Sundhedsmæssig helhedsvurdering af nødder
|
|
- Einar Damgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundhedsmæssig helhedsvurdering af nødder Heddie Mejborn, Seniorrådgiver Afdeling for Risikovurdering og Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
2 Introduktion hvorfor lave en helhedsvurdering? Indhold af næringsstoffer Indhold af sundhedsskadelige stoffer Sundhedsmæssige effekter af nødder Metode til risk-benefit vurdering Resultater af risk-benefit vurderingen Konklusion
3 Baggrund for beslutningen om at lave en risk-benefit vurdering af nødder Vidensgrundlaget for frugt & grønt anbefalingen Nødder tæller som 1 portion (ca. 30 g) uanset indtag, men nødder er ikke med i FVSTs anbefaling for frugt- og grøntindtag Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet Indtag af nødder, 140/uge (>20-30 g/dag) risiko for koronar hjertesygdom EFSA Kan ikke angive et indtag uden risiko på grund af indhold af aflatoksiner. Beregninger baseret på aktuelt indtag af få gram nødder per dag i den europæiske befolkning FVST???
4 Hvad mener vi, når vi siger nødder? Cashewnød Hasselnød Jordnød/peanut Macadamianød Mandel Paranød Pekannød Pistacienød Valnød
5 Indtag af nødder (g/dag) hos nøddespisere Gruppe Antal Gennemsnit Median Percentiler 5 95 Børn 4-6 år 77 10,0 5,1 1,7 28,1 Børn 7-10 år 104 9,7 7,5 2,0 24,3 Børn år 69 9,8 6,8 2,2 30,2 Børn år 38 12,3 9,8 2,6 30,6 Kvinder år ,3 10,4 2,6 40,0 Mænd år ,8 13,1 2,5 50,9 Voksne år ,5 11,1 2,6 43,5 Alle ,5 9,9 2,3 42,1
6 Indhold af energi og makronæringsstoffer i nødder Nøddetype Energi, kj/100 g Fedt, g/100 g Kulhydrat, g/100 g Protein, g/100 g Kostfibre, g/100 g Cashewnød, tørristet ,4 32,7 15,3 3,0 Hasselnød, tørret ,3 29,3 14,9 8,2 Jordnød, tørret ,2 16,1 25,8 7,7 Macadamianød ,8 13,8 7,9 8,6 Mandel ,1 29,5 20,5 9,2 Paranød ,0 13,8 15,0 5,3 Pecannød, tørret ,0 13,9 9,2 9,6 Pistacienød, tørret ,4 28,0 20,6 10,3 Valnød ,3 16,2 14,3 5,6
7 Fordeling af fedt i nødder på fedtsyretype, g/100 g (% af fedtsyrer) Nøddetype Totalfedt, Mættede fedtsyrer, Monoumættede Polyumættede g/100 g g/100 g (% af fedtsyrer, fedtsyrer, fedtsyrer) g/100 g (% af g/100 g (% af fedtsyrer) fedtsyrer) Cashewnød, tørristet 46,4 9,2 (20,7) 27,3 (61,7) 7,8 (17,7) Hasselnød, tørret 49,3 3,5 (7,6) 38,1 (81,3) 5,2 (11,1) Jordnød, tørret 49,2 9,5 (20,4) 20,5 (43,8) 16,8 (35,8) Macadamianød 75,8 12,1 (16,7) 58,9 (81,2) 1,5 (2,1) Mandel 39,1 3,1 (8,3) 27,0 (72,0) 7,4 (19,7) Paranød 65,0 15,2 (24,6) 19,8 (32,1) 26,7 (43,3) Pecannød, tørret 72,0 6,4 (9,3) 40,6 (59,3) 21,5 (31,4) Pistacienød, tørret 44,4 5,5 (13,0) 23,4 (55,2) 13,4 (31,7) Valnød 64,3 5,4 (8,9) 11,8 (19,3) 43,9 (71,8)
8 Fedtsyresammensætning i nødder, g/100 g Nøddetype C16:0 C18:0 C18:1, n-9 C18:2, n-6 C18:3, n-3 Cashewnød, tørristet 4,4 3,0 26,8 7,7 0,16 Hasselnød, tørret 2,4 1,0 37,8 5,1 0,08 Jordnød, tørret 5,3 1,6 20,0 16,8 0,0 Macadamianød* 8,4 3,2 65,2 2,31 0,06 Mandel 2,4 0,6 26,7 7,2 0,19 Paranød 8,9 6,1 19,5 26,6 0,10 Pecannød, tørret 4,3 1,7 40,2 20,4 0,98 Pistacienød, tørret 4,9 0,5 22,6 13,1 0,25 Valnød 4,0 1,3 11,6 36,4 7,45
9 Mikronæringsstoffer i nødder Nødder er kilde til mange vitaminer og mineraler (>15% af RI per 100 g) Nødder er kilde til mellem 8 (macadamianød) og 16 (jordnød) vitaminer og mineraler
10 Sundhedsskadelige stoffer i nødder Pesticider Organiske- og uorganiske miljøforureninger Procesforureninger Mycotoksiner
11 Akrylamid Dannes ved ristning Sparsomme data Indholdet markant højere i ristede mandler end i hasselnødder og jordnødder Indtag af 30 g ristede mandler vil næsten fordoble danskernes gennemsnitlige akrylamidindtag
12 Aflatoksiner Dannes af skimmelsvampe (Aspergillus flavus og A. parasiticus) Svampens vækstforhold har betydning for dannelsen Aflatoksiner er genotoksiske (DNA-skadelige) og kræftfremkaldende Vigtigst i nødder er aflatoksin B1, der især giver leverkræft
13 Aflatoksinindhold i nødder Aflatoksin B1 (ng/g) Total aflatoksin* (ng/g) Pistacienødder (n=4096) 16,7 19,2 Mandler (n=1766) 1,36 1,61 Hasselnødder (n=3163) 0,85 1,50 Paranødder (n=622) Jordnødder (n=8929) 22,0 39,3 1,80 2,44 Cashewnødder (n=336) 0,29 0,35 Valnødder** (n=838) 2,93 3,53 Øvrige nødder (n=1131) 1,04 1,18 *Summen af aflatoksin B1, B2, G1 og G2, ** Mangler data for total aflatoksinindhold (skønnet til 20% højere end B1 indhold)
14 Margin of exposure (MOE) Bruges om genotoksiske og kræftfremkaldende stoffer Angiver forholdet mellem et stofs toksikologiske potens (bestemt i dyreforsøg) og hvor stor eksponeringen er Jo højere MOE, jo lavere bekymring for sundheden MOE skal helst være >10.000
15 MOE (margin of exposure) for indtag af 30 g nødder/dag Aflatoxin B1 (MOE) Total aflatoxin (MOE) Pistacienødder Mandler Hasselnødder Paranødder Jordnødder Cashewnødder Valnødder Øvrige nødder Varieret indtag, alle nødder Varieret indtag, alle nødder para- og pistacienødder
16 Nødders effekt på sundhed Livsstilssygdomme, ikke allergi Randomiserede, kontrollerede interventionsstudier Mange med mandler og valnødder Indtag ofte >30 g/dag Kohortestudier Sammenligning af lavt og højt nøddeindtag Blandede nødder - +/- salt?
17 Nødders effekt på sundhed Resultater I RCT ikke entydig positiv effekt af nøddeindtag på risikomarkører for hjertekarsygdomme, men ingen stigning I kohortestudier ses reduceret risiko for hjertekarsygdomme ved indtag på 2-5 portioner/uge sml. med intet/lavt indtag Det ser ikke ud til, at nødder påvirker glukosemetabolismen (blodglukose, insulinniveau/-følsomhed) 2 kohortestudier: nøddeindtag omvendt associeret til risiko for T2D; metaanalyse fandt ingen association til T2D Ingen eller ringe effekt af nødder på legemsvægt i RCT Prospektivt kohortestudie: >2 portioner/uge gav lavere vægtøgning og lavere risiko for overvægt sml. med intet/lavt indtag
18 Risk-benefit vurdering Senarie 1: Indtag af 30 g/dag af paranødder Senarie 2: Indtag af 30 g/dag af blandede nødder Senarie 3: Indtag af 30 g/dag af blandede nødder undtagen para- og pistacienødder Sammenlignes med det nuværende indtag på 6,6 g blandede nødder/dag
19 DALY I en risk-benefit vurdering opgøres de positive og negtive sundhedseffekter i Disablity Adjusted Life Years en fælles enhed, der gør det muligt at sammenligne forskellige slags effekter Det er en enhed, som inkluderer, hvor mange år man har en bestemt sygdom, hvor alvorlig sygdommen er, og hvor mange leveår man mister på grund af sygdommen Når DALY er positiv, mister man sunde leveår
20 Disablity Adjusted Life Years DALY = YLD + YLL
21 Parametre i vurderingen Data fra epidemiologiske undersøgelser og fra dyreforsøg Negative sundhedseffekter: Leverkræft og totalkræft på grund af aflatoksiner Positive sundhedseffekter: Iskæmisk hjertesygdom data fra systematiske reviews og meta-analyser Det forudsættes at negative og positive effekter ikke påvirker hinanden
22 Usikkerheder på DALY-beregningen Cancer Potens Faktor kinesiske data fra epidemiologiske undersøgelser af sammenhæng mellem aflatoksin-eksponering og leverkræft Cancer Potens Faktor for totalkræft - ikke alle kræftformer kan tilskrives aflatoksiner Incidens for leverkræft og totalkræft i Danmark data pålidelige, men børn og unge er inkluderet, hvilket overestimerer effekten af aflatoksin WHO Burden of disease -estimat for leverkræft i Danmark Data for total kræft bestemt i dyreforsøg og ekstrapoleret til mennesker Kun iskæmisk hjertesygdom indgår som positiv effekt ens værdi for alle scenarier Årlig dødelighed af iskæmisk hjertesygdom er anvendt som incidens; faktisk incidens er større, da man lever med sygdommen
23 DALY per personer Scenarie Total kræft Fatal IHD Net DALY 1 (30 g paranødder worst case ) (30g blandende nødder) (30g nødder uden para- og pistacienødder) Net DALY er et negativt tal. Det betyder, at man vinder et vist antal sunde leveår ved at spise 30 g nødder/dag Gevinsten er mindst ved at spise paranødder
24 Konklusion Gavnlige effekter Indeholder vigtige makro- og mikronæringsstoffer Et indtag på 30 g/dag er associeret til reduceret risiko for udvikling af hjertekarsygdom, muligvis via effekt på blodlipider Sundhedsskadelige effekter Aflatoksiner udgør det største sundhedsmæssige problem Akrylamid dannes ved ristning af nødder. Data er sparsomme, men indholdet i mandler kan være højt Øvrige kontaminanter vurderes ikke at udgøre en risiko, der har betydning for helhedsvurderingen
25 Konklusion Der vindes årligt over 400 sunde leveår per personer, hvis alle spiser 30 g blandede nødder/dag sml. med det nuværende indtag på 6,6 g/dag Hvis man spiser 30 g paranødder/dag er gevinsten under dette halve Hvis man vil minimere sit indtag af aflatoksiner, kan man vælge andre nødder end para- og pistacienødder
26 Rapporten Helhedssyn på nødder en riskbenefit vurdering kan downloades fra Tak til mine medforfattere: Lea Sletting Jakobsen, Pelle Thonning Olesen, Kevin Jørgensen, Tue Christensen, Maarten Nauta og Morten Poulsen
Det troede vi, vi vidste..om nødder
Det troede vi, vi vidste..om nødder Heddie Mejborn, Seniorrådgiver Afdeling for Risikovurdering og Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Introduktion hvorfor lave en helhedsvurdering?
Læs mereHelhedssyn på nødder en risk-benefit vurdering
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 06, 2016 Helhedssyn på nødder en risk-benefit vurdering Mejborn, Heddie; Jakobsen, Lea Sletting; Olesen, Pelle Thonning; Jørgensen, Kevin; Christensen, Tue; Nauta,
Læs mereIntroduktion til helhedssyn på fødevarer hvad er det, og hvordan kan vi bruge det i praksis? Morten Poulsen
Introduktion til helhedssyn på fødevarer hvad er det, og hvordan kan vi bruge det i praksis? Morten Poulsen Situationen i dag Forbrugere bliver i dag bombarderet med mange modsatrettede oplysninger om
Læs mereÆg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom
Æg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom Heddie Mejborn, Solfrid Merethe Jacobsen og Ellen Trolle Afdeling for Ernæring Menu 1. Næringsstofindhold i æg og danskernes indtag af æg 2. Æg og risikoen
Læs mereHelhedsvurdering af fisk
Helhedsvurdering af fisk Levnedsmiddelselskabet 25 oktober 2016 Morten Poulsen morp@food.dtu.dk Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Afdelingen for Kost, sygdomsforebyggelse og Toksikologi Afdelingen
Læs mereHvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne
Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen
Læs mereDen videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring
Den videnskabelige evidens bag kostrådene Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Definition af officielle kostråd Kostråd er videnskabeligt baserede retningslinjer fra myndighederne om en sund
Læs mereHvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd?
Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Ulla Holmboe Gondolf, Postdoc Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Nye kostråd lanceres 17/9-2013 Arbejdet
Læs mereDanskernes fuldkornsindtag
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2014 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2013 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle, Karsten Kørup og Tue Christensen Afdeling for Ernæring,
Læs mereDanskernes fuldkornsindtag 2011-2012
Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde
Læs mereVurdering af indholdet af polyaromatiske hydrocarboner (PAH er) i kokosolie
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 07, 2019 Vurdering af indholdet af polyaromatiske hydrocarboner (PAH er) i kokosolie Olesen, Pelle Thonning; Christensen, Tue Publication date: 2018 Document Version
Læs mereDel 2. KRAM-profil 31
Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge
Læs mereKapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten
Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere
Læs mereLOW CARB DIÆT OG DIABETES
LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer
Læs mereErnæringsmærkning i Danmark og Norden
Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer
Læs mereNavn: Alliancegrød. (OPTØET) Nettovægt: 200 g.
Navn: Alliancegrød. Ingredienser: Vand, Hindbær, Saft (sukker, saft af ( æble, rød drue, ribs, lilla gulerod, citron, solbær, hyldebær, kirsebær)), Solbær, Sukker, Ribs, Mod.tapiocastivelse. Tilsætningsstoffer:
Læs mereForord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget
Kostpolitik for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommunes sundhedspolitik har som gennemgående tema, at det sunde valg skal være det lette valg. Vigtigheden og tilgængeligheden af sund kost blandt borgerne
Læs mereRisk-benefit analyse af fødevarer på DTU. Maarten Nauta Seniorforsker
Risk-benefit analyse af fødevarer på DTU Maarten Nauta Seniorforsker Risk-benefit analyse af fødevarer på DTU Food DTU Food: Et stort institut med flere afdelinger, fx: Ernæring Toksikologi Mikrobiologi
Læs mereFakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring
Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad
Læs mereUdvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet (tidligere Danmarks Fødevareforskning, DFVF) 26.3.8 Udvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge Af cand. Brom. Sisse Fagt Afdeling
Læs mereMadfakta og Madmyter
Madfakta og Madmyter Dagen i dag Madfakta Madmyter Sundhed Forbud og restriktioner Så hvordan taber man sig? Madfakta Kulhydrat Hvorfor har vi brug for kulhydrater? Hjernens primære energikilde Bruges
Læs mereÆg i kosten, del.1. v. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012
Æg i kosten, del.1 v. Grethe Andersen ga@lf.dk Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012 Æg som en sund fødevare Informationsaktiviteter der medvirker til at øge viden om både produktionen og sundhedsværdien
Læs mereSundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov
Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad
Læs mereHvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet
Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet 2. maj 21 Danskere spiser i gennemsnit 3 g om dagen Den landsdækkende
Læs mereØkologi og sundhed fornuft eller trend? Grønsager!
Økologi og sundhed fornuft eller trend? Grønsager! Hanne L. Kristensen og Ulla Kidmose Institut for Fødevarer Randi Sejlåsen, Merete Edelenbos, Per Bendix Jeppesen, Anne Thorup, Marie Grønbæk, Johannes
Læs mereKost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Læs mereÆg i kosten. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkrækongres den 2. februar 2012
Æg i kosten Grethe Andersen ga@lf.dk Dansk Fjerkrækongres den 2. februar 2012 Æg som en sund fødevare Informationsaktiviteter der medvirker til at øge viden om både produktionen og sundhedsværdien af æg.
Læs mereNæringsstofanbefalinger
Næringsstofanbefalinger ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske Næringsstofanbefalinger, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition
Læs mereBetydning af aldring for madindkøb og måltidspraksis og for proteinindtag
Betydning af aldring for madindkøb og måltidspraksis og for proteinindtag Inge Tetens, Bodil Just Christensen, Simon Rønnow Schacht, Sinne Smed, Mads Vendelbo Lind, Sidse Schoubye Andersen, Lotte Holm
Læs mereComwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.
Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for
Læs mereSodavand, kager og fastfood
Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og
Læs mereKostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere
Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere Revideret i 2012 Skolen ved Nordens Plads Sofus Francks Vænge 32 2000 Frederiksberg Tlf. 38 21 10 00 skolenvednordensplads@frederiksberg.dk
Læs mereDeklarationsberegneren. Godt i gang! Tue Christensen DTU FØDEVAREINSTITUTTET
Deklarationsberegneren Godt i gang! Tue Christensen DTU FØDEVAREINSTITUTTET 0 Deklarationsberegneren - kom godt i gang 2019 Af Tue Christensen Copyright: Forside illustration: Udgivet af: Rekvireres: Hel
Læs mere150,- Kurv. 1894kJ/452 kcal
150,- Kurv MY produkterne kan variere mellem nedenstående 5 varianter. Chokoladekugler med mild lakrids Lakrids overtrukket med mælkechokolade og rullet i lakridspulver. Min. 30 % kakaotørstof i mælkechokoladen.
Læs mereERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper
Læs mereIngredienser: Abrikosgrød (abrikos, vand, mod.tapiokastivelse, sødestof) Indeholder en phenylalaninkilde.
Navn: Abrikosgrød u. sukker. Indeholder sødestof Indeholder Aspartam, en Phenylalaninkilde Ingredienser: Abrikosgrød (abrikos, vand, mod.tapiokastivelse, sødestof) Indeholder en phenylalaninkilde. Tilsætningsstoffer:
Læs mere250,- Kurv. 1894kJ/452 kcal
250,- Kurv MY produkterne kan variere mellem nedenstående 5 varianter. Chokoladekugler med mild lakrids Lakrids overtrukket med mælkechokolade og rullet i lakridspulver. Min. 30 % kakaotørstof i mælkechokoladen.
Læs mereKost og kræft - sandheder og myter
Kost og kræft - sandheder og myter Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse SKA Tirsdag den 18. september 2018 Hvad ved vi om kost og kræft? WWW.WCRF.ORG Oversigt Hvad ved
Læs mereHvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden?
Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden? 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard Statens Institut for Folkesundhed
Læs mereTilsætningsstoffer: (fortykn): E1410; Antioxidant: E330; Konservering: E202, E211, E220
Navn: Abrikosgrød u. sukker. Indeholder Aspartam, en Phenylalaninkilde. Ingredienser: Abrikosgrød (abrikos, vand, mod.tapiokastivelse, sødestof(e950, E951) Indeholder en phenylalaninkilde. Tilsætningsstoffer:
Læs mereMarkedsanalyse. 11. juli 2018
Markedsanalyse 11. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Officielle anbefalinger og kostråd ja tak Sundhedsdebatten fortsætter, og der
Læs mereArtikel 1: Energi og sukker
Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.
Læs mereSUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus
SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring
Læs mereNavn: Alliancegrød. Nettovægt: 200 g.
Navn: Alliancegrød. Ingredienser: Vand, Hindbær, Saft (Sukker, Saft fra koncentrat (æble-, rød drue-, ribs-, lilla gulerod-, citron-, solbær-, hyldebær- og kirsebær)), Solbær, Sukker, Ribs, Mod.tapiocastivelse.
Læs mereMette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital
Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede
Læs mereBrød i kostrådene - nu og i fremtiden
Brød i kostrådene - nu og i fremtiden BRØD FOR LIVET FREMTIDENS SUNDE BRØD, IDA 4. oktober, 2016 Else Molander, Fødevarestyrelsen Danskernes indtag af brød og fuldkorn Voksne danskere har gennem en række
Læs mereForslaget forventes sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 15. oktober 2009.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 4 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 8. oktober 2009 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets
Læs mereKorns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes
Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal
Læs merePrader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring
Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv
Læs mereEn guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost.
En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost. http://www.learn2live.dk 1 Ved at føre kostdagbog kan du sikre dig, at du ikke indtager flere kalorier end
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereDe eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?
De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? Inge Tetens Afdelingen for Ernæring Kostrådene som de er nu! 1 Kostrådene 2005 Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om
Læs mereUdarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012
Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen vedrørende ernærings- og sundhedsanprisninger Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August
Læs mereInter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen
Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev
Læs mereKostpolitik i Dagmargården
Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,
Læs mereNOTAT. Saltindhold i færdigpakkede supper der sælges i danske dagligvarebutikker. 30. april 2018
30. april 2018 NOTAT Saltindhold i færdigpakkede supper der sælges i danske dagligvarebutikker Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk 1 Notat fra DTU Fødevareinstituttet: Saltindhold
Læs mereHVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?
HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk
Læs merePulver - fremtidens mad?
Pulver - fremtidens mad? Martin Sohn, Indhold Introduktion Menneskets krav Havregryn vs pulvermad Fordele og ulemper Videoklip DIY Pulvermad Smagsprøver Diskussion Indhold Hvad er pulvermad? Indeholder
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereImport restriktionsprøver (1152/2009 og 669/2009) for 2014 Aflatoksin B1, B2, G1 og G2
CENTRALT KOORDINEREDE LABORATORIEPROJEKTER SLUTRAPPORT Import restriktionsprøver (1152/2009 og 669/2009) for 24 B1, B2, G1 og G2 Projektnummer 2009-20-64-00883 RESULTATER 24 BAGGRUND OG FORMÅL er findes
Læs mereElsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen
Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereEn guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt Spis mad med mindre salt 9 ud af 10 danskere spiser mere salt end anbefalet. Kvinder spiser i gennemsnit 7-8 gram salt om dagen, mænd 9-11 gram. Anbefalingen er højst 5-6 g salt
Læs mereKostråd og udfordringer
Kostråd og udfordringer Sukker er vi for søde LEVS, 24. okt 2017 Else Molander, Fødevarestyrelsen Fristelser: 2 / Fødevarestyrelsen / Titel på præsentation Agenda 1. Kostrådet hvad, hvordan 2. Råderum
Læs mereEn guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost.
En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost. http://www.learn2live.dk 1 Ved at føre kostdagbog kan du sikre dig, at du ikke indtager flere kalorier end
Læs mereBeregning af Energibehov og Mellemmåltid
Beregninger - 2 1 2 Beregning af Energibehov og Mellemmåltid 1. Eksempel: Tove Jensen (fra sidst) 2. Energibehov: 6960 kj Energibehov= Basalstofskifte x Fysisk Aktivitetsniveau (øgning i energibehov) 3.
Læs mereSpis mad med. mindre salt. En guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt En guide til gode saltvaner Guide til gode saltvaner MORGENMAD Anbefalingen er højst 5-6 om dagen Brød med både ost og skinke 2,7 Cornflakes med mælk 1,4 Brød med en skive ost
Læs mereErnærings- og sundhedsmæssige effekter af fuldkorn
Ernærings- og sundhedsmæssige effekter af fuldkorn Kost- og Ernæringsforbundets inspirationsmøder September 2014 Heddie Mejborn Seniorrådgiver Dagens menu Hvad er fuldkorn Næringsstoffer i fuldkorn Indtag
Læs mereStærkere, gladere, raskere med mad
Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag
Læs mereFrugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning
Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereGitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse
Fuldkorn, fibre og sundhed Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse Kost- & Ernæringsforbundet Erhvervsskolen Nordsjælland 3. september 2014 Antal tilfælde per
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereHvordan ser Fødevarestyrelsen på grænseværdier? Dorthe Licht Cederberg og Gudrun Hilbert. Fødevarestyrelsen
Hvordan ser Fødevarestyrelsen på grænseværdier? Dorthe Licht Cederberg og Gudrun Hilbert Fødevarestyrelsen Grænseværdier for indhold i fødevarer Forurenende stoffer/kemiske forureninger/uønskede stoffer
Læs mereRegion Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Salt og Sundhed Ulla Toft 1 Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca.
Læs mereFigur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).
Sukker i børn og unges kost Af cand.brom. Sisse Fagt og cand.scient. Anja Biltoft-Jensen, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Børn og unge får for meget tilsat sukker gennem kosten. De primære
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad
Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt
Læs mereSalt, sundhed og sygdom
Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1
Læs mereVejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion
10. november 2016 Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion Indledning Danskerne spiser generelt for meget salt, hvilket har uheldige sundhedsmæssige konsekvenser. Det meste salt fås fra
Læs mereOpslagsværk - daginstitutioner
Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er
Læs mereNæringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?
Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du
Læs mereNOTAT. Saltindhold i frosne pizzaer der sælges i danske dagligvarebutikker. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet
NOTAT Saltindhold i frosne pizzaer der sælges i danske dagligvarebutikker Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk 1 Notat fra DTU Fødevareinstituttet: Saltindhold i frosne pizzaer
Læs mereKURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S
TEAM DANMARK S KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING 1. DEL TD S ERNÆRINGSTEAM KØBENHAVN: ÅRHUS: ANNA OTTSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: AO@TEAMDANMARK.DK BIRTHE STENBÆK HANSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: BSH@TEAMDANMARK.DK
Læs mereInspiration til fagligt indhold
Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Energikilden. Du finder opgaveark med tilhørende svar om hhv. fysisk aktivitet og kostområdet
Læs mereKost og ernæring for løbere
Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%
Læs mereKapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Læs mereKOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE. Foredrag LØB MED AVISEN. Mandag den. 18 april. 2016. V. Klinisk diætist Stine Henriksen
KOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE Foredrag LØB MED AVISEN Mandag den. 18 april. 2016 V. Klinisk diætist Stine Henriksen Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense på Chr.
Læs mereSociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet
Nye kostråd social lighed i sundhed? Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Landbrug & Fødevarer, 25. oktober 2013 Margit Velsing Groth, Seniorforsker, Mag.scient.soc Afd. for Ernæring,
Læs mereVægtøgning. Kost der understøtter hypertrofi
Vægtøgning Kost der understøtter hypertrofi Vægtøgning kost og træning Øgning af magre kropsvægt, muskelvægt opnås bedst gennem en kombination mellem styrketræning og en sund og varierende kost. Stimuliene
Læs mereÆg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning
Æg som superfood Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Dagligt indtag i Danmark 1/3 æg ~18g Er det passende? For meget? For lidt?
Læs mereHjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen
Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller
Læs mereALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK
ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord
Læs mereNordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab
Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10
Læs mereSeniorrådgiver Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet, Landbrug og Fødevarer, september 2016
Seniorrådgiver Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet, jmat@food.dtu.dk NATIONALE KOSTUNDERSØGELSER 1985-2013 Dette billede kan ikke vises i øjeblikket. 1985-2242 deltagere 15-80 år Kosthistorisk interview
Læs mereRebilds dagplejere. November 2018
Rebilds dagplejere November 2018 Sund mad i dagplejen- programmet Holdninger/interesse/forvirring Fremtidens forældre Økologi, bæredygtighed, særlige lejligheder, religioner, vegetar m.m. Sundhedsstyrelsens
Læs mereDanskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt
Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...
Læs mereviden vækst balance -en powerfood Æg - en powerfood 1/8
viden vækst balance Æg -en powerfood 1/8 fakta et æg har alt, hvad der skal til for at bygge en kylling. det betyder, at ægget indeholder næsten alle de næringsstoffer, kroppen skal bruge for at kunne
Læs merePesticider i kosten 4. kvartal 2013 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet
Pesticidkontrol af fødevarer, 4. kvartal 203 Pesticider i kosten 4. kvartal 203 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet ISSN: 2245-64 Ingen af de påviste sprøjterester i frugt,
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre
Læs mere