Klimapåvirkningen fra biomasse og andre energikilder Hovedrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimapåvirkningen fra biomasse og andre energikilder Hovedrapport"

Transkript

1 Klimapåvirkningen fra biomasse og andre energikilder Hovedrapport 1. juli 2013 RAPPORT De fleste energikilder, der er koblet til ikke-fossile brændsler betragtes ofte som klimaneutrale, uagtet at en stor del af det globale udslip af drivhusgasser ikke er relateret til brugen af fossile brændsler. Derfor er det afgørende for valg af de rigtige virkemidler til imødegåelse af klimaforandringer, at de enkelte energikilders samlede klimapåvirkning beregnes og vurderes på et så ensartet, transparent og videnskabeligt baseret grundlag som muligt. Dette arbejde er allerede i gang i den videnskabelige verden og i internationale politiske institutioner som EU, og CONCITO ønsker med denne rapport yderligere at kvalificere og formidle beregningerne. Rapporten inkluderer scenarieberegninger for en lang række biobrændsler, som viser, at stort set ingen af de biobaserede energikilder er klimaneutrale med de her anvendte forudsætninger. Derudover har flere af dem en klimapåvirkning, der er på niveau med eller højere end de fossile brændsler, de tænkes at erstatte. Forfatter: Torben Chrintz Bilagsrapport af Jannick H. Schmidt og Miguel Brandão fra 2.-0 LCA consultants Rapporten er støttet af: Fiolstræde 17B DK-1171 København K Tel:

2 Indhold 1. Indledning LCA-analyser af energikilder Udledning af drivhusgasser og kulstoffets kredsløb Metode Funktionel enhed Usikkerheder Konsekvens-tilgang til modellering Afskæringskriterier Metodik for kvantificering af drivhusgasser Metode for modellering af Land Use Change (LUC) og biogent kulstof Tidsafhængig udledning af CO Indirekte ændringer i arealanvendelsen (iluc) Karakteristika for de enkelte biobrændsler Træpiller Træflis Halm Biogas Bioethanol Biodiesel Kul, gas, olie, vind- og solcelle-el Resultater Elektricitet baseret på dyrket træ Elektricitet baseret på restprodukter fra skov- og landbrug Elektricitet baseret på biogas Elektricitet baseret på kul, gas, vind og sol Flydende brændsler: Biodiesel Flydende brændsler: Bio-ethanol Flydende brændsler: Diesel og benzin Sammenligning med litteraturstudie fra JRC Diskussion og konklusion Referencer Bilag 1: LCA screening of biofuels Bilag 2: Konklusioner fra JRC

3 1. Indledning Afbrænding af fossile brændsler udleder drivhusgasser i forskellige mængder per energienhed. Kul udleder mest efterfulgt af olie og dernæst gas, som udleder godt det halve af kul. I både dansk, europæisk og international klimapolitik regnes alle vedvarende energikilder og de fleste typer biomasse derimod som CO2-neutrale, selvom det ikke nødvendigvis er tilfældet i praksis (Ref./2/). Dette risikerer at lede til klimapolitiske beslutninger, som i sidste ende får en utilstrækkelig effekt i forhold til at reducere udledningen af drivhusgasser til atmosfæren. Et eksempel på en vurdering, der har ført til forkerte virkemidler og fejlinvesteringer, er anvendelsen af biodiesel i EU, hvor man har fremmet produktionen og brugen af biodiesel gennem opbygning af en industri og infrastruktur, for efterfølgende at måtte erkende, at biodieselen ikke havde den forventede klimafordel, når man regnede påvirkningen fra alle kilder i produktionen med. Denne rapport godtgør, at dette fænomen sandsynligvis ikke er begrænset til biodiesel, men også vil være gældende for en række af de alternative og vedvarende energikilder, der i dag betragtes som CO2-neutrale eller klimaneutrale. Trods de potentielt alvorlige konsekvenser af at fejlvurdere effekten af de enkelte energikilder, er der ikke i Danmark i dag en anerkendt rangordning af klimabelastningen. CONCITO ønsker med denne rapport at give et bidrag til en sådan rangordning. Denne rapport beregner klimabelastningen fra en række forskellige energikilder ud fra ensartede og transparente metoder med givne og veldefinerede forudsætninger og med det mål, at alle tilgængelige relevante og betydende kilder medtages, herunder den såkaldte indirect land use change (iluc) 1. 1 I denne sammenhæng skal det nævnes, at Europa-Kommissionens Joint Research Center (JRC) (ref/21/) peger på yderligere tre vigtige forhold, som ikke er med i beregningerne i bilag 1. Den ene er, at bioenergi potentielt kan fortrænge gavntræ, hvilket ifølge JRC kan øge udledningen af CO2 fra bioenergi betragteligt (et synspunkt der også beskrives i (ref/24/). Den anden er, at bioenergi ikke nødvendigvis kun fortrænger fossile brændsler, men også andre energiformer som sol, vind og atomkraft (pga. en fast ramme for støtte/afgiftsfritagelse for VE og faste mål for VE-andele), og at den fremtidige referenceramme for udledningen fra de fossile brændsler både kan være højere (fx tjæresand) eller lavere (bedre virkningsgrader, mere gas, CCS etc), når man kigger frem i tiden. Hertil kommer eventuelle påvirkninger ved ændringer i albedoen og usikkerheder om fremtidig dyrkningspraksis/klimapåvirkrning i skove og på den dyrkede jord, der også kan gå begge veje. 3

4 Formålet med rapporten kan sammenfattes til: At belyse i hvilken grad biobrændsler er CO2-neutrale. At identificere forhold som har særlig stor indflydelse på drivhusgasudledningerne fra biobrændsler. At foretage en indikativ sammenligning af udvalgte biobrændsler og deres fossile alternativer. Det bør understreges, at formålet er ikke at lave en generel rangordning af biobrændsler men identifikationen af ovenstående forhold med stor indflydelse samt den indikative sammenligning med fossile brændsler kan bruges til at pege på, under hvilke forhold visse biobrændsler vil have større eller mindre udledninger end andre under en række forudsætninger. Scenarier og resultater er ikke nødvendigvis knyttet til Danmark, men skal ses i en international kontekst. De analyserede energikilder er: Dyrket træ (kernetræ+restprodukter) repræsenteret ved træpiller af forskellige råmaterialer Restprodukter fra skovbrug repræsenteret ved træflis Halm Biogas på gylle, majs og indsamlet organisk affald Første- og andengenerations bioethanol Biodiesel Vindenergi Solenergi på solceller Fossile brændsler. Beregningerne er foretaget, således at tidspunktet for GHG-emissioner kan vægtes ved anvendelse af forskellige tidshorisonter. Resultater er vist for tidshorisonter på hhv. 20 og 100 år. Detailberegningerne er primært udført af Jannick Schmidt 2 og Miguel Brandão 3 fra 2.0-LCA-Consultants. Deres baggrunds- 2 Jannick H Schmidt har været den administrerende direktør for 2.-0 LCA consultants siden Er uddannet ingeniør i miljøplanlægning i 2002 på Aalborg Universitet. Han har fået sin ph.d. i 2007 med en undersøgelse af livscyklusvurdering af rapsolie og palmeolie med særligt fokus på systemgrænser, modellering og ændringer i arealanvendelsen. Ud over at administrere 2.-0 LCA consultants, er han lektor ved Aalborg Universitet. Vigtigste ekspertise og erfaring er inden for livscyklusvurderinger af landbrugsprodukter, biobrændsel, plast, basismetaller og affaldssystemer og udvikling af LCAmetoder for LCIA modellering, indirekte ændringer i arealanvendelsen (iluc), LCA databaser, LCIA metoder til biodiversitet og input-output-baserede LCA. 3 Miguel Brandão har arbejdet med livscyklusvurderinger af arealanvendelses-systemer siden 2006 som en del af hans ph.d. og efterfølgende ved Joint Research Centre (JRC) i Europa-Kommissionen. Han har udviklet metoder til at kvantificere indirekte ændringer i arealanvendelsen (iluc) og for konsekvensanalyse af arealanvendelsen i LCA. Hans fokus er på efterspørgsel på areal, især de deraf følgende konsekvenser af at anvende jord til fødevarer, foder, brændstof tømmer og kulstofdræn på økonomien, økosystemer og klima. Han er også ved at udvikle retningslinjer for konsekvens- LCA og for bæredygtigheds vurderinger. I øjeblikket er Miguel LCA associeret redaktør af Journal of Industrial Ecology, og er medlem af styringsudvalget for SETAC Europe LCA. 4

5 rapport med metodebeskrivelse, videnskabelig metode og detailberegninger er vedlagt som bilag 1. JRC (Ref /21/) har netop afsluttet et studie af nogenlunde samme karakter med fokus på bioenergi fra skove og baseret på en kritisk gennemgang af eksisterende litteratur, og deres konklusioner er vedlagt som bilag 2. Det er relevant at regne på langt flere scenarier med varierende forudsætninger end de her valgte, men dette har desværre ikke ligget inden for dette arbejdes ressourcemæssige rammer. De valgte scenarier og forudsætninger er således dem, som CONCITO på tidspunktet for arbejdets igangsættelse i slutningen af 2011 fandt relevante og aktuelle, og som danner et godt basisgrundlag for videre beregninger. De meget præcise tal i resultaterne er dog kun gældende ved de givne metodiske og datamæssige forudsætninger. Usikkerheden i metode vurderes generelt at være relativt lille, mens der på datasiden er større usikkerheder (eksempelvis identificering af de påvirkede regioner, udbytter, dyrkningspraksis m.m.). Som referencegrundlag har vi prioriteret referencer med konkrete matematiske beregninger frem for referencer baseret alene på konceptuelle modeller. Rapporten er udtryk for sekretariatets faglige vurdering på grundlag af dialog med medlemmerne og andre relevante aktører. Da medlemmerne i en så bred organisation som CONCITO ikke altid vil være fagligt eller politisk enige, kan de på ingen måde tages til indtægt for rapportens endelige konklusioner og anbefalinger. 2. LCA-analyser af energikilder Blandt eksperter i livscyklusvurderinger (Life Cycle Assessments eller LCA) er det en stadig mere udbredt opfattelse, at begrebet CO2-neutrale energikilder sjældent er dækkende for de reelle forhold, og at det er uhensigtsmæssigt, at de forskellige energikilders samlede afledte drivhusgasudledninger ikke indgår i prioriteringen af de energi- og klimapolitiske virkemidler (f.eks. Ref/2/,/ 21/). CONCITO udsendte allerede i november 2011 en rapport (Ref/1/), som, understøttet af nyere LCA-analyser og EU s videnskabelige komite (Ref/2/,Ref/3/,Ref/4/), viste, at energi produceret med visse typer biomasse, herunder træpiller, ud fra en klimabetragtning kan være værre end fortsat brug af fossile brændsler, uagtet at biomassen politisk og kommercielt betragtes som CO2-neutral og indgår som et centralt virkemiddel i Energiaftalen fra marts Siden da er en række analyser og forskningsresultater publiceret om samme emne, som generelt understøtter disse konklusioner (se senere), om end der i den danske debat stadig er uenighed om dette punkt. 5

6 Også i Norge har CO2-neutraliteten ved brug af de norske træressourcer været et stort debatemne gennem længere tid, og for at afgøre denne disput blev det norske Klima- og Forurensningsdirektorat bedt om at lave en udredning, der kunne bruges som politisk referencegrundlag (Ref/5/). Modellen, der blev anvendt i udredningen, blev udviklet af det Norske Institut for Skov og Landskab. Udredningen konkluderede, at træ fra norske skove ikke er CO2-neutralt og nåede frem til, at selv i de mest optimistiske tilfælde med lagring af kulstof i træprodukter, fortrængning af stålkonstruktioner i bygninger med træ og brug af restprodukter til energi var den klimamæssige tilbagebetalingstid 90 år. Det vil sige, at der vil gå mindst 90 år, inden man kan betragte træ fra norske skove som CO2-neutralt (se kap. 3). For træ brugt alene til energiproduktion vil tilbagebetalingstiden blive betydelig længere. Det fremgår således at: Det er den siste tiden utført flere studier som har sett på tilbakebetalingstiden ved avvirkning i nordiske land (boreal skog). Vi har sammenlignet våre resultater med resultater presentert av Holtsmark (2010b), Zanchi et al. (2010) og Rørstad et al. (2010). Holtsmark og Zanchi et al. viser at det tar fra 80 år til over et århundre (avhengig av hva trevirket anvendes til) før CO2 - innholdet i atmosfæren blir lavere enn før avvirkning, og minst 150 år ved permanent økt avvirkning. Efter udgivelsen af CONCITOs rapport i 2011 (Ref/1/) blev det fremført i den danske debat, at den ringe klimaperformance var begrænset til de boreale skove, og at billedet fra centraleuropæiske tempererede skove ville være markant anderledes: Derfor har vi i denne rapport lavet beregningerne på forskellige skovtyper med forskellige rotationstider og klimaforhold, mens vi ikke har lavet scenarier, der er repræsentative for de boreale skove. Udledningen fra bioenergi er bl.a. relateret til: Ændringer i den mængde kulstof, der er bundet i træerne og jordbunden Ændringer i tilvæksten Brug af maskiner, pesticider og gødskning Lattergasemissioner fra jorden og fra udvaskning af kvælstof Fortrængning af andre afgrøder, der i stedet skal dyrkes andre steder i verden (iluc) Forarbejdning af afgrøderne til energi, samt produktion og opførelse af produktionsfaciliteter. Alt dette kan medføre, at man med f.eks. biogas produceret med et stort tilskud af majs, ligesom for biodieselen, kan opleve, at majsen helt eller delvist ophæver klimafordelen og dermed gør teknologien mindre attraktiv ud fra et klimamæssigt synspunkt. 6

7 For f.eks. solceller og vindmøller kommer det største bidrag til klimabelastningen fra produktionen af solcellerne og møllerne, som er energikrævende. Det betyder, at solceller og vindmøller, når de tages i brug, har en CO2-gæld, som det tager tid at indhente. Selv solceller og vindmøller har således en ikke ubetydelig udledning af drivhusgasser per produceret kwh, og kan derfor heller ikke betragtes som CO2-neutrale, når alle kilder medtages. Dog skal det understreges at drivhusgasudledningerne fra sol og vind generelt er væsentligt lavere end andre energikilder. 3. Udledning af drivhusgasser og kulstoffets kredsløb Ifølge FN s klimapanels rapport fra 2007 (Ref/6/) udgjorde udledningen af CO2 fra fossile brændsler i % af de menneskelige udledninger af drivhusgasser, mens 44 % udgøres af andre kilder, herunder CO2 fra fældning af skove og dræning af jord mm, jf. figur 1. Figur 1. Fordelingen af udledningen af drivhusgasser ifølge IPCC. Fra Ref/7/ I debatten om nedbringelse af drivhusgasudledningen fylder den fossilt relaterede udledning meget, mens de 44 %, der skyldes ikke-fossile kilder fylder meget mindre (da tallene reelt er fra 2004 er den relative betydning af udledningen fra energisektoren dog steget siden da, da væksten i udledningen fra fossile brændsler har været betydeligt højere end fra ændringer i arealanvendelse). Dette kan indebære, at man i bestræbelserne på at reducere den fossile udledning kan komme til at øge den ikke-fossile udledning ved substitution af fossile brændsler med biomassebaserede brændsler 4. 4 Som eksempel på dette har det Finske skovforskningsinstitut (Ref/22/, omtalt i Ref/21/) beregnet at Finlands CO2-udledning de facto vil blive øget, hvis de skal opfyl- 7

8 Det fremgår således af figur 1 (landbrug + skovbrug), at efterspørgslen på biomasse, hvad enten dette er til fødevarer, fibre eller energi, giver anledning til godt 30 % af verdens menneskeskabte udledning af drivhusgasser 5. Alligevel betragtes biomasse i de fleste sammenhænge a priori som CO2-neutral, hvilket ifølge Ref/2/ til dels kan henføres til en utilsigtet fejlslutning i de forhandlinger, der lagde op til Kyotoaftalen. For bedre at forstå, hvornår noget skal betragtes som en udledning, er det i denne sammenhæng relevant at betragte kulstofkredsløbet lidt mere detaljeret. Verdens kulstofkredsløb er i forsimplet form vist på figur 2. Figur 2. Kulstofs kredsløb. De røde tal er menneskeskabte udledninger, de gule er den naturlige cyklus, medens tal i parentes er opmagasineret kulstof. Alle tal er i milliarder ton C (Gt). Kilde: U.S. Department of Energy, Office of Science. de EU s reduktionsmål i 2020 (RES) ved en given brug af biomasse ikke fordi de reducerer kulstoflagret i skoven, men fordi de som konsekvens reducerer tilvæksten. 5 Ifølge ref/28/ er LUC effekten i dag ca 10 % af den samlede CO2-udledning. 8

9 Betragtes først det opmagasinerede kulstof, fremgår det: At atmosfæren indeholder 800 Gt C At plantebiomassen på landjorden indeholder 550 Gt C At jorden (terrænnær) indeholder 2300 Gt C At undergrunden indeholder Gt C At oceanerne og oceanbunden samlet indeholder Gt C. Det er her vigtigt at bemærke, at plantebiomassen har et relativt stort lager i forhold til indholdet i atmosfæren, og at den årlige antropogene (menneskeskabte) udledning er relativ lille (9 Gt) i forhold til det samlede lager i plantebiomassen. Det skal også bemærkes, at lageret i de øverste jordlag er meget stort, over fire gange større end det, der er bundet i plantebiomassen. Dette betyder, at der potentielt er relativt store puljer, der kan frigøres fra disse lagre til atmosfæren, hvis plantebiomassen og overjorden forvaltes uhensigtsmæssigt. Omvendt er der også muligheder for gennem sit jordbrug og sin naturforvaltning at øge de store puljer i biomassen og i jorden, således at man deri kan øge optaget af CO2 fra atmosfæren. Betragtes de gule tal i figur 2, altså den naturlige kulstofcyklus uden det menneskeskabte bidrag, fremgår det: At oceanerne optager og afgiver 90 Gt C/år At terrestriske planter via fotosyntese optager 120 Gt C/år, som fordeles i planterne og i jorden, og som igen afgives ved planternes respiration (60 Gt C/år) og ved mikrobiel respiration og nedbrydning i og på jorden (60 Gt C/år). Det er her vigtigt at bemærke, at den årlige omsætning i planterne og i jorden er mere end ti gange større end den antropogene udledning, og at lageret i biomassen og i de øverste jordlag er ca. 300 gange større end den årlige antropogene udledning. Ændringer af dette system i form af f.eks. reduceret lager vil derfor kunne skabe en ubalance i systemet og en ny ligevægt med en større koncentration af CO2 i atmosfæren. Betragtes endelig de røde tal i figuren, er disse som nævnt et udtryk for den antropogene udledning. Det fremgår her: At den samlede udledning af C er 9 Gt/år (er i dag snarere 10 Gt C (Ref/9,28/)) At 2 af de 9 Gt optages i havet At 3 af de 9 Gt optages af planter og jord. At de resterende 4 Gt C akkumuleres i atmosfæren. 9

10 Netop denne netto-optagelse af ca. 3 GtC i de terrestriske planter/jord er ud over de stående lagre et væsentligt element i diskussionen om, hvorvidt brug af biomasse er en fordel for klimaet eller ej. Faktisk er denne den mest usikre af de angivne balancer, og henføres ofte til the missing carbon sink (Ref/9/). Dette skyldes, at mængden beregnes som en rest, når de øvrige led er beregnet, idet det er meget vanskeligt at måle en ændring af det terrestriske kulstoflager på under 1 %, hvilket da også har givet store udfordringer i de opgørelser af kulstoflagringen i biosfæren og overjorden, der er lavet i forbindelse med Kyotoprotokollen i de omfattede lande. Der synes dog at være en vis konsensus om, at dette optag især sker på den nordlige halvkugle og særligt i skovene som følge af en øget CO2-koncentration i atmosfæren og/eller som følge af længere vækstsæsoner (Ref/9/). Netop publicerede analyser baseret på satelitmålinger bekræfter dette (Ref/16,28/). Basissituationen er således ikke, at en tilvækst i skovene kan høstes CO2- neutralt, idet tilvæksten er en forudsætning i de fleste fremskrivninger og modeller (Ref/9/). Hvis tilvæksten høstes og brændes af, vil fremtidens atmosfæriske CO2-koncentration således være højere end forudsagt i modellerne. Hvis ekstraoptaget i havene eller på land reduceres vil stigningsraten for CO2- koncentrationen i atmosfæren derfor øges. Denne fordeling er beskrevet senere i rapporten i relation til Berns kulstofcyklus. Et ofte fremført argument om, at et givet udtag af træ til energi fra en skov er CO2-neutralt, med henvisning til, at man kun tager en mindre del af tilvæksten, er således ikke validt. En CO2-udledning som følge af en reduktion af tilvæksten eller reduktion af det stående lager, har samme umiddelbare betydning for atmosfærens drivhusgasindhold som en tilsvarende udledning fra afbrænding af fossile brændstoffer, om end der er et tidsaspekt der skal medtages. Dette beskrives senere i denne rapport. Optaget af kulstof på især den nordlige halvkugle er således af samme størrelsesorden som udledningen fra det globale brug af kul, nemlig 3 Gt C i optag (4,1 Gt C ifølge nyere tal, ref/28/) mod en udledning på 3,7 Gt C fra kul. I denne rapport og i bilag 1 er beregningerne derfor udført ved at modellere ændringer i optag og lager over tid ved en given handling og ikke i forhold til en given statisk ligevægt (se nedenfor). 10

11 4. Metode 4.1. Funktionel enhed I LCA-analyser opereres med begrebet funktionel enhed, dvs. den enhed som beregningerne refererer til. Den funktionelle enhed på de forskellige brændsler og energiformer i denne analyse er vist i tabel 1. Tabel 1 Definition af funktionelle enheder Elektricitet baseret på: Træpiller (3 forskellige kilder) Flis Halm Biogas (gødning, majs, organisk affald) Kul Naturgas Vindkraft Solar (solcelle) Motorbrændstoffer baseret på: Raps biodiesel Biodiesel fra palmeolie Bioethanol, 1. generation (hvede og majs) Bioethanol, 2. generation Motor diesel (mineralsk) Motor benzin (mineralsk) Funktionel enhed 1 kwh el på kraftværket Funktionel enhed 1 MJ brændstof forbrændt i motor Det bør nævnes, at ikke alle teknologier til fremstilling af elektricitet er substituerbare i forholdet 1:1. Eksempelvis producerer vindmøller kun el, når det blæser, mens eksempelvis gas kan justeres så det passer med efterspørgslen. Derfor vil nogle teknologier skulle suppleres med reguleringskapacitet for at være helt sammenlignelige med andre. Reguleringskapacitet kan enten være fleksibel produktion, lager eller fleksibelt forbrug. Der er ikke medtaget en særskilt funktionel enhed for varme, idet de relative udledninger generelt vil være sammenlignelige med den funktionelle enhed for el. Såvel kul som gas kan således bruges alene til varmeproduktion ligesom biomasse, og usikkerhederne vil derfor især bestå i lidt forskellige elvirkningsgrader for de enkelte brændsler Usikkerheder Generelt har den LCA-model, som ligger til grund for denne rapport en stor akkurathed i beregningerne under de givne forudsætninger, mens præcisionen 11

12 i forudsætningerne og de anvendte data er mindre. Begreberne akkurathed og præcision i LCA er nærmere beskrevet i Ref/11/. Usikre forudsætninger og data er f.eks.: De anvendte udbytter på en hvedemark, der er gennemsnitstal for et givet område For fremstilling af biodiesel og bioethanol er der regnet med at råmaterialet er dyrket i Danmark (høj effektivitet i landbruget), mens de fortrængte råmaterialer (foder fra oliemøller og bioethanolproduktion) dyrkes i lavproduktive lande. Herved kan der argumenteres for, at fordelen ved biprodukter overestimeres. At metanudslippet fra biogasanlæg kan variere fra 1% til 4%, hvor der i modellen er anvendt 1% Den modellerede metode til opgradering af biogas (der kan vælges mellem flere forskellige) Forudsætningen om, at øget efterspørgsel på træbiomasse ikke netto øger afskovningen og ikke påvirker dyrket agerjord Endelig er der naturligvis knyttet usikkerheder til de anvendte ilucberegninger og deres forudsætninger (se bilag 1 med tilhørende referencer for mere detaljerede beskrivelser af usikkerhederne på ilucberegningerne). På grund af de usikkerheder, der er koblet til forudsætninger og data for beregningerne sammenlignes resultaterne med andre analyser, der har brugt andre data og andre modeller for tilsvarende beregninger som en ekstra uafhængig kvalitetssikring, med særligt fokus på en kritisk gennemgang af litteratur på området fra Europa-Kommissionens Joint Research Centre (JRC, Ref/21/). JRC mener selv, at usikkerhederne i de beregninger de anvender, er begrænsede, men vil stige, hvis man medregner f.eks. albedoeffekter (refleksioner af lys). De meget præcise tal i resultaterne i kapitel 7 og i bilag 1 er derfor kun gældende under de givne forudsætninger for metode og data. Usikkerheden i metode vurderes generelt at være relativt lille, mens der på datasiden er større usikkerheder (eksempelvis identificering af de påvirkede regioner, udbytter, dyrkningspraksis m.m.). Eksemplerne for træpiller og træflis er dog i vid udstrækning repræsenteret ved mulige yderpunkter, således at konkrete beregninger sandsynligvis vil ligge inden for de modellerede scenarier ved samme systemafgrænsning. Endelig skal det understreges, at usikkerhederne ved denne og tilsvarende analyser alt andet lige er betydelig mindre end usikkerheden ved slet ikke at beregne klimapåvirkningen og blot definere udledningen som nul, som det i flere sammenhænge er tilfældet i dag. 12

13 4.3. Konsekvens-tilgang til modellering Undersøgelsen modellerer virkningerne af en ændring i efterspørgslen efter den funktionelle enhed (se tabel 1), hvor den funktionelle enhed leveres af forskellige produktsystemer i forskellige scenarier. Tilgangen til dette er den såkaldte konsekvens-tilgang til modellering i livscyklusvurdering. Argumenterne for at anvende denne fremgangsmåde, det teoretiske fundament, og den praktiske gennemførelse af den strategi er beskrevet i Ref/10/, Ref/11/ og Ref/12/. Denne tilgang anbefales også i Ref/21/ (se bilag 2) for at få så mange effekter med i beregningen som muligt. Det er vigtigt at bemærke, at der modelleres effekter af en merproduktion og ikke en eksisterende produktion. F.eks. kan eksisterende træpiller været lavet helt eller delvist på restprodukter fra savværker, men her modelleres for en merproduktion af træpiller under antagelse af, at restprodukterne fra savværkerne i praksis er fuldt udnyttet eller at de i nær fremtid vil være det (se kapitel 6 for argumentation og dokumentation). Det er ligeledes vigtigt at bemærke, at modelleringen forudsætter at der ikke sker ændringer i biomassens produktivitet eller produktionsstrukur. I det omfang en merefterspørgsel medfører ændringer i produktionen af biomassen, som medfører en større produktivitet uden tilsvarende forøgelse af forbruget af inputstoffer, vil dette kunne føre til en reduktion af klimabelastningen, som ikke er medtaget i beregningerne. Sådanne ændringer vil eksempelvis kunne forekomme ved skift i Danmark til dyrkning af kornafgrøder med en højere halmandel uden ændringer i kerneudbytte eller ved introduktion af hurtigtvoksende ammetræer i skovdyrkningen, som kan udnyttes til biomasseproduktion uden at det går ud over den eksisterende produktion af gavntræ. Tilsvarende er der på internationalt plan mulighed for dyrkning af yderlige biomasse på tidligere landbrugsarealer, der nu ligger hen i lavproduktive systemer på grund af lav jordfrugtbarhed, men som vil kunne afhjælpes med de rigtige træarter og gødskning. Dette modelleringsbegreb, og hvorfor det er valgt, er vigtigt at holde for øje for at forstå beregningerne. Der modelleres altså ikke ud fra, hvordan et konkret produkt er lavet, men hvordan det vil blive erstattet på markedet, når man bruger eller køber det med udgangspunkt i de nuværende systemer til biomasseproduktion. Som et mere jordnært eksempel kan man sammenligne med effekten ved køb af f.eks. norsk el baseret på vandkraft. Da vandkraften i Norge er næsten fuldt udbygget vil en yderligere efterspørgsel på denne ikke øge produktionen af el 13

14 på vandkraft, men blot skubbe andre brugere ud af dette marked. Den marginale produktion af el vil derfor ikke ændre sig, og dermed heller ikke den samlede udledning af drivhusgasser Afskæringskriterier Afskæringskriterierne (ofte også kaldt cut-off kriterier) bestemmer, hvad der er med i de beregnede tal og hvad der ikke er med. Generelt er alle relevante kilder søgt medtaget i beregningerne (se dog fodnote 1), herunder kapitalgoder, dvs. produktion af maskiner, bygninger, infrastruktur mv., men ikke serviceydelser som revision, marketing, advokatbistand, rengøring, forskning og udvikling, laboratorier, kontormateriel mv. Dog er kapitalgoder udeladt for enkelte produktionsprocesser i de modellerede systemer, jævnfør bilag 1. Dette vurderes dog ikke at have afgørende betydning for resultaterne Metodik for kvantificering af drivhusgasser Generelt anvendes det internationale klimapanel IPCC s Global Warming Potentials i et 100-årsperspektiv (GWP100) i hovedscenarierne, mens der laves følsomhedsanalyser ved brug af et 20-årigt perspektiv (GWP20). GWP angives i kg CO 2-ækvivalenter (CO2e). Der skelnes ikke mellem fossilt kulstof fra olie, kul og gas og biogent kulstof fra biomasse. Den tidsmæssige effekt beregnes konsistent jf. GWP-princippet vha. den såkaldte Bern Carbon Cycle, der beskrives nærmere i det følgende kapitel. Det bør bemærkes, at der oftest i CO2 fodaftryk og LCA ikke skelnes mellem tidspunkterne for optag og udledning af CO2. For især produkter og brændsler baseret på skovbrugsprodukter kan dette have stor indvirkning på drivhusgasudledningen. Derfor er dette taget i betragtning i nærværende studie. 5. Metode for modellering af Land Use Change (LUC) og biogent kulstof En væsentlig del af drivhusgasemissionerne ved brug af biomasse kan være knyttet til iluc (indirect Land Use Change) og den fase det biogene kulstof er i på et givet tidspunkt (f.eks. som CO2 i atmosfæren eller som C i plantemateriale eller jord). I dette kapitel beskrives den videnskabelige og praktiske baggrund for, hvordan dette modelleres. Alle beregningerne og metoderne er med få undtagelser i overensstemmelse med den internationale ISO14044 standard for LCA og med de generelle regler for konsekvens-lca. Se bilag 1 for beskrivelse af undtagelser. 14

15 5.1. Tidsafhængig udledning af CO2 Ofte skelnes der ved udledning af CO2 og andre drivhusgasser ikke mellem, hvornår en given udledning finder sted. Der er imidlertid nogle politiske mål for maksimale menneskeskabte temperaturstigninger (pt. 2 grader, svarende til en CO2-koncentration i atmosfæren på 450 ppm), som kræver en given maksimal udledning og koncentration af drivhusgasser på et givet tidspunkt. Samtidig er der videnskabeligt en (usikker) tærskelværdi for, hvornår koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren og temperaturstigningen er så høj, at der opstår selvforstærkende effekter, og klimaforandringerne derfor i et eller andet omfang kan løbe løbsk og være ekstra vanskelige at imødegå. Udsættelse af en udledning af drivhusgasser har derfor en positiv effekt, ved f.eks. at reducere opvarmningseffekten her og nu, ved at vinde tid til f.eks. teknologiske fremskridt og til tilpasning til klimaforandringerne, og ved at øge tiden til overførsel af kulstof fra det hurtige (biogene) kulstofkredsløb til det langsomme (fossile, kalkbjergarter) (Ref/9/). Når man derfor har politiske mål for at reducere udledningen af drivhusgasser frem mod 2020 eller 2050, er det den faktiske udledning og opvarmning, der er interessant og ikke, om man har lavet tiltag, der potentielt kan reducere udledningen i f.eks. 2100, bl.a. fordi tærskelværdien til den tid i så fald kan være overskredet. Derfor er det relevant også at betragte drivhusgaseffekten over kortere tidsrum end 100 år (GWP100), f.eks. over 20 år (GWP20). Hvis der for eksempel med et konkret reduktionsmål for udledningen af CO2 frem mod 2030 menes, at der til den tid skal være en tilsvarende lavere koncentration af CO2 i atmosfæren, bør opvarmningseffekten også betragtes i et 20-årigt perspektiv og ikke alene i et 100-årigt perspektiv (e.g. Ref/22/). IPCC opererer på denne baggrund som standard med 20-årige, 100-årige og 500-årige perspektiver (Ref/17/), om end Kyotoprotokollen af praktiske og administrative årsager primært fokuserer på et 100-årigt perspektiv. Normalt betragtes afbrænding af biomasse som CO2-neutralt, fordi den CO2 der frigives ved afbrænding tidligere er optaget fra atmosfæren. Da denne CO2, i tidsrummet mellem at den optages ved tilvækst og den udledes igen ved nedbrydning, er ude af atmosfæren og dermed ikke bidrager til drivhuseffekten, er længden af dette tidsrum relevant. Denne er størst ved skove med store tidsdifferencer mellem optag og udledning, men kan også være væsentlig for f. eks. halm og andre afgrøderester (afskær i skove mm.), hvor der er en forskel mellem om CO2 frigives ved naturlig nedbrydning over længere tid eller øjeblikkeligt ved forbrænding. (Ref /1,2,3,4,14,15,18/). Effekten for øget afskovning ved iluc modelleres ved en accelereret afskovning, men ikke som en øget netto afskovning, og kan på dette punkt betragtes som en best case for CO2-udledningen fra biomasse, idet den mængde skov, 15

16 der er tilbage om 100 år, er den samme i den anvendte model uanset at efterspørgslen på biomasse øges. Når forudsætningen her beskrives som best case er det fordi, der i litteraturen findes argumentation for, at en øget efterspørgsel på visse typer biomasse til energi a priori vil have dramatiske effekter på naturskov (og den dyrkede jord), bl.a. på grund af priseffekterne ved skabelsen af et globalt marked for biomasse til energiformål, og at det ikke vil være praktisk muligt at regulere sig ud af dette (Ref/19/). Hvordan iluc modelleres, er nærmere beskrevet senere og mere detaljeret i bilag 1. Som beskrevet i kapitel 3 om kulstoffets kredsløb vil ca. halvdelen af det udledte kulstof akkumuleres i atmosfæren, og resten optages i havet og i biomassen eller i jorden. Denne fordeling sker imidlertid ikke øjeblikkeligt, men er en balance der indstiller sig over tid, hvor CO2 langsomt trækkes ud af atmosfæren, indtil en ligevægt har indfundet sig. Dette kan beskrives ved Bern s kulstofcyklus, som matematisk nærmere er beskrevet i bilag 1, og som grafisk er illustreret på figur 3. Som det fremgår, vil udledning af 1 kg CO2 medføre, at der netto er 0,5 kg CO2 tilbage i atmosfæren efter omkring 30 år og godt 0,2 kg efter 500 år. Derved kan koncentrationen af CO2 i atmosfæren til et givet tidspunkt beregnes ved øjeblikkelig frigivelse af 1 kg CO2 fra biomasse eller fossilt brændsel. Effekten ved at fremskynde eller forsinke udledningen af en given mængde CO2 kan også beregnes via Bern s kulstofcyklus, idet man kan forskyde pulsen mod højre (forsinker udledning) eller venstre (fremskynder udledning) i figuren. Dette er illustreret på figur 4. 16

17 Fraction Fraction Fraction Klimapåvirkningen fra biomasse og andre energikilder - Hovedrapport Fraction of CO 2 pulse remaining in atmosphere over time Time (t), years Figur 3: Andelen af en CO2-puls, udledt på tidspunktet t=0, der er tilbage i atmosfæren på et givent tidspunkt (fra bilag 1). Fraction of CO 2 pulse remaining in atmosphere over time Dt Time (t), years Fraction of CO 2 pulse remaining in atmosphere over time TH= Dt Time (t), years Figur 4. Effekten af at forsinke en given CO2-udledning på den andel af udledt CO2, der er tilbage i atmosfæren. Se bilag 1 for den matematiske baggrund. 17

18 Effekten på klimaet er ikke kun afhængig af koncentration i et givet år, men også af hvor længe CO2 har været til stede, hvilket kan beregnes som integralet af andel af udledt CO2 over tid (arealet under kurverne i figur 1 og 2). Figuren viser, at CO2 i atmosfæren inden for en 100 års tidshorisont (det skraverede felt) bliver mindre ved en forsinkelse af udledningen på ca. 30 år ( t). Betragter man effekten af en forsinkelse på 1 år i et 100-årigt perspektiv (GWP100) vil 1 kg CO2 udledt i år 0 have samme klimaeffekt som 0,9924 kg CO2e udledt i år 1. Forsinkelsen har dermed en CO2-fordel på 0,00761 kg CO2e. Betragtes udledningen i et 20-årigt perspektiv betyder forsinkelseseffekten, at 1 kg CO2 udledt i år 0 svarer til en udledning af 0,9586 kg CO2e i år 1, altså en CO2 fordel på 0,0414 kg CO2e ved at forsinke udledningen. Forsinkelseseffekten er således mere end fem gange så stærk, når man betragter udledningen ud fra et 20-årigt perspektiv frem for et 100-årigt perspektiv, og derfor øges CO2-udledning fra afbrænding af biomasse normalt også betydeligt, jo kortere tidshorisont man vælger at betragte. Når man har et konkret reduktionsmål 20 år ude i fremtiden, er det ud fra en videnskabelig betragtning vigtigt at vurdere de virkemidler, man bruger til at nå reduktionsmålet i et tilsvarende tidsperspektiv, hvis reduktionsmålet skal afspejle en de facto-reduktion af CO2 i atmosfæren på det pågældende tidspunkt. Omvendt bør kravet til virkemidler objektivt være, at de både har en væsentlig effekt på kortere sigt og på længere sigt, således at det ikke er et enten-eller, men et både-og. Det er således vanskeligt at argumentere for, at et givent klimamål er opnået efter 20 år, hvis virkemidlerne til at nå dette mål efterfølgende medfører en kraftig stigning af CO2-koncentrationen, ligesom det er vanskeligt at argumentere for en 100-årig målsætning, hvis kloden i mellemtiden er inde i irreversible og ukontrollerbare klimaforandringer. To graders-målsætningen er da også kun inden for rækkevidde, hvis udledningen af CO2 fysisk begynder at falde ret dramatisk i løbet af en meget kort årrække Indirekte ændringer i arealanvendelsen (iluc) Afskovning og ændringer i arealanvendelsen (Indirect Land Use Change, iluc) er en konsekvens af efterspørgslen på landareal (i det følgende blot land), hvad enten dette er til produktion af biomasse, fødevarer, byudvikling, infrastruktur eller andet (bilag 1). 18

19 Modellen betragter land som en kapacitet til produktion af biomasse, og den betragter markedet, hvori land efterspørges, som et globalt marked, idet afgrøder kan dyrkes i forskellige regioner i verden, og de handles globalt. En øget efterspørgsel på land vil globalt kunne imødekommes ved: Land, som kan anvendes til skovdyrkning (men ikke landbrug) Udvidelse af plantageareal (typisk ændring af sekundær eller primær skov til dyrket skov) Forbrugsforskydning, nogen reducerer deres forbrug. Land, som kan anvendes til landbrugsdyrkning Udvidelse af dyrkbart land (typisk skovrydning) Intensivering af allerede eksisterende landbrug Forbrugsforskydning, nogen (typisk fattige) reducerer deres forbrug pga. højere priser, så andre kan bruge biomassen. Forbrugsforskydning betragtes på langt sigt at være af mindre betydning, fordi højere priser vil føre til øget produktion ved afskovning eller intensivering. I iluc-modellen regnes der ikke med, at der sker en intensivering af eksisterende dyrkede skove. Denne afgrænsning skyldes mangel på globale statistikker, hvorudfra intensiveringen kan kvantificeres. Der skelnes i modellen mellem fem typer relevante markeder for land: 1. Ekstensive skovarealer: Ikke egnet til mere intensiv skovdrift (f.eks. fældning og genplantning), f.eks. fordi det er for kuperet, for afsides, eller det vokser på meget ufrugtbar jord der gør intensiv skovdrift uøkonomisk. Træ i ekstensive skovområder høstes typisk efter naturlig genvækst med blandede arter. 2. Intensive skovarealer: Egnet til intensiv skovdrift (f.eks. renafdrifter, genplantning, monokulturer osv.), men ikke egnet til markafgrøder, fordi jorden ikke kan kultiveres, f. eks fordi den er for stenet. Skove dyrket i intensive skovområder kan håndteres som intensiv eller ekstensiv skovdrift. Intensive skovarealer kan også anvendes til anden arealanvendelse, f.eks. græsning. 3. Agerjord: Kan anvendes til dyrkning af etårige eller flerårige afgrøder, til intensiv eller ekstensiv skovdrift, og til græsning. 4. Græsland: Ofte for tør/ufrugtbar til skovbrug og traditionelle afgrøder. Græsland anvendes derfor ofte til græsning. 5. Andre arealer: Ikke egnet til produktion af biomasse. Golde jorder, ørkener, iskapper, høje bjerge osv. 19

20 I modellen simuleres, hvilke typer ændringer der sker i den globale arealanvendelse, når efterspørgslen på et givet produkt ændres. Land, dvs. kapacitet til produktion af biomasse, regnes i produktivitetsvægtet areal x tid (enheden Net Primary Production (NPP), målt som kg kulstof anvendt til dette). Nogle meget frugtbare arealer i f.eks. troperne kan have en potentiel meget høj produktion per hektar (høj NPP), mens andre områder har en lav produktion og derfor kræver mere areal for at producere den samme mængde kulstof. Modellen simulerer, hvilke arealer der efterkommer en given øget efterspørgsel med en given andel, herunder også hvor stor en andel der kan produceres ved intensivering på eksisterende arealer, givet eksisterende teknologier til intensivering. Princippet er vist i figur 5. Existing land Output Flow Unit Wheat LCA activity (1 ha yr) Land already in use x kg NPP 0 Output Flow Unit Inputs Wheat 7200 kg wheat None - Inputs from technoesphere Emissions Land tenure market LCA activity Diesel for traction 4921 MJ None - Output Flow Unit N-Fertiliser, as N 161 kg Land tenure, NPP 0 as kg C a 1 = a 3 + a 4 kg NPP 0 Land tenure, NPP 0 as kg C 7000 kg Land use changes Inputs from technosphere Emissions Output Flow Unit Land already in use a 2 = 0 kg NPP 0 CO 2 fossil (diesel combustion) 365 kg Expansion a 3 kg NPP 0 Expansion a 3 kg NPP 0 N 2 O 4.3 kg Ressource inputs from nature Intensification a 4 kg NPP 0 Resources Transformation from b 1 ha Crop displacement a 5 = 0 kg NPP 0 CO 2 from air kg Transformation to b 2 ha Emissions e.g. CO 2 b 3 kg Intensification Output Flow Unit Intensification a 4 kg NPP 0 Inputs from technosphere Diesel for traction c 1 MJ N-Fertiliser, as N c 2 kg Emissions e.g. N 2 O, CO 2 c 3... kg Social/hunger effects Output Flow Unit Crop displacement y kg NPP 0 Inputs None - Emissions None - Figur 3 Illustration af princippet for arealkonsekvenser og dens inputs og outputs, her beskrevet ved en hvedeproduktion. Kun to af disse er relevante ved modellering af iluc, LUC og intensivering. Disse to aktiviteter er forbundet med emissioner. Summen af disse emissioner kaldes iluc emissioner. Se bilag 1 for detaljer. En øget efterspørgsel på eksempelvis hvede vil således medføre en vis ændring af arealanvendelsen af agerland og en vis intensivering af eksisterende agerland. Både inddragelsen af nyt land og intensiveringen øger udledningen af drivhusgasser, og denne udledning kobles til hvedeproduktionen. Der findes flere forskellige modeller for beregning af iluc, og i bilag 1 er de forskellige modeller og deres beregningsprincipper og forskelle kort beskrevet. 20

21 6. Karakteristika for de enkelte biobrændsler En vigtig forudsætning for beregningerne er de materialeegenskaber, der er tillagt de enkelte brændsler. Materialegenskaberne for de anvendte brændsler i denne rapport er vist i tabel 2. Tabel 2: Materialegenskaber for de relevante brændsler anvendt i rapporten. Se bilag 1 for referencer. Brændstof / materiale Massefylde træ (kg tørstof/m3) Tørstof (%) Nedre brændværdi (LHV) Eukalyptus 0,51 50% - Loblolly-fyrtræ 0,42 50% - Fyrtræ 0,42 50% - Træpiller - 90% 17,5 MJ / kg Flis - 75% 13,6 MJ / kg Halm - 85% 14,5 MJ / kg Majsensilage - 33% - Organisk dagrenovation - 40% 5,10 MJ / kg Renset biogas (96% metan) ,50 MJ/Nm3 Diesel ,0 MJ / kg Raps biodiesel ,0 MJ / kg Biodiesel fra palmeolie ,0 MJ / kg Benzin 43,0 MJ / kg Bioetanol ,0 MJ / kg Kul ,4 MJ / kg 6.1. Træpiller Træpiller produceres af træ fra plantager eller som restprodukter fra savværker. Da restprodukterne i dag udnyttes fuldt ud (Ref/20/, bilag 1) vil en øget efterspørgsel ske ved øget produktion/fældning af træ. Princippet er vist på figur 6. Det er således antaget, at alt træ til træpiller er dyrket. I næste afsnit, hvor træflis analyseres, er det antaget, at dette udelukkende kommer fra restprodukter, som alternativt ville være blevet i skoven. Herved er de to principielle måder, hvorpå træ kan frembringes inkluderet i vurderingen. 21

22 System boundary Saw mill Forest plantation Sawn wood Dependant by-product: Saw dust / wood chips Wood Saw dust / wood chips are constrained by demand for sawn wood Wood pellet production Wood pellets Power plant Electricity Figur 4: Systemafgrænsning for produktion af el baseret på træpiller, se bilag 1 for detaljer Træpiller er den hurtigst voksende kilde til træbiomasse i EU, og den mest sandsynlige leverandør til Danmark er i øjeblikket Baltikum (se bilag 1, Ref/20/, figur 7). Derfor er produktion af træpiller fra en klimazone svarende til Baltikum medtaget som et scenarie. De største eksportører til EU er Canada, USA og Rusland mens de fremtidige største eksportører forventes at være USA og Brasilien, baseret på en produktion fra hele træer af loblolly pine og Eukalyptus (Ref/20, 29/, bilag 1, figur 8). Derfor er træpiller fra USA og Brasilien også medtaget som scenarier. Figur 5: Import af træpiller til Danmark fra forskellige lande. Fra Ref/20/ 22

23 Figur 8: Forventet vækst i træpilleproduktionen fra forskellige kilder. Som det fremgår forventes væksten i anvendelsen af restprodukter efter 2013 at være lille, medens langt den største vækst er fra fyr i USA og Eukalyptus fra Brazilien. Fra Ref/20/. Det er vigtigt at påpege, at scenarierne alene fokuserer på klimaeffekten af træpillerne og ikke på f.eks. effekten på biodiversiteten (hvor effekten kan være meget stor af f.eks. brasiliansk eukalyptus dyrket på savanne eller tidligere regnskovsarealer). En øget efterspørgsel på biomasse i modellen øger ikke netto-ændringen fra ikke-dyrket skov til dyrket skov, men fremrykker blot denne ændring. Udvalgte karakteristika for de tre scenarier er vist i tabel 3, og flere er vist i bilag 1. Tabel 3: Udvalgte karakteristika for de tre træpillescenarier, se bilag 1 for detaljer Scenarie Årlig tilvækst Rotationstid (år) (salgstræ/rundtræ) m3/ha Eukalyptus, Brasilien 6 50 Loblolly fyr, SØ USA Fyr, Letland

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas

Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas Vi kan ikke undvære kraftvarmeværkerne i fremtidens energisystem Mængden af el fra vind- og solenergi svinger meget og er afhængig

Læs mere

BIOMASSE TIL ENERGI. Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas

BIOMASSE TIL ENERGI. Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas BIOMASSE TIL ENERGI Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas BIOMASSE TIL ENERGI 3 VI KAN IKKE UNDVÆRE KRAFTVARMEVÆRKERNE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Mængden af el fra vind- og solenergi svinger

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 330 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 330 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 330 Offentligt MEMORANDUM. 1. Baggrund. Om biomasse i energiforsyningen. Biomassens mulige rolle og potentielt negative effekter som del af

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Det usikre kulstofkredsløb

Det usikre kulstofkredsløb Nr. 148 november 2000 Det usikre kulstofkredsløb Når skov- og landbrug regnes med, er det umuligt at afgøre om Kyoto-aftalen holdes Kulstofkredsløbet i de russiske skove modvirker drivhuseffekt viser nye

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 vfl.dk Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden Udgivet: August 2011 Rapporten

Læs mere

Biomasse på kraftvarmeværkerne - ressourcer, marked og bæredygtighed

Biomasse på kraftvarmeværkerne - ressourcer, marked og bæredygtighed Juni 2010 Biomasse på kraftvarmeværkerne Biomasse og affald (PJ) 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 Mere biomasse til kraftvarme I flere af de store danske byer vil kraftvarmeværkerne i de kommende

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN Hovedstaden VARMEPLAN Hovedstaden Bæredygtighed for biomasse til energiformål Baggrundsrapport til Varmeplan Hovedstaden 3 Oktober 2014 2 Bæredygtighed for biomasse til energiformål, Varmeplan Hovedstaden 3 oktober

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Bæredygtig Biomasseproduktion

Bæredygtig Biomasseproduktion 1. annoncering NordGen Skog inviterer i samarbejde med Danske Planteskoler og Naturstyrelsen til konference / inspirationsdage. Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu H.C. Andersen, Odense 13-14. september

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER PRISEN PÅ FODER, JORDLEJE OG JORD PLANTEAVLSKONGRES 2013 TIRSDAG D. 15 JANUAR KONTAKT Troels Schmidt trs@agrocura.dk Tlf. 24 94 72 48 Agrocura Finans og Råvarer www.agrocura.dk

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord FRA MARK TIL VARMEVÆRK En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Skovdyrkerne i Nord- og Østjylland

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Carbon Footprint - den ideelle opgørelse og anvendelse

Carbon Footprint - den ideelle opgørelse og anvendelse Carbon Footprint - den ideelle opgørelse og anvendelse 23. april 2012 RAPPORT Denne rapport er et led i CONCITOs strategi om at få større fokus på produkters rolle i udledningen af drivhusgasser. Dette

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Metanemission fra danske biogasanlæg. Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT

Metanemission fra danske biogasanlæg. Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT Metanemission fra danske biogasanlæg Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT AF Martin Nørregaard Hansen, Kasper Stefanek og Søren Rasmussen, AGROTECH Maj 2015 Metanemission fra danske biogasanlæg

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Håndbog for træambassadører. Træ gavner klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien

Håndbog for træambassadører. Træ gavner klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien Håndbog for træambassadører Træ gavner klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien Indhold 1. Træ er verdens mest miljøvenlige råstof Træ er fornyeligt Træ fjerner CO 2 fra luften

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Tang i IDAs Klimaplan 2050

IDAs Klimaplan 2050. Tang i IDAs Klimaplan 2050 fagligt notat Tang i IDAs Klimaplan 2050 Tang i IDA s danske klimaplan L. Gilli Trónd, Bitland Enterprise og Ocean Rainforest og Vilhjálmur Nielsen, Bitland Enterprise 12.06. 2009 1 Systemperspektiv I

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Erfaringer Projektet Projektet 3. årigt forløb med start

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

DANISH BIOFUEL. TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009

DANISH BIOFUEL. TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009 TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009 Svend Brandstrup Hansen - Adm Direktør for Danish Biofuel Holding A/S - Formand for DI Bioenergi - Formand for Danbio, dansk biomasseforening - Bestyrelsesmedlem

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Inbicon Demonstrationsanlæg

Inbicon Demonstrationsanlæg x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010 Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne?

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne? Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 (Omtryk - 25-09-2013 - Powerpoint præsentation fra foretrædet den 24/9-13 vedlagt) ULØ Alm.del Bilag 199 Offentligt Sustainable Agriculture Hvilken betydning

Læs mere