Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011"

Transkript

1 Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 vfl.dk

2 Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden Udgivet: August 2011 Rapporten er et uddrag af den engelske rapport Greenhouse Gas Emission from the Danish Broiler Production estimated via LCA Methodology og er udarbejdet af: Inger Knude Rasmussen og Malene Jørgensen Videncentret for Landbrug Fjerkræ Agro Food Park 15, Skejby DK-8200 Aarhus N T F E Finansiering: Projektet er finansieret af Innovationsloven, Fjerkræafgiftsfonden og Fonden for Økologisk Landbrug.

3 Indhold Forord... 4 Kort opsummering af rapportens formål, metode og konklusion... 5 Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød... 6 Baggrund... 6 Formål og afgrænsning... 6 Resultater... 6 Vurdering og fortolkning af livscyklusanalysen Konklusion... 13

4 Forord Dette er et dansk resume af den engelske rapport Greenhouse Gas Emission from the Danish Broiler Production estimated via LCA Methodology. Det er ikke en fuldstændig oversættelse af den engelske rapport, men et sammendrag af resultater og konklusioner. Nummereringen af tabeller og figurer er fastholdt fra den engelske udgave af rapporten for at gøre det lettere at orientere sig mellem det danske resume og den engelske rapport. Rapporten er en del af første fase i det flerårige projekt Klimavenligt kød? Livscyklusanalyse og optimering af klimavenlig fjerkræproduktion. Det enestående ved undersøgelsen er, at hele processen fra produktion af rugeæg starter til kyllingen er slagtet og klar til at komme til forbrugeren er undersøgt. Så nu vides det hvordan de enkelte led i produktionen bidrager til klimabelastningen. Denne viden skal nu bruges i anden fase af projektet til at undersøge, hvordan den danske kylling kan blive endnu mere klimavenlig.

5 Kort opsummering af rapportens formål, metode og konklusion Formål Formålet med undersøgelsen var at kvantificere det globale opvarmningspotentiale (GWP) for kyllingekød produceret på danske gårde. Endvidere var formålet at identificere produkter / processer i produktionen, der bidrager meget til GWP. Den funktionelle enhed var 1 kg kylling defineret som slagtet vægt til konsum, det vil sige kød, knogler, lever, hjerte, nyrer, fødder og hals er inkluderet, mens fjer, hoved, blod og tarme ikke er inkluderet (slagtet vægt: gram). Denne undersøgelse omfatter GWP fra opdræt til rugeægsproduktion, rugeægsproduktion, rugeri, slagtekyllingeproduktion, slagtning og forarbejdning frem til produkterne er klar til at forlade slagteriet samt interne og eksterne transporter. Beregningen af GWP omfatter ikke bedsteforældredyr eller forløbet fra kødet forlader slagteriet på vej til forbrugerene. Metode Beregningen af GWP er foretaget ved anvendelse af en såkaldt livscyklus analyse (LCA). Der er indsamlet data fra opdræt til rugeægsproduktion, rugeæg, rugeri, slagtekyllingeproducenter og slagterier. De vigtigste biprodukter var gødning og slagteaffald (fjer, hoved, blod og indvolde), og derfor blev systemet udvidet til også at omfatte produktion af kunstgødning (ammoniumnitrat) og minkfoder (fiskemel og majs). GWP blev beregnet i overensstemmelse med the Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) 2007, ved hjælp af en tidshorisont på 100 år (IPCC, 2007). Udledning af drivhusgasser ved produktion af for eksempel bygninger, maskiner, veje, vedligeholdelse mv. er kun medtaget i de grundlæggende data fra eksisterende datakilder i databasen Ecoinvent (Ecoinvent, 2007). Infrastruktur på gårde og slagterier (såsom bygninger, maskiner mv.) er ikke medtaget i beregningerne. Resultater Den gennemsnitlige levende vægt på en kylling var gram og den tilsvarende slagtet vægt var gram plus 181 gram biprodukter (hjerte, lever, fødder, nakke), som også anvendes til konsum. Det vil sige, at slagtet vægt var gram. GWP af en slagtekylling pakket på slagteriet og klar til forsendelse blev beregnet til 3,85 kg CO 2 - ækvivalenter per slagtekylling; svarende til 2,31 kg CO 2 -ækvivalenter pr. kg slagtet kød ved en slagtet vægt på 1,670 kg. Bidragene til GWP af kyllingekød stammer fra: rugeægsproduktion, inkl. opdræt til rugeægsproduktion samt rugeri (13,5 %), slagtekyllingeproduktion (76,4 %) og slagtning og opskæring (10,1 %). På slagtekyllingebedrifterne var foder den største bidragsyder til GWP (91 %). Variationen mellem slagtekyllingebesætningerne var temmelig stor og lå mellem 2,31 til 3,30 kg CO 2 - ækvivalenter pr. produceret slagtekylling. Konklusioner Der er en stor variation i fodereffektiviteten mellem danske slagtekyllingeproducenter, som på trods af stort set samme niveau af foderkvalitet, understreger det, at der er et stort potentiale for reduktion af GWP her og nu ved at fokusere på intensiveret ledelse og daglige arbejdsrutiner for at forbedre vægt, tilvækst og fodereffektivitet. GWP af dansk kyllingekød er inden for det samme niveau som findes i andre LCA-studier. Herudover er der potentiale i at ændre en del af slagteriernes energikilde til noget mere klimavenligt som for eksempel vindenergi.

6 Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød Baggrund En Life Cycle Assessment (LCA), også kaldet livscyklus analyse, er vurderingen af den påvirkning et produkt eller en services har på miljøet, i løbet af sin levetid. Der fastsættes systemgrænser, fordi skæbnen for et givet produkt ikke altid er kendt, når produktet er solgt. En styrke ved LCA-metoden er, at processer i fremstillingen af et produkt, der har den højeste miljømæssige påvirkninger, kan identificeres. Dermed kan LCA hjælpe producenterne af et givent produkt til at reducere de miljømæssige konsekvenser, for eksempel ved at optimere på de mest energikrævende processer. En LCA kan indeholde en række miljøpåvirkningskategorier, for eksempel global opvarmning, forsuring, eutrofiering, arealanvendelse og fotokemisk smog. I denne rapport er kun det globale opvarmningspotentiale (GWP) beregnet. Rapporten er resultatet af beregningerne ved at anvende LCA-metoden og er første del af projektet Klimavenligt kød? Livscyklusanalyse og optimering af klimavenlig fjerkræproduktion. Resultaterne i rapporten vil blive anvendt i anden del af projektet, hvor det vil blive undersøgt, hvilke område der kan forbedres for at gøre kylling endnu mere klimavenlig. Formål og afgrænsning Fokus og data Den aktuelle analyse og rapport følger ISO retningslinjer (ISO, 2006). Formålet med undersøgelsen var at (1) kvantificere det globale opvarmningspotentiale (GWP) ved produktion af danske slagtekyllinger og (2) at identificere produkter / processer med et væsentligt bidrag til GWP ved dansk slagtekyllingeproduktion. Der blev indsamlet data i kæden: to opdrætsbesætninger af rugeægshøner, to rugeægsbesætninger, et rugeri, seks slagtekyllingeproducenter og to fjerkræslagterier. Data er indsamlet for produktionsåret 2009 og er indsamlet af Videncentret for Landbrug, Fjerkræ. Der er afgrænset fra at se på bedsteforældredyr samt det sidste led fra at kødet transporteres fra slagteriet og ud til forbrugerne. Beregningerne er foretaget af Agro- Tech A/S. Formålet med projektet er at få viden om GWP af den danske slagtekyllingeproduktion. Resultaterne skal ikke bruges som en sammenlignende påstand (ISO, 2006). Den engelske udgave af rapporten er kvalitetssikret af en ekstern LCA-ekspert og den fulde rapport kan findes her: Resultater I det følgende er inputs, såsom foder, el, transport osv. angivet pr. slagtekylling og ikke pr. kg kød. Data fra de to slagterier viste samme gennemsnitlige levende vægt, nemlig gram og en slagtet vægt på gram plus 181 gram biprodukter (hjerte, lever, fødder nakke), som også anvendes til konsum. Ethvert input kan konverteres til den funktionelle enhed (= 1 kg kyllingekød) ved at dividere med 1,670 kg. I nedenstående tabel 1, 2, 3 og 4, er opgørelsen for de indsamlede data beskrevet for rugeægproduktion, slagtekyllingeproduktion og slagterier.

7 Opdræt, rugeægsproduktion og rugeri Tabel 1 viser opgørelsen for produktion af én daggammel kylling. Opgørelsen er delt op i henhold til de råmaterialer, der benyttes til opdræt, rugeægsproduktion og rugeriet og enheden er gram pr. daggammel kylling. Variationen mellem de to opdræts- samt rugeægsproducenter var næsten ikke eksisterende, og de data, der præsenteres i tabel 1 er således et gennemsnit af de to opdræts- og rugeægsproducenter. Tabel 1. Opgørelse for produktion af én daggammel kylling baseret på indsamling af data fra to opdrætsbesætninger, to rugeægsproducenter og et rugeri. Enheden er "gram per daggammel kylling", medmindre andet er angivet. Transport af foder (kg km/kylling) Hvede Sojaskrå Havre 9 9 Majs 1 8 Palme olie Tilskudsfoder Opdræt Rugeægsproduktion Rugeri El (kwh/kylling) Olie (L/kylling) Rengøringsmidler Biprodukt til suppe 6 23 Biprodukt til ægpulver 7 3 Affald til DAKA Omfatter transport af foder fra foder selskab til producent (56 g * 30 km & 293 g * 30 km) 2 Små mængder af fiskemel og solsikke i fodret var konverteret til sojaskrå 3 Palmeolie blev antaget at være den marginale olie 4 Tilskudsfoderomfatter mineraler, vitaminer og aminosyrer 5 Omfatter forskellige midler, der anvendes til rengøring og desinfektion, men på grund af de ubetydelige mængder er GWP blev sat til nul 6 Når rugeægshønerne slagtes anvendes de i forskellige suppeprodukter til human ernæring. Grundet den meget lille mængde og manglende data fra suppeproduktionen er GWP for dette produkt sat til nul 7 Indeholder kasserede æg fra rugeægsproduktion som bearbejdes til æggepulver og anvendes til konsum. På grund af den lille mængde biprodukt og manglende data for æggepulver produktion, antages GWP for dette biprodukt at være nul 8 Omfatter døde fugle inden for produktion og æggeskaller

8 Slagtekyllingeproduktion Tabel 2 viser opgørelsen for produktion af én slagtekylling baseret på indsamling af data fra seks danske slagtekyllingeproducenter. Variationen er illustreret ved minimum og maksimum værdier. De gennemsnitlige værdier på foderforbrug er repræsentative for dansk slagtekyllingeproduktion i almindelighed, da værdierne er i overensstemmelse med andre undersøgelser om foderanvendelse i slagtekyllingeproduktionen. Der anvendes olie, gas, halm eller en kombination heraf til opvarmning. Tabel 2. Opgørelse for produktion af 1 slagtekylling baseret på indsamling af data fra 6 danske slagtekyllingeproducenter Gennemsnit Minimum Maximum Transport (kg km/daggammel kylling) Transport foder (kg km/kylling) Hvede (g/kylling) Soyaskrå (g/kylling) Majs (g/kylling) Raps (g/kylling) Palmeolie (g/kylling) Tilskudsfoder (g/kylling) El (kwh/kylling) Olie (L/ kylling) Diesel (L/ kylling) Gas (MJ/ kylling) Halm (kg/ kylling) Vand (L/ kylling) Indsatte kyllinger (antal indsat/ kylling) Rengøringsmidler (g/ kylling) Affald til DAKA (g/ kylling) Omfatter foder til døde og kasserede slagtekyllinger 2 Omfatter transport af daggamle kyllinger fra rugeri til producent (38g * 150 km) 3 Transport af foder fra foderselskab til producent (3,10 kg * 100km). Bemærk, at i gennemsnit 0,74 kg af hvede var hjemmeavlede, og derfor ikke medtaget til transport 4 Små mængder af fiskemel blev konverteret til sojaskrå 5 Palmeolie blev antaget at være den marginale olie 6 Indeholder tilskud af mineraler, vitaminer og aminosyrer 7 Det meste er anvendt til opvarmning og en lille mængde anvendes som strøelse

9 Variationen i produktionsresultater mellem de seks fjerkræbesætninger er vist i tabel 3. Der ses en forholdsvis stor variation, men det er i overensstemmelse med andre registreringer af foderforbrug. Tabel 3. Variation i produktionsresultater mellem de 6 seks slagtekyllingeproducenter. Gennemsnit Minimum Maximum Foder (kg/kylling) Levende vægt (g/ kylling) Foderudnyttelse (kg foder/kg kylling) "kg kylling" svarer til kg "levende vægt" Fjerkræslagteri Energiforsyningen for de to slagterier er forskellig (se tabel 4). På det ene slagteri anvendes gas, fjernvarme og elektricitet, mens det andet slagteri producerer elektricitet ved afbrænding af gas. Overskudsvarmen herfra sælges til fjernvarmeanlæg. Tabel 4. Opgørelse for slagterierne A og B. A B Transport af kyllinger (kg km/kylling) El købt (kwh/ kylling) El solgt (kwh/kylling) Gas (MJ/ Kylling) Fjernvarme købt (kwh/ Kylling) Fjernvarme solgt (kwh/ Kylling) Papemballage (g/ Kylling) Plastik (g/ Kylling) Folie (g/ Kylling) O2 (ml/ Kylling) CO 2 (g/ Kylling) Rengøringsmidler (g/ Kylling) COD (mg/ Kylling) Biprodukt (g/ Kylling) Slagteriaffald (g/kylling) Gennemsnit for alle slagtekyllingeproducenter til begge slagterier (A: 2,127 kg * 170 km; B: 2,127 kg * 151 km) 2 Baseret primært på oplysninger fra det ene slagterier, og derfor ingen forskel mellem slagterierne 3 COD = kemisk iltforbrug til spildevandsbehandling

10 4 Disse "biprodukter" omfatter hjerte, lever, fødder og hals, der anvendes til konsum 5 Slagteriaffald omfatter fjer, hoved, blod og indvolde, som forarbejdes til minkfoder Vurdering og fortolkning af livscyklusanalysen Fordeling af bidragsydere til Global Warming Potential (GWP). GWP for en slagtekylling pakket på slagteriet og klar til forsendelse blev anslået til 3,85 kg CO 2 -ækvivalenter per slagtekylling svarende til 2,31 kg CO 2 -ækvivalenter per kg slagtet vægt beregnet ved hjælp af slagtevægt på 1,670 kg. De forskellige bidragsydere til GWP er vist i tabel 9. Omkring 76 % af GWP stammer fra selve slagtekyllingeproduktionen, mens ca. 13 % af GWP stammer fra produktionen af daggamle kyllinger (omfatter opdræt, forældredyr/rugeægsproduktion og rugeri) og de sidste ca. 11 % stammer fra processen med slagtning. Gødning som biprodukt får GWP til at stige med 0,06 kg CO 2 -ækvivalenter pr. kg slagtet vægt, mens biproduktet slagteriaffald (som benyttes til minkfoder) får GWP til at falde med 0,09 kg CO 2 -ækvivalenter pr. kg slagtet vægt. Det kan diskuteres, om det er rimeligt at placere hele godtgørelsen af biproduktet ved slagteriet eller om det burde have været ligeligt fordelt mellem de tre led. Tabel 9. Bidrag til det globale opvarmningspotentiale (GWP), når der produceres en dansk slagtekylling kg CO 2 eq % af GWP Produktion af daggammel kylling Slagtekyllingeproduktion inkl. gødning Slagteri I alt Omfatter opdræt, rugeægsproduktion og udrugning 2 Omfatter slagtekyllinger og gødning, som bidrager med 0,06 kg CO 2 -ækvivalenter/slagtekylling, uden gødning vil GWP fra slagtekyllingeproduktionen i sig selv ville være 2,88 kg CO 2 ækvivalenter/slagtekylling 3 Indeholder slagteriaffald som bidrager med -0,09 kg CO 2 eq. / slagtekylling. Uden slagteriaffald vil GWP fra slagteri være 0,48 kg CO 2 ækvivalenter/slagtekylling.

11 Slagteri 0,39 kg CO 2 ækv. per kylling Produktion af daggammel kylling 0,52 kg CO 2 ækv. per kylling Slagtekyllingepr oduktion inkl. gødning 2,94 kg CO 2 ækv. per kylling Figur 2. Grafisk illustration af fordelingen af global warming potential (GWP) ved produktion af 1 slagtekylling. De forskellige bidragydere til GWP for selve slagtekyllingeproduktionen, dvs. uden rugeægsproduktion, rugeri, gødning og slagteri fremgår af tabel 10. Foder er langt den største bidragyder med 91 % af GWP. Af tabel 2 fremgår det, at hvede og sojaskrå er de kvantitativt største foderkomponenter, der udgør hhv. 64 % og 23 % af foderrationen på en gennemsnitlig kg basis. Tabel 10. Bidragsydere til GWP (GWP; 2,88 kg CO 2 -ækvivalenter) i selve slagtekyllingeproduktionen, dvs. ekskl. rugeægsproduktion, rugeri, gødning og slagtning. % of GWP from broiler producer Foder 91 El 4 Gas 2 Andet 3

12 Gas 2 % Andet 3 % El 4 % Foder 91 % Figur 3. Grafisk illustration af fordelingen af global warming potential (GWP) ved produktion af 1 slagtekylling hos slagtekyllingeproducenten. Variationen i GWP for slagtekyllingeproducenter og slagterier er vist i tabel 11. Variationen mellem slagtekyllingeproducenter skyldes næsten udelukkende forskelle i foderudnyttelse (kg foder/kg slagtekylling). To slagterier deltog i denne undersøgelse og min og max værdi i tabel 11 repræsenterer GWP for hver slagteri. Tabel 11. Variation i det globale opvarmningspotentiale (GWP) for de seks slagtekyllingeproducenter og de to slagterier. kg CO 2 eq min GWP max GWP Slagtekyllingeproducent Slagteri

13 Forskellige drivhusgassers bidrag til GWP for produktion af en slagtekylling inkl. produktion af rugeæg, rugeri og slagtning er vist i figur 4. Lattergas (N 2 O) 53.8% Kuldioxid (CO 2 ) 42.8% Metan (CH 4 ) 3.5% Figur 4. Bidrag fra forskellige drivhusgasser til det globale opvarmningspotentiale for en slagtekylling. Bidraget fra hver gas er beregnet i CO 2 -ækvivalenter. Konklusion Resultaterne af livscyklusanalysen (LCA) viser, at GWP for en slagtekylling pakket på slagteriet og klar til forsendelse blev beregnet til 3,85 kg CO 2 -ækv. pr. slagtekylling; svarende til 2,31 kg CO 2 -ækv. pr. kg slagtet kød ved en slagtet vægt på 1,670 kg. Selve produktionen af slagtekyllingen var den største bidragyder til GWP med 76,4 % og heraf bidrog foder med 91 %. Produktionsleddet med opdræt af rugeægshøner, rugeægsproduktion og rugeri, bidrog med 13,5 % af det samlede GWP og slagteprocessen med 10,1 %. Lattergas, CO 2 og metan bidrog med henholdsvis 54, 43 og 3 % af CO 2 -ækvivalenter. Der er en stor variation i fodereffektivitet mellem de danske slagtekyllingeproducenter på trods af stort set det samme niveau af foderkvalitet, understreger det, at der er et stort potentiale for reduktion af GWP her og nu ved at fokusere på intensiveret ledelse og daglige arbejdsrutiner for at forbedre vægt, tilvækst og fodereffektivitet. GWP af dansk kyllingekød er inden for det samme niveau som findes i andre LCA-studier. Herudover er der potentiale i at ændre en del af slagteriernes energikilde til noget mere klimavenligt som for eksempel vindenergi.

14

Drivhusgasudledningen ved produktion af økologiske konsumæg 2013

Drivhusgasudledningen ved produktion af økologiske konsumæg 2013 Drivhusgasudledningen ved produktion af økologiske konsumæg 2013 vfl.dk Drivhusgasudledningen ved produktion af økologiske konsumæg Udgivet: 2013 Rapporten er udarbejdet af: Tina Clausen, Videncentret

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007 Bæredygtig udvikling i Novozymes Marts 2007 Novozymes vision Vi arbejder for en fremtid, hvor vores biologiske løsninger skaber den nødvendige balance mellem forretningsmæssig vækst, et renere miljø og

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

CO2 VENLIG MAD. -Et nyt kostråd? Lektor Anne Grete Rasmussen Ernæring og sundhed Ankerhus, University College Sjælland, agr@ucsj.

CO2 VENLIG MAD. -Et nyt kostråd? Lektor Anne Grete Rasmussen Ernæring og sundhed Ankerhus, University College Sjælland, agr@ucsj. 1 CO2 VENLIG MAD -Et nyt kostråd? Lektor Anne Grete Rasmussen Ernæring og sundhed Ankerhus, University College Sjælland, agr@ucsj.dk DISPOSITION Det brede sundhedsbegreb Livscyklusanalyser LCA Måling af

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus Handlingsplaner Enkeltstående tiltag Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus 1. Afdække forbedringsmuligheder (stald, foderlade, mark, finansiering) 2. Synliggøre det økonomiske potentiale ved tiltag

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Bidrag til samlenotat for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-22. juni 2005.

Bidrag til samlenotat for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-22. juni 2005. Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 8. juni 2005 Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2005-5410-0011 Dok.: LGH40090 Bidrag til

Læs mere

Miljøinformation i produktkæden

Miljøinformation i produktkæden Miljøinformation i produktkæden Et casestudie af produktkæde med svinekød Søren Kolind Hvid, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Per H. Nielsen, Instituttet for Produktudvikling, DTU Niels Halberg,

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Råmaterialer

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Jesper Lassen & Annemette Nielsen Fødevareøkonomisk Institut KU-LIFE Videncenter for Dyrevelfærd Konference 2011

Læs mere

Miljø og økonomi græspleje. GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject

Miljø og økonomi græspleje. GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject Miljø og økonomi græspleje GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject Hvorfor fokusere på boldbaners miljøforhold? Hvilke miljøforhold er de vigtigste? Kortlægning Miljømæssige

Læs mere

EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804

EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Ejer: Nr.: Udstedt: Gyldig til: [Firmanavn] MD-XXXXX-DA xx-xx-xxxx xx-xx-xxxx 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion

fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion blandt de førende i verden Ægproduktionen i Danmark Den danske ægproduktion er blandt de førende i verden inden for fødevaresikkerhed, kvalitet og dyrevelfærd.

Læs mere

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt,

Læs mere

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT

Læs mere

Energiregnskaber. Energi BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Energiforbrug Drivhusgasser Global Warming Potential Vedvarende energi

Energiregnskaber. Energi BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Energiforbrug Drivhusgasser Global Warming Potential Vedvarende energi Energiregnskaber BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK fakta Energi Energiforbrug Drivhusgasser Global Warming Potential Vedvarende energi Faktisk Energiforbrug FORORD Indhold De globale klimaforandringer

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING

LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING Af Marie Trydeman Knudsen Foulum, 29. august 2012 Hvem er jeg? Post doc ved Århus Universitet, Foulum PhD studie: Miljøvurdering af importerede økologiske

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med ægproduktion SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med ægproduktion SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med ægproduktion SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Metanemission fra danske biogasanlæg. Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT

Metanemission fra danske biogasanlæg. Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT Metanemission fra danske biogasanlæg Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT AF Martin Nørregaard Hansen, Kasper Stefanek og Søren Rasmussen, AGROTECH Maj 2015 Metanemission fra danske biogasanlæg

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Generelt er det samme produktionssystem som ekstensivt staldopdræt, men dyrene har også adgang til det fri.

Generelt er det samme produktionssystem som ekstensivt staldopdræt, men dyrene har også adgang til det fri. Produktion af fjerkræ i Danmark og EU Senest opdateret: Januar 2009 Foruden den konventionelle produktionsform, hvor fjerkræet går indendørs og slagtes, så snart det har nået den ønskede vægt, er der også

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen PLASTINDUSTRIEN i Danmark Sektionen for EPS-producenter EPS holder på varmen I vores moderne samfund nyder vi hver dag godt af isolering, men vi tænker sjældent

Læs mere

FarmOnline EPM. Enterprise Performance Management. Teknisk info

FarmOnline EPM. Enterprise Performance Management. Teknisk info Enterprise Performance Management Teknisk info 3 Teknisk info PRODUKTBESKRIVELSE Opdræt af slagtekyllinger er en produktionsform, som kræver omhyggelig styring og tæt opfølgning. Kyllingerne er meget

Læs mere

Fodermøde SI Centret 6 juni. Hans Ole Jessen

Fodermøde SI Centret 6 juni. Hans Ole Jessen Fodermøde SI Centret 6 juni Hans Ole Jessen Nye aminosyrenormer til smågrise Skånenorm afskaffes 2 3 Risikovurdering - Indhold af afsk. soja og diarré DLG s sortiment til smågrise fra 7 kg til 30/45 kg

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Biogasdating for fjerkræproducenter - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Forfattere: studentermedhjælper Tina Clausen og konsulent Simon Bahrndorff

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Professionel ledelse og risikostyring v/gitte Lerche-Simonsen

Professionel ledelse og risikostyring v/gitte Lerche-Simonsen Bestyrelsesmøde d. 2. sept. 2010 Professionel ledelse og risikostyring v/gitte Lerche-Simonsen 22. oktober 2013 Svinekongres 18-10-2013 1 Kort præsentation Baggrund: HD i org./ledelse HD i afsætningsøkonomi

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen.

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Dette notat indeholder en gennemgang af udvalgte misvisende og fejlbehæftede informationer fra Amagerforbrænding

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Emner Kastration med bedøvelse hvordan? Lokalbedøvelse CO 2 -bedøvelse Totalbedøvelse Kan forbrugere

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

for vacuumkompressorer E: Mindre punktudsugning O: Mindre punktudsugning G: Mindre punktudsugning R: Mindre punktudsugning N: Mindre punktudsugning

for vacuumkompressorer E: Mindre punktudsugning O: Mindre punktudsugning G: Mindre punktudsugning R: Mindre punktudsugning N: Mindre punktudsugning Ny fryser Ny fryser O Q G Trafo Tanke Indfrysning og pakkeri Støjkilde fjernet efter 2002 Ny bygning opført efter 2002 Ny støjkilde kommet til efter 2002 A: Mindre punktudsugning B: Mindre punktudsugning

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

Spar energi og CO 2 i dag Løsningerne er klar! 40% energi spares der typisk, 517 mil ioner tons CO2 kunne spares hvert år, 250.000

Spar energi og CO 2 i dag Løsningerne er klar! 40% energi spares der typisk, 517 mil ioner tons CO2 kunne spares hvert år, 250.000 MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 40% energi spares der typisk, når frekvensomformere fra Danfoss styrer ventilatorer og pumper i erhvervsbygninger. 517 millioner

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Køkkenet på Aarhus Sygehus

Køkkenet på Aarhus Sygehus Køkkenet på Aarhus Sygehus Vi er 100 medarbejdere fordelt på bagere, slagtere, kokke, ernæringsassistenter, økonomaer, PBére samt catere og husassistenter Vi laver mad til 800 patienter og 1500 kunder/gæster

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

EGO Clean Light - Fakta!

EGO Clean Light - Fakta! - Fakta! EGO Clean Oil er en ny revolutionerende lampeolie, der udvikler markant mindre CO2-forurening Nyt miljøvenligt produkt fra EGO Indeklima EGO introducerer EGO Clean Light, som er et vegetabilsk

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1)

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1) BEK nr 712 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-14-31-00111 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019 Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF)

Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF) Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF) KvægKongres 2013 Herning, Danmark Steffi Wille-Sonk (European Dairy Farmers e.v.)

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk. www.samsfield.

Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk. www.samsfield. Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk www.samsfield.dk super premium dog food Super Premium Kvalitetsfoder Grain -NO RISK OF

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

af et Carbon Footprint? - Agenda

af et Carbon Footprint? - Agenda - Agenda Færch Plast - Produktion - Placering - Produkter Værdikæden - Placering i værdikæden - Værdiskabelse i emballagebranchen Case: UK - Udgangspunktet - Sainsbury - Øvrige interessenter Eksempel på

Læs mere

Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom med fjerkræproduktion udført den 27-02- 2015 - Anton Sønniksen Jensen, Bæk Skovvej 6, 6500 Vojens

Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom med fjerkræproduktion udført den 27-02- 2015 - Anton Sønniksen Jensen, Bæk Skovvej 6, 6500 Vojens Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej 1A, 1 6100 Haderslev Tlf 74 34 34 34 Fax 74 34 23 34 landbrugssager@haderslev.dk www.haderslev.dk Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Foder. Vejledning. Indberetning og betaling 2014

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Foder. Vejledning. Indberetning og betaling 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Foder Vejledning Indberetning og betaling 2014 Producenter og mellemhandlere af foder 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hvad skal

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere