BEHOVSANALYSE VEDRØRENDE EN PROFES- SIONSBACHELORUDDANNELSE I RADIOGRAFI I REGION MIDTJYLLAND RAPPORT Dato: Den 23. januar 2014

Transkript

1 BEHOVSANALYSE VEDRØRENDEE EN PROFES- SIONSBACHELORUDDANNELSE I RADIOGRAFI I REGION MIDTJYLLAND RAPPORT Dato: Den 23. januar 2014

2 Indholdsfortegnelse 1. Resumé Sammenfatning og opmærksomhedspunkter Vurdering af behov Kliniske studiepladser Kompetenceudviklingsbehov Holdning til et eventuelt nyt udbud Om behovsanalysen Baggrund og formål Metode og datagrundlag Interviewundersøgelse Datakvalitet Aftageranalysens præmisser RESULTATER AF BEHOVSANALYSEN Vurdering af behovet for radiografer i Region Midtjylland Indikatorer for et øget behov for radiografer og opmærksomhedspunkter Personalesammensætningen i fremtiden Holdningen til et udbud af radiografuddannelsen i Region Midtjylland Kliniske studiepladser Kompetenceudviklingsbehov Sammenfatning BILAG Uddrag af COWI-rapporten (2013:) Behovet for velfærdsuddannede i Midtjylland Radiograf Rådet (2012): Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel 2

3 1. Resumé Region Midtjylland og VIA University College (VIA) har i efteråret 2013 indledt et samarbejde vedrørende en behovsanalyse for et eventuelt nyt udbud af radiografuddannelsen i Region Midtjylland. Samarbejdet er motiveret af VIA, der i medfør af professionshøjskolens regionale forsyningsforpligtelse har et ønske om at kunne udbyde radiografuddannelsen, såfremt der kan dokumenteres et behov derfor. VIAs ønske om at udbyde radiografuddannelsen bygger på en antagelse om, at behovet for et udbud af radiografuddannelsen i Region Midtjylland er til stede, og at behovet vil øges væsentligt i de kommende år. På denne baggrund og VIAs henvendelse til Region Midtjylland har parterne indgået aftale om at gennemføre en fælles undersøgelse, der som supplement til eksisterende analyser skal belyse det langsigtede behov for radiografer i regionen i lyset af et eventuelt nyt udbud af radiografuddannelsen. Formålet med nærværende analyse har således været at undersøge behovet for radiografer blandt potentielle aftagere af dimittender fra en radiografuddannelse i Region Midtjylland. Mere specifikt har behovsanalysen belyst disse tre fokusområder: Aftagernes vurdering af det fremtidige behov for radiografer i Region Midtjylland Aftagernes vurdering af mulighederne for at kunne stille kliniske studiepladser til rådighed Aftagernes vurdering af behovet for kompetenceudvikling af radiografer Behovsanalysen er gennemført som tre kvalitative fokusgruppeinterviews med 15 deltagere fra hospitalsenhederne i Region Midtjylland. For at sikre en vis geografisk spredning er informanterne udvalgt inden for alle hospitalsenheder i regionen. Til brug for udvælgelse af informanter til interviewundersøgelsen har Region Midtjylland udsendt brev til hospitalsledelserne i regionen med forespørgsel om udpegning af et antal relevante personer, som ville kunne deltage i det planlagte interview med henblik på at få fokusområderne med spørgsmål besvaret. Datakvaliteten vurderes som god med enkelte metodiske begrænsninger. 1.1 Sammenfatning og opmærksomhedspunkter På baggrund af de tre gennemførte fokusgruppeinterviews og dataanalysen kan følgende sammenfattes vedrørende et øget behov for radiografer i Region Midtjylland i lyset af et eventuelt nyt udbud af radiografuddannelsen i Aarhus: Vurdering af behov Det er vanskeligt for informanterne at angive præcist i tal eller procentvis ændring fra det nuværende niveau, hvilket behov der er for et øget antal radiografer i fremtiden. Hospitalsenheden Vest og Hospitalsenhed Midt vurderer, at behovet for radiografer i fremtiden samlet set ikke vil være stigende. De øvrige informanter peger derimod på en række indikatorer, som kan lægges til grund for et øget behov og dermed også for et eventuelt nyt udbud af radiografuddannelsen i Region Midtjylland. Indikatorerne er: et stort arbejdspres på navnlig radiologisk billeddiagnostik, herunder en forventet produktionsstigning på 60 % på Aarhus Universitetshospital, et øget behov for udvidede åbningstider, den demografiske udvikling med flere ældre, krav om effektivisering, hurtig udredning og diagnose, et antal røngtensygeplejersker svarende til 23,5 fuldtidsstillinger forlader arbejdsmarkedet i de kommende år og forventes erstattet fremadrettet med radiografer, ny teknologi, nye undersøgelse- og behandlingsmodaliteter vil fremkomme. Heroverfor tilkendegiver informanterne en række opmærksomhedspunkter, der skal medtænkes og kan tale imod et øget behov. Opmærksomhedspunkterne er disse: Der er aktuelt ikke læge- og scannerkapacitet til at øge antallet af undersøgelser. Det forventes, at fokus fremadrettet generelt vil være 3

4 på at effektivisere behandlingsforløbene frem for kun at øge antallet af undersøgelser, og det taler imod et øget behov for radiografer. Den styrkede specialisering kan medføre en reduktion af radiologiske afdelinger. Det er usikkert, hvad denne reduktion betyder for antallet af ansatte radiografer, ligesom det er usikkert, hvad en reduktion fra 1300 senge til 800 senge i Det Ny Universitetshospital i Aarhus kan komme til at betyde i forhold til behovet for radiografer. Inden for nuklearmedicinsk billeddiagnostik har radiografer ikke førsteprioritet ved nye ansættelser, men det har bioanalytikere og personer med CTkompetencer. Inden for stråleterapi forventes en øgning på 3 % af kræftforløbspatienter frem mod år 2025, men denne øgning medfører ikke nødvendigvis flere behandlinger. Endelig forventer man ikke, at etableringen af det nye hospital i Gødstrup vil give anledning til at ansætte væsentlig flere radiografer. Informanterne oplyser derudover, at tendensen er, at man fremadrettet vil ansætte radiografer på de radiologiske afdelinger, hvilket kan tale for en øget dimensionering. Undtaget herfor er nuklearmedicinsk billeddiagnostik, som nævnt ovenfor. Opgaveflytning finder i dag typisk sted mellem speciallægerne i radiologi og radiograferne, da der er mangel på speciallæger inden for især radiologien. Samlet vurderer informanterne, at mulighederne og behovet for opgaveflytning ikke umiddelbart taler for et øget behov for radiografer Kliniske studiepladser Et vigtigt omdrejningspunkt i forbindelse med et eventuelt udbud af radiografuddannelsen i Region Midtjylland er spørgsmålet om, hvilke muligheder hospitalsenhederne i regionen har for at stille kliniske studiepladser til rådighed for uddannelsen. Der er enighed blandt alle informanter om, at de nødvendige kliniske studiepladser er en meget stor udfordring, og at det næppe vil være muligt at finde dem inden for de eksisterende økonomiske og ressourcemæssige rammer. Hospitalsenheden Vest udtrykker en klar skeptisk holdning til muligheden for at stille kliniske studiepladser til rådighed. De øvrige informanter vurderer, at en række forudsætninger skal være opfyldt, for at det kan lade sig gøre, og udtrykker dermed et vist forbehold. Det vil kræve både nytænkning, kreativitet, omorganisering af arbejdsgange og ikke mindst tilførsel af økonomiske ressourcer. Flere informanter ser velvilligt på at finde løsninger på de praktiske udfordringer. Løsningsforslag kunne være: forskudte optag, moduler flyttes rundt og tages i andre kronologier, flere vejledere og etablering af virtuelle læringsrum og færdighedslaboratorier. Aarhus Universitetshospital udtrykker derudover, at det vil kræve et tæt samarbejde omkring fordelingen af studiepladser mellem regionens hospitaler. Hospitalsenhed Midt vurderer i tilknytning hertil, at det vil være nødvendigt at udarbejde en objektiv fordelingsnøgle til fordelingen af det samlede antal kliniske studiepladser på hospitalerne. Såfremt et nyt udbud af radiografuddannelsen bliver en realitet, anbefaler flere informanter et samarbejde og en harmonisering af opbygning og indhold med radiografuddannelsen i UC Nordjylland, således at de kliniske undervisningssteder problemløst kan modtage studerende fra begge udbudssteder Kompetenceudviklingsbehov Informanterne vurderer, at behovet for efter- og videreuddannelse til beskrivende radiograf er til stede, men det vil ikke ændre behovet for en øget dimensionering væsentligt, da de beskrivende radiografer typisk også vil skulle varetage andre og de samme funktioner, som de tidligere har varetaget i afdelingen. Derimod er der et vist behov for kompetenceudvikling på kandidat- og ph.d.-niveau inden for professionen. Flere informanter vurderer, at et sådant kompetenceløft vil kunne være en indikator for behovet for en øget dimensionering af radiografer i fremtiden, da erfaringer fra udlandet og andre fagområder viser, at et sådant kompetenceløft medfører udvikling af og diffusion til nye arbejdsområder. 4

5 1.1.4 Holdning til et eventuelt nyt udbud Hospitalsenheden Vest har en klar skeptisk holdning til behovet for uddannelse af flere radiografer. Hospitalsenheden vurderer, at der med etableringen af endnu et udbud af uddannelsen vil blive uddannet flere radiografer, end der kan absorberes. Man vægter her at prioritere samarbejdet med UC Nordjylland for at sikre tilstrækkelig volumen for kvaliteten på dette udbudssted. Regionshospitalet i Randers peger ligeledes på muligheden for at samarbejde med UC Nordjylland, såfremt der oprettes et nyt udbud i Region Midtjylland. Hospitalsenhed Midt udtrykker en vis bekymring over for et nyt udbud, da man her vurderer, at et udbud i Aarhus vil medføre rekrutteringsproblemer til regionshospitalerne i Viborg og Skive. De øvrige informanter udtrykker en positiv holdning over for et eventuelt nyt udbud af radiografuddannelsen i Region Midtjylland. I en positiv optik vil dette kunne øge muligheden for at rekruttere de dygtige studerende allerede i de sidste uddannelsesmoduler og generelt øge muligheden for flere kvalificerede ansøgere. Ligeledes vil et udbud kunne betyde fastholdelse af de studerende i regionen efter endt uddannelse. Et udbud vil derudover kunne have en række positive synergieffekter på både studie- og uddannelsesmiljøet. Det vil kunne skabe mulighed for en større udveksling mellem uddannelserne, eksempelvis mellem bioanalytikeruddannelsen og radiografuddannelsen, ligesom det vil kunne give de ansatte radiografer ved de radiologiske afdelinger mulighed for at indgå i såvel uddannelsens teoretiske og praktiske undervisningsdel. Flere informanter tilkendegiver, at de meget gerne ser køb af eksterne undervisere fra praksis og oprettelse af kombinationsstillinger ved et eventuelt udbud af uddannelsen i Region Midtjylland for at styrke forholdet mellem uddannelsens teoretiske og praktiske del. 2. Om behovsanalysen I dette kapitel redegøres for baggrund og formål med behovsanalysen, ligesom metode og datagrundlag kort beskrives Baggrund og formål Region Midtjylland og VIA University College (VIA) har i efteråret 2013 indledt et samarbejde vedrørende en behovsanalyse for et udbud af radiografuddannelsen i Region Midtjylland. Samarbejdet er motiveret af VIA, der i medfør af professionshøjskolens regionale forsyningsforpligtelse har et ønske om at kunne udbyde radiografuddannelsen, såfremt der kan dokumenteres et behov derfor. VIAs ønske om at udbyde radiografuddannelsen bygger på en antagelse om, at behovet for et udbud af radiografuddannelsen i Region Midtjylland er til stede, og at behovet vil øges væsentligt i de kommende år. VIA ønsker på den baggrund en supplerende undersøgelse til de eksisterende analyser vedrørende behovet for radiografer i Region Midtjylland i et langsigtet perspektiv, herunder COWI-rapporten Behovet for velfærdsuddannede i Midtjylland (2013) og Radiograf Rådets analyse Fremskrivningen af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel (2012). De to rapporters konklusioner, der alene baserer sig på tekniske fremskrivninger, giver anledning til flere opmærksomhedspunkter, idet konklusionerne ikke tager højde for en kvalitativ ændring af efterspørgslen som følge af fremkomsten af ny teknologi, nye behov og behandlingsmuligheder samt effekter af de nye store hospitaler i regionen. I tilknytning hertil kan det nævnes, at: det er VIAs opfattelse, at det vil blive vanskeligt at rekruttere et tilstrækkeligt antal uddannede radiografer i Region Midtjylland, og at radiografstillinger som den næstbedste løsning besættes med andet sundhedspersonale, som opkvalificeres til opgaven 5

6 der med regeringens tiltag inden for kræftbehandling og diagnostiseringsgaranti inden for en måned vil opstå et øget behov Aarhus Universitetshospital i Skejby er udpeget som nationalt center for partikelterapi for kræftpatienter, og med den avancerede stråleterapi vil behovet for færdiguddannede radiografer stige i Aarhus et uddannelsesmiljø for uddannelsen vil blive placeret tæt på Aarhus Universitetshospital i Skejby med muligheder for synergieffekt af den nære placering en uddannelse ved beslutning inden for det kommende år vil kunne etableres i sommeren 2015 således, at de første færdiguddannede vil forlade uddannelsen i starten af På baggrund af ovenstående og VIAs henvendelse til Region Midtjylland har parterne indgået aftale om at gennemføre en fælles undersøgelse, der som supplement til de eksisterende analyser skal belyse det langsigtede behov for radiografer i regionen i lyset af et eventuelt nyt udbud af radiografuddannelsen. Formålet med nærværende analyse er således at undersøge behovet for radiografer blandt potentielle aftagere af dimittender fra en radiografuddannelse i Region Midtjylland. Mere specifikt skal behovsanalysen belyse disse tre fokusområder: Aftagernes vurdering af det fremtidige behov for radiografer i Region Midtjylland Aftagernes vurdering af mulighederne for at kunne stille kliniske studiepladser til rådighed Aftagernes vurdering af behovet for kompetenceudvikling af radiografer 2.2 Metode og datagrundlag Behovsanalysen baserer sig på en kvalitativ interviewundersøgelse blandt potentielle aftagere af dimittender fra et eventuelt nyt udbud af radiografuddannelsen i Region Midtjylland. I dette afsnit redegøres kort for metode og datagrundlag Interviewundersøgelse Interviewundersøgelsen er gennemført som tre fokusgruppeinterviews blandt potentielle aftagere af dimittender fra radiografuddannelsen. De potentielle aftagere er primært hospitalsenhederne i Region Midtjylland. Med henblik på at supplere de eksisterende analysers kvantitative tilgang (COWI og Radiograf Rådet) er der i nærværende analyse lagt vægt på at indsamle data gennem kvalitative fokusgruppeinterviews med mulighed for uddybning og nuancering. Til brug for interviewundersøgelsen blev der udarbejdet en interviewguide, som dækkede undersøgelsens fokusområder (jf. afsnit 2.1). Informanterne fik forud for de planlagte interviews tilsendt fokusområderne for interviewet, således at de på forhånd kendte omdrejningspunktet og rammerne for det. Ligeledes fik de tilsendt en række dokumenter som baggrundsmateriale til undersøgelsen, herunder bekendtgørelsen for radiografuddannelsen, studieordningen for radiografuddannelsen, VIAs henvendelse til Region Midtjylland, Region Midtjyllands brev til driftsenhederne vedrørende analyse af behovet for radiografer, data for radiografer i alt og sygeplejersker på de radiologiske afdelinger i Region Midtjylland med flere. Der er i alt gennemført tre fokusgruppeinterviews med 15 deltagere fra hospitalsenhederne i Region Midtjylland. For at sikre en vis geografisk spredning er informanterne udvalgt inden for alle Region Midtjyllands hospitalsenheder. Til brug for udvælgelse af informanter til interviewundersøgelsen har Region Midtjylland udsendt brev til hospitalsledelserne i regionen med forespørgsel om udpegning af et antal relevante personer, som ville kunne deltage i det planlagte interview med henblik på at få fokusområderne med spørgsmål besvaret. Relevante personer kunne være afdelingsledelser og uddannel- 6

7 sesansvarlige fra en billeddiagnostisk afdeling og/eller fagligt ansvarlige for uddannelse i administrationen. Det fremgår af listen nedenfor, hvem der har deltaget i de tre fokusgruppeinterviews: 1. Fokusgruppeinterview - Lone Kolbæk, leder i HR-uddannelse, Hospitalsenhed Midt - Grethe V. Nielsen, oversygeplejerske, Billeddiagnostisk afdeling, Hospitalsenhed Midt - Mette Kitnæs, uddannelsesansvarlig, Kvalitetsafdelingen, Regionshospitalet Randers - Peter Bech Madsen, overradiograf, Regionshospitalet Horsens 2. Fokusgruppeinterview - Anna Jakobsen, afdelingssygeplejerske, Radiologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH), NBG - Christian Juhl, uddannelsesansvarlig bioanalytiker, Afdeling for fysiologi og nuklearmedicin, AUH, SKS - Annette Bøjen, uddannelsesansvarlig og leder af læringscenteret, Onkologisk Afdeling D, AUH, NBG - Peter Albeck Qvistgaard, afdelingsradiograf, Onkologisk Afdeling D, AUH, NBG - Christine Houman Nyrup, afdelingsradiograf, MIL, Hospitalsenhed Midt, Silkeborg 3. Fokusgruppeinterview - Rikke Nielsen, afdelingsradiograf fra Hospitalsenheden Vest, Herning. - Dina Due Yde, uddannelses- og udviklingsansvarlig radiograf, Billeddiagnostisk Afdeling, AUH, SKS - Anne Dorte Blankholm, forskningsradiograf, Billeddiagnostisk Afdeling, AUH, SKS - Astrid Vedsted, uddannelsesansvarlig Radiograf Radiologisk Afdeling, AUH, NBG - Bo Iversen, overradiograf, Det Billeddiagnostiske område, AUH, NBG THG SKS - Rikke Mousten, Uddannelseskoordinator HR-U, AUH, OPA Ud over rækken af informanter deltog to repræsentanter fra henholdsvis Koncern HR i Region Midtjylland og Sundhedsfaglig Højskole, VIA. En konsulent fra Sundhedsfaglig Højskole, VIA, faciliterede de tre fokusgruppeinterviews, mens de øvrige repræsentanter tog noter, lyttede og bidrog med faktuel viden, hvor der var behov for det. De tre fokusgruppeinterviews blev optaget på diktafon. De er i forbindelse med den kvalitative databearbejdning blevet gennemlyttet, og centrale passager er transskriberet. Transskriberet materiale og noter fra de tre interviews er efterfølgende blevet kategoriseret i forhold til de tre fokusområder og afslutningsvist kondenseret til formuleringer, hvor hovedbetydningen af det sagte fremgår. Resultaterne af dataanalysen fremgår af kapitel Datakvalitet VIA og Region Midtjylland vurderer, at datakvaliteten i behovsanalysen er god, men den rummer også enkelte metodiske begrænsninger (se nedenfor). Der er gennemført fokuserede interviews, hvor informanterne på forhånd har haft mulighed for at gennemlæse baggrundsmaterialet, reflektere over dette og drøfte det med kolleger på de enkelte enheder. Der er derudover gennemført interviews med en række informanter, som repræsenterer forskellige typer af stillingsfunktioner og arbejdsområder inden for det radiologiske område. Sidstnævnte bidrager til at sikre, at den viden, der indsamles, afspejler den forskellighed og de nuancer, der måtte være i aftagernes holdninger til og vurderinger af behov. Be- 7

8 hovsanalysens kvalitative datagrundlag betyder dog, at resultaterne af analysen kun kan generaliseres med et vist forbehold, da det ikke kan udelukkes, at visse data alene er udtryk for de specifikke informanters vurderinger. Et første udkast af behovsanalysen har været sendt til samtlige repræsenterede hospitalsenheder og informanter med henblik på kommentering og validering af analysen. Det er tilstræbt at indarbejde de indkomne kommentarer i den endelige rapport. Informanternes bidrag er dermed forsøgt fremlagt, således at alle hospitalsenheders synspunkter er repræsenteret. Den enkelte enheds synspunkter har i tilknytning hertil ikke fået mere vægt på grund af, at den har været repræsenteret med flere deltagere. Behovsanalysen har derudover nogle begrænsninger, som er knyttet til de præmisser, den hviler på. Disse er skitseret nedenfor Aftageranalysens præmisser Aftageranalysen hviler på nogle præmisser, der har betydning for udsagnskraften af de indsamlede data. De er derfor beskrevet i det følgende. Undersøgelsesobjektet indebærer en åben tilgang Eftersom undersøgelsesobjektet er behovet for radiografer i fremtiden, har informanterne skullet forholde sig til noget, der er behæftet med en vis usikkerhed. Informanterne har i deres vurdering taget udgangspunkt i den aktuelle beskæftigelsessituation og de gældende økonomiske rammevilkår. De har på den baggrund tilkendegivet, at de har vanskeligt ved at være helt entydige i deres vurdering af behovet for radiografer i fremtiden og har ligeledes vanskeligt ved at forholde sig til de mere specifikke spørgsmål så som konkrete tal eller procenter på et øget behov for radiografer. Interviewundersøgelsen indebærer således en åben tilgang, ligesom de tre fokusgruppeinterviews i nogen grad rummer hypotetiske elementer. Repræsentativitet Region Midtjylland modtog afbud fra fem af de udpegede informanter inden gennemførelsen af de planlagte fokusgruppeinterviews. Tre af disse afbud blev erstattet af andre medarbejdere inden for det radiologiske område. De øvrige frafaldne informanter tilkendegav, at de allerede var repræsenteret gennem en anden informant, og at de sammen havde afklaret afdelingens holdning til behovet for radiografer. Ikke desto mindre giver disse afbud anledning til at rejse spørgsmålet om, hvorvidt de har indflydelse på undersøgelsens resultater. Man kan derudover diskutere, om den procentvist højere repræsentation af deltagere fra nogle hospitalsenheder Aarhus Universitetshospital: 9 repræsentanter, Hospitalsenhed Midt: 3 repræsentanter, Hospitalsenheden Vest: 1 repræsentant, Regionshospitalet i Horsens: 1 repræsentant, Regionshospitalet i Randers: 1 repræsentant har påvirket resultatet af analysen. Som nævnt ovenfor, er det tilstræbt at vægte alle hospitalsenheders synspunkter ligeligt, ligesom et første udkast af behovsanalysen har været sendt til kommentering hos de deltagende enheder inden udarbejdelsen af den endelige rapport. 3. RESULTATER AF BEHOVSANALYSEN I dette kapitel præsenteres resultaterne af behovsanalysen. Kapitlet er struktureret i overensstemmelse med undersøgelsens tre fokusområder. Der indledes med informanternes vurdering af behovet for radiografer i Region Midtjylland i fremtiden. Derefter følger informanternes vurdering af muligheden for at stille kliniske studiepladser til rådighed. Dette afsnit følges op af informanternes vurdering af behovet for kompetenceudvikling inden for det radiologiske område. Afslutningsvist sammenfattes resultaterne i 8

9 forhold til behovet for radiografer i Region Midtjylland i fremtiden. Resultaterne beror på analyse af de gennemførte fokusgruppeinterviews blandt aftagerne. Såfremt der har været uenighed informanterne imellem, vil det fremgå eksplicit Vurdering af behovet for radiografer i Region Midtjylland I dette afsnit beskrives behovet for radiografer i Region Midtjylland i fremtiden. Afsnittet indledes med informanternes vurdering af behovet for radiografer i 2019, hvor dimittender fra et eventuelt nyt udbud af uddannelsen skal ud på arbejdsmarkedet. Behovet vurderes indledningsvist af informanterne i forhold til udviklingen i samfundet og i forhold til de tre forskellige retninger, der er på radiografuddannelsen: nuklearmedicinsk billeddiagnostik, radiologisk billeddiagnostik og stråleterapi. Vurderingen af behovet beskrives ud fra en række indikatorer og opmærksomhedspunkter, som informanterne tilkendegiver. Derefter følger informanternes vurdering af behovet set i forhold til fremtidens personalesammensætning på de radiologiske afdelinger, herunder muligheder og behov for opgaveflytning på det radiologiske område. Afslutningsvis beskrives aftagernes holdning til et eventuelt udbud af radiografuddannelsen i Region Midtjylland Indikatorer for et øget behov for radiografer og opmærksomhedspunkter Flere informanter er enige om, at der er en række indikatorer, som peger i retning af et øget behov for radiografer i fremtiden, men at det er vanskeligt ud fra de aktuelle økonomiske rammevilkår med krav om nulvækst eller negativ vækst at vurdere, om det vil være realistisk at ansætte flere radiografer på længere sigt. I det følgende beskrives de indikatorer, som informanterne lægger til grund for et øget behov for radiografer. Der er aktuelt et meget stort pres på navnlig radiologisk billeddiagnostik. MR scanninger er tidskrævende og inde i en rivende udvikling med nye undersøgelsesmodaliteter og nye typer MR scanninger. En informant oplyser, at de videresender en række patienter til de private hospitaler, fordi de ikke har kapacitet til at varetage alle henvendelser. Afdelingen har eksempelvis udliciteret 500 MR-scanninger til private hospitaler. Afdelingerne vil gerne ansætte flere radiografer, men det er der økonomisk ikke ressourcer til i øjeblikket. Det store arbejdspres betyder, at arbejdstiden på de radiologiske afdelinger er udvidet. Der arbejdes eksempelvis fra kl til kl i hverdagen på flere afdelinger for at imødekomme flest mulige henvendelser. Øget aktivitetsniveau, udvidelse af åbningstiden, ny MR scanner, naturlige fratrædelser og accelererede patientforløb med mere har eksempelvis betydet ansættelse af 6 nye radiografer ved Hospitalsenhed Midt, Silkeborg, inden for det sidste halve år. Kapaciteten for udvidet arbejdstid er imidlertid endnu ikke brugt op på alle hospitalsenheder i regionen, hvilket skyldes, at der ikke er økonomiske ressourcer til at dække den fulde kapacitet for udvidet arbejdstid. Informanterne peger på, at særligt behovet for radiologisk billeddiagnostik forventes at stige. På Aarhus Universitetshospital forventer man eksempelvis en produktionsstigning på 60 % inden for radiologisk billeddiagnostik i de kommende år. 1 Krav om hurtige, effektive patientforløb herunder kravet om, at tidsrummet fra henvisningstid til udredning og diagnose skal være kortere end tidligere kvalitet i ydelserne, styrket speciali- 1 Kaastrup/Andersen: Aarhus Universitetshospital, Skejby: Flere behandlinger for færre penge (2014): (Lokaliseret den 12. januar 2014) 9

10 sering og øget produktion udfordrer det radiologiske område og vil skabe et behov for flere hænder i fremtiden. Den demografiske udvikling med en langt større ældrebefolkning med et forventet undersøgelses- og behandlingsbehov taler ligeledes for et øget behov for radiografer i fremtiden. Den forventede og aldersbetingede afgang af røngtensygeplejersker, som i dag varetager opgaver på det radiologiske område i Region Midtjylland, peger på et øget behov for radiografer i fremtiden, da holdningen på flere af de radiologiske afdelinger generelt er, at de fremadrettet vil gå efter at rekruttere radiografer og ikke sygeplejersker. Omregnet til fuldtidsstillinger er der aktuelt ansat 302 radiografer i Region Midtjylland. Medregnes de sygeplejersker, der i dag varetager opgaver på det radiologiske område, er tallet 440. Sygeplejersker udgør således i dag 138, hvoraf en del (svarende til 23,5 fuldtidsstillinger med en gennemsnitsalder på 56) forventes at forlade arbejdsmarkedet inden for de næste 5 10 år. Der vil i et lidt længere tidsperspektiv komme ny teknologi, nye undersøgelses- og behandlingsmodaliteter til, og det vil øge behovet for både undersøgelser og behandlinger inden for det radiologiske område og dermed også behovet for radiografer. Udviklingen af undersøgelses- og behandlingsmodaliterer i eksempelvis USA, hvor man i dag foretager helkropsscanninger, er en indikator for, at efterspørgslen på disse nye modaliteter vil være stigende i fremtiden. Informanterne har vanskeligt ved at vurdere, hvor stort behovet for radiografer i fremtiden er i antal eller procentvis ændring i forhold til det nuværende behov. Der er i dag ikke ledighed blandt radiografer. I forbindelse med rekruttering af radiografer ved stillingsopslag oplyser informanterne, at status er, at de får kvalificerede ansøgere nok. Aarhus Universitetshospital modtog ved de sidste opslag 17 ansøgninger til 4 stillinger, og Hospitalsenheden Vest modtog 9 ansøgninger til 1 stilling, hvoraf 7 ansøgere var kvalificerede. Informanterne oplyser imidlertid, at Nykøbing Falster historisk er det første sted i landet, som oplever mangel på kvalificerede ansøgere, og der er tegn på, at der er ved at være mangel på kvalificerede ansøgere til denne del af landet. Derudover tilkendegiver informanterne en række opmærksomhedspunkter, som må medtænkes og kan tale imod et øget behov for radiografer. Opmærksomhedspunkterne er disse: Både Hospitalsenheden Vest, Hospitalsenhed Midt og til dels regionshospitalet i Randers vurderer, at opgaven de kommende år vil være at effektivisere arbejdsgange på grund af de økonomiske rammevilkår. Det vil betyde, at der samlet set ikke vil være stigende behov for radiografer. Hospitalsenhed Midt vurderer i tilknytning hertil, at behovet for radiografer ikke vil være stigende, fordi der ikke er læge- og scannerkapacitet til at øge antallet af undersøgelser. Såfremt kapaciteten kommer på plads, vil det give behov for ganske få radiografer, måske 2 3 på de store afdelinger og ingen på de små radiologiske afdelinger. Inden for nuklearmedicinsk billediagnostik ansætter man i dag overvejende bioanalytikere, og det vil man formentlig også gøre i fremtiden. Man vil ved fremtidige stillingsopslag også være interesseret i at ansætte personer med CT-kompetencer. Man ansætter heller ikke beskrivende radiografer, men speciallæger. Inden for stråleterapi oplyser en informant fra Aarhus Universitetshospital, at man frem mod år 2025 forventer en øgning på 3 % af kræftforløbspatienter, men denne stigning vil kun medføre 10

11 2,5 % flere behandlinger. Partikelbehandlinger (rettet fortrinsvist mod børn, hjerne, lunge, prostatacancerpatienter) udgør en andel af de 3 % i diagnosticeringen. Udførelsen af partikelundersøgelser betyder et øget antal undersøgelsestyper, men medfører med andre ord ikke nødvendigvis et øget antal behandlinger. Samme informant vurderer, at hvis der skal ske en øget dimensionering af radiografer, så skal begrundelsen findes i øget behov for diagnostik og ikke i partikelbehandlinger. En informant peger på, at den styrkede specialisering inden for en række områder kan være med til at skabe en centrering af det radiologiske område i Region Midtjylland og dermed også en reduktion af radiologiske afdelinger i regionen. Det er usikkert, hvad en reduktion af afdelinger kan komme til at betyde for antallet af ansatte radiografer. Det er ligeledes usikkert, hvad en reduktion fra 1300 senge til 800 senge i Det Ny Universitetshospital i Aarhus kan betyde i forhold til behovet for radiografer. En anden informant udtrykker i tilknytning hertil, at såvel færre afdelinger som færre senge kan kræve maksimal udnyttelse af udstyr og længere åbningstid med flere ansatte for at imødekomme alle henvendelser. Det er usikkert, hvilken betydning den aldersbetingede afgang af røngtensygeplejersker har for behovet for radiografer. Således peger Radiograf Rådets rapport (2012) på, at der højst vil være et øget personalebehov på 1 % ved aldersbetinget afgang, hvilket der er kapacitet til med de nuværende uddannelsesudbud. Endelig oplyser en tredje informant, at etableringen af det nye hospital i Gødstrup ikke synes at give anledning til et voldsomt øget behov for radiografer. Der kan måske blive tale om at ansætte et par ekstra radiografer, men fra starten er hospitalet ikke tiltænkt fuldt apparatur inden for det radiologiske område Personalesammensætningen i fremtiden Flere informanter er enige om, at man i fremtiden går efter at ansætte radiografer på de radiologiske afdelinger, hvilket kan tale for en øget dimensionering; undtaget er imidlertid det nuklearmedicinske område (jf. afsnit 3.1.1). Inden for mammografiscreeninger har efteruddannede sosu-assistenter i høj grad overtaget dette arbejdsområde, og dér, hvor det er etableret, forventer man, at disse screeninger fortsat vil blive varetaget af sosu-assistenter, der er uddannet til at varetage denne funktion. Alle evalueringer er gode. Opgaveflytning finder i dag typisk sted mellem speciallægerne i radiologi og radiograferne, da der er mangel på speciallæger inden for især den beskrivende radiografi (jf. afsnit 3.3 Kompetenceudviklingsbehov). I dag findes allerede opgaveflytning mellem radiografer og hospitalsfysikere. I fremtiden forventes dette samarbejde udbygget med inddragelse af flere radiografer. Samlet vurderer informanterne, at mulighederne og behovet for opgaveflytning ikke umiddelbart taler for et øget behov for radiografer. Hospitalsenheden Vest udtrykker i tilknytning hertil, at man anser det for værdifuldt, at der er andre faggrupper på de radiologiske afdelinger, eksempelvis sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter Holdningen til et udbud af radiografuddannelsen i Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest har en klar skeptisk holdning til behovet for uddannelse af flere radiografer. Hospitalsenheden vurderer, at der med etableringen af endnu et udbud af uddannelsen vil blive uddannet flere radiografer, end der kan absorberes. Man lægger her vægt på at prioritere samarbejdet med UC Nordjylland for at sikre tilstrækkelig volumen for kvaliteten på dette udbudssted. Hospitalsenhed Midt vurderer, at et udbud af radiografuddannelsen i Aarhus vil øge rekrutteringsmulighederne til 11

12 Regionshospitalet i Silkeborg, men ikke til regionhospitalerne i Viborg og Skive, der i dag rekrutterer radiografer fra Nordjylland. Hospitalsenhed Midt udtrykker dermed bekymring for, om de vil kunne rekruttere til Viborg og Skive fra Aarhus. De øvrige informanter udtrykker en positiv holdning over for et eventuelt nyt udbud af radiografuddannelsen i Region Midtjylland. Flere informanter udtrykker, at et udbud i Aarhus vil være mere naturligt end i Ålborg både i forhold til demografien og geografien. De er endvidere enige om, at et eventuelt udbud af radiografuddannelsen i højere grad, end det er tilfældet i dag, vil rekruttere studerende bredt fra Region Midtjylland, og det vil være positivt i forhold til rekruttering i det hele taget. Informanterne vurderer ud fra en positiv optik, at et eventuelt nyt udbud af radiografuddannelsen i Region Midtjylland netop vil kunne øge muligheden for at rekruttere de dygtige studerende allerede i de sidste uddannelsesmoduler og generelt øge muligheden for flere kvalificerede ansøgere. Ligeledes vil et udbud kunne betyde fastholdelse af de studerende i regionen efter endt uddannelse. Flere informanter peger på, at de studerende, som de i dag modtager i klinikken fra University College (UC) Nordjylland, fravælger såvel Aarhus Universitetshospital som Hospitalsenhed Midt, Silkeborg, efter endt uddannelse på grund af afstanden. I Silkeborg har man i dag ligeledes svært ved at fylde praktikpladserne op af samme grund. Et udbud vil derudover kunne have en række positive synergieffekter på både studie- og uddannelsesmiljøet. Det vil kunne skabe mulighed for en større udveksling mellem uddannelserne, eksempelvis mellem bioanalytikeruddannelsen og radiografuddannelsen, ligesom det vil kunne give de ansatte radiografer ved de radiologiske afdelinger mulighed for at indgå i uddannelsens teoretiske og praktiske undervisningsdel. Flere informanter tilkendegiver, at de meget gerne ser køb af eksterne undervisere fra praksis og oprettelse af kombinationsstillinger ved et eventuelt udbud af uddannelsen i Region Midtjylland for at styrke forholdet mellem uddannelsens teoretiske og praktiske del. En række forudsætninger skal imidlertid være opfyldt for, at det rent praktisk kan lade sig gøre. Der vil være behov for tilførsel af flere økonomiske ressourcer til uddannelse og ansættelse af kliniske vejledere og omorganisering af arbejdsgange, ligesom kvaliteten af uddannelsen ikke må forringes. Informanterne peger derfor på nødvendigheden af underviserkvalifikationer på et højt fagligt niveau Kliniske studiepladser Et vigtigt omdrejningspunkt i forbindelse med et eventuelt udbud af radiografuddannelsen i Region Midtjylland er spørgsmålet om, hvilke muligheder hospitalsenhederne i regionen har for at stille kliniske studiepladser til rådighed for uddannelsen. Et nyt udbud af radiografuddannelsen omfatter optag af 60 studerende om året, fordelt på to optag. Det skal ses i forhold til det nuværende optag på UC Nordjylland på 54 studerende om året, fordelt på to optag. I øjeblikket modtager Region Midtjylland ca. 35 studerende om året af de i alt 54 studerende, der optages på uddannelsen i UC Nordjylland. Det er forudsat, at 20 af de kliniske studiepladser, der aktuelt stilles til rådighed for UC Nordjylland, overdrages til VIA, hvis VIAs ansøgning om oprettelsen af et udbud af uddannelsen imødekommes. Der er dermed tale om, at oprettelsen af et nyt udbud på 60 studerende årligt i Region Midtjylland forudsætter, at Region Midtjyllands hospitaler stiller 40 ekstra kliniske studiepladser til rådighed årligt, fordelt på to optag. Har hospitalerne mulighed for dette, og kan regionen forpligte sig på at stille de nødvendige kliniske studiepladser til rådighed? Der er enighed blandt informanterne om, at de nødvendige kliniske studiepladser er en meget stor udfordring, og at det næppe vil være muligt at finde dem inden for de eksisterende ressourcemæssige og 12

13 økonomiske rammer. Hospitalsenheden Vest udtrykker klar skepsis over for at skulle finde de nødvendige studiepladser. Det vurderes desuden, at det vil blive vanskeligt at finde flere kliniske studiepladser, da det i forvejen forventes at blive en udfordring på dette område i forbindelse med udflytningen til Gødstrup. De øvrige informanter vurderer, at en række forudsætninger skal være opfyldt, for at det kan lade sig gøre at stille kliniske studiepladser til rådighed, og udtrykker dermed et vist forbehold. Flere informanter udtrykker villighed til at finde løsninger, der kan imødekomme udfordringen. Et eventuelt nyt udbud vil kræve nytænkning og kreativitet på en række områder, herunder en omorganisering af arbejdsgange samt tilførsel af flere økonomiske ressourcer til ansættelse og uddannelse af kliniske vejledere. Særligt inden for stråleterapi vil det være en udfordring at skulle have mange studerende igennem deres kliniske praksis på modul 6, da dette arbejdsområde kalder på ressourcer i forholdet 1:1. Inden for stråleterapi på Aarhus Universitetshospital vil man, som det ser ud i dag, kun kunne modtage 4 specialestuderende på de senere moduler. Et eventuelt nyt udbud vil således kræve både nytænkning og fleksibilitet af uddannelsen og klinikken. Informanterne udtrykker følgende løsningsforslag: forskudte optag, og moduler flyttes rundt og tages i andre kronologier (modul 3 før modul 1 og 2). Det er forsøgt, og de studerende synes, at det fungerer godt nok. Det vil derudover kræve flere kliniske vejledere og etablering af virtuelle læringsrum og færdighedslaboratorier. Erfaringerne fra Odense viser, at man dér har stor succes med undervisning i et færdighedslaboratorium. Her har de studerende eksempelvis en ugentlig uddannelsesdag sammen med en vejleder, og det virker aflastende for klinikken, samtidig med at denne undervisning er fremmende for de studerendes læring. Såfremt et nyt udbud af radiografuddannelsen bliver en realitet, anbefaler flere informanter et samarbejde og en harmonisering af opbygning og indhold med radiografuddannelsen i UC Nordjylland, således at de kliniske undervisningssteder problemløst kan modtage studerende fra begge udbudssteder. Ligeledes bør de økonomiske og ressourcemæssige rammer inden et optag på 40 ekstra studerende være afklaret i regionen. Aarhus Universitetshospital udtrykker derudover, at det vil kræve et tæt samarbejde omkring fordelingen af studiepladser mellem regionens hospitaler. Hospitalsenhed Midt vurderer i tilknytning hertil, at det vil være nødvendigt at udarbejde en objektiv fordelingsnøgle til fordelingen af det samlede antal kliniske studiepladser på hospitalerne Kompetenceudviklingsbehov Som et led i behovsanalysen har særligt Region Midtjylland ønsket at få belyst, hvad behovet for efterog videreuddannelse af radiografer til eksempelvis beskrivende radiografer er. Dette skal vurderes i forhold til opgaveflytning og behovet for en eventuelt øget dimensionering af radiografuddannelsen. Informanterne tilkendegiver, at der vil være behov for at uddanne radiografer til beskrivende radiografer, men dette vil næppe øge behovet for en dimensionering væsentligt. Behovet skal ses i sammenhæng med opgaven med at uddanne de uddannelsessøgende læger i radiologi, som reducerer både behovet og mulighederne for at uddanne beskrivende radiografer. De radiografer, der får efteruddannelsen, en master på 60 ECTS, varetager typisk også andre og de samme funktioner, som de tidligere har varetaget i afdelingen. Der er således ikke tale om en fuldtidsstilling som beskrivende radiograf. Der er gode erfaringer med beskrivende radiografer. Ved Hospitalsenheden Vest har man aktuelt 5 beskrivende radiografer. Opgaveflytning finder i dag typisk sted mellem speciallægerne i radiologi og radiograferne, da der er mangel på speciallæger i radiologi. Denne tendens forventes at være let stigende i de nærmeste par år, 13

14 men informanterne vurderer, som nævnt ovenfor, at det ikke vil øge behovet for radiografer væsentlig. Derudover oplyser informanterne, at man på længere sigt forventer, at der vil være et tilstrækkeligt antal speciallæger til at dække området. Ved en eventuel etablering af radiografuddannelsen i Region Midtjylland anbefaler informanterne, at man generelt tænker videreuddannelse og karrieremuligheder ind i det. Ligeledes bør den 1-årige videreuddannelse til stråleterapeut medtænkes, da man fortsat ønsker at ansætte disse på nogle afdelinger. Alle informanter er enige om, at der er et vist behov for kandidater og forskningskvalifikationer på det radiologiske område, og der mangler en fagspecifik kandidatuddannelse for radiografer. De unge, som i dag får radiografuddannelsen tager typisk en cand.scient.san. som overbygning, medmindre de vælger at tage til udlandet. En informant udtrykker i den forbindelse ønske om, at der udvikles et kombinationsstudie på Aarhus Universitet. Et kombinationsstudie vil sige, at man sammensætter dele af allerede eksisterende uddannelser, som er relevante for radiografer. Endelig peger informanterne på, at netop kompetenceudvikling på kandidat- og ph.d.-niveau kunne være en indikator for behovet for en øget dimensionering af radiografer i fremtiden, da erfaringer fra udlandet og andre fagområder viser, at et sådant kompetenceløft medfører udvikling af og diffusion til nye arbejdsområder. 3.4 Sammenfatning På baggrund af de tre gennemførte fokusgruppeinterviews og dataanalysen kan følgende sammenfattes vedrørende et øget behov for radiografer i Region Midtjylland i lyset af et eventuelt nyt udbud af radiografuddannelsen i Århus: Vurdering af behov Det er vanskeligt for informanterne at angive præcist i tal eller procentvis ændring fra det nuværende niveau, hvilket behov der er for et øget antal radiografer i fremtiden. Hospitalsenheden Vest og Hospitalsenhed Midt vurderer, at behovet for radiografer samlet set ikke vil være stigende i de kommende år. De øvrige informanter peger på en række indikatorer, som kan lægges til grund for et øget behov og dermed også for et eventuelt nyt udbud af radiografuddannelsen i Region Midtjylland. Indikatorerne er: et stort arbejdspres på navnlig radiologisk billeddiagnostik, herunder en forventet produktionsstigning på 60 % på Aarhus Universitetshospital, et øget behov for udvidede åbningstider, den demografiske udvikling med flere ældre, krav om effektivisering, hurtig udredning og diagnose, et antal røngtensygeplejersker forlader arbejdsmarkedet og forventes erstattet fremadrettet med radiografer, ny teknologi, nye undersøgelse- og behandlingsmodaliteter vil fremkomme. Heroverfor tilkendegiver informanterne en række opmærksomhedspunkter, der skal medtænkes og kan tale imod et øget behov. Opmærksomhedspunkterne er disse: Der er aktuelt ikke læge- og scannerkapacitet til at øge antallet af undersøgelser. Det forventes, at fokus fremadrettet generelt vil være på at effektivisere behandlingsforløbene frem for kun at øge antallet af undersøgelser, og det kan tale imod et øget behov for radiografer. Den styrkede specialisering kan medføre en reduktion af radiologiske afdelinger. Det er usikkert, hvad denne reduktion betyder for antallet af ansatte radiografer, ligesom det er usikkert, hvad en reduktion fra 1300 senge til 800 senge i Det Ny Universitetshospital i Aarhus kan komme til at betyde i forhold til behovet for radiografer. Inden for nuklearmedicinsk billeddiagnostik har radiografer ikke førsteprioritet ved nye ansættelser, men det har bioanalytikere og personer med CT-kompetencer. Inden for stråleterapi forventes en øgning på 3 % af kræftforløbspatienter frem mod år 2025, men denne øgning medfører ikke nødvendigvis flere behandlinger. Endelig forventer man 14

15 ikke, at etableringen af det nye hospital i Gødstrup vil give anledning til at ansætte væsentlig flere radiografer. Informanterne oplyser derudover, at tendensen er, at man fremadrettet vil ansætte radiografer på de radiologiske afdelinger, hvilket kan tale for en øget dimensionering. Undtaget herfor er nuklearmedicinsk billeddiagnostik, som nævnt ovenfor. Opgaveflytning finder i dag typisk sted mellem speciallægerne i radiologi og radiograferne, da der er mangel på speciallæger inden for især radiologien. Samlet vurderer informanterne, at mulighederne og behovet for opgaveflytning ikke umiddelbart taler for et øget behov for radiografer. Kompetenceudviklingsbehov Informanterne vurderer, at behovet for efter- og videreuddannelse til beskrivende radiograf er til stede, men det vil ikke ændre behovet for en øget dimensionering væsentligt, da de beskrivende radiografer typisk også vil skulle varetage andre og de samme funktioner, som de tidligere har varetaget i afdelingen. Derimod er der et vist behov for kompetenceudvikling på kandidat- og ph.d.-niveau. Informanterne vurderer, at et sådant kompetenceløft vil kunne være en indikator for behovet for en øget dimensionering af radiografer i fremtiden, da erfaringer fra udlandet og andre fagområder viser, at et sådant kompetenceløft medfører udvikling af og diffusion til nye arbejdsområder. Kliniske studiepladser Et vigtigt omdrejningspunkt i forbindelse med et eventuelt udbud af radiografuddannelsen i Region Midtjylland er spørgsmålet om, hvilke muligheder hospitalsenhederne i regionen har for at stille kliniske studiepladser til rådighed for uddannelsen. Der er enighed blandt alle informanter om, at de nødvendige kliniske studiepladser er en meget stor udfordring, og at det næppe vil være muligt at finde dem inden for de eksisterende økonomiske og ressourcemæssige rammer. Hospitalsenheden Vest udtrykker klar skepsis over for at skulle finde de nødvendige studiepladser. De øvrige informanter vurderer, at en række forudsætninger skal være opfyldt, for at det kan lade sig gøre at stille kliniske studiepladser til rådighed, og udtrykker dermed et vist forbehold. Det vil kræve både nytænkning, kreativitet, omorganisering af arbejdsgange og ikke mindst tilførsel af økonomiske ressourcer. Flere informanter ser velvilligt på at finde løsninger på udfordringen. Løsningsforslag kunne være: forskudte optag, moduler flyttes rundt og tages i andre kronologier, flere vejledere og etablering af virtuelle læringsrum og færdighedslaboratorier. Aarhus Universitetshospital udtrykker derudover, at det vil kræve et tæt samarbejde omkring fordelingen af studiepladser mellem regionens hospitaler. Hospitalsenhed Midt vurderer i tilknytning hertil, at det vil være nødvendigt at udarbejde en objektiv fordelingsnøgle til fordelingen af det samlede antal kliniske studiepladser på hospitalerne. Såfremt et nyt udbud af radiografuddannelsen bliver en realitet, anbefaler flere informanter et samarbejde og en harmonisering af opbygning og indhold med radiografuddannelsen i UC Nordjylland, således at de kliniske undervisningssteder problemløst kan modtage studerende fra begge udbudssteder. Holdning til et eventuelt nyt udbud Hospitalsenheden Vest har en klar skeptisk holdning til behovet for uddannelse af flere radiografer. Hospitalsenheden vurderer, at der med etableringen af endnu et udbud af uddannelsen vil blive uddannet flere radiografer, end der kan absorberes. Man lægger her vægt på at prioritere samarbejdet med UC Nordjylland for at sikre tilstrækkelig volumen for kvaliteten på dette udbudssted. Regionshospitalet i Randers peger ligeledes på muligheden for at samarbejde med UC Nordjylland, såfremt der oprettes et nyt udbud i Region Midtjylland. Hospitalsenhed Midt udtrykker en vis bekymring over for et nyt 15

16 udbud, da man her vurderer, at et udbud i Aarhus vil medføre rekrutteringsproblemer til regionshospitalerne i Viborg og Skive. De øvrige informanter udtrykker en positiv holdning over for et eventuelt nyt udbud af radiografuddannelsen i Region Midtjylland. I en positiv optik vil dette kunne øge muligheden for at rekruttere de dygtige studerende allerede i de sidste uddannelsesmoduler og generelt øge muligheden for flere kvalificerede ansøgere. Ligeledes vil et udbud kunne betyde fastholdelse af de studerende i regionen efter endt uddannelse. Et udbud vil derudover kunne have en række positive synergieffekter på både studie- og uddannelsesmiljøet. Det vil kunne skabe mulighed for en større udveksling mellem uddannelserne, eksempelvis mellem bioanalytikeruddannelsen og radiografuddannelsen, ligesom det vil kunne give de ansatte radiografer ved de radiologiske afdelinger mulighed for at indgå i såvel uddannelsens teoretiske og praktiske undervisningsdel. Flere informanter tilkendegiver, at de meget gerne ser køb af eksterne undervisere fra praksis og oprettelse af kombinationsstillinger ved et eventuelt udbud af uddannelsen i Region Midtjylland for at styrke forholdet mellem uddannelsens teoretiske og praktiske del. 16

17 Uddrag vedr. radiografer

18

19

20 Uddannelsen Antal optaget Arbejdssteder Uddannelsen til radiograf er en professionsbacheloruddannelse, som tager 3½ år. Uddannelsen udbydes ikke i Midtjylland, men kun i Aalborg, København og Odense. I 2012 er der ifølge tal fra den Koordinerede Tilmelding optaget i alt 204 på uddannelsen som Radiograf. 88 i København, 72 i Odense og 54 i Aalborg 36. På alle tre uddannelsessteder var antallet af ansøgere omkring fire gange så stort. De fleste radiografer arbejder på sygehusenes røntgen- eller billeddiagnostiske afdelinger. Nogle er ansat på andre sygehusafdelinger, f.eks. ultralydsafdelinger og klinisk-fysiologiske afdelinger, hvor man foretager undersøgelser ved hjælp af radioaktive isotoper 37. Strålebehandlingsafdelingerne på radiumstationerne er et andet arbejdsområde for radiografer. Der findes ifølge Uddannelsesguiden (UG.dk) også stillinger på private hospitaler, røntgenklinikker samt i røntgen-, film- og kontraststoffirmaer, der sælger produkter til røntgenspecialet. Hovedresultater Fremskrivningen tyder på, at der kan være risiko for mangel på radiografer i løbet af fremskrivningsperioden. Tre af de analyserede scenarier peger på direkte mangel på radiografer i en del af eller hele perioden. Fire af de analyserede scenarier peger på, at der kan opstå rekrutteringsproblemer (dvs. at overskuddet af radiografer udgør mindre end 5 % af arbejdsstyrken). Blandt de analyserede tiltag vurderes specielt en øget tilgang til uddannelserne at have stor effekt. Arbejdskraftbalancen Fremtidige behov kvalitativ vurdering Ifølge arbejdsmarkedsstyrelsens seneste arbejdsmarkedsbalance fra juni 2012 er der i dag balance mellem udbuddet og efterspørgslen efter radiografer i Midtjylland 38. Hvad angår den fremtidige efterspørgsel efter radiografer i Region Midtjylland, så vil den bl.a. afhænge af den demografiske udvikling, udviklingen af nye behandlingsmetoder, og den teknologiske udvikling, og i sammenhæng hermed i hvilket omfang det er muligt for andre faggrupper, herunder røntgensygeplejersker, at varetage de funktioner radiografer varetager i dag. I forbindelse med implementeringen af landsdækkende brystscreening i 2007 var det ifølge Radiograf Rådet 39 (Radiograf Rådet ) forventningen, at det ville 36 Jf Jf Jf.