Notat om CO 2 -bidraget (klimabelastningen) ved at forbrugerne køber danske eller spanske tomater og agurker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat om CO 2 -bidraget (klimabelastningen) ved at forbrugerne køber danske eller spanske tomater og agurker"

Transkript

1 13. januar 2009 Karl Vogt-Nielsen, CASA Notat om CO 2 -bidraget (klimabelastningen) ved at forbrugerne køber danske eller spanske tomater og agurker Problemstilling Skal man som forbruger vælge danske tomater og agurker eller spanske, hvis man gerne vil være en klimarigtig forbruger? Når det er vanskeligt for forbrugerne at vælge, skyldes det hovedsageligt et valg mellem to dilemmaer i produktionsforholdene: o Danske tomater og agurker produceres i drivhuse, der kræver opvarmning. o Spanske tomater og agurker produceres uden opvarmning, men skal transporteres til Danmark. Og hvad er mindst miljøbelastende? Baggrund I 2004 udarbejdede CASA for SiD (nu 3F) en rapport, der sammenlignede produktion af tomater og agurker i Danmark og Spanien, hvad angår en række forskellige forhold, herunder energiaspektet 1. Det blev her konkluderet, at når der tages hensyn til, at de danske gartnerier som led i opvarmningen af drivhuse samtidig producerer el, som erstatter el, der ellers skulle være produceret på danske elværker, er det klimamæssigt bedre at købe dansk end spansk. I sensommeren 2008 var der igen mediefokus på, hvad der er bedst. Baggrunden var en svensk rapport 2, som efter sigende bl.a. skulle konkludere, at det er klimamæssigt bedst at købe spansk frem for dansk. Rapporten har fokus på den svenske tomatproduktion, men der indgår i rapporten en figur, der viser, at CO 2 fra bl.a. danske tomater er langt højere end såvel svenske som spanske. De danske tal stammer fra en dansk rapport udgivet af Miljøstyrelsen i 2005 Miljøvurdering af konventionel og økologisk avl af grøntsager. 3 1 Sammenligning af produktion af tomater og agurker i Danmark og Spanien. Karl Vogt-Nielsen, CASA. September Rapportsammenfatning: Energin och koldioxiden i svensk växthusproduktion Svenskt Sigill Miljøvurdering af konventionel og økologisk avl af grøntsager. Livscyklusvurdering af produktion i væksthuse og på friland: Tomater, agurker, løg, gulerødder. Af Niels Halberg, Danmarks JordbrugsForskning, Randi Dalgaard, Forskningscenter Foulum og Morten Dalgas Rasmussen, Dansk Erhvervsgartnerforening. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr

2 Da der er tale om en sammenblanding af forskellige data, som medfører forkerte konklusioner, har 3F anmodet CASA om at beskrive de forskellige forudsætninger i energi- og CO 2 -beregningerne og tydeliggøre den betydning, det har for konklusionerne, hvorvidt forskellige aspekter indgår i beregningerne eller ej. En historie bliver til Den 22. august 2008 skriver Politiken: Det betyder ifølge en rapport fra Miljøstyrelsen, at tomaten er ansvarlig for en ganske stor drivhusgasudledning: over 3,4 kilo CO 2 per kilo tomat. Men stammer tomaten fra fx marker i Sydspanien, har et kilo tomat kun været skyld i udledning af et halvt kilo CO 2 selvom tomaten er blevet kørt omkring kilometer i lastbil. Journalisten (Lars Dahlager) har over for CASA oplyst, at kilden til historien er en svensk rapport fra Svenskt Sigill, og den kan ses på følgende link (se også fodnote 1 på foregående side): I denne sammenfatning indgår nedenstående figur, hvoraf det fremgår, at CO 2 -bidraget pr. 1 kilo tomater er klart størst hos danskproducerede tomater. Opgørelsen over det danske CO 2 -bidrag fra 1 kilo tomater stammer fra en dansk rapport fra 2006 Miljøvurdering af konventionel og økologisk avl af grøntsager (se fodnote 2 på foregående side). Rapporten har imidlertid ikke til formål at opgøre det faktiske CO 2 -bidrag fra dansk tomatproduktion, men at indkredse forskelle mellem konventionel og økologisk produktion. Derfor har forskerne bag rapporten forenklet en række forhold, fordi det ingen indflydelse har på 2

3 sammenligningen. Men når andre bruger de samme tal i helt andre sammenhænge, springer kæden af. Grafikken ovenfor er derfor undskyld udtrykket en sammenligning mellem æbler og pærer. Det helt afgørende forhold, som forskerne bag den danske rapport undlader at inddrage (hvilket er helt o.k. i denne sammenhæng), er det faktum, at danske gartnerier har egne kraftvarmeanlæg, der ud over varmen, som de selv bruger, også bidrager til den danske el-produktion. Derfor er en væsentlig del af CO 2 -bidraget knyttet til denne el-produktion og hertil kommer, at den el, som gartnerierne producerer, erstatter traditionelt fremstillet el. Sagt på en anden måde skal der indgå en godskrivelse af den sparede miljøbelastning, der kommer af, at den producerede el sparer anden el-produktion. En sådan godskrivelse er ikke foretaget i den danske rapport, da det ikke har betydning for sammenligningen mellem konventionel og økologisk dyrkning 4. Men når man ønsker at sammenligne klimaeffekten ved vidt forskellige produktionsforhold, er det helt afgørende, at sådanne aspekter indgår. Og det har den svenske undersøgelse ikke taget højde for. Betydning af forskellige forhold I bilaget til dette notat er vist energiafsnittet fra CASAs rapport fra Nedenfor gennemgås de væsentligste forhold i en sammenligning mellem energiforbrug og CO 2 -bidrag for tomater, der er produceret i hhv. Danmark og Spanien. 4 I rapporten Miljøvurdering af konventionel og økologisk avl af grøntsager anføres i bilaget Model for energiforbrug og produktion til væksthuse baseret på kraftvarme følgende: Ideelt set skulle beregningen af miljøomkostningen ved varmeforbrug fra kraftvarmeanlæg være beregnet ved systemudvidelse og fortrængning, såkaldt konsekvens-lca. I så fald ville man indregne al emissionen fra varmeproduktionen i tomaternes miljøregnskab og til gengæld godskrive den sparede miljøbelastning, der kommer af, at den producerede el sparer anden el-produktion. Dvs. man ville lade den producerede el fortrænge anden el produceret til det danske el-net. Denne metode er fulgt generelt i LCAfood-databasen, men en test viste, at resultatet for netop væksthusgrøntsager er meget følsomt for, hvilken el-produktion der vælges til fortrængning. På grund af manglende data for hvilken type el-produktion, som reelt ville blive fortrængt, er denne metode derfor ikke fulgt her. 3

4 Tomater Danmark Spanien Energiforbrug til dyrkning (2002) 5 Ifølge Danmarks Statistik er i 2002 anvendt 1,07 mio. GJ til tomatdyrkning. (1,14 mio. GJ i 2005). Produktionsmængde (2002) 7 Ifølge Danmarks Statistik tons efter svind ( tons i 2005) Energiforbrug pr. ton (2002) Transport Gødningsbrug. Der indgår CO 2 fra produktion af den anvendte gødning Brug af et naturgasfyret kraft/varmeanlæg, hvor el sælges til nettet 54,3 GJ pr. ton svarende til ca CO 2. (64,8 GJ pr. ton i 2005 svarende til ca CO 2 ). 8 Sat til 0 GJ (indenlandsk transport ubetydelig). Bidraget anses for stort set det samme i Danmark og Spanien og påvirker således ikke sammenligningen nævneværdigt. En række danske gartnerier producerer strøm til nettet, mens varmen udnyttes i drivhusene. Disse gartnerier bidrager netto med en reduktion i CO 2 pr. ton tomat, fordi den producerede el erstatter traditionelt fremstillet el. Under ideelle forhold spares samfundet for CO 2 pr. ton tomat, hvilket skal modregnes den CO 2, der går til produktionen af tomaterne. Dette har således helt afgørende indflydelse på et CO 2 -regnskab. Ingen informationer. Lavt energiforbrug til dåsetomater og et vist energiforbrug til opvarmning og ventilation til eksporterede forbrugertomater. 6 Er ikke kendt jævnfør ovenfor. I sammenligningen er ikke medregnet et CO2-bidrag herfra. Lastbil 3000 km: 5 GJ pr. ton tomat. (jf. beregningsprogrammet TEMA2000), hvilket igen kan omregnes til 358 CO 2 pr. ton tomat. Ikke aktuelt. Der er således to helt afgørende faktorer, der har betydning for CO 2 -regnskabet ved dansk producerede tomater i drivhuse: o Mængden af strøm, der leveres til nettet og hvornår dette sker, da det påvirker CO 2 - besparelsen (fortrængningseffekten). o Energiforbruget til opvarmningen af drivhuset og herunder hvor mange der benytter naturgas og et kraft/varmeanlæg. 5 Danmarks Statistik: Tabel VHUS2: Væksthussektoren efter hovedproduktion, væksthusareal, areal og forbrug af energi og vand. 6 Dansk Gartneri oplyser, at hvis man skal sammenligne de tomattyper, som sælges i butikker er der tale om tomater som også i Spanien dyrkes i væksthuse. Der medgår i denne produktion et ikke ubetydeligt energiforbrug til væksthuse om vinteren og til ventilation om sommeren. Energiforbruget er dog ukendt. 7 Danmarks Statistik: Tabel FVF2: Forsyning med frugt og grønt efter afgrøde og type. 8 Det øgede energiforbrug pr. ton skyldes ifølge Dansk Gartneri, at der produceres flere klasetomater (fx cherry- og cocktailtomater) som har et lavere udbytte end de almindelige runde tomater og derfor medfører et samlet øget energiforbrug. 4

5 Nedenfor 9 er vist følsomheden for disse to faktorer. Beregningerne er baseret på det grønne regnskab for 2002 fra gartneriet Alfred Pedersen & Søn APS, hvorfra der er hentet og beregnet (fed) følgende tal: Produktion af tomater tons (heri indgår 110 ton grøn peber) N-gas forbrug i KV-anlæg m 3 El-produktion MWh Varmeproduktion MWh CO 2 -udledning ton CO 2 Energiforbrug Varme El Nettosalg af el MWh MWh ( ) = MWh Nettosalg af el pr. ton tomat CO 2 -udledning pr. ton tomat 9,84 MWh/ton tomat CO 2 pr. ton tomat Ifølge Energistyrelsens Energistatistik for 2007 var den gennemsnitlige CO 2 -udledning for elforbruget i Danmark på 559 CO 2 pr. MWh. Fortrængningsværdien af den el, som gartnerierne producerer til det danske el-net, afhænger helt af, hvornår på året og døgnet strømmen leveres til nettet. Jo mere el-produktionen erstatter el, som ellers produceres på de store kraftværker, jo større CO 2 -effekt. Omvendt kan der være tidspunkter på året og døgnet, hvor den leverede el nærmest betragtes som overflødig el (overskuds-el), som derfor har ringe eller ingen CO 2 -effekt. Det vil være en tidskrævende opgave at foretage en egentlig beregning hen over et år, idet der time for time skal sammenstilles den aktuelle el-produktion i gartnerierne med den generelle el-produktion i Danmark: Hvor stor en del af tiden erstatter gartneristrømmen rent faktisk kraftværks-el, som dermed reduceres, og hvor stor en del af tiden produceres på tidspunkter, hvor strømmen ikke erstatter kraftværks-el? I tabel 1 er vist variationen for et gartneri, hvor nettoeffekten på CO 2 -regnestykket kan ses i søjle 5. Hvis gartneriet fuldt ud leverer strømmen til el-nettet på tidspunkter, hvor der spares kraftværksel (100 % i søjle 1), vil hele produktionen på 9,84 MWh el pr. ton tomat kunne godskrives (svarende til CO 2 ), hvorved nettoeffekten bliver, at atmosfæren tilføres CO 2 mindre i forhold til, hvis gartneriet ikke producerede tomaterne. Dette skal så sammenholdes med, at de spanske tomater belaster atmosfæren med ca. 360 CO 2 for at komme til Danmark. 9 Der er her anvendt opdaterede data, hvorfor tallene ikke svarer præcis til data i CASA-rapporten fra

6 Hvis det kun er 80 % af den leverede el, der reelt kan siges at spare elværksstrøm, bliver nettoeffekten på atmosfæren CO 2 mindre. Hvis det kun er 60 % af den leverede el, der reelt kan siges at spare elværksstrøm, bliver nettoeffekten på atmosfæren 327 CO 2 mindre. Skæringspunktet, hvor CO 2 -effekten mellem dansk og spansk er stort set ens, opnås, hvis kun ca. 50 % af den leverede el kan modregnes i kraftværks-el. Tabel 1: Fortrængningseffekten ved forskellige el-forudsætninger 1 Andel fortrængning 5 Nettoudledning af CO 2 pr. ton tomat 2 Udledning af CO 2 pr. ton tomat 3 Netto MWh fortrængt 4 Netto CO 2 fortrængt 10 % , % , % , % , % , % , % , % , % , % , Denne beregning gælder for et enkelt gartneri, som har naturgasfyret kraft/varmeanlæg. I tabel 2 er dette kombineret med andelen af gartnerier (i produktionsmængde), som har et sådant anlæg. Tabellen skal læses således: Hvis fx 70 % af alle gartnerier har et naturgasfyret kraftvarmeanlæg og de alle leverer el, som fuldt ud kan erstatte kraftværks-el vil den gennemsnitlige besparelse for atmosfæren være 877 CO 2 pr. ton tomat. Hvis 50 % af gartnerierne har et naturgasfyret kraftvarmeanlæg og 60 % af deres leverede el kan fortrænge kraftværks-el vil atmosfæren tilføres CO 2 pr. ton tomat, og dermed vil det klimamæssigt være bedre at importere tomaterne fra Spanien (ca. 360 CO 2 pr. ton tomat). Skæringspunkterne, hvor CO 2 -effekten mellem dansk og spansk er stort set ens, opnås i de kombinationer, som er fremhævet med fed, fx 60 % af gartnerier med gasfyret KV-anlæg, hvor 80 % af den leverede strøm erstatter kraftværksstrøm. 6

7 Tabel 2: Fortrængningseffekten ved forskellige anlægsforudsætninger Andel fortrængning Andel med N- gas KV-anlæg 100 % 80 % 60 % 40 % 20 % 10 % % % % % % % % % % Som det fremgår, er sammenligningen mellem danske og spanske tomater således meget afhængig af, dels hvor stor en del af gartnerierne der producerer varmen med et naturgasfyret kraftvarmeanlæg, hvor strømmen leveres til det offentlige el-net, dels i hvilket omfang der produceres strøm på tidspunkter, hvor det rent faktisk erstatter anden strømproduktion på elværkerne. Det kan således forbedre klimaregnskabet jo bedre gartnerierne er til at producere el på de tidspunkter, hvor CO 2 -effekten er størst. 7

8 Bilag: Uddrag fra rapporten: Sammenligning af produktion af tomater og agurker i Danmark og Spanien (se note 1 side 1) 3.1 Energi, klima og luftforurening Energiforbruget og forureningen herfra er væsentlig større i den danske produktion end i Spanien, hvor solvarmen udnyttes via tildækning. Det er meget begrænset, hvad der anvendes af energi til tomat- og agurkeproduktion i Spanien, og der er ikke fundet data, der kan beskrive dette nærmere, da fokus i Spanien er på andre miljøfaktorer. I væksthuse kan der dog være tale om et vist energiforbrug (el) til ventilation. Er sigtet imidlertid at sammenligne energiforbrug på grøntsager indkøbt i Danmark, er det dog relevant at inddrage energiforbruget til transporten fra Spanien til Danmark. Endvidere er det rimeligt at modregne den forureningsbesparelse, som opnås ved, at danske gartnerier producerer strøm, de ikke selv bruger, og som leveres til det offentlige el-net og dermed erstatter anden el-produktion. Gartneriernes strøm er produceret på mere miljørigtige vilkår end den strøm, der ellers ville være produceret på kraftværkerne, og bidrager dermed til at nedsætte forureningen fra den samlede danske el-produktion. Den endelige sammenligning af energi, klima og forureningsfaktorer er derfor mere kompliceret end en ren sammenligning af energiforbrug. Energiforbrug i Danmark Areal Produktion m tons Energiforbrug gigajoule Væksthuse total Gigajoule pr. m 2 Gigajoule pr. ton - heraf tomater ,0 53,6 - heraf agurker ,7 46,7 Dette er en gennemsnitsberegning baseret på data fra Danmarks Statistik (kilde 2). Der er imidlertid en væsentlig forskel på, hvornår de pågældende grøntsager dyrkes i væksthuset. En ton tomat/agurk, som produceres tidligt på året, kræver langt mere energi end dem, der dyrkes hen over sommeren. Der er ikke gennemført beregninger som differentierer på energiforbruget mellem årstiderne. 8

9 Energiforbrug ved import fra Spanien Beregning af transportenergi Gigajoule pr. ton Bemærkning Trafikministeriets beregningsprogram TEMA Miljøbelastning ved familiens aktiviteter udført af IPU på DTU 9 Programmet (kilde 12) beregner lastens andel af energiforbruget (hvilket udgør omkring 50% af det samlede energiforbrug) her er omregnet til det samlede energiforbrug ved km kørsel Institut for Produktudvikling på Danmarks Tekniske Universitet har i rapporten indregnet energiforbrug på såvel produktion som transport af tomater og agurker fra Sydeuropa Der er således et væsentligt mindre energiforbrug ved at dyrke tomater og agurker i Spanien og transportere dem hertil frem for at dyrke dem i Danmark. Det er dog ikke ligegyldigt, hvilken energiform der benyttes, idet dette kan medføre væsentlig forskellig forurening. En sammenligning af en konkret, primært naturgasfyret tomatproduktion i Danmark (kilde 5) med forureningen fra en diesellastbil giver følgende billede: Forurening pr. ton tomat/agurk Energiforbrug gigajoule CO 2 SO 2 gram CO NO X HC Dansk produktion... 54, ,8 11,0 117 Lastbiltransport* (ekskl. forurening fra produktionen i Spanien) ,4 0,4 3,0 0,2 *) Beregnet ved hjælp af Trafikministeriets TEMA-model (kilde 12), hvor der er regnet med et 48 ton vogntog efter Euro III standard (mest miljørigtig dvs. lavt NO x -bidrag). Modellen beregner selve lastens andel. Her er tillagt 100 % nogenlunde svarende til hele forureningen ved transporten. Benyttes et Euro I vogntog, stiger NO x - bidraget til 4,9. Selvom der således næsten udelukkende benyttes naturgas ved den danske produktion, er der stadig en langt større luftforurening end ved import via lastbil fra Spanien. Imidlertid har mange gartnerier omlagt deres energiforsyning til naturgasfyret kraftvarmeproduktion, hvor gartneriet selv bruger varmen, mens hovedparten af strømmen føres til det offentlige el-net. Såfremt denne el erstatter el produceret på elværkerne, kan der foretages en modregning af den forurening, der ellers ville være kommet ved traditionel el-produktion. Med afsæt i en konkret tomatproduktion i Danmark (kilde 5), der hovedsageligt er naturgasfyret, og hvor hovedparten af den producerede el fra kraftvarmeanlægget sælges til el-nettet, kan foretages følgende beregning af den forurening, som hermed reduceres i el-værkernes elproduktion: 9

10 Modregning af luftforurening ved el-levering til nettet (kraftvarme) El-produktion til offentligt net MWh/ton tomat og agurk CO 2 SO 2 gram Dansk produktion... 9, ,4 - Denne beregning er baseret på Dansk Energis statistik for år 2002, hvor forureningen pr. MWh produceret el fra de el-værksejede anlæg er opgjort til (kilde 13): CO 2 : 564 SO 2 : 214 g NO x : 859 g Der er ikke tal for CO og HC. Det kan diskuteres, hvorvidt den producerede strøm fra gartnerierne alene erstatter elværksproduceret strøm, som alene udgør knap 80 % af det danske elforbrug, eller om det ikke er mere korrekt at beregne en gennemsnitlig forurening for al strøm produceret i Danmark, herunder strøm produceret på private vindmøller og naturgasfyrede decentrale anlæg. Såfremt dette er tilfældet, vil den gennemsnitlige forurening pr. forbrugt MWh blive mindre end tallene anført ovenfor. Beregningen i tabellen giver derfor et for positivt billede af den sparede forurening. Hvis det forudsættes, at alle gartnerier benytter naturgasproduceret kraftvarme, og at langt hovedparten af den producerede strøm leveres til det offentlige el-net samt at den her fuldt ud erstatter elværkernes gennemsnitlige el-produktion så fås følgende nettoresultat, hvad angår sammenligningen i forureningen. Resultatet vender til at blive i dansk favør: Teoretisk optimal korrektion i dansk forurening pr. ton tomat/agurk Energiforbrug gigajoule CO 2 SO 2 gram CO NO X HC Dansk produktion... 54, ? 2,6? Lastbiltransport (ekskl. forurening fra produktionen i Spanien) ,4 0,4 3,0 0,2 Dette er imidlertid ikke det sande billede. Ofte vil gartnerierne producere strøm på tidspunkter, hvor der i forvejen er strøm nok i nettet, og gartneriernes el vil derfor indgå som eksporteret strøm eller erstatte anden miljørigtig strøm. Eksporteres strømmen, vil det normalt erstatte strøm fra vandværker og atomkraftværker, der ikke producerer de pågældende forureninger. Der kan således ikke modregnes en sparet forurening for denne strømmængde. Der er endvidere heller ikke umiddelbart data, der oplyser, hvor stor en andel af den danske tomat- og agurkeproduktion, der er knyttet til naturgasfyret kraftvarmeproduktion, men det antages, at denne er høj. En næppe urimelig antagelse vil være, at 50 % af den strøm, som gartnerierne leverer til det offentlige net, kan tillægges en forureningsbesparelse svarende til den elværksproducerede strøm. Resultatet af en sammenligning vil dermed se ud som følger: CO NO X HC 10

11 Realistisk korrektion i dansk forurening pr. ton tomat/agurk Energiforbrug gigajoule CO 2 SO 2 gram CO NO X HC Dansk produktion... 54, ? 6,8? Lastbiltransport (ekskl. forurening fra produktionen i Spanien) ,4 0,4 3,0 0,2 Til trods for denne reducerede korrektion for værdien af gartneriernes bidrag til el-nettet, opnås stadig en positiv effekt af at købe danske tomater og agurker frem for de spanske dog ikke hvad angår NOx (heller ikke, selvom der regnes med de mindre miljørigtige lastbiler (Euro I vogntog) til transport af importerede varer). 11

Sammenligning af produktion af tomater og agurker i Danmark og Spanien

Sammenligning af produktion af tomater og agurker i Danmark og Spanien Sammenligning af produktion af tomater og agurker i Danmark og Spanien September 2004 Udarbejdet af Karl Vogt-Nielsen, CASA CASA Sammenligning af produktion af tomater og agurker i Danmark og Spanien September

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Afgiftsændringer og gartnerne.

Afgiftsændringer og gartnerne. Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Tal om gartneriet 2012

Tal om gartneriet 2012 Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 4 STRUKTUR... 4 ØKONOMI... 5 EKSPORT... 7 HOLLAND... 8 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 9 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION

Læs mere

Tal om gartneriet 2011

Tal om gartneriet 2011 Tal om gartneriet 2011 Indholdsfortegnelse TENDENSER...3 STRUKTUR...3 ØKONOMI...4 EKSPORT...6 HOLLAND...7 TABELLER...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING?

GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING? GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING? Dato: 28. oktober 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Tal om gartneriet 2007

Tal om gartneriet 2007 Tal om gartneriet 2007 Indholdsfortegnelse Tendenser...3 Struktur...3 Økonomi...4 Eksport...6 Holland...7 Tabeller...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab Beslutningsforslag nr. B 56 Folketinget 2014-15 Fremsat den 23. januar 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014 Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 15/31180 5762 V. Skerninge Udgivet januar 2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014 Januar

Læs mere

Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A

Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A Side 1 af 7 Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A Projektforslag for etablering af solfangeranlæg. Juli 2012 Formål. På vegne af bygherren, Mou Kraftvarmeværk, fremsender Tjæreborg Industri et projektforslag for

Læs mere

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse: Assens Fjernvarme A.m.b.a. Stejlebjergvej 4, Box 111 5610 Assens Kolding d. 16. september 2008 Vedr: Projektforslag for Etablering af fjernvarme i Ebberup På baggrund af møde hos Naturgas Fyn fredag d.

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,. 5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Tal om gartneriet 2012

Tal om gartneriet 2012 Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 3 STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 4 HOLLAND... 6 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION... 6 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes

Læs mere

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort. Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09

Læs mere

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej )&-)*) Bilag 1 til: Ændring af fjernvarmenettet - Tagensvej 7. maj 2007 /HAC Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej I henhold til bekendtgørelsen

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

Tal om gartneriet 2015

Tal om gartneriet 2015 Tal om gartneriet 2015 Tabeloversigt Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion 1999 2002 2005 2008 2011 Væksthusproduktion i alt* 707 633 503 403 395 Grøntsager................. 206 182 142 107

Læs mere

Klimakommunerapporten 2014

Klimakommunerapporten 2014 Klimakommunerapporten 2014 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Tal om gartneriet 2016

Tal om gartneriet 2016 Tal om gartneriet 2016 0 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion Antal bedrifter 2002 2005 2008 2011 2014 Væksthusproduktion i alt* 633 503 403 395 367 Grøntsager 182 142 107 93 79 Snitblomster

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

1. Introduktion. Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter

1. Introduktion. Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 12. juni 2016. 1. Introduktion Dette papir har

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

CO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge

CO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 15/31180 Udgivet januar 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016 Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommune Grønt Regnskab Vækst og Bæredygtighed Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 21. april 2016 CFN/CFN Dok. 16/05326-7 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen

Læs mere

Energi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet

Energi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet Notat Dato: 25. juli 2011 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Energi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet affald I dette notat redegøres der for energiforbrug og miljøbelastning

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Klimakommunerapporten 2015

Klimakommunerapporten 2015 Klimakommunerapporten 2015 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970

Læs mere

Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche

Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Thomas Astrup Formål med vejledningen At opstille de nødvendige grunddata for CO2- opgørelser At fastlægge rammebetingelser, forudsætninger, osv.

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege

Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege Gå på tre ben Vi skal 1) Forbedre jordbruget, så drivhusgasudslippet sænkes 2) Ændre vores kostvaner over mod fødevarer med lavt udslip af CO2: 3) Reducere

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

Frederikshavn EnergiBy version 3

Frederikshavn EnergiBy version 3 HL/30 september 2009 Frederikshavn EnergiBy version 3 Dette notat beskriver version 3 af visionen for Frederikhavn EnergiBy 2015. Ift. version 2 (Præsenteret og beskrevet i notat i forbindelse med Energiugen

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Læs mere

Eksempler på brug af beregningsværktøj: Samfundsøkonomi ved forskellige energiløsninger

Eksempler på brug af beregningsværktøj: Samfundsøkonomi ved forskellige energiløsninger Eksempler på brug af beregningsværktøj: Samfundsøkonomi ved forskellige energiløsninger Som et element i værktøjet til bæredygtig byudvikling, der kan ses i sin helhed på www.realdaniaby.dk/værktøj til

Læs mere

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning VEKS, 1. november 2016 Hans Henrik Lindboe og Jesper Werling Ea Energianalyse a/s 1 Formålet med samfundsøkonomiske analyser

Læs mere

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO 1. Indledning PSO-afgiften blev indført i forbindelse med aftale om

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere