Samfundsøkonomisk well-to-wheel-analyse. Analysemetoden eksemplificeret ved produktionen og brugen af rapsdiesel (RME) Danmarks Miljøundersøgelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samfundsøkonomisk well-to-wheel-analyse. Analysemetoden eksemplificeret ved produktionen og brugen af rapsdiesel (RME) Danmarks Miljøundersøgelser"

Transkript

1 Samfundsøkonomisk well-to-wheel-analyse af biobrændstoffer Analysemetoden eksemplificeret ved produktionen og brugen af rapsdiesel (RME) Faglig rapport fra DMU nr. 796 AU 2010 Danmarks Miljøundersøgelser AARHUS UNIVERSITET

2 [Tom side]

3 Samfundsøkonomisk well-to-wheel-analyse af biobrændstoffer Analysemetoden eksemplificeret ved produktionen og brugen af rapsdiesel (RME) Faglig rapport fra DMU nr Flemming Møller Erik Slentø Danmarks Miljøundersøgelser AU AARHUS UNIVERSITET

4 'DWDEODG Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr. 796 Titel: Undertitel: Forfattere: Afdeling: Udgiver: URL: Samfundsøkonomisk well-to-wheel-analyse af biobrændstoffer Analysemetoden eksemplificeret ved produktionen og brugen af rapsdiesel (RME) Flemming Møller; Erik Slentø Afdeling for Systemanalyse Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Udgivelsesår: Oktober 2010 Redaktion afsluttet: August 2010 Faglig kommentering: Camilla Hay, Ea Energianalyse a/s; Anders E. Larsen, Ea Energianalyse a/s. Finansiel støtte: Bedes citeret: Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Det Strategiske Forskningsråd, Programkomiteen for Bæredygtig Energi og Miljø. Møller, F. & Slentø, E. 2010: Samfundsøkonomisk well-to-wheel-analyse af biobrændstoffer. Analysemetoden eksemplificeret ved produktionen og brugen af rapsdiesel (RME). Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 75 s. Faglig rapport fra DMU nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Emneord: Layout: I rapporten præsenteres det metodiske grundlag for gennemførelse af en såkaldt samfundsøkonomisk well-to-wheel-analyse (WtW). Denne kan karakteriseres som en kombineret livscyklusanalyse (LCA) og velfærdsøkonomisk cost benefit analyse (CBA). Den LCA-inspirerede del af analysen omfatter både en energibalance og en emissionsopgørelse, idet der dog i overensstemmelse med velfærdsøkonomisk tankegang lægges vægt på at opgøre energiforbrugs- og emissionsændringer ved en ændret allokering af samfundets knappe ressourcer. Den rene CBA-del af WtW en omfatter en beregning af den velfærdsøkonomiske fordelagtighed ved ændringen. Den opstillede samfundsøkonomiske WtW-metode illustreres med beregning af velfærdsøkonomiske konsekvenser, energibalance og emissionskonsekvenser af at producere og forbruge tons rapsdiesel (RME) om året i Danmark. Well-to-wheel-analyse, Livscyklusanalyse, Cost benefit analyse, Energibalance, Emissionsopgørelse, Rapsdiesel, RME, Samfundsøkonomi, Velfærdsøkonomi. Ann-Katrine Holme Christoffersen ISBN: ISSN (elektronisk): Sideantal: 75 Internetversion: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) på DMU's hjemmeside Supplerende oplysninger:

5 ,QGKROG )RURUG 6DPPHQIDWQLQJ,QGOHGQLQJ '(/,0HWRGH'HILQLWLRQRJNDUDNWHULVWLNDIGHQ VDPIXQGV NRQRPLVNHZHOOWRZKHHODQDO\VH 1.1 Den velfærdsøkonomiske delanalyse Energibalancen Emissionsopgørelsen Den geografiske afgrænsning af delanalyserne 12 (OHPHQWHUQHLGHQVDPIXQGV NRQRPLVNHZHOOWRZKHHODQDO\VH DISURGXNWLRQHQRJEUXJHQDIUDSVGLHVHO50( 2.1 Den velfærdsøkonomiske delanalyse Energibalancen Emissionsopgørelsen 29 '(/,,(03,5,9HOI UGV NRQRPLVNDQDO\VHDISURGXNWLRQHQRJ EUXJHQDIUDSVGLHVHO50( 3.1 Kørsel på RME i stedet for fossil diesel Produktion af raps og mistet produktion af hvede - ændret arealanvendelse Transport af raps til RME-produktionsanlægget og ændret transport af hvede Produktion af RME Transport af RME til tankstationer og undgået transport af fossil diesel hertil Samlet resultat af den velfærdsøkonomiske analyse 56 (QHUJLEDODQFHIRUSURGXNWLRQHQRJEUXJHQDIUDSVGLHVHO50( 4.1 Direkte og indirekte energiforbrug ved dyrkning af raps Direkte energiforbrug ved transport af raps til RME produktionsanlægget og rapshalm til kraftværket Direkte og indirekte energiforbrug ved produktion af RME Direkte energiforbrug ved transport af RME til tankstationerne, rapskage til producenterne og glycerin til kraftværket Samlet energibalance 65 (PLVVLRQHUYHGEUXJHQRJSURGXNWLRQHQDIUDSVGLHVHO50( 5.1 Den snævre emissionsopgørelse 67 $SSHQGLNV(PLVVLRQVNRHIILFLHQWHUIRUIRUEUXJHWRJ SURGXNWLRQHQDIIRUVNHOOLJHSURGXNWHU /LWWHUDWXU

6 [Tom side]

7 )RURUG Denne rapport er finansieret inden for forskningsprojektet Renewable Energy for the Transport Sector Using Biofuel as Energy Carriers (RE- BECa) som har modtaget støtte fra Programkomiteen vedrørende Energi og Miljø under det Strategiske Forskningsråd. Projektperioden er Rapporten er reviewet af Camilla Hay og Anders E. Larsen fra Ea Energianalyse. Vi er dem begge taknemmelige for konstruktive kommentarer og forslag til faglige præciseringer i rapporten. Ansvaret for de faglige og metodiske valg samt eventuelle fejl er dog helt og holdent vort eget. 5

8 6DPPHQIDWQLQJ I rapporten præsenteres det metodiske grundlag for gennemførelse af en såkaldt samfundsøkonomisk well-to-wheel-analyse (WtW). Denne kan karakteriseres som en kombineret livscyklusanalyse (LCA) og velfærdsøkonomisk cost benefit analyse (CBA). Den LCA-inspirerede del af analysen omfatter både en energibalance og en emissionsopgørelse, idet der dog i overensstemmelse med velfærdsøkonomisk tankegang lægges vægt på at opgøre energiforbrugs- og emissionsændringer ved en ændret allokering af samfundets knappe ressourcer. Den rene CBA-del af WtW en omfatter en beregning af den velfærdsøkonomiske fordelagtighed ved ændringen. Den opstillede samfundsøkonomiske WtW-metode illustreres med beregning af velfærdsøkonomiske konsekvenser, energibalance og emissionskonsekvenser af at producere og forbruge tons rapsdiesel (RME) om året i Danmark. 6

9 ,QGOHGQLQJ I denne rapport præsenteres det metodiske grundlag for gennemførelse af en såkaldt samfundsøkonomisk well-to-wheel-analyse (WtW). Denne kan karakteriseres som en kombineret livscyklusanalyse (LCA) og velfærdsøkonomisk cost benefit analyse (CBA). Den LCA-inspirerede del af analysen omfatter både en energibalance og en emissionsopgørelse, idet der dog i overensstemmelse med velfærdsøkonomisk tankegang lægges vægt på at opgøre energiforbrugs- og emissionsændringer ved en ændret allokering af samfundets knappe ressourcer. Den rene CBA-del af WtW en omfatter en beregning af den velfærdsøkonomiske fordelagtighed ved ændringen. I rapportens Del I præsenteres det metodiske grundlag for opstillingen af såvel energibalance som emissionsopgørelse og velfærdsøkonomisk analyse. I Del II illustreres anvendelsen af metoden ved en empirisk WtWanalyse af produktionen og brugen af rapsdiesel (RME). Der lægges i den empiriske analyse vægt på nøje at forklare de enkelte trin i de gennemførte beregninger. Herved kommer rapporten til at fremstå som en dokumentation for disse. Den skal derfor også ses i sammenhæng med rapporten Samfundsøkonomisk well-to-wheelanalyse af biobrændstoffer - scenarieberegninger for RME samt 1. og 2. generations bioethanol, jf. Slentø et al. (2010). Den foreliggende metoderapport tjener således også som metodisk dokumentation for de heri gennemførte scenarieanalyser. 7

10 '(/,0HWRGH'HILQLWLRQRJ NDUDNWHULVWLNDIGHQ VDPIXQGV NRQRPLVNH ZHOOWRZKHHODQDO\VH Den samfundsøkonomiske well-to-wheel-analyse (WtW) kan defineres som en kombineret livscyklusanalyse (LCA) og velfærdsøkonomisk cost benefit analyse (CBA). Den kombinerede analyse beskriver principielt konsekvenserne af alle direkte og indirekte aktiviteter forbundet med produktionen og brugen af en vare. Som eksempel er der i figur 1.1 vist de forskellige produktions- og forbrugsaktiviteter i relation til rapsdiesel (RME). Det ses, at aktiviteterne omfatter hele forløbet fra RME udvindes i brønden til det benyttes som drivmiddel af transportmidlets hjul. Omkostninger Omkostninger Omkostninger Omkostninger (QHUJLIRUEUXJ (PLVVLRQHU (QHUJLIRUEUXJ (PLVVLRQHU (QHUJLIRUEUXJ (PLVVLRQHU (QHUJLIRUEUXJ (P LVVLRQHU P roduktion af input til raps-produktion Produktion af input til ttransport Produktion af input til RME-produktion P roduktion af input til transport Raps-produktion Transport af raps til RME anlæg RME-produktion Transport af RME til tankstationer Erstatning af fossilt bræ ndstof med RME (QHUJLIRUEUXJ (PLVVLRQHU (QHUJLIRUEUXJ (P LVVLRQHU (QHUJLIRUEUXJ (P LVVLRQHU (QHUJLIRUEUXJ (P LVVLRQHU (QHUJLLQGKROG (PLVVLRQHU Omkostninger Omkostninger Omkostninger Omkostninger Sparet omkostning til fossilt brændstof Figur 1.1 Illustration af well-to-wheel-teknologisporet for RME der leder til energiforbrug, emissioner samt velfærdsøkonomiske omkostninger og gevinster. I en traditionel WtW-analyse koncentreres beskrivelsen af konsekvenserne først og fremmest om energibalancen - dvs. forholdet mellem brændstoffets energiindhold og den mængde energi, der anvendes ved fremstillingen af brændstoffet - og emissionerne af miljøskadelige stoffer fra de forskellige produktions- og forbrugsaktiviteter. Der er tale om bruttoopgørelser af energiforbrug og emissioner. Der ses bort fra, at det betragtede teknologispor muligvis erstatter et andet spor, hvorved nettoeffekten på samfundets energiforbrug og emissioner bliver anderledes end den beskrevne bruttoeffekt. Konsekvenserne af at fremstille og benytte et biobrændstof er nemlig normalt resultatet af en ændring i allokeringen af samfundets knappe ressourcer. Ressourcerne omfatter produktionsfaktorerne realkapital (anlæg, bygninger og maskiner), arbejdskraft og jord (arealer og natur) samt råstoffer. Konsekvenserne i en såkaldt velfærdsøkonomisk analyse opgøres derfor i forhold til en alternativ anvendelse af ressourcerne. Der er tale om en nettoopgørelse af konsekvenserne af f.eks. at producere og 8

11 forbruge RME. Analysen fokuserer på konsekvenserne af en ændret ressourceanvendelse. Produktionen og forbruget af brændstoffet indebærer således, at knappe ressourcer trækkes bort fra anden anvendelse, hvorved mistes en række alternative forbrugsmuligheder (omkostninger), og en række hidtidige miljøbelastninger undgås. Til gengæld skabes der gennem ressourceanvendelsen til brændstofproduktionen og -forbruget en række forbrugsmuligheder (gevinster) og miljøbelastninger. Den samfundsøkonomiske WtW-analyse, som skrives og anvendes i denne rapport forsøger at kombinere den traditionelle WtW-analyses bruttotilgang med den velfærdsøkonomiske analyses nettotilgang. Analysen består af tre dele: Velfærdsøkonomisk analyse. Energibalance. Emissionsopgørelse. Den velfærdsøkonomiske analyse beskriver ressourceomallokeringens konsekvenser for velfærden i samfundet. Velfærden omfatter forbruget af såvel markedsomsatte som ikke-markedsomsatte goder, hvor de sidstnævnte bl.a. indbefatter miljøkvalitetsrelaterede goder såsom rekreative muligheder og sundhed. Energibalancen beskriver det direkte og indirekte energiforbrug ved produktionen af biobrændslet samt den energimængde, der opnås herved. Det indirekte energiforbrug er knyttet til produktionen af råvarer, som benyttes i produktionsprocessen. Hensigten med at opstille energibalancen er at opgøre energieffektiviteten i det samlede produktions- og forbrugsforløb. Energieffektiviteten måles som forholdet mellem den anvendte og opnåede energimængde. Emissionsopgørelsen er knyttet til det direkte og indirekte ressourceforbrug ved produktionen og forbruget af biobrændslet. Den kan dog også omfatte de undgåede emissioner, ved at ressourcer trækkes bort fra anden anvendelse. Hensigten med emissionsopgørelsen er først og fremmest at beskrive de totale miljøbelastningskonsekvenser af et givet produktions- og forbrugsforløb. Hvis også de undgåede emissioner inddrages i analysen, kommer denne til at svare til den velfærdsøkonomiske analyses beskrivelse af emissionsændringerne ved at omallokere ressourcerne. De tre delanalyser er bygget op omkring den samme totalbeskrivelse af produktions- og forbrugsforløbet - jf. figur 1.1. I tabel 1.1 er det nærmere specificeret, hvilke konsekvenser der indgår i den samfundsøkonomiske WtW-analyses tre delopgørelser. Tabellen skal læses således, at de med + angivne konsekvenser indregnes med en positiv værdi i delanalysen, mens konsekvenserne med indregnes med en negativ værdi. 'HQYHOI UGV NRQRPLVNHGHODQDO\VH Den velfærdsøkonomiske delanalyse omfatter først og fremmest en opgørelse af værdien af gevinster og omkostninger knyttet til produktionen og forbruget af markedsomsatte goder. I anden kolonne af tabel 1.1 angiver et + ved værdien af biobrændstof, at denne indregnes som en ge- 9

12 vinst i analysen. Et ved værdien af realkapital-, arbejdskraft- og arealforbrug angiver, at disse værdier indgår som omkostninger. Det samme gælder værdien af det direkte forbrug af energi og andre producerede input. Tabel 1.1 Hovedkonsekvenserne i en velfærdsøkonomisk well-to-wheel-analyse. Konsekvenser af omallokeringen af ressourcer Velfærdsøkonomi Energibalance Emissioner Produktion og forbrug - værdi biobrændstof (= sparet udgift til import ( ) fossilt brændstof) - genereret energimængde - emissioner biobrændstof - emissioner fossilt brændstof + Realkapitalforbrug - værdi (mistet alternativt forbrug) ( ) ( ) (+) ( ) - energiforbrug ved produktion af realkapital - emissioner ved produktion af realkapital - undgåede emissioner ( ) (+) Arbejdskraftforbrug - værdi (mistet alternativt forbrug) - undgåede emissioner (+) ( ) Arealforbrug - værdi (mistet alternativt forbrug) - undgåede emissioner Energiforbrug - værdi af energiforbrug (mistet alternativt forbrug) - direkte energiforbrug ( ) + + ( ) - energiforbrug ved produktion af energi - emissioner fra direkte energiforbrug - emissioner ved produktion af energi - undgåede emissioner (+) Direkte forbrug af andre producerede input - værdi (mistet alternativt forbrug) - energiforbrug ved produktion af input ( ) + + ( ) - emissioner ved forbrug af input - emissioner ved produktion af input - undgåede emissioner ( ) (+) Anden miljøbelastning end emissioner - anden direkte og indirekte miljøbelastning (+) - undgået miljøbelastning Note: De med + angivne konsekvenser indregnes med en positiv værdi i delanalysen, mens konsekvenserne med indregnes med en negativ værdi. ( ) omkring en positiv eller negativ konsekvens angiver, at denne enten er indregnet under en anden konsekvens, eller at konsekvensen ikke altid medregnes i praksis. (+) Når der ved energiforbrug ved produktion af realkapital, energi og andre producerede input er anført et ( ), betyder det, at energiforbruget selvsagt udgør en omkostning, men at denne fremstillingsomkostning er medregnet i omkostningen ved at bruge realkapitalen, energien og de andre producerede input. Den velfærdsøkonomiske analyse omfatter også en opgørelse af de skabte og undgåede emissioner. Disse påvirker en række forhold såsom sundhed, produktionsfaktorernes produktivitet og rekreative muligheder, der har værdi for befolkningen. Ud over opgørelsen af selve emissionskonsekvenserne omfatter den velfærdsøkonomiske analyse derfor ( ) 10

13 også en værdisætning heraf. Generelt vil øgede emissioner indebære et tab for samfundet og reducerede emissioner en gevinst. Når der derfor ved emissioner biobrændstof og emissioner fossilt brændstof hhv. er anført et og et + betyder det, at emissionerne fra forbruget af biobrændstof skaber yderligere emissioner med negative velfærdsøkonomiske konsekvenser, mens man ved at reducere forbruget af fossilt brændstof reducerer de samlede emissioner og dermed opnår en velfærdsøkonomisk gevinst. Som det fremgår af tabel 1.1 omfatter den velfærdsøkonomiske delanalyse også alle de direkte emissioner fra hele produktionsprocessen af biobrændstof - angivet med et som udtryk for, at de har en negativ værdi. Hertil kommer indirekte emissioner ved produktion af energi og andet produceret input, som anvendes i produktionsprocessen. Disse emissioner forøger også de samlede emissioner. De er dog kun angivet med ( ), da det ikke altid er praktisk muligt at indarbejde dem i analysen. I produktionsprocessen og ved produktion af input hertil anvendes knappe ressourcer - realkapital, arbejdskraft og arealer - som trækkes bort fra anden anvendelse. Herved undgås hidtidige emissioner, hvilket i tabel 1.1 er angivet med (+), da denne konsekvens har en positiv værdi for samfundet. Det er imidlertid ikke altid praktisk muligt at inddrage de undgåede emissioner i analysen. Den velfærdsøkonomiske delanalyse omfatter endelig en opgørelse af de øvrige direkte og indirekte miljøbelastningskonsekvenser. Opgørelsen gennemføres på fuldstændig samme måde som for emissionerne, og reduceret belastning værdisættes som en gevinst og forøget belastning som en omkostning. Sammenfattende omfatter den velfærdsøkonomiske delanalyse altså en opgørelse og værdisætning af samtlige skabte og undgåede velfærdsrelevante konsekvenser af at anvende knappe ressourcer på produktion af biobrændstof til at erstatte fossilt brændstof. Resultatet af analysen angiver den velfærdsændring, som den ændrede ressourceallokering forventes at påføre samfundet. (QHUJLEDODQFHQ I tabel 1.1 er der også angivet de overordnede elementer i den samlede energibalance for produktion og anvendelse af biobrændstof. På den ene side er der den genererede energimængde angivet med +. Det er denne energimængde, som nyttiggøres som drivmiddel for køretøjer. For at skabe den genererede energimængde skal der på den anden side anvendes energi. Dette energiforbrug angives med i tabellen. Det omfatter både det direkte energiforbrug i selve produktionsprocessen og det indirekte energiforbrug ved at producere energi og andet produceret input, som anvendes i produktionsprocessen. Energiforbruget til produktion af realkapital er i tabellen angivet med ( ), da det ofte ikke er praktisk muligt at opgøre dette. 11

14 Den samlede energibalance viser altså forholdet mellem den genererede og den forbrugte energimængde opgjort i en energienhed - f.eks. Joule. Balancen kan både udtrykkes som forskellen mellem genereret og forbrugt mængde opgjort i absolutte tal og som et forholdstal. Det er ikke muligt ud fra energibalancen at afgøre, om produktionen og forbruget af et biobrændstof er en god ide. Dette kan først afgøres ved sammenligning med energibalancerne for andre allokeringer af de knappe ressourcer - jf. afsnit 2.2, hvor denne problemstilling behandles nærmere. (PLVVLRQVRSJ UHOVHQ Som det fremgår af tabel 1.1 omfatter emissionsopgørelsen stort set emissionerne fra de samme aktiviteter, som beskrives i den velfærdsøkonomiske analyse. Det er dog ikke almindeligt i samme omfang som i denne, at indarbejde undgåede emissioner i emissionsopgørelsen. Denne omfatter først og fremmest køretøjernes emissioner ved at anvende biobrændstof. Herudover opgøres samtlige direkte og indirekte emissioner ved at producere biobrændstoffet. De indirekte emissioner er knyttet til produktionen af den energi og de producerede inputs, som benyttes i produktionsprocessen. Det er dog sjældent, at emissionerne ved produktionen af den nødvendige realkapital indgår i emissionsopgørelsen. Opgørelsen kan udbygges til at omfatte de undgåede emissioner fra den hidtidige anvendelse af samfundets knappe ressourcer. Dvs. først og fremmest de undgåede emissioner fra den hidtidige anvendelse af fossilt brændstof og de hidtidige emissioner fra den landbrugsproduktion - arealanvendelse - som nu erstattes af dyrkningen af biobrændselsafgrøden. Emissionsopgørelsen kan også omfatte de øvrige undgåede emissioner ved at trække realkapital og arbejdskraft bort fra anden anvendelse, men dette er ikke normalt. Samlet set kommer emissionsopgørelsen derfor ofte til at overvurdere ændringen i det samlede emissionsomfang. 'HQJHRJUDILVNHDIJU QVQLQJDIGHODQDO\VHUQH Principielt bør alle tre delanalyser have den samme geografiske afgrænsning af de relevante konsekvenser - nemlig en global afgrænsning. Den velfærdsøkonomiske analyse tilsigter at opgøre de velfærdsmæssige konsekvenser af en ændret ressourceallokering for alle berørte personer, uanset hvor i verden de bor. Det kan have interesse for beslutningstagere, hvorledes konsekvenserne bliver fordelt på nationer; men overordnet set er en given velfærdsændring lige betydningsfuld, uanset hvem der oplever den. Med hensyn til energibalancen har den nærmest kun mening, hvis der anlægges en global afgrænsning. Hensigten er at bidrage til en så effektiv udnyttelse af jordens begrænsede energiressource som muligt, og derfor bør balancen ideelt afspejle samtlige energitab og -gevinster ved at producere og anvende energi på en angiven måde. Den geografiske placering af gevinsterne og tabene i den samlede energi-flow er normalt af mindre interesse. 12

15 Endelig bør emissionsopgørelsen også være global, fordi emissionerne kan skade miljø, natur og mennesker uanset, hvor de finder sted. I dette tilfælde er den geografiske placering af emissionerne imidlertid helt afgørende - bortset fra drivhusgasemissionerne - idet konsekvenserne af miljøbelastningen i høj grad afhænger af, hvor den finder sted. Naturens tålegrænser varierer meget mellem naturtyper, og skaderne på mennesker afhænger selvsagt af, hvor mange der udsættes for emissionerne. *HRJUDILVNDIJU QVQLQJDIGHQYHOI UGV NRQRPLVNHGHODQDO\VH I praksis må man imidlertid ofte afvige fra den ideelle globale afgrænsning af analyserne. Den velfærdsøkonomiske omfatter først og fremmest de indenlandske velfærdskonsekvenser - produktion, ressourceforbrug og konsekvenser for miljø og natur - af en ændret indenlandsk ressourceallokering. De velfærdsmæssige konsekvenser for udlandet beskrives også i nogen grad indirekte, fordi værdien af de importerede og eksporterede varer afspejler velfærdsændringer i udlandet. Når Danmark importerer en udenlandsk vare, afspejler dens værdi de omkostninger eller det velfærdstab, udlandet påføres ved at benytte ressourcer - kapital, arbejdskraft, energi og andre råvarer - til at producere varen. Til gengæld opnår udlandet en velfærdsgevinst ved at erhverve valuta til køb af andre varer. Til gengæld beskrives de emissionsmæssige konsekvenser for udlandet normalt kun i et begrænset omfang, idet det ofte kun er omfanget af de indenlandske grænseoverskridende emissioner, som beskrives. Emissionskonsekvenserne for udlandet af at producere og eksportere varer til Danmark er sjældent omfattet af den velfærdsøkonomiske analyse. Det skyldes primært praktiske problemer med at opgøre og værdisætte konsekvenserne. Man kender således normalt ikke de allokeringsmæssige konsekvenser for udlandet af at importere varer herfra. Det er både muligt, at udlandet producerer flere af den pågældende vare og reducerer eksporten af varen til andre lande. I det første tilfælde, kan man muligvis beskrive de direkte emissionsmæssige konsekvenser af at producere varen; men vi ved ikke, hvilke emissioner der undgås ved at trække ressourcer bort fra anden anvendelse. I det andet tilfælde sker der ikke umiddelbart nogle emissionsmæssige ændringer i det eksporterende land; men da et tredje land nu erhverver mindre af den pågældende vare, sker der formentlig en omallokering af ressourcerne her. Det er imidlertid meget vanskeligt at skønne over dennes omfang og karakter og dermed også over dens emissionskonsekvenser. Selv hvis man antager, at der kan opnås kendskab til emissionsændringerne i udlandet, vil man stå tilbage med det meget vanskelige problem at skulle værdisætte ændringerne. Man kan ikke benytte indenlandske beregningspriser, og der foreligger ikke nødvendigvis brugbare udenlandske værdisætningsresultater. 'HQJHRJUDILVNHDIJU QVQLQJDIHQHUJLEDODQFHQ Energibalancen har samme globale afgrænsning som den velfærdsøkonomiske analyses ressourcemæssige konsekvensbeskrivelse. Energibalancen omfatter således principielt samtlige direkte og indirekte energigevinster og -tab ved den betragtede ressourceomallokering. Disse er også omfattet af den velfærdsøkonomiske analyses værdisætning af ressourceforbrugene. Værdien af det direkte og indirekte anvendte energi- 13

16 forbrug indgår f.eks. i prisen på både indenlandsk producerede og importerede varer. De to analyser adskiller sig imidlertid fra hinanden i beskrivelsen af de faktiske reale konsekvenser af at producere et energiprodukt som f.eks. et biobrændstof. I energibalancen beskrives, hvad man kunne kalde en lineær produktionsproces, hvor samtlige direkte og indirekte energiforbrug, der fører frem til det færdige energiprodukt, opgøres. Disse energiforbrug kan imidlertid ikke fortolkes som ændringer i samfundenes samlede energiforbrug, idet hele processen kan indebære, at der trækkes ressourcer og herunder energiforbrug bort fra anden anvendelse. Det er denne adfærdsbetingede omallokering af ressourcer og dermed også ændring i det samlede energiforbrug, som den velfærdsøkonomiske analyse tilsigter at beskrive. Det er altså vigtigt at være opmærksom på, at energistrømmene i en energibalance ikke må fortolkes som ændringer i samfundets faktiske energiforbrug, men udelukkende beskriver energi-flowet i en samlet produktions- eller forbrugsproces. Den velfærdsøkonomiske analyse tilsigter derimod som udgangspunkt mod at beskrive faktiske ændringer i energiproduktionen og -forbruget. 'HQJHRJUDILVNHDIJU QVQLQJDIHPLVVLRQVRSJ UHOVHQ Emissionsopgørelsen er ligesom de to andre delanalyser principielt globalt afgrænset. De praktiske muligheder for at leve op til denne hensigt afhænger imidlertid af, om man vælger at knytte opgørelsen an til den velfærdsøkonomiske analyse eller til energibalancen. Hvis man vælger den førstnævnte mulighed, svarer emissionsopgørelsen til den, der indarbejdes i den velfærdsøkonomiske analyse - jf. afsnit Dvs. man kommer til at stå over for de samme praktiske problemer med at afdække de faktiske emissionskonsekvenser som følge af ressourceomallokeringen i såvel indland som udland. Vælger man derimod at knytte emissionsopgørelsen til energibalancen, undgår man disse problemer. Til gengæld bliver det alene de direkte emissioner fra ressourceanvendelsen under hvert led i den omtalte lineære produktionsproces som beskrives, og ikke de egentlige emissionsændringer. For at kunne beskrive disse, må man som nævnt have styr på samtlige ressourceomallokeringer. Når emissionsopgørelsen knyttes til energibalancen sker der undertiden en yderligere afgrænsning af opgørelsens omfang, idet den afgrænses til alene at omfatte energirelaterede emissioner. Dette hænger selvfølgelig sammen med, at energibalancen udelukkende koncentreres om energiforbrug og -skabelse, hvorfor de øvrige emissionsskabende ressourceforbrug ikke foreligger oplyst. En sådan afgrænsning af hvilke emissioner der indgår i emissionsopgørelsen, nedsætter selvfølgelig dens informative værdi. 14

17 (OHPHQWHUQHLGHQ VDPIXQGV NRQRPLVNH ZHOOWRZKHHODQDO\VHDISURGXNWLRQHQ RJEUXJHQDIUDSVGLHVHO50( Som omtalt i afsnit 1 omfatter den samfundsøkonomiske WtW-analyse tre delanalyser - den velfærdsøkonomiske analyse, energibalancen og emissionsopgørelsen. De tre analyser har alle det samme udgangspunkt - nemlig i dette tilfælde den samlede produktionsproces for biodiesel baseret på raps. Denne produktionsproces repræsenterer en omallokering af samfundets knappe ressourcer, og det er konsekvenserne heraf, som de tre delanalyser sigter mod at beskrive. Som omtalt i afsnit 1 har analyserne blot forskelligt fokus - nemlig på de hhv. velfærds-, energi- og emissionsmæssige konsekvenser. Disse er selvsagt indbyrdes afhængige, hvorfor man kan sige, at delanalyserne beskriver forskellige sider af samme sag, og der er da også et betydeligt overlap mellem analyserne. I det følgende skal det nærmere beskrives, hvilke konsekvenser i de enkelte produktions- og forbrugsled der er omfattet af hver delanalyse. I analyserne antages det, at der hidtil er dyrket foderhvede på de arealer, hvor der nu skal dyrkes raps. Produktions- og forbrugsledene er: Kørsel på RME i stedet for fossil diesel. Produktion af raps og mistet produktion af hvede - ændret arealanvendelse. Transport af raps til produktionsanlægget og undgået transport af hvede. Produktionen af RME. Transport af RME til tankstationer og undgået transport af fossil diesel. Hertil kommer, at man i den velfærdsøkonomiske delanalyse også beskriver konsekvenserne for en række velfærdsrelaterede forhold ved at det samlede emissions- og miljøbelastningsomfang er ændret samt eventuelt tab af naturværdier som følge af den ændrede arealanvendelse. I tabel 2.1 er sammenfattet, hvilke konsekvenser, der under de forskellige produktions- og forbrugsled, er omfattet af de forskellige delanalyser. Opdelingen af tabellens forspalte og anvendelsen af + er og er under den enkelte delanalyse forklaret i de følgende afsnit. 'HQYHOI UGV NRQRPLVNHGHODQDO\VH I det følgende gennemgås principperne for gennemførelsen af den velfærdsøkonomiske delanalyse for produktionen og anvendelsen af biodiesel baseret på raps (RME). Overordnet set omfatter analysen opstillingen af dette regnestykke: 15

18 + Gevinst - værdi af sparede produktionsomkostninger eller importudgifter til fossil diesel Omkostninger - værdi af mistet hvedeproduktion - værdi af anvendte ressourcer fratrukket værdi af frigivne ressourcer Værdi af emissions- og andre miljøbelastningseffekter - værdi af ændringer i personers levevilkår som følge af ændret luft- og vandkvalitet - f.eks. sundhed Tab af naturværdier - værdi af mistede naturværdier som følge af ændret arealanvendelse I alt velfærdsøkonomisk nettogevinst 16

19 Tabel 2.1 Konsekvenserne i en samfundsøkonomisk well-to-wheel-analyse af produktionen og forbruget af RME fordelt på de enkelte produktions- og forbrugsled. Konsekvenser af omallokeringen af ressourcer Velfærdsøkonomi Energibalance Emissioner Kørsel på RME i stedet for fossil diesel sparede produktions- og importomkostninger til fossil diesel - energiindhold i RME - emissioner fra RME-forbrug - undgåede emissioner fra forbrug af fossil diesel + Produktion af raps og mistet produktion af hvede - ændret arealanvendelse - produceret rapsmængde værdisættes ikke + +/ - mistet produktion af hvede og halm - omkostning - forbrug af ressourcer til rapsproduktion - omkostning - sparet forbrug af ressourcer til hvedeproduktion - gevinst - direkte og indirekte energiforbrug til rapsproduktion - sparet direkte og indirekte energiforbrug til hvedeproduktion - direkte og indirekte emissioner fra rapsproduktion - omkostning - undgået direkte og indirekte emission fra hvedeproduktion - gevinst - emissionsændring ved rapshalm erstat. hvedehalm som brændsel - ændring i anden direkte og indirekte miljøbelastning - ændring i landskabsværdier + ( ) (+) + +/ +/ +/ Transport af raps til produktionsanlægget og ændret transport af hvede + - forbrug af ressourcer til transport af raps - omkostninger - sparet forbrug af ressourcer til transport af hvede - gevinst - direkte og indirekte energiforbrug til transport af raps - sparet direkte og indirekte energiforbrug til transport af hvede - direkte og indirekte emissioner ved transport af raps - undgået direkte og indirekte emissioner fra transport af hvede + ( ) (+) + Produktion af RME - forbrug af ressourcer ( ) + - direkte og indirekte energiforbrug - produktion af rapskage (dyrefoder der erstatter sojaskrå) - produktion af glycerin (brændsel der erstatter kul) - direkte og indirekte emissioner fra ressourceforbrug - undgået emissioner ved at glycerin erstatter kul som brændsel - undgået direkte og indirekte emissioner ved at trække ressourcer bort fra anden anvendelse - ændring i øvrig direkte og indirekte miljøbelastning / Transport af RME til tankstationer og undgået transport af fossil diesel til tankstation + - forbrug af ressourcer til transport af RME - omkostninger - sparet forbrug af ressourcer til transport af fossil diesel - gevinst - direkte og indirekte energiforbrug til transport af RME - sparet direkte og indirekte energiforbrug til transport af fossil diesel - direkte og indirekte emissioner ved transport af RME - undgået direkte og indirekte emissioner fra transport af fossil diesel + ( ) (+) + Note: I 2. kolonne vedr. velfærdsøkonomi er de positive og negative konsekvenser for energiforbruget angivet i parentes ( ). Hermed angives, at energiforbrugsændringer i den velfærdsøkonomiske analyse indgår som en del af ressourceforbrugsændringerne. Den velfærdsøkonomiske nettogevinst beregnes år for år over den anlagte tidshorisont for vurderingen. I det følgende beskrives de enkelte led i beregningen af nettogevinsten. UVHOSn50(LVWHGHWIRUIRVVLOGLHVHO Den centrale gevinst fra et dansk nationalt synspunkt ved at anvende dansk produceret RME i stedet for fossil diesel er, at der spares valuta- 17

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Samfundsøkonomisk well-to-wheel-analyse af. Scenarieberegninger for rapsdiesel (RME) og 1.- og 2.-generations bioethanol. Danmarks Miljøundersøgelser

Samfundsøkonomisk well-to-wheel-analyse af. Scenarieberegninger for rapsdiesel (RME) og 1.- og 2.-generations bioethanol. Danmarks Miljøundersøgelser Samfundsøkonomisk well-to-wheel-analyse af biobrændstoffer Scenarieberegninger for rapsdiesel (RME) og 1.- og 2.-generations bioethanol Faglig rapport fra DMU nr. 797 AU 2010 Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi

Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Kammersgaardsvej 16, DK-7760 Hurup Thy Tlf.: +45 97956600, fax.: +45 97956565 Homepage: www.folkecenter.dk/plant-oil Email : planteolie@folkecenter.dk NOTAT: RAPSOLIE

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan.

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Miljøscreening af Affaldsplan 2014-24 Affaldsplanen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 936 af 3. juli 2013, idet den indeholder en ombygning af kommunens

Læs mere

Overordnet set ændrer dette dog ikke på konklusionerne fra kapitlet.

Overordnet set ændrer dette dog ikke på konklusionerne fra kapitlet. d. 7.6.2016 Ændring i omkostningerne ved et fossilfrit energisystem i 2050 I kapitel III (Danmark fossilfri 2050) i Økonomi og Miljø, 2016 indgik en beregning af de forventede meromkostninger på energi

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg

Læs mere

Renewable energy in the transport sector using biofuels as energy carriers

Renewable energy in the transport sector using biofuels as energy carriers Renewable energy in the transport sector using biofuels as energy carriers Biobrændstof til transport miljøbelastning, sundhedseffekter og velfærdsøkonomi Pia Frederiksen Afdeling for systemanalyse Danmarks

Læs mere

Forsyningssikkerhed i cost-benefit analyser

Forsyningssikkerhed i cost-benefit analyser Forsyningssikkerhed i cost-benefit analyser Et forsøg på at inddrage forsyningssikkerhed på olie i cost benefitanalyser for transportsektoren Thomas C. Jensen, DTU Transport Flemming Møller, DMU Introduktion

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K.

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Damgaard Miljøstyrelsen 2003 Projektartikel baseret på rapporten: Hvad koster støj?,

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche

Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Thomas Astrup Formål med vejledningen At opstille de nødvendige grunddata for CO2- opgørelser At fastlægge rammebetingelser, forudsætninger, osv.

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

modeludvikling for energiprojekter

modeludvikling for energiprojekter Teknisk-økonomisk modeludvikling for energiprojekter Morten Boje Blarke Civilingeniør M.Sc. Eng. International Energy Planning Ph.D. Bæredygtig Energiplanlægning Adjunkt v/ Inst. for Samfundsudvikling

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Martin Korsgaard Civilingeniør Colas Danmark A/S mko@colas.dk Indledning I en tid hvor der i høj grad er fokus på menneskeskabte klimaforandringer,

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet.

Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. 1 Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. Der har igennem de senere år været en stigende interesse og fokus i offentligheden på havnenes økonomiske og lokaliseringsmæssige betydning

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Energi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet

Energi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet Notat Dato: 25. juli 2011 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Energi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet affald I dette notat redegøres der for energiforbrug og miljøbelastning

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Information til beslutningstagere om anvendelse af biodiesel i den kollektive transport

Information til beslutningstagere om anvendelse af biodiesel i den kollektive transport Information til beslutningstagere om anvendelse af biodiesel i den kollektive transport 2 3 Kolofon Agro Business Park/Innovationsnetværket for Biomasse - udgivet i samarbejde med Midttrafik og Region

Læs mere

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

Screening vedvarende energi

Screening vedvarende energi Dato: 5. januar 2017 qweqwe Screening vedvarende energi Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Kommuneplan 2013 vedvarende energikilder ved boliger

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013.

Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. 1. Sammenfatning af programmet Miljøvurderingsmetode Miljøvurderingen

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,. 5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger

Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger 22-03-2011 lb/hhl Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger Ea Energianalyse og Wazee har for Energistyrelsen udført en gennemgang af metode og forudsætninger for fastsættelse af brændselsprisudviklingen

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

Intelligente indkøb. gevinster og omkostninger ved grønne produkter

Intelligente indkøb. gevinster og omkostninger ved grønne produkter Intelligente indkøb gevinster og omkostninger ved grønne produkter En ny metode er kommet til Myndigheder, erhvervslivet og forbrugere har en fælles interesse i at skabe et grønt marked. Men hvad er de

Læs mere

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

1. Introduktion. Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter

1. Introduktion. Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 12. juni 2016. 1. Introduktion Dette papir har

Læs mere

OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER

OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER Beskrivelse af anvendt data og metode samt præsentation af resultater for opgørelse over arealstørrelser af plejekrævende natur i Danmark Teknisk rapport fra DCE

Læs mere

Beregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker

Beregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker Notat. 27. marts 2014 Klaus Illum Beregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker Svaret på spørgsmålet om, hvordan atmosfærens C-indhold (i form

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 10. april 2012 De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 1 Baggrund og forudsætninger for beregningerne Beregningerne i notatet

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Dansk overgang til nye, internationale katalogiseringsregler, RDA

Dansk overgang til nye, internationale katalogiseringsregler, RDA NOTAT H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon +45 3373 3373 Telefax +45 3391 7741 post@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk EAN 5798000793132 CVR 2648986 4. marts 2016 Dansk overgang til

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] VVM Myndighed Naturstyrelsen (journalnummer: NST- ) Basis oplysninger Projekt

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter

Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter Miljøministeriet Kolofon Titel: Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter Emneord: Samfundsøkonomiske analyser;

Læs mere

Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag

Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag 01-09-2010 Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag Klimakommissionen bad den 17. august 2010 Ea Energianalyse om at gennemføre en hurtig vurdering af gældende regler for direkte og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Afgørelsen om ikke at gennemføre en miljøvurdering skal offentliggøres af myndigheden med begrundelsen herfor og medfølgende klagevejledning.

Afgørelsen om ikke at gennemføre en miljøvurdering skal offentliggøres af myndigheden med begrundelsen herfor og medfølgende klagevejledning. UDKAST Miljøscreening af regnvandsbassin ved Teglværksvej Nørre Snede Nord - Tillæg nr. 8 til Ikast Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 Planen er omfattet af 3 i lovbekendtgørelse nr. 936 af 03-07-2013

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 8. december 2009 FM 2010/84 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Inatsisartut behandlede på EM 2009/23 et beslutningsforslag om, at ændre afgifterne for indførsel

Læs mere

Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx afgiften med 19,8 kr.

Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx afgiften med 19,8 kr. Skatteudvalget 2011-12 L 32, endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Notat J.nr. 2011-231-0051 Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx

Læs mere

Greenpeace kommentarer til miljøvurdering for øget biomasse-indfyring og opnormering af kapaciteten på Avedøreværket

Greenpeace kommentarer til miljøvurdering for øget biomasse-indfyring og opnormering af kapaciteten på Avedøreværket København d. 3. december 2012 Greenpeace kommentarer til miljøvurdering for øget biomasse-indfyring og opnormering af kapaciteten på Avedøreværket I vores kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab Beslutningsforslag nr. B 56 Folketinget 2014-15 Fremsat den 23. januar 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Plan: Tillæg nr. 21 til Spildevandsplan for Haderslev Kommune, Kloakerede områder

Plan: Tillæg nr. 21 til Spildevandsplan for Haderslev Kommune, Kloakerede områder Skema A Screening af Forslag til tillæg nr. 21 til Spildevandsplan 2008-2012 for Haderslev Kommune Plan: Tillæg nr. 21 til Spildevandsplan 2008-2012 for Haderslev Kommune, Kloakerede områder Planens overordnende

Læs mere

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej Bilag Skema til miljøscreening Miljøscreeningen skal præcisere, om der er brug for en nærmere vurdering af miljøkonsekvenserne. Hvis der svares ja til ét af de to indledende spørgsmål, skal planen miljøvurderes.

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Samfunds- og forbrugerøkonomisk analyse

Samfunds- og forbrugerøkonomisk analyse 1 Kapitel 1 Samfunds- og forbrugerøkonomisk analyse I mange rapporter, som tager udgangspunkter i samfundsmæssige problemstillinger, kan det være interessant at se på hvilke løsninger der er mest rentable

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads

Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads Bornholms Regionskommune Screening vedr. evt. miljøvurdering af planer for vindmøller ved Krashave Forsiden skal altid udfyldes. De øvrige sider er hjælpeværktøj til brug for udfyldelse af forsiden. Navn

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Sundhedsøkonomi. Jytte Seested Nielsen 1

Sundhedsøkonomi. Jytte Seested Nielsen 1 Sundhedsøkonomi Studenterbroen, onsdag den 20. oktober 2009 Jytte Seested Nielsen, adjunkt, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Enheden for Sundhedsøkonomi, SDU Jytte Seested Nielsen 1 Hvem er jeg?

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort. Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09

Læs mere

Dansk Energistatistik

Dansk Energistatistik Dansk Energistatistik 1990-2012 Dette afsnit indeholder et koncentrat af Energistyrelsens meget detaillerede statistikker for dansk energiproduktion- og forbrug. Kilderne er: ENS.dk som MS Excel-fil Grunddata_2012xls

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere