Introduktion til LCA på bygninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Introduktion til LCA på bygninger"

Transkript

1 Introduktion til LCA på bygninger 2015

2 Introduktion til LCA på bygninger 2 Indhold Introduktion... 3 Bygningens livscyklus... 4 Hvordan ser bygningens livscyklus ud?... 5 Typiske miljøpåvirkninger som indgår i en livscyklusvurdering... 6 Hvad kan en LCA fortælle?... 7 Livscyklusfasernes betydning... 7 Hvad skal bruges til en LCA på en bygning?... 9 Materialer og mængder Levetider på bygninger og byggevarer Det samlede etageareal Energi i driftsfasen Data Beregningsværktøj Livscyklusfaser Kategorier og indikatorer Baggrund standarder for LCA Generel fremgangsmåde for LCA Specifikt for bygninger... 17

3 Introduktion til LCA på bygninger 3 Introduktion Livscyklusvurdering (LCA) er en metode som i stigende grad bliver brugt til at vurdere potentielle miljøpåvirkninger og ressourceforbrug for produkter og ydelser. Det gælder også for byggeri, hvor LCA er en væsentlig del af vurderingen af bygningers miljømæssige bæredygtighed. Livscyklustankegangen flytter fokus fra forholdene omkring det færdige byggeri til at indebære hele bygningens livscyklus. LCA indgår de i europæiske standarder for bæredygtigt byggeri, i byggevareforordningen og i certificeringsordninger for bæredygtigt byggeri. I regeringens byggepolitiske strategi er LCA ligeledes udpeget som en vigtig del af indsatsområdet bæredygtigt byggeri. LCA giver de forskellige aktører der arbejder med vurdering af den miljømæssige del af bæredygtigt byggeri en grundlæggende viden om hvilke parametre der bidrager til ressourceforbrug og potentielle miljøpåvirkninger i bygningens livscyklus. Ved at inddrage LCA som et værktøj i byggeriers designfase kan byggevarernes og de forskellige bygningsdeles betydning ses i sammenhold med f.eks energiforbrug på byggepladsen og driftsenergiforbruget. LCA kan derved bruges som et led i miljørigtig design af bygninger og til at dokumentere resultaterne. Figur 1 Mere bæredygtige løsninger skal opnås ved at gå fra at betragte og optimere bygningsdele og produkters levetid til at betragte deres livscyklus. Materialer og bygningsdele skal kunne anvendes igen, enten som hele komponenter eller indgå i produktionen af nye produkter. Fra levetid Til livscyklus Denne introduktion til LCA på bygninger udgives samtidig med at Energistyrelsen lancerer et værktøj for LCA på bygninger LCAbyg. Publikationen har desuden relation til en række andre samtidige publikationer om bæredygtigt byggeri fra Energistyrelsen: Vejledning for bæredygtigt byggeri, Introduktion til LCC på bygninger og Bygningens livscyklus. Formålet med publikationen er at give en introduktion til: Hvad LCA på bygninger kan bruges til Hvordan bygningens livscyklus kan karakteriseres Hvordan LCA på bygninger udføres i praksis Publikationen henvender sig bl.a. til arkitekter, rådgivere, bygherrer og entreprenører som ønsker at få et indblik i hvorledes LCA kan bruges som et led i udvikling af bæredygtigt byggeri.

4 Introduktion til LCA på bygninger 4 Bygningens livscyklus 1. Produktfasen Fasen vedrører de processer, der har at gøre med produktionen af de byggevarer, der benyttes i bygningen: Udvinding af råstoffer, transport til produktionssted samt den endelige produktion af byggevarerne. Livscyklusvurdering af bygninger indebærer normalt vurderinger af hele bygningens livscyklus. Det betyder at samtlige faser inkluderes i vurderingen, alt fra udvinding af ressourcer til fremstilling af byggevarer over byggeprocessen, brugsfasen og nedrivningen og til materialerne bortskaffes eller genanvendes. Bygningens livscyklus er således opdelt i fem faser som er vigtige at forholde sig til: Produktfase, byggeprocesfase, brugsfase, endt levetid og næste produktsystem. Oftest har man bedst kendskab til de første to faser, også selvom der i praksis kan opstå udfordringer med at fremskaffe tilstrækkelige data til beregningerne. De efterfølgende tre faser er scenariebaserede, hvilket betyder at man må gøre sig antagelser om hvorledes bygningen bruges, vedligeholdes og afslutningsvis nedrives. Ifølge den europæiske standard EN 15978:2011 skal den sidste fase, som vedrører genanvendelse af byggeaffald, rapporteres som en separat del af beregningerne. 2. Byggeprocesfasen Fasen dækker de processer, der har at gøre med byggevarernes vej fra produktionen og frem til det tidspunkt, hvor de er installeret som en del af det færdige byggeri: Transport fra producent frem til byggepladsen samt installationen i byggeriet. 3. Brugsfasen Denne fase vedrører de processer der relaterer sig til byggevarernes fortsatte ydeevne som en del af bygningen, dvs. vedligehold, udskiftning, reparation mm. Dertil kommer processer vedrørende det løbende forbrug af vand og energi til bygningens drift. Processerne vil oftest basere sig på scenarier, altså forestillinger om hvordan processerne vil ske. 4. Endt levetid Processerne i denne fase er ligeledes scenariebaserede. De omhandler det der sker når bygningen er udtjent, dvs bygningens nedrivning og de efterfølgende processer for oparbejdning eller behandling af byggevarer/materialer frem til bortskaffelse eller videre brug i andre produktsystemer. 5. Næste produktsystem Denne scenariebaserede fase indeholder de beregnede gevinster og ulemper fra genbrug og genanvendelse af byggevarer/materialer. Bidrag fra denne fase skal ifølge de europæiske standarder betragtes som udenfor systemgrænsen og rapporteres separat.

5 Introduktion til LCA på bygninger 5 Hvordan ser bygningens livscyklus ud? Figur 2 viser hvordan en typisk livscyklus for en bygning ser ud og hvilke faser og processer der indgår. En LCA sammenregner samtlige udvekslinger med miljøet der sker i løbet af de inkluderede livscyklusfaser. Udvekslingerne kan have form af f.eks. emissioner ved transport eller ressourceforbrug fra dyrkning af træ. På næste side kan du se hvilke måleenheder der benyttes til de forskellige kategorier af miljøpåvirkninger. Figur 2 Typiske faser i bygningers livscyklus: Produktfase, byggeprocesfase, brugsfase, endt levetid og næste produktsystem. 1 Produktfasen Udvinding af råstoffer Transport Materialeproduktion 2 Byggeprocesfasen Transport Installation 5 Næste produktsystem Potentiale for genvinding, genanvendelse og genbrug 4 Endt levetid Nedrivning Transport Affaldsbehandling Deponering 3 Brugsfasen Ibrugtagning Vedligehold Reparation Udskiftning Renovering Energiforbrug Vandforbrug

6 Introduktion til LCA på bygninger 6 Typiske miljøpåvirkninger som indgår i en livscyklusvurdering LCA indebærer en kortlægning af alle input og output i forbindelse med det undersøgte systems livscyklus. Ud fra alle input og output, dvs. forbruget af ressourcer og de emissioner som kan associeres til de forskellige processer, beregnes potentielle miljøpåvirkninger. Resultaterne af en livscyklusvurdering opgøres på en udvalgt række af målbare indikatorer. Ved siden af er ofte benyttede indikatorer til vurdering af miljøpåvirkninger og ressourceforbrug. Kategori Global Opvarmning (GWP) Enhed CO2 -ækvivalenter Problem Når mængden af drivhusgasser i atmosfæren øges, opvarmes de jordnære luftlag med klimaændringer til følge. Kategori Forsuring (AP) Enhed SO2-ækvivalenter Problem Reagerer med vand og falder som sur regn, der bl.a. medvirker til at nedbryde rodsystemer og udvaske planternes næringsstoffer. Kategori Udtømning af abiotiske ressourcer fossile brændsler (ADPf) Enhed MJ Problem Et højt forbrug af abiotiske ressourcer kan bidrage til udtømning af tilgængelig energi i form af fossile brændsler. Kategori Ozonlagsnedbrydning (ODP) Enhed Ethen- ækvivalenter Problem Nedbrydning af det stratosfæriske ozonlag som beskytter flora og fauna mod solens skadelige UV-A og UV-B-stråler. Kategori Næringssaltbelastning (EP) Enhed PO4-ækvivalenter Problem For høje tilførsler af næringsstoffer fremmer uønsket plantevækst i sarte økosystemer, f.eks. algevækst med fiskedød til følge. Kategori Primærenergiforbrug (PEtot) Enhed MJ eller kwh Problem Et højt forbrug af ressourcer i primærenergiform fra fossile og fornybare kilder kan bidrage til udtømning af naturlige ressourcer. Kategori Fotokemisk ozondannelse (POCP) Enhed R11-ækvivalenter Problem Bidrager i forbindelse med UV-stråler til at danne jordnær ozon (sommersmog) som bl.a. er skadelig for luftvejene. Kategori Udtømning af abiotiske ressourcer grundstoffer (ADPe) Enhed Sb-ækvivalenter Problem Et højt forbrug af abiotiske ressourcer kan bidrage til udtømning af tilgængelige grundstoffer i form af f.eks. metaller eller mineraler. Kategori Forbrug af sekundære brændsler (Sek) Enhed MJ eller kwh Problem Sekundære brændsler (f.eks. affald) er i princippet en begrænset ressource, og derfor kan et højt forbrug af sekundære brændsler indirekte føre til ressourceknaphed.

7 Introduktion til LCA på bygninger 7 Hvad kan en LCA fortælle? Livscyklusfasernes betydning LCA giver dig et overblik over miljøpåvirkningerne i de forskellige faser i bygningens livscyklus. Figur 3 Eksempel på fordeling af bidrag til miljøpåvirkninger fra de forskellige livscyklusfaser. Her den procentvise fordeling af potentialet for global opvarmning (GWP). Figuren til højre illustrerer hvordan en bygnings LCAresultater for en påvirkningskategori, her potentialet for global opvarmning, kan opdeles på de forskellige inkluderede livscyklusfaser. Herfra er det muligt at rette fokus mod de mest betydende livscyklusfaser og forsøge at minimere de negative bidrag. % 50 Brugsfasen Med en LCA kan du få hjælp til at prioritere din optimeringsindsats på et informeret grundlag og vurdere de enkelte processer op mod det større perspektiv af bygningens samlede livscyklus. For eksempel: Produktfasen Hvad betyder materialepåvirkninger mod energiforbruget i bygningen? Hvor meget bidrager de forskellige bygningsdele med? Byggeprocesfasen Endt levetid Næste produktsystem Hvordan kan materialevalget optimeres for at reducere miljøpåvirkningerne? -10

8 Introduktion til LCA på bygninger 8 1. Materialer vs. energi Som vist i figuren nedenfor, giver LCA dig mulighed for at dele processerne op i dem der har med energiforbruget i bygningens brugsfase at gøre og dem der har med materialerne at gøre. Sidstnævnte betegnes ofte som indlejrede påvirkninger. Miljøpåvirkninger fra energiforbruget har traditionelt været den største bidragyder til bygningers LCA-resultater. Eftersom fremtidens bygninger forventes både at have et lavt energiforbrug til drift samt at komme fra vedvarende energikilder, kommer de indlejrede påvirkninger fra byggevarer dog til at fylde forholdsmæssigt mere i den samlede LCA for en bygning. 2. Bygningsdelenes betydning LCA giver dig overblik over hvordan de forskellige bygningsdele bidrager til de samlede miljøpåvirkninger. På denne måde kan du få hjælp til at bestemme hvilke bygningsdele du skal være opmærksom på hvis du vil begrænse de potentielle miljøpåvirkninger fra din bygning. Eller du kan, som vist på figuren nedenfor, afprøve forskellige bygningsformer og se hvordan de samlede resultater ændrer sig såvel som fordelingen mellem de enkelte bygningsdele. 3. Materialernes betydning LCA giver dig mulighed for at sammenligne materialer eller byggevarer med samme byggetekniske egenskaber på deres miljøprofil. På denne måde kan du få hjælp til at vurdere miljøprofilen af forskellige løsninger, for eksempel ved materialevalg til bygningsdele. Vær opmærksom på at resultaterne af de mange kategorier af miljøpåvirkninger ikke kan lægges sammen til et enkelt resultat. Man må derfor afveje resultaterne for de forskellige kategorier hver for sig. Figur 4 Figur 5 Figur 6 Materialer Driftsenergi Bidrag til GWP fra: Dæk Vægge Tag Teknik Materiale 1 Materiale 2 35% 45% CO2- ækvivalenter 60% 40% for en bygning 30% 35% 25% 10% Enfamiliehus 15% 5% Etagehus GWP ODP AP EP POCP Petot Sek

9 Introduktion til LCA på bygninger 9 Hvad skal der bruges til en LCA på en bygning For at kunne udføre en LCA på din bygning skal du have klarhed og rådighed over følgende, som beskrives uddybende på de kommende sider: INFO OM BYGNINGEN Materialer og mængder Levetider på bygning og byggevarer Det samlede etageareal Energi i driftsfasen REDSKABER Datagrundlag Beregningsværktøj LCA-SPECIFIKKE OVERVEJELSER Livscyklusfaser Kategorier og indikatorer Side 10 Side 13 Side 15

10 Introduktion til LCA på bygninger 10 Materialer og mængder Oplysninger om mængder af samtlige benyttede materialerskal bruges til beregningen af bygningens potentielle miljøpåvirkninger i en LCA-beregning. Alt efter LCA ens formål kan opgørelsen være mere eller mindre detaljeret. Til tidlige screeningsformål kan det være tilstrækkeligt at regne på hovedkomponenterne i de primære bygningsdele. En mere detaljeret vurdering indeholder flere informationer, f.eks. mere detaljeret materialeopgørelse. I princippet kan LCA en regne ned til sidste skrue og liste i din bygning, men det kan være en tidskrævende proces at kortlægge mængder på så højt et detaljeringsniveau. Indsamling af data over materialeforbruget er nok den mest tidskrævende del af udførelsen af en LCA. Det skyldes at der under normale omstændigheder aldrig foreligger en endelig opgørelse over det totale forbrug af de enkelte materialer. Det er derfor ofte nødvendigt at sammenstykke denne information ud fra for eksempel: Udbudsmateriale BIM modeller Tegninger Produktinformation for benyttede byggevarer Hvert enkelt materiale knyttes efterfølgende til et eller flere datasæt for de processer man regner med i livscyklussen. Datasættene kan stamme fra databaser eller fra produktspecifikke miljøvaredeklarationer (se side 13). I de fleste danske byggerier vil cementbaserede materialer og/eller tegl udgøre en stor del af bygningens samlede masse som illustreret i figur 8. Det betyder dog ikke nødvendigvis at disse materialer står for de største bidrag til LCA-resultaterne. Kilogram for kilogram kan der nemlig være stor forskel på miljødata materialerne imellem. Figur 7 Figur 8 Eksempel på materialer i en ydervæg kg materiale ved opførelse af et typisk dansk enfamiliehus i ét plan. 13 kg fibercement pr. m2 ydervæg 10 kg mineraluld pr. m2 ydervæg 47 kg porebeton pr. m2 ydervæg Træ og træbaserede materialer Cementbaserede materialer Metal Isoleringsmaterialer Fliser og tegl Plast- og bitumenmaterialer Glas Malervarer Gipsmaterialer Andet

11 Introduktion til LCA på bygninger 11 Levetider på bygninger og byggevarer Betragtningsperioden er den periode (antal år) som livscyklusvurderingen bliver beregnet for. Den valgte periode har dermed bl.a. betydning for hvor mange udskiftninger af byggevarer der tælles med i beregningerne og hvor stort det samlede energiforbrug for brugsfasen bliver. Som udgangspunkt anbefales at bygningens forventede levetid benyttes som betragtningsperiode. Figur 9 Eksempel på fordeling at to alternativer for materialevalg med vidt forskellig levetid. Materiale 1 skal udskiftes hyppigt og bidrager derfor samlet set mere til bygningens LCA-resultater end Materiale 2 der er langtidsholdbart. Kg CO 2 /m 2 Materiale 1 Betragtningsperioden benyttes desuden ofte i analysen af resultater. Bygningens LCA-resultater fordeles ud over årrækken for at gøre resultaterne sammenlignelige med andre bygningers LCA-resultater selvom levetiden for de sammenlignede bygninger måske ikke er ens. Bruges der en kort betragtningsperiode, f.eks. 30 år, vil langtidsholdbare materialer fremstå dårligere end hvis en betragtningsperiode på f.eks. 70 år er valgt Produktion Udskiftning Bortskaffelse Materiale 2 Levetider på de byggevarer der indgår i bygningen er naturligvis også væsentlige for bygningens samlede LCA-resultater. Det er de i den forstand at jo hyppigere en byggevare skal udskiftes jo flere byggevarer skal der produceres. Den øgede produktion medfører yderligere miljøpåvirkninger, og der kan derfor være fordele forbundet med at tænke i langtidsholdbare materialer til brug i bygningsdesignet. Der findes forskellige kilder til gennemsnitlige levetider for materialer og byggevarer, blandt andet SBi-rapport 2013:30, Levetider af bygningsdele ved vurdering af bæredygtighed og totaløkonomi. Vejledende levetider for bygninger Bygning Eksempler Levetid Bolig, kontor, instution, F.eks. bolig, kontor, hotel, resturant, 100 år undervisning og kultur kulturhus, skole og instutioner Produktions- og fritidsbygninger F.eks. fabrik, lagerhal, garage- og 60 år transportanlæg Mindre bygninger til opbevaring F.eks. garager, carport og udhus 40 år

12 Introduktion til LCA på bygninger 12 Det samlede etageareal For at kunne sammenligne forskellige bygningers LCA-resultater skal resultaterne være opgjort på samme enhed. I de fleste tilfælde gør man derfor resultaterne på de enkelte indikatorer op pr m2 pr år, f.eks 10 kg CO2-ækvivalenter/m2/år. Man fordeler altså her bygningens samlede udledninger af drivhusgasser gennem hele livscyklussen over etagearealet og det antal år man har valgt som betragtningsperiode. Etagearealet er BBR-arealet, som er en sammenlægning af bruttoarealer af samtlige etager. Dog tillægges delvis opvarmede kældre med ½ værdi. Bruttoarealet måles til ydersiden af ydervæggene. Energi i driftsfasen Bygningens forventede energibehov i brugsfasen er en vigtig bidragyder til resultaterne for en samlet LCA på en bygning. Det er i denne forbindelse både vigtigt at kende: Energibehovet pr m2/år i kwh eller MJ Dette tal afhænger af bygningens energiprofil og kan bl.a. estimeres via en BE10-beregning. Figur 10 Eksempel på plantegning til opmåling af etageareal. Energiforsyningens sammensætning Der kan være stor forskel på miljøpåvirkningerne alt efter den teknologi der ligger bag produktionen af elektricitet og varme. F.eks. er de miljømæssige påvirkninger fra et gasfyr og fra et pillefyr forskellige. Spisestue Køkken Kontor Soveværelse De europæiske standarder for LCA på bygninger foreskriver brug af energi-epd er til beregning af miljøpåvirkningen fra el og varme. Fordi el- og fjernvarmeforsyningens sammensætninger ændrer sig med tiden er der dog forskellige tilgange til hvordan det inkluderes i en bygnings livscyklus der forventes at række op mod 100 år ud i fremtiden. Grundlæggende kan man tale om 2 forskellige tilgange: Stue Entré Bryggers Toilet 1. Nutids-scenarium for energiforsyningen for hele betragtningsperioden. Det vil sige at den nuværende sammensætning af energiteknologier benyttes som den gældende for hvert år i beregningens betragtningsperiode. 2. Fremskrivnings-scenarier for energiforsyningen. Tilgangen dækker over en fremskrivning af den sammensætning af energiteknologier der ligger bag energiforsyningen.

13 Introduktion til LCA på bygninger 13 Data Data for materialer og processer som indgår i bygningens livscyklus kobles sammen med relevante LCA-data. Dataene kan være generiske data, dvs. gennemsnitsdata for f.eks. en produktgruppe, eller de kan være produktspecifikke data fra en given producent. Disse data fås enten gennem LCA-databaser eller miljøvaredeklarationer (EPD er) for specifikke produkter. Der findes ikke en original dansk LCA-database med byggevarer. Det betyder at man skal være opmærksom på at de data der eventuelt hentes fra andre landes databaser ikke nødvendigvis afspejler danske forhold. Den skævhed det giver i resultaterne skal man holde for øje, og f.eks. fokusere tolkningen af sine resultater på forholdene mellem bygningsdele og ikke de præcise tal for de enkelte bygningsdele. LCA-data for den enkelte byggevares udvalgte livscyklusfaser kobles til de benyttede mængder af byggevaren i bygningen, som illustreret i eksemplet i figur 11. Samme kobling udføres for alle byggevarer der indgår i bygningen, og på denne baggrund udregnes bygningens samlede LCA-resultater. Miljøvaredeklarationer En miljøvaredeklaration eller EPD (Environmental Product Declaration) dokumenterer en byggevares miljømæssige egenskaber og udvikles iht. anerkendte Europæiske og internationale standarder. Det er altså en standardiseret metode til at levere informationer om energi- og ressourceforbruget samt miljøpåvirkningerne fra produktionen, anvendelsen og bortskaffelsen af en byggevare. Figur 11 Besøg epddanmark hjemmeside for danske miljøvaredeklarationer på byggevarer (www.epd.dk) Eksempel på kobling mellem mængder og miljødata. Produktion Udskiftning Affaldshåndtering Besøg epdnorge hjemmeside for norske miljøvaredeklarationer på byggevarer (www.epd-norge.no) Miljødata for produktion af 1 kg beton Miljødata for produktion af 1 kg beton Miljødata for oparbejdning af 2 kg beton + + = med henblik på materialegenanvendelse Miljøprofil for Livscyklus Besøg Institut bauen und umwelt hjemmeside for tyske miljøvaredeklarationer på byggevarer (www.bau-umwelt.de) Besøg eco-platform hjemmeside for europæiske miljøvaredeklarationer på byggevarer (www.eco-platform.org)

14 Introduktion til LCA på bygninger 14 Beregningsværktøj Selve beregningen af LCA-resultaterne udføres når alle materialemængder er kortlagt og data for samtlige materialer og processer er tilgængelige. Figur 12 Software-værktøjer beregnet til formålet letter arbejdet med udregningerne betydeligt. Ofte vil de også give muligheder for forskellige former for resultatvisning og analyse der kan gøre det lettere at bruge de endelige LCA-resultater. Der er en del forskellige værktøjer på markedet. De fleste kræver en eller anden form for licens, men der findes også frit tilgængelige værktøjer. LCAbyg LCAbyg er et LCA-værktøj udviklet af SBi for Energistyrelsen og lanceret i foråret Med LCAbyg kan du beregne et byggeris miljøprofil og ressourceforbrug. Du indtaster informationer om bygningsdelene og evt. bygningens energiforbrug. Værktøjet tager sig automatisk af LCA-beregningerne og samler resultaterne i en rapport. Eksempler på udvalgte resultater for et kontorhusbyggeri beregnet med LCAbyg. Bemærk at de individuelle indikatorresultater ikke kan sammenlignes på tværs, da hver indikator har forskellig enhed. kwh / m 2 / år over 100 år Primærenergiforbrug CO 2 -ækv. / m 2 / år over 100 år Global opvarmning LCAbyg baserer sig på en tysk database for byggevarer, Ökobau. Programmet kan beregne en række af bygningens livscyklusfaser på et udpluk af de indikatorer der findes i de europæiske standarder for vurdering af bygningers miljømæssige kvalitet Dæk Tag Ydervæg Vinduer Andet Dæk Tag Ydervæg Vinduer Andet Programmet er fleksibelt og kan anvendes til både nybyggeri og renoveringsprojekter. LCAbyg indeholder et par eksempelbygninger som kan bruges til inspiration. I disse kan du se eksempler på hvad en LCA på en bygning indeholder af informationer samt LCA-resultater på et par typiske danske bygninger. LCAbyg er frit tilgængeligt og kan downloades fra

15 Introduktion til LCA på bygninger 15 Livscyklusfaser Definition af LCA ens systemgrænser er en vigtig parameter når der skal udføres LCA. Systemgrænsen fortæller hvilke faser, og hvilke processer under hver enkelt fase, der er inkluderet i LCA en. Forståelse af LCA ens systemgrænser er også vigtig når f.eks. LCA- resultater fra byggevarer skal bruges i vurdering af en bygning eller når resultater fra en LCA på en bygning skal bruges til at træffe beslutninger ud fra. Det er meget vigtigt for gennemsigtigheden af LCA ens resultater at systemgrænserne er klart definerede og til at gennemskue. Den europæiske standard EN 15978:2011 definerer bygningens livscyklusfaser som der ses på figuren nedenfor (uofficiel dansk oversættelse). Vær opmærksom på at LCA er på bygninger sjældent inkluderer samtlige af de faser og processer der skal inkluderes i henhold til standarden. Det kan skyldes manglende datagrundlag eller at formålet med LCA en retfærdiggør en forsimpling. Uanset hvilken baggrund der er for eventuelle forsimplinger bør det dog fremgå tydeligt hvilke processer der er inkluderet i en LCA. Figur 13 Livscyklusfaser som defineret i den europæiske standard EN 15978:2011. Modul A1-A3 A4-A5 B1-B7 C1-C4 D Livscyklusfaser Produkt Byggeproces Brug Endt levetid Uden for systemgrænse Processer Råmaterialer Transport Produktion Transport Opførelse/montering Brug Vedligeholdelse Reparation Udskiftning Renovering Energiforbrug til drift Vandforbrug til drift Nedtagning/nedrivning Transport Affaldsbehandling Bortskaffelse Potentiale for genanvendelse, genvinding og genbrug A1 A2 A3 A4 A5 B1 B2 B3 B4 B5 B6 B7 C1 C2 C3 C4 D

16 Introduktion til LCA på bygninger 16 Kategorier og indikatorer De potentielle miljøpåvirkninger og ressourceforbrug fra en bygnings livscyklus opgøres i kategorier, f.eks. global opvarmning. Inden for hver enkelt kategori måler man påvirkningens omfang i en indikator-enhed. F.eks. er indikatorenheden kg CO2-ækvivalenter for kategorien global opvarmning. Figur 14 Eksempler på forskellige kategorier til yderligere belysning af potentielle påvirkninger og ressourceforbrug. Kategorierne der vælges til en LCA bør bredest muligt afspejle potentielle konsekvenser for de tre overordnede beskyttelsesområder: 1. Menneskers sundhed 2. Det naturlige miljø 3. Naturlige ressourcer I LCAbyg er der valgt at bruge de syv kategorier præsenteret på side 6. Disse syv udvalgte kategorier er primært valgt på grund af at det er dem der benyttes i den database som indgår i LCAbyg, Ökobau.dat. Samtidig er kategorierne et udpluk af de kategorier der benyttes i forbindelse med de europæiske standarder for bæredygtigt byggeri (se side 17). Ud over de kategorier der benyttes i LCAbyg findes der mange yderligere kategorier og indikatorer som bidrager til et mere detaljeret billede af konsekvenser for miljø og ressourcebeholdning, f.eks. kategorierne vist i figur 14. Økotoksicitet Humantoksicitet Ulykker Spildvarme Arealinddragelse Udtømning af biotiske ressourcer Lugt Udtømning af mineralske ressourcer Respiratoriske effekter Ørkendannelse Udtømning af abiotiske ressourcer Tab af biodiversitet Støj Ioniserende stråling Det er vigtigt at huske på at resultaterne der opnås inden for de valgte kategorier ikke umiddelbart kan lægges sammen på tværs af kategorierne. Kun ved en forudgående proces der omfatter principper om normalisering og vægtning, kan resultaterne lægges sammen på tværs af kategorierne. Det er dog en proces der kræver specialiseret viden da det indebærer en afvejning af de forskellige miljømæssige konsekvenser.

17 Introduktion til LCA på bygninger 17 Baggrund standarder for LCA Livscyklusvurderingsmetoden er standardiseret, både generelt for alle produkter med ISO standarder og specifikt for bygninger og byggevarer. Det er vigtigt at kende til disse standarder, idet de sætter vigtige rammer for hvorledes LCA bør udføres, både generelt og specifikt for bygninger og byggevarer. Generel fremgangsmåde for LCA DS/EN ISO 14040:2008 Miljøledelse Livscyklusvurdering Principper og struktur Standarden beskriver principperne for udarbejdelse af LCA, f.eks. hvilke effektkategorier der skal medtages, krav om datatransparens mv. DS/EN ISO 14044:2008 Miljøledelse Livscyklusvurdering Krav og vejledning Standarden beskriver krav til udførelse af LCA. Den er en hjælp til at gennemføre en LCA og den bliver normalt refereret til. Specifikt for bygninger EN :2011 Bæredygtighed inden for byggeri og anlæg. Vurdering af bygninger. Del 2: Rammer for vurdering af miljørelaterede egenskaber (på engelsk). Standarden beskriver krav og vurdering af de miljømæssige påvirkninger fra byggeri. EN 15978:2011 Bæredygtighed inden for byggeri og anlæg. Vurdering af bygningers miljømæssige kvalitet. Beregningsmetode (på engelsk). Standarden beskriver beregningsmetoden for udførelse af LCA på bygninger. EN 15804:2012 Bæredygtighed inden for byggeri og anlæg. Miljøvaredeklarationer. Grundlæggende regler for produktkategorien byggevarer (på engelsk). Standarden beskriver struktur, indhold og principper af en miljøvaredeklaration (EPD) for byggevarer for at sikre at de laves efter samme fremgangsmåder og præsenteres i et ensartet format. Få mere at vide Om bæredygtigt byggeri: Regeringens byggepolitiske strategi. Udgivet af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Bæredygtigt byggeri. Udgivet af Energistyrelsen, Kortlægning af bæredygtigt byggeri. Udgivet af SBi, Om LCA på bygninger: Bygningens livscyklus Identifikation af væsentlige bygningsdele, materialegrupper og faser i en miljømæssig vurdering. Udgivet af SBi, LCA-profiler for bygninger og bygningsdele. Udgivet af SBi, Arkitektur og miljø form, konstruktion, materialer og miljøpåvirkning. Udgivet af Arkitektskolens Forlag, 2000.

18 Introduktion til LCA på bygninger 1. udgave, 2015 Udgiver Energistyrelsen Amaliegade København K Tlf.: Fax: ISBN Forfattere Harpa Birgisdóttir og Freja Nygaard Rasmussen, Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) Foto Energistyrelsen Design e-types & e-types Daily Der gøres opmærksom på, at denne publikation er omfattet af ophavsretsloven.

INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER

INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER HARPA BIRGISDOTTIR, SENIORFORSKER, SBI Byggepolitisk strategi initiativ 31 Bæredygtighedspakke med en række vejledninger til opførelse

Læs mere

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Nationale og internationale standarder og trends Dokumentation af bæredygtighed TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER BYGGECENTRUM, D. 11/11-2013

Læs mere

Bæredygtige byggematerialer i landbrugsbyggeriet

Bæredygtige byggematerialer i landbrugsbyggeriet NOTAT Bæredygtige byggematerialer i landbrugsbyggeriet Dette notat giver en kort introduktion til bæredygtighed i byggeriet, med nogle overvejelser omkring hvorledes bæredygtighed kan være aktuel for landbrugsbyggeri

Læs mere

Bæredygtighed i energirenovering

Bæredygtighed i energirenovering Bæredygtighed i energirenovering 7. November 0 Præsenteret af: Henrik Poulin Teknologisk Institut Center for bæredygtigt byggeri sektioner Bæredygtighedsgruppen Certificering og kontrol Byggelaboratoriet

Læs mere

Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav. CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed

Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav. CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed Ny byggevareforordning Den nye Byggevareforordning (CPR) har erstattet det gamle byggevaredirektiv

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Råmaterialer

Læs mere

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion

Læs mere

EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804

EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Ejer: Nr.: Udstedt: Gyldig til: [Firmanavn] MD-XXXXX-DA xx-xx-xxxx xx-xx-xxxx 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: PRIMEWOOL Holding Nr.: MD-15010-DA Udstedt: 16-11-2015 Gyldig til: 16-11-2020

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: PRIMEWOOL Holding Nr.: MD-15010-DA Udstedt: 16-11-2015 Gyldig til: 16-11-2020 Ejer: PRIMEWOOL Holding Nr.: MD-15010-DA Udstedt: 16-11-2015 Gyldig til: 16-11-2020 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019 Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

Bæredygtige byggevarer. Chefkonsulent Anette Berrig

Bæredygtige byggevarer. Chefkonsulent Anette Berrig Bæredygtige byggevarer Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Dansk Beton? Brancheforening for den samlede betonindustri Sektion i Dansk Byggeri (arbejdsgiverorganisation) Blevet stiftet

Læs mere

Miljøvaredeklaration. Betonprodukter indenfor Blok-, Afløbs- og Belægningsgruppen

Miljøvaredeklaration. Betonprodukter indenfor Blok-, Afløbs- og Belægningsgruppen Miljøvaredeklaration Betonprodukter indenfor Blok-, Afløbs- og Belægningsgruppen Dette er en miljøvaredeklaration (MVD) i overensstemmelse med DS/EN ISO 14025 og DS/EN 15804. Miljøvaredeklarationen er

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: fischer a/s Nr.: MD-15006-DA Udstedt: 22-01-2015 Gyldig til: 30-11-2019

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: fischer a/s Nr.: MD-15006-DA Udstedt: 22-01-2015 Gyldig til: 30-11-2019 Ejer: fischer a/s Nr.: MD-15006-DA Udstedt: 22-01-2015 Gyldig til: 30-11-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

Brugervejledning til LCAbyg version 2. Beregning af bygningers miljøprofiler

Brugervejledning til LCAbyg version 2. Beregning af bygningers miljøprofiler Brugervejledning til LCAbyg version 2 Beregning af bygningers miljøprofiler SBi Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Brugervejledning til LCAbyg version 2 Undertitel Beregning

Læs mere

Betonelement-Foreningen

Betonelement-Foreningen Miljøvaredeklaration Betonelement-Foreningen Dette er en miljøvaredeklaration (MVD) i overensstemmelse med standarderne ISO 14025 og DS/EN 15804 for produktkategorien Byggevarer. Miljøvaredeklarationen

Læs mere

Brugervejledning til LCAbyg. Beregning af bygningers miljøprofiler

Brugervejledning til LCAbyg. Beregning af bygningers miljøprofiler Brugervejledning til LCAbyg Beregning af bygningers miljøprofiler SBi Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Brugervejledning til LCAbyg Undertitel Beregning af bygningers miljøprofiler

Læs mere

BYGNINGENS LIVSCYKLUS

BYGNINGENS LIVSCYKLUS BYGNINGENS LIVSCYKLUS IDENTIFIKATION AF VÆSENTLIGE BYGNINGSDELE, MATERIALEGRUPPER OG FASER I EN MILJØMÆSSIG VURDERING SBI 2015:09 Bygningens livscyklus Identifikation af væsentlige bygningsdele, materialegrupper

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Randers Tegl A/S Nr.: MD DA Udstedt: Gyldig til:

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Randers Tegl A/S Nr.: MD DA Udstedt: Gyldig til: Ejer: Randers Tegl A/S Nr.: MD-14003-DA Udstedt: 23-07-2014 Gyldig til: 23-07-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

Miljøindikatorer - for bygninger

Miljøindikatorer - for bygninger Miljøindikatorer - for bygninger Klaus Hansen Energi og Miljø SBi Fokus Aktuel situation i DK og EU Energi- og materialeforbrug CEN om miljøvurdering af bygninger og byggevarer LCA og miljøindikatorer

Læs mere

NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Grundlag for beregningerne 2. 3 LCA metode 5

NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Grundlag for beregningerne 2. 3 LCA metode 5 TRAFIK- OG BYGGESTYRELSEN NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KORTFATTET BAGGRUNDSNOTAT INDHOLD

Læs mere

Vejledning til bygningsark Denne vejledning indeholder en beskrivelse af de forudsætninger som ligger bag udarbejdelsen af bygningsarkene:

Vejledning til bygningsark Denne vejledning indeholder en beskrivelse af de forudsætninger som ligger bag udarbejdelsen af bygningsarkene: Vejledning til bygningsark Denne vejledning indeholder en beskrivelse af de forudsætninger som ligger bag udarbejdelsen af bygningsarkene: Grundlag LCA-Ydervæg Tematikker Grundlag De udarbejde bygningsark

Læs mere

Bæredygtigt April 2015

Bæredygtigt April 2015 Bæredygtigt byggeri April 2015 Bæredygtigt byggeri 2 Forord Vores samfund har både ud fra en miljømæssig, social og økonomisk synsvinkel behov for en ambitiøs indsats omkring det bæredygtige byggeri. Byggeriet

Læs mere

DGNB. Agenda 1/27/2017. Bæredygtigheds-certificering. 6. December Bæredygtighed i byggeriet. Green Building Council Denmark (DK-GBC)

DGNB. Agenda 1/27/2017. Bæredygtigheds-certificering. 6. December Bæredygtighed i byggeriet. Green Building Council Denmark (DK-GBC) ½ DGNB Bæredygtigheds-certificering Thomas Fænø Mondrup Teknisk rådgiver, DK-GBC 6. December 2016 Agenda Bæredygtighed i byggeriet Green Building Council Denmark (DK-GBC) DGNB-bæredygtighedscertificering

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Agenda Totaløkonomi i energineutralt byggeri Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Totaløkonomi i energineutralt byggeri Energiberegner Brugervenlig

Læs mere

SBi 2013:09. Kortlægning af bæredygtigt byggeri

SBi 2013:09. Kortlægning af bæredygtigt byggeri SBi 2013:09 Kortlægning af bæredygtigt byggeri Kortlægning af bæredygtigt byggeri Harpa Birgisdottir Lone H. Mortensen Klaus Hansen Søren Aggerholm SBi 2013:09 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Læs mere

Energforsyning koncepter & definitioner

Energforsyning koncepter & definitioner Energforsyning koncepter & definitioner Energi og kraft Energi er evnen til at udføre et arbejde eller opvarme et stof. Energienhed: Kalorie (Cal), Joule (J), megajoule (MJ), kilowatttime (kwh), ton olieækvivalenter

Læs mere

Livscyklusvurdering af MiniCO 2 -husene i Nyborg

Livscyklusvurdering af MiniCO 2 -husene i Nyborg Referencehus Upcycle House Det Vedligeholdelsesfri Hus A Det Vedligeholdelsesfri Hus B Det Foranderlige Hus Kvotehuset MiniCO2-typehuset Livscyklusvurdering af MiniCO 2 -husene i Nyborg Livscyklusvurdering

Læs mere

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Hverken byggelovens eller kommunernes egne krav til bæredygtighed i byggeriet følges. Gjorde de det, ville det ikke blot revolutionere byggebranchen,

Læs mere

Hvordan anskuer Miljøstyrelsen området. Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen

Hvordan anskuer Miljøstyrelsen området. Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen Hvordan anskuer Miljøstyrelsen området Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen Indhold 1. Indledning 2. Miljøministeriets rammer og sigtelinjer 3. Regulering og andet nært forestående

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

En vugge-til-port sammenligning af Primewool papirisolering med mineraluldsisoleringsprodukter med hensyn til energiforbrug og klimapåvirkninger

En vugge-til-port sammenligning af Primewool papirisolering med mineraluldsisoleringsprodukter med hensyn til energiforbrug og klimapåvirkninger En vugge-til-port sammenligning af Primewool papirisolering med mineraluldsisoleringsprodukter med hensyn til energiforbrug og klimapåvirkninger af Allan Astrup Jensen Forskningschef, CEO Nordisk Institut

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Kalk- og Teglværksforeningen af 1893 Nr.: MD-14004-DA Udstedt: 05-12-2014 Gyldig til: 05-12-2019

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Kalk- og Teglværksforeningen af 1893 Nr.: MD-14004-DA Udstedt: 05-12-2014 Gyldig til: 05-12-2019 Ejer: Kalk- og Teglværksforeningen af 1893 Nr.: MD-14004-DA Udstedt: 05-12-2014 Gyldig til: 05-12-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG

Læs mere

Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer

Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM 23. mar. 12 FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer Lektor Thomas Astrup, DTU Fremtidens affaldssystem:

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Dokumentation af bæredygtighed

Dokumentation af bæredygtighed Dokumentation af bæredygtighed -Krav til miljødokumentation for byggematerialer Netværksmøde Dome of Visions i Århus d. 6. december 2016 Anja S. Brogaard, Dancert Lead Auditor og faglig leder ved Center

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri

Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 21. juni 2016 J nr. 2016-787 /mra, hlm Som en del

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet OPGAV E BESKRIVELSE 10. juni 2015 Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet 1. Formål Der ønskes gennemført

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014 DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI Alte BÆREDYGTIGHED I RAMBØLL BYGGERI BÆREDYGTIGHEDS TEAM Certificeringsopgaver Skræddersyet strategier Bygherrerådgivning Dokumentationspakker for materiale producenter

Læs mere

Som altid når man taler om bæredygtighed, er der 3 forskellige hovedparametre, der skal tages i ed, nemlig:

Som altid når man taler om bæredygtighed, er der 3 forskellige hovedparametre, der skal tages i ed, nemlig: Vor ref.: Bæredygtighedsarkitekt Klaus Kellermann, Bæredygtig isolering Det er ikke ligegyldigt, hvilken isolering man vælger til sin bygning, set ud fra et bæredygtighedsperspektiv. I takt med at bygningsreglementets

Læs mere

Bæredygtighedsanprisninger. Rikke Dreyer 3. November 2015

Bæredygtighedsanprisninger. Rikke Dreyer 3. November 2015 Rikke Dreyer 3. November 2015 NGO erklæringer Deklarationer Mærker Bæredygtighedsstandarder Egenerklæring Donationer Bæredygtighedspris Virksomhedsrapportering Klassificeringer - eksempler Mængden af bæredygtige

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

LCA-profiler for bygninger og bygningsdele

LCA-profiler for bygninger og bygningsdele LCA-profiler for bygninger og bygningsdele Vejledning til værktøj til brug tidligt i designprocessen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Henning Larsen Architects Rambøll Intro Denne vejledning

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen

ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen Brugervejledning 11.12.2012 Elforsk reference 340-022 Resultater med Be10 energidata Nu vises to kagediagrammer.

Læs mere

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret

Læs mere

Netværket for bygge- og anlægsaffald

Netværket for bygge- og anlægsaffald Netværket for bygge- og anlægsaffald Arbejdsprogram 2015-2017 Idégrundlag og formål Bygge- og anlægsaffald (B&A- affald) betragtes som en ressource. Ressourcerne skal i hele værdikæden håndteres således,

Læs mere

Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1

Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1 BR15 Bygningsreglement 2015 Udsendes primo august Ikrafttræden 1. januar 2016 02-07-2015 1 BR15 Agenda Den byggepolitiske agenda Hvordan er BR15 kommet til verden? Primære ændringer i BR15 Lavenergiklasse

Læs mere

Hvad omfatter en DGNB-certificering? DGNB-konsulent Tine Steen Larsen, UCN act2learn TEKNOLOGI. De digitale dage, UCN 11.04.2013. Hvem er jeg?

Hvad omfatter en DGNB-certificering? DGNB-konsulent Tine Steen Larsen, UCN act2learn TEKNOLOGI. De digitale dage, UCN 11.04.2013. Hvem er jeg? Hvad omfatter en DGNB-certificering? DGNB-konsulent Tine Steen Larsen, UCN act2learn TEKNOLOGI De digitale dage, UCN 11.04.2013 Hvem er jeg? Uddannelse DGNB konsulent, Green Building Council Denmark Certificeret

Læs mere

Nikolaj Hertel Adm. dir. NCC Property Development A/S. Formand for bestyrelsen i Green Building Council Denmark

Nikolaj Hertel Adm. dir. NCC Property Development A/S. Formand for bestyrelsen i Green Building Council Denmark Nikolaj Hertel Adm. dir. NCC Property Development A/S Formand for bestyrelsen i Green Building Council Denmark Opsummering Certificerede bygninger opnår højere leje Certificerede bygninger har højere udlejningsgrad

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

LCA-profiler for bygningsdele

LCA-profiler for bygningsdele LCA-profiler for bygningsdele Et katalog til brug tidligt i designprocessen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Henning Larsen Architects Rambøll Intro Dette katalog er udarbejdet i InnoBYG

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

LCA-profiler for bygningsdele

LCA-profiler for bygningsdele LCA-profiler for bygningsdele Et katalog til brug tidligt i designprocessen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Henning Larsen Architects Rambøll Intro Dette katalog er udarbejdet i InnoBYG

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING AF STØRRE BYGNINGSRENOVERINGER MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER BELYST VIA CASESTUDIER SBI 2015:29

LIVSCYKLUSVURDERING AF STØRRE BYGNINGSRENOVERINGER MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER BELYST VIA CASESTUDIER SBI 2015:29 LIVSCYKLUSVURDERING AF STØRRE BYGNINGSRENOVERINGER MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER BELYST VIA CASESTUDIER SBI 2015:29 Livscyklusvurdering af større bygningsrenoveringer Miljømæssige konsekvenser belyst via

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Marts 2012 NYKREDIT SMARTBUDGET

Marts 2012 NYKREDIT SMARTBUDGET Marts 2012 NYKREDIT SMARTBUDGET PROJEKT Udarbejdet af NKH Kontrolleret af LLK Godkendt af NKH NIRAS A/S CVR-nr. 37295728 T: +45 4810 4200 D: +45 4810 4637 Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: 4810 4300 M:

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

By og Byg Dokumentation 007 Miljødata for bygningsdele. Beregnet med pc-værktøjet BEAT 2000

By og Byg Dokumentation 007 Miljødata for bygningsdele. Beregnet med pc-værktøjet BEAT 2000 By og Byg Dokumentation 007 Miljødata for bygningsdele Beregnet med pcværktøjet BEAT 2000 Miljødata for bygningsdele Beregnet med pcværktøjet BEAT 2000 Ebbe Holleris Petersen Jørn Dinesen Hanne Krogh By

Læs mere

CO 2 -opgørelse 2007/08/09

CO 2 -opgørelse 2007/08/09 CO 2 -opgørelse 2007/08/09 Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald til vejmaterialer 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

By og Byg Resultater 007 Renovering eller nybyggeri Energi- og miljøvurdering

By og Byg Resultater 007 Renovering eller nybyggeri Energi- og miljøvurdering By og Byg Resultater 007 Renovering eller nybyggeri Energi- og miljøvurdering Renovering eller nybyggeri Energi- og miljøvurdering Klaus Hansen By og Byg Resultater 007 Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

mod en 2020-lavenergistrategi

mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi Arkitektur mod og en energi 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Historisk

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Udviklingstendenser frem mod BR 2020

Udviklingstendenser frem mod BR 2020 Udviklingstendenser frem mod BR 2020 2020 på vej mod 2050 2050 er frygtelig langt at kigge fremad, men dagens nybyggerier skal være fuldt funktionsdygtige i 2050 Vi har to vigtige pejlemærker for 2050:

Læs mere

Beslutningsværktøj, RemS

Beslutningsværktøj, RemS ATV Gå Hjem Møde Skovlunde Byvej 96B et eksempel på (mis)brug af LCA-analyser i RemS af Jesper Lind, COWI A/S 1 Site specifikke fakta, Skovlunde Byvej 96A Renseri fra 1960 til 1987 Undersøgelser primo/medio

Læs mere

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007 Bæredygtig udvikling i Novozymes Marts 2007 Novozymes vision Vi arbejder for en fremtid, hvor vores biologiske løsninger skaber den nødvendige balance mellem forretningsmæssig vækst, et renere miljø og

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta?

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta? Bioplast og miljøet Hvad er fup og hvad er fakta? Introduktion: Hvad er bioplast? Bioplast anvendes primært som betegnelse for polymerer fremstillet ud fra biologiske råvarer, fx majs. Den mest anvendte

Læs mere

Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt

Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt Tendenser i miljølovgivningen Hvilke udfordringer står I over for? Overblik over miljøvaredeklarationer Overblik

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems - vores bidrag til DGNB s certificeringssystem - Hvad er Green Building Certification Systems? Bygninger står for op til 40

Læs mere

Forord. Brugermanualen er forfattet af: Jannick H Schmidt and Randi Dalgaard, 2. 0 LCA consultants, Aalborg, Denmark

Forord. Brugermanualen er forfattet af: Jannick H Schmidt and Randi Dalgaard, 2. 0 LCA consultants, Aalborg, Denmark Forord Plastberegner.dk er udviklet af 2. 0 LCA consultants, og vedligeholdes og administreres af Plastindustrien (www.plast.dk) og 2. 0 LCA consultants (www.lca net.com). Spørgsmål og kommentarer rettes

Læs mere

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet

Læs mere

Edo-design for the construktion industry

Edo-design for the construktion industry Edo-design for the construktion industry En offentlig bygherres krav om bæredygtighedscertificering Kontorchef Niels Sloth 2 Overskrifter Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion

Læs mere

CCS Formål Arealudnyttelse

CCS Formål Arealudnyttelse CCS Formål Arealudnyttelse Procesbeskrivelse Januar 2016 Kolofon 2016-01-05

Læs mere

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleven kan analysere dele af stofkredsløb Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen Eleven kan

Læs mere

Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren

Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren Building Green 2016 Kontorchef Camilla Bjerre Søndergaard Globalt Mål 9: Industri, innovation og infrastruktur Mål 11: Bæredygtige byer og samfund

Læs mere

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Martin Korsgaard Civilingeniør Colas Danmark A/S mko@colas.dk Indledning I en tid hvor der i høj grad er fokus på menneskeskabte klimaforandringer,

Læs mere

Udbud af bæredygtigt byggeri en inspirationsfolder

Udbud af bæredygtigt byggeri en inspirationsfolder Udbud af bæredygtigt byggeri en inspirationsfolder Udbud af bæredygtigt byggeri en inspirationsfolder 1. udgave, 2015 Udgiver InnoBYG v/teknologisk Institut Gregersensvej 4, 2630 Taastrup + 45 72 20 29

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,

Læs mere

Scoping. Ved Gert Johansen

Scoping. Ved Gert Johansen Scoping Ved Gert Johansen Forskellen på scoping og screening Screening er en sorteringsproces væsentligt? - må anlægget antages at kunne påvirke miljøet Scoping er en fastlæggelse af hvilke miljøvurderinger,

Læs mere

DGNB Bæredygtigheds-certificering Temamøde om bæredygtigt byggeri, SDU 30. sep Thomas Fænø Mondrup Green Building Council Denmark

DGNB Bæredygtigheds-certificering Temamøde om bæredygtigt byggeri, SDU 30. sep Thomas Fænø Mondrup Green Building Council Denmark DGNB Bæredygtigheds-certificering Temamøde om bæredygtigt byggeri, SDU 30. sep. 2016 Thomas Fænø Mondrup Green Building Council Denmark Agenda Introduktion Generelt om Green Building Council Denmark (DK-GBC)

Læs mere

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI BYGGEPOLITISK STRATEGI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI KONTORCHEF MARIE LOUISE HANSEN ENERGISTYRELSEN

Læs mere

De første erfaringer med den nye danske standard DGNB

De første erfaringer med den nye danske standard DGNB De første erfaringer med den nye danske standard DGNB En offentlig bygherre investerer i fremtiden Lars Lundsgaard 2 Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion Drift af bygninger

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Stigårdsvej 2 2680 Solrød Strand Bygningens energimærke: Gyldig fra 8. september 2015 Til den 8. september 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere