Selvevaluering Kap. 1.b Skolens samlede antal elever. Kap. 1.e Skolens organisering. Aktuel situation
|
|
- Kaj Christiansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Selvevaluering 2016 Kap. 1.b Skolens samlede antal elever Skolen har et samlet elevtal (pr 5/9 2015) på 978, fordelt på dansk afdeling med 483 elever og 495 på international afdeling, hvilket vil sige, at skolen er fyldt op. Der ud over har vi reception class med 25 elever. Der er venteliste til alle klassetrin, og hvert år må vi afvise mange ansøgninger. Søskendebørn og katolikker har fortrinsret til ledige pladser, men der kan være andre hensyn at tage som gør, at ventelisten ikke følges slavisk. Den gennemsnitlige klassekvotient er 24. I Gentofte Kommune er der mange gode skoler både kommunale og private, og vi skal værne og pleje vores gode renomme. Vi er opmærksomme på denne udfordring i hverdagen og tager alle henvendelser alvorligt. Skolen har nu opnået den størrelse, som var en del af vores målsætning. Der er to parallelklasser på alle klassetrin på hver afdeling, og denne struktur fastholder vi. Gruppedynamikken med 24 elever i klasserne fungerer rigtig godt, og vi har ingen hensigt om at ændre på tallet. Der kan dog forekomme specielle undtagelser med søskende eller tilbagevendende elever, hvor der er særlige menneskelige hensyn at tage. Kap. 1.e Skolens organisering På skolens danske afdeling undervises der fra klasse. Skolen er inddelt i 4 teams: SFO, indskoling som er fra klasse, mellemtrin som er klasse og udskoling som er klasse. Der er holddeling i idræt, tysk, fransk, p-fag og valgfag. Et nyt tiltag i indeværende skoleår er, at vi nu også tilbyder IEP (International English Program) fra 6. klasse for elever, som har særlige forudsætninger i engelsk, og som vi vurderer kan afslutte med Folkeskolens Afgangsprøve samt IGCSE (International Examination fra University of Cambridge) En udfordring er det, at nogle forældre ønsker en sammensammensmeltning af de to afdelingers undervisningstilbud, således at den enkelte elev kan følge nogle timer på dansk afdeling og andre timer på international afdeling. Dette kan vi desværre ikke tilbyde, da det er to forskellige skolesystemer, som ikke kan forenes hverken med hensyn til antal lektioner eller med hensyn til prøveafholdelse.
2 Vi opfordrer alle elever, der skal fortsætte i det danske uddannelsessystem, til at vælge skolens danske afdeling også selv om eleverne har gået på internationale skoler i udlandet. Dette gør vi blandt andet på grund af de optagelsesregler, der findes til de videregående uddannelser, hvor det helt klart er en fordel at søge på baggrund af en dansk gymnasieuddannelse eller tilsvarende. Kap. 1.f Prøver Skolen afholder folkeskolens afgangsprøve i alle fag og har ikke søgt nogen form for dispensation. Vi indgår i et kommunalt censorkorps med Gentofte Kommune, Rudersdal Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune. De skriftlige prøver rettes efter gældende regler af eksterne censorer. De bundne prøver er læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling, dansk mundtlig, matematik uden hjælpemidler (tidligere kaldet færdighedsregning) matematik med hjælpemidler (tidlige problemregning), engelsk mundtlig, fysik/kemi mundtlig. Der ud over er der prøvefag til udtræk: 1)de humanistiske prøvefag: engelsk skriftlig, tysk mundtlig, tysk papir, fransk mundtlig, fransk papir, historie selvvalgt problemstilling, samfundsfag selvvalgt problemstilling, kristendom selvvalgt problemstilling. 2) Naturfaglige prøvefag til udtræk: matematik mundtlig, biologi digital, geografi digital, idræt. Der udtrækkes 1 fag blandt de humanistiske fag og 1 blandt de naturfaglige fag. Elever, der har modtaget specialundervisning, kan tildeles ekstra prøvetid efter gældende regler. Det kan være en udfordring for 2-sprogede elever at forstå den faglige tekst ved folkeskolens afgangsprøver. Hvis modersmålet er et prøvefag, er det der imod en fordel ved aflæggelse af prøven. Resultatet af de skriftlige prøver kan dermed i visse tilfælde være misvisende. For at forberede vore elever bedst muligt til både den skriftlige og den mundtlige prøvesituation afholder vi årsprøver i 8. klasse og terminsprøver i 9. klasse. Eleverne tilbydes supervision i prøvefagene inden prøverne og desuden efter sidste skoledag, som ligger mellem de skriftlige og de mundtlige prøver. Kap. 1.h Delmål Skolen følger folkeskolens fagformål og slutmål i alle fag. Der ud over følger vi de katolske skolers fagformål for faget religion.
3 Alle lærere lægger årsplaner for deres fag og klasser på forældreintra ved skoleårets start, og de kan danne baggrund for spørgsmål på det første forældremøde. Det er en udfordring når et fags delmål og trinmål ændres, uden at lærerne forudgående har haft mulighed for at efteruddanne sig i forhold til de nye krav. På skolen underviser lærerne i deres linjefag eller hvor de har andre tilsvarende kompetencer. Vi efteruddanner løbende og sørger for, at lærerne har de fornødne kvalifikationer i forhold til de enkelte fags mål. Kap. 2.b Inddragelse af eleverne i evalueringen Eleverne inddrages i evalueringen gennem elevsamtaler, selvevaluering, deltagelse i skole/hjem samtaler, indbyrdes elev feedback, lærer/elev samtaler, skriftlig selvevaluering med personlig målsætning, udstillinger, foredrag og fremlæggelser. Det kan være en udfordring, når elever/forældre har den holdning, at den vigtigste evaluering er karakterer, når forskning på området viser, at det er selvevaluering, der har den største effekt på elevernes læring. Denne kulturændring kan være udfordrende for alle parter, men på Rygaards skole har vi netop evaluering som indsatsområde. I dette skoleår har vi indført samtaler, der baserer sig på port folio for de ældste elever. Denne ændring skal ses i sammenhæng med ovenstående indsatsområde. Kap.2.c Inddragelse af forældrene i evalueringen Forældrene inddrages gennem skole/hjemsamtaler, opfølgning af karakterer, opfølgning på elevfravær, opfølgning på trivsel, kontakt og feedback på forældreintra, invitationer til forældre til at overvære fremlæggelser, udstillinger og optræden.
4 Vi anerkender, at vi stiller store krav til forældresamarbejdet og har høje forventninger til engagement i eget barns udvikling, skolens hverdag og klassens trivsel. For nogle forældre kan det være en udfordring at honorere skolens krav i en travl hverdag. Vi har et godt samarbejde med både de enkelte forældre og skolens forældreråd. Vi har udvidet antal af årlige formaliserede skole/hjemsamtaler fra 1 til 2. Som noget nyt afholdes der ugentlige klassemøder, som klasselæreren giver forældrene feedback på. Kap.2.g, 2.h, 2.i, 2.j Vurdering af eleverne faglige standpunkt. Dansk, matematik, engelsk, historie Vi anvender de nationale test på de pågældende klassetrin. Desuden tester vi med andre standardiserede prøver. Der afholdes mundtlige og skriftlige årsprøver i 8. klasse. Desuden skriftlige terminsprøver i 9. klasse. I 5.klasse foretager vi en screening i engelsk på frivillig basis for at finde de elever, der har de fornødne kvalifikationer og/eller potentiale til vores IEP (International English Program) Som privatskole har vi kun adgang til de nationale test på særlige tidspunkter, således at eleverne testes et halvt år før folkeskolens elever, og dermed kan vore elever være ½ år bagud med hensyn til pensum. Hvis dette ikke var tilfældet, ville det påvirke prøveresultaterne positivt. Ud over de omtalte tests og prøver finder der på daglig basis evaluering sted i undervisningen. Skolen har valgt at afholde prøve i historie. Kap.3.a Følges fælles mål? Skolen har valgt at følge folkeskolens fælles mål på nær i kristendom, hvor vi følger de katolske skolers mål. Elever, vi modtager fra udlandet og fra andre skolesystemer, har naturligvis ikke samme baggrund/forudsætninger som elever, der har gået på skolen fra start. Dette skal medtænkes i planlægningen af den daglige undervisning
5 De katolske skoler i Danmark er blevet til ud fra et ønske om at skabe en dannelsesmæssig ramme, der bygger på det kristne menneskesyn. Dette grundlag skal gerne genfindes i hele skolens virke, særdeleshed i religionsfaget, hvor både kundskabs- og færdighedsområderne ligger i direkte forlængelse af skolens mål. Vores mål er at bibringe vore elever en religionsundervisning af høj kvalitet. Den generelle respekt for tro og religiøsitet appellerer til alle forældre - også med anden religiøs baggrund end den kristne. Skolen er rummelig og inkluderende, også på det religiøse område. Kap. 4.c Evalueringsmetoder til den alsidige udvikling Fra mellemtrinnet og op afholdes der individuelle elevsamtaler, der drejer sig om den enkelte elevs trivsel og udvikling. Her har eleverne lejlighed til at tale med læreren om emner, de ikke har lyst til at tage op i det fælles forum. I alle klasser afholdes klassemøder efter en nøje defineret struktur. Skolens AKT-lærer (Adfærd, Kontakt, Trivsel) vejleder og støtter lærerne i dette arbejde. Hvis en elev selv ønsker det, eller vi som skole vurderer der er behov, er der mulighed for samtaler/sparring med AKT-læreren eller andet personale. Alle klasser arbejder med trivsel gennem Efter undersøgelsen gennemgås resultaterne med klassen, og der udarbejdes om nødvendigt en handleplan, som forældrene informeres om. Vi skal til stadighed være opmærksomme på de elever, der er stille og tilbageholdne. De individuelle elevsamtaler er tidskrævende for lærerne, og det kan være vanskeligt at gennemføre samtalerne samtidig med at de faglige mål skal nås. Trivselsundersøgelsen trækker ofte ud grundet sygdom hos enkelte elever, og den kan først afsluttes og evalueres, når alle elever har gennemført den. Kommentar En vigtig del i arbejdet med elevernes alsidige udvikling er et godt forældresamarbejde, der bygger på tillid og gensidig udvikling af informationer, hvilket vi glæder os over, vi har her. En del af Uddannelsesparathedsvurderingen drejer sig om elevens alsidige udvikling, og der er derfor sat et arbejde i gang, der nøje beskriver trinmålene/delmålene med henblik på, hvordan vi implementer dem på de forskellige årgangsteams. Kap. 5.a Frihed og folkestyre i undervisningen i de humanistiske fag
6 Klassernes egne trivselsregler diskuteres og evalueres årligt. De hænger synligt i alle klasser. Dette udvikler elevernes ejerfornemmelser og medansvar for klassens trivsel. I de humanistiske fag lærer eleverne at diskutere, at fremlægge synspunkter og at lytte aktivt til andre. De lærer at overholde talerække, og de gøres bekendt med de demokratiske spilleregler i såvel teori som i praksis. Emner som frihed og folkestyre indgår både direkte og indirekte i fagene. Ikke alle elever er hjemmefra øvet i de demokratiske spilleregler såsom at acceptere andres meninger, at lytte og at indgå i dialoger på en konstruktiv måde. At anerkende kompromisser og at tage dem til efterretning kan være en udfordring. På Rygaards Skole, som er en international skole, skal børnene indgå i et fællesskab med mange nationaliteter, herunder andre kulturelle baggrunde og religioner. Dette er både en styrke og en udfordring. Kap. 7.a Specialundervisning. Kvalifikationer/kompetencer Det er udelukkende lærere, der har relevant uddannelsesmæssig baggrund, der underviser i specialundervisningen. Lærerne holder deres faglighed ved lige gennem kurser og/eller efteruddannelse. Det være sig inden for dansk og matematikvanskeligheder, adfærd, kontakt og trivsel samt dansk som 2-sprog. Desuden har vi mulighed for at trække på fagpersoner fra Gentofte Kommune, fx har læsekonsulenten undervist i brug af nyt testmateriale vedrørende ordblindhed fra Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling. Til opdatering for alle skolens lærere er der indkøbt faglitteratur om elever med særlig begavelse. Flere elever i hver klasse har behov for hjælp, og det kan være vanskeligt at dække behovet med de timer, der er til rådighed. Desuden kan skemalægningen være en udfordring, når elevens skema skal matche støttelærerens. Af samme grund er der et minimumtimetal for lærere, der underviser i resurseteamet. Lektiecafeerne er et godt tilbud til elever, der har brug for hjælp, men på trods af direkte opfordringer, ser vi ikke i lektiecafeerne alle de elever, der ville have gavn af dette tilbud.
7 De nye, digitale prøver inden for ordblindhed gør det nemt og hurtigt at identificere behovet for ithjælpemidler, som kan søges i ministeriet. Test for talblindhed er på vej. Kap. 7.b Identifikation af elever En elev, en forælder eller en lærer kan henvende sig til resurseteamet eller ledelsen, hvis der er/opstår behov for særlig indsats. Gennem det daglige arbejde har lærerne et klart indtryk af den enkelte elevs standpunkt og trivsel, og dette indtryk af- eller bekræftes gennem forskellige evalueringer og test. Ved behov for yderligere afdækning af en elev i vanskeligheder inddrages andre resursepersoner som fx psykolog, talepædagog, sundhedsplejerske, uddannelsesvejleder m.fl. Når et problem identificeres, ønsker alle action her og nu. Der kan være mangel på kapacitet, og ventetid kan opstå. Vi kan være nødt til at prioritere henvendelserne, så de mest akutte og alvorlige kommer til først. Skolen modtager inklusionstilskud, og alle elever, forældre, lærere forventes at bidrage aktivt til inklusion. I forhold til nye elever, vi optager i løbet af skoletiden, har vi brug for alle relevante informationer om eleven såvel socialt som fagligt. På den måde kan vi undgå spildtid i forhold til identifikation af specifikke vanskeligheder. Kap. 7.c Organisering af specialundervisning Specialundervisningen foregår både i og/eller uden for klassen. Når støtten foregår i klassen kan det både være støttelæreren eller faglæreren, der støtter den udfordrede elev. Det er faglæreren og støttelæreren, der sammen planlægger indsatsen for eleven med behov for støtte i begge tilfælde, således at resurserne udnyttes bedst muligt. Specialundervisning kan foregå på hold, der arbejder lige uden for klassen eller i resursecentrets lokaler. Ved behov for individuel undervisning, hvor eleven ikke bliver forstyrret af andre elever, foregår det i resursecentrets lokaler.
8 Udfordring Hvis absolut ro er påkrævet, kan det på belastede tidspunkter være vanskeligt at finde et ledigt lokale i nærheden af elevens egen klasse. Det kan desuden være vanskeligt at sammensætte hold af elever fra forskellige klasser, så deres undervisningsbehov passer sammen, og alle behov tilgodeses. Skemalægningen er resursekrævende. En forudsætning for gode resultater er et godt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Kap. 7.e Elevens behov Skoleåret er opdelt i 2 perioder i specialundervisnings regi. Efter hver periode laves der en skriftlig evaluering af indsatsen og elevens standpunkt, som sendes til hjemmet. Denne evaluering danner basis for ny indsats. En elev, en forælder eller en lærer kan henvende sig til resurseteamet med en skriftlig indstilling, der beskriver vanskeligheder i et bestemt fag eller inden for trivsel. Resurserne er begrænsede, og vi må prioritere indsatsen blandt eleverne, således må nogen vente, til der opstår mulighed. Andre elever henvises til eksterne samarbejdspartnere. Ved trivselsproblemer vurderer vi i de enkelte tilfælde, om de er relaterede til skolegangen eller har andre årsager. Det kan dog være svært at skelne, og ofte er der et sammenfald af omstændigheder. Kap.8a Nødvendige kompetencer De lærere, der underviser i dansk som 2-sprog, har de nødvendige faglige kompetencer/erfaring. Skolen tilbyder i lighed med andre fag faglig opgradering. Der er mange 2-sprogede elever, men kun et lille mindretal modtager træning i syntaks, ordforråd og kommunikative kompetencer. Derfor er disse elever samlet på hold, hvor der både arbejdes individuelt og fælles. Dette medfører skemamæssige udfordringer.
9 Vi samler eleverne for at udnytte resurserne bedst muligt til gavn for de elever, der har brug for at få styrket deres danske sprog. Kap. 8.b Identifikation af elever Ved indmeldelse på skolen undersøger vi elevens sproglige baggrund og kompetencer, bl.a. ved hjælp af et oplysningsskema og en samtale. Desuden sprogscreener vi 0. klasserne med KontrolleretTegneIagttagelse samt Individuel Læsning. Skolen og hjemmet kan have forskellig opfattelse af barnets sproglige kompetencer. Desuden kan eleven have svært ved at følge klassens sproglige udvikling, hvis der ikke tales dansk i hjemmet. Vi opfordrer især udenlandske forældre til at lade deres barn deltage i sfo eller klub, se dansk tv og film og indgå i sociale sammenhænge, hvor der tales dansk. Kap. 8.c Organisering af undervisningen i dansk som andetsprog Vi har god erfaring med at samle disse elever på hold, hvorved vi kan tilbyde flere ugentlige timer. Det kan være en udfordring at placere disse timer i skemaet, da der er elever fra flere forskellige klasser. Derved mister eleverne timer i andre fag, som senere må indhentes. Vi arbejder løbende på at tilbyde disse elever tilbud, der matcher deres forudsætninger, fx i lekticafeerne. Kap. 8.d Elevens behov
10 Indsatsen og resultater evalueres efter hver støtteperiode og danner grundlag for planlægning og resursefordeling i den kommende periode. Det er altid et puslespil at få de begrænsede resurser til at komme så mange elever som muligt til gode i deres forskellige sproglige udvikling. Eleverne kommer med mange forskellige forudsætninger. Hvis ingen af forældrene er dansktalende, er det begrænset, hvor meget eleven kan blive støttet i hjemmet. Vi opfordrer altid hjemmene til at lade børnene være aktive i sportsklubber, legeaktiviteter med andre dansktalende børn samt diverse kulturelle tilbud. Kap. 8.e Elevens udbytte Eleverne evalueres løbende gennem forskellige observationer og tests. Der er et tæt samarbejde mellem faglærere og andetsprogslærerne for at følge elevernes faglige og sproglige udvikling. Hvis fraværet er stort, har det naturligvis en negativ indflydelse på den sproglige udvikling. Derfor følger vi løbende op på fraværet. Da det faglige niveau generelt er højt på skolen, kan det være svært for 2-3- eller 4- sprogede børn at nå op på samme niveau som børn, der kun har et sprog. Kap. 9.a Skolens uddannelsesvejledning Lærerne i udskolingen har ansvaret for at vejlede og guide eleverne i deres valg af videre ungdomsuddannelse. Skolen samarbejder med UUNord, som stiller en uddannelsesvejleder til rådighed for eleverne. Denne uddannelsesvejleder arbejder tæt sammen med lærerne. I 8. klasse foretages der ungdoms uddannelsesparathedsvurdering. Vurderingen omfatter tre forskellige forudsætninger: Det faglige aspekt Det personlige aspekt Det sociale aspekt
11 Hvis en elev vurderes ikke uddannelsesparat, er det en foreløbig vurdering, og en målrettet indsats planlægges i samarbejde med hjemmet, uddannelsesvejlederen og lærerne. Formålet er naturligvis, at så mange elever som muligt bliver parate til uddannelse. Det kan forekomme, at eleven, skolen og uddannelsesvejlederen ikke har samme opfattelse af elevens parathed. Desuden kan der være forskellig opfattelse af hvilken ungdomsuddannelse eleven skal sigte mod. En elev kan godt være parat til en erhvervsuddannelse, men ikke til en gymnasial uddannelse eller omvendt. Netop i dette område er gymnasiefrekvensen høj, og dette kan lægge et pres, som påvirker de unges valg. Kap. 9.c Overgang til ungdomsuddannelser Eleverne i 8. og 9. klasse får mulighed for at besøge forskellige ungdomsuddannelser for at få et bedre indblik i mulighederne. Desuden holder UUvejlederen et orienteringsmøde, hvor hun oplyser om de forskellige muligheder. Størsteparten af vore elever fortsætter i en gymnasial uddannelse. En mindre del tager 10. klasses afgangsprøve fra en efterskole eller en gymnasieforberedende skole. Vi har ikke 10. klasse på skolen som en konsekvens af ovenstående. At vejlede de unge, så de træffer det rigtige valg på den rigtige baggrund, kan være en udfordring, da mange bare gerne vil følge strømmen og vennerne. Samarbejdet med hjemmet er meget vigtigt, og at alle kan bakke op om den beslutning, der bliver truffet. Kap. 10.a og b Skolelederens plan for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisningen Lærerne bliver observeret af både skolens ledelse og en ekstern konsulent, der efterfølgende evaluerer og kommer med feedback til læreren om udviklingspotentiale. Dette for at sikre kvaliteten og udviklingen af undervisning/læring.
12 Det er en udfordring at få den enkelte lærer til at opfatte dette som en udviklingsmulighed og ikke en kontrol. Der afsættes både meget tid og mange resurser for at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle undervisningen. Kap 10.c Kompetenceudviklingsplan Den enkelte lærers kompetenceudvikling planlægges ud fra evalueringen af undervisningen, medarbejderudviklingssamtaler og skolens aktuelle behov. Lærerens kompetencer styrkes gennem interne og eksterne kurser samt faglig sparring med kollegaer og ledelse. Det forekommer, at kurserne, som lærere søger, ikke bliver oprettet. Desuden søges nu og da kompetencer, som ikke er aktuelle i skoleregi. Vi sørger for, at alle lærere jævnligt er på kursus og opdaterer deres kompetencer. Kap. 10.d Orientering om nye krav Skolens ledelse, bibliotek og diverse fagteams holder sig orienteret om nye krav gennem de faglige foreninger, kurser, tidsskrifter og anden faglig læsning, online nyhedsbreve, sparring med private og offentlige skoler, konferencer samt eksterne konsulenter. Lærerne skal have tid til at blive kvalificerede, når der kommer nye krav. Det er en udfordring, at ændringer i bekendtgørelser træder i kraft, før lærerne har haft mulighed for at komme på kursus. Som privatskole er vi ikke forpligtiget til at følge alle ændringer, der vedtages for folkeskolen, og vi skal hver gang tage stilling til ændringer, således at vi til enhver tid kan stå fagligt mål med folkeskolen.
13
Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering
Manual Danmarks Privatskoleforening Selv Skolens profil Her og nu Kapitel 1 2 Her og nu Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel
Læs mereManual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering
Manual Danmarks Privatskoleforening Selvevaluering Skolens profil Kapitel 1 2 Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel 1.b Skolens
Læs mereEvaluering og opfølgning:
Evaluering og opfølgning: Århus Privatskole underviser efter de af Undervisningsministeriet opstillede Fælles Mål (læs disse andetsteds på hjemmesiden under Lovpligtig information). Dette sikrer, at skolens
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Læs mereIndledning. Stenoskolen Jernbanegade Nakskov
Indledning. Vi har med virkning fra skoleåret 2017/2018 valgt at gå over til selvevaluering som tilsynsform på Stenoskolen. Modellen er den af Danmarks Privatskoleforening fremstillede model, som er godkendt
Læs mereSPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG
SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG Skolens praksis Skolens støttecenter varetages af skolens leder, viceskoleleder og afdelingsleder for støttecenteret. Der er tilknyttet et antal lærere til varetagelse
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12
Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen
Læs mereHorslunde Realskole. Evaluering af den samlede undervisning 2017
Horslunde Realskole Evaluering af den samlede undervisning 2017 I friskoleloven 1b stk. 3 står der Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereSelvevaluering på (skolens navn)
Selvevaluering på (skolens navn) Forældrekreds og bestyrelse har d. / 20 i fællesskab truffet beslutning om, at tilsynet med undervisningen, føres af skolen ved selvevaluering. Skolestyrelsen er underrettet
Læs mereFrydenhøjskolens udskoling
Frydenhøjskolens udskoling 7.-9. klasse 2011/12 Indledning Med denne lille folder vil vi gerne informere lidt om Frydenhøjskolens udskoling. Vi arbejder hele tiden på at udvikle udskolingen og på at gøre
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg
Læs mereEvalueringsdesign for realisering af skolereformen
GLADSAXE KOMMNE Skoleafdelingen Den 17. oktober 2014 Mads Aagaard og Kasper Willems Evalueringsdesign for realisering af skolereformen Den 19. marts 2014 besluttede Byrådet grundlaget for Realisering af
Læs mereKapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Læs mereSådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Læs merePrincipper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole
Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af
Læs mereEvaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Læs mereStensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3
Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereBekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler
BEK nr 620 af 09/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sag nr. 131.29F.031 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereEvalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:
1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels
Læs mereElevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen
Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Formål Formålet med evalueringen er at vurdere om målene for de enkelte fag nås, om metoderne er gode nok, og om det enkelte barn udfordres
Læs merePrincip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen
Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen Overordnet princip Skole/hjemsamarbejdet på Byskovskolen bygger på gensidig åbenhed mellem bestyrelse, skole, hjem og elev. Udgangspunktet er tillid og
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereUDSKOLINGEN 7. 9. årgang
UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereManual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering
Manual Danmarks Privatskoleforening Selv Skolens profil Kapitel 1 2 Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel 1.b Skolens samlede
Læs mereVærdiregelsæt for Hærvejsskolen
Værdiregelsæt for Hærvejsskolen Indhold 1. Hærvejsskolens værdier... 1 2. Værdierne i praksis... 2 3. Ordensregler... 4 4. Hvad gør vi for at leve op til vores værdier... 4 5. Hvad gør vi ved brud på det
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Bredballe Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Bredballe Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280537 Skolens navn: Bredballe Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Lars Jespersen
Læs mereSolhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014
Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereSådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Læs mereSKOLENS EVALUERING AF DEN SAMLEDE UNDERVISNING
1. Evaluering af trinmål Vi forventer, at Roser Skolens elever til enhver tid har mulighed for at opnå kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til uden problemer at kunne fortsætte i folkeskolen.
Læs mereA. Fokuspunkter for evalueringen. Fagligt udbytte af undervisning Elevernes trivsel. B. Evalueringsformer der benyttes på skolen
Indhold: A. Fokuspunkter for evalueringen B. Evalueringsformer der benyttes på skolen C. Evaluering af den samlede undervisning skoleåret 2013/14 D. Plan for opfølgning på evalueringen E. Næste evaluering
Læs mereRessource. Augustenborg skole 2017/18
Ressource Augustenborg skole 2017/18 Denne folder er en oversigt over hvad ressourceteamet kan tilbyde og hvilke tiltag teamet varetager. Der er her beskrivelser af de projekter der er i gang og beskrivelser
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mere1. Princip om skolen som et fælles projekt
1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del
Læs mereSkolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner
Læs mereSELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017
Pkt. Evaluerings område 1. a Skolens værdigrundlag Her og nu (beskrivelse af praksis) Se beskrivelse 1.a. Målsætning At drive privat grundskole, hvor elevens lyst til læring styrkes i et miljø, hvor den
Læs mereSkole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for, at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Læs mereKerteminde Byskoles trivselspolitik
Kerteminde Byskoles trivselspolitik 1. Baggrund Kerteminde Byskoles trivselspolitik bygger på folkeskoleloven og loven om undervisningsmiljø samt Kerteminde Kommunes Børne-og ungepolitik. Folkeskoleloven:
Læs merePARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke
Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår
Læs mereSelvevaluering på RpR
Side 1 af 6 Selvevaluering på RpR Roskilde private Realskole er gået over til Selvevaluering. Dette erstatter det tidligere tilsyn med skolen, som en ekstern tilsynsførende har udført, og udgivet rapporter
Læs mereFolkeskolerne i Lolland Kommune
Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet
Læs mereProgram Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereDistrikt Hjallerup. Klokkerholm Skole. Information til forældre Juni 2018
Klokkerholm Skole Information til forældre Juni 2018 Distrikt Hjallerup Klokkerholm udgør sammen med Hjallerup og Flauenskjold skoler distrikt Hjallerup. På ledelsessiden er der to niveauer distriktsleder
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Andkær skole
Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereUdviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs merePlan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole
Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Ansgars Skole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Ansgars Skole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 101082 Skolens navn: Sankt Ansgars Skole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af
Læs mereHurup Skoles. Trivselsplan
Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Skolebestyrelsens principper Indhold Indledning... 3 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 4 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål...
Læs mereEvaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole
Evaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole 2016-17 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i de af ministeriets udstukne fælles mål. Evaluering af den samlede
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Videbæk Kristne Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Videbæk Kristne Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 681009 Skolens navn: Videbæk Kristne Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Idestrup Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Idestrup Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280210 Skolens navn: Idestrup Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Anne Birte
Læs mereSyvstjerneskolen - principper
Princip for samarbejdet mellem skole og hjem, herunder forældreansvar Formål: Ramme: Kommunikationen mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar for det enkelte barns
Læs mereAnerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets
Læs mereOrienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
Læs mereOrdblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder
Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger
Læs mereEvaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder
Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder Indskoling (0-2 klasse) Tidligere år Fortsat et team om indskoling (2 lærere) Bevægelse hver morgen 15 min varetaget af idrætslærer.
Læs mereHierarki. Folkeskoleloven Bekendtgørelse om folkeskolens prøver
Folkeskolens prøver Hierarki Ansvar for prøverne Prøvebekendtgørelsens opbygning Folkeskolens prøver Hvilke prøver? Hvem retter? Afholder ikke prøver Bestå-krav Elektroniske beviser Prøvemappens opbygning
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2017 skolekode
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler, og valgt af bestyrelsen på Ådalens Privatskole til at udføre
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1 Skolens profil
Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Skolens ledelse bestående af skoleleder Jeppe Møller Tobberup, viceinspektør Alice Bach Andersen, SFO-leder Pernille Hossy, afdelingsleder Helle Lindgaard, afdelingsleder
Læs mereForældre: På hvilke områder har eleven behov for udvikling med henblik på at være uddannelsesparat efter 9. klasse?
Handleplan for elever der i 8. klasse er foreløbig ikke uddannelsesparat Handleplanen bedes udfyldes så meget som muligt af lærerteamet omkring klassen inden klassekonferencen. Navn på elev: Laila Nissen
Læs mereRegelmæssig evalueringen
I følge friskolelovens 1b skal skolerne "regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen". Resultatet af evaluering og opfølgningsplan
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen
Evaluering af kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Pædagogisk udvalg bestående af tre lærere: Hanni Zimmer, Tamra Meyer og Camilla Lindbjerg samt pædagogisk afdelingsleder
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereSkolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi
Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil
Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Formålet med kapitlet er at få indblik i den kontekst skolens selvevaluering indgår i samt at kvalitetsevaluere skolens profil. Kapitlet falder i tre dele: 1. Præsentation
Læs mereSkolebestyrelsens årsberetning skoleåret 2013/2014. Af Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur
Skolebestyrelsens årsberetning skoleåret 2013/2014 Af Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Indhold årsberetning 13/14 1. Folkeskolereformen på skolen og i kommunen 2. Skolebestyrelsens arbejde 2013/14
Læs mereFredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole
Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Humlebæk Skole Baunebjergvej 401 3050 Humlebæk 7256 2014 www.humlebaekskole.dk Læsetilbud i Fredensborg Kommune Der er fokus på læse- og skrivekompetencen
Læs mereTilsynsplan skoleåret 2011/2012
Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.
Læs mereSkabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b
Skabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse
Læs mereLyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =
531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal
Læs merePrincip for undervisningens organisering
Princip for undervisningens organisering Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der sikrer hver enkel elev bedst mulig læring, dannelse og trivsel. Indhold Elevernes undervisningstimetal
Læs mereFolkeskolens afsluttende prøver Prøver og censur 2006/07
Gladsaxe Kommune Bilag BUU december 2006 Børne- og kulturforvaltningen LA Folkeskolens afsluttende prøver Prøver og censur 2006/07 Indhold: Side Oversigt over folkeskolens obligatoriske afgangsprøver 3
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Stenløse Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Stenløse Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 235006 Skolens navn: Stenløse Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Karsten
Læs merePrincip for Undervisningens organisering
Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,
Læs mereSkolen er en af Danmarks 22 katolske skoler. Skolens profil bygger på skolens målsætning: Link til profil og målsætning
Selvevaluering Indledning Skolens bestyrelse og forældrekreds har besluttet, at tilsynet på skolen skal ske ved selvevaluering. Vi følger Danmarks Privatskoleforenings manual, som er godkendt af Kvalitets-
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver
Læs mereFormåls og indholdsbeskrivelse for Specialcenter Syd
Formåls og indholdsbeskrivelse for Specialcenter Syd Indledning I forbindelse med Ringkøbing-Skjern Kommunes ønske om kvalitetsudvikling af folkeskolen og centralisering af specialklasser i kommunen etablerede
Læs mereRinge Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.
Evaluering af skolens samlede undervisning for Ringe Kost- og Realskole, Afdeling Kostskolen. Baggrund: I henhold til Lov om frie grundskoler 1 b. stk. 3, skal frie grundskoler regelmæssigt foretage en
Læs mere10. klasse 2015-16 Dragør Kommune
10. klasse 2015-16 Dragør Kommune Tilbudsfag 2015-16 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk Fysik 3 t Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk
Læs mereSkolen ønsker, at verden ligger åben for alle elever, der har afsluttet deres skolegang på Johannesskolen og lægger særlig vægt på:
Tilsynsrapport Johannesskolen Skoleåret 2013-2014 Afsnit 1: Oplysninger om skolen A. Skolens navn, adresse samt skolekode: Johannesskolen, Troels-Lunds Vej 15 2000 Frederiksberg skolekode 147-034 B. Skolelederens
Læs mereUdover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:
Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereRammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole
Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereAdgangskrav til ungdomsuddannelserne Erhvervsskolerne og gymnasierne
Adgangskrav til ungdomsuddannelserne 2019 Erhvervsskolerne og gymnasierne Dagsorden Velkommen Hvem er med på mødet? Hvorfor holder vi mødet? Hvad kommer vi omkring, og hvad kommer vi ikke omkring Rammerne
Læs mereSkole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Læs mereIndholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder
Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament
Læs mereKROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER
KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit
Læs mere