Introduktion til LCA på bygninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Introduktion til LCA på bygninger"

Transkript

1 Introduktion til LCA på bygninger 2015

2 Introduktion til LCA på bygninger 2 Indhold Introduktion... 3 Bygningens livscyklus... 4 Hvordan ser bygningens livscyklus ud?... 5 Typiske miljøpåvirkninger som indgår i en livscyklusvurdering... 6 Hvad kan en LCA fortælle?... 7 Livscyklusfasernes betydning... 7 Hvad skal bruges til en LCA på en bygning?... 9 Materialer og mængder Levetider på bygninger og byggevarer Det samlede etageareal Energi i driftsfasen Data Beregningsværktøj Livscyklusfaser Kategorier og indikatorer Baggrund standarder for LCA Generel fremgangsmåde for LCA Specifikt for bygninger... 17

3 Introduktion til LCA på bygninger 3 Introduktion Livscyklusvurdering (LCA) er en metode som i stigende grad bliver brugt til at vurdere potentielle miljøpåvirkninger og ressourceforbrug for produkter og ydelser. Det gælder også for byggeri, hvor LCA er en væsentlig del af vurderingen af bygningers miljømæssige bæredygtighed. Livscyklustankegangen flytter fokus fra forholdene omkring det færdige byggeri til at indebære hele bygningens livscyklus. LCA indgår de i europæiske standarder for bæredygtigt byggeri, i byggevareforordningen og i certificeringsordninger for bæredygtigt byggeri. I regeringens byggepolitiske strategi er LCA ligeledes udpeget som en vigtig del af indsatsområdet bæredygtigt byggeri. LCA giver de forskellige aktører der arbejder med vurdering af den miljømæssige del af bæredygtigt byggeri en grundlæggende viden om hvilke parametre der bidrager til ressourceforbrug og potentielle miljøpåvirkninger i bygningens livscyklus. Ved at inddrage LCA som et værktøj i byggeriers designfase kan byggevarernes og de forskellige bygningsdeles betydning ses i sammenhold med f.eks energiforbrug på byggepladsen og driftsenergiforbruget. LCA kan derved bruges som et led i miljørigtig design af bygninger og til at dokumentere resultaterne. Figur 1 Mere bæredygtige løsninger skal opnås ved at gå fra at betragte og optimere bygningsdele og produkters levetid til at betragte deres livscyklus. Materialer og bygningsdele skal kunne anvendes igen, enten som hele komponenter eller indgå i produktionen af nye produkter. Fra levetid Til livscyklus Denne introduktion til LCA på bygninger udgives samtidig med at Energistyrelsen lancerer et værktøj for LCA på bygninger LCAbyg. Publikationen har desuden relation til en række andre samtidige publikationer om bæredygtigt byggeri fra Energistyrelsen: Vejledning for bæredygtigt byggeri, Introduktion til LCC på bygninger og Bygningens livscyklus. Formålet med publikationen er at give en introduktion til: Hvad LCA på bygninger kan bruges til Hvordan bygningens livscyklus kan karakteriseres Hvordan LCA på bygninger udføres i praksis Publikationen henvender sig bl.a. til arkitekter, rådgivere, bygherrer og entreprenører som ønsker at få et indblik i hvorledes LCA kan bruges som et led i udvikling af bæredygtigt byggeri.

4 Introduktion til LCA på bygninger 4 Bygningens livscyklus 1. Produktfasen Fasen vedrører de processer, der har at gøre med produktionen af de byggevarer, der benyttes i bygningen: Udvinding af råstoffer, transport til produktionssted samt den endelige produktion af byggevarerne. Livscyklusvurdering af bygninger indebærer normalt vurderinger af hele bygningens livscyklus. Det betyder at samtlige faser inkluderes i vurderingen, alt fra udvinding af ressourcer til fremstilling af byggevarer over byggeprocessen, brugsfasen og nedrivningen og til materialerne bortskaffes eller genanvendes. Bygningens livscyklus er således opdelt i fem faser som er vigtige at forholde sig til: Produktfase, byggeprocesfase, brugsfase, endt levetid og næste produktsystem. Oftest har man bedst kendskab til de første to faser, også selvom der i praksis kan opstå udfordringer med at fremskaffe tilstrækkelige data til beregningerne. De efterfølgende tre faser er scenariebaserede, hvilket betyder at man må gøre sig antagelser om hvorledes bygningen bruges, vedligeholdes og afslutningsvis nedrives. Ifølge den europæiske standard EN 15978:2011 skal den sidste fase, som vedrører genanvendelse af byggeaffald, rapporteres som en separat del af beregningerne. 2. Byggeprocesfasen Fasen dækker de processer, der har at gøre med byggevarernes vej fra produktionen og frem til det tidspunkt, hvor de er installeret som en del af det færdige byggeri: Transport fra producent frem til byggepladsen samt installationen i byggeriet. 3. Brugsfasen Denne fase vedrører de processer der relaterer sig til byggevarernes fortsatte ydeevne som en del af bygningen, dvs. vedligehold, udskiftning, reparation mm. Dertil kommer processer vedrørende det løbende forbrug af vand og energi til bygningens drift. Processerne vil oftest basere sig på scenarier, altså forestillinger om hvordan processerne vil ske. 4. Endt levetid Processerne i denne fase er ligeledes scenariebaserede. De omhandler det der sker når bygningen er udtjent, dvs bygningens nedrivning og de efterfølgende processer for oparbejdning eller behandling af byggevarer/materialer frem til bortskaffelse eller videre brug i andre produktsystemer. 5. Næste produktsystem Denne scenariebaserede fase indeholder de beregnede gevinster og ulemper fra genbrug og genanvendelse af byggevarer/materialer. Bidrag fra denne fase skal ifølge de europæiske standarder betragtes som udenfor systemgrænsen og rapporteres separat.

5 Introduktion til LCA på bygninger 5 Hvordan ser bygningens livscyklus ud? Figur 2 viser hvordan en typisk livscyklus for en bygning ser ud og hvilke faser og processer der indgår. En LCA sammenregner samtlige udvekslinger med miljøet der sker i løbet af de inkluderede livscyklusfaser. Udvekslingerne kan have form af f.eks. emissioner ved transport eller ressourceforbrug fra dyrkning af træ. På næste side kan du se hvilke måleenheder der benyttes til de forskellige kategorier af miljøpåvirkninger. Figur 2 Typiske faser i bygningers livscyklus: Produktfase, byggeprocesfase, brugsfase, endt levetid og næste produktsystem. 1 Produktfasen Udvinding af råstoffer Transport Materialeproduktion 2 Byggeprocesfasen Transport Installation 5 Næste produktsystem Potentiale for genvinding, genanvendelse og genbrug 4 Endt levetid Nedrivning Transport Affaldsbehandling Deponering 3 Brugsfasen Ibrugtagning Vedligehold Reparation Udskiftning Renovering Energiforbrug Vandforbrug

6 Introduktion til LCA på bygninger 6 Typiske miljøpåvirkninger som indgår i en livscyklusvurdering LCA indebærer en kortlægning af alle input og output i forbindelse med det undersøgte systems livscyklus. Ud fra alle input og output, dvs. forbruget af ressourcer og de emissioner som kan associeres til de forskellige processer, beregnes potentielle miljøpåvirkninger. Resultaterne af en livscyklusvurdering opgøres på en udvalgt række af målbare indikatorer. Ved siden af er ofte benyttede indikatorer til vurdering af miljøpåvirkninger og ressourceforbrug. Kategori Global Opvarmning (GWP) Enhed CO2 -ækvivalenter Problem Når mængden af drivhusgasser i atmosfæren øges, opvarmes de jordnære luftlag med klimaændringer til følge. Kategori Forsuring (AP) Enhed SO2-ækvivalenter Problem Reagerer med vand og falder som sur regn, der bl.a. medvirker til at nedbryde rodsystemer og udvaske planternes næringsstoffer. Kategori Udtømning af abiotiske ressourcer fossile brændsler (ADPf) Enhed MJ Problem Et højt forbrug af abiotiske ressourcer kan bidrage til udtømning af tilgængelig energi i form af fossile brændsler. Kategori Ozonlagsnedbrydning (ODP) Enhed Ethen- ækvivalenter Problem Nedbrydning af det stratosfæriske ozonlag som beskytter flora og fauna mod solens skadelige UV-A og UV-B-stråler. Kategori Næringssaltbelastning (EP) Enhed PO4-ækvivalenter Problem For høje tilførsler af næringsstoffer fremmer uønsket plantevækst i sarte økosystemer, f.eks. algevækst med fiskedød til følge. Kategori Primærenergiforbrug (PEtot) Enhed MJ eller kwh Problem Et højt forbrug af ressourcer i primærenergiform fra fossile og fornybare kilder kan bidrage til udtømning af naturlige ressourcer. Kategori Fotokemisk ozondannelse (POCP) Enhed R11-ækvivalenter Problem Bidrager i forbindelse med UV-stråler til at danne jordnær ozon (sommersmog) som bl.a. er skadelig for luftvejene. Kategori Udtømning af abiotiske ressourcer grundstoffer (ADPe) Enhed Sb-ækvivalenter Problem Et højt forbrug af abiotiske ressourcer kan bidrage til udtømning af tilgængelige grundstoffer i form af f.eks. metaller eller mineraler. Kategori Forbrug af sekundære brændsler (Sek) Enhed MJ eller kwh Problem Sekundære brændsler (f.eks. affald) er i princippet en begrænset ressource, og derfor kan et højt forbrug af sekundære brændsler indirekte føre til ressourceknaphed.

7 Introduktion til LCA på bygninger 7 Hvad kan en LCA fortælle? Livscyklusfasernes betydning LCA giver dig et overblik over miljøpåvirkningerne i de forskellige faser i bygningens livscyklus. Figur 3 Eksempel på fordeling af bidrag til miljøpåvirkninger fra de forskellige livscyklusfaser. Her den procentvise fordeling af potentialet for global opvarmning (GWP). Figuren til højre illustrerer hvordan en bygnings LCAresultater for en påvirkningskategori, her potentialet for global opvarmning, kan opdeles på de forskellige inkluderede livscyklusfaser. Herfra er det muligt at rette fokus mod de mest betydende livscyklusfaser og forsøge at minimere de negative bidrag. % 50 Brugsfasen Med en LCA kan du få hjælp til at prioritere din optimeringsindsats på et informeret grundlag og vurdere de enkelte processer op mod det større perspektiv af bygningens samlede livscyklus. For eksempel: Produktfasen Hvad betyder materialepåvirkninger mod energiforbruget i bygningen? Hvor meget bidrager de forskellige bygningsdele med? Byggeprocesfasen Endt levetid Næste produktsystem Hvordan kan materialevalget optimeres for at reducere miljøpåvirkningerne? -10

8 Introduktion til LCA på bygninger 8 1. Materialer vs. energi Som vist i figuren nedenfor, giver LCA dig mulighed for at dele processerne op i dem der har med energiforbruget i bygningens brugsfase at gøre og dem der har med materialerne at gøre. Sidstnævnte betegnes ofte som indlejrede påvirkninger. Miljøpåvirkninger fra energiforbruget har traditionelt været den største bidragyder til bygningers LCA-resultater. Eftersom fremtidens bygninger forventes både at have et lavt energiforbrug til drift samt at komme fra vedvarende energikilder, kommer de indlejrede påvirkninger fra byggevarer dog til at fylde forholdsmæssigt mere i den samlede LCA for en bygning. 2. Bygningsdelenes betydning LCA giver dig overblik over hvordan de forskellige bygningsdele bidrager til de samlede miljøpåvirkninger. På denne måde kan du få hjælp til at bestemme hvilke bygningsdele du skal være opmærksom på hvis du vil begrænse de potentielle miljøpåvirkninger fra din bygning. Eller du kan, som vist på figuren nedenfor, afprøve forskellige bygningsformer og se hvordan de samlede resultater ændrer sig såvel som fordelingen mellem de enkelte bygningsdele. 3. Materialernes betydning LCA giver dig mulighed for at sammenligne materialer eller byggevarer med samme byggetekniske egenskaber på deres miljøprofil. På denne måde kan du få hjælp til at vurdere miljøprofilen af forskellige løsninger, for eksempel ved materialevalg til bygningsdele. Vær opmærksom på at resultaterne af de mange kategorier af miljøpåvirkninger ikke kan lægges sammen til et enkelt resultat. Man må derfor afveje resultaterne for de forskellige kategorier hver for sig. Figur 4 Figur 5 Figur 6 Materialer Driftsenergi Bidrag til GWP fra: Dæk Vægge Tag Teknik Materiale 1 Materiale 2 35% 45% CO2- ækvivalenter 60% 40% for en bygning 30% 35% 25% 10% Enfamiliehus 15% 5% Etagehus GWP ODP AP EP POCP Petot Sek

9 Introduktion til LCA på bygninger 9 Hvad skal der bruges til en LCA på en bygning For at kunne udføre en LCA på din bygning skal du have klarhed og rådighed over følgende, som beskrives uddybende på de kommende sider: INFO OM BYGNINGEN Materialer og mængder Levetider på bygning og byggevarer Det samlede etageareal Energi i driftsfasen REDSKABER Datagrundlag Beregningsværktøj LCA-SPECIFIKKE OVERVEJELSER Livscyklusfaser Kategorier og indikatorer Side 10 Side 13 Side 15

10 Introduktion til LCA på bygninger 10 Materialer og mængder Oplysninger om mængder af samtlige benyttede materialerskal bruges til beregningen af bygningens potentielle miljøpåvirkninger i en LCA-beregning. Alt efter LCA ens formål kan opgørelsen være mere eller mindre detaljeret. Til tidlige screeningsformål kan det være tilstrækkeligt at regne på hovedkomponenterne i de primære bygningsdele. En mere detaljeret vurdering indeholder flere informationer, f.eks. mere detaljeret materialeopgørelse. I princippet kan LCA en regne ned til sidste skrue og liste i din bygning, men det kan være en tidskrævende proces at kortlægge mængder på så højt et detaljeringsniveau. Indsamling af data over materialeforbruget er nok den mest tidskrævende del af udførelsen af en LCA. Det skyldes at der under normale omstændigheder aldrig foreligger en endelig opgørelse over det totale forbrug af de enkelte materialer. Det er derfor ofte nødvendigt at sammenstykke denne information ud fra for eksempel: Udbudsmateriale BIM modeller Tegninger Produktinformation for benyttede byggevarer Hvert enkelt materiale knyttes efterfølgende til et eller flere datasæt for de processer man regner med i livscyklussen. Datasættene kan stamme fra databaser eller fra produktspecifikke miljøvaredeklarationer (se side 13). I de fleste danske byggerier vil cementbaserede materialer og/eller tegl udgøre en stor del af bygningens samlede masse som illustreret i figur 8. Det betyder dog ikke nødvendigvis at disse materialer står for de største bidrag til LCA-resultaterne. Kilogram for kilogram kan der nemlig være stor forskel på miljødata materialerne imellem. Figur 7 Figur 8 Eksempel på materialer i en ydervæg kg materiale ved opførelse af et typisk dansk enfamiliehus i ét plan. 13 kg fibercement pr. m2 ydervæg 10 kg mineraluld pr. m2 ydervæg 47 kg porebeton pr. m2 ydervæg Træ og træbaserede materialer Cementbaserede materialer Metal Isoleringsmaterialer Fliser og tegl Plast- og bitumenmaterialer Glas Malervarer Gipsmaterialer Andet

11 Introduktion til LCA på bygninger 11 Levetider på bygninger og byggevarer Betragtningsperioden er den periode (antal år) som livscyklusvurderingen bliver beregnet for. Den valgte periode har dermed bl.a. betydning for hvor mange udskiftninger af byggevarer der tælles med i beregningerne og hvor stort det samlede energiforbrug for brugsfasen bliver. Som udgangspunkt anbefales at bygningens forventede levetid benyttes som betragtningsperiode. Figur 9 Eksempel på fordeling at to alternativer for materialevalg med vidt forskellig levetid. Materiale 1 skal udskiftes hyppigt og bidrager derfor samlet set mere til bygningens LCA-resultater end Materiale 2 der er langtidsholdbart. Kg CO 2 /m 2 Materiale 1 Betragtningsperioden benyttes desuden ofte i analysen af resultater. Bygningens LCA-resultater fordeles ud over årrækken for at gøre resultaterne sammenlignelige med andre bygningers LCA-resultater selvom levetiden for de sammenlignede bygninger måske ikke er ens. Bruges der en kort betragtningsperiode, f.eks. 30 år, vil langtidsholdbare materialer fremstå dårligere end hvis en betragtningsperiode på f.eks. 70 år er valgt Produktion Udskiftning Bortskaffelse Materiale 2 Levetider på de byggevarer der indgår i bygningen er naturligvis også væsentlige for bygningens samlede LCA-resultater. Det er de i den forstand at jo hyppigere en byggevare skal udskiftes jo flere byggevarer skal der produceres. Den øgede produktion medfører yderligere miljøpåvirkninger, og der kan derfor være fordele forbundet med at tænke i langtidsholdbare materialer til brug i bygningsdesignet. Der findes forskellige kilder til gennemsnitlige levetider for materialer og byggevarer, blandt andet SBi-rapport 2013:30, Levetider af bygningsdele ved vurdering af bæredygtighed og totaløkonomi. Vejledende levetider for bygninger Bygning Eksempler Levetid Bolig, kontor, instution, F.eks. bolig, kontor, hotel, resturant, 100 år undervisning og kultur kulturhus, skole og instutioner Produktions- og fritidsbygninger F.eks. fabrik, lagerhal, garage- og 60 år transportanlæg Mindre bygninger til opbevaring F.eks. garager, carport og udhus 40 år

12 Introduktion til LCA på bygninger 12 Det samlede etageareal For at kunne sammenligne forskellige bygningers LCA-resultater skal resultaterne være opgjort på samme enhed. I de fleste tilfælde gør man derfor resultaterne på de enkelte indikatorer op pr m2 pr år, f.eks 10 kg CO2-ækvivalenter/m2/år. Man fordeler altså her bygningens samlede udledninger af drivhusgasser gennem hele livscyklussen over etagearealet og det antal år man har valgt som betragtningsperiode. Etagearealet er BBR-arealet, som er en sammenlægning af bruttoarealer af samtlige etager. Dog tillægges delvis opvarmede kældre med ½ værdi. Bruttoarealet måles til ydersiden af ydervæggene. Energi i driftsfasen Bygningens forventede energibehov i brugsfasen er en vigtig bidragyder til resultaterne for en samlet LCA på en bygning. Det er i denne forbindelse både vigtigt at kende: Energibehovet pr m2/år i kwh eller MJ Dette tal afhænger af bygningens energiprofil og kan bl.a. estimeres via en BE10-beregning. Figur 10 Eksempel på plantegning til opmåling af etageareal. Energiforsyningens sammensætning Der kan være stor forskel på miljøpåvirkningerne alt efter den teknologi der ligger bag produktionen af elektricitet og varme. F.eks. er de miljømæssige påvirkninger fra et gasfyr og fra et pillefyr forskellige. Spisestue Køkken Kontor Soveværelse De europæiske standarder for LCA på bygninger foreskriver brug af energi-epd er til beregning af miljøpåvirkningen fra el og varme. Fordi el- og fjernvarmeforsyningens sammensætninger ændrer sig med tiden er der dog forskellige tilgange til hvordan det inkluderes i en bygnings livscyklus der forventes at række op mod 100 år ud i fremtiden. Grundlæggende kan man tale om 2 forskellige tilgange: Stue Entré Bryggers Toilet 1. Nutids-scenarium for energiforsyningen for hele betragtningsperioden. Det vil sige at den nuværende sammensætning af energiteknologier benyttes som den gældende for hvert år i beregningens betragtningsperiode. 2. Fremskrivnings-scenarier for energiforsyningen. Tilgangen dækker over en fremskrivning af den sammensætning af energiteknologier der ligger bag energiforsyningen.

13 Introduktion til LCA på bygninger 13 Data Data for materialer og processer som indgår i bygningens livscyklus kobles sammen med relevante LCA-data. Dataene kan være generiske data, dvs. gennemsnitsdata for f.eks. en produktgruppe, eller de kan være produktspecifikke data fra en given producent. Disse data fås enten gennem LCA-databaser eller miljøvaredeklarationer (EPD er) for specifikke produkter. Der findes ikke en original dansk LCA-database med byggevarer. Det betyder at man skal være opmærksom på at de data der eventuelt hentes fra andre landes databaser ikke nødvendigvis afspejler danske forhold. Den skævhed det giver i resultaterne skal man holde for øje, og f.eks. fokusere tolkningen af sine resultater på forholdene mellem bygningsdele og ikke de præcise tal for de enkelte bygningsdele. LCA-data for den enkelte byggevares udvalgte livscyklusfaser kobles til de benyttede mængder af byggevaren i bygningen, som illustreret i eksemplet i figur 11. Samme kobling udføres for alle byggevarer der indgår i bygningen, og på denne baggrund udregnes bygningens samlede LCA-resultater. Miljøvaredeklarationer En miljøvaredeklaration eller EPD (Environmental Product Declaration) dokumenterer en byggevares miljømæssige egenskaber og udvikles iht. anerkendte Europæiske og internationale standarder. Det er altså en standardiseret metode til at levere informationer om energi- og ressourceforbruget samt miljøpåvirkningerne fra produktionen, anvendelsen og bortskaffelsen af en byggevare. Figur 11 Besøg epddanmark hjemmeside for danske miljøvaredeklarationer på byggevarer (www.epd.dk) Eksempel på kobling mellem mængder og miljødata. Produktion Udskiftning Affaldshåndtering Besøg epdnorge hjemmeside for norske miljøvaredeklarationer på byggevarer (www.epd-norge.no) Miljødata for produktion af 1 kg beton Miljødata for produktion af 1 kg beton Miljødata for oparbejdning af 2 kg beton + + = med henblik på materialegenanvendelse Miljøprofil for Livscyklus Besøg Institut bauen und umwelt hjemmeside for tyske miljøvaredeklarationer på byggevarer (www.bau-umwelt.de) Besøg eco-platform hjemmeside for europæiske miljøvaredeklarationer på byggevarer (www.eco-platform.org)

14 Introduktion til LCA på bygninger 14 Beregningsværktøj Selve beregningen af LCA-resultaterne udføres når alle materialemængder er kortlagt og data for samtlige materialer og processer er tilgængelige. Figur 12 Software-værktøjer beregnet til formålet letter arbejdet med udregningerne betydeligt. Ofte vil de også give muligheder for forskellige former for resultatvisning og analyse der kan gøre det lettere at bruge de endelige LCA-resultater. Der er en del forskellige værktøjer på markedet. De fleste kræver en eller anden form for licens, men der findes også frit tilgængelige værktøjer. LCAbyg LCAbyg er et LCA-værktøj udviklet af SBi for Energistyrelsen og lanceret i foråret Med LCAbyg kan du beregne et byggeris miljøprofil og ressourceforbrug. Du indtaster informationer om bygningsdelene og evt. bygningens energiforbrug. Værktøjet tager sig automatisk af LCA-beregningerne og samler resultaterne i en rapport. Eksempler på udvalgte resultater for et kontorhusbyggeri beregnet med LCAbyg. Bemærk at de individuelle indikatorresultater ikke kan sammenlignes på tværs, da hver indikator har forskellig enhed. kwh / m 2 / år over 100 år Primærenergiforbrug CO 2 -ækv. / m 2 / år over 100 år Global opvarmning LCAbyg baserer sig på en tysk database for byggevarer, Ökobau. Programmet kan beregne en række af bygningens livscyklusfaser på et udpluk af de indikatorer der findes i de europæiske standarder for vurdering af bygningers miljømæssige kvalitet Dæk Tag Ydervæg Vinduer Andet Dæk Tag Ydervæg Vinduer Andet Programmet er fleksibelt og kan anvendes til både nybyggeri og renoveringsprojekter. LCAbyg indeholder et par eksempelbygninger som kan bruges til inspiration. I disse kan du se eksempler på hvad en LCA på en bygning indeholder af informationer samt LCA-resultater på et par typiske danske bygninger. LCAbyg er frit tilgængeligt og kan downloades fra

15 Introduktion til LCA på bygninger 15 Livscyklusfaser Definition af LCA ens systemgrænser er en vigtig parameter når der skal udføres LCA. Systemgrænsen fortæller hvilke faser, og hvilke processer under hver enkelt fase, der er inkluderet i LCA en. Forståelse af LCA ens systemgrænser er også vigtig når f.eks. LCA- resultater fra byggevarer skal bruges i vurdering af en bygning eller når resultater fra en LCA på en bygning skal bruges til at træffe beslutninger ud fra. Det er meget vigtigt for gennemsigtigheden af LCA ens resultater at systemgrænserne er klart definerede og til at gennemskue. Den europæiske standard EN 15978:2011 definerer bygningens livscyklusfaser som der ses på figuren nedenfor (uofficiel dansk oversættelse). Vær opmærksom på at LCA er på bygninger sjældent inkluderer samtlige af de faser og processer der skal inkluderes i henhold til standarden. Det kan skyldes manglende datagrundlag eller at formålet med LCA en retfærdiggør en forsimpling. Uanset hvilken baggrund der er for eventuelle forsimplinger bør det dog fremgå tydeligt hvilke processer der er inkluderet i en LCA. Figur 13 Livscyklusfaser som defineret i den europæiske standard EN 15978:2011. Modul A1-A3 A4-A5 B1-B7 C1-C4 D Livscyklusfaser Produkt Byggeproces Brug Endt levetid Uden for systemgrænse Processer Råmaterialer Transport Produktion Transport Opførelse/montering Brug Vedligeholdelse Reparation Udskiftning Renovering Energiforbrug til drift Vandforbrug til drift Nedtagning/nedrivning Transport Affaldsbehandling Bortskaffelse Potentiale for genanvendelse, genvinding og genbrug A1 A2 A3 A4 A5 B1 B2 B3 B4 B5 B6 B7 C1 C2 C3 C4 D

16 Introduktion til LCA på bygninger 16 Kategorier og indikatorer De potentielle miljøpåvirkninger og ressourceforbrug fra en bygnings livscyklus opgøres i kategorier, f.eks. global opvarmning. Inden for hver enkelt kategori måler man påvirkningens omfang i en indikator-enhed. F.eks. er indikatorenheden kg CO2-ækvivalenter for kategorien global opvarmning. Figur 14 Eksempler på forskellige kategorier til yderligere belysning af potentielle påvirkninger og ressourceforbrug. Kategorierne der vælges til en LCA bør bredest muligt afspejle potentielle konsekvenser for de tre overordnede beskyttelsesområder: 1. Menneskers sundhed 2. Det naturlige miljø 3. Naturlige ressourcer I LCAbyg er der valgt at bruge de syv kategorier præsenteret på side 6. Disse syv udvalgte kategorier er primært valgt på grund af at det er dem der benyttes i den database som indgår i LCAbyg, Ökobau.dat. Samtidig er kategorierne et udpluk af de kategorier der benyttes i forbindelse med de europæiske standarder for bæredygtigt byggeri (se side 17). Ud over de kategorier der benyttes i LCAbyg findes der mange yderligere kategorier og indikatorer som bidrager til et mere detaljeret billede af konsekvenser for miljø og ressourcebeholdning, f.eks. kategorierne vist i figur 14. Økotoksicitet Humantoksicitet Ulykker Spildvarme Arealinddragelse Udtømning af biotiske ressourcer Lugt Udtømning af mineralske ressourcer Respiratoriske effekter Ørkendannelse Udtømning af abiotiske ressourcer Tab af biodiversitet Støj Ioniserende stråling Det er vigtigt at huske på at resultaterne der opnås inden for de valgte kategorier ikke umiddelbart kan lægges sammen på tværs af kategorierne. Kun ved en forudgående proces der omfatter principper om normalisering og vægtning, kan resultaterne lægges sammen på tværs af kategorierne. Det er dog en proces der kræver specialiseret viden da det indebærer en afvejning af de forskellige miljømæssige konsekvenser.

17 Introduktion til LCA på bygninger 17 Baggrund standarder for LCA Livscyklusvurderingsmetoden er standardiseret, både generelt for alle produkter med ISO standarder og specifikt for bygninger og byggevarer. Det er vigtigt at kende til disse standarder, idet de sætter vigtige rammer for hvorledes LCA bør udføres, både generelt og specifikt for bygninger og byggevarer. Generel fremgangsmåde for LCA DS/EN ISO 14040:2008 Miljøledelse Livscyklusvurdering Principper og struktur Standarden beskriver principperne for udarbejdelse af LCA, f.eks. hvilke effektkategorier der skal medtages, krav om datatransparens mv. DS/EN ISO 14044:2008 Miljøledelse Livscyklusvurdering Krav og vejledning Standarden beskriver krav til udførelse af LCA. Den er en hjælp til at gennemføre en LCA og den bliver normalt refereret til. Specifikt for bygninger EN :2011 Bæredygtighed inden for byggeri og anlæg. Vurdering af bygninger. Del 2: Rammer for vurdering af miljørelaterede egenskaber (på engelsk). Standarden beskriver krav og vurdering af de miljømæssige påvirkninger fra byggeri. EN 15978:2011 Bæredygtighed inden for byggeri og anlæg. Vurdering af bygningers miljømæssige kvalitet. Beregningsmetode (på engelsk). Standarden beskriver beregningsmetoden for udførelse af LCA på bygninger. EN 15804:2012 Bæredygtighed inden for byggeri og anlæg. Miljøvaredeklarationer. Grundlæggende regler for produktkategorien byggevarer (på engelsk). Standarden beskriver struktur, indhold og principper af en miljøvaredeklaration (EPD) for byggevarer for at sikre at de laves efter samme fremgangsmåder og præsenteres i et ensartet format. Få mere at vide Om bæredygtigt byggeri: Regeringens byggepolitiske strategi. Udgivet af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Bæredygtigt byggeri. Udgivet af Energistyrelsen, Kortlægning af bæredygtigt byggeri. Udgivet af SBi, Om LCA på bygninger: Bygningens livscyklus Identifikation af væsentlige bygningsdele, materialegrupper og faser i en miljømæssig vurdering. Udgivet af SBi, LCA-profiler for bygninger og bygningsdele. Udgivet af SBi, Arkitektur og miljø form, konstruktion, materialer og miljøpåvirkning. Udgivet af Arkitektskolens Forlag, 2000.

18 Introduktion til LCA på bygninger 1. udgave, 2015 Udgiver Energistyrelsen Amaliegade København K Tlf.: Fax: ISBN Forfattere Harpa Birgisdóttir og Freja Nygaard Rasmussen, Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) Foto Energistyrelsen Design e-types & e-types Daily Der gøres opmærksom på, at denne publikation er omfattet af ophavsretsloven.

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Råmaterialer

Læs mere

EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804

EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Ejer: Nr.: Udstedt: Gyldig til: [Firmanavn] MD-XXXXX-DA xx-xx-xxxx xx-xx-xxxx 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019 Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

Brugervejledning til LCAbyg. Beregning af bygningers miljøprofiler

Brugervejledning til LCAbyg. Beregning af bygningers miljøprofiler Brugervejledning til LCAbyg Beregning af bygningers miljøprofiler SBi Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Brugervejledning til LCAbyg Undertitel Beregning af bygningers miljøprofiler

Læs mere

BYGNINGENS LIVSCYKLUS

BYGNINGENS LIVSCYKLUS BYGNINGENS LIVSCYKLUS IDENTIFIKATION AF VÆSENTLIGE BYGNINGSDELE, MATERIALEGRUPPER OG FASER I EN MILJØMÆSSIG VURDERING SBI 2015:09 Bygningens livscyklus Identifikation af væsentlige bygningsdele, materialegrupper

Læs mere

Livscyklusvurdering af MiniCO 2 -husene i Nyborg

Livscyklusvurdering af MiniCO 2 -husene i Nyborg Referencehus Upcycle House Det Vedligeholdelsesfri Hus A Det Vedligeholdelsesfri Hus B Det Foranderlige Hus Kvotehuset MiniCO2-typehuset Livscyklusvurdering af MiniCO 2 -husene i Nyborg Livscyklusvurdering

Læs mere

SBi 2013:09. Kortlægning af bæredygtigt byggeri

SBi 2013:09. Kortlægning af bæredygtigt byggeri SBi 2013:09 Kortlægning af bæredygtigt byggeri Kortlægning af bæredygtigt byggeri Harpa Birgisdottir Lone H. Mortensen Klaus Hansen Søren Aggerholm SBi 2013:09 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

LCA-profiler for bygningsdele

LCA-profiler for bygningsdele LCA-profiler for bygningsdele Et katalog til brug tidligt i designprocessen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Henning Larsen Architects Rambøll Intro Dette katalog er udarbejdet i InnoBYG

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Agenda Totaløkonomi i energineutralt byggeri Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Totaløkonomi i energineutralt byggeri Energiberegner Brugervenlig

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet OPGAV E BESKRIVELSE 10. juni 2015 Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet 1. Formål Der ønskes gennemført

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret

Læs mere

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014 DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI Alte BÆREDYGTIGHED I RAMBØLL BYGGERI BÆREDYGTIGHEDS TEAM Certificeringsopgaver Skræddersyet strategier Bygherrerådgivning Dokumentationspakker for materiale producenter

Læs mere

By og Byg Resultater 007 Renovering eller nybyggeri Energi- og miljøvurdering

By og Byg Resultater 007 Renovering eller nybyggeri Energi- og miljøvurdering By og Byg Resultater 007 Renovering eller nybyggeri Energi- og miljøvurdering Renovering eller nybyggeri Energi- og miljøvurdering Klaus Hansen By og Byg Resultater 007 Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Beslutningsværktøj, RemS

Beslutningsværktøj, RemS ATV Gå Hjem Møde Skovlunde Byvej 96B et eksempel på (mis)brug af LCA-analyser i RemS af Jesper Lind, COWI A/S 1 Site specifikke fakta, Skovlunde Byvej 96A Renseri fra 1960 til 1987 Undersøgelser primo/medio

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007 Bæredygtig udvikling i Novozymes Marts 2007 Novozymes vision Vi arbejder for en fremtid, hvor vores biologiske løsninger skaber den nødvendige balance mellem forretningsmæssig vækst, et renere miljø og

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen PLASTINDUSTRIEN i Danmark Sektionen for EPS-producenter EPS holder på varmen I vores moderne samfund nyder vi hver dag godt af isolering, men vi tænker sjældent

Læs mere

Edo-design for the construktion industry

Edo-design for the construktion industry Edo-design for the construktion industry En offentlig bygherres krav om bæredygtighedscertificering Kontorchef Niels Sloth 2 Overskrifter Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion

Læs mere

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems - vores bidrag til DGNB s certificeringssystem - Hvad er Green Building Certification Systems? Bygninger står for op til 40

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen

ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen Brugervejledning 11.12.2012 Elforsk reference 340-022 Resultater med Be10 energidata Nu vises to kagediagrammer.

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems - vores bidrag til HQE s certificeringssystem - Hvad er Green Building Certification Systems? Bygninger står for op til 40 %

Læs mere

TEMA Bæredygtigt. Byggeri & Tegl. byg-i-tegl.dk

TEMA Bæredygtigt. Byggeri & Tegl. byg-i-tegl.dk TEMA Bæredygtigt Byggeri & Tegl byg-i-tegl.dk TEMA Bæredygtigt Byggeri & Tegl 03 Bæredygtighed 04 Fra politisk hold 05 En ny dagsorden 06 EU Standarder med miljøaspekter 07 Grundlaget for bæredygtigt byggeri

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

Kvalitet og mangfoldighed

Kvalitet og mangfoldighed Kvalitet og mangfoldighed Boligdag 2009 SBi, 27. april 2009 Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Voksende energiforbrug Varmeforbrug i danske boliger PJ 250 200

Læs mere

Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer

Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer Grønn Byggallianse Morgendagens eiendomsmarked Oslo 19. oktober 2004 Innlegg ved Arne Hansen RH ARKITEKTER AS Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer Miljødeklarering og -klassificering

Læs mere

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI BYGGEPOLITISK STRATEGI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI KONTORCHEF MARIE LOUISE HANSEN ENERGISTYRELSEN

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv 27. februar 2014 RAPPORT Hidtil har indsatsen for at reducere klimapåvirkningen fra danske bygninger primært været koncentreret om at nedbringe energiforbruget

Læs mere

Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek

Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek Energirenoveringer indeholder mange udfordringer. Succesfulde helhedsrenoveringer kræver ekstra meget omtanke og derfor kan man drage fordel

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Silka Vægsystem Et fleksibelt byggesystem

Silka Vægsystem Et fleksibelt byggesystem Silka Vægsystem Et fleksibelt byggesystem Udfordringer i byggeriet Forandring i projektering og byggefasen har påvirket vores byggeri på flere måder. Byggeriet er blevet mere komplekst, og har skabt kortere

Læs mere

Nyt design og inspiration til lofter

Nyt design og inspiration til lofter Gyptone Kant D2 Nyt design og inspiration til lofter Gyptone D2 giver harmoniske lofter med et fuldendt og let udtryk. Et nyt design til lofter med skjult skinnesystem En følelse af velvære Et loft er

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 vfl.dk Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden Udgivet: August 2011 Rapporten

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Nyt nationalt skovprogram

Nyt nationalt skovprogram Nyt nationalt skovprogram Trends i anvendelsen af træ til byggeri 3. marts 2014 1 Markedsledende inden for industrielt fremstillet modulbyggeri (Modulbyggeri med træ som bærende konstruktion) 2 Modulproduktion

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lærkevej 39 Postnr./by: 7080 Børkop BBR-nr.: 630-003965 Energikonsulent: Kenneth madsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TOTAL-TJEK

Læs mere

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems (GBCS)

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems (GBCS) Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems (GBCS) - vores bidrag til BREEAM certificeringssystemet - Hvad er Green Building Certification Systems? Bygninger udgør op til

Læs mere

Bæredygtig design. Lektor Torben Lenau Institut for Produktion og Ledelse Danmarks Tekniske Universitet lenau@ipl.dtu.dk

Bæredygtig design. Lektor Torben Lenau Institut for Produktion og Ledelse Danmarks Tekniske Universitet lenau@ipl.dtu.dk Bæredygtig design Lektor Torben Lenau Institut for Produktion og Ledelse Danmarks Tekniske Universitet lenau@ipl.dtu.dk Dette notat beskriver nogle grundbegreber for bæredygtighed og miljøvenlighed i forbindelse

Læs mere

Lette løsninger for et bedre miljø!

Lette løsninger for et bedre miljø! Lette løsninger for et bedre miljø! Jackon A/S er Nordens ledende producent af isolering og emballage i polystyren. Vi leverer energieffektive og komplette løsninger til fundament og bolig. Der er mange

Læs mere

Sammenligning mellem ekstra let og middeltungt boligbyggeri

Sammenligning mellem ekstra let og middeltungt boligbyggeri Sammenligning mellem ekstra let og middeltungt boligbyggeri 1. Introduktion Dette notat indeholder en sammenligning, hvor CO 2 -regnskabet for to byggematerialer sammenlignes igennem hele byggeriets livscyklus.

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG - status og forbedringer Energimærkningsrapport Enfamiliehus Asmundshøj 465 3480 Fredensborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 29. maj 2012 Til den 29. maj 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

SOLCELLER OG GRØNNE CERTIFICERINGER I DANSK BYGGERI

SOLCELLER OG GRØNNE CERTIFICERINGER I DANSK BYGGERI SOLCELLER OG GRØNNE CERTIFICERINGER I DANSK BYGGERI Et byggeris værdi og omdømme kan øges via en grøn certificering Denne pjece gennemgår hvordan solceller kan bidrage til at opnå relevante certificeringer

Læs mere

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 23. august 2010. Klokken: 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 23. august 2010. Klokken: 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 5. Mødet slut kl. K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 23. august 2010 Klokken: 17.00 19.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H 5 Møde nr. 5 Mødet slut kl.: 19:30 Medlemmer: Lars

Læs mere

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Tine Steen Larsen, PhD Konsulent Energi, Indeklima & bæredygtigt byggeri UCN act2learn TEKNOLOGI Hvem er jeg? Uddannelse DGNB konsulent, Green Building

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces VIL DU NÅ DINE ENERGIMÅL? Når et bygge- eller renoveringsprojekt starter,

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Gammelbro 60 7190 Billund Bygningens energimærke: Gyldig fra 4. marts 2013 Til den 4. marts 2023. Energimærkningsnummer 310027953 ENERGIKONSULENTENS

Læs mere

Danmark uden affald II. Strategi for affaldsforebyggelse

Danmark uden affald II. Strategi for affaldsforebyggelse Danmark uden affald II Strategi for affaldsforebyggelse 1 2 DANMARK UDEN AFFALD II 2 Affaldshierarkiet Waste Prevention Preparing for Re-use Recycling Recovery Disposal DANMARK UDEN AFFALD II 3 Baggrund

Læs mere

Håndbog i miljøvurdering af produkter

Håndbog i miljøvurdering af produkter Miljønyt Nr. 58 2001 Håndbog i miljøvurdering af produkter - en enkel metode Kirsten Pommer og Pernille Bech Teknologisk Institut Henrik Wenzel, Nina Caspersen og Stig Irving Olsen Instituttet for Produktudvikling

Læs mere

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer. 25. januar 2013 Side 1 Energistyrelsen informerer om brandventilation Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Læs mere

VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING

VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING 1. Formål med modellen et værktøj til totaløkonomisk vurdering Formålet med modellen er at skabe et nemt og anvendeligt værktøj til simulering

Læs mere

Ansvarligt og intelligent indkøb

Ansvarligt og intelligent indkøb 7. marts 2014 1 Ansvarligt og intelligent indkøb Udbudsjurist Vibeke Jessen & Chefkonsulent Rikke Dreyer, SKI 7. marts 2014 2 Program Hvorfor er emnet aktuelt og vigtigt? Hvad er TCO og LCC? Hvad siger

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

KALKSTABILISERING AF MOTORVEJSSTRÆKNINGER

KALKSTABILISERING AF MOTORVEJSSTRÆKNINGER LIVSCYKLUSVURDERING AF KALKSTABILISERING AF MOTORVEJSSTRÆKNINGER - Med fokus på potentielle klimapåvirkninger og ressourceforbrug R A PPO RT 4 2 6-212 LIVSCYKLUSVURDERING AF KALKSTABILISERING AF MOTORVEJSSTRÆKNINGER

Læs mere

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet

Læs mere

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X Lindevang 7c Indhold Indledning... 2 Konstruktion af huset:... 2 Vægge, og sokkel.... 2 Indvendig isolering:... 2 Soklen:... 3 Økonomi:... 4 Opsummering... 4 Tagkonstruktion:... 5 Vinduer og Døre:... 6

Læs mere

BYGGEVAREDEKLARATION

BYGGEVAREDEKLARATION BYGGEVAREDEKLARATION 1. GRUNDDATA Vareidentifikation Handelsnavn: LIP Folie, ÅT-remsa Ny Deklaration Ændret deklaration Oprettet/ændret den: 17-04-2015 Varenummer: 101058, 101072, 101089, 101102, 101065,

Læs mere

ENERGI-O BOLIGEN. Det visionære svar på fremtidens behov

ENERGI-O BOLIGEN. Det visionære svar på fremtidens behov ENERGI-O BOLIGEN Det visionære svar på fremtidens behov 1 Forord ved Lejerbo 2 Den arkitektoniske hovedidé 3 Boligen- 4 grundmodeller 4 Energiforbrug 5 Placeringen i landskabet 6 Kontakter side 3 1. IDEEN

Læs mere

Energimærkning 9. juni 2015

Energimærkning 9. juni 2015 Energimærkning 9. juni 2015 Indhold: Typiske fejl begået ved udarbejdelse af energimærket, herunder bygningsregistrering, besparelsesforslag og tekster. V./ Vivi Gilsager Retningslinjer for teknisk revision

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 7

Energimærkning SIDE 1 AF 7 SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Glesborg Bygade 69 8585 Glesborg 707-103083-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Ud over besigtigelsen, danner byggeriets tilsendte tegningsmateriale dateret 11-02-2011 grundlag for mærket.

Energikonsulentens kommentarer Ud over besigtigelsen, danner byggeriets tilsendte tegningsmateriale dateret 11-02-2011 grundlag for mærket. SIDE 1 AF 5 Adresse: Ved Stranden 66 Postnr./by: 9560 Hadsund BBR-nr.: 846-023290-001 Energikonsulent: Kurt Lynge Christensen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Vejledninger Ansøgningsmateriale

Vejledninger Ansøgningsmateriale Vejledninger Ansøgningsmateriale BR10: 1.3.1, 1.3.2, 1.5 stk. 1 nr. 1-3, stk. 5 Begrænset kompleksitet Ansøgning om byggetilladelse Fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse, samt om- og tilbygninger

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Kolben 15 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. januar 2014 Til den 13. januar 2024. Energimærkningsnummer 311033525

Læs mere

Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen

Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen Bilag 1 Screeningskema for PCB Er bygningen, anlægget eller dele heraf opført eller renoveret i perioden fra 1950 til1977, er der risiko

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

OVERSLAGSØKONOMI BILAG BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL FAABORG SYGEHUS. Bolig A 1. sal / 2. sal. Eksisterende. trappe til 1.

OVERSLAGSØKONOMI BILAG BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL FAABORG SYGEHUS. Bolig A 1. sal / 2. sal. Eksisterende. trappe til 1. BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL Bolig A 1. sal / 2. sal Eksisterende trappe til 1. sal Eksisterende korridor på 1. sal Bolig B Stue / 1. sal? BILAG OVERSLAGSØKONOMI 1 OVERSLAGSØKONOMI prisniveau

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007 Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere