Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011
|
|
- Daniel Johannsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 vfl.dk
2 Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden Udgivet: August 2011 Rapporten er et uddrag af den engelske rapport Greenhouse Gas Emission from the Danish Broiler Production estimated via LCA Methodology og er udarbejdet af: Inger Knude Rasmussen og Malene Jørgensen Videncentret for Landbrug Fjerkræ Agro Food Park 15, Skejby DK-8200 Aarhus N T F E vfl@vfl.dk Finansiering: Projektet er finansieret af Innovationsloven, Fjerkræafgiftsfonden og Fonden for Økologisk Landbrug.
3 Indhold Forord... 4 Kort opsummering af rapportens formål, metode og konklusion... 5 Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød... 6 Baggrund... 6 Formål og afgrænsning... 6 Resultater... 6 Vurdering og fortolkning af livscyklusanalysen Konklusion... 13
4 Forord Dette er et dansk resume af den engelske rapport Greenhouse Gas Emission from the Danish Broiler Production estimated via LCA Methodology. Det er ikke en fuldstændig oversættelse af den engelske rapport, men et sammendrag af resultater og konklusioner. Nummereringen af tabeller og figurer er fastholdt fra den engelske udgave af rapporten for at gøre det lettere at orientere sig mellem det danske resume og den engelske rapport. Rapporten er en del af første fase i det flerårige projekt Klimavenligt kød? Livscyklusanalyse og optimering af klimavenlig fjerkræproduktion. Det enestående ved undersøgelsen er, at hele processen fra produktion af rugeæg starter til kyllingen er slagtet og klar til at komme til forbrugeren er undersøgt. Så nu vides det hvordan de enkelte led i produktionen bidrager til klimabelastningen. Denne viden skal nu bruges i anden fase af projektet til at undersøge, hvordan den danske kylling kan blive endnu mere klimavenlig.
5 Kort opsummering af rapportens formål, metode og konklusion Formål Formålet med undersøgelsen var at kvantificere det globale opvarmningspotentiale (GWP) for kyllingekød produceret på danske gårde. Endvidere var formålet at identificere produkter / processer i produktionen, der bidrager meget til GWP. Den funktionelle enhed var 1 kg kylling defineret som slagtet vægt til konsum, det vil sige kød, knogler, lever, hjerte, nyrer, fødder og hals er inkluderet, mens fjer, hoved, blod og tarme ikke er inkluderet (slagtet vægt: gram). Denne undersøgelse omfatter GWP fra opdræt til rugeægsproduktion, rugeægsproduktion, rugeri, slagtekyllingeproduktion, slagtning og forarbejdning frem til produkterne er klar til at forlade slagteriet samt interne og eksterne transporter. Beregningen af GWP omfatter ikke bedsteforældredyr eller forløbet fra kødet forlader slagteriet på vej til forbrugerene. Metode Beregningen af GWP er foretaget ved anvendelse af en såkaldt livscyklus analyse (LCA). Der er indsamlet data fra opdræt til rugeægsproduktion, rugeæg, rugeri, slagtekyllingeproducenter og slagterier. De vigtigste biprodukter var gødning og slagteaffald (fjer, hoved, blod og indvolde), og derfor blev systemet udvidet til også at omfatte produktion af kunstgødning (ammoniumnitrat) og minkfoder (fiskemel og majs). GWP blev beregnet i overensstemmelse med the Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) 2007, ved hjælp af en tidshorisont på 100 år (IPCC, 2007). Udledning af drivhusgasser ved produktion af for eksempel bygninger, maskiner, veje, vedligeholdelse mv. er kun medtaget i de grundlæggende data fra eksisterende datakilder i databasen Ecoinvent (Ecoinvent, 2007). Infrastruktur på gårde og slagterier (såsom bygninger, maskiner mv.) er ikke medtaget i beregningerne. Resultater Den gennemsnitlige levende vægt på en kylling var gram og den tilsvarende slagtet vægt var gram plus 181 gram biprodukter (hjerte, lever, fødder, nakke), som også anvendes til konsum. Det vil sige, at slagtet vægt var gram. GWP af en slagtekylling pakket på slagteriet og klar til forsendelse blev beregnet til 3,85 kg CO 2 - ækvivalenter per slagtekylling; svarende til 2,31 kg CO 2 -ækvivalenter pr. kg slagtet kød ved en slagtet vægt på 1,670 kg. Bidragene til GWP af kyllingekød stammer fra: rugeægsproduktion, inkl. opdræt til rugeægsproduktion samt rugeri (13,5 %), slagtekyllingeproduktion (76,4 %) og slagtning og opskæring (10,1 %). På slagtekyllingebedrifterne var foder den største bidragsyder til GWP (91 %). Variationen mellem slagtekyllingebesætningerne var temmelig stor og lå mellem 2,31 til 3,30 kg CO 2 - ækvivalenter pr. produceret slagtekylling. Konklusioner Der er en stor variation i fodereffektiviteten mellem danske slagtekyllingeproducenter, som på trods af stort set samme niveau af foderkvalitet, understreger det, at der er et stort potentiale for reduktion af GWP her og nu ved at fokusere på intensiveret ledelse og daglige arbejdsrutiner for at forbedre vægt, tilvækst og fodereffektivitet. GWP af dansk kyllingekød er inden for det samme niveau som findes i andre LCA-studier. Herudover er der potentiale i at ændre en del af slagteriernes energikilde til noget mere klimavenligt som for eksempel vindenergi.
6 Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød Baggrund En Life Cycle Assessment (LCA), også kaldet livscyklus analyse, er vurderingen af den påvirkning et produkt eller en services har på miljøet, i løbet af sin levetid. Der fastsættes systemgrænser, fordi skæbnen for et givet produkt ikke altid er kendt, når produktet er solgt. En styrke ved LCA-metoden er, at processer i fremstillingen af et produkt, der har den højeste miljømæssige påvirkninger, kan identificeres. Dermed kan LCA hjælpe producenterne af et givent produkt til at reducere de miljømæssige konsekvenser, for eksempel ved at optimere på de mest energikrævende processer. En LCA kan indeholde en række miljøpåvirkningskategorier, for eksempel global opvarmning, forsuring, eutrofiering, arealanvendelse og fotokemisk smog. I denne rapport er kun det globale opvarmningspotentiale (GWP) beregnet. Rapporten er resultatet af beregningerne ved at anvende LCA-metoden og er første del af projektet Klimavenligt kød? Livscyklusanalyse og optimering af klimavenlig fjerkræproduktion. Resultaterne i rapporten vil blive anvendt i anden del af projektet, hvor det vil blive undersøgt, hvilke område der kan forbedres for at gøre kylling endnu mere klimavenlig. Formål og afgrænsning Fokus og data Den aktuelle analyse og rapport følger ISO retningslinjer (ISO, 2006). Formålet med undersøgelsen var at (1) kvantificere det globale opvarmningspotentiale (GWP) ved produktion af danske slagtekyllinger og (2) at identificere produkter / processer med et væsentligt bidrag til GWP ved dansk slagtekyllingeproduktion. Der blev indsamlet data i kæden: to opdrætsbesætninger af rugeægshøner, to rugeægsbesætninger, et rugeri, seks slagtekyllingeproducenter og to fjerkræslagterier. Data er indsamlet for produktionsåret 2009 og er indsamlet af Videncentret for Landbrug, Fjerkræ. Der er afgrænset fra at se på bedsteforældredyr samt det sidste led fra at kødet transporteres fra slagteriet og ud til forbrugerne. Beregningerne er foretaget af Agro- Tech A/S. Formålet med projektet er at få viden om GWP af den danske slagtekyllingeproduktion. Resultaterne skal ikke bruges som en sammenlignende påstand (ISO, 2006). Den engelske udgave af rapporten er kvalitetssikret af en ekstern LCA-ekspert og den fulde rapport kan findes her: Resultater I det følgende er inputs, såsom foder, el, transport osv. angivet pr. slagtekylling og ikke pr. kg kød. Data fra de to slagterier viste samme gennemsnitlige levende vægt, nemlig gram og en slagtet vægt på gram plus 181 gram biprodukter (hjerte, lever, fødder nakke), som også anvendes til konsum. Ethvert input kan konverteres til den funktionelle enhed (= 1 kg kyllingekød) ved at dividere med 1,670 kg. I nedenstående tabel 1, 2, 3 og 4, er opgørelsen for de indsamlede data beskrevet for rugeægproduktion, slagtekyllingeproduktion og slagterier.
7 Opdræt, rugeægsproduktion og rugeri Tabel 1 viser opgørelsen for produktion af én daggammel kylling. Opgørelsen er delt op i henhold til de råmaterialer, der benyttes til opdræt, rugeægsproduktion og rugeriet og enheden er gram pr. daggammel kylling. Variationen mellem de to opdræts- samt rugeægsproducenter var næsten ikke eksisterende, og de data, der præsenteres i tabel 1 er således et gennemsnit af de to opdræts- og rugeægsproducenter. Tabel 1. Opgørelse for produktion af én daggammel kylling baseret på indsamling af data fra to opdrætsbesætninger, to rugeægsproducenter og et rugeri. Enheden er "gram per daggammel kylling", medmindre andet er angivet. Transport af foder (kg km/kylling) Hvede Sojaskrå Havre 9 9 Majs 1 8 Palme olie Tilskudsfoder Opdræt Rugeægsproduktion Rugeri El (kwh/kylling) Olie (L/kylling) Rengøringsmidler Biprodukt til suppe 6 23 Biprodukt til ægpulver 7 3 Affald til DAKA Omfatter transport af foder fra foder selskab til producent (56 g * 30 km & 293 g * 30 km) 2 Små mængder af fiskemel og solsikke i fodret var konverteret til sojaskrå 3 Palmeolie blev antaget at være den marginale olie 4 Tilskudsfoderomfatter mineraler, vitaminer og aminosyrer 5 Omfatter forskellige midler, der anvendes til rengøring og desinfektion, men på grund af de ubetydelige mængder er GWP blev sat til nul 6 Når rugeægshønerne slagtes anvendes de i forskellige suppeprodukter til human ernæring. Grundet den meget lille mængde og manglende data fra suppeproduktionen er GWP for dette produkt sat til nul 7 Indeholder kasserede æg fra rugeægsproduktion som bearbejdes til æggepulver og anvendes til konsum. På grund af den lille mængde biprodukt og manglende data for æggepulver produktion, antages GWP for dette biprodukt at være nul 8 Omfatter døde fugle inden for produktion og æggeskaller
8 Slagtekyllingeproduktion Tabel 2 viser opgørelsen for produktion af én slagtekylling baseret på indsamling af data fra seks danske slagtekyllingeproducenter. Variationen er illustreret ved minimum og maksimum værdier. De gennemsnitlige værdier på foderforbrug er repræsentative for dansk slagtekyllingeproduktion i almindelighed, da værdierne er i overensstemmelse med andre undersøgelser om foderanvendelse i slagtekyllingeproduktionen. Der anvendes olie, gas, halm eller en kombination heraf til opvarmning. Tabel 2. Opgørelse for produktion af 1 slagtekylling baseret på indsamling af data fra 6 danske slagtekyllingeproducenter Gennemsnit Minimum Maximum Transport (kg km/daggammel kylling) Transport foder (kg km/kylling) Hvede (g/kylling) Soyaskrå (g/kylling) Majs (g/kylling) Raps (g/kylling) Palmeolie (g/kylling) Tilskudsfoder (g/kylling) El (kwh/kylling) Olie (L/ kylling) Diesel (L/ kylling) Gas (MJ/ kylling) Halm (kg/ kylling) Vand (L/ kylling) Indsatte kyllinger (antal indsat/ kylling) Rengøringsmidler (g/ kylling) Affald til DAKA (g/ kylling) Omfatter foder til døde og kasserede slagtekyllinger 2 Omfatter transport af daggamle kyllinger fra rugeri til producent (38g * 150 km) 3 Transport af foder fra foderselskab til producent (3,10 kg * 100km). Bemærk, at i gennemsnit 0,74 kg af hvede var hjemmeavlede, og derfor ikke medtaget til transport 4 Små mængder af fiskemel blev konverteret til sojaskrå 5 Palmeolie blev antaget at være den marginale olie 6 Indeholder tilskud af mineraler, vitaminer og aminosyrer 7 Det meste er anvendt til opvarmning og en lille mængde anvendes som strøelse
9 Variationen i produktionsresultater mellem de seks fjerkræbesætninger er vist i tabel 3. Der ses en forholdsvis stor variation, men det er i overensstemmelse med andre registreringer af foderforbrug. Tabel 3. Variation i produktionsresultater mellem de 6 seks slagtekyllingeproducenter. Gennemsnit Minimum Maximum Foder (kg/kylling) Levende vægt (g/ kylling) Foderudnyttelse (kg foder/kg kylling) "kg kylling" svarer til kg "levende vægt" Fjerkræslagteri Energiforsyningen for de to slagterier er forskellig (se tabel 4). På det ene slagteri anvendes gas, fjernvarme og elektricitet, mens det andet slagteri producerer elektricitet ved afbrænding af gas. Overskudsvarmen herfra sælges til fjernvarmeanlæg. Tabel 4. Opgørelse for slagterierne A og B. A B Transport af kyllinger (kg km/kylling) El købt (kwh/ kylling) El solgt (kwh/kylling) Gas (MJ/ Kylling) Fjernvarme købt (kwh/ Kylling) Fjernvarme solgt (kwh/ Kylling) Papemballage (g/ Kylling) Plastik (g/ Kylling) Folie (g/ Kylling) O2 (ml/ Kylling) CO 2 (g/ Kylling) Rengøringsmidler (g/ Kylling) COD (mg/ Kylling) Biprodukt (g/ Kylling) Slagteriaffald (g/kylling) Gennemsnit for alle slagtekyllingeproducenter til begge slagterier (A: 2,127 kg * 170 km; B: 2,127 kg * 151 km) 2 Baseret primært på oplysninger fra det ene slagterier, og derfor ingen forskel mellem slagterierne 3 COD = kemisk iltforbrug til spildevandsbehandling
10 4 Disse "biprodukter" omfatter hjerte, lever, fødder og hals, der anvendes til konsum 5 Slagteriaffald omfatter fjer, hoved, blod og indvolde, som forarbejdes til minkfoder Vurdering og fortolkning af livscyklusanalysen Fordeling af bidragsydere til Global Warming Potential (GWP). GWP for en slagtekylling pakket på slagteriet og klar til forsendelse blev anslået til 3,85 kg CO 2 -ækvivalenter per slagtekylling svarende til 2,31 kg CO 2 -ækvivalenter per kg slagtet vægt beregnet ved hjælp af slagtevægt på 1,670 kg. De forskellige bidragsydere til GWP er vist i tabel 9. Omkring 76 % af GWP stammer fra selve slagtekyllingeproduktionen, mens ca. 13 % af GWP stammer fra produktionen af daggamle kyllinger (omfatter opdræt, forældredyr/rugeægsproduktion og rugeri) og de sidste ca. 11 % stammer fra processen med slagtning. Gødning som biprodukt får GWP til at stige med 0,06 kg CO 2 -ækvivalenter pr. kg slagtet vægt, mens biproduktet slagteriaffald (som benyttes til minkfoder) får GWP til at falde med 0,09 kg CO 2 -ækvivalenter pr. kg slagtet vægt. Det kan diskuteres, om det er rimeligt at placere hele godtgørelsen af biproduktet ved slagteriet eller om det burde have været ligeligt fordelt mellem de tre led. Tabel 9. Bidrag til det globale opvarmningspotentiale (GWP), når der produceres en dansk slagtekylling kg CO 2 eq % af GWP Produktion af daggammel kylling Slagtekyllingeproduktion inkl. gødning Slagteri I alt Omfatter opdræt, rugeægsproduktion og udrugning 2 Omfatter slagtekyllinger og gødning, som bidrager med 0,06 kg CO 2 -ækvivalenter/slagtekylling, uden gødning vil GWP fra slagtekyllingeproduktionen i sig selv ville være 2,88 kg CO 2 ækvivalenter/slagtekylling 3 Indeholder slagteriaffald som bidrager med -0,09 kg CO 2 eq. / slagtekylling. Uden slagteriaffald vil GWP fra slagteri være 0,48 kg CO 2 ækvivalenter/slagtekylling.
11 Slagteri 0,39 kg CO 2 ækv. per kylling Produktion af daggammel kylling 0,52 kg CO 2 ækv. per kylling Slagtekyllingepr oduktion inkl. gødning 2,94 kg CO 2 ækv. per kylling Figur 2. Grafisk illustration af fordelingen af global warming potential (GWP) ved produktion af 1 slagtekylling. De forskellige bidragydere til GWP for selve slagtekyllingeproduktionen, dvs. uden rugeægsproduktion, rugeri, gødning og slagteri fremgår af tabel 10. Foder er langt den største bidragyder med 91 % af GWP. Af tabel 2 fremgår det, at hvede og sojaskrå er de kvantitativt største foderkomponenter, der udgør hhv. 64 % og 23 % af foderrationen på en gennemsnitlig kg basis. Tabel 10. Bidragsydere til GWP (GWP; 2,88 kg CO 2 -ækvivalenter) i selve slagtekyllingeproduktionen, dvs. ekskl. rugeægsproduktion, rugeri, gødning og slagtning. % of GWP from broiler producer Foder 91 El 4 Gas 2 Andet 3
12 Gas 2 % Andet 3 % El 4 % Foder 91 % Figur 3. Grafisk illustration af fordelingen af global warming potential (GWP) ved produktion af 1 slagtekylling hos slagtekyllingeproducenten. Variationen i GWP for slagtekyllingeproducenter og slagterier er vist i tabel 11. Variationen mellem slagtekyllingeproducenter skyldes næsten udelukkende forskelle i foderudnyttelse (kg foder/kg slagtekylling). To slagterier deltog i denne undersøgelse og min og max værdi i tabel 11 repræsenterer GWP for hver slagteri. Tabel 11. Variation i det globale opvarmningspotentiale (GWP) for de seks slagtekyllingeproducenter og de to slagterier. kg CO 2 eq min GWP max GWP Slagtekyllingeproducent Slagteri
13 Forskellige drivhusgassers bidrag til GWP for produktion af en slagtekylling inkl. produktion af rugeæg, rugeri og slagtning er vist i figur 4. Lattergas (N 2 O) 53.8% Kuldioxid (CO 2 ) 42.8% Metan (CH 4 ) 3.5% Figur 4. Bidrag fra forskellige drivhusgasser til det globale opvarmningspotentiale for en slagtekylling. Bidraget fra hver gas er beregnet i CO 2 -ækvivalenter. Konklusion Resultaterne af livscyklusanalysen (LCA) viser, at GWP for en slagtekylling pakket på slagteriet og klar til forsendelse blev beregnet til 3,85 kg CO 2 -ækv. pr. slagtekylling; svarende til 2,31 kg CO 2 -ækv. pr. kg slagtet kød ved en slagtet vægt på 1,670 kg. Selve produktionen af slagtekyllingen var den største bidragyder til GWP med 76,4 % og heraf bidrog foder med 91 %. Produktionsleddet med opdræt af rugeægshøner, rugeægsproduktion og rugeri, bidrog med 13,5 % af det samlede GWP og slagteprocessen med 10,1 %. Lattergas, CO 2 og metan bidrog med henholdsvis 54, 43 og 3 % af CO 2 -ækvivalenter. Der er en stor variation i fodereffektivitet mellem de danske slagtekyllingeproducenter på trods af stort set det samme niveau af foderkvalitet, understreger det, at der er et stort potentiale for reduktion af GWP her og nu ved at fokusere på intensiveret ledelse og daglige arbejdsrutiner for at forbedre vægt, tilvækst og fodereffektivitet. GWP af dansk kyllingekød er inden for det samme niveau som findes i andre LCA-studier. Herudover er der potentiale i at ændre en del af slagteriernes energikilde til noget mere klimavenligt som for eksempel vindenergi.
14
Klimavenligt kød? Livscyklusanalyse og optimering af klimavenlig fjerkræproduktion. Jette Søholm Petersen og Tina Clausen, VFL Fjerkræ
Klimavenligt kød? Livscyklusanalyse og optimering af klimavenlig fjerkræproduktion Jette Søholm Petersen og Tina Clausen, VFL Fjerkræ Indhold Klimabelastningen fra drivhusgasser Projektet Opsummering af
Læs mereDrivhusgasudledningen ved produktion af økologiske konsumæg 2013
Drivhusgasudledningen ved produktion af økologiske konsumæg 2013 vfl.dk Drivhusgasudledningen ved produktion af økologiske konsumæg Udgivet: 2013 Rapporten er udarbejdet af: Tina Clausen, Videncentret
Læs mereBoksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010
Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter
Læs mereBoksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater
Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater 2012 vfl.dk Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på
Læs mereBilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer
Læs mereBoksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011
Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne
Læs mereKlædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver
Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver Kvægkongres 2019 Troels Kristensen, Aarhus University, Department of Agroecology Mail:troels.kristensen@agro.au.dk
Læs mereØkonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:
Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse
Læs mereviden vækst balance KLIMAVENLIG KYLLING Nordisk Klimadag 2011 - Tema om mad og klima 7.-10. klasse
viden vækst balance KLIMAVENLIG KYLLING Nordisk Klimadag 2011 - Tema om mad og klima 7.-10. klasse til læreren: KLIMAVENLIG KYLLING Denne tekst er skrevet i anledning af Nordisk Klimadag 2011, der har
Læs mereDLBR Økonomi. Business Check. Slagtekyllinger med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger
DLBR Økonomi Business Check Slagtekyllinger 2013 med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger DLBR Økonomi Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business
Læs mereTroels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:
Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres
Læs mereKvægbedriftens klimaregnskab
Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen
Læs mereFoders klimapåvirkning
Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet
Læs mereBusiness Check Slagtekyllinger 2012
Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.
Læs mereKlimabelastning og import af Soya
Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk
Læs mereCO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder
CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES
Læs mereOpsamlingsrapport Boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler, antal vandstrenge og vandtryksprogrammer
Opsamlingsrapport Boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler, antal vandstrenge og vandtryksprogrammer 2012 vfl.dk Opsamlingsrapport Boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler,
Læs mereSkærpet fokus på foderforbrug i danske slagtesvinebesætninger
Skærpet fokus på foderforbrug i danske slagtesvinebesætninger Chefkonsulent Erik Dam Jensen Udviklingen i produktiviteten hos danske slagtesvin 2007-2016. Produktivitet 2007/2008 2008/2009 2009 2010 2011
Læs mereklimastrategi for danish crown koncernen
klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen De senere års stigende opmærksomhed på udledning af drivhusgasser og påvirkning af det globale klima gør det naturligt,
Læs mereMiljøvaredeklarationer for fabriksbeton
Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion
Læs mereKLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019
KLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019 DAGENS MÅL & JERES ROLLE Input til værktøjets rammesætning Input til værktøjets faglige indhold Sikring af et operationelt
Læs mereSundhedsstyring i vildtfugleopdræt II
Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II vfl.dk 1 / 8 Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II Udgivet: Marts 2011 Rapporten er udarbejdet af: Dyrlægerne Lis Olesen & Susanne Kabell Videncentret for Landbrug
Læs mereBoksforsøg nr. 102. Linieafprøvning 2. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708. Udført for Dansk Slagtefjerkræ November 2008
Boksforsøg nr. 102 Linieafprøvning 2 Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708 Ross 308 Ross 708 Udført for Dak Slagtefjerkræ November 2008 af Karen Margrethe Balle Dak Landbrugsrådgivning
Læs mereEnergi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug
Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.
Læs mereScreeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388
Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388
Læs mereHvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab
AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for
Læs mereBoksforsøg nr Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden.
Boksforsøg nr. 110 Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Juni 2010 Udarbejdet af Malene Jørgensen og Karen Margrethe Balle Sammendrag
Læs mereBoksforsøg nr. 119 Afprøvning af drikkenipler del 2
Boksforsøg nr. 119 Afprøvning af drikkenipler del 2 2011 vfl.dk Boksforsøg nr. 119 Afprøvning af drikkenipler del 2 Udgivet: September 2011 Rapporten er udarbejdet af: Malene Jørgensen Videncentret for
Læs mereØkoboksforsøg nr. 8 Hønefodring Regulering af adfærd med fiskemel eller havre
Økoboksforsøg nr. 8 Hønefodring Regulering af adfærd med fiskemel eller havre 2012 vfl.dk 0 Økoboksforsøg nr. 8 Hønefodring Regulering af adfærd med fiskemel eller havre Udgivet: Marts 2013 Rapporten er
Læs mereResumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage
Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage
Læs mereØkologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi
Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng
Læs mereBæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007
Bæredygtig udvikling i Novozymes Marts 2007 Novozymes vision Vi arbejder for en fremtid, hvor vores biologiske løsninger skaber den nødvendige balance mellem forretningsmæssig vækst, et renere miljø og
Læs mereCO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS
BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse
Læs mereMarie Trydeman Knudsen Knudsen
Marie Mit oplæg Trydeman Knudsen FREMTIDENS INNOVATIVE LØSNINGER Hvordan arbejder vi på at skabe en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion? Livscyklusvurderinger og grundlæggende spørgsmål om klima
Læs mereØkonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.
Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje
Læs mereDANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION
DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne
Læs mereBoksforsøg nr. 118 Afprøvning af drikkenipler del 1
Boksforsøg nr. 118 Afprøvning af drikkenipler del 1 2011 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 118 Afprøvning af drikkenipler del 1 Udgivet: August 2011 Rapporten er udarbejdet af: Malene Jørgensen Videncentret for
Læs mereEgedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume
Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)
Læs mere- - MODUL 1 - INTRODUKTION LIVS / CYKLUS / VURDERING LCA I BYGGEBRANCHEN
- - MODUL 1 - INTRODUKTION LIVS / CYKLUS / VURDERING LCA I BYGGEBRANCHEN 1 UNDERVISNINGSKONCEPT MODUL 1 Life Cycle Assessment (LCA) / Livs Cyklus Vurdering DU ER HER! MODUL 1 MODUL 2 MODUL 3 MODUL 1 INTRODUKTION
Læs mereLynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.
Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen
Læs mereFodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg. Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum
Fodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum Projekt Bæredygtig Foder Formålet med denne fodermiddeltabel er, at
Læs mereProduktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion
DA TEMA INFO Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion En rentabel fjerkræproduktion kræver i dag at producenten har løbende overblik over produktionen. Før i tiden var det måske
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereKvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion
Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Lisbeth Mogensen, Jørgen E. Olesen & Marie Trydeman Knudsen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet Generalforsamling
Læs mereOm fjerkrækalkuler BUDGETKALKULER 2009 og 2010
73 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 49 44 54 49 5 10,7 Konsumæg, berigede bure 55 50 60 55 5 9,4 Konsumæg, skrabeæg - brun 67 65 72 71 6 8,7 Konsumæg, skrabeæg
Læs mereOpdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013
N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der
Læs mereBoksforsøg nr Afprøvning af hel triticale som erstatning for hel hvede til slagtekyllinger. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2009
Boksforsøg nr. 109 Afprøvning af hel triticale som erstatning for hel hvede til slagtekyllinger Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2009 af Karen Margrethe Balle Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret,
Læs mereKlimaplan del 1 - Resumé
Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereEntoGas projekt og miljøvurderinger. Ida Berggreen Teknologisk Institut
EntoGas projekt og miljøvurderinger Ida Berggreen Teknologisk Institut 27.03.2019 EntoGas vil undersøge DHG udledning direkte fra producenter Flere producenter måler allerede CO2 i produktionen Laboratorie
Læs mereOversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler
73 Oversigt over dækningsbidrag Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 52 48 53 48 1 1,6 Konsumæg, berigede bure 59 54 60 54 1 1,4 Konsumæg, skrabeæg - brun 71 69 71 70
Læs mereØkoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst
Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst 2014 vfl.dk 0 Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst. Udgivet: Juni 2014 Rapporten er udarbejdet af: M.Sc.,
Læs mereDLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg
DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan
Læs mereKLIMA OG KØER HVAD ER OP, OG HVAD ER NED?
KLIMA OG KØER HVAD ER OP, OG HVAD ER NED? Landbrugets klimapåvirkning I Danmark har vi allerede en af verdens mest klimaeffektive fødevareproduktioner. Godt landmandskab, innovative virksomheder og en
Læs mere5. Kursusgang. Carbon footprint og perspek5ver
12/18/09 5. Kursusgang Carbon footprint og perspek5ver Mikkel Thrane, Lektor Forskningsgruppen for miljøvurdering Ins5tut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet Disposi'on 1. 2. 3. 4.
Læs meresom er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden 2003. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for
Læs mereSådan beregner jeg økonomien for min slagtekyllingproduktion. v/ Jørgen Møller Andersen
Sådan beregner jeg økonomien for min slagtekyllingproduktion v/ Jørgen Møller Andersen Jeg er 45 år. Har en faglig bred uddannelse på flere landbrug i Danmark USA og England. Har driftsleder uddannelse
Læs mereVi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle
Vi sætter fokus på CO 2 -aftryk 2015 - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Forsyningen udleder mindre CO 2 Mere grøn strøm! Fra år til år opgør Energinet.dk, hvordan vores strøm sammensættes.
Læs merePrutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:
Prutbarometer Varighed: Ca. en time Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold Løbsbeskrivelse: Løbet er et stjerneløb, der handler om, at pigerne skal producere varer. For at de kan det, skal de ud i
Læs mereRINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL
RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige
Læs mereOpgave 1.1 Løsningsforslag - Brug af LCA-byg
Opgave 1.1 Side 1/5 Opgave 1.1 Løsningsforslag - Brug af LCA-byg a) Byggeriet faser Byggeriet faser vist på figur 1 betegnes med et bogstav og et tal. Hvilket tal og bogstav betegner faserne? b) Miljøeffekter
Læs mereHvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet
Læs mereKlima, zink og kobber. Sektordirektør Christian Fink Hansen, SEGES Svineproduktion
Klima, zink og kobber Sektordirektør Christian Fink Hansen, SEGES Svineproduktion Bæredygtighed mulig CO 2 -reduktion frem mod 2050 Den danske regering har som mål, at Danmark i 2050 ikke længere bruger
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne for slagtesvineproducenterne er forbedret i 2011, bl.a. på grund af stigende priser på svinekød. > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion
Læs merePrincipper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde
Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter
Læs mereHvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen
Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen
Læs mereMiljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereØkologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver
Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver Niels Finn Johansen Videncentret for Landbrug Agro Food Park 15 8200 Aarhus N Tlf. 21717768 E-mail: nfj@vfl.dk Næringsstofindhold
Læs mere9 Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug
9 Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug Tabel 9.1.1. Antal Fjerkræbesætninger *) 2006 **) 2008 ***) Pr. 31. dec. 2011 ****) Burhøns, konventionelle bure 58 45 0 Burhøns, velfærdsberigede bure
Læs mereKLIMAPLAN GULD- BORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Maj 217 FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 FAXE KOMMUNE CO2-UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 Revision 2 Dato 217-5-119 Udarbejdet af Thomas Rønn Kontrolleret
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mere4. Byggeri, teknik og Miljø
4. Byggeri, teknik og Miljø af Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ 4.1 Boksforsøg med slagtekyllinger i 2012 For at alle slagtekyllingeproducenter hurtigt kan dele og
Læs mereØkoboksforsøg nr. 11 Linjeafprøvning: Test af slagtekyllingelinjerne JA 757 og ColorYield fra avlsselskabet Hubbard
Økoboksforsøg nr. 11 Linjeafprøvning: Test af slagtekyllingelinjerne JA 757 og ColorYield fra avlsselskabet Hubbard 2014 0 vfl.dk Økoboksforsøg nr. 11 Linjeafprøvning: Test af slagtekyllingelinjerne JA
Læs mereMiljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereGår jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6
Læs mereFrederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014
Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,
Læs mereENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER
REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne
Læs mereSkov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereAfgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereBioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas
BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i
Læs mereLIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED
LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie
Læs mereAnders Permin DVM, PhD DTU
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 265 Offentligt Anders Permin DVM, PhD DTU Fjerkræproduktion i Dk Muligheder & Udfordringer Fjerkræproduktionen i DK 2014 28 mio stk fjerkræ fordelt
Læs mereMILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND
NOVEMBER 2015 NORDVAND MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 NORDVAND MILJØVURDERING
Læs mereForhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter
Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,
Læs mereForlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem
Læs mereBoksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten
Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten V. Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, SEGES Sammendrag I efteråret 2014 blev der
Læs mereDrivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne
Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato
Læs mereSammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018
2-11-218 Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 217 og 218 Ea Energianalyse har i november 218 opdateret de samfundsøkonomiske fjernvarmepriser for hovedstadsområdet
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,
Læs mereKLIMAPLAN GULDBORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af
Læs mereAnnual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014
Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål
Læs mereBæredygtige byggevarer. Chefkonsulent Anette Berrig
Bæredygtige byggevarer Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Dansk Beton? Brancheforening for den samlede betonindustri Sektion i Dansk Byggeri (arbejdsgiverorganisation) Blevet stiftet
Læs mere