Djøfernes arbejdsmarked frem mod 2030

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Djøfernes arbejdsmarked frem mod 2030"

Transkript

1 Djøfernes arbejdsmarked frem mod 2030 Udbud af og efterspørgsel efter samfundsvidenskabelig og erhvervsøkonomisk arbejdskraft Udarbejdet af DAMVAD for Djøf

2 Indhold 1 INDLEDNING RESUMÉ DEN HISTORISKE EFTERSPØRGSELSUDVIKLING METODE OG FORUDSÆTNINGER Beregning af udbud Tilgang til arbejdsmarkedet fra uddannelse Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Migration Efterspørgselsfremskrivning Virksomheder med højtuddannede er mere produktive Konkurrencepres på virksomhederne øger efterspørgslen efter djøfere Stort potentiale for fortsat konkurrencedrevet vækst i efterspørgsel efter djøfere Udviklingen i den samlede branchefordelte beskæftigelse Djøfernes andel af de enkelte brancher Djøferne vinder markedsandele især i krisetider Grundscenariet fastlægges under den historiske trend Substitutionseffekt i retning af højere uddannelsesniveau Fremskrivning af efterspørgslen fra den offentlige sektor Korrektion af 2010 efterspørgslen UDBUDSFREMSKRIVNING EFTERSPØRGSELSFREMSKRIVNING MISMATCH Det konservative grundscenarium Accelereret udvikling i kompetencekrav Dæmpet udvikling i kompetencekrav Ændret optag Øgede gennemførelsesprocenter International mobilitet BILAG 1 EFTERSPØRGSEL BILAG 2 UDDANNELSESKODER.. 82

3

4 Forord Djøf har rekvireret denne baggrundsrapport hos analysefirmaet DAMVAD. I tilknytning til rapporten har Djøf produceret en sammenfatning kaldet Djøfernes arbejdsmarked frem mod Sammenfatning og anbefalinger, hvor der også er givet en række anbefalinger til, hvordan vi kan sikre et bedre match mellem udbud af og efterspørgsel efter djøfere i fremtiden. Analyserne i baggrundsrapporten og forslagene i anbefalingsrapporten er udarbejdet i et tæt samarbejde med en referencegruppe, der udover Djøf har bestået af sekretariatschef Wilbert van der Meer, CBS; advokat Ulrikke Weinreich Krogbeck, Danske Advokater; forskningspolitisk chef Jannik Schack Linnemann, Dansk Erhverv; vicedirektør Bjarne Lundager Jensen, Tænketanken DEA; konsulent Sarah Gade Hansen, DI Organisation for erhvervslivet; kontorchef Christian Michelsen, Finansrådet; politisk konsulent Charlotte Enevoldsen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening samt prodekan Birgitte Sloth, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Uden deres store viden om uddannelserne og arbejdsmarkedet for djøferne havde rapporten aldrig fået den høje kvalitet, den har i dag. Til dem skal der lyde en stor tak for deres uvurderlige bidrag. Djøfs ambition er at være Danmarks bedste faglige organisation og netværk til at skabe udvikling og tryghed i arbejdslivet for medlemmerne. Det kræver en løbende udvikling af viden om djøfernes uddannelser og arbejdsmarked. Djøf har på den baggrund ønsket en fremskrivning af djøfernes arbejdsmarked frem mod Formålet med analysen er at få faktuel viden om udbud af og efterspørgsel efter djøfere de næste 20 år. Vi er bekendt med, at fremskrivninger af udbud og efterspørgsel vedrørende uddannelser og arbejdskraft er behæftet med en vis usikkerhed. Mange faktorer påvirker såvel udbud som efterspørgsel. Vi har i rapportens grundscenarium valgt at anlægge et forholdsvist konservativt skøn over udviklingen, og vi har lagt alle forudsætninger så åbent frem som muligt. Vi er overbeviste om, at rapporten vil være et værdifuldt bidrag til debatten om behovet for højt kvalificeret arbejdskraft i de kommende år. God fornøjelse med læsningen. Finn Borch Andersen Forbundsformand i Djøf Ole Bech Lykkebo Chefkonsulent i Djøf

5

6 1 Indledning Denne rapport beskriver den fremtidige udvikling af behovet for djøfere i Danmark. Rapporten estimerer udbuddet af personer med en samfundsvidenskabelig eller erhvervsøkonomisk uddannelsesbaggrund og ser ligeledes på udviklingen i efterspørgslen indtil Rapporten er den første af sin art, der fuldt dækkende analyserer det fremtidige arbejdsmarked for djøfere. Der har tidligere været gennemført tilsvarende analyser af arbejdsmarkedet for personer med lange videregående uddannelser og personer med merkantile, juridiske og økonomiske uddannelser 1. Rapporten er imidlertid den hidtil mest komplette analyse, idet den som den første dækker samtlige djøfere i Danmark. Analysen er endvidere den mest detaljerede analyse, der er gennemført. Den er den første af sin art, som fuldt ud inddrager international mobilitet i analyserne og tager højde for djøfere, herunder udlændinge med en djøf uddannelse, som kommer til eller rejser ud af Danmark. Rapporten beskriver en samlet uddannelsesgruppe, som de seneste mange år har været i kraftig vækst, og som har oplevet en stigende efterspørgsel fra arbejdsgiverne i både den offentlige og den private sektor. I 2010 er der således i alt over djøfere på det danske arbejdsmarked. 73 pct. er beskæftiget i den private sektor. Analysen dækker et bredt fagligt felt af uddannelser, som er opdelt efter uddannelsernes længde (bachelor, kandidat og ph.d.) samt efter, hvorvidt der er tale om heltidsuddannelser eller deltidsuddannelser. I rapporten opdeles de i to grupper: Djøf uddannelser: Gruppen består af samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser, som de er klassificeret af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt af Danmarks Statistik. De dækker bl.a. jura, økonomi, cand. merc. uddannelser, merkantile masteruddannelser, statskundskab, sociologi, antropologi og psykologi 2. 1 Dansk Erhverv (2009): En vision for 2025: 25 % af en ungdomsårgang tager en lang videregående uddannelse ; FBE, nu Tænketanken DEA (2009): Merkantile, økonomiske og juridiske uddannelser 2 Analysen inddrager dog ikke cand.pæd.psych, der er nedlagt som uddannelse med seneste uddannede kandidat i Side 1

7 Djøf relaterede universitetsuddannelser samt Djøf deltidsuddannelser: Gruppen dækker Djøf relaterede universitetsuddannelser uden for det samfundsvidenskabelige område, som er udvalgt i samarbejde med Djøf, samt deltidsuddannelserne HD og samfundsvidenskabelige masteruddannelser. 3 Af præsentationsmæssige årsager anvendes termen djøfere som en fællesbetegnelse for alle uddannelserne under ét 4. Rapporten er udarbejdet af DAMVAD for Djøf og fungerer som baggrund for en anbefalingsrapport, som Djøf udarbejder til en konference d. 23. november Analysen er udarbejdet med udgangspunkt i DAMVADs forskeradgang hos Danmarks Statistik, som giver mulighed for at analysere data på individniveau med udgangspunkt i relevante registre. Analyserne er dermed gennemført vedrørende samtlige personer i Danmark med de relevante uddannelser og med konkret viden om deres uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet og ikke på baggrund af Djøfs medlemsregistre. 3 Som den eneste uddannelsesgruppe på Djøf området, omfatter analysen ikke samfundsvidenskabelige professionsbachelorer, idet der på nuværende tidspunkt vides meget lidt om deres arbejdsmarked, ligesom der kun er meget lidt viden om forudsætningerne for udbuddet. 4 Der er alene af præsentationsmæssige årsager, at den korte samlebetegnelse djøfer anvendes for alle de omfattede uddannelsesgrupper under ét. Det er vigtigt at understrege, at analysen ikke er baseret på Djøfs medlemsregister, men derimod oplysninger fra Danmarks Statistik. De nærmere afgrænsede uddannelsesgrupper er nøje beskrevet i afsnit 3 samt i bilag. Overordnet er det bl.a. valgt at medtage alle lange videregående uddannelser, som er defineret som samfundsvidenskabelige af Videnskabsministeriet og Danmarks Statistik. Det betyder, at analysen omfatter personer og faggrupper, som ikke er medlem af Djøf. Det gælder fx psykologer, som har en samfundsvidenskabelig uddannelse, men som typisk vil være organiseret i Dansk Psykologforening. Tilsvarende betyder fritvalgsaftalen under AC, at andre personer vil være organiseret under fx DM Dansk Magisterforening. Endelig vil der være personer, der ikke er organiseret i nogen faglig organisation. Betegnelsen djøfer implicerer altså i denne sammenhæng ikke noget organisationstilhørsforhold, men er alene en kort samlebetegnelse. Side 2

8 2 Resumé Danmark er som de fleste andre lande gået igennem markante ændringer i erhvervsstruktur og sammensætning af arbejdsstyrken målt på uddannelsesniveau over de seneste år. Andelen af personer med lange videregående uddannelser i arbejdsstyrken er vokset. Og arbejdsgiverne efterspørger i stigende omfang personer med stadig længere uddannelser. Det hænger sammen med den internationale konkurrence, som medfører, at de mest produktive virksomheder klarer sig bedst. Flere analyser peger på, at lange videregående uddannelser er med til at øge produktivitetsniveauet i virksomhederne. En analyse gennemført af Centre for Economic and Business Research (CEBR) på CBS for Tænketanken DEA samt en analyse fra Det Økonomiske Råd, finder, at humanistiske uddannelser, tekniske, natur og sundhedsvidenskabelige uddannelser og samfundsvidenskabelige uddannelser er forbundne med betydelige produktivitetsgevinster. CEBR fokuserer på lange videregående uddannelser, mens Det Økonomiske Råd fokuserer på videregående uddannelser. Begge analyser finder, at gevinsten er størst for de samfundsvidenskabelige uddannelser. Det gælder tilmed på tværs af brancher. Uanset om man betragter fremstilling, service eller byggeri og anlæg er det djøferne, som giver virksomhederne størst produktivitetsgevinst. I de kommende 20 år kommer vi formentlig til fortsat at se markante ændringer i erhvervsstrukturen og samtidig en stadig stigende efterspørgsel efter personer med lange videregående uddannelser. Det hænger bl.a. sammen med, at højtuddannede tilfører konkurrencefordele til de virksomheder, hvor de er ansat. Formålet med nærværende analyse er at undersøge, om der i fremtiden kan forventes at være et tilpas udbud af djøfere, som passer til virksomhedernes efterspørgsel. Analysen er gennemført med udgangspunkt i individdata om djøfere fra registre hos Danmarks Statistik og benytter således ikke Djøfs medlemsregister. Analysen har følgende hovedresultater: Djøfernes beskæftigelse er vokset markant især i den private sektor Antallet af djøfere i beskæftigelse er vokset med næsten 60 pct. fra 1999 til 2009 og udgør nu næsten beskæftigede. Djøferne er især ansat i den private sektor. De privatansatte udgør 73 pct. af alle djøfere, og denne andel er voksende. Således er beskæftigelsen af djøfere i den private sektor vokset mere end i den offentlige sektor over de seneste ti år. Side 3

9 Djøferne vinder markedsandele i alle konjunktursituationer Analysen viser, at væksten i efterspørgslen efter djøfere er bemærkelsesværdig stabil. Den har kun i mindre omfang været påvirket af lavkonjunktur sammenlignet med beskæftigelsen i Danmark som helhed. De seneste ti år viser, at djøferne især vinder markedsandele i krisetider. Et konservativt estimat: Der vil mangle djøfere i 2030 Analysen har etableret et konservativt grundscenarium, hvor den fremtidige vækst i efterspørgslen efter djøfere modelteknisk er dæmpet kraftigt set i forhold til den faktiske historiske udvikling i perioden Modellen lægger endvidere en større dæmper på den offentlige efterspørgsel end på den private efterspørgsel. Det konservative grundscenarium peger på, at der i 2030 vil være mangel på netto djøfere, selv hvis man antager fuldstændig substitution på tværs af alle uddannelser. Hvis der omvendt ikke sker substitution overhovedet, vil underskuddet på de uddannelser, hvor der er mangel, udgøre i I praksis vil der ske en delvis, men ikke fuldstændig substitution. Den reelle mangel i grundscenariet vil derfor ligge et sted mellem og Antages det, at virkeligheden ligger midt i mellem yderpunkterne, vil der i 2030 mangle godt djøfere. Tabel 2.1 Mismatch ved konservativt grundscenarium (negative tal er udtryk for mangel) SAMF bachelor Jura kandidater Økonomi kandidater Statskundskab kandidater Samfund (AAU, RUC) og sociologi kandidater Psykologi kandidater Øvrige SAMF og antropologi kandidater Ph.d. antrop., psyk., øvrig samf Ph.d. statsk., soc., jur., øk., merc HA alle Erhvervsjura kandidater Statsaut. revisor kandidater Øvrige cand.merc Nettomismatch (100 pct. substitution) Bruttomismatch (Ingen substitution) Side 4

10 Der vil være en mangel på især cand.merc. uddannede, økonomer eller andre samfundsvidenskabeligt uddannede kandidater. Men der vil også være relativt stort mangel på ph.d. ere. Allerede i 2015 vil der imidlertid være mangel på en række Djøf uddannelsesgrupper som jurister, økonomer, samfundsuddannede kandidater (RUC, AAU) og sociologer, ph.d. og HA uddannede, jf. tabel ovenfor. Substitutionseffekterne vil sikkert betyde, at de uddannelsesgrupper, der er mindre efterspørgsel efter, vil dække noget af den mangel, der er efter de andre. Men samlet set vil regnestykket ikke gå op, og det vil kunne få konsekvenser for produktivitetsudviklingen og velstanden i Danmark. Der vil også være uddannelsesgrupper, hvor der formentlig vil være ledighed. Det drejer sig især om de kortere uddannede bachelorer. Det er udtryk for et generelt strukturelt skift i arbejdsgivernes efterspørgsel i retning af et højere kompetenceniveau. Manglen på ph.d. ere indenfor økonomi, jura, erhvervsøkonomi, statskundskab m.fl. understreger tendensen. Der er endvidere gennemført analyser for en række forskellige Djøf relaterede uddannelser. Det gælder bl.a. Djøf deltidsuddannelser som HD og master samt en række Djøf relaterede universitetsuddannelser, som er kategoriseret uden for det samfundsvidenskabelige område af Videnskabsministeriet. For denne gruppe vil der netto være mangel på yderligere Herudover er der udarbejdet et scenarium for en accelereret efterspørgsel efter djøfere samt et scenarium for en dæmpet efterspørgsel efter djøfere. Selv hvis efterspørgslen efter djøfere dæmpes endnu mere end i grundscenariet, vil der være en mangelsituation i 2030, især på udvalgte uddannelsesgrupper. Optaget skal øges markant for at imødekomme efterspørgslen Blandt de forhold, der vil kunne ændre på mangelsituationen er en ændring i optag på uddannelsesinstitutionerne. Der vil være behov for markant øget optag, især på økonomi, samfundsuddannelserne (AAU, RUC) og cand.merc. uddannelserne, hvis mangelsituationen skal imødegås. Hvis optaget først ændres fra 2015, vil optaget på nogle uddannelser skulle øges med ca optagne om året. Side 5

11 Tabel 2.2 Behov for optag, såfremt udbuddet skal modsvare efterspørgslen Uddannelse Optag 2010 BA optag 2015 Jura Økonomi Samfund (AAU, RUC) samt sociologi Øvrige SAMF inkl. antropologi Ph.d. økonomi, jura, merc., sociologi, statskundskab HA alle* Øvrige cand.merc. (kandidatoptag) Statsautoriserede revisorer (kandidatoptag) HD (produktion) En anden mulighed er at gøre en indsats for øgede gennemførelsesprocenter. Selv hvis uddannelsernes rammer muliggjorde gennemførelsesprocenter overalt på niveau med de uddannelser, der i dag har de højeste gennemførselsprocenter, dvs. statskundskab for bachelorniveau (80 pct.) samt jura på kandidatniveau (95 pct.), vil det dog ikke kunne dække den samlede efterspørgsel efter bl.a. økonomer, cand.merc. mv. International mobilitet skal ændres markant for at løse problemet Selv store ændringer i den internationale tilgang af højtuddannede fra udlandet, vil ikke kunne løse mangelsituationen. I dag rejser ca. halvdelen af de udenlandske studerende, som tager hele deres uddannelse i Danmark, hjem året efter, uddannelsen er færdig. Selv hvis alle de studerende, der læser en samfundsvidenskabelig uddannelse i Danmark, bliver i landet indtil 2030, vil det ikke kunne dække efterspørgslen. Ligeledes vil det kræve markant ændret indvandring af udenlandske personer med en Djøf uddannelse, hvis tiltrækning af højtuddannede udlændinge skal løse situationen. Idet udlændinge også forlader Danmark, vil bruttoindvandringen af personer med en Djøf relateret uddannelse skulle stige med 237 pct. fra 598 til i 2010 og blive på det niveau indtil 2030, hvis manglen skal imødegås med udenlandsk indvandring. Det vil indebære en bruttoindvandring af personer med en djøf lignende uddannelse på personer i perioden, som samlet vil kunne dække nettomismatchet. Side 6

12 3 Den historiske efterspørgselsudvikling I 2009 var der i alt beskæftigede djøfere. Heraf var langt hovedparten 73 pct. beskæftiget i den private sektor. Dette dækker over en kraftig vækst på området. Analysen er baseret på analyse af to grupper uddannelser, som er beskrevet nærmere i afsnit 2 samt i bilag: Djøf uddannelser bestående af samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser, der bl.a. dækker jura, økonomi, cand.merc. uddannelser, merkantile masteruddannelser, statskundskab, sociologi, antropologi og psykologi. Djøf relaterede universitetsuddannelser samt Djøf deltidsuddannelser dækkende Djøf relaterede universitetsuddannelser uden for det samfundsvidenskabelige område samt deltidsuddannelserne HD og samfundsvidenskabelige masteruddannelser. Tabellen nedenfor viser fordelingen i den offentlige og den private sektor for de to grupper. Der er samlet set personer med samfundsvidenskabelige uddannelser i 2009, hvoraf 69 pct. er ansat i den private sektor, mens der er i alt med Djøf relaterede universitetsuddannelser og Djøf deltidsuddannelser, hvoraf knap 87 pct. er ansat i den private sektor, jf. tabel 3.1. Derudover er der udlændinge i Danmark med en Djøf uddannelse. Tabel 3.1 Antal beskæftigede djøfere fordelt på sektorer, Uddannelse Offentlig Privat sektor Total sektor Djøf uddannelser Djøf relaterede universitetsuddannelser og Djøf deltidsuddannelser Udlændinge ikke specificerede djøf uddannelser Total Kilde: DAMVAD på baggrund af registerdata fra UDDA samt RAS. Der har været en kraftig vækst i antallet af beskæftigede djøfere i perioden , når man sammenstiller tabel 3.1 ovenfor med tabel 3.2 nedenfor, der viser antallet af beskæftigede djøfere i En sammenstilling viser, at der var markant færre beskæftigede djøfere i 1999 inden for både den offentlige og den private sektor. Side 7

13 Tabel 3.2 Antal beskæftigede djøfere fordelt på sektorer, Uddannelse Offentlig Privat Total sektor sektor Djøf uddannelser Djøf relaterede universitetsuddannelser og Djøf deltidsuddannelser Udlændinge ikke specificerede djøf uddannelser Total Kilde: DAMVAD på baggrund af registerdata fra UDDA samt RAS. Over den tiårige periode er antallet af djøfere i beskæftigelse steget med næsten 60 pct. Samlet set udgør djøferne 4,1 pct. af de beskæftigede i 2009, hvilket er en stigning fra 2,6 pct. i Ser man isoleret på den private sektor er djøfernes andel af den samlede beskæftigelse steget fra 2,6 pct. i 1999 til 4,1 pct. i Djøfere i den offentlige sektor har oplevet en tilsvarende om end lidt mindre vækst i andelen af den samlede beskæftigelse i offentlige erhverv fra 2,6 pct. i 1999 til 3,9 pct. i Tabel 3.3 Andel djøfere af den samlede beskæftigelse i offentlig og privat sektor Sektor Privat sektor 2,61 % 4,10 % Offentlig sektor 2,63 % 3,91 % Samlet 2,61 % 4,05 % Kilde: DAMVAD på baggrund af registerdata fra UDDA samt RAS. For alle beskæftigede djøfere har væksten i beskæftigelsen været størst i den private sektor, hvor antallet er 62 pct. højere end i 1999, mens væksten i den offentlige sektor er 53 pct.. Væksten er dog stort set ens for private og offentlige erhverv frem til 2006, hvorefter den private sektor siden har oplevet den største vækst i beskæftigelsen. Der bør tages forbehold for, at finanskrisens effekter på arbejdsmarkedet endnu ikke har indpasset sig i perioden, der afspejles af figuren. jf. fig Den samlede beskæftigelse på hele arbejdsmarkedet faldt betragteligt mellem 2003 og 2004, og de afsmittende effekter heraf på beskæftigelsen af djøferne i den private sektor ses tydeligt i figuren. Side 8

14 Figur 3.1 Beskæftigede djøfere (alle grupper) opgjort på sektorer, Indekseret udvikling Kilde: DAMVAD på baggrund af registerdata fra UDDA samt RAS. Fokuseres der alene på personer med Djøf uddannelser, dvs. jurister, økonomer, statskundskabsuddannede og øvrige samfundsvidenskabelige universitetsuddannede, er antallet af beskæftigede steget markant i perioden Det gør sig gældende både i den private og i den offentlige sektor, men det er især udpræget, at der er kommet flere privatansatte med en Djøf uddannelse i perioden, jf. fig Figur 3.2 Beskæftigede med Djøf uddannelser opgjort på sektor, indekseret Kilde: DAMVAD på baggrund af registerdata fra UDDA samt RAS. Side 9

15 Det er især i den private sektor, at der har været stærk vækst i beskæftigelsen, hvor der i 2009 var 74 pct. flere med Djøf uddannelser end i 1999, svarende til en gennemsnitlig årlig vækstrate på 5,7 pct.. Den offentlige sektor har oplevet en lignende om end lidt mindre vækst på 50 pct., svarende til en gennemsnitlig årlig vækstrate på 4 pct. Det er værd at bemærke, at væksten i antallet af personer med en djøf uddannelse stort set har været upåvirket af de kriser, der har været over den ti årige periode. I perioden fandt der en stagnation sted, som formentlig skyldes eftervirkningerne i den globale økonomi af dot.com. krisen samt af terroranslaget 11. september 2001, som påvirkede økonomien i årene efter. Væksten blev dog ret hurtigt genoptaget. Endvidere viser det sig, at finanskrisen kun i mindre grad nåede at gøre indhug i væksten i Når man særskilt betragter den historiske udvikling for beskæftigede med Djøfrelaterede universitetsuddannelser og Djøf deltidsuddannelser, fx inden for HD tegner der sig et lignende billede, jf. fig. 3.3 Figur 3.3 Beskæftigede med Djøf relaterede universitetsuddannelser og Djøfdeltidsuddannelser opgjort på sektorer. Indekseret udvikling (1999=100) Kilde: DAMVAD på baggrund af registerdata fra UDDA samt RAS. Det er bemærkelsesværdigt, at beskæftigelsen lige efter dot.com. krisen og i forbindelse med den generelle konjunkturnedgang i årene efter 2001 i mindre omfang har påvirket Djøf uddannede sammenlignet med personer med Djøf relaterede universitetsuddannelser og Djøf deltidsuddannelser og den samlede beskæftigelse. Som det Side 10

16 fremgår af figur 3.2, er antallet af Djøf uddannede ikke faldet i årene efter 2003, mens det for Djøf relaterede uddannelser er faldet. En parallel konklusion kan drages med finanskrisen, hvor man fra 2008 til 2009 kan se en afmatning i efterspørgslen efter personer med Djøf relaterede universitetsuddannelser og Djøf deltidsuddannelser. Den samme afmatning har endnu ikke vist sig i figur 3.2 for Djøf uddannede. Dette tyder på, at antallet af beskæftigede med Djøf uddannelser er mindre følsomme over for konjunkturudsving end de øvrige betragtede uddannelsesgrupper, og det er derfor fordelagtigt at betragte de to grupper hver for sig i den nærværende analyse. Der skal dog tages forbehold for, at andelen af beskæftigede i den private sektor er større for personer med Djøf relaterede universitetsuddannelser og Djøf deltidsuddannelser end for personer med en Djøf uddannelse, jf. tabel 3.4. Tabellen viser, at der for de fleste faggrupper har været en markant tilgang til beskæftigelsen i både den offentlige og den private sektor i absolutte tal. Tabel 3.4 Antal beskæftigede fordelt på sektorer og uddannelser, 2009 Uddannelse Offentlig sektor Privat sektor HA, erhvervsjura, øvrige merc. uddannelser Jura Økonomi Statskundskab mv Øvrige SAMF uddannelser Total (Djøf uddannelser) Djøf deltidsuddannelser Djøf relaterede universitetsuddannelser Total (Djøf relaterede universitetsuddannelser og Djøf deltidsuddannelser) Udlændinge u.n.a. djøf uddannelser Total (djøfere) Kilde: DAMVAD på baggrund af registerdata fra UDDA samt RAS. Fordelingen på det private og offentlige arbejdsmarked varierer meget på tværs af de forskellige Djøf uddannelser. Den mest markante forskel i beskæftigelsesandelen mellem de to sektorer findes for beskæftigede med HA/merc. uddannelser samt for beskæftigede med master eller HD uddannelse, hvor 85 pct. arbejder i private erhverv. Omvendt er den dominerende part (ca. 61 pct.) af beskæftigede med en uddannelsesbaggrund i statskundskab eller samfundsuddannelserne (RUC/AAU) ansat i offentlige stillinger. Blandt økonomer og jurister er ca. 60 pct. privatansatte. For de fleste Djøf uddannelser er den private andel beskæftigede steget i perioden fra Det gør sig Side 11

17 især gældende for øvrige SAMF uddannelser, men også for økonomer, jurister, statskundskabsuddannede mv. For Djøf relaterede universitetsuddannelser og Djøf deltidsuddannelser er tendensen gået den modsatte vej, jf. figur 3.4. Figur 3.4 Djøfere fordelt på sektorer og uddannelsesbaggrund 2009 sammenlignet med 1999 Kilde: DAMVAD på baggrund af registerdata fra UDDA samt RAS. Note: Søjlerne viser fordelingen i 2009, mens mærkatet viser fordelingen i Djøferne er ansat i alle brancher både offentligt og privat. Der er især mange inden for offentlige erhverv i staten samt inden for finansiel service. Ligeledes er mange djøfere beskæftiget indenfor post, tele og transport samt i revision og advokatvirksomhed. Side 12

18 Figur 3.5 Antal beskæftigede djøfere fordelt på brancher og uddannelse, 2009 Kilde: DAMVAD på baggrund af registerdata fra UDDA samt RAS. Note: Primære erhverv mv. består desuden af energi, råstofudvinding, bygge og anlæg samt uoplyst aktivitet. Erhvervssprogs uddannelser er ikke med i opgørelsen. Side 13

19 4 Metode og forudsætninger Denne analyse beskæftiger sig med udbud af og efterspørgsel efter arbejdskraft af personer med samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske uddannelser, populært kaldet djøfere 5. Formålet er at afdække, om der i fremtiden vil være et mismatch mellem udbuddet af personer med den relevante uddannelse og efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Endvidere er der udarbejdet scenarier, som estimerer konsekvenserne for matchet mellem udbud og efterspørgsel, hvis forudsætningerne justeres. DAMVAD har forskeradgang hos Danmarks statistik. Forskeradgangen muliggør at analysere data på individniveau baseret på registre om enkeltpersoners uddannelse, jobfunktioner, køn, etnicitet og socioøkonomiske baggrund, hvilket giver mulighed for at kvantificere de forudsætninger, som lægges til grund i analysen med udgangspunkt i data på individniveau. Data sammenkobles fra forskellige databaser, herunder uddannelsesregistret, ph.d. registret, INDUD/VNDS (dækker geografisk mobilitet og dermed bl.a. migration) og IDA databasen. De anvendte databaser er alle tilknyttet Danmarks Statistik. Analysen dækker to grupper uddannelser, der er beskrevet nærmere i afsnit 2 samt i bilag: Djøf uddannelser bestående af samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser, der bl.a. dækker jura, økonomi, cand.merc. uddannelser, merkantile masteruddannelser, statskundskab, sociologi, antropologi og psykologi. Djøf relaterede universitetsuddannelser samt Djøf deltidsuddannelser dækkende Djøf relaterede universitetsuddannelser uden for det samfundsvidenskabelige område samt deltidsuddannelserne HD og samfundsvidenskabelige masteruddannelser. 5 Der er alene af præsentationsmæssige årsager, at den korte samlebetegnelse djøfer anvendes for alle de omfattede uddannelsesgrupper under ét. Det er derfor vigtigt at understrege, at analysen ikke er baseret på Djøfs medlemsregister, men derimod oplysninger fra Danmarks Statistik. De nærmere afgrænsede uddannelsesgrupper er nøje beskrevet i afsnit 3 samt i bilag. Overordnet er det bl.a. valgt at medtage alle lange videregående uddannelser, som er defineret som samfundsvidenskabelige af Videnskabsministeriet og Danmarks Statistik. Det betyder, at analysen omfatter personer og faggrupper, som ikke er medlem af Djøf. Det gælder fx psykologer, som har en samfundsvidenskabelig uddannelse, men som typisk vil være organiseret i Dansk Psykologforening. Tilsvarende betyder fritvalgsaftalen under AC, at andre personer vil være organiseret under fx DM Dansk Magisterforening. Endelig vil der være personer, der ikke er organiseret i nogen faglig organisation. Betegnelsen djøfer implicerer altså i denne sammenhæng ikke noget organisationsforhold, men er alene en kort samlebetegnelse. Side 14

20 4.1 Beregning af udbud For at beregne det fremtidige udbud tages der udgangspunkt i dels de elementer, som påvirker tilgangen til udbuddet dels de elementer, som påvirker afgangen fra det danske djøf arbejdsmarked. Dette kapitel beskriver de metodiske overvejelser og forudsætninger, som lægges til grund for gennemførelsen af analysen. Forudsætningerne for udbudssiden er i det neutrale fremskrivningsscenarium baseret på en status quo fremskrivning af de seneste tilgængelige data om de faktorer, der påvirker udbuddet. Overordnet set indgår følgende tre elementer i udbudsberegningerne: Tilgang til arbejdsmarkedet fra uddannelse Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Ind og udvandring fra Danmark Tilgang til arbejdsmarkedet fra uddannelse Tilgangen til arbejdsmarkedet for personer med en Djøf relateret uddannelse stammer hovedsageligt fra uddannelsesinstitutionerne. Analyserne vedrørende tilgangen fra uddannelsesinstitutionerne tager højde for: Optaget på de relevante uddannelsesretninger Gennemførelsesprocenten på uddannelsesretningerne Gennemførelsestiden på uddannelsesretningerne Alder for optagne på uddannelsesinstitutioner Analysen af det fremtidige udbud inddrager personer med såvel heltids som deltidsuddannelser, idet især en del af uddannelserne på master og HD niveau er deltidsuddannelser. Det er personens højeste (og blandt disse senest fuldførte) uddannelse, der indgår som grundlag for udbuddet. Hvis en civilingeniør således tager en HD, er det stadig vedkommendes ingeniøruddannelse, der tæller, og personen indgår ikke i arbejdsudbuddet som djøfer. Hvis en jurist tager en HD, indgår personen stadig som jurist. Hvis personen imidlertid har en anden uddannelsesbaggrund som fx faglært, kort eller mellemlang videregående uddannelse, indgår personen i analysen med HD. Det kan eksempelvis være håndværkere, diplomingeniører, skolelærere eller sygeplejersker. Personer, der er i gang med en heltidsuddannelse, indgår ikke i arbejdsudbuddet. Studerende på samfundsvidenskabelige deltidsuddannelser kan samtidig med uddannelsen have fuldtidsbeskæftigelse. Dette kan bl.a. gælde personer med en bacheloreller kandidatuddannelse, som samtidig med deres job gennemfører et uddannelses Side 15

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen

Læs mere

Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed

Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed December 2013 Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER

MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER INDHOLD Baggrund og konklusion... 5 1. Efterspørgsel efter arbejdskraft...

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Akademikeres værdi for samfundet

Akademikeres værdi for samfundet Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio.

Læs mere

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne Analyse: Erhvervsakademierne har ikke SU-turister Danske Erhvervsakademier Nansensgade 19, 1366 København K, www.dkea.dk Kontakt Michael Rugaard, Sekretariatschef, Telefon: 23281548, E-post: mr@dkea.dk

Læs mere

Videregående uddannelser 6

Videregående uddannelser 6 En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet

Læs mere

EN VISION FOR 2025: 25 % AF EN UNGDOMSÅRGANG TAGER EN ET FREMTIDSSCENARIUM UDARBEJDET LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE AF TRENDEDUC FOR DANSK ERHVERV

EN VISION FOR 2025: 25 % AF EN UNGDOMSÅRGANG TAGER EN ET FREMTIDSSCENARIUM UDARBEJDET LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE AF TRENDEDUC FOR DANSK ERHVERV EN VISION FOR 2025: 25 % AF EN UNGDOMSÅRGANG TAGER EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE ET FREMTIDSSCENARIUM UDARBEJDET AF TRENDEDUC FOR DANSK ERHVERV JULI 2009 Indhold 1 Indledning...3 1.1 Problemstillinger...3

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud. Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.2 2012

Kvartalsstatistik nr.2 2012 nr.2 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling

Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling December 2013 Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for dette

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Fremskrivning af behovet for ingeniører og scienter i fremtiden

Fremskrivning af behovet for ingeniører og scienter i fremtiden 28. februar 2011 Rapport Fremskrivning af behovet for ingeniører og scienter i fremtiden Udarbejdet af DAMVAD A/S til Ingeniørforeningen IDA Side 1 Indhold 1 SAMMENFATNING... 3 2 INDLEDNING... 4 3 FREMSKRIVNINGSMODELLEN...

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder 21. juni 2016 Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

BESKÆFTIGELSESBAROMETER

BESKÆFTIGELSESBAROMETER BESKÆFTIGELSESBAROMETER 1 Udgivelse: Maj 2014 Udarbejdelse: Data udarbejdet af CEBR for DEA Redaktion: Forskningschef Martin Junge, DEA Design: Jacob Birch og Finn Wergel Dahlgren ISBN: 978-87-90772-77-2

Læs mere

4. Udbud og efterspørgsel

4. Udbud og efterspørgsel 4. Udbud og efterspørgsel Afsnittet omhandler de studerendes indskrivninger og fordelinger på henholdsvis uddannelsestyper og hovedområder. 4.1 Uddannelsestyper To tredjedele af de studerende er indskrevet

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

Konsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer

Konsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer 18. maj 2016 Konsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU

SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU De studerendes baggrund og hvordan de klarer sig efter endt uddannelse Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, Syddansk Universitet Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 6. oktober 2005 Indvandringen og udvandringen af højtuddannede personer til

Læs mere

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 MARTS 2015 REGION SYDDANMARK UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

INDHOLD FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / BAGGRUNDSRAPPORT 2

INDHOLD FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / BAGGRUNDSRAPPORT 2 INDHOLD FORORD...5 1. Resumé... 6 Følgende konklusioner kan drages... 7 2. Baggrund historisk rids... 9 2.1 Det lange historiske træk... 9 3. Undersøgelsesdesign og metode... 11 3.1 Udbudsmodellen... 11

Læs mere

September Spørgsmål kan rettes til: Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen på

September Spørgsmål kan rettes til: Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen på September 2013 Faktaark: To trends på det private arbejdsmarked Dette faktaark præsenterer hovedresultater fra analyse af udviklingen i beskæftigelsen på det private arbejdsmarked. Analysen er foretaget

Læs mere

BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54a 02.09.2016 BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I dette bilagsnotat beskrives metoden, populationen og de viste tabeller er en udvidelse af de anvendte

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand

Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, 212 1. Ph.d.-bestand 1.1 Nuværende bestand på Samf.-AAU Nedenstående er udtryk for den samlede ph.d.-bestand pr. 31.12 212. Program 1 : SOC STATS I

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring

Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring Indholdsfortegnelse Resume... 3 Arbejdsstyrken og den demografiske udfordring... 4 Figur 1 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Nordjylland... 4 Figur 2 Fremskrivning

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

PROGNOSE FOR MANGEL PÅ INGENIØRER OG NATURVIDENSKABELIGE KANDIDATER I 2025

PROGNOSE FOR MANGEL PÅ INGENIØRER OG NATURVIDENSKABELIGE KANDIDATER I 2025 PROGNOSE FOR MANGEL PÅ INGENIØRER OG NATURVIDENSKABELIGE KANDIDATER I 2025 Maj 2015 Prognose for mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i 2025 For Engineer the future har Ingeniørforeningen,

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland. Pixi-udgave

Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland. Pixi-udgave Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Pixi-udgave Indholdsfortegnelse Forord 3 1 Der bliver rift om de velfærdsuddannede 4 2 Social- og sundhedsområdet 7 3 Det pædagogiske område 15 Udarbejdet af

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere