Roskilde Universitetscenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Roskilde Universitetscenter"

Transkript

1 Kandidatspeciale udarbejdet af: Kim Hilding Hansen Rune Schwartz Under vejledning af: Anita Mac og Bent Søndergård 2003 Roskilde Universitetscenter Institut for Miljø, Teknologi og Samfund (Tek-Sam) Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi

2 Abstract Nærværende speciale undersøger Hartmann koncernens muligheder for at anvende Life Cycle Management (LCM) på deres produktionssted i Tønder. Specialet tager udgangspunkt i, at implementeringen af LCM sker i en ikke-rationel proces præget af tilpasninger og fortolkninger af virksomhedens eksisterende vaner, rutiner, normer og regler. Gennem interviews med 11 centrale beslutningstagere foretages der en analyse af, hvordan LCM hidtil er blevet integreret i Tønders beslutningsgange. Denne analyse har to overordnede fokusområder; dels Tønders lokale fortolkninger af LCM, dels Tønders praktiske anvendelse af LCM. Vi identificerer fire lokale fortolkninger af LCM; (i) LCM forstås som et koncept, der er svært at eksplicitere og anvende konkret; (ii) LCM forstås som en metode til at opnå økonomiske besparelser og minimering af ressourceforbruget; (iii) LCM forstås som en ikke naturlig del af Tønders eksisterende beslutningsprocesser; (iv) LCM forstås som et tungt og ressourcekrævende koncept. Analysen viser, hvordan disse forskellige fortolkninger er tæt knyttet til Tønders produktionsorienterede normer og praksisser. Analysen beskriver endvidere konkrete situationer, hvor LCM er blevet anvendt og diskuteret af beslutningstagerne i Tønder. Konklusionen er, at LCM anvendes mest i de funktionsområder, som oplever, at der stilles krav fra eksterne aktører. Beslutningstagerne beskriver flere eksempler, hvor kunder og myndigheder stiller krav om, at der arbejdes med livscyklustankegangen. Anvendelsen er noget mindre i de afdelinger, hvor miljøafdelingen og koncernledelsen er de eneste, der stiller krav om LCM. Her findes der kun få eksempler på, at livscyklustankegangen er blevet anvendt i konkrete beslutningsprocesser. I specialets sidste del gennemføres en analyse af Hartmanns muligheder for at fremme anvendelsen af LCM. Hovedkonklusionerne er; (i) at Hartmann kan decentralisere en del af miljøafdelingens LCA viden, for at Tønders afhængighed af denne viden reduceres; (ii) det vertikale og horisontale samarbejde omkring LCM kan udvikles ved at bruge en slags mæglere ; (iii) Hartmann kan tillægge sine LCM værktøjer en mere dynamisk og aktiv rolle, fx ved løbende at foretage en evaluering af deres anvendelse. Denne evaluering kan åbne op for en vertikal dialog, der kan styrke miljøafdelingens indblik i Tønders praksisser. ii

3 Abstract This thesis investigates the possibilities for using Life Cycle Management (LCM) at the Hartmann production site in Tønder. The basic assumption of this thesis is that the implementation of LCM takes place in a non-rational process characterised by adjustment and interpretation of the existing habits, routines, norms and rules. By interviewing 11 key decision makers an analysis is made of how LCM has been integrated so far in the decision making of Tønder. This analysis has two main focuses; the local interpretations of LCM in Tønder and the practical application of LCM in Tønder. The first theme identifies four local interpretations of LCM; (i) LCM is viewed as a concept that is hard to make explicit and apply in practice; (ii) LCM is viewed as a method to gain economical cost-reductions and to minimize the use of resources; (iii) LCM is viewed as a non natural part of the decision making in Tønder; (iv) LCM is viewed as a complex and resource demanding concept. The analysis reveals how these different interpretations are closely related to the production orientated norms and practices of the Tønder site. The second theme of the analysis describes specific situations, where LCM has been applied in practice and discussed by the decision makers of the Tønder site. It is concluded that LCM is mostly used in those functions areas that experience external demands from e.g. customers and authorities to the use of the life cycle paradigm. The application of LCM is smaller in departments where the environmental department and group management are the only parties that expect the use of LCM. In these departments only few examples exist on how the life cycle paradigm has been applied in specific decision making processes. The last part of this thesis analyses the possibilities for Hartmann to promote the integration of Life Cycle Management is carried out. The main conclusions are; (i) Hartmann can decentralise a part of the LCA knowledge possessed by the environmental department, so that Tønder reduces its dependency of this knowledge; (ii) the vertical and horizontal co-operation about LCM can be developed by the use of so called brokers ; (iii) Hartmann can use their LCM tools in a more dynamic and active way; for example by a continuously evaluating of the use of the tools. This evaluation can open up for a vertical dialogue that will strengthen the insight of the environmental department regarding the practices of Tønder. iii

4 Indholdsfortegnelse INDLEDNING, PROBLEMFELT OG METODE...6 Indledning 6 Fra command & control til livscyklustankegang...6 Produktorienteret miljøarbejde og bæredygtig udvikling...7 Detaljeret LCA eller simpel livscyklus tankegang?...7 Integration af livscyklustankegangen i virksomheden...8 Problemfelt.10 Life Cycle Management...10 LCM hos Brødrene Hartmann A/S...10 Organisatorisk tilpasning baseret på miljøviden...10 Formidlingen af miljøafdelingens LCA viden og erfaringer med LCM...11 Integration af livscyklustankegangen i beslutningsprocesser...12 Samarbejde mellem miljøafdelingen og Tønder om at udvikle miljøprojekter...12 Institutionalisering af LCM...13 Identifikation af problemformulering...14 Definitioner i forhold til Brødrene Hartmann A/S...16 Metode 18 Hartmann som udgangspunkt for specialet...18 Normative udgangspunkter...19 Specialets problemstilling...19 Valg af teoretisk ramme...20 Teoriens rolle i specialet...22 Specialets empiriske metodikker...23 Andre forskningsbidrag og specialets afgrænsninger...27 Opsamling på specialets videnskabsteori...29 Specialets opbygning...32 Opsamling på metode...34 LIFE CYCLE MANAGEMENT...36 Hvad er Life Cycle Management?...37 Fra vugge til grav...37 Koncernmiljøchefens fortolkning af LCM...38 LCM i forhold til traditionelt miljøarbejde...39 Den organisatoriske dimension af LCM...40 Top-down dimensionen i LCM...43 Organisatoriske karakteristika ved LCM som virksomhedsstrategi...43 Hartmanns strategiske rationaler bag LCM..44 Globaliseringens betydning for strategivalg...44 LCM som institutionelt syn på Hartmanns strategiudformning...45 LCM som konkurrenceparameter...45 Den regulative konteksts betydning for LCM strategien...45 Fastholdelse af eksisterende og tiltrækning af nye kunder...46 Ressource- og økonomiske gevinster ved LCM...47 Risikominimering...47 iv

5 Indholdsfortegnelse Produktinnovation...47 LCM hos Brødrene Hartmann A/S.48 LCM er integreret i miljøpolitikken...48 Miljøafdelingens målsætninger mht. organisering af LCM...50 Miljøafdelingens krav til den enkelte medarbejder...51 Karakteristik af miljøafdelingens mål og krav til LCM...52 Miljøafdelingens organisering af arbejdet med LCA...53 Miljøbelastninger fra støbepapproduktionen set i et livscyklusperspektiv...54 Mulige anvendelsesformer af livscyklusvurderingen...57 Tønders mulighed for at forbedre miljøprofilen via LCM...59 Lyngbys mulighed for at forbedre miljøprofilen via LCM...62 Konkrete LCM aktiviteter udført på Tønder hidtil...63 Opsamling..66 SPECIALETS TEORETISKE PERSPEKTIVER...68 Den institutionelle tilgang.68 Planlægningens ikke-rationelle karakter...68 To betydninger...69 Regulative, normative og kognitive strukturer...69 Institutionalisering...70 Relevanszoner...71 Praksisfællesskaber...72 Praksis og deltagelse i praksisfællesskaber...74 Boundaries...75 Boundries som brobyggere mellem praksisfællesskaber...75 Mæglere...75 Et eksempel på mægling...77 Viden og læring..77 Tavs og eksplicit viden...77 Situeret og praksisbaseret læring...78 Distribution og skabelse af eksplicit og tavs viden...79 Sensemaking...80 Sensemaking som forståelsesramme for menneskelige handlinger...80 Sensemaking...80 Enactment...81 Den sociale konteksts betydning for sensemaking...81 Plausibilitet...82 Historier...82 Sensemaking bevæger sig mellem flere ontologier...82 Den teoretiske ramme for analysen.83 Opsamling..85 v

6 Indholdsfortegnelse ANALYSE...87 Institutionaliseringen af LCM hos Tønder.89 Tønders eksisterende fortolkningsskemaers betydning for medarbejdernes forståelse af LCM...89 Anvendelsen af LCM i forskellige beslutningsgange og praksisfællesskaber...94 Opsamling på den deskriptive analyse Lokale fortolkninger af LCM Formalisering af LCM- og miljøarbejdet i Tønder Miljøafdelingen i Lyngby motiverer og igangsætter Miljøafdelingen som teoretikere og igangsættere Tønder som praktikere Muligheder for yderligere institutionalisering af LCM Gode forudsætninger for yderligere integration af traditionelt miljøarbejde Den hidtidige organisering af LCM Øget fokusering på relevans for det enkelte funktionsområde Begrænset anvendelse af LCM værktøjer Værktøjerne kan tillægges en ny rolle Distribuering og eksplicitering af tavs viden Mæglere kan distribuere viden samt forbinde og skabe praksisfællesskaber Mægleren kan reducere kognitiv og praktisk distance mellem Lyngby og Tønder Eksisterende eller nye praksisfællesskaber som grundlag for det fremtidige LCM? Opsamling på den normative analyse 116 Gode forudsætninger for yderligere integration af traditionelt miljøarbejde Den hidtidige organisering af LCM har skabt en flaskehalsproblematik Øge fokusering på relevans for det enkelte funktionsområde Mægleren som nøgleaktør Øge forståelsen af livscyklustankegangen gennem ny anvendelse af LCM værktøjer Eksisterende praksisfællesskaber som udgangspunkt for LCM Eksisterende praksisfællesskaber blokerer for integrationen af LCM tankegangen KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG 1: LCM AKTIVITETER I TØNDER BILAG 2: STATUS FOR STEP MODELLENS IMPLEMENTERING BILAG 3: FORELØBIGT UDKAST TIL vi

7 Indledning Fra command & control til livscyklustankegang I de seneste år har der indenfor den danske og internationale miljøpolitik været en tendens til, at nedprioritere den traditionelle command and control regulering til fordel for en mere samarbejds- og aftalebaseret reguleringsform. Udgangspunktet for denne dialog-baserede regulering har typisk været begreber som renere teknologi, Best Available Technology (BAT) og andre kildeorienterede løsninger. Disse begreber tager dog stadig udgangspunkt i den enkelte virksomheds udledninger og dermed begrænsning af miljøpåvirkningerne hos den enkelte virksomhed. Men virkeligheden er mere kompleks; miljøproblemerne kan ikke løses indenfor hegnet på den enkelte virksomhed. Nej, miljøproblemerne opstår i hele produktets livscyklus og involverer derfor flere forskellige virksomheder. Som en konsekvens heraf fokuserer de danske miljømyndigheder i dag på Den Produktorienterede Miljøindsats (POMS). Målet med POMS er, at fremme udviklingen og produktionen af renere produkter. Den danske miljøstyrelse definerer et renere produkt som: Et produkt som set i dets livscyklusforløb, medfører en mindre miljøbelastning end tilsvarende produkter med samme funktion og anvendelse. Produktet er altså lige så godt, men det belaster miljøet mindre (Miljøstyrelsen, 1999: 5). Den danske indsats er tæt knyttet til EU s udspil til det fremtidige europæiske miljøarbejde; den Integrerede Produkt Politik. Den Integrerede Produkt Politik og den danske POMS danner den regulative ramme om fremtidens helhedsorienterede miljøarbejde. Set i et mikroperspektiv er det derfor interessant at belyse, hvordan den produktorienterede miljøstrategi kan praktiseres i virksomhedernes dagligdag. 6

8 Kapitel 1: Indledning, problemfelt og metode Produktorienteret miljøarbejde og bæredygtig udvikling Det produktorienterede miljøarbejde, og dermed også POMS, bliver ofte præsenteret som virksomhedernes muligheder for at arbejde hen i mod bæredygtig udvikling. Bæredygtig udvikling handler om, at de nuværende generationers behov opfyldes uden at fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov bringes i fare (Brundtland-kommissionen, 1987: 53ff). Styrken i bæredygtighedsbegrebet ligger i understregningen af, at den menneskelige og økonomiske aktivitet har miljømæssige konsekvenser, der rækker langt ind i fremtiden (Jespersen, 1998: 10). Bæredygtighed kan således opfattes som en ny horisont for samfundsmæssige forandringer og udviklingstendenser i industrien. Remmen & Münster argumenterer for at arbejdet med at udvikle renere produkter, er et centralt element i virksomhedernes operationalisering af bæredygtighedsbegrebet (Remmen & Münster 2002: 8-9). Koncernmiljøchefen hos den danske emballageproducent, Brødrene Hartmann A/S, beskæftiger sig med samme tema i sin Ph.D. I denne bruger han en del ressourcer på at argumentere for, at livscyklusbaseret miljøarbejde er en seriøs mulighed for at arbejde med bæredygtig udvikling på virksomhedsniveau (Pedersen, 2001: 79ff). Dette skal dog ikke forstås på den måde, at et fokus på at udvikle renere produkter i en virksomhed automatisk gør virksomheden bæredygtig. Bæredygtighedsbegrebet skal opfattes som et utopisk mål ude i virksomhedens horisont (Nielsen, 1999: 250). Udviklingen af renere produkter gennem livscyklusbaseret miljøarbejde kan således sikre, at virksomheden bevæger sig hen i mod dette utopiske mål. Detaljeret LCA eller simpel livscyklus tankegang? Den hidtidige danske indsats indenfor POMS har hovedsageligt drejet sig om, at udvikle et detaljeret LCA 1 værktøj kaldet UMIP 2. Således har en væsentlig del af de danske ressourcer været brugt på et enkeltstående projekt, der har haft til formål at udvikle et avanceret værktøj, som kan anvendes til konkrete og detaljerede livscyklusvurderinger. Ifølge Arne Remmen kan man illustrere Miljøstyrelsens hidtidige produktorienterede indsats som en pyramide. Det nederste lag i pyramiden er der, hvor der er blevet brugt flest ressourcer. 1 LCA står for Life Cycle Assesment eller på dansk livscyklusvurdering. LCA er en naturvidenskabelig vurdering af et produkts miljøbelastning fra vugge til grav dvs. fra råstofindvinding til produktion, til anvendelse, til bortskaffelse af det færdige produkt. 2 UMIP er en forkortelse for Udvikling af Miljøvenlige IndustriProdukter. 7

9 Kapitel 1: Indledning, problemfelt og metode Figur 1.1: Prioriteringen af indsatsen i forbindelse med POMS (Remmen 2001: 6) Udviklingen af detaljerede LCA værktøjer, såsom UMIP, har medvirket til at fremme det livscyklusbaserede miljøarbejde hos nogle enkelte danske virksomheder. Men dette er slet ikke sket i et sådan omfang, at man kan tale om et gennembrud for arbejdet med renere produkter (Miljøstyrelsen, 2001: 48). Arne Remmen vurderer således, at der i dag kun er 5-6 større danske virksomheder, der har kompetence til internt at håndtere LCA til udvikling, dokumentation og markedsføring af renere produkter (Remmen, 2001: 6-7). Sandheden er nok, at UMIP er et meget omfattende og tidskrævende værktøj for den enkelte virksomhed. Derfor er det ikke utænkeligt, at Miljøstyrelsens fokusering på udviklingen af et avanceret LCA værktøj, i nogle tilfælde, har virket som en barriere for, at virksomheder er gået i gang med det livscyklusbaserede miljøarbejde. Miljøstyrelsens arbejde med livscyklustankegangen har således mest handlet om at udvikle en naturvidenskabelig metode, der kan beskrive produkters fysiske og kemiske forandringer gennem deres livscyklus. Men produktkæderne er ikke kun karakteriseret ved at have en materiel og fysisk side. En produktkæde er i lige så høj grad et socialt fænomen (Ministerie van Milieubeheer, 1995: 4). Hvert trin i livscyklusen består af aktiviteter udført og igangsat af sociale aktører. Som det ses ud af figur 1.1 afspejles dette ikke i Miljøstyrelsens hidtidige prioriteringer fokus har været på de naturvidenskabelige metoder såsom UMIP og miljøvaredeklarationer. Integration af livscyklustankegangen i virksomheden Men hvad er det så der skal til, når nu de naturvidenskabelige værktøjer ikke er nok til at sætte gang i det livscyklusbaserede miljøarbejde? Vi mener, at det handler om at få livscyklustankegangen indarbejdet i virksomhedernes beslutningsprocesser, således at 8

10 Kapitel 1: Indledning, problemfelt og metode det livscyklusbaserede miljøarbejde bliver en naturlig del af virksomhedernes normale forretningsgange. Livscyklustankegangen skal med andre ord integreres i virksomhedens og beslutningstagernes hverdagspraksis. Dette stiller krav til beslutningstagerne om, at ændre eller udbygge deres daglige praksis. At udarbejde en LCA er en stor og omfattende opgave, men at få integreret livscyklustankegangen i virksomhedens beslutningsprocesser er en ligeså stor udfordring. Integrationen af livscyklustankegangen skaber en række organisatoriske ændrings- og udviklingsprocesser i virksomheden og det er disse processer, som specialet belyser. Udgangspunktet er den danske emballageproducent Brødrene Hartmann A/S. Denne virksomhed er interessant at analysere nærmere af flere årsager. For det første er det en af de 5-6 virksomheder i Danmark, der internt har kompetence til at udføre LCA efter UMIP metoden. For det andet positionerer virksomheden sig selv som en frontløber indenfor miljøområdet, hvilket er blevet anerkendt af omverdenen flere gange. Eksempelvis to gange i løbet af år 2000, hvor Brødrene Hartmann A/S modtog den nationale EU miljøpris fra Miljøministeriet og Den Europæiske Kommissions Managementpris for bæredygtig udvikling. I nærværende speciale vil læseren således få et unikt indblik i en af Danmarks frontløbervirksomheder indenfor miljø- og LCA-området. 9

11 Kapitel 1: Indledning, problemfelt og metode Problemfelt Life Cycle Management Op igennem 90 erne har der, under samlebetegnelsen Life Cycle Management (LCM), været ført en livlig diskussion om, hvordan man i praksis kan få virksomheder til at lave miljøarbejde i kæden. Budene er mange, men de konkrete erfaringer er få. Selv i et internationalt perspektiv findes der ikke særligt mange praktiske erfaringer med LCM. De få eksempler der findes på at virksomheder har integreret LCM i deres strategi, stammer fra store koncerner som Volkswagen Group, 3M og Philips. LCM er stadig ikke et klart defineret begreb. Set i lyset af dette, har vi valgt at definere LCM som et åbent begreb, der skal tilpasses den enkelte, unikke organisation: Life Cycle Management is business management based on environmental life cycle considerations (Pedersen, 2001: 89) Definitionen lægger vægt på, at business management samt miljømæssige og stoflige livscyklusvurderinger (LCA) er omdrejningspunktet for LCM. Business management dækker over virksomhedens beslutningsprocesser, forretningsgange, strategi, organisering, mm. De miljømæssige livscyklusvurderinger refererer til den naturvidenskabelige metode, hvormed man kan kortlægge et produkts miljøbelastninger fra vugge til grav. LCM indebærer således, at virksomheden skal udforme sine forretningsgange, praksisser, produktionsmetoder, strategier, organisation, mm. på baggrund af resultaterne fra miljømæssige livscyklusvurderinger. LCM hos Brødrene Hartmann A/S En af de få danske virksomheder, der arbejder systematisk med LCA og LCM, er emballagevirksomheden Brødrene Hartmann A/S (Hartmann). Siden starten af 90 erne har virksomheden udført LCA på sine produkter. Ligeledes har Hartmann en erklæret målsætning om, at indføre LCM på alle sine produktionssteder. Dette kommer bl.a. til udtryk i deres officielle miljøstrategi, hvori de skriver, at miljøarbejdet skal være helhedsorienteret samt tage hele produktkæden i betragtning. Nærværende speciale tager udgangspunkt i Hartmanns implementering og udvikling af LCM på deres fabrik i Tønder. Organisatorisk tilpasning baseret på miljøviden LCM kan anskues som en organisationsforandring, idet et nyt ledelseskoncept ønskes indført. Implementeringen og udviklingen af LCM drejer sig om justeringer af eksiste- 10

12 Kapitel 1: Indledning, problemfelt og metode rende arbejds- og beslutningsprocesser samt etableringen af nye. Det, der karakteriserer LCM er, at de organisatoriske forandringer sker på baggrund af livscyklusbaseret miljøviden, som skal integreres i virksomhedens beslutningsprocesser. Både internt i organisationen samt i den kontekst, der omgiver organisationen (leverandører, kunder, myndigheder, mv.), opstår der løbende ny viden om, hvordan der kan skabes miljøforbedringer. Denne viden skal integreres i organisationens beslutningsprocesser, hvilket gør LCM til en kontinuerlig proces, som organisationen skal lære at tilpasse sine beslutningsgange til. Målet med organisationsforandringer er ofte, at de skal munde ud i øgede effektivitetsforbedringer, hvor resultatet af disse skal kunne kvantificeres i fx øget fleksibilitet, kvalitetsforbedringer eller øget produktion. Set i forhold til dette, er målet med implementeringen af LCM på Hartmann ifølge STEP-modellens 3 step 5; løbende at skabe miljøforbedringer i virksomhedens daglige arbejdsprocesser. For at leve op til denne målsætning bliver succeskriterierne for Hartmann, at de formår at udvikle organisationen i forhold til følgende tre punkter: 1. Formidlingen af miljøafdelingens 4 LCA viden og erfaringer med LCM. 2. Integration af livscyklustankegangen i beslutningsprocesser. 3. Udviklingen af en organisation, som i samarbejde med miljøafdelingen kan udvikle LCM. Formidlingen af miljøafdelingens LCA viden og erfaringer med LCM Miljøafdelingen har en LCA kompetence, som Hartmanns fabrik i Tønder ikke har. Ydermere har miljøafdelingen, gennem mange års arbejde og erfaring med miljørelaterede projekter på Hartmanns forskellige produktionssteder, opbygget en solid kompetence omkring projektstyring af tværorganisatoriske projekter, såsom LCM og miljøledelse. Miljøafdelingen er derfor en nøgleaktør i forhold til LCM. Som konsulent og formidler af ekspertviden om specifikke miljøforhold er det vigtigt, at miljøafdelingen formår at kommunikere denne miljøviden på en sådan måde, at den bliver forståelig, overskuelig og samtidig bliver relateret til produktionsstedets beslutningsprocesser. 3 STEP er en forkortelse for Sustainable Tool for Environmental Progress. Modellen er en strategisk ledelsemodel, som danner grundlaget for Hartmann koncernens miljøarbejde. Se i øvrigt kapitel 2 for nærmere beskrivelse af STEP-modellen. 4 Ordet miljøafdeling refererer til Hartmanns koncernmiljøafdeling i Lyngby, der er overordnet ansvarlig for Hartmann koncernens miljøarbejde, herunder miljøarbejdet på de enkelte fabrikker. 11

13 Kapitel 1: Indledning, problemfelt og metode Integration af livscyklustankegangen i beslutningsprocesser LCM er ikke et færdigudviklet koncept, på samme måde som miljøledelse, hvor der er opbygget en række standarder, der definerer, hvad miljøledelse består af (EMAS & ISO 14001). LCM er et åbent koncept, som virksomheden selv skal udvikle. Lidt forsimplet kan man sige, at LCM handler om, at en virksomhed arbejder udfra livscyklustankegangen; hvordan de gør det er op til virksomheden selv. Det samme har selvfølgelig været gældende for Hartmann. Her besluttede man i 1992, da koncernens miljøpolitik skulle vedtages, at Hartmann ville arbejde efter livscyklustankegangen. Men præcist hvordan dette skulle udmønte sig i det daglige arbejde, vidste man ikke. LCM konceptet skulle udvikles hen ad vejen. Denne proces er stadig ikke afsluttet og i princippet er det også en kontinuerlig proces. For at sikre, at Hartmann løbende kan udvikle LCM-konceptet, er det således vigtigt at de formår at skabe en organisation, hvor LCM ideer kan udvikles. I forhold til dette bliver det nødvendigt, at alle funktionsområder deltager i dette projekt, da miljøafdelingen ikke kan løfte denne opgave alene. Mellemlederne i Tønder får i denne forbindelse en rolle som nøgleaktører. Rollen udspiller sig ved, at det er dem, der skal integrere LCM i Tønders beslutningsprocesser og øvrige arbejdspraksisser. Mellemlederens viden om den pågældende fabriks produktionsforhold, fx i form af viden om fabrikkens arbejdsprocesser og vaner, rutiner og normer, får betydning i forhold til, hvordan mellemlederen rent praktisk vælger at håndtere integrationen og udviklingen af LCM arbejdet på produktionsstedet. Mellemlederen kan således karakteriseres som en brobygger mellem produktionsstedet i Tønder og Miljøafdelingen. Samarbejde mellem miljøafdelingen og Tønder om at udvikle LCM Eftersom miljøafdelingen og Tønder har vidt forskellige hverdagspraksisser, er deres arbejdsgange også vidt forskellige. Lad os tage et eksempel. Miljømedarbejderen på Hartmanns hovedkontor har som hovedopgave at lave LCA er på Hartmanns produkter. Han/hun bruger meget tid på at opdatere og udvikle LCA databaser. Der er ikke andre medarbejdere i Hartmann, der har samme specifikke viden om at udarbejde LCA, som han/hun har. Derfor bruger miljømedarbejderen meget tid på at vedligeholde sit netværk af miljømedarbejdere fra andre virksomheder samt forskere og studerende fra DTU, der besidder samme LCA kompetence. Disse personer støder dagligt ind i de samme problemer, som miljømedarbejderen selv gør. Man kan karakterisere dette netværk som et praksisfællesskab. Det, personerne i fællesskabet har til fælles, er det daglige arbejde med LCA metoder og dertil relaterede problematikker. Modsat har produktionschefen for ægemballage i Tønder ikke særlig stor interesse i, at deltage i et praksisfællesskab om LCA metoder det har jo ingen relevans for hans dagligdag. Derimod har han et tæt 12

14 Kapitel 1: Indledning, problemfelt og metode samarbejde med de andre produktionschefer på fabrikken i Tønder samt produktionschefer på de andre europæiske fabrikker. De mødes jævnligt og udveksler erfaringer omkring fx ny teknologi eller korrigerende tilpasninger af eksisterende produktionsanlæg. Det, der knytter dem sammen, er således den daglige praksis på de respektive emballagefabrikker. Ovenstående eksempel er et tænkt eksempel. Men det illustrerer meget godt forskellen mellem, at være miljøarbejder i hovedkontoret og produktionschef på Tønderfabrikken. LCM må nødvendigvis foregå som et samarbejde mellem miljømedarbejderne i Lyngby, som har LCA kompetencen og mellemlederne i Tønder, som kender til den daglige drift og praksis samt mulighederne for ændringer i produktionsmetoderne. Dette samarbejde er karakteriseret ved, at medarbejdere med to forskellige praksisser mødes, jf. ovenstående eksempel. Lidt forenklet kan man antage, at dette kan have to konsekvenser. Dels supplerer de to forskellige praksisformer hinanden og skaber dermed ny viden gennem den komplementaritet, de forskellige baggrunde skaber og dels blokerer de forskellige praksisbaggrunde for et konstruktivt samarbejde på grund af deres forskelligheder. Udfordringen for LCM arbejdet bliver i denne henseende, at bygge bro mellem disse to forskellige praksisser. Institutionalisering af LCM Når en virksomhed ønsker at gøre brug af et ledelseskoncept som LCM, taler man ofte om, at virksomheden skal implementere LCM. Ordet implementere lægger op til en rationel og lineær proces, hvor koncernledelsen og miljøafdelingen kan udstikke retningslinjerne og hvor de lokale beslutningstagere herefter omsætter retningslinjerne til deres lokale forhold. Der er dog flere organisationsteoretikere, fx Mintzberg og Weick, der forholder sig yderst skeptisk overfor denne rationelle indgangsvinkel til organisering. Deres pointe er, at implementeringen af fx LCM ikke foregår som en rationel planlægningsproces, men derimod sker gennem tilpasninger, justeringer, lokale fortolkninger og praktiske erfaringer med, hvad der virker i forhold til den lokale praksis. Denne proces kan udfra et teoretisk perspektiv beskrives som en institutionalisering af LCM. Institutionaliseringen kommer til udtryk ved, at individer og kollektiver i sociale sammenhænge af en vis varighed skaber en fælles holdning til hvordan vi gør tingene. Den fælles holdning udmønter sig i nogle fælles vaner, rutiner, normer og regler, som således bliver institutionaliseret i organisationen. Institutionalisering gør sig også gældende hos Hartmann. I vores interview med miljøafdelingen i Lyngby udtrykte medarbejderne meget klart, at fx deres egen afdeling er anderledes end de andre afdelinger i Lyngby; de er mere innovative, rejser meget og har 13

15 Kapitel 1: Indledning, problemfelt og metode kontakt med mange forskellige lag i virksomheden. Ligeledes beskrev medarbejderne i miljøafdelingen, hvordan de oplevede forskellen mellem fx Tønder og Lyngby. Dette illustreres i følgende citat, hvor en miljømedarbejder fra Lyngby udtaler sig om Tønder: de har ofte andre prioriteter; de arbejder under tidspres på mange store projekter og i denne forbindelse har de opbygget en række faste rutiner, der gør det meget svært for os, at integrere LCM perspektiver i deres daglige praksisser (tlf. interview m. Jacob S. Nyborg, 2003). Citatet er et udtryk for, at der eksisterer nogle institutionelle forskelle mellem hovedkontoret i Lyngby og emballagefabrikken i Tønder. Disse institutionelle forskelle får stor betydning for, hvordan LCM fortolkes og håndteres i Tønder og Lyngby. Dermed får de også stor betydning for, hvilke muligheder de to organisationer har for at samarbejde om at optimere deres miljøarbejde. Identifikation af problemformulering I ovenstående problemfelt har vi argumenteret for, at et succeskriterium for anvendelsen af LCM hos Hartmann er, at livscyklustankegangen bliver integreret i virksomhedens beslutningsgange. I denne forbindelse har vi betonet, at virksomhedens institutionelle sæt af vaner, rutiner, normer og regler, spiller en væsentlig betydning for udviklingen og anvendelsen af LCM i praksis. Dette leder os frem til følgende problemformulering(er): Hvordan er Life Cycle Management blevet institutionaliseret i Tønders beslutningsgange og hvilke muligheder er der for yderligere institutionalisering i Hartmanns beslutningsprocesser? Den første del af problemformuleringen tager udgangspunkt i fabrikken i Tønder og besvares gennem en deskriptiv analyse af, hvordan LCM afspejles i de lokale beslutningstageres handlinger og sæt af institutionelle vaner, rutiner, normer og regler. Den anden del af problemformuleringen åbner op for en bredere diskussion af, hvordan Hartmann, og her tænker vi specielt på miljøafdelingen i Lyngby, kan sikre en yderligere institutionalisering af LCM i Tønders praksisser. Udgangspunktet for denne analyse vil være erfaringerne fra Tønder. Den anden del af problemformuleringen er normativt funderet; dels fordi vi som udgangspunkt mener, at LCM er en ønskværdig virksomhedsstrategi for Hartmann; dels forbi vi i analysen opstiller vores egne ideer og perspektiver for, hvordan LCM i fremtiden kan udmønte sig hos Hartmann. 14

16 Kapitel 1: Indledning, problemfelt og metode Præsentation af Brødrene Hartmann A/S Brødrene Hartmann A/S er en danskejet international koncern med datterselskaber og licensfabrikker verden over. Hartmann er blandt verdens tre største producenter af ægemballage i støbepap (formstøbt fiberemballage), som fremstilles på basis af returpapir. Hartmanns største forretningsområde er i dag ægemballage, men områderne industriemballage og fødevareemballage vinder større andele i Hartmanns produktion. Således er det Hartmanns strategi over de næste fem år, at disse to produktionsområder sammen med ægemballage skal være Hartmanns tre strategiske forretningsområder (Hartmann, 2002A: 18). Ægemballagen består primært af æggebakker i forskellige størrelser og design. Industriemballagen er specialproduceret emballage til specifikke kunder, såsom producenter af mobiltelefoner. Fødevareemballage er en relativ ny produktudvikling, som bl.a. består af emballage til transport af frugt samt støbepapemballage beklædt med plastfolie til færdigretter o.lign. Industriemballage Fødevareemballage Ægemballage Udover at fremstille støbepap udvikler og sælger Hartmann også maskiner og teknologier til fremstilling af støbepapemballage. Disse aktiviteter er samlet hos Hartmann Technology, der holder til på samme adresse som emballagefabrikken i Tønder. Ligeledes har Hartmann koncernen en papirfabrik i Skjern, som fremstiller og sælger karton og papir. Salg af støbepapemballage er dog det væsentligste forretningsområde. Hartmanns hovedsæde ligger i Danmark - nærmere bestemt Lyngby. Hovedsædets funktionsområder består udelukkende af administration, stabsfunktioner og koncernledelse. Virksomhedens største marked ligger i Europa, hvor Hartmanns største fabrikker ligeledes er lokaliseret - nemlig i Danmark (Tønder) og Ungarn. I Nordamerika, Sydamerika, Israel og Sydøstasien er Hartmanns øvrige produktionssteder placeret. På nuværende tidspunkt er Hartmann ved at bygge en ny fabrik i Canada, der skal betjene det amerikanske marked. Hartmann havde i 2002 en omsætning på millioner kroner og beskæftigede over 2000 ansatte på verdensplan (Hartmann, 2003B: 71). 15

17 Kapitel 1: Indledning, problemfelt og metode Definitioner i forhold til Brødrene Hartmann A/S Hartmann Betegnelsen Hartmann dækker over Hartmann koncernen og alle dens tilknyttede afdelinger og produktionsområder rundt om i Verdenen. På nuværende tidspunkt drejer dette sig om 12 produktionssteder, 19 salgskontorer samt ét hovedkontor. Hartmann koncernen har organiseret sine aktiviteter på følgende måde: Figur1.2: Organisationsdiagram over Hartmann koncernen. Tønder Når vi i specialet henviser til Tønder, dækker denne betegnelse over Hartmanns produktionssted i Tønder. De afdelinger vi har interviewet i Tønder er følgende: 16

18 Kapitel 1: Indledning, problemfelt og metode Industri Produkter (IP) Ægemballage Hartmann Technology (H-Tech) Logistik og Planlægning Laboratoriet Det er således disse afdelinger vi henviser til, når betegnelsen Tønder anvendes i specialet. Interviewpersonerne fra Tønder indgår alle under betegnelsen mellemledere, i og med de alle leder hver deres ansvarsområde og alle refererer til en overordnet. Undertiden i specialet anvender vi også betegnelserne medarbejderne og beslutningstagerne om denne gruppe af mellemledere. Miljøafdelingen Miljøafdelingen er placeret i Hartmanns hovedkontor i Lyngby, hvorfor vi i specialet også anvender betegnelsen Lyngby for Miljøafdelingen. Miljøafdelingen er en koncernmiljøafdeling og fungerer dermed som en stabsfunktion for koncernledelsen samt alle Hartmanns produktionssteder. Miljøafdelingen hører til under direktørområdet Sustainable Development, som er organiseret på følgende måde: Figur 1.3: Organisationsdiagram over direktørområdet Sustainable Development Når vi henviser til miljøafdelingen i specialet, er det Environment i figur 1.3, vi tænker på. Afdelingen beskæftiger p.t. tre miljøkoordinatorer, en Ph.D.-studerende samt en miljøchef. 17

19 Kapitel 1: Indledning, problemfelt og metode Metode I dette afsnit vil vi redegøre for vores metodiske overvejelser, såsom kvalitativ metode, det empiriske datagrundlag for vores analyse, valg af teori og anvendelsen af denne samt videnskabsteoretiske overvejelser. Hartmann som udgangspunkt for specialet Valget af Hartmann som specialets empiriske grundlag er, set med videnskabsteoretiske øjne, ikke et casevalg. Casebegrebet er baseret på forholdet mellem et specifikt og et generelt niveau. Vores speciale forholder sig kun til det specifikke og kontekstafhængige niveau. Fra start har specialets udgangspunkt været Hartmann og problemformuleringen er udformet på baggrund af nogle specifikke og praktiske problemstillinger, som vi har identificeret hos denne virksomhed. Vi har således ikke haft en portefølje af virksomheder, hvorfra vi, udfra nogle metodiske overvejelser, har valgt Hartmann som en repræsentativ case for den problemstilling vi ønskede at analysere. Valget af Hartmann bunder således i et ønske om at beskrive og analysere netop denne virksomheds arbejde med det livscyklusbaserede miljøarbejde. Årsagen til at vi har valgt Hartmann som specialets udgangspunkt er, at virksomheden adskiller sig fra en typisk traditionel dansk virksomhed, hvad angår deres miljøarbejde og generelle kompetencer omkring livscyklusvurderinger. Eksempelvis er Hartmanns kompetencer indenfor livscyklusvurderinger blevet opkvalificeret gennem Hartmanns stærke koblinger til DTU s forskermiljø. Som et resultat heraf ansatte miljøafdelingen i 1995 en Ph.D.-studerende fra DTU som projektleder for virksomhedens livscyklusbaserede miljøarbejde. Denne person er siden hen blevet ansat som miljøchef og det tætte bånd til DTU er blevet bevaret. Forbindelsen mellem DTU og Hartmann giver nogle helt særlige LCA og LCM kompetencer hos miljøafdelingen, som man ikke finder i ret mange virksomheder hverken danske eller internationale. Et andet unikt karakteristika ved Hartmann er, at de fremstiller et produkt, der mht. råvarer og produktionsmetoder har en god miljøprofil. Som miljøchefen udtaler til Jyllandsposten ( ): Jo mere bæredygtighed kommer i fokus, jo bedre er det for os. Dette giver således en øget motivation til at satse grønt og Hartmann er også særlig opmærksom på, at profilere sig indenfor miljøområdet. Eksempelvis er direktøren for bæredygtig udvikling hos Hartmann, Anna Lise Mortensen, formand for Rådet for Renere Produkter, ligesom Hartmann også deltager i Nordic Partnership 5. Hartmanns miljøarbejde er internationalt anerkendt, hvilket blev bekræftet, da Hartmann, som tidligere nævnt, blev tildelt Den 5 Nordic Partnership er en sammenslutning af nordiske erhvervsvirksomheder og NGO ere med det formål at sætte en samfundsmæssig bæredygtig dagsorden. 18

20 Kapitel 1: Indledning, problemfelt og metode Europæiske Kommissions Managementpris for bæredygtig udvikling i år Hartmann er således på mange måder en unik virksomhed indenfor miljøområdet. Normative udgangspunkter Da specialet ikke tager udgangspunkt i det objektivistiske forskningsideal, er det ikke problematisk, at vi som specialestuderende har et normativt udgangspunkt. I henhold til vores perspektivistiske syn på sandheden, mener vi ikke, at man kan skelne mellem objekt (genstanden) og subjekt (os selv) udfra den betragtning, at de flyder sammen i vores fortolkning af objektet (Gergen, 1997: 169ff). I stedet for at lade som om at der eksisterer en reel adskillelse mellem subjekt og objekt, har vi i stedet valgt eksplicit at redegøre for objektets betydning for os. Helt overordnet mener vi, at LCM, som er objektet i nærværende speciale, er en fornuftig virksomhedsstrategi, der både har miljø- og forretningsmæssige fordele. Således kan LCM tilvejebringe nogle gode forudsætninger for at skabe øget viden om miljøproblemer og opnå miljøforbedringer til gavn for virksomheden og samfundet som helhed. LCM kan nemlig hjælpe virksomheden med at sikre, at miljøpåvirkningerne reduceres fra vugge til grav og ikke blot skubbes videre til næste fase i produktkæden. Ligeledes kan virksomhedens miljømæssige livscyklusvurderinger skabe en øget viden omkring produktets miljøbelastninger. LCM kan tilmed vise sig at blive en konkurrencefordel for virksomheden, hvilket allerede er tilfældet for Hartmann. I analysens anden del kommer vores normative udgangspunkt til udtryk ved, at vi opstiller vores bud på, hvad Hartmann kan gøre for at institutionalisere LCM yderligere i Tønder. Igen er subjekt og objekt altså ikke klart adskilt og analysen bliver et udtryk for, hvordan vi mener, at Hartmann kan fremme udviklingen af LCM. Specialets problemstilling Specialet tager udgangspunkt i en planlægningsproblematik, der handler om, hvordan en konkret virksomhed kan omsætte sin miljøpolitik til praksis gennem Life Cycle Management. Dermed tager specialet udgangspunkt i en miljøfaglig tradition, som fokuserer på, hvordan virksomheder kan udvikle og optimere deres miljøarbejde. Problemstillingen belyses gennem et mikrosociologisk og organisationsteoretisk perspektiv, hvor der fokuseres på at identificere konkrete løsninger, der tager udgangspunkt i Hartmanns unikke kontekst. Dette har nogle videnskabsteoretiske konsekvenser. For eksempel kan vi ikke omsætte specialets konklusioner til en generel teori, der gælder overfor andre virksomheder. Vi kan belyse begrundelserne for respondenternes handlinger og fortolkninger men vi kan ikke opbygge en generel teori om adfærd i virksomheder, der ligner Hartmann. Ligeledes har vi heller ikke empirisk grundlag for at ophøje vores konklusioner til et mezzo- eller makroniveau. Specialets konklusioner kan derimod bruges til at få et indblik i hvilke processer, der har indflydelse på en virksomheds livscyklusbasere- 19

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Foreløbig kursusbeskrivelse Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Teknisk Projektarbejde Udvikling, design, dokumentation og produktion af et valgfrit produkt. - Viden om forskellige videnskabsteoretiske

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab).

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab). Sagsnr. 17.10-00-1103 Vores ref. MLK/lni Deres ref. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Den 14. august 2000 Att. Charlotte Thy, Industrikontoret Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025 Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes Pres for dokumentation af effekten af indsatser i det sociale arbejde Pres for at styrke kvaliteten og en løbende systematisk og tilgængelig vidensproduktion

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

KAN EVIDENSEN BRUGES

KAN EVIDENSEN BRUGES KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der

Læs mere

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13 Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13 De aktiviteter Brunata a/s rapporterer om, er en integreret del af virksomhedens forretningsstrategi. Nærværende rapport beskriver status på vores

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen (hæftes sammen med forsideblanketten) Nedenstående spørgsmål besvares for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Aarhus Universitet Forårssemesteret 2011 Master i offentlig ledelse INNOVATIONSLEDELSE Undervisere: Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Professor Christian

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Hvordan kommer vi videre og får alle med?

Hvordan kommer vi videre og får alle med? Hvordan kommer vi videre og får alle med? 1. Gennemfør handlingsplanerne 2. Sikre at miljøarbejdet fortsætter 3. Information og dialog 4. Nye input til den næste handlingsplan Gennemførelse af handlingsplanen

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Om arbejdsløshed Af Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet and the

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b

I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b Velkommen til vækstgruppeforløbet vækst via oplevelser Fremtidens konkurrenceparameter i turisme-erhvervet Mange taler om kundeoplevelsen som et

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Systematic Software Engineering A/S

Systematic Software Engineering A/S SPI i praksis Erfaringer fra et forløb hos Systematic Software Engineering Knowledge is the only asset that increases in value by sharing Anna-Lis, Product Maturity Consultant Annemette, Project Secretary

Læs mere

Virksomhedssimuleringer

Virksomhedssimuleringer Virksomhedssimuleringer IntHRface benytter sig ofte af virksomhedssimuleringer til at udforske, udvikle og kvalificere nye muligheder og løsninger til en virksomheds udfordringer. Vi benytter os af virksomhedssimuleringer

Læs mere

FM og bæredygtighed. Susanne Balslev Nielsen, CFM DTU. Claes Brylle Hallqvist, DFM, Bispebjerg Hospital. Kirsten Ramskov Galamba, CFM DTU

FM og bæredygtighed. Susanne Balslev Nielsen, CFM DTU. Claes Brylle Hallqvist, DFM, Bispebjerg Hospital. Kirsten Ramskov Galamba, CFM DTU FM og bæredygtighed 6. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen, CFM DTU Claes Brylle Hallqvist, DFM, Bispebjerg Hospital Kirsten Ramskov Galamba, CFM DTU Jesper Ole Jensen, SBI/Aalborg universitet Program:

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Ved at deltage i Rethink Business er Rheinzink Danmark A/S blevet overbevist om, at der er god forretning i at tage brugt zink tilbage. Næste skridt

Læs mere

LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv

LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv Sagsnr. 17.10-00-1098 Ref. KSB/ksb Den 30. januar 2001 LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv LO bakker op om det initiativ, som der er taget på græsrodsniveau til at komme med udspil til regeringens

Læs mere

VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE

VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE Marts 2016 FORORD Formålet med strategien for de administrative områder på AAU er at opfylde den overordnede ambition

Læs mere

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. -nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. Den Professionelle Fællesskaber er en 1-årig uddannelse, der giver dig en helt ny faglighed. Du har måske allerede kendskab til, hvad det vil sige at facilitere.

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Fra Corporate Volunteering til innovative practice

Fra Corporate Volunteering til innovative practice Fra Corporate Volunteering til innovative practice Bidrag til case-konkurrencen om innovativ praksis inden for voksnes læring og kompetenceudvikling anno 2010 V/ Sidsel Maria Lundtang Petersen & Ida Maj

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Den digitale byggeplads Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Hvilke fordele kan man drage af en digital byggeplads? Og hvordan kommer man selv i gang med digitale løsninger

Læs mere

Findes den gode evaluering?

Findes den gode evaluering? 1 www.eva.dk Findes den gode evaluering? Fyraftensmøde i Dansk Magisterforening, 4. december 2014 Aftenens program Helt kort om mig og EVA Kendetegn ved en god evaluering Pause (30 minutter) Anvendelse

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse

Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse Peter Kjær, Center for Health Management Institut for Organisation Copenhagen Business School Varedeklaration Hvem er jeg? Et organisationsteoretisk

Læs mere

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI EN KANDIDATUDDANNELSE HVOR PRAKSIS OG TEORI MØDER HINANDEN Velkommen til cand. merc. uddannelsen i Organisation

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S. Århus

Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S. Århus Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S Århus Dato: November 2010 Konsulent: Direktør Evald Eriksen 1 Indhold 1. Formål med notatet...3

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk K E N aseret b s g n i n forsk NDSVIDENSKAB for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk 1 Tina Eisenhardt, Erhvervskonsulent, Middelfart Erhvervscenter Jeg har fået nogle nye redskaber, som jeg kan bruge

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

MR s casesamling 2011

MR s casesamling 2011 MR s casesamling 2011 Ny strategi for politi og anklagemyndighed Core-team A/S Kunde: Politi og anklagemyndighed v/rigspolitiet 29 Core-team A/S Anker Nielsen, Managing Partner Indstillende kunde Politi

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Brødrene Hartmann A/S

Brødrene Hartmann A/S Brødrene Hartmann A/S v/ CFO Michael Hedegaard Lyng Finansanalytikerforeningens Virksomhedsdag den 30. maj 2006 Koncerndirektion Asger Domino* Administrerende direktør Per Vinge Frederiksen Koncerndirektør

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere