Om Svanemærkede. Engangsartikler til fødevarer. Baggrund for miljømærkning version 1. Nordisk Miljömärkning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om Svanemærkede. Engangsartikler til fødevarer. Baggrund for miljømærkning version 1. Nordisk Miljömärkning"

Transkript

1 Om Svanemærkede Engangsartikler til fødevarer Baggrund for miljømærkning version 1 Nordisk Miljömärkning

2 Svanenmærkede Engangsartikler til fødevarer - Baggrund for miljømærkning Version 1, 21. marts Sammenfatning Beskrivelse af produktgruppen Engangsartikler til fødevarer Hvorfor Svanemærke engangsartikler? Materialetyper indenfor produktgruppen Bioplast Papir, karton og pap Miljøvurdering af produktgruppen MEKA-skema...8 LCA for engansartikler af bioplast LCA-screening for engangsartikler Opsummering af tidligere miljøvurderinger Fornybare råvarer Fornybare råvarer ressourceforbrug og CO 2 belastning Ændringer i arealanvendelse (Land use change) Bæredygtige råvarer og GMO Energi forbrug Kemikalier...17 Affaldshåndtering Kompostering og bioforgasning Resirkulering, deponi og forbrenning Håndtering av husholdningsavfall i Norden Avfallshåndteringens betydning for engangsartikler RPS analyse Relevans Potentiale Styrbarhed Resultat af RPS-analyse Det nordiske marked Andre mærkningar Om kriterieutviklingen Mål med kriterieutviklingen Om denne kriterieudvikling Motivering af kravene Produktbeskrivelse...29 Miljøkrav Træråvarer, palmeolie, papir, karton og masser Produkter af landbrugsafgrøder Kemikalier...46 Fødevarekontakt Produkt og emballage Kvalitets og myndighetskrav Krav som er vurdert, men ikke stilt krav til Referenser Bilage 1 Biopolymerer...1 Bilage 2 Affaldsstrømme i Norden...1 Bilage 3 LCA Screening af 2 forskellige salatbakker en af PLA og en af PET...6

3 1 Sammenfatning Nordisk Miljømærkning har udviklet version 1 af kriterier for Svanemærkning af Engangsartikler til fødevarer. Engangsartikler til fødevarer anvendes i store mængder og har en kort levetid. Ofte kan flere typer af materialer - både fornybare og fossile - opfylde produkternes funktions behov. Nordisk Miljømærkning arbejder mod et øget brug af fornybare råvarer, for de produktområder, hvor det giver mening Anvendelse af fornybare råvarer samt produkternes klimabelasnting har derfor været en af grundende til at udarbejde kriterier for dette produktområde. Derudover ønsker Nordisk Miljømærking med disse kriterier at sætte fokus på miljøbelastningen fra dette produktområde. Svanemærkning af Engangsartikler til fødevarer skal derfor også ses som en opfordring til et mere eftertænktsomt forbrug af disse produkter. Engangsartikler er et produktområde, hvor der anvendes en del miljøpåstande markedsføringsmæssigt. Såsom bionedbrydelig, bioplast og recirkuleret materiale. Forbrugere og professionelle indkøbere har svært ved at gennemskue, hvilke af disse påstande, der giver en reel miljøeffekt og branchen har derfor efterspurgt Svanen til produktområdet. I forbindelse med udviklingen af første version af kriterieren for produktgruppen er der udført en MEKA-analyse (vurdering af materialer, energi, kemikalier og andet), der beskriver de væsenligste miljøbelastninger i produktgruppens livscyklusfaser for materialer, energi, kemikalier og andet. Derudover er der i forbindelse med kriterieudviklignen udført en LCA-screening for salatbakker af PLA (polylaktat) eller fossil plast med forskellige affaldssenarier. Produktgruppens relevans med hensyn til miljøbelasnting (R), potentiale for forbedringer (P) og mulighed for styrbare kriterier (S) er samtidig vurderet i forbindelse med kriterieudviklingen. Resultaterne viser at at produktionen af råmaterialerer er den livscyklusfase med størst miljørelevans med hensyn til energiforbrug og klimabelastning og her er bortskaffelsesfasen afgørende for nettoresultaterne. Transport og selve konverteringen af engangsartiklen er af lille betydning, mens der er miljørelevans og potentiale for forbedring for både produktionsog affaldsfasen. I dag pågår en udvikling af nye fornybare materialetyper, som bioplaster. Da en stor andel af de engangsartikler til fødevarer, som er på markedet i dag, produceres af fossil plast som PE (polyetylen), PET(polyetylen tereftalat) og PS (polystyren), findes der indenfor produktgruppen et potentiale i at rykke forbruget af fossile råvarer over på fornybare råvarer. Styrbarheden vurderes til at være god. Ansøger vil i de fleste tilfælde skulle indhente dokumentation for både hovedmaterialer og tilsætninger hos underleverandører, som ofte vil kunne være store internationale virksomheder. Svanen har god erfaring med indhentning af dokumentation fra underleverandører, for eksempel indenfor papirområdet, men for plastmaterialer har det dog været mere problematisk at få data direkte fra producenterne. I forbindelse med denne kriterieudvikling er indtrykket dog at bioplastproducenterne er bevidste om hvad en af deres vigtigste konkurrence parameter er, nemlig miljø, da prisen på bioplast er ca. dobbelt så høj som for fossil plast.

4 Der er udarbejdet op til flere miljøvurderinger af bioplaster med data for energiforbrug og CO 2 belastning. Det giver derfor god mening at Nordisk Miljømærkning går ind på dette område for at sætte fokus på denne udvikling af nye fornybare materialetyper, stille krav til energiforbrug i produktionen og udnytte potentialet, der ligger i at muliggøre bedre affaldsveje for produkterne. Produktgruppens budskab er: Produkter med høj andel fornybar råvare Sporbarhed på råvarer, bæredygtige papirråvarer Skrappe energikrav til produktion af materialet Forbud mod fluorbelægninger samt andre problematiske stoffer Engangsartiklen kan komposteres eller recirkuleres 2 Beskrivelse af produktgruppen 2.1 Engangsartikler til fødevarer Engangsartikler til fødevarer er ofte beregnet til at blive anvendt i en kort tid og består derfor ofte af ubehandlet eller behandlet papir, karton eller af plast, eller en kombination af karton og plast, som er både billigere og lettere at transportere end andre mere holdbare materialer. Ofte kan flere typer af materialer - både fornybare og fossile - opfylde produkternes funktions behov. Nordisk Miljømærkning arbejder mod et øget brug af fornybare råvarer for de produktområder, hvor det giver mening. For dette produktområde findes der en del alterantiver af fornybare materialer. En svanemærkning af produkter baseret på fornybare råvarer, vil dermed kunne hjælpe forbrugere og virksomheder med at vælge engangsartikler med lav miljøbelastning. Der kan dog være behov for belægninger eller fyldmaterialer af ikke-fornybar oprindelse og det er derfor ikke muligt at stille krav om at produkterne skal være af 100 % fornybare materialer. I denne sammenhæng har Nordisk Miljømerking valgt at definere fornybare råvarer som organisk materiale, der indenfor en ramme på 100 år reproduseres i naturen. Det inkluderer den nedbrydelige del af produkter, affald og rester fra landbrug og dambrug (både vegetabilske og animalske), bæredygtigt skogbrug og lignende industrier og den biologisk nedbrydelige fraktion af industriaffald og kommunalt affald. For at have en klar afgrænsning på produktgruppen indgår kun produkter i direkte kontakt med fødevarer. Emballager til færdigpakkede fødevarer indgår ikke i produktgruppen, da der her vil kunne opstå usikkerhed om hvilken del af produktet, der er Svanemærket emballage eller indhold. Samtidig vil det kræve krav om egenskaber til emballage for færdigpakkede råvarer for at sikre god holdbarhed af indholdet. Disse egenskaber er ikke behandlet her.

5 Mad- og bagepapir indgår heller ikke i produktgruppen, da det findes egne kriterier for disse. Nordisk Miljømerking anser også at bagepapir er produkter, som bør kunne anvendes flere gange. Samtiding indgår affaldsposer ikke i produktgruppen. For engangsartikler af papir og karton omfatter produktgruppen papir, karton og masse kvaliteter som Basismodulet for papirprodukter version 2 omfatter. Hvis flere forskellige produktdele markedsføres sammen, som for eksempel et kaffekrus og et tilhørende låg, skal alle dele være svanemærket hver for sig eller som en samlet enhed. Produktgruppedefinitionen er følgende: Produktgruppen ngangsartikler til fødevarer" omfatter engangsprodukter og - emballager som take away emballager, engangsservice, poser og beholdere til indpakning af mad. Produkter i produktgruppen er beholdere, fryseposer, plastfolie, krus, tallerkener, bestik og kaffe- og thefiltre. Materialet skal skal indeholde en høj andel fornybare råvarer. Servietter eller mad-og bage papir kan ikke svanemærkes efter disse kriterier, men kan svanemærkes efter henholdsvis kriteriene for mykpapir eller fett-tett papir. Produktgruppen omfatter ikke affaldsposer eller emballager, der sælges i forbindelse med færdigpakkede fødevarer, som f.eks. juicekartoner og færdigretter i supermarkedet. Relevante produkter kan ved forespørgsel indarbejdes i produktgruppen, men kun efter en vurdering av Nordisk Miljømærking. Som det fremgår af ovenstående produktgruppedefinition indeholder produktgruppen mange forskellige produkttyper som for eksempel krus, bestik, tallerken, beholder o.s.v. Disse produkttyper findes samtidig i mange forskellige størrelser. Produktgruppen består dermed af flere funktionelle enheder Hvorfor Svanemærke engangsartikler? Engangsartikler er relevante miljømæssigt, dels på grund af et stort ressourceforbrug, da det som navnet angiver, er produkter til engangsbrug, som udskiftes for hver gang det anvendes. Dels på grund af at produkterne hurtigt ender som affald. Afhængigt af materialet kan engangsartikler afskaffes ved forskellige affaldsbehandlinger alt efter hvilke affaldssystemer, der er tilgængelige. Inden for dette produktområde er der de seneste år taget nye materialertyper i brug i form af forskellige bioplaster. Nogle af disse bioplaster er bionedbrydelige ved at de er komposterbare. Herved gives der mulighed for en alternativ affaldsbehandling i forhold til ikke komposterbare plastprodukter. Udover at give en alternativ affaldsvej til deponi og evt. forbrænding uden energiudnyttelse, så giver anvendelse af bioplast også mulighed for at rykke noget ressourceforbrug fra fossile råvarer over på fornybare råvarer. Engangsartikler er et produktområde, hvor der anvendes en del miljøpåstande markesføringsmæssigt. Såsom bionedbrydelig, bioplast og recikuleret materiale.

6 Forbrugere og professionelle indkøbere har svært ved at gennemskue, hvilke af disse påstande, der giver en reel miljøeffekt og branchen har derfor efterspurgt Svanen til produktområdet (36) (37). Det giver derfor god mening at Nordisk Miljømærkning går ind på dette område for at sætte fokus på denne udvikling af nye materaieltyper, stille krav til energiforbrug i produktionen og udnytte potentialet, der ligger i at muliggøre bedre affaldsveje for produkterne. Engangsservice kontra flergangsservice Engangsartikler anvendes både til privat brug og af virksomheder i restaurationsbranchen og for eksempel i kantiner på virksomheder. Ved privat brug vil man stort set kunne erstatte engangsservicen med flergangsservice, men f.eks. hos take away restauranter og cafeer med coffe to go ville der formentlig ikke være noget salg hvis der ikke var mulighed for engangsservice/take away emballage. Det er derfor usandsynligt at denne produktgruppe vil blive mindre med tiden, tværtimod. For visse restauranter kan brug af engangsartikler til og med være et myndighedskrav p.g.a. hygiejnekrav (jf. Hørringsvar til restaurantkriterine). Det er ikke tanken at Svanemærkning af Engangsartikler til fødevarer skal motivere til et øget forbrug af engangsartikler, men i stedet sætte fokus på, at der findes en differentiering i de produkter der findes på markedet og at man bør være bevist om miljøbelastningen fra engangsservice. Engangsprodukter i form af indpakningsfolier, fryseposer og poser til indpakning af madvarer er derimod produkter som er svære at erstatte med flergangsprodukter uanset om det er restuarantionsbranchen eller til private brug. 2.2 Materialetyper indenfor produktgruppen Engangsemballage til fødevarer kan laves af mange forskellige materialer. Ofte anvendte materialer er: traditionelle plaster som PET (polyetylen tereftalat), PE (polyetylen), PP (polyprolylen) eller PS (polystyren) bioplaster som f. eks. PLA (polylaktat) eller PHA (Polyhydroxyalkanoater) metaller som aluminium papirprodukter som pap, karton, papir, papirmasse eller cellulosefilm træ-og vegetabilske materialer som træfinér, palmeblader o.s.v. Fordi Nordisk Miljømærking i dette høringsforslag har valgt at stille krav til at materialene skal være fornybare vil det først og fremest være bioplaster og papirmaterialer, der beskrives nærmere i dette kapitel Bioplast Bioplast kan defineres som plastmaterialer, der bygger på biopolymerer. Dette er definitionen fra f.eks. wikipedia og her for denne produktgruppe. Biopolymerer er genererede fra biologiske materialer så som stivelse, sukker, cellulose og protein. Disse kan udvindes fra forskellige fornyelige ressourcer, f.eks. hvede, majs, sukkerrør, sukkerroer, kartoffelskræller, organisk husholdningsaffald og afløbsslam. Der findes et stort antal biopolymerer, men det er kun et fåtal der bliver produceret i stor

7 skala. Andre definerer bioplast som plast der enten er biobaseret eller bionedbrydlig eller begge dele. Denne definition anvendes ikke her. Biopolymerer kan produceres af biologiske systemer, for eksempel mikroorganismer, planter og dyr, eller de kan være kemisk modificeret fra biologiske udgangsmaterialer. Biopolymerer kan inddeles i tre hovedkategorier baseret på deres oprindelse og produktionsmetode: Polymerer, som ektraheres direkte fra biomasse. Det er f.eks. polysakkarider som stivelses og cellulose eller kitin og proteiner som kasein (mælkeprotein), valle (vassla (Se), myse (No)), collagen og soya protein (28). Polymerer fremstillet gennem klassisk kemisk syntese ved brug af biobaserede monomerer. Monomererne kan være producerede gennem fermentering eller kemisk syntese. Et eksempel er PLA (polylaktat), som er polymeriseret fra mælkesyre monomerer, som er lavet ved fermentering af karbohydrater fra majs eller hvede (28). Grøn PE er lavet af etylen produseret af biologisk materiale. Polymerer producerede ved bakteriel fermentering af sukker eller lipider. Et eksempel er PHA (Polyhydroxyalkanoater) (28). Bioplast kan være bionedbrydelig, men dette afhænger af de fysisk/kemiske forhold, der er til stede. Bionedbrydelig bioplast skal ikke forveksles med bionedbrydelig plast som kan være oliebaseret. Eksempel på et oliebaseret bionedbrydeligt plastprodukt er Ecoflex fra BASF (29). Bionedbrydelig bioplast skal heller ikke forveksles med UV- eller Oxo-nedbrydelig plast, som nedbrydes, når de udsættes for lys respektive luft, men primært er oliebaserede. Mange engangsprodukter i bioplast bliver i dag brugt til fødevarer. En af udfordringerne ved at bruge biobaseret emballage til fødevarer er at matche emballagens holdbarhed med produktets hyldetid (28). F.eks. er nogle typer af bioplast hydrofile (vandopløselige) og andre typer er ikke særlig stabile og varmebestandige, og går derfor nemt i stykker under visse forhold. Mange biopolymerer har en udmærket UV-bestandighed og en flot overfladeglans men ofte en beskeden kemikaliebestandighed (30). Da de forskellige typer bioplast har forskellige anvendelsesmuligheder og kvaliteter, bruges de ofte sammen i flerlagede produkter, så produktet opnår den ønskede funktion. Den nuværende anvendelse af biobaserede materialer søger ikke at efterligne egenskaberne ved konventionel plast, men i stedet at udnytte iboende bionedbrydelighed og andre unike egenskaber af disse polymerer og samtidig drage fordel ved at der her er tale om fornybart materiale. Biobaserede plastprodukter er i øjeblikket rettet mod engangsartikler, emballagematerialer med kort levetid, poser, engangs fiberdug og belægninger til papir og karton applikationer (28). I bilag 1 er flere af biopolymerene, som stivelsespolymerer, PLA, PHA, blandingspolymerer og grøn polyeten beskrevet grundigere.

8 2.2.2 Papir, karton og pap Engangsartikler til fødevarer omfatter også produkter af papir, karton og pap, og anvendes i stor udstrækning til tørre fødevarer, mælkeprodukter samt til take away emballge og kaffekrus. Papir, karton og pap fremstilles af cellulosefibre fra fibermateriale (træ) og kan være bleget eller ubleget. Papir og pap kan ud over fibermaterialet indeholde funktionelle additiver og syntetiske fibre. Endvidere kan det indeholde rester af andre additiver som polymere bindemidler for organiske og uorganiske pigmenter. Papir og pap kan også være overfladebehandlet, og endeligt indgår papir og pap i flerlagsmaterialer samme med fx. plast. Hvad angår miljøpåvirkninger fra papir og papirmasse henvises til baggrunds-dokumentet til kriterierne for Svanemærkning av papirprodukter Basis- og Kemikaliemodulet, version 2. 3 Miljøvurdering af produktgruppen I forbindelse med udviklingen af første version af kriteriene for produktgruppen er der udført en MEKA-analyse (vurdering af materialer, energi, kemikalier og andet ), der beskriver de væsenligste miljøbelastninger i produktgruppens livscyklusfaser. MEKA-analysen gennemgås nedenfor i afsnit 3.1. Derudover er der i forbindelse med kriterieudviklignen udført en LCA-screening for salatbakker af PLA eller fossil plast med forskellige affaldssenarier. Resultaterne fra LCA-screeningen er oppsummert i afsnit 3.2. Derudover er der i kapitel 3 gjort vurderinger af andre parametre som fornybare råvarer, energiforbrug, kemikalier og affaldshåndtering. På baggrund af MEKA-analysen, LCA screnningen og vurdering af krav til bionedbrydelighed er der her udført en RPS-analyse, der undersøger engangsartiklers relevans mht. miljøbelasnting (R), potentiale for forbedringer (P) og mulighed for styrbare kriterier (S). Resultatet viser, som afsnit beskriver, at miljøgevinsten hovedsagligt ligger i at anvende fornybare råvarer og samtidig stimulere udviklingen af bioplaster mod reduceret energiforbrug i produktionen. Der findes også en miljøfordel ved at sikre gode mulige affaldsveje for engangsartiklen. Enten i form af recirkulering eller for de dele af Norden, hvor der ikke er mulighed for forbrænding med energiudnyttelse, ved at sikre at produkterne er komposterbare og derved ikke behøver deponeres. Brug af kemikalier ved produktion af materialene og ved konvertering af produktet er også vigtigt ved vurdering af engangsartiklens produkts miljøbelastning. 3.1 MEKA-skema Som oversigt for livsforløbet for Engangsartikler til fødevarer er der nedenfor udført et MEKA skema (tabel 1), der beskriver de væsentlige miljøbelastninger i de forskellige livscyklusfaser. Materialefasen I Materialefasen har dyrkningen af biomasse betydning. Det kan enten være i form af landbrugsafgrøder eller træ fra skovbrug. Dyrkningen omfatter parametre som arealanvendelse (land use), energi i dyrkningsfasen samt anvendelse af sprøjtemidler og kunstgødning. Med arealanvendelse skal man forholde sig til at biomasse kan være

9 fødevarer eller kan optage landbrugsarelaer, hvor der ellers kunne dyrkes fødevarer. I forhold til arealanvendelse skal det samtidig også sikres, at områder med høje biologiske eller sociale værdier ikke benyttes til dyrkning. Tabel 1. MEKA Skema for produktgruppen Bortskaffelses -fase Materialefase Produktionsfase Brugsfase Transportfase Materialer Afgrøder til bioplast Træ til papirmasse Belægninger tilsætninger Produktion af kompost Recirkulering af plast (fx. PE) Energi Energi til dyrkningfasen Energi til produktion af polymer/plastgranulat og papir/ karton/masse. Energi til formning af engangsartikel Forbrænding både energi forbrug samt varme og el produktion Kompostering: Energiforbrug samt evne til at kompostere Transport af afgrøder og træ. Transport af plastgranulat og papirmasse. Transport til forbrugeren Kemikalier Kunstgødning sprøjtemidler Kemikalier til produktionsprosesserne Methan produktion ved deponi Emissioner fra transport Andet Brug af fødevarer til nonfood produkter. GMO råvarer Stort forbrug da det er et engangsprodukt Vejledning til forbruger om korrekt affaldshåndtering Produktionsfasen Her anvendes energi til polymerisationen og produktionen af plastgranulat og for produktion af papirmasse, papir og karton samt energi til udforming af engangsartiklen. Derudover anvendes kemiske stoffer i form af tilsætninger og belægninger. Brugsfasen Brugsfasen er kort og den eneste parametre her er, at der er tale om engangsprodukter, der medvirker til et stort resourceforbrug. Bortskaffelsesfasen Bortskaffelse af Engangsartikler til fødevarer omfatter flere forskellige affaldscenarier alt efter hvilket affaldssystem, der findes i det pågældende nordiske land. Både kompostering med produktion af kompost, forbrænding med energiudnyttelse og deponi med risiko for methanudslip er relevante affaldsveje i Norden. Derudover findes bioforgasning med produktion af biogas, samt recirkulering af visse bioplaster og papir og karton (kun muligt i nogel dele af Norden, når det er produkter med fødevarekontakt). Det er dog ikke alle fornybare engangsartikler, der vil kunne bioforgasses og denne affaldsvej anses derfor ikke som særlig relevant for produktgruppen. Da bioplast i form af f.eks. PLA ligner fossil plast, er det også vigtigt med information til forbrugeren om korrekt affaldsvej. Det er for eksempel relevant, hvis produktet skal komposteres.

10 Transportfase I transportfasen findes energiforbrug i form af brændstof, samt den tilhørende CO 2 emission fra forbrændingen af brændstoffet. Transportfasen omfatter transport af afgrøder og træ, derefter transport af polymer/plastgranulat og papir/karton/masse og til slut transporten til forbrugeren. 3.2 LCA for engansartikler af bioplast I forbindelse med udarbejdelsen af kriterier for Svanemærkning af engangsartikler til fødevarer er det relevant at lokalisere, hvor i produktets livscyklus de største miljøbelastninger findes. Samtidig er det også relevant at sammenligne med miljøbelastningen for de produkter, som har samme funktion som de Svanemærkede produkter, men som udelukkes af kravene LCA-screening for engangsartikler Nordisk Miljømærkning har i forbindelse med fastsættelse af krav til komsposterbarhed udført en LCA-screening for forskellige livsykluscenarier inkl. affaldscenarier, samt sammenligning af engangsartikler af henholdsvis fornybar og fossil plast. Det fremgår af LCA Screeningen for en salatbakke af enten PLA, PS eller PET, at den største miljøbelastning er i produktionsfasen af salatbakken. Her er energiforbruget for PLA ca. 20 % lavere end for PET, se tabel 2. Tabel 2. Oppsummering av resultatene fra LCA-screeningen angivet i energiforbrug (MJ) for 1000 salatbakker. * Værdien er beregnet ud fra at man sparer ca. 70 % af produktionsenergien ved recirkulering. Energiforbrug i MJ for fasen Cradle to Consumer Forbrug eller godskrivning af energi i MJ fra fasen End of life Energiforbrug i MJ for fasen Cradle to grave USA PLA til forbrænding EU PLA til forbrænding USA PLA til kompostering EU PLA til kompostering PET til forbrænding PET med 20% recirkulering og 80% forbrænding recirkulering* -310 forbrænding 1700 PET med deponi PET 20% recirkulering og 80% deponi * 2010 PS til forbrænding PS til deponi

11 For PLA og PS ses der ingen større forskel i fasen Cradle to Consumer. Ser man på hele livsforløbet for salatbakken, hvor der ikke findes forbrænding som affaldsvej vil PLA bakken kræve ca. 20 % mindre energi, hvis den komposteres i forhold til PET, der går til deponi. Sammenlignes cradle to grave for PLA, der komposteres med PS, der deponeres, ses ingen stor forskel i energi. Hvis salatbakken af PET derimod recirkuleres afhænger den sparede energi af hvor meget rengøring recirkuleringen kræver. Her er antaget at man kan spare 70 % af produktionsenergien, men undersøgelser viser at det er meget mindre hvis produktet krævet meget rengøring (90). I Norden recirkuleres % af alt plast (91). Resultaterne fra screeningen er yderligere beskrevet i bilag Opsummering af tidligere miljøvurderinger Force Technology har i et projekt for Plast Center Danmark udarbejet en rapport om engangsartikler af bioplast (1), hvor der både er lavet en gennemgang af tidligere miljøvurderinger for bioplast samt udarbejdet en LCA for to casestudier af engangsartikler i bioplast, Studiene er kort beskrevet i bilage 3. De fleste LCA er af bioplast har undersøgt PLA, og mere specifikt PLA fra producenten NatureWorks LLC. Om bioplast har lavere eller højere miljøpåvirkning end konventionel plast afhænger af, hvilken plast man sammenligner med. Dette skyldes bl.a. forskellige densiteter og dermed forskel i hvor meget polymer, der går til samme type produkt for de forskellige fossile materialer. Det er derfor ikke et generelt billede, der kan afledes af disse studier. Studiene viser at produktionen af råmaterialer er den livscyklusfase med størst miljøpåvirkning og bortskaffelsesfasen er afgørende for nettoresultaterne. Transport og konvertering af engangsartiklen er af lille betydning (1). Det er derfor ikke entydigt hvilket materialevalg, der er det miljømæssigt bedste, da det afhænger af bortskaffelsesmuligheder og hvilken miljøpåvirkningskategori der kigges på. Det er dog interessant, at det især er biopolymerproduktionen, der påvirker resultaterne, da der her forventes forbedringer for produktionen af f.eks. PLA og PHAere i fremtiden. For PLA kan det for eksempel være aktuelt at anvende restprodukter fra afgrøde produktion som for eksempel stængler, blade og avner fra korn som feedstock (7). 3.3 Fornybare råvarer Fornybare råvarer ressourceforbrug og CO 2 belastning Når man kigger på engangsartikler, som bidrager til et højt ressourceforbrug, er det relevant at forholde sig til at naturressourcerne er begrænsede men med forskellige forsyningshorisonter. Ifølge Håndbog for Miljøvurdering (9) vurderes de enkelte ressourcer i forhold til forsyningshorisonten og dermed den andel af ressourcen, der er til rådighed for en person og alle dens efterkommere på verdensplan. Ressourceforbrug opgøres i milli-person-reserver (mpr). Ved denne omregning tages der hensyn til, at der er rigelige forsyninger af nogle materialer, mens der er knappe forsyninger af andre. De knappe ressourcer vægtes hårdere end de rigelige, da det er mere miljøbelastende at bruge 1 kg af et materiale, der kun er lidt tilbage af, end 1 kg af et materiale, hvor forsyningerne er rigelige. Råolie og naturgas, som er de indgående

12 råvarer i fossile plaster som for eksempel PET og PS, har et ressourceforbrug på henholdsvis 0,04 mpr/kg og 0,06 mpr/kg (9). Materialer som papir, pap og bioplast produceret af fornybare råvare er ikke belastet med mpr/kg, da værdien her er lig med 0. Ressourcemæssigt er anvendelse af fornybare råvare derfor bedre end fossile råvare som råolie og naturgas. Hvis det i det aktuelle produkt er muligt at anvende genvundne materialer f.eks. recirkuleret plast vil man i princippet skulle tage højde for dette. Dog er det en mindre del af engangsartikler, der formentlig indsamles til genanvendelse, da de ikke er omfattet af pantsystemer. CO 2 belastning fra råvarer En øget anvendelse af andelen af fornybare råvarer vil have en gunstig indvirkning på klimabelastningen samt hjælpe mod en større uafhængighed af fossilt kulstof. Ved at stille krav om en høj andel af fornybare råvare i Svanemærkede Engangsartikler til fødevarer er produktgruppen med til at mindske disse produkters miljøbelastning i forhold til klimabelastning ved at CO 2, der frigives i affaldsfasen for produkterne er biogent CO 2 og derfor til at starte med er fjernet fra systemet. Der er dermed balance i CO 2 regnskabet. Denne CO 2 balance er dog afhængig af at det antages at de land use changes der er forårsaget af en øget efterspørgsel af biomasse ikke inddrager rydning af arealer, der vil give en øget CO 2 frigivelse. Selv om fornybare råvarer er belastet med 0 mpr/kg og lavt CO 2 utslipp, skal det dog medtages at fornybare ressurser ikke varer evigt uden en bæredygtigig forvaltning af ressursene. Ressurserne bør også anvendes effektivt Ændringer i arealanvendelse (Land use change) De ændringer i arealanvendelse som anvendelsen af bioplast evt. medfører, er relevante set i et livscyklusperspektiv. Forholdsmæssigt vil biomasse til bioplast dog være af mindre betydning i forhold til biomasse til brændstof og opvarmning. Ændringer i arealanvendelse (Land use Change) skal forstås som en henvisning til vegetationsændringer mellem de seks vegetationstyper, der anvendes af IPCC (skov, græsarealer, dyrket land, vådområder, bebyggede områder og andre arealer) plus en syvende kategori af flerårige afgrøder, dvs afgrøder, der normalt ikke høstet hvert år og oliepalmer. Det betyder for eksempel, at et skift fra græsarealer til dyrkede arealer er en ændret arealanvendelse, mens et skift fra en afgrøde (f.eks majs) til en anden (som raps) er det ikke. Dyrkede arealer omfatter braklægning (dvs. arealer, der er i ro for et eller flere år, før dyrkes igen) (10). Derudover tales der om indirekte arealændringer som er de arealændringer der sker andre steder som en afledt effekt af den pågældende arealændring. Ændringer i arealanvendelse påvirker først og fremest klimaudslip og biodivesitet. Forskere arbejder på at udvikle metoder, der kan forudsige konsekvenserne af ændringer i arealanvendelsen, men det er en kompliceret opgave. Den nuværende viden omkring disse spørgsmål er ikke omfattende nok til præcist at kvantificere de miljømæssige konsekvenser, som ændringer af arealanvendelsen kan medføre. Konklusionen må dog være at man ikke kan betragte fornybare råvare som en ubegrænset ressource (11) (12).

Om Svanemærkede. Engangsartikler til fødevarer. Baggrund for miljømærkning version 1. Nordisk Miljömärkning

Om Svanemærkede. Engangsartikler til fødevarer. Baggrund for miljømærkning version 1. Nordisk Miljömärkning Om Svanemærkede Engangsartikler til fødevarer Baggrund for miljømærkning version 1 Nordisk Miljömärkning Svanenmærkede Engangsartikler til fødevarer - Baggrund for miljømærkning Version 1, 21. marts 2012

Læs mere

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta?

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta? Bioplast og miljøet Hvad er fup og hvad er fakta? Introduktion: Hvad er bioplast? Bioplast anvendes primært som betegnelse for polymerer fremstillet ud fra biologiske råvarer, fx majs. Den mest anvendte

Læs mere

Miljømærkning. Svanens kriterier for biobrændstoffer Thomas Christensen 6. December 2016

Miljømærkning. Svanens kriterier for biobrændstoffer Thomas Christensen 6. December 2016 Miljømærkning Svanens kriterier for biobrændstoffer Thomas Christensen 6. December 2016 Danmarks officielle miljømærker Svanemærket Nordens officielle miljømærke Stiftet af Nordisk Ministerråd i 1989

Læs mere

Materialer til vinduesrammer og -karme

Materialer til vinduesrammer og -karme Materialer til vinduesrammer og -karme 1. generation [nu] Rammer og karme af massivt eller lamineret træ (PVA/PVAc lim), træ-alu eller PVC. Overfladelevetid 5-7 år. 2. generation [2020] Modificeret træ

Læs mere

Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer

Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM 23. mar. 12 FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer Lektor Thomas Astrup, DTU Fremtidens affaldssystem:

Læs mere

Biobaserede byggematerialer - Udvikling af biokompositter. 12. oktober 2016 Anne Christine S. Hastrup, Teknologisk Institut

Biobaserede byggematerialer - Udvikling af biokompositter. 12. oktober 2016 Anne Christine S. Hastrup, Teknologisk Institut Biobaserede byggematerialer - Udvikling af biokompositter 12. oktober 2016 Anne Christine S. Hastrup, Teknologisk Institut Plan for præsentationen Indledning Hvorfor biokompositter? Hvad er biokompositter?

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

Christmas 2009. Duni ecoecho

Christmas 2009. Duni ecoecho Christmas 2009 Duni ecoecho 2 Mød nutidens udfordringer med morgendagens løsninger De udfordringer, som verden står over for lige nu med klimaforandringer og forurening af luften, jorden og vandet, er

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

Effektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse?

Effektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse? Effektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse? Arbejdsgruppen bag Task Forcens formål er at Arbejde for at de politiske ønsker om 50% genanvendelse af de tørre fraktioner og det organiske affald

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Biomasse og det fleksible energisystem

Biomasse og det fleksible energisystem Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Definitionsgymnastik

Definitionsgymnastik Opsummering og perspektivering EPU s høring om organisk affald som ressource Henrik Wejdling, DAKOFA Definitionsgymnastik Biomasse ( Alt, hvad der kan brænde uden fossilt CO2-udslip ) Bionedbrydeligt affald

Læs mere

Margrethe Askegaard SEGES, Økologi MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS

Margrethe Askegaard SEGES, Økologi MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS Madaffald, seminar og møde, Dansk Affaldsforening Silkeborg, 8. juni 2016 Margrethe Askegaard SEGES, Økologi mga@seges.dk MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS ØKOLOGIEN I DANMARK VOKSER Det økologiske areal i Danmark

Læs mere

Hermed følger til delegationerne dokument - D038860/02.

Hermed følger til delegationerne dokument - D038860/02. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. juli 2015 (OR. en) 10889/15 ENV 485 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 10. juli 2015 til: Komm. dok. nr.: D038860/02 Vedr.: Generalsekretariatet

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Forbrugerprojekter 2013

Forbrugerprojekter 2013 Forbrugerprojekter 2013 April 2013 1. Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af UV-filtre Baggrund UV-filtre anvendes blandt andet i solcremer, hvor de har til formål at beskytte huden imod solens skadelige

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Lca - opgave. Det kunne være: Vælge miljørigtige materialer Miljørigtigt produkt Mindske ressourceforbrug At sikre genbrugelighed Bedre arbejdsmiljøet

Lca - opgave. Det kunne være: Vælge miljørigtige materialer Miljørigtigt produkt Mindske ressourceforbrug At sikre genbrugelighed Bedre arbejdsmiljøet Miljøvurdering. Rev. 31/10-2013 ( fra teknologibogen ) En miljøvurdering går ud på at se på / undersøge et produkt / ydelses påvirkning på miljøet i alle faser af dets livscyklus. Hvad er de mest miljøbelastende

Læs mere

Guide til grønne indkøb

Guide til grønne indkøb Guide til grønne Guide til grønne Dette er en guide til de væsentligste vejledninger, værktøjer, mærker og netværk, der findes til offentlige grønne. Guiden kan benyttes af alle, der ønsker hjælp og inspiration

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler

Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler Ting, der holder længe, giver langt mindre miljøbelastning end ting, der kræver løbende udskiftning. Og de giver som regel større brugsglæde og mere

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder

Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder Marknad för hampprodukter, Partnerskab Alnarp 28. Marts 2012 Bodil Engberg Pallesen, seniorkonsulent AgroTech, Center for Bioressourcer bdp@agrotech.dk

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

MEKA vejledning for Nordisk Miljømærkning

MEKA vejledning for Nordisk Miljømærkning 1 MEKA vejledning for Nordisk Miljømærkning Version 1.0 Dato 2/8 2013 Nordisk Miljømærkning Side 1 af 25 MEKA vejledning Version 1.0, 2/8 2013 1 Sammenfatning... 1 2 Baggrund... 1 3 Om vejledningen...

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Notat J.nr. MST-771-00018 Ref. JESJU/LLN/KAVJE Den 8. september 2010 NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

I dette dokument beskrives Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøbsmål for tekstiler og tekstilservice.

I dette dokument beskrives Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøbsmål for tekstiler og tekstilservice. INDKØBSMÅL Partnerskabet medlemmer har forpligtet sig til: At følge de fælles konkrete indkøbsmål At have en indkøbspolitik, hvoraf det fremgår, at miljøhensyn er en væsentlig parameter i forbindelse med

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007 Bæredygtig udvikling i Novozymes Marts 2007 Novozymes vision Vi arbejder for en fremtid, hvor vores biologiske løsninger skaber den nødvendige balance mellem forretningsmæssig vækst, et renere miljø og

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Sagsnr.: 2015-7686 Dato: 7. oktober 2015 Talen til Samråd A [vejledende grænseværdi,

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det danske område. samt samlede konklusioner. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det danske område. samt samlede konklusioner. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det danske område samt samlede konklusioner Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1. Systemet 2. Forbrænding 3. Biologisk behandling

Læs mere

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl. Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens Eleven kan

Læs mere

Fra bord til jord. Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost

Fra bord til jord. Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost Fra bord til jord Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost Vi genbruger organisk affald Kartoffelskræller og madrester er fulde af energi og næringsstoffer. Fordi det organiske affald indeholder

Læs mere

MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser

MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser Der findes mange problemer i verden, men også enkle løsninger. På nogle af dem. På kontoret er det vigtigt, at arbejdsdagen kører så glat som muligt, og

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM MERE ENERGI MINDRE CO2 SUND ØKONOMI BÆREDYGTIG OMLÆGNING Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i Syd-

Læs mere

Miljømærker begrænser uønskede stoffer i byggeri

Miljømærker begrænser uønskede stoffer i byggeri Miljømærker begrænser uønskede stoffer i byggeri Agenda: Miljømærkerne Svanen og Blomsten Krav til Svanemærkning af hus Krav til Svanemærkning af Kemiske byggeprodukter / Lene Møldrup Svanen og Blomsten

Læs mere

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet

Læs mere

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn Beskrivelse af Hvorfor en komplet grøn løsning? Delux har nu eksisteret siden 2002, og vi har løbende forbedret vores ydelser. Det har resulteret i et højt og stabilt kvalitetsniveau, et godt arbejdsmiljø

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen.

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Dette notat indeholder en gennemgang af udvalgte misvisende og fejlbehæftede informationer fra Amagerforbrænding

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen.

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. Vores affald Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. mener, at vi i fremtiden skal minimere mængden af affald. Det skal især ske ved at forebygge, at affaldet opstår, og ved at

Læs mere

Hvordan foregår kontrol og overvågning af Svanen og EU Blomsten?

Hvordan foregår kontrol og overvågning af Svanen og EU Blomsten? Kontrolrapporten for 2011 Kontrol af den nordiske Svane og EU Blomsten Der er ingen tvivl om at vores licenshavere overordnet set er glade for at der gennemføres kontrol. De synes at det er vigtigt for

Læs mere

Som altid når man taler om bæredygtighed, er der 3 forskellige hovedparametre, der skal tages i ed, nemlig:

Som altid når man taler om bæredygtighed, er der 3 forskellige hovedparametre, der skal tages i ed, nemlig: Vor ref.: Bæredygtighedsarkitekt Klaus Kellermann, Bæredygtig isolering Det er ikke ligegyldigt, hvilken isolering man vælger til sin bygning, set ud fra et bæredygtighedsperspektiv. I takt med at bygningsreglementets

Læs mere

Status for EUkommissionens. guideline for beregning af genanvendelse af husholdningsaffald v/ Jette Skaarup Justesen, Miljøstyrelsen

Status for EUkommissionens. guideline for beregning af genanvendelse af husholdningsaffald v/ Jette Skaarup Justesen, Miljøstyrelsen Status for EUkommissionens guideline for beregning af genanvendelse af husholdningsaffald v/ Jette Skaarup Justesen, Miljøstyrelsen Kommissionen forslår Fælles metoder for at beregne andelen af det såkaldte

Læs mere

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes

Læs mere

Miljømærker begrænser uønskede stoffer i byggeri

Miljømærker begrænser uønskede stoffer i byggeri Miljømærker begrænser uønskede stoffer i byggeri Agenda: Miljømærkerne Svanen og Blomsten Krav til Svanemærkning af hus Krav til Svanemærkning af Kemiske byggeprodukter Svanen og Blomsten Etableret i 1989.

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse

Læs mere

PALMEBLADE. nature s tableware

PALMEBLADE. nature s tableware PALMEBLADE produkterne kan komposteres til helt REN kompost. Det råmateriale, der bruges til bordservicet kommer fra areca palmen. Frugterne er stadig den primære høst, men nu udnyt tes de visne nedfaldne

Læs mere

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Bæredygtighed i Økologisk produktion V/ Økologikonsulent Malene Kræfting Projektet har modtaget tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.

Læs mere

Intelligente indkøb. gevinster og omkostninger ved grønne produkter

Intelligente indkøb. gevinster og omkostninger ved grønne produkter Intelligente indkøb gevinster og omkostninger ved grønne produkter En ny metode er kommet til Myndigheder, erhvervslivet og forbrugere har en fælles interesse i at skabe et grønt marked. Men hvad er de

Læs mere

Affald, biomasse og phosphor

Affald, biomasse og phosphor Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 189 Offentligt Affald, biomasse og phosphor Claus Felby Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Resourcer og bæredygtighed Mad Næringsstoffer

Læs mere

I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast.

I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast. Plast Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast. Forløbet består af 6

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Afgrøder til bioethanol

Afgrøder til bioethanol www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,

Læs mere

Skriveredskaber, maling, lim og tape til kontor og hobby

Skriveredskaber, maling, lim og tape til kontor og hobby Om Svanenmærkede Skriveredskaber, maling, lim og tape til kontor og hobby Udkast til Version 4 Bakgrund for miljømærkning Dato: 2013-06-10 Dokument til høring Nordisk Miljømærkning 1 Svanemærkede skriveredskaber,

Læs mere

Hamp til dyrkningsmedie og isolering

Hamp til dyrkningsmedie og isolering bdp@agrotech.dk Hamp til dyrkningsmedie og isolering Plantekongres 12. Januar 2010 Bodil Engberg Pallesen, AgroTech Center for Bioressourcer 20 års erfaring indenfor plantefibre Arbejder med: Produktudvikling

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond. Læs denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet.

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond. Læs denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Læs denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond er at ruste

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

Cradle to Cradle. Stig Hirsbak sth@plan.aau.dk Kasper Dirckinck-Holmfeld kadir@plan.aau.dk AAU Cph, By-, energi-, miljøplanlægning

Cradle to Cradle. Stig Hirsbak sth@plan.aau.dk Kasper Dirckinck-Holmfeld kadir@plan.aau.dk AAU Cph, By-, energi-, miljøplanlægning Cradle to Cradle Stig Hirsbak sth@plan.aau.dk Kasper Dirckinck-Holmfeld kadir@plan.aau.dk AAU Cph, By-, energi-, miljøplanlægning Braungart og MCDonough generelle forståelse Slogan: Fra mindst mulig skade

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Jette Skaarup Justesen Miljøstyrelsen Ressourcestrategien kommer! Strategi for affaldshåndtering den vil komme i høring. Vi har en god

Læs mere

Hvordan foregår kontrol og overvågning af Blomsten og Svanen?

Hvordan foregår kontrol og overvågning af Blomsten og Svanen? Kontrolrapporten for 2012 Kontrol af den europæiske Blomst og den nordiske Svane Der er ingen tvivl om at vores licenshavere overordnet set er glade for at der gennemføres kontrol. De synes, at det er

Læs mere

Workshop Bioaffald, plast & metal

Workshop Bioaffald, plast & metal Workshop Bioaffald, plast & metal DET GRØNNE HUS 11. april 2013 Udarbejdet af: Martin Damgaard Lehmann Vægtbaseret afregning af dagrenovation Eksempel fra Holbæk kommune I 2008 etablerede Holbæk Kommune

Læs mere

AT BYGGE MILJØRIGTIGT

AT BYGGE MILJØRIGTIGT AT BYGGE MILJØRIGTIGT En håndbog for dig, DER tænker på fremtiden INDHOLD AT TÆNKE PÅ MILJØET ER AT TÆNKE PÅ FREMTIDEN...03 MILJØMÆRKEDE MATERIALER GOD KVALITET...04 HOLDBART TRÆ TIL UDENDØRS BRUG...05

Læs mere

Affald og ressourcer - Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd HTX-Slagelse 13. marts 2014

Affald og ressourcer - Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd HTX-Slagelse 13. marts 2014 Affald og ressourcer - Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd HTX-Slagelse 13. marts 2014 Hvad er affald? Hvad er ressourcer? Affald er det der ikke har økonomisk værdi Affald er det vi ikke

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche

Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Thomas Astrup Formål med vejledningen At opstille de nødvendige grunddata for CO2- opgørelser At fastlægge rammebetingelser, forudsætninger, osv.

Læs mere