KALKSTABILISERING AF MOTORVEJSSTRÆKNINGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KALKSTABILISERING AF MOTORVEJSSTRÆKNINGER"

Transkript

1 LIVSCYKLUSVURDERING AF KALKSTABILISERING AF MOTORVEJSSTRÆKNINGER - Med fokus på potentielle klimapåvirkninger og ressourceforbrug R A PPO RT

2 LIVSCYKLUSVURDERING AF KALKSTABILISERING AF MOTORVEJSSTRÆKNINGER - Med fokus på potentielle klimapåvirkninger og ressourceforbrug Rapport RESUME DATO: Oktober 212 Net-ISBN: COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 212 Vejdirektoratet udarbejdede for nogle år siden en rapport om livscyklusvurdering (LCA) ved hjælp af programmet ROAD- RES på 5 scenarier med baggrund i strækningen Bording Funder. Der var et ønske i Vejdirektoratets Anlægsdivision om at gennemføre tilsvarende beregninger på en strækning, hvor der kunne anvendes kalkstabilisering, hvilket ikke var et alternativt valg på strækningen Bording Funder. Denne rapport har gennemført en sådan beregning, med udgangspunkt i en ikke fastlagt strækning i Danmark. Data til beregningerne i ROAD-RES er indsamlet fra strækninger, hvor der tidligere i Danmark er gennemført kalkstabilisering med hovedvægten hentet fra strækningen Kliplev Sønderborg. For de øvrige materialer og processer er der benyttet de samme data, som blev anvendt ved beregningerne fra strækningen Bording Funder, da der ikke i mellemtiden er foretaget opsamling af nye data. Rapporten beskriver sammenligningen mellem en 1 km strækning, hvor man har foretaget kalkstabilisering med en koblingshøjde på 8 mm og en tilsvarende strækning, hvis der ikke bliver foretaget kalkstabilisering, hvor koblingshøjden så vil være 11 mm. Selve opbygningen af befæstelsen er traditionel med bundlag (BL), stabilt grus (SG), grusasfaltbeton (GAB II), asfaltbetonbinderlag (ABB) og skærvemastiks (SMA) som slidlag. Livscyklusberegningerne er i denne undersøgelse kun fokuseret på drivhuseffekten og råstofforbruget, modsat beregningerne fra strækningen Bording Funder, hvor flere parametre indgik. De foretagne beregninger viser, at der opnås en betydelig reduktion af drivhuseffekten i jordarbejdet (4 %), men denne udlignes af drivhuseffekten forbundet med fremstillingen af brændt kalk. Beregningen viser, at den største gevinst ved kalkstabilisering er besparelse af råstoffer, hvilket heller ikke er en uvæsentlig detalje set i lyset af den nuværende og fremtidige råstofsituation. Der opnås en besparelse i forbrug af råstofferne grusgravsmateriale og importerede skærver. Besparelserne for grusgravsmaterialer ligger på 31 % og for skærver på 9 %, når hele vejens livscyklus beregnes over en periode på 1 år inklusiv nedlægningsfase. Resultaterne viser også en reduktion i forbruget af råolie i scenariet med kalkstabilisering, hvor besparelsen er på 12 %. FORORD Denne rapport præsenterer resultater fra en livscyklusvurdering (LCA) afvejmaterialer i en motorvejsbefæstelse, hvor der er gennemført en sammenligning mellem en standard opbygning og en opbygning, hvor der er foretaget kalkstabilisering af underbunden. Som udgangspunkt er valgt en fiktiv motorvejstrækning på en kilometer og vurderingsperioden er sat til 1 år. Beregningerne for den gennemførte LCA er udført ved hjælp af modellen ROAD-RES. Modellen er udviklet i forbindelse med et Ph.d. studium ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) med støtte fra bl.a. Vejdirektoratet og blev afprøvet for første gang på motorvejsstrækningen Bording - Funder (11 km). Arbejdet er udført af konsulent Harpa Birgisdóttir fra Harpa Birgisdóttir Consult med støtte af Tony K. Andersen, Finn Thøgersen og Jørn Raaberg alle fra Vejdirektoratet. 3

3 INDHOLD INDLEDNING Resume...3 Forord...3 Indledning...5 Målsætning og afgrænsning...5 Scenariobeskrivelse...8 Den første Screening af drivhuseffekten...1 Overvejende Resultater for hele vejens livscyklus...11 Nærmere analyse af resultater...14 Følsomheds- og usikkerhedsvurdering...18 Datakvalitet...2 Konklusion og diskussion...22 Referencer...23 Bilag Bilag Livscyklusvurdering (forkortet til LCA) er en metode til at vurdere potentielle miljøpåvirkninger og ressourceforbrug ved et produkt for hele produktets livscyklus. Metoden er velkendt og dokumenteret og er bl.a. blevet standardiseret med internationale ISO standarder i. LCA er desuden blevet integreret i europæiske standarder, krav og lovgivninger på en række områder. Nu blandt andet indenfor konstruktionsområdet, hvor der i EU udvikles frivillige standarder for hvorledes LCA udføres på byggematerialer ii og bygninger iii, samt lovpligtige krav til produktion af byggematerialer hvor livscyklus tankegangen introduceres via den nye byggevareforordning iv. På nuværende tidspunkt er der ikke udviklet europæiske standarder og krav for udførelse af LCA på konstruktionsanlæg som fx veje, broer og tunneler. Vejdirektoratet har lavet nogle afprøvninger af LCA metoden; først ved at deltage i udvikling af LCA modellen ROAD-RES på DTU v ; derefter i forbindelse med Bording-Funder motorvejsstrækningen at modellere 5 forskellige alternativer for vejens opbygning vi. Resultaterne af beregningerne for Bording-Funder viste at det bl.a. var muligt at opnå op til 14 % reduktion i råolieforbruget og 8 % reduktion af klimapåvirkningerne ved at vælge en opbygning med tynd asfaltbelægning fremfor traditionel opbygning af en motorvej. Vejdirektoratet har i 21 lavet ny udbudsforskrift for kalkstabilisering vii. Formålet med denne udbudsforskrift for kalkstabilisering er at spare på forbruget af dyre råstoffer til vejbygning. Den efterhånden alvorlige situation med manglende råstoffer til vejbygning har skærpet fokus på opklassificering af materialers egenskaber, så forbrug af nye sand- og stenmaterialer kan reduceres. Anvendelse af kalkstabilisering giver mulighed for at bruge materialer, der ellers ville blive kasseret. Ved udarbejdelse af udbudsforskrift for kalkstabilisering er der primært tænkt på anvendelse, hvor lerjord har for ringe bæreevne og/eller er for opblødt til komprimering. Jord forbedret med brændt kalk medfører en umiddelbar reduktion af vandindhold og øget bæreevne samt reduktion i plasticitet. På den måde kan jorden bære almindeligt jordflytningsmateriel, komprimeres i tilfredsstillende lag og fungere som underlag for opbygning af efterfølgende lag. På grund af den øgede bæreevne kan påregnes en væsentlig reduktion af bundsikringslagets tykkelse, hvorved der spares dyre råstoffer af sand og grus. Formålet med dette projekt er at anvende LCA for at beregne ressourceforbrug og potentielle miljøpåvirkninger for kalkstabiliseringsscenarier og sammenligne dem med scenarier hvor lerjord med ringe bæreevne fjernes og erstattes med nye sand- og stenmaterialer. MÅLSÆTNING OG AFGRÆNSNING Målsætning Formålet med projektet er at anvende livscyklusvurderinger for at vurdere potentielle miljøpåvirkninger og ressourceforbrug ved stabilisering af råjord med kalk i motorvejsprojekter og sammenligne med traditionelle løsninger. Projektet skal være med til at vurdere potentiel reduktion af miljøpåvirkninger og ressourceforbrug ved kalkstabilisering i vejprojekter. Der udføres en fuldstændig livscyklusvurdering hvor flere miljøpåvirkninger og ressourceforbrug beregnes. I projektet er der størst fokus på vurdering af potentielle klimapåvirkninger (dvs. drivhuseffekten), energiressourcer og råmaterialer til vejbygning. Funktionel enhed Den funktionelle enhed er opbygning, drift, vedligeholdelse og nedlæggelse af 1 km 4 sporet motorvej i 1 års driftsperiode. Projektet er ikke fastlagt til en aktuel placering i Danmark og der beregnes med gennemsnitsværdier for forudsætninger omkring afstande til grusgrave, asfaltværker mv. Den eneste forudsætning er at det er en placering med jordbundsforhold hvor kalkstabilisering kunne være aktuel mulighed. Der regnes med en generel standard, der kendes i dag. Det er meget tænkeligt, at der stilles andre og større krav til en motorvej om 1-2 år for ikke at sige om 1 år, såvel til materialer som udstyr i og på vejen. 5

4 Det er dog ikke sædvane i LCA at gætte på mulige nye, nødvendige tiltag og tekniske løsninger, der kommer i fremtiden. Denne LCA bygges på dagens viden. Afgrænsning Det har været nødvendigt at sætte nogle afgrænsninger i forhold til gennemførelsen af livscyklusvurderingen. Den udførte livscyklusvurdering har taget udgangspunkt i befæstelsesopbygningen. Opgaven er stillet således, at resultatet skal vise miljøbelastningen relateret til anlægsarbejder og materialeforbruget relateret til selve opbygningen af vejkassen. Derfor er ikke alle elementerne i vejen medtaget og alt andet udstyr som tilhører vejstrækningen er valgt fra. Efter åbningsåret er vejens levetid sat til 1 år. Derefter er det antaget, at vejen bliver nedlagt og materialer bliver brudt op og i hovedsagen genanvendt. Dette er ikke nødvendigvis sandsynligt på baggrund af erfaringer, men er her medtaget for at kunne betragte de forskellige miljømæssige aspekter ved en eventuel bortskaffelse og genanvendelse af materialerne. Generelle antagelser Generelle antagelser som ligger til grund for beregningerne i livscyklusmodellen ROAD-RES: Vejbygningsmaterialer Asfaltværk er placeret i 4 km afstand fra vejstrækningen, hvilket antages at være middelafstanden til et asfaltværk i Danmark. Stabilt grus kommer fra grusgrave, der er i ca. 3 km s afstand fra vejlinjen, som er den gennemsnitlige afstand til grusgrav i Danmark. Alt bundsikringsmateriale kommer ligeledes fra grusgrav (transportafstand 3 km, som beskrevet for stabilt grus). Begrundelse for dette er, at skal der kalkstabiliseres, vil der ikke være grusforekomster i vejlinjen.kalken antages transporteret 5 km. I scenariet, hvor der ikke kalkstabiliseres, fjernes 3 cm jord, hvoraf 2 % anvendes i projektet, 3 % i afstand af 5 km og 5 % køres 3 km bort (regnes som ikke forurenet). Vedligeholdelsesstrategier Det antages at mindre reparationer har forsvindende betydning i forhold til de større reparationer, og derfor medtages kun større reparationer på slidlag. 6 Opsamling af vejvand I denne undersøgelse er der kun fokus på forurenende stoffer fra de materialer, der anvendes i opbygningen og ved vintervedligeholdelsen. Der medtages ikke forurenende stoffer fra trafikken. Usikkerheds- og følsomhedsvurdering Resultaterne af beregningerne er baseret på forskellige antagelser der er valgt for de to scenarier vi beregninger, samt kvaliteten af de data der anvendes. For at undersøge hvilken indflydelse disse antagelser har på resultaterne udføres en såkaldt usikkerheds- og følsomhedsvurdering for at undersøge betydningen af disse antagelser og datakvaliteten. Data oprindelse og kvalitet God datakvalitet er meget vigtig for livscyklusvurderingens resultater. Det ville være ønskeligt at der i årenes løb var blevet opbygget en solid database med data for både vejbygningsmaterialer og de processer der skal til i anlægs- og driftsfasen. Idet ressourcer og krav til LCA projekter i vejsektoren har været begrænsede er det desværre ikke tilfældet. Der er forsøgt at anvende data af så god kvalitet som muligt. Data anvendt i det aktuelle projekt er baseret på: Data indsamlet til katalog i forbindelse med udvikling af ROAD-RES modellen (25) Data indsamlet i Bording-Funder projektet (27). Nye data for kalkstabiliseringsprocesser (211). LCA værktøj ROAD-RES modellen er en LCA model, som er specifikt udviklet til vurdering af materialevalget i vejbygning. Den er udviklet i samarbejde med Vejdirektoratet og er derfor tilpasset danske forhold, selvom den kan anvendes til vurdering af vejbygning i andre lande. Modellens database indeholder en række data for produktion af danske og udenlandske vejmaterialer, samt data for forskellige processer indenfor vejbygning (f.eks. udlægning af materialer, transport af materialer og opbrydning af materialer). Hovedparten af dataene er fra udviklingsperioden, derfor før 25. Nogle data er blevet opdateret siden, både i forbindelse med de to projekter (BordingFunder og Kalkstabilisering), men også generel opdatering af energi- og transportrelaterede data. Der er også muligt at tilføje egne data i modellens database. I ROAD-RES modellen er det muligt at vurdere miljøpåvirkninger og ressourcer i de forskellige faser i vejens livscyklus (anlægning, drift og vedligeholdelse, samt nedlægning), og sammenligne forskellige muligheder for vejens opbygning og vedligeholdelse. Brugeren kan finde frem til, hvor i vejens livscyklus de største miljøpåvirkninger opstår, og kan kortlægge de forskellige materialers og processers bidrag. Hvis et restprodukt (alternativt materiale) anvendes som et materiale, er det også muligt at sammenligne restproduktets bidrag med de naturlige materialers bidrag. ROAD-RES modellen kan anvendes til at modellere miljøpåvirkningerne fra veje, parkeringspladser, dæmninger og støjvolde. Modellering i ROAD-RES modellen kan følge ISO standarder for LCA. Det er dog op til brugeren af modellen at sikre dette ved at brugeren definerer målsætning, afgrænsning og den funktionelle enhed af det scenario, som skal vurderes. Vurderede miljøpåvirkninger og ressourcer Modellen anvender den danske LCA metode (UMIP metoden) til vurdering af potentielle miljøpåvirkninger og ressourceforbrug. Miljøpåvirkninger Fem miljøpåvirkningskategorier er beregnet i modellen og projektets resultater er undersøgt for alle miljøpåvirkningskategorier. Disse er Drivhuseffekt, Forsuring, Fotokemisk, ozonnedbrydning, Ozondannelse og Næringssaltbelastning. I endelig præsentation af resultaterne i denne rapport er der valgt at fokusere på Drivhuseffekten alene idet den miljøpåvirkningskategori vurderes at være tilstrækkelig til at sammenligne den forventede reduktion af energiforbrug og dermed også den potentielle reduktion af drivhuseffekten. Den beregnes i kg CO2 ækvivalenter. Ressourcer Forbrug af over 2 forskellige ressourcer er beregnet. I præsentationen af resultater er der valgt at vise resultater for de følgende seks vigtigste ressourcer for denne vurdering: Dansk grusgravsmateriale Naturgas Importeret knust bjergmateriale Kul Kalk Råolie 7

5 SCENARIOBESKRIVELSE Tværprofil og koblingshøjde Motorvejens kronebredde er 28,2 m og bestående af følgende: Midterrabat: 4, m inkl. to nødrabatter á 1, m. Kørebaner: To kørebaner á 8,6 m inkl. kantbaner á,5 m Nødspor: To belagte nødspor á 2,5 Yderrabat: to yderrabatter á 1, m. Den største forskel mellem scenarierne er dels forskellen i koblingshøjden som betyder færre materialer for bundsikring scenario med kalkstabilisering. Figur 1 giver oversigt over opbygningen af begge scenarier. Nærmere forklaring fremgår af bilag 1. Hovedforskellen i tilførte materialer er at der i scenariet med kalkstabilisering spares 16.1 tons bundsikringsmateriale tilført fra grusgrav ved tilføjelse af 564 tons kalk. Anlægsfasen Modelberegningerne skal repræsentere generelle scenarier for anvendelse af kalkstabilisering. Derfor er beregningerne ikke fastlåst til en bestemt vejstrækning i Danmark. Erfaringer fra livscyklusvurdering af Bording-Funder vejstrækningen viste at processer i jordarbejdet kan have stor indflydelse på beregningernes resultater. I de følgende beregninger er draget erfaringer fra jordarbejdet på projektet Kliplev Sønderborg, som skal afspejle et generelt projekt med kalkstabilisering. For scenariet uden kalkstabilisering er der forsøgt at estimere merarbejdet i jordarbejdet hvis der i projektet Kliplev Sønderborg ikke var valgt at kalkstabilisere. Disse forskelle, dvs. afgravning og bortskaffelse af materialer omhandles i kapitlet Anlægsfasen under Kalkstabiliseringens indflydelse på anlægsfasen Vedligeholdelsesstrategi og levetider Ved LCA beregninger tages udgangspunkt i følgende praktiske forhold. Alle slidlag har en begrænset levetid som egentlige slidlag. Derfor kræves det, at man efter en vis årrække udskifter slidlag. I de tilfælde, hvor slidlaget er asfalt, vil der i første omgang blive lagt et nyt slidlag oven på det gamle. Når dette andet slidlag er udtjent, formodes det, at man må dybere ned og udskifte bindelaget (ABB). De 3 øverste lag fræses væk og der udlægges et nyt bindelag og slidlag. Næste gang det er nødvendigt at udskifte bindelaget, vil asfaltbærelaget (GAB II) formodentlig også være udtjent, hvor- Tabel 2. Antaget levetid i år for vejmaterialer i hovedsporene. K11 Asfalt traditionel befæstelse SMA 14 år ABB 28 år GAB 56 år for der i beregningseksemplerne er kalkuleret med at fjerne alle asfaltlagene, og der skal udlægges en helt ny opbygning altså bærelag, bindelag og slidlag efter 5 7 år. Levetiden for slidlaget skærvemastiks (SMA) i scenario uden kalkstabilisering er sat til det samme som i Bording-Funder beregningerne, nemlig 14 år. Forsøg har vist bedre holdbarhed ved kalkstabilisering og levetiden for SMA er her sat til 16 år. De øvrige asfaltlags levetider er baseret på ovennævnte vedligeholdelsesstrategi, og som det ses varierer de som følge af slidlagets levetid. Levetiden af de 2 scenarier fremgår ligeledes af tabel 3. K8 Asfalt kalkstabiliseret befæstelse SMA 16 år ABB 32 år GAB 64 år For afvandingselementer, rør, brønde mv. er anvendt tidligere beregnede gennemsnitstal for motorvejsstrækninger. Kørselsafstande er beregnede ud fra placeringer af asfaltværker og grusgrave i forhold til generelle antagelser. Nærmere beskrivelser af jordarbejdet fremgår af bilag 2. Figur 1. Opbygningen af de 2 scenarier i scenariet med kalkstabilisering og dels behovet for afgravning og bortskaffelse af dårlige materialer 1. Koblingshøjden for scenario uden kalkstabilisering er 11 mm og 8 mm for Kalkstabiliseringens indflydelse på anlægsfasen Ved meget grove betragtninger kan man sige at hovedforskellen på anlægsfasen i de to scenarier er at, ved brug af 564 tons brændt kalk reduceres forbruget af dieselolie til jordarbejdet med 22. l olie og forbruget af bundsikringsmateriale med 16. tons grusgravsmateriale. Dette er opsummeret i tabel 1. Tabel 1. Hovedforskellen på forbrug af materialer i anlægsfasen i de to scenarier. Kalkstabilisering Traditionel løsning Afgravning og indbygning - forbrug af diesel 278. l l Brandslukningsmateriale - forbrug af grus ton 4.1 ton Kalkstabilisering - forbrug af brændt kalk 564 ton ton 1 Disse forskelle, dvs. afgravning og bortskaffelse af materialer omhandles i kapitlet Anlægsfasen under Kalkstabiliseringens indflydelse på anlægsfasen. 8 9

6 FØRSTE SCREENING AF DRIVHUSEFFEKTEN OVERORDNEDE RESULTATER FOR HELE VEJENS LIVSCYKLUS Hovedformålet med brug af kalkstabilisering er at spare på forbruget af dyre råstoffer til vejbygning på strækninger med lerjord med for ringe bæreevne. Anvendelse af kalkstabilisering giver mulighed for at bruge materialer, der ellers ville blive kasseret. Ved kalkstabiliseringen øges desuden bæreevnen, hvilket tillader en væsentlig reduktion af bundsikringslagets tykkelse, hvorved der spares dyre råstoffer af sand og grus. Dette er hovedformålet med anvendelse af kalkstabilisering og den største effekt vil formentlig ses i anlægsfasen. I tabel 1 blev hovedforskellen på anlægsfasen i de to scenarier opsummeret. Ud fra meget grove betragtninger blev hovedforskellen på anlægsfasen i de to scenarier simplificeret til at, ved brug af 564 tons brændt kalk reduceres forbruget af dieselolie til jordarbejdet med 22. liter og forbruget af bundsikringsmateriale med 16. tons tilført grusgravsmateriale. Beregner vi den første screening på drivhuseffekten ud fra disse betragtninger fås de første resultater for scenariet som præsenteres i tabel 3. Tabellen viser at forskellen på drivhuseffekten i de to scenarier er forholdsvis lille ud fra de grove betragtninger. De grove beregninger viser at reduktionen i de potentielle klimapåvirkninger som opnås ved mindre forbrug af dieselolie og grusgravsmateriale udlignes med de potentielle klimapåvirkninger som opstår ved fremstilling af brændt kalk. Forskellen mellem drivhuseffekten i anlægsfasen i de to scenarier er således kun omkring 1 % ud fra de grove betragtninger. Det er dog vigtigt at forholde sig til, at her har vi kun set på de potentielle klimapåvirkninger ud fra processer i anlægsfasen. Som beskrevet i det forrige kapitel forventes mindre vedligehold på en kalkstabiliseret strækning. Desuden skal vi tage i betragtning at LCA er mere end kun beregninger af drivhuseffekten. Vi vil derfor gå videre med at se på resultater for vurdering af hele vejens livscyklus for både drivhuseffekten og ressourceforbruget. Forskel ved kalkstabilisering Beregninger for hele vejens livscyklus i 1 år viser følgende forskel i drivhuseffekt og ressourceforbrug ved anvendelse af kalkstabilisering: DRIVHUSEFFEKT - 13 tons CO 2 KUL RÅOLIE + 8 tons NATURGAS Tabel 3. Drivhuseffekten i kg CO 2 - ækvivalenter ud fra grove betragtninger i anlægsfasen. Kalkstabilisering Traditionel løsning Afgravning og indbygning - forbrug af diesel l l Brandslukningsmateriale - forbrug af grus ton ton Kalkstabilisering - forbrug af brændt kalk ton ton Total drivhuseffekt tons GRUSGRAVSMATERIALE tons - 11 tons SKÆRVER tons KALK + 56 tons 11

7 Drivhuseffekten Figur 2 viser resultater for drivhuseffekten for de to scenarier. Beregningerne viser at drivhuseffekten for scenariet med kalkstabilisering over en 1 års periode er kg CO 2 ækvivalenter sammenlignet med af kg drivhuseffekten CO 2 -ækvivalenter når hele vejens for scenariet livscyklus er uden beregnet. kalkstabilisering. Beregningerne viser at kalkstabilisering således medfører godt 3 % reduktion af drivhuseffekten når hele vejens livscyklus er beregnet. Drivhuseffekten Figur 2 viser resultater for drivhuseffekten for de to scenarier. Beregningerne viser at drivhuseffekten for scenariet med kalkstabilisering over en 1 års periode er kg CO 2 ækvivalenter sammenlignet med kg CO 2 -ækvivalenter for scenariet uden kalkstabilisering. Beregningerne viser at kalkstabilisering således medfører godt 3 % reduktion Ressourceforbrug Tabel 4 viser resultater for seks beregnede ressourcekategorier. Tabellen viser at ved et merforbrug af kalk på godt 56 tons til kalkstabilisering af underbunden og 8 tons af kul til fremstilling af brændt kalk opnås følgende besparelser i øvrige energiressourcer og råstoffer: Energiressourcer - råolie reduktion 12 % - naturgas reduktion 3 % Resultaterne viser, at der ved kalkstabilisering opnås betydelig reduktion af råstofferne grus og skærver. Dvs. ved brug af 56 tons spares 2.2 tons grusgravsmateriale og 1.5 tons importerede skærver. På energisiden viser beregningerne og data, at man ved et merforbrug af 8 tons kul til fremstilling af brændt kalk spares 27 tons råolie og 11 tons naturgas. 4.. Drivhuseffekten i hele vejens livscyklus Råstoffer - grusgravsmateriale reduktion 32 % - skærver reduktion 9 % kg CO 2 ækvivalenter Anlægsfase Driftsfase Nedlægningsfase Total Figur Resultater for for drivhuseffekten drivhuseffekten ved ved 1 års 1 levetid års levetid for de for 2 scenarier de 2 scenarier (K11: uden kalkstabilisering, K8: med kalkstabilisering). (K11: uden kalkstabilisering, K8: med kalkstabilisering). K11 K8 Tabel 4. Resultater for de seks beregnede ressourcekategorier ved 1 års levetid for de 2 scenarier (K11: uden kalkstabilisering, K8: med kalkstabilisering). Tal er afrundet. KOBLINGSHØJDE 11 Kul Råolie Naturgas Grus Skærver Kalk Kg Kg Kg Kg Kg Kg Anlægsfase Driftsfase Nedlægningsfase Total KOBLINGSHØJDE 8 Anlægsfase Driftsfase Nedlægningsfase Total KOBLINGSHØJDE 8/K11 Anlægsfase 4,5,83 1,,73 1, 44 Driftsfase,91,93,95,7,89,99 Nedlægningsfase,88 1,,89,74 1,,77 Total 3,2,88,97,68,91 37 Ressourceforbrug Tabel 4 viser resultater for seks beregnede ressourcekategorier. Tabellen viser at ved et merforbrug af kalk på godt 56 tons til kalkstabilisering af underbunden og 8 tons af kul til fremstilling af brændt kalk opnås følgende besparelser i øvrige energiressourcer og råstoffer: Energiressourcer - råolie reduktion 12 % - naturgas reduktion 3 % Råstoffer - grusgravsmateriale reduktion 32 % 13

8 NÆRMERE ANALYSE AF RESULTATER Anlægsfasen Drivhuseffekten Figur 3 viser resultater for drivhuseffekten for de 2 scenarier i kg CO 2 ækvivalenter. Her fremgår at den største reduktion opnås ved mindre jordarbejde i scenariet med kalkstabilisering. Her reduceres drivhuseffekten med godt 4 %. Der opnås en mindre besparelse pga. mindre brug af grusgravsmateriale, kg CO 2 ækvivalenter udlægning af grusgravsmateriale og transport. Derimod viser beregningerne at fremstillingen af brændt kalk til kalkstabilisering er af stor betydning og nærmest udligner besparelserne i jordarbejdet. Forskellen mellem den totale drivhuseffekt i anlægsfasen er knap 3 %. Anlægsfasen - Drivhuseffekten K11 K8 Anlægsfasen Ressourcer Tabel 5 viser forbrug af ressourcer i anlægsfasen. Som tidligere nævnt anvendes større mængde kul og kalk i scenariet med kalkstabilisering, hvorimod der er en besparelse af råolie og grus. Forbrug af naturgas og skærver er i samme størrelsesorden i begge scenarier. Tabel 5. Resultater for ressourcekategorier i anlægsfasen for de 2 scenarier. Tal er afrundet. KOBLINGSHØJDE 11 Kul Råolie Naturgas Grus Skærver Kalk Kg Kg Kg Kg Kg Kg Asfalt Grus Rør og brønde Kalkstabilisering Jordarbejde Transport Udlægning Total KOBLINGSHØJDE 8 Asfalt Grus Rør og brønde Kalkstabilisering Jordarbejde Transport Udlægning Total KOBLINGSHØJDE 8/K11 Asfalt 1, 1, 1, 1, 1, 1, Grus 1,,73,67,69,87 Rør og brønde 1, Kalkstabilisering Jordarbejde,59,58,59,59 Transport,73,73,64,73 Udlægning,93,93,93,95 Total 4,6,83 1,,73 1, 44 Figur 3. Drivhuseffekten i anlægsfasen, vist i kg CO2 ækvivalenter. Figur 3. Drivhuseffekten i anlægsfasen, vist i kg CO 2 ækvivalenter. Anlægsfasen Ressourcer Tabel 5 viser forbrug af ressourcer i anlægsfasen. Som tidligere nævnt anvendes større mængde kul og kalk i scenariet med kalkstabilisering, hvorimod der er en besparelse af råolie og grus. Forbrug af naturgas og skærver er i samme størrelsesorden i begge scenarier Tabel 5. Resultater for ressourcekategorier i anlægsfasen for de 2 scenarier. Tal er afrundet.

9 1, 1 1 Jordarbejde,59,58,59,59 Transport,73,73,64,73 Udlægning,93,93,93,95 4,6,83 1, Rør og brønde 1 1 Kalkstabilisering Total Driftsfasen Drivhuseffekten Figur 4 viser drivhuseffekten i driftsfasen. Pga. længere levetider for materialer i scenariet med kalkstabilisering opnås i driftsfasen en besparelse på omkring 5,5 % i drivhuseffekten Figur drivhuseffekten i driftsfasen. Pga. ved valg4afviser kalkstabilisering.,73 1, 44 Driftsfasen Drivhuseffekten længere levetider for materialer i scenariet med kalkstabilisering opnås i driftsfasen en besparelse på omkring 5,5 % i drivhuseffekten ved valg af kalkstabilisering. Driftsfasen Ressourcer Tabel 6 viser forbrug af ressourcer i driftsfasen. Der opnås besparelser af alle ressourcer i driftsfasen i scenariet med kalkstabilisering pga. forventede længere levetider for mate- rialerne. Alle disse besparelser er således relateret til mindre behov for fremstilling af slidlag, bindelag og bærelag i scenariet med kalkstabilisering. Tabel 6. Resultater for ressourcekategorier i driftsfasen for de 2 scenarier. Tal er afrundet. KOBLINGSHØJDE 11 Driftsfasen - Drivhuseffekten 12 kg CO2 ækvivalenter Kul Råolie Naturgas Grus Skærver Kg Kg Kg Kg Kg Kalk Kg Asfalt Genanvendelse af asfalt Transport Almen drift Total KOBLINGSHØJDE 8 K11 Asfalt K8 Genanvendelse af asfalt Transport Almen drift Total ,89,94 KOBLINGSHØJDE 8/K11 Asfalt -2 Genenvendelse af asfalt Transport Almen drift Figur4.4.Drivhuseffekten Drivhuseffekten i driftsfasen, kg2 CO 2 ækvivalenter. Figur i driftsfasen, vistvist i kg ico ækvivalenter. Driftsfasen Ressourcer Tabel 6 viser forbrug af ressourcer i driftsfasen. Der opnås besparelser af alle ressourcer i driftsfasen i scenariet med kalkstabilisering pga. forventede længere levetider for materialerne. Alle disse besparelser er således relateret til mindre behov for fremstilling af slidlag, bindelag og bærelag i scenariet med kalkstabilisering. Tabel 6. Resultater for ressourcekategorier i driftsfasen for de 2 scenarier. Tal er afrundet. Asfalt,88,93,94,99 Genanvendelse af asfalt,91,93,93,93 Transport 1, 1,,92 Almen drift 1, 1,, Total,9,93,82 Nedlægningsfasen Figur 2 viste at drivhuseffekten i nedlægningsfasen er af mindre betydning for hele scenariet og disse små besparelser analyseres derfor ikke yderligere. Tabel 4 viste derimod at der kan opnås betydelige besparelser på råstofsiden ved valg af genanvendelse af materialer.,93,98 1,7,89,99 For at vurdere effekten af genanvendelse af materialer er der nødvendigt at se på ressourceforbruget i hele vejens livscyklus (dvs. tabel 4). Her ses at der opnås nogen reduktion af energiressourcerne råolie og naturgas ved genanvendelse af asfalten på vejstrækningerne. Den største effekt ses på nettoforbruget af grusgravsmaterialer, idet genanvendelse af asfalt, skærver og grusgravsmateriale nedbringer det totale forbrug af råstoffer betydeligt. Koblingshøjde 11 Kul kg Råolie kg Naturgas kg Grus Kg Skærver kg Kalk kg 16 17

10 FØLSOMHEDS- OG USIKKERHEDSVURDERING Livscyklusvurderingens resultater er afhængig af de antagelser der gøres i scenarierne og datakvaliteten som anvendes i beregningerne. Følsomheds- og usikkerhedsvurderingen er en kritisk gennemgang af livscyklusvurderingens resultater og her ses nærmere på disse to faktorer (antagelser og datakvalitet) på livscyklusvurderingens resultater. Antagelser De antagelser der gøres i dette projekt er i hovedtræk baseret på antagelser som blev gjort i et større projekt hos Vejdirektoratet, nemlig livscyklusvurdering af Bording-Funder motorvejsstrækningen fra 28. Dette gælder bl.a. generel betragtning af materialernes levetider, valg af vejens levetid, betragtninger omkring gevinster ved genanvendelse af materialer osv. I forbindelse med dette projekt kommer hertil nogle specifikke antagelser for disse scenarier, nemlig forskellen i materialernes levetider ved kalkstabiliseret underbund sammenlignet med ikke stabiliseret, besparelser i jordarbejdet ved kalkstabilisering osv. I det efterfølgende ses nærmere på nogle af disse antagelser. Antagelser for vejens levetid Vejens levetid er i beregningerne sat til 1 år. Det undersøges om dette kan have indflydelse på forskellen på kalkstabiliseringens besparelser af ressourcer og reduktion af emissioner. Derfor beregnes samme scenario for hhv. 2 og 5 års levetid og resultaterne sammenlignes for hhv. drivhuseffekten og de seks ressourcekategorier. Tabel 7 viser resultaterne for drivhuseffekten og ressourceforbrug for de to scenarier samt forskellen mellem scenarierne ved ændring af vejens levetid. Tabellen viser at forudsætningerne for vejens levetid har lille indflydelse på drivhuseffekten, forskellen er 3 % ved en levetid på 1 år men 2 % for en levetid på 2 og 5 år. For kul og kalk, som er de ressourcer hvor forbruget er større i scenariet med kalkstabilisering, bliver forskellen mellem scenarierne mindre ved længere levetider. For de ressourcer, hvor forbruget er mindre ved scenariet med kalkstabilisering når det regnes med en levetid på 1 år, ser vi fx at råolieforbruget er 2 % mindre ved kalkstabilisering når der regnes for 2 års levetid, men 12 % mindre når der regnes for 1 års levetid. Følsomhedsvurderingen viser også at, de beregningsmæssige antagelser som der gøres i scenarierne for hvorledes de miljømæssige fordele ved genanvendelse af vejbygningsmaterialer godskrives scenarierne, har indflydelse på resultatet for grus. Beregningerne viser at ved kortere levetider (fx 2 år), producerer vejstrækningen grus. Dette er selvfølgelig ikke rigtigt og heller ikke sandsynligt, dvs. at man anlægger en 4 sporet motorvej og 2 år senere nedlægger den og bryder den op og genanvender alle materialer. Livscyklusvurdering uden nedlægningsfasen Følsomhedsvurderingen omkring antagelser for vejens levetid berørte et vigtig emne, dvs. betydningen af de beregningsmæssige antagelser som der gøres i scenarierne for hvorledes de miljømæssige fordele ved genanvendelse af vejbygningsmaterialer godskrives scenarierne. I virkelighedens verden nedlægges ikke mange vejstrækninger og derfor kan det diskuteres om de antagelser der gøres omkring genanvendelse i nedlægningsfasen skal have så stor en betydning. På den anden side vides, at der er meget stor fokus på ressourceknaphed og genanvendelse. Tabel 8. Drivhuseffekt i kg CO 2 ækvivalenter og ressourceforbrug i tons når nedlægningsfasen undlades i beregningerne. Tal er afrundet. Effekten af hvad det betyder at undlade nedlægningsfasen i scenarierne og de antagelser om at vejen brydes op og alle råstoffer genanvendes undersøges. Tabel 8 viser, at denne ændring har ingen eller lille indflydelse på fortolkningen af resultaterne i forhold til hvad man så i tabel 7 for drivhuseffekten, kul, råolie, naturgas, skærver og kalk. Men det har betydelig indflydelse på fortolkningen af balancen for grusgravsmaterialer i scenariet. Her har det størst betydning om der antages, at alle materialer genanvendes, men mindre betydning om der beregnes over 2, 5 eller 1 år. K8 K11 K8/K11 2 år 5 år 1 år 2 år 5 år 1 år 2 år 5 år 1 år Drivhuseffekt ,98,98,97 Kul ,3 4, 3,3 Råolie ,82,86,88 Naturgas , 1,1,97 Grus ,69,69,74 Skærver , 1,,91 Kalk Tabel 7. Drivhuseffekt i kg CO 2 ækvivalenter og ressourceforbrug i tons for forskellige levetider for de to scenarier, samt ændringer på forskellene mellem scenarierne ved ændring af vejens levetid. Tal er afrundet. K8 K11 K8/K11 2 år 5 år 1 år 2 år 5 år 1 år 2 år 5 år 1 år Drivhuseffekt ,98,98,97 Kul ,29 3,91 3,33 Råolie ,8,84,88 Naturgas ,3 1,1,97 Grus ,81 -,11,7 Skærver , 1,,91 Kalk

11 DATAKVALITET Datakvalitet generelt Som nævnt tidligere er der behov for at opdatere dataene i ROAD-RES databasen. Dette er et generelt problem med nogle af de danske LCA modeller som har været udviklet og baseret på EDIP databasen. I byggesektoren diskuteres der ligeledes hvorledes man sikrer opdaterede relevante danske LCA data. Mange datasets i ROAD-RES databasen, som er vigtige for livscyklusvurderingens resultater, tager udgangspunkt i den danske EDIP database som er forholdsvis gammel. Tabel 9. Drivhuseffekt ved de anvendte data for brændt kalk og andre mulige data. Data for kalk indflydelse på drivhuseffekten I de følgende beregninger blev som udgangspunkt anvendt data for kalk CaO fra EDIP databasen til beregningerne. Dette blev valgt selvom evt. mere opdaterede data kunne have været anvendt. Grunden til at disse data blev anvendt er at flere af dataene i ROAD-RES modellen stammer fra EDIP databasen også data for forbrug af diesel olie mv. som ligeledes er vigtige for vurderingens resultater. I følsomheds- og usikkerhedsvurdering er også medtaget andre data for kalk. Tabel 9 viser drivhuseffekten for det anvendte datasæt, som er på 1,23 kg CO 2 -ækvivalenter pr. kg produceret kalk. Valgte man at bruge dataene fra den tyske database Ökobaudat ville drivhuseffekten ved fremstilling af brændt kalk være omkring 1 % højere, hvilket også ville betyde at drivhuseffekten ville være højere ved kalkstabilisering end ved ikke at anvende kalkstabilisering. Valgte man at bruge de europæiske data fra ESUCO databasen ville forskellen være endnu større, eller godt 2 %. En europæisk rapport om BAT (Best available technologies) for produktion af bl.a. brændt kalk viser at CO 2 emissioner hos forskellige europæiske kalkproducenter ligger i intervallet,99-1,98 kg CO 2 pr kg produceret brændt kalk. Data Beskrivelse kg CO 2 -ækvivalenter EDIP data for (CaO dansk) Data fra EDIP databasen nr. EDIP K Ökobaudat for (CaO) ESUCO for (CaO) EU BAT Teknologier for kalkproduktion (CaO) Tysk LCA database for bæredygtigt byggeri fra Federal Ministry of Transport, Building and Urban Development i Tyskland. Tysk LCA database for europæiske data (baseret på Ökobaudat). Her europæisk datasæt for fremstilling af brændt kalk. Integrated Pollution Prevention Control. Draft Reference Document on Best Available Techniques in the Cement, Lime and Magnesium Oxide Manufacturing Industries. European Commission, May Tabel 9. Drivhuseffekt ved de anvendte data for brændt kalk og andre mulige data. Data Beskrivelse kg CO 2 -ækvivalenter EDIP data for (CaO dansk) Data fra EDIP databasen nr. EDIP K ,23 Ökobaudat for (CaO) Tysk LCA database for bæredygtigt byggeri fra 1,36 Federal Ministry of Transport, Building and Urban Development i Tyskland. ESUCO for (CaO) Tysk LCA database for europæiske data (baseret på Ökobaudat). Her europæisk datasæt for fremstilling af brændt kalk. 1,56 EU BAT Teknologier for kalkproduktion (CaO) Det er svært at sige hvilken størrelsesorden vi skal anvende men denne undersøgelse tyder på at drivhuseffekten i vores Integrated Pollution Prevention Control. Draft Reference Document on Best Available Techniques in the Cement, Lime and Magnesium Oxide Manufacturing Industries. European Commission, May 29.,99-1,98 beregninger Det svært for kalkstabilisering at sige hvilken ikke størrelsesorden er overvurderet, snarere undervurderet som vist på figur 5. vi skal anvende men denne undersøgelse tyder på at drivhuseffekten i vores beregninger for kalkstabilisering ikke er overvurderet, snarere undervurderet som vist på figur 5. kg CO 2 ækvivalenter Drivhuseffekten med forskellige kalkdata K11 K8 K8 Ökobaudat K8 ESUCO K8 EU BAT lav K8 EU BAT høj Figur 5. Drivhuseffekten (i kg (i kg COCO2-ækvivalenter) 2 i scenarierne i scenarierne med forskellige med forskellige data data brændt for brændt kalk til til kalkstabilisering. I det foregående er alene set på datakvalitetens indflydelse på drivhuseffekten. Livscyklusvurderingen viste også at forbruget af kul var meget højere i scenariet med kalkstabilisering hvilket kunne relateres til forbrug af kul til produktion af dansk brændt kalk fra EDIP databasen (se tabel 5). I det datasæt som er anvendt som standard datasæt for brændt kalk (dansk kalk CaO) er hovedenergikilden kul. Ser man nærmere på energiforbruget til fremstilling af brændt kalk i de øvrige datasæt som inddrages i følsomheds- og usikkerhedsvurderingen, er der en anderledes energisammensætning (med større procentdel naturgas, fx omkring 4 % af energien 2 fra kul, 43 % fra naturgas og 1 % fra råolie i det europæiske datasæt fra ESUCO databasen). Anvendelse af disse datasæt som standard datasæt ville formentlig også have en indflydelse på livscyklusvurderingens resultater for ressourcer (som præsenteret i tabel 5). 2 21

12 KONKLUSION OG DISKUSSION Formålet med denne livscyklusvurdering var at beregne drivhuseffekten og ressourceforbrug ved to alternativer for en motorvejsstrækning hvor underbunden egnede sig til kalkstabilisering. Således beregnes og sammenlignes drivhuseffekt og ressourceforbrug ved en løsning med kalkstabilisering og en uden kalkstabilisering. I hovedtræk anvendes samme generelle forudsætninger som blev anvendt i projektet Bording- Funder fra 28. Livscyklusvurderingens resultater viste at den største gevinst ved kalkstabilisering er besparelse af råstoffer. Resultaterne viser at der med størst sikkerhed er besparelser i forbrug af råstofferne grusgravsmateriale og importerede skærver. Her kan der opnås en besparelse på 32 % for grusgravsmaterialer og 9 % for skærver når hele vejens livscyklus beregnes i 1 år inklusiv nedlægningsfase. Resultaterne viser også reduktion i forbruget af råolie i scenariet med kalkstabilisering. Besparelsen er på 12 % i vores standardberegninger, men følsomheds- og usikkerhedsvurderingen viste at den evt. kunne være endnu større. På den anden side anvendes større mængder kul i scenariet med kalkstabilisering. Beregningerne viser at der opnås en betydelig reduktion af drivhuseffekten i jordarbejdet (4 %) men denne udlignes desværre og evt. noget overraskende - med drivhuseffekten forbundet med fremstillingen af brændt kalk. Følsomheds- og usikkerhedsvurderingen viser at drivhuseffekten fra livscyklusvurderingens standard data for kalkfremstilling evt. er undervurderet. Anvendes andre datasæts som præsenteret i følsomheds- og usikkerhedsvurderingen kan drivhuseffekten være større ved kalkstabilisering. Nu er der valgt kun at se på drivhuseffekten i denne vurdering, både idet det er en indledende vurdering men også fordi datakvaliteten af fx energidata mv. i ROAD-RES modellen bør forbedres. En fuldstændig LCA med de andre miljøpåvirkninger (fx forsuring, næringssaltbelastning mv.) ville evt. kunne vise andre resultater, især fordi scenariet med kalkstabilisering reducerer forbruget af dieselolie ved jordarbejdet og forbrænding af dieselolie medfører flere miljøpåvirkninger end kun emissioner af drivhusgasser. Det blev dog vurderet at datakvaliteten ikke var god nok for at drage konklusioner for øvrige miljøpåvirkninger. Datakvalitet er gennemgående blevet diskuteret i denne rapport. Det er vigtigt at forholde sig til vigtigheden af at vedligeholde og opdatere de anvendte databaser i LCA modeller. Dette gælder også for ROAD-RES modellen. REFERENCER i Internationale standarder for livscyklusvurderinger: DS/EN ISO 144:28 og DS/EN ISO 1444:28 ii Europæiske standarder under udvikling for bæredygtig konstruktion, her fokus på byggematerialer: EN 1584 Sustainability of construction works - Environmental product declarations - Core rules for the product category of construction products. iii Europæiske standarder for bæredygtig konstruktion udviklet under CEN/TC 35: EN :21Sustainability of construction works - Sustainability assessment of buildings - Part 1: General framework og EN :211 Sustainability of construction works - Assessment of buildings - Part 2: Framework for the assessment of environmental performance iv Byggevareforordningen: Construction Products Regulation, BILAG 1 Tabel 1 giver oversigt over anvendte materialer til bundsikring i scenariet uden kalkstabilisering. Alle materialer kommer fra grusgrav. Regulation (EU) No 35/211 of the European Parliament and of the council of 9 March 211 v Life cycle assessment model for road construction and use of residues from waste incineration. Ph.D.-thesis. Harpa Birgisdóttir, Technical University of Denmark, 25. vi Livscyklusvurdering af vejbefæstelser, Projekt Bording-Funder, Vejdirektoratet 28 vii Veje, underbygning, Kalkstabilisering (2 publikationer: Vejledning og Almindelig arbejdsbeskrivelse AAB). Udbudsforskrift, Vejdirektoratet 21. Viii Fremsendt materiale og vurderinger i forbindelse med projektet Kliplev Sønderborg: Alexander Kanovsky, KMG Kliplev Motorway Group A/S, Technical Director, 5. september 211. Tabel 1: Vejens opbygning for bundsikring i scenario uden kalkstabilisering (koblingshøjde 11 mm). Kørebaner Nødspor Yderrabat Midterrabat Total Areal m 2 17, ,2 BS BS BS BS Tykkelse mm Volumen m 3 11,18 3,93 2,2 3,8 Mængde ton Tabel 11 giver oversigt over anvendte materialer for bundsikring i scenariet med kalkstabilisering. Bundsikringsmaterialet kommer fra grusgrav. Desuden tilføres kalk til kalkstabilisering til selve underbunden. Tabel 11: Vejens opbygning for bundsikring i scenario med kalkstabilisering (koblingshøjde 8 mm). Kørebaner Nødspor Yderrabat Midterrabat Total Areal m 2 17, ,2 BS BS BS BS Tykkelse mm Volumen m 3 6,2 2,43 1,6 2,6 Mængde ton Kalk Kalk Kalk Kalk Mængde kg

13 Overbygning Overbygningen er ens for begge scenarier. Tabellen giver oversigt over anvendte materialer for overbygningen. BILAG 2 Tabel 12. Vejens opbygning er ens for begge scenarier. Alle materialer er tilførte til projektet, enten fra grusgrav eller asfaltfabrik. Kørebaner Nødspor Yderrabat Midterrabat Total Areal m 2 17, ,2 SMA Tykkelse mm 35 Volumen m 3,6 Mængde ton Tykkelse mm 1 Volumen m 3,5 Mængde ton 1 1 OB ABB ABB Tykkelse mm 6 45 Volumen m 3 1,2,23 Mængde ton GAB II Tykkelse mm 155 Volumen m 3 2,64 Mængde ton GAB I Tykkelse mm 6 Volumen m 3,3 Mængde ton SG SG SG Tykkelse mm Volumen m 3 3,4 1,,6 Mængde ton Tabel 13: Forbrug af brændstof (diesel) i jordarbejde vii. Kalkstabilisering Ikke kalkstabilisering Step 1: Clearance and demolition Step 2: Removal of top soil Step 3: Removal of soft soil Step 4: Cutting and construction Step 5: Construction of drainage system Step 6: Adding and grading top soil Total Tabel 14: Forbrug af rør og brønde Kalkstabilisering Ikke kalkstabilisering Plastrør (PVC-11 mm) 3 m 3 m Betonrør (25 mm) 1 m 1 m Betonrør (1 mm 4 m 4 m Betonbrønde (små) 25 stk 25 stk Betonbrønd (store) 15 stk 15 stk Plastbrønde PP (små) 5 stk 5 stk 24 25

14 Vejdirektoratet har lokale kontorer i Aalborg, Fløng, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København. Find mere information på vejdirektoratet.dk VEJDIREKTORATET Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon vejdirektoratet.dk

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret

Læs mere

Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd.

Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd. Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd.dk Som EU-medlem er Danmark forpligtet til at følge europæiske spilleregler

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Herved meddeles svar på spørgsmål fra de bydende samt rettelser og tilføjelser til udbudsmaterialet for ovennævnte entreprise:

Herved meddeles svar på spørgsmål fra de bydende samt rettelser og tilføjelser til udbudsmaterialet for ovennævnte entreprise: DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER E-MAIL TELEFON 6. januar 2010 Niels Gottlieb ng@vd.dk 7244 3623 Til de bydende på 1210.26 Jord, afvanding og belægnings arbejder MOTORVEJEN KØBENHAVN FREDERIKSSUND ENTREPRISE

Læs mere

MOTORVEJEN RIIS - ØLHOLM ANL ÆGSARBEJDET

MOTORVEJEN RIIS - ØLHOLM ANL ÆGSARBEJDET MOTORVEJEN RIIS - ØLHOLM ANL ÆGSARBEJDET Har du spørgsmål, som du ikke finder svar på i denne pjece, er du velkommen til at kontakte: PROJEKTBESKRIVELSE UDGIVET AF Vejdirektoratet, Anlægsdivisionen August

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019 Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

SBi 2013:09. Kortlægning af bæredygtigt byggeri

SBi 2013:09. Kortlægning af bæredygtigt byggeri SBi 2013:09 Kortlægning af bæredygtigt byggeri Kortlægning af bæredygtigt byggeri Harpa Birgisdottir Lone H. Mortensen Klaus Hansen Søren Aggerholm SBi 2013:09 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Læs mere

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen PLASTINDUSTRIEN i Danmark Sektionen for EPS-producenter EPS holder på varmen I vores moderne samfund nyder vi hver dag godt af isolering, men vi tænker sjældent

Læs mere

Bæredygtig. asfalt. Genbrug. Genbrug. Genbrug

Bæredygtig. asfalt. Genbrug. Genbrug. Genbrug Bæredygtig asfalt Genbrug Genbrug Genbrug Tendenser i samfundet I det moderne samfund tilstræber man i høj grad at spare på naturressourcerne. Genbrug af materialer og produkter er noget, der prioriteres

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Genvinding af resourcer i slagge fra

Genvinding af resourcer i slagge fra Genvinding af resourcer i slagge fra forbrænding af affald - udviklingsprojekt 2011-2014 6. april 2011 Claus Pade, Teknologisk Institut (Jens Kallesøe & Søren Dyhr-Jensen, AFATEK) 1 Projektets partnerkreds

Læs mere

Byggepladsveje. Topbehandling. Belægning Ca. 100 mm asfaltbelægning

Byggepladsveje. Topbehandling. Belægning Ca. 100 mm asfaltbelægning Byggepladsveje ejopbygning T2 Belægning Ca. 100 mm asfaltbelægning Bærelag Min.150 mm stabilt grus agt byggepladsvej Topbehandling Af vinterkonsulent Topbehandling Bent + bærelag Kofoed min. 250 mm. Toppen

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Råmaterialer

Læs mere

EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804

EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Ejer: Nr.: Udstedt: Gyldig til: [Firmanavn] MD-XXXXX-DA xx-xx-xxxx xx-xx-xxxx 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007 Bæredygtig udvikling i Novozymes Marts 2007 Novozymes vision Vi arbejder for en fremtid, hvor vores biologiske løsninger skaber den nødvendige balance mellem forretningsmæssig vækst, et renere miljø og

Læs mere

Lette løsninger for et bedre miljø!

Lette løsninger for et bedre miljø! Lette løsninger for et bedre miljø! Jackon A/S er Nordens ledende producent af isolering og emballage i polystyren. Vi leverer energieffektive og komplette løsninger til fundament og bolig. Der er mange

Læs mere

Grundejerforeningen Danas Park Husum. Tilstandsrapport for veje og fortove

Grundejerforeningen Danas Park Husum. Tilstandsrapport for veje og fortove Ingholt Consult Rådgivende Ingeniørfirma ApS Christian X Alle 168 2800 Kongens Lyngby Tlf. 45880633 Fax 45880684 Grundejerforeningen Danas Park Husum Tilstandsrapport for veje og fortove Dato: 27.04.2012

Læs mere

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden ATV vintermøde 2011 Disposition: Miljøøkonomi på indsatsplan

Læs mere

Introduktion til LCA på bygninger

Introduktion til LCA på bygninger Introduktion til LCA på bygninger 2015 Introduktion til LCA på bygninger 2 Indhold Introduktion... 3 Bygningens livscyklus... 4 Hvordan ser bygningens livscyklus ud?... 5 Typiske miljøpåvirkninger som

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,

Læs mere

Tænk hvis man kun skulle vedligeholde data ét sted. Et projekt om standardisering af vej- og trafikdata

Tænk hvis man kun skulle vedligeholde data ét sted. Et projekt om standardisering af vej- og trafikdata Tænk hvis man kun skulle vedligeholde data ét sted Et projekt om standardisering af vej- og trafikdata Hvorfor standardisering? For vej- og trafikdata er det særligt vigtigt med fastlagte og kommunikerede

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Betonafløbssystemer har gode miljødata

Betonafløbssystemer har gode miljødata 16 16 Betonafløbssystemer har gode miljødata Temablad 16. Afløbsfraktionen, Dansk Beton Industriforening www.betonrør.com Miljøvurderinger af afløbsrør I dette temablad gives information om miljødata for

Læs mere

Beslutningsværktøj, RemS

Beslutningsværktøj, RemS ATV Gå Hjem Møde Skovlunde Byvej 96B et eksempel på (mis)brug af LCA-analyser i RemS af Jesper Lind, COWI A/S 1 Site specifikke fakta, Skovlunde Byvej 96A Renseri fra 1960 til 1987 Undersøgelser primo/medio

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

By og Byg Resultater 007 Renovering eller nybyggeri Energi- og miljøvurdering

By og Byg Resultater 007 Renovering eller nybyggeri Energi- og miljøvurdering By og Byg Resultater 007 Renovering eller nybyggeri Energi- og miljøvurdering Renovering eller nybyggeri Energi- og miljøvurdering Klaus Hansen By og Byg Resultater 007 Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Bæredygtig design. Lektor Torben Lenau Institut for Produktion og Ledelse Danmarks Tekniske Universitet lenau@ipl.dtu.dk

Bæredygtig design. Lektor Torben Lenau Institut for Produktion og Ledelse Danmarks Tekniske Universitet lenau@ipl.dtu.dk Bæredygtig design Lektor Torben Lenau Institut for Produktion og Ledelse Danmarks Tekniske Universitet lenau@ipl.dtu.dk Dette notat beskriver nogle grundbegreber for bæredygtighed og miljøvenlighed i forbindelse

Læs mere

Version 1.0, d. 2014.02.14

Version 1.0, d. 2014.02.14 Side 1 af 8 OPLYSNINGER OM FORDELINGSLISTERNES POSITIONER Generelt Tilbudssummen er fordelt som angivet i de til tilbudslisten hørende fordelingslister. I det følgende meddeles supplerende oplysninger

Læs mere

Hvornår har du sidst. fået penge. for at hjælpe miljøet?

Hvornår har du sidst. fået penge. for at hjælpe miljøet? Hvornår har du sidst fået penge for at hjælpe miljøet? Du kan hjælpe miljøet og modtage kontant tilskud Forbrændingsslagger er et velegnet fyld- og bundsikringsmateriale til bl.a. landbrugsbygninger, lagerbygninger

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund PV VMS Videnskab Mennesker Samfund Indhold af dagens kursus Miljøproblemer i dag Miljøbeskyttelsesloven generelt Godkendelse af særligt forurenende virksomheder Grønt regnskab Forebyggelse og styring Renere

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland Siden regionens første råstofplan blev vedtaget har der været et markant fald i indvindingen af råstoffer på land og det er nu på niveau med indvindingen

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Vejudvalget, GF SØMODS Timme Traberg-Andersen Rasmus Kristensen Peter Tychsen Med tak for stor bistand til Nils Budde SLIDE NR. 1 Hvorfor sidder vi her igen Vedligehold Hvorfor skal vi vedligeholde mere

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING

LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING Af Marie Trydeman Knudsen Foulum, 29. august 2012 Hvem er jeg? Post doc ved Århus Universitet, Foulum PhD studie: Miljøvurdering af importerede økologiske

Læs mere

Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area. and joint conclusions. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area. and joint conclusions. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area and joint conclusions Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Content 1. The system 2. Incineration 3. Biological treatment 4. Results

Læs mere

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 vfl.dk Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden Udgivet: August 2011 Rapporten

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen.

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Dette notat indeholder en gennemgang af udvalgte misvisende og fejlbehæftede informationer fra Amagerforbrænding

Læs mere

Dansk Brodag, 2015 Kost-effektiv sammenligning af præfab og in situ støbte broer. Poul Linneberg, COWI 24 MARTS 2015 DANSK BRODAG, 2015

Dansk Brodag, 2015 Kost-effektiv sammenligning af præfab og in situ støbte broer. Poul Linneberg, COWI 24 MARTS 2015 DANSK BRODAG, 2015 Dansk Brodag, 2015 Kost-effektiv sammenligning af præfab og in situ støbte broer Poul Linneberg, COWI 1 Agenda 1. Præfab vs. in situ støbte broer 2. Værktøjer til levetidsomkostninger (LCC) og livscyklusanalyser

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

HØJGÅRDSPARKEN BYGGEMODNINGSREDEGØRELSE

HØJGÅRDSPARKEN BYGGEMODNINGSREDEGØRELSE HØJGÅRDSPARKEN BYGGEMODNINGSREDEGØRELSE BYGGEMODNINGSREDEGØRELSE I. Forklaring til byggemodningsredegørelsen. II. Udstykningsområdets beliggenhed og omfang. III. Vejanlæg inkl. belysning. IV. Beplantningsanlæg.

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Tine Steen Larsen, PhD Konsulent Energi, Indeklima & bæredygtigt byggeri UCN act2learn TEKNOLOGI Hvem er jeg? Uddannelse DGNB konsulent, Green Building

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Kan jordbunden bruges?

Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bære vejen? En motorvej med fire spor vejer cirka 55 tons for hver meter. Hertil kommer trykket fra biler og lastbiler. Så regel nummer ét er: Jordbunden, som vi bygger

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE VEJDIREKTORATET PÅ VEJ MOD 2017 NYE STRATEGISKE TEMAER Bedre vej for pengene Nemt og sikkert frem o Bedre vej

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Agenda Totaløkonomi i energineutralt byggeri Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Totaløkonomi i energineutralt byggeri Energiberegner Brugervenlig

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Tilbuds- og afregningsgrundlag TAG AGGERS.R01 Geotekniske undersøgelser ved Aggersundbroen, Sallingsundbroen og Svendborgsundbroen.

Tilbuds- og afregningsgrundlag TAG AGGERS.R01 Geotekniske undersøgelser ved Aggersundbroen, Sallingsundbroen og Svendborgsundbroen. Tilbuds- og afregningsgrundlag TAG AGGERS.R01 Geotekniske undersøgelser ved Aggersundbroen, Sallingsundbroen og Svendborgsundbroen September 2014 1 af 3 TILBUDS- OG AFREGNINGSGRUNDLAG (TAG) TAG angiver

Læs mere

DelebilFonden. Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter. Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC.

DelebilFonden. Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter. Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC. DelebilFonden 28. november 2011 Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC. Nærværende notat giver et overblik over udbredelsen

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Agenda Politiske rammer og varmepumper Ecodesign og energimærkning Effekter Barrierer mod og tiltag

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager

Læs mere

Miljø som konkurrenceparameter. Mads Stensen, Maersk Line Sustainability

Miljø som konkurrenceparameter. Mads Stensen, Maersk Line Sustainability Miljø som konkurrenceparameter Mads Stensen, Maersk Line Sustainability Hvad er container shipping? Hvad er container shipping? Verden forandres kravene til shipping forandres Før handlede det om at være

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI BYGGEPOLITISK STRATEGI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI KONTORCHEF MARIE LOUISE HANSEN ENERGISTYRELSEN

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

En anden vej til CE-mærkning

En anden vej til CE-mærkning En anden vej til CE-mærkning Thomas Bruun Manager ETA-Danmark A/S Hvad er en ETA og hvornår kan man bruge den mulighed? 1 2 3 Det filosofiske ETA er handler om at kunne CE mærke innovative byggeprodukter

Læs mere

Betontrapper Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening

Betontrapper Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening Betontrapper Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening Betontrapper - gode og holdbare løsninger Der udføres trapper overalt, både på offentlige og private arealer. Ved brug af betontrapper er

Læs mere

Vejledning i projektledelse

Vejledning i projektledelse Dansk standard DS/ISO 21500 2. udgave 2013-09-27 Vejledning i projektledelse Guidance on project management DS/ISO 21500 København DS projekt: M268368 ICS: 03.100.40 Første del af denne publikations betegnelse

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Mastra og nøgletalsdatabase. Marts 2015

Mastra og nøgletalsdatabase. Marts 2015 Mastra og nøgletalsdatabase Marts 2015 Kontakt Fagspecialist: Niels Moltved 7244 3182 nem@vd.dk Kundekonsulent: Bent Juhl Pedersen 4037 1900 bjp@vd.dk vejdirektoratet.dk/raadgivning kmastra kmastra er

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere