MILJØREDEGØRELSE 2013

Transkript

1 MILJØREDEGØRELSE

2 Forord Aalborg Kommune indbød i 1997 en række virksomheder til at deltage i en vækstgruppe med henblik på gennem workshops og møder at fokusere på miljøet og de miljøbelastninger, som virksomhederne er ansvarlige for. På den baggrund blev forbruget i Aalborg Zoo kortlagt i efteråret Kortlægningen viste bl.a. et forbrug på m3 vand, kwh el og m3 fjernvarme. I marts 1999 blev Aalborg Zoo således miljøcertificeret efter DS/EN ISO 14001, som den første zoologiske have i verden. Efter 14 år med et velfungerende miljøledelsessystem, kan det nu konstateres, at der er opnået betydelige reduktioner i forbruget og dermed også en stor økonomisk gevinst. Det skal også nævnes at der til stadighed kommer nye forslag fra medarbejdere fra alle faggrupper og det beviser at systemet fungerer og det skyldes netop det engagement, der er fra alle ansatte. Facts om Aalborg Zoo Aalborg Zoo blev indviet i 1935 og er i dag én af provinsens største helårsåbne turistattraktioner med et besøgstal på gæster i 2013, hvilket er ny rekord for AalborgZoo. Zoo s areal udgør 8½ ha, som stilles vederlagsfrit til rådighed af Aalborg Kommune. Zoo er en selvejende institution, der årligt modtager tilskud fra stat og kommune. Aalborg Zoo har mere end dyr fordelt på 140 arter. På årsbasis er der beskæftiget ca. 50 medarbejdere. Adresse: Aalborg Zoo Mølleparkvej Aalborg Formål Aalborg Zoo s vigtigste formål er naturbevarelse, direkte gennem internationalt samarbejde omkring avl, forskning og genudsætning i naturen og indirekte gennem formidling af viden om truede dyr. 2

3 Miljøledelse i Aalborg Zoo Aalborg Zoo blev i 1999, som den første zoologiske have i verden, miljøcertificeret efter DS/EN ISO Miljøledelsessystemet er certificeret af DNV GL. Der er udarbejdet en miljøhåndbog, der beskriver Aalborg Zoo's miljøpolitik, målsætninger og mål for det eksterne miljø. Håndbogen er med virkning fra den 1. marts 1999 gældende for alle medarbejdere i Aalborg Zoo. I håndbogen er retningslinierne for Aalborg Zoo's miljøaktiviteter og miljøledelsessystemet beskrevet. Miljøledelse er den ledelsesform, hvor arbejdet med alle havens væsentlige miljøpåvirkninger bliver inddraget i den daglige ledelse og de daglige arbejdsrutiner i form af overvågning af miljøforhold og løbende miljøforbedrende aktiviteter. Et miljøledelsessystem udstikker rammerne for, hvordan man styrer de aktiviteter, der kan resultere i miljømæssige belastninger. Systemet giver en systematisk kontrol af Aalborg Zoo's miljøforhold. Miljøledelsessystemet skal sikre, at Aalborg Zoo virkeliggør miljøpolitikken, miljømålsætninger og miljømål for derigennem til stadighed at forbedre sig på miljøområdet. Denne miljøredegørelse samt miljøpolitik, mål og målsætninger kan downloades på 3

4 Miljøpolitik Formålet med Aalborg Zoo s miljøpolitik er at sikre, at ansatte i Aalborg Zoo motiveres til at have det eksterne miljø for øje, således at arbejdet tilrettelægges på en måde, så miljøet tilgodeses i videst mulig omfang til glæde for Aalborg Zoo, det omkringliggende samfund og den danske natur. Aalborg Zoo ønsker at medvirke til, at alle forhold, der har relation til driften af zoologisk have, udføres til størst mulig gavn for miljøet. Aalborg Zoo ønsker derfor en kontinuerligt forbedring af miljøforholdene og som minimum at overholde alle gældende love, som Aalborg Zoo er omfattet af. Aalborg Zoo ønsker at fokusere på den miljømæssige belastning primært i forbindelse med forbruget af el, vand og varme, således at Zoo s samlede belastning af miljøet reduceres mest muligt. Endvidere ønsker Aalborg Zoo at fokusere på affaldssortering, således at den gennemføres til størst mulig gavn for miljøet. Miljøforholdene vil løbende blive forbedret under hensyntagen til den økonomiske formåen og den til enhver tid værende teknologiske udvikling. Aalborg Zoo vil ligeledes aktivt kommunikere vedrørende havens miljøforhold og opfordre underleverandører til at arbejde mod minimal miljøbelastning. Aalborg Zoo ønsker, som en naturlig del af den formidling, der er rettet mod publikum og skoleelever, at øge informationsadgangen for eksterne grupper til at følge med i målinger og resultater. Aalborg Zoo s miljøpolitik gennemgås hvert andet år i marts, næste gang i år 2014 og formidles til medarbejderne via intranettet af. Politikken er offentlig tilgængelig, og kan rekvireres ved henvendelse til zoologisk have eller kan downloades på 4

5 Miljømålsætning Aalborg Zoo vil, hvor det er teknisk og økonomisk forsvarligt: Fokusere på miljøemnerne energi, vand og affaldssortering. Minimere forbrug af el, varme og vand ved optimering af nuværende anlæg, anvendelse af vedvarende energi samt tillige (gen)anvendelse af regn og procesvand. Anvendelse af energibesparende køretøjer og arbejdsredskaber i den interne arbejdsgang. I videst muligt omfang forsøge at anvende produkter, der har mindst mulig miljøpåvirkning i arbejdsprocesser for derved at mindske omfanget af miljøbelastningen. Herunder anvende Svanemærket papir til PR og markedsføringsmateriale. Hvor muligt anvende FSC mærket træ, der sikrer bæredygtig skovdrift, bæredygtig økonomi og social bæredygtighed. For andre materialers vedkommende bør det sikres, at de på tilsvarende måde er fremstillet efter de mest miljørigtige metoder, hvilket i begge tilfælde kan ske efter forudgående henvendelse til leverandører. Generelt tilstræbe, at leverandører motiveres til at anvende miljørigtig indpakning og emballage af de varer Aalborg Zoo modtager, og i det hele taget begrænse indpakning og emballage til det mest nødvendige materiale. Ved fremtidige ny og tilbygninger tilsikre, at nærværende målsætning opfyldes, således at såvel rådgivere som entreprenører gøres bekendte med de krav, der opstår som følge af miljøpolitikken for Aalborg Zoo. 5

6 Miljømål Ventilationsanlæg i Elefanthus renoveres/udskiftes. 2.Punkter fra miljøgruppen. Der spares et sted imellem 60 og 80 m3 i Kapivaranlægget. Der skal spares min m3 vand i brunbjørne anlægget. 3. Mål fra miljøgruppen: Økologi. Det tilstræbes at alt rodfrugt er økologisk fra efteråret 2013, dog kan der være tidspunkter på året, hvor der ikke er mere tilbage fra vækstsæsonen. Fra sommer 2014 vil en del af stråfoderet i Zoo være økologisk. 4. Ressource gruppen. Der etableres målere i Den Afrikanske landsby Der laves cts styring i girafhuset. 5. Naturcentergruppen. Vi skal hvert år arbejde med mindst et In Situ projekt i Zoo Vi er med i et projekt vedr. oprettelse af et stenrev i Limfjorden. 6

7 Miljøredegørelse Ved gennemgangen af Zoo s miljøpolitik blev der ikke fundet anledning til ændringer for nuværende. I 2013 er der i henhold til miljøhandlingsplanerne og ved opfyldelse af diverse opstillede miljømål, gennemført en række miljøtiltag. Ventilationsanlæg i elefanthuset Det har ikke for nuværende været muligt at lave de gennemgange af de målinger, der ligger til grund for den forventede besparelse. Dette skyldes udelukkende andre vigtige arbejdsopgaver i i foråret 2014 Vandbesparelse i kapivaranlægget: Dette mål viser at det kan betale sig at tænke over hvad man gør i hverdagen, den tanke dyrepasserne i afdelingen fik koster intet, bortset fra en lille ændring af, hvad man normalt gør og så sparer man, hvad der svarer til en lille husholdnings forbrug på et helt år, ved at lade regnvand fylde bassinet i stedet for at bruge postevand. Vandbesparelse i brunbjørneanlægget: Det er svært at angive det nøjagtige forbrug, da måleren i anlægget blev skiftet og der derefter stort set ikke var forbrug før foråret 2013 ( brunbjørnene er i hi om vinteren ). Det mest nøjagtige tal fås ved at bruge de tal der indberettes til kloakforsyningen til brug ved refusion af kloakbidrag og det bliver op gjort i sep. måned hvert år. Forbrug året 2011/2012 var på 3668 m3 og i 2012/2013 var forbruget opgjort til 388 m3, hvilket er en besparelse på 3280 m3. Økologisk frugt i efterår 2013 Målet er ikke nået, da man stadig arbejder på at få div. aftaler på plads, men der arbejdes stadigt på tiltaget Økologisk stråfoder i 2014 Frøgræs og halm er økologisk og har været det også i 2013, hø er stadig konventionel 7

8 Målere i den afrikanske landsby: Målerene er indkøbt og er ved at blive installeret. Cts styring i girafhuset: Aktiviteten er udført. Som opfølgning på et punkt fra 2011 om oprettelse af en miljøgruppe, så er der sket en del i 2012 og dette arbejde er videreført i Gruppen blev opdelt i små udvalg som kunne gå i dybden med specifikke emner. Vi lavede en gruppe der skulle se på om der var muligheder for at bruge økologisk foder i et eller andet omfang og det skulle gerne ende med at vi i 2014 eventuelt kan opstille mål for, hvor stor en del af vores foder, der skal komme fra økologisk dyrkede arealer. En resourcegruppe blev også oprettet og den kigger bl.a. på optimering af energiforbruget bredt i den forholdsvis store og til dels komplicerede bygningsmasse i Zoo. Til sidst blev der nedsat en gruppe der blev kaldt Natur Center gruppen og den beskæftiger sig bl.a. med projekter, der har nærmiljøet som udgangspunkt og som meget populistisk sagt, kan komme til at vise noget af den ukendte natur i Nordjylland for Zoo s gæster. Disse gruppers arbejde skulle gerne komme til at få indflydelse på målene for 2014 og muligvis også en ændring af Zoo s miljøpolitik og målsætninger. Sideløbende hermed vil der i foråret 2014 blive igangsat et stort arbejde omkring en Masterplan. Dette arbejde vil pågå i første halvår af Med afsæt i Masterplanen og de ændringer den vil føre med sig, vil det gribe ind i miljømålene. Fremadrettet når Masterplanen ligger klar, vil der ved ændring af anlæg eller opførelse af nye vil blive tænkt i bæredygtige løsninger til størst mulig gavn for miljøet og området Aalborg Zoo ligger i. 8

9 Elforbrug Elforbrug Forbrug i kwh Elforbrug I forhold til 2012 er der sket en stigning på kwh. Elforbruget har vi meget focus på hele tiden i alle afdelinger og det er fint at vi stadig ligger på et meget stabilt forbrug. 9

10 Vandforbrug Vandforbrug Forbrug i m Vandforbr Årstal Forbruget af vand er faldet med 2434 m3 i faldet skyldes for en dels vedkommende at vi har stoppet for størstedelen af lækagen ved isbjørnene og det spild der var i brunbjørneanlægget. Desuden har rovdyranlægget været ude af drift pga. ombygning af anlægget, men vi ved at der stadig er ting vedr. vandforbruget vi kan gøre bedre og det fortsætter vi med i

11 Fjernvarme Fjernvarmeforbrug Forbrug i m Fjernvarmeforb Årstal Fjernvarmeforbruget viser et fald på 4685 m3 i Det er en tilbagevenden til nogle lidt mere normale forhold og som sædvanligt er det meget svært at komme med entydige bud på de udsving der sker. 11

12 Affald Affald Kg Affald Mængden af affald varierer meget fra år til år, da det bl.a. afhænger af, mængden af de gratisvarer vi får, men en stigning / eller fald af gæster har også indflydelse. I 2013 registreredes der et fald på 5740 kg. 12

13 Affald i forhold til besøgende Antal kg og besøgende Affald Besøgende Årstal 13

14 Aalborg Zoo sorterer affald i følgende fraktioner: Industriaffald; Papir/pap, jern og metal, frugt og grønt, betonaffald, have- og parkaffald samt kødaffald. Farligt affald; Maling, trykimprægneret træ, pærer og lysstofrør, glas, kanyler og medicinrester, batterier, spildolie, elektronikaffald. Den resterende mængde affald, der ikke kan sorteres i ovenstående fraktioner, køres til forbrænding. Der er sket en stigning på 3648 kg i forhold 2010 og som sidste år, hvor faldet nok kunne henvises til et meget dårligt besøgstal, så kan stigningen i 2011 nok henføres til at vi fik en del flere besøgende i Zoo. Gødning fra dyrene bliver fra 1. januar 2011 sendt til kompostering/jordforbedring hos RGS 90 det skyldes et EU direktiv kaldet BALAI og det foranledige at vi skulle bortskaffe vores gødning anderledes end hidtil og det resulterede i ovennævnte løsning. Dog bliver gødning fra rovdyr og aber stadig sendt til forbrænding af veterinære hensyn. Certificering I 2013 var Zoo igennem en opfølgende certificering af miljø og arbejdsmiljø og der var et par afvigelser, som er klaret. Uddannelse og træning Miljøkoordinatoren har deltager i mødeaktiviteter i miljøgruppen i DAZA regi, nyansatte får en grundig gennemgang af miljøledelsessystemet og får desuden udleveret en folder, der i korte træk fortæller om miljøet og arbejdsmiljøet i Aalborg Zoo. Der er i det sidste halve år arbejdet målrettet og vil fremadrettet også blive arbejdet på, at vi i Aalborg Zoo beskriver de politikker vi har og ønsker. De godkendte politikker og instrukser for ansatte i Aalborg Zoo ligger tilgængelige på vores intranet. Som noget ganske nyt er der i vores ansættelsesbreve indføjet hvor man kan finde vores politikker og instrukser og at det påhviler den nyansatte at orientere sig om disse. Vi ved at man som nyansat er yderst motiveret til at tilegne disse informationer, hvorfor vi også arbejder på at sammenfatte en personalehåndbog med vigtige informationer for primært nyansatte men også alle andre. Det er målet, at der ved udgangen af 2014 ligger et første udkast klar. 14

15 Mht. uddannelse og træning er der nedsat et uddannelsesudvalg. Efter ansættelse af HR-ansvarlig er det tanken at denne opgave skal ligge her. I Aalborg Zoo gør vi rigtig meget for at vores ansatte er opdateret indenfor vores arbejdsområde. Vores kollegaer i dyreafdelingen deltager i kurser såvel indlands som udenlands, ligesom mange deltager i diverse konferencer af faglig karakter. For at finde frem til en relevant måling, er vi i samarbejde med Deloitte i gang med at undersøge hvorledes andre zoologiske haver måler deres uddannelse/træning, således vi får en baseline. Førend vi har en baseline er det svært at vide om vi ligger i den høje eller lave ende med hensyn til uddannelse og træning. Det er et område vi fortsat vil have fokus på i 2014 og som er vigtigt for os. Desuden bliver der hvert år afholdt et møde for at det samlede personale kan få en orientering om, hvorledes det er gået med bl.a. mål for miljø og arbejdsmiljø det pågældende år Eksterne henvendelser Der er stadig interesse for at høre mere om, hvorledes miljøledelse praktiseres i Zoo og desuden er der en del elever fra både folkeskolen, Sideløbende hermed er der i foråret 2014 igangsat et stort arbejde omkring en Masterplan. Dette arbejde vil pågå i første halvår af Med afsæt i Masterplanen og de ændringer den vil føre med sig, vil det gribe ind i miljømålene. Fremadrettet når Masterplanen ligger klar, vil der ved ændring af anlæg eller opførelse af nye vil blive tænkt i bæredygtige løsninger til størst mulig gavn for miljøet og området Aalborg Zoo ligger i. gymnasier og studerende fra universitetet der bruger os i forbindelse med forskellige opgaver, som de bliver stillet i forbindelse med deres uddannelse. Formidling Skoletjenesten tilbyder som en del af undervisningstilbuddene Zoo også en virksomhed. Et virksomhedsbesøg er en mulighed for at høre mere om, hvad en moderne zoologisk have arbejder med. Her omtales havens historie, økonomi, miljøpolitik, dyrevalg, formål m.m. Undervisningen henvender sig til 7. klasse - ungd.- og videregående uddannelser. Emnet passer godt til Fælles Mål i folkeskolen: give eksempler på aktuelle lokale og globale miljø- og sundhedsproblemer (Trinmål efter 8.kl., Biologi)..vurdere anvendelse af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil (fælles med fysik/kemi og geografi) Desuden har Skoletjenesten et klimaoplæg Dyrelivet- formet af vind og vejr til ungdomsuddannelserne, som bliver benyttet en del af bl.a. de lokale gymnasier. Dette oplæg kommer bl.a. ind på en diskussion af global opvarmning og i den forbindelse bliver Aalborg Zoos miljøcertificering og miljøpolitik omkring affaldssortering, el, vand og varme også inddraget. Miljø er i det hele taget et vigtigt omdrejningspunkt, når vi er i dialog med gæsterne i Aalborg Zoo. 15

16 Zooshoppen I 2014 har vi videreført salget af tapir fra et projekt beskrevet forrige år om FSC træ og i de sidste 2 år er sortimentet udvidet med træpuslespil udelukkende lavet af FSC mærket træ. Vi giver udelukkende turisterne deres varer med hjem i co2 frit materiale fra et Tysk firma, som hedder Insegno. Man kan se dokumentationen herfor på deres hjemmeside. DOG er det regnvejr, får de plastposer. Desuden forhandles bl.a. t-shirts, der er lavet af økologisk bomuld, farvet med kemikaliefri farver og hvor der igennem hele systemet bliver sørget for skolegang, sygeforsikring og mange andre ting til medarbejderne. Dokumentation: The Mountain t-shirts. Desuden er alle skilte og prismærker der er i Zooshoppen fra Papyrus miljømærkede papir og kartonkvaliteter og som følger har Zooshoppens skilte og mærker følgende mærkninger, Svanemærket, EU blomsten, ISO 14001, EMAS, FSC C105594, og PEFC. Der skal fremover tilstræbes, at der skal være strømbesparende belysning, En del af belysningen er allerede LED, men i 2014 vil Zooshoppen sammen med øvrige Zoologisk Have. Dette skal tilstræbes også i årene fremad ved evt. nybyggeri. Vandbehandling i Aalborg Zoo I Aalborg Zoo findes forskellige vandanlæg med forskellige behov. Der findes søløvevand, pingvinvand, krokodillevand, isbjørnevand, dværgflodhestevand og andet rundt omkring. Lige fra koldt saltvand ved isbjørnene, til varmt ferskvand ved dværgflodhestene. Der er mange forskellige teknologier i vandbehandlingsanlæggene. Dyrene stiller store krav til vandets beskaffenhed, og det er noget Aalborg Zoo tager alvorligt. Vi deltager både i nationale og internationale konferencer om vandbehandling, energiforbrug og dyrevelfærd, med det formål at kunne gøre tingene bedst muligt. Både dyrepassere og driftspersonale udfører hver dag de pligter der skal til for at anlæggene drives så optimalt som muligt. Det er sådan i Aalborg Zoo, at driften af disse tekniske anlæg udføres i samarbejde mellem forskellige faggrupper. Det giver indsigt i hinandens opgaver, en større ejerskabsfornemmelse og en mindre afhængighed en én persons viden. Alle holder et vågent øje med det hele. 16

17 Naturbevaring/det eksterne miljø Det eksterne miljøarbejde i de zoologiske haver er overordentligt vigtigt. WAZA (World Association of Zoos and Aquarias) anbefaler alle verdens zoos at integrere miljø og naturbevaring i alle områder af zoos arbejde. Aalborg Zoo har i 10 år samarbejdet med Payamino stammen i Projekt Payamino, et arbejde, som i korte træk går ud på at bevare stammens territorium, som et levested for dyr og mennesker. Territoriet ligger i et af verdens mest artsrige områder, og i samarbejde med universiteterne i Glasgow og Manchester, har vi arbejdet på at dokumentere, hvilke arter der lever i området. Projektet er nu afsluttet planmæssigt i august 2012 efter 10 års samarbejde. Der er fortsat et stort pres udefra for at udnytte de naturlige ressourcer i området i form af tømmer, guld og olie, et pres som er øget og som i 2011 betød at stammen gav efter og lod det statslige Olieselskab få adgang til Payamino territoriet. Der ledes efter olie fortsat. I 2005 oprettede Aalborg Zoo en forskningsstation i Payamino, for at styrke forskningen og det samarbejde der var indledt med Glasgow og Manchester universiteter. Universiteterne viderefører stationen, som nu er overgået til det lokale universitet i Quito. Stationen er således blevet en del af Ecuadors tilbud til studerende. Aalborg Zoo støtter fortsat driften af stationen, for at sikre at stammen stadig er involveret i stationens virke. Stationen kan blive en vigtig brik i overvågningen af området, specielt hvis der findes olie. Med 10 års forskning inden et sådant arbejde går i gang, har man gode forudsætninger for at følge konsekvenserne af olieselskabernes arbejde. Projektet har ikke stoppet olieindvindingen, men udskudt den i 10 år. Disse 10 år har været brugt til at sætte fokus på områdets natur og Payamino folkets vilkår. Der har været meget fokus på uddannelse og en bevidstgørelse af Payamino samfundet omkring værdierne i deres eget territorium. Projektet kan også tage æren for at forskningen er blevet mere etableret i området, og at der nu i samarbejde med Manchester og Glasgow Universiteter er skabt en national forskningsstation i et af de mest biodiverse områder på jorden. 17