Lærervejledning én jord Det miljømæssige råderum

Transkript

1 Lærervejledning én jord Det miljømæssige råderum Indhold Side 2 Side 3 Side 3 Side 8 Side 11 Side 13 Side 21 Indledning: Om at arbejde med interessekonflikter i miljøundervisningen Idékatalog Om de generelle sider Om energi siderne Om ikke-fornyelige råstoffer Om fødevarer Om skemaer og tabeller til afsluttende diskussioner Supplerende materiale: Bilag i den elektroniske lærervejledning (baggrundsviden og debatoplæg til lærer og elever) Bilag 1: Globalt forbrug, global ansvarlighed, global styring Bilag 2: Lidt miljøpolitisk historie Bilag 3: Miljø før, nu og i fremtiden Bilag 4: Århuskonventionen Bilag 5: EU, handel, miljø og bæredygtighed Bilag 6: Er dommedag aflyst? Bilag 7: Dansen om de blodige kul PP Bilag 8: El-besparelser teenager PP Bilag 9: Økologisk rygsæk for kaffemaskine Bilag 10: Ting, systemer og serviceydelser PP Bilag 11: MIPS, LCA osv. Bilag 12: Den tredje revolution Bilag 13: Lokalisering Bilag 14: Lykken er ikke gods eller guld PP = Power Point Bilag udsendt sammen med klassesættene: Faktor 2000 om ozon, UV-stråler og internationale aftaler Den global hedetur om klimaforandriner Pandoras Madkasse om genteknologi 1

2 Indledning Om at arbejde med interessekonflikter i miljøundervisningen Miljøundervisning har traditionelt baseret sig på naturundervisning. Denne har primært været studier af, hvordan menneskers ageren har påvirket naturen, og ikke forholdt sig til årsagerne eller de samfundsmæssige sammenhænge, der udløser miljøproblemer. Vi foreslår at miljøundervisningen i stedet bygger på interessekonflikter. For når det kommer til stykket er løsningerne på miljøproblemerne ikke bare teknologiske fremskridt, men i lige så høj grad samfundsmæssige forandringer. Interessekonflikter Når man som lærer baserer miljøundervisningen på interessekonflikter, kan det være en fordel at afgrænse problemstillingen, så eleverne får indsigt i og forståelse for, at miljøproblemer er interessekonflikter mellem forskellige mennesker og samfundsgrupper og ikke kun en konflikt mellem natur og menneske. I elevernes analyse og vurdering af en interessekonflikt kan problemstillingen anskues på tre forskellige niveauer: 1) Som en personlig konflikt, hvor konflikten er en form for personligt dilemma. Det kan f.eks. være den industrialiserede landmand, som gennemlever et personligt dilemma, fordi han sprøjter med pesticider på markerne for at sikre sig et højt udbytte, men samtidig er ked af, at der er færre fugle på hans marker. 2) Som en interpersonel konflikt, hvor parterne er uenige (én for og én imod et givent spørgsmål). Det kan f.eks. være den økologiske landmand, som er imod brugen af pesticider (fordi han mener de skader natur og miljø) og den industrialiserede landmand, som er fortaler for brugen af pesticider (fordi de hjælper ham til at få en stor produktion på sin gård og han i øvrigt ikke mener, at pesticider er skadelige for naturen). 3) Som er en strukturel konflikt, hvor konflikten styres af tendenser i samfundet. Det kan f.eks. være i forbindelse med landbrugspolitikken og dens negative og positive indflydelse på miljøet. Et eksempel på denne type konflikt er, at landmændene i EU er afhængige af landbrugsstøtten, men samtidig har landbrugsstøtten en række negative konsekvenser i forhold til målet om at få en bæredygtig landbrugsproduktion. Pointen er, at der på forhånd ikke er en rigtig eller forkert holdning. Hermed skabes der mulighed for, at eleverne finder frem til, at der bag de forskellige holdninger ligger ét eller andet til grund for folks udsagn. Ved at anskue problemstillingen ud fra interessekonfliktbegrebet får eleverne derfor et godt redskab til at gå bag om miljøproblemerne, og der skabes betingelser for at analysere folks indlysende eller skjulte interesser i den pågældende sag. Kritisk tænkning Når man som underviser anvender interessekonflikter i undervisningen, er det vigtigt, at eleverne lærer at stille spørgsmål på en sådan måde, at de kommer bag om det umiddelbart indlysende og lærer at forholde sig kritisk i deres arbejde med miljøproblemerne. Der skal skabes betingelser for, at elverne får indsigt i og forståelse for problemstillinger og lærer at kunne analysere, vurdere og diskutere eventuelle handlemuligheder. Eleverne skal altså arbejde på en kritisk måde, så de kan udvikle deres kritiske tænkning. For at støtte den kritiske tænkning kan læreren eller eleverne spørge på følgende måde: Hvordan, som er måden at forholde sig kritisk på. Her handler det om at finde ud af, hvorfor tingene ser ud, som de gør. Her skal elverne altså forsøge at komme bag om årsagerne til miljøproblemerne. De skal forholde sig kritisk og sætte sig ind i, hvorfor betingelserne er, som de er, og derefter forholde sig reflekterende overfor folks (måske forudfattede) meninger og holdninger. Hvis det f.eks. drejer sig om et stort svinebrug, 2

3 hvorfra der spredes gyllelugt og som desuden udleder for mange næringsstoffer til en nærved liggende fjord, kan meningerne komme fra landmanden og hans medhjælpere, lystfiskere, naboer til bedriften osv. Hvad, som er de forhold, der kan stilles kritiske spørgsmål til. Her kan eleverne bl.a. lave interviews med forskellige mennesker at forskellige holdninger. De kan udarbejde spørgeskemaer, som almindelige borgere i den nærliggende by kan besvare og interviewe landmanden og den ansvarlige kommunale forvaltning. Eleverne får her mulighed for at se miljøproblemstillingen fra flere synsvinkler, dvs. at de opfatter og arbejder med problemet som en interessekonflikt. På den måde skabes der betingelse for, at eleverne får et nuanceret billede, der kan hjælpe dem i deres egen afklaring af miljøspørgsmålet. Hvorfor, som er hensigten med at forholde sig kritisk. Eleverne skal have mulighed for at vurdere og tage stilling til, om noget bør være anderledes og hvordan? Skal der sættes begrænsninger for svineproduktionen, selvom landmanden så mister indtægter og måske må fyre sine medhjælpere? Er det virkelig så galt som naboerne og lystfiskerne siger, det er? Kan der gøres nogle miljøtiltag, så landbruget ikke behøver at indskrænke sig eller dreje nøglen om? Eleverne skal her tvinges til at argumentere for deres sag og begrunde deres synspunkter. Struktureret konfliktdebat En mulighed for at arbejde problemorienteret, hvor undervisningen er baseret på interessekonflikter, er den strukturerede form, hvor eleverne gennemgår en struktureret, problemorienteret proces: a) Konflikten, hvor eleven arbejder med sit eget synspunkt og bliver udfordret af modsatte synspunkter. Det kan være, at Gustavs sidemand ikke synes, at landbruget skal underlægges restriktioner, mens Gustav helt sikkert går ind for det. b) Debatten, hvor de to parter såvel præsenterer som diskuterer hver deres synspunkter. Gustav og sidemanden præsenterer hver deres synspunkter for hinanden og diskuterer dem. c) Enighedssøgning, hvor de to parter prøver at blive enige. Gustav og sidemanden prøver herunder at blive enige om løsningsforslag. d) Individuelt arbejde, hvor eleven finder frem til egen holdning. Gustav og sidemanden har måske fundet frem til en løsning af problemet. Ud fra disse løsninger findes frem til en egentlig personlig holdning til problemet. (Den primære kilde til dette afsnit: Søren Breiting, Kristian Hedegaard, Finn Mogensen, Kirsten Nielsen, Karsten Schnack (1999): Handlekompetence, interessekonflikter og miljøundervisning Odense Universitetsforlag) Idékatalog Tanken med idékataloget er, at komme med forslag til emner, der kan tages op i forbindelse med brug af hæftet side for side, samt at give uddybende oplysninger til hæftet. Artikler og debatindlæg fra dagspressen om de emner, én jord omhandler, illustrerer, at debatten er i fuld gang og man kan lade diskussionen om bæredygtighed tage udgangspunkt i den aktuelle dagspresse. Generelle afsnit Side 3: Lav en brainstorm på hvilke miljøproblemer, klassen kan komme i tanke om. Inddel dem i lokale / regionale / globale miljøproblemer Regionale miljøproblemer - midt i mellem lokale og globale Nogle former for forurening spredes over landegrænserne. For eksempel skyldes algevæksten i de danske farvande ikke kun danske forureningskilder, men også udledning af næringsstoffer fra alle landene omkring Østersøen. Der er også en række tungmetaller og kemiske forbindelser som bliver ført over grænserne med vind og havstrømme. Det har ført til, at Danmark har indgået en 3

4 række regionale miljøaftaler med landene omkring os. Det gavner os, hvis andre lande reducerer deres forurening, og det gavner andre lande, hvis vi reducerer vores forurening. Find eksempler på synlige hhv. usynlige miljøproblemer. Eksempler på synlige/mærkbare miljøproblemer: - luftforurening (snavs, lugt) - syreregn (bygningsskader) - affald - algevækst som følge af udledning af for mange næringsstoffer til vand og luft - trafikproblemer i form af forurening, ulykker, støj, trængsel Eksempler på usynlige miljøproblemer; vi kan ikke se: - de miljøfremmede stoffer i jord, luft, vand, hudplejemidler - hullet i ozonlaget - drivhuseffekten - radioaktive stoffer i luft eller vand - pesticider i grundvandet eller rester af pesticider i vores mad - vi kan ikke se, om frikadellen indeholder rester af antibiotika eller om grisen er blevet opfodret med gensplejset foder - eller at der findes hormonlignende stoffer i vores omgivelser - vi mærker ikke umiddelbart, når en art forsvinder Diskuter begrebet risiko og forskellen mellem traditionel risiko og moderne risiko. Eksempler på traditionel risiko: - risikoen for at blive skoldet, hvis man er for længe i solen - risikoen for at blive kørt ned af en bil - risikoen for at få en tagsten i hovedet, når det blæser - risikoen for at blive forgiftet, hvis man spiser fordærvet mad Eksempler på moderne risiko: - risikoen for hudkræft som følge af hul i ozonlaget - risikoen for at få en luftvejssygdom, fordi der er partikler og giftige stoffer i den luft, vi indånder - risikoen for nedsat sædkvalitet eller brystkræft, fordi der findes hormonlignedne stoffer i føden og vores omgivelser. Diskutér forsigtighedsprincippet Skal der lig på bordet og håndgribelige beviser, før det er rimeligt at handle, eller er det i nogle tilfælde tilstrækkeligt, at der er begrundet mistanke for skadevirkninger. Beskriv de miljøpolitiske aktører - borgere, organisationer, virksomheder, kommunen, Folketinget, den danske regering, EU, internationale organisationer. Hvordan arbejder de forskellige aktører med miljøområdet: aktioner, debatindlæg, lobbyisme, aftaler og regler/love. På miljøområdet er lovgivning og frivillige aftaler mellem staten/eu og virksomheder vigtige virkemidler. Diskutér forskellen mellem lovgivning og frivillige aftaler og hvorfor industrien ofte foretrækker frivillige aftaler frem for lovgivning. Eksempel 1: Bilindustrien i Europa har indgået en frivillig aftale med EU om at fremstille biler, der kan køre længere på literen (for at mindske CO2-udledningen), men industrien har ikke opfyldt det lovede. Se NOAH s pressemeddelelse: Eksempel 2: Danske landmænd har indgået en frivillig aftale om at begrænse brugen af pesticider, men hvordan går det? Få eleverne til at undersøge, hvordan det går. Se f.eks.: 4

5 Der kan særligt fokuseres på internationale organisationer, statslige og NGO er (non governmental organisations / græsrodsorganisationer). Rollefordelingen i arbejdet kan drøftes: statsoverhoveder, politikere, embedsmænd, industriens lobbyister og NGO er. Det er svært at få et forpligtende indhold i de internationale aftaler. De rige lande vil nødig begrænse væksten, og de fattige vil nødig prioritere miljø, så længe de har problemer med at få opfyldt basale behov pga- sult og fattigdom eller så længe de er langt fra den materielle velstand, som ses i de rige lande. Diskuter sammenhængen mellem miljø og udvikling. Gennemgå de vigtigste mellemstatslige aktører på miljø og udviklingsområdet: f.eks. FN, FAO, WHO, UNEP, UNDP. Eleverne kan selv søge på Internettet under de forskellige navne og/eller slå op i det elektroniske leksikon Wikipedia eller på engelsk Bilag 1: Globalt forbrug, global ansvarlighed, global styring et oplæg til debat om aktører i de globale beslutningsprocesser. Beskriv udviklingen i miljøpolitikken Fra fortynding over rensning til begrænsning af årsagerne samt begreberne 0-vækst og bæredygtig udvikling. Inddrag de væsentlige miljøpolitiske begivenheder, bl.a. Stockholmkonferencen i 1972, Brundtland-rapporten fra 1987 og Rio-konferencen i Bilag 2: Lidt miljøpolitisk historie en uddybende oversigt over den miljøpolitiske historie incl. en kort gennemgang af Rio-topmødet, Agenda 21 og biodiversitetskonventionen. Bilag 3: Miljø før, nu og i fremtiden en beskrivelse af forskellige måder at anskue miljøproblemer på til forskellige tider Litteratur: Faktor 2000 om ozon, UV-stråler og internationale aftaler. Af Bjarne Olesen, NOAHs Forlag1997. ISBN Hvordan går det nu? Se Hvilke muligheder har man for at påvirke udviklingen selv? Via indkøb, via debat, via høringer, via organisationer. Gennemgå EU s direktiv om adgang til miljøoplysninger og Århus-konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet. Se eller Bilag 4: Århuskonventionen Hvor står vi nu? Med Århuskonventionen? Med Agenda 21? - Drøft opfølgningen: Rio+5 og Rio+l0. Er der liv i de ting, der skulle involvere befolkningerne og tage diskussionen om livsstil op? Side 4 Rollespil Del en kage med 4/5 til én person og den sidste femtedel til deling mellem 4 personer og lav et forhandlingsspil, hvor de fire forsøger at få en større del af kagen, mens den ene som udgangspunkt gerne vil beholde den store bid til sig selv. I den forbindelse er det f.eks. relevant at diskutere, hvilke konsekvenser den store ulighed kan få eller måske allerede har for verdensfreden og for det globale resurseforbrug, når den vestlige verdens livsstil er forbillede for resten af verden. Diskuter retfærdighed/rimelighed. Denne diskussion kan kædes sammen med kurven på side 12, der viser, hvordan man i en periode giver plads til et voksende ressourceforbrug i u-landene (for til dels at udjævne den historiske ulighed), så de kan få ressourcer til at opbygge infrastruktur, industri mm. Kurven på side 12 viser CO2-udslip, men den kunne ligeså godt illustrere forbrug af andre ressourcer. 5

6 Diskuter forskelle og ulighed Hvilke lande hører til den industrialiserede verden? Hvilke kriterier ligger til grund for kategorisering som henholdsvis ulande og i-lande? Se f.eks. Hvilken betydning har et lands fordelingspolitik og f.eks. ejerskab til jorden og produktionsmidlerne for, om vores samhandel med ulandene kommer de fattige til gode? Hvem bestemmer? Hvilken betydning har de transnationale selskaber og internationale institutioner som Verdensbanken og WTO på den globale fordeling af ressourcer. Og hvilken betydning / magt har de transnationale selskaber Hvordan påvirker disse institutioners magt beslutninger, der træffes på det nationale plan? Se f.eks. eksemplet side 19 i undervisningshæftet om et stort mineselskab støttet af Verdensbanken. Litteratur: Bilag 5: EU, handel, miljø og bæredygtighed (side 22-30). Friends of the Earth International på engelsk om minedrift og multinationale selskaber: Friends of the Earth International på engelsk om frihandelens tyranni: Links: World Resources Institute: Earthtrends (på engelsk om forskellige landes resurseforbrug) Eleverne kan evt. undersøge, hvilke selskaber, der står bag de produkter, de bruger i dagligdagen. Danmarks Statistik og Eurostat kan bruges til at afdække fordelingen hos os selv. Side 5 Nul-vækst, afkoblet vækst og dematerialiseret vækst BNP og det miljømæssige råderum Uddybende forklaring til figuren ovenfor: Delvist afkoblet vækst betyder, at en stigning i BNP ikke ledsages af en lige så stor forøgelse i råstofforbruget; det er situationen som vi kender den i dag, hvor den teknologiske udvikling går i retning af mindre ressourceforbrug pr. produceret enhed, men væksten i forbrug sluger denne fordel. Afkoblet vækst og dematerialiseret vækst betyder, at der er vækst i BNP, men fald i det samlede forbrug af ressourcer - en situation, der kunne blive aktuel, 6

7 hvis produkter og serviceydelser blev fremstillet med et endnu mindre forbrug af råstoffer og denne gevinst ikke blev slugt op af et øget materielt forbrug. Vækst i BNP er adskilt fra ressourceforbruget. Kurve 3 har nået et bæredygtigt niveau. Reduktion af den materielle tilførsel på 90 % i løbet af 50år Uddybende forklaring til tabellen ovenfor: Der tages udgangspunkt i, at der i den vestlige verden bør ske en reduktion i forbruget af ikke-fornyelige ressourcer til ca. 1/10 af det nuværende forbrug, hvis råstof-forbruget skal være bæredygtigt og globalt retfærdigt fordelt. Ved de-materialisering forstås, at produkter og service-ydelser fremstilles med et mindre forbrug af råstoffer. Tabellen viser, at hvis der er vækst i samfundet på f.eks. 3 %, skal produkter og seviceydelser fremstilles med et råstofforbrug, der er reduceret med 97.8 % i forhold til de nuværende produktionsformer - eller til l/45-del af det nuværende forbrug af råstoffer pr. produceret enhed. Det er svært at forestille sig, at det er muligt, og det er derfor nærliggende at konkludere, at det nok er nødvendigt at have negativ vækst i de rige landes samfund - eller sagt med andre ord: at der er behov for ændret adfærd og livsstil. Ønsket om bæredygtighed kommer derfor til at stå i skarp kontrast til det konstante krav om økonomisk vækst. Bilag 6: Er dommedag aflyst? grænser for vækst Til diskussion Hvilke former for forbrug, kan der være vækst i, uden at det giver anledning til øget materielt forbrug? Hvad er gulvet? - diskussion af, hvad der er det socialt nødvendige gulv Side 6-7 Diskuter hvad der skal til for at befolkningstilvæksten tager af. Hvorfor er der pres på Europas grænser? Er det rimeligt at holde folk fra andre kontinenter ude fra Europa? Er det muligt? - og hvad skal der til for at folkevandringer ikke bliver en endnu større del af det globale politiske billede? Hvad betyder det for de fattige lande, at de rige lande (som f.eks. Danmark) giver veluddannede indvandrere fra fattigere lande green card til at indvandre? En uddybende diskussion af teknologi og adfærd: For at imødegå pres på ressourcerne pga. større befolkning på Jorden og større forbrug i u- landene er det nødvendigt at kombinere de teknologiske landvindinger med ændret adfærd i den rige del af verden. Eksempler på at teknologiske landvindinger bliver opslugt af større forbrug: Nogle få bilfabrikanter har satset hårdt på at lave biler, der kan køre længere på literen, men erfaringer har vist, at denne miljømæssige gevinst som regel ædes op af at bilejerne bare kører længere ture; det får de råd til, når deres bil kan køre længere på literen. Mobiltelefonen er et godt eksempel på, at en industri har gjort virkelig meget for at nedbringe, materialeforbruget og lavet telefonerne mindre og mindre, men den er også et godt eksempel på at denne gevinst opsluges godt og vel af et øget forbrug, idet flere og flere får en mobiltelefon. 7

8 Computeren er også et eksempel på et produkt, der gøres mindre (måske mere af pladshensyn end af miljøhensyn, men alligevel!), men her opsluges gevinsten lynhurtigt af et ekspanderende marked, og af at produkterne så hurtigt bliver forældede og må udskiftes, hvis man vil følge med. Det giver anledning til et enormt ressourceforbrug at det i "mange tilfælde er umuligt at skifte de dele af computeren ud, som er blevet forældede. (Jfr. ovenstående diskussion af vækst, nul-vækst eller negativ vækst). Find på andre pejlemærker Eksempler: udfasning af kemiske stoffer/ biodiversitet eller antallet af forskellige arter af planter, sommerfugle. fugle eller frøer/menneskers eller dyrs forplantningsevne / areal brugt til veje. Der er utallige muligheder. Man kan tage udgangspunkt i de ting, eleverne finder vigtigt og omsætte det til pejlemærker, hvor der enten bliver flere/mere af noget, der er tegn på fremgang i miljøtilstanden, eller mindre/færre af noget, der forringer miljøet. Det er sket, at man har erstattet et uønsket stof med et andet, der gav ligeså store miljømæssige problemer; et eksempel: bly i benzin blev erstattet af benzen, som har vist sig at være problematisk. Der er også eksempler på, at man har erstattet et meget skadeligt stof med noget relativt uskadeligt, uden at produktet af den grund er blevet ringere; et eksempel: freon fra køleskabe. Diskuter, om eller hvornår det hjælper at bruge mindre af en ressource, hvis det betyder, man bruger mere af en anden. Et meget aktuelt eksempel er, at mange er fortalere for at erstatte benzin og diesel med plantebaserede drivmidler i transportsektoren (de såkaldte biofuels). Andre (herunder NOAH) advarer imod dette, fordi der vil skulle bruges uendelige arealer af skov, natur eller landbrugsjord, hvis den evigt voksende transportsektor skal mættes. Og der er i forvejen utallige uudnyttede muligheder for at nedbringe CO2-udledninger fra transportsektoren. Læs NOAH s pressemeddelelse 10 forslag til en ansvarlig klimapolitik på persontransportområdet : Energi Side 8 De forskellige fossile brændstoffers effektivitet og hvilken CO2- udledning afbrændingen af dem giver anledning til. Lette brændsler som gas udsender mindre kuldioxid per energienhed end tungere brændsler. Emissionsfaktoren er kg kuldioxid per produceret Gigajoule energi. Kilde: CO2 - ven eller fjende? Af Jes Fenger, Ole Schou Hansen, DMU, 20. februar Litteratur: NOAH s klimasider: Den globale hedetur, NOAH s Forlag 2001 (her kan man bl.a. læse mere om de øvrige drivhusgasser). 8

9 Side 9 Til diskussion Diskuter hvilken betydning den biologiske diversitet har for os: Hvilken betydning har f.eks. isbjørnene, koralrevene eller regnskoven for os? I den forbindelse kan man komme ind på, at nogle økosystemer er lang tid om at vokse til (f.eks. skove og koralrev) og dermed er mere udsatte for klimatiske ændringer end f.eks. økosystemer, der knytter sig til urteagtig vegetation, der hurtigere er i stand til at flytte sig i takt med at klimabælterne flytter sig. Hvilke landområder vil komme til at ligge under vand, hvis havene stiger 1/2 m? Hvilke konsekvenser kan det få for dyr og mennesker? Hvilke ændringer i plante- og dyreliv vil en temperaturstigning på 2 C medføre i Danmark? Side I arbejdet med miljømæssigt råderum i forhold til energi fokuserer vi primært på klimapåvirkningen, dvs. den CO2-udledning, som vores energiforbrug giver anledning til. Derfor anbefales drastiske nedskæringer i vores forbrug af fossile brændsler (jfr. råderumsscenarierne side 12). Men der er også andre grunde til at spare på de fossile brændstoffer. En vigtig grund til at spare på olie og til dels også naturgas er, at det nu igen er blevet tydeligt, at der ikke er uendelige mængder af disse ressourcer og at det desuden bliver stadigt vanskeligere at udvinde dem. Samtidig har verden fået mere fokus på de natur-ødelæggelser, der opstår som konsekvens af olieindvinding og transport af olie. Og selv om der findes rigelige kulreserver, så ses det tydeligt af ovenstående figur, at det er en energikilde, der giver meget store CO2-emissioner ved afbrænding. Dertil kommer, at kulminer er meget farlige arbejdspladser. Eksempler på problemfelter: Olieindvinding i arktiske egne sker f.eks. i områder med meget sårbare økosystemer, hvor selv små udslip af olie får dramatiske konsekvenser. Olieindvinding i Niger Deltaet (side 12) er ikke enestående. Transport med olietankere Transport over land i pipelines: f.eks. West African Pipeline Undersøgelser Lad eleverne undersøge, hvad de kan finde på Internettet ved forskellige kombinationer af søgeordene: Forurening, kul, olie, olieindvinding, økosystemer, oliepriser, oliereserver (diskuter med dem, hvilke ord, det vil være relevant at søge på). Lad dem evt. udvide søgningen til også at omfatte engelsksprogede sider: Pollution, oil, exploitation, ecosystems (diskuter med dem, hvilke engelske ord, det vil være relevant at søge på). Lad eleverne downloade Nigeriansk Internet-video (ca. 5 minutter) lavet i samarbejde med MTV: Læs mere: Om Niger Deltaets problemer på Environmental Rights Actions website (Friends of the Earth Nigeria): 8 Om Gas Flaring in Nigeria : OM The Myth of the West African Gas Pipeline : Bilag 7: Dansen om de blodige kul fra kulminer i Columbia til danske kraftværker Side Uddybende forklaring til figuren øverst på side 12: CO2-udslippet skal begrænses fra ca. 10 ton til 1,4 t (det svarer til en reduktion til ca.1/7 af det nuværende CO2-udslip), mens energiforbruget kun skal begrænses til ca.1/3, fordi vi i stigende 9

10 grad forventes at få energien fra energikilder, der ikke giver CO2-udslip (for forståelsens skyld er det meget vigtigt at forklare - specielt for elever, der ikke er vant til at læse kurver; det virker trods alt mere acceptabelt at nedskære til 1/3 end til 1/7). Figuren nederst på siden kan (som også nævnt i forbindelse med side 5) bruges til en diskussion af fordeling og rimelighed set i forhold til det historiske forbrug af råstoffer og forurening). Til denne diskussion knytter sig desuden en diskussion af fordele og ulemper ved handel med CO2-kvoter. Herved forstås dét, at lande med et relativt lavt energiforbrug kan sælge retten til at udlede CO2 til lande med højt energiforbrug. Denne handel foregår på internationalt plan, fordi nogle af de mest energiforbrugende lande ikke har villet forpligte sig til at aftale faste tilladte grænser for CO2- udledninger, medmindre de kan sikre sig retten til at købe yderligere CO2-kvoter. NOAH og mange andre miljøorganisationer er meget skeptiske overfor ideen, fordi der er en risiko for at denne handel cementerer den store ulighed imellem i-lande og ulande. Modstanderne mener, at de rige lande har en moralsk forpligtelse til nedskæringer uden modydelser. Undersøgelse Der kommer hele tiden ny viden og nye politikker i de internationale klimaforhandlinger. Lad eleverne undersøge, hvordan den aktuelle situation opfattes af hhv. Miljøministeriet og Trafikog Energiministeriet og organisationer som Greenpeace, NOAH og Danmarks Naturfredningsforening. Læs NOAH s pressemeddelelse om atomkraft her: Side 14 Undersøgelser Undersøg lokalt: energikilder og energiforsyning. Lave grønt energiregnskab for skolen / hjemmet / lokalområdet. Her kan inddrages en undersøgelse af skolens / hjemmets brug af el-sparepærer, solfangere, solcelle-drevet apparatur, transportvalg og -muligheder, isoleringstykkelse, termovinduer / forsatsvinduer, brug af energiglas mm. Gå skolen igennem og kom med forslag til både tekniske løsninger og adfærdsændringer. Energi- og miljøkontorerne har sandsynligvis forskellige eksempler på solcelledrevet apparatur, f.eks. lygte, radio eller legetøj. Mange lommeregnere er drevet på solceller. Er der andre eksempler eller muligheder? Lad eleverne beregne deres personlige CO2-bidrag til transport og bolig ud fra skemaet side 30. Brug evt. Miljøministeriets CO2-beregner: PP Bilag 8: El-besparelser teenager en oversigt over forskellige energislugere i en teenagers hverdag og gode links til websider med yderligere viden. Til diskussion Diskuter hvor langt ned vi kan/vil gå f.eks. i forbrug af transport eller opvarmet boligareal. Hvad anser den enkelte for et absolut minimum? Rekvirer NOAH s materiale: Sådan laver du dit eget klimaløfte. Side 15 Når vi skal omlægge energiforsyningen til et nyt energisystem er første skridt at udfase kul, fordi det er det fossile brændstof, der afgiver mest CO2 ved forbrændingen. Samtidig må olieforbruget skæres drastisk ned, mens forbruget af naturgas (der afgiver mindre CO2 ved forbrænding end de andre fossile brændstoffer) kan stige i en periode, men også på langt sigt må udfases. Fremtidens energiforsyning (uddybende forklaring til figuren): En energiforsyning baseret på vedvarende energikilder vil se helt anderledes ud end en energiforsyning baseret på store kulfyrede kraftvarmeværker og på olie. Når vores energiforsyning 10

11 skal komme fra vedvarende energikilder, må vi først og fremmest sørge for at bruge energien meget mere effektivt, end vi gør i dag. Desuden skal vi have et energiforsyningssystem, der er mere fleksibelt. Vi skal jo også bruge elektricitet og varme, når solens ikke skinner, og når vinden ikke blæser. Derfor skal vi kunne lagre både el og varme. I fremtidens energiforsyning skal solceller, vindmøller og solfangere til varmeproduktion levere en væsentlig del af vores energi. Når vi skal tilpasse leveringen af el og varme til forbruget, kan vi f.eks. bruge små kraftvarmeværker, som kører på biogas (læs om biogas på )Da biogas kan oplagres, kan kraftvarmeværket levere den manglende el, når produktionen fra solceller og vindmøller er for lille i forhold til forbruget. Hvis der laves for meget elektricitet fra solcellerne og vindmøllerne, kan man ved hjælp af en varmepumpe omdanne den overskydende el til varme. Et stort sæsonvarmelager kan gemme overskydende varmeproduktion fra kraftvarmeværket og fra store solvarme-anlæg fra sommer til vinter.. På længere sigt vil det ved hjælp af brændselsceller blive muligt at omdanne overskydende el til brint, som kan oplagres. Brinten kan så bruges til el-produktion, når der er behov for det, eller evt. bruges som brændstof i transportmidler. Undersøgelse Lav en nøjere undersøgelse af de forskellige alternative energikilder. Ikke-fornyelige råstoffer Side Tilgangen til arbejdet med ikke-fornyelige råstoffer bygger på, at det er indvindingen af råstofferne det giver de største miljømæssige problemer (incl. et stort energiforbrug). Det er det, vi kalder råstoffernes økologiske rygsæk. PP Bilag 9: Økologisk rygsæk for kaffemaskine denne power-point præsentation giver et godt indblik i hvad den økologiske rygsæk er (fra: Økologisk rygsæk om produkternes skjulte miljøbelastning; NOAH s Forlag 2005) Side Undersøg, hvor på kloden forskellige råstoffer udvindes. Anvend f.eks. Mineral Policy Institute til søgningen: (her kan både søges på lande og firmaer). Undersøg også, hvilke virksomheder, der står bag udvindingen og læs på deres hjemmesider, hvilke retningslinjer firmaerne arbejder under i forhold til miljø, arbejdsmiljø og sociale forhold. Sammenlign firmaernes beskrivelse af sig selv med de beskrivelser NGO er som f.eks. Friends of the Earth eller Mineral Policy Institute giver af de samme firmaer. Side 19 Forgiftet af kviksølv Hvis de bare havde skudt mig i hovedet, ville jeg have haft det bedre. Der er ikke noget, der kunne være værre end at se mine døtre lide og høre dem fortælle om de forfærdelige smerter i deres øjne, deres rygge, deres hoveder, dag efter dag. Hvad kan en far sige til ens syge børn? Hvordan kan jeg forklare, at verdens rigeste guldmine, som ligger på det bjerg, ikke vil hjælpe os? Alfonso Charrasco, Peru, mere end tre år efter at en lastbil havde spildt 151 kg flydende kviksølv over en 40 km lang strækning landevej, der passerede tre landsbyer. Kviksølvet skulle bruges i den nærliggende guldmine. Nogle af beboerne samlede det op i den tro, at det var et værdifuldt metal. Mere end 900 mennesker blev forgiftet. Slå op: Kviksølv + cyanid Friends of the Earth International på engelsk om minedrift og multinationale selskaber: 11

12 Til diskussion Diskuter hvem der har eller bør påtage sig ansvaret for, at udvindingen af råstoffer sker på en acceptabel måde. Hvilket ansvar har virksomhederne, politikerne, FN, de internationale organisationer (f.eks. arbejdstagerorganisationer eller miljøorganisationer), de internationale finansielle institutioner (f.eks. Verdensbanken eller Verdenshandelsorganisationen (WTO)), forbrugerne? Side Underøgelse Find eksempler fra hverdagen på miljøvenligt materialevalg og ting, der kan skilles ad, så komponenterne kan genanvendes. Undersøg f.eks. hvilke computerfirmaer, der har en genanvendelsespolitik, og om forretningerne tager brugte apparater og f.eks. printerpatroner retur - og hvad de så gør ved dem. Hvilke fraktioner sorteres affaldet i kommunalt? - og hvilke fraktioner kan man sortere i på de kommunale genbrugsstationer? Forbrugerrådets blad TÆNK har i marts-nummeret 2007 lavet en etisk test af bærbare computere, hvor de har undersøgt miljø og arbejdsforhold i produktionen af 9 forskellige firmaer. Her findes også et resumé af firmaernes egen beskrivelse af deres etiske politik )(orporate Social Responsability). TÆNK s artikler kan ikke downloades fra Internettet med mindre man abonnerer, men blades kan lånes på biblioteker.. Prøv at finde ud af sammenhængen mellem mulighederne for genanvendelse og den faktiske genanvendelse for forskellige produkter, f.eks. produkter der reklamerer med dette. Til diskussion Diskuter hvem der har ansvaret for at nedbringe det vores samlede ressourceforbrug i Danmark (incl. den økologiske rygsæk). Diskuter, om eleverne tror, det vil være muligt at nedbringe ressourceforbruget, f.eks. ved hjælp af teknologiske fremskridt og om de slev vil være med til at give afkald på hele tiden at købe nye produkter. Diskuter, hvilken indflydelse reklamer har på deres forbrug og hvilken indflydelse forbilleder fra f.eks. film-, sports- eller musik-verdenen og deres kammerater har. Diskuter også de strukturelle, samfundsmæssige forhold, der har indflydelse på forbruget af forskellige produkter. F.eks. hvilken betydning har det i forhold til forbrug af alle mulige tekniske hjælpemidler til hjemmet, at den voksne del af befolkningen arbejde så meget? Diskuter eksempel med vaskemaskinen: vi bruger mere tid i dag på at vaske end dengang, der ikke fandtes vaskemaskiner, fordi vores krav til at tøjet skal være rent er meget højere i dag end de var i gamle dage. Kan eleverne komme i tanke om andre eksempler af lignende art. Diskuter f.eks. det voksende forbrug af tid foran for computeren blandt alle samfundsgrupper. Har computeren gjort os mere effektive til vores arbejde? Og hvad med papirforbruget? PP Bilag 11. MIPS, LCA osv. - Power point præsentation af en bil sat ind i et samfundsmæssigt perspektiv. (fra: Økologisk rygsæk om produkternes skjulte miljøbelastning; NOAH s Forlag 2005) Bilag 12: Den tredje revolution 12

13 Regneopgave: Hvor stor er den økologiske rygsæk for en cykel? Til fremstillingen af en cykel medgår: Ca. 3 kg stål og ca. 3,5 kg aluminium. Økologisk rygsæk ved fremstilling af forarbejdet stål og aluminium (incl. forarbejdning): nyt stål genbrugsstål nyt aluminium genbrugs aluminium Abiotisk materiale*) 12,0 kg/kg 2,7 kg/kg 65,6 kg/kg 1,2 kg/kg Vand 90,7 kg/kg 51,5 kg/kg 922,5 kg/kg 23,5 kg/kg Luft **) 0,7 kg/kg 0,7 kg/kg 14,6 kg/kg 0,9 kg/kg *) Abiotisk materiale er de ikke-fornyelige stoffer, som kommer fra miner og borehuller, f.eks. jord. **) 1 kubikmeter luft vejer ca. 1,2 kg Fødevarer Side 22 Det industrialiserede landbrug og arbejdspladser i landbruget Dansk landbrug eksporterer en stor del af sin produktion, f.eks. 80 % af kød, ost og smør.to tredjedele af landets areal bruges til landbrug og gartneri. Økonomisk udgør den primære landbrugsproduktion kun omkring 2 % af bruttonationalproduktet. Siden 1980 er antallet af landbrugsbedrifter mere end halveret (fra i 1980 til i 2005). Denne udvikling, der også indebærer at bedriftsstørrelsen stiger betydeligt, kan forventes at fortsætte i retning af et endnu mere industripræget landbrug, hvor der er brug for endnu færre ansatte. Når alting skal være billigt Når alting skal være billigt presses landbrugs- og gartnerierhvervene til at få jorden og dyrene til at give størst muligt udbytte for færrest muligt penge. I den rige del af verden, hvor arbejdskraften er dyr, betyder det, at de presses til at erstatte det manuelle arbejde med maskiner og sprøjtegifte. Landbruget er allerede gået langt i den retning, og det går ud over dyrevelfærden, arbejdsglæden, naturen, grundvandet og fødevarernes kvalitet. Det går også ud over muligheden for at have en varieret landbrugsbedrift og for at kunne overleve på en mindre bedrift. Det er svært at industrialisere smågrise og kyllinger, men nødvendigt, hvis det skal være billigt. Og det er dyrt at købe de maskiner, der skal til i et industrialiseret landbrug. For at gøre produktionen effektiv og rationel, må produktionen specialiseres og udvides. I det spil kan landmanden vælge enten at give op eller forsøge at opkøbe naboejendommen. Dilemmaer Det globale fødevaresystem gør alt tilgængeligt hvor og når som helst, giver forbrugeren en hidtil uhørt frihed samt en vifte af valgmuligheder til at forsyne sig med alverdens produkter fra nær og fjern. På bagsiden af medaljen står en forringelse af landbrugets håndværksmæssige know-how og muligheder, et indhug i mangfoldigheden af dyrkede afgrøder, samt en underminering af lokale madkulturer. Vi betaler en pris for adgang til alle slags afgrøder til enhver tid. Udviklingen betyder i yderste konsekvens af arter og varianter tilpasses fødevareindustrien, masseproduktionen og dens logistik, på bekostning af smagen og nydelsen, og en række arter og varianter som udryddes eller forsvinder. Vi har for eksempel mistet en række velsmagende frugter, fordi de ikke kan overleve transporten eller de er for dyre at producere. Man har i stedet udviklet arter, som kan klare mekaniske høstmetoder og de krævende transportforhold. Dermed har man desværre mistet kendskabet til og den unikke oplevelse forbundet med at spise sæsonbestemte afgrøder, når de er bedst. Amerikanere importerer danske smørkager, alt imens danskere importerer amerikanske smørkager. Det vil helt sikkert være noget mere fornuftigt hvis de udvekslede opskrifter. Forbrugerens dilemmaer Statistikken viser, at år for år bruger befolkningen en mindre og mindre del af deres indkomst på fødevarer. I dag bruger vi kun lidt over 10 %. Det kan virke fornuftigt for den enkelte husstand at 13

14 bruge så lidt penge som muligt på mad, så der bliver råd til flere andre forbrugsvarer. Det behøver ikke være fordi borgerne er ligeglade med natur, dyrevilkår, arbejdsvilkår og miljø. Men i det øjeblik, hvor de skal købe ind til aftensmaden er det bare svært at gennemskue, hvordan de kan tage hensyn til alle disse ting. Og så kan de ligeså godt vælge det billigste. Transportafstande Alle tal refererer til transport til England. I rapporten er der bl.a. lavet en analyse på et større antal økologiske varer der sælges i London. De har opgjort rejseafstanden og på baggrund af transportformen udregnet den mængde CO-2 udledning der er forbundet med transporten af varen. Som det ses af tabellen på næste side er det i højere grad transportformen end nødvendigvis rejseafstanden der er afgørende for CO-2 belastningen (selvom der tydeligvis ofte også er en sammenhæng mellem transportafstand og det valgte transportmiddel). Eksempelvis er CO-2 belastningen mere end 25 gange højere for 1 kg blåbær fløjet til England fra New Zealand end 1,8 kg løg sejlet dertil (fra: Eating Oil) Transport Vare CO-2 i gram Afstand i km Skib Hollandsk agurk 0,5 kg Skib Dansk smør 0,5 kg Lastbil Italienske citroner 0,4 kg Lastbil Spansk peberfrugt 0,6 kg Lastbil Spansk selleri 0,6 kg Lastbil Spansk aubergine 1,2 kg Skib Australsk oksekød 1,6 kg Skib New zeelandske løg 1,8 kg Skib Washington State æbler 3 kg Lastbil Sicilianske kartofler 5 kg Skib 3 flasker New Zealandsk vin 3,6 kg Fly Argentinsk hvidløg 0,2 kg Fly Tanzania honning 0,5 kg Fly Zambianske svampe 0,5 kg Fly Kanyanske salatløg 0,6 kg Fly Californisk baby spinat 0,6 kg Fly Californiske kirsebær 0,6 kg Fly Guatemala brocolli 0,9 kg Fly Californiske jordbær 1 kg Fly Thailandske bønner 1 kg Fly Mexicanske Avocados 1,1 kg Fly Chilienske asparges 1 kg Fly Chilienske grapefrugt 1 kg Fly Mexicanske cherry tomater 1,8 kg Fly New Zealandske blåbær 1 kg Fly Sydafrikanske baby gulerødder 2 kg Læs evt. NOAH s pressemeddelelse: Indtænk transport i det økologiske distributionssystem: Eksempel på en interessekonflikt: Strukturel udvikling: På den ene side udvikler vi et mere og mere intensivt landbrug. Her kan færre mennesker klare flere og flere opgaver i landbrugsproduktionen. Det giver færre mennesker på landet, arbejdsløsheden stiger, flere store gårde og billigere fødevarer. På den anden side er vi kede af at der bor færre mennesker på landet, skoler må lukke, butikker forsvinder og landmænd får et ensomt arbejdsliv eller må sælge gården og forlade landbruget. 14

15 Side 23 Landbrug og omverden For lidt natur Størst biodiversitet i økologisk landbrug Det intensive og meget arealkrævende landbrug er generelt det største problem for den biologiske mangfoldighed. Årsagerne hertil er bl.a. et omfattende forbrug af gødningsstoffer og pesticider. Den intensive landbrugsproduktion medfører, at den specielle natur, der har udviklet sig over hundredvis af år på heder, overdrev, enge, klitter og i skovene, er under pres. Landbrugsstøtten medfører yderligere, at dyrkningsmæssigt marginale arealer fortsat indgår i produktionen. Det betyder at pladsen til den vilde natur i landbrugslandet er meget begrænset. Det økologiske landbrug forsøger at modarbejde denne tendens. Og en række undersøgelser i forskellige europæiske lande har vist, at der er en større biodiversitet af vilde arter på økologiske landbrug, end på de konventionelle. Det gælder såvel planter, som insekter, fugle og pattedyr. Hovedårsagen til dette er, - at der ikke anvendes pesticider i det økologiske landbrug, derved bliver der et mere varieret udbud af føde til alle led i fødekæden - at der i det økologiske landbrug er et varieret sædskifte i modsætning til det konventionelle landbrugs ofte store arealer med samme plantekultur (monokultur) år efter år - at det økologiske landbrug sørger for, at der gives levesteder til vilde planter, dyr og fugle f.eks. i form af hegn i mellem markerne, vandhuller eller andre småbiotoper Dyrkningssystemets betydning for faunaen En undersøgelse (Lukas Pfiffner: Organic agriculture and biodiversity. International Congress on Agriculture and Biodiversity in Interlaken) viste f.eks., at der var flere både regnorme, edderkopper og fugle i økologiske dyrkningssystemer end i konventionelle. Der var både flere i antal og flere forskellige arter: Antal individer Antal arter Dyregruppe Flere I det økologiske dyrkningssystem Ingen signifikant Forskel på Økologisk og konventionelt Flere I det konventionelle dyrkningssystem Flere I det økologiske dyrkningssystem Ingen signifikant forskel på økologisk og konventionelt Flere I det konventionelle dyrkningssystem Regnorme Insekter Biller Edderkopper Tusindben Lus Mider Fugle I alt, alle dyregrupper Biodiversitet i landbruget Det er ikke kun landbrugets indflydelse på den omgivende natur, som hører ind under begrebet biodiversitet. Også tamme dyr og dyrkede plantesorter er omfattet af konventionen. Derfor er landbruget forpligtet til at værne om biodiversiteten i landbrugs-landskabet. Ensretning øger landbrugsproduktionens sårbarhed Landbrugsproduktionen i EU er i høj grad ensrettet, dels fordi der dyrkes de samme afgrøder i hele EU, dels på grund af en ensretning i udbuddet af sorter. En stor ulempe ved ensretningen er, at produktionen bliver meget sårbar for udefrakommende sygdomme eller skadedyrsangreb. Når en stor del af alle husdyrracer eller planter i et område er 15

16 ens, reagerer de også ens over for sygdomme og skadedyr. Hvis den hvedesort, som dominerer et stort område, er særligt sårbar overfor svampeangreb, dårligt vejr eller skadedyr, betyder det, at hele områdets hvedehøst risikerer at blive forringet eller gå tabt. Hvis der derimod er flere forskellige hvedesorter, vil nogle af sorterne være mere modstandsdygtige, og den samlede høst er ikke så udsat. Det er imidlertid ikke nok at have mange forskellige sorter af den samme afgrøde. For at få biodiversitet, kræves der også en mangfoldighed i arealanvendelsen. Landbrugsarealerne skal bruges til forskellige afgrøder og veksle mellem afgrøde, dyrehold og græsningsarealer. Forurenet grundvand Grundvandets mængde tilstand følges af Danmarks og Grønlands geologiske undersøgelser GEUS, der årligt udgiver en rapport om Grundvandsovervågning. Denne kan findes på Pesticider i grundvandet er et godt eksempel på et miljøproblem, der ikke er synligt, og som derfor kan kategoriseres som en moderne risiko. (jfr. indledningen). Eksempel på en interessekonflikt: Danske Vandværker vil gerne levere rent grundvand til borgerne. Vandet bliver meget dyrt hvis det skal renses for pesticider og det er næsten umuligt at få det helt rent. Derfor ønsker de sprøjtefri zoner i de områder hvor vandindvindingen sker. - De landmænd hvis marker ligger over vandindvingsområderne er ikke nødvendigvis interesseret i at droppe sprøjtemidlerne, det vil være for dyrt, fordi det vil medføre, at deres udbytter falder. (Interpersonel konflikt) - og hvad med borgerne? hvad vil de helst have: dyrt drikkevand, dyrere fødevarer eller forurenet grundvand? (Personlig konflikt) - Hvad er billigst for samfundet? At der indføres sprøjtefri zoner eller at vandet bliver renset? er det overhovedet et spørgsmål om økonomi, eller kan samfundet bare beslutte, at vi vil have rent grundvand? (Strukturel konflikt) Døde vande Hvad er iltsvind? Hvordan er tilstanden i de danske farvande? Læs seneste rapport på Danmarks Miljøundersøgelsers hjemmeside læs hele forklaringen på Forskel på dyrevelfærd Se den underholdende animation om industrielt landbrug på Generel lovgivning vedr. dyrehold er indeholdt i dyreværnsloven, se: At dette ikke er tilstrækkeligt til at landbrugsdyrene sikres ordentlige levevilkår kan f.eks. belyses ved at gå til Dyrenes Beskyttelses website: Foreningen anbefaler økologisk kød som et godt alternativ til det konventionelle dyrehold. Regler vedr. økologisk husdyrproduktion kan findes på Økologisk Landsforenings website : Gensplejset foder Der eksisterer ingen økologiske metoder der kan forudsige noget om, hvordan en gensplejset organisme vil opføre sig i naturen. MEN: En eventuel skade er uigenkaldelig. Læs mere på Greenpeace Danmarks website: Debathæftet Pandoras madkasse (NOAH 2001) er en grundig introduktion til genteknologi og landbrug. Om landbrugets klimapåvirkning Energiforbrug til fremstilling af kunstgødning 16

17 På en konventionel kornmark spredes typisk 175 kg kvælstof / ha; udbyttet er typisk ca. 6 t korn / ha. Energiforbrug til produktion og transport af 1 ton kvælstof kunstgødning (Giga Joule (GJ) / ton N): Produktion: 40 GJ Transport (400 km med fragtskib og lastbil): 1 GJ*) Udbringning i marken: 3 GJ*) *)1 GJ svarer til 111 ton CO2 Den internationale økologiske paraplyorganisation IFOAM INTERNATIONAL FEDERATION OF ORGANIC AGRICULTURE MOVEMENTS Arbejder primært med dyrkningsregler for den økologiske landbrugsproduktion, men reglerne revideres løbende og på organisationens dagsorden for fremtiden står bl.a., at sociale og ressourcemæssige hensyn skal indgå som en del af regelsættet. Det betyder set i forhold til energiforbruget at det økologiske landbrug skal arbejde hen imod at blive selvforsynende med energi med vedvarende energikilder. Til diskussion Forslag til diskussioner om økologi og dyrevelfærd: Med udgangspunkt i oplysningerne på kan følgende spørgsmål blive taget op: Hvad kan forklaringerne være på, at nogle lande har kraftig vækst i økologisk landbrug, mens andre ikke har? Og hvorfor er der så stor forskel på landene i det hele taget? Forbrugernes rolle i forhold til udbredelsen af økologi og hensyn til dyrevelfærd. Er forbrugerne forskellige i de forskellige lande? Hvilken rolle spiller afsætningsmarkedernes størrelse og velstandsniveau i forhold til udbredelsen af økologisk jordbrug? Landbrugsstøttens rolle i forhold til udbredelsen af økologisk jordbrug. Kan landbrugsstøtte påvirke kvaliteten af vores grundvand. Arbejdes der i EU med lovgivning, der kan forbedre forholdene for vore landbrugsdyr? Hvilke barrierer kan der være for at forbedre dyrevelfærden? 17

18 Synligt eller usynligt miljøproblem? Pesticider i grundvandet er et godt eksempel på et miljøproblem, der ikke er synligt. Andre eksempler på usynlige miljøproblemer: hullet i ozonlaget, den globale opvarmning, rester af hormonlignende stoffer i vore omgivelser, miljøfremmede stoffer i jord, luft og vand. Eksempler på synlige miljøproblemer: luftforurening (snavs), affald, algevækst, trafikproblemer En anden måde at se på miljøproblemerne er at fokusere på følgerne i form af risici for mennesker. Eksempler på traditionel risiko er f.eks.: risikoen for at blive solskoldet, hvis man er for lang tid i solen; risikoen for at blive kørt ned af en bil; risikoen for at blive forgiftet, hvis man spiser fordærvet mad Eksempler på moderne risiko er f.eks.: risikoen for hudkræft som følge af hul i ozonlaget; risikoen for at få en luftvejssygdom, fordi der er giftige stoffer i indåndingsluften; risikoen for nedsat sædkvalitet eller brystkræft, fordi der findes hormonlignende stoffer i føden og vores omgivelser Med udgangspunkt i disse problemstillinger kan følgende emner tages op: - find eksempler på synlige og usynlige miljøproblemer - find eksempler på traditionelle og moderne miljøproblemer - diskuter forskellen på dét, man selv kan se, og dét, man bare får at vide (har vi f.eks. blokeringer i forhold til at handle overfor de ting, vi ikke selv har erfaringer for?) - diskuter begrebet risiko og forskellen mellem traditionel risiko og moderne risiko - diskuter forsigtighedsprincippet (skal der lig på bordet og håndgribelige beviser, før det er rimeligt at handle, eller er det i nogle tilfælde tilstrækkeligt, at der er (begrundet) mistanke for skadevirkninger?) Side Kilden til afsnittene på side 24 er FAO Også den globale situation for vand forværres i takt med at der kommer flere og flere husdyr: Husdyrproduktionen er blandt de mest skadelige af de menneskelige aktiviteter i forhold til Jordens knappe ressourcer af (rent) vand. Vandet forurenes med gødningsstoffer, sprøjtegifte, antibiotika og hormoner. Og husdyrproduktionen står for 64 % af den ammoniak, som menneskelige aktiviteter bidrager med. Ammoniak giver syreregn og overgødskning i naturområder. Hvordan bruges jorden I tilfældet fra Argentina med sojaproduktionen til foder er det de danske (eller hollandske, tyske, nordamerikanske...) bønder, der tjener på forædlingen af sojaen til kød. Man kunne få den tanke, at hvis blot de sydamerikanske bønder selv kunne være dem, som tjente på denne forædling, så ville det ikke være så problematisk. Det nedenstående eksempel fra Paraguay viser, at så enkelt er det ikke: Paraguays areal er km2 (næsten 10 gange så stort som Danmarks), og befolkningen er 5,5 millioner. Paraguay har ca. 14 millioner hektar naturlige græsningsarealer, hvoraf noget er vådområder og fugtig savanne. Det svarer til lidt mere end en tredjedel af landets totale areal. Denne jord ejes af store jordbesiddere, hvoraf mange fik rettighederne ulovligt under diktaturet Indtil begyndelsen af 1980 erne var det her, det paraguayanske kvæg havde sine græsgange. Siden da har godsejerne konverteret stadig mere af skovarealerne til græsningsområder og derved ødelagt vigtige skovområder, der tidligere har tilhørt den oprindelige indianerbefolkning. I dag anvendes ca. 26,5 millioner ha til kvægdriften det svarer til næsten to tredjedele af landets totale areal. De store jordbesiddere ejer mere end 80 % af jorden, selv om de kun udgør under 1,5 % af landets befolkning. Det kan frygtes, at de også vil konvertere resten af den skov, der ligger på deres ejendom til græsningsarealer. Hele denne udvikling drives frem af muligheden for at eksportere ubegrænsede mængder af oksekød til Europa. 18

19 Småbønderne producerer primært fødevarer til den lokale befolkning. De ejer hver især under 10 ha jord. I Paraguay ejer de mindre end 3 % af jorden, selv om de udgør over 60 % af landets befolkning. Mere end bondefamilier i landet er endda helt uden jord. Til diskussion Hvad betyder det for eleverne, at et stort kødforbrug kaster så lange skygger? Hvordan opfatter eleverne det danske landbrugs rolle som importør af store arealer i Argentina? Side Bæredygtig fødevareproduktion Når vi taler om landbrug og fødevarer, er der forskellige centrale spørgsmål, der har med forskellige aspekter af bæredygtighed at gøre: - hvad produceres der i landbruget? - er det hensigtsmæssigt i forhold til det overordnede mål om at producere mad til alle mennesker på Jorden? - hvordan produceres der i landbruget? - er produktionsformen miljømæssigt bæredygtig? (i forhold til energiforbrug, natur og miljø) - hvor produceres fødevarerne? - er det hensigtsmæssigt i forhold til at minimere energiforbruget til transport - og er det hensigtsmæssigt i forhold til de lokale landbrugssamfund rundt omkring på Jorden? Det er de følgende overvejelser, der bringer os frem til regnestykket på side 26: Bæredygtigt landbrug - om den økologiske produktionsform EU har regler for hvornår en vare kan kaldes økologisk. EU s generelle lovgivning vedr. økologi findes i Rådets Forordning (EØF) Nr. 2092/91 I indledningen til denne lov findes EU's begrundelse for at lovgive på dette område og her kan man bl.a. læse, at det økologiske landbrug må anses for ønskeligt, idet det belaster naturen væsentligt mindre, og at det af hensyn til forbrugerne er væsentligt med fælles mindsteregler og et kontrolsystem. I økologisk landbrug er det ikke tilladt at bruge pesticider eller kunstgødning. For at opnå et godt resultat, anvendes husdyrgødning og gødning fra planter. Der benyttes sædskifte (veksling af afgrøder fra år til år), og der bruges mere hårdføre sorter end i konventionelle brug. Der må ikke anvendes stråforkortere eller gensplejsning. Økologisk produktion omhandler også husdyr. Dyrenes foder skal være økologisk og må ikke indeholde vækstfremmere, forebyggende medicin eller være gensplejset. Derudover skal der tages hensyn til dyrenes naturlige behov, de skal bl.a. have adgang til frisk luft, mulighed for motion, og der skal være dagslys i staldene. Hvis en landmand ønsker at omstille til økologisk brug, er der en omlægningsperiode på mindst to år for enårige afgrøder og tre år for flerårige afgrøder, før de kan afsættes som økologiske. Der gælder også specielle økologiregler i forarbejdningsleddet. Anvendelsen af tilsætningsstoffer er stærkt begrænset i forhold til den lovgivning, der gælder for konventionelle varer. Bæredygtig kostplan Det miljømæssige råderum af en given ressource for en person findes, ved at: 1) finde ud af, hvor meget vi globalt kan tillade os at forbruge af ressourcen på en miljømæssigt forsvarlig måde 2) dele denne mængde mellem hele Jordens befolkning Men det miljømæssige råderum for mad kan ikke på samme måde defineres ud fra en ressourceopgørelse, fordi det ikke er muligt at finde ud af, hvor mange fødevarer, vi kan dyrke på Jorden uden at ødelægge naturgrundlaget og fordi der jo bare skal være mad nok til alle! 19

20 I stedet kan vi definere det miljømæssige råderum ud fra en behovsopgørelse. Det miljømæssige råderum for fødevarer kan defineres som det mindst mulige landbrugsareal, der er nødvendigt for at forsyne os med en sundhed og tilstrækkelig ernæring. Vel at mærke uden at forarme selve naturgrundlaget for landbrugsproduktionen, landbrugsjorden. Enhver overskridelse af fødevarebehovet vil uundgåeligt ske på bekostning af enten naturen eller andre menneskers mulighed for at få tilstrækkelig og sund ernæring! Derfor må et stort kødforbrug betragtes som en luksus. Lige såvel er afgrøder, som bruger et stort landbrugsareal til at forsyne os med en ringe mængde næringsstoffer (som f.eks. kaffe eller sukker) luksus. Der er også stor forskel på udbytterne i forskellige grøntsagsafgrøder: Hvad kan der være på 10m x 10m Figuren viser, hvad en mark på 10 m2 giver. Der er regnet med økologiske udbyttetal: 10 kg svinekød eller 20 kg kylling eller 5 kg oksekød + 50 kg mælk eller 50 kg korn eller 200 kg kartofler eller 40 kg æbler eller 50 kg gulerødder eller 40 kg hvid- eller rødkål, løg eller rødbeder eller 10 kg rosenkål, blomkål eller salat Fødevareproduktionen bør altså tage udgangspunkt i på samme tid at optimere ernæringen sundhedsmæssigt og minimere arealforbruget til at skaffe denne ernæring. Tager man begge disse faktorer i ed, så vil resultatet blive, at kødforbruget i den rige del af verden skal sættes drastisk ned; - ikke nødvendigvis helt ned til nul, for det er ikke sikkert, at en rent vegetarisk kostplan kan skaffe os de nødvendige næringsstoffer på et mindre landbrugsareal end en kost med en vis andel af kød. Læs om anbefalingen om at spise 600 g frugt og grønt om dagen her: Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at vi sætter produktionsformen til debat. Vi må også have sat spørgsmålet om, hvad vi skal producere på den politiske dagsorden. Skal vi fortsat producere for at opfylde efterspørgslen på fødevarer? eller skal vi producere for at opfylde behovet for fødevarer? Økologimærker EU har et økologimærke, som bruges på de landbrugsprodukter, der lever op til EU s krav for økologisk jordbrugs-produktion. Mærket dækker en fælles EU-standard for økologisk producerede landbrugsvarer. Det er kun fødevarer, som er med i ordningen og kan få det europæiske økologimærke. Det er frivilligt at bruge mærket. De enkelte landes myndigheder står for at kontrollere, at varerne lever op til kravene. I mange lande ansætter myndighederne et privat firma, til at stå for administration og kontrol. I Danmark er det Plantedirektoratet, der stør for økologikontrollen. Denne kontrolordning er med til at sikre forbrugernes interesser og garanterer, at alle produkter med det europæiske økologimærke lever op til kravene for økologisk jordbrug. De økologiske landmænd, der bruger mærket, bliver kontrolleret en gang om året. Oven i kommer der løbende uanmeldte besøg. Mærket gælder fra jord til bord, så både landmænd, virksomheder og butikker bliver kontrolleret. Produkterne er derimod ikke kontrollerede fra vugge til grav og der er på nuværende tidspunkt ingen miljøkrav om f.eks. emballage eller transport. 20