Indhold 1. Introduktion... 3

Transkript

1 1

2 Indhold 1. Introduktion Eksterne rammebetingelser Mission og vision Værdier Indsatsområder og målsætninger... 6 Indsatsområde 1: Kvalitet i alle uddannelser og processer... 6 Indsatsområde 2: 95 %, 60 % og 25 % -målsætningen... 8 Indsatsområde 3: Fælles campusbyggeri Indsatsområde 4: Campus Bornholms organisatoriske fællesskab Indsatsområde 5: Sund økonomi Indsatsområde 6: Bright Green Island Bilag 1: Siden sidst Bilag 2: Styrker, svagheder, muligheder og trusler (SWOT-analyse)

3 1. Introduktion I juni 2010 besluttede Bornholms Erhvervsskole, Bornholms Gymnasium og VUC Bornholm at fusionere i en ny fælles, statslig uddannelsesinstitution, Campus Bornholm. Campus Bornholms kerneaktiviteter er at udbyde gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser, voksenuddannelser samt efteruddannelse. Det strategiske rationale for Campus Bornholm er, at uddannelsesopgaverne løses bedst i det bredest mulige samarbejde på tværs af uddannelserne, så fremtidens uddannelsestilbud på Bornholm fortsat kan imødekomme elevers, kursisters og studerendes uddannelsesbehov samt efterspørgslen fra det private og offentlige arbejdsmarked. I et endnu bredere bornholmsk perspektiv vil Campus Bornholm kunne understøtte bestræbelserne på at styrke uddannelse som erhvervsaktivitet samt medvirke til øget økonomisk aktivitet og med et kommende bygningsfællesskab til profilering af bæredygtigt byggeri på og udenfor Bornholm. For at løse uddannelsesopgaverne bedst muligt har Campus Bornholms bestyrelse vedtaget Strategi , som beskriver organisationens overordnede vision, hvilke indsatsområder der prioriteres i perioden, og hvordan disse udmøntes i målsætninger. Ansatte i Campus Bornholm har været inddraget i strategiprocessen i arbejdet med at definere målsætningerne. Ministeriet for Børn og Undervisning har udviklet konceptet, Ny Nordisk Skole, som Campus Bornholm påtænker at søge Ministeriet for Børn og Undervisning om deltagelse i sammen med folkeskoler på Bornholm med henblik på at bruge Ny Nordisk Skole som redskab til at opnå flere af de målsætninger, der er beskrevet i strategien. Campus Bornholms Strategi er opdelt i følgende hovedafsnit. Indledningsvis i afsnit 2 beskrives de eksterne demografiske og økonomiske rammebetingelser for Campus Bornholm. Herefter i afsnit 3 og 4 følger en beskrivelse af organisationens mission, vision og værdier. Efterfølgende i afsnit 5 beskrives indsatsområderne med underliggende målsætninger, som Campus Bornholms bestyrelse har vedtaget for Dokumentet indeholder to bilag med hhv. en kort gennemgang af udvalgte aktiviteter og udvikling siden vedtagelsen af Strategi samt en situationsanalyse (udvalgte muligheder, trusler, styrker og svagheder). 2. Eksterne rammebetingelser I 2012 havde Campus Bornholm årselever under uddannelse og øvrig kompetenceudvikling. Tallet dækker over et langt større antal elever og kursister, som deltager i kursusaktiviteter af kortere eller længere varighed. I 2013 forventes uddannelsesaktivitet svarende til årselever. Demografi: Campus Bornholm har en grundlæggende udfordring i det begrænsede markedsmæssige grundlag. Der er et vigende befolkningsgrundlag på Bornholm, og befolkningsprognoserne peger på faldende ungdomsårgange i de kommende år. I dag er fødselstallet på Bornholm omkring 250 årligt, og i prognoserne for befolkningsudviklingen er der ikke indikationer på en nettotilflytning af 3

4 uddannelsessøgende, der kan kompensere for faldet i fødselstallene. 1 Dette vil præge driften af ungdomsuddannelserne og udbuddet heraf på Campus Bornholm. Det er regeringens mål, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i De nuværende uddannelsesprofilmodeller, baseret på en fremskrivning af forventningen til årgang 2010, peger på, at omkring 87 % af en bornholmsk ungdomsårgang har en ungdomsuddannelse 10 år efter afsluttet 9. klasse. 2 Bornholmske ungdomsårgange har i forhold til landsgennemsnittet relativt vanskeligere grundforudsætninger dels i forhold til sociale strukturer og vanskelige praktikpladsvilkår. Dette understreger i sig selv behovet for en bred bornholmsk indsats på ungdomsuddannelsesområdet med tæt, koordineret samarbejde mellem Campus Bornholm, regionskommune og erhvervsliv. Økonomi: Bornholms generelle økonomiske aktivitet er stagnerende, hvilket fortsat begrænser antallet af praktikpladser. Arbejdsløsheden er p.t. blandt landets højeste, men samtidig viser prognoser en betydelig afgang fra arbejdsmarkedet. Hver tredje bornholmer kan således forlade arbejdsmarkedet inden 2015, hvilket vil afstedkomme en mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det seneste studie af kompetencer på det bornholmske arbejdsmarked indikerer samtidig et eksisterende kompetencegab. 3 Udbuddet af kvalificeret arbejdskraft kan generelt vanskeliggøre rekruttering fremadrettet, men åbner samtidig muligheder med hensyn til udbud af efteruddannelse på Campus Bornholm. Folketinget vedtog medio 2012 en budgetlov, der medfører styrket opfølgning på de offentlige budgetter, og at der indføres udgiftslofter i hhv. stat, regioner og kommuner. I forhold til finanslov 2013 er indarbejdet takstnedsættelser i overslagsårene ( ) i størrelsesorden på 2 % pr. år. For skolerne betyder den nye budgetlov, at hvis de samlede taxameterudgifter på landsplan stiger mere end budgetteret på finansloven, har ministeren bemyndigelse til at sætte taksterne ned i løbet af finansåret. 3. Mission og vision Campus Bornholms mission: Campus Bornholm har med sin særlige position, og de helt berettigede forventninger omverden har til både ledelse og medarbejdere, en forpligtigelse til at træde frem og gå forrest. Campus Bornholm løfter en vigtig opgave; for den enkelte uddannelsessøgende og dennes videre færd i livet, for det bornholmske samfund, dets sammenhængskraft og bæredygtighed, og for det danske samfund bredere set og fremtidens globale udfordringer. 1 Bornholms Regionskommunes Befolkningsprognose : 2 Ministeriet for Børn og Unge s profilmodel på kommuneniveau: 3 Anders Hedtoft og Karin Topsø Larsen (2011), Analyse af kommende kompetencebehov på Bornholm rapport udarbejdet for Kompetenceforum Bornholm 4

5 Missionen for Campus Bornholm kan sammenfattes i følgende: Campus Bornholm udbyder ungdomsuddannelser og voksen- og efteruddannelser af høj kvalitet i et inspirerende, dynamisk og udviklende læringsmiljø, der skaber værdi for mennesker og samfund. Campus Bornholms vision: Campus Bornholm skal være synonym med store, positive forventninger. Campus Bornholm er mere end summen af sine dele vi kan noget sammen, som vi ikke kan hver for sig. Vi tror på, at vi skaber fremtiden sammen, derfor er vores motto Fremtiden starter her. Vi prioriterer høj faglighed og udfordrer alle vores elever, kursister og studerende i et differentieret uddannelseslandskab, der tilgodeser mangfoldigheden i elevmassen og forskelligheden i interesser og forudsætninger. Derfor prioriterer vi et højt pædagogisk, fagligt og personligt kompetenceniveau hos de ansatte og et inspirerende og dynamisk uddannelsesmiljø, der giver vores elever - unge som voksne - optimale betingelser for læring. Med pædagogik forstår vi alt, hvad der vedrører undervisningens tilrettelæggelse, gennemførelse, evaluering og udvikling samt alt, hvad der vedrører interaktion mellem skole og elev. Vi vil integrere bæredygtighed i eksisterende uddannelser samt udvikle nye grønne uddannelser, der er på forkant med samfundets behov. Det grønne perspektiv skal indlejres i institutionens grundlæggende værdisæt, så grøn bevidsthed bliver en del af skolens generelle dannelsesideal. Visionen for Campus Bornholm kan sammenfattes i følgende: Vi vil med vores undervisning inspirere, motivere og løfte såvel unge som voksne til at yde deres bedste og sprænge grænserne for deres formåen. Vi vil i vores uddannelser og udviklingsarbejde aktivt understøtte og videreudvikle i Bornholms vision om Bright Green Island og derved ruste vores elever, studerende og kursister som forandringsagenter for en grøn samfundsudvikling. 4. Værdier Campus Bornholm arbejder i strategien med følgende fire værdier og med de tilhørende generelle tolkninger og definitioner: Ansvar: Som hovedudbyder af ungdoms-, og voksen- og efteruddannelser har Campus Bornholm et særligt ansvar for, at vores uddannelser og undervisning gør vores elever parate til fremtiden. Vi har et ansvar for at skabe varige løsninger, arbejdspladser, vækst og værdi, og medvirke til, at alle unge tager en uddannelse. Vi leverer et højt fagligt niveau og en målrettet pædagogisk indsats, og vi tager ansvar for opgavernes udførsel 5

6 og kvalitet. Uanset om man er underviser, vejleder, administrativ medarbejder, leder eller bestyrelsesmedlem har vi alle et medansvar for at bidrage til et mangfoldigt og inspirerende læringsmiljø. Netværk: Campus Bornholm er indgangsportalen til uddannelse og efteruddannelse for alle uddannelsessøgende på øen. Når man indgår i Campus Bornholm som ansat, elev eller samarbejdspartner, indgår man i netværket, og man stiller sit netværk og sin faglighed til rådighed for alle. Vi vil etablere og udvikle netværk internt i organisationen såvel som på lokalt, regionalt og nationalt niveau. Kun sammen kan vi løfte de fælles ambitioner. Nytænkning: På Campus Bornholm arbejder vi med nye måder at gøre tingene på, ser anderledes kombinationer og forsøger hele tiden at inddrage det omkringliggende samfund i vores indsats. Vi afprøver nye muligheder og udfordrer og gentænker etablerede rutiner og strukturer. Vi udfordrer og løfter hinanden til at yde det bedste, og vi er åbne over for impulser og ideer til, hvad der skal til for at skabe nye, bæredygtige løsninger. Ambition: Vores uddannelser er blandt de bedste inden for deres felt, og vi skaber rammerne for inspirerende, dynamiske og bæredygtige dannelses- og uddannelsesmiljøer. Vi udbyder uddannelser af høj kvalitet som den direkte vej til videre uddannelse og job. Vi ved at det kan lade sig gøre, og vores høje ambitioner smitter af på omgivelserne. 5. Indsatsområder og målsætninger Campus Bornholms bestyrelse har fastlagt 7 strategiske indsatsområder for Strategi Indsatsområderne skal hver især og i sammenhæng ses i lyset af, at Campus Bornholms grundlag og formål er at virke til gavn for elever, studerende og kursister. Det er deres læringsudbytte, der er det centrale. Indsatsområderne konkretiseres i en række målsætninger, som beskrives efterfølgende. Indsatsområde 1: Kvalitet i alle uddannelser og processer Vi vil drage fordel af Bornholms særlige betingelser og potentialer for at sikre kvalitet og udvikling på uddannelsesområdet. Vi vil benytte mulighederne i det brede uddannelsesudbud, de kortere beslutningsveje og det begrænsede antal aktører på uddannelsesområdet. Det giver en større nærhed og fleksibilitet samt mulighed for at sikre en større berøringsflade med alle øens uddannelsesaktører. Vi vil endvidere afsøge de juridiske muligheder, der gives Bornholm, med henblik på at skabe særlig mulighed for samarbejde med institutioner for videregående uddannelser og for ungdoms- og voksenuddannelser på Bornholm. 4 Vi vil sikre kvalitet i alle uddannelser og processer uanset niveau og målgruppe. Det kræver organisatorisk fokus på kvalitet, og klare definitioner og operationaliseringer af, hvad kvalitet er, samt hvordan der 4 Jf. Bekendtgørelse af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, kap a. ( 6

7 organisatorisk følges op herpå. Vi vil til stadighed udfordre os selv og hinanden på kvaliteten og gentænke og optimere processer og leverancer. Dygtige og engagerede medarbejdere er Campus Bornholms vigtigste ressource. Vi prioriterer derfor rekruttering, udvikling og fastholdelse af medarbejderne som et afgørende strategisk indsatsområde, og vi indtænker vores pædagogiske vision og mål i alle tiltag, der vedrører medarbejdernes kompetencer, kultur og trivsel. Vores målsætninger er: At gøre uddannelserne til konstant genstand for pædagogisk, faglig og indholdsmæssig udvikling bl.a. inden for rammerne af Ny Nordisk Skole og i samarbejde med relevante eksterne samarbejdspartnere, herunder grundskolen, de lokale uddannelsesudvalg og aftagerinstitutioner. At afsøge og benytte mulighederne for et tættere tværgående samarbejde imellem EUD og GYMområdet. At skabe en ny undervisningskultur, hvor tiden med eleverne optimeres, og hvor læreren i endnu højere grad tager ansvar for at bringe eleven i mål. Med en ny undervisningskultur vil vi øge fokus på sparring og samarbejde om opgaverne. Det er en udvikling fra tanken om den privatpraktiserende lærer til fælles forberedelse, fælles undervisningsmateriale, fælles gennemførelse og fælles evaluering af undervisningen. Udviklingen af den nye undervisningskultur forudsætter: o Et udvidet undervisningsbegreb, hvor lærere og elever får mere tid sammen til undervisning og læring. o Mere målrettet og differentieret undervisning tilpasset den enkelte elev. o Mere lektiehjælp og skriftligt arbejde med tilstedeværelse af en lærer. o Etablering af en fælles materialepulje/vidensbank, som kan kvalificere forberedelsen og frigøre mere tid til undervisningen. o Et strategisk ledelsesmæssigt fokus på aktivt at definere og understøtte den nye undervisningskultur. Målrettet efteruddannelse og kompetenceudvikling, så ledere kan løfte en udvidet ledelsesopgave i forhold til den ønskede strategiske udvikling, derunder udviklingen af en ny undervisningskultur. Målrettet efteruddannelse og kompetenceudvikling, så medarbejdernes faglige og samarbejdsmæssige kompetencer til stadighed modsvarer behovene og den ønskede nye undervisningskultur. At tilstræbe en rimelig og fornuftig fordeling af arbejdstid sammen med elever, således at eleverne opnår mest mulig tid sammen med deres lærere. Vi har troen på, at det vil styrke elevernes udbytte af undervisningen. At indarbejde en fast arbejdstid på skolen for alle medarbejdere, idet der dog indtænkes mulighed for virtuel tilstedeværelse, så længe der ikke er mulighed for at anvise alle lærere en arbejdsplads til lærerforberedelse. 7

8 At sikre anvendelse af moderne og tidsvarende undervisningsmidler + IT, herunder en nedbringelse af antallet af studieadministrative systemer. At integrere Mad til Mennesker-uddannelserne og kantinen i en fælles drift for at udnytte synergien imellem videns- og produktionskøkken. At udvikle kokkeuddannelsen som erhvervsuddannelsernes flagskib til en unik gastronomisk erhvervsuddannelse, der tiltrækker elever fra hele Danmark. At videreudvikle det grønne håndværkerforløb, så at det bliver et ETCS-givende modul. At udvikle/markedsføre en studieretning som flagskib for de gymnasiale uddannelser. Indsatsområde 2: 95 %, 60 % og 25 % -målsætningen Vi vil tilvejebringe fundamentet for, at 95 % af en bornholmsk ungdomsårgang får studie- eller erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse, herunder at 60 % af en ungdomsårgang tager en videregående uddannelse, og at 25 % af en ungdomsårgang tager en lang videregående uddannelse i 2020, som led i regeringens målsætninger. Vi vil endvidere arbejde for at nedbringe procentandelen af en studenterårgang, der ender som ufaglærte og dermed ender deres uddannelsesforløb uden en kompetencegivende uddannelse. Vi vil optimere aktiviteterne på voksen- og efteruddannelsesområdet og gøre brug af mulighederne i Finanslov 2013 om øget efteruddannelse af ledige, ligesom vi vil fokusere på at tilbyde kompetenceudviklingsforløb til ledere og medarbejdere i de bornholmske virksomheder. Vi vil prioritere pædagogisk udvikling, tilbyde et solidt fagligt udbud samt styrke læringsmiljøerne generelt. Dette forudsætter et højt fagligt niveau, udvidet samarbejde med aftagerinstitutioner og øvrige samarbejdspartnere, samt at vi udvikler vores netværk for i fællesskab at hæve uddannelsesniveauet på Bornholm. Vi vil arbejde for en helhedsorienteret og bredspektret vejlederindsats, der sætter eleven i centrum. Det er en forudsætning for at forebygge og nedbringe fravær og frafald og hjælpe elever, der ønsker at skifte uddannelse. Vi vil øge fokus på vejledningsindsatsen før og under uddannelse internt såvel som i samarbejde med grundskolen, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Jobcenter mm. Vi vil øge samarbejdet uddannelserne imellem funderet på ligeværdighed og med respekt for de enkelte uddannelsers karakteristika. Vi vil binde de forskellige uddannelser sammen i et finmasket net, der sikrer, at unge, der falder fra én uddannelse, hurtigt kanaliseres ind i et nyt og mere egnet uddannelsesforløb. Endeligt vil vi udvikle uddannelsesmiljøet, så der skabes attraktive rammer for elevernes liv på skolen og tilbydes sociale, kulturelle og sportslige aktiviteter på tværs af uddannelserne. Vores målsætninger er: At sikre et bredt og passende udbud af uddannelser og efteruddannelseskurser, der matcher behovet på Bornholm. At styrke det eksterne vejledningsnetværk, således at al vejledning fra øens forskellige vejledningsaktører koordineres i tættest muligt samarbejde - eventuelt under en fælles ledelse. Vi vil opnå, at den enkelte elev vejledes i et sammenhængende forløb, fra de starter i klasse, til de forlader Campus Bornholm med en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse. 8

9 At styrke det interne vejledningsnetværk og sikre at vejledningen på Campus Bornholm er ensartet og anerkendende over for alle studieretninger og indgange på såvel erhvervsuddannelser som gymnasiale uddannelser. Det forudsætter en ensartet struktur med en anerkendende tilgang til måder, vejledningen allerede håndteres på. Den interne gennemførelses- og fastholdelsesvejledning skal tage udgangspunkt i, at eleven fastholdes i uddannelse uafhængigt af uddannelse, og at de til eleven tilknyttede ressourcepersoner følger eleven på tværs af uddannelsesskel. At screene studenterårgangene med henblik på at vejlede elever, som ikke vurderes at have kompetencer og/eller motivation til at tage en videregående uddannelse, videre til en kompetencegivende uddannelse på Campus Bornholm. At øge fokus på vejledning i forhold til studievalg. At sikre, at vi med den nye overenskomst (OK13) løfter fagligheden ved at udfordre alle unge og voksne, så de bliver så dygtige, de kan. At aktiviteten hvad angår ungdomsuddannelser fastholdes omkring 2012-niveau i perioden Det kræver en reduktion i frafaldet, styrket vejledningssamarbejde og fortsat fokusering på det praktikpladsopsøgende arbejde. At etablere forløb for talent-elever på de gymnasiale uddannelser og udvalgte erhvervsuddannelser. At udvikle brobygningsforløb i samarbejde med Jobcentret målrettet unge. At øge samarbejdet mellem de gymnasiale uddannelser på Campus Bornholm og aftagerinstitutioner eksempelvis med brobygningsforløb og besøg af Det Rullende Universitet 5. I samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning at identificere og tilbyde andre (erhvervs)uddannelsesmuligheder til dimittender fra gymnasiale uddannelser, som ikke har lyst, mulighed eller forudsætninger for at fortsætte på en videregående uddannelse. At sikre, at alle øens folkeskoleelever m.fl. får en førstehåndsintroduktion til Campus Bornholms forskellige uddannelser ved målrettede formidlingsindsatser på skolerne. At erhvervsuddannelserne frem til 2017 skal komme ned på et frafald på under 10 % (korrigeret for frafaldne elever, der gennemfører en anden ungdomsuddannelse på Campus Bornholm). At de gymnasiale uddannelser frem til 2017 skal komme ned på et frafald på under 2,5 % (korrigeret for frafaldne elever, der gennemfører en anden ungdomsuddannelse på Campus Bornholm). Aktiviteten for så vidt angår voksen- og efteruddannelse øges i perioden med 5 % pr. år målt på antal årselever og med uændret dækningsgrad. Grundlaget i den nye finanslov om øget efteruddannelse af ledige/sæsonarbejdere udnyttes til øget AMU aktivitet. Fokus på strategisk medarbejderudvikling i små og mellemstore virksomheder på Bornholm. Fokus på tilbud om Ledelsesudvikling i virksomheder. Det forventes, at dette vil generere behov for kompetenceudvikling af medarbejdere og skabe bevidsthed om nødvendigheden for kompetenceudvikling. Fokus på udvikling af samarbejdet mellem Campus Bornholm og hhv. Bornholms Regionskommune samt Jobcenter Bornholm på voksen- og efteruddannelsesområdet. 5 Det Rullende Universitet er et tilbud til landets ungdomsuddannelser, hvor forskere og studerende fra Århus Universitet tilbyder at komme ud og overtage undervisningen for en dag. 9

10 Indsatsområde 3: Fælles campusbyggeri Vi vil samle alle skolens uddannelser under ét tag for herigennem at skabe de bedste forudsætninger for et bredt uddannelsesudbud på Bornholm fremadrettet. Et bygningsfællesskab vil muliggøre markante driftsfordele og skabe et attraktivt socialt og fagligt miljø for både uddannelsessøgende og ansatte. Det handler om at sikre, at øens unge har adgang til kompetencegivende uddannelser, at øens virksomheder og institutioner har adgang til kvalificeret arbejdskraft og herigennem sikre, at der er perspektiv i at bosætte sig på Bornholm. Derfor vil vi realisere visionen om et fælles campusbyggeri. Det kræver en stram økonomistyring, så vi fremstår som en troværdig aktør. Det kræver endvidere en målrettet fundraising, hvor vi afsøger alle finansieringsmuligheder samt - og som forudsætning herfor - en bred formidlingsindsats, hvor vi alle hver og én står sammen om at sætte campusvisionen på dagsordenen. Vores målsætninger er: At skabe et godt image af Campus Bornholm, som italesættes positivt blandt uddannelsessøgende, samarbejdspartnere og øens befolkning i øvrigt, hvor en del af dette positive image skyldes kvalitet i både uddannelse og samarbejdsrelationer. At elever og medarbejdere forholder sig aktivt til byggeriet og føler ejerskab for projektet. At processen omkring etablering af fælles campus ikke er begrænsende for udnyttelse af muligheder for bygningsmæssige fællesskaber inden 2017 på en eller flere uddannelser. At finansieringen af en ny fælles bygning for Campus Bornholm er afklaret senest ultimo At mellemfinansieringen i byggeperioden er på plads ultimo At byggeprocessen er påbegyndt i april At Campus Bornholms bygning er taget i brug senest august Indsatsområde 4: Campus Bornholms organisatoriske fællesskab Vi vil videreudvikle et kulturelt - og værdimæssigt fællesskab præget af blandt andet samarbejde, personligt ansvar og medansvar for fællesskabet samt åbenhed. Dette kræver fortsat styrkelse af kompetencerne i organisationen, en åben, fair, konsistent og ligefrem ledelsesstil, fokus på medarbejdertrivsel og motivation samt prioritering af samarbejdsorganerne med forpligtende dialog og meningsudveksling inden for rammerne af Campus Bornholms grundlag og mål. Vores målsætninger er: At samle alle øens ungdomsuddannelser på Campus Bornholm. At være øens hovedaktør inden for uddannelsesmæssigt netværks- og udviklingsarbejde. At organisationen sikres en samlet, fælles forståelse for Campus Bornholms Strategi i forlængelse af bestyrelsens behandling og vedtagelse heraf. At medarbejderne oplever Campus Bornholm som en udviklende, åben og attraktiv arbejdsplads med et højt fagligt niveau og mulighed for personlig og faglig udvikling. Dette sker igennem 10

11 afholdelse af faglige og sociale arrangementer, temadage, fyraftensmøder og fælles pædagogiske dage med henblik på videndeling på tværs af Campus Bornholm. At sikre den organisatoriske samlede integration, fra struktur til kultur som grundlag for samarbejde og udvikling af uddannelserne. Dette skal blandt andet ske ved at etablere ensrettede rammer på tværs af Campus Bornholm med plads til uddannelsernes forskellige identiteter og karakteristika. Uddannelserne etablerer nye og udvikler eksisterende netværk på tværs af afdelinger og samarbejder med et fælles ansvar på tværs af uddannelsesretninger, niveau og mål. Et strategisk fokus på implementeringen af vedtagne politikker. At styrke den interne kommunikation bl.a. gennem en tydeliggørelse af kommunikationsgange og en effektivisering af mødekulturen. En centralisering af elevadministrationen og udarbejdelse af proces for denne centralisering frem til indflytning i det nye byggeri. At sikre, at styringsredskaber som årsrytmer og funktionsbeskrivelser implementeres operationelt i forbindelse med forankringen af organisationsstrukturen. Indsatsområde 5: Sund økonomi Et kvalificeret og varieret uddannelsesudbud forudsætter en sund økonomi. Den veldrevne kerneforretning er selve fundamentet for, at Campus Bornholms vision kan realiseres. Vi vil udvise økonomisk ansvarlighed og sikre, at vi i tide justerer organisationen i forhold til de faldende ungdomsårgange og udviklingen på de enkelte uddannelser. Vi vil realisere de effektiviseringer, vi kan finde på tværs af campus, herunder på bedst mulig vis sammentænke funktioner og processer og udnytte medarbejderressourcer og faciliteter på tværs. Vi vil gennem stram budgetstyring og en konsolidering af skolens økonomi sikre skolens uddannelsesmuligheder på sigt. Vores målsætninger er: Et balanceret uddannelsesudbud under hensyntagen til det økonomiske grundlag. Effektiv anvendelse af medarbejderressourcerne, herunder centralisering af skemalægningen samt anvendelse af mulighederne i OK13. En systematisk og betydelig styrkelse af egenkapitalen med henblik på at øge skolens kreditværdighed i dialogen med realkreditinstitutter om finansieringen af det nye campusbyggeri. Honorering af følgende krav: Resultat af omsætningen (overskudsgrad) Andel af omsætningen anvendt på udvikling 2,5 % 3,5 % 3,5 % 2 % 2 % 2 % 11

12 Resultatkravet samt andelen af omsætningen anvendt på udvikling er defineret som en procentdel af skolens samlede omsætning. 6 Med udvikling af uddannelserne menes både udvikling af nye uddannelser og udvikling af eksisterende uddannelser, herunder pædagogisk udvikling. Som udgangspunkt benyttes undervisningstaxameter til undervisningen, mens fællestaxameter og grundtilskud anvendes til dækning af fællesudgifter, som udgøres af institutionsledelse, administration, markedsføring, bygnings- og kantinedrift. At føre en økonomisk ansvarlig indkøbspolitik, hvor det inden for indkøbspolitikkens rammer og de juridiske bestemmelser er muligt at vælge lokale bornholmske produkter og leverandører. Systematisk konkurrenceudsættelse af leverandører. Digitalisering af forretningsgange og dokumenthåndtering. Udvikle uddannelsesforløb i samarbejde med Bornholms Regionskommune/Jobcentret. Aktiviteten for så vidt angår voksen- og efteruddannelse øges i perioden med 5 % pr. år målt på antal årselever. Udbrede budgetstyringsværktøjer til chef- og ledergruppen. Gennem information og dialog med medarbejdere at opnå forståelse for den økonomiske ramme. Indsatsområde 6: Bright Green Island Vi vil integrere, understøtte og videreudvikle visionen om Bright Green Island i vores uddannelsesarbejde og derigennem uddanne forandringsagenter for en grøn samfundsudvikling. Vores grønne profil hænger nært sammen med en social ansvarlighed og vores mål om at dyrke vores lokale netværk på øen. Vi vil konstant afsøge mulighederne for lokale samarbejder, hvor skolen fungerer som et videnlaboratorium, hvor vi sammen med virksomheder og andre lokale aktører kan udvikle grønne og bæredygtige løsninger på relevante problemstillinger. Gennem vores integration og netværk med øens virksomheder, kommune, skoler og andre samarbejdspartnere, vil vi ruste vores elever med kompetencer til at løse morgendagens miljømæssige udfordringer som et særligt kendetegn for elever fra Campus Bornholm. Det grønne perspektiv skal indlejres i institutionens grundlæggende værdisæt, så at grøn bevidsthed bliver en del af skolens generelle dannelsesideal, daglige drift, udvikling af nye grønne uddannelsesleverancer, i realiseringen af et nyt fælles campusbyggeri samt i vores netværk og samarbejde med lokale aktører uden for Campus Bornholm. Vores målsætninger er: At fremme Bright Green Island-visionen i relevante fora og arbejde for en øget organisering, koordinering og markedsføring af visionen og initiativerne herunder. 6 Der er primo 2013 drøftelser med Ministeriet for Børn og Undervisning vedr. restfinansieringen af campusbyggeriet. Ministeriet har i den forbindelse iværksat en gennemgang af skolens tilskud for at se, hvorvidt der kan findes yderligere driftsmidler til skolen indenfor eksisterende tilskudsstruktur. For så vidt som skolen på baggrund heraf får udbetalt ekstra eller øgede driftstilskud, forøges resultatkravet ovenfor tilsvarende. 12

13 At fremme en forståelse af Bright Green Island, der indbefatter og understøtter skolens initiativer på området. At indtænke Bright Green Island i alle uddannelser og undervisningssammenhænge, hvor det er relevant, så at der undervises i den nyeste viden inden for grønne problematikker og metoder. At gøre bekendtgørelsesmæssige krav om undervisning i bæredygtighed til en del af BGI-filosofien. At Bright Green Island tænkes ind i arbejdet med det organisatoriske fællesskab. At indføre økologi og bæredygtighed i driften. At sikre en systematisk organisering og opfølgning på Bright Green Island-aktiviteter i følgende kategorier: o Energibesparende tiltag o Miljømæssige tiltag o Holdningsbearbejdende tiltag o Imageskabende tiltag. 13

14 Bilag 1: Siden sidst Nedenstående beskriver status samt centrale organisatoriske beslutninger siden vedtagelsen af Strategi : Erhvervsuddannelsesområdet: På erhvervsuddannelserne er samarbejdet med Jobcentret, produktionsskolen BornPro, Jobcenter Bornholm og Ungdommens Uddannelsesvejledning blevet intensiveret i det forgangne år, og Ungeporten er flyttet ind i lokaler på Campus Bornholm. Dette udvidede samarbejde skal sikre, at frafaldne elever vil blive vejledt tilbage på uddannelserne på rette tid og med de rette kompetencer. Der er endvidere indført kontaktlærere for at øge fastholdelsen af de unge på uddannelserne. Der er i starten af 2013 etableret et praktikpladscenter for at styrke det praktikpladsopsøgende arbejde som et vigtigt led i at opnå 95 %-målsætningen. For at tiltrække fagligt stærke og innovative elever med iværksætterkompetencer til erhvervsuddannelserne og derigennem gøre dem mere attraktive for stærke elever, har skolen fortsat og styrket en række projekter i Der er etableret et uddannelsesforløb med EUD på højniveau med start i august 2013, og der er igangsat følgende projekter: - IPad forsøg på indgangen Strøm, Styring og IT - Grøn håndværker på Bygge og anlæg (projekt i samarbejde med Business Center Bornholm) - El-bil på Bil, Fly & andre Transportmidler - Regional madkultur på Mad til Mennesker - IPad forsøg på HG-Merkantil Inden for den pædagogisk faglige udvikling på EUD er et projekt med Blended Learning igangsat, hvor der arbejdes med parallelundervisning på ernæringsassistentuddannelsen i samarbejde med andre skoler i hovedstadsregionen. Formålet er at sikre, at uddannelsen bevares på Bornholm. Der er desuden arbejdet med kollegial supervision på håndværkeruddannelserne. Voksen- og efteruddannelsesområdet: Kursusaktiviteterne på voksen- og efteruddannelsesområdet er faldet kraftigt i omsætning, og der er sket en tilpasning til området med etableringen af Virksomhedsservice og flytning af medarbejdere til administrationen på Minervavej. De arbejdsmarkedsrettede kurser (AMU) har fastholdt niveauet for antallet af årselever fra 2011, men med større aktivitet på de håndværksrettede kurser. Det har betydet en nedlæggelse af Kursuscenter Hoffmann som selvstændigt driftsområde. Området indgår nu som en del af Merkantil under navnet Handel, Kontor og Service. Danskuddannelserne har haft en stigning i antallet af kursister, og Campus Bornholm tilbyder nu danskundervisning for målgruppen i både Nexø og Rønne. På det økonomiske plan arbejdes der med procedurer i forbindelse med økonomiopfølgning. 14

15 Det gymnasiale område: Alle de gymnasiale uddannelser på Campus Bornholm ligger karaktermæssigt på eller over landsgennemsnittet, og på den baggrund må elevernes faglige resultater siges at være tilfredsstillende for et geografisk område med et forholdsvist lavt uddannelsesniveau. Der har i 2012 været en øget gennemførelsesprocent på de gymnasiale uddannelser med undtagelse af den 2-årige HF, der har haft et mindre fald. HF har nedgang i elevtallet, hvilket kræver tilpasning i forhold til fagudbud, og det er blevet tydeligt, at elevgrundlaget nu er anderledes pga. øget fokus på at gennemføre en uddannelse. Den målrettede indsats for at fastholde de unge i at gennemføre en ungdomsuddannelse vil blive styrket og udbygget i Indsatsen omfatter blandt andet gennemførselsvejledning med basis i den enkelte uddannelse, tilbud til elever med særlige behov i form af lektiehjælp, mentorstøtte og psykologhjælp samt tidlig indsats i forbindelse med fravær og manglende aflevering af skriftligt arbejde via elevkoordinator, studievejledere og kontaktlærere. Der er desuden et konstruktivt samarbejde med de bornholmske folkeskoler med præsentationskurser for 8. klasser, og brobygning for 10. klasser samt uafklarede elever fra 9. klasser er suppleret med særlige broforløb for dygtige og interesserede elever. Der arbejdes med fælles vejledning på tværs af GYM og EUD med henblik på at sikre, at frafaldstruede elever flyttes til den rette uddannelse. Initiativet skal udbredes til eksterne samarbejdspartnere. Der er i løbet af 2012 etableret en række tiltag, hvoraf følgende er centrale: Der er etableret en ny studielinje, IT, Bæredygtighed og Beredskab (IBB) med start i august 13. Studieretningen er mere anvendelsesorienteret end de øvrige retninger. Der arbejdes aktivt med Bright Green Island i undervisningen, blandt andet med et pilotprojekt med anvendelse af Livscyklusanalyser (LCA) på HHX og HTX. Der er potentiale for eftervidereuddannelse, alt efter hvad projektet viser. HHX og HTX har gennemført et projekt med ipads i undervisningen. Projektet videreføres efter sommerferien 2013 til brug af andre tablets. Inden for den pædagogiske udvikling arbejdes med et projekt med science talenter inden for naturvidenskabsfag. Undervisere udvikler undervisningsforløb, som afprøves, og elever kommer på kurser/studietur til Sorø. Der har været afholdt en fælles pædagogisk dag for undervisere på tværs af de gymnasiale uddannelser for at skabe en fælles referenceramme. Temaet var evaluering. Organisationsstruktur og ledelse: Campus Bornholms organisationsstruktur er etableret og består af direktøren, to uddannelsesområder og en stabsfunktion for økonomi- og administrationsområdet. De to uddannelseschefer og økonomi- og 15

16 administrationschefen udgør sammen med direktøren den øverste ledergruppe. Herunder er der et ledelsesniveau med uddannelses- samt teknisk- og administrative ledere. Organisationsstrukturen, som er drøftet i de lokale samarbejdsudvalg og Hovedsamarbejdsudvalget, er balanceret og gennemsigtig som grundlag for implementering af beslutnings- og koordineringsrutiner. Systemer, politikker og processer i øvrigt: I 2012 blev en fælles pædagogisk vision for de fusionerede uddannelser vedtaget. Den pædagogiske strategi, skal ses i sammenhæng med planerne om et bygningsmæssigt fællesskab, kompetenceudvikling internt og arbejdsvilkår i øvrigt. Den pædagogiske vision er indskrevet som en del af strategi Der har ligeledes i 2012 været iværksat en omfattende proces med udarbejdelse af fælles politikker på tværs af organisationen. Formålet med politikkerne er, at skabe fælles regler og retningslinjer, der sikrer bedre arbejdsstrukturer og processer på tværs af organisationen. Politikkerne skal fremme trivsel og udvikling på Campus Bornholm om løsning af den fælles opgave at sikre kvalitet, effektivitet og ansvar i det daglige arbejde. Der er udarbejdet følgende overordnede politikker med dertilhørende underliggende procedurer: personalepolitik, indkøbspolitik, kommunikationspolitik, rejsepolitik, sundheds- og trivselspolitik samt rekrutterings, fastholdelses- og fratrædelsespolitik. Sundheds- og trivselspolitikken omfatter en rusmiddelpolitik, rygepolitik, madpolitik, stresspolitik samt en sygefraværspolitik. Rekrutterings, fastholdelses- og fratrædelsespolitikken omfatter en kompetenceudviklingspolitik samt en seniorpolitik. Med undtagelse af indkøbspolitikken, som er udarbejdet af indkøbsfunktionen på vegne af chefgruppen, er alle øvrige politikker udarbejdet af et personalepolitikudvalg nedsat af HSU og bestående af både ledelsesog medarbejderrepræsentanter, på tværs af skolens områder. Politikkerne er således bredt forankret i organisationen. Finansiering og etablering af bygningsmæssigt fællesskab: Der arbejdes målrettet med at tilvejebringe det nødvendige finasieringsgrundlag til etablering af det kommende byggeri. Med afslutningen af arkitektkonkurrencen med Cubo Arkitekter A/S som vinder har Campus Bornholm en tegnestue tilknyttet projektet og dermed nogle konkrete tegninger og beskrivelser af det kommende byggeri. Dette muliggør at dialogen, der har været med private fonde frem til nu, kan udmøntes i en række ansøgninger. Desuden er der dialog med andre potentielle finansieringskilder og det forventes, at det nødvendige finansieringsgrundlag er tilvejebragt ved udgangen af Der er desuden igangsat en formidlingsproces med henblik på at synliggøre projektet bredest og bedst muligt for den bornholmske befolkning. Det er en forudsætning for etableringen af en fælles campusbygning, at der findes supplerende finansiering. Den fysiske sammenlægning af Campus Bornholm er blandt de vigtigste projekter på Bornholm i de kommende år, og det er nødvendigt at Bornholm står sammen for at realisere projektet og dermed skabe et videns- og uddannelsescenter, som bl.a. giver Bornholms ungdomsårgange den bedste ungdomsuddannelse og de bedste forudsætninger for efterfølgende at videreuddanne sig. 16

17 Eksisterende bygningsmasse: Bestyrelsen besluttede at købe bygningerne i Søborgstræde og Krystalgade af staten med tilbagevirkende kraft fra 1/1 2012, da det bedre kan betale sig økonomisk, eftersom huslejen til staten, i perioden 2012 til 2017, overstiger købssummen. Ved fraflytning til det kommende campusbyggeri sælges bygningerne i Søborgstræde og Krystalgade. Der er aftalt en tilbagekøbsklausul, således at staten køber bygningerne tilbage, hvis det ikke lykkes at sælge bygningerne inden for en aftalt tidsramme. IT og serviceinfrastruktur: I forlængelse af indstillingen fra en række workshops om emnet i foråret 2011 og efter en tilbundsgående analyse af området indtrådte Campus Bornholm i det administrative IT-fællesskab, CPH Servicecenter, per 1. august Alle skolens IT-medarbejdere blev i den forbindelse virksomhedsoverdraget til CPH West. De øvrige partnere i samarbejdet er SOSU C, Københavns Erhvervsakademi (KEA) og CPH West. Samarbejdet er baseret på en model, hvor parterne overlader opgaver til fælles varetagelse af CPH West, som er værtsinstitution for samarbejdet. Samarbejdet skal forbedre driftsikkerhed, kompetenceudvikling og effektivitet på området. Ønsket er at sikre brugerne et højt og ensartet serviceniveau. Migreringen af det administrative netværk til CPH West fandt sted i efteråret 2012, mens migreringen af uddannelsesnetværket blev afviklet i begyndelsen af Økonomi: Campus Bornholms regnskab 2012 udviser en omsætning på 157 mio. kr. og et overskud på kr. 4,8 mio. Årets resultat fordeler sig på følgende vis på de 3 driftsområder: Alle tal i kr Regnskab 2011 Regnskab 2012 Erhvervs- voksen og efteruddannelse Gymnasiale uddannelser Fællesområdet * Campus Bornholm * Fællesområdet inkluderer markedsføring, institutionsledelse, administration, bygnings- og kantinedrift. I forhold til det budgetterede resultat på kr. 3,9 mio er der tage om en positiv afvigelse på 0,9 mio. Årets samlede resultat er tilfredsstillende set i forhold til de driftsmæssige og finansielle risici, som Campus Bornholm opererer under. Set over den fusionerede institutions levetid er det endvidere positivt, at det år for år er lykkedes at konsolidere skolens økonomi. Det er bekymrende, at bestyrelsens resultatkrav på STX, hvor ca. 2/3 af skolens årselever er indskrevet, ikke kan honoreres. Men det er trods alt positivt, at det er lykkedes at vende den endog meget dårlige økonomi i gymnasiet til et positivt resultat. Vi forventer, at den turn around for disse uddannelser, der nu er 17

18 gennemført, fremover vil sikre opnåelse af de stillede økonomiske krav. Det er i 2012 skolens mindre uddannelsesområder, der genererer årets resultat. Der er i 2012 udarbejdet kvartalsvise budgetprognoser efter 1. kvartal, 2. kvartal og 3. kvartal. Budgetprognoserne er et estimat på det forventede årsresultat på baggrund af kendte aktivitetsændringer. I løbet af 2012 har det været nødvendigt med en række budgetjusteringer både på indtægts- og omkostningssiden for at sikre, at skolen kom ud med det ønskede resultat. Der har i 2012 været fokus på at tydeliggøre ansvars- og rollefordeling omkring de økonomiske områder for at imødekomme behovet for klarhed om det økonomiske ansvar og for at skabe en fælles forståelse for de økonomiske beslutninger på skolen. Efter Campus Bornholms bestyrelse har direktøren det overordnede ansvar for budget og regnskab. Uddannelseschefer samt økonomi- og administrationschef har det økonomiske ansvar på deres respektive områder, og herunder har ledere ansvar for budget og regneskab på deres respektive områder. 18

19 Bilag 2: Styrker, svagheder, muligheder og trusler (SWOT-analyse) STYRKER Bredt uddannelsesudvalg Elevtilfredshed i fremgang, men med forbedringsmuligheder De fusionerende partnere har alle fokus på medarbejder- og elevtilfredshed Klar organisations- og ledelsesstrukturstruktur implemeteret Fælles politikker er udarbejdet Den nødvendige systemudvikling i forbindelse med styring og koordination er defineret Stigende helhedsorientering i organisationen som helhed Fokus på udvikling af uddannelser Tværgående vejledningsindsats Styrkelse af kompetencer i organisationen Der udvises økonomisk ansvarlighed Ny overenskomst SVAGHEDER Frafald på en række uddannelser Økonomi/indtjening i/på visse uddannelser Manglende kvalitet i visse uddannelser Samarbejde på tværs af uddannelserne kan styrkes Generelt kultur- og værdifællesskab er fortsat ved at blive etableret Processer for koordinering i uddannelsesleverancerne er ikke defineret Presset økonomi MULIGHEDER Reduktion i frafald på ungdomsuddannelserne Styrket tværgående rådgivning ved uddannelsesvalg og for fastholdelse i uddannelse Opkvalificering (kompetenceudvikling) på efteruddannelsesmarkedet Tilknytning af flere uddannelsesaktører til/i Campus Bornholm og integration med nært beslægtede aktører Styrket tilknytning til erhvervslivet og offentlige virksomheder Tiltrækning af supplerende finansieringsmuligheder til realisering af Campus Bornholms bygningsmæssige fællesskab TRUSLER Faldende ungdomsårgange Stagnation i økonomisk aktivitet på Bornholm Ændret demografi med rekrutteringsudfordringer til følge Faldende taksametre Manglende finansieringsgrundlag udskyder opstart af det fællescampusbyggeri 19