Indikatorer på ældreområdet. Udvikling af fælleskommunalt ledelsesinformationssystem

Transkript

1 Indikatorer på ældreområdet Udvikling af fælleskommunalt ledelsesinformationssystem

2 Indholdsfortegnelse 1. Præsentation af indikatorer Prioritering... 4 Indikator 1 antal modtagere af praktisk hjælp og/eller personlig pleje frit valg... 4 Indikator 2 antal visiterede timer til personlig pleje og praktisk hjælp frit valg... 5 Indikator 3 antal leverede timers hjemmehjælp frit valg... 6 Indikator 4 anvendelse af centrale indkøbs- og tøjvaskeordninger... 7 Indikator 5 anvendelse af integreret kommunal leverandørvirksomhed... 8 Indikator 6 pladser på plejehjem og plejeboliger (dækningsgrad)... 8 Indikator 7 antal visiterede timers hjemmehjælp (borgere i plejebolig/plejehjem) 9 Indikator 8 antal modtagere af træning (hold- og individueltræning) Indikator 9 visiterede timers træning (hold- og individuel træning) Produktivitet Indikator 10 samlede udgifter til pleje og omsorg Indikator 11 udgifter til pleje og omsorg frit valg Indikator 12 udgifter til pleje og omsorg ikke frit valg Indikator 13 udgifter til plejehjem og plejeboliger Indikator 14 udgifter til træning (service- og sundhedslov) Indikator 15 timepriser for hjemmehjælp frit valg Indikator 16 beboere på plejehjem og plejeboliger (belægningsprocent) Organisatorisk og processuel kvalitet Indikator 17 fravær Indikator 18 anmeldte arbejdsskader Indikator 19 brugertidsprocent (BTP) Indikator 20 ikke direkte brugertid Indikator 21 Antal godkendte leverandører Indikator 22 leverandørmarkedsandele Indikator 23 leverandørmarkedsandele (førstegangsvisiterede modtagere) Indikator 24 ventetid til plejebolig og plejehjem Resultat og effekt Indikator 25 brugere, der fastholder og/eller forbedrer sit funktionsniveau Indikator 26 erstatningsbesøg (foranlediget af leverandør) Indikator 27 forskellige hjælpere i hjemmet Indikator 28 - brugertilfredshed

3 1. Præsentation af indikatorer Denne rapport er en del af afrapporteringen i det fælleskommunale udviklingsprojekt Bedre ledelsesinformation. Formålet med projektet er at udvikle rammerne for udviklingen af en fællesmængde af strategisk ledelsesinformation, som kan være hensigtsmæssigt at udvikle i et fælleskommunalt system. Det skal understreges, at det ikke er formålet med projektet at udvikle et ledelsesinformationssystem, som kan dække den enkelte kommunes samlede behov for styrings- og ledelsesinformation. I denne rapport gives der en kort beskrivelse af de indikatorer, som kunne være relevant som fælleskommunal ledelsesinformation på ældreområdet. I arbejdet med udvælgelsen af indikatorer har udgangspunktet været relevans. Det vil sige, at der indledningsvis er de indikatorer, der er mest relevante at sammenligne sig på uden at skele for meget til teknikken. Efter relevansdiskussionen er der foretaget en mere teknisk diskussion af datakilder, registreringspraksis mv. med henblik på at fastlægge de enkelte indikatorers modenhed. Det vil sige, i hvilken grad indikatoren vurderes at være mulig at implementere i et fælleskommunalt ledelsesinformationssystem på kort, mellemlangt eller langt sigt. Denne vurdering er i de følgende afsnit markeret med henholdsvis farverne grøn, gul og rød. Indikatorerne er i det følgende grupperet i forhold til de fire typer af indikatorer, der arbejdes efter i det fælleskommunale ledelsesinformationsprojekt: - Prioritering - Produktivitet - Organisatorisk og processuel kvalitet - Resultat og effekt Indikatorer vedrørende hjemmesygepleje er ikke medtaget i denne rapport, idet de i stedet har været behandlet i FLIS-projektet på sundhedsområdet. Det skal understreges, at det ikke er alle kommuner, der registrerer data til indikatorerne i denne rapport, og at der for flere indikatorer ikke er lovkrav om særlig kommunal registrering af data. 3

4 2. Prioritering En prioriteringsindikator skal sige noget om, hvor mange der får hvor meget? Det vil med andre ord sige, hvor mange (og hvem) inden for målgruppen, der er visiteret til en ydelse, samt hvor mange (og hvilke) ydelser forskellige grupper af brugere får. Indikator 1 antal modtagere af praktisk hjælp og/eller personlig pleje frit valg Modtagere, der er omfattet af frit valg, er borgere, der visiteres til varig personlig pleje og/eller praktisk hjælp efter SEL 83 (herunder madservice). Kommunen sikrer efter SEL 91, at private leverandører får mulighed for at levere ydelser efter SEL 83. Beboere i plejehjem mv. er ikke omfattet af bestemmelserne i SEL 91, jf. 93. Indikatoren er med til at forklare kommunens udgifts- og serviceniveau. Borgere, der er visiteret til personlig pleje og praktisk hjælp efter SEL 83 i alderen 18 år og derover. Samlet antal visiterede helårsmodtagere af personlig pleje og/eller praktisk hjælp. Antal borgere i alderen 18 år og derover i kommunen (delt med 1.000). Ydelse: Modtagere af praktisk hjælp o Indkøb (hvis muligt) o Tøjvask (hvis muligt) o Rengøring (hvis muligt) o Madservice (madudbringning) (hvis muligt) Modtagere af personlig pleje o Dagtimer (hvis muligt) o Øvrige timer (hvis muligt) Modtagere af både praktisk hjælp og personlig pleje Periode: - Modtagere pr. måned (faktisk antal) - Modtagere pr. år (faktisk antal) - Modtagere pr. år (helårsmodtagere) Alder: Under 40 år år år år år år 90 og derover Køn: Kvinder Mænd 4

5 Kan i de fleste kommuner trækkes fra EOJ-system. Antal visiterede modtagere af praktisk hjælp og/eller personlig pleje indgår også i det nationale dokumentationsprojekt på ældreområdet. Indikator 2 antal visiterede timer til personlig pleje og praktisk hjælp frit valg Modtagere af hjemmehjælp omfatter alle borgere, der er visiteret til varig hjemmehjælp efter SEL 83 (herunder madservice), og som er omfattet af ordningen om frit valg af leverandør af hjemmehjælp. Indikatoren omfatter også brugere, der er visiteret til personlig pleje og praktisk hjælp, og som har ansat egen hjælper efter 95. Indikatoren er med til at forklare kommunens udgifts- og serviceniveau. Borgere, der er visiteret til personlig pleje og praktisk hjælp efter SEL 83 i alderen 18 år og derover og som er bosiddende i eget hjem, dvs. ikke plejehjem eller plejebolig. Antal visiterede timers personlig pleje og/eller praktisk hjælp pr. måned Antal visiterede modtagere af personlig pleje og/eller praktisk hjælp pr. måned Ydelse: Visiterede timers praktisk hjælp o Indkøb (hvis muligt) o Tøjvask (hvis muligt) o Rengøring (hvis muligt) o Madservice (madudbringning) (hvis muligt) Visiterede timers personlig pleje o Dagtimer (hvis muligt) o Øvrige timer (hvis muligt) Periode: - Visiterede timer pr. måned - Visiterede timer pr. år Alder: Under 40 år år år år år år 90 og derover Køn: Kvinder Mænd Kan i de fleste kommuner trækkes fra EOJ-system. 5

6 Antal visiterede timers praktisk hjælp og/eller personlig pleje indgår også i det nationale dokumentationsprojekt på ældreområdet. Indikator 3 antal leverede timers hjemmehjælp frit valg Indikatoren opgør antallet af leverede timers varig hjemmehjælp fordelt på henholdsvis praktisk hjælp og personlig pleje til modtagere omfattet af frit valg. Ved praktisk hjælp forstås aktiviteter i forbindelse med rengøring, tøjvask og indkøb og omfatter de ydelser, der er visiteret efter SEL 83 om hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Ved personlig pleje forstås alle øvrige aktiviteter leveret i henhold til SEL 83 om personlig hjælp og pleje. Brugere, der er omfattet af frit valg og som ikke bor på plejehjem eller i lignende boligformer, er brugere, der visiteres til praktisk hjælp eller personlig pleje efter SEL 83. (Dog er beboere i plejehjem mv. ikke omfattet af bestemmelserne i SEL 91, jf. 93.) Leverede timer er defineret, som al den tid, der anvendes i brugerens (dvs. visiterede modtagers) hjem eller med udgangspunkt i brugerens hjem. Denne tid omfatter tid anvendt sammen med brugeren eller for brugen i forbindelse med tøj vask eller indkøb. Leverancen skal baseres på EOJ-systemets planlagte hjemmehjælpsbesøg evt. justeret for afvigelser i forhold til den oprindeligt planlagte tid dvs. at aflyste besøg ikke indgår. Der kan ligeledes være tale om, at tiderne bliver efterreguleret, hvis et besøg tager længere eller kortere tid end oprindeligt planlagt. For Lyngsøe Systems og CSC Scandihealth gælder dog, at leverancen vil indeholde den tid som er gældende ved arbejdsdagens start. Når de leverede besøg registreres i EOJ-systemerne bruges forskellige begreber: Finplanlagt tid (Lyngsøe Systems), leveret tid (Rambøll Informatik), planlagt/udført tid (Zealand Care) og planlagt tid (CSC Scandihealth). Indikatoren er med til at forklare kommunens udgifts- og serviceniveau. Borgere, der er visiteret til personlig pleje og praktisk hjælp efter SEL 83 i alderen 18 år og derover og som er bosiddende i eget hjem, dvs. ikke plejehjem eller plejebolig. (opgørelse) Antal leverede timers personlig pleje og/eller praktisk hjælp pr. måned Antal visiterede modtagere af personlig pleje og/eller praktisk hjælp pr. måned Ydelse: Leverede timers praktisk hjælp o Indkøb (hvis muligt) o Tøjvask (hvis muligt) o Rengøring (hvis muligt) o Madservice (madudbringning) (hvis muligt) Leverede timers personlig pleje o Dagtimer (hvis muligt) o Øvrige timer (hvis muligt) Periode: - Leverede timer pr. måned - Leverede timer pr. år 6

7 Alder: Under 40 år år år år år år 90 og derover Køn: Kvinder Mænd Kan i de fleste kommuner trækkes fra EOJ-system. Der forventes at være problemer med at opgøre antallet af leverede timer fra private leverandører. Indikator er omfattet af de nationale indikatorer på ældreområdet. Indikator 4 anvendelse af centrale indkøbs- og tøjvaskeordninger Centrale indkøbs- og tøjvaskordninger kan enten varetages af en selvstændig kommunal organisation eller gennem samarbejde med en ekstern leverandør. Indikatoren er en forklarende variabel, der kan bidrage til at forklare kommunens udgifts- og serviceniveau. Brugere af FLIS som forklarende faktor på forskelle i kommunens udgifts- og serviceniveau. Har kommunen en central indkøbsordning enten i en selvstændig kommunal organisation eller gennem samarbejde med en ekstern leverandør? (Ja/Nej) Har kommunen en central ordning for tøjvask enten i en selvstændig kommunal organisation eller gennem samarbejde med en ekstern leverandør? (Ja/Nej) Ingen Ingen. Indikatoren forudsætter manuel indberetning fra fx ældrechefen. Hvis den enkelte kommune selv har organiseret sig med centrale tøjvaskeordninger eller indkøbsordninger, vil de være omfattet af den visiterede/leverede tid på praktisk hjælp. Dette kan være en udfordring for sammenligningen mellem kommuner Indikatoren er ikke omfattet af de nationale indikatorer på området. 7

8 Indikator 5 anvendelse af integreret kommunal leverandørvirksomhed En integreret kommunal leverandørvirksomhed er defineret som en leverandørvirksomhed, hvor det enkelte distrikts/områdes plejegrupper både dækker borgere inde på plejecentre og ude i borgerens eget hjem. Indikatoren er en forklarende variabel, der kan bidrage til at forklare kommunens udgifts- og serviceniveau. Brugere af FLIS som forklarende faktor på forskelle i kommunens udgifts- og serviceniveau. Har den kommunale leverandørvirksomhed plejegrupper, der både leverer ydelser til borgere på plejecentre og til borgere i eget hjem? (Ja/Nej) Ingen Ingen. Indikatoren forudsætter manuel indberetning fra fx ældrechefen. Der er mange forskellige måder at organisere den kommunale leverandørvirksomhed på og ordene der skal beskrive de forskellige organisationsformer er også meget forskellige fra kommune til kommune. Indikatoren er ikke omfattet af de nationale indikatorer på området. Indikator 6 pladser på plejehjem og plejeboliger (dækningsgrad) Plejehjem og plejeboliger omfatter boliger opført efter SEL 108 og 5 i lov om almene boliger; dog ikke beskyttede boliger. Midlertidige pladser (inkl. selvindskrevne pladser og aflastningspladser, herunder terminal-, rehabiliterings-, gæste-, vurderings-, genoptrænings- og akutpladser) er omfattet af definitionen. Antal pladser på plejehjem og plejeboliger pr. borger (pr og +80-årige) er et udtryk for, i hvor høj grad kommunen stiller botilbud til rådighed for sine ældre borgere (dækningsgrad) og dermed en indikator på kommunens serviceniveau. Beboere på plejehjem og plejeboliger i alderen 18 år og derover med bopæl i kommunen. Permanente og midlertidige pladser på plejehjem og plejeboliger Antal borgere på 65 år og derover samt 80 år og derover Pladser: Permanente pladser Midlertidige pladser 8

9 Data kan trækkes fra eoj-system i de kommuner, der har implementeret et boligmodul. Denne datakilde vurderes at være mest nøjagtig. Alternativt Danmarks Statistik (RES3E - Pladser på ældreområdet efter område, foranstaltningsart og pladstyper) eller tilbudsportalen. Danmark Statistiks har oplysninger om folketal (BEF107 - folketal pr. 1. januar (efter kommune/region, civilstand, alder og køn). Der er markante forskelle i kommunernes tal fra år til år for de forskellige boligtyper i Danmarks Statistiks opgørelse, hvilket Danmarks Statistik også tager forbehold for. Forskellene kan skyldes, at tallene indberettes manuelt hvert år, og at der sker en omlægning af plejehjemspladser til plejeboligpladser. Derudover kan forskellene naturligvis skyldes, at der nedlægges og oprettes nye pladser. Indikator er omfattet af de nationale indikatorer på området. Indikator 7 antal visiterede timers hjemmehjælp (borgere i plejebolig/plejehjem) Modtagere af hjemmehjælp omfatter alle borgere, der er visiteret til midlertidig og/eller varig hjemmehjælp efter SEL 83, og som ikke er omfattet af ordningen om frit valg af leverandør af hjemmehjælp. Det vil sige borgere med bopæl på plejehjem eller i plejebolig. Indikatoren er med til at forklare kommunens udgifts- og serviceniveau. Borgere, der er visiteret til personlig pleje og praktisk hjælp efter SEL 83 i alderen 18 år og derover og som er bosiddende i eget hjem, dvs. ikke plejehjem eller plejebolig. Antal visiterede timers personlig pleje og/eller praktisk hjælp pr. måned Antal visiterede modtagere af personlig pleje og/eller praktisk hjælp pr. måned Ydelse: Visiterede timers praktisk hjælp o Indkøb (hvis muligt) o Tøjvask (hvis muligt) o Rengøring (hvis muligt) o Madservice (madudbringning) (hvis muligt) Visiterede timers personlig pleje o Dagtimer (hvis muligt) o Øvrige timer (hvis muligt) Periode: - Visiterede timer pr. måned - Visiterede timer pr. år Alder: Under 40 år år år år 9

10 80-84 år år 90 og derover Køn: Kvinder Mænd Kan i de fleste kommuner trækkes fra EOJ-system. Ønske om adgang til data om antal gennemsnitlige visiterede timer pr. uge, måned og år. Det er ikke alle kommuner, som visiterer tid til beboere i plejehjem og plejebolig. I mange kommuner visiteres endvidere i pakker eller moduler til beboere på plejehjem/plejebolig, som bevirker, at det ikke er muligt at sondre mellem visiteret tid til hhv. personlig pleje og praktisk hjælp. Antal visiterede timers praktisk hjælp og/eller personlig pleje til borgere i plejehjem/plejebolig indgår også i det nationale dokumentationsprojekt på ældreområdet. Indikator 8 antal modtagere af træning (hold- og individueltræning) Modtagere af træning omfatter alle borgere, der er visiteret til træning efter henholdsvis sundhedslovens 84 eller 140 og efter 86 i lov om social service. Ved genoptræning forstås afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Genop-træningen gives med henblik på så vidt muligt at bringe brugeren op på det funktionsniveau, som den pågældende havde inden sygdommen. Ved vedligeholdelsestræning forstås hjælp til at vedligeholde fysiske eller psy-kiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. Indikatoren kan belyse kommunens udgifts- og serviceniveau. Modtagere af genoptræning efter sundhedslovens 84 og 140 samt efter lov om social service 86 med særlig fokus på målgruppen + 65 år. Antal modtagere af træning pr uge, pr. måned, pr. år. Ydelse Modtagere af genoptræning efter sundhedslovens 84 0g 140 Modtagere af genoptræning efter lov om social service Alder: Under 40 år år år år år år 90 og derover 10

11 Køn: Kvinder Mænd Kan i mere end halvdelen af kommunerne trækkes fra EOJ-systemet. Danmarks statistik indhenter årligt disse data. Antal modtagere af træning efter Serviceloven er omfattet af den nationale aftale om dokumentation på ældreområdet. Indikator 9 visiterede timers træning (hold- og individuel træning) Visiterede timer til træning omfatter genoptræning og vedligeholdelsestræning, i form af hold- og individuel træning af borgere, som enten har en genoptræningsplan i forbindelse med udskrivning fra sygehus, jf. sundhedslovens 84 eller 140 eller er blevet visiteret til genoptræning eller vedligeholdelsestræning efter 86 i lov om social service. Indikatoren kan bidrage til at forklare kommunens udgifts- og serviceniveau. Modtagere af kommunal træning, hhv. visiteret efter sundhedslovens 84 og 140 og lov om social service 86. Det gennemsnitlige antal visiterede timer til træning kan fx beregnes som følger: Visiterede timer pr. visiterede modtagere af træning pr. uge, måned og år Antal visiterede modtagere af træning pr. uge, måned og år Visiterede timer til træning opgøres efter følgende enheder: Antal visiterede timer træning pr. uge, måned og år Gennemsnitligt antal visiterede timer træning pr. uge, måned og år pr. modtager Ydelse: Sundhedsloven 84 og 140 o Individuel træning o Holdtræning Lov om social service 86 o Individuel træning o Holdtræning Alder: Under 40 år år år år år år 90 og derover Køn: Kvinder Mænd 11

12 Det skønnes, at data vil kunne hentes i EOJ-systemet i ca. en tredjedel af kommunerne. Det er ikke alle kommuner der har visitation udmålt i tid på træningsopgaver. Og det er langt fra alle kommuner, der registrerer, om modtagerne modtager individuel eller holdtræning. Det er sandsynligvis et område, hvor mange kommuner har deres fokus men har endnu ikke egentlig visitation og egentlig tidsudmåling eller beregnede gennemsnitstider pr. forløb eller ydelse. Dette kan være en barriere for indikatoren. Indikatoren er ikke omfattet af de nationale indikatorer på området. 12

13 3. Produktivitet En produktivitetsindikator skal sige noget om, hvor mange ressourcer, der er forbundet med at producere de enkelte ydelser. Indikator 10 samlede udgifter til pleje og omsorg Pleje og omsorg omfatter praktisk og personlig hjælp (hjemmehjælp), efter 83, 92 og 95 i lov om social service. Udgiften omfatter den fulde betaling til praktisk og personlig hjælp, som kommunen afholder, dvs. både udgifter til personale og øvrige udgifter. Dette gælder uanset, hvilken ordning hjælpen leveres efter. Indikatoren er en forklarende variabel, der kan forklare udgifterne til pleje og omsorg pr. modtagere. Dvs. at indikatoren illustrerer, hvor meget det koster at tilvejebringe hjemmehjælp til en modtager. Indikatoren kan dertil afklare, hvorvidt kommunen har et højt serviceniveau til lave omkostninger, et lavt serviceniveau til høje omkostninger eller en middelting af de to positioner ud fra sammenhæng mellem udgiften og visiterede/leverede timer pr. modtager. Udgifterne til modtagere af hjemmehjælp i alderen 18 år og derover. Dog med særskilt fokus på hjemmehjælpsmodtagere over 65 år. Udgifter til pleje og omsorgs omfattet af frit valg + Udgifter til pleje om omsorg undtaget af frit valg Antal visiterede helårsmodtagere af personlig pleje og praktisk hjælp Data for udgifter (budget og regnskab) via Statistikbanken og KL s Turbo-database. Data om antal visiterede helårsmodtagere af personlig pleje og praktisk hjælp fremskaffes via indikator 1. Indikatoren er ikke omfattet af de nationale indikatorer på området. Indikator 11 udgifter til pleje og omsorg frit valg Pleje og omsorg omfatter praktisk og personlig hjælp (hjemmehjælp) efter 83 og 95 i lov om social service omfattet af frit valg. Udgiften omfatter den fulde betaling til praktisk og personlig hjælp, som kommunen afholder, dvs. både udgifter til personale og øvrige udgifter. 13

14 Indikatoren illustrerer, hvor meget det koster at tilvejebringe hjemmehjælp til en modtager. Udgifterne til pleje og omsorg pr. modtager kan i sammenhæng med visiterede/leverede timer pr. modtager afklare, hvorvidt kommunen har et højt serviceniveau til lave omkostninger, et lavt serviceniveau til høje omkostninger eller en middelting af de to positioner. Udgifterne til modtagere af hjemmehjælp i alderen 18 år og derover med bopæl i eget hjem. Udgifter til pleje og omsorg til modtagere omfattet af frit valg Antal helårsmodtagere af personlig pleje og/eller praktisk hjælp Udgifterne til pleje og omsorg afgrænses som udgangspunkt til funktion (pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede, grp. 001 (kommunens leverance af personlig og praktisk hjælp omfattet af frit valg af leverandør ( 83 og 91, stk. 6) og grp. 009 (private leverandører af personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp), (serviceloven, 83, jf ). Antallet af modtagere af hjemmehjælp opgøres som helårsmodtagere pr. år (dvs. antallet af personer, som modtager ydelsen * måneder man har modtaget ydelsen inden for et givent kalenderår)/12 Data for udgifter (budget og regnskab) via Statistikbanken og KL s Turbo-database. Som udgangspunkt er der selvstændige grupperinger i det kommunale budget og regnskabssystem til registrering af kommunens udgifter til den del af hjemmehjælpen, som er omfattet af frit valg, hvorfor forskelle i konteringspraksis og registreringspraksis burde være begrænset. Historisk set har der imidlertid været store konterings- og registreringsforskelle på ældreområdet, som er begrundet i såvel organisatoriske forskelle som historisk praksis. I forhold til udgifterne vedrørende hjemmehjælp drejer det sig om primært tre forhold: For det første findes der mange integrerede ordninger på området, hvorfor der både vil være udgifter til hjemmehjælp omfattet af frit valg og hjemmehjælp undtaget frit valg registreret på grupperingen, idet konteringsvejledningen foreskriver, at integrerede ordninger skal konteres på gruppering 001. For det andet et der stor forskel på, hvorvidt kommunerne har bogført visitatorerne på de centrale administrationskonti, som de skal, eller hvorvidt de er bogført sammen med det udførende personale. For det tredje har en del kommuner historisk set bogført en del af det udførende personale på funktion plejehjem og beskyttede boliger. I tillæg hertil kommer, at en del af udgifterne (til pleje og omsorg) bogført på , grp. 001 vedrører handicappede under 65 år, hvilket betyder, at en del af udgifterne ikke vedrører brugergruppen, som indikatoren normeres med. En måde at udbedre/ korrigere for konterings- og registreringsforskelle er at anvende fordelingsnøgler, baseret på historiske data/erfaringer. Fx er 14,3 pct. af udgifterne på funktion historisk set blevet opfattet, som udgifter til hjemmehjælp til handicappede, og derfor ikke vedrørende over 65-årige. En måde at korrigere for de integrerede ordninger er, at opgøre alle udgifter til pleje og omsorg (frit valg og undtaget fra frit valg) og fordele dem med antallet af leverede timer til hhv. frit valg og undtaget fra 14

15 frit valg, evt. korrigeret for en evt. forskel i brugertidsprocenten mellem frit valg, og ikke frit valg. Indikator er omfattet af de nationale indikatorer på området. Denne indikator tager udgangspunkt i de kommunale regnskaber, og indikatoren er ikke nærmere defineret i de nationale indikatorer på området. Indikator 12 udgifter til pleje og omsorg ikke frit valg Pleje og omsorg omfatter praktisk og personlig hjælp (hjemmehjælp) efter 83 og 92 lov om social service. Udgiften omfatter den fulde betaling til praktisk og personlig hjælp, som kommunen afholder, dvs. både udgifter til personale og øvrige udgifter. Indikatoren illustrerer, hvor meget det koster at tilvejebringe hjemmehjælp til en modtager. Udgifterne til pleje og omsorg pr. modtagere kan i sammenhæng med visiterede/leverede timer pr. modtager afklare, hvorvidt kommunen har et højt serviceniveau til lave omkostninger, et lavt serviceniveau til høje omkostninger eller en middelting af de to positioner. Udgifterne til modtagere af hjemmehjælp i alderen 18 år og derover med bopæl i eget hjem. Dog med særligt fokus på særlige hjemmehjælpsmodtagere over 65 år. Udgifter til pleje og omsorg til modtagere undtaget fra frit valg Antal helårsmodtagere af personlig pleje og/eller praktisk hjælp Udgifterne til pleje og omsorg afgrænses som udgangspunkt til funktion (Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede, grp. 011 (Personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) undtaget frit valg af leverandør (serviceloven 83, jf. 92). Antallet af modtagere af hjemmehjælp opgøres som helårsmodtagere pr. år (dvs. antallet af personer, som modtager ydelsen * måneder man har modtaget ydelsen inden for et givent kalenderår)/12 Data for modtagere af praktisk hjælp og personlig pleje findes i det lokale EOJ-system. Data for udgifter såvel budget og regnskab, er tilgængelig fra statistikbanken og KL s turbo-database. Antallet af personer over 64 år baseres på Danmarks Statistik - BEF1A07 (folketal pr. 1. januar (efter 2007 kommuneinddeling) efter kommune/region, civilstand, alder og køn). Som udgangspunkt er der en selvstændig gruppering i det kommunale budget og regnskabssystem til registrering af kommunens udgifter til den del af hjemmehjælpen, som er undtaget af frit valg, hvorfor forskelle i konteringspraksis og registreringspraksis burde være begrænset. Historisk set har der imidlertid været store konterings- og registreringsforskelle på ældreområdet, som er begrundet i såvel organisatoriske forskelle som historisk praksis. I forhold til udgifterne vedrørende hjemmehjælp drejer det sig om primært t to forhold: For det første findes der mange integrerede ordninger på området, hvorfor der både vil være udgifter til hjemmehjælp undtaget frit valg på andre grupperinger, idet konteringsvejledningen 15

16 foreskriver, at integrerede ordninger skal konteres på gruppering 001. For det andet kommer, at en del af udgifterne (og pleje og omsorgen) bogført på , grp. 001 og 011 vedrører handicappede under 65 år, hvilket betyder at en del af udgifterne ikke vedrører brugergruppen, som indikatoren normeres med. En måde at udbedre/ korrigere for konterings- og registreringsforskelle er at anvende fordelingsnøgler, baseret på historiske data/erfaringer. Fx er 14,3 pct. af udgifterne på funktion historisk set blevet opfattet, som udgifter til hjemmehjælp handicappede, og derfor ikke vedrørende over 65-årige. En måde at korrigere for de integrerede ordninger er at opgøre alle udgifter til pleje og omsorg (frit valg og undtaget fra frit valg) og fordele dem med antallet af leverede timer til hhv. frit valg og undtaget fra frit valg, evt. korrigeret for en evt. forskel i brugertidsprocenten mellem frit valg og ikke frit valg. Indikator er ikke omfattet af de nationale indikatorer på området. Indikator 13 udgifter til plejehjem og plejeboliger Plejehjem og plejeboliger omfatter boliger opført efter 108 i serviceloven og 5 i lov om almene boliger; dog ikke beskyttede boliger. Alle udgifter til plejehjem, plejeboliger og midlertidige pladser; serviceydelser, husleje og varme og el. Dog skal udgifter til pleje og omsorg af beboerne ikke medtages. Udgifterne til plejehjem og plejeboliger pr. plads er et mål for kommunens service- og udgiftsniveau på botilbudsområdet. Udgiftsniveauet kommer til udtryk ved bruttoudgifterne, idet en højere end gennemsnittet udgift er en indikator på et højt udgiftsniveau, mens en højere end gennemsnittet nettoudgift er et udtryk for en høj egen betaling og dermed lavere end gennemsnittet serviceniveau. Udgifterne til pladser til beboere på plejehjem og plejeboliger i alderen 18 år og derover med bopæl. Dog med særligt fokus på pladser til beboere over 65 år Udgifter til plejehjem og plejeboliger* Antal pladser** *Udgifterne til plejehjem og plejeboliger afgrænses som udgangspunkt til funktion (Ældreboliger) og funktion (Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede), alle uautoriserede grupperinger samt gr. 093 (Beboernes betaling for service) og grp. 095 (Beboernes særlige servicebetaling) samt funktion (Plejehjem og beskyttede boliger). **Antallet af modtagere af hjemmehjælp opgøres som helårsmodtagere pr. år (dvs. antallet af personer, som modtager ydelsen * måneder man har modtaget ydelsen inden for et givent kalenderår)/12 Alder: Udgifter pr. plads pr. beboer over 64 år Data for udgifter såvel budget og regnskab, er tilgængelig fra statistikbanken og KL s turbo-database. Fordelingsnøglen vedrørende andelen af udgifterne til handicappede, indberettes af kommuner til KL og IM i forbindelse med budgetindberetninger i oktober måned. Derudover kan der laves fordelingsnøgler på baggrund af oplysningerne fra EOJ-systemerne, som kommunerne indberetter. Fx andelen af leverede timer til frit valg ud af samtlige leverede timer eller andelen af leverede timer til brugere under 65 ud af samtlige leverede timer. 16

17 Antallet af personer over 64 år baseres på baseres på Danmarks Statistik - BEF1A07 (folketal pr. 1. januar (efter 2007 kommuneinddeling) efter kommune/region, civilstand, alder og køn) Anvendes DST som datakilde, vil alle kommuner indgå. Som udgangspunkt er der en række selvstændige funktioner og grupperinger i det kommunale budget og regnskabssystem til registrering af kommunens udgifter til den del af hjemmehjælpen, som er undtaget af frit valg, hvorfor forskelle i konteringspraksis og registreringspraksis burde være begrænset. Historisk set har der imidlertid været store konterings- og registreringsforskelle på ældreområdet, som er begrundet i såvel organisatoriske forskelle som historisk praksis. En særlig problemstilling knytter til udgifterne til beskyttede boliger, som er konteret sammen med I forhold til udgifterne vedrørende hjemmehjælp drejer det sig primært om to forhold: For det første findes der mange integrerede ordninger på området, hvorfor der både vil være udgifter til hjemmehjælp undtaget frit valg på andre grupperinger, idet konteringsvejledningen foreskriver, at integrerede ordninger skal konteres på gruppering 001. For det andet kommer, at en del af udgifterne (og pleje og omsorgen) bogført på , grp. 001 og 011 vedrører handicappede under 65 år, hvilket betyder at en del af udgifterne ikke vedrører brugergruppen, som indikatoren normeres med. En måde at udbedre/ korrigere for konterings- og registreringsforskelle er at anvende fordelingsnøgler, baseret på historiske data/erfaringer. Fx er 14,3 pct. af udgifterne på funktion historisk set blevet opfattet, som udgifter til hjemmehjælp handicappede, og derfor ikke vedrørende over 65-årige. En måde at korrigere for de integrerede ordninger er, at opgøre alle udgifter til pleje og omsorg (frit valg og undtaget fra frit valg) og fordele dem med antallet af leverede timer til hhv. frit valg og undtaget fra frit valg, evt. korrigeret for en evt. forskel i brugertidsprocenten mellem frit valg og ikke frit valg. Indikatoren er ikke omfattet af de nationale indikatorer på området. Indikator 14 udgifter til træning (service- og sundhedslov) Træning omfatter genoptræning og vedligeholdelsestræning i form af hold- og individuel træning af borgere, som enten har en genoptræningsplan i forbindelse med udskrivning fra sygehus, jf. sundhedslovens 84 eller 140 eller er blevet visiteret til genoptræning eller vedligeholdelsestræning efter 86 i lov om social service. Udgiften omfatter den fulde betaling til træning, som kommunen afholder, dvs. både udgifter til personale og øvrige udgifter uanset hvilken ordning hjælpen leveres efter. Udgifterne til træning pr. modtagere er et centralt mål for kommunens udgiftsniveau, idet indikatoren illustrerer, hvor meget det koster at tilvejebringe træning til en modtager, og kan i sammenhæng med visiterede/leverede timer pr. modtager afklare, hvorvidt kommunen har et højt serviceniveau til lave omkostninger, et lavt serviceniveau til høje omkostninger eller en middelting af de to positioner. Modtagere af kommunal træning, hhv. visiteret efter sundhedslovens 84 og 140 og lov om social service 86. Udgifter til træning* Antal helårsmodtagere af træning efter Serviceloven og Sundhedsloven** 17

18 *Udgifterne til træning afgrænses som udgangspunkt til funktion (Afløsning, aflastning og genoptræning, grp. 06.) **Antallet af modtagere af træning opgøres som helårsmodtagere pr. år (dvs. antallet af personer, som modtager ydelsen * måneder man har modtaget ydelsen inden for et givent kalenderår)/12 Det lokale EOJ system eller DST. DST indsamler dog ikke data vedr. antal modtagere af træning efter Sundhedsloven. Disse data indberettes til sundhedsstyrelsen. Indikator 15 timepriser for hjemmehjælp frit valg De prismæssige krav, som kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre, til leverandører af personlig og praktisk hjælp (herunder madservice), jf. lov om social service 91, stk. 1. De prismæssige krav skal være de til enhver tid anvendte priser til afregning af de private leverandører. Kommunens timepriser for hjemmehjælp omfattet af frit valg er en indikator for kommunens produktivitet på hjemmehjælpsområdet, idet den udtrykker den samlede pris for en time leveret hjemmehjælp. Hjemmehjælp til modtagere omfattet af frit valg Samlede omkostninger*. Leverede timer i alt**. *De samlede udgifter operationaliseres, som de direkte udgifter til det udførende personale (både løn- og øvrige udgifter), indirekte udgifter (f.eks. administrative støttefunktioner og udgifter til fælles puljer) og kapitalomkostninger (aktiver over kr. med en levetid på mere end 1 år), jf. KL s model til Beregning af timepriser på ældreområdet version 6. **Leverede timer operationaliseres, som al den tid, der anvendes i brugerens hjem eller med udgangspunkt i brugerens hjem. Denne tid omfatter tid anvendt sammen med brugeren eller for brugen i forbindelse med tøj vask eller indkøb, jf. KL og Socialministeriets fælles Model til opgørelse af brugertidsprocenter i ældreplejen. Der henvises i den forbindelse til indikatoren antal leverede timers hjemmehjælp frit valg. Ydelser/priskategorier: Personlig pleje hverdagstimer (samlet) Personlig pleje øvrige timer (samlet) Praktisk hjælp (samlet) Madservice (samlet) Madudbringning (samlet) 18

19 Timepriserne indberettes i dag af kommunerne til Styrelsen for Specialrådgivning og Social service via fritvalgsdatabasen. Anvendes fritvalgsdatabasen som kilde, vil alle kommuner indgå. Der er store forskelle i kommunernes indberettede tal til fritvalgsdatabasen. En del af forskellene skyldes givetvis reelle forskelle i kommunernes produktivitet. Det er dog sandsynligt, at den væsentligste årsag skyldes en kunstigt sat brugertidsprocent. Indikatoren er ikke omfattet af de nationale indikatorer på området. Indikator 16 beboere på plejehjem og plejeboliger (belægningsprocent) Plejehjem og plejeboliger omfatter boliger opført efter SEL 108 og 5 i lov om almene boliger; dog ikke beskyttede boliger. Midlertidige pladser (inkl. selvindskrevne pladser og aflastningspladser, herunder terminal-, rehabiliterings-, gæste-, vurderings-, genoptrænings- og akutpladser) er ikke omfattet af definitionen. Pladser med to beboere tælles som en 1 plads og 2 beboere, hvis pladsen er defineret som én plads og begge beboere er visiteret til boligen. Hvis ægtefælle ikke er visiteret til boligen, tælles antallet af beboere kun som en. En belægning er defineret som perioden mellem indflytningsdato og ophør af ydelse (fx dato for udflytning eller dødsfald). Antal visiterede beboere på plejehjem og plejeboliger i forhold til antal pladser er et udtryk for (belægningsprocent), hvor god kommunen er til udnytte deres produktionsapparat for botilbud. Visiterede beboere på plejehjem og plejeboliger i alderen 18 år og derover med permanent plads. Visiterede beboere på plejehjem og plejeboliger (permanente pladser). Pladser på plejehjem og plejeboliger (permanente pladser). Antal visiterede beboere på plejehjem og plejeboliger i forhold til antal permanente pladser (dækningsgrad pct.) Alder: 65 år og derover 80 år og derover Køn: Kvinder Mænd Data kan indhentes i de fleste kommuners EOJ-systemer eller via Danmarks Statistik. Flere kommuner har eller er i gang med at implementere boligmodul i EOJ-systemet, hvori der foretages daglige registrering af beboere i de forskellige boligtilbud. Udbredelsen af boligmodullerne er ukendt. Danmark Statistiks har oplysninger om antal pladser (RES3E - Pladser på ældreområdet efter område, foranstaltningsart og pladstyper) og antal indskrevne (RES6B - indskrevne i pleje- og ældreboliger efter område, alder foranstaltningsart). Dækningsgrad ca. 100%. 19

20 Der er markante forskelle i kommunernes tal fra år til år for de forskellige boligtyper i Danmarks Statistiks opgørelse, hvilket Danmarks Statistik også tager forbehold for. Forskellene kan skyldes, at tallene indberettes manuelt hvert år, og at der sker en omlægning af plejehjemspladser til plejeboligpladser. Derudover kan forskellene naturligvis skyldes, at der nedlægges og oprettes nye pladser. Dertil kommer, at statistikken for antal pladser og antal indskrevne ikke er opgjort efter de samme principper, hvorfor tallene ikke er direkte sammenlignelige. Indikatoren er ikke omfattet af de nationale indikatorer på området. 20

21 4. Organisatorisk og processuel kvalitet Disse indikatorer siger noget om de organisatoriske rammer for produktionen og dens tilrettelæggelse. Indikatorerne vedrører forhold, som formodes at have indflydelse på effekten af indsatsen. Det er ikke i sig selv slutmålet med indsatsen, men kan ikke desto mindre være defineret som et politisk mål, fordi det netop formodes at have en indflydelse på effekten. Indikator 17 fravær Fravær fra arbejdet som skyldes enten egen sygdom, børns sygdom, arbejdsskade og barsel- og adoptionsorlov. Sygefravær er en væsentlig indikator for arbejdsmiljøet på ældreområdet, idet et højt sygefravær indikerer, at der er problemerne med enten det psykiske eller fysiske arbejdsmiljø. Personalet på ældreområdet. Det samlede antal fraværsdagsværk* (opdelt på diverse personalegrupper) Det samlede antal mulige arbejdsdagsværk* (opdelt på diverse personalegrupper) *Et dagsværk er defineret som 7,4 timer. Mulige arbejdsdagsværk defineres som det antal arbejdsdagsværk, en person kunne have haft, hvis han/hun ikke havde været fraværende. Det er altså summen af de faktiske arbejdsdagværk og fraværsdagsværk. Personalegrupper: Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedshjælpere Sygeplejersker Ufaglært personale Andre faglærte grupper Inde/udegrupper: Inde-personale Ude-personale Inde- og udepersonale Danmarks Statistik offentliggør, bl.a. på baggrund af data fra Det fælles kommunale løndatakontor, 21

22 fraværsstatistik for den offentlige sektor. Det skal undersøges, hvorvidt fraværsstatikken kan bruges som kilde til opgørelse af mere detaljeret fravær fordelt på personalegrupper og inde- og udegrupper. Anvendes Danmarks Statistik eller Det Fælleskommunale Løndatakontor, som kilde, vil alle kommuner indgå og dækningsgraden derved høj. Der er ingen kendte registreringsforskelle på tværs af kommuner. Der er et ønske om at opdele sygefravær på blandt andet sygdom, orlov, børns sygdom mv. Det er usikkert, om fraværsstatistikken kan skelne imellem inde-/udegrupper. Indikatoren er ikke omfattet af de nationale indikatorer på området. Indikator 18 anmeldte arbejdsskader Ved en arbejdsskade forstås en ulykke eller erhvervssygdom, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under, jf. 5 i lov om arbejdsskadesikring. Ved en ulykke forstås en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller indenfor 5 dage, jf. 6 i lov om arbejdssikring. Ved en erhvervssygdom forstås sygdomme, som er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, det foregår under, er udsat for i højere grad end personer uden sådant arbejde, jf. 7 i lov om arbejdsskadesikring. Anmeldte arbejdsskader pr. medarbejder er en indikator for det fysiske arbejdsmiljø på ældreområdet, hvis en kommune har flere anmeldte arbejdsskader pr. medarbejder end gennemsnittet er det alt andet lige udtryk for, at der er et dårligere fysisk arbejdsmiljø end hos gennemsnittet af kommunerne. Et højere antal af anmeldte arbejdsskader, kan dog også skyldes en højere tilbøjelig til at anmelde ting/lidelser, som ikke er arbejdsskader. Af den grund er afgørelsen af anmeldelsen af arbejdsskadestyrelsen medtaget, således at reelle antal af arbejdsskader kan sammenlignes. Diagnosen inddrages for at se, hvilke lidelser som arbejdsskaderne primært afstedkommer, således at kommunerne bedre kan målrette deres forebyggende indsats og ændre arbejdsgange i hjemmeplejen og på ældreinstitutionerne. Personalet på ældreområdet Og Samt Det samlede antal anmeldte arbejdsskader* Alle udførende medarbejdere** Antal anerkendte arbejdsskader*** Det samlede antal anmeldte arbejdsskader Antal anerkendte arbejdsskader*** 22

23 Det samlede antal anmeldte arbejdsskader *Anmeldte arbejdsskader operationaliseres, som alle anmeldte arbejdsskader i det seneste år til arbejdsskadestyrelsen. Anmeldte arbejdsskader opgøres pr. 100 medarbejdere. **Medarbejdere operationaliseres, som antal fuldtidsmedarbejdere i ældreplejen. Det er kun personer, der er beskæftiget med selve plejen af de ældre i deres eget hjem eller på ældreinstitutioner, som skal medtages i opgørelsen. Diagnoser baseres på diagnosesystemet IDC10. Det foreslås, at diagnoser holdes på kapitelniveau (hoveddiagnoseniveau), således at antallet af diagnoser begrænses til de 21 hoveddiagnosetyper (fx sygdomme i knogler, muskler og bindevæv). Se mere om diagnoser på: Afgørelse Diagnose Arbejdsskader anmeldes til arbejdsskadestyrelsen af arbejdsgiveren gennem EASY, som er et elektronisk indberetningssystem udviklet af arbejdsskadestyrelsen og arbejdstilsynet. Indberetningerne sker på personnummerniveau, hvorfor det er muligt at koble dette register med kommunernes løn- og personaleregister, således at man kan identificere de udførende medarbejdere på ældreområdet. Anvendes EASY og kommunernes løn- og personaleregister, vil alle kommuner indgå. Der burde ikke forekomme forskelle i registreringspraksis, da der er tale om et ensartet og standardiseret statsligt indberetningssystem. Indikatoren er ikke omfattet af de nationale indikatorer på området Indikator 19 brugertidsprocent (BTP) Den direkte brugertidsprocent af de samlede betalte timer til personlig pleje og praktisk hjælp, efter 83 og 91, stk. 6 i lov om social service. Den direkte brugertid operationaliseres, som al den tid, der anvendes i brugerens hjem eller med udgangspunkt i brugerens hjem. Denne tid omfatter tid anvendt sammen med brugeren eller for brugen i forbindelse med tøj vask eller indkøb, jf. KL og Socialministeriets fælles Model til opgørelse af brugertidsprocenter i ældreplejen. Brugertidsprocenten er den centrale indikator for arbejdstidsanvendelsen af det udgående personale. Derudover kan brugertidsprocenten bruges til at forklare/validere forskellene i kommunernes timepriser på fritvalgsområdet. Det udgående personales arbejdstidsanvendelse i forhold til visiterede modtagere af fritvalgsydelser. Der henvises til KL s og Styrelsen for Social Services Model til opgørelse af brugertidsprocenter (BTP) i ældreplejen, jf. ( Den direkte brugertid opgøres i procent. 23

24 Brugertidsprocenterne indberettes bagudrettet til Indenrigs- og Socialministeiret i forbindelse med indberetning af de særlige regnskabsoplysninger (første gang i 2007). Indikator, der efterfølgende gøres tilgængelig i DST (AED18: Brugertidsprocent efter område.), er baseret på et vægtet gennemsnit af BTP for henholdsvis praktisk hjælp, personlig pleje (dag) og personlig pleje (øvrige tider). Anvendes DST som kilde, vil alle kommuner indgå. Såfremt indikator ønskes opgjort ift. personlig pleje (hverdagstimer), personlig pleje (øvrige timer) og praktisk hjælp vil data også kunne findes i datagrundlaget fra de supplerende regnskabsoplysninger. På trods af, at der findes en officiel model for udregning af brugertidsprocenter, er der stor forskel i den måde, som kommunerne opgør deres brugertidsprocenter på. Det gælder i forhold til, hvorvidt opgørelsen baseres på stikprøver eller daglige registreringer via afvigeregistrering eller registrering via pda er. Indikatoren er omfattet af de nationale indikatorer på området. Indikator 20 ikke direkte brugertid Ikke-direkte brugertid omfatter følgende kategorier: Indirekte brugertid omfatter de ydelser, som relaterer sig til én eller flere brugere, men som ikke finder sted i eller har udgangspunkt i brugerens hjem. Dette omfatter fx telefonsamtaler med brugeren. Fravær er den del af de betalte timer, hvor personen ikke er på arbejde og ikke foretager arbejdsrelaterede opgaver. Dvs. at kategorien ikke rummer fx møder uden for arbejdstiden eller uddannelse, der helt eller delvist foregår i arbejdstiden. Disse aktiviteter skal i stedet registreres under kvalifikationstid. Fravær er yderligere opdelt på hhv. sygefravær og andet fravær (graviditet, orlov mv.) Øvrig tid: Kvalifikationstiden omfatter opgaver, der er en nødvendig del af det udførende personales arbejde, men som hverken direkte eller indirekte knytter sig til brugerne. Opgaverne er relateret til udvikling, uddannelse, organisering og planlægning. Beredskabstiden er den tid, som planlagt eller ikke planlagt anvendes til at stå til rådighed for brugerne på arbejdspladsen. Dvs. at kategorien bl.a. omfatter: o Den tid, hvor nattevagten står til rådighed i tilfælde af nødopkald. Denne form for beredskabstid er planlagt og begrundet i et behov for backup. o Den tid, som er til rådighed, fordi en bruger fx har aflyst et besøg i sidste øjeblik. o Den tid hvor medarbejderen går forgæves, fordi brugeren ikke er hjemme. Alle definitioner er afstemt med KL og Styrelsen for Social services Model til opgørelse af brugertidsprocenter (BTP) i ældreplejen. Ikke direkte brugertid er en central indikator for arbejdstidsanvendelsen af det udgående personale. Ikke-direkte-brugertidsprocenten kan bruges til at forklare/validere forskellene i kommunernes timepriser på fritvalgområdet. Det udgående personales arbejdstidsanvendelse i forhold til visiterede modtagere af fritvalgsydelser. 24

25 Der henvises til KL s og Styrelsen for Social Services Model til opgørelse af brugertidsprocenter (BTP) i ældreplejen, jf. ( Den ikke-direkte-brugertid opgøres i procent. Personlig pleje (hverdagstimer) o Indirekte brugertid o Fravær Planlagt fravær Ikke-planlagt fravær o Øvrig tid Personlig pleje (øvrige timer) o Indirekte brugertid o Fravær Planlagt fravær Ikke-planlagt fravær o Øvrig tid Praktisk hjælp o Indirekte brugertid o Fravær Planlagt fravær Ikke-planlagt fravær o Øvrig tid Der findes pt. ingen datakilde til indikatoren, men det må antages, at de fleste kommuner i forbindelse med timeprisberegningen foretager måling af den ikke direkte brugertid. Dækningsgraden er dermed i udgangspunktet 0. På trods af, at der findes en officiel model for udregning af brugertidsprocenter, er der stor forskel i den måde, som kommunerne opgør deres brugertidsprocenter på. Det gælder i forhold til, hvorvidt opgørelsen baseres på stikprøver eller daglige registreringer via afvigeregistrering eller registrering via pda er. Indikatoren er ikke omfattet af de nationale indikatorer på området. Indikator 21 Antal godkendte leverandører Som leverandør regnes alle firmaer private, som er godkendt af kommunen, jf. 91 i lov om social service og 3, stk. 1 nr. i bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg, til at levere personlig pleje og praktisk hjælp samt madservice. Antal godkendte leverandører er en indikator for, hvor mange valgmuligheder, de ældre har i kommunen med hensyn til valg af leverandør, og er dermed et udtryk for omfanget af frit valg i kommunen. Modtagere af hjemmehjælp i alderen 18 år og derover med bopæl i eget hjem. Indikator opgøres som det faktiske antal godkendte leverandører. 25

26 Ydelse: Personlig pleje Praktisk hjælp Madservice Det lokale EJO system. Godkendte leverandører offentliggøres desuden på fritvalgsdatabasen.dk. Der er så vidt vides ikke nogen forskel i registreringspraksis med hensyn til godkendelse af leverandører. Indikatoren er ikke omfattet af de nationale indikatorer på området. Indikator 22 leverandørmarkedsandele Som leverandør regnes alle firmaer (private eller offentlige), som er godkendt af kommunen, jf. 91 i lov om social service og 3, stk. 1 nr. i bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg, til at levere personlig pleje og praktisk hjælp. Leverandørernes markedsandele viser, hvor stor en andel den enkelte leverandør har af alle modtagere af hjemmehjælp. Indikatoren kan dermed sige noget om konkurrencesituationen mellem den kommunale og de private leverandører, ligesom den kan sige noget om leverandørernes renomé. Modtagere af hjemmehjælp i alderen 18 år og derover med bopæl i eget hjem (dvs. omfattet af frit valg af leverandør). Antal modtagere af hhv. personlig pleje eller praktisk hjælp, som får hjælp af den enkelte leverandør* Alle modtagere af hhv. personlig pleje eller praktisk hjælp *Måleenheden er markedsandelene opgøres som procent. Ydelse: Personlig pleje Praktisk hjælp Leverandør: Kommunal Privat Alder Under 40 år år år år år år 90 og derover 26