Notat om CO 2 -bidraget (klimabelastningen) ved at forbrugerne køber danske eller spanske tomater og agurker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat om CO 2 -bidraget (klimabelastningen) ved at forbrugerne køber danske eller spanske tomater og agurker"

Transkript

1 13. januar 2009 Karl Vogt-Nielsen, CASA Notat om CO 2 -bidraget (klimabelastningen) ved at forbrugerne køber danske eller spanske tomater og agurker Problemstilling Skal man som forbruger vælge danske tomater og agurker eller spanske, hvis man gerne vil være en klimarigtig forbruger? Når det er vanskeligt for forbrugerne at vælge, skyldes det hovedsageligt et valg mellem to dilemmaer i produktionsforholdene: o Danske tomater og agurker produceres i drivhuse, der kræver opvarmning. o Spanske tomater og agurker produceres uden opvarmning, men skal transporteres til Danmark. Og hvad er mindst miljøbelastende? Baggrund I 2004 udarbejdede CASA for SiD (nu 3F) en rapport, der sammenlignede produktion af tomater og agurker i Danmark og Spanien, hvad angår en række forskellige forhold, herunder energiaspektet 1. Det blev her konkluderet, at når der tages hensyn til, at de danske gartnerier som led i opvarmningen af drivhuse samtidig producerer el, som erstatter el, der ellers skulle være produceret på danske elværker, er det klimamæssigt bedre at købe dansk end spansk. I sensommeren 2008 var der igen mediefokus på, hvad der er bedst. Baggrunden var en svensk rapport 2, som efter sigende bl.a. skulle konkludere, at det er klimamæssigt bedst at købe spansk frem for dansk. Rapporten har fokus på den svenske tomatproduktion, men der indgår i rapporten en figur, der viser, at CO 2 fra bl.a. danske tomater er langt højere end såvel svenske som spanske. De danske tal stammer fra en dansk rapport udgivet af Miljøstyrelsen i 2005 Miljøvurdering af konventionel og økologisk avl af grøntsager. 3 1 Sammenligning af produktion af tomater og agurker i Danmark og Spanien. Karl Vogt-Nielsen, CASA. September Rapportsammenfatning: Energin och koldioxiden i svensk växthusproduktion Svenskt Sigill Miljøvurdering af konventionel og økologisk avl af grøntsager. Livscyklusvurdering af produktion i væksthuse og på friland: Tomater, agurker, løg, gulerødder. Af Niels Halberg, Danmarks JordbrugsForskning, Randi Dalgaard, Forskningscenter Foulum og Morten Dalgas Rasmussen, Dansk Erhvervsgartnerforening. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr

2 Da der er tale om en sammenblanding af forskellige data, som medfører forkerte konklusioner, har 3F anmodet CASA om at beskrive de forskellige forudsætninger i energi- og CO 2 -beregningerne og tydeliggøre den betydning, det har for konklusionerne, hvorvidt forskellige aspekter indgår i beregningerne eller ej. En historie bliver til Den 22. august 2008 skriver Politiken: Det betyder ifølge en rapport fra Miljøstyrelsen, at tomaten er ansvarlig for en ganske stor drivhusgasudledning: over 3,4 kilo CO 2 per kilo tomat. Men stammer tomaten fra fx marker i Sydspanien, har et kilo tomat kun været skyld i udledning af et halvt kilo CO 2 selvom tomaten er blevet kørt omkring kilometer i lastbil. Journalisten (Lars Dahlager) har over for CASA oplyst, at kilden til historien er en svensk rapport fra Svenskt Sigill, og den kan ses på følgende link (se også fodnote 1 på foregående side): I denne sammenfatning indgår nedenstående figur, hvoraf det fremgår, at CO 2 -bidraget pr. 1 kilo tomater er klart størst hos danskproducerede tomater. Opgørelsen over det danske CO 2 -bidrag fra 1 kilo tomater stammer fra en dansk rapport fra 2006 Miljøvurdering af konventionel og økologisk avl af grøntsager (se fodnote 2 på foregående side). Rapporten har imidlertid ikke til formål at opgøre det faktiske CO 2 -bidrag fra dansk tomatproduktion, men at indkredse forskelle mellem konventionel og økologisk produktion. Derfor har forskerne bag rapporten forenklet en række forhold, fordi det ingen indflydelse har på 2

3 sammenligningen. Men når andre bruger de samme tal i helt andre sammenhænge, springer kæden af. Grafikken ovenfor er derfor undskyld udtrykket en sammenligning mellem æbler og pærer. Det helt afgørende forhold, som forskerne bag den danske rapport undlader at inddrage (hvilket er helt o.k. i denne sammenhæng), er det faktum, at danske gartnerier har egne kraftvarmeanlæg, der ud over varmen, som de selv bruger, også bidrager til den danske el-produktion. Derfor er en væsentlig del af CO 2 -bidraget knyttet til denne el-produktion og hertil kommer, at den el, som gartnerierne producerer, erstatter traditionelt fremstillet el. Sagt på en anden måde skal der indgå en godskrivelse af den sparede miljøbelastning, der kommer af, at den producerede el sparer anden el-produktion. En sådan godskrivelse er ikke foretaget i den danske rapport, da det ikke har betydning for sammenligningen mellem konventionel og økologisk dyrkning 4. Men når man ønsker at sammenligne klimaeffekten ved vidt forskellige produktionsforhold, er det helt afgørende, at sådanne aspekter indgår. Og det har den svenske undersøgelse ikke taget højde for. Betydning af forskellige forhold I bilaget til dette notat er vist energiafsnittet fra CASAs rapport fra Nedenfor gennemgås de væsentligste forhold i en sammenligning mellem energiforbrug og CO 2 -bidrag for tomater, der er produceret i hhv. Danmark og Spanien. 4 I rapporten Miljøvurdering af konventionel og økologisk avl af grøntsager anføres i bilaget Model for energiforbrug og produktion til væksthuse baseret på kraftvarme følgende: Ideelt set skulle beregningen af miljøomkostningen ved varmeforbrug fra kraftvarmeanlæg være beregnet ved systemudvidelse og fortrængning, såkaldt konsekvens-lca. I så fald ville man indregne al emissionen fra varmeproduktionen i tomaternes miljøregnskab og til gengæld godskrive den sparede miljøbelastning, der kommer af, at den producerede el sparer anden el-produktion. Dvs. man ville lade den producerede el fortrænge anden el produceret til det danske el-net. Denne metode er fulgt generelt i LCAfood-databasen, men en test viste, at resultatet for netop væksthusgrøntsager er meget følsomt for, hvilken el-produktion der vælges til fortrængning. På grund af manglende data for hvilken type el-produktion, som reelt ville blive fortrængt, er denne metode derfor ikke fulgt her. 3

4 Tomater Danmark Spanien Energiforbrug til dyrkning (2002) 5 Ifølge Danmarks Statistik er i 2002 anvendt 1,07 mio. GJ til tomatdyrkning. (1,14 mio. GJ i 2005). Produktionsmængde (2002) 7 Ifølge Danmarks Statistik tons efter svind ( tons i 2005) Energiforbrug pr. ton (2002) Transport Gødningsbrug. Der indgår CO 2 fra produktion af den anvendte gødning Brug af et naturgasfyret kraft/varmeanlæg, hvor el sælges til nettet 54,3 GJ pr. ton svarende til ca CO 2. (64,8 GJ pr. ton i 2005 svarende til ca CO 2 ). 8 Sat til 0 GJ (indenlandsk transport ubetydelig). Bidraget anses for stort set det samme i Danmark og Spanien og påvirker således ikke sammenligningen nævneværdigt. En række danske gartnerier producerer strøm til nettet, mens varmen udnyttes i drivhusene. Disse gartnerier bidrager netto med en reduktion i CO 2 pr. ton tomat, fordi den producerede el erstatter traditionelt fremstillet el. Under ideelle forhold spares samfundet for CO 2 pr. ton tomat, hvilket skal modregnes den CO 2, der går til produktionen af tomaterne. Dette har således helt afgørende indflydelse på et CO 2 -regnskab. Ingen informationer. Lavt energiforbrug til dåsetomater og et vist energiforbrug til opvarmning og ventilation til eksporterede forbrugertomater. 6 Er ikke kendt jævnfør ovenfor. I sammenligningen er ikke medregnet et CO2-bidrag herfra. Lastbil 3000 km: 5 GJ pr. ton tomat. (jf. beregningsprogrammet TEMA2000), hvilket igen kan omregnes til 358 CO 2 pr. ton tomat. Ikke aktuelt. Der er således to helt afgørende faktorer, der har betydning for CO 2 -regnskabet ved dansk producerede tomater i drivhuse: o Mængden af strøm, der leveres til nettet og hvornår dette sker, da det påvirker CO 2 - besparelsen (fortrængningseffekten). o Energiforbruget til opvarmningen af drivhuset og herunder hvor mange der benytter naturgas og et kraft/varmeanlæg. 5 Danmarks Statistik: Tabel VHUS2: Væksthussektoren efter hovedproduktion, væksthusareal, areal og forbrug af energi og vand. 6 Dansk Gartneri oplyser, at hvis man skal sammenligne de tomattyper, som sælges i butikker er der tale om tomater som også i Spanien dyrkes i væksthuse. Der medgår i denne produktion et ikke ubetydeligt energiforbrug til væksthuse om vinteren og til ventilation om sommeren. Energiforbruget er dog ukendt. 7 Danmarks Statistik: Tabel FVF2: Forsyning med frugt og grønt efter afgrøde og type. 8 Det øgede energiforbrug pr. ton skyldes ifølge Dansk Gartneri, at der produceres flere klasetomater (fx cherry- og cocktailtomater) som har et lavere udbytte end de almindelige runde tomater og derfor medfører et samlet øget energiforbrug. 4

5 Nedenfor 9 er vist følsomheden for disse to faktorer. Beregningerne er baseret på det grønne regnskab for 2002 fra gartneriet Alfred Pedersen & Søn APS, hvorfra der er hentet og beregnet (fed) følgende tal: Produktion af tomater tons (heri indgår 110 ton grøn peber) N-gas forbrug i KV-anlæg m 3 El-produktion MWh Varmeproduktion MWh CO 2 -udledning ton CO 2 Energiforbrug Varme El Nettosalg af el MWh MWh ( ) = MWh Nettosalg af el pr. ton tomat CO 2 -udledning pr. ton tomat 9,84 MWh/ton tomat CO 2 pr. ton tomat Ifølge Energistyrelsens Energistatistik for 2007 var den gennemsnitlige CO 2 -udledning for elforbruget i Danmark på 559 CO 2 pr. MWh. Fortrængningsværdien af den el, som gartnerierne producerer til det danske el-net, afhænger helt af, hvornår på året og døgnet strømmen leveres til nettet. Jo mere el-produktionen erstatter el, som ellers produceres på de store kraftværker, jo større CO 2 -effekt. Omvendt kan der være tidspunkter på året og døgnet, hvor den leverede el nærmest betragtes som overflødig el (overskuds-el), som derfor har ringe eller ingen CO 2 -effekt. Det vil være en tidskrævende opgave at foretage en egentlig beregning hen over et år, idet der time for time skal sammenstilles den aktuelle el-produktion i gartnerierne med den generelle el-produktion i Danmark: Hvor stor en del af tiden erstatter gartneristrømmen rent faktisk kraftværks-el, som dermed reduceres, og hvor stor en del af tiden produceres på tidspunkter, hvor strømmen ikke erstatter kraftværks-el? I tabel 1 er vist variationen for et gartneri, hvor nettoeffekten på CO 2 -regnestykket kan ses i søjle 5. Hvis gartneriet fuldt ud leverer strømmen til el-nettet på tidspunkter, hvor der spares kraftværksel (100 % i søjle 1), vil hele produktionen på 9,84 MWh el pr. ton tomat kunne godskrives (svarende til CO 2 ), hvorved nettoeffekten bliver, at atmosfæren tilføres CO 2 mindre i forhold til, hvis gartneriet ikke producerede tomaterne. Dette skal så sammenholdes med, at de spanske tomater belaster atmosfæren med ca. 360 CO 2 for at komme til Danmark. 9 Der er her anvendt opdaterede data, hvorfor tallene ikke svarer præcis til data i CASA-rapporten fra

6 Hvis det kun er 80 % af den leverede el, der reelt kan siges at spare elværksstrøm, bliver nettoeffekten på atmosfæren CO 2 mindre. Hvis det kun er 60 % af den leverede el, der reelt kan siges at spare elværksstrøm, bliver nettoeffekten på atmosfæren 327 CO 2 mindre. Skæringspunktet, hvor CO 2 -effekten mellem dansk og spansk er stort set ens, opnås, hvis kun ca. 50 % af den leverede el kan modregnes i kraftværks-el. Tabel 1: Fortrængningseffekten ved forskellige el-forudsætninger 1 Andel fortrængning 5 Nettoudledning af CO 2 pr. ton tomat 2 Udledning af CO 2 pr. ton tomat 3 Netto MWh fortrængt 4 Netto CO 2 fortrængt 10 % , % , % , % , % , % , % , % , % , % , Denne beregning gælder for et enkelt gartneri, som har naturgasfyret kraft/varmeanlæg. I tabel 2 er dette kombineret med andelen af gartnerier (i produktionsmængde), som har et sådant anlæg. Tabellen skal læses således: Hvis fx 70 % af alle gartnerier har et naturgasfyret kraftvarmeanlæg og de alle leverer el, som fuldt ud kan erstatte kraftværks-el vil den gennemsnitlige besparelse for atmosfæren være 877 CO 2 pr. ton tomat. Hvis 50 % af gartnerierne har et naturgasfyret kraftvarmeanlæg og 60 % af deres leverede el kan fortrænge kraftværks-el vil atmosfæren tilføres CO 2 pr. ton tomat, og dermed vil det klimamæssigt være bedre at importere tomaterne fra Spanien (ca. 360 CO 2 pr. ton tomat). Skæringspunkterne, hvor CO 2 -effekten mellem dansk og spansk er stort set ens, opnås i de kombinationer, som er fremhævet med fed, fx 60 % af gartnerier med gasfyret KV-anlæg, hvor 80 % af den leverede strøm erstatter kraftværksstrøm. 6

7 Tabel 2: Fortrængningseffekten ved forskellige anlægsforudsætninger Andel fortrængning Andel med N- gas KV-anlæg 100 % 80 % 60 % 40 % 20 % 10 % % % % % % % % % % Som det fremgår, er sammenligningen mellem danske og spanske tomater således meget afhængig af, dels hvor stor en del af gartnerierne der producerer varmen med et naturgasfyret kraftvarmeanlæg, hvor strømmen leveres til det offentlige el-net, dels i hvilket omfang der produceres strøm på tidspunkter, hvor det rent faktisk erstatter anden strømproduktion på elværkerne. Det kan således forbedre klimaregnskabet jo bedre gartnerierne er til at producere el på de tidspunkter, hvor CO 2 -effekten er størst. 7

8 Bilag: Uddrag fra rapporten: Sammenligning af produktion af tomater og agurker i Danmark og Spanien (se note 1 side 1) 3.1 Energi, klima og luftforurening Energiforbruget og forureningen herfra er væsentlig større i den danske produktion end i Spanien, hvor solvarmen udnyttes via tildækning. Det er meget begrænset, hvad der anvendes af energi til tomat- og agurkeproduktion i Spanien, og der er ikke fundet data, der kan beskrive dette nærmere, da fokus i Spanien er på andre miljøfaktorer. I væksthuse kan der dog være tale om et vist energiforbrug (el) til ventilation. Er sigtet imidlertid at sammenligne energiforbrug på grøntsager indkøbt i Danmark, er det dog relevant at inddrage energiforbruget til transporten fra Spanien til Danmark. Endvidere er det rimeligt at modregne den forureningsbesparelse, som opnås ved, at danske gartnerier producerer strøm, de ikke selv bruger, og som leveres til det offentlige el-net og dermed erstatter anden el-produktion. Gartneriernes strøm er produceret på mere miljørigtige vilkår end den strøm, der ellers ville være produceret på kraftværkerne, og bidrager dermed til at nedsætte forureningen fra den samlede danske el-produktion. Den endelige sammenligning af energi, klima og forureningsfaktorer er derfor mere kompliceret end en ren sammenligning af energiforbrug. Energiforbrug i Danmark Areal Produktion m tons Energiforbrug gigajoule Væksthuse total Gigajoule pr. m 2 Gigajoule pr. ton - heraf tomater ,0 53,6 - heraf agurker ,7 46,7 Dette er en gennemsnitsberegning baseret på data fra Danmarks Statistik (kilde 2). Der er imidlertid en væsentlig forskel på, hvornår de pågældende grøntsager dyrkes i væksthuset. En ton tomat/agurk, som produceres tidligt på året, kræver langt mere energi end dem, der dyrkes hen over sommeren. Der er ikke gennemført beregninger som differentierer på energiforbruget mellem årstiderne. 8

9 Energiforbrug ved import fra Spanien Beregning af transportenergi Gigajoule pr. ton Bemærkning Trafikministeriets beregningsprogram TEMA Miljøbelastning ved familiens aktiviteter udført af IPU på DTU 9 Programmet (kilde 12) beregner lastens andel af energiforbruget (hvilket udgør omkring 50% af det samlede energiforbrug) her er omregnet til det samlede energiforbrug ved km kørsel Institut for Produktudvikling på Danmarks Tekniske Universitet har i rapporten indregnet energiforbrug på såvel produktion som transport af tomater og agurker fra Sydeuropa Der er således et væsentligt mindre energiforbrug ved at dyrke tomater og agurker i Spanien og transportere dem hertil frem for at dyrke dem i Danmark. Det er dog ikke ligegyldigt, hvilken energiform der benyttes, idet dette kan medføre væsentlig forskellig forurening. En sammenligning af en konkret, primært naturgasfyret tomatproduktion i Danmark (kilde 5) med forureningen fra en diesellastbil giver følgende billede: Forurening pr. ton tomat/agurk Energiforbrug gigajoule CO 2 SO 2 gram CO NO X HC Dansk produktion... 54, ,8 11,0 117 Lastbiltransport* (ekskl. forurening fra produktionen i Spanien) ,4 0,4 3,0 0,2 *) Beregnet ved hjælp af Trafikministeriets TEMA-model (kilde 12), hvor der er regnet med et 48 ton vogntog efter Euro III standard (mest miljørigtig dvs. lavt NO x -bidrag). Modellen beregner selve lastens andel. Her er tillagt 100 % nogenlunde svarende til hele forureningen ved transporten. Benyttes et Euro I vogntog, stiger NO x - bidraget til 4,9. Selvom der således næsten udelukkende benyttes naturgas ved den danske produktion, er der stadig en langt større luftforurening end ved import via lastbil fra Spanien. Imidlertid har mange gartnerier omlagt deres energiforsyning til naturgasfyret kraftvarmeproduktion, hvor gartneriet selv bruger varmen, mens hovedparten af strømmen føres til det offentlige el-net. Såfremt denne el erstatter el produceret på elværkerne, kan der foretages en modregning af den forurening, der ellers ville være kommet ved traditionel el-produktion. Med afsæt i en konkret tomatproduktion i Danmark (kilde 5), der hovedsageligt er naturgasfyret, og hvor hovedparten af den producerede el fra kraftvarmeanlægget sælges til el-nettet, kan foretages følgende beregning af den forurening, som hermed reduceres i el-værkernes elproduktion: 9

10 Modregning af luftforurening ved el-levering til nettet (kraftvarme) El-produktion til offentligt net MWh/ton tomat og agurk CO 2 SO 2 gram Dansk produktion... 9, ,4 - Denne beregning er baseret på Dansk Energis statistik for år 2002, hvor forureningen pr. MWh produceret el fra de el-værksejede anlæg er opgjort til (kilde 13): CO 2 : 564 SO 2 : 214 g NO x : 859 g Der er ikke tal for CO og HC. Det kan diskuteres, hvorvidt den producerede strøm fra gartnerierne alene erstatter elværksproduceret strøm, som alene udgør knap 80 % af det danske elforbrug, eller om det ikke er mere korrekt at beregne en gennemsnitlig forurening for al strøm produceret i Danmark, herunder strøm produceret på private vindmøller og naturgasfyrede decentrale anlæg. Såfremt dette er tilfældet, vil den gennemsnitlige forurening pr. forbrugt MWh blive mindre end tallene anført ovenfor. Beregningen i tabellen giver derfor et for positivt billede af den sparede forurening. Hvis det forudsættes, at alle gartnerier benytter naturgasproduceret kraftvarme, og at langt hovedparten af den producerede strøm leveres til det offentlige el-net samt at den her fuldt ud erstatter elværkernes gennemsnitlige el-produktion så fås følgende nettoresultat, hvad angår sammenligningen i forureningen. Resultatet vender til at blive i dansk favør: Teoretisk optimal korrektion i dansk forurening pr. ton tomat/agurk Energiforbrug gigajoule CO 2 SO 2 gram CO NO X HC Dansk produktion... 54, ? 2,6? Lastbiltransport (ekskl. forurening fra produktionen i Spanien) ,4 0,4 3,0 0,2 Dette er imidlertid ikke det sande billede. Ofte vil gartnerierne producere strøm på tidspunkter, hvor der i forvejen er strøm nok i nettet, og gartneriernes el vil derfor indgå som eksporteret strøm eller erstatte anden miljørigtig strøm. Eksporteres strømmen, vil det normalt erstatte strøm fra vandværker og atomkraftværker, der ikke producerer de pågældende forureninger. Der kan således ikke modregnes en sparet forurening for denne strømmængde. Der er endvidere heller ikke umiddelbart data, der oplyser, hvor stor en andel af den danske tomat- og agurkeproduktion, der er knyttet til naturgasfyret kraftvarmeproduktion, men det antages, at denne er høj. En næppe urimelig antagelse vil være, at 50 % af den strøm, som gartnerierne leverer til det offentlige net, kan tillægges en forureningsbesparelse svarende til den elværksproducerede strøm. Resultatet af en sammenligning vil dermed se ud som følger: CO NO X HC 10

11 Realistisk korrektion i dansk forurening pr. ton tomat/agurk Energiforbrug gigajoule CO 2 SO 2 gram CO NO X HC Dansk produktion... 54, ? 6,8? Lastbiltransport (ekskl. forurening fra produktionen i Spanien) ,4 0,4 3,0 0,2 Til trods for denne reducerede korrektion for værdien af gartneriernes bidrag til el-nettet, opnås stadig en positiv effekt af at købe danske tomater og agurker frem for de spanske dog ikke hvad angår NOx (heller ikke, selvom der regnes med de mindre miljørigtige lastbiler (Euro I vogntog) til transport af importerede varer). 11

Sammenligning af produktion af tomater og agurker i Danmark og Spanien

Sammenligning af produktion af tomater og agurker i Danmark og Spanien Sammenligning af produktion af tomater og agurker i Danmark og Spanien September 2004 Udarbejdet af Karl Vogt-Nielsen, CASA CASA Sammenligning af produktion af tomater og agurker i Danmark og Spanien September

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,. 5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Væksthus i Nuuk Rapport udarbejdet af Nuuk kommune, Teknisk forvaltning Driftsafdelingen

Væksthus i Nuuk Rapport udarbejdet af Nuuk kommune, Teknisk forvaltning Driftsafdelingen Væksthus i Nuuk Rapport udarbejdet af, Teknisk forvaltning Driftsafdelingen 1 Indholdsfortegnelse Projektbeskrivelse 3 Produktionsmuligheder 3 Fysiske og tekniske forhold.3 Forbrændingsanlæggets varmeproduktion...5

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps.

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 110 Offentligt (01) Klima-, og Energiminister Rasmus Helveg Petersen Miljøminister Kirsten Brosbøl Skatteminister Morten Østergaard Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil?

Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil? 1 Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil? I forbindelse med Energinet.dk s EcoGrid.dk projekt bemærkede jeg, at rigelighed af el forekommer på tidspunkter, hvor der efterspørges varme til fjernvarmesystemerne.

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

SOLEN HAR MEGET AT GI

SOLEN HAR MEGET AT GI SOLEN HAR MEGET AT GI MARSTAL FJERNVARME A.M.B.A. HISTORIEN OM ET FORSØG, DER BLEV EN FAST FORSYNINGSKILDE PÅ UDKIG EFTER MILJØVENLIG VARME Det var et sammenfald af flere omstændigheder, som tændte idéen

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej Kokkedal Fjernvarme Juni 2007 I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Aage Johnsen Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Aage Johnsen Nielsen Olieforbrug på Samsø

Aage Johnsen Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Aage Johnsen Nielsen Olieforbrug på Samsø Aage Johnsen Fra: Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Til: Aage Johnsen Nielsen Emne: Olieforbrug på Samsø olie på Samsø.doc Hej Åge og Lasse Hermed vedhæftet opgørelserne

Læs mere

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 LOGO1TH_LS_POSrød det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab 2010 GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 Grønt regnskab 2010 - Kolding Kommune Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11

Læs mere

1 Udførte beregninger

1 Udførte beregninger MEMO TITEL Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. biomassefyret fjernvarmeanlæg DATO 31. marts 2015 TIL Skanderborg Kommune (Susanne Skårup) KOPI SkHø (Torkild Kjærsgaard) FRA COWI (Jens Busk) ADRESSE

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

Målinger og analyser, D26

Målinger og analyser, D26 Målinger og analyser, D26 Jesper Simonsen, 1. jan. 2014 Projektet skal følge op på erfaringerne med energirenoveringsprojektet ved en række målinger (2014-2015) der kan give andre beboere og offentligheden

Læs mere

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Peter Bolwig Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Solindfald kwh/m2 pr. år Solvarme = varmt vand Solceller = miljørigtig el Solvarme Konventionel solfanger Vakuumrørsolfanger Fra

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby.

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby. Faaborg Midtfyn Kommune Mellemgade 15 5600 Faaborg Att. Helge Müller Dato: 5. september 2014 Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013 Energistyrelsens Klimaregnskab 2013 Klimaregnskab 2013 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-93071-74-2 København 26. marts 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune

Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune Økonomien er opdelt i 2 dele: Personaleomkostninger som følge

Læs mere

Virkemiddelkatalog CO 2 -beregning. Vejledning

Virkemiddelkatalog CO 2 -beregning. Vejledning Virkemiddelkatalog CO 2 -beregning Vejledning 18 Kom godt i gang med CO 2 -beregning Vejledning Dataindsamling CO 2 -beregning Vejledning It-programmet CO 2 -beregning Vejledning Virkemiddelkatalog CO

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 285 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0022 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne,

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark Beskrivelse 8000 m2 solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion. Solvarmeanlægget producerer varme til fjernvarmenettet sammen med 2 gasmotorer. Solvarmeanlægget er det første af sin art, der i så stor målestok

Læs mere

VARMEPLAN. Hovedstaden. Fuld tryk på visionerne i nye scenarier

VARMEPLAN. Hovedstaden. Fuld tryk på visionerne i nye scenarier Nyhedsbrev nr. 5 - maj 2009 Fuld tryk på visionerne i nye scenarier Januar måneds midtvejsseminar har sat sit præg på arbejdet i projekt Varmeplan, og nye scenarier for fremtidens forsyning har set dagens

Læs mere

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING

METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING KOMMUNERNE I HOVEDSTADSREGIONEN/REGION HOVEDSTADEN METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40

Læs mere