Produktområdeprojekt vedrørende betonprodukter handlingsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produktområdeprojekt vedrørende betonprodukter handlingsplan"

Transkript

1 Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr Produktområdeprojekt vedrørende betonprodukter handlingsplan Mette Glavind, Jørn Bødker, Dorthe Mathiesen og Kirsten Pommer Teknologisk Institut

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 INTERESSENTANALYSE 7 PROBLEMANALYSE 7 PRIORITERING 8 SUMMARY AND CONCLUSIONS 9 ANALYSIS OF THE INTERESTED PARTIES 9 TROUBLE SHOOTING 9 PRIORITIZATION OF THE PROPOSALS 10 1 FORMÅL 13 2 FREMGANGSMÅDE INTERESSENTANALYSE PROBLEMANALYSE MÅLANALYSE ANALYSE AF ALTERNATIVE STRATEGIER FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN 16 3 PRIORITERING AF INDSATSOMRÅDER RÅSTOFFER ENERGI/DRIVHUSEFFEKT MILJØEFFEKT SUNDHEDSEFFEKT 19 4 FORSLAG TIL AKTIVITETER OVERSIGT OVER PROJEKTFORSLAG PRIORITERING AF PROJEKTER BESKRIVELSE AF DE ENKELTE PROJEKTFORSLAG Kulbrinter hvor kommer det fra, og hvordan løses problemet? Energiforbrug til udtørring Anvendelse af nedknust beton i bærende konstruktioner Beton og indeklima / energi til opvarmning/nedkøling Udvaskning af nedknust beton med flyveaske og andre restprodukter Miljø og betonbrochure 32 5 INPUT FRA INTERESSENTGRUPPEN RESUME AF WORKSHOP 34 6 REFERENCER 35 Bilag A: Branchebeskrivelse Bilag B: Miljøanalyse Bilag C: Sammenlignende opgørelse af miljøeffekter og ressourceforbrug Bilag D: Referat fra Workshop 3

4 4

5 Forord Nærværende handlingsplan udgør første fase af projektet Produktområdeprojekt vedrørende betonprodukter. Det overordnede formål med produktområdeprojektet er at bidrage til at nedsætte miljøbelastningen fra byggeriet ved løsning af nogle af de væsentligste miljømæssige problemer for beton, gennem øget udnyttelse af betons miljøgavnlige egenskaber samt ved at fremme gode miljøegenskaber af betonprodukter i forbindelse med produktion, opførelse og anvendelse, herunder håndtering af det affald der opstår i hele betonproduktets livscyklus. Handlingsplanen er udarbejdet af Teknologisk Institut i samarbejde med Betonindustriens Fællesråd og Aalborg Portland A/S. Desuden har en lang række interessenter bidraget til handlingsplanen gennem en workshop og ved skriftlig/elektronisk kommentering. Projektets følgegruppe består af følgende: Teknologisk Institut (projektleder) Mette Glavind Betonindustriens Fællesråd - Betonelement-Foreningen Poul Erik Hjorth - Dansk Byggeri Jacob Hougaard Hansen - 4K-Beton A/S K. Bernth Eriksen Dansk Byggeri Kjeld Almer Nielsen Aalborg Portland A/S Jesper Sand Damtoft Betonproducenter - H+H Fiboment A/S Erik Fredborg, - Leo Nielsen A/S Gunnar Hansen Sekretariat 1, Erik K. Jørgensen A/S Ninkie Bendtsen Miljøstyrelsen Inge Werther Handlingsplanen er udarbejdet i perioden 1. januar september Næste fase i produktområdeprojektet handler om at gennemføre handlingsplanen. Udvælgelsen af projekter i handlingsplanen vil blive foretaget af projektets følgegruppe i samarbejde med interessentgruppen og efter godkendelse af Miljøstyrelsen og dets rådgivende bedømmelsesudvalg. 1 Miljøstyrelsens sekretær til koordinering af projekter igangsat på basis af det tidligere byggepanels handlingsplan 5

6 6

7 Sammenfatning og konklusioner Betonprodukter er udpeget som et særligt indsatsområde fra Miljøstyrelsens side. Miljøstyrelsen ønsker at fokusere på mulighederne for at nedsætte miljøbelastningen fra byggeriet ved løsning af nogle af de væsentligste miljømæssige problemer for beton. Nærværende rapport er første fase i projektet "Produktområdeprojekt vedrørende betonprodukter" og er et forslag til handlingsplan for projektets videre forløb. Handlingsplanen er udarbejdet af Teknologisk Institut i samarbejde med Betonindustriens Fællesråd og Aalborg Portland A/S i perioden januarseptember Udarbejdelsen af handlingsplanen har fulgt principperne i LFA (Logical Framework Approach) og har givet følgende resultater: Interessentanalyse Alle interessenter i et betonprodukts livsforløb er blevet identificeret og inddraget aktivt i udarbejdelsen af handlingsplanen. De involverede parter er vist i nedenstående oversigt. Fremstilling af råvarer Aalborg Portland E-mineral Fosroc Foreningen af Sten- og Grusindustrier Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere Skov- og Naturstyrelsen Optiroc Fremstilling af beton Fabriksbetonforeningen Teknisk udvalg Betonelementforeningen Teknisk udvalg Fabriksbeton - foreningen Teknisk Udvalg Opførelse Dansk Byggeri Foreningen af rådgivende ingeniører F.R.I. Entreprenører (NCC) D&V og reparation Vejdirektoratet Bygherreforening en Nedrivning og bortskaffelse RGS 90 Concrete Plant Technology Dansk Byggeris Nedbrydersektion Dansk Byggeri - Miljøsektionen Problemanalyse Alle faser i et betonprodukts livscyklus er blevet gennemgået og vurderet. De væsentligste miljøpåvirkninger kommer fra: Anvendelse af legeret stål til armering Betydeligt energiforbrug til fremstilling af klinker og armeringsjern samt nedbrydning og genanvendelse af materialer Betydeligt energiforbrug til udtørring og opvarmning i byggefasen Udvaskning af kulbrinter fra beton og betonslam og tungmetaller stammende fra restprodukter Indeklima og arbejdsmiljømæssige forhold ved anvendelse og nedbrydning 7

8 Sundheds- og miljømæssige forhold ved overfladebehandlingsprodukter Prioritering De opstillede forslag er dels blevet bearbejdet i projektets arbejdsgruppe, dels blevet diskuteret på en workshop, hvor interessentgruppe og følgegruppe var tilstede. Blandt de udpegede områder i problemanalysen er det valgt at se bort fra: Forhold omkring armering, da legeret stål anvendes i begrænset udstrækning, og da reduktion af miljøpåvirkninger ved produktion af armering ligger uden for dette projekts regi Forhold omkring cementproduktion, da dette ligger uden for dette projekts regi Arbejdsmiljømæssige forhold ved nedknusning, da der her fokuseres på miljømæssige forhold. Generelt er det valgt at lægge vægt på formidling af produktområdeprojektets resultater til en bred kreds indenfor branchen. Et område der har været højt prioriteret er projektet vedrørende kulbrinter i betonslam. Der er allerede igangsat en første fase vedrørende dette emne, der har til formål at identificere, hvor kulbrinterne stammer fra, og hvordan mængden af kulbrinter reduceres. De højest prioriterede projekter er: Kulbrinteprojekt (fase 2), hvis mål er at klarlægge udvaskning og foreslå grænseværdier. Projektet har et budget på 440 tkr. og kan gennemføres over 9 måneder. Nedknust beton som tilslag, hvis mål er at spare stenmaterialer og give producenterne mulighed for at anvende eget affald. Projektet har et budget på 600 tkr. og kan gennemføres over 10 måneder. Beton og indeklima, hvis mål er at afklare både de negative og positive indeklimapåvirkninger fra beton i byggeri. Projektet har et budget på 600 tkr. og kan gennemføres over 12 måneder. Brochure, hvis formål er at formidle facts om beton og miljø. Projektets budget er på 200 tkr. og kan gennemføres over 3 måneder.: Udtørring af beton, hvis mål er at opnå en 50% besparelse på energi anvendt til udtørring i byggefasen. Projektet har et budget på ca. 1 mio kr. og kan gennemføres i løbet af 1½ år. Udvaskning af tungmetaller, hvis formål er at afklare omfanget og belastningen af udvaskning af tungmetaller fra flyveaske og andre restprodukter, der kan anvendes i beton. Projektet har et budget på 500 tkr. og kan gennemføres på 10 måneder. På længere sigt er der et ønske i branchen om at gennemføre en indsats omkring anvendelsen af sundhedsmæssigt belastende stoffer i materialer, der anvendes til overfladebehandling af beton. Der blev fremsat ønske dels om værktøjer til at vælge de mindst belastende produkter i forbindelse med brug og bortskaffelse, dels tiltag der kan fremme design, hvor overfladebehandling minimeres. 8

9 Summary and conclusions The Danish Environmental Protection Agency has appointed concrete products to be a focus area. The Danish EPA wishes to focus on the possibilities of reducing the environmental impact from the construction industry by solving some of the main environmental problems when using concrete. The present report presents phase 1 of the project "Project on the focus area concrete products" and is a proposal for a plan of action concerning the continuation of the project. The plan of action was prepared by the Danish Technological Institute together with Betonindustriens Fællesråd and Aalborg Portland A/S during January-September The preparation of the plan of action was based on the principles of LFA (Logical Framework Approach), and the following results were achieved: Analysis of the interested parties All parties interested in the life cycle of a concrete product were identified and asked to participate actively in the preparation of the plan of action. The parties in question are listed in the table below. Production of raw materials Aalborg Portland E-mineral Fosroc Foreningen af Sten- og Grusindustrier Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere Production of concrete Fabriksbetonforeningen Teknisk udvalg Betonelementforeningen Teknisk udvalg Betonindustrie ns Fællesråd Construction Dansk Byggeri Foreningen af rådgivende ingeniører F.R.I. Entreprenører (NCC) Service and maintenance Vejdirektoratet Bygherreforeninge n Demolition and disposal RGS 90 Concrete Plant Technology Dansk Byggeris Nedbrydersekti on Dansk Byggeri Miljøsektionen Skov- og Naturstyrelsen Optiroc Trouble shooting All the phases of the life cycle of a concrete product were reviewed and assessed. The main environmental impacts from concrete products are caused by: the use of alloy steel for reinforcement 9

10 substantial energy consumption for clinkers and reinforcement, and demolition and recycling of construction materials substantial energy consumption for drying-out and heating in the construction phase leaching of hydrocarbons from concrete and concrete slurry as well as heavy metals from residual products indoor climate and matters concerning the working environment when using and demolishing buildings matters concerning health and environment when using surface treated products Prioritisation of the proposals The working group of the project worked out the proposals, whichwere then discussed in a workshop where the interested parties and the steering committee participated. Among the focus areas identified in the trouble shooting it was decided to leave out the following areas: matters concerning reinforcement as alloy steel is only used in a small scale, and as the reduction of the environmental impact caused during the manufacturing of reinforcement is not within the scope of the project matters concerning the manufacture of concrete which is not within the scope of the project matters concerning occupational health during demolition, as the main issues addressed in the present project concerns environmental matters. In general, much attention was given to the importance of presenting the results of the project to a large number of people within the construction industry. The project on hydrocarbons in concrete slurry is an area that is highly prioritised. Phase 1 concerning this issue has already been initiated. The purpose of the phase is to identify what causes the hydrocarbons in concrete slurry, and how the amount of hydrocarbons can be reduced. The projects with top priority are: A project on hydrocarbons (phase 2). The purpose of the project is to identify the leaching of hydrocarbons and suggest limit values. The budget of the project is 440,000 DKK, and it can be finished within nine months. A project on using demolished concrete as aggregate. The purpose of the project is to reduce the use of coarse aggregate and give the manufacturers a possibility to use their own waste. The budget of the project is 600,000 DKK, and it can be finished within 10 months. A project on concrete and indoor climate. The purpose of the project is to clarify the negative as well as the positive effects of concrete on the indoor climate in buildings. The budget of the project is 600,000 DKK, and it can be finished within 12 months. A leaflet with the purpose of presenting specific information on concrete and the environment. The budget of the project is 200,000 DKK, and it can be finished within three months. Drying-out of concrete. The purpose of the project is to obtain a 50 percent reduction of the energy used for drying-out in the construction 10

11 phase. The budget of the project is 1,000,000 DKK, and it can be finished within 18 months. Leaching of heavy metals. The purpose of the project is to clarify the extent and the impact of the leaching of heavy metals from fly ashes and other residues that are used in concrete. The budget of the project is 500,000 DKK, and it can be finished within 10 months. In the long run the construction industry wishes to contribute to the reduction in the use of hazardous substances in materials used for surface treatment of concrete. At the workshop the participants expressed their interest in developing tools to help the industry to choose the products with less impact on the environment and later on when disposing of the waste. Furthermore, there was an interest in encouraging design diminishing surface treatment. 11

12 12

13 1 Formål Det overordnede formål med Produktområdeprojekt for betonprodukter er at bidrage til at nedsætte miljøbelastningen fra byggeriet. Dette kan opnås ved at løse nogle væsentlige miljøproblemer i forbindelse med anvendelse af beton, gennem øget udnyttelse af betons miljøgavnlige egenskaber samt ved at fremme gode miljøegenskaber af betonprodukter. Der tages højde for alle miljøpåvirkningerne i forbindelse med udvikling, produktion, opførelse og anvendelse, herunder håndtering af det affald, der opstår i hele betonproduktets livscyklus. Der fokuseres på at opnå resultater, der fremmer miljøaspekterne ved anvendelse af beton. Dette kræver: 1. Gennemførelse af en analyse af miljømæssige muligheder og udfordringer. Analysen har til formål at udpege, hvor betons egenskaber med størst fordel kan anvendes til at forbedre det samlede byggeris miljøforhold, samt gennemgå betonproduktionens hovedområder set ud fra en livscyklustankegang under hensyntagen til interessenter og marked gennem en systematisk tilgang ved hjælp af LFA (Logical Framework Approach) som værktøj. Ud fra analysen opstilles en handlingsplan. Handlingsplanen skal være et oplæg til, hvordan man fremmer løsningen af nogle af de væsentligste miljøproblemer og udnytter betonens egenskaber til fordel for miljøet. Handlingsplanen skal desuden indeholde en prioriteret liste over forslag til den kommende indsats. Handlingsplanen opstilles ud fra forslag til aktiviteter, forbrug af ressourcer, forventede mål og resultater samt overvejelser om forudsætninger for planens gennemførelse. 2. Gennemførelse af handlingsplanen eller dele af handlingsplanen. Udvælgelsen af projekter i handlingsplanen vil blive foretaget af projektets følgegruppe i samarbejde med interessentgruppen og efter godkendelse af Miljøstyrelsen og dets rådgivende bedømmelsesudvalg. Nærværende rapport vedrører alene ovennævnte punkt 1. 13

14 14

15 2 Fremgangsmåde Udarbejdelse af handlingsplanen har været opdelt i 5 faser: Interessentanalyse Problemanalyse Målanalyse Analyse af alternative strategier Design af projekter færdiggørelse af handlingsplan. 2.1 Interessentanalyse Der søges identificeret interessenter, der repræsenterer alle led i betonprodukternes livscyklus. Resultatet af interessentanalysen ses i bilag A, afsnit A Problemanalyse Der gennemføres en livscyklusscreening efter principperne beskrevet i Miljøstyrelsens notat Generel orientering samt forventet indhold af et produktområdeprojekt, jf. udbudsmaterialet. Livscyklusscreeningen gennemføres alene ud fra en kortlægning af allerede gennemførte aktiviteter. Livscyklusscreeningen dækker kun én konstruktionsdel af beton og må betragtes som et eksempel. Dette eksempel på en livscyklusscreening er suppleret med en repræsentativ dækkende miljøanalyse. Livscyklusforløbet for betonprodukter beskrives ikke som anbefalet i ovennævnte notat med 4 faser men med 5 faser, som det er sædvane for betonprodukter. De 5 faser er: 1. Fremstilling af råvarer 2. Fremstilling af betonprodukter 3. Opførelse 4. Drift og vedligehold og reparation 5. Nedrivning og bortskaffelse Livsforløbet beskrives af et flowdiagram, hvor der lægges vægt på overblikket. Resultaterne præsenteres, så de giver overblik over og et grundlag for at udpege de stoffer, materialer og processer, der giver anledning til væsentligste miljøpåvirkninger. Resultatet af livscyklusscreeningen og miljøanalysen ses i bilag B og C. 15

16 2.3 Målanalyse Ud fra problemanalysen omformuleres problemerne og mulighederne til kvantitative mål, der kan opfyldes gennem projektet. Disse mål er en række forslag til minimering af miljøbelastningen og udnyttelse af beton til fremme for miljøet med fokus på resultater for betonproducenterne. Specielt vil der blive fokuseret på udviklingsbehov i betonbranchen, det vil sige øget produktion med mindre miljøbelastning, også set i et livscyklusperspektiv. De nødvendige aktiviteter, der skal gennemføres for at opnå de ønskede resultater, skitseres, og de nødvendige ressourcer i form af mandtimer, udlæg mv. fastlægges. Forudsætningerne, der opstilles for at nå de ønskede mål, afklares og vurderes. Dette omfatter en vurdering af, hvilke forudsætninger arbejdsgruppen er herre over der kan påvirkes samt hvilke forudsætninger, der ikke kan påvirkes. Resultatet af målanalysen kan ses i kapitel 3 Prioritering af indsatsområder. 2.4 Analyse af alternative strategier Analysen og de opstillede forslag er diskuteret på en workshop, hvor interessentgruppen deltog. Resultatet af workshoppen er bearbejdet af arbejdsgruppen og er anvendt til færdiggørelse af handlingsplanen. Resume af workshoppen fremgår af kapitel 5.1 og referatet fra workshoppen er gengivet i bilag D. 2.5 Forslag til handlingsplan Handlingsplanen justeres ud fra input fra interessent- og følgegruppe og gøres færdig. Der opstilles en prioriteret liste over forslag til kommende indsats. Den endelige handlingsplan ses i kapitel 4 Forslag til aktiviteter. 16

17 3 Prioritering af indsatsområder I forbindelse med problemanalysen er der identificeret en række problemstillinger, der kan forbedres. I dette kapitel er gennemgået problemstillingerne: Råstoffer Energi/drivhuseffekt Miljøeffekt Sundhed Inden for hver af disse problemfelter er det vurderet, hvilke tiltag der vil have størst miljømæssig effekt, under de tidligere nævnte forudsætninger om at tiltagene skal komme betonproducenterne tilgode. 3.1 Råstoffer Råstofforbruget i forbindelse med anvendelsen af beton er bortset fra energiforbruget ikke særlig belastende set i LCA-sammenhæng. Det skyldes især, at så godt som alle råstofferne findes i rigelige mængder og på ingen måde er udsat for at slippe op i en overskuelig fremtid. Sagen stiller sig helt anderledes, hvis der anvendes rustfrit stål eller syrefast stål som armeringsjern, som vil medføre træk på knappe ressourcer af chrom, nikkel og molybdæn. Det vurderes, at anvendelsen af rustfrit stål og syrefast stål er meget begrænset, og at der derfor ikke er basis for at iværksætte yderligere undersøgelser inden for dette felt. I en traditionel livscyklusvurdering vil råstoffer til betonfremstilling ikke vægte, fordi disse findes i rigelige mængder på jorden. Hensynet til forringelse af naturen ved intensiv råstofudvinding, transport af råvarer, problemer med deponering af nedbrudte betonkonstruktioner og betonproducenternes ønske om "zero-waste" produktion tilsiger alligevel, at der fokuseres på mulighederne for at substituere nye råvarer fx tilslag med nedknust beton 3.2 Energi/drivhuseffekt Drivhuseffekten, som stammer fra energiforbruget, er relativt stor. Hertil kommer CO 2 -udslippet som konsekvens af calcineringen. Dette udslip udgør 50% af de samlede CO 2 -emissioner ved cementproduktion og 15% af det samlede drivhuseffektbidrag (Beregnet i et eksempel med en kantbjælke til en bro, se bilag C). Energiforbruget i forbindelse med fremstilling af betonkonstruktioner relaterer sig i prioriteret rækkefølge til: Fremstilling af klinker 17

18 Fremstilling af armeringsjern Nedbrydning og genbrug af materialerne I forbindelse med bygninger er der endvidere et energiforbrug til transport, opførelse, udtørring og opvarmning i byggefasen. Drivhuseffekten kan blandt andet reduceres ved at reducere mængden af klinkerbaseret cement, og erstatte dette med en række forskellige industrielle affaldsprodukter som fx flyveaske. Det vurderes, at det er udenfor dette projekts rammer at arbejde med det energiforbrug, der medgår til fremstilling af klinker og til fremstilling af armeringsjern. Reduktion af energiforbruget og dermed drivhuseffekten i forbindelse med substitution af cement med industrielle restprodukter er belyst i andre projekter som fx projekt "Grøn beton". Fokus i dette projekt i relation til energi/drivhuseffekt vil derfor være: Energiforbrug i forbindelse med opførsel af bygninger og betonkonstruktioner. Dette omfatter også energi til udtørring og til opvarmning i byggeperioden. Energiforbrug i forbindelse med nedknusning af beton til genbrug. 3.3 Miljøeffekt Miljøeffekterne af anvendelse af betonen er, udover drivhuseffekten, relativt dårligt beskrevet, og det er muligt, at disse problemer er relativt begrænsede set fx i forhold til drivhuseffekten. Tilsyneladende relaterer miljøeffekterne fra anvendelsen af beton sig især til følgende problemstillinger angivet i uprioriteret rækkefølge: Udvaskning af kulbrinter fra beton og betonslam Udvaskning af tungmetaller fra beton med højt indhold af industrielle retsprodukter Udvaskning af miljøfremmede stoffer fra nedbrydningsmaterialer. Disse stoffer blandes sandsynligvis i beton under brug og/eller under selve nedbrydningen Nedrivning af byggeri og de dermed forbundne miljøproblemer undersøges i andre projekter, som er aktive netop nu, hvorfor fokus i dette projekt må være: Udvaskning af kulbrinter fra beton og betonslam Udvaskning af tungmetaller fra beton med højt indhold af industrielle retsprodukter Udvaskning af kulbrinter fra betonslam vurderes af betonbranchen at være et så påtrængende problem, at iværksættelsen af en undersøgelse heraf ikke skal afvente en samlet prioriteringsplan. Projekt om kulbrinter i slam har været undersøgt af Branchens "Kulbrintegruppe", og arbejdet fortsættes, idet Miljøstyrelsen den 8. juli 2003 har accepteret, at der anvendes midler hertil. 18

19 3.4 Sundhedseffekt Sundhedseffekterne ved anvendelse af beton knytter sig især til betonens konsekvenser for indeklimaet. Beton har et dårligt renommé som kilde til et dårligt indeklima. Dette er sandsynligvis fejlagtigt, idet meget taler for, at beton tværtimod har gode indeklimaforbedrende egenskaber. Disse fordele bør afklares og dokumenteres. I forbindelse med nedrivning af betonkonstruktioner kan der opstå støvproblemer, og der kan fx dannes kvartsholdigt støv, som kan være sundhedsfarligt at indånde, men dette sundhedsproblem vurderes at være af mindre omfang og nedprioriteres derfor i denne sammenhæng. 19

20 20

21 4 Forslag til aktiviteter På baggrund af de overvejelser, der er gjort i forbindelse med udarbejdelse af handlingsplanen foreslås igangsat følgende projekter: 1. Kulbrinter hvor kommer de fra, og hvordan løses problemet? 2. Reduktion af energiforbrug til udtørring 3. Anvendelse af nedknust beton i bærende konstruktioner 4. Beton og indeklima/energi til opvarmning/nedkøling 5. Udvaskning af nedknust beton med flyveaske og andre restprodukter 6. Miljø- og betonbrochure Først gives en oversigt over disse forslag i skematisk form og efterfølgende beskrives de i detaljer. 4.1 Oversigt over projektforslag Oversigten er vist i Tabel Prioritering af projekter Følgegruppen er enige om, at alle de foreslåede projekter er relevante. Der blev på interessentworkshoppen efterlyst en afklaring og evt. et projekt om anvendelsen af sundhedsfarlige stoffer i forbindelse med overfladebehandling af beton samt mulighederne for at designe betonkonstruktioner, således at sundhedsfarlige overfladebelægninger kan minimeres. Et sådant projekt er ikke beskrevet og vil heller ikke pt. blive prioriteret højt. Senere, hvis der skulle åbne sig muligheder for en ekstrabevilling, vil dette emne blive indraget i prioriteringen. Kulbrinteprojektet er allerede igangsat. Projekterne om "Anvendelse af nedknust beton i bærende konstruktioner " og " Beton og indeklima /energi til opvarmning/nedkøling" igangsættes så snart der gives accept fra Miljøstyrelsen. Udarbejdelse af brochure forventes udarbejdet sidst i projektet. Der vil dog løbende blive opsamlet data, der skal indgå i brochuren. Projekterne " Energiforbrug til udtørring" og " Udvaskning af nedknust beton med flyveaske og andre restprodukter" vil ikke blive igangsat før en evt. ekstrabevilling er afklaret. 21

22 Tabel 4.1 Oversigt over projektforslag Kulbrinte 1. del Formål 1.Betonbrachens muligheder for reduktion af udslip Kulbrinte 2. del Klarlægge udvaskning og foreslå grænseværdier Udtørring Nedknust beton Indeklima Udvaskning Brochure Mindske energiforbrug til udtørring. Dokumentation for anvendelse i bærende konstruktioner. Afklaring af positive og negative indeklimapåvirkninger Afklaring af omfanget af udvaskning af tungmetaller og af om det udgør et miljøproblem Formidle facts om beton og miljø Resultat for miljøet Resultat for branchen Aktiviteter Aktører Reduceret kulbrintebelastning. Muligheder for begrænsning af problemer med deponering og genanvendelse. Analyse af slam og arbejdsgange TI Producenter Nedrivningsbranchen Forslag til grænseværdier Klare regler Udvaskningsforsøg. Fastlæggelse af grænseværdi. TI DHI Producenter Myndigheder 50 % energibesparelse anslået til 0.4 TWH. Tidsbesparelser og økonomiske besparelser/bedre service med skræddersyede betoner. Erfa opsamling. Materialeudvikling. Metode- og konstruktionsudvikling.vejledning og beregningsværktøj. TI Producenter Entreprenører Besparelser på 0.7 mio. tons rene stenmaterialer om året. Mulighedre for zerowaste produktion og besparelser til transport og deponering Karakterisering og analyse Forsøg Ajourføring af anvisning. Normtillæg TI Producenter Indeklimarigtigt valg af byggematerialer og muligheder for energibesparelser Dokumentation Litteratur vedr. afdampning Måling af afdampning Litteratur vedr. termisk indvirkning Modellering og måling TI Producenter Bygherrer DTU Reduktion af tungmetaller, af energi og af drivhuseffekt. Økonomiske besparelser og fleksibilitet i valg af delmaterialer. Litteratur Forsøgsplanlægning Forsøg Evaluering og vejledninger TI Producenter DHI Reduktion af miljøpåvirkninger gennem udnyttelse af muligheder for at producere og anvende beton miljørigtigt. Bedre image/ Miljørigtig produktion og anvendelse af beton. Råtekst Sprog + lay-out Trykning TI Kommunikationsfirma Budget,kr kr. (EF) Egenfinanciering ca ca ca ca ca ca Tidsplan 9 måneder igangsat 7 måneder 18 måneder 10 måneder 12 måneder 10 måneder 3 måneder 22

23 Beskrivelse af de enkelte projektforslag Kulbrinter hvor kommer det fra, og hvordan løses problemet? Formål Formålet er todelt: At afklare i hvor høj grad betonbranchen kan bidrage til at reducere forureningen med kulbrinter i forbindelse med fremstilling og anvendelse af beton. I denne forbindelse undersøges, hvor kulbrinterne stammer fra, hvorledes forskellige kemikalier påvirker analysen for kulbrinte, og hvilke muligheder branchen har for at reducere kulbrinteindholdet i affaldet. At afklare, hvor stor kulbrintebelastning af miljøet, der kan komme fra deponeret beton og betonslam. Det skal afklares, hvorledes beton og betonslam mest hensigtsmæssigt testes for udvaskningsrisiko, hvorefter man på baggrund af udvaskningsforsøg kan foreslå grænseværdier for kulbrinte i materialerne anvendt til forskellige formål Resultat Den miljømæssige gevinst ved projektet vil være et reduceret udslip af kulbrinte til miljøet Baggrund Man finder kulbrinte såvel i: Betonslam fra rengøring af maskiner Betonrester fra fabrikation af beton m.m. Nedknust beton fra nedrivning Miljøproblemerne, der er forbundet med dette olieindhold, relaterer sig til risikoen for udvaskning og nedsivning af kulbrinter til grundvandet. Der hersker imidlertid stor usikkerhed om, hvor kulbrinterne stammer fra og om de overhovedet udvaskes fra deponeret materiale. Der findes en lang række test til at bestemme udvaskningen af forurenende stoffer fra deponeret affald og lignende. Ingen af disse test er velegnede til at dokumentere udvaskningen af mineralolie fra betonslam eller betonaffald. I betonindustrien anvendes formslipmidler i en størrelsesorden af ca. 180 ml pr. m 3 fremstillet beton. Med et forbrug af beton på ca kg pr. indbygger pr. år i Danmark, betyder det et samlet forbrug af olie på godt 500 m 3 pr. år, som spredes i miljøet Indhold Projektet inddeles i faser, der er designet til at besvare en række udestående spørgsmål. 1. Hvor stammer kulbrinterne fra? Stammer kulbrinterne fra kemikalier, der bruges i betonindustrien? I denne fase undersøges, hvilke kemikalier der anvendes i betonindustrien, og som senere kan genfindes som kulbrinter i og på beton. Der lægges i denne forbindelse særlig vægt på formolier, smøreolie og rengøringsmidler (især koldaffedtningsmidler). 23

24 Nogle typisk større betonfabrikanter vil blive besøgt, og der vil blive udarbejdet lister over de anvendte kemikalier, som derefter vil blive undersøgt og beskrevet nøjere. På dette grundlag vurderes det, om forbruget af kemikalierne kan bidrage til de koncentrationer af kulbrinter, som man finder i beton og betonslam. Kulbrinte i beton skyldes muligvis tidligere tiders omfattende brug af formslipmidler på mineraloliebasis. Der skal derfor indsamles og analyseres prøver af relativ nyudstøbt beton for på den måde at sikre, at ikke også de nye produktionsmetoder producerer beton med kulbrinter, som senere kommer til at udgøre et miljøproblem. 2. Hvorledes påvirker de kemiske hjælpestoffer kulbrinteanalysen? I betonindustrien bruges der en række kemiske forbindelser som fx luftindblandingsmidler og vegetabilske formslipmidler. Det er usikkert, hvorledes disse stoffer vil blive analyseret, og om de måske fejlagtigt vil give anledning til fejlagtige høje kulbrinteværdier. Dette forhold skal afkl ares. 3. Hvad er årsagen til, at kulbrintekoncentrationen svinger så voldsomt både på den enkelte virksomhed og virksomhederne imellem? I forbindelse med det allerede gennemførte kulbrinteprojekt, som betonbranchen har stået for, har man set meget svingende måleresultater for kulbrinteindhold i betonslam. Disse svingninger kan enten skyldes produktionsmæssige forhold eller prøvetagnings- og analysemæssige forhold. Denne problemstilling skal afklares, og den eventuelle lære heraf uddrages. 4. Kan slammet renses? Hvis det ikke er muligt at reducere tilførslen af kulbrinte og lignende kemikalier til slammet, er det måske muligt, at slammet kan renses for indhold af kulbrinte. Der findes allerede en række forslag til rensning (bakterier/iltning eller indstøbning og nedknusning). Disse metoder skal beskrives og evalueres. 5. Hvorledes begrænser man udslippet af kulbrinte til miljøet? Hvad kan betonindustrien gøre for at begrænse udslippet af kulbrinter? På grundlag af ovenstående undersøgelser opstilles en række anbefalinger til, hvorledes betonindustrien kan forhindre, at kulbrinterne forurener betonen, og hvorledes man reducerer udslippet af kulbrinter til naturen. De nye formslipmidler vurderes, og der udarbejdes anbefalinger i brug af slipmidler. Tilsvarende udarbejdes der anbefalinger til brug af rengøringsmidler, smøreog hydraulikolier m.m. 6. Udvaskes kulbrinterne fra beton og betonslam, og hvilke miljøkonsekvenser har det? Hvorledes foregår det i vore nabolande? Kulbrinterne, som findes i beton og betonslam, der deponeres, kan muligvis udvaskes og ende i grundvandet. Der findes ingen officielle regler for krav til renhed af deponeret beton, men myndighederne henholder sig ofte til reglerne for deponering af forurenet jord, som de fx er beskrevet i Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland fra juli 2001, som er udgivet af Amterne på Sjælland og Lolland/Falster samt Frederiksberg og Københavns Kommune. Problemstillingen med udvaskning fra beton er også aktuel i andre lande. I Norge er i 2002 udgivet Byggforsk rapport om emnet ( Miljøpåvirkning ved bruk av resirkulert tilslag ), og problemstillingen diskuteres endvidere i det 24

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet OPGAV E BESKRIVELSE 10. juni 2015 Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet 1. Formål Der ønskes gennemført

Læs mere

Genvinding af resourcer i slagge fra

Genvinding af resourcer i slagge fra Genvinding af resourcer i slagge fra forbrænding af affald - udviklingsprojekt 2011-2014 6. april 2011 Claus Pade, Teknologisk Institut (Jens Kallesøe & Søren Dyhr-Jensen, AFATEK) 1 Projektets partnerkreds

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

BETON - TIL GAVN FOR MILJØ OG SAMFUND

BETON - TIL GAVN FOR MILJØ OG SAMFUND BETON - TIL GAVN FOR MILJØ OG SAMFUND Produktområdeprojekt vedrørende Betonprodukter 2003-2006 Betonindustriens Fællesråd Aalborg Portland A/S Teknologisk Institut September 2006 BETON - TIL GAVN FOR MILJØ

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden

Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Claus Pade Taastrup, 30. juni 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak

Læs mere

Gulve med selvudtørrende beton - til gavn for byggeriet

Gulve med selvudtørrende beton - til gavn for byggeriet Gulve med selvudtørrende beton - til gavn for byggeriet fabriksbetongruppen 1 Et byggemateriale med store perspektiver Selvudtørrende beton giver byggeriet en række fordele, der i sidste ende udmønter

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Dansk Brodag, 2015 Kost-effektiv sammenligning af præfab og in situ støbte broer. Poul Linneberg, COWI 24 MARTS 2015 DANSK BRODAG, 2015

Dansk Brodag, 2015 Kost-effektiv sammenligning af præfab og in situ støbte broer. Poul Linneberg, COWI 24 MARTS 2015 DANSK BRODAG, 2015 Dansk Brodag, 2015 Kost-effektiv sammenligning af præfab og in situ støbte broer Poul Linneberg, COWI 1 Agenda 1. Præfab vs. in situ støbte broer 2. Værktøjer til levetidsomkostninger (LCC) og livscyklusanalyser

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Energirenovering for lejere Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Program 12:00 Let frokost 12:30 Introduktion til handlingsplanen og projektet, herunder resultatet af kickoffseminar

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Rethink Business nedrivning af huse (Genbyg Skive) 1. august 2013 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-4-12

Resultatkontrakt. Vedrørende. Rethink Business nedrivning af huse (Genbyg Skive) 1. august 2013 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-4-12 Resultatkontrakt Vedrørende Rethink Business nedrivning af huse (Genbyg Skive) 1. august 2013 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-4-12 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland Regional Udvikling

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi behandler PCB-holdigt sikkert bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi løser PCB-problemer PCB i bygninger udgør et sundheds- og miljømæssigt problem. Det erkender kommuner, centrale

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater Dette informationsblad er fremstillet aftarber AB og Red Arrow, februar

Læs mere

AFFALDSANLÆGGENES SYN PÅ UDVASKNINGSTEST GENANVENDELSE AF LETTERE FORURENET JORD

AFFALDSANLÆGGENES SYN PÅ UDVASKNINGSTEST GENANVENDELSE AF LETTERE FORURENET JORD AFFALDSANLÆGGENES SYN PÅ UDVASKNINGSTEST GENANVENDELSE AF LETTERE FORURENET JORD Cand.scient. René Møller Rosendal RenoSam ATV JORD OG GRUNDVAND UDVASKNING FRA FORURENET JORD RADISSON SAS, H.C. ANDERSEN

Læs mere

Den tekniske vinkel på ejendomsprojekter

Den tekniske vinkel på ejendomsprojekter Den tekniske vinkel på ejendomsprojekter Stig Lohmann-Devantier Projektchef Laila Stub Udviklingschef 1 Perspektivet TEKNIK 2 Vi vil fokusere på Miljø- og byggeteknisk Due Diligence hvor er de største

Læs mere

Derfor er det ikke tilladt at anvende trykimprægneret træ i Stenløse Syd

Derfor er det ikke tilladt at anvende trykimprægneret træ i Stenløse Syd Derfor er det ikke tilladt at anvende trykimprægneret træ i Stenløse Syd Stenløse Kommune Stenløse Syd Billigste køb? 1 kvm beklædningsbrædder lærk, ubehandlet 1 kvm beklædningsbrædder fyr, trykimprægneret.

Læs mere

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet

Læs mere

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen PLASTINDUSTRIEN i Danmark Sektionen for EPS-producenter EPS holder på varmen I vores moderne samfund nyder vi hver dag godt af isolering, men vi tænker sjældent

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Lette løsninger for et bedre miljø!

Lette løsninger for et bedre miljø! Lette løsninger for et bedre miljø! Jackon A/S er Nordens ledende producent af isolering og emballage i polystyren. Vi leverer energieffektive og komplette løsninger til fundament og bolig. Der er mange

Læs mere

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING Kommune-erfa nr. 7 ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING 1) Energiledelse: Energiledelse er den del af virksomhedens eller institutionens ledelsesopgaver, der aktivt styrer energiforhold for at sikre, at energien

Læs mere

Hvornår har du sidst. fået penge. for at hjælpe miljøet?

Hvornår har du sidst. fået penge. for at hjælpe miljøet? Hvornår har du sidst fået penge for at hjælpe miljøet? Du kan hjælpe miljøet og modtage kontant tilskud Forbrændingsslagger er et velegnet fyld- og bundsikringsmateriale til bl.a. landbrugsbygninger, lagerbygninger

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Danish Technology Center Denmark

Danish Technology Center Denmark Danish Technology Center Denmark INDUSTRIAL Wastewater Treatment Systems A B C FiltraCon Filtration Systems FiltraSep Separation Filtration Systems FiltraFlo Filtration Flotation Systems APPLICATION

Læs mere

PRÆSENTATION. Suppleres af Karen Damsgaard, Herlev Kommune

PRÆSENTATION. Suppleres af Karen Damsgaard, Herlev Kommune PRÆSENTATION Morten Beha Pedersen, mop@hvidovre.dk Miljøsagsbehandler i Hvidovre bl.a. for Hvidovre Hospital Tovholder for hospitalsgruppen i Lynettefællesskabet og i KLs arbejdsgruppe om hospitalsspildevand

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden ATV vintermøde 2011 Disposition: Miljøøkonomi på indsatsplan

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Råmaterialer

Læs mere

In-therm Klimavæg. Termisk strålevarme og køling

In-therm Klimavæg. Termisk strålevarme og køling In-therm Klimavæg Termisk strålevarme og køling In-therm Klimavæg til renoveringsopgaver Dansk Miljøentreprise har udviklet en klimavæg med ilagte varmeslanger, som i renoveringsregi kan bruges til efterisolering

Læs mere

Sammenligning mellem ekstra let og middeltungt boligbyggeri

Sammenligning mellem ekstra let og middeltungt boligbyggeri Sammenligning mellem ekstra let og middeltungt boligbyggeri 1. Introduktion Dette notat indeholder en sammenligning, hvor CO 2 -regnskabet for to byggematerialer sammenlignes igennem hele byggeriets livscyklus.

Læs mere

Shaping uni-dry SpAR TID, ENERgI THE FUTURE og BEKymRINgER Selvudtørrende Beton Boliger institutioner p-huse museer

Shaping uni-dry SpAR TID, ENERgI THE FUTURE og BEKymRINgER Selvudtørrende Beton Boliger institutioner p-huse museer UNI-Dry Spar tid, energi og bekymringer Selvudtørrende beton boliger institutioner P-huse Museer Kort tørretid og optimal fugtbeskyttelse Traditionel gulvbeton indeholder langt mere vand end cementen kan

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 23. august 2010. Klokken: 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 23. august 2010. Klokken: 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 5. Mødet slut kl. K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 23. august 2010 Klokken: 17.00 19.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H 5 Møde nr. 5 Mødet slut kl.: 19:30 Medlemmer: Lars

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund PV VMS Videnskab Mennesker Samfund Indhold af dagens kursus Miljøproblemer i dag Miljøbeskyttelsesloven generelt Godkendelse af særligt forurenende virksomheder Grønt regnskab Forebyggelse og styring Renere

Læs mere

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP Dato 08.04.2008 Sagens problematik hvad drejer det sig om (faktum) Påbud om undersøgelser af forureningens

Læs mere

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014 DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI Alte BÆREDYGTIGHED I RAMBØLL BYGGERI BÆREDYGTIGHEDS TEAM Certificeringsopgaver Skræddersyet strategier Bygherrerådgivning Dokumentationspakker for materiale producenter

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804

EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Ejer: Nr.: Udstedt: Gyldig til: [Firmanavn] MD-XXXXX-DA xx-xx-xxxx xx-xx-xxxx 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

KMA-redegørelse 2013. Udarbejdet: 10. maj 2014 Udarbejdet af: KM Kontrolleret af: MS

KMA-redegørelse 2013. Udarbejdet: 10. maj 2014 Udarbejdet af: KM Kontrolleret af: MS KMA-redegørelse 2013 Udarbejdet: 10. maj 2014 Udarbejdet af: KM Kontrolleret af: MS KMA redegørelse 2013 Beskrivelse af virksomheden Søndergaard Nedrivning A/S er en familievirksomhed grundlagt i 1958

Læs mere

Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald fra nedrivning og renovering af bygninger og anlæg Anvendes af professionelle og private bygherrer

Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald fra nedrivning og renovering af bygninger og anlæg Anvendes af professionelle og private bygherrer SKEMAET SKAL ANVENDES VED: Roskilde Kommune Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald fra nedrivning og renovering af bygninger og anlæg Anvendes af professionelle og private bygherrer Nedrivning og renovering

Læs mere

Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014

Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014 Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014 1 Er der synergier mellem SEP og SEAP? - og kan vi udnytte disse synergier? 2 Definitionen på SEAP (COM) og SEP (ENS) SEP (ENS) Den strategiske energiplan

Læs mere

Anvisning i udstøbning af fuger - mellem dækelementer

Anvisning i udstøbning af fuger - mellem dækelementer Anvisning i udstøbning af fuger - mellem dækelementer Januar 2003 Indledning I april 1971 blev der på initiativ af Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Betonelement-Foreningen nedsat et udvalg med det

Læs mere

CSR SOM SALGSPARAMETER

CSR SOM SALGSPARAMETER CSR SOM SALGSPARAMETER Hvordan skaber det værdi og hvad skal der til? Af Charlotte B. Merlin AGENDA Kort om Hartmann Sælgernes rolle og træning Værktøjer og serviceydelser Kunderne Regler for etisk markedsføring

Læs mere

Nyt nationalt skovprogram

Nyt nationalt skovprogram Nyt nationalt skovprogram Trends i anvendelsen af træ til byggeri 3. marts 2014 1 Markedsledende inden for industrielt fremstillet modulbyggeri (Modulbyggeri med træ som bærende konstruktion) 2 Modulproduktion

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen 5 Ugers kursuspakke for byggebranchen Bygge og Anlæg 25 dage HANSENBERGteknia bygge & anlæg 1 Kurser AMU-mål Se noter Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Uge 43 Dampspærre, nye bygninger Dampspærre, reno.

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Udførelsesstandard for betonarbejder

Udførelsesstandard for betonarbejder Byggelovgivning (Byggeloven + BR 10) DS/ Nationalt anneks EN 1990 DK NA DS 409 DS/ Nationalt anneks EN 1992 DK NA DS 411 Udførelsesstandard for betonarbejder DS/EN 13670 og DS 2427 DS 2426 DS481 DS/ DS/

Læs mere

Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area. and joint conclusions. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area. and joint conclusions. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area and joint conclusions Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Content 1. The system 2. Incineration 3. Biological treatment 4. Results

Læs mere

Hvad ved vi om de flygtige isoleringsstoffer i B&A-affald?

Hvad ved vi om de flygtige isoleringsstoffer i B&A-affald? Hvad ved vi om de flygtige isoleringsstoffer i B&A-affald? Peter Kjeldsen DTU Miljø Danmarks Tekniske Universitet Møde i Netværk for bygge- og anlægsaffald København, 27. august 2013 Introduktion Bygge-

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING FORUM FOR BÆREDYGTIGE INDKØBS ARBEJDSGRUPPE FOR BÆREDYGTIG RENGØRING HAR SAMLET EN RÆKKE GODE RÅD TIL, HVORDAN MAN KAN FÅ MERE BÆREDYGTIGHED I SIN RENGØRING. BESKÆFTIGER MAN

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

NY PROCES TIL RAFFINERING AF KARTOFFELSTIVELSE OG FIBRE TIL LEVNEDSMIDLER MV. NYHEDER 01.09.2010

NY PROCES TIL RAFFINERING AF KARTOFFELSTIVELSE OG FIBRE TIL LEVNEDSMIDLER MV. NYHEDER 01.09.2010 NY PROCES TIL RAFFINERING AF KARTOFFELSTIVELSE OG FIBRE TIL LEVNEDSMIDLER MV. NYHEDER GENERELLE OPLYSNINGER OM PROJEKTET SE NEDENSTÅENDE 01.09.2010 Demonstrationsanlæg for afprøvning af ny proces til raffinering

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

PROFIL. instanser, arkitekter, ingeniører, entreprenører, håndværkere, forsikringsselskaber, skadeservicefirmaer og nedbrydningsfirmaer.

PROFIL. instanser, arkitekter, ingeniører, entreprenører, håndværkere, forsikringsselskaber, skadeservicefirmaer og nedbrydningsfirmaer. Bedre at forebygge end at udbedre skader vi screener bygninger for at undgå problemer PROFIL DANSK BYGNINGSANALYSE AS er et selskab i den internationale Shield Group. Vi er et landsdækkende, rådgivende

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

DBR-undersøgelse: Forventninger til nydimitterede ingeniører, der ansættes i betonbranchen

DBR-undersøgelse: Forventninger til nydimitterede ingeniører, der ansættes i betonbranchen 2001-05-01 DBR-undersøgelse: Forventninger til nydimitterede ingeniører, der ansættes i betonbranchen Baggrund DBR har tidligere taget initiativ til undersøgelsen Analyse af betonbranchens behov og ønsker

Læs mere

Skanderborg, 3. december 2013. Kontaktinfo: Jesper Algren Tlf.: 21680856 Email: jesper.algren@ru.rm.dk

Skanderborg, 3. december 2013. Kontaktinfo: Jesper Algren Tlf.: 21680856 Email: jesper.algren@ru.rm.dk Skanderborg, 3. december 2013 Kontaktinfo: Jesper Algren Tlf.: 21680856 Email: jesper.algren@ru.rm.dk Hvem er jeg? Jesper Algren, projekleder Innovationsteamet, Regional Udvikling Arbejder bl.a. med: Hvad

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en national handlingsplan mod radon i bygninger

Forslag til folketingsbeslutning om en national handlingsplan mod radon i bygninger Beslutningsforslag nr. B 134 Folketinget 2010-11 Fremsat den 3. maj 2011 af Anne Grete Holmsgaard (SF), Sophie Hæstorp Andersen (S) og Thomas Jensen (S) Forslag til folketingsbeslutning om en national

Læs mere

Edo-design for the construktion industry

Edo-design for the construktion industry Edo-design for the construktion industry En offentlig bygherres krav om bæredygtighedscertificering Kontorchef Niels Sloth 2 Overskrifter Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion

Læs mere

Miljø som konkurrenceparameter. Mads Stensen, Maersk Line Sustainability

Miljø som konkurrenceparameter. Mads Stensen, Maersk Line Sustainability Miljø som konkurrenceparameter Mads Stensen, Maersk Line Sustainability Hvad er container shipping? Hvad er container shipping? Verden forandres kravene til shipping forandres Før handlede det om at være

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Tine Steen Larsen, PhD Konsulent Energi, Indeklima & bæredygtigt byggeri UCN act2learn TEKNOLOGI Hvem er jeg? Uddannelse DGNB konsulent, Green Building

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere