494 POSTMESTER GABRIEL LUND, CONSUL POLITIMESTER MONS LIE» 495

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "494 POSTMESTER GABRIEL LUND, CONSUL POLITIMESTER MONS LIE» 495"

Transkript

1 494 POSTMESTER GABRIEL LUND, CONSUL 1824 med Edle Cathrine Thode, fød Kluver. Boede i sin sidste Tid paa Gaarden «Parnassum» pr. Snaasen. Entlediget 1857 med Pension 350 Sp. Denne Mand var yndet som Selskabsmand, var kvik og jovialsk. Døde Konen døde 1878, 81 Aar gammel. POSTMESTER GABRIEL LUND, CONSUL, fød 1773, var oprindelig Kjøbmand i Kragerø, blev i 1814 fra Lister Amt sendt som Deputeret til Rigsforsamlingen i Eidsvold, i 1829 udnævnt til Postmester i Trondhjem, hvor han døde 1832, efter forud i samme Aar, i Juli Maaned, som Rektor Boyes ældste Elev, at have overrakt denne et Sølvservice i Anledning den paa Latinskolen holdte Jubelfest. Boede i Schreiners Gaard (Krambodgaden No. l Trondhjems Bryggeri) hvor Posthuset i hans Tid var etableret. Ved Koleras første Udbredelse i Norden averterer han i 1831 om, at Breve fra mistænkte Steder skulle gjennemstikkes og røges. Nedskriveren modtog mange saaledes maltrakterede Breve. Stortingsmand fra Lister og Mandals Arnt 1827, 28, 30. GARTNER DANIEL BALLE LUND, var oprindelig Haarskjærer, anføres her som et velbekjendt Navn, Eier af det saakaldte «Lunds Theater» paa Kalvskindet, (nuværende Ryjords Eddikefabrik), (Prindsens Gade No. 2 B, 1919), hvor Borgerstanden omkring Aarene gav hyppige Forestillinger og hvorom lige såa hyppige Avertissementer findes i Bladene paa denne Tid. Denne Lund døde i Decbr. 1834, efterat Theaterbygningen paa denne Tid eller litt senere blev nedrevet. Blandt hans Sønner, Eilert Balle, fød 1815, praktiserer denne som Maler, Billeder af Landskaber ikke uden Held. CAPITAIN JACOB LANGE, fød 1767 i Bergen, hvor Faderen, Erik Lange, var Prokurator. Blev 1789 Fændrik ved det Trondhjemske Inf. Regiment, 1794 Sec. Lieutnant, 1798 Pr. Lieutnant, 1808 Capitain og deltog da i Udmarschen som Adjutant under OberstMeutnant Ræder, overvar samme Gang Affairerne ved Kongsvinger mod de Svenske, var i POLITIMESTER MONS LIE» Medlem af Rigsforsamlingen paa Eidsvold som første Deputeret fra nysnævnte Regiment Capitain og Kompagnichef ved Trondhjemske gev. Musketerkorps og var da Adjutant hos Grev Schmettow, Ridder av Sværdordenen. Døde pludselig 5. April 1825, 58 Aar gammel. Mærkelig opkalder han en af sine Sønner efter Grev Schmettow, Carl Jacob Waldemar, fød Var gift med en Jfr. Lavlund, død 1870, 83 Aar gammel. POLITIMESTER MONS LIE, fød 1757, ansat som Politimester efter Blom 1817, boende da i Lud. Bergs Gaard ved Torvet. Gives derhos Titel af Raadmand, Ridder, 1801 Oberbrandmester. I Fayes Skrift 1814 findes en af Carl Falsen meddelt interessant Nedskrivelse over enkelte Træk af Mons Lie, deraf opsættes her: «Under Prinds Christians Ophold i Trondhjem i Febr opstod 2 Partier: Selvstændighedspartiet og det langt mindre Svenskepartiet. For det sidste stod Mons Lie i Spidsen og erkiærede sig aabent for den Mening, at Norges Frelse og Held kun var at søge i en Forening med Sverige og hvorfor han oftere maatte høre ilde af Sø-Capitain Leslie og flere. Mons Lie der spillede en Hovedrolle i disse Begivenheder, var Søn af en fattig Husmand^men var ved sit gode Hoved, og sine indsamlede Kundskaber og Erfaringer kommen ind paa Embedsbanen, først som Sagfører og siden som Raadmand, eller Medlem af Magistraten, havde og erhvervet sig en vakker Formue, og maatte fornemmelig formedelst hans afgjørende Indflydelse hos Magistraten og Borgerskabet som sagt ansees som en meget formaaende Mand. Imidlertid blev han og hans Parti ved denne Leilighed lagt for Had og af det andet Parti Tillagt Benævnelsen: «De Svensksindede». Leslie erindrede ham om hans udtalte Svenske Sympatier og hvoraf fulgte Stevning m. m., hvor flere hundrede Vidner blev indkaldte, uden at Lie dog siden fandt sig beføiet ±il at trække Angjældende til Ansvar for sine Udtalelser, hvorimod det fortaltes at han, da Katastrofen var overstaaet, og

2 496 REQIMBNTSQVARTERMESTER JONAS LIE Kronprinds Carl Johan ankom til Trondhjem 1815, benyttede sit Tings-Vidne til Bilag ved en Ansøgning om det indbringende Politimester-Embede i Trondhjem og vist er det, at Embedet blev ham til Del. Han medvirkede derhos væsentlig til, at den af Falsen forfattede Addresse til Christian Frederik fik en Mængde Underskrifter, gaaende ud paa at Forebygge Prindsens formentlig paatænkte Plan at lade sig udraabe til Konge m. m.» Denne Lie eiede i 1814 og lige til sin Død, der indtraf 1827, Landstedet Elisefryd paa Øen, hvor han ogsaa blev indlagt i et derværende Familiegravsted, i nyere Tid udraseret. Dette Landsted overgik da til Major Ræder. Ligeledes eiede han Gaarden Solemen frå 1806, efter Justitsraad Nic. Lysholm, men solgte den senere til Hofraad Collin. I 1822 bekjendtgjør Lie, hvad der ogsaa fremgaar af foregaaende Avertissementer, at Kjørelauget er aldeles ophørt. Efter Foreningen med Sverige synes dog Mons Lie at have gjenvundet Folkets Tillid, idet han i 1815 sees at være Valgmarid og fik endag 5 Stemmer som Suppleant til Stortinget. Vi have derhos en REGIMENTSQVARTERMESTER JONAS LIE. Han døde i Januar Var tidligere Stifts-Overprok. Fader til MONS LIE, Examenat frå 1826, 1838 Byfoged og Postmester i Tromsø. Senere, 1845, Sorenskriver i Søndhordland, gift med Jfr. Pauline Christine Tiller. Tog sin Afsked 1876 med Pension 700 Sp. Konen fød 1800, døde 11. Marts Bor i Flekkefjord. Denne Mons Lie, fød i Inderøen den 18. Februar 1803, er Søn af Reg- Qvartermester og Stifts-Overprok. Jonas Lie og Idde Sophie Strøm. Efter i 3 Aar at have freqventeret Realskolen i Trondhjem, tog han Prok. Examen 1824, og blev juridisk Examenat 1826, 1832 Underretsprokurator i Buskeruds Amt Byfoged og Postmester i Tromsø og i samme Stilling tillige Konst. Amtmand i Finmarkens Amt. Sorenskriver Mons Lie døde i Christiania 3. Septbr. 1881, 78 Y» Aar gammel. SUPPLEMENT 497 SUPPLEMENT til Familien Lies Historie, skrevet af Sønnesønnen Sorenskriver Mons Lie, meddelt 1878 under hans Ophold i Trondhjem d. A. (Personalhistorie) angaaende: POLITIMESTER I TRONDHJEM, MONS LIE. Han blev fød paa Oaarden Stroli i Guldalens Sorenskriveri, antagelig 15. Februar 1757, og døde i Trondhjem 1827, var Ridder af Vasa-Ordenen. Han var 3 Gange gift, nemlig A. med en Bondepige Dorthea, fra hvem han naadigst efter Bevilling blev adskilt. De havde Børn sammen, hvoraf nævnes: 1. Regimentsqvartermester og Stiftsoverretsprokurator Jonas Lie, fød 8. December 1776, død 1820, gift med Sorenskriver i Inderøen, Michael Strøms eneste Datter, Ide Sophie, fød 1780, død Disses Søn er den 18. Februar 1803 fødte Sorenskriver Lie, blev juridisk Examenat med Udmærkelse 1826, er Ridder af St. Olafs Ordenen, gift med nu afdøde Pauline Christine Tiller, fød 29. November Af deres Ægteskab er bl. a. Stiftsoverrets-Assessor i Christiania, Carl Ludvig Lie, fød 18. Februar 1830, nu gift med Marie Thaulow, en Broderdatter af Consul Chr. Thaulow, hendes Moder lever og er Sorenskriver Møin^chens Datter. Digteren Jonas Lie, fød 6. November 1833, Ridder af St. Olafs Ordenen, og Sagfører Emil Lie, fød 19. August 1836, er Redaktør af Trondhjems Adresseavis. Regimentsqvartermester Lie og Ida Sophie havde ogsaa en Søn, Prokurator Mikael Strøm Life, fød 1807, der boede paa Kongsvinger, og var gift med Sorenskriver Møinichens Datter Bergitta. Deres ene Datter er Pianistinde Erikka Lie, gift med Læge Oscar Nissen i Christiania. En anden Datter, Thomasine, var gift med Digteren Jonas Lie. 2. Fremdeles havde Politimesteren med Dorthea en Datter, gift med Bankdirektør og Contrabogholder i Norges Bank, Frederik Gade, hvis Sønnesøn er den nylig afdøde Sø-Officer Kabinetskammerherre Herman Gade (1876). 32

3 498 TOLDINSPEKTØR T. O. LEQANQER B. Anden Gang giftede Politimesteren en Datter af Capitain Møller, hun hed antagelig Elisabeth Sophie, i hvilket Ægteskab havdes 2 Døttre, nemlig: l, Elisabeth,.gift med Magasinforvalter Peter Frederik Suhm Wille. Hun lever endnu (1876) i Christiania, og ligeledes lever deres Søn, Capitain i Søetaten Carl Frederik Wille, Ridder af Vasa-Ordenen, fød En Ældre Søn, Sølieutnant Hans Wille, fød 1816, er død. Han harudgivet en stor Deel af Rigets Søkarter. 2. Karen Marthe, gift med Oberstlieutnant Bødtker. Deres Søn er nuværende Sorenskriver paa Nedre Romeriget og Ridder af St. Olaf s Ordenen. Job Dischington Bødtker, fød 1818, der oftere har været Stortingsmand medens han var Byfoged i Tønsberg. C. Tredie Gang giftede Politimesteren, antagelig 1812, Datter af Sognepræst til Frue Kirke, Stiftsprovst Hagerup. Hun levede endnu 1838 og boede som Enke i.ludvig Bergs Gaard ved Torvet. Dette Ægteskab var børnløst. TOLDINSPEKTØR T. G. LEGANGER, var ansat som saadan her i Slutningen af forrige Aarhundrede og i Begyndelsen af dette. Under Ildebranden 3. Decbr blev han haardt'medtaget og averterer efter en Masse tabte Sager. Der afbrændte nemlig et helt Qvartal, mod Søen, til en Assuranceværdi af over 40,000 Rdlr Medlem af V. S. Døde ANDREAS GRAM LYKKE, fød 1783, gift med Anna Kirstine Drejer (død 1859, 74 Aar gammel). Var oprindelig Kontorist, men optræder i Begyndelsen af dette Aarhundrede som «ene bestaltet Supplikskriver», en Bedrift han fortsætter til sit Endeligt, der indtraf Oftere benævnes han ogsaa som Prokurator og vist er det at han stundom fungerede som saadan. Men besynderlig nok gav han sig ogsaa av med at OBERST OLE LYNQ 499 være Dandselærer og holdt hyppig Dandseskole for Børn, ja endog for Voxne. Ofte, og i 1808 laa han i Feide med KommissionaJT Boyesen der ogsaa paastod at være ene berettiget Supplikskriver, hvilket oftere giver Anledning til en meget eiendommelig Strid imellem disse to Originaler. OBERST OLE LYNG, fød 1762, gift som Lieutenant 1799, anden Gang 1815 med Stiftamtskriver Moes Enke Medlem af V. S. og'boer da i Værdalen under Titel af Major, senere i Trond-hjem som Oberst. Død Haren Søn: PEDER RASMUS, Exam. jur., boende som Jordbruger ved Stenkjær, i Stod. Var i 1842 Stortingsmand for N. Trondhjems Amt. CAPITAIN MORTEN LYNG LOSSIUS, fød 8. Juli 1819, gik først et Aar paa Underofficersskolen i Trondhjem, ansattes derpaa som Kadet paa Krigsskolen og efter tilendebragt Kursus 1840 'sammesteds, laa han 2 Aar i Kjøbenhavn og studerte Teknologi. Ansattes som Officer i Trondhjemske Brigade, kom snart i Veivæsenets Tjeneste, anlagde den nye Vei (Veien kaldes fremdeles «Nyveien») ifra Trondhjem til Melhus med m. fl. og ansattes til Bestyrer af Jernbanearbeidet til Støren, som han med Hæder fuldførte og staar fremdeles som Medlem af sammes Direktipn. Blev Capitain 1857, Ridder af Vasa-Ordenen Bebor sin Eiendoms-Gaard Hlade, som han beholdt efter sin Svigerfader, Krigsraad Holtermann Oberstlieutenant. Ogsaa Ridder av St. Olafs-Ordenen. Døde som Oberst 14. Novbr, Vi have en JOHAN LOSSIUS,. der som Lieutenant deltog i Krigen 1808 og saaredes paa Jahren. Ligeledes deltog han i Krigen 1814 i Oberst Krebses Brigade. 32*

4 500 MATHIAS HILMAR LUNDQREEN MATHIAS HILMAR LUNDGREEN, fød i Flensborg 18. August 1775, indvandrede hertil som Skibscapitain, hvormed han fortsatte i en længere Aarrække. Kjøbte en Hjørnegaard ved Torvet efter General von der Osten og etablerede 1818 en lille Handel, der efterhaanden under Firma M. -H. Lundgreens Enke (der endnu 1878 lever, gift i Flensborg 28. Mai 1811) udviklede store Forretninger i Vin og Kolonialvarer. Lundgreen selv døde Enkens Navn er Catarina Maria, født Møller, født den 29. August 1786, død den 20. Februar 1881, 94i/ 2 Aar gammel. Deres eneste Søn, den nuværende Chef for Huset, Bankdirektør, oftere Stortingsmand, fransk Consul m. m. Hilmar, er fød 5. Septbr. 1815, gifj 1841 med Anna Christina Roshow, fød De holdt sit Sølvbryllp 25. Septbr Den sidstes Søn af samme Navn indtraadte som Koimpagnon, men maatte atter fratræde paa Grund af Sygelighed. Han var Nordamerikansk Consulagent, Chef for den ridende Borgergarde. Gift med Sophie Jenssen, der døde 16. Febr To Døttre af førstnævnte ere: Catrine, fød 1817, gift med Carl Ferdinand Køhler, fød 1815, en Søn af den Køhler i Hamburg, der sad in.de i det store Handelshus Gehrt & Køhler. Den anden, Hansine Marie, fød 1820, gift med Kjøbmand Georg August Hartman, fød GEORG AUGUST HARTMANN, fød i Gliicksburg den 3. Novbr Kom i 1820 til Schlesvig for at gaa igjennem Latinskolen, 1825 til Trondhjem som Handelsbetjent hos G. P. Meisterlin, hvor han forblev til 1835, da han etablerede egen Forretning i den Hans Thomas Knudtzon tilhørende, senere af Hartmann kjøbte Gaard paa Hjørnet af Strandgaden og Munkegaden. Gift 28. Novbr med Sara Charlotte Nordenstrøm, fød 29. Juli 1816 i Trondhjem, død 3. Mai Anden Gang med Hansine Marie Lundgreen, fød 18. Octbr Med sidste Ægteskab 5 Børn. TOLDINSPEKTØR HARTVIG MARCUS LASSEN Christina Henriette, fød 17. Marts 1849, gift 7. August 1870 med Lt. Otto Galtung, fød 11. Mai 1839, nu Capitain i Artilleriet. (Kapteinen døde 16. Mai 1889). 2. Mathias Hilmar, fød 18. Octbr. 1850, gift med Edel Kindt. 3. Anton Carl, fød 5. Marts 1852, død i Trondhjem 13. Mai Axel, fød 29. Septbr. 1853, død i Trondhjem 11. Jan Thorvald, fød 18. August 1856, død i Wien 16. Mai Vor G. A. Hartmann var en virksom og høit anbetroet Mand i mange Retninger, saaledes inden Kommunen, som Bankmand &c. og i mange Aar som Medlem af Jernbanestyrelsen i Trondhjem, hvor han udviste megen Energi og udnævntes derfor af Kong Oscar til Ridder af St. Olafs-Ordenen den 18. Octbr. 1877, under Kongens Ophold her i Anledning Sydbanens Aabnlng, Trondhjem Hamar. Hans anden Kone døde i Septbr Han selv døde af Lungebetændelse Tirsdag 23. Marts 1886 Klokken 121/4 Middag. TØLDINSPEKTØR HARTVIG MARCUS LASSEN, Søn af Justitsraad Lassen, er fød i Bergen 27. August 1781, ble.v Student fra sammes Skole 1800 og juridisk Candidat 1806, gik 1808 ind i Armeen, blev 1812 Capitain, men tog Afeked fra Krigstjenesten 1814, blev 1815 af sin Fader adjungeret som Toldinspektør i Bergen, var efter dennes Død 1818 konstitueret i Embedet og blev 1820 Toldinspekt$r i Trondhjem, hvor han senere var Repræsentant i Norges Bank og oftere konst. Overretsassessor. Gift 1821 med Regine Mathea Lassen, død Udgivet nogle Skrifter. Døde 17. August Denne Lassen var som Toldinspektør en saare human Mand, der ved enhver Foranledning hjalp Handelsstanden til Rette, medens han forsmaaede den gamle Regel at gjøre den Livet såa broget som muligt. Og dog stod han ikke tilbage som duelig Toldinspektør i den lange Række af 36 Aar. Han deltog i den i 1825 i Stockholm 1 nedsatte Kommission ang. Norges og Sveriges gjensidige Handel og Søfart (Prov. Anord. af 1825, Lov af 4. August 1827) og tilkjendegav noksom at Koncipisterne forstod Loven saaledes at svenske overland indførte og frigivne Varer skulde ogsaa betragtes som såa-

5 502 CHRISTIAN FREDERIK BENTZEN LASSEN danne, ved senere Søforsandelser. Dette fordærvelige og for Handelsstanden nedtrykkende Stridsspørsmaai kunde altsaa, ved en udtrykkelig Tilførelse af disse Ord, været mndgaaet og mangen Kamp, Processer og Masser af Toldhistorier dermed været undgaaet, medens hijn anmassende Forstaaelse af Loven i en lang Aarrække tilføiede Handelsstanden stedsevarende Lidelser, Forurettelser og aabenbar Overlast indtil Stortinget i 1866 endelig tilintetgjorde den hele uretfærdige og urimelige Bestemmelse. Toldinspektør Lassen eiede Qaarden Belvedere ved Aasveien og boede her hver Sommer. Blandt hans Sønner bemærkes: CHRISTIAN FREDERIK BENTZEN LASSEN,. fød 1815, Officer 1834 ved Kavaleriet, senere Ritmester og Chef for Sparboeske Eskadron og 1861 i samme Egenskab forflyttet til Næsiske Eskadron. Opholdt sig nogen Tid i Stockholm under Titel af Kammerherre ansat som Capt. Vagtmester i Trondhjem. Magasinforvalter. Den 1. Februar 1877 døde hans Kone Antonie, fød Adeler. Hun var den sidste Descendent af den bekjendte Cort Sivertsøn Adeler. Kammreherre Lassen forlod Trondhjem i 1886 og reiste til Amerika til en gift Datter, Gulla. ORGANIST OLE ANDREAS LINDEMAN, Søn af Sorenskriver I Nordmøer Jacob Madsen Lindeman (død 1822), er fød i Surendalen 17. Januar 1769, var Organist ved Frue Kirke i Trondhjem fra 1799 lige til sin Død, som indtraf 26, Februar 1857, altsaa i en Alder af 88 Aar, og som Organist paa et og samime Sted i 58 Aar. Var en Tid Musiklærer paa herværende Realskole og benævnes (Parelius's Skrift 1804) «Cand. Philos». Om denne Lindeman hedder det i 111. Nyhedsblad 1857: «O. A. Lindeman bestemtes til Studeringer og sendtes til Trondhjems Latinskole, hvorfra han ogsaa demitteredes. I Kjøbenhavn studerede han Lovkyndighed og gaves Tilsagn at komme i sin Faders Embede efter dennes Afgang. Hans Hu stod imidlertid til Musiken, og blandt mange andre Kompositioner udgav han 1838 efter Regjeringens Foranstaltning, en Choralbog, der fremdeles bruges rundt om i Landets Kirker, hvor der er Orgel. Lindemans største Betydning har dog været som Musiklæærer, hvori ORGANIST OLE ANDREAS LINDEMAN 503 han virkede i et halvt Aarhundrede. Han havde imidlertid ondt for at opfatte og approbere sin Søns, L. M. Lindemans Bestræbeteer for at harmonisere vore Fjeldmelodier, men gav dog omsider efter og fik ligesom Anelse om, at ogsaa dette var Musik. Lindemans Betydning for Fædrelandet ser vi saaledes væsentlig deri, at han staar der i en ugunstig Tid som en Vedligeholder og Forplanter af den ægte musikalske Tradition, den samme musikalske Adel, et Led, som vi nylig udtrykte det, af den gyldne Kjæde. Denne er fremdeles fortsat i flere begavede Sønner, der ikke alene har arvet Faderens gode Skole, men ogsaa som ventelig kan være, tilegnet sig mere af Tidens Fremskridt. Vi maa saaledes nævne Frederik Lindeman, der er Faderens Efterfølger som Organist ved Frue Kirke, og som iblandt andet af Kjendere ansees som en mageløs Orgel-Improvisator. J. A. Lindeman, en dygtig Musicus, der var Organist ved Vor Frelsers Kirke i Christiania, men senere døde som Sognepræst til Davigen, L. M. Lindeman, nuværende Organist til Vor Frelsers Kirke i Christiania, og bekjendt som genialsk Bearbeider av vore Folkemelodier, fortiden ved flere Kompositioner, og endelig Just Lindeman, Organist i Christiansand (fra 1859 ved Domkirken i Trondhjem), der har udgivet nogle Klaversager. Saavidt forannævnte Nyheds-Blad angaaende Sønnerne gjentages her: 1. Frederik C. Lindeman, fød 4. Decbr. 1803, blev først efter nogen Tids Ophold v Kjøbenhavn ansat som Lærer paa Døvstum-Institutet i Trondhjem 1829 og succederede Faderen som Organist ved Vor Frue Kirke Døde 29. Juli Jacob Andreas Linde m a n, fød 26. Septbr. 1805, Student fra Trondhjems Skole 1827, Theol. Cand. 1832, 1839 res. Capellan til Leganger, 1844 Sognepræst til Davigen, hvor han døde Ludvig M a t h. L i n d e m a n, fød 28. Novbr. 1812, privat dirnit. 1835, tog anden Examen, ansattes 1839 som Organist ved Vor Frelsers Kirke i Christiania. Udgivet en Mængde Koraler, Folkemelodier m. m. 4. PeterTangenLindeman, fød 18. Juni 1810, privat dimit og medicinsk Candidat 1843, praktiserende Læge i Trondhjem.

6 504 ERNST FREDERIK LAMMERS 5. Just R i d d e r v o l d L i n d e m a n, fød 26. Septbr. 1822, ansat efter Tellefsen 1858 som Organist ved Domkirken. Døde i Stillingen som Organist 21. Januar ERNST FREDERIK LAMMERS, boede i længere Tid i Trondhjam, 1798 som Artilleri-Capitain, 1814 som Major, deltagende i Udmarschen. Sees at have undertegnet hiin bekjendte Adresse til Chr. Frederik og findes paa Listen over Bidragsydende for at hævde Landets Selvstændighed. Fra denne Tid, omkring 1814, forflyttet herfra. AMUND LAMMERS, R. O. O., fød 1804, Student 1823, mineralogisk Candidat fra 1827, opholdt sig fra 1834 til 1837 i Trondhjam som Bergmester nordenfjeldsk, forflyttedes i samme Egenskab til det søndenfjeldske Distrikt, 1839 tillige som Bestyrer af Modums Blaafarveværk udnævnt til Medlem af Kongsberg Sølvværk, i 1852 tilhge til Bergmester i Vestre søndenfjeldske Distrikt. Gift med Toldk. Schultz' Datter Maria Pauline, 1835 optaget som Medlem af V. S. HANS LIEN,. fød 1778, var oprindelig Skibsfører og Nordlandshandler, men etablerede sig 1821 som Handelsmand i nuværende Havnes Gaard i Strandgaden (Olaf Trygvessøns Gade No ). I Krigens Tid 1808 sees,han at være udrustet som Kaper-Capitain. Gift samme Aar med Adriane Seneppen. Døde HANS GUNERIUS LIEN, fød 1809, Søn af sidstnævnte, fik sin Opdragelse i England og syntes deretter i hele sin Tid at have adoipteret en Englænders hele eiendommelige Karakter. Han kom tilbage omkring 1829 og etablerede sig selv efter Faderens Død i samme Gaard. Senere blev han bemærket som en mere end almindelig dygtig Kommunemand CAPITAINERNE J. B. og H. J. LIED 505 og er ubestridelig den, der ved sin Ihærdighed blev Skaber af det herværende Skibsassuranceselskab m. m., og hans Dygtighed anerkjendes snart i den Grad, at Stortingsbænken havde været ham viss. Men såa ind,traf Sværmeriet for Domkirkens Restauration, som man dengang udtalte: «fuldstændig» til en Bekostning af mangfoldig hundrede tusen Daler. Lien havde Mod til at udtale sine Betænikeligheder, og Bladene udslyngede strax Fordømmelsesdommen over Lien, der dog tilvisse lorsaavidt havde Ret, som der ikke kunde bmve Tale om nogen Restauration uden Statens Mellamkomst og under hvilken Beitngelse man tegnede større Bidrag. Sagen faldt derpaa istaa, og det var først efter ca. 20 Aar deretter at den optoges paany, nu med større Held og bedre Udsigter. Lien tegnede sig selv for et af de største Bidrag, 100 Spd., men ikke et Ord deroim i Bladene, men derimod en Masse Stnid og Kiv, der synes at have udtrættet ham; han blev misfornøiet og forflyttede 1854 med hele sit Hus til Liverpool, hvor han endnu lever (1876) som Traffikkerende. Solgte sin Gaard med Brygge for 6000 Spd. til Handelsmand Havnes, der døde 1879, og Gaarden gjen solgt til Naboen Nergaard for 10,000 Spd. (Gaarden eies nu i 1919 af Kjøbmand Emil Grønning). Hans G. Lien døde 27. Januar 1892 i Liverpool. CAPITAINERNE J. B. og H. J. LIED. Vi have tvende af dette Navn: Hans Jacob Lied, der deltog i Udmarschen 1808 og 1814 og tjente i den Staffeldske Brigade. Ligesaa Johan B. Lied, begge i rsin Tid boende her i Trondhjem, men iforøvrig ubekjendte Navne. En tredie benævnas PAUL MATHIAS LIED, ogsaa Capitain, der ogsaa deltog i Udmarschen Og endelig nævnes en PR. LIEUTENANT FREDERIK CHR. LIED, der ogsaa deltog i Udmarschen 1814 under Krebs.

7 506 JOHAN LORENTSEN JOHAN LORENTSEN optraadte her som Handelsmand i Begyndelsen af dette Aarhundrede, boende i Søgaden og fortsatte som saadan indtil hénimod 1830, da han saavidt erindres som Fallent, forflyttede til Stenkjær som Landhandler, men døde der efter faa Aars Forløb. Gift 1805 med Karen Kirstine, fød Sommer. Hans Gaard i Søgaden opbrændt 2. Juledag KOMMANDØRCAPITAIN C. LERCHE. Denne Mand sees allerede fra Midten af forrige Aarhundrede at have havt sin Bopæl eller Station i Trondhjem og gjenfindes oftere i Bladene. Udgav 1870 «Eftertanker i ledige Timer» i Anledning den blodige Krig imellem Rusland og Tyrkiet. BYFOGED PEDER BREDAHL MØINICHEN. Dette Navn skriver sig fra en lang Fortid. Efter Daae havde Biskop Mag. E. Bredahl en Svigersøn, en dansk Mand, Mag. Hans å Møinichen, Stamfader ( ) til denne Æt i Norge. Byfoged P. B. Møinichen er fød 1716, død 16. April Kopuerelt 1756 «i Huset» (som Skik og Brug var i den Tid), med Margrethe Bredal. Var i over 40 Aar Byfoged i Trondhjemi, sandelig en ualmindelig lang Aarrække i et og samme Embede. Smith oplyser «at han har mange Børa og er i meget fattige Omstændigheder, da Indkomsterne er meget ringe.» Hans Søn er ham adjungeret og er en brav Karl, og skulde den Gamle dø, var det en sand Velgjerning som den Gamle i sin lange Embedstid vel har gjort sig fortjent til, om denne Søn blev hans Successor, da havde og den efterladte Familie et Tilstød og Hjælp, som ellers vel kommer i den ynkværdigste Forfatning.» I et senere Brev til Bulow af ;10. Mai 1786, da gamle Møinichen døde, anbefaler han paanyt Sønnen, «en ung smuk Mand, til at blive Faderens Successor, da Billighed og Menneskekjærlighed taler derfor.» Efter B. Moe hedder det: «En af Møinichens Forfædre var Christian å Møinichen, 'fød 1683, blev Etatsraad 1724, Ridder (Storkors) af Dannebrog 1727, var først Oversekretair (eller Præsident) i det danske Cancelli, senere Stiftamtmand i Bergen fra 1743 til sin Død 1749.» THOMAS HENRIK MØINICHEN 507 THOMAS HENRIK MØINICHEN, forannævntes Søn, fød i April 1758, blev, uden al Tvivl efter Smiths Anbefaling, ansat i Faderens Bmbede som Byfoged i Trondhjem 1786 og vedblev som saadan 'indtil Aaret 1806 ;(efter Krog 1808), da han forflyttede til Faaberg som Sorenskriver i Gudbrandsdalen, hvor han i et stort \Embede levede og virkede i en lang Aarrække. Gift 1791 med Jfr. Ingeborre Birgetta Røring. I sin Tid i Trondhjem eiede han øvre Selsbak paa Standen, (hvilken han lod bebygge og opdyrke. Som bekjendt var han en meget dannet Mand, især i musikalsk Retning, og i en Bygning paa Selsbak lod han opføre en stor Salong med hvælvet Tåg for at vinde fornøden Ressonents. Ved Forflyttelsen 1808 solgte han Gaarden for 9100 Rdl. I 1786 oprettes her et nyt Musikselskab, hvor Møinichen er MusikdirektØr. Det vedvarede i 3 Aar. Hans 2 Søstre, Jomfruerne Møinichen, begge Sangerinder, bleve indbudne som Æresimedlemmer. Gudbrandsdalen Sorenskriveri var i Møinichens Dage et Embede, senere fordelt i flere Sorenskriverier. Han beboede sin Eiendomsgaard, Qnsum, i Faaberg. Sædet for Gjestfrihed og muntre Sammenkomster, Sommer som Vinter. De fleste aif hans Døttre spillede Pianoforte med usædvanlig Øvelse. En af disse, Ingeborg Bergitta, var Moder til Pianistinden ErikjbiLie. Møinichen døde 11. Septbr.yj345, jtonen 11. Decbr ^J^ClC~jC-o Som alle fødte her i Trondhjem og fordi jeg personlig har kjendt samtlige Sorenskriver Møinichens Børa, nedtegnes de her: 1. Her m ana Catharina, fød 1791, gift med Kjøbmand Machholm i Trondhjem, /døde i Udlandet. 2. PederBredahl, fød 1795, dep. fra Trondhjems Skole 1816, fik ikke Embedsexamen. Døde 1854 som Inspektør paa Rigshospitalet i Christiania. 3. M a r g r e t e B r e d a h l, fød 1794, gift med Prok. Plathe. 4. I n g e r J o h a n n a, fød 13. Novbr. 1796, gift med Foged Bjerk. Hun døde Erik Røring M ø i n i c h e n, fød 15. Decbr Tog Embedsexamen Kopist 1827, Fuldmægtig 1829, Byraachef 1831, Exped. Seer. 1837, i hvilken Stilling han forblev indtil 1843, da han blev Amtmand i Akershus Amt. Stortingsmand for

8 508 ROSS Christiania By Statsraad 1855, aftraadte 1869 med Pension 1500 ISpd. Død i Dresden 7. Februar Alida Christiana, fød I n g e b o r g B e r g i 11 a, fød 1801, gift med P. O. Lie. Er Pianistinden Erikka Lies Moder. 8. Thomas i ne H en rikke, fød B e n e d i k t a D o r t h e a, fød 11. Januar 1804, gift med Præst Harald Thaulow. 10. H a n n a K;i r s t i n e, fød 1806, død Bemærkes at en «Organist» Møinichen døde her i Trondhjem 1804, nedlagt i «Gamimelkirken». 5. Erik ; Røring Møinichen havde em Søn, Thoralf Njaal, gift med en tydsk Dame. Student 1854, senere Fabrikeier i Ungarn, 1882 Toldbetjent i Trondhjem, døde 2. Juni Hans Kone Eugenie Møinichen, fød Finger, døde 2.1. Februar 1884, 39 Aar gammel, belqendtgjort av Svigermoderen, Emilie Møinichen, >fød Sørensen, Prag 5. Februar Til Sorenskriver Møinichen knytter sig de for Trønderne vel bekjendte Navne ROSS, 4 Brødre, der stammede frå en ældre Slægt af dette Navm i Trondhjem. Den ældste fulgte Møinichen til Gudbrandsdalen, formentlig 1808, som hans første Skriver. Forlod ham i 1818 og tog juridisk Examen, kom ind i Toldvæsenet og døde 1872 som Toldinspektør i Bergen, efter forud 1863 at være entlediget (hans Fornavn var Lauritz Lassen, Toldinspektør, 1852) med Pension 650 Spd., (da boende i Christiania. To yngre Brødre bleve Officerer i Krigens Tid, satte paa Vartpenge Men nogle Aar isenere kom den ældre H a n s W. R o s s atter i aktiv Tjeneste, avancerede endelig til Capitain, hvorefter han som uskikket til Krigstjenesten.atter fik Afsiked og døde 1855, 64 Aar gammel. Den anden, P e t e r Ro s s, blev ogsaa igjen optaget i Nummer og ansattes som Kommandant paa Vardøhus, hvor han døde i Den yngste af Brødrene, L e o n h a r d, succederede Broderen i 1818 som Kontorist hos ovenmeldte Sorenskriver Møinichen, hvor han i en Del Aar levede et muntert Liv, men blev sindsvag tog døde hos Søsteren, en Madam Coldevin i Skogn. En anden Søster TAXADØR HENRIK TONNING 509 opholdt sig i en lang Aarrække hos Finne paa Bakke Gaard, kom efter dennes Død i en hjælpeløs Stilling, men var dog 1866 såa lykkelig at faa en Plads paa Klosteret, hvor hun døde En Slægtning af denne Familie, Lieutefiant F r e d e r i k Ross, gift med Major'Stabells Datter. Han døde 1832 i Sparboen. Ligeledøs levede her en Prokurator Ross, død Enken efter Frederik Ross, Sophie Marie Ross, Datter af Major Math. C. Stabell, døde den 28. Februar 1880, 79 Aar og 7 Mdr. gammel, altsaa Enke i 47 Aar. Havde 3 Døttre: En gift med Lieutenant Schrøder paa Stenkjær, en gift med Lieutenant, vu Ca.pt. Wessel i Christiania og en gift med Doktor Møller, boende først i Gusdal, siden Lesjø. TAXÅDØR HENRIK TONNING var først Hører i Trondhjems Latinskole. Reiste 'til Uppsala og blev sammesteds Doctor medicinæ. Senere Taxadørs ved Trondhjems Toldbod. Døde som Pensjonist Udgivet nogle Skrifter, i 1790 et «Maanedsblad: Nyttige og lærerige Samlinger i adsikillige smukke Materier.» Smith giver ham følgende Titelatur: «Er Doctor medicinæ, men et fordrukkent Svin, og han fortjener kun at mindesfor en Sjeldenhed han har i Eie, og det er vor.drabelige To T den s >k jo Id s egenhændig skrevne D a g b ø g e r i in o g l e F o l i o b i n d. Jeg har mere end en Gang villet have disse til Selskabets Bibliotek, men kunde ei faa dem, maaske kunde min Ven (Bulow) ved sin Nærværelse faa disse i mine Tanker rare vty Manuskripter, og Selskabet ;altsaa fra Deres Haand en såa kjær Gave. Maaske skulde H. K. H. og selv vilde eie dem, og de skulde vel og fortjene Plads blandt de komgelige Manuskripter for sin Forfatters Skyld. Nu ved de da, hvor denne Skat er.» Saavidt Smith. Frederik 6te ventedes og kom memlig til Trondhjem Men hvor dette Manuskript tilslut kom hen, derom vides intet. Høist sandsynlig findes det i Samlingen i Kjøbenhavn. Denne Tonning maatte forøvrig være en høist original Person. I Bladet No. 27 for 1794 averterer han om at ville «holde danske Forelæsninger over adskillige Curiositeter i blandede Videnskaber» &c., i et Sprog der just ikke skulde forudsætte at Manden indesad med ret mange Kundskaber. Han sætrer under sit Navn Bogstaverne D. M., der formodentlig maa betyde Dannebrogsmand (mon ikke heller Doc-

9 510 KJØBMAND JOHAN WIDERØE TONNINQ tor medicinæ?). I 1795 fortsætter han med disse Forelæsninger i «naturhistoriske, andre historiske, philosophiske, physiske, kunstige og økonomiske Gjenstande.» Allerede i 1768 holder han «botaniske Fo-relæsniflger» og benævnes da Doctor». I 1789 fører han en saadan Opsats: «Eiter mange Aars møisommelige Udgranskninger og Erfarenhed, har jeg nu endelig bragt en vis hemmelig Curiøs og meget nyttig Videnskab til temmelig Fuldkommenheds Grad, og derfor agter nu ogsaa at give honnette Liebhabere af det høistæiede Publikum, og af begge Kjøn, en retskaffen Undervisning i samme. Pris 10 Rdl. læres i en Maaneds Tid. De forskjellige Prøver som jeg selv allerede for lang Tid siden har gjort paa Kunstens Rigtighed, kan tydelig fremlægges for de Lærende, og at ingen skal tænke, at alt dette er Raillerie, Daarlighed o. s. v., forlanges ingen Betaling før Undervisningens Ende, og de Modstandere, som kunde reise sig herimod ansees med Latter vel Vidende, at deres tynde Hjerne ei såa let kan udgranske isamme. Skulde endelig dette finde et «ogenlunde fyldestgjørende Bifald, kan ogsaa med Tiden Undervisningen følge i en anden høiere og vigtigere, men dog sig herpaa grandede Videnskab. De Liebhaberes Navne som melde sig til Undervisningen heri, forties aldeles, skjønt Kunsten seiv strider hverken mod 'Religion, mod Næsten, og ei heller mod gode Sæder.» I det paafølgende Aar averterer han om at ville holde Forelæsninger «over visse Dele af Naturhistorien, saasom over Planter, Fugle, Fiske, Skjæller, Ædelstene, Perler og Krystaller m. m.» KJØBMAND JOHAN WIDERØE TONNING, fød 1740, var en af vore mere fremragende Handelsmænd i Slutningen af det forrige Aarhundrede, og indrraadte paa denne Tid i Kompagni som Trælasthandler med Jutsitsraad Hornemann, hvilken Forretning gjorde ham til en «velhavende Mand». Sees i 1802, næst efter Meincke, Krog og Adeler, at have givet det største Bidrag, 150 jrdl., ti'l de Trængende i Anledning Misvexten i dette Aar og Sees ligeledes i 1792 at være Eier af Gaarden Øvre Stokke. Gift 1786 med Elise Lund Thode. Døde 17. Septbr og har sit eget Gravsted ved Domkirken, Ruinernes søndre Side. Kom i sin sidste Periode i Kompagni med Otto Fr. Ovesen (død 1812) under Firma «Tonning & Ovesen». FAMILIEN MEINCKE 51! FAMILIEN MEINCKE. Af et tydsk Slægtsregister hiidsættes i Uddrag: De herværende Mekickes Forfædre findes allerede i Aaret 1592 saaledes: 1. Johan Meincke, Traffikerende ved Minden i Tydskland, besøgte oftere Norge. Dennes Søn: 2. Henrik Meincke, fød 1626 i Flensborg, gik i Skole i Hamburg, derfrå til sin Fader, da i Flensborg, som simpel Handelsbetjent. Blev i Svenskefcrigee 1657 berøvet al sin Eiendom. Faderen døde samme Aar. En Henrik Meincke, en Broder af vores Hilmar Meincke, fød i Flensborg 1697, døde som.kjøbmand i Trondhjem 1755, begravet i Domkirken. (Nicolaisen). Hans Sødskendebarn af samme Navn, fød 1697, døde 1733 som Kjøbmand i Christiansund. 3. Hilmar Meincke, formentlig en Decendent af ovennævnte, er fød i Flensborg 17. Juli 1710, nedsatte sig i Trondhjem omkring Aaret 1738 og indtog som Traffikkerende en høi Rang med Ti tel af Kammerraad. Døde 21. Januar Gift 1) 1741 med Catharina Mølmann (Thomas Mølmanns Datter), død 1748, 2) 1749 med Sara Marie Muller (Major Miillers Datter, død 1751). Af første Ægteskab havde han Sønnen Henrik og 4 Døttre. Af andet Ægteskab havde han foruden en Datter, som døde l Aar gammel, Sønnen Lorentz AngeilJVleincke, død 1811 i Kjøbenhavn som Etatsraad. Hilmar Meincke skjænkede Realskolen en betydelig Pengesum (4000 Rdl.) og grundlagde dermed denne for Trondhjems By såa høist velgjørende Indretning. Testamentet (1778) lyder egentlig paa et Legat af 10,000 Rdl. «til nyttigste Brug og Anvendelse.» Sønnen, Henrik Meincke, bestemte da, at 4000 Rdl. skulde anvendes til en borgerlig Realskole, 3000 Rdl. hensættes til et Familieinstitut, og de øvrige 3000 Rdl. til Røraas Ko<bbe>rværks Faittigvæsen. Realskolens høitidelige Aabning og Indvielse foregik den 28. Januar 1783 (paa Kongens Geburstdag). En Svigerinde af Hilmar Meincke, A. M. AmgeH sal. Wides skjænker ligeledes 500 Rdl. til Trondhjems Realskole.

10 512 HEINRICH MEINCKE Hilmar Mekicke var det som i Aaret 1740 kjøbte og bebyggede Landstedet Ihlsvigen. Her, siger Krogh, tilbragte han hver Eftermiddag og havde stadig Selskab af Venner og Bekjendte. Efter hans Død 1771 blev hans ældste Datter, senere Generalinde Sehested, som da var ugift, Eier af 1 Stedet. Hun besad det i 4 Aar, da hun formedelst Giftermaalet forflyttede til Christiania. Broderen, Hilmar M., Meinckes Søn Henrik blev nu Eeier af Stedet og besad det til sin Død I den lange Række af Aar, ca. 70, var neppe nogen Søndag passeret om Sommeren uden at han der havde Besøg af 30 Personer, der indfandt sig ubudne. Om Vinteren var ligeledes samlet Selskab hver Lørdagsaften i Byen. Han anvendte megen Omsorg for Haven og holdt alt i megen pen Stand. Efter Henrik Meinckes Død blev dennes næstældste Datter Trine Meincke Eier af Stedet og besad det til sin Død 1835 ved Badet i Wiesbaden. Ihlsvigen solgtes derpaa til Kæmner Ellefsen for 3000 Spd., af ham, efter en 36 Aars Forløb, til Trondhjems By for 15,000 Spd. Familien Meincke havde sit Gravsted i den saakaldte Gammelkirke, inde i Ruinernes nordvestre Hjørne, tilligemed Agent Lysholm og Frue med flere, men samtlige Liig bleve omkring 1840 nedgraven i Jorden og Gravstedet staar nu øde. Vi kommer såa til Hilmar Meinckes eneste Søn HEINRICH MEINCKE, fød 26. Juni 1746, gift 9. Decbr med Louise Wiide, død 16. April 1811, Datter af Kammerraad JustWiide, fød Sees 1772 at optages som Medlem af V. S. Ridder af Dannebrog og Nordstjernen. I 1774 indbetaler han 1000 Rdl. til Bykassen for «efter kgl. Reskr. at blive befriet for alle borgerlige og Byens Bestillinger samt slige personelle Onera som ham, efter Loven, kunde tilfalde, at forestaa og svare til» &c. Havde 5 Døttre, Abel Margrete, Catharina, Sara Maria, Stinken og Marta Maria og 2 Sønner: Hilmar og just Wiide. Om.vor Heinrik Meincke siger Smith (1786): H. M., en Tønde Guld Mand, en ægte Hollænder. Siger han et Ord, såa staar det, thi han kan udføre sine Tilsagn. At Menneskekjærligheden intet Tempel har i Holland, det ved min Ven, og følgelig slutter De let at denne Genius ikke er Mandens Afgud.» HILMAR MEINCKE 513 Henrik Meincke døde 15. Decbr. 1827, beboende nuværende Schreiners Gaard i Krambodgaden (Trondhjems Bryggeri, 1919). «Adresseavisen» omtaler den Afdøde som en Hæders Mand, der i Stilhed udøvede mangen Velgjerning mod de Fattige. Det hedder endvidere: «Hædersrnanden Henrik Meincke er ikke imere. Han var Trondhjems Handelsstands ædstle, den Mønster for Redelighed og Virksomhed. Han var enhver gavnlig Indretnings Støtte, den Trængendes redebonne Hjælper. Tidens Tand fortærer vel Alt, men hans Minde vil visligen med Tak og Agtelse længe længe blive erindret.» Der findes flere Opsatser til den Afdødes Priis, deriblandt fremtræder «Penia med sine Børn» (af Præst Bull frå Tingvold, hvis Velgjører han var). Og endelig kommer Adjunkt Maurly i «Tanker ved Meinckes Grav» i Vers. Den 1. Januar 1819 sees Henrik Meincke at udtræde af Firmaet «Meincke Sønner & Co.», og fortsættes nu af 'hans tvende Sønner Hilmar og Just samt som Assoicie Joh. Chr. Wildhagen. Henrik Meinckes indhegnede Gravsted findes paa Domkirkegaarden, tæt ved Kongsgaarden. I 1802 skjænker han det største af de subskriberende Bidrag 500 Rdl. til Provideringskommissionen i Anl. Misvexten i 1801 og HILMAR MEINCKE, sidstnævntes iførste Søn, fød 26. Juni 1776, gift 1807 med Anna Marie Thonning (død 1844). fndtræder som forannævnt i Kompagniskabet i Forening med Broderen (1819). Hilmar M. kjøbte af Propr. Bredahl den store Gaard Hlade for 20,000 Rdl. Hans Kone be,sad Gaarden i mange Aar efter Mandens Død, der indtraf 1830, og beholdt den saalænge hun levede. Efter hende solgt ved offentlig Auktion for 15,000 Spd. til Krigsraad Holtermann. Henrik Meinckes anden Søn er JUST MEINCKE, fød 5. Octbr. 1778, gift med en engelsk Dame, Glenorchy Sinclair. Han døde 26. Juni Konen døde 1861, 85 Aar gammel. 33

11 514 CANCELLIRAAD ERICH MUST Med 1829 Aars Udgang ophører Firmaet Meincke Sønner & Co. og indtages igjen af C. L. Schreiner. Og hermed indgaar et af Byens mest storartede Handelshuse, bekjendt for sin Rigdom og mange veldædige Handlinger og som under en stedsevarende Virksomhed havde været etableret her i henved et Aarhundrede. Faderen kj-øbte idesuden Gaarden Defle af Wiides Enke omkring 1776 og eiede den lige til sin Død Havde den kun som Avelsgaard. Derpaa,gik den over til Sønnen Just Meincke for Spd., idet han havde en særegen Interesse for Gaarden paa Grund af Familiefo,rholde. Han lagde Plan til Bebyggelse. Planeringer og Anlæg, der skal have kostet ham 30,000 Spd. Allerede i levende Live overlod han Gaarden til sin eneste Søn for 12,000 Spd. Der nævnes desuden en JUSTITSRAAD LORNS ANGELL MEINCKE, anden Søn af Hilmar Meincke frå 1771, optaget 1777 som Medlem af V. S. Var altsaa Broder til vor Henrik Meinoke, som døde Lorns Angell Meincke døde 1811 i Kjøbenhavn isom Etatsraad. findes som afdød i Juli BERENDS MEINCKE, CANCELLIRAAD ERICH MUST, Søn af Erich Must (død 1728 som Amtmand i Romsdalen), var fød paa Molde Gaard 172?, tog 1751 lat. jur. Examen med bedste Karakter. I 1757 ægtede han Henrik Meinckes efterladte Enke (død 1781) og blev med hende Fader til 2 Sønner, der begge døde, fik med hende de Midler som han senere vidste at -forøge. Indgik 1786 paanyt i Ægteskab med Marthe Plate Bernhoft, Datter af Sognepræst Bernhoft i Meldalen, Søster til Md. Lorentzen, Postmesterens Kone. Med denne sin anden Kone (d$d 1791) havde han Sønnen Ludvig. Uagtet Erich Must tidligt søgte om Embedsbesættelse, opnaadde han ingen, men levede som privat Mand af sin Formue, LUDVIG MUST 515 som han dels seiv havde arvet og dels som meddelt fik,med sin første Kone. Havde tillagt sig en betydelig Samling af Naturalier og kostbare Bøger, hvilke brændte tilligemed hans Hus i Trondhjem (O. A. Moe, nu E. Bratts Gaard (Kjøbmandsgaden No. 42, 1919) i den store Ildebrand 3. Decbr Krogh udtaler sig herom saaledes: «Denne Cancelliraad Must var en kuriøs Mand.Han havde en temmelig betydelig Naturalie-Samling efter de Tider og havde en målet Inskription ved Døren med de Ord: «Her er alt at beskue, men intet at tåge med sig.» Forøvrig fooede han om Sommeren paa sin Avlsgaard Leangen, hvor han ogsaa døde 1798.» Smith giver ham saadantf Lov: «Han er såa god en Mand, som Folk kan være, uden synderlig Forstand, der er ingen bedre Kirkepatron end ham, thi paa dem sparer han intet. Penge har han, og dem forstaar han rigtig at passe paa, som billigt er. Ved sin Virken skal han ingen Fortræd gjøre, men at han ved sine gode Gjerninger fortjente Himmelen, om han var katolsk, det tror jeg heller ikke. Cancellraad Must med Familie havde sit Gravsted i Domkirken, dens nordre Ende af Kirkens Skib (v. Kltiwer Pag. 23), men Liigene bleve senere borttagne og forflyttede i et muret Gravsted ved Værnes Kirke i Stjørdalen. LUDVIG MUST, Søn af forannævnte, fød 7. Juli 1786, beboede stadig Leangen, havde betydelig Formue, store Eiendomme i Størdalen med dens Kirker, i Singsaas og flere Steder. Gift 1807 med Anna Cathrine (Datter af Stiftamtmand Angell), fød 1. Juli 1790, død Ægteskabet børnløst. I 1853 solgte Enken ved Auktion til Røraas Værk det Jordegods, hun eiede i Singsaas, og da det ikke lod sig gjøre at hendes Leilændinger blev Kjøbere deraf, søgte hun paa anden Maade at glæde disse. Først eftergav hun dem det sidste Aars Afgift, mere end 500 Spd., og riernæst udsatte hun en Kapital af 2500 Spd., hvoraf dog 1578 Spd. efter Leilændingernes Ønske blev uddelt til dem i 1854 ved hendes Afsked, medens Resten blev bestemt at skulle danne det paa ovenanførte Sted omtalte Legat. 33*

12 516 MAJOR von MICHAELSEN af ARTILLERIET Enkens efterladte betydelige Formue overgik derpaa til hendes nærmeste Slægtning, Broderen, Forstander Lorns Angell, samt 2 Broderdøttre og en Bnodersøn. MAJOR von MICHAELSEN AF ARTILLERIET, sees efter Sognepræst Thautows Dagbøger at have levet her fra Begyndelsen af dette og noget før ind i det forrige Aarhundrede. Var en anseet Mand og 1800 optaget som Medlem af V. S., da under Titel af Capitain. Men besynderlig nok hensættes han samme Aar til Munkholmen, «hvor han skal udholde 3 Maaneders Arrest i 3die Grad.» MYLENPHORT. Af dette Navn gjenfindes flere, fornemmelig Officerer, uden at jeg har kunnet finde nogen nærmere Oplysninger om den, som det lader, talrige Familie. Saaledes nævnes en. OBERSTLIEUTENANT MYLENPHORT i 1711, senere Generalmajor, døde 1737 og har eget Gravsted i Domkirken, til venstre i Indgangen, hvor man seer en med forgyldte Vaaben &c. anbragt Dør. Hans ienke døde 1789, 76 Aar gammel. Sammesteds hviler en gift 1782, død Endvidere nævnes CAPITAIN C. MYLENPHORT, OBERSTLIEUTENANT MYLENPHORT, død Desuden en hel Hoben Fruer og Børa af dette Navn. Endelig en CAPITAIN FREDRIK MYLENPHORT fra 1738 til 1755, i hvilket Tidsrum han har 11 Børa til Daaben. GENERALKR1GSKOMMISSAIR HANS MONRAD 517 GENERALKRIGSKOMMISSAIR HANS MONRAD levede her i en længere Aarrække, gift 1777 og døde Konen døde Hans Baare fandtes endnu i 1866 i Domkirkens Liigkjelder, da den paa denne Tid nedsattes i Jorden. KAMMERRAAD, STIFTAMTSKRIVER HANS MOE, fød Var ansat som Stiftamtskriver fra 17Q6(?) (Grams Formand), død Har eget Gravsted ved Siden af Henrik Meincke. Sees i 1798 i Forening med Moltke og Kuudtzon at have været Medlem af Direktionen for den her oprettede Filialafdeling af den saakaldte dansk-norske Species Bank med Fond af 200,000 Rdl. -Species. Gjenfindes i 1802 som Bidragsydende til de nødlidende i Misvextaarene 1801 og Gift 1803 med Susanna Mailing. Har 4 Børn til Daaben I Moes Tid skede Indbrud paa hans Kontor af en Tyv som havde falske Nøgl-er til hans Værelse og Pult og blev derved bestjaalen, for hvor meget, sees ikke Medlem af V. S. «Han var sin Gud, sin Konge tro, Hans Liv var Daad, hans Død er Ro.» ithaarup. Af en Velynder indført med flere Digt i Bladene til den Afdødes Priis. ABRAHAM DREJER MOSLING, fød 1733, reiste i sit Ilte Aar uden Forældrenes Vidende tilsøs og var fraværende i en længere Tid, indtil han gjenfindes i Bladene som Skibsfører. Kopuleret 1752 med Boletha Margrete Høe (død 1776). Senere etablerede han sig som Handelsmand og fornemmelig som Tobaksfabrikant, boende i Hartmanns nuværende Gaard (Olaf Trygvessøns Gade 39). Efter Sagnet fortælles at Mosling, lor at vinde mere Afsætning paa sin Røgetobak, lagde hollandske Wignetter inde i Paketerne. Dette opdagedes snart af Hollænderne, der hiidsendte ny Tilførsel med Wignetter, hvorpaa læstes: «Nicht Abraham Lurendreiers Tobak». Men Mosling vidste Udvei og lod lægge accurat samme Avtryk i sin egen Tobak og såa var den naturligvis lige såa god som den hollandske.

13 518 ABRAHAM DREJER MOSLINQ Der foitælles endvidere, at han af Regjeringen, eller høist sandsynlig af General Krogh, overdrages det farlige Hværv, med en Sildskude at drage som Spion til Sverige med Løfte, efter tilendebragt Gjerning, at faa et Embede som Belønning. Ved Carlscrona forliste han (forøvrig med f rit Forsæt), agerede den ulykkelige og næsten fjantede.mand og levede tilsynekadende ved at etablere sig 1 som Fisker samt ved at spille Violin i simple Dandseselskaber, (men paa sine Fisketoure beskjæftigede han sig mere med at opmaale Havgrunden omkring Fæstningen samt ved at tåge Tegninger af denne med Omgivelser. Han blev dog mistænkt, og var nær ved at komme i Ulykke. Men Mosling anstillede sig endnu dummere end nogensinde før, kunde naturligvis hverken læse eller skrive, og slap lykkelig fra den overhængende Fare, medens han listeligen havde gjemt sine Optegnelser og Tegninger i det indre af sin Violin. Efter Tilbagekomsten og efter vel forrettet Ærende søgte han og fik det daværende ledige Toldinspektorat i Trondhjem. I Ai.søgningen derom indførte han de endnu vel bekjendte og forbiommede Ord: «Hvis du en Bonde plage vil, Såa tåg en Bondesøn dertil,» hvilket vilde sige såa meget, at da han selv i hele sin Tid har drevet Smuglerier, forstod han ogsaa godt at opdage samme. Abr. Dr. Mosling døde 31. Octbr Forøvrig have vi her i Byen 3 ubekjendte Personer af det Navn Mosling, saaledes: 1. Nicolai Mosling, kopuleret i November En Konsumptionsskriver Mosling, død En Chistian Mosling, dep. fra Trondhjems Skole Døde som Skibsprovst i Ostindien, formentilg en Onkel af næstpaafølgende. ABRAHAM DREJER MOSLING, eti Sønnesøn af førsinævnte af samme Navn, er fød 1. Mai 1785 i Børsen paa Gaarden Rosvold, som dengang eiedes af hans Forældre Barthoeld Andreas Mosling og Susanne «Margrethe, fød Matheson. Familien Mosling er indkommet her i Landet i det 17. Aarhundrede. En Familietradition siger i 1621 at den første af ABRAHAM DREJER MOSLING 519 Navnet ansattes som Læge ved Løkkens Kobberværk i Meldalen. Efter Tellefsens Udskrift af Domkirkens Ministerialbog (se Vid. Selsk, Man.) havde Regm. Feldtskjær Christian Mosling et Barn til Daaben En Søn af andet Ægteskab var Kjøbmand og senere Toldinspektør Abr. Dr. Mosling Fader til Barthold Andreas. Om Familien Matheson findes formentlig Oplysninger i B. Moes Personalhistorie. Den antages at nedstamme fra en af de faa Skotter der reddedes efter Slaget ved Kringen. Navnet,antages at ha været /Aathews, og han skal være bleven gift med Foged Lars Grams Datter. Abr. Dr. Mosling var Elev af Trondhjems Katedralskole indtil 1803, da han demitteredes til Kjøbenhavns Universitet, hvor han tog Artium med Laud, og senere anden Examen. Derpaa studerede han Theologi i et Par Aar og gjorde som Soldat i Studenterkorpset Tjeneste paa Kføbenhavns Volde under Bombardementet Om Høsten samme Aar tog han Officersexamen og ansattes derpaa i det «Norske Livregiment» med Anciennetet af 17. Mai Efter et Aars Tjeneste i Kjøbenhavns Garnison blev han 1809 forflyttet til Ørkedals Kompagni og tjente som Lieutenant der indtil I denne Tid var han flere Gange (2 eller 3) ko,mmanderet til Røraas, hvor han i 1814 væsentlig bidrog til at stille det Mytteri, der udbrød blandt Tropperne dersteds af Misnøie over den slette Proviantering. I 1812 indførte han Waccinationen i sin Hjembygd, hvor den tidligere var ukjendt. Han havde lært de simple Haandgreb derved under sit Ophol i Kjøbenhavn og havde ved Afreisen derfra forsynet sig med Wacciner. Saavidt vides var han ogsaa den første, der nordenfjelds indførte Potetdyrkning paa Friland, Planten havde hidtil kun været kjendt som Havevext. I 1818 var han Matrikuleringskommissair i Strinde og Selbo, da den nye Skyldsætning skulde indføres var han Stortingsmand for Søndre Trondhjems Amt, og deltog som saadan i det overordentlige Storting i I 1823 blev han Overtoldbetjent i Bergen, hvorfra han i samme Egenskab forflyttedes til Trondhjem 1831 og derfra 1848 til Levanger. Denne Mand var en af Trondhjems dygtigste og hæderligste Toldtraficianter, der, /idet han strengt opfyldte sine Pligter, men aldrig forfulgte det gamle Princip at gjøre Handelsstanden det såa broget som muligt, men meget mere allevegne søgte forsaa-

14 520 ABRAHAM DREJER MOSLINQ vidt det stod til ham, at udjevne og bilægge mangen Tvist, hvor Handelsstanden endog under aabenbare Forurettelser, ellers skulde og maatte ligge under for Tolddepartementets Kjendelser. Mosling til Expeditør til alskens heterogene.handelsartikler og alt gik raskt og greit, man var ligesom beroliget, man lod ham roligt selv skjælne imellem de mangeartede og til meget forskjellige Toldsatser ansatte Gjenstande, og det hele var gjort i en kort Stund, hvor der ellers medgik Timer. Mosling var, som rnan såa ofte sa, en «Greitraad» netop der hvor det gjaldt, og man gratulerede den Mand som var såa heldig at faa denne dygtige Toldofficiant til Expeditør af en Mængde Vareartikler som i de Tider var toldbare. Under hiine ulykkelige Forholde da man stik imod Lovens bydende dekreterede Told af svenske overland til Norge indførte, frigjorte Varer naar de senere sendtes søværts, optraadte Mosling ofte med rosværdig Iver for at forebygge Tvistigheder og aabenbare Forurettelser, for hvilke Handelsstanden oftere var udsat. Dette skal anenkjendes av enhver hvis Livsstilling medførte mangen Prøvelse under disse skammelige Forfølgelser og Forurettelser, og vist er det, at Trondhjems Handelsstand tab te meget i Moslings Forflyttelse fra Trondhjems Toldsted. Det var først i vor Tid forbeholdt at se hævet et System (Lov af 1. April 1866), der, urimeligt og unaturligt i sig selv, ikke nogensinde har stiftet eller kunde stifte den allerringeste Nytte, men har ikke frugtet til andet end at tilføie Handelsstanden alskens Forurettelser og gjøre den Livet såa surt som muligt. Nedskriveren, Medlem af en norsk-svensk Komitee i 1846 ang. Norges og Sveriges gjensidige Handel og Søfart, er i Besiddelse af mangfoldige Papirer og Dokumenter der tilfulde skulde bevise Sandheden af de her anførte Fakta. Blandt flere af denne Mands Sønner nævnes her S v,e n d Mosling, fød 12. Juni 1818, Student fra 1838, studerede Teknologi i længere Tid i Kjøbenhavn, har nu i en lang Aarrække indtaget en Post som Lærer paa Realskolen, for nogle Aar tilbage ogsaa ansat sorn Bibliothekar i V. S. Aftraadt. Er en begavet Mand med mangesidige Kundskaber. Var i en lang Aarrække «Adresseavisen»>s Redaktør, hvorfra han fratraadte Døde i Trondhjem 22. Octbr KJØBMAND ASMUS JACOBSEN MØLLER 521 Abr. Dr. Mosling døde i Marts 1875, altsaa 90 Aar gammel. Blandt hans Døttre nævnes her den ældste, Lina, gift med Ludvig Berg. Den næstældste var Fredrikke, gift med Præst Motzfeldt. Han døde 19. Mai CAPITAIN FREDERIK CHRISTIAN von HAGENDORN MATHESON MOSLING er født 12. Decbr. 1792, boede i lang Tid hos sine Forældre, Propr. Mosling paa Rosvold i Børsen, var meget fmseet og valgt til Stortingsmand.for Søndre Trondhjems Amt, foxuden stadig at være overført kommunale Hværv. Senere da Rosvold elter Wessels Død i 1835 blev kjøbt af Staten og udlagt til Præstegaard, flyttede han til Trondhjem, hvor han døde 22. Novbr. 1839, 47 Aar gammel. KJØBMAND ASMUS JACOBSEN MØLLER, en gammel Gjenganger med Paryk og Pudder fra det forrige Aarhundrede, fød 1751, død 1837 (20. Novbr.), 86 Aar gammel. Gift 1782 med Maren Hansen. Efter Hans Nissens Testamente af 1787 legeres hans heie Bogsamlin, Globuser og Karter til Asmus Møller, og efter dennes Død at overgaa til Sønnen. Efter samme Testamente er Asmus Møller bestemt som den der skulde ordne Boets hele FSrmue mod af Boet ai nyde 50 Rdl. samt 100 Rdl. aarlig som Legatets Forstander. Men senere, 1795, hedder det: «Da bemeldte Asmus Møller har såa meget at tåge vare paa, at dette Forstanderskab af ham ei kan blive forrettet, såa det klarerer sig herved i denne min 2. Codici! at han derfor skal være fritaget og aldeles ei dermed bebyrdes, ei heller at være tilstede ved Boets Registrering», og udnævner i hans Sted Kjøbmand Carstensen. Uden Tvivl maa der være indtraadt en eller anden Tvist imellem Testator og Møller indbyrdes, siden han med stenke Ord entlediger ham fra hiint Hværv som Exekutor og Forstander. Men ogsaa Carstensen entlediges efter 5. Codicil 1807, hvorefter Forstanderskabet overføres til Testators Brodersøn, Hans Nissen jr.

15 522 OVERLÆRER CHRISTIAN ASMUS MØLLER OVERLÆRER CHRISTIAN ASMUS MØLLER, Søn af forannævnte, fød 1785, dep. fra Trondhjems Skole 1801, Student 1807, ansattes Aaret 1810 som Adjunkt ved samme Skole, udnævnt til Overlærer 1816 med Gage aarlig 600 Spd Medlem af V. S., dets Sekretær. Forblev ugift, deltog ligesom selvskreven i Byens Selskaber, hvor han ofte maatte være Skive for Folks Vittigheder. Døde KJØBMÅND JOHN MOSES opholdt sig omkring 1830 nogen Tid i Trondhjem, men var egentlig Traffikerende i Christiansund, hvorfra han valgtes i 1814 til Rigsdagsmand paa Eidsvold, hvor han, mærkelig nok, holdt sig til det saakaldte Svenskeparti og sluttede sig til: Wedel, Løvenskiold, Jac. Aal, Grøgaard, Mørk, Sorenskr. Bryn, Foged Erikstrup og Blom. Senere, endnu i 1845, boede Moses i London, hvor han nedsatte sig i nogle Aar og hvor han formentlig ogsaa døde. En Slægtning af denne SAMUEL MOSES, Cand. Theol, omkring 1830, en Broder af H. P. Jensséns Enke, Benedikte, ansattes her som Lærer, senere Klokker (1840) i Domkirken, død Gift med Anna Matsine Schmidt, død 1876, 591/2 Aar gammel. (1838 Medlem af Harmonien). En Søn af førstnævnte med samme Navn, JOHN MOSES, fød 1813, Cand. Theol. 1840, flyttet til Hvideseid, hvor han tillige er Inspektør for Seminarist. Død Blev i 1858 Præst i Christiansands Stift, 1863 Provst i Jæderen. MAJOR JOHAN MICHAEL von MELDAHL levede her i det forrige Aarhundrede og nævnes 1776 som Capitain, idet -en Amtmand Hammer anmoder V. S. Præses om at bevirke Capitainen en Paaskjønnelse i Anl. hans Beskrivelse over de GENERALMAJOR JOHAN von MANGELSEN 523 i Nordmøres Fogderi og Stangvigs Præstegjæld «i dette og forrige Aar skede ulykkelige Hændelser af de sig der opholdende mange Bjørner.» Navnlig anmoder Amtmanden om Belønning for Bjørneskyttere <&c., men Selskabet «kan ikke fravige den forelagte og antagne Plan.» I 1797 har han Titel af Major og i 1798 som Oberstlieutenant ved 2. Trondhjemske Inf. Regiment. I 1797 sees han at være Fange paa Munkholmen, men beskrives som en i alle Henseender høiagtet Mand. Dette synes ogsaa at fremgaa deraf, at «en Del af Publikum ved M. C. Pettersen sender ham 500 Rdl. til Bestridelse af Omkostningerne ved hans Proces. Han døde Aaret derpaa, i Septbr. 1798, 63V 2 Aar gammel. GENERALMAJOR JOHAN von MANGELSEN, fød 1693, Søn af Oberst von Mangelsen i Smaalenene. Nævnes 1763 som Generallieutenant og Excellence, Chef for det 2. Trondhjemske Inf. Regiment Boede i Just. Rolls Gaard ved Domkirken, hvor den tekniske Mellemskole nu staar. Ridder af Dannebrog 1752 med Symbol: I Raad og Daad trofast og redelig. Nævnes 1755 som Interessent i det nylig forud opre>ttede Sukkerraffinaderi i Trondhjem med 10 Aktier Oberst. Gift med Thomas Angells Søster Catharina Bygball og legeredes af denne i sit berømte Testamente 10,000 Rdl. Eiede 18 Parter i Røraas Koblaerværk, der gik i Arv til hans Decendenter, den Wedel Jarlsbersge og Bjelkeske Familie. Forflyttede senefe som kommanderende General til Christiania, hvor han boede i egen Gaard skraas overfor Tugthuset. Deraf det Navn «Mangels-Gaarden». Er meget omtalt i Aases og Kroghs Beskrivelse over Røraas. Døde 24. Februar 1769 i Christiania. PETER SOPHUS MARIUS ELIAS BEICHMANN er fød 1820, Offioer 1840, i længere Tid i Trondhjemske Brigade, forflyttede 1874 som Oberstl. og Pladsmajor ved Akershus til Christiania (Ridder af O. O. og S. O.). Gift med Bernt Moes Datter Chef for den norske Garde i Stockholm. Blev General og Chef for 2den Brigade i 1888, tog Afsked i 1894 og døde paa Nordstrand 11. Novbr

16 S24 KJØBMAND BERNT MOE JOHN MAURLY 525 KJØBMAND BERNT MOE, fød 1787, kom her i Kompagniskab i Aaret 1816 med Jac. J. Carstens og en Gørrisen, men Kompagniet opløstes i 1819, hvoretter Moe etablerede egen Forretning i den endnu vel bekjendte Gaard i Strandgaden, hvor ogsaa Kompagniskabet havde sit Sæde (Olaf Trygvessøns Gade No. 28, 1919). Moe arbeidede sig op, søgt som Manufakturhandler. Gift 1817 med en Jfr. Maren Margrete Schanke, død I 1840 maatte han friste den store Sorg at miste sin eneste Søn L o r e n t s (fød 1818) ved et Forlis med en Jægtskipper Andresen paa Reise til Levanger Mairked. Faderen reiste dit samtidig overland og modtog sin Søn som Liig. Snart efter, i Aaret 1841, misitede han ved Ildebranden den 24. April, som nærmest udsat mod Ildens Opkomst (Ilden opkom i Maler Dybwads nuværende Gaard i Jomfrugaden), en stor Deel af sin Formue. Døde 15. August Ægteparret nedlagt paa Frue Kirkes gamle Klrlcegaard. Har 3 Døttre, den ældste gift med Oberstlieutenant B e i c h m a n n, fød 1820, Officer Se oven ang. Beichmann. KJØBMÅND CHRISTIAN MACHHOLM, fød 1780, etablerede sig her allerede i Begyndelsen af dette Aarhundrede, gift med Sorenskriver Møinichens ældste Datter, Hermana, og beboede nuværende O. A. Aunes Gaard i Strandgaden (Olaf Trygvessøns Gade No. 6). Her drev han Vinhandel, den betydeligste i Byen paa de Tider, lige ind i 1834, da han døde. Enken beholdt dog -en Del Formue, solgte hele Vinbeholdningen til N. C. Sandberg og forlod Landet, til en Brødremenighed i Slesvig, hvor han døde omkring JOHN MAURLY. I Aaret 1806 ankom hertil, næsten i Laser, en middelaldrende Mand som Matros og angav sig at være fød i Octbr i svensk Nordland og gav sig det rimeligvis pataagne Navn John Maurly. Af hvilke Grunde han forlod sit Fædreiahd, hvortil han aldrig mere vendte tilbage, er aldrig senere bleven oplyst. Vist er det, at han, endnu i flere Aar efter Ankomsten hertil, fristede en kummerlig TMværelse ved simpelt Dagarbeide. En Dag i Slutningen af Aaret 1809 var han, rimeligvis under sørgerlige Betragtninger, beskjæftiget med at feie Gaden udenfor sin Husbonds Hus, og blev da opmærksom paa tvende Disciple af Latinskolen, der ikke kunde komme til Rette angaaende en latinsk Stiil eller Oversættelse. Her var det at Maurly glemte sin Rolle og endte snart Striiden ved at berigtige Stiilen og oplyse det fornødne. De tvende Disciple blev ikke lidet forundrede over at finde en saadan Hjælp hos en Gadefeier og anmeldte det hele for Rektoren, hvorefter suart fulgte flere Oplysninger, der gav Anledning til, at Maurly snart derpaa blev ansat som Sproglærer ved den herværende Realskole, og den 6. Novbr ansat som Adjunkt ved Trondhjems Latinskole, ligesom han ogsaa var Lærer ved det hersteds etablerede militaire Institut indtil det ophævedes. Den saaledes frå Gadefeier til en kongelig Embedsmand forvandlede Maunly, indesad med sit Embede lige til sin Død, der indtraf den 22. Mai 1827, 57.Aar gammel. Enken, en Jfr. Georgine Hjort Petersen, døde i 1830, 47 Aar gammel. Udgav: Kort Veiledning til at læse Bøger med Fordel uden Hjælp af Lærere (1820). Maurly var ikke uden Anseelse for sin Lærdom, men forøvrigt en Sænling, neppe iskikket til at indgyde Respekt inden Skolens Omraade. Det Sagn at denne Maurly skulde være en Grev Mørner frå 1793, indviklet i Sagen ang. Gustav den 3.s Mord, forholder sig neppe rigtig. Historien om denne Episode af den svenske, Historie optager neppe Navnet Mørner. I «Adresseavisen» 1814 beklager Maurly sig over at en Politibetjent Haarsager borttog i et af hans Værelser en Øxe, som han offentlig fordrer tilbage som hans lovmæssige Eiendom, «dersom ikke Politibetjeningen og Underrettene i Trondhjem have erholdt Rettighed til at stjæle og forholde Folks Eiendele.» Politimester Blom giver Maurly en drøi Irettesæ-ttelse: «Dersom Svensken John Maurlys udmærkede Avertissement havde medført Sandhed, kunde jeg ei forsvare at lade Haarsager vedblive i sin Post. Men dennelndrykkelse er i hele sit Omfang et Æreskjænderi af en Mand, der i de senere Aar har fundet sig vel tjent med at æde norsk Brød.»

17 526 ASSESSOR JØRGEN MANDIX Sagen sees at have været behandlet ved Stiftsoverretten, hvor Maurly paa Grund af Udeblivelse er lagt i Faldmaalsbøder. Ogsaa den bekjendte Boyesen er ude med en drøi Qpsats til Maurly og erindrer om «hiin pjaltede og nøgne Dreng, som kom hertil over Grændsen <&c.». Maurly svarer: «Ikke som svenske eller falsk Mand, men som kongelig bestaltet dansk og norsk Embedsmand, med Vedkommendes Indfødsret, nu i snart fuldendte 20 Aar, har jeg sværget Staten oprigtig Troskab, har jeg ydet den alt i min Magt» &c. &c. Ai denne Opsats synes det at fremgaa, at Maurly allerede i Aaret 1794 er ankommen hertil, saaledes at de i Forfatterlexikon opgivne Dato neppe kunne være rigtige. Maurly efterlod sig tvende Døttre: 1. Johanne Christiana Marie, fød 1818, var en Tidlang Lærerinde paa Realskolen. 2. Emilie Caroline Albertine, fød 1820, gift med en Skipper Bernt Vold, død Denne Datter havde en Søn, John Maurly Vold, født 1850, Cand. Theol. 1873, Student 1868, Professor i Filosofi. Døde ved Modum Bad 1. Juli ASSESSOR JØRGEN MANDIX, fød i Kjøbenhavn 1759, jur. Cand. 1782, blev samme Aar Cancellisekretair, senere Cancellist Borgermester og Byfoged i Slagelse, 1805 anden Assessor i Trondhjems Stiftsoverret, 1811 Medlem af V. S. Fungrede 1814 som const Stiftamtmand i Trondhjem, men forflyttedes samme Aar til Christiania som Assessor i Norges Høiesteret og i 1831 som Justitiarius sammesteds. Tog Afsked 1835 og døde ugift samme Aar. Ridder, udgivet en Del Skrifter (v. For. Lex.). Sees at have været Medlem i Bestyrelsen af det i Aaret 1809 af Biskop Bugge oprettede «Velgjørende Selskab», der igjen ophørte KJØBMAND W. G. MEISTERLIN, fød 1789, indvandrede her til i Begyndelsen af dette Aarhundrede og etablerede sig som Handelsmand i Hjørnegaarden lige overfor Hartmann. Gift i Januar 1810 med Maren Maria «Gadebusch, fød Han døde i sit 29. Aar, 1818, Havde en Søn D i ti e v GABRIEL PETER MEISTERLIN 527 l.a d e b u s c h M e i s t e r l i n, fød 1810, blev Theol. Cand. 1838, fhvar i lang Tid Lærer ved en privat Skole og endelig Sognepræst m ~k Nordland og siden til Øvrebø, tog sin Afsked Pension 2000 Kroner. : GABRIEL PETER MEISTERLIN, ff fød 1799, giftede Enken efter førstnævnte (1822) og fortsatte Mali nufakturhandelen i samme Gaard indtil 1841, da Gaarden ned- I brændte, hvoretter han solgte Tomten til B. Stabell og kjøbte l derpaa en anden Tomt ved Brarøren (Nordenfjeldske Dampskibsselskabs nuværende Gaard, 1919) efter Hans Wensell, hvis Gaard nedbrændte samme Gang. Her opførte han en ny Gaard i større Stiil og etablerede Handel i Korn og Kolonial-Forretninger. Var en Tid Ritmester for Borgergarden, deltog i forskjellige kommunale Hværv. Døde 16. August Konen døde 20. April Handelen fortsættes under samme Firma G. P. Meisterlin af hans 2 Sønner Carl, fød 1831, og Wilhelm, fød 2. Februar NICOLAI PETER MØLLER, bekjendt under Navnet «Molde-Møller», erindres fra 1821 som en gammel Mand, der som Handelsmand paa Molde formentlig havde lidt Skibbrud og ankom noget før denne Tid til Trondhjem som Assistent hos Kommissionair Boyesen. I 1821 (No. 52 & 65) fører han nogle høist løierlige Opsatser som den der agter at etablere en Privat-Skole &c., men optræder pludselig som Kommissionair, hvorved der opstaar en lorfærdelig Feide mellem Møller og Boyesen, da sidstnævnte paastaar at være eneberettiget til dette Slags Erhværv. Denne mærkelige Feide gjenfindes, til stor Moro for Publikum dengang i «Adresseavisen» 1825 No. 70 og 71 og 1826 No. 58. Møller døde GULDSMED KNUD SØRENSEN MØLLER, fød 21. April 1776, Søn af Guldsmed Engelbrecht Knudsen Møller, er et bekjendt Navn som en af vore ældste og mest agtede Haandværkere, medtaget i mange kommunale Hverv, fast hver Gang

18 528 BILLEDHUGGER MICHELSEN Valgmand ved Stortingsvalgene. Gift 1812 med Hermekken Eline Møllerop (død 16. Mai 1860, 70 Aar gammel). Var stadig Medlem af Byens «12 Mænd). Boede i «Graven». Ved nedsendelsen af en Deputation 1839 til Carl Johan som dengang efter længere Tid opholdt sig i Christiania, blev han udnævnt til Deputeret tilligemed Just. Roll og Konsul Garmann. Døde 28. Mai En anden Veteran af dette Navn Møller, med Fornavn Christopher, var ogsaa Guldsmed, døde i en høi Alder BILLEDHUGGER MICHELSEN, fød paa Leinstranden af Bondeforældre Aar 1789, og garnisonerede 1810 i Trondhjem som Soldat. Ved at tilskjære nogle Træfigurer, vakte han Opmærksomheden for sig i den Grad, at hans Chef tilstod ham Permison og drog da (1815) til Stockholm og endelig til Rom, hvor han under Thorvaldsen, udviklede det medfødte Talent som Billedhugger og tilvendte sig som saadant et ikke ubetydelig Navn. Efter 111. Nyh. Blad hidsættes: «Hans Forældre vare da døde og efterlod ham 400 Rdlr., nød en bedre Støtte hos den daværende Statsminister i Stockholm, Ped. Anker, der anbragte ham hos Billedhugger Gøthe og optagen som Elev ved det kong]. Akademi og fik 150 Rdl. af Statskassen i 4 Aar, og ved Kongl. Resl. af 1820 en aarlig Understøttelse af 400 Sp. til et 6 aarig Ophold hos Thorvaldsen i Rom, hvortil han fik fornyet Understøttelse, ialt med 3000 Sp. Da denne Understøttelse omsider ophørte, nedsatte han sig 1828 i Stockholm, hvor han i 1833 arbeidede de til Trondhjems Domkirke skjænkede Apostelbilleder, nedsatte sig senere (1843) i Christiania, hvor han fik adskillig Beskjæftigelse, blev 1855 Ridder af St. O. O., ligesom han allerede tidligere var Medlem av V. S. i Trondhjem og ligesaa i Stockholm. Han manglede imidlertid Soutiens og søgte og fik, som det synes, en aarlig Understøttelse af Statskassen.» I 1837 opholder han sig i Trondhjem for at opsætte det af Thorvaldsen til Domkirken Skjænkede Christusbillede. Og paa samme Tid opsætter han ligeledes sammesteds de af ham selv modellerede af Carl Johan til bemeldte Kirke skjænkede 12 Apostelbilleder. Døde i Christiania 20. Juni APOTHEKER CHRISTIAN FREDRIK MØLLEROP 529 APOTHEKER CHRISTIAN FREDRIK MØLLEROP, fød 6. Januar B kv Apotheker her formentlig i 1812, efter Ackermann, og boede i Munkegaden paa søndre Side af Stiftsgaarden. Gift 1820 med H. Høes Datter Fredrikke Wilhelmine, død i Christiania 1871, 76% Aar gammel, nedlagt ved siden af sin Mand i Gravsted paa Domkirkegaarden i Trondhjem. Han selv døde 1861 efterladende sig betydelig Formue. Apotheket forflyttedes 1835 i Gaard paa Torvet, forhen Hofagentinde Sommers Gaard (nuværende Svaneapotek, 1919). Apotheket solgtes samme Aar til R. Balsløv for 34,000 Spd. Møllerop havde en eneste Datter, Walborg, der i 40-Aarene opbyggede i stor Stiil Landstedet Gløshaugen, gift nemlig med en her garnisonerende Lieutnant Sissener, der efter faa Aars Forløb døde. Enken senere gift med en Adjunkt Stang søndenfjeldsk. Han døde Der nævnes i det Forrige Aarhundrede en MAJOR FREDRIK MØLLEROP, kopulert 1765 som Capitain og døde i Septbr OWE CHRISTIAN MATHESON, fød 1794, sees at være en Decendent efter de faa Skotter som overlevede Slaget ved Kringlen Var først Handelsbetjent hos Lorck & Sønner og etablerede sig imellem som Handelsmand paa Baklandet, hvor han fornemmelig drev Forretninger paa Nordland. Gift med en Datter af Forstander Iversen, Johanna Andrea, fød 1807, død 7. Decbr. 1880, med hende havde han 11 Børa. Han døde 18. November Af disse Børn skulle vi nævne: 1. Jacob Må the son, fød 1827, død 10. Marts 1897, først gift med Bernhardine Engelsen, anden Gang (1867) med Augusta Bødtker. 2. Johan Christian M a t h e s o n, fød 1829, død 25. April 1902, gift 1857 med Thora Oppegaard. 3. V a l d e m a r M a t h e s o n, fød 1844, død 18. Januar 1912, gift 1870 med Caroline Schmidt. Disse 3 er det som driver 34

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

464 JENS NICOLAY JENSSEN HANS PETER JENSSEN 465

464 JENS NICOLAY JENSSEN HANS PETER JENSSEN 465 464 JENS NICOLAY JENSSEN har jeg før såa dybt følt mit Hjerte gjennemstrømmet af Tilfredshed med og Glæde over mit Kald, som under mit Kald, for at splitte den Sky af Fordom og Lidenskab, der har lagt

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

J lé)ait>er, Emilie, død Juni 1881, 38 Aar gammel. Senere General- IlSltnajoT i Christiansand.

J lé)ait>er, Emilie, død Juni 1881, 38 Aar gammel. Senere General- IlSltnajoT i Christiansand. 686 JOHAN JØRGEN SELMER JOHAN JØRGEN SELMER, fød 1815, Cand. juris 1839, var i længera Tid Sagfører, forflyttedte såa til Trondhjem i samme Egenskab, og i 1863 ei han Assessor i Trondhjems Stiftsoverret.

Læs mere

CONRAD NICILAI SCHWACH CONRAD NICILAI SCHWACH 589

CONRAD NICILAI SCHWACH CONRAD NICILAI SCHWACH 589 588 CONRAD NICILAI SCHWACH CONRAD NICILAI SCHWACH 589 CONRAD NICILAI SCHWACH, en Sønnesøn af en fra Stettin i Aaret 1763 til Christiania ankommen Bogtrykkersvend, Samuei Conrad Schwach, der udgav den første

Læs mere

JACOB SCHAVLAND GRAM 437 436 DAVID ANDREAS GRAM

JACOB SCHAVLAND GRAM 437 436 DAVID ANDREAS GRAM 436 DAVID ANDREAS GRAM for Sardinien og for begge Sicilier til 1861. Denne Høe var en habil, retskaffen Mand, i en yngre Alder høist anbetroet i alle Retninger inden Kommunen, engang ogsaa, 1848, som Stortingsmand

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Carl Anton Noe, foto i privateje Carl Anton Noe 1841-1931 I

Carl Anton Noe, foto i privateje Carl Anton Noe 1841-1931 I 1841-06-16 Noe, Carl Anton Fra Maarssø, Vibeke: Udlærte guldsmede og sølvsmede. 2014. Slægten Carl Anton Noe, bror til Tolvtine Agathe Caroline Noe (1836-1901) blev født i Gjellerup, Ringkøbing amt, som

Læs mere

Afhøring Hanne Marie Christine Nielsen der er mistænkt for at føre et løsagtigt Levnet (Generalieblad 4954)

Afhøring Hanne Marie Christine Nielsen der er mistænkt for at føre et løsagtigt Levnet (Generalieblad 4954) Politiets procedure i København, når en kvinde mistænkes for at leve af at prostituere sig. Københavns Politi Hovedstationens 3die Afdeling d. 29. Juli 1898 En Advarsel af Frederiksberg Politi Oktober

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kommentar til kilde 1: Forude ventede et kæmpe-lobbyarbejde fra mange sider. Nogle ønskede en bane, der fulgte højderyggen med sidebaner til købstæderne. Andre ønskede

Læs mere

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag 1873-11 a Byraadet i Frederikshavn Da det af medfølgende Politiforhør fremgaar, at Jørgen Jensen har havt fast Ophold i Frederikshavn fra 1 ste November 1848til 1 ste November 1856 og siden den Tid ikke

Læs mere

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet 25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Johan Mathias, Peter Cornelius Ole Midelfart 4. Johan Christoffer 5. Alert Henrik 6. Peter Andreas

Johan Mathias, Peter Cornelius Ole Midelfart 4. Johan Christoffer 5. Alert Henrik 6. Peter Andreas 406 ALERT HENRIK BRANDT ALERT HENRIK BRANDT var i forrige Aarhundrede Trafikkerende her Byen (levede endnu 1799, var da Medlem af den Borgerlige Klub). Gift med en Jomfru Hammer, den samme som Colban giver

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

1873-17. Hasle og Freersløv Sogneraad Den 22. Juni 1873

1873-17. Hasle og Freersløv Sogneraad Den 22. Juni 1873 1873-17 Hasle og Freersløv Sogneraad Den 22. Juni 1873 Efterat have modtaget den med det ærede Udvalgs behagelige Skrivelse af 17de April d.a. fulgte Farsøes Udskrift undlader man ikke herved at anerkjende

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

-4- Hvorefter igien blev fremkaldet, som tilstædekommet under Afhørelsen af den demitterede Johan Olsen, Grundvog, nemlig:

-4- Hvorefter igien blev fremkaldet, som tilstædekommet under Afhørelsen af den demitterede Johan Olsen, Grundvog, nemlig: A ar 1811, Mandagen den 20de Maji, ved Sommertingets Fremholdelse for Giisunds Tinglaug, blev af mig, i Overværelse af de 2de eedsorne Vitterligheds vidner, nemlig: John Johannessen, Wasjord, og Ole Diderichsen,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger Det er ingen beretning fra Sel, men noen dokumenter som gir innsyn i en situasjon som kunne oppstå for husmenn. Jo Hansson Urdalsliden Forklaring af Jo Hansson Urddalsliden. ( 95 Aar gammel ). Min fader

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Øernes Amts Skytteforenings kapskydning i Roskilde d.23/6-1911. Sådan begyndte det. (En fortælling om Roskilde Skytteforenings stiftelse)

Øernes Amts Skytteforenings kapskydning i Roskilde d.23/6-1911. Sådan begyndte det. (En fortælling om Roskilde Skytteforenings stiftelse) Øernes Amts Skytteforenings kapskydning i Roskilde d.23/6-1911. Sådan begyndte det (En fortælling om Roskilde Skytteforenings stiftelse) I Fædrelandet den 19. januar 1861 gav kaptajn v. Mønster en kort

Læs mere

Aar 1826 den 13. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig.

Aar 1826 den 13. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig. Aar 1826 den 1. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig. I Vedege 1 Aar 1826 den 28. December blev Skiftet efter afgangne Møller Niels

Læs mere

LORENTZ P. KLUVER. MflNUFflKTUR-FORRETNING

LORENTZ P. KLUVER. MflNUFflKTUR-FORRETNING LORENTZ P. KLUVER MflNUFflKTUR-FORRETNING l ORENTZ DIEDERIC KLUVEE, født paa Ytterøen 7. September 1862, tilhører en nrclen- fjeldsk Offlcersfamilie. Dens nrske Stamfader JOAN WILELM KLUWER km *^ hid til

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Olaf Liljekrans. første hovedversjon, TarkUiB NT344r. (rollehefte, Mænd og Kvinder m.fl.)

Olaf Liljekrans. første hovedversjon, TarkUiB NT344r. (rollehefte, Mænd og Kvinder m.fl.) Olaf Liljekrans 1856 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Bjørg Harvey, Helene Grønlien, Ellen Nessheim Wiger 1 1 1/4 Ark. Mænd, Kvinder og Spillemænd, (Slægtninge af

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

STAMTAVLE FAMILIEN SEBBELOV OVER SÆRTRYK AF ARKIV FOR GENEALOGI OG HERALDIK AARHUS BAUMGARTENS FORLAG

STAMTAVLE FAMILIEN SEBBELOV OVER SÆRTRYK AF ARKIV FOR GENEALOGI OG HERALDIK AARHUS BAUMGARTENS FORLAG FAMILIEN SEBBELOV STAMTAVLE OVER FAMILIEN SEBBELOV SÆRTRYK AF ARKIV FOR GENEALOGI OG HERALDIK TORKIL AARHUS BAUMGARTENS FORLAG 1911 Familien Sebbelov. Familien Sebbelov har taget Navn af Landsbyen Sebbelov

Læs mere

PERSONALHISTORIE. Mg- CONSUL CHR. THAULOW FOR TRONDHJEMS BY OG OMEGN I ET TIDSRUM AF CIRCA T/ 2 AARHUNDREDE AFSLUTTET OMKRING 1876

PERSONALHISTORIE. Mg- CONSUL CHR. THAULOW FOR TRONDHJEMS BY OG OMEGN I ET TIDSRUM AF CIRCA T/ 2 AARHUNDREDE AFSLUTTET OMKRING 1876 CONSUL CHR. THAULOW PERSONALHISTORIE FOR TRONDHJEMS BY OG OMEGN I ET TIDSRUM AF CIRCA T/ 2 AARHUNDREDE (OMFATTENDE CA. 1300 PERSONER) AFSLUTTET OMKRING 1876 SUPPLERET OG UDGIVET AF FORFATTERENS SØNNESØN

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

Et gravsted en myte og et testamente

Et gravsted en myte og et testamente Et gravsted en myte og et testamente Af Ketty Johansson Ketty Johansson Født 13. september 1942 i Torslev. Opvokset i Bonderup, nu bosat i Nørresundby. Cand.mag. i historie og engelsk fra Aalborg Universitet.

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b 15. oktober 1853 Wedell Heinen i Middelfart fol. 24a I Middelfart skal boe en Tømmerkarl ved Navn Jørgen Madsen, der er gift med en Broderdatter af den

Læs mere

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Himmelbjerget 20. August 1867 Min kjære Katrine! [sic] Min egen Tullebasse, tak for Dit Brev, har Du selv sagt til Joakim, hvad han skulde

Læs mere

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Niels Peder Hansen, 1850-1937

Niels Peder Hansen, 1850-1937 Niels Peder Hansen blev født den 30. september 1950 i Braabye, Vester Broby sogn. Blev døbt i kirken den 10. november 1850. Vester Broby kirke kilde Vester Broby sogn Baaret af Jomfrue Krossing Tj(enende)

Læs mere

Side 1 af 5 Gårdejer Rasmus Knudsens optegnelser (Høje, Lunde sogn) i afskrift v. Alfred Abrahamsen, Lunde. Originalen i privat eje? Aar 1670. Kørtes der med Slæde fra Nyborg til Korsør i 12 Uger. 1709

Læs mere

OBERSTLIEUTNANT PEDER JESPERSEN SELMER 349 348 OBERSTLIEUTNANT PEDER JESPERSEN SELMER

OBERSTLIEUTNANT PEDER JESPERSEN SELMER 349 348 OBERSTLIEUTNANT PEDER JESPERSEN SELMER 348 OBERSTLIEUTNANT PEDER JESPERSEN SELMER I Adresseavisens Aargang 1791, No. 29, sees Selmer at føre en øvet Pen i en Opsats mod M. C. Peterson, hvor denne Selmer temmelig sterkt og i logiske Sætninger'angriber

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Sjælstoftevej Nr. 25. Matr.9 a. (S-I) Billeder (S-I)

Sjælstoftevej Nr. 25. Matr.9 a. (S-I) Billeder (S-I) Mosegård Sjælstoftevej Nr. 25. Matr.9 a. (S-I) Billeder (S-I) 1765 Dom: 20 a` Trinitatis = Søndag den 20 Oktober MAREN døbt, Rasmus Johansens liden Datter af Sjælstofte, som blev båret til Dåben af Hans

Læs mere

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855] Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 3 Ark. Bengt Gautesøn, Herre til Solhoug, i «Gildet paa Solhoug.»

Læs mere

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Aar 1847 den 23. juli blev Øster Han skifteret holden på herredskontoret paa Skerpinggaard af kammerjunker herredsfoged Lillienskiold i overværelse

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

EILERT ROSENVINQE KAURIN 221 220 HANS NICOLAI RØNNE

EILERT ROSENVINQE KAURIN 221 220 HANS NICOLAI RØNNE 220 HANS NICOLAI RØNNE HANS NICOLAI RØNNE, Søn af Klokker Rønne i Fredericia, er fød 1769. Blev 1804 Sognepræst til Jørringfjord paa Søndmør, theol. Kand. 1795, resid. Kapellan til Rødø og 1808 Sogneprest

Læs mere

EGGERT STRUCK. Af dette Navn have vi 4 Personer, saaledes:

EGGERT STRUCK. Af dette Navn have vi 4 Personer, saaledes: 618 BAQER EQQERT CHR. STRUCK EGGERT STRUCK. Af dette Navn have vi 4 Personer, saaledes: 1. Bager Eggert Chr. Struck, fød 1713, død 1800, gift med Marta Rossing, fød 1723. Dennes søn var: 2. Eggert Struck,

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

CHRISTIAN FREDERIK 291 290 FREDERIK DEN SJETTE

CHRISTIAN FREDERIK 291 290 FREDERIK DEN SJETTE 290 FREDERIK DEN SJETTE Gange.kun et flygtigt Besøg, v naaede kun Christiania og Kongsberg. 5. Christian 5te var her som Kronprinds 1656 og 1661 og da ligeledes kun i Christiania. Derimod foretog han i

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Forfædre til Martin Lavrits Hansen

Forfædre til Martin Lavrits Hansen Forfædre til Martin Lavrits Hansen Generation nr. 1 1. Martin Lavrits Hansen, født 20 juni 1887 i Matr. 51a, Stettinstræde 4, Dragør. Han er søn af 2. Martin Nielsen og 3. Ane Cathrine Hansen. Mere om

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Præste- 1 Mandrup Peder Tuxen 42 gift København Sognepræst gård 2 L.A.A. Tuxen 33 København hans kone 1 3 A.P. Tuxen 11 ugift Tandslet barn 4 A.V.

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

KØBENHAVN HAGE & CLAUSENS FORLAG

KØBENHAVN HAGE & CLAUSENS FORLAG KØBENHAVN HAGE & CLAUSENS FORLAG 1917 llerede i 1840 1850 var Thomasine Gyllembourg-Ehrensvards Noveller enyndet Læsning i danske Familier. Det er snart hundrede Aar siden, og de fleste Prosaskribenter

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795

Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795 Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166 15 Marts 1795 Eodem Die blev Hans Christensens og Giertrud Jens Datters Sön i Giislef forhen hiemmedöbt 19 Febr. og kaldet Xsten (=Christen) i Kirken fremstillet, baaren

Læs mere

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet bokselskap.no 2012 Ragnhild Jølsen: Rikka Gan Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet fra: Samlede Skrifter. Aschehoug, Oslo,

Læs mere

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE.

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE. 1 Følgende står at læse på etiketten på heftets forside: DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE Ebbe og Dagmar HUN VAR JO STEDMOR TIL DE FIRE FØRSTE BØRN OG

Læs mere

Teestrup Kirkebog 1796-1814. Start [1]

Teestrup Kirkebog 1796-1814. Start [1] Start [1] Testrup Kirkebog. 1796-1814. Vielse kun for 1796-1813. Begravelse - 1814. [2] Thestrup Sogns Kirkebog hvor udi indføres Fødte Fol: 2 Døde 49 og Ægteviede Fol: 40 Fra Aar 1797 til 1813 inclus:

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere