Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011"

Transkript

1 Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 vfl.dk

2 Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden Udgivet: August 2011 Rapporten er et uddrag af den engelske rapport Greenhouse Gas Emission from the Danish Broiler Production estimated via LCA Methodology og er udarbejdet af: Inger Knude Rasmussen og Malene Jørgensen Videncentret for Landbrug Fjerkræ Agro Food Park 15, Skejby DK-8200 Aarhus N T F E Finansiering: Projektet er finansieret af Innovationsloven, Fjerkræafgiftsfonden og Fonden for Økologisk Landbrug.

3 Indhold Forord... 4 Kort opsummering af rapportens formål, metode og konklusion... 5 Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød... 6 Baggrund... 6 Formål og afgrænsning... 6 Resultater... 6 Vurdering og fortolkning af livscyklusanalysen Konklusion... 13

4 Forord Dette er et dansk resume af den engelske rapport Greenhouse Gas Emission from the Danish Broiler Production estimated via LCA Methodology. Det er ikke en fuldstændig oversættelse af den engelske rapport, men et sammendrag af resultater og konklusioner. Nummereringen af tabeller og figurer er fastholdt fra den engelske udgave af rapporten for at gøre det lettere at orientere sig mellem det danske resume og den engelske rapport. Rapporten er en del af første fase i det flerårige projekt Klimavenligt kød? Livscyklusanalyse og optimering af klimavenlig fjerkræproduktion. Det enestående ved undersøgelsen er, at hele processen fra produktion af rugeæg starter til kyllingen er slagtet og klar til at komme til forbrugeren er undersøgt. Så nu vides det hvordan de enkelte led i produktionen bidrager til klimabelastningen. Denne viden skal nu bruges i anden fase af projektet til at undersøge, hvordan den danske kylling kan blive endnu mere klimavenlig.

5 Kort opsummering af rapportens formål, metode og konklusion Formål Formålet med undersøgelsen var at kvantificere det globale opvarmningspotentiale (GWP) for kyllingekød produceret på danske gårde. Endvidere var formålet at identificere produkter / processer i produktionen, der bidrager meget til GWP. Den funktionelle enhed var 1 kg kylling defineret som slagtet vægt til konsum, det vil sige kød, knogler, lever, hjerte, nyrer, fødder og hals er inkluderet, mens fjer, hoved, blod og tarme ikke er inkluderet (slagtet vægt: gram). Denne undersøgelse omfatter GWP fra opdræt til rugeægsproduktion, rugeægsproduktion, rugeri, slagtekyllingeproduktion, slagtning og forarbejdning frem til produkterne er klar til at forlade slagteriet samt interne og eksterne transporter. Beregningen af GWP omfatter ikke bedsteforældredyr eller forløbet fra kødet forlader slagteriet på vej til forbrugerene. Metode Beregningen af GWP er foretaget ved anvendelse af en såkaldt livscyklus analyse (LCA). Der er indsamlet data fra opdræt til rugeægsproduktion, rugeæg, rugeri, slagtekyllingeproducenter og slagterier. De vigtigste biprodukter var gødning og slagteaffald (fjer, hoved, blod og indvolde), og derfor blev systemet udvidet til også at omfatte produktion af kunstgødning (ammoniumnitrat) og minkfoder (fiskemel og majs). GWP blev beregnet i overensstemmelse med the Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) 2007, ved hjælp af en tidshorisont på 100 år (IPCC, 2007). Udledning af drivhusgasser ved produktion af for eksempel bygninger, maskiner, veje, vedligeholdelse mv. er kun medtaget i de grundlæggende data fra eksisterende datakilder i databasen Ecoinvent (Ecoinvent, 2007). Infrastruktur på gårde og slagterier (såsom bygninger, maskiner mv.) er ikke medtaget i beregningerne. Resultater Den gennemsnitlige levende vægt på en kylling var gram og den tilsvarende slagtet vægt var gram plus 181 gram biprodukter (hjerte, lever, fødder, nakke), som også anvendes til konsum. Det vil sige, at slagtet vægt var gram. GWP af en slagtekylling pakket på slagteriet og klar til forsendelse blev beregnet til 3,85 kg CO 2 - ækvivalenter per slagtekylling; svarende til 2,31 kg CO 2 -ækvivalenter pr. kg slagtet kød ved en slagtet vægt på 1,670 kg. Bidragene til GWP af kyllingekød stammer fra: rugeægsproduktion, inkl. opdræt til rugeægsproduktion samt rugeri (13,5 %), slagtekyllingeproduktion (76,4 %) og slagtning og opskæring (10,1 %). På slagtekyllingebedrifterne var foder den største bidragsyder til GWP (91 %). Variationen mellem slagtekyllingebesætningerne var temmelig stor og lå mellem 2,31 til 3,30 kg CO 2 - ækvivalenter pr. produceret slagtekylling. Konklusioner Der er en stor variation i fodereffektiviteten mellem danske slagtekyllingeproducenter, som på trods af stort set samme niveau af foderkvalitet, understreger det, at der er et stort potentiale for reduktion af GWP her og nu ved at fokusere på intensiveret ledelse og daglige arbejdsrutiner for at forbedre vægt, tilvækst og fodereffektivitet. GWP af dansk kyllingekød er inden for det samme niveau som findes i andre LCA-studier. Herudover er der potentiale i at ændre en del af slagteriernes energikilde til noget mere klimavenligt som for eksempel vindenergi.

6 Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød Baggrund En Life Cycle Assessment (LCA), også kaldet livscyklus analyse, er vurderingen af den påvirkning et produkt eller en services har på miljøet, i løbet af sin levetid. Der fastsættes systemgrænser, fordi skæbnen for et givet produkt ikke altid er kendt, når produktet er solgt. En styrke ved LCA-metoden er, at processer i fremstillingen af et produkt, der har den højeste miljømæssige påvirkninger, kan identificeres. Dermed kan LCA hjælpe producenterne af et givent produkt til at reducere de miljømæssige konsekvenser, for eksempel ved at optimere på de mest energikrævende processer. En LCA kan indeholde en række miljøpåvirkningskategorier, for eksempel global opvarmning, forsuring, eutrofiering, arealanvendelse og fotokemisk smog. I denne rapport er kun det globale opvarmningspotentiale (GWP) beregnet. Rapporten er resultatet af beregningerne ved at anvende LCA-metoden og er første del af projektet Klimavenligt kød? Livscyklusanalyse og optimering af klimavenlig fjerkræproduktion. Resultaterne i rapporten vil blive anvendt i anden del af projektet, hvor det vil blive undersøgt, hvilke område der kan forbedres for at gøre kylling endnu mere klimavenlig. Formål og afgrænsning Fokus og data Den aktuelle analyse og rapport følger ISO retningslinjer (ISO, 2006). Formålet med undersøgelsen var at (1) kvantificere det globale opvarmningspotentiale (GWP) ved produktion af danske slagtekyllinger og (2) at identificere produkter / processer med et væsentligt bidrag til GWP ved dansk slagtekyllingeproduktion. Der blev indsamlet data i kæden: to opdrætsbesætninger af rugeægshøner, to rugeægsbesætninger, et rugeri, seks slagtekyllingeproducenter og to fjerkræslagterier. Data er indsamlet for produktionsåret 2009 og er indsamlet af Videncentret for Landbrug, Fjerkræ. Der er afgrænset fra at se på bedsteforældredyr samt det sidste led fra at kødet transporteres fra slagteriet og ud til forbrugerne. Beregningerne er foretaget af Agro- Tech A/S. Formålet med projektet er at få viden om GWP af den danske slagtekyllingeproduktion. Resultaterne skal ikke bruges som en sammenlignende påstand (ISO, 2006). Den engelske udgave af rapporten er kvalitetssikret af en ekstern LCA-ekspert og den fulde rapport kan findes her: Resultater I det følgende er inputs, såsom foder, el, transport osv. angivet pr. slagtekylling og ikke pr. kg kød. Data fra de to slagterier viste samme gennemsnitlige levende vægt, nemlig gram og en slagtet vægt på gram plus 181 gram biprodukter (hjerte, lever, fødder nakke), som også anvendes til konsum. Ethvert input kan konverteres til den funktionelle enhed (= 1 kg kyllingekød) ved at dividere med 1,670 kg. I nedenstående tabel 1, 2, 3 og 4, er opgørelsen for de indsamlede data beskrevet for rugeægproduktion, slagtekyllingeproduktion og slagterier.

7 Opdræt, rugeægsproduktion og rugeri Tabel 1 viser opgørelsen for produktion af én daggammel kylling. Opgørelsen er delt op i henhold til de råmaterialer, der benyttes til opdræt, rugeægsproduktion og rugeriet og enheden er gram pr. daggammel kylling. Variationen mellem de to opdræts- samt rugeægsproducenter var næsten ikke eksisterende, og de data, der præsenteres i tabel 1 er således et gennemsnit af de to opdræts- og rugeægsproducenter. Tabel 1. Opgørelse for produktion af én daggammel kylling baseret på indsamling af data fra to opdrætsbesætninger, to rugeægsproducenter og et rugeri. Enheden er "gram per daggammel kylling", medmindre andet er angivet. Transport af foder (kg km/kylling) Hvede Sojaskrå Havre 9 9 Majs 1 8 Palme olie Tilskudsfoder Opdræt Rugeægsproduktion Rugeri El (kwh/kylling) Olie (L/kylling) Rengøringsmidler Biprodukt til suppe 6 23 Biprodukt til ægpulver 7 3 Affald til DAKA Omfatter transport af foder fra foder selskab til producent (56 g * 30 km & 293 g * 30 km) 2 Små mængder af fiskemel og solsikke i fodret var konverteret til sojaskrå 3 Palmeolie blev antaget at være den marginale olie 4 Tilskudsfoderomfatter mineraler, vitaminer og aminosyrer 5 Omfatter forskellige midler, der anvendes til rengøring og desinfektion, men på grund af de ubetydelige mængder er GWP blev sat til nul 6 Når rugeægshønerne slagtes anvendes de i forskellige suppeprodukter til human ernæring. Grundet den meget lille mængde og manglende data fra suppeproduktionen er GWP for dette produkt sat til nul 7 Indeholder kasserede æg fra rugeægsproduktion som bearbejdes til æggepulver og anvendes til konsum. På grund af den lille mængde biprodukt og manglende data for æggepulver produktion, antages GWP for dette biprodukt at være nul 8 Omfatter døde fugle inden for produktion og æggeskaller

8 Slagtekyllingeproduktion Tabel 2 viser opgørelsen for produktion af én slagtekylling baseret på indsamling af data fra seks danske slagtekyllingeproducenter. Variationen er illustreret ved minimum og maksimum værdier. De gennemsnitlige værdier på foderforbrug er repræsentative for dansk slagtekyllingeproduktion i almindelighed, da værdierne er i overensstemmelse med andre undersøgelser om foderanvendelse i slagtekyllingeproduktionen. Der anvendes olie, gas, halm eller en kombination heraf til opvarmning. Tabel 2. Opgørelse for produktion af 1 slagtekylling baseret på indsamling af data fra 6 danske slagtekyllingeproducenter Gennemsnit Minimum Maximum Transport (kg km/daggammel kylling) Transport foder (kg km/kylling) Hvede (g/kylling) Soyaskrå (g/kylling) Majs (g/kylling) Raps (g/kylling) Palmeolie (g/kylling) Tilskudsfoder (g/kylling) El (kwh/kylling) Olie (L/ kylling) Diesel (L/ kylling) Gas (MJ/ kylling) Halm (kg/ kylling) Vand (L/ kylling) Indsatte kyllinger (antal indsat/ kylling) Rengøringsmidler (g/ kylling) Affald til DAKA (g/ kylling) Omfatter foder til døde og kasserede slagtekyllinger 2 Omfatter transport af daggamle kyllinger fra rugeri til producent (38g * 150 km) 3 Transport af foder fra foderselskab til producent (3,10 kg * 100km). Bemærk, at i gennemsnit 0,74 kg af hvede var hjemmeavlede, og derfor ikke medtaget til transport 4 Små mængder af fiskemel blev konverteret til sojaskrå 5 Palmeolie blev antaget at være den marginale olie 6 Indeholder tilskud af mineraler, vitaminer og aminosyrer 7 Det meste er anvendt til opvarmning og en lille mængde anvendes som strøelse

9 Variationen i produktionsresultater mellem de seks fjerkræbesætninger er vist i tabel 3. Der ses en forholdsvis stor variation, men det er i overensstemmelse med andre registreringer af foderforbrug. Tabel 3. Variation i produktionsresultater mellem de 6 seks slagtekyllingeproducenter. Gennemsnit Minimum Maximum Foder (kg/kylling) Levende vægt (g/ kylling) Foderudnyttelse (kg foder/kg kylling) "kg kylling" svarer til kg "levende vægt" Fjerkræslagteri Energiforsyningen for de to slagterier er forskellig (se tabel 4). På det ene slagteri anvendes gas, fjernvarme og elektricitet, mens det andet slagteri producerer elektricitet ved afbrænding af gas. Overskudsvarmen herfra sælges til fjernvarmeanlæg. Tabel 4. Opgørelse for slagterierne A og B. A B Transport af kyllinger (kg km/kylling) El købt (kwh/ kylling) El solgt (kwh/kylling) Gas (MJ/ Kylling) Fjernvarme købt (kwh/ Kylling) Fjernvarme solgt (kwh/ Kylling) Papemballage (g/ Kylling) Plastik (g/ Kylling) Folie (g/ Kylling) O2 (ml/ Kylling) CO 2 (g/ Kylling) Rengøringsmidler (g/ Kylling) COD (mg/ Kylling) Biprodukt (g/ Kylling) Slagteriaffald (g/kylling) Gennemsnit for alle slagtekyllingeproducenter til begge slagterier (A: 2,127 kg * 170 km; B: 2,127 kg * 151 km) 2 Baseret primært på oplysninger fra det ene slagterier, og derfor ingen forskel mellem slagterierne 3 COD = kemisk iltforbrug til spildevandsbehandling

10 4 Disse "biprodukter" omfatter hjerte, lever, fødder og hals, der anvendes til konsum 5 Slagteriaffald omfatter fjer, hoved, blod og indvolde, som forarbejdes til minkfoder Vurdering og fortolkning af livscyklusanalysen Fordeling af bidragsydere til Global Warming Potential (GWP). GWP for en slagtekylling pakket på slagteriet og klar til forsendelse blev anslået til 3,85 kg CO 2 -ækvivalenter per slagtekylling svarende til 2,31 kg CO 2 -ækvivalenter per kg slagtet vægt beregnet ved hjælp af slagtevægt på 1,670 kg. De forskellige bidragsydere til GWP er vist i tabel 9. Omkring 76 % af GWP stammer fra selve slagtekyllingeproduktionen, mens ca. 13 % af GWP stammer fra produktionen af daggamle kyllinger (omfatter opdræt, forældredyr/rugeægsproduktion og rugeri) og de sidste ca. 11 % stammer fra processen med slagtning. Gødning som biprodukt får GWP til at stige med 0,06 kg CO 2 -ækvivalenter pr. kg slagtet vægt, mens biproduktet slagteriaffald (som benyttes til minkfoder) får GWP til at falde med 0,09 kg CO 2 -ækvivalenter pr. kg slagtet vægt. Det kan diskuteres, om det er rimeligt at placere hele godtgørelsen af biproduktet ved slagteriet eller om det burde have været ligeligt fordelt mellem de tre led. Tabel 9. Bidrag til det globale opvarmningspotentiale (GWP), når der produceres en dansk slagtekylling kg CO 2 eq % af GWP Produktion af daggammel kylling Slagtekyllingeproduktion inkl. gødning Slagteri I alt Omfatter opdræt, rugeægsproduktion og udrugning 2 Omfatter slagtekyllinger og gødning, som bidrager med 0,06 kg CO 2 -ækvivalenter/slagtekylling, uden gødning vil GWP fra slagtekyllingeproduktionen i sig selv ville være 2,88 kg CO 2 ækvivalenter/slagtekylling 3 Indeholder slagteriaffald som bidrager med -0,09 kg CO 2 eq. / slagtekylling. Uden slagteriaffald vil GWP fra slagteri være 0,48 kg CO 2 ækvivalenter/slagtekylling.

11 Slagteri 0,39 kg CO 2 ækv. per kylling Produktion af daggammel kylling 0,52 kg CO 2 ækv. per kylling Slagtekyllingepr oduktion inkl. gødning 2,94 kg CO 2 ækv. per kylling Figur 2. Grafisk illustration af fordelingen af global warming potential (GWP) ved produktion af 1 slagtekylling. De forskellige bidragydere til GWP for selve slagtekyllingeproduktionen, dvs. uden rugeægsproduktion, rugeri, gødning og slagteri fremgår af tabel 10. Foder er langt den største bidragyder med 91 % af GWP. Af tabel 2 fremgår det, at hvede og sojaskrå er de kvantitativt største foderkomponenter, der udgør hhv. 64 % og 23 % af foderrationen på en gennemsnitlig kg basis. Tabel 10. Bidragsydere til GWP (GWP; 2,88 kg CO 2 -ækvivalenter) i selve slagtekyllingeproduktionen, dvs. ekskl. rugeægsproduktion, rugeri, gødning og slagtning. % of GWP from broiler producer Foder 91 El 4 Gas 2 Andet 3

12 Gas 2 % Andet 3 % El 4 % Foder 91 % Figur 3. Grafisk illustration af fordelingen af global warming potential (GWP) ved produktion af 1 slagtekylling hos slagtekyllingeproducenten. Variationen i GWP for slagtekyllingeproducenter og slagterier er vist i tabel 11. Variationen mellem slagtekyllingeproducenter skyldes næsten udelukkende forskelle i foderudnyttelse (kg foder/kg slagtekylling). To slagterier deltog i denne undersøgelse og min og max værdi i tabel 11 repræsenterer GWP for hver slagteri. Tabel 11. Variation i det globale opvarmningspotentiale (GWP) for de seks slagtekyllingeproducenter og de to slagterier. kg CO 2 eq min GWP max GWP Slagtekyllingeproducent Slagteri

13 Forskellige drivhusgassers bidrag til GWP for produktion af en slagtekylling inkl. produktion af rugeæg, rugeri og slagtning er vist i figur 4. Lattergas (N 2 O) 53.8% Kuldioxid (CO 2 ) 42.8% Metan (CH 4 ) 3.5% Figur 4. Bidrag fra forskellige drivhusgasser til det globale opvarmningspotentiale for en slagtekylling. Bidraget fra hver gas er beregnet i CO 2 -ækvivalenter. Konklusion Resultaterne af livscyklusanalysen (LCA) viser, at GWP for en slagtekylling pakket på slagteriet og klar til forsendelse blev beregnet til 3,85 kg CO 2 -ækv. pr. slagtekylling; svarende til 2,31 kg CO 2 -ækv. pr. kg slagtet kød ved en slagtet vægt på 1,670 kg. Selve produktionen af slagtekyllingen var den største bidragyder til GWP med 76,4 % og heraf bidrog foder med 91 %. Produktionsleddet med opdræt af rugeægshøner, rugeægsproduktion og rugeri, bidrog med 13,5 % af det samlede GWP og slagteprocessen med 10,1 %. Lattergas, CO 2 og metan bidrog med henholdsvis 54, 43 og 3 % af CO 2 -ækvivalenter. Der er en stor variation i fodereffektivitet mellem de danske slagtekyllingeproducenter på trods af stort set det samme niveau af foderkvalitet, understreger det, at der er et stort potentiale for reduktion af GWP her og nu ved at fokusere på intensiveret ledelse og daglige arbejdsrutiner for at forbedre vægt, tilvækst og fodereffektivitet. GWP af dansk kyllingekød er inden for det samme niveau som findes i andre LCA-studier. Herudover er der potentiale i at ændre en del af slagteriernes energikilde til noget mere klimavenligt som for eksempel vindenergi.

14

Klimavenligt kød? Livscyklusanalyse og optimering af klimavenlig fjerkræproduktion. Jette Søholm Petersen og Tina Clausen, VFL Fjerkræ

Klimavenligt kød? Livscyklusanalyse og optimering af klimavenlig fjerkræproduktion. Jette Søholm Petersen og Tina Clausen, VFL Fjerkræ Klimavenligt kød? Livscyklusanalyse og optimering af klimavenlig fjerkræproduktion Jette Søholm Petersen og Tina Clausen, VFL Fjerkræ Indhold Klimabelastningen fra drivhusgasser Projektet Opsummering af

Læs mere

Drivhusgasudledningen ved produktion af økologiske konsumæg 2013

Drivhusgasudledningen ved produktion af økologiske konsumæg 2013 Drivhusgasudledningen ved produktion af økologiske konsumæg 2013 vfl.dk Drivhusgasudledningen ved produktion af økologiske konsumæg Udgivet: 2013 Rapporten er udarbejdet af: Tina Clausen, Videncentret

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

viden vækst balance KLIMAVENLIG KYLLING Nordisk Klimadag 2011 - Tema om mad og klima 7.-10. klasse

viden vækst balance KLIMAVENLIG KYLLING Nordisk Klimadag 2011 - Tema om mad og klima 7.-10. klasse viden vækst balance KLIMAVENLIG KYLLING Nordisk Klimadag 2011 - Tema om mad og klima 7.-10. klasse til læreren: KLIMAVENLIG KYLLING Denne tekst er skrevet i anledning af Nordisk Klimadag 2011, der har

Læs mere

Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011

Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011 Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne

Læs mere

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights: Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

klimastrategi for danish crown koncernen

klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen De senere års stigende opmærksomhed på udledning af drivhusgasser og påvirkning af det globale klima gør det naturligt,

Læs mere

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

Boksforsøg nr. 102. Linieafprøvning 2. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708. Udført for Dansk Slagtefjerkræ November 2008

Boksforsøg nr. 102. Linieafprøvning 2. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708. Udført for Dansk Slagtefjerkræ November 2008 Boksforsøg nr. 102 Linieafprøvning 2 Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708 Ross 308 Ross 708 Udført for Dak Slagtefjerkræ November 2008 af Karen Margrethe Balle Dak Landbrugsrådgivning

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II

Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II vfl.dk 1 / 8 Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II Udgivet: Marts 2011 Rapporten er udarbejdet af: Dyrlægerne Lis Olesen & Susanne Kabell Videncentret for Landbrug

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

5. Kursusgang. Carbon footprint og perspek5ver

5. Kursusgang. Carbon footprint og perspek5ver 12/18/09 5. Kursusgang Carbon footprint og perspek5ver Mikkel Thrane, Lektor Forskningsgruppen for miljøvurdering Ins5tut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet Disposi'on 1. 2. 3. 4.

Læs mere

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007 Bæredygtig udvikling i Novozymes Marts 2007 Novozymes vision Vi arbejder for en fremtid, hvor vores biologiske løsninger skaber den nødvendige balance mellem forretningsmæssig vækst, et renere miljø og

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)

Læs mere

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje

Læs mere

Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion

Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion DA TEMA INFO Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion En rentabel fjerkræproduktion kræver i dag at producenten har løbende overblik over produktionen. Før i tiden var det måske

Læs mere

Om fjerkrækalkuler BUDGETKALKULER 2009 og 2010

Om fjerkrækalkuler BUDGETKALKULER 2009 og 2010 73 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 49 44 54 49 5 10,7 Konsumæg, berigede bure 55 50 60 55 5 9,4 Konsumæg, skrabeæg - brun 67 65 72 71 6 8,7 Konsumæg, skrabeæg

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Vi sætter fokus på CO 2 -aftryk 2015 - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Forsyningen udleder mindre CO 2 Mere grøn strøm! Fra år til år opgør Energinet.dk, hvordan vores strøm sammensættes.

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

Sådan beregner jeg økonomien for min slagtekyllingproduktion. v/ Jørgen Møller Andersen

Sådan beregner jeg økonomien for min slagtekyllingproduktion. v/ Jørgen Møller Andersen Sådan beregner jeg økonomien for min slagtekyllingproduktion v/ Jørgen Møller Andersen Jeg er 45 år. Har en faglig bred uddannelse på flere landbrug i Danmark USA og England. Har driftsleder uddannelse

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan

Læs mere

Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver

Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver Niels Finn Johansen Videncentret for Landbrug Agro Food Park 15 8200 Aarhus N Tlf. 21717768 E-mail: nfj@vfl.dk Næringsstofindhold

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst

Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst 2014 vfl.dk 0 Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst. Udgivet: Juni 2014 Rapporten er udarbejdet af: M.Sc.,

Læs mere

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Lisbeth Mogensen, Jørgen E. Olesen & Marie Trydeman Knudsen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet Generalforsamling

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse: Prutbarometer Varighed: Ca. en time Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold Løbsbeskrivelse: Løbet er et stjerneløb, der handler om, at pigerne skal producere varer. For at de kan det, skal de ud i

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding. Document type Delrapport 5. Date August 2012 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING

Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding. Document type Delrapport 5. Date August 2012 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding Document type Delrapport 5 Date August 212 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING Revision 4 Date

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

4. Byggeri, teknik og Miljø

4. Byggeri, teknik og Miljø 4. Byggeri, teknik og Miljø af Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ 4.1 Boksforsøg med slagtekyllinger i 2012 For at alle slagtekyllingeproducenter hurtigt kan dele og

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen

Læs mere

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Grundlag for beregningerne 2. 3 LCA metode 5

NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Grundlag for beregningerne 2. 3 LCA metode 5 TRAFIK- OG BYGGESTYRELSEN NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KORTFATTET BAGGRUNDSNOTAT INDHOLD

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det

Læs mere

Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler

Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler 74 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 37 34 31 28-7 -18,1 Konsumæg, berigede bure 44 40 37 34-7 -15,3 Konsumæg, skrabeæg - brun 54 53 46 45-8 -15,0 Konsumæg, skrabeæg

Læs mere

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011 72 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 49 44 45 41-3 -6,5 Konsumæg, berigede bure 55 50 52 47-3 -5,7 Konsumæg, skrabeæg - brun 66 65 62 61-4 -6,0 Konsumæg, skrabeæg

Læs mere

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011 74 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 43 40 46 42 3 6,1 Konsumæg, berigede bure 50 46 53 48 3 5,3 Konsumæg, skrabeæg - brun 62 61 65 64 3 4,5 Konsumæg, skrabeæg -

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse

Læs mere

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører

Læs mere

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND

MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND NOVEMBER 2015 NORDVAND MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 NORDVAND MILJØVURDERING

Læs mere

PART OF THE EKOKEM GROUP. Nordgroup a/s. Klimaregnskab. Klimaregnskab_2014_Final.docx

PART OF THE EKOKEM GROUP. Nordgroup a/s. Klimaregnskab. Klimaregnskab_2014_Final.docx PART OF THE EKOKEM GROUP Nordgroup a/s Klimaregnskab 2014 Indhold Indledning...3 Konklusion...3 Omfang...4 Metode...4 Carbon Footprint for forbrænding...8 Carbon Footprint for kemisk afgiftning...9 CO2-beregner...

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

Bæredygtige byggevarer. Chefkonsulent Anette Berrig

Bæredygtige byggevarer. Chefkonsulent Anette Berrig Bæredygtige byggevarer Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Dansk Beton? Brancheforening for den samlede betonindustri Sektion i Dansk Byggeri (arbejdsgiverorganisation) Blevet stiftet

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

9 Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug

9 Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug 9 Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug Tabel 9.1.1. Antal Fjerkræbesætninger *) 2006 **) 2008 ***) Pr. 31. dec. 2011 ****) Burhøns, konventionelle bure 58 45 0 Burhøns, velfærdsberigede bure

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af

Læs mere

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Opstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne

Opstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne Tirsdag, d. 28. februar 2017 Opstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne JETTE SØHOLM PETERSEN BAGGRUND Mange producenter spørger: 1) Hvilken opstarts temperatur er optimal for kyllingerne?

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Marts 2012 NYKREDIT SMARTBUDGET

Marts 2012 NYKREDIT SMARTBUDGET Marts 2012 NYKREDIT SMARTBUDGET PROJEKT Udarbejdet af NKH Kontrolleret af LLK Godkendt af NKH NIRAS A/S CVR-nr. 37295728 T: +45 4810 4200 D: +45 4810 4637 Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: 4810 4300 M:

Læs mere

Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten

Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten V. Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, SEGES Sammendrag I efteråret 2014 blev der

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring. Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet

Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring. Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet Projekt SUMMER Projekt med fokus på kødkvalitet hos økologiske slagtekyllinger, grise og kalve Titel:

Læs mere

Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. 1)

Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. 1) Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. 1) I medfør af 3, stk. 6, 4, 5, stk. 3, 6, stk. 3, 8, stk. 2, 9, stk. 2 og 11 i lov nr. 468 af 12. juni 2009 om bæredygtige biobrændstoffer fastsættes

Læs mere

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus Handlingsplaner Enkeltstående tiltag Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus 1. Afdække forbedringsmuligheder (stald, foderlade, mark, finansiering) 2. Synliggøre det økonomiske potentiale ved tiltag

Læs mere

FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ

FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ ØKOLOGISK SLAGTEFJERKRÆ Kyllinger Ænder Pekingænder / Berberiænder Andre ænder Gæs Kalkuner Perlehøns

Læs mere

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik

Læs mere

Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012

Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012 Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012 Teamleder Per Spleth, Kødproduktion, VFL Kvæg Tlf 8740 5301 Mail: psp@vfl.dk Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

Betonelement-Foreningen

Betonelement-Foreningen Miljøvaredeklaration Betonelement-Foreningen Dette er en miljøvaredeklaration (MVD) i overensstemmelse med standarderne ISO 14025 og DS/EN 15804 for produktkategorien Byggevarer. Miljøvaredeklarationen

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche

CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche Kom godt i gang! 1. oktober 2011 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Skabelon for CO 2 opgørelse... 3 Formål... 3 Fakta... 4 Resultat... 4 Ejers vurdering

Læs mere

ØKOLOGISKE SLAGTE-KYLLINGER. Overvejelser inden du går i gang LAGTE YLLI. Brancheforeningen for Økologiske og Biodynamiske Æg- og Fjerkræproducenter

ØKOLOGISKE SLAGTE-KYLLINGER. Overvejelser inden du går i gang LAGTE YLLI. Brancheforeningen for Økologiske og Biodynamiske Æg- og Fjerkræproducenter KOLO ØKOLOGISKE SLAGTE-KYLLINGER ISKE Overvejelser inden du går i gang LAGTE YLLI G E R2 Brancheforeningen for Økologiske og Biodynamiske Æg- og Fjerkræproducenter Indledning Denne pjece er henvendt til

Læs mere