Roskilde Universitetscenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Roskilde Universitetscenter"

Transkript

1 Kandidatspeciale udarbejdet af: Kim Hilding Hansen Rune Schwartz Under vejledning af: Anita Mac og Bent Søndergård 2003 Roskilde Universitetscenter Institut for Miljø, Teknologi og Samfund (Tek-Sam) Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi

2 Abstract Nærværende speciale undersøger Hartmann koncernens muligheder for at anvende Life Cycle Management (LCM) på deres produktionssted i Tønder. Specialet tager udgangspunkt i, at implementeringen af LCM sker i en ikke-rationel proces præget af tilpasninger og fortolkninger af virksomhedens eksisterende vaner, rutiner, normer og regler. Gennem interviews med 11 centrale beslutningstagere foretages der en analyse af, hvordan LCM hidtil er blevet integreret i Tønders beslutningsgange. Denne analyse har to overordnede fokusområder; dels Tønders lokale fortolkninger af LCM, dels Tønders praktiske anvendelse af LCM. Vi identificerer fire lokale fortolkninger af LCM; (i) LCM forstås som et koncept, der er svært at eksplicitere og anvende konkret; (ii) LCM forstås som en metode til at opnå økonomiske besparelser og minimering af ressourceforbruget; (iii) LCM forstås som en ikke naturlig del af Tønders eksisterende beslutningsprocesser; (iv) LCM forstås som et tungt og ressourcekrævende koncept. Analysen viser, hvordan disse forskellige fortolkninger er tæt knyttet til Tønders produktionsorienterede normer og praksisser. Analysen beskriver endvidere konkrete situationer, hvor LCM er blevet anvendt og diskuteret af beslutningstagerne i Tønder. Konklusionen er, at LCM anvendes mest i de funktionsområder, som oplever, at der stilles krav fra eksterne aktører. Beslutningstagerne beskriver flere eksempler, hvor kunder og myndigheder stiller krav om, at der arbejdes med livscyklustankegangen. Anvendelsen er noget mindre i de afdelinger, hvor miljøafdelingen og koncernledelsen er de eneste, der stiller krav om LCM. Her findes der kun få eksempler på, at livscyklustankegangen er blevet anvendt i konkrete beslutningsprocesser. I specialets sidste del gennemføres en analyse af Hartmanns muligheder for at fremme anvendelsen af LCM. Hovedkonklusionerne er; (i) at Hartmann kan decentralisere en del af miljøafdelingens LCA viden, for at Tønders afhængighed af denne viden reduceres; (ii) det vertikale og horisontale samarbejde omkring LCM kan udvikles ved at bruge en slags mæglere ; (iii) Hartmann kan tillægge sine LCM værktøjer en mere dynamisk og aktiv rolle, fx ved løbende at foretage en evaluering af deres anvendelse. Denne evaluering kan åbne op for en vertikal dialog, der kan styrke miljøafdelingens indblik i Tønders praksisser. ii

3 Abstract This thesis investigates the possibilities for using Life Cycle Management (LCM) at the Hartmann production site in Tønder. The basic assumption of this thesis is that the implementation of LCM takes place in a non-rational process characterised by adjustment and interpretation of the existing habits, routines, norms and rules. By interviewing 11 key decision makers an analysis is made of how LCM has been integrated so far in the decision making of Tønder. This analysis has two main focuses; the local interpretations of LCM in Tønder and the practical application of LCM in Tønder. The first theme identifies four local interpretations of LCM; (i) LCM is viewed as a concept that is hard to make explicit and apply in practice; (ii) LCM is viewed as a method to gain economical cost-reductions and to minimize the use of resources; (iii) LCM is viewed as a non natural part of the decision making in Tønder; (iv) LCM is viewed as a complex and resource demanding concept. The analysis reveals how these different interpretations are closely related to the production orientated norms and practices of the Tønder site. The second theme of the analysis describes specific situations, where LCM has been applied in practice and discussed by the decision makers of the Tønder site. It is concluded that LCM is mostly used in those functions areas that experience external demands from e.g. customers and authorities to the use of the life cycle paradigm. The application of LCM is smaller in departments where the environmental department and group management are the only parties that expect the use of LCM. In these departments only few examples exist on how the life cycle paradigm has been applied in specific decision making processes. The last part of this thesis analyses the possibilities for Hartmann to promote the integration of Life Cycle Management is carried out. The main conclusions are; (i) Hartmann can decentralise a part of the LCA knowledge possessed by the environmental department, so that Tønder reduces its dependency of this knowledge; (ii) the vertical and horizontal co-operation about LCM can be developed by the use of so called brokers ; (iii) Hartmann can use their LCM tools in a more dynamic and active way; for example by a continuously evaluating of the use of the tools. This evaluation can open up for a vertical dialogue that will strengthen the insight of the environmental department regarding the practices of Tønder. iii

4 Indholdsfortegnelse INDLEDNING, PROBLEMFELT OG METODE...6 Indledning 6 Fra command & control til livscyklustankegang...6 Produktorienteret miljøarbejde og bæredygtig udvikling...7 Detaljeret LCA eller simpel livscyklus tankegang?...7 Integration af livscyklustankegangen i virksomheden...8 Problemfelt.10 Life Cycle Management...10 LCM hos Brødrene Hartmann A/S...10 Organisatorisk tilpasning baseret på miljøviden...10 Formidlingen af miljøafdelingens LCA viden og erfaringer med LCM...11 Integration af livscyklustankegangen i beslutningsprocesser...12 Samarbejde mellem miljøafdelingen og Tønder om at udvikle miljøprojekter...12 Institutionalisering af LCM...13 Identifikation af problemformulering...14 Definitioner i forhold til Brødrene Hartmann A/S...16 Metode 18 Hartmann som udgangspunkt for specialet...18 Normative udgangspunkter...19 Specialets problemstilling...19 Valg af teoretisk ramme...20 Teoriens rolle i specialet...22 Specialets empiriske metodikker...23 Andre forskningsbidrag og specialets afgrænsninger...27 Opsamling på specialets videnskabsteori...29 Specialets opbygning...32 Opsamling på metode...34 LIFE CYCLE MANAGEMENT...36 Hvad er Life Cycle Management?...37 Fra vugge til grav...37 Koncernmiljøchefens fortolkning af LCM...38 LCM i forhold til traditionelt miljøarbejde...39 Den organisatoriske dimension af LCM...40 Top-down dimensionen i LCM...43 Organisatoriske karakteristika ved LCM som virksomhedsstrategi...43 Hartmanns strategiske rationaler bag LCM..44 Globaliseringens betydning for strategivalg...44 LCM som institutionelt syn på Hartmanns strategiudformning...45 LCM som konkurrenceparameter...45 Den regulative konteksts betydning for LCM strategien...45 Fastholdelse af eksisterende og tiltrækning af nye kunder...46 Ressource- og økonomiske gevinster ved LCM...47 Risikominimering...47 iv

5 Indholdsfortegnelse Produktinnovation...47 LCM hos Brødrene Hartmann A/S.48 LCM er integreret i miljøpolitikken...48 Miljøafdelingens målsætninger mht. organisering af LCM...50 Miljøafdelingens krav til den enkelte medarbejder...51 Karakteristik af miljøafdelingens mål og krav til LCM...52 Miljøafdelingens organisering af arbejdet med LCA...53 Miljøbelastninger fra støbepapproduktionen set i et livscyklusperspektiv...54 Mulige anvendelsesformer af livscyklusvurderingen...57 Tønders mulighed for at forbedre miljøprofilen via LCM...59 Lyngbys mulighed for at forbedre miljøprofilen via LCM...62 Konkrete LCM aktiviteter udført på Tønder hidtil...63 Opsamling..66 SPECIALETS TEORETISKE PERSPEKTIVER...68 Den institutionelle tilgang.68 Planlægningens ikke-rationelle karakter...68 To betydninger...69 Regulative, normative og kognitive strukturer...69 Institutionalisering...70 Relevanszoner...71 Praksisfællesskaber...72 Praksis og deltagelse i praksisfællesskaber...74 Boundaries...75 Boundries som brobyggere mellem praksisfællesskaber...75 Mæglere...75 Et eksempel på mægling...77 Viden og læring..77 Tavs og eksplicit viden...77 Situeret og praksisbaseret læring...78 Distribution og skabelse af eksplicit og tavs viden...79 Sensemaking...80 Sensemaking som forståelsesramme for menneskelige handlinger...80 Sensemaking...80 Enactment...81 Den sociale konteksts betydning for sensemaking...81 Plausibilitet...82 Historier...82 Sensemaking bevæger sig mellem flere ontologier...82 Den teoretiske ramme for analysen.83 Opsamling..85 v

6 Indholdsfortegnelse ANALYSE...87 Institutionaliseringen af LCM hos Tønder.89 Tønders eksisterende fortolkningsskemaers betydning for medarbejdernes forståelse af LCM...89 Anvendelsen af LCM i forskellige beslutningsgange og praksisfællesskaber...94 Opsamling på den deskriptive analyse Lokale fortolkninger af LCM Formalisering af LCM- og miljøarbejdet i Tønder Miljøafdelingen i Lyngby motiverer og igangsætter Miljøafdelingen som teoretikere og igangsættere Tønder som praktikere Muligheder for yderligere institutionalisering af LCM Gode forudsætninger for yderligere integration af traditionelt miljøarbejde Den hidtidige organisering af LCM Øget fokusering på relevans for det enkelte funktionsområde Begrænset anvendelse af LCM værktøjer Værktøjerne kan tillægges en ny rolle Distribuering og eksplicitering af tavs viden Mæglere kan distribuere viden samt forbinde og skabe praksisfællesskaber Mægleren kan reducere kognitiv og praktisk distance mellem Lyngby og Tønder Eksisterende eller nye praksisfællesskaber som grundlag for det fremtidige LCM? Opsamling på den normative analyse 116 Gode forudsætninger for yderligere integration af traditionelt miljøarbejde Den hidtidige organisering af LCM har skabt en flaskehalsproblematik Øge fokusering på relevans for det enkelte funktionsområde Mægleren som nøgleaktør Øge forståelsen af livscyklustankegangen gennem ny anvendelse af LCM værktøjer Eksisterende praksisfællesskaber som udgangspunkt for LCM Eksisterende praksisfællesskaber blokerer for integrationen af LCM tankegangen KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG 1: LCM AKTIVITETER I TØNDER BILAG 2: STATUS FOR STEP MODELLENS IMPLEMENTERING BILAG 3: FORELØBIGT UDKAST TIL vi

7 Indledning Fra command & control til livscyklustankegang I de seneste år har der indenfor den danske og internationale miljøpolitik været en tendens til, at nedprioritere den traditionelle command and control regulering til fordel for en mere samarbejds- og aftalebaseret reguleringsform. Udgangspunktet for denne dialog-baserede regulering har typisk været begreber som renere teknologi, Best Available Technology (BAT) og andre kildeorienterede løsninger. Disse begreber tager dog stadig udgangspunkt i den enkelte virksomheds udledninger og dermed begrænsning af miljøpåvirkningerne hos den enkelte virksomhed. Men virkeligheden er mere kompleks; miljøproblemerne kan ikke løses indenfor hegnet på den enkelte virksomhed. Nej, miljøproblemerne opstår i hele produktets livscyklus og involverer derfor flere forskellige virksomheder. Som en konsekvens heraf fokuserer de danske miljømyndigheder i dag på Den Produktorienterede Miljøindsats (POMS). Målet med POMS er, at fremme udviklingen og produktionen af renere produkter. Den danske miljøstyrelse definerer et renere produkt som: Et produkt som set i dets livscyklusforløb, medfører en mindre miljøbelastning end tilsvarende produkter med samme funktion og anvendelse. Produktet er altså lige så godt, men det belaster miljøet mindre (Miljøstyrelsen, 1999: 5). Den danske indsats er tæt knyttet til EU s udspil til det fremtidige europæiske miljøarbejde; den Integrerede Produkt Politik. Den Integrerede Produkt Politik og den danske POMS danner den regulative ramme om fremtidens helhedsorienterede miljøarbejde. Set i et mikroperspektiv er det derfor interessant at belyse, hvordan den produktorienterede miljøstrategi kan praktiseres i virksomhedernes dagligdag. 6

8 Kapitel 1: Indledning, problemfelt og metode Produktorienteret miljøarbejde og bæredygtig udvikling Det produktorienterede miljøarbejde, og dermed også POMS, bliver ofte præsenteret som virksomhedernes muligheder for at arbejde hen i mod bæredygtig udvikling. Bæredygtig udvikling handler om, at de nuværende generationers behov opfyldes uden at fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov bringes i fare (Brundtland-kommissionen, 1987: 53ff). Styrken i bæredygtighedsbegrebet ligger i understregningen af, at den menneskelige og økonomiske aktivitet har miljømæssige konsekvenser, der rækker langt ind i fremtiden (Jespersen, 1998: 10). Bæredygtighed kan således opfattes som en ny horisont for samfundsmæssige forandringer og udviklingstendenser i industrien. Remmen & Münster argumenterer for at arbejdet med at udvikle renere produkter, er et centralt element i virksomhedernes operationalisering af bæredygtighedsbegrebet (Remmen & Münster 2002: 8-9). Koncernmiljøchefen hos den danske emballageproducent, Brødrene Hartmann A/S, beskæftiger sig med samme tema i sin Ph.D. I denne bruger han en del ressourcer på at argumentere for, at livscyklusbaseret miljøarbejde er en seriøs mulighed for at arbejde med bæredygtig udvikling på virksomhedsniveau (Pedersen, 2001: 79ff). Dette skal dog ikke forstås på den måde, at et fokus på at udvikle renere produkter i en virksomhed automatisk gør virksomheden bæredygtig. Bæredygtighedsbegrebet skal opfattes som et utopisk mål ude i virksomhedens horisont (Nielsen, 1999: 250). Udviklingen af renere produkter gennem livscyklusbaseret miljøarbejde kan således sikre, at virksomheden bevæger sig hen i mod dette utopiske mål. Detaljeret LCA eller simpel livscyklus tankegang? Den hidtidige danske indsats indenfor POMS har hovedsageligt drejet sig om, at udvikle et detaljeret LCA 1 værktøj kaldet UMIP 2. Således har en væsentlig del af de danske ressourcer været brugt på et enkeltstående projekt, der har haft til formål at udvikle et avanceret værktøj, som kan anvendes til konkrete og detaljerede livscyklusvurderinger. Ifølge Arne Remmen kan man illustrere Miljøstyrelsens hidtidige produktorienterede indsats som en pyramide. Det nederste lag i pyramiden er der, hvor der er blevet brugt flest ressourcer. 1 LCA står for Life Cycle Assesment eller på dansk livscyklusvurdering. LCA er en naturvidenskabelig vurdering af et produkts miljøbelastning fra vugge til grav dvs. fra råstofindvinding til produktion, til anvendelse, til bortskaffelse af det færdige produkt. 2 UMIP er en forkortelse for Udvikling af Miljøvenlige IndustriProdukter. 7

9 Kapitel 1: Indledning, problemfelt og metode Figur 1.1: Prioriteringen af indsatsen i forbindelse med POMS (Remmen 2001: 6) Udviklingen af detaljerede LCA værktøjer, såsom UMIP, har medvirket til at fremme det livscyklusbaserede miljøarbejde hos nogle enkelte danske virksomheder. Men dette er slet ikke sket i et sådan omfang, at man kan tale om et gennembrud for arbejdet med renere produkter (Miljøstyrelsen, 2001: 48). Arne Remmen vurderer således, at der i dag kun er 5-6 større danske virksomheder, der har kompetence til internt at håndtere LCA til udvikling, dokumentation og markedsføring af renere produkter (Remmen, 2001: 6-7). Sandheden er nok, at UMIP er et meget omfattende og tidskrævende værktøj for den enkelte virksomhed. Derfor er det ikke utænkeligt, at Miljøstyrelsens fokusering på udviklingen af et avanceret LCA værktøj, i nogle tilfælde, har virket som en barriere for, at virksomheder er gået i gang med det livscyklusbaserede miljøarbejde. Miljøstyrelsens arbejde med livscyklustankegangen har således mest handlet om at udvikle en naturvidenskabelig metode, der kan beskrive produkters fysiske og kemiske forandringer gennem deres livscyklus. Men produktkæderne er ikke kun karakteriseret ved at have en materiel og fysisk side. En produktkæde er i lige så høj grad et socialt fænomen (Ministerie van Milieubeheer, 1995: 4). Hvert trin i livscyklusen består af aktiviteter udført og igangsat af sociale aktører. Som det ses ud af figur 1.1 afspejles dette ikke i Miljøstyrelsens hidtidige prioriteringer fokus har været på de naturvidenskabelige metoder såsom UMIP og miljøvaredeklarationer. Integration af livscyklustankegangen i virksomheden Men hvad er det så der skal til, når nu de naturvidenskabelige værktøjer ikke er nok til at sætte gang i det livscyklusbaserede miljøarbejde? Vi mener, at det handler om at få livscyklustankegangen indarbejdet i virksomhedernes beslutningsprocesser, således at 8

10 Kapitel 1: Indledning, problemfelt og metode det livscyklusbaserede miljøarbejde bliver en naturlig del af virksomhedernes normale forretningsgange. Livscyklustankegangen skal med andre ord integreres i virksomhedens og beslutningstagernes hverdagspraksis. Dette stiller krav til beslutningstagerne om, at ændre eller udbygge deres daglige praksis. At udarbejde en LCA er en stor og omfattende opgave, men at få integreret livscyklustankegangen i virksomhedens beslutningsprocesser er en ligeså stor udfordring. Integrationen af livscyklustankegangen skaber en række organisatoriske ændrings- og udviklingsprocesser i virksomheden og det er disse processer, som specialet belyser. Udgangspunktet er den danske emballageproducent Brødrene Hartmann A/S. Denne virksomhed er interessant at analysere nærmere af flere årsager. For det første er det en af de 5-6 virksomheder i Danmark, der internt har kompetence til at udføre LCA efter UMIP metoden. For det andet positionerer virksomheden sig selv som en frontløber indenfor miljøområdet, hvilket er blevet anerkendt af omverdenen flere gange. Eksempelvis to gange i løbet af år 2000, hvor Brødrene Hartmann A/S modtog den nationale EU miljøpris fra Miljøministeriet og Den Europæiske Kommissions Managementpris for bæredygtig udvikling. I nærværende speciale vil læseren således få et unikt indblik i en af Danmarks frontløbervirksomheder indenfor miljø- og LCA-området. 9

11 Kapitel 1: Indledning, problemfelt og metode Problemfelt Life Cycle Management Op igennem 90 erne har der, under samlebetegnelsen Life Cycle Management (LCM), været ført en livlig diskussion om, hvordan man i praksis kan få virksomheder til at lave miljøarbejde i kæden. Budene er mange, men de konkrete erfaringer er få. Selv i et internationalt perspektiv findes der ikke særligt mange praktiske erfaringer med LCM. De få eksempler der findes på at virksomheder har integreret LCM i deres strategi, stammer fra store koncerner som Volkswagen Group, 3M og Philips. LCM er stadig ikke et klart defineret begreb. Set i lyset af dette, har vi valgt at definere LCM som et åbent begreb, der skal tilpasses den enkelte, unikke organisation: Life Cycle Management is business management based on environmental life cycle considerations (Pedersen, 2001: 89) Definitionen lægger vægt på, at business management samt miljømæssige og stoflige livscyklusvurderinger (LCA) er omdrejningspunktet for LCM. Business management dækker over virksomhedens beslutningsprocesser, forretningsgange, strategi, organisering, mm. De miljømæssige livscyklusvurderinger refererer til den naturvidenskabelige metode, hvormed man kan kortlægge et produkts miljøbelastninger fra vugge til grav. LCM indebærer således, at virksomheden skal udforme sine forretningsgange, praksisser, produktionsmetoder, strategier, organisation, mm. på baggrund af resultaterne fra miljømæssige livscyklusvurderinger. LCM hos Brødrene Hartmann A/S En af de få danske virksomheder, der arbejder systematisk med LCA og LCM, er emballagevirksomheden Brødrene Hartmann A/S (Hartmann). Siden starten af 90 erne har virksomheden udført LCA på sine produkter. Ligeledes har Hartmann en erklæret målsætning om, at indføre LCM på alle sine produktionssteder. Dette kommer bl.a. til udtryk i deres officielle miljøstrategi, hvori de skriver, at miljøarbejdet skal være helhedsorienteret samt tage hele produktkæden i betragtning. Nærværende speciale tager udgangspunkt i Hartmanns implementering og udvikling af LCM på deres fabrik i Tønder. Organisatorisk tilpasning baseret på miljøviden LCM kan anskues som en organisationsforandring, idet et nyt ledelseskoncept ønskes indført. Implementeringen og udviklingen af LCM drejer sig om justeringer af eksiste- 10

12 Kapitel 1: Indledning, problemfelt og metode rende arbejds- og beslutningsprocesser samt etableringen af nye. Det, der karakteriserer LCM er, at de organisatoriske forandringer sker på baggrund af livscyklusbaseret miljøviden, som skal integreres i virksomhedens beslutningsprocesser. Både internt i organisationen samt i den kontekst, der omgiver organisationen (leverandører, kunder, myndigheder, mv.), opstår der løbende ny viden om, hvordan der kan skabes miljøforbedringer. Denne viden skal integreres i organisationens beslutningsprocesser, hvilket gør LCM til en kontinuerlig proces, som organisationen skal lære at tilpasse sine beslutningsgange til. Målet med organisationsforandringer er ofte, at de skal munde ud i øgede effektivitetsforbedringer, hvor resultatet af disse skal kunne kvantificeres i fx øget fleksibilitet, kvalitetsforbedringer eller øget produktion. Set i forhold til dette, er målet med implementeringen af LCM på Hartmann ifølge STEP-modellens 3 step 5; løbende at skabe miljøforbedringer i virksomhedens daglige arbejdsprocesser. For at leve op til denne målsætning bliver succeskriterierne for Hartmann, at de formår at udvikle organisationen i forhold til følgende tre punkter: 1. Formidlingen af miljøafdelingens 4 LCA viden og erfaringer med LCM. 2. Integration af livscyklustankegangen i beslutningsprocesser. 3. Udviklingen af en organisation, som i samarbejde med miljøafdelingen kan udvikle LCM. Formidlingen af miljøafdelingens LCA viden og erfaringer med LCM Miljøafdelingen har en LCA kompetence, som Hartmanns fabrik i Tønder ikke har. Ydermere har miljøafdelingen, gennem mange års arbejde og erfaring med miljørelaterede projekter på Hartmanns forskellige produktionssteder, opbygget en solid kompetence omkring projektstyring af tværorganisatoriske projekter, såsom LCM og miljøledelse. Miljøafdelingen er derfor en nøgleaktør i forhold til LCM. Som konsulent og formidler af ekspertviden om specifikke miljøforhold er det vigtigt, at miljøafdelingen formår at kommunikere denne miljøviden på en sådan måde, at den bliver forståelig, overskuelig og samtidig bliver relateret til produktionsstedets beslutningsprocesser. 3 STEP er en forkortelse for Sustainable Tool for Environmental Progress. Modellen er en strategisk ledelsemodel, som danner grundlaget for Hartmann koncernens miljøarbejde. Se i øvrigt kapitel 2 for nærmere beskrivelse af STEP-modellen. 4 Ordet miljøafdeling refererer til Hartmanns koncernmiljøafdeling i Lyngby, der er overordnet ansvarlig for Hartmann koncernens miljøarbejde, herunder miljøarbejdet på de enkelte fabrikker. 11

13 Kapitel 1: Indledning, problemfelt og metode Integration af livscyklustankegangen i beslutningsprocesser LCM er ikke et færdigudviklet koncept, på samme måde som miljøledelse, hvor der er opbygget en række standarder, der definerer, hvad miljøledelse består af (EMAS & ISO 14001). LCM er et åbent koncept, som virksomheden selv skal udvikle. Lidt forsimplet kan man sige, at LCM handler om, at en virksomhed arbejder udfra livscyklustankegangen; hvordan de gør det er op til virksomheden selv. Det samme har selvfølgelig været gældende for Hartmann. Her besluttede man i 1992, da koncernens miljøpolitik skulle vedtages, at Hartmann ville arbejde efter livscyklustankegangen. Men præcist hvordan dette skulle udmønte sig i det daglige arbejde, vidste man ikke. LCM konceptet skulle udvikles hen ad vejen. Denne proces er stadig ikke afsluttet og i princippet er det også en kontinuerlig proces. For at sikre, at Hartmann løbende kan udvikle LCM-konceptet, er det således vigtigt at de formår at skabe en organisation, hvor LCM ideer kan udvikles. I forhold til dette bliver det nødvendigt, at alle funktionsområder deltager i dette projekt, da miljøafdelingen ikke kan løfte denne opgave alene. Mellemlederne i Tønder får i denne forbindelse en rolle som nøgleaktører. Rollen udspiller sig ved, at det er dem, der skal integrere LCM i Tønders beslutningsprocesser og øvrige arbejdspraksisser. Mellemlederens viden om den pågældende fabriks produktionsforhold, fx i form af viden om fabrikkens arbejdsprocesser og vaner, rutiner og normer, får betydning i forhold til, hvordan mellemlederen rent praktisk vælger at håndtere integrationen og udviklingen af LCM arbejdet på produktionsstedet. Mellemlederen kan således karakteriseres som en brobygger mellem produktionsstedet i Tønder og Miljøafdelingen. Samarbejde mellem miljøafdelingen og Tønder om at udvikle LCM Eftersom miljøafdelingen og Tønder har vidt forskellige hverdagspraksisser, er deres arbejdsgange også vidt forskellige. Lad os tage et eksempel. Miljømedarbejderen på Hartmanns hovedkontor har som hovedopgave at lave LCA er på Hartmanns produkter. Han/hun bruger meget tid på at opdatere og udvikle LCA databaser. Der er ikke andre medarbejdere i Hartmann, der har samme specifikke viden om at udarbejde LCA, som han/hun har. Derfor bruger miljømedarbejderen meget tid på at vedligeholde sit netværk af miljømedarbejdere fra andre virksomheder samt forskere og studerende fra DTU, der besidder samme LCA kompetence. Disse personer støder dagligt ind i de samme problemer, som miljømedarbejderen selv gør. Man kan karakterisere dette netværk som et praksisfællesskab. Det, personerne i fællesskabet har til fælles, er det daglige arbejde med LCA metoder og dertil relaterede problematikker. Modsat har produktionschefen for ægemballage i Tønder ikke særlig stor interesse i, at deltage i et praksisfællesskab om LCA metoder det har jo ingen relevans for hans dagligdag. Derimod har han et tæt 12

14 Kapitel 1: Indledning, problemfelt og metode samarbejde med de andre produktionschefer på fabrikken i Tønder samt produktionschefer på de andre europæiske fabrikker. De mødes jævnligt og udveksler erfaringer omkring fx ny teknologi eller korrigerende tilpasninger af eksisterende produktionsanlæg. Det, der knytter dem sammen, er således den daglige praksis på de respektive emballagefabrikker. Ovenstående eksempel er et tænkt eksempel. Men det illustrerer meget godt forskellen mellem, at være miljøarbejder i hovedkontoret og produktionschef på Tønderfabrikken. LCM må nødvendigvis foregå som et samarbejde mellem miljømedarbejderne i Lyngby, som har LCA kompetencen og mellemlederne i Tønder, som kender til den daglige drift og praksis samt mulighederne for ændringer i produktionsmetoderne. Dette samarbejde er karakteriseret ved, at medarbejdere med to forskellige praksisser mødes, jf. ovenstående eksempel. Lidt forenklet kan man antage, at dette kan have to konsekvenser. Dels supplerer de to forskellige praksisformer hinanden og skaber dermed ny viden gennem den komplementaritet, de forskellige baggrunde skaber og dels blokerer de forskellige praksisbaggrunde for et konstruktivt samarbejde på grund af deres forskelligheder. Udfordringen for LCM arbejdet bliver i denne henseende, at bygge bro mellem disse to forskellige praksisser. Institutionalisering af LCM Når en virksomhed ønsker at gøre brug af et ledelseskoncept som LCM, taler man ofte om, at virksomheden skal implementere LCM. Ordet implementere lægger op til en rationel og lineær proces, hvor koncernledelsen og miljøafdelingen kan udstikke retningslinjerne og hvor de lokale beslutningstagere herefter omsætter retningslinjerne til deres lokale forhold. Der er dog flere organisationsteoretikere, fx Mintzberg og Weick, der forholder sig yderst skeptisk overfor denne rationelle indgangsvinkel til organisering. Deres pointe er, at implementeringen af fx LCM ikke foregår som en rationel planlægningsproces, men derimod sker gennem tilpasninger, justeringer, lokale fortolkninger og praktiske erfaringer med, hvad der virker i forhold til den lokale praksis. Denne proces kan udfra et teoretisk perspektiv beskrives som en institutionalisering af LCM. Institutionaliseringen kommer til udtryk ved, at individer og kollektiver i sociale sammenhænge af en vis varighed skaber en fælles holdning til hvordan vi gør tingene. Den fælles holdning udmønter sig i nogle fælles vaner, rutiner, normer og regler, som således bliver institutionaliseret i organisationen. Institutionalisering gør sig også gældende hos Hartmann. I vores interview med miljøafdelingen i Lyngby udtrykte medarbejderne meget klart, at fx deres egen afdeling er anderledes end de andre afdelinger i Lyngby; de er mere innovative, rejser meget og har 13

15 Kapitel 1: Indledning, problemfelt og metode kontakt med mange forskellige lag i virksomheden. Ligeledes beskrev medarbejderne i miljøafdelingen, hvordan de oplevede forskellen mellem fx Tønder og Lyngby. Dette illustreres i følgende citat, hvor en miljømedarbejder fra Lyngby udtaler sig om Tønder: de har ofte andre prioriteter; de arbejder under tidspres på mange store projekter og i denne forbindelse har de opbygget en række faste rutiner, der gør det meget svært for os, at integrere LCM perspektiver i deres daglige praksisser (tlf. interview m. Jacob S. Nyborg, 2003). Citatet er et udtryk for, at der eksisterer nogle institutionelle forskelle mellem hovedkontoret i Lyngby og emballagefabrikken i Tønder. Disse institutionelle forskelle får stor betydning for, hvordan LCM fortolkes og håndteres i Tønder og Lyngby. Dermed får de også stor betydning for, hvilke muligheder de to organisationer har for at samarbejde om at optimere deres miljøarbejde. Identifikation af problemformulering I ovenstående problemfelt har vi argumenteret for, at et succeskriterium for anvendelsen af LCM hos Hartmann er, at livscyklustankegangen bliver integreret i virksomhedens beslutningsgange. I denne forbindelse har vi betonet, at virksomhedens institutionelle sæt af vaner, rutiner, normer og regler, spiller en væsentlig betydning for udviklingen og anvendelsen af LCM i praksis. Dette leder os frem til følgende problemformulering(er): Hvordan er Life Cycle Management blevet institutionaliseret i Tønders beslutningsgange og hvilke muligheder er der for yderligere institutionalisering i Hartmanns beslutningsprocesser? Den første del af problemformuleringen tager udgangspunkt i fabrikken i Tønder og besvares gennem en deskriptiv analyse af, hvordan LCM afspejles i de lokale beslutningstageres handlinger og sæt af institutionelle vaner, rutiner, normer og regler. Den anden del af problemformuleringen åbner op for en bredere diskussion af, hvordan Hartmann, og her tænker vi specielt på miljøafdelingen i Lyngby, kan sikre en yderligere institutionalisering af LCM i Tønders praksisser. Udgangspunktet for denne analyse vil være erfaringerne fra Tønder. Den anden del af problemformuleringen er normativt funderet; dels fordi vi som udgangspunkt mener, at LCM er en ønskværdig virksomhedsstrategi for Hartmann; dels forbi vi i analysen opstiller vores egne ideer og perspektiver for, hvordan LCM i fremtiden kan udmønte sig hos Hartmann. 14

16 Kapitel 1: Indledning, problemfelt og metode Præsentation af Brødrene Hartmann A/S Brødrene Hartmann A/S er en danskejet international koncern med datterselskaber og licensfabrikker verden over. Hartmann er blandt verdens tre største producenter af ægemballage i støbepap (formstøbt fiberemballage), som fremstilles på basis af returpapir. Hartmanns største forretningsområde er i dag ægemballage, men områderne industriemballage og fødevareemballage vinder større andele i Hartmanns produktion. Således er det Hartmanns strategi over de næste fem år, at disse to produktionsområder sammen med ægemballage skal være Hartmanns tre strategiske forretningsområder (Hartmann, 2002A: 18). Ægemballagen består primært af æggebakker i forskellige størrelser og design. Industriemballagen er specialproduceret emballage til specifikke kunder, såsom producenter af mobiltelefoner. Fødevareemballage er en relativ ny produktudvikling, som bl.a. består af emballage til transport af frugt samt støbepapemballage beklædt med plastfolie til færdigretter o.lign. Industriemballage Fødevareemballage Ægemballage Udover at fremstille støbepap udvikler og sælger Hartmann også maskiner og teknologier til fremstilling af støbepapemballage. Disse aktiviteter er samlet hos Hartmann Technology, der holder til på samme adresse som emballagefabrikken i Tønder. Ligeledes har Hartmann koncernen en papirfabrik i Skjern, som fremstiller og sælger karton og papir. Salg af støbepapemballage er dog det væsentligste forretningsområde. Hartmanns hovedsæde ligger i Danmark - nærmere bestemt Lyngby. Hovedsædets funktionsområder består udelukkende af administration, stabsfunktioner og koncernledelse. Virksomhedens største marked ligger i Europa, hvor Hartmanns største fabrikker ligeledes er lokaliseret - nemlig i Danmark (Tønder) og Ungarn. I Nordamerika, Sydamerika, Israel og Sydøstasien er Hartmanns øvrige produktionssteder placeret. På nuværende tidspunkt er Hartmann ved at bygge en ny fabrik i Canada, der skal betjene det amerikanske marked. Hartmann havde i 2002 en omsætning på millioner kroner og beskæftigede over 2000 ansatte på verdensplan (Hartmann, 2003B: 71). 15

17 Kapitel 1: Indledning, problemfelt og metode Definitioner i forhold til Brødrene Hartmann A/S Hartmann Betegnelsen Hartmann dækker over Hartmann koncernen og alle dens tilknyttede afdelinger og produktionsområder rundt om i Verdenen. På nuværende tidspunkt drejer dette sig om 12 produktionssteder, 19 salgskontorer samt ét hovedkontor. Hartmann koncernen har organiseret sine aktiviteter på følgende måde: Figur1.2: Organisationsdiagram over Hartmann koncernen. Tønder Når vi i specialet henviser til Tønder, dækker denne betegnelse over Hartmanns produktionssted i Tønder. De afdelinger vi har interviewet i Tønder er følgende: 16

18 Kapitel 1: Indledning, problemfelt og metode Industri Produkter (IP) Ægemballage Hartmann Technology (H-Tech) Logistik og Planlægning Laboratoriet Det er således disse afdelinger vi henviser til, når betegnelsen Tønder anvendes i specialet. Interviewpersonerne fra Tønder indgår alle under betegnelsen mellemledere, i og med de alle leder hver deres ansvarsområde og alle refererer til en overordnet. Undertiden i specialet anvender vi også betegnelserne medarbejderne og beslutningstagerne om denne gruppe af mellemledere. Miljøafdelingen Miljøafdelingen er placeret i Hartmanns hovedkontor i Lyngby, hvorfor vi i specialet også anvender betegnelsen Lyngby for Miljøafdelingen. Miljøafdelingen er en koncernmiljøafdeling og fungerer dermed som en stabsfunktion for koncernledelsen samt alle Hartmanns produktionssteder. Miljøafdelingen hører til under direktørområdet Sustainable Development, som er organiseret på følgende måde: Figur 1.3: Organisationsdiagram over direktørområdet Sustainable Development Når vi henviser til miljøafdelingen i specialet, er det Environment i figur 1.3, vi tænker på. Afdelingen beskæftiger p.t. tre miljøkoordinatorer, en Ph.D.-studerende samt en miljøchef. 17

19 Kapitel 1: Indledning, problemfelt og metode Metode I dette afsnit vil vi redegøre for vores metodiske overvejelser, såsom kvalitativ metode, det empiriske datagrundlag for vores analyse, valg af teori og anvendelsen af denne samt videnskabsteoretiske overvejelser. Hartmann som udgangspunkt for specialet Valget af Hartmann som specialets empiriske grundlag er, set med videnskabsteoretiske øjne, ikke et casevalg. Casebegrebet er baseret på forholdet mellem et specifikt og et generelt niveau. Vores speciale forholder sig kun til det specifikke og kontekstafhængige niveau. Fra start har specialets udgangspunkt været Hartmann og problemformuleringen er udformet på baggrund af nogle specifikke og praktiske problemstillinger, som vi har identificeret hos denne virksomhed. Vi har således ikke haft en portefølje af virksomheder, hvorfra vi, udfra nogle metodiske overvejelser, har valgt Hartmann som en repræsentativ case for den problemstilling vi ønskede at analysere. Valget af Hartmann bunder således i et ønske om at beskrive og analysere netop denne virksomheds arbejde med det livscyklusbaserede miljøarbejde. Årsagen til at vi har valgt Hartmann som specialets udgangspunkt er, at virksomheden adskiller sig fra en typisk traditionel dansk virksomhed, hvad angår deres miljøarbejde og generelle kompetencer omkring livscyklusvurderinger. Eksempelvis er Hartmanns kompetencer indenfor livscyklusvurderinger blevet opkvalificeret gennem Hartmanns stærke koblinger til DTU s forskermiljø. Som et resultat heraf ansatte miljøafdelingen i 1995 en Ph.D.-studerende fra DTU som projektleder for virksomhedens livscyklusbaserede miljøarbejde. Denne person er siden hen blevet ansat som miljøchef og det tætte bånd til DTU er blevet bevaret. Forbindelsen mellem DTU og Hartmann giver nogle helt særlige LCA og LCM kompetencer hos miljøafdelingen, som man ikke finder i ret mange virksomheder hverken danske eller internationale. Et andet unikt karakteristika ved Hartmann er, at de fremstiller et produkt, der mht. råvarer og produktionsmetoder har en god miljøprofil. Som miljøchefen udtaler til Jyllandsposten ( ): Jo mere bæredygtighed kommer i fokus, jo bedre er det for os. Dette giver således en øget motivation til at satse grønt og Hartmann er også særlig opmærksom på, at profilere sig indenfor miljøområdet. Eksempelvis er direktøren for bæredygtig udvikling hos Hartmann, Anna Lise Mortensen, formand for Rådet for Renere Produkter, ligesom Hartmann også deltager i Nordic Partnership 5. Hartmanns miljøarbejde er internationalt anerkendt, hvilket blev bekræftet, da Hartmann, som tidligere nævnt, blev tildelt Den 5 Nordic Partnership er en sammenslutning af nordiske erhvervsvirksomheder og NGO ere med det formål at sætte en samfundsmæssig bæredygtig dagsorden. 18

20 Kapitel 1: Indledning, problemfelt og metode Europæiske Kommissions Managementpris for bæredygtig udvikling i år Hartmann er således på mange måder en unik virksomhed indenfor miljøområdet. Normative udgangspunkter Da specialet ikke tager udgangspunkt i det objektivistiske forskningsideal, er det ikke problematisk, at vi som specialestuderende har et normativt udgangspunkt. I henhold til vores perspektivistiske syn på sandheden, mener vi ikke, at man kan skelne mellem objekt (genstanden) og subjekt (os selv) udfra den betragtning, at de flyder sammen i vores fortolkning af objektet (Gergen, 1997: 169ff). I stedet for at lade som om at der eksisterer en reel adskillelse mellem subjekt og objekt, har vi i stedet valgt eksplicit at redegøre for objektets betydning for os. Helt overordnet mener vi, at LCM, som er objektet i nærværende speciale, er en fornuftig virksomhedsstrategi, der både har miljø- og forretningsmæssige fordele. Således kan LCM tilvejebringe nogle gode forudsætninger for at skabe øget viden om miljøproblemer og opnå miljøforbedringer til gavn for virksomheden og samfundet som helhed. LCM kan nemlig hjælpe virksomheden med at sikre, at miljøpåvirkningerne reduceres fra vugge til grav og ikke blot skubbes videre til næste fase i produktkæden. Ligeledes kan virksomhedens miljømæssige livscyklusvurderinger skabe en øget viden omkring produktets miljøbelastninger. LCM kan tilmed vise sig at blive en konkurrencefordel for virksomheden, hvilket allerede er tilfældet for Hartmann. I analysens anden del kommer vores normative udgangspunkt til udtryk ved, at vi opstiller vores bud på, hvad Hartmann kan gøre for at institutionalisere LCM yderligere i Tønder. Igen er subjekt og objekt altså ikke klart adskilt og analysen bliver et udtryk for, hvordan vi mener, at Hartmann kan fremme udviklingen af LCM. Specialets problemstilling Specialet tager udgangspunkt i en planlægningsproblematik, der handler om, hvordan en konkret virksomhed kan omsætte sin miljøpolitik til praksis gennem Life Cycle Management. Dermed tager specialet udgangspunkt i en miljøfaglig tradition, som fokuserer på, hvordan virksomheder kan udvikle og optimere deres miljøarbejde. Problemstillingen belyses gennem et mikrosociologisk og organisationsteoretisk perspektiv, hvor der fokuseres på at identificere konkrete løsninger, der tager udgangspunkt i Hartmanns unikke kontekst. Dette har nogle videnskabsteoretiske konsekvenser. For eksempel kan vi ikke omsætte specialets konklusioner til en generel teori, der gælder overfor andre virksomheder. Vi kan belyse begrundelserne for respondenternes handlinger og fortolkninger men vi kan ikke opbygge en generel teori om adfærd i virksomheder, der ligner Hartmann. Ligeledes har vi heller ikke empirisk grundlag for at ophøje vores konklusioner til et mezzo- eller makroniveau. Specialets konklusioner kan derimod bruges til at få et indblik i hvilke processer, der har indflydelse på en virksomheds livscyklusbasere- 19

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab).

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab). Sagsnr. 17.10-00-1103 Vores ref. MLK/lni Deres ref. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Den 14. august 2000 Att. Charlotte Thy, Industrikontoret Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Om arbejdsløshed Af Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet and the

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER Produktudvikling og Teknisk integration Uddannelsen til professionsbachelor Horsens August 2014 Indhold Uddannelsens formål...3 Uddannelsens indhold og forløb...3 Indhold

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

cand. scient. pol. Politisk og organisatorisk tæft Viden om offentlige kunder Forretningsudvikling og projektstyring

cand. scient. pol. Politisk og organisatorisk tæft Viden om offentlige kunder Forretningsudvikling og projektstyring cand. scient. pol. Politisk og organisatorisk tæft Viden om offentlige kunder Forretningsudvikling og projektstyring EKSPERTER I OFFENTLIGE RELATIONER JENS BLOM-HANSEN INSTITUTLEDER, Institut for statskundskab

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

MR s casesamling 2011

MR s casesamling 2011 MR s casesamling 2011 Ny strategi for politi og anklagemyndighed Core-team A/S Kunde: Politi og anklagemyndighed v/rigspolitiet 29 Core-team A/S Anker Nielsen, Managing Partner Indstillende kunde Politi

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen (hæftes sammen med forsideblanketten) Nedenstående spørgsmål besvares for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

User Experience metoder i fødevarebranchen

User Experience metoder i fødevarebranchen User Experience metoder i fødevarebranchen Rådgivning i produktudvikling, innovation og brugerinvolvering til primært fødevarebranchen Helle Heiselberg, Cand.ling.merc. og projektleder for forbrugerplatformen

Læs mere

Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S. Århus

Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S. Århus Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S Århus Dato: November 2010 Konsulent: Direktør Evald Eriksen 1 Indhold 1. Formål med notatet...3

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

CERTIFICERINGER. En verden af nye muligheder på LEGOLAND Hotel & Conference.

CERTIFICERINGER. En verden af nye muligheder på LEGOLAND Hotel & Conference. MÅLET. 2+2=7 EN HIGH PERFORMANCE VIRKSOMHED ER EN VIRKSOMHED, DER KAN OVERSKUE OG MESTRE EN KOMPLEKS VIRKSOMHEDSKONTEKST OG SKABE UNIKKE RESULTATER GENNEM ANDRE, FOR ANDRE OG SAMMEN MED ANDRE. LEGO SERIOUS

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 NOTAT J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 Kravspecifikation styrket indsats for miljøledelse i små og mellemstore virksomheder med fokus på strategisk miljøarbejde og øget ressourceeffektivitet

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Grøn kompetenceudvikling

Grøn kompetenceudvikling Grøn kompetenceudvikling December 2000 Teknologisk Institut, Arbejdsliv Indholdsfortegnelse Grøn kompetenceudvikling som led i en grøn erhvervsstrategi...3 Hvad er kompetenceudvikling?...4 Hidtidige programmer,

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund PV VMS Videnskab Mennesker Samfund Indhold af dagens kursus Miljøproblemer i dag Miljøbeskyttelsesloven generelt Godkendelse af særligt forurenende virksomheder Grønt regnskab Forebyggelse og styring Renere

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Ledelse & Organisation/KLEO Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer

Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer delmængde af implementeringskonceptet fra Region Hovedstaden/ v Therese Lundsgaard Formålet med at rate og beskrive

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Automation Projektledelse Networking. Energi & forsyning. Automation Projektledelse Networking

Automation Projektledelse Networking. Energi & forsyning. Automation Projektledelse Networking Energi & forsyning Energi & Forsyning SRO standardisering i forsyningsvirksomheder Økonomisystem Kundecentersystem Dokument & projektstyringssystem Portal og kommunikation Ledelsesrapporteringssystem Asset

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S Ledelse i TDC Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S November 2005 Indledning Nedenstående case er en beskrivelse af samarbejdet mellem TDC Koncern HR og

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Standardiseringsarbejdet indenfor Transport og miljø

Standardiseringsarbejdet indenfor Transport og miljø Standardiseringsarbejdet indenfor Transport og miljø Netværksmøde 9. april 2013 Carsten Riis Fredriksen Dansk Standard Agenda Hvem er Dansk Standard? Hvorfor benytte standarder? Hvad tilbyder vi? Eksempler

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Kendskabet til converged systems er endnu lavt, da næsten halvdelen af IT beslutningstagerene ikke kender til konceptet.

Kendskabet til converged systems er endnu lavt, da næsten halvdelen af IT beslutningstagerene ikke kender til konceptet. Survey Resumé IDC Nordic, Bredgade 23A 3. 1260 Copenhagen K, Denmark & Upplandsgatan 7, 111 23 Stockholm, Sweden Converged Systems i Danmark Kendskab og præferencer Anders Elbak June 2013 Dette dokument

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

www.morten-rask.dk oktober 2001

www.morten-rask.dk oktober 2001 Opbygning af e-handelssystemer Implementering er en transformationsproces Agenda! Case: Det er nemt med Jubii Butik! Turban giver overblikket! Pernille Kræmmergaards fokus på ERP! Mortens model (igen)!

Læs mere

Helhedsorienteret Projektledelse

Helhedsorienteret Projektledelse Helhedsorienteret Projektledelse I århundreder har vi spillet ludo og dygtiggøre os i spillet. Moderne ledelsesudvikling - dans på bordene Gode ledere tør og har evnerne til at sætte sig mål, som andre

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere