Masse- Ekspeiriment. Musik i Hjernen. Supplerende aktiviteter om musik

Transkript

1 Masse- Ekspeiriment 2016 Musik i Hjernen Supplerende aktiviteter om musik

2 Forord Tak, fordi du deltager i MasseEksperiment MasseEksperimentet er en årligt tilbagevendende aktivitet i forbindelse med Naturvidenskabsfestival i uge 39. Nærværende inspirationsmateriale til supplerende aktiviteter i forbindelse med MasseEksperiment 2016 er henvendt til undervisere i grundskolen. Den primære målgruppe for materialet er mellemtrinnet, men enkelte aktiviteter kan med fordel anvendes af henholdsvis indskoling og udskoling. De supplerende aktiviteter lægger op til undersøgende arbejde, hvor der er fokus på de naturfaglige kompetencer, undersøgelses- modellerings-, perspektiverings- og kommunikationskompetence. De fleste aktiviteter vil derfor have en forholdsvis åben indfaldsvinkel med henblik på at understøtte den undersøgende tilgang. Det tematiske fokus i MasseEksperimentetet 2016 er, hvordan musik påvirker hjernen. Dette kan give anledning til faglig fordybelse i en lang række relaterede områder. Se ideoversigten på næste side. Undersøgende arbejde vil ofte have en åben tilgang. En åben tilgang til arbejdet med MasseEksperimentet 2016 kan være at lade eleverne selvstændigt fordybe sig i selvvalgte områder fra mindmappen/oversigten evt. med inspiration fra dette materiale. Aktiviteterne er nummererede i forhold til de tre temaer, lyd, hjerne og musik. Der kan arbejdes med de enkelte aktiviteter uafhængigt af hinanden. Nogle af aktiviteterne indeholder flere indgangsvinkler eller delaktiviteter. Ved aktivitetsforslagene er der angivet et anbefalet niveau (1-3). Niveauerne er med vilje ikke aldersangivet, da de også kan anvendes som udgangspunkt for differentiering. Det er op til underviseren, at vælge det niveau, der passer til lige præcis de elever, den enkelte underviser har.

3 Ideioversigt Lydbarometer db Instrumenter Stilhed Hjernegymnastik hukommelse Øret hørelse Musik og toner Musik, lyd og hjerne Det tematiske fokus i MasseEksperimentetet 2016 giver anledning til faglig fordybelse i en lang række relaterede områder Lydoptagelser Reflekser Rytme og puls? Hjernens opbygning Optiske illusioner Frekvens 1

4 Musikalske hjerner Koncentrationsevnen bliver styrket, når man synger eller spiller. De områder i hjernen, der har med musik at gøre, har også med opmærksomhed og koncentration at gøre. Hjerneforsker og musiker Peter Vuust, marts 2016 Center for Music in the Brain har bl.a. vist, hvordan komplekse rytmer skaber aktivitet i sprogområder i professionelle musikeres venstre hjernehalvdel i frontallappen, som er involveret i afkodning af ords betydning (semantik). Den samme aktivering sås ikke hos ikke-musikere. Musikere opfatter nærmere musikken som sprog. Der er i dag undersøgelser (bl.a. fra Finland), der viser, hvordan forskellige områder i hjernen bliver aktiveret, når vi lytter til musik. Det drejer sig bl.a. om netværk, der er ansvarlige for motorik, følelser og kreativitet. Det understøtter ideen om, at musik og bevægelse er tæt forbundet. Og at de limbiske områder i hjernen, der er forbundet med følelser, er involveret i behandlingen af toner, harmoni og rytme. Undersøgelserne er med til at øge forståelsen af, hvordan musik påvirker os. 2

5 Musik 1 Sanglege Niveau 1 1. Hoved, skulder, knæ og tå A. Syng sangen og lav bevægelserne. B. Syng nu sangen men udelad en af legemsdelene fra sangen. Alle peger stadig på det rigtige sted. (Den matematiske opmærksomhed er at følges ad og holde takten sammen. Det er et spørgsmål om pulsfornemmelse; vi tænker egentlig ikke på, hvornår vi skal synge igen, vi føler det). C. Nu udelades yderligere en legemsdel for hver gang sangen synges, så sangen til sidst er lydløs. 1. Boogie-woogie 2. Boogie-woogie Eleverne står i rundkreds med ansigtet ind mod midten. Derefter gør de de ting, der bliver sunget. Så tager vi højre fod frem, Så tager vi højre fod tilbage, så tager vi højre fod frem, og så ryster vi den lidt. Så gør vi Boogie - Woogie, og så drejer vi omkring, og så går vi i ring. Hej! Åhh boogie - woogie - woogie Åhh boogie - woogie - woogie Åhh boogie - woogie - woogie Derefter er der et utal af variationsmuligheder af, hvad man kan gøre med kroppen. Lad eleverne vælge på skift. 3

6 Musik 2 Fremstilling af instrumenter Eleverne kan i grupper fremstille nogle forskellige instrumenter og afslutningsvis forklare de andre, hvordan de virker. 1. De indleder med en drøftelse af forskellen på: Rytme fx et rasleinstrument Strenge strengeinstrument Slag slaginstrument Luft fløjte evt. af sugerør af forskellige længder 2. Herefter vælger de, hvad de vil gå videre med. Afhængig af niveau, materialer til rådighed og tid, kan der sættes antal på fx Dernæst skal de designe deres instrument og overveje, hvilke materialer de vil bruge, og hvordan de vil gøre. Efterfølgende testes instrumentet, der justeres og optimeres efter behov. 4. Eleverne kan selv skaffe materialer, men det vil være inspirerende for dem, hvis der er noget til rådighed. Her er nogle ideer: skotøjsæsker, isbøtter, sugerør, elastikker i forskellige størrelser, bægre, ris, tørrede ærter, knapper, bagepapir, kam, karton, lim, lineal, modellervoks, paprør, elektrikerrør, pinde, propper, saks, snor, kæftemaskine, tape, staniolæsker, kagesåse, haveslange, stofrester, søm, ståltråd eller isbokse 5. Afslutningsvis forbereder eleverne a. En fremvisning af deres produkt b. En formidling om deres proces c. En demonstration og forklaring af lydbølgernes opståen og vandring fra de enkelte instrumenter d. De afrunder med at vise det for et publikum 4

7 Musik 3 Panfløjte Elektrikerrør og vandslanger kan benyttes til at lave lyde med. Når man svinger eller slår på røret i den ene ende sættes luften i svingninger mellem de to ender i røret. Man hører en lyd. Jo længere rør des dybere tone. Sættes en prop (fx af modellervoks) i den ene ende, har vi et halvåbent rør. Med sådanne kan laves en panfløjte. Princippet er stående bølger i et halvåbent rør. Se youtube.com/watch?v=on_2wnfe9vg Her kan med fordel samarbejdes med musiklæreren om notationer og noder. Nr Længde 32,2 cm 30,2 cm 26,8 cm 24,2 cm Tone C C# D# F Eksempel på rørlængde (diameter som alm. elektrikerrør) med tilsvarende tone og nummer i rækkefølgen på panfløjten. Efterfølgende kan en melodi spilles. Erik Bruun Olesen 5 22,6 cm F# 6 20,0 cm G# Lille Lise eller bjørnen sover (Følg numrene fra skemaet) 2224 / 3335 / 4231 / 2.2./ 4446 /5.5. / /2224/ 3335 / 4231 / 2.2. / 5

8 Musik 4 Sugerør Niveau 3 Når man puster i sugerøret sættes luften i svingninger mellem de to ender. Tonens frekvens afhænger af længden (i princippet det samme som i en saxofon, obo, klarinet eller orgelpiber). A. Start med at klemme sugerøret sammen i den ene ende. Klip et stort V i enden af røret. Pust kraftigt i det, mens der klemmes sammen med læberne. Når man har fået en tone frem, kan man klippe stykker af sugerøret. Mens man klipper, kan man høre, at tonen bliver lysere. B. Klip huller i sugerøret som i videoen på vimeo.com/ Brug det, som om det var en blokfløjte. Med to sugerør med lidt forskellige diameter, kan de virke som en trækbasun ved at lade det yderste køre frem og tilbage vil frekvensen ændres. Sæt læben her 6

9 Musik 5 Tonehøjder I denne øvelse arbejdes der med forskellige tonehøjder A. Sæt en elastik rundt om tre søm på et bræt, nogenlunde som på billedet. Knips på elastikken mellem sømmene. Hvor er tonen høj (lys) og hvor er den dyb (mørk)? Prøv at undersøge, hvorfor det lyder sådan Prøv at sætte en tykkere elastik på. Hvordan går det med tonerne nu? B. Slå 6 søm i et bræt og spænd tre ens elastikker på. Nogenlunde som vist til højre. Undersøg tonehøjderne ved at knipse på elastikkerne. Hvor er tonen høj, dyb? Udskift de tre elastikker med tre tyndere og/eller tykkere. Hvad opdager du om tonehøjderne? Undersøg derefter en guitar med strenge. Hvordan ser de ud? Hvordan får man høje og dybe toner på den`? Hans Marker Hans Marker 7

10 Musik 6 Rytmeleg Niveau 1 og 2 (Arbejde med rytmisk puls) a. Eleverne arbejder parvis, og de har numrene 1 og 2. De står overfor hinanden. b. Spil en tydelig puls på en tromme, en koklokke eller andet. c. Alle 1-erne finder på klap/tramp/bevægelseskoordinationer over en fireslagsperiode. d. 2-erne forsøger at efterligne 1- ernes påfund. 1-erne står stille og observerer makkerens efterligning. e. Efter at 1 erne har været igangsættere et antal gange (f.eks. 8), stopper man. Mulighed for udvikling af legen: a. Man kan fx forlange, at igangsætteren skal kunne gentage sin improvisation, indtil partneren efterligner den rigtigt. Det udfordrer tydeligheden og formidlingen. b. Man kan også forlænge perioden i takt med, at eleverne bliver mere tydelige/sikre i at udføre koordinationerne. c. Øg tempoet. d. Eleverne kan stille sig i rundkreds og skiftes til at gå ind i midten og lave en koordination, som alle efterligner. Det udfordrer såvel initiativtageren som efterlignerne, der ser personen i midten fra forskellige vinkler. f. Sæt i gang igen, og det er nu 2-erne, der finder på nye koordinationer, som 1 -erne skal efterligne. 8

11 Musik 7 Frekvensanalyse Lad eleverne se på diagrammerne til højre (frekvensanalyse). Lad dem diskutere, hvorfor der er forskel på udslagene, når der spilles A på forskellige instrumenter. Det man fx kan se er, at stemmegaflen, orgelpiben m.fl. udsender en veldefineret frekvens, mens guitar og ukulele består af en masse toner svarende til alle de viste frekvens-toppe med forskellig styrke. Lad eventuelt eleverne medbringe egne instrumenter. Lad alle spille den samme tone, så de kan høre forskellen. Dvs. de kan høre, at et violin-a eller et guitar-a lyder forskelligt. Er der adgang til en frekvensanalysator (som er anvendt i diagrammerne nedenfor) kan de måle forskellen og se det på displayet. Stemmegaffel Orgelpibe Melodica Guitar Ukulele 9

12 Musik 8 Guitaren Når vi slår en guitarstreng an, går den i svingninger. Svingningerne forplanter sig til kassen (kroppen) og videre til luften inde i kassen på den måde forstærkes lyden. Fænomenet kaldes resonans, som betyder, at en genstand kommer i egensvingning. Kassen fungerer som en resonanskasse. Eleverne kender nok fornemmelsen af resonans, hvis de tænker på, når man skubber til en gynge i bevægelse. Rammer man rytmen (gyngens egensvingning), kan man få den til at svinge kraftigt uden anstrengelse. Hvorimod, hvis man rammer udenfor egensvingningen, vil det være vanskeligt. Krop Bånd Lydhul Gribebræt Hoved Niveau 1 Giv eleverne en tegning af en guitar se bilag 4 og lad dem sætte navne på. Lad eleverne se, at strengene ikke er lige tykke, og lad dem høre forskellen. Tal om, hvorfor det hænger sådan sammen. Bro MarkR Grafik 10

13 Niveau 2 og 3 En guitar består af en resonanskasse - kroppen - med påsat hals og gribebræt. I forpladen findes lydhullet samt broen, hvor strengene er fæstnet. Den klassiske guitars seks strenge er af nylon, dog er de tre med de dybeste toner omspundet med metal. Strengenes navne og frekvenser, hvis den er stemt, fremgår af tabellen nedenfor. Strengenes frie længder i grundsvingningen er normalt 65 cm. Når vi spiller på en guitar, ændrer vi strengenes frekvens ved at ændre på deres længder. Det gør vi, ved, at der på gribebrættet er anbragt nogle såkaldte bånd, som vi kan presse strengen imod med en finger. Båndene er anbragt, så tonen stiger med en halv tone, når vi flytter fingeren fra et bånd og ned til det næste. Lad eleverne undersøge nedenstående. Brug evt tegningen fra niveau 1. Undersøg hvad en resonanskasse gør for lyden ved at sammenligne lyden, når noget holdes op foran hullet, og når noget ikke gør Undersøg hvad frekvens betyder, og hvad tallene i skemaet betyder Undersøg hvad der sker med lyden, når man flytter fingeren fra et bånd til det næste Streng f/hz E A D G H E 82,4 110,0 146,8 196,0 246,9 329,6 11

14 Niveau 3 Vi kan måle strengfrekvenserne med en guitartuner, der kan hentes i Appstore (fx Guitar Tuner). Start med at stemme guitaren med guitartuneren, så strengenes frekvenser stemmer med tallene i tabellen på forrige side. Båndenes placering Når en streng svinger, dannes en stående bølge med følgende bølgelængde: (1) λ = 2 L L er længden af den svingende del af strengen (afstanden fra broen til forkanten af båndet). Hastigheden v af den stående bølge på strengen kan findes af nedenstående formlen: (2) v = f λ f er svingningsfrekvensen. Da v er konstant for hver streng, og dermed uafhængig af f og, fås af (1) og (2) at f og L er omvendt proportionale. Nummererer vi båndene i rækkefølge fra hovedet og ned mod kroppen med n = 0, 1, 2, 3,... og kalder vi frekvensen, når vi holder fingeren ved det n te bånd, for fn og længden af den svingende del af strengen for Ln, får vi: konst fn = Ln (#) for to nabobånd er da: Krop Bånd Bro MarkR Grafik Gribebræt Hoved Lydhul (3) fn Ln-1 = fn-1 Ln Hvis båndene er anbragt for at opnå en tempereret stemning af guitaren, skal dette forhold have den konstante værdi (ca. 1,059). Frekvenserne vokser altså med ca. 5,94 % for hvert bånd, vi går op på guitaren lige som længen Ln (længden fra bro til bånd) fra bånd til bånd vokser med ca. 5,94, når vi bevæger os op mod hovedet (stemmeskruerne). Mål længderne Ln Mål frekvenserne fn for de enkelte bånd på den dybe E-streng og den lyse E-streng 12

15 Måleresultater Tyk E-streng Bånd nr. (n) 0 Længde af streng (l) Frekvens (f) v=f*λ=f*2l l(n-1)/ln fn/f(n-1)

16 Tynd E-streng Bånd nr. (n) 0 Længde af streng (l) Frekvens (f) v=f*λ=f*2l l(n-1)/ln fn/f(n-1)

17 Inspiratioin til andre aktiviteiter I materialet Rytmedunke og rytmedrenge kan der findes mange gode forslag til aktiviteter med musik. Disse understøtter elevernes evne til at anvende planer, rum, retning, tid, impuls og bevægelsesudslag. Materialet er kapitel 3 i docplayer.dk/ aktiv-rundt-i-danmark-3-5-klasse. html experimentarium.dk/wp-content/uploads/2015/06/ram- Tonen_laerer_Music_teacher.pdf 15

18

19 Bro MasseEksperiment 2016 bilag Bilag 4 Musik 8 Guitaren Krop Bånd Gribebræt Hoved Lydhul MarkR Grafik 17