Djøfernes arbejdsmarked frem mod 2030

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Djøfernes arbejdsmarked frem mod 2030"

Transkript

1 Djøfernes arbejdsmarked frem mod 2030 Udbud af og efterspørgsel efter samfundsvidenskabelig og erhvervsøkonomisk arbejdskraft Udarbejdet af DAMVAD for Djøf

2 Indhold 1 INDLEDNING RESUMÉ DEN HISTORISKE EFTERSPØRGSELSUDVIKLING METODE OG FORUDSÆTNINGER Beregning af udbud Tilgang til arbejdsmarkedet fra uddannelse Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Migration Efterspørgselsfremskrivning Virksomheder med højtuddannede er mere produktive Konkurrencepres på virksomhederne øger efterspørgslen efter djøfere Stort potentiale for fortsat konkurrencedrevet vækst i efterspørgsel efter djøfere Udviklingen i den samlede branchefordelte beskæftigelse Djøfernes andel af de enkelte brancher Djøferne vinder markedsandele især i krisetider Grundscenariet fastlægges under den historiske trend Substitutionseffekt i retning af højere uddannelsesniveau Fremskrivning af efterspørgslen fra den offentlige sektor Korrektion af 2010 efterspørgslen UDBUDSFREMSKRIVNING EFTERSPØRGSELSFREMSKRIVNING MISMATCH Det konservative grundscenarium Accelereret udvikling i kompetencekrav Dæmpet udvikling i kompetencekrav Ændret optag Øgede gennemførelsesprocenter International mobilitet BILAG 1 EFTERSPØRGSEL BILAG 2 UDDANNELSESKODER.. 82

3

4 Forord Djøf har rekvireret denne baggrundsrapport hos analysefirmaet DAMVAD. I tilknytning til rapporten har Djøf produceret en sammenfatning kaldet Djøfernes arbejdsmarked frem mod Sammenfatning og anbefalinger, hvor der også er givet en række anbefalinger til, hvordan vi kan sikre et bedre match mellem udbud af og efterspørgsel efter djøfere i fremtiden. Analyserne i baggrundsrapporten og forslagene i anbefalingsrapporten er udarbejdet i et tæt samarbejde med en referencegruppe, der udover Djøf har bestået af sekretariatschef Wilbert van der Meer, CBS; advokat Ulrikke Weinreich Krogbeck, Danske Advokater; forskningspolitisk chef Jannik Schack Linnemann, Dansk Erhverv; vicedirektør Bjarne Lundager Jensen, Tænketanken DEA; konsulent Sarah Gade Hansen, DI Organisation for erhvervslivet; kontorchef Christian Michelsen, Finansrådet; politisk konsulent Charlotte Enevoldsen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening samt prodekan Birgitte Sloth, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Uden deres store viden om uddannelserne og arbejdsmarkedet for djøferne havde rapporten aldrig fået den høje kvalitet, den har i dag. Til dem skal der lyde en stor tak for deres uvurderlige bidrag. Djøfs ambition er at være Danmarks bedste faglige organisation og netværk til at skabe udvikling og tryghed i arbejdslivet for medlemmerne. Det kræver en løbende udvikling af viden om djøfernes uddannelser og arbejdsmarked. Djøf har på den baggrund ønsket en fremskrivning af djøfernes arbejdsmarked frem mod Formålet med analysen er at få faktuel viden om udbud af og efterspørgsel efter djøfere de næste 20 år. Vi er bekendt med, at fremskrivninger af udbud og efterspørgsel vedrørende uddannelser og arbejdskraft er behæftet med en vis usikkerhed. Mange faktorer påvirker såvel udbud som efterspørgsel. Vi har i rapportens grundscenarium valgt at anlægge et forholdsvist konservativt skøn over udviklingen, og vi har lagt alle forudsætninger så åbent frem som muligt. Vi er overbeviste om, at rapporten vil være et værdifuldt bidrag til debatten om behovet for højt kvalificeret arbejdskraft i de kommende år. God fornøjelse med læsningen. Finn Borch Andersen Forbundsformand i Djøf Ole Bech Lykkebo Chefkonsulent i Djøf

5

6 1 Indledning Denne rapport beskriver den fremtidige udvikling af behovet for djøfere i Danmark. Rapporten estimerer udbuddet af personer med en samfundsvidenskabelig eller erhvervsøkonomisk uddannelsesbaggrund og ser ligeledes på udviklingen i efterspørgslen indtil Rapporten er den første af sin art, der fuldt dækkende analyserer det fremtidige arbejdsmarked for djøfere. Der har tidligere været gennemført tilsvarende analyser af arbejdsmarkedet for personer med lange videregående uddannelser og personer med merkantile, juridiske og økonomiske uddannelser 1. Rapporten er imidlertid den hidtil mest komplette analyse, idet den som den første dækker samtlige djøfere i Danmark. Analysen er endvidere den mest detaljerede analyse, der er gennemført. Den er den første af sin art, som fuldt ud inddrager international mobilitet i analyserne og tager højde for djøfere, herunder udlændinge med en djøf uddannelse, som kommer til eller rejser ud af Danmark. Rapporten beskriver en samlet uddannelsesgruppe, som de seneste mange år har været i kraftig vækst, og som har oplevet en stigende efterspørgsel fra arbejdsgiverne i både den offentlige og den private sektor. I 2010 er der således i alt over djøfere på det danske arbejdsmarked. 73 pct. er beskæftiget i den private sektor. Analysen dækker et bredt fagligt felt af uddannelser, som er opdelt efter uddannelsernes længde (bachelor, kandidat og ph.d.) samt efter, hvorvidt der er tale om heltidsuddannelser eller deltidsuddannelser. I rapporten opdeles de i to grupper: Djøf uddannelser: Gruppen består af samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser, som de er klassificeret af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt af Danmarks Statistik. De dækker bl.a. jura, økonomi, cand. merc. uddannelser, merkantile masteruddannelser, statskundskab, sociologi, antropologi og psykologi 2. 1 Dansk Erhverv (2009): En vision for 2025: 25 % af en ungdomsårgang tager en lang videregående uddannelse ; FBE, nu Tænketanken DEA (2009): Merkantile, økonomiske og juridiske uddannelser 2 Analysen inddrager dog ikke cand.pæd.psych, der er nedlagt som uddannelse med seneste uddannede kandidat i Side 1

7 Djøf relaterede universitetsuddannelser samt Djøf deltidsuddannelser: Gruppen dækker Djøf relaterede universitetsuddannelser uden for det samfundsvidenskabelige område, som er udvalgt i samarbejde med Djøf, samt deltidsuddannelserne HD og samfundsvidenskabelige masteruddannelser. 3 Af præsentationsmæssige årsager anvendes termen djøfere som en fællesbetegnelse for alle uddannelserne under ét 4. Rapporten er udarbejdet af DAMVAD for Djøf og fungerer som baggrund for en anbefalingsrapport, som Djøf udarbejder til en konference d. 23. november Analysen er udarbejdet med udgangspunkt i DAMVADs forskeradgang hos Danmarks Statistik, som giver mulighed for at analysere data på individniveau med udgangspunkt i relevante registre. Analyserne er dermed gennemført vedrørende samtlige personer i Danmark med de relevante uddannelser og med konkret viden om deres uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet og ikke på baggrund af Djøfs medlemsregistre. 3 Som den eneste uddannelsesgruppe på Djøf området, omfatter analysen ikke samfundsvidenskabelige professionsbachelorer, idet der på nuværende tidspunkt vides meget lidt om deres arbejdsmarked, ligesom der kun er meget lidt viden om forudsætningerne for udbuddet. 4 Der er alene af præsentationsmæssige årsager, at den korte samlebetegnelse djøfer anvendes for alle de omfattede uddannelsesgrupper under ét. Det er vigtigt at understrege, at analysen ikke er baseret på Djøfs medlemsregister, men derimod oplysninger fra Danmarks Statistik. De nærmere afgrænsede uddannelsesgrupper er nøje beskrevet i afsnit 3 samt i bilag. Overordnet er det bl.a. valgt at medtage alle lange videregående uddannelser, som er defineret som samfundsvidenskabelige af Videnskabsministeriet og Danmarks Statistik. Det betyder, at analysen omfatter personer og faggrupper, som ikke er medlem af Djøf. Det gælder fx psykologer, som har en samfundsvidenskabelig uddannelse, men som typisk vil være organiseret i Dansk Psykologforening. Tilsvarende betyder fritvalgsaftalen under AC, at andre personer vil være organiseret under fx DM Dansk Magisterforening. Endelig vil der være personer, der ikke er organiseret i nogen faglig organisation. Betegnelsen djøfer implicerer altså i denne sammenhæng ikke noget organisationstilhørsforhold, men er alene en kort samlebetegnelse. Side 2

8 2 Resumé Danmark er som de fleste andre lande gået igennem markante ændringer i erhvervsstruktur og sammensætning af arbejdsstyrken målt på uddannelsesniveau over de seneste år. Andelen af personer med lange videregående uddannelser i arbejdsstyrken er vokset. Og arbejdsgiverne efterspørger i stigende omfang personer med stadig længere uddannelser. Det hænger sammen med den internationale konkurrence, som medfører, at de mest produktive virksomheder klarer sig bedst. Flere analyser peger på, at lange videregående uddannelser er med til at øge produktivitetsniveauet i virksomhederne. En analyse gennemført af Centre for Economic and Business Research (CEBR) på CBS for Tænketanken DEA samt en analyse fra Det Økonomiske Råd, finder, at humanistiske uddannelser, tekniske, natur og sundhedsvidenskabelige uddannelser og samfundsvidenskabelige uddannelser er forbundne med betydelige produktivitetsgevinster. CEBR fokuserer på lange videregående uddannelser, mens Det Økonomiske Råd fokuserer på videregående uddannelser. Begge analyser finder, at gevinsten er størst for de samfundsvidenskabelige uddannelser. Det gælder tilmed på tværs af brancher. Uanset om man betragter fremstilling, service eller byggeri og anlæg er det djøferne, som giver virksomhederne størst produktivitetsgevinst. I de kommende 20 år kommer vi formentlig til fortsat at se markante ændringer i erhvervsstrukturen og samtidig en stadig stigende efterspørgsel efter personer med lange videregående uddannelser. Det hænger bl.a. sammen med, at højtuddannede tilfører konkurrencefordele til de virksomheder, hvor de er ansat. Formålet med nærværende analyse er at undersøge, om der i fremtiden kan forventes at være et tilpas udbud af djøfere, som passer til virksomhedernes efterspørgsel. Analysen er gennemført med udgangspunkt i individdata om djøfere fra registre hos Danmarks Statistik og benytter således ikke Djøfs medlemsregister. Analysen har følgende hovedresultater: Djøfernes beskæftigelse er vokset markant især i den private sektor Antallet af djøfere i beskæftigelse er vokset med næsten 60 pct. fra 1999 til 2009 og udgør nu næsten beskæftigede. Djøferne er især ansat i den private sektor. De privatansatte udgør 73 pct. af alle djøfere, og denne andel er voksende. Således er beskæftigelsen af djøfere i den private sektor vokset mere end i den offentlige sektor over de seneste ti år. Side 3

9 Djøferne vinder markedsandele i alle konjunktursituationer Analysen viser, at væksten i efterspørgslen efter djøfere er bemærkelsesværdig stabil. Den har kun i mindre omfang været påvirket af lavkonjunktur sammenlignet med beskæftigelsen i Danmark som helhed. De seneste ti år viser, at djøferne især vinder markedsandele i krisetider. Et konservativt estimat: Der vil mangle djøfere i 2030 Analysen har etableret et konservativt grundscenarium, hvor den fremtidige vækst i efterspørgslen efter djøfere modelteknisk er dæmpet kraftigt set i forhold til den faktiske historiske udvikling i perioden Modellen lægger endvidere en større dæmper på den offentlige efterspørgsel end på den private efterspørgsel. Det konservative grundscenarium peger på, at der i 2030 vil være mangel på netto djøfere, selv hvis man antager fuldstændig substitution på tværs af alle uddannelser. Hvis der omvendt ikke sker substitution overhovedet, vil underskuddet på de uddannelser, hvor der er mangel, udgøre i I praksis vil der ske en delvis, men ikke fuldstændig substitution. Den reelle mangel i grundscenariet vil derfor ligge et sted mellem og Antages det, at virkeligheden ligger midt i mellem yderpunkterne, vil der i 2030 mangle godt djøfere. Tabel 2.1 Mismatch ved konservativt grundscenarium (negative tal er udtryk for mangel) SAMF bachelor Jura kandidater Økonomi kandidater Statskundskab kandidater Samfund (AAU, RUC) og sociologi kandidater Psykologi kandidater Øvrige SAMF og antropologi kandidater Ph.d. antrop., psyk., øvrig samf Ph.d. statsk., soc., jur., øk., merc HA alle Erhvervsjura kandidater Statsaut. revisor kandidater Øvrige cand.merc Nettomismatch (100 pct. substitution) Bruttomismatch (Ingen substitution) Side 4

10 Der vil være en mangel på især cand.merc. uddannede, økonomer eller andre samfundsvidenskabeligt uddannede kandidater. Men der vil også være relativt stort mangel på ph.d. ere. Allerede i 2015 vil der imidlertid være mangel på en række Djøf uddannelsesgrupper som jurister, økonomer, samfundsuddannede kandidater (RUC, AAU) og sociologer, ph.d. og HA uddannede, jf. tabel ovenfor. Substitutionseffekterne vil sikkert betyde, at de uddannelsesgrupper, der er mindre efterspørgsel efter, vil dække noget af den mangel, der er efter de andre. Men samlet set vil regnestykket ikke gå op, og det vil kunne få konsekvenser for produktivitetsudviklingen og velstanden i Danmark. Der vil også være uddannelsesgrupper, hvor der formentlig vil være ledighed. Det drejer sig især om de kortere uddannede bachelorer. Det er udtryk for et generelt strukturelt skift i arbejdsgivernes efterspørgsel i retning af et højere kompetenceniveau. Manglen på ph.d. ere indenfor økonomi, jura, erhvervsøkonomi, statskundskab m.fl. understreger tendensen. Der er endvidere gennemført analyser for en række forskellige Djøf relaterede uddannelser. Det gælder bl.a. Djøf deltidsuddannelser som HD og master samt en række Djøf relaterede universitetsuddannelser, som er kategoriseret uden for det samfundsvidenskabelige område af Videnskabsministeriet. For denne gruppe vil der netto være mangel på yderligere Herudover er der udarbejdet et scenarium for en accelereret efterspørgsel efter djøfere samt et scenarium for en dæmpet efterspørgsel efter djøfere. Selv hvis efterspørgslen efter djøfere dæmpes endnu mere end i grundscenariet, vil der være en mangelsituation i 2030, især på udvalgte uddannelsesgrupper. Optaget skal øges markant for at imødekomme efterspørgslen Blandt de forhold, der vil kunne ændre på mangelsituationen er en ændring i optag på uddannelsesinstitutionerne. Der vil være behov for markant øget optag, især på økonomi, samfundsuddannelserne (AAU, RUC) og cand.merc. uddannelserne, hvis mangelsituationen skal imødegås. Hvis optaget først ændres fra 2015, vil optaget på nogle uddannelser skulle øges med ca optagne om året. Side 5

11 Tabel 2.2 Behov for optag, såfremt udbuddet skal modsvare efterspørgslen Uddannelse Optag 2010 BA optag 2015 Jura Økonomi Samfund (AAU, RUC) samt sociologi Øvrige SAMF inkl. antropologi Ph.d. økonomi, jura, merc., sociologi, statskundskab HA alle* Øvrige cand.merc. (kandidatoptag) Statsautoriserede revisorer (kandidatoptag) HD (produktion) En anden mulighed er at gøre en indsats for øgede gennemførelsesprocenter. Selv hvis uddannelsernes rammer muliggjorde gennemførelsesprocenter overalt på niveau med de uddannelser, der i dag har de højeste gennemførselsprocenter, dvs. statskundskab for bachelorniveau (80 pct.) samt jura på kandidatniveau (95 pct.), vil det dog ikke kunne dække den samlede efterspørgsel efter bl.a. økonomer, cand.merc. mv. International mobilitet skal ændres markant for at løse problemet Selv store ændringer i den internationale tilgang af højtuddannede fra udlandet, vil ikke kunne løse mangelsituationen. I dag rejser ca. halvdelen af de udenlandske studerende, som tager hele deres uddannelse i Danmark, hjem året efter, uddannelsen er færdig. Selv hvis alle de studerende, der læser en samfundsvidenskabelig uddannelse i Danmark, bliver i landet indtil 2030, vil det ikke kunne dække efterspørgslen. Ligeledes vil det kræve markant ændret indvandring af udenlandske personer med en Djøf uddannelse, hvis tiltrækning af højtuddannede udlændinge skal løse situationen. Idet udlændinge også forlader Danmark, vil bruttoindvandringen af personer med en Djøf relateret uddannelse skulle stige med 237 pct. fra 598 til i 2010 og blive på det niveau indtil 2030, hvis manglen skal imødegås med udenlandsk indvandring. Det vil indebære en bruttoindvandring af personer med en djøf lignende uddannelse på personer i perioden, som samlet vil kunne dække nettomismatchet. Side 6

12 3 Den historiske efterspørgselsudvikling I 2009 var der i alt beskæftigede djøfere. Heraf var langt hovedparten 73 pct. beskæftiget i den private sektor. Dette dækker over en kraftig vækst på området. Analysen er baseret på analyse af to grupper uddannelser, som er beskrevet nærmere i afsnit 2 samt i bilag: Djøf uddannelser bestående af samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser, der bl.a. dækker jura, økonomi, cand.merc. uddannelser, merkantile masteruddannelser, statskundskab, sociologi, antropologi og psykologi. Djøf relaterede universitetsuddannelser samt Djøf deltidsuddannelser dækkende Djøf relaterede universitetsuddannelser uden for det samfundsvidenskabelige område samt deltidsuddannelserne HD og samfundsvidenskabelige masteruddannelser. Tabellen nedenfor viser fordelingen i den offentlige og den private sektor for de to grupper. Der er samlet set personer med samfundsvidenskabelige uddannelser i 2009, hvoraf 69 pct. er ansat i den private sektor, mens der er i alt med Djøf relaterede universitetsuddannelser og Djøf deltidsuddannelser, hvoraf knap 87 pct. er ansat i den private sektor, jf. tabel 3.1. Derudover er der udlændinge i Danmark med en Djøf uddannelse. Tabel 3.1 Antal beskæftigede djøfere fordelt på sektorer, Uddannelse Offentlig Privat sektor Total sektor Djøf uddannelser Djøf relaterede universitetsuddannelser og Djøf deltidsuddannelser Udlændinge ikke specificerede djøf uddannelser Total Kilde: DAMVAD på baggrund af registerdata fra UDDA samt RAS. Der har været en kraftig vækst i antallet af beskæftigede djøfere i perioden , når man sammenstiller tabel 3.1 ovenfor med tabel 3.2 nedenfor, der viser antallet af beskæftigede djøfere i En sammenstilling viser, at der var markant færre beskæftigede djøfere i 1999 inden for både den offentlige og den private sektor. Side 7

13 Tabel 3.2 Antal beskæftigede djøfere fordelt på sektorer, Uddannelse Offentlig Privat Total sektor sektor Djøf uddannelser Djøf relaterede universitetsuddannelser og Djøf deltidsuddannelser Udlændinge ikke specificerede djøf uddannelser Total Kilde: DAMVAD på baggrund af registerdata fra UDDA samt RAS. Over den tiårige periode er antallet af djøfere i beskæftigelse steget med næsten 60 pct. Samlet set udgør djøferne 4,1 pct. af de beskæftigede i 2009, hvilket er en stigning fra 2,6 pct. i Ser man isoleret på den private sektor er djøfernes andel af den samlede beskæftigelse steget fra 2,6 pct. i 1999 til 4,1 pct. i Djøfere i den offentlige sektor har oplevet en tilsvarende om end lidt mindre vækst i andelen af den samlede beskæftigelse i offentlige erhverv fra 2,6 pct. i 1999 til 3,9 pct. i Tabel 3.3 Andel djøfere af den samlede beskæftigelse i offentlig og privat sektor Sektor Privat sektor 2,61 % 4,10 % Offentlig sektor 2,63 % 3,91 % Samlet 2,61 % 4,05 % Kilde: DAMVAD på baggrund af registerdata fra UDDA samt RAS. For alle beskæftigede djøfere har væksten i beskæftigelsen været størst i den private sektor, hvor antallet er 62 pct. højere end i 1999, mens væksten i den offentlige sektor er 53 pct.. Væksten er dog stort set ens for private og offentlige erhverv frem til 2006, hvorefter den private sektor siden har oplevet den største vækst i beskæftigelsen. Der bør tages forbehold for, at finanskrisens effekter på arbejdsmarkedet endnu ikke har indpasset sig i perioden, der afspejles af figuren. jf. fig Den samlede beskæftigelse på hele arbejdsmarkedet faldt betragteligt mellem 2003 og 2004, og de afsmittende effekter heraf på beskæftigelsen af djøferne i den private sektor ses tydeligt i figuren. Side 8

14 Figur 3.1 Beskæftigede djøfere (alle grupper) opgjort på sektorer, Indekseret udvikling Kilde: DAMVAD på baggrund af registerdata fra UDDA samt RAS. Fokuseres der alene på personer med Djøf uddannelser, dvs. jurister, økonomer, statskundskabsuddannede og øvrige samfundsvidenskabelige universitetsuddannede, er antallet af beskæftigede steget markant i perioden Det gør sig gældende både i den private og i den offentlige sektor, men det er især udpræget, at der er kommet flere privatansatte med en Djøf uddannelse i perioden, jf. fig Figur 3.2 Beskæftigede med Djøf uddannelser opgjort på sektor, indekseret Kilde: DAMVAD på baggrund af registerdata fra UDDA samt RAS. Side 9

15 Det er især i den private sektor, at der har været stærk vækst i beskæftigelsen, hvor der i 2009 var 74 pct. flere med Djøf uddannelser end i 1999, svarende til en gennemsnitlig årlig vækstrate på 5,7 pct.. Den offentlige sektor har oplevet en lignende om end lidt mindre vækst på 50 pct., svarende til en gennemsnitlig årlig vækstrate på 4 pct. Det er værd at bemærke, at væksten i antallet af personer med en djøf uddannelse stort set har været upåvirket af de kriser, der har været over den ti årige periode. I perioden fandt der en stagnation sted, som formentlig skyldes eftervirkningerne i den globale økonomi af dot.com. krisen samt af terroranslaget 11. september 2001, som påvirkede økonomien i årene efter. Væksten blev dog ret hurtigt genoptaget. Endvidere viser det sig, at finanskrisen kun i mindre grad nåede at gøre indhug i væksten i Når man særskilt betragter den historiske udvikling for beskæftigede med Djøfrelaterede universitetsuddannelser og Djøf deltidsuddannelser, fx inden for HD tegner der sig et lignende billede, jf. fig. 3.3 Figur 3.3 Beskæftigede med Djøf relaterede universitetsuddannelser og Djøfdeltidsuddannelser opgjort på sektorer. Indekseret udvikling (1999=100) Kilde: DAMVAD på baggrund af registerdata fra UDDA samt RAS. Det er bemærkelsesværdigt, at beskæftigelsen lige efter dot.com. krisen og i forbindelse med den generelle konjunkturnedgang i årene efter 2001 i mindre omfang har påvirket Djøf uddannede sammenlignet med personer med Djøf relaterede universitetsuddannelser og Djøf deltidsuddannelser og den samlede beskæftigelse. Som det Side 10

16 fremgår af figur 3.2, er antallet af Djøf uddannede ikke faldet i årene efter 2003, mens det for Djøf relaterede uddannelser er faldet. En parallel konklusion kan drages med finanskrisen, hvor man fra 2008 til 2009 kan se en afmatning i efterspørgslen efter personer med Djøf relaterede universitetsuddannelser og Djøf deltidsuddannelser. Den samme afmatning har endnu ikke vist sig i figur 3.2 for Djøf uddannede. Dette tyder på, at antallet af beskæftigede med Djøf uddannelser er mindre følsomme over for konjunkturudsving end de øvrige betragtede uddannelsesgrupper, og det er derfor fordelagtigt at betragte de to grupper hver for sig i den nærværende analyse. Der skal dog tages forbehold for, at andelen af beskæftigede i den private sektor er større for personer med Djøf relaterede universitetsuddannelser og Djøf deltidsuddannelser end for personer med en Djøf uddannelse, jf. tabel 3.4. Tabellen viser, at der for de fleste faggrupper har været en markant tilgang til beskæftigelsen i både den offentlige og den private sektor i absolutte tal. Tabel 3.4 Antal beskæftigede fordelt på sektorer og uddannelser, 2009 Uddannelse Offentlig sektor Privat sektor HA, erhvervsjura, øvrige merc. uddannelser Jura Økonomi Statskundskab mv Øvrige SAMF uddannelser Total (Djøf uddannelser) Djøf deltidsuddannelser Djøf relaterede universitetsuddannelser Total (Djøf relaterede universitetsuddannelser og Djøf deltidsuddannelser) Udlændinge u.n.a. djøf uddannelser Total (djøfere) Kilde: DAMVAD på baggrund af registerdata fra UDDA samt RAS. Fordelingen på det private og offentlige arbejdsmarked varierer meget på tværs af de forskellige Djøf uddannelser. Den mest markante forskel i beskæftigelsesandelen mellem de to sektorer findes for beskæftigede med HA/merc. uddannelser samt for beskæftigede med master eller HD uddannelse, hvor 85 pct. arbejder i private erhverv. Omvendt er den dominerende part (ca. 61 pct.) af beskæftigede med en uddannelsesbaggrund i statskundskab eller samfundsuddannelserne (RUC/AAU) ansat i offentlige stillinger. Blandt økonomer og jurister er ca. 60 pct. privatansatte. For de fleste Djøf uddannelser er den private andel beskæftigede steget i perioden fra Det gør sig Side 11

17 især gældende for øvrige SAMF uddannelser, men også for økonomer, jurister, statskundskabsuddannede mv. For Djøf relaterede universitetsuddannelser og Djøf deltidsuddannelser er tendensen gået den modsatte vej, jf. figur 3.4. Figur 3.4 Djøfere fordelt på sektorer og uddannelsesbaggrund 2009 sammenlignet med 1999 Kilde: DAMVAD på baggrund af registerdata fra UDDA samt RAS. Note: Søjlerne viser fordelingen i 2009, mens mærkatet viser fordelingen i Djøferne er ansat i alle brancher både offentligt og privat. Der er især mange inden for offentlige erhverv i staten samt inden for finansiel service. Ligeledes er mange djøfere beskæftiget indenfor post, tele og transport samt i revision og advokatvirksomhed. Side 12

18 Figur 3.5 Antal beskæftigede djøfere fordelt på brancher og uddannelse, 2009 Kilde: DAMVAD på baggrund af registerdata fra UDDA samt RAS. Note: Primære erhverv mv. består desuden af energi, råstofudvinding, bygge og anlæg samt uoplyst aktivitet. Erhvervssprogs uddannelser er ikke med i opgørelsen. Side 13

19 4 Metode og forudsætninger Denne analyse beskæftiger sig med udbud af og efterspørgsel efter arbejdskraft af personer med samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske uddannelser, populært kaldet djøfere 5. Formålet er at afdække, om der i fremtiden vil være et mismatch mellem udbuddet af personer med den relevante uddannelse og efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Endvidere er der udarbejdet scenarier, som estimerer konsekvenserne for matchet mellem udbud og efterspørgsel, hvis forudsætningerne justeres. DAMVAD har forskeradgang hos Danmarks statistik. Forskeradgangen muliggør at analysere data på individniveau baseret på registre om enkeltpersoners uddannelse, jobfunktioner, køn, etnicitet og socioøkonomiske baggrund, hvilket giver mulighed for at kvantificere de forudsætninger, som lægges til grund i analysen med udgangspunkt i data på individniveau. Data sammenkobles fra forskellige databaser, herunder uddannelsesregistret, ph.d. registret, INDUD/VNDS (dækker geografisk mobilitet og dermed bl.a. migration) og IDA databasen. De anvendte databaser er alle tilknyttet Danmarks Statistik. Analysen dækker to grupper uddannelser, der er beskrevet nærmere i afsnit 2 samt i bilag: Djøf uddannelser bestående af samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser, der bl.a. dækker jura, økonomi, cand.merc. uddannelser, merkantile masteruddannelser, statskundskab, sociologi, antropologi og psykologi. Djøf relaterede universitetsuddannelser samt Djøf deltidsuddannelser dækkende Djøf relaterede universitetsuddannelser uden for det samfundsvidenskabelige område samt deltidsuddannelserne HD og samfundsvidenskabelige masteruddannelser. 5 Der er alene af præsentationsmæssige årsager, at den korte samlebetegnelse djøfer anvendes for alle de omfattede uddannelsesgrupper under ét. Det er derfor vigtigt at understrege, at analysen ikke er baseret på Djøfs medlemsregister, men derimod oplysninger fra Danmarks Statistik. De nærmere afgrænsede uddannelsesgrupper er nøje beskrevet i afsnit 3 samt i bilag. Overordnet er det bl.a. valgt at medtage alle lange videregående uddannelser, som er defineret som samfundsvidenskabelige af Videnskabsministeriet og Danmarks Statistik. Det betyder, at analysen omfatter personer og faggrupper, som ikke er medlem af Djøf. Det gælder fx psykologer, som har en samfundsvidenskabelig uddannelse, men som typisk vil være organiseret i Dansk Psykologforening. Tilsvarende betyder fritvalgsaftalen under AC, at andre personer vil være organiseret under fx DM Dansk Magisterforening. Endelig vil der være personer, der ikke er organiseret i nogen faglig organisation. Betegnelsen djøfer implicerer altså i denne sammenhæng ikke noget organisationsforhold, men er alene en kort samlebetegnelse. Side 14

20 4.1 Beregning af udbud For at beregne det fremtidige udbud tages der udgangspunkt i dels de elementer, som påvirker tilgangen til udbuddet dels de elementer, som påvirker afgangen fra det danske djøf arbejdsmarked. Dette kapitel beskriver de metodiske overvejelser og forudsætninger, som lægges til grund for gennemførelsen af analysen. Forudsætningerne for udbudssiden er i det neutrale fremskrivningsscenarium baseret på en status quo fremskrivning af de seneste tilgængelige data om de faktorer, der påvirker udbuddet. Overordnet set indgår følgende tre elementer i udbudsberegningerne: Tilgang til arbejdsmarkedet fra uddannelse Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Ind og udvandring fra Danmark Tilgang til arbejdsmarkedet fra uddannelse Tilgangen til arbejdsmarkedet for personer med en Djøf relateret uddannelse stammer hovedsageligt fra uddannelsesinstitutionerne. Analyserne vedrørende tilgangen fra uddannelsesinstitutionerne tager højde for: Optaget på de relevante uddannelsesretninger Gennemførelsesprocenten på uddannelsesretningerne Gennemførelsestiden på uddannelsesretningerne Alder for optagne på uddannelsesinstitutioner Analysen af det fremtidige udbud inddrager personer med såvel heltids som deltidsuddannelser, idet især en del af uddannelserne på master og HD niveau er deltidsuddannelser. Det er personens højeste (og blandt disse senest fuldførte) uddannelse, der indgår som grundlag for udbuddet. Hvis en civilingeniør således tager en HD, er det stadig vedkommendes ingeniøruddannelse, der tæller, og personen indgår ikke i arbejdsudbuddet som djøfer. Hvis en jurist tager en HD, indgår personen stadig som jurist. Hvis personen imidlertid har en anden uddannelsesbaggrund som fx faglært, kort eller mellemlang videregående uddannelse, indgår personen i analysen med HD. Det kan eksempelvis være håndværkere, diplomingeniører, skolelærere eller sygeplejersker. Personer, der er i gang med en heltidsuddannelse, indgår ikke i arbejdsudbuddet. Studerende på samfundsvidenskabelige deltidsuddannelser kan samtidig med uddannelsen have fuldtidsbeskæftigelse. Dette kan bl.a. gælde personer med en bacheloreller kandidatuddannelse, som samtidig med deres job gennemfører et uddannelses Side 15

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER

MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER INDHOLD Baggrund og konklusion... 5 1. Efterspørgsel efter arbejdskraft...

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.2 2012

Kvartalsstatistik nr.2 2012 nr.2 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

INDHOLD FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / BAGGRUNDSRAPPORT 2

INDHOLD FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / BAGGRUNDSRAPPORT 2 INDHOLD FORORD...5 1. Resumé... 6 Følgende konklusioner kan drages... 7 2. Baggrund historisk rids... 9 2.1 Det lange historiske træk... 9 3. Undersøgelsesdesign og metode... 11 3.1 Udbudsmodellen... 11

Læs mere

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 MARTS 2015 REGION SYDDANMARK UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS

Læs mere

PROGNOSE FOR MANGEL PÅ INGENIØRER OG NATURVIDENSKABELIGE KANDIDATER I 2025

PROGNOSE FOR MANGEL PÅ INGENIØRER OG NATURVIDENSKABELIGE KANDIDATER I 2025 PROGNOSE FOR MANGEL PÅ INGENIØRER OG NATURVIDENSKABELIGE KANDIDATER I 2025 Maj 2015 Prognose for mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i 2025 For Engineer the future har Ingeniørforeningen,

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Det merkantilt / samfundsvidenskabelige

Det merkantilt / samfundsvidenskabelige Af alle uddannelssområder er det merkantilt/samfundsvidenskabelige område det mest fleksible. Historisk set har udbuddet for disse uddannelser tenderet til at skabe sin egen efterspørgsel. Der er betydelig

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 2013 Tandplejeprognose udbud af personale i tandplejen 2013-2035 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Videnservice erhvervslivets vækstdriver

Videnservice erhvervslivets vækstdriver erhvervslivets vækstdriver RESUME er en branche, der er svær at definere. Den består af en række erhverv, der alle har det til fælles, at de ikke sælger en fysisk vare, men derimod immaterielle ydelser.

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

FOKUS. Beskæftigelsesundersøgelse DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4

FOKUS. Beskæftigelsesundersøgelse DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4 FOKUS DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Seniorkonsulent Kirsten Lemming-Christensen Layout og opsætning: Grafisk designer Maja Pode

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2011

Kvartalsstatistik nr.1 2011 nr.1 2011 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning inklusiv en fremskrivning for resten af året. Ud over omsætningstallene

Læs mere

Overuddannelse blandt akademikere

Overuddannelse blandt akademikere A NALYSE Overuddannelse blandt akademikere - Fagområder og geografiske områder set i sammenhæng Af Jan Christensen Akademikeres match med jobmarkedet belyses ved at sammenligne det kompetenceniveau, som

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé 2011 Sep. - dec. Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé Udgivet: januar 2012 BESKÆFTIGESESREGION MIDTJYLLAND BESKÆFTIGELSEN I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN I MIDTJYLLAND ADRESSE

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmaterialet er bygget op om 4 kapitler: 1) Demografi og mobilitet 2) Offentlig transport fra bopæl til studiested 3) Udbud

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA 7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Prognose for ingeniørmangel

Prognose for ingeniørmangel juni 2009 Prognose for ingeniørmangel Trods en aktuel økonomisk konkjunkturnedgang og forventninger om stigende ledighed viser en ny prognose, at der fortsat er udsigt til markant mangel på ingeniører

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012 Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen December 2012 2 / 10 Indholdsfortegnelse 1 Anlæggelse af Femern Bælt Forbindelsen 2 2 Beskæftigelseseffekter 2 3 Direkte

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af bygge- og anlægsprojekter

Læs mere

Højtuddannet arbejdskraft - udbud af og efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft frem til 2020. juni 2011

Højtuddannet arbejdskraft - udbud af og efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft frem til 2020. juni 2011 Højtuddannet arbejdskraft - udbud af og efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft frem til 2020 juni 2011 1 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Universitetsvej

Læs mere

Produktivitetseffekter af uddannelse og generelt uddannelsesløft i den private sektor

Produktivitetseffekter af uddannelse og generelt uddannelsesløft i den private sektor Produktivitetseffekter af uddannelse og generelt uddannelsesløft i den private sektor - En analyse på baggrund af en detaljeret uddannelsesopdeling juni 2013 Udført i samarbejde mellem og CEBR Centre for

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Andel 60+ udenfor arbejdsmarkedet som godt kunne finde på at arbejde igen (mindst et år)

Andel 60+ udenfor arbejdsmarkedet som godt kunne finde på at arbejde igen (mindst et år) Politiske forslag der har til formål at øge arbejdsstyrken, sigter typisk på at få erhvervsaktive til at udskyde tidspunktet for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet til fordel for flere år i jobbet. Der

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Formål. Bl.a. en del af vækstpakke 2014 (initiativ 77) Side 2

Formål. Bl.a. en del af vækstpakke 2014 (initiativ 77) Side 2 Modelbeskrivelse Formål Lavere optag på uddannelsesgrupper/uddannelser med systematisk overledighed, ingen ændringer på uddannelsesgrupper/uddannelser, der ikke har systematisk overledighed, gerne øget

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

December 2012 BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE

December 2012 BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE 212 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Pengeinstitutter på skrump 4 Mindre bevægelser i pensions- og forsikringsselskaber 4 IT eneste område i vækst

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2012

Kvartalsstatistik nr.1 2012 nr.1 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Intelligent taxameter vil øge produktivitet og vækst

Intelligent taxameter vil øge produktivitet og vækst Milliarder Intelligent taxameter vil øge produktivitet og vækst AF ERHVERVSPOLITISK KONSULENT EMILIE WEDELL-WEDELLSBORG, CAND. SCIENT. POL., CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG ANALYSECHEF GEERT

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere