Sundheds- og sygeplejefag 2

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundheds- og sygeplejefag 2"

Transkript

1 Tillæg til Sundheds- og sygeplejefag 2 Plejeformer side Af Anne Marker Gads Forlag

2 Rundepleje Rundepleje kan kort beskrives sådan: Én person (fx afdelingssygeplejersken) leder og fordeler arbejdet efter at have modtaget rapport fra den ledende nattevagt. Hun har ansvaret for plejen af alle patienter/ borgere døgnet rundt. Personalet tildeles hver sin plejeopgave (i forhold til den enkeltes kompetence), som de udfører i forhold til alle patienter/borgere. Fx tager én sig af tandbørstning hos alle patienter, én reder senge, én sørger for mad og drikke, én skifter alle patienters sår, én deler medicin ud til alle patienter osv. Alle tilbagemeldinger gives til lederen, som dokumenterer og rapporterer til næste vagt. I gamle dage fik ufaglærte (ofte frivillige, ulønnede) kvinder tildelt opgaver efter evne; nogle sørgede for, at alle fik mad og drikke, nogle skiftede sengetøj, nogle skiftede forbindinger osv. Sygeplejersker og sygehjælpere blev betragtet som lægernes hjælpere. Dette syn på plejen fortsatte op igennem 1900-tallet. Fordele og ulemper ved rundepleje For patienten: Patienten møder mange forskellige personalemedlemmer: én kommer med maden, én hjælper med badet, én kommer med medicinen osv. Det kan være en ulempe for patienten, fordi han kan have svært ved at få tillid til én person, og han får måske dermed ikke svar på vigtige spørgsmål. Modsat kan mødet med mange personalemedlemmer give patienten mulighed for selv at vælge netop den, han har tillid til. Der kan være risiko for, at patienten føler sig tingsliggjort, hvis personalets fokus er at få udført de tildelte arbejdsopgaver hurtigst muligt. For personalet: Der er fokus på opgaverne, og ansvaret for alle patienternes pleje varetages af en enkelt person. Ved sygdom blandt personalet kan det være en fordel, at alle kender alle patienter. De begrænsede arbejdsopgaver kan give stor kompetence i forhold til opgaverne og medføre sikkerhed og effektivitet i udførelsen. Til gengæld kan personalet komme til at savne de udfordringer, der kan ligge i at have ansvar for patienterne og få nye kompetencer ved at udføre nye opgaver. For lederen/afdelingssygeplejersken kræver det et stort overblik i forhold til såvel patienter som personale. Hun bærer ansvaret for plejen af patienterne alene og må have tillid til, at personalet giver hende de tilbagemeldinger, der er nødvendige for dokumentation af plejen. For samfundet: Hvis lederen har det nødvendige overblik, kan plejen af patienterne ydes meget effektivt. Personalesammensætningen/personalets kompetencer kan afstemmes nøje i forhold til opgaverne, hvilket kan være omkostningsbesparende. 2

3 Gruppepleje Omkring 1960 blev der gennemført en omfattende reform af sygeplejerskeuddannelsen og samtidig blev sygehjælperuddannelsen oprettet. Plejepersonalets faglige kvalifikationer blev mere synlige/formelle, samtidig med at patienternes (borgernes) krav om hensyntagen til individuelle behov for pleje blev større. Ved gruppepleje arbejder personalet i mindre grupper og yder sygepleje til hver deres gruppe patienter/borgere. Hver gruppe ledes af en gruppeleder, der vurderer patienternes plejebehov og tildeler gruppens medlemmer patienter, som er afstemt efter patientens behov og personalemedlemmets kompetencer. Fordele og ulemper ved gruppepleje For patienten: Ved gruppepleje får patienten mere kontakt med det enkelte personalemedlem, hvilket giver bedre mulighed for at opbygge et tillidsforhold mellem patient og personale. For personalet: Den enkelte får bedre kendskab til patienternes vaner og behov og kan derfor yde mere individuel sygepleje med større fokus på patienterne end på opgaverne. De daglige gruppekonferencer giver gruppemedlemmerne mulighed for at tilegne sig viden og dermed opnå flere kompetencer. For samfundet: Den enkelte patient kan opnå oplevelse af øget forståelse og effektivitet. Da patienten også er borger i samfundet, kan den gode oplevelse smitte af på borgerens villighed til at betale sin skat. Primær sygepleje De store fremskridt inden for sygdomsforskning medførte mange nye behandlingstilbud. Der blev brug for, at en enkelt plejeperson bevarede overblikket over patientens helhedssituation, især inden for specialområder og områder med længere og alvorligere forløb. Principperne i primær sygepleje er: Hver patient/borger tildeles en plejeperson (primærperson), som udfører alle plejeopgaver hos patienten og har ansvaret for plejen døgnet rundt. Hun gennemfører indlæggelsessamtale/udskrivningssamtale med patienten og koordinerer det tværfaglige samarbejde med andre faggrupper i samarbejde med patienten (og evt. dennes pårørende). Hun udarbejder en plejeplan for patienten, som andet personale kun kan fravige i akutte situationer. Patienten kan tildeles en anden (sekundær) plejeperson, som udfører alle plejeopgaver, når primærpersonen har fri. 3

4 Fordele og ulemper ved primær sygepleje For patienten: giver mulighed for at opnå et nært tillidsforhold til sin primærperson. Jo mere tillid patienten har til personalet, desto mere kan man tænke sig, at patienten føler sig tryg ved at stille spørgsmål og udtale evt. bekymringer om sin situation. Patienten behøver ikke at gentage forklaringer om personlige oplysninger for mere end én person. Plejeformen kan være en ulempe for patienten, hvis han ikke føler sig tryg ved sin primærperson. For personalet: kræver kontinuitet. Stor udskiftning eller meget sygdom i personalegruppen kan ødelægge plejeformens succes. Primærpersonen skal besidde mange vidt forskellige kompetencer, og nyansat personale må derfor igennem en længere oplæringsfase for at kunne varetage opgaven som primærperson. Der hviler et stort ansvar på primærpersonen, og det kan måske være vanskeligt at få den faglige sparring, der er behov for. For samfundet: betyder dét, at primærpersonen skal udføre alle plejeopgaver i forhold til patienten/borgeren, at der må ansættes personale med højere uddannelse (og dermed højere løn) til også at udføre opgaver, som personale med lavere uddannelse egentlig kunne varetage. Det betyder, at plejeformen kræver store økonomiske ressourcer. Kontaktpersonprincippet Manglen på sygeplejersker og det danske samfunds økonomiske situation medførte, at man tog uddannelserne inden for sundhedsområdet op til revision. I 1990 blev social- og sundhedsuddannelserne oprettet. Det betød, at der kom mere veluddannet personale inden for hjemmeplejen/ældreplejen (social- og sundhedshjælpere), og at der blev uddannet personale, der kunne varetage nogle af de opgaver, sygeplejerskerne traditionelt tog sig af (social- og sundhedsassistenter). Uddannelsernes fokus blev i højere grad patientens/borgerens helhedssituation (fysisk, psykisk, socialt og kulturelt), og uddannelsernes formål blev sundhedsbevarende/sygdomsforebyggende i modsætning til uddannelsers tidligere fokus på sygdomme/behandling. Begrebet kompetencer opstod og erstattede de mere generelle kvalifikationer i forhold til uddannelsen til fx sygehjælper. 4

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Inspiration til afsnitslederen og arbejdsmiljøgruppen Indledning Der findes en del materiale om, hvordan den enkelte medarbejder kan spise sundt, motionere og få gode sovevaner

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Det nye i praktikken. Information til praktikvejledere på social- og sundhedsuddannelsen om den nye uddannelsesordning

Det nye i praktikken. Information til praktikvejledere på social- og sundhedsuddannelsen om den nye uddannelsesordning Det nye i praktikken Information til praktikvejledere på social- og sundhedsuddannelsen om den nye uddannelsesordning Forord Fra januar 2013 følger nye elever på socialog sundhedsuddannelsen en ny uddannelsesordning.

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ _ 00 GOD TRIVSEL FORORD FORORD Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning,

Læs mere

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE VÆRD AT VIDE OM ADHD OG ARBEJDE Med ADHD på arbejde Mange unge og voksne med ADHD har svært ved at leve op til de krav og forventninger, der

Læs mere

Hvordan har beboere med demens selvbestemmelsesret?

Hvordan har beboere med demens selvbestemmelsesret? Hvordan har beboere med demens selvbestemmelsesret? Denne opgave er udarbejdet af: Tina Rosten Jacobsen Michella Lytzen Vivi Lottenburger Gert M. Laustsen Omsorgsorganisationernes Samråd / Holmegårdsparken

Læs mere

Samlede praktikøvelser

Samlede praktikøvelser Samlede praktikøvelser ud fra praktikmål for social- og sundhedshjælpere Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven kan varetage sit arbejdsområde som social- og sundhedshjælper i overensstemmelse med arbejdspladsens

Læs mere

KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder

KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Brian Nygaard Poulsen Socialrådgiver Misbrugscentret. Mobil: 2277 2226 E-mail: brian.poulsen@fredericia.dk Adresse: Gothersgade 44, 7000 Fredericia.

Brian Nygaard Poulsen Socialrådgiver Misbrugscentret. Mobil: 2277 2226 E-mail: brian.poulsen@fredericia.dk Adresse: Gothersgade 44, 7000 Fredericia. Slutevaluering for Projekt MSSA (Misbrug, sociale forhold, sundhed og arbejdsmarked). - om helhedssyn og koordineret indsats i komplicerede enkeltsager - Brian Nygaard Poulsen Socialrådgiver Misbrugscentret

Læs mere

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Indhold Forord Forord 2 Ti tankevækkere fra projektet 3 Kort sagt 4 Nye holdninger 6 Nødvendige kompetencer 8 De rette rammer

Læs mere

Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel?

Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel? Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel? Virksomhedscenter Virksomhedspraktik Samarbejdsaftale Løntilskud Mentor Hvad er et virksomhedscenter? Et virksomhedscenter er et samarbejde mellem en virksomhed

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 2006 2 AMI s korte skema om psykisk arbejdsmiljø AMI har i 2005-06 udviklet

Læs mere

Børn og unge på krisecentre skal også i skole. Undervisning til børn og unge på krisecentre 2

Børn og unge på krisecentre skal også i skole. Undervisning til børn og unge på krisecentre 2 Børn og unge på krisecentre skal også i skole undervisning til børn og unge på krisecentre Undervisning til børn og unge på krisecentre 2 Børn og unge på krisecentre skal også i skole undervisning til

Læs mere

Studievejledning. I gang med en uddannelse 15. Yderligere henvisninger 59

Studievejledning. I gang med en uddannelse 15. Yderligere henvisninger 59 Af Kirsten Møller I gang med en uddannelse 15 Yderligere henvisninger 59 13 14 I gang med en uddannelse Al begyndelse er svær Forventninger Det er for det meste både spændende og lidt foruroligende at

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Anvendelse af de sociale kapitler og fastholdelsesfleksjob

Anvendelse af de sociale kapitler og fastholdelsesfleksjob Juni 2014 Erfaringsopsamling Anvendelse af de sociale kapitler og fastholdelsesfleksjob Indhold Formål, evalueringsdesign og baggrund... 3 Resume... 5 Sammenfattende analyse... 8 Hvordan arbejder virksomhederne

Læs mere

Kom til Kræfter, Mand Mænd & Kræft Et led i rehabilitering af kræftramte

Kom til Kræfter, Mand Mænd & Kræft Et led i rehabilitering af kræftramte Mænd & Kræft Et led i rehabilitering af kræftramte 1 INDHOLD SIDE 1. Indledning 3 2. Projekt "Kom til Kræfter" - et led i rehabilitering af kræftramte 4 3. Målgruppe 4 4. Formidling af aktiviteten 5 5.

Læs mere

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER?

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? Tillid er som at tage hinanden i hånden og gå ud på isen sammen. Skridt for skridt ser man, om isen kan bære. Tina Øllgaard Bentzen skriver ph.d.-afhandling om tillid

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE PÅ PLEJEHJEM. Ældrekommissionen - Kommission om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem

LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE PÅ PLEJEHJEM. Ældrekommissionen - Kommission om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE PÅ PLEJEHJEM Ældrekommissionen - Kommission om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE PÅ PLEJEHJEM Ældrekommissionen

Læs mere

Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid

Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid Version 06 Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid Sæt tillid på dagsordenen - vær med til at gøre din arbejdsplads mere tillidsfuld Indhold Indhold... 2 Du vil komme til at høre om tillid...

Læs mere

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Socialstyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42 37

Læs mere