Produktområdeprojekt vedrørende betonprodukter handlingsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produktområdeprojekt vedrørende betonprodukter handlingsplan"

Transkript

1 Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr Produktområdeprojekt vedrørende betonprodukter handlingsplan Mette Glavind, Jørn Bødker, Dorthe Mathiesen og Kirsten Pommer Teknologisk Institut

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 INTERESSENTANALYSE 7 PROBLEMANALYSE 7 PRIORITERING 8 SUMMARY AND CONCLUSIONS 9 ANALYSIS OF THE INTERESTED PARTIES 9 TROUBLE SHOOTING 9 PRIORITIZATION OF THE PROPOSALS 10 1 FORMÅL 13 2 FREMGANGSMÅDE INTERESSENTANALYSE PROBLEMANALYSE MÅLANALYSE ANALYSE AF ALTERNATIVE STRATEGIER FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN 16 3 PRIORITERING AF INDSATSOMRÅDER RÅSTOFFER ENERGI/DRIVHUSEFFEKT MILJØEFFEKT SUNDHEDSEFFEKT 19 4 FORSLAG TIL AKTIVITETER OVERSIGT OVER PROJEKTFORSLAG PRIORITERING AF PROJEKTER BESKRIVELSE AF DE ENKELTE PROJEKTFORSLAG Kulbrinter hvor kommer det fra, og hvordan løses problemet? Energiforbrug til udtørring Anvendelse af nedknust beton i bærende konstruktioner Beton og indeklima / energi til opvarmning/nedkøling Udvaskning af nedknust beton med flyveaske og andre restprodukter Miljø og betonbrochure 32 5 INPUT FRA INTERESSENTGRUPPEN RESUME AF WORKSHOP 34 6 REFERENCER 35 Bilag A: Branchebeskrivelse Bilag B: Miljøanalyse Bilag C: Sammenlignende opgørelse af miljøeffekter og ressourceforbrug Bilag D: Referat fra Workshop 3

4 4

5 Forord Nærværende handlingsplan udgør første fase af projektet Produktområdeprojekt vedrørende betonprodukter. Det overordnede formål med produktområdeprojektet er at bidrage til at nedsætte miljøbelastningen fra byggeriet ved løsning af nogle af de væsentligste miljømæssige problemer for beton, gennem øget udnyttelse af betons miljøgavnlige egenskaber samt ved at fremme gode miljøegenskaber af betonprodukter i forbindelse med produktion, opførelse og anvendelse, herunder håndtering af det affald der opstår i hele betonproduktets livscyklus. Handlingsplanen er udarbejdet af Teknologisk Institut i samarbejde med Betonindustriens Fællesråd og Aalborg Portland A/S. Desuden har en lang række interessenter bidraget til handlingsplanen gennem en workshop og ved skriftlig/elektronisk kommentering. Projektets følgegruppe består af følgende: Teknologisk Institut (projektleder) Mette Glavind Betonindustriens Fællesråd - Betonelement-Foreningen Poul Erik Hjorth - Dansk Byggeri Jacob Hougaard Hansen - 4K-Beton A/S K. Bernth Eriksen Dansk Byggeri Kjeld Almer Nielsen Aalborg Portland A/S Jesper Sand Damtoft Betonproducenter - H+H Fiboment A/S Erik Fredborg, - Leo Nielsen A/S Gunnar Hansen Sekretariat 1, Erik K. Jørgensen A/S Ninkie Bendtsen Miljøstyrelsen Inge Werther Handlingsplanen er udarbejdet i perioden 1. januar september Næste fase i produktområdeprojektet handler om at gennemføre handlingsplanen. Udvælgelsen af projekter i handlingsplanen vil blive foretaget af projektets følgegruppe i samarbejde med interessentgruppen og efter godkendelse af Miljøstyrelsen og dets rådgivende bedømmelsesudvalg. 1 Miljøstyrelsens sekretær til koordinering af projekter igangsat på basis af det tidligere byggepanels handlingsplan 5

6 6

7 Sammenfatning og konklusioner Betonprodukter er udpeget som et særligt indsatsområde fra Miljøstyrelsens side. Miljøstyrelsen ønsker at fokusere på mulighederne for at nedsætte miljøbelastningen fra byggeriet ved løsning af nogle af de væsentligste miljømæssige problemer for beton. Nærværende rapport er første fase i projektet "Produktområdeprojekt vedrørende betonprodukter" og er et forslag til handlingsplan for projektets videre forløb. Handlingsplanen er udarbejdet af Teknologisk Institut i samarbejde med Betonindustriens Fællesråd og Aalborg Portland A/S i perioden januarseptember Udarbejdelsen af handlingsplanen har fulgt principperne i LFA (Logical Framework Approach) og har givet følgende resultater: Interessentanalyse Alle interessenter i et betonprodukts livsforløb er blevet identificeret og inddraget aktivt i udarbejdelsen af handlingsplanen. De involverede parter er vist i nedenstående oversigt. Fremstilling af råvarer Aalborg Portland E-mineral Fosroc Foreningen af Sten- og Grusindustrier Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere Skov- og Naturstyrelsen Optiroc Fremstilling af beton Fabriksbetonforeningen Teknisk udvalg Betonelementforeningen Teknisk udvalg Fabriksbeton - foreningen Teknisk Udvalg Opførelse Dansk Byggeri Foreningen af rådgivende ingeniører F.R.I. Entreprenører (NCC) D&V og reparation Vejdirektoratet Bygherreforening en Nedrivning og bortskaffelse RGS 90 Concrete Plant Technology Dansk Byggeris Nedbrydersektion Dansk Byggeri - Miljøsektionen Problemanalyse Alle faser i et betonprodukts livscyklus er blevet gennemgået og vurderet. De væsentligste miljøpåvirkninger kommer fra: Anvendelse af legeret stål til armering Betydeligt energiforbrug til fremstilling af klinker og armeringsjern samt nedbrydning og genanvendelse af materialer Betydeligt energiforbrug til udtørring og opvarmning i byggefasen Udvaskning af kulbrinter fra beton og betonslam og tungmetaller stammende fra restprodukter Indeklima og arbejdsmiljømæssige forhold ved anvendelse og nedbrydning 7

8 Sundheds- og miljømæssige forhold ved overfladebehandlingsprodukter Prioritering De opstillede forslag er dels blevet bearbejdet i projektets arbejdsgruppe, dels blevet diskuteret på en workshop, hvor interessentgruppe og følgegruppe var tilstede. Blandt de udpegede områder i problemanalysen er det valgt at se bort fra: Forhold omkring armering, da legeret stål anvendes i begrænset udstrækning, og da reduktion af miljøpåvirkninger ved produktion af armering ligger uden for dette projekts regi Forhold omkring cementproduktion, da dette ligger uden for dette projekts regi Arbejdsmiljømæssige forhold ved nedknusning, da der her fokuseres på miljømæssige forhold. Generelt er det valgt at lægge vægt på formidling af produktområdeprojektets resultater til en bred kreds indenfor branchen. Et område der har været højt prioriteret er projektet vedrørende kulbrinter i betonslam. Der er allerede igangsat en første fase vedrørende dette emne, der har til formål at identificere, hvor kulbrinterne stammer fra, og hvordan mængden af kulbrinter reduceres. De højest prioriterede projekter er: Kulbrinteprojekt (fase 2), hvis mål er at klarlægge udvaskning og foreslå grænseværdier. Projektet har et budget på 440 tkr. og kan gennemføres over 9 måneder. Nedknust beton som tilslag, hvis mål er at spare stenmaterialer og give producenterne mulighed for at anvende eget affald. Projektet har et budget på 600 tkr. og kan gennemføres over 10 måneder. Beton og indeklima, hvis mål er at afklare både de negative og positive indeklimapåvirkninger fra beton i byggeri. Projektet har et budget på 600 tkr. og kan gennemføres over 12 måneder. Brochure, hvis formål er at formidle facts om beton og miljø. Projektets budget er på 200 tkr. og kan gennemføres over 3 måneder.: Udtørring af beton, hvis mål er at opnå en 50% besparelse på energi anvendt til udtørring i byggefasen. Projektet har et budget på ca. 1 mio kr. og kan gennemføres i løbet af 1½ år. Udvaskning af tungmetaller, hvis formål er at afklare omfanget og belastningen af udvaskning af tungmetaller fra flyveaske og andre restprodukter, der kan anvendes i beton. Projektet har et budget på 500 tkr. og kan gennemføres på 10 måneder. På længere sigt er der et ønske i branchen om at gennemføre en indsats omkring anvendelsen af sundhedsmæssigt belastende stoffer i materialer, der anvendes til overfladebehandling af beton. Der blev fremsat ønske dels om værktøjer til at vælge de mindst belastende produkter i forbindelse med brug og bortskaffelse, dels tiltag der kan fremme design, hvor overfladebehandling minimeres. 8

9 Summary and conclusions The Danish Environmental Protection Agency has appointed concrete products to be a focus area. The Danish EPA wishes to focus on the possibilities of reducing the environmental impact from the construction industry by solving some of the main environmental problems when using concrete. The present report presents phase 1 of the project "Project on the focus area concrete products" and is a proposal for a plan of action concerning the continuation of the project. The plan of action was prepared by the Danish Technological Institute together with Betonindustriens Fællesråd and Aalborg Portland A/S during January-September The preparation of the plan of action was based on the principles of LFA (Logical Framework Approach), and the following results were achieved: Analysis of the interested parties All parties interested in the life cycle of a concrete product were identified and asked to participate actively in the preparation of the plan of action. The parties in question are listed in the table below. Production of raw materials Aalborg Portland E-mineral Fosroc Foreningen af Sten- og Grusindustrier Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere Production of concrete Fabriksbetonforeningen Teknisk udvalg Betonelementforeningen Teknisk udvalg Betonindustrie ns Fællesråd Construction Dansk Byggeri Foreningen af rådgivende ingeniører F.R.I. Entreprenører (NCC) Service and maintenance Vejdirektoratet Bygherreforeninge n Demolition and disposal RGS 90 Concrete Plant Technology Dansk Byggeris Nedbrydersekti on Dansk Byggeri Miljøsektionen Skov- og Naturstyrelsen Optiroc Trouble shooting All the phases of the life cycle of a concrete product were reviewed and assessed. The main environmental impacts from concrete products are caused by: the use of alloy steel for reinforcement 9

10 substantial energy consumption for clinkers and reinforcement, and demolition and recycling of construction materials substantial energy consumption for drying-out and heating in the construction phase leaching of hydrocarbons from concrete and concrete slurry as well as heavy metals from residual products indoor climate and matters concerning the working environment when using and demolishing buildings matters concerning health and environment when using surface treated products Prioritisation of the proposals The working group of the project worked out the proposals, whichwere then discussed in a workshop where the interested parties and the steering committee participated. Among the focus areas identified in the trouble shooting it was decided to leave out the following areas: matters concerning reinforcement as alloy steel is only used in a small scale, and as the reduction of the environmental impact caused during the manufacturing of reinforcement is not within the scope of the project matters concerning the manufacture of concrete which is not within the scope of the project matters concerning occupational health during demolition, as the main issues addressed in the present project concerns environmental matters. In general, much attention was given to the importance of presenting the results of the project to a large number of people within the construction industry. The project on hydrocarbons in concrete slurry is an area that is highly prioritised. Phase 1 concerning this issue has already been initiated. The purpose of the phase is to identify what causes the hydrocarbons in concrete slurry, and how the amount of hydrocarbons can be reduced. The projects with top priority are: A project on hydrocarbons (phase 2). The purpose of the project is to identify the leaching of hydrocarbons and suggest limit values. The budget of the project is 440,000 DKK, and it can be finished within nine months. A project on using demolished concrete as aggregate. The purpose of the project is to reduce the use of coarse aggregate and give the manufacturers a possibility to use their own waste. The budget of the project is 600,000 DKK, and it can be finished within 10 months. A project on concrete and indoor climate. The purpose of the project is to clarify the negative as well as the positive effects of concrete on the indoor climate in buildings. The budget of the project is 600,000 DKK, and it can be finished within 12 months. A leaflet with the purpose of presenting specific information on concrete and the environment. The budget of the project is 200,000 DKK, and it can be finished within three months. Drying-out of concrete. The purpose of the project is to obtain a 50 percent reduction of the energy used for drying-out in the construction 10

11 phase. The budget of the project is 1,000,000 DKK, and it can be finished within 18 months. Leaching of heavy metals. The purpose of the project is to clarify the extent and the impact of the leaching of heavy metals from fly ashes and other residues that are used in concrete. The budget of the project is 500,000 DKK, and it can be finished within 10 months. In the long run the construction industry wishes to contribute to the reduction in the use of hazardous substances in materials used for surface treatment of concrete. At the workshop the participants expressed their interest in developing tools to help the industry to choose the products with less impact on the environment and later on when disposing of the waste. Furthermore, there was an interest in encouraging design diminishing surface treatment. 11

12 12

13 1 Formål Det overordnede formål med Produktområdeprojekt for betonprodukter er at bidrage til at nedsætte miljøbelastningen fra byggeriet. Dette kan opnås ved at løse nogle væsentlige miljøproblemer i forbindelse med anvendelse af beton, gennem øget udnyttelse af betons miljøgavnlige egenskaber samt ved at fremme gode miljøegenskaber af betonprodukter. Der tages højde for alle miljøpåvirkningerne i forbindelse med udvikling, produktion, opførelse og anvendelse, herunder håndtering af det affald, der opstår i hele betonproduktets livscyklus. Der fokuseres på at opnå resultater, der fremmer miljøaspekterne ved anvendelse af beton. Dette kræver: 1. Gennemførelse af en analyse af miljømæssige muligheder og udfordringer. Analysen har til formål at udpege, hvor betons egenskaber med størst fordel kan anvendes til at forbedre det samlede byggeris miljøforhold, samt gennemgå betonproduktionens hovedområder set ud fra en livscyklustankegang under hensyntagen til interessenter og marked gennem en systematisk tilgang ved hjælp af LFA (Logical Framework Approach) som værktøj. Ud fra analysen opstilles en handlingsplan. Handlingsplanen skal være et oplæg til, hvordan man fremmer løsningen af nogle af de væsentligste miljøproblemer og udnytter betonens egenskaber til fordel for miljøet. Handlingsplanen skal desuden indeholde en prioriteret liste over forslag til den kommende indsats. Handlingsplanen opstilles ud fra forslag til aktiviteter, forbrug af ressourcer, forventede mål og resultater samt overvejelser om forudsætninger for planens gennemførelse. 2. Gennemførelse af handlingsplanen eller dele af handlingsplanen. Udvælgelsen af projekter i handlingsplanen vil blive foretaget af projektets følgegruppe i samarbejde med interessentgruppen og efter godkendelse af Miljøstyrelsen og dets rådgivende bedømmelsesudvalg. Nærværende rapport vedrører alene ovennævnte punkt 1. 13

14 14

15 2 Fremgangsmåde Udarbejdelse af handlingsplanen har været opdelt i 5 faser: Interessentanalyse Problemanalyse Målanalyse Analyse af alternative strategier Design af projekter færdiggørelse af handlingsplan. 2.1 Interessentanalyse Der søges identificeret interessenter, der repræsenterer alle led i betonprodukternes livscyklus. Resultatet af interessentanalysen ses i bilag A, afsnit A Problemanalyse Der gennemføres en livscyklusscreening efter principperne beskrevet i Miljøstyrelsens notat Generel orientering samt forventet indhold af et produktområdeprojekt, jf. udbudsmaterialet. Livscyklusscreeningen gennemføres alene ud fra en kortlægning af allerede gennemførte aktiviteter. Livscyklusscreeningen dækker kun én konstruktionsdel af beton og må betragtes som et eksempel. Dette eksempel på en livscyklusscreening er suppleret med en repræsentativ dækkende miljøanalyse. Livscyklusforløbet for betonprodukter beskrives ikke som anbefalet i ovennævnte notat med 4 faser men med 5 faser, som det er sædvane for betonprodukter. De 5 faser er: 1. Fremstilling af råvarer 2. Fremstilling af betonprodukter 3. Opførelse 4. Drift og vedligehold og reparation 5. Nedrivning og bortskaffelse Livsforløbet beskrives af et flowdiagram, hvor der lægges vægt på overblikket. Resultaterne præsenteres, så de giver overblik over og et grundlag for at udpege de stoffer, materialer og processer, der giver anledning til væsentligste miljøpåvirkninger. Resultatet af livscyklusscreeningen og miljøanalysen ses i bilag B og C. 15

16 2.3 Målanalyse Ud fra problemanalysen omformuleres problemerne og mulighederne til kvantitative mål, der kan opfyldes gennem projektet. Disse mål er en række forslag til minimering af miljøbelastningen og udnyttelse af beton til fremme for miljøet med fokus på resultater for betonproducenterne. Specielt vil der blive fokuseret på udviklingsbehov i betonbranchen, det vil sige øget produktion med mindre miljøbelastning, også set i et livscyklusperspektiv. De nødvendige aktiviteter, der skal gennemføres for at opnå de ønskede resultater, skitseres, og de nødvendige ressourcer i form af mandtimer, udlæg mv. fastlægges. Forudsætningerne, der opstilles for at nå de ønskede mål, afklares og vurderes. Dette omfatter en vurdering af, hvilke forudsætninger arbejdsgruppen er herre over der kan påvirkes samt hvilke forudsætninger, der ikke kan påvirkes. Resultatet af målanalysen kan ses i kapitel 3 Prioritering af indsatsområder. 2.4 Analyse af alternative strategier Analysen og de opstillede forslag er diskuteret på en workshop, hvor interessentgruppen deltog. Resultatet af workshoppen er bearbejdet af arbejdsgruppen og er anvendt til færdiggørelse af handlingsplanen. Resume af workshoppen fremgår af kapitel 5.1 og referatet fra workshoppen er gengivet i bilag D. 2.5 Forslag til handlingsplan Handlingsplanen justeres ud fra input fra interessent- og følgegruppe og gøres færdig. Der opstilles en prioriteret liste over forslag til kommende indsats. Den endelige handlingsplan ses i kapitel 4 Forslag til aktiviteter. 16

17 3 Prioritering af indsatsområder I forbindelse med problemanalysen er der identificeret en række problemstillinger, der kan forbedres. I dette kapitel er gennemgået problemstillingerne: Råstoffer Energi/drivhuseffekt Miljøeffekt Sundhed Inden for hver af disse problemfelter er det vurderet, hvilke tiltag der vil have størst miljømæssig effekt, under de tidligere nævnte forudsætninger om at tiltagene skal komme betonproducenterne tilgode. 3.1 Råstoffer Råstofforbruget i forbindelse med anvendelsen af beton er bortset fra energiforbruget ikke særlig belastende set i LCA-sammenhæng. Det skyldes især, at så godt som alle råstofferne findes i rigelige mængder og på ingen måde er udsat for at slippe op i en overskuelig fremtid. Sagen stiller sig helt anderledes, hvis der anvendes rustfrit stål eller syrefast stål som armeringsjern, som vil medføre træk på knappe ressourcer af chrom, nikkel og molybdæn. Det vurderes, at anvendelsen af rustfrit stål og syrefast stål er meget begrænset, og at der derfor ikke er basis for at iværksætte yderligere undersøgelser inden for dette felt. I en traditionel livscyklusvurdering vil råstoffer til betonfremstilling ikke vægte, fordi disse findes i rigelige mængder på jorden. Hensynet til forringelse af naturen ved intensiv råstofudvinding, transport af råvarer, problemer med deponering af nedbrudte betonkonstruktioner og betonproducenternes ønske om "zero-waste" produktion tilsiger alligevel, at der fokuseres på mulighederne for at substituere nye råvarer fx tilslag med nedknust beton 3.2 Energi/drivhuseffekt Drivhuseffekten, som stammer fra energiforbruget, er relativt stor. Hertil kommer CO 2 -udslippet som konsekvens af calcineringen. Dette udslip udgør 50% af de samlede CO 2 -emissioner ved cementproduktion og 15% af det samlede drivhuseffektbidrag (Beregnet i et eksempel med en kantbjælke til en bro, se bilag C). Energiforbruget i forbindelse med fremstilling af betonkonstruktioner relaterer sig i prioriteret rækkefølge til: Fremstilling af klinker 17

18 Fremstilling af armeringsjern Nedbrydning og genbrug af materialerne I forbindelse med bygninger er der endvidere et energiforbrug til transport, opførelse, udtørring og opvarmning i byggefasen. Drivhuseffekten kan blandt andet reduceres ved at reducere mængden af klinkerbaseret cement, og erstatte dette med en række forskellige industrielle affaldsprodukter som fx flyveaske. Det vurderes, at det er udenfor dette projekts rammer at arbejde med det energiforbrug, der medgår til fremstilling af klinker og til fremstilling af armeringsjern. Reduktion af energiforbruget og dermed drivhuseffekten i forbindelse med substitution af cement med industrielle restprodukter er belyst i andre projekter som fx projekt "Grøn beton". Fokus i dette projekt i relation til energi/drivhuseffekt vil derfor være: Energiforbrug i forbindelse med opførsel af bygninger og betonkonstruktioner. Dette omfatter også energi til udtørring og til opvarmning i byggeperioden. Energiforbrug i forbindelse med nedknusning af beton til genbrug. 3.3 Miljøeffekt Miljøeffekterne af anvendelse af betonen er, udover drivhuseffekten, relativt dårligt beskrevet, og det er muligt, at disse problemer er relativt begrænsede set fx i forhold til drivhuseffekten. Tilsyneladende relaterer miljøeffekterne fra anvendelsen af beton sig især til følgende problemstillinger angivet i uprioriteret rækkefølge: Udvaskning af kulbrinter fra beton og betonslam Udvaskning af tungmetaller fra beton med højt indhold af industrielle retsprodukter Udvaskning af miljøfremmede stoffer fra nedbrydningsmaterialer. Disse stoffer blandes sandsynligvis i beton under brug og/eller under selve nedbrydningen Nedrivning af byggeri og de dermed forbundne miljøproblemer undersøges i andre projekter, som er aktive netop nu, hvorfor fokus i dette projekt må være: Udvaskning af kulbrinter fra beton og betonslam Udvaskning af tungmetaller fra beton med højt indhold af industrielle retsprodukter Udvaskning af kulbrinter fra betonslam vurderes af betonbranchen at være et så påtrængende problem, at iværksættelsen af en undersøgelse heraf ikke skal afvente en samlet prioriteringsplan. Projekt om kulbrinter i slam har været undersøgt af Branchens "Kulbrintegruppe", og arbejdet fortsættes, idet Miljøstyrelsen den 8. juli 2003 har accepteret, at der anvendes midler hertil. 18

19 3.4 Sundhedseffekt Sundhedseffekterne ved anvendelse af beton knytter sig især til betonens konsekvenser for indeklimaet. Beton har et dårligt renommé som kilde til et dårligt indeklima. Dette er sandsynligvis fejlagtigt, idet meget taler for, at beton tværtimod har gode indeklimaforbedrende egenskaber. Disse fordele bør afklares og dokumenteres. I forbindelse med nedrivning af betonkonstruktioner kan der opstå støvproblemer, og der kan fx dannes kvartsholdigt støv, som kan være sundhedsfarligt at indånde, men dette sundhedsproblem vurderes at være af mindre omfang og nedprioriteres derfor i denne sammenhæng. 19

20 20

21 4 Forslag til aktiviteter På baggrund af de overvejelser, der er gjort i forbindelse med udarbejdelse af handlingsplanen foreslås igangsat følgende projekter: 1. Kulbrinter hvor kommer de fra, og hvordan løses problemet? 2. Reduktion af energiforbrug til udtørring 3. Anvendelse af nedknust beton i bærende konstruktioner 4. Beton og indeklima/energi til opvarmning/nedkøling 5. Udvaskning af nedknust beton med flyveaske og andre restprodukter 6. Miljø- og betonbrochure Først gives en oversigt over disse forslag i skematisk form og efterfølgende beskrives de i detaljer. 4.1 Oversigt over projektforslag Oversigten er vist i Tabel Prioritering af projekter Følgegruppen er enige om, at alle de foreslåede projekter er relevante. Der blev på interessentworkshoppen efterlyst en afklaring og evt. et projekt om anvendelsen af sundhedsfarlige stoffer i forbindelse med overfladebehandling af beton samt mulighederne for at designe betonkonstruktioner, således at sundhedsfarlige overfladebelægninger kan minimeres. Et sådant projekt er ikke beskrevet og vil heller ikke pt. blive prioriteret højt. Senere, hvis der skulle åbne sig muligheder for en ekstrabevilling, vil dette emne blive indraget i prioriteringen. Kulbrinteprojektet er allerede igangsat. Projekterne om "Anvendelse af nedknust beton i bærende konstruktioner " og " Beton og indeklima /energi til opvarmning/nedkøling" igangsættes så snart der gives accept fra Miljøstyrelsen. Udarbejdelse af brochure forventes udarbejdet sidst i projektet. Der vil dog løbende blive opsamlet data, der skal indgå i brochuren. Projekterne " Energiforbrug til udtørring" og " Udvaskning af nedknust beton med flyveaske og andre restprodukter" vil ikke blive igangsat før en evt. ekstrabevilling er afklaret. 21

22 Tabel 4.1 Oversigt over projektforslag Kulbrinte 1. del Formål 1.Betonbrachens muligheder for reduktion af udslip Kulbrinte 2. del Klarlægge udvaskning og foreslå grænseværdier Udtørring Nedknust beton Indeklima Udvaskning Brochure Mindske energiforbrug til udtørring. Dokumentation for anvendelse i bærende konstruktioner. Afklaring af positive og negative indeklimapåvirkninger Afklaring af omfanget af udvaskning af tungmetaller og af om det udgør et miljøproblem Formidle facts om beton og miljø Resultat for miljøet Resultat for branchen Aktiviteter Aktører Reduceret kulbrintebelastning. Muligheder for begrænsning af problemer med deponering og genanvendelse. Analyse af slam og arbejdsgange TI Producenter Nedrivningsbranchen Forslag til grænseværdier Klare regler Udvaskningsforsøg. Fastlæggelse af grænseværdi. TI DHI Producenter Myndigheder 50 % energibesparelse anslået til 0.4 TWH. Tidsbesparelser og økonomiske besparelser/bedre service med skræddersyede betoner. Erfa opsamling. Materialeudvikling. Metode- og konstruktionsudvikling.vejledning og beregningsværktøj. TI Producenter Entreprenører Besparelser på 0.7 mio. tons rene stenmaterialer om året. Mulighedre for zerowaste produktion og besparelser til transport og deponering Karakterisering og analyse Forsøg Ajourføring af anvisning. Normtillæg TI Producenter Indeklimarigtigt valg af byggematerialer og muligheder for energibesparelser Dokumentation Litteratur vedr. afdampning Måling af afdampning Litteratur vedr. termisk indvirkning Modellering og måling TI Producenter Bygherrer DTU Reduktion af tungmetaller, af energi og af drivhuseffekt. Økonomiske besparelser og fleksibilitet i valg af delmaterialer. Litteratur Forsøgsplanlægning Forsøg Evaluering og vejledninger TI Producenter DHI Reduktion af miljøpåvirkninger gennem udnyttelse af muligheder for at producere og anvende beton miljørigtigt. Bedre image/ Miljørigtig produktion og anvendelse af beton. Råtekst Sprog + lay-out Trykning TI Kommunikationsfirma Budget,kr kr. (EF) Egenfinanciering ca ca ca ca ca ca Tidsplan 9 måneder igangsat 7 måneder 18 måneder 10 måneder 12 måneder 10 måneder 3 måneder 22

23 Beskrivelse af de enkelte projektforslag Kulbrinter hvor kommer det fra, og hvordan løses problemet? Formål Formålet er todelt: At afklare i hvor høj grad betonbranchen kan bidrage til at reducere forureningen med kulbrinter i forbindelse med fremstilling og anvendelse af beton. I denne forbindelse undersøges, hvor kulbrinterne stammer fra, hvorledes forskellige kemikalier påvirker analysen for kulbrinte, og hvilke muligheder branchen har for at reducere kulbrinteindholdet i affaldet. At afklare, hvor stor kulbrintebelastning af miljøet, der kan komme fra deponeret beton og betonslam. Det skal afklares, hvorledes beton og betonslam mest hensigtsmæssigt testes for udvaskningsrisiko, hvorefter man på baggrund af udvaskningsforsøg kan foreslå grænseværdier for kulbrinte i materialerne anvendt til forskellige formål Resultat Den miljømæssige gevinst ved projektet vil være et reduceret udslip af kulbrinte til miljøet Baggrund Man finder kulbrinte såvel i: Betonslam fra rengøring af maskiner Betonrester fra fabrikation af beton m.m. Nedknust beton fra nedrivning Miljøproblemerne, der er forbundet med dette olieindhold, relaterer sig til risikoen for udvaskning og nedsivning af kulbrinter til grundvandet. Der hersker imidlertid stor usikkerhed om, hvor kulbrinterne stammer fra og om de overhovedet udvaskes fra deponeret materiale. Der findes en lang række test til at bestemme udvaskningen af forurenende stoffer fra deponeret affald og lignende. Ingen af disse test er velegnede til at dokumentere udvaskningen af mineralolie fra betonslam eller betonaffald. I betonindustrien anvendes formslipmidler i en størrelsesorden af ca. 180 ml pr. m 3 fremstillet beton. Med et forbrug af beton på ca kg pr. indbygger pr. år i Danmark, betyder det et samlet forbrug af olie på godt 500 m 3 pr. år, som spredes i miljøet Indhold Projektet inddeles i faser, der er designet til at besvare en række udestående spørgsmål. 1. Hvor stammer kulbrinterne fra? Stammer kulbrinterne fra kemikalier, der bruges i betonindustrien? I denne fase undersøges, hvilke kemikalier der anvendes i betonindustrien, og som senere kan genfindes som kulbrinter i og på beton. Der lægges i denne forbindelse særlig vægt på formolier, smøreolie og rengøringsmidler (især koldaffedtningsmidler). 23

24 Nogle typisk større betonfabrikanter vil blive besøgt, og der vil blive udarbejdet lister over de anvendte kemikalier, som derefter vil blive undersøgt og beskrevet nøjere. På dette grundlag vurderes det, om forbruget af kemikalierne kan bidrage til de koncentrationer af kulbrinter, som man finder i beton og betonslam. Kulbrinte i beton skyldes muligvis tidligere tiders omfattende brug af formslipmidler på mineraloliebasis. Der skal derfor indsamles og analyseres prøver af relativ nyudstøbt beton for på den måde at sikre, at ikke også de nye produktionsmetoder producerer beton med kulbrinter, som senere kommer til at udgøre et miljøproblem. 2. Hvorledes påvirker de kemiske hjælpestoffer kulbrinteanalysen? I betonindustrien bruges der en række kemiske forbindelser som fx luftindblandingsmidler og vegetabilske formslipmidler. Det er usikkert, hvorledes disse stoffer vil blive analyseret, og om de måske fejlagtigt vil give anledning til fejlagtige høje kulbrinteværdier. Dette forhold skal afkl ares. 3. Hvad er årsagen til, at kulbrintekoncentrationen svinger så voldsomt både på den enkelte virksomhed og virksomhederne imellem? I forbindelse med det allerede gennemførte kulbrinteprojekt, som betonbranchen har stået for, har man set meget svingende måleresultater for kulbrinteindhold i betonslam. Disse svingninger kan enten skyldes produktionsmæssige forhold eller prøvetagnings- og analysemæssige forhold. Denne problemstilling skal afklares, og den eventuelle lære heraf uddrages. 4. Kan slammet renses? Hvis det ikke er muligt at reducere tilførslen af kulbrinte og lignende kemikalier til slammet, er det måske muligt, at slammet kan renses for indhold af kulbrinte. Der findes allerede en række forslag til rensning (bakterier/iltning eller indstøbning og nedknusning). Disse metoder skal beskrives og evalueres. 5. Hvorledes begrænser man udslippet af kulbrinte til miljøet? Hvad kan betonindustrien gøre for at begrænse udslippet af kulbrinter? På grundlag af ovenstående undersøgelser opstilles en række anbefalinger til, hvorledes betonindustrien kan forhindre, at kulbrinterne forurener betonen, og hvorledes man reducerer udslippet af kulbrinter til naturen. De nye formslipmidler vurderes, og der udarbejdes anbefalinger i brug af slipmidler. Tilsvarende udarbejdes der anbefalinger til brug af rengøringsmidler, smøreog hydraulikolier m.m. 6. Udvaskes kulbrinterne fra beton og betonslam, og hvilke miljøkonsekvenser har det? Hvorledes foregår det i vore nabolande? Kulbrinterne, som findes i beton og betonslam, der deponeres, kan muligvis udvaskes og ende i grundvandet. Der findes ingen officielle regler for krav til renhed af deponeret beton, men myndighederne henholder sig ofte til reglerne for deponering af forurenet jord, som de fx er beskrevet i Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland fra juli 2001, som er udgivet af Amterne på Sjælland og Lolland/Falster samt Frederiksberg og Københavns Kommune. Problemstillingen med udvaskning fra beton er også aktuel i andre lande. I Norge er i 2002 udgivet Byggforsk rapport om emnet ( Miljøpåvirkning ved bruk av resirkulert tilslag ), og problemstillingen diskuteres endvidere i det 24

Miljøpåvirkninger og renere teknologi for beton

Miljøpåvirkninger og renere teknologi for beton Miljøpåvirkninger og renere teknologi for beton Many are fed up with artificial suburbs in concrete and steel and would rather live in another form of urban environment. Wood is one of the few truly sustainable

Læs mere

Beton er miljøvenligt på mange måder

Beton er miljøvenligt på mange måder Beton er miljøvenligt på mange måder Beton i DK Færdigblandet Betonelementer Huldæk Letbetonelement er Betonvarer Murermester ca. 2 tons beton per indbygger per år 2,5-5% af al CO 2 -emission kommer fra

Læs mere

Beton optager CO 2. Har det betydning for miljøet? Jesper Sand Damtoft. Aalborg Portland Group. Research and Development Centre

Beton optager CO 2. Har det betydning for miljøet? Jesper Sand Damtoft. Aalborg Portland Group. Research and Development Centre 1 Beton optager CO 2 Har det betydning for miljøet? Jesper Sand Damtoft Aalborg Portland Group Karbonatisering Baggrund 2 Baggrund CO 2 emission fra cementproduktion? CO 2 emission fra cementproduktion

Læs mere

Research and Development Centre Research and Development Centre

Research and Development Centre Research and Development Centre Beton optager CO 2 Har det betydning for miljøet? Jesper Sand Damtoft Aalborg Portland Group 1 1 ton cement =,8 ton CO 2 Cement: 5% af verdens CO 2 emission CO 2 indhold i atmosfæren 2 CO 2 indhold i atmosfæren

Læs mere

MILJØVENLIG BETONPRODUKTION

MILJØVENLIG BETONPRODUKTION MILJØVENLIG BETONPRODUKTION Produktområdeprojekt vedrørende Betonprodukter 2003-2006 Betonindustriens Fællesråd Aalborg Portland A/S Teknologisk Institut September 2006 MILJØVENLIG BETONPRODUKTION Produktområdeprojektet

Læs mere

Afsætningsmuligheder for slamaske til beton Interviews og anbefalinger

Afsætningsmuligheder for slamaske til beton Interviews og anbefalinger Afsætningsmuligheder for slamaske til beton Interviews og anbefalinger Brugerundersøgelse i starten af 2004, med målrettede interviews til betonbranchen, bygherrer, kommuner og miljøområdet for vurdering

Læs mere

I affaldsrammedirektivet er der fastlagt et krav, om at 70 procent af bygge- og nedrivningsaffald skal nyttiggøres inden 2020.

I affaldsrammedirektivet er der fastlagt et krav, om at 70 procent af bygge- og nedrivningsaffald skal nyttiggøres inden 2020. Bilag 2 Jord og Affald Ref. LGR Den 12. juli 2016 Kravspecifikationer for projekt om forekomst og udvaskning af problematiske stoffer i beton og tegl fra nedrivning eller renovering af danske bygninger

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet OPGAV E BESKRIVELSE 10. juni 2015 Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet 1. Formål Der ønskes gennemført

Læs mere

Netværket for bygge- og anlægsaffald

Netværket for bygge- og anlægsaffald Netværket for bygge- og anlægsaffald Arbejdsprogram 2015-2017 Idégrundlag og formål Bygge- og anlægsaffald (B&A- affald) betragtes som en ressource. Ressourcerne skal i hele værdikæden håndteres således,

Læs mere

KALK- OG TEGLVÆRKSFORENINGEN. CPR Sustainable Construction

KALK- OG TEGLVÆRKSFORENINGEN. CPR Sustainable Construction CPR Sustainable Construction 1 Tommy Bisgaard - Direktør i Kalk- og Teglværksforeningen - Formand for DS 417 (CEN TC350 & 351) - Formand for miljøkomiteen i TBE & CU (keramiske industrier i Europa) - Medlem

Læs mere

Miljøfremmede stoffer i byggeog anlægsaffald. Niels Trap. Teknisk Direktør, Associate M. Sc. Environmental Management M. Sc.

Miljøfremmede stoffer i byggeog anlægsaffald. Niels Trap. Teknisk Direktør, Associate M. Sc. Environmental Management M. Sc. Miljøfremmede stoffer i byggeog anlægsaffald Niels Trap Teknisk Direktør, Associate M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering 19. januar 2017 Fokus på miljøfremmede stoffer Nationale handlingsplaner

Læs mere

September 2003. Faglig sekretær: Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton Telefon: 72 20 22 05

September 2003. Faglig sekretær: Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton Telefon: 72 20 22 05 September 2003 Faglig sekretær: Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton Telefon: 72 20 22 05 E-mail: dansk.betonraad@teknologisk.dk www.danskbetonraad.dk Forord Inspireret af den amerikanske betonbranche

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

Genvinding af resourcer i slagge fra

Genvinding af resourcer i slagge fra Genvinding af resourcer i slagge fra forbrænding af affald - udviklingsprojekt 2011-2014 6. april 2011 Claus Pade, Teknologisk Institut (Jens Kallesøe & Søren Dyhr-Jensen, AFATEK) 1 Projektets partnerkreds

Læs mere

SEKUNDÆRE RÅSTOFFER SOM DELMATERIALER I BETON

SEKUNDÆRE RÅSTOFFER SOM DELMATERIALER I BETON SEKUNDÆRE RÅSTOFFER SOM DELMATERIALER I BETON Anders Henrichsen Dansk Belægnings Teknik A/S DAKOFA Onsdag den 17. april, 2013 KONKLUSIONER I DET ER IKKE ØKONOMISK OG TEKNISK ATTRAKTIVT AT ANVENDE GENBRUGSMATERIALER

Læs mere

Brancheblad for. Rejefabrikker. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Rejefabrikker. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Rejefabrikker Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Genbrug af materialer som tilslag i beton begrænsninger og muligheder. Anders Henrichsen Dansk Belægnings Teknik A/S

Genbrug af materialer som tilslag i beton begrænsninger og muligheder. Anders Henrichsen Dansk Belægnings Teknik A/S Genbrug af materialer som tilslag i beton begrænsninger og muligheder Anders Henrichsen Dansk Belægnings Teknik A/S Dansk Betonforening den 6. april 2011 KONKLUSIONER DET ER IKKE ØKONOMISK OG TEKNISK ATTRAKTIVT

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings Rune Vinther Andersen, Ph.D. International Centre for Indoor Environment and Energy Baggrund 40 % af USA's samlede energiforbrug sker

Læs mere

Bygge- og anlægsaffald i det kommunale system

Bygge- og anlægsaffald i det kommunale system Bygge- og anlægsaffald i det kommunale system Dansk Affaldsforening, Affaldsdage 11.11.2016 Funktionsleder Niels Bukholt Stort fokus på bygge- og anlægssektoren Ellen McArthur fundation 0,8-1,1 mia. kr.

Læs mere

DRIFTSENERGI OG INDLEJRET ENERGI DANVAK DAGEN 5. APRIL 2017

DRIFTSENERGI OG INDLEJRET ENERGI DANVAK DAGEN 5. APRIL 2017 DRIFTSENERGI OG INDLEJRET ENERGI DANVAK DAGEN 5. APRIL 2017 SENIORFORSKER HARPA BIRGISDÓTTIR ? Hvilken rolle spiller indlejret energi og drivhusgasser i bygninger i Danmark i dag? 2 Nyeste tal Kontor Parcelhus

Læs mere

Væsentlige resultater fra den foregående resultatkontraktperiode. Dorthe Mathiesen, Centerchef Kick-off referencegruppemøde E1 d. 28. okt.

Væsentlige resultater fra den foregående resultatkontraktperiode. Dorthe Mathiesen, Centerchef Kick-off referencegruppemøde E1 d. 28. okt. Væsentlige resultater fra den foregående resultatkontraktperiode Dorthe Mathiesen, Centerchef Kick-off referencegruppemøde E1 d. 28. okt. 2013 Indhold Målet Samarbejdet Projektstart Væsentligste resultater

Læs mere

Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til Jordbrugsformål (BGORJ) Anders Bredmose, Sekretariatsleder

Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til Jordbrugsformål (BGORJ) Anders Bredmose, Sekretariatsleder Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske (BGORJ) Anders Bredmose, Sekretariatsleder Silkeborg, Onsdag den 5. september 2007 Overskudsslam affald eller ressource? Tak til Thomas og til Ferskvandcentret

Læs mere

Hvor ren er den rene beton egentlig?

Hvor ren er den rene beton egentlig? Hvor ren er den rene beton egentlig? Niels Trap M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering DTI 5..6 Kortlægning af forurenede stoffer i bygge- og anlægsaffald Udført for Miljøstyrelsen af DEMEX

Læs mere

Grundvandsstrategi 2016

Grundvandsstrategi 2016 Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse 2013-16 Maj 2013 2 Titel: Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Arbejdsgruppen vedr. miljø: Klaus Hansen, By og Byg Morten Elle, BYG?DTU Sergio Fox, Energistyrelsen Tove Lading, Lading arkitekter + konsulenter A/S DE FIRE HOVED- PROBLEMSTILLINGER

Læs mere

Miljøscreening: En indledende vurdering af hvorvidt der er et muligt problem ikke altid med prøvetagning (kvalitativ)

Miljøscreening: En indledende vurdering af hvorvidt der er et muligt problem ikke altid med prøvetagning (kvalitativ) Opsummering nr. 1 krav til kortlægning Definitioner Miljøscreening: En indledende vurdering af hvorvidt der er et muligt problem ikke altid med prøvetagning (kvalitativ) Miljøkortlægning: En detaljeret

Læs mere

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Hverken byggelovens eller kommunernes egne krav til bæredygtighed i byggeriet følges. Gjorde de det, ville det ikke blot revolutionere byggebranchen,

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

Nedknust beton til bærende konstruktioner

Nedknust beton til bærende konstruktioner Nedknust beton til bærende konstruktioner Delprojekt under Produktområdeprojekt vedr. Betonprodukter. Aktiviteter foregik i 2004. Formålet var at få tilladt nedknust beton til bærende konstruktioner iht.

Læs mere

Bilag 1: Business Case. Jordbase ved Serena Sørensen. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16.

Bilag 1: Business Case. Jordbase ved Serena Sørensen. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16. marts 2015 Bilag 1: Business Case Jordbase ved Serena Sørensen Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 4 2. Forvente

Læs mere

Hvordan anskuer Miljøstyrelsen området. Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen

Hvordan anskuer Miljøstyrelsen området. Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen Hvordan anskuer Miljøstyrelsen området Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen Indhold 1. Indledning 2. Miljøministeriets rammer og sigtelinjer 3. Regulering og andet nært forestående

Læs mere

Genanvendelse af overskudsjord. ENVINA 30. september 2015. Markedschef Søren Helt Jessen

Genanvendelse af overskudsjord. ENVINA 30. september 2015. Markedschef Søren Helt Jessen Genanvendelse af overskudsjord ENVINA 30. september 2015 Markedschef Søren Helt Jessen Genanvendelse af overskudsjord Dagsorden -Lovgivning - Hvad er vigtigt ved genanvendelse af jorden? - Hvad skal der

Læs mere

CO 2 -opgørelse 2007/08/09

CO 2 -opgørelse 2007/08/09 CO 2 -opgørelse 2007/08/09 Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald til vejmaterialer 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Miljøscreening af betonbro Udført af: Karsten Tølløse Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Miljøscreening af betonbro Karsten Tølløse Dato: December 2002 ISBN:

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Anvisningsordning for Bygge- og anlægsaffald

Anvisningsordning for Bygge- og anlægsaffald Regulativ-tillæg for bygge- og anlægsaffald i Dragør Kommune 1 Anvisningsordning for Bygge- og anlægsaffald Tillæg 3 til Regulativ for Erhvervsaffald Dragør Kommune Regulativ-tillæg for bygge- og anlægsaffald

Læs mere

Til KL og Kommunerne. Orientering om håndtering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald

Til KL og Kommunerne. Orientering om håndtering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald Til KL og Kommunerne Jord & Affald J.nr. MST-7543-00007 Ref. Lejni Den 5. juli 2011 Orientering om håndtering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald 1. Indledning Den 25. maj 2011 kom Regeringen med en

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter

Ammoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter Ammoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter Udført for: E-mineral Udført af: Jørn Bødker Taastrup, den 27. september 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske. Vejledning til Betonproducenter

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion

Læs mere

SCC skal fremmes gennem udvikling

SCC skal fremmes gennem udvikling SCC skal fremmes gennem udvikling Mette Glavind, Teknologisk Institut Fordele og ulemper Udbredelse af SCC Hvad sker der uden for DK? Hvad er i gang i DK? SCC Konsortiet Hvorfor F&U i DK? 1 SCC - fremtidens

Læs mere

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET Et overblik over eksisterende viden og nye initiativer, juni, 2013

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET Et overblik over eksisterende viden og nye initiativer, juni, 2013 HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET Et overblik over eksisterende viden og nye initiativer, 2013 24. juni, 2013 Alt bæredygtigt byggeri, både nybyggeri og renovering forudsætter, at man tænker helhedsorienteret

Læs mere

Øget genanvendelse af gasbeton og sanitet

Øget genanvendelse af gasbeton og sanitet Øget genanvendelse af gasbeton og sanitet Statusrapport November 2013 Danwaste Consult ApS Nordsøvej 4 2150 Nordhavn Tlf: 33 66 30 63 Indhold 1 Indledning 1 2 Interview af parterne 1 2.1 Farum Sten & Grus

Læs mere

Lette løsninger for et bedre miljø!

Lette løsninger for et bedre miljø! Lette løsninger for et bedre miljø! Jackon A/S er Nordens ledende producent af isolering og emballage i polystyren. Vi leverer energieffektive og komplette løsninger til fundament og bolig. Der er mange

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til

Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til NOTAT Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Fra Bo Lindhardt Til Nordvands bestyrelse Kopi til MULIGHEDERNE FOR CENTRAL BLØDGØRING AF DRIKKEVANDET HOS NORDVAND STATUS FEBRUAR 2016 Nordvands

Læs mere

Status på Handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger

Status på Handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB alm. del Bilag 71 Offentligt Status på Handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger Baggrund PCB er en miljøgift, der i perioden 1950-1977 har været anvendt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé Del 1: Forslag til kommuneplantillæg Del 2: VVM-redegørelse Del 3:Ikke

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes?

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? Temadag 10. juni 2010 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk 1 Udgangspunktet

Læs mere

Indstilling. Kortlægning og håndtering af PCB i kommunens bygninger. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 8.

Indstilling. Kortlægning og håndtering af PCB i kommunens bygninger. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 8. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 8. oktober 2015 Kortlægning og håndtering af PCB i kommunens bygninger Strategi for kortlægning og håndtering af PCB i kommunens bygninger.

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Vores tilgang til socialt ansvar Vores tilgang til social ansvarlighed er baseret på de principper, politikker og processer, der gør, at vi opfylder vores grundlæggers mål,

Læs mere

Miljøledelse Husdyrbrug

Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem

Læs mere

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Vi støtter dit projekt - Vejledning Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og

Læs mere

ICELAND 2011. Sustainable architecture. DANSKE ARK states: The future business field for architects is Sustainability.

ICELAND 2011. Sustainable architecture. DANSKE ARK states: The future business field for architects is Sustainability. ICELAND2011 Danish Architects interest in Sustainable Architecture Mikael Koch Chief Advisor Sustainability Danish Association of Architectural Firms Sustainable architecture DANSKE ARK states: The future

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

Bæredygtige byggevarer. Chefkonsulent Anette Berrig

Bæredygtige byggevarer. Chefkonsulent Anette Berrig Bæredygtige byggevarer Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Dansk Beton? Brancheforening for den samlede betonindustri Sektion i Dansk Byggeri (arbejdsgiverorganisation) Blevet stiftet

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Beton afgiver ingenting til indeklimaet - tværtimod

Beton afgiver ingenting til indeklimaet - tværtimod 1 Beton afgiver ingenting til indeklimaet - tværtimod afdampning fra beton Problemstilling Betonkonstruktioner anklages ofte for at afgive sundhedsfarlig dampe som forårsager et dårligt indeklima. Er det

Læs mere

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

BETON - TIL GAVN FOR MILJØ OG SAMFUND

BETON - TIL GAVN FOR MILJØ OG SAMFUND BETON - TIL GAVN FOR MILJØ OG SAMFUND Produktområdeprojekt vedrørende Betonprodukter 2003-2006 Betonindustriens Fællesråd Aalborg Portland A/S Teknologisk Institut September 2006 BETON - TIL GAVN FOR MILJØ

Læs mere

Byggeri i verdensklasse bæredygtigt nybyg og renovering 6. oktober 2016, Green Tech Center Vejle

Byggeri i verdensklasse bæredygtigt nybyg og renovering 6. oktober 2016, Green Tech Center Vejle Byggeri i verdensklasse bæredygtigt nybyg og renovering 6. oktober 2016, Green Tech Center Vejle Hvordan skal cirkulær økonomi tænkes ind i et byggeri? v/anke Oberender, Centerleder for Videncenter for

Læs mere

Skån naturen og spar penge. GENBRUGSMATERIALER FRA RGS 90 et bedre alternativ til råstoffer

Skån naturen og spar penge. GENBRUGSMATERIALER FRA RGS 90 et bedre alternativ til råstoffer Skån naturen og spar penge GENBRUGSMATERIALER FRA RGS 90 et bedre alternativ til råstoffer Genbrugsmaterialer er et bedre, mere rentabelt og miljørigtigt alternativ til traditionelle råstoffer LAD OS SPARE

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Anette Berrig Taastrup, 21. april 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Læs mere

Hvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet

Hvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på markedet Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på byggebranchen I december 2016 foretog RIB en markedsundersøgelse blandt byggeriets

Læs mere

Miljøscreening og - kortlægning

Miljøscreening og - kortlægning Miljø og - kortlægning Netværk for Bygge- og anlægsaffald 27. august 2013 13.00-13.05 Velkomst v/jette Bjerre Hansen, DAKOFA 13.05-13.20 Kommentarer til opsummering nr. 1- krav til kortlægning v/jette

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Rethink Business nedrivning af huse (Genbyg Skive) 1. august 2013 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-4-12

Resultatkontrakt. Vedrørende. Rethink Business nedrivning af huse (Genbyg Skive) 1. august 2013 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-4-12 Resultatkontrakt Vedrørende Rethink Business nedrivning af huse (Genbyg Skive) 1. august 2013 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-4-12 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland Regional Udvikling

Læs mere

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Energirenovering for lejere Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Program 12:00 Let frokost 12:30 Introduktion til handlingsplanen og projektet, herunder resultatet af kickoffseminar

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden

Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Claus Pade Taastrup, 30. juni 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

Miljøindikatorer - for bygninger

Miljøindikatorer - for bygninger Miljøindikatorer - for bygninger Klaus Hansen Energi og Miljø SBi Fokus Aktuel situation i DK og EU Energi- og materialeforbrug CEN om miljøvurdering af bygninger og byggevarer LCA og miljøindikatorer

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Notat. VVM-screening for oplag og nedknusning af betonbrokker Thorbjørn Kjær, Almstokvej 10, Billund. Baggrund for sagen

Notat. VVM-screening for oplag og nedknusning af betonbrokker Thorbjørn Kjær, Almstokvej 10, Billund. Baggrund for sagen Notat VVM-screening for oplag og nedknusning af betonbrokker Thorbjørn Kjær, Almstokvej 10, Billund. Baggrund for sagen Thorbjørn Kjær har den 11. august 2008 indgivet ansøgning om miljøgodkendelse til

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig

Læs mere

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta?

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta? Bioplast og miljøet Hvad er fup og hvad er fakta? Introduktion: Hvad er bioplast? Bioplast anvendes primært som betegnelse for polymerer fremstillet ud fra biologiske råvarer, fx majs. Den mest anvendte

Læs mere

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012 Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Miljøprojekt nr. 1433, 212 Titel: Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Redaktion: Linda

Læs mere

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august 2011. Klokken: 15.00 17.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.: 16.

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august 2011. Klokken: 15.00 17.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.: 16. K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 29. august 2011 Klokken: 15.00 17.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H5 Møde nr. 5 Mødet slut kl.: 16.15 Medlemmer: Lars Gaardhøj

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

Bitumenstabiliserede bærelag

Bitumenstabiliserede bærelag Bitumenstabiliserede bærelag Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der findes i dag flere alternative anvendelser for genbrugsasfalt. Bitumenbundet genbrugsasfalt kan produceres efter flere

Læs mere

Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.

Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Rette valg af beton til anlægskonstruktioner Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Historien bag nutidens anlægscementer 2 Dania Import. klinker Alssundcement Storebæltvariant Storebæltvariant

Læs mere

Miljøstyrelsen. Disposition 18-06-2010

Miljøstyrelsen. Disposition 18-06-2010 Miljøstyrelsen DAKOFAS PCB Seminar 17. Juni 2010 Kontorchef Dorte Hermansen Disposition 1. Baggrund 2. Hvad siger POP-forordningen om PCB? 3. Hvordan tolkes reglerne? EU-Kommisssionen En række medlemsstater

Læs mere

Optimal udtørring af beton

Optimal udtørring af beton Optimal udtørring af beton Delprojekt under Produktområdeprojekt vedr. Betonprodukter Formålet var at opnå øget kendskab til de parametre, der betyder noget for betons udtørring og derigennem foreslå mere

Læs mere

Udfyld nedenstående Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald, og indsend det til Aabenraa Kommune..

Udfyld nedenstående Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald, og indsend det til Aabenraa Kommune.. Anmeldelse af byggeaffald Bygge- og anlægsaffald skal anmeldes, hvis byggearbejdet vil medføre mere end 1 tons affald, eller hvis renoveringen eller nedrivningen berører en bygning eller et anlæg på et

Læs mere

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater Dette informationsblad er fremstillet aftarber AB og Red Arrow, februar

Læs mere

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen 12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til

Læs mere

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes

Læs mere

Nikolaj Hertel Adm. dir. NCC Property Development A/S. Formand for bestyrelsen i Green Building Council Denmark

Nikolaj Hertel Adm. dir. NCC Property Development A/S. Formand for bestyrelsen i Green Building Council Denmark Nikolaj Hertel Adm. dir. NCC Property Development A/S Formand for bestyrelsen i Green Building Council Denmark Opsummering Certificerede bygninger opnår højere leje Certificerede bygninger har højere udlejningsgrad

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Martin Korsgaard Civilingeniør Colas Danmark A/S mko@colas.dk Indledning I en tid hvor der i høj grad er fokus på menneskeskabte klimaforandringer,

Læs mere