Om Svanemærkede. Engangsartikler til fødevarer. Baggrund for miljømærkning version 1. Nordisk Miljömärkning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om Svanemærkede. Engangsartikler til fødevarer. Baggrund for miljømærkning version 1. Nordisk Miljömärkning"

Transkript

1 Om Svanemærkede Engangsartikler til fødevarer Baggrund for miljømærkning version 1 Nordisk Miljömärkning

2 Svanenmærkede Engangsartikler til fødevarer - Baggrund for miljømærkning Version 1, 21. marts Sammenfatning Beskrivelse af produktgruppen Engangsartikler til fødevarer Hvorfor Svanemærke engangsartikler? Materialetyper indenfor produktgruppen Bioplast Papir, karton og pap Miljøvurdering af produktgruppen MEKA-skema...8 LCA for engansartikler af bioplast LCA-screening for engangsartikler Opsummering af tidligere miljøvurderinger Fornybare råvarer Fornybare råvarer ressourceforbrug og CO 2 belastning Ændringer i arealanvendelse (Land use change) Bæredygtige råvarer og GMO Energi forbrug Kemikalier...17 Affaldshåndtering Kompostering og bioforgasning Resirkulering, deponi og forbrenning Håndtering av husholdningsavfall i Norden Avfallshåndteringens betydning for engangsartikler RPS analyse Relevans Potentiale Styrbarhed Resultat af RPS-analyse Det nordiske marked Andre mærkningar Om kriterieutviklingen Mål med kriterieutviklingen Om denne kriterieudvikling Motivering af kravene Produktbeskrivelse...29 Miljøkrav Træråvarer, palmeolie, papir, karton og masser Produkter af landbrugsafgrøder Kemikalier...46 Fødevarekontakt Produkt og emballage Kvalitets og myndighetskrav Krav som er vurdert, men ikke stilt krav til Referenser Bilage 1 Biopolymerer...1 Bilage 2 Affaldsstrømme i Norden...1 Bilage 3 LCA Screening af 2 forskellige salatbakker en af PLA og en af PET...6

3 1 Sammenfatning Nordisk Miljømærkning har udviklet version 1 af kriterier for Svanemærkning af Engangsartikler til fødevarer. Engangsartikler til fødevarer anvendes i store mængder og har en kort levetid. Ofte kan flere typer af materialer - både fornybare og fossile - opfylde produkternes funktions behov. Nordisk Miljømærkning arbejder mod et øget brug af fornybare råvarer, for de produktområder, hvor det giver mening Anvendelse af fornybare råvarer samt produkternes klimabelasnting har derfor været en af grundende til at udarbejde kriterier for dette produktområde. Derudover ønsker Nordisk Miljømærking med disse kriterier at sætte fokus på miljøbelastningen fra dette produktområde. Svanemærkning af Engangsartikler til fødevarer skal derfor også ses som en opfordring til et mere eftertænktsomt forbrug af disse produkter. Engangsartikler er et produktområde, hvor der anvendes en del miljøpåstande markedsføringsmæssigt. Såsom bionedbrydelig, bioplast og recirkuleret materiale. Forbrugere og professionelle indkøbere har svært ved at gennemskue, hvilke af disse påstande, der giver en reel miljøeffekt og branchen har derfor efterspurgt Svanen til produktområdet. I forbindelse med udviklingen af første version af kriterieren for produktgruppen er der udført en MEKA-analyse (vurdering af materialer, energi, kemikalier og andet), der beskriver de væsenligste miljøbelastninger i produktgruppens livscyklusfaser for materialer, energi, kemikalier og andet. Derudover er der i forbindelse med kriterieudviklignen udført en LCA-screening for salatbakker af PLA (polylaktat) eller fossil plast med forskellige affaldssenarier. Produktgruppens relevans med hensyn til miljøbelasnting (R), potentiale for forbedringer (P) og mulighed for styrbare kriterier (S) er samtidig vurderet i forbindelse med kriterieudviklingen. Resultaterne viser at at produktionen af råmaterialerer er den livscyklusfase med størst miljørelevans med hensyn til energiforbrug og klimabelastning og her er bortskaffelsesfasen afgørende for nettoresultaterne. Transport og selve konverteringen af engangsartiklen er af lille betydning, mens der er miljørelevans og potentiale for forbedring for både produktionsog affaldsfasen. I dag pågår en udvikling af nye fornybare materialetyper, som bioplaster. Da en stor andel af de engangsartikler til fødevarer, som er på markedet i dag, produceres af fossil plast som PE (polyetylen), PET(polyetylen tereftalat) og PS (polystyren), findes der indenfor produktgruppen et potentiale i at rykke forbruget af fossile råvarer over på fornybare råvarer. Styrbarheden vurderes til at være god. Ansøger vil i de fleste tilfælde skulle indhente dokumentation for både hovedmaterialer og tilsætninger hos underleverandører, som ofte vil kunne være store internationale virksomheder. Svanen har god erfaring med indhentning af dokumentation fra underleverandører, for eksempel indenfor papirområdet, men for plastmaterialer har det dog været mere problematisk at få data direkte fra producenterne. I forbindelse med denne kriterieudvikling er indtrykket dog at bioplastproducenterne er bevidste om hvad en af deres vigtigste konkurrence parameter er, nemlig miljø, da prisen på bioplast er ca. dobbelt så høj som for fossil plast.

4 Der er udarbejdet op til flere miljøvurderinger af bioplaster med data for energiforbrug og CO 2 belastning. Det giver derfor god mening at Nordisk Miljømærkning går ind på dette område for at sætte fokus på denne udvikling af nye fornybare materialetyper, stille krav til energiforbrug i produktionen og udnytte potentialet, der ligger i at muliggøre bedre affaldsveje for produkterne. Produktgruppens budskab er: Produkter med høj andel fornybar råvare Sporbarhed på råvarer, bæredygtige papirråvarer Skrappe energikrav til produktion af materialet Forbud mod fluorbelægninger samt andre problematiske stoffer Engangsartiklen kan komposteres eller recirkuleres 2 Beskrivelse af produktgruppen 2.1 Engangsartikler til fødevarer Engangsartikler til fødevarer er ofte beregnet til at blive anvendt i en kort tid og består derfor ofte af ubehandlet eller behandlet papir, karton eller af plast, eller en kombination af karton og plast, som er både billigere og lettere at transportere end andre mere holdbare materialer. Ofte kan flere typer af materialer - både fornybare og fossile - opfylde produkternes funktions behov. Nordisk Miljømærkning arbejder mod et øget brug af fornybare råvarer for de produktområder, hvor det giver mening. For dette produktområde findes der en del alterantiver af fornybare materialer. En svanemærkning af produkter baseret på fornybare råvarer, vil dermed kunne hjælpe forbrugere og virksomheder med at vælge engangsartikler med lav miljøbelastning. Der kan dog være behov for belægninger eller fyldmaterialer af ikke-fornybar oprindelse og det er derfor ikke muligt at stille krav om at produkterne skal være af 100 % fornybare materialer. I denne sammenhæng har Nordisk Miljømerking valgt at definere fornybare råvarer som organisk materiale, der indenfor en ramme på 100 år reproduseres i naturen. Det inkluderer den nedbrydelige del af produkter, affald og rester fra landbrug og dambrug (både vegetabilske og animalske), bæredygtigt skogbrug og lignende industrier og den biologisk nedbrydelige fraktion af industriaffald og kommunalt affald. For at have en klar afgrænsning på produktgruppen indgår kun produkter i direkte kontakt med fødevarer. Emballager til færdigpakkede fødevarer indgår ikke i produktgruppen, da der her vil kunne opstå usikkerhed om hvilken del af produktet, der er Svanemærket emballage eller indhold. Samtidig vil det kræve krav om egenskaber til emballage for færdigpakkede råvarer for at sikre god holdbarhed af indholdet. Disse egenskaber er ikke behandlet her.

5 Mad- og bagepapir indgår heller ikke i produktgruppen, da det findes egne kriterier for disse. Nordisk Miljømerking anser også at bagepapir er produkter, som bør kunne anvendes flere gange. Samtiding indgår affaldsposer ikke i produktgruppen. For engangsartikler af papir og karton omfatter produktgruppen papir, karton og masse kvaliteter som Basismodulet for papirprodukter version 2 omfatter. Hvis flere forskellige produktdele markedsføres sammen, som for eksempel et kaffekrus og et tilhørende låg, skal alle dele være svanemærket hver for sig eller som en samlet enhed. Produktgruppedefinitionen er følgende: Produktgruppen ngangsartikler til fødevarer" omfatter engangsprodukter og - emballager som take away emballager, engangsservice, poser og beholdere til indpakning af mad. Produkter i produktgruppen er beholdere, fryseposer, plastfolie, krus, tallerkener, bestik og kaffe- og thefiltre. Materialet skal skal indeholde en høj andel fornybare råvarer. Servietter eller mad-og bage papir kan ikke svanemærkes efter disse kriterier, men kan svanemærkes efter henholdsvis kriteriene for mykpapir eller fett-tett papir. Produktgruppen omfatter ikke affaldsposer eller emballager, der sælges i forbindelse med færdigpakkede fødevarer, som f.eks. juicekartoner og færdigretter i supermarkedet. Relevante produkter kan ved forespørgsel indarbejdes i produktgruppen, men kun efter en vurdering av Nordisk Miljømærking. Som det fremgår af ovenstående produktgruppedefinition indeholder produktgruppen mange forskellige produkttyper som for eksempel krus, bestik, tallerken, beholder o.s.v. Disse produkttyper findes samtidig i mange forskellige størrelser. Produktgruppen består dermed af flere funktionelle enheder Hvorfor Svanemærke engangsartikler? Engangsartikler er relevante miljømæssigt, dels på grund af et stort ressourceforbrug, da det som navnet angiver, er produkter til engangsbrug, som udskiftes for hver gang det anvendes. Dels på grund af at produkterne hurtigt ender som affald. Afhængigt af materialet kan engangsartikler afskaffes ved forskellige affaldsbehandlinger alt efter hvilke affaldssystemer, der er tilgængelige. Inden for dette produktområde er der de seneste år taget nye materialertyper i brug i form af forskellige bioplaster. Nogle af disse bioplaster er bionedbrydelige ved at de er komposterbare. Herved gives der mulighed for en alternativ affaldsbehandling i forhold til ikke komposterbare plastprodukter. Udover at give en alternativ affaldsvej til deponi og evt. forbrænding uden energiudnyttelse, så giver anvendelse af bioplast også mulighed for at rykke noget ressourceforbrug fra fossile råvarer over på fornybare råvarer. Engangsartikler er et produktområde, hvor der anvendes en del miljøpåstande markesføringsmæssigt. Såsom bionedbrydelig, bioplast og recikuleret materiale.

6 Forbrugere og professionelle indkøbere har svært ved at gennemskue, hvilke af disse påstande, der giver en reel miljøeffekt og branchen har derfor efterspurgt Svanen til produktområdet (36) (37). Det giver derfor god mening at Nordisk Miljømærkning går ind på dette område for at sætte fokus på denne udvikling af nye materaieltyper, stille krav til energiforbrug i produktionen og udnytte potentialet, der ligger i at muliggøre bedre affaldsveje for produkterne. Engangsservice kontra flergangsservice Engangsartikler anvendes både til privat brug og af virksomheder i restaurationsbranchen og for eksempel i kantiner på virksomheder. Ved privat brug vil man stort set kunne erstatte engangsservicen med flergangsservice, men f.eks. hos take away restauranter og cafeer med coffe to go ville der formentlig ikke være noget salg hvis der ikke var mulighed for engangsservice/take away emballage. Det er derfor usandsynligt at denne produktgruppe vil blive mindre med tiden, tværtimod. For visse restauranter kan brug af engangsartikler til og med være et myndighedskrav p.g.a. hygiejnekrav (jf. Hørringsvar til restaurantkriterine). Det er ikke tanken at Svanemærkning af Engangsartikler til fødevarer skal motivere til et øget forbrug af engangsartikler, men i stedet sætte fokus på, at der findes en differentiering i de produkter der findes på markedet og at man bør være bevist om miljøbelastningen fra engangsservice. Engangsprodukter i form af indpakningsfolier, fryseposer og poser til indpakning af madvarer er derimod produkter som er svære at erstatte med flergangsprodukter uanset om det er restuarantionsbranchen eller til private brug. 2.2 Materialetyper indenfor produktgruppen Engangsemballage til fødevarer kan laves af mange forskellige materialer. Ofte anvendte materialer er: traditionelle plaster som PET (polyetylen tereftalat), PE (polyetylen), PP (polyprolylen) eller PS (polystyren) bioplaster som f. eks. PLA (polylaktat) eller PHA (Polyhydroxyalkanoater) metaller som aluminium papirprodukter som pap, karton, papir, papirmasse eller cellulosefilm træ-og vegetabilske materialer som træfinér, palmeblader o.s.v. Fordi Nordisk Miljømærking i dette høringsforslag har valgt at stille krav til at materialene skal være fornybare vil det først og fremest være bioplaster og papirmaterialer, der beskrives nærmere i dette kapitel Bioplast Bioplast kan defineres som plastmaterialer, der bygger på biopolymerer. Dette er definitionen fra f.eks. wikipedia og her for denne produktgruppe. Biopolymerer er genererede fra biologiske materialer så som stivelse, sukker, cellulose og protein. Disse kan udvindes fra forskellige fornyelige ressourcer, f.eks. hvede, majs, sukkerrør, sukkerroer, kartoffelskræller, organisk husholdningsaffald og afløbsslam. Der findes et stort antal biopolymerer, men det er kun et fåtal der bliver produceret i stor

7 skala. Andre definerer bioplast som plast der enten er biobaseret eller bionedbrydlig eller begge dele. Denne definition anvendes ikke her. Biopolymerer kan produceres af biologiske systemer, for eksempel mikroorganismer, planter og dyr, eller de kan være kemisk modificeret fra biologiske udgangsmaterialer. Biopolymerer kan inddeles i tre hovedkategorier baseret på deres oprindelse og produktionsmetode: Polymerer, som ektraheres direkte fra biomasse. Det er f.eks. polysakkarider som stivelses og cellulose eller kitin og proteiner som kasein (mælkeprotein), valle (vassla (Se), myse (No)), collagen og soya protein (28). Polymerer fremstillet gennem klassisk kemisk syntese ved brug af biobaserede monomerer. Monomererne kan være producerede gennem fermentering eller kemisk syntese. Et eksempel er PLA (polylaktat), som er polymeriseret fra mælkesyre monomerer, som er lavet ved fermentering af karbohydrater fra majs eller hvede (28). Grøn PE er lavet af etylen produseret af biologisk materiale. Polymerer producerede ved bakteriel fermentering af sukker eller lipider. Et eksempel er PHA (Polyhydroxyalkanoater) (28). Bioplast kan være bionedbrydelig, men dette afhænger af de fysisk/kemiske forhold, der er til stede. Bionedbrydelig bioplast skal ikke forveksles med bionedbrydelig plast som kan være oliebaseret. Eksempel på et oliebaseret bionedbrydeligt plastprodukt er Ecoflex fra BASF (29). Bionedbrydelig bioplast skal heller ikke forveksles med UV- eller Oxo-nedbrydelig plast, som nedbrydes, når de udsættes for lys respektive luft, men primært er oliebaserede. Mange engangsprodukter i bioplast bliver i dag brugt til fødevarer. En af udfordringerne ved at bruge biobaseret emballage til fødevarer er at matche emballagens holdbarhed med produktets hyldetid (28). F.eks. er nogle typer af bioplast hydrofile (vandopløselige) og andre typer er ikke særlig stabile og varmebestandige, og går derfor nemt i stykker under visse forhold. Mange biopolymerer har en udmærket UV-bestandighed og en flot overfladeglans men ofte en beskeden kemikaliebestandighed (30). Da de forskellige typer bioplast har forskellige anvendelsesmuligheder og kvaliteter, bruges de ofte sammen i flerlagede produkter, så produktet opnår den ønskede funktion. Den nuværende anvendelse af biobaserede materialer søger ikke at efterligne egenskaberne ved konventionel plast, men i stedet at udnytte iboende bionedbrydelighed og andre unike egenskaber af disse polymerer og samtidig drage fordel ved at der her er tale om fornybart materiale. Biobaserede plastprodukter er i øjeblikket rettet mod engangsartikler, emballagematerialer med kort levetid, poser, engangs fiberdug og belægninger til papir og karton applikationer (28). I bilag 1 er flere af biopolymerene, som stivelsespolymerer, PLA, PHA, blandingspolymerer og grøn polyeten beskrevet grundigere.

8 2.2.2 Papir, karton og pap Engangsartikler til fødevarer omfatter også produkter af papir, karton og pap, og anvendes i stor udstrækning til tørre fødevarer, mælkeprodukter samt til take away emballge og kaffekrus. Papir, karton og pap fremstilles af cellulosefibre fra fibermateriale (træ) og kan være bleget eller ubleget. Papir og pap kan ud over fibermaterialet indeholde funktionelle additiver og syntetiske fibre. Endvidere kan det indeholde rester af andre additiver som polymere bindemidler for organiske og uorganiske pigmenter. Papir og pap kan også være overfladebehandlet, og endeligt indgår papir og pap i flerlagsmaterialer samme med fx. plast. Hvad angår miljøpåvirkninger fra papir og papirmasse henvises til baggrunds-dokumentet til kriterierne for Svanemærkning av papirprodukter Basis- og Kemikaliemodulet, version 2. 3 Miljøvurdering af produktgruppen I forbindelse med udviklingen af første version af kriteriene for produktgruppen er der udført en MEKA-analyse (vurdering af materialer, energi, kemikalier og andet ), der beskriver de væsenligste miljøbelastninger i produktgruppens livscyklusfaser. MEKA-analysen gennemgås nedenfor i afsnit 3.1. Derudover er der i forbindelse med kriterieudviklignen udført en LCA-screening for salatbakker af PLA eller fossil plast med forskellige affaldssenarier. Resultaterne fra LCA-screeningen er oppsummert i afsnit 3.2. Derudover er der i kapitel 3 gjort vurderinger af andre parametre som fornybare råvarer, energiforbrug, kemikalier og affaldshåndtering. På baggrund af MEKA-analysen, LCA screnningen og vurdering af krav til bionedbrydelighed er der her udført en RPS-analyse, der undersøger engangsartiklers relevans mht. miljøbelasnting (R), potentiale for forbedringer (P) og mulighed for styrbare kriterier (S). Resultatet viser, som afsnit beskriver, at miljøgevinsten hovedsagligt ligger i at anvende fornybare råvarer og samtidig stimulere udviklingen af bioplaster mod reduceret energiforbrug i produktionen. Der findes også en miljøfordel ved at sikre gode mulige affaldsveje for engangsartiklen. Enten i form af recirkulering eller for de dele af Norden, hvor der ikke er mulighed for forbrænding med energiudnyttelse, ved at sikre at produkterne er komposterbare og derved ikke behøver deponeres. Brug af kemikalier ved produktion af materialene og ved konvertering af produktet er også vigtigt ved vurdering af engangsartiklens produkts miljøbelastning. 3.1 MEKA-skema Som oversigt for livsforløbet for Engangsartikler til fødevarer er der nedenfor udført et MEKA skema (tabel 1), der beskriver de væsentlige miljøbelastninger i de forskellige livscyklusfaser. Materialefasen I Materialefasen har dyrkningen af biomasse betydning. Det kan enten være i form af landbrugsafgrøder eller træ fra skovbrug. Dyrkningen omfatter parametre som arealanvendelse (land use), energi i dyrkningsfasen samt anvendelse af sprøjtemidler og kunstgødning. Med arealanvendelse skal man forholde sig til at biomasse kan være

9 fødevarer eller kan optage landbrugsarelaer, hvor der ellers kunne dyrkes fødevarer. I forhold til arealanvendelse skal det samtidig også sikres, at områder med høje biologiske eller sociale værdier ikke benyttes til dyrkning. Tabel 1. MEKA Skema for produktgruppen Bortskaffelses -fase Materialefase Produktionsfase Brugsfase Transportfase Materialer Afgrøder til bioplast Træ til papirmasse Belægninger tilsætninger Produktion af kompost Recirkulering af plast (fx. PE) Energi Energi til dyrkningfasen Energi til produktion af polymer/plastgranulat og papir/ karton/masse. Energi til formning af engangsartikel Forbrænding både energi forbrug samt varme og el produktion Kompostering: Energiforbrug samt evne til at kompostere Transport af afgrøder og træ. Transport af plastgranulat og papirmasse. Transport til forbrugeren Kemikalier Kunstgødning sprøjtemidler Kemikalier til produktionsprosesserne Methan produktion ved deponi Emissioner fra transport Andet Brug af fødevarer til nonfood produkter. GMO råvarer Stort forbrug da det er et engangsprodukt Vejledning til forbruger om korrekt affaldshåndtering Produktionsfasen Her anvendes energi til polymerisationen og produktionen af plastgranulat og for produktion af papirmasse, papir og karton samt energi til udforming af engangsartiklen. Derudover anvendes kemiske stoffer i form af tilsætninger og belægninger. Brugsfasen Brugsfasen er kort og den eneste parametre her er, at der er tale om engangsprodukter, der medvirker til et stort resourceforbrug. Bortskaffelsesfasen Bortskaffelse af Engangsartikler til fødevarer omfatter flere forskellige affaldscenarier alt efter hvilket affaldssystem, der findes i det pågældende nordiske land. Både kompostering med produktion af kompost, forbrænding med energiudnyttelse og deponi med risiko for methanudslip er relevante affaldsveje i Norden. Derudover findes bioforgasning med produktion af biogas, samt recirkulering af visse bioplaster og papir og karton (kun muligt i nogel dele af Norden, når det er produkter med fødevarekontakt). Det er dog ikke alle fornybare engangsartikler, der vil kunne bioforgasses og denne affaldsvej anses derfor ikke som særlig relevant for produktgruppen. Da bioplast i form af f.eks. PLA ligner fossil plast, er det også vigtigt med information til forbrugeren om korrekt affaldsvej. Det er for eksempel relevant, hvis produktet skal komposteres.

10 Transportfase I transportfasen findes energiforbrug i form af brændstof, samt den tilhørende CO 2 emission fra forbrændingen af brændstoffet. Transportfasen omfatter transport af afgrøder og træ, derefter transport af polymer/plastgranulat og papir/karton/masse og til slut transporten til forbrugeren. 3.2 LCA for engansartikler af bioplast I forbindelse med udarbejdelsen af kriterier for Svanemærkning af engangsartikler til fødevarer er det relevant at lokalisere, hvor i produktets livscyklus de største miljøbelastninger findes. Samtidig er det også relevant at sammenligne med miljøbelastningen for de produkter, som har samme funktion som de Svanemærkede produkter, men som udelukkes af kravene LCA-screening for engangsartikler Nordisk Miljømærkning har i forbindelse med fastsættelse af krav til komsposterbarhed udført en LCA-screening for forskellige livsykluscenarier inkl. affaldscenarier, samt sammenligning af engangsartikler af henholdsvis fornybar og fossil plast. Det fremgår af LCA Screeningen for en salatbakke af enten PLA, PS eller PET, at den største miljøbelastning er i produktionsfasen af salatbakken. Her er energiforbruget for PLA ca. 20 % lavere end for PET, se tabel 2. Tabel 2. Oppsummering av resultatene fra LCA-screeningen angivet i energiforbrug (MJ) for 1000 salatbakker. * Værdien er beregnet ud fra at man sparer ca. 70 % af produktionsenergien ved recirkulering. Energiforbrug i MJ for fasen Cradle to Consumer Forbrug eller godskrivning af energi i MJ fra fasen End of life Energiforbrug i MJ for fasen Cradle to grave USA PLA til forbrænding EU PLA til forbrænding USA PLA til kompostering EU PLA til kompostering PET til forbrænding PET med 20% recirkulering og 80% forbrænding recirkulering* -310 forbrænding 1700 PET med deponi PET 20% recirkulering og 80% deponi * 2010 PS til forbrænding PS til deponi

11 For PLA og PS ses der ingen større forskel i fasen Cradle to Consumer. Ser man på hele livsforløbet for salatbakken, hvor der ikke findes forbrænding som affaldsvej vil PLA bakken kræve ca. 20 % mindre energi, hvis den komposteres i forhold til PET, der går til deponi. Sammenlignes cradle to grave for PLA, der komposteres med PS, der deponeres, ses ingen stor forskel i energi. Hvis salatbakken af PET derimod recirkuleres afhænger den sparede energi af hvor meget rengøring recirkuleringen kræver. Her er antaget at man kan spare 70 % af produktionsenergien, men undersøgelser viser at det er meget mindre hvis produktet krævet meget rengøring (90). I Norden recirkuleres % af alt plast (91). Resultaterne fra screeningen er yderligere beskrevet i bilag Opsummering af tidligere miljøvurderinger Force Technology har i et projekt for Plast Center Danmark udarbejet en rapport om engangsartikler af bioplast (1), hvor der både er lavet en gennemgang af tidligere miljøvurderinger for bioplast samt udarbejdet en LCA for to casestudier af engangsartikler i bioplast, Studiene er kort beskrevet i bilage 3. De fleste LCA er af bioplast har undersøgt PLA, og mere specifikt PLA fra producenten NatureWorks LLC. Om bioplast har lavere eller højere miljøpåvirkning end konventionel plast afhænger af, hvilken plast man sammenligner med. Dette skyldes bl.a. forskellige densiteter og dermed forskel i hvor meget polymer, der går til samme type produkt for de forskellige fossile materialer. Det er derfor ikke et generelt billede, der kan afledes af disse studier. Studiene viser at produktionen af råmaterialer er den livscyklusfase med størst miljøpåvirkning og bortskaffelsesfasen er afgørende for nettoresultaterne. Transport og konvertering af engangsartiklen er af lille betydning (1). Det er derfor ikke entydigt hvilket materialevalg, der er det miljømæssigt bedste, da det afhænger af bortskaffelsesmuligheder og hvilken miljøpåvirkningskategori der kigges på. Det er dog interessant, at det især er biopolymerproduktionen, der påvirker resultaterne, da der her forventes forbedringer for produktionen af f.eks. PLA og PHAere i fremtiden. For PLA kan det for eksempel være aktuelt at anvende restprodukter fra afgrøde produktion som for eksempel stængler, blade og avner fra korn som feedstock (7). 3.3 Fornybare råvarer Fornybare råvarer ressourceforbrug og CO 2 belastning Når man kigger på engangsartikler, som bidrager til et højt ressourceforbrug, er det relevant at forholde sig til at naturressourcerne er begrænsede men med forskellige forsyningshorisonter. Ifølge Håndbog for Miljøvurdering (9) vurderes de enkelte ressourcer i forhold til forsyningshorisonten og dermed den andel af ressourcen, der er til rådighed for en person og alle dens efterkommere på verdensplan. Ressourceforbrug opgøres i milli-person-reserver (mpr). Ved denne omregning tages der hensyn til, at der er rigelige forsyninger af nogle materialer, mens der er knappe forsyninger af andre. De knappe ressourcer vægtes hårdere end de rigelige, da det er mere miljøbelastende at bruge 1 kg af et materiale, der kun er lidt tilbage af, end 1 kg af et materiale, hvor forsyningerne er rigelige. Råolie og naturgas, som er de indgående

12 råvarer i fossile plaster som for eksempel PET og PS, har et ressourceforbrug på henholdsvis 0,04 mpr/kg og 0,06 mpr/kg (9). Materialer som papir, pap og bioplast produceret af fornybare råvare er ikke belastet med mpr/kg, da værdien her er lig med 0. Ressourcemæssigt er anvendelse af fornybare råvare derfor bedre end fossile råvare som råolie og naturgas. Hvis det i det aktuelle produkt er muligt at anvende genvundne materialer f.eks. recirkuleret plast vil man i princippet skulle tage højde for dette. Dog er det en mindre del af engangsartikler, der formentlig indsamles til genanvendelse, da de ikke er omfattet af pantsystemer. CO 2 belastning fra råvarer En øget anvendelse af andelen af fornybare råvarer vil have en gunstig indvirkning på klimabelastningen samt hjælpe mod en større uafhængighed af fossilt kulstof. Ved at stille krav om en høj andel af fornybare råvare i Svanemærkede Engangsartikler til fødevarer er produktgruppen med til at mindske disse produkters miljøbelastning i forhold til klimabelastning ved at CO 2, der frigives i affaldsfasen for produkterne er biogent CO 2 og derfor til at starte med er fjernet fra systemet. Der er dermed balance i CO 2 regnskabet. Denne CO 2 balance er dog afhængig af at det antages at de land use changes der er forårsaget af en øget efterspørgsel af biomasse ikke inddrager rydning af arealer, der vil give en øget CO 2 frigivelse. Selv om fornybare råvarer er belastet med 0 mpr/kg og lavt CO 2 utslipp, skal det dog medtages at fornybare ressurser ikke varer evigt uden en bæredygtigig forvaltning af ressursene. Ressurserne bør også anvendes effektivt Ændringer i arealanvendelse (Land use change) De ændringer i arealanvendelse som anvendelsen af bioplast evt. medfører, er relevante set i et livscyklusperspektiv. Forholdsmæssigt vil biomasse til bioplast dog være af mindre betydning i forhold til biomasse til brændstof og opvarmning. Ændringer i arealanvendelse (Land use Change) skal forstås som en henvisning til vegetationsændringer mellem de seks vegetationstyper, der anvendes af IPCC (skov, græsarealer, dyrket land, vådområder, bebyggede områder og andre arealer) plus en syvende kategori af flerårige afgrøder, dvs afgrøder, der normalt ikke høstet hvert år og oliepalmer. Det betyder for eksempel, at et skift fra græsarealer til dyrkede arealer er en ændret arealanvendelse, mens et skift fra en afgrøde (f.eks majs) til en anden (som raps) er det ikke. Dyrkede arealer omfatter braklægning (dvs. arealer, der er i ro for et eller flere år, før dyrkes igen) (10). Derudover tales der om indirekte arealændringer som er de arealændringer der sker andre steder som en afledt effekt af den pågældende arealændring. Ændringer i arealanvendelse påvirker først og fremest klimaudslip og biodivesitet. Forskere arbejder på at udvikle metoder, der kan forudsige konsekvenserne af ændringer i arealanvendelsen, men det er en kompliceret opgave. Den nuværende viden omkring disse spørgsmål er ikke omfattende nok til præcist at kvantificere de miljømæssige konsekvenser, som ændringer af arealanvendelsen kan medføre. Konklusionen må dog være at man ikke kan betragte fornybare råvare som en ubegrænset ressource (11) (12).

Lca - opgave. Det kunne være: Vælge miljørigtige materialer Miljørigtigt produkt Mindske ressourceforbrug At sikre genbrugelighed Bedre arbejdsmiljøet

Lca - opgave. Det kunne være: Vælge miljørigtige materialer Miljørigtigt produkt Mindske ressourceforbrug At sikre genbrugelighed Bedre arbejdsmiljøet Miljøvurdering. Rev. 31/10-2013 ( fra teknologibogen ) En miljøvurdering går ud på at se på / undersøge et produkt / ydelses påvirkning på miljøet i alle faser af dets livscyklus. Hvad er de mest miljøbelastende

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser

MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser Der findes mange problemer i verden, men også enkle løsninger. På nogle af dem. På kontoret er det vigtigt, at arbejdsdagen kører så glat som muligt, og

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen.

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Dette notat indeholder en gennemgang af udvalgte misvisende og fejlbehæftede informationer fra Amagerforbrænding

Læs mere

I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast.

I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast. Plast Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast. Forløbet består af 6

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder

Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder Marknad för hampprodukter, Partnerskab Alnarp 28. Marts 2012 Bodil Engberg Pallesen, seniorkonsulent AgroTech, Center for Bioressourcer bdp@agrotech.dk

Læs mere

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007 Bæredygtig udvikling i Novozymes Marts 2007 Novozymes vision Vi arbejder for en fremtid, hvor vores biologiske løsninger skaber den nødvendige balance mellem forretningsmæssig vækst, et renere miljø og

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Ressourceplanen og Reno Djurs

Ressourceplanen og Reno Djurs Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Ressourceplanen og Reno Djurs Indledning Med dette notat ønsker administrationen at knytte kommentarer til udvalgte dele af ressourcestrategien.

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Engangsartikler i bioplast i Danmark

Engangsartikler i bioplast i Danmark Engangsartikler i bioplast i Danmark Marked, egenskaber og miljø December 2010 Kristian Dammand Nielsen, Hanna Merrild, Nanja Hedal Kløverpris, Pia Brunn Poulsen og Anders Schmidt Afdelingen for Anvendt

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE:

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-, MILJØ- OG NATURHENSYN - GLOBAL RETFÆRDIGHED

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Hamp til dyrkningsmedie og isolering

Hamp til dyrkningsmedie og isolering bdp@agrotech.dk Hamp til dyrkningsmedie og isolering Plantekongres 12. Januar 2010 Bodil Engberg Pallesen, AgroTech Center for Bioressourcer 20 års erfaring indenfor plantefibre Arbejder med: Produktudvikling

Læs mere

Intelligent nyttiggørelse af restprodukter

Intelligent nyttiggørelse af restprodukter Intelligent nyttiggørelse af restprodukter Spildevandsslam Vegetabilske restprodukter Animalske restprodukter Mineralske restprodukter Biprodukter til foder Vi gør det nemt for dig HedeDanmarks målsætning

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

10 ubekvemme om biobrændsler

10 ubekvemme om biobrændsler 10 ubekvemme om biobrændsler Af HENNING HØGH JENSEN Diskussionen om fremtiden for bioenergi raser disse dage i medierne under brug af simple slagord og forenklede billeder som taler til læserens følelser

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

FSC-certificerede produkter fra SCA

FSC-certificerede produkter fra SCA FSC-certificerede produkter fra SCA Hvad er FSC? FSC (Forest Stewardship Council) er en uafhængig, international organisation, som støtter udvikling af miljømæssigt bæredygtige, socialt fordelagtige og

Læs mere

NÅR DER SKAL TÆNKES FØR DER HANDLES

NÅR DER SKAL TÆNKES FØR DER HANDLES NÅR DER SKAL TÆNKES FØR DER HANDLES MILJØKATALOG 2 HVILKET FINGERAFTRYK SÆTTER VI I NATUREN? Miljøet er sårbart og begrænsede fossile brændstoffer kræver, at vi forbruger med omtanke. Dette er såvel konsumenternes

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Toiletpapiret. Opgave om Materialeforståelse. Lise La Cour og Lea Blak WI33

Toiletpapiret. Opgave om Materialeforståelse. Lise La Cour og Lea Blak WI33 Opgave om Materialeforståelse Toiletpapiret Lise La Cour og Lea Blak WI33 Indhold Side Forside... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Papirets historie... 3 Anvendelse og genanvendelse... 4 Svanemærket... 5 Skovdød...

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

migration fra flerlagsmaterialer. St Set med ddanske øjne og med ddelt ansvar Copyright EnPro ApS 2009

migration fra flerlagsmaterialer. St Set med ddanske øjne og med ddelt ansvar Copyright EnPro ApS 2009 Vurdering af afsmitning og migration fra flerlagsmaterialer. St Set med ddanske øjne og med ddelt ansvar v /E Eva Wallström Dispositioniti Kort præsentation af Enpro Foredragets indhold og budskab b Opgaven

Læs mere

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen PLASTINDUSTRIEN i Danmark Sektionen for EPS-producenter EPS holder på varmen I vores moderne samfund nyder vi hver dag godt af isolering, men vi tænker sjældent

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk v/kirsten Henriksen Møde i DAKOFAs netværksgruppe vedr. Livscyklus- og ressourceforvaltning den 11. april 2011 Disposition Et hurtigt

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede

Læs mere

J k a o k b o b Maa a g COWI

J k a o k b o b Maa a g COWI Jakob Maag Jakob Maag COWI Analyse af danske styrkepositioner indenfor teknologier, der kan føre til substitution af problematiske kemikalier Jakob Maag Miljøspecialist, COWI 2 Undersøgelsen Analyse udført

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Materialer og genstande Nu og i fremtiden. Temadag, Emballageindustrien/Plastindustrien, 29. Maj 2008

Materialer og genstande Nu og i fremtiden. Temadag, Emballageindustrien/Plastindustrien, 29. Maj 2008 Materialer og genstande Nu og i fremtiden Temadag, Emballageindustrien/Plastindustrien, 29. Maj 2008 Indhold i præsentation - regler: hvad har vi? - regler : hvad får vi? - særligt fokus: sporbarhed egenkontrol/dokumentation

Læs mere

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43 AF FALD 43 Affald Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Trin 1: sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve,

Læs mere

Toget et godt miljøvalg

Toget et godt miljøvalg Toget et godt miljøvalg En rejse mod et bedre miljø At kunne rejse er en selvfølgelighed i dag. Det omfattende transportsystem, vi har skabt omkring os, er faktisk forudsætningen for et velfungerende samfund.

Læs mere

EGO Clean Light - Fakta!

EGO Clean Light - Fakta! - Fakta! EGO Clean Oil er en ny revolutionerende lampeolie, der udvikler markant mindre CO2-forurening Nyt miljøvenligt produkt fra EGO Indeklima EGO introducerer EGO Clean Light, som er et vegetabilsk

Læs mere

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk Permakultur Hvad er permakultur? Problem: Almindeligt landbrug er ikke ret effektivt og udnytter ikke jordens egne ressourcer¹ Fungerer kun med kolossal tilførsel af ressourcer i form af kunstgødning,

Læs mere

EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804

EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Ejer: Nr.: Udstedt: Gyldig til: [Firmanavn] MD-XXXXX-DA xx-xx-xxxx xx-xx-xxxx 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Dig og de andre fordele

Dig og de andre fordele Indkøb med omtanke Skal vi passe på miljøet samm en? Dig, mig & miljøet Vi har alle et fælles ansvar for at passe på naturen, miljøet og ressourcerne, og derfor har vi udviklet konceptet Indkøb med omtanke.

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Industrihamp * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * - SKABER VÆRDITILVÆKST OG ET BEDRE MILJØ!

Industrihamp * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * - SKABER VÆRDITILVÆKST OG ET BEDRE MILJØ! Industrihamp * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * - SKABER VÆRDITILVÆKST OG ET BEDRE MILJØ! * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *

Læs mere

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 vfl.dk Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden Udgivet: August 2011 Rapporten

Læs mere

Lette løsninger for et bedre miljø!

Lette løsninger for et bedre miljø! Lette løsninger for et bedre miljø! Jackon A/S er Nordens ledende producent af isolering og emballage i polystyren. Vi leverer energieffektive og komplette løsninger til fundament og bolig. Der er mange

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere UniQ Moments Uniq kvalitet Mange producenter har har flere flere kvaliteter, vi vi har har kun kun én én og og det det har har vi vi for for at at leve leve op op til til missionen: missionen: skabe At

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Tang i IDAs Klimaplan 2050

IDAs Klimaplan 2050. Tang i IDAs Klimaplan 2050 fagligt notat Tang i IDAs Klimaplan 2050 Tang i IDA s danske klimaplan L. Gilli Trónd, Bitland Enterprise og Ocean Rainforest og Vilhjálmur Nielsen, Bitland Enterprise 12.06. 2009 1 Systemperspektiv I

Læs mere

Miljø. Du skal behandle jorden, som om du skulle leve evigt

Miljø. Du skal behandle jorden, som om du skulle leve evigt Miljø Du skal behandle jorden, som om du skulle leve evigt CenterPartiet vil beskytte naturen og miljøet mest muligt. Det kræver: - Øget internationalt miljøsamarbejde. - En formindskelse af den nationale

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

Økologisk planteforædling

Økologisk planteforædling Økologisk planteforædling Økologikongres Vingstedcenteret 24. november 2011 Anders Borgen Økologi-visionen...en støtteordning for økologisk sortsudvikling og -afprøvning......arbejde for, at EU s udsædslovgivning

Læs mere

Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi

Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Det Nationale Bioøkonomipanel Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Udtalelse fra Det Nationale Bioøkonomipanel September 2014 Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Udtalelse

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Biobrændsel fremtiden. eller dømt til at fejle?

Biobrændsel fremtiden. eller dømt til at fejle? Biobrændsel fremtiden eller dømt til at fejle? Den almene dansker ville som udgangspunkt have svært ved at definere, hvad begrebet biobrændsel helt præcis dækker over. Dette afsøger denne artikel, der

Læs mere

Roofing. Sarnafil T-tagsystem et trygt, økonomisk og miljøvenligt valg til flade tage

Roofing. Sarnafil T-tagsystem et trygt, økonomisk og miljøvenligt valg til flade tage Roofing Sarnafil T-tagsystem et trygt, økonomisk og miljøvenligt valg til flade tage unik viden uovertruffen kvalitet Sarnafil er verdens førende leverandør af miljøvenlige membraner og tagløsninger baseret

Læs mere

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010 Novozymes A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 18 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Partnerskab for offentlige grønne indkøb indkøbsmål

Partnerskab for offentlige grønne indkøb indkøbsmål Partnerskab for offentlige grønne indkøb indkøbsmål 28. august 2013 Deltagerne i partnerskabet forpligter sig til: At følge de fælles konkrete indkøbsmål at have en indkøbspolitik, hvoraf det fremgår,

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010 NOVOZYMES A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 26 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

EVOLIN THE EVOLUTION OF LINEN

EVOLIN THE EVOLUTION OF LINEN EVOLIN THE EVOLUTION OF LINEN NÅR KUN FANTASTISK ER GODT NOK At skabe det perfekte for hver ny service på restauranten er blevet betydelig nemmere. Evolin er et helt nyt materiale, der kombinerer luksus

Læs mere

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

Hemmeligheden bag god maling!

Hemmeligheden bag god maling! Hemmeligheden bag god maling! Der findes mange forskellige typer og kvaliteter af maling på markedet. Ligeledes er der mange meninger om, hvad der adskiller god kvalitets-maling fra de billige malinger.

Læs mere