Samfundsøkonomisk well-to-wheel-analyse. Analysemetoden eksemplificeret ved produktionen og brugen af rapsdiesel (RME) Danmarks Miljøundersøgelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samfundsøkonomisk well-to-wheel-analyse. Analysemetoden eksemplificeret ved produktionen og brugen af rapsdiesel (RME) Danmarks Miljøundersøgelser"

Transkript

1 Samfundsøkonomisk well-to-wheel-analyse af biobrændstoffer Analysemetoden eksemplificeret ved produktionen og brugen af rapsdiesel (RME) Faglig rapport fra DMU nr. 796 AU 2010 Danmarks Miljøundersøgelser AARHUS UNIVERSITET

2 [Tom side]

3 Samfundsøkonomisk well-to-wheel-analyse af biobrændstoffer Analysemetoden eksemplificeret ved produktionen og brugen af rapsdiesel (RME) Faglig rapport fra DMU nr Flemming Møller Erik Slentø Danmarks Miljøundersøgelser AU AARHUS UNIVERSITET

4 'DWDEODG Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr. 796 Titel: Undertitel: Forfattere: Afdeling: Udgiver: URL: Samfundsøkonomisk well-to-wheel-analyse af biobrændstoffer Analysemetoden eksemplificeret ved produktionen og brugen af rapsdiesel (RME) Flemming Møller; Erik Slentø Afdeling for Systemanalyse Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Udgivelsesår: Oktober 2010 Redaktion afsluttet: August 2010 Faglig kommentering: Camilla Hay, Ea Energianalyse a/s; Anders E. Larsen, Ea Energianalyse a/s. Finansiel støtte: Bedes citeret: Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Det Strategiske Forskningsråd, Programkomiteen for Bæredygtig Energi og Miljø. Møller, F. & Slentø, E. 2010: Samfundsøkonomisk well-to-wheel-analyse af biobrændstoffer. Analysemetoden eksemplificeret ved produktionen og brugen af rapsdiesel (RME). Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 75 s. Faglig rapport fra DMU nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Emneord: Layout: I rapporten præsenteres det metodiske grundlag for gennemførelse af en såkaldt samfundsøkonomisk well-to-wheel-analyse (WtW). Denne kan karakteriseres som en kombineret livscyklusanalyse (LCA) og velfærdsøkonomisk cost benefit analyse (CBA). Den LCA-inspirerede del af analysen omfatter både en energibalance og en emissionsopgørelse, idet der dog i overensstemmelse med velfærdsøkonomisk tankegang lægges vægt på at opgøre energiforbrugs- og emissionsændringer ved en ændret allokering af samfundets knappe ressourcer. Den rene CBA-del af WtW en omfatter en beregning af den velfærdsøkonomiske fordelagtighed ved ændringen. Den opstillede samfundsøkonomiske WtW-metode illustreres med beregning af velfærdsøkonomiske konsekvenser, energibalance og emissionskonsekvenser af at producere og forbruge tons rapsdiesel (RME) om året i Danmark. Well-to-wheel-analyse, Livscyklusanalyse, Cost benefit analyse, Energibalance, Emissionsopgørelse, Rapsdiesel, RME, Samfundsøkonomi, Velfærdsøkonomi. Ann-Katrine Holme Christoffersen ISBN: ISSN (elektronisk): Sideantal: 75 Internetversion: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) på DMU's hjemmeside Supplerende oplysninger:

5 ,QGKROG )RURUG 6DPPHQIDWQLQJ,QGOHGQLQJ '(/,0HWRGH'HILQLWLRQRJNDUDNWHULVWLNDIGHQ VDPIXQGV NRQRPLVNHZHOOWRZKHHODQDO\VH 1.1 Den velfærdsøkonomiske delanalyse Energibalancen Emissionsopgørelsen Den geografiske afgrænsning af delanalyserne 12 (OHPHQWHUQHLGHQVDPIXQGV NRQRPLVNHZHOOWRZKHHODQDO\VH DISURGXNWLRQHQRJEUXJHQDIUDSVGLHVHO50( 2.1 Den velfærdsøkonomiske delanalyse Energibalancen Emissionsopgørelsen 29 '(/,,(03,5,9HOI UGV NRQRPLVNDQDO\VHDISURGXNWLRQHQRJ EUXJHQDIUDSVGLHVHO50( 3.1 Kørsel på RME i stedet for fossil diesel Produktion af raps og mistet produktion af hvede - ændret arealanvendelse Transport af raps til RME-produktionsanlægget og ændret transport af hvede Produktion af RME Transport af RME til tankstationer og undgået transport af fossil diesel hertil Samlet resultat af den velfærdsøkonomiske analyse 56 (QHUJLEDODQFHIRUSURGXNWLRQHQRJEUXJHQDIUDSVGLHVHO50( 4.1 Direkte og indirekte energiforbrug ved dyrkning af raps Direkte energiforbrug ved transport af raps til RME produktionsanlægget og rapshalm til kraftværket Direkte og indirekte energiforbrug ved produktion af RME Direkte energiforbrug ved transport af RME til tankstationerne, rapskage til producenterne og glycerin til kraftværket Samlet energibalance 65 (PLVVLRQHUYHGEUXJHQRJSURGXNWLRQHQDIUDSVGLHVHO50( 5.1 Den snævre emissionsopgørelse 67 $SSHQGLNV(PLVVLRQVNRHIILFLHQWHUIRUIRUEUXJHWRJ SURGXNWLRQHQDIIRUVNHOOLJHSURGXNWHU /LWWHUDWXU

6 [Tom side]

7 )RURUG Denne rapport er finansieret inden for forskningsprojektet Renewable Energy for the Transport Sector Using Biofuel as Energy Carriers (RE- BECa) som har modtaget støtte fra Programkomiteen vedrørende Energi og Miljø under det Strategiske Forskningsråd. Projektperioden er Rapporten er reviewet af Camilla Hay og Anders E. Larsen fra Ea Energianalyse. Vi er dem begge taknemmelige for konstruktive kommentarer og forslag til faglige præciseringer i rapporten. Ansvaret for de faglige og metodiske valg samt eventuelle fejl er dog helt og holdent vort eget. 5

8 6DPPHQIDWQLQJ I rapporten præsenteres det metodiske grundlag for gennemførelse af en såkaldt samfundsøkonomisk well-to-wheel-analyse (WtW). Denne kan karakteriseres som en kombineret livscyklusanalyse (LCA) og velfærdsøkonomisk cost benefit analyse (CBA). Den LCA-inspirerede del af analysen omfatter både en energibalance og en emissionsopgørelse, idet der dog i overensstemmelse med velfærdsøkonomisk tankegang lægges vægt på at opgøre energiforbrugs- og emissionsændringer ved en ændret allokering af samfundets knappe ressourcer. Den rene CBA-del af WtW en omfatter en beregning af den velfærdsøkonomiske fordelagtighed ved ændringen. Den opstillede samfundsøkonomiske WtW-metode illustreres med beregning af velfærdsøkonomiske konsekvenser, energibalance og emissionskonsekvenser af at producere og forbruge tons rapsdiesel (RME) om året i Danmark. 6

9 ,QGOHGQLQJ I denne rapport præsenteres det metodiske grundlag for gennemførelse af en såkaldt samfundsøkonomisk well-to-wheel-analyse (WtW). Denne kan karakteriseres som en kombineret livscyklusanalyse (LCA) og velfærdsøkonomisk cost benefit analyse (CBA). Den LCA-inspirerede del af analysen omfatter både en energibalance og en emissionsopgørelse, idet der dog i overensstemmelse med velfærdsøkonomisk tankegang lægges vægt på at opgøre energiforbrugs- og emissionsændringer ved en ændret allokering af samfundets knappe ressourcer. Den rene CBA-del af WtW en omfatter en beregning af den velfærdsøkonomiske fordelagtighed ved ændringen. I rapportens Del I præsenteres det metodiske grundlag for opstillingen af såvel energibalance som emissionsopgørelse og velfærdsøkonomisk analyse. I Del II illustreres anvendelsen af metoden ved en empirisk WtWanalyse af produktionen og brugen af rapsdiesel (RME). Der lægges i den empiriske analyse vægt på nøje at forklare de enkelte trin i de gennemførte beregninger. Herved kommer rapporten til at fremstå som en dokumentation for disse. Den skal derfor også ses i sammenhæng med rapporten Samfundsøkonomisk well-to-wheelanalyse af biobrændstoffer - scenarieberegninger for RME samt 1. og 2. generations bioethanol, jf. Slentø et al. (2010). Den foreliggende metoderapport tjener således også som metodisk dokumentation for de heri gennemførte scenarieanalyser. 7

10 '(/,0HWRGH'HILQLWLRQRJ NDUDNWHULVWLNDIGHQ VDPIXQGV NRQRPLVNH ZHOOWRZKHHODQDO\VH Den samfundsøkonomiske well-to-wheel-analyse (WtW) kan defineres som en kombineret livscyklusanalyse (LCA) og velfærdsøkonomisk cost benefit analyse (CBA). Den kombinerede analyse beskriver principielt konsekvenserne af alle direkte og indirekte aktiviteter forbundet med produktionen og brugen af en vare. Som eksempel er der i figur 1.1 vist de forskellige produktions- og forbrugsaktiviteter i relation til rapsdiesel (RME). Det ses, at aktiviteterne omfatter hele forløbet fra RME udvindes i brønden til det benyttes som drivmiddel af transportmidlets hjul. Omkostninger Omkostninger Omkostninger Omkostninger (QHUJLIRUEUXJ (PLVVLRQHU (QHUJLIRUEUXJ (PLVVLRQHU (QHUJLIRUEUXJ (PLVVLRQHU (QHUJLIRUEUXJ (P LVVLRQHU P roduktion af input til raps-produktion Produktion af input til ttransport Produktion af input til RME-produktion P roduktion af input til transport Raps-produktion Transport af raps til RME anlæg RME-produktion Transport af RME til tankstationer Erstatning af fossilt bræ ndstof med RME (QHUJLIRUEUXJ (PLVVLRQHU (QHUJLIRUEUXJ (P LVVLRQHU (QHUJLIRUEUXJ (P LVVLRQHU (QHUJLIRUEUXJ (P LVVLRQHU (QHUJLLQGKROG (PLVVLRQHU Omkostninger Omkostninger Omkostninger Omkostninger Sparet omkostning til fossilt brændstof Figur 1.1 Illustration af well-to-wheel-teknologisporet for RME der leder til energiforbrug, emissioner samt velfærdsøkonomiske omkostninger og gevinster. I en traditionel WtW-analyse koncentreres beskrivelsen af konsekvenserne først og fremmest om energibalancen - dvs. forholdet mellem brændstoffets energiindhold og den mængde energi, der anvendes ved fremstillingen af brændstoffet - og emissionerne af miljøskadelige stoffer fra de forskellige produktions- og forbrugsaktiviteter. Der er tale om bruttoopgørelser af energiforbrug og emissioner. Der ses bort fra, at det betragtede teknologispor muligvis erstatter et andet spor, hvorved nettoeffekten på samfundets energiforbrug og emissioner bliver anderledes end den beskrevne bruttoeffekt. Konsekvenserne af at fremstille og benytte et biobrændstof er nemlig normalt resultatet af en ændring i allokeringen af samfundets knappe ressourcer. Ressourcerne omfatter produktionsfaktorerne realkapital (anlæg, bygninger og maskiner), arbejdskraft og jord (arealer og natur) samt råstoffer. Konsekvenserne i en såkaldt velfærdsøkonomisk analyse opgøres derfor i forhold til en alternativ anvendelse af ressourcerne. Der er tale om en nettoopgørelse af konsekvenserne af f.eks. at producere og 8

11 forbruge RME. Analysen fokuserer på konsekvenserne af en ændret ressourceanvendelse. Produktionen og forbruget af brændstoffet indebærer således, at knappe ressourcer trækkes bort fra anden anvendelse, hvorved mistes en række alternative forbrugsmuligheder (omkostninger), og en række hidtidige miljøbelastninger undgås. Til gengæld skabes der gennem ressourceanvendelsen til brændstofproduktionen og -forbruget en række forbrugsmuligheder (gevinster) og miljøbelastninger. Den samfundsøkonomiske WtW-analyse, som skrives og anvendes i denne rapport forsøger at kombinere den traditionelle WtW-analyses bruttotilgang med den velfærdsøkonomiske analyses nettotilgang. Analysen består af tre dele: Velfærdsøkonomisk analyse. Energibalance. Emissionsopgørelse. Den velfærdsøkonomiske analyse beskriver ressourceomallokeringens konsekvenser for velfærden i samfundet. Velfærden omfatter forbruget af såvel markedsomsatte som ikke-markedsomsatte goder, hvor de sidstnævnte bl.a. indbefatter miljøkvalitetsrelaterede goder såsom rekreative muligheder og sundhed. Energibalancen beskriver det direkte og indirekte energiforbrug ved produktionen af biobrændslet samt den energimængde, der opnås herved. Det indirekte energiforbrug er knyttet til produktionen af råvarer, som benyttes i produktionsprocessen. Hensigten med at opstille energibalancen er at opgøre energieffektiviteten i det samlede produktions- og forbrugsforløb. Energieffektiviteten måles som forholdet mellem den anvendte og opnåede energimængde. Emissionsopgørelsen er knyttet til det direkte og indirekte ressourceforbrug ved produktionen og forbruget af biobrændslet. Den kan dog også omfatte de undgåede emissioner, ved at ressourcer trækkes bort fra anden anvendelse. Hensigten med emissionsopgørelsen er først og fremmest at beskrive de totale miljøbelastningskonsekvenser af et givet produktions- og forbrugsforløb. Hvis også de undgåede emissioner inddrages i analysen, kommer denne til at svare til den velfærdsøkonomiske analyses beskrivelse af emissionsændringerne ved at omallokere ressourcerne. De tre delanalyser er bygget op omkring den samme totalbeskrivelse af produktions- og forbrugsforløbet - jf. figur 1.1. I tabel 1.1 er det nærmere specificeret, hvilke konsekvenser der indgår i den samfundsøkonomiske WtW-analyses tre delopgørelser. Tabellen skal læses således, at de med + angivne konsekvenser indregnes med en positiv værdi i delanalysen, mens konsekvenserne med indregnes med en negativ værdi. 'HQYHOI UGV NRQRPLVNHGHODQDO\VH Den velfærdsøkonomiske delanalyse omfatter først og fremmest en opgørelse af værdien af gevinster og omkostninger knyttet til produktionen og forbruget af markedsomsatte goder. I anden kolonne af tabel 1.1 angiver et + ved værdien af biobrændstof, at denne indregnes som en ge- 9

12 vinst i analysen. Et ved værdien af realkapital-, arbejdskraft- og arealforbrug angiver, at disse værdier indgår som omkostninger. Det samme gælder værdien af det direkte forbrug af energi og andre producerede input. Tabel 1.1 Hovedkonsekvenserne i en velfærdsøkonomisk well-to-wheel-analyse. Konsekvenser af omallokeringen af ressourcer Velfærdsøkonomi Energibalance Emissioner Produktion og forbrug - værdi biobrændstof (= sparet udgift til import ( ) fossilt brændstof) - genereret energimængde - emissioner biobrændstof - emissioner fossilt brændstof + Realkapitalforbrug - værdi (mistet alternativt forbrug) ( ) ( ) (+) ( ) - energiforbrug ved produktion af realkapital - emissioner ved produktion af realkapital - undgåede emissioner ( ) (+) Arbejdskraftforbrug - værdi (mistet alternativt forbrug) - undgåede emissioner (+) ( ) Arealforbrug - værdi (mistet alternativt forbrug) - undgåede emissioner Energiforbrug - værdi af energiforbrug (mistet alternativt forbrug) - direkte energiforbrug ( ) + + ( ) - energiforbrug ved produktion af energi - emissioner fra direkte energiforbrug - emissioner ved produktion af energi - undgåede emissioner (+) Direkte forbrug af andre producerede input - værdi (mistet alternativt forbrug) - energiforbrug ved produktion af input ( ) + + ( ) - emissioner ved forbrug af input - emissioner ved produktion af input - undgåede emissioner ( ) (+) Anden miljøbelastning end emissioner - anden direkte og indirekte miljøbelastning (+) - undgået miljøbelastning Note: De med + angivne konsekvenser indregnes med en positiv værdi i delanalysen, mens konsekvenserne med indregnes med en negativ værdi. ( ) omkring en positiv eller negativ konsekvens angiver, at denne enten er indregnet under en anden konsekvens, eller at konsekvensen ikke altid medregnes i praksis. (+) Når der ved energiforbrug ved produktion af realkapital, energi og andre producerede input er anført et ( ), betyder det, at energiforbruget selvsagt udgør en omkostning, men at denne fremstillingsomkostning er medregnet i omkostningen ved at bruge realkapitalen, energien og de andre producerede input. Den velfærdsøkonomiske analyse omfatter også en opgørelse af de skabte og undgåede emissioner. Disse påvirker en række forhold såsom sundhed, produktionsfaktorernes produktivitet og rekreative muligheder, der har værdi for befolkningen. Ud over opgørelsen af selve emissionskonsekvenserne omfatter den velfærdsøkonomiske analyse derfor ( ) 10

13 også en værdisætning heraf. Generelt vil øgede emissioner indebære et tab for samfundet og reducerede emissioner en gevinst. Når der derfor ved emissioner biobrændstof og emissioner fossilt brændstof hhv. er anført et og et + betyder det, at emissionerne fra forbruget af biobrændstof skaber yderligere emissioner med negative velfærdsøkonomiske konsekvenser, mens man ved at reducere forbruget af fossilt brændstof reducerer de samlede emissioner og dermed opnår en velfærdsøkonomisk gevinst. Som det fremgår af tabel 1.1 omfatter den velfærdsøkonomiske delanalyse også alle de direkte emissioner fra hele produktionsprocessen af biobrændstof - angivet med et som udtryk for, at de har en negativ værdi. Hertil kommer indirekte emissioner ved produktion af energi og andet produceret input, som anvendes i produktionsprocessen. Disse emissioner forøger også de samlede emissioner. De er dog kun angivet med ( ), da det ikke altid er praktisk muligt at indarbejde dem i analysen. I produktionsprocessen og ved produktion af input hertil anvendes knappe ressourcer - realkapital, arbejdskraft og arealer - som trækkes bort fra anden anvendelse. Herved undgås hidtidige emissioner, hvilket i tabel 1.1 er angivet med (+), da denne konsekvens har en positiv værdi for samfundet. Det er imidlertid ikke altid praktisk muligt at inddrage de undgåede emissioner i analysen. Den velfærdsøkonomiske delanalyse omfatter endelig en opgørelse af de øvrige direkte og indirekte miljøbelastningskonsekvenser. Opgørelsen gennemføres på fuldstændig samme måde som for emissionerne, og reduceret belastning værdisættes som en gevinst og forøget belastning som en omkostning. Sammenfattende omfatter den velfærdsøkonomiske delanalyse altså en opgørelse og værdisætning af samtlige skabte og undgåede velfærdsrelevante konsekvenser af at anvende knappe ressourcer på produktion af biobrændstof til at erstatte fossilt brændstof. Resultatet af analysen angiver den velfærdsændring, som den ændrede ressourceallokering forventes at påføre samfundet. (QHUJLEDODQFHQ I tabel 1.1 er der også angivet de overordnede elementer i den samlede energibalance for produktion og anvendelse af biobrændstof. På den ene side er der den genererede energimængde angivet med +. Det er denne energimængde, som nyttiggøres som drivmiddel for køretøjer. For at skabe den genererede energimængde skal der på den anden side anvendes energi. Dette energiforbrug angives med i tabellen. Det omfatter både det direkte energiforbrug i selve produktionsprocessen og det indirekte energiforbrug ved at producere energi og andet produceret input, som anvendes i produktionsprocessen. Energiforbruget til produktion af realkapital er i tabellen angivet med ( ), da det ofte ikke er praktisk muligt at opgøre dette. 11

14 Den samlede energibalance viser altså forholdet mellem den genererede og den forbrugte energimængde opgjort i en energienhed - f.eks. Joule. Balancen kan både udtrykkes som forskellen mellem genereret og forbrugt mængde opgjort i absolutte tal og som et forholdstal. Det er ikke muligt ud fra energibalancen at afgøre, om produktionen og forbruget af et biobrændstof er en god ide. Dette kan først afgøres ved sammenligning med energibalancerne for andre allokeringer af de knappe ressourcer - jf. afsnit 2.2, hvor denne problemstilling behandles nærmere. (PLVVLRQVRSJ UHOVHQ Som det fremgår af tabel 1.1 omfatter emissionsopgørelsen stort set emissionerne fra de samme aktiviteter, som beskrives i den velfærdsøkonomiske analyse. Det er dog ikke almindeligt i samme omfang som i denne, at indarbejde undgåede emissioner i emissionsopgørelsen. Denne omfatter først og fremmest køretøjernes emissioner ved at anvende biobrændstof. Herudover opgøres samtlige direkte og indirekte emissioner ved at producere biobrændstoffet. De indirekte emissioner er knyttet til produktionen af den energi og de producerede inputs, som benyttes i produktionsprocessen. Det er dog sjældent, at emissionerne ved produktionen af den nødvendige realkapital indgår i emissionsopgørelsen. Opgørelsen kan udbygges til at omfatte de undgåede emissioner fra den hidtidige anvendelse af samfundets knappe ressourcer. Dvs. først og fremmest de undgåede emissioner fra den hidtidige anvendelse af fossilt brændstof og de hidtidige emissioner fra den landbrugsproduktion - arealanvendelse - som nu erstattes af dyrkningen af biobrændselsafgrøden. Emissionsopgørelsen kan også omfatte de øvrige undgåede emissioner ved at trække realkapital og arbejdskraft bort fra anden anvendelse, men dette er ikke normalt. Samlet set kommer emissionsopgørelsen derfor ofte til at overvurdere ændringen i det samlede emissionsomfang. 'HQJHRJUDILVNHDIJU QVQLQJDIGHODQDO\VHUQH Principielt bør alle tre delanalyser have den samme geografiske afgrænsning af de relevante konsekvenser - nemlig en global afgrænsning. Den velfærdsøkonomiske analyse tilsigter at opgøre de velfærdsmæssige konsekvenser af en ændret ressourceallokering for alle berørte personer, uanset hvor i verden de bor. Det kan have interesse for beslutningstagere, hvorledes konsekvenserne bliver fordelt på nationer; men overordnet set er en given velfærdsændring lige betydningsfuld, uanset hvem der oplever den. Med hensyn til energibalancen har den nærmest kun mening, hvis der anlægges en global afgrænsning. Hensigten er at bidrage til en så effektiv udnyttelse af jordens begrænsede energiressource som muligt, og derfor bør balancen ideelt afspejle samtlige energitab og -gevinster ved at producere og anvende energi på en angiven måde. Den geografiske placering af gevinsterne og tabene i den samlede energi-flow er normalt af mindre interesse. 12

15 Endelig bør emissionsopgørelsen også være global, fordi emissionerne kan skade miljø, natur og mennesker uanset, hvor de finder sted. I dette tilfælde er den geografiske placering af emissionerne imidlertid helt afgørende - bortset fra drivhusgasemissionerne - idet konsekvenserne af miljøbelastningen i høj grad afhænger af, hvor den finder sted. Naturens tålegrænser varierer meget mellem naturtyper, og skaderne på mennesker afhænger selvsagt af, hvor mange der udsættes for emissionerne. *HRJUDILVNDIJU QVQLQJDIGHQYHOI UGV NRQRPLVNHGHODQDO\VH I praksis må man imidlertid ofte afvige fra den ideelle globale afgrænsning af analyserne. Den velfærdsøkonomiske omfatter først og fremmest de indenlandske velfærdskonsekvenser - produktion, ressourceforbrug og konsekvenser for miljø og natur - af en ændret indenlandsk ressourceallokering. De velfærdsmæssige konsekvenser for udlandet beskrives også i nogen grad indirekte, fordi værdien af de importerede og eksporterede varer afspejler velfærdsændringer i udlandet. Når Danmark importerer en udenlandsk vare, afspejler dens værdi de omkostninger eller det velfærdstab, udlandet påføres ved at benytte ressourcer - kapital, arbejdskraft, energi og andre råvarer - til at producere varen. Til gengæld opnår udlandet en velfærdsgevinst ved at erhverve valuta til køb af andre varer. Til gengæld beskrives de emissionsmæssige konsekvenser for udlandet normalt kun i et begrænset omfang, idet det ofte kun er omfanget af de indenlandske grænseoverskridende emissioner, som beskrives. Emissionskonsekvenserne for udlandet af at producere og eksportere varer til Danmark er sjældent omfattet af den velfærdsøkonomiske analyse. Det skyldes primært praktiske problemer med at opgøre og værdisætte konsekvenserne. Man kender således normalt ikke de allokeringsmæssige konsekvenser for udlandet af at importere varer herfra. Det er både muligt, at udlandet producerer flere af den pågældende vare og reducerer eksporten af varen til andre lande. I det første tilfælde, kan man muligvis beskrive de direkte emissionsmæssige konsekvenser af at producere varen; men vi ved ikke, hvilke emissioner der undgås ved at trække ressourcer bort fra anden anvendelse. I det andet tilfælde sker der ikke umiddelbart nogle emissionsmæssige ændringer i det eksporterende land; men da et tredje land nu erhverver mindre af den pågældende vare, sker der formentlig en omallokering af ressourcerne her. Det er imidlertid meget vanskeligt at skønne over dennes omfang og karakter og dermed også over dens emissionskonsekvenser. Selv hvis man antager, at der kan opnås kendskab til emissionsændringerne i udlandet, vil man stå tilbage med det meget vanskelige problem at skulle værdisætte ændringerne. Man kan ikke benytte indenlandske beregningspriser, og der foreligger ikke nødvendigvis brugbare udenlandske værdisætningsresultater. 'HQJHRJUDILVNHDIJU QVQLQJDIHQHUJLEDODQFHQ Energibalancen har samme globale afgrænsning som den velfærdsøkonomiske analyses ressourcemæssige konsekvensbeskrivelse. Energibalancen omfatter således principielt samtlige direkte og indirekte energigevinster og -tab ved den betragtede ressourceomallokering. Disse er også omfattet af den velfærdsøkonomiske analyses værdisætning af ressourceforbrugene. Værdien af det direkte og indirekte anvendte energi- 13

16 forbrug indgår f.eks. i prisen på både indenlandsk producerede og importerede varer. De to analyser adskiller sig imidlertid fra hinanden i beskrivelsen af de faktiske reale konsekvenser af at producere et energiprodukt som f.eks. et biobrændstof. I energibalancen beskrives, hvad man kunne kalde en lineær produktionsproces, hvor samtlige direkte og indirekte energiforbrug, der fører frem til det færdige energiprodukt, opgøres. Disse energiforbrug kan imidlertid ikke fortolkes som ændringer i samfundenes samlede energiforbrug, idet hele processen kan indebære, at der trækkes ressourcer og herunder energiforbrug bort fra anden anvendelse. Det er denne adfærdsbetingede omallokering af ressourcer og dermed også ændring i det samlede energiforbrug, som den velfærdsøkonomiske analyse tilsigter at beskrive. Det er altså vigtigt at være opmærksom på, at energistrømmene i en energibalance ikke må fortolkes som ændringer i samfundets faktiske energiforbrug, men udelukkende beskriver energi-flowet i en samlet produktions- eller forbrugsproces. Den velfærdsøkonomiske analyse tilsigter derimod som udgangspunkt mod at beskrive faktiske ændringer i energiproduktionen og -forbruget. 'HQJHRJUDILVNHDIJU QVQLQJDIHPLVVLRQVRSJ UHOVHQ Emissionsopgørelsen er ligesom de to andre delanalyser principielt globalt afgrænset. De praktiske muligheder for at leve op til denne hensigt afhænger imidlertid af, om man vælger at knytte opgørelsen an til den velfærdsøkonomiske analyse eller til energibalancen. Hvis man vælger den førstnævnte mulighed, svarer emissionsopgørelsen til den, der indarbejdes i den velfærdsøkonomiske analyse - jf. afsnit Dvs. man kommer til at stå over for de samme praktiske problemer med at afdække de faktiske emissionskonsekvenser som følge af ressourceomallokeringen i såvel indland som udland. Vælger man derimod at knytte emissionsopgørelsen til energibalancen, undgår man disse problemer. Til gengæld bliver det alene de direkte emissioner fra ressourceanvendelsen under hvert led i den omtalte lineære produktionsproces som beskrives, og ikke de egentlige emissionsændringer. For at kunne beskrive disse, må man som nævnt have styr på samtlige ressourceomallokeringer. Når emissionsopgørelsen knyttes til energibalancen sker der undertiden en yderligere afgrænsning af opgørelsens omfang, idet den afgrænses til alene at omfatte energirelaterede emissioner. Dette hænger selvfølgelig sammen med, at energibalancen udelukkende koncentreres om energiforbrug og -skabelse, hvorfor de øvrige emissionsskabende ressourceforbrug ikke foreligger oplyst. En sådan afgrænsning af hvilke emissioner der indgår i emissionsopgørelsen, nedsætter selvfølgelig dens informative værdi. 14

17 (OHPHQWHUQHLGHQ VDPIXQGV NRQRPLVNH ZHOOWRZKHHODQDO\VHDISURGXNWLRQHQ RJEUXJHQDIUDSVGLHVHO50( Som omtalt i afsnit 1 omfatter den samfundsøkonomiske WtW-analyse tre delanalyser - den velfærdsøkonomiske analyse, energibalancen og emissionsopgørelsen. De tre analyser har alle det samme udgangspunkt - nemlig i dette tilfælde den samlede produktionsproces for biodiesel baseret på raps. Denne produktionsproces repræsenterer en omallokering af samfundets knappe ressourcer, og det er konsekvenserne heraf, som de tre delanalyser sigter mod at beskrive. Som omtalt i afsnit 1 har analyserne blot forskelligt fokus - nemlig på de hhv. velfærds-, energi- og emissionsmæssige konsekvenser. Disse er selvsagt indbyrdes afhængige, hvorfor man kan sige, at delanalyserne beskriver forskellige sider af samme sag, og der er da også et betydeligt overlap mellem analyserne. I det følgende skal det nærmere beskrives, hvilke konsekvenser i de enkelte produktions- og forbrugsled der er omfattet af hver delanalyse. I analyserne antages det, at der hidtil er dyrket foderhvede på de arealer, hvor der nu skal dyrkes raps. Produktions- og forbrugsledene er: Kørsel på RME i stedet for fossil diesel. Produktion af raps og mistet produktion af hvede - ændret arealanvendelse. Transport af raps til produktionsanlægget og undgået transport af hvede. Produktionen af RME. Transport af RME til tankstationer og undgået transport af fossil diesel. Hertil kommer, at man i den velfærdsøkonomiske delanalyse også beskriver konsekvenserne for en række velfærdsrelaterede forhold ved at det samlede emissions- og miljøbelastningsomfang er ændret samt eventuelt tab af naturværdier som følge af den ændrede arealanvendelse. I tabel 2.1 er sammenfattet, hvilke konsekvenser, der under de forskellige produktions- og forbrugsled, er omfattet af de forskellige delanalyser. Opdelingen af tabellens forspalte og anvendelsen af + er og er under den enkelte delanalyse forklaret i de følgende afsnit. 'HQYHOI UGV NRQRPLVNHGHODQDO\VH I det følgende gennemgås principperne for gennemførelsen af den velfærdsøkonomiske delanalyse for produktionen og anvendelsen af biodiesel baseret på raps (RME). Overordnet set omfatter analysen opstillingen af dette regnestykke: 15

18 + Gevinst - værdi af sparede produktionsomkostninger eller importudgifter til fossil diesel Omkostninger - værdi af mistet hvedeproduktion - værdi af anvendte ressourcer fratrukket værdi af frigivne ressourcer Værdi af emissions- og andre miljøbelastningseffekter - værdi af ændringer i personers levevilkår som følge af ændret luft- og vandkvalitet - f.eks. sundhed Tab af naturværdier - værdi af mistede naturværdier som følge af ændret arealanvendelse I alt velfærdsøkonomisk nettogevinst 16

19 Tabel 2.1 Konsekvenserne i en samfundsøkonomisk well-to-wheel-analyse af produktionen og forbruget af RME fordelt på de enkelte produktions- og forbrugsled. Konsekvenser af omallokeringen af ressourcer Velfærdsøkonomi Energibalance Emissioner Kørsel på RME i stedet for fossil diesel sparede produktions- og importomkostninger til fossil diesel - energiindhold i RME - emissioner fra RME-forbrug - undgåede emissioner fra forbrug af fossil diesel + Produktion af raps og mistet produktion af hvede - ændret arealanvendelse - produceret rapsmængde værdisættes ikke + +/ - mistet produktion af hvede og halm - omkostning - forbrug af ressourcer til rapsproduktion - omkostning - sparet forbrug af ressourcer til hvedeproduktion - gevinst - direkte og indirekte energiforbrug til rapsproduktion - sparet direkte og indirekte energiforbrug til hvedeproduktion - direkte og indirekte emissioner fra rapsproduktion - omkostning - undgået direkte og indirekte emission fra hvedeproduktion - gevinst - emissionsændring ved rapshalm erstat. hvedehalm som brændsel - ændring i anden direkte og indirekte miljøbelastning - ændring i landskabsværdier + ( ) (+) + +/ +/ +/ Transport af raps til produktionsanlægget og ændret transport af hvede + - forbrug af ressourcer til transport af raps - omkostninger - sparet forbrug af ressourcer til transport af hvede - gevinst - direkte og indirekte energiforbrug til transport af raps - sparet direkte og indirekte energiforbrug til transport af hvede - direkte og indirekte emissioner ved transport af raps - undgået direkte og indirekte emissioner fra transport af hvede + ( ) (+) + Produktion af RME - forbrug af ressourcer ( ) + - direkte og indirekte energiforbrug - produktion af rapskage (dyrefoder der erstatter sojaskrå) - produktion af glycerin (brændsel der erstatter kul) - direkte og indirekte emissioner fra ressourceforbrug - undgået emissioner ved at glycerin erstatter kul som brændsel - undgået direkte og indirekte emissioner ved at trække ressourcer bort fra anden anvendelse - ændring i øvrig direkte og indirekte miljøbelastning / Transport af RME til tankstationer og undgået transport af fossil diesel til tankstation + - forbrug af ressourcer til transport af RME - omkostninger - sparet forbrug af ressourcer til transport af fossil diesel - gevinst - direkte og indirekte energiforbrug til transport af RME - sparet direkte og indirekte energiforbrug til transport af fossil diesel - direkte og indirekte emissioner ved transport af RME - undgået direkte og indirekte emissioner fra transport af fossil diesel + ( ) (+) + Note: I 2. kolonne vedr. velfærdsøkonomi er de positive og negative konsekvenser for energiforbruget angivet i parentes ( ). Hermed angives, at energiforbrugsændringer i den velfærdsøkonomiske analyse indgår som en del af ressourceforbrugsændringerne. Den velfærdsøkonomiske nettogevinst beregnes år for år over den anlagte tidshorisont for vurderingen. I det følgende beskrives de enkelte led i beregningen af nettogevinsten. UVHOSn50(LVWHGHWIRUIRVVLOGLHVHO Den centrale gevinst fra et dansk nationalt synspunkt ved at anvende dansk produceret RME i stedet for fossil diesel er, at der spares valuta- 17

Samfundsøkonomisk well-to-wheel-analyse af. Scenarieberegninger for rapsdiesel (RME) og 1.- og 2.-generations bioethanol. Danmarks Miljøundersøgelser

Samfundsøkonomisk well-to-wheel-analyse af. Scenarieberegninger for rapsdiesel (RME) og 1.- og 2.-generations bioethanol. Danmarks Miljøundersøgelser Samfundsøkonomisk well-to-wheel-analyse af biobrændstoffer Scenarieberegninger for rapsdiesel (RME) og 1.- og 2.-generations bioethanol Faglig rapport fra DMU nr. 797 AU 2010 Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

modeludvikling for energiprojekter

modeludvikling for energiprojekter Teknisk-økonomisk modeludvikling for energiprojekter Morten Boje Blarke Civilingeniør M.Sc. Eng. International Energy Planning Ph.D. Bæredygtig Energiplanlægning Adjunkt v/ Inst. for Samfundsudvikling

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter

Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter Miljøministeriet Kolofon Titel: Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter Emneord: Samfundsøkonomiske analyser;

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Information til beslutningstagere om anvendelse af biodiesel i den kollektive transport

Information til beslutningstagere om anvendelse af biodiesel i den kollektive transport Information til beslutningstagere om anvendelse af biodiesel i den kollektive transport 2 3 Kolofon Agro Business Park/Innovationsnetværket for Biomasse - udgivet i samarbejde med Midttrafik og Region

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR)

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) N O T AT 14. december 2012 J.nr. Ref. AEW Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) 1. Beskrivelse af CCS/EOR CCS står for Cabon Capture Storage, altså

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø November 2014 INDHOLD FORMALIA 3 INDLEDNING

Læs mere

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K.

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Damgaard Miljøstyrelsen 2003 Projektartikel baseret på rapporten: Hvad koster støj?,

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 100 Iltsvind 101 6 Iltsvind og samfundsøkonomi Samfundet bruger hvert år store summer på at reducere tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet, så bl.a. omfanget af iltsvind mindskes. Omvendt nyder

Læs mere

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,. 5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder INDHOLD Bestyrelsen og medlemmer... 3 Bestyrelsen... 3 Medlemmer i dag... 3 Aktivitetsplan for 2014/2015... 4 Vedtægter...

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 10. april 2012 De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 1 Baggrund og forudsætninger for beregningerne Beregningerne i notatet

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter

Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter Flemming Møller Stig Per Andersen Peter Grau Henrik Huusom Troels Madsen Jørgen Nielsen Lisbeth Strandmark Danmarks Miljøundersøgelser Miljøstyrelsen Skov-

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Dato: Sagsbehandler:KABJE J.nr. MST-1270-01050 Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Tekst Projektet omfatter opførelse af

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden ATV vintermøde 2011 Disposition: Miljøøkonomi på indsatsplan

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER PRISEN PÅ FODER, JORDLEJE OG JORD PLANTEAVLSKONGRES 2013 TIRSDAG D. 15 JANUAR KONTAKT Troels Schmidt trs@agrocura.dk Tlf. 24 94 72 48 Agrocura Finans og Råvarer www.agrocura.dk

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999 Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger Juni 1999 Indholdsoversigt 1. Indledning 3 2. Generelle forudsætninger 3 3. Transporttillæg 3 4. Samfundsøkonomisk kalkulationsrente 4 5.

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Økonomiske evalueringsmetoder DES læringsseminar d. 11/9 2014

Økonomiske evalueringsmetoder DES læringsseminar d. 11/9 2014 Økonomiske evalueringsmetoder DES læringsseminar d. 11/9 2014 Trine de Fine Skibsted, Energistyrelsen, tfs@ens.dk Camilla K. Damgaard, NIRAS, ckd@niras.dk AGENDA Præsentation af deltagerne Hvad er økonomiske

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

Introduktionsmaterialet er udarbejdet af videnskabsjournalist Hanna Sigga Madslund

Introduktionsmaterialet er udarbejdet af videnskabsjournalist Hanna Sigga Madslund Introduktionsmaterialet er udarbejdet af videnskabsjournalist Hanna Sigga Madslund Forord Når samfundet gør en indsats koster det som regel penge. Men kan denne indsats betale sig i kroner og øre? Dét

Læs mere

ANVENDELSE AF ØKONOMIMODELLER I FJERNVARME- PROJEKTER

ANVENDELSE AF ØKONOMIMODELLER I FJERNVARME- PROJEKTER KOM GODT I GANG ANVENDELSE AF ØKONOMIMODELLER I FJERNVARME- PROJEKTER i forbindelse med varmeprojekter og varmeplanlægning lokalt Udgiver: Dansk Fjernvarme Dato: Oktober 2015 Fire hæfter KOM GODT I GANG

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Opgave 1: Omprøve august 2005. Spørgsmål 1.1: Spørgsmål 1.2: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:

Opgave 1: Omprøve august 2005. Spørgsmål 1.1: Spørgsmål 1.2: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Omprøve august 2005 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent.

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent. N O T AT 25. januar 2013_rev juni 2013 J.nr. Ref. mra, hdu Klimaplan Krav om energibesparelser i statslige bygninger 1. Beskrivelse af virkemidlet I den energipolitiske aftale fra 2008 blev det vedtaget,

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

Vejledning om markedsleje for mobilantenner og master

Vejledning om markedsleje for mobilantenner og master 1. juli 2014 /ALLVIL Vejledning om markedsleje for mobilantenner og master Denne vejledning beskriver nærmere tre forskellige metoder til, hvordan kommuner og regioner kan fastsætte den rette lejepris

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2010 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov 2.1 Beskrivelse af solvensbehovsmodel

Læs mere