HÅNDTERING AF KOLDE GRISE EFTER FØDSEL
|
|
- Hanna Jakobsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HÅNDTERING AF KOLDE GRISE EFTER FØDSEL MEDDELELSE NR Når grise bliver kolde i perioden efter fødsel har de en højere dødelighed. Aftørring af fostervæske med papir eller fugtsugende pulver kunne ikke påvirke termoreguleringen eller reducere dødeligheden. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING TINA SØRENSEN, FLEMMING THORUP, MAI BRITT FRIIS NIELSEN, CHRISTIAN FINK HANSEN 1 1 Institut for Produktionsdyr og Heste, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet UDGIVET: 12. DECEMBER 2016 Dyregruppe: Fagområde: Pattegrise Reproduktion Sammendrag Pattegrisedødeligheden indtil dag 7 blev ikke reduceret af at dyppe grisene i et desinficerende fugtsugende pulver eller at aftørre dem med papir efter fødslen. Det var forventet, at aftørring af fostervæske ville reducere varmetabet og dermed også reducere energibehovet til termoregulering. Afprøvningen blev gennemført med 842 pattegrise fordelt på 3 grupper: én kontrol og 2 typer aftørring. Grisene fik målt rektaltemperatur og vægt ved 0, 2 og 24 timer. Derudover blev de vejet efter en uge og dødeligheden registreret. 1
2 Aftørring med papir eller pulver viste ingen effekt på temperatur eller temperaturfald ved 0, 2 eller 24 timer. Yderligere havde grise tørret med papir en signifikant højere dødelighed på 14,4 % sammenlignet med 8,6 % for kontrolgruppen og 9,6 % i gruppen dyppet i pulver. Ud af de 842 grise blev 90 grise (10,7 %) registreret som døde indenfor den første uge. De døde grise havde gennemsnitlige temperaturer på 37,5, 36,2 og 37,1 C ved henholdsvis 0, 2 og 24 timer sammenlignet med 38,3, 38,0 og 38,5 C for grise, der overlevede i perioden. På baggrund af denne og tidligere afprøvninger anbefales det ikke af tørre nyfødte grise med papir eller pulver. Til gengæld er det vigtigt at optimere nærmiljøet for de nyfødte grise med hensyn til fugt, træk og temperatur for at undgå meget kolde pattegrise. De mindste grise er specielt sårbare overfor varmetab og bør have særlig opmærksomhed for at undgå afkøling. Baggrund Pattegrise kommer fra et stabilt miljø i soen med en temperatur omkring 39 C til omgivelser, der typisk har en temperatur på C, når de fødes. Derudover skal pattegrisen etablere termoregulering, så den selv kan regulere sin kropstemperatur. Disse omstændigheder fører til et fald i pattegrisens rektaltemperatur på 2-3 C [1]. Grisenes overlevelse afhænger af, hvorvidt de er i stand til at hæve deres kropstemperatur og hvor hurtigt. Derfor bliver pattegrisen også udfordret på sin medfødte energiforsyning, da det kræver energi at opretholde en tilstrækkelig kropstemperatur. Sammenlignet med andre pattedyr fødes pattegrisen med meget små energidepoter, som primært består af glykogen i lever og muskler. Disse depoter opbruges i løbet af det første halve til hele døgn afhængigt af grisens størrelse og temperatur [2][3]. Hvis pattegrisen udsættes for temperaturer under 34 C, vil den forsøge at opretholde sin kropstemperatur vha. muskelsitren. Hvis den medfødte energi opbruges inden grisen har optaget råmælk, vil muskelsitren ophøre og temperaturen falde yderligere, hvilket i sidste ende fører til døden. Pattegrisens energibehov til termoregulering afhænger af, hvor meget varme der afgives til omgivelserne. Varmetab sker blandt andet gennem kontakt med overflader, der er koldere end grisens overflade. Dette kan fx være spaltegulv eller skillevæg. Derudover kræver det energi at fordampe fostervæske. Ved fødslen er grisen dækket af ca. 23g fostervæske/kg [4]. Af denne væske vil ca. halvdelen forsvinde ved fordampning, hvilket er en meget energikrævende proces. Det betyder, at pattegrisen, afhængig af størrelse, bruger mellem 20 og 50kJ til fordampning indenfor den første halve til hele time. Især de mindste grise er sårbare overfor varmetab, da de har en større overflade i forhold til deres samlede kropsmasse [5]. De har derfor større risiko for at opbruge deres energidepoter. Figur 1 viser sammensætningen af grisens energibehov den første time efter faring. Langt størstedelen af energibehovet skyldes fordampning og anden termoregulering. Til gengæld udgør energibehovet til fysisk aktivitet en mindre andel. Det er forventet, at såfremt mængden af fostervæske 2
3 på grisen kan reduceres, vil energibehovet til fordampning reduceres. Dette vil resultere i mere energi til at hæve kropstemperaturen og til fysisk aktivitet. kj 120 Energibehov 0-1 time Fysisk aktivitet Fordampning Termoregulering Vedligehold 0 0,8 1,2 1,5 Fødselsvægt,kg Figur 1 - Energibehov den første time efter fødsel angivet for forskellige vægtgrupper[5] International litteratur har vist, at glukoseoptagelsen kan være hæmmet i meget kolde pattegrise. Det betyder, at en meget kold gris ikke er i stand til at udnytte energi fra mælk, tilskud eller energidepoter. [6] Det er derfor vigtigt at undgå udtalt afkøling af de nyfødte pattegrise, da det på et tidspunkt bliver umuligt for pattegrisen at komme op i temperatur ved egen hjælp. Effekten af aftørring er derfor blevet undersøgt i både danske og internationale forsøg. Der er fundet positive resultater på dødelighed, når nyfødte pattegrise blev aftørret [7]. Dog fandt en dansk afprøvning ingen positiv effekt af at tørre pattegrisene på dødelighed eller tilvækst. Tværtimod viste afprøvningen en lavere tilvækst og tendens til højere dødelighed for aftørrede grise, født i den sidste fjerdedel af kuldet [8]. Der er derfor behov for at afklare effekten af aftørring på dødelighed, men også udviklingen i temperatur hos nyfødte pattegrise i en typisk dansk farestald med spaltegulv bag soen og temperatur på omkring 20 grader. Formålet med denne afprøvning var at undersøge hvorvidt aftørring med 2 forskellige materialer påvirkede rektaltemperatur, vækst og overlevelse til dag 7. Derudover belyses udviklingen i kropstemperatur i relation til overlevelse indtil dag 7. 3
4 Materiale og metode Besætningen Afprøvningen blev gennemført i perioden februar til april 2016 i en besætning med 1200 årssøer. Søerne gik i traditionelle farestier fra Vissing Agro med mål som angivet i Figur 2. Rumtemperaturen var sat til 22 C under faringerne og blev derefter reduceret med én grad pr. uge. Gulvvarmen i smågrisehulerne blev tændt ved indsætning af søerne. En varmelampe på 150W var placeret i låget af pattegrisehulen og blev tændt, når personalet observerede, at faringen var gået i gang. Figur 2. Dimensioner i farestien Søerne blev indsat i farestalden 4-5 dage før forventet faring. De blev fodret med vådfoder 2 gange dagligt, indtil alle søer i sektionen havde faret. Efterfølgende blev de fodret 3 gange dagligt. Foderet var baseret på byg, hvede og soja med 1,07FEso/kg og 107g fordøjeligt råprotein/kg. Fra dag 6 i laktationen blev søerne fodret med en blanding med 1,10FEso/kg og 131g fordøjeligt råprotein/kg. Derudover blev søerne tildelt en håndfuld halm dagligt indtil faring og fik vand ad libitum. Søerne blev tilset jævnligt mellem kl og kl. 19. Hvis det var mere end ca. en time siden, at sidste pattegris blev født eller søerne tidligere havde fået mange dødfødte grise, blev der udført faringshjælp. Kuldene blev udjævnet til 14 pattegrise fordelt efter størrelse. 4
5 Metode Afprøvningen omfattede 842 pattegrise. Fordelingen af pattegrise til de 3 forsøgsgrupper foregik tilfældigt ved, at de farende søer løbende blev observeret. Hvis en nyfødt pattegris blev observeret blev den skiftevis tildelt én af de 3 grupper. Derved var alle 3 grupper repræsenteret hos alle søer. For langt de fleste grise blev fødslen observeret, og ellers indgik en nyfødt pattegris kun, hvis den blev fundet bag soen og stadig var våd af fostervæske og registreringen blev udført med det samme. Alle pattegrise fik isat øremærke, målt rektaltemperatur og vægt ved fødslen. Derudover blev grisens nummer i fødselsrækkefølgen registreret. Der var følgende behandlinger: Kontrol: Ingen aftørring Papir: Aftørret med 2 stykker køkkenrulle Pulver: Aftørret med fugtsugende pulver (Piggydip fra Stalosan). Der blev foretaget registreringer som angivet i Tabel 1. Tabel 1. Registreringer foretaget i forbindelse med afprøvningen Registrering Ved fødsel Efter 2 timer Efter 24 timer På dag 7 Temperatur x x x Vægt x x x x Nummer i fødselsrækkefølgen x Overlevelse x Ved fødsel: Grise i kontrolgruppen blev efter registreringer sat tilbage til soen. Grise i papirgruppen blev aftørret med 2 stykker køkkenrulle. Grise i pulvergruppen blev dyppet i en kasse med fugtsugende pulver, der dækkede hele kroppen undtagen hovedet. Dette er vist på Billede 1. Efter registrering og eventuel aftørring blev alle grise placeret ved den bagerste del af soens yver. Billede 1. Nyfødt gris dyppet i fugtsugende pulver 5
6 Ved 2 og 24 timer blev vægt og rektaltemperatur målt og registreret. Dag 7 blev grisene vejet og øremærkerne klippet af. Døde grise i perioden fra fødsel til dag 7 blev lagt til side og registreret, når de levende grise fik fjernet deres øremærke dag 7. Dødeligheden er opgjort som procent af levende grise ved første registrering. Statistik Til den statistiske analyse er anvendt programmet SAS version 7.1. Funktionen PROC MIXED er anvendt til at teste for forskelle i vægt og temperatur mellem grupperne. Overlevelse i de 3 grupper er undersøgt med logistisk regression ved hjælp af funktionen PROC GENMOD. Her er der korrigeret for den statistisk sikre effekt af fødselsvægt og temperatur ved 0 timer. For alle analyser er signifikans niveauet sat til 95 %. Ikke alle pattegrise fik registreret temperatur og vægt ved alle tidspunkter. Der er derfor angivet antallet af observationer for hvert resultat i de følgende skemaer. Resultater og diskussion 842 pattegrise indgik i forsøget, hvoraf 90 grise (10,7 %) blev registreret som døde. 738 var stadig levende på dag 7, mens 14 pattegrise hverken er registreret som døde eller levende og derfor udgik af dødelighedsanalysen. Effekten af aftørring I denne afprøvning blev to typer af aftørring sammenlignet med en ikke aftørret kontrolgruppe. Den gennemsnitlige rektaltemperatur ved fødsel var 38,3 C. Ved 2 timer var den gennemsnitlige temperatur faldet til 37,8 C uden signifikante forskelle mellem grupperne. Dette er sammenligneligt med tidligere resultater [9][10]. Det er tidligere blevet vist, at aftørring af nyfødte pattegrise resulterer i en signifikant forskel i rektaltemperatur ved 1 time, men ikke ved 2 timer[10]. Det kan derfor ikke udelukkes, at aftørring har en effekt i perioden inden 2 timer, som ikke kan observeres i denne afprøvning. Ved 24 timer var der en tendens til en lavere vægt hos gruppen aftørret med papir sammenlignet med kontrolgruppen, men ingen forskel i temperatur. Forskellen i vægt ved 24 timer vurderes på baggrund af forsøgets størrelse at være en tilfældighed. Dette understøttes af, at der på dag 7 ikke kunne konstateres en signifikant forskel i vægt mellem de 3 grupper. 6
7 Gruppen af grise aftørret med papir havde en signifikant højere dødelighed på 14,4 % sammenlignet med 8,6 % i kontrolgruppen og 9,6 % i pulvergruppen. Det er ikke registreret, hvornår i perioden grisene dør, men blot konstateret at de er døde indenfor den første uge. Forskellen i dødelighed kan muligvis skyldes, at grisene aftørret med papir mod forventning har oplevet at større fald i temperatur umiddelbart efter fødslen. Dette kan dog ikke påvises ud fra data i denne afprøvning, da grisenes kropstemperatur ved 2 timer ikke var signifikant forskellige. Det kan dog heller ikke udelukkes, at der har været forskelle i perioden fra 0 til 2 timer efter faring. Har gruppen aftørret med papir haft et større fald i temperatur, vil de også have brugt mere energi på termoregulering og derved efterfølgende haft mindre energi til rådighed til pattekampe, flytte sig fra soen osv. Tabel 2. Gennemsnitsværdier for vægt og temperaturmålinger fordelt efter behandling Kontrol (N=283) Papir (N=281) Pulver (N=278) N SE P-værdi Faring - Vægt, g ,8 0,34 - Temperatur, C 38,3 38,2 38, ,08 0,41 2 timer ,3 0,16 - Temperatur, C 37,8 37,7 37, ,09 0,54 24 timer - Vægt, g ,7 0,08 - Temperatur, C 38,4 38,3 38, ,09 0,50 1 Uge - Vægt, g ,5 0,20 Dødelighed, % 8,6 a 14,4 b 9,6 ab 828 1,9 0,03 ab Angiver hvorvidt grupper er signifikant forskellige fra hinanden Ud fra de indsamlede data blev ændringer i vægt og temperatur beregnet for hver behandling. Tabel 3 viser, at udviklingen i temperatur ikke gav anledning til signifikante forskelle mellem behandlingerne. Tabellen viser også, at det gennemsnitlige temperaturfald ved 2 timer var på ca. 0,5 C. Dette er noget lavere end de 2-3 C, der er rapporteret i international litteratur [1]. Forskellen skyldes formentlig, at en del af faldet i temperatur allerede er sket ved temperaturmålingen ved faring, idet grisene fødes af søer med en rektaltemperatur på 39 grader, men at grisenes rektaltemperatur allerede var faldet med ca. 0,7 grader i gennemsnit ved første måling. 7
8 Tabel 3. Gennemsnitsværdier for udvikling i temperatur og vægt fordelt efter behandling Kontrol Papir Pulver N SE P-værdi 0 til 2 timer - Temperatur, C -0,4-0,5-0, ,09 0,54 2 til 24 timer - Temperatur, C 0,5 0,5 0, ,09 0,95 0 til 24 timer - Vægt, g ,8 0,08 - Temperatur, C 0,12 0,05 0, ,06 0,50 Fødsel til dag 7 - Vægt, g ,6 0,50 Gnsn. daglig tilvækst, g ,1 0,56 Der blev i denne afprøvning mod forventning observeret en højere dødelighed for gruppen af grise aftørret med papir, hvilket kan tyde på at aftørring med papir har en negativ påvirkning på grisen. Det er på baggrund af denne afprøvning ikke muligt at fastlægge, hvad denne negative effekt måtte være. Det er dog muligt, at grisens egen termoregulering i form af bl.a. en lavere blodtilstrømning til overfladen påvirkes af aftørring. Såfremt blodforsyningen til overfladen øges, kan det bidrage med et øget varmetab til omgivelserne. Dette gælder primært aftørring med papir, da papiret blev gnedet mod huden. Aftørring med pulver involverede minimal berøring af grisens hud, da pulveret ikke blev gnedet mod huden. Alle grisene er håndteret på samme måde bortset fra aftørringen. Kontrolgrisene er derfor håndteret i marginalt kortere tid end grise tørret med papir eller pulver. Selve aftørringen var forskellig alt efter om der blev anvendt papir eller pulver. Der er dog ingen forskel på tiden de 2 forsøgsgrupper er håndteret, da aftørring med papir eller pulver tog ca. lige lang tid. For alle 3 grupper gælder, at al håndtering var afviklet indenfor 2-3 minutter. Generelle resultater I det følgende er data anvendt til at undersøge generelle sammenhænge relateret til temperatur og dødelighed. I Tabel 4 fremgår resultaterne for grise som døde inden dag 7 og grise, som var levende ved vejning dag 7. Døde pattegrise er registreret med en lavere vægt både ved fødsel, 2 og 24 timer sammenlignet med gruppen af levende pattegrise. Denne sammenhæng er set i en række andre afprøvninger [11]. Derudover havde gruppen af døde grise en lavere rektaltemperatur allerede ved faring. Her blev de registreret med et gennemsnit på 37,5 C sammenlignet med 38,3 C i gruppen af levende grise. Ved 2 timer var der en signifikant forskel på temperaturen på 1,8 C. Sammenhængen mellem temperatur ved 2 timer og dødelighed er i et andet studie [9] vist at gælde også indtil fravænning. 8
9 Ved 24 timer var der ligeledes signifikant forskel på temperaturen mellem gruppen af døde og levende grise. Forskellen i temperatur mellem døde og levende kan delvist forklares af forskellen i vægt, men temperaturen på et givet tidspunkt angiver også, hvor godt grisen har været i stand til at håndtere afkølingen efter fødslen og fordampningen af fostervæske. Små grise har en større overflade i forhold til deres kropsmasse og er derfor mere udsatte overfor varmetab. Tabel 4. Resultater for henholdsvis døde og levende grise Døde Levende N SE P-værdi Faring - Vægt, g ,3 <0, Temperatur, C 37,5 38, ,1 <0, timer - Vægt, g ,6 <0, Temperatur, C 36,2 38, ,11 <0, timer - Vægt, g <0, Temperatur, C 37,1 38, ,07 <0,0001 Sammenhæng mellem temperatur og dødelighed Resultaterne for dødelighed i relation til temperatur er udelukkende præsenteret deskriptivt, da der ikke er tilstrækkeligt antal observationer til at lave en statistisk analyse. I Figur er dødeligheden indtil dag 7 præsenteret i relation til kropstemperaturen målt ved 2 timer. Dødeligheden var tilsyneladende højere, når grisene ved 2 timer havde en temperatur under 36 C (40 grise = 8 %). Dødelighed,% < , , ,5 39 Temperatur ved 2 timer Figur 3 - Dødelighed som funktion af temperatur ved 2 timer 9
10 Disse resultater understøttes af resultater fra en tidligere afprøvning [12]. Her fik 557 små grise (< 1050g) målt temperatur ved kuldudjævning (2-12 timer efter fødsel) og dødelighed blev registreret indtil dag 13. Ud af de 557 små grise havde 22 (4 %) en temperatur under 36 C ved kuldudjævning. Denne gruppe havde en dødelighed på 87 %. 134 (24 %) af de små grise havde en temperatur mellem 36,0 og 37,5 C og en dødelighed på 31 %. Grise med en temperatur over 37,5 C udgjorde 72 % og havde en dødelighed på 16 %. Sammenhæng mellem vægt og temperatur I Tabel 5 er registreringer for temperatur og vægtmålinger præsenteret som gennemsnit for 3 vægtintervaller. Værdierne er baseret på grise, der overlevede til afslutning af forsøget på dag 7. Både ved 0, 2 og 24 timer er der signifikant forskel på de forskellige vægtgruppers temperatur med en højere temperatur jo større grisen er. Ved 24 timer er de mindste grise stadig koldere end deres større søskende, og har derfor et større energibehov til termoregulering. Tabel 5. Oversigt over gennemsnitlig temperatur og udvikling i temperatur fordelt på 3 vægtgrupper Fødselsvægt <1000g (N=121) (N=344) >1400 (N=263) N SE P-Værdi Temperatur, C - 0 timer 37,2 a 38,3 b 38,6 c 728 0,08 <0, timer 37,3 a 38,0 b 38,2 b 457 0,09 <0, timer 37,7 a 38,4 b 38,5 b 591 0,06 <0,0001 Ændring i temperatur, C timer -0,3-0,4-0, ,12 0, timer 0,8 a 0,5 b 0,4 b 394 0,08 0, timer 0,7 a 0,1 b -0,1 b 591 0,10 <0,0001 ADG, g 102 a 142 b 172 c 681 4,4 <0,0001 abc Angiver hvorvidt grupper er signifikant forskellige fra hinanden 10
11 Konklusion Aftørring med papir eller fugtsugende pulver formåede ikke at reducere dødeligheden indtil dag 7. Tværtimod blev der registreret en øget dødelighed for gruppen af grise aftørret med papir. Rektaltemperatur ved 2 og 24 timer viste ingen signifikante forskelle mellem de 3 grupper. Ligeledes var der ingen forskelle i temperaturfaldet fra 0 til 2 timer. Derudover viser resultater i denne afprøvning, at der er en sammenhæng mellem udviklingen i temperatur de første timer efter faring, og hvorvidt grisen overlever den første uge. Grise, der dør, oplever et hurtigere og større fald i temperaturen sammenlignet med grise, der overlever den første uge. Yderligere har fødselsvægten en stor betydning for udviklingen i temperatur. Det er derfor især de mindste grise, der er sårbare overfor kulde. Tiltag der skal reducere varmetabet bør især rettes mod de første timer efter faring. Her udgør fordampning af fostervæske en væsentlig andel af energibehovet, og er pattegrisen først blevet rigtig kold eller har opbrugt sine energidepoter, er den ikke selv i stand til at genetablere en normal temperatur. Resultaterne i denne afprøvning giver ikke anledning til at anbefale aftørring på nuværende tidspunkt. Især ikke da aftørring er meget tidskrævende og kræver intensiv faringsovervågning. Det er dog stadig yderst relevant at fokusere på at mindske varmetabet for den nyfødte gris. Praktiske anbefalinger Både denne afprøvning og tidligere forsøg viser, at pattegrisen er meget sårbar overfor varmetab i timerne efter fødsel. Pattegrisehulen benyttes kun i begrænset omfang indenfor det første døgn, da grisene foretrækker at være tæt på so og kuldsøskende. Faldet i grisenes temperatur sker meget hurtigt efter fødsel, og inden pattegrisen når frem til yveret. Det er derfor relevant at overveje tiltag, der kan hæve temperaturen bag soen. Efter det første døgn er der stadig stor variation i grisenes temperatur, og det er derfor også relevant at overveje tiltag, der kan reducere varmetab indenfor de første levedøgn, så en udtømning af energidepoter undgås. Dette kunne muligvis imødekommes med højere rumtemperatur omkring faring. Dog er den optimale temperatur for diegivende søer C. Hensynet til søerne kan give udfordringer, da pattegrisene fryser ved temperaturer under 34 C. I det hele taget bør der være fokus på at have så optimalt et miljø som muligt for de nyfødte grise. Der bør derfor være fokus på at undgå træk i farestien via spalter og åbninger i stiadskillelser og fra åbne døre, vinduer, indsugning mm. Derudover er det vigtigt at sørge for tørre stalde ved indsættelse. Dette og foregående forsøg giver også anledning til at overveje tiltag, der kan redde meget kolde grise. Tildeling af energitilskud er formentlig ikke tilstrækkeligt, hvis pattegrisen først er blevet meget kold. Kombinationen af en kuvøse sammen med tildeling af råmælk og/eller energitilskud kan derfor være relevant at undersøge i forhold til at redde de meget kolde grise. 11
12 Referencer [1] Herpin, P.; Damon, M.; Le Dividich, J. (2002): Development of thermoregulation and neonatal survival in pigs. Livestock production science, 78, pp [2] Theil, P.; Cordero, G.; Henckel, P.; Puggaard, L.; Oksbjerg, N.; Sørensen, M. (2011): Effects of gestation and transistion diets, piglet birth weight, and fasting time on depletion of glycogen pools in liver and 3 muscles of newborn piglets. Journal of animal science, 89, pp [3] Close, W.H. (1992): Thermoregulation in piglets: environmental and metabolic consequences. Britis society and animal production, 15. [4] Christison, G. I.; Thomason, N.: (1997): Removal of birth fluid by evaporation or contact affects the energy balance of newborn pigs. Livestock environment, 5. [5] Sørensen, T.: (2016): Hypothermia in the neonatal piglet The effect of removing birth fluids. Animal Science kandidatspeciale. Det sundhedsvidenskabelige fakultet. Københavns Universitet. [6] Duee, P.; Pegorier, J.; Dividich, J.; Girard, J. (1988): Metabolic and hormonal response to acute cold exposure in newborn pig. Journal of developmental physiology, 10, pp [7] Andersen, I. L.; Haukvik, I. A.; Boe, K.E. (2009): Drying and warming immediately after birth may reduce piglet mortality in loose-housed sows. Animal, 3:4, pp [8] Musse, S. L. (2007). Effekt af fødselshjælp og aftørring af nyfødte pattegrise. Veterinært speciale. Det biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Københavns Universitet. 61pp [9] Baxter, E. M.; Jarvis, S.; D eath, R. B.; Ross, D. W.; Robson., S. K.; Farish, M.; Nevison, I. M.; Lawrence, A. B; Edwards, S. A.; (2008): Investigating the behavioural and physiological indicators of neonatal survival in pigs. Theriogenology, 69, pp [10] Mcginnis, R. M.; Marple, D. N.; Ganjam, V. K.; Prince, T. J.; Pritchett, J. F. (1981): The effect of floor temperature, supplemental heat and drying at birth on neonatal swine. Journal of Animal science, 53, pp [11] Johansen, M.; Nielsen, M.B.F.; Dunipace, S.; Kongsted, H.; Haugegaard, S.; Svensmark, B.; Bækbo, P. (2015): Risikofaktorer for dødelighed fra fødsel til slagtning. Meddelelse nr. 1052, Videncenter For Svineproduktion. [12] Thorup, F.; Diness, L.H.; Nielsen, M. B. F. (2016): Ekstra energi ved kuldudjævning forbedrer ikke overlevelsen hos de mindste pattegrise. Meddelelse nr. 1064, Videncenter for Svineproduktion. Afprøvning nr Aktivitetsnr.: //KMY// 12
13 Tlf.: Fax: Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 13
ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE
ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE MEDDELELSE NR. 1133 To besætninger afprøvede tildeling af glukose og varme til små nyfødte pattegrise. Der var tegn på højest dødelighed efter behandling i den første
Læs mereTILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING
TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold
Læs mereETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Læs mereSPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE
Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket
Læs mereVURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN
Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og
Læs mereDER ER OFTE ÉN PATTEGRIS, SOM IKKE DIER DE FØRSTE DAGE AF DIEGIVNINGEN
Støttet af: DER ER OFTE ÉN PATTEGRIS, SOM IKKE DIER DE FØRSTE DAGE AF DIEGIVNINGEN ERFARING NR. 1901 Lige efter kuldudjævning er der i gennemsnit én pattegris, som ikke dier ved hver diegivning. Det kan
Læs merePOSITIV EFFEKT AF VARMETILSÆTNING TIL DE MINDSTE NYFØDTE GRISE
POSITIV EFFEKT AF VARMETILSÆTNING TIL DE MINDSTE NYFØDTE GRISE MEDDELELSE NR. 1176 Ekstra varmetilsætning på begge sider af den farende so gav en signifikant højere rektaltemperatur hos grise, der vejede
Læs mereDIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede
Læs mereNATTEVAGTEN I FARESTALDEN
NATTEVAGTEN I FARESTALDEN Flemming Thorup, dyrlæge. Sammen med Thomas Ørum. AGROVI 23.11.16 LØS PROBLEMERNE VED KILDEN PAS SØERNE SÅ DE KAN PASSE GRISENE Søer påvirkes af lange faringer Diegivningen forbedres
Læs mereMANAGEMENT I FARESTALDEN
MANAGEMENT I FARESTALDEN TANKER OMKRING FARINGSOVERVÅGNING SIKKER ANTISTOFFORSYNING BRUG AF MINDSTEAMMER OG KOLDE GRISE Flemming Thorup, Anlæg og Miljø Fagligt nyt Munkebjerg 27. September 2017 LFID-12-32671
Læs mereBEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
Læs mereIUGR og andre svagfødte grise
Institut for Produktionsdyr og Heste IUGR og andre svagfødte grise Charlotte Amdi Williams Ph.d., Post doc, ca@sund.ku.dk Københavns Universitet, IPH Laura Lundgaard Jensen, dyrlæge, LVK, llj@lvk.dk Slide
Læs mereBRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 968 Sammenligning af en mindsteamme og en to-trins ammeso til grise med
Læs mereSAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER
SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER MEDDELELSE NR. 973 Der var signifikant flere pattegrise i kuldet på dag 10 efter faring i Vissing-hytten på friland sammenlignet med i de traditionelle
Læs mereVURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE
Støttet af: VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE NOTAT NR. 1905 En vurdering af gulve i farestier til løsgående søer viste, at der er behov for forbedring af
Læs merePattegrises tilvækst dag 0 til 2
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 ERFARING NR. 1311 Uanset fødselsvægt så oplever pattegrise en periode med lav tilvækst startende 16 timer
Læs mereLidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald
Update farestald Møde i ekspertgruppen tirsdag den 17. april 1. Flemming Thorup DW: 1375 Undersøgelserne har modtaget støtte fra EU og Fødevareministreriets Landdistriktsprogram projekt nr. 3663-U-11-183
Læs mereSØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER
SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:
Læs mereENERGITILSKUD TIL NYFØDTE GRISE FORHINDRER IKKE OPTAGELSEN AF RÅMÆLKSANTISTOFFER
ENERGITILSKUD TIL NYFØDTE GRISE FORHINDRER IKKE OPTAGELSEN AF RÅMÆLKSANTISTOFFER MEDDELELSE NR. 1097 Pattegrise, som får glucose eller ko-råmælk, inden de drikker råmælk hos soen, kan fortsat optage råmælksantistoffer
Læs mereKULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE
KULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE MEDDELELSE NR 11 Nyfødte pattegrise, som enten blev hos egen mor eller som blev sorteret efter størrelse, havde samme overlevelse og vægt
Læs mereFAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING
Støttet af: FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING MEDDELELSE NR. 1053 Lav fødselsvægt øger risikoen for lav tilvækst for den enkelte gris, men påvirker kun i mindre grad hele besætningens
Læs merePILOTTEST: VARMELAMPER OG FORSKELLIGE UNDERLAG I PATTEGRISEHULEN
Støttet af: PILOTTEST: VARMELAMPER OG FORSKELLIGE UNDERLAG I PATTEGRISEHULEN NOTAT NR. 1904 Filttæpper og gummimåtter i pattegrisehulen opnår en ønsket overfladetemperatur på 10-20 minutter, mens det tager
Læs mereBaggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store
Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller
Læs mereSEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED
Støttet af: SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED MEDDELELSE NR.1050 Undersøgelse af virusinfektioner hos soen omkring faring i 9 besætninger med høj dødelighed viser,
Læs merePattegrisedødelighed i DK
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 202 Offentligt Pattegrisedødelighed i DK Muligheder for reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark Seniorforsker Lene J. Pedersen,
Læs mereKULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE
KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE Flemming Thorup, Anlæg og miljø Fagligt nyt, Fredericia 19. september 2018 KULDUDJÆVNINGENS DILEMMA Sikre 20 grise råmælk fra moderen Antistoffer og energi
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs mereMÆLKEKOPPER HOS DE MINDSTE PATTEGRISE
MÆLKEKOPPER HOS DE MINDSTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 1125 Mælkeerstatning forbedrer ikke de mindste pattegrises evne til at overleve eller vokse. INSTITUTION: FORFATTER: UDGIVET: SEGES SVINEPRODUKTION,
Læs mereUDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG
UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,
Læs mereHøj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1
Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise
Læs mereSådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP
Disposition Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør
Læs mereEKSTRA ENERGI VED KULDUDJÆVNING FORBEDRER IKKE OVERLEVELSEN HOS DE MINDSTE PATTEGRISE
EKSTRA ENERGI VED KULDUDJÆVNING FORBEDRER IKKE OVERLEVELSEN HOS DE MINDSTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 1064 Energitilskud til de mindste pattegrise ved kuldudjævning øgede ikke overlevelse eller tilvækst.
Læs mereSAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO
Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet
Læs mereFORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG
Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af
Læs merePATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO
PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring
Læs mereSådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP
Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør
Læs mereKODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING
KODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING MEDDELELSE NR. 1016 Kodesår var hyppigst, når søerne gik ud af farestalden i fire undersøgte sohold. Sårene afhelede som oftest i drægtighedsperioden. Soens huld
Læs mereKONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER
KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1116 Mælkekopper i farestierne giver mulighed for at øge antallet af grise hos soen ved kuldudjævning og øge antallet af
Læs mereMÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER
MÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER MARIE LOUISE M. PEDERSEN SEGES MANAGEMENT AF STORE KULD? ~17 levendefødte pattegrise pr. so (Hansen, 2018) Når der er flere grise end patter: Ammesøer
Læs mereVARME I SPALTEGULV VED FARING MINDSKER PATTEGRISEDØDELIGHED I KASSESTIER
VARME I SPALTEGULV VED FARING MINDSKER PATTEGRISEDØDELIGHED I KASSESTIER ERFARING NR. 1324 Varme i spaltegulv bag soen ved faring resulterede i en lavere pattegrisedødelighed. Varme kan alternativt tilføres
Læs mereEKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire
Læs mereDET HANDLER OM MÆLKEYDELSE
DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Svinekongres 2017 Onsdag den 25. oktober KENDER DU KULDTILVÆKSTEN I DIN BESÆTNING? Simpel metode: Læg dine søer ud med 14-15 grise og vej grisene.
Læs mereFodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?
Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt? Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019
Læs mereKan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:
Læs mereFODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT
FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum Regionalt møde projekt pattegriseliv SEGES Videncenter for svineproduktion 1. Juni
Læs mereNY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE?
NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE? MEDDELELSE NR. 1007 Farehold fra fire besætninger, diagnosticeret med Ny neonatal diarré blev fulgt fra faring til dag 10. Meddelelsen
Læs mereKassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø
Kassestier 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø 1) Supplerende mælk i farestier Suppl. mælk (1 af 5) Test af lamper Varme v. faring Konklusioner
Læs mereAMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?
AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre
Læs merePATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER
PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1111 Der var stor variation i, hvordan og hvor meget pattegrise anvendte mælkekopperne. Grisenes brug af koppen fulgte en døgnrytme og generelt blev koppen
Læs mereHOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN
HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN Flemming Thorup Agrovi Svinekonference Haslev HVAD PÅVIRKER PATTEGRISEDØDELIGHEDEN? I Faktor Dødelighed, % Kilde 11 grise i kuldet Bes 1: 5 % Bes 2: 4
Læs mereBoksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010
Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter
Læs mereDRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING
Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første
Læs mereBedre overlevelse blandt pattegrisene
Bedre overlevelse blandt pattegrisene Rikke Ingeman Svarrer, agronom, seniorprojektleder, VSP, L&F Flemming Thorup, dyrlæge, ph.d., chefforsker, VSP, L&F Kristian Juul Mikkelsen, agronom, svinerådgiver,
Læs mereMÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017
MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017 INGEN DØGNFLUE Levendefødte er stigende >17 Andelen af ammesøer er stigende Konsekvens: Mange flyt af grise mellem
Læs mereHYGIEJNE I FARESTIER MED DELVIST FAST BETONGULV TIL LØSE SØER
Støttet af: HYGIEJNE I FARESTIER MED DELVIST FAST BETONGULV TIL LØSE SØER ERFARING NR. 1903 I tre besætninger var 65-73 pct. af det faste gulv i farestien rent og tørt i diegivningsperioden. I den fjerde
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af
Læs mereFORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE
STATUS, ÅRSAGER OG UDFORDRINGER I FORHOLD TIL LØSNING AF FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE JAN TIND SØRENSEN OG LENE JUUL PEDERSEN DCA RAPPORT NR. 021 JUNI 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCA -
Læs mereSvinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM
Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer
Læs mereDANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003
DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 MEDDELELSE NR. 1113 SEGES Svineproduktion har målt dimensioner på 405 danske krydsningssøer, og 95 pct. af de målte søer var under 198 cm
Læs mereOPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
Læs merePATTEGRISES FYSISKE KARAKTERISTIKA BETYDNING FOR OVERLEVELSE
PATTEGRISES FYSISKE KARAKTERISTIKA BETYDNING FOR OVERLEVELSE MEDDELELSE NR. 923 Pattegrises fysiske karakteristika havde betydning for grisenes overlevelse i et system med løsdrift. Forskellige karakteristika
Læs mereTEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER
TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd
Læs mereTILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA
TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA NOTAT NR. 1803 1. juni 2018 ændrer Danish Crown OUA-tillægget fra 1,50 kr. til 1,20 pr. kg. Tillægget pr. 30 kg s OUA-smågris
Læs mereOVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE
OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE ERFARING NR. 1706 I drægtighedsstier med små redekasser og elektronisk sofodring anbefales det at overbruse spaltegulvet 1,5 minutter 2 gange i timen i sommerperioden
Læs mereFORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD
FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD ERFARING NR. 1603 Supplerende luftindtag afprøvet i en farestald i én sommerperiode viste, at det gav et forbedret klima hos soen sammenlignet
Læs mereRISIKOFAKTORER FOR DØDELIGHED FRA FØDSEL TIL SLAGTNING
Støttet af: RISIKOFAKTORER FOR DØDELIGHED FRA FØDSEL TIL SLAGTNING MEDDELELSE NR.1052 Undersøgelse viser, at det er muligt at reducere dødeligheden blandt grisene i farestalden med op til 55 % og i smågrisestalden
Læs merePATTEGRISES FYSISKE KARAKTERISTIKA BETYDNING FOR TILVÆKST
PATTEGRISES FYSISKE KARAKTERISTIKA BETYDNING FOR TILVÆKST MEDDELELSE NR. 937 Pattegrisenes tilvækst var påvirket af et samspil mellem deres fødselsvægt og, hvorvidt og hvornår de blev flyttet i diegivningsperioden
Læs mere09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed
Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,
Læs mereBAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER
Støttet af: BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER NOTAT NR. 1833 Normudvalget har på baggrund af en afsluttet afprøvning og vurdering af tidligere gennemført afprøvning
Læs mere35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereFODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT
FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum Regionale møder projekt pattegriseliv SEGES Videncenter
Læs mereDIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME
DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion
Læs mereHÅNDTERING AF KOLDE PATTEGRISE MED LAVT BLODSUKKER
HÅNDTERING AF KOLDE PATTEGRISE MED LAVT BLODSUKKER MEDDELELSE NR. 1120 Halvdelen af grise under et kg var sukkerkolde, og mange af disse havde lav rektaltemperatur i en afprøvning fra SEGES Svineproduktion.
Læs mereGULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET
Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne
Læs mereLøse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet?
Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet? Janni Hales, PhD studerende hales@sund.ku.dk Vivi Aa. Moustsen, PhD, Chefforsker vam@lf.dk Hvem vil have løse søer ude i verden? 40.000
Læs mereDYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER
DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER NOTAT NR. 17XX PRRS-virus blev påvist i alle tre sobesætninger på trods af diverse tiltag for at kontrollere PRRS. Ved nærmere undersøgelse
Læs mereBedre overlevelse blandt pattegrisene
Bedre overlevelse blandt pattegrisene Rikke Ingeman Svarrer, agronom, seniorprojektleder, VSP, L&F Flemming Thorup, dyrlæge, ph.d., chefforsker, VSP, L&F Kristian Juul Mikkelsen, agronom, svinerådgiver,
Læs mereGOD FARING OG GODT I GANG
GOD FARING OG GODT I GANG Svinekongres D. 25 Oktober 2017 - Oplæg 44 Trine Friis Pedersen, Ph.d.-studerende, Aarhus Universitet Peter Kappel Theil, Senior forsker, Aarhus Universitet AGENDA 1) Hvad er
Læs mereUDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING
UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING Flemming Thorup, SEGES, VSP Fodringsseminar Billund 29. april 2015 PATTEGRISENE OG FODRINGEN Maternelle antistoffer og energi til nyfødte grise Brug
Læs mereFUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER
FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER Marie Louise M. Pedersen Fagligt Nyt 27. september 2017 FAKTA er, at somælk altid vil være den billigste og bedste ernæring for pattegrise. Så længe der ikke bliver bygget flere
Læs mereBRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER
BRUG AF SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM FORTYNDER ERFARING NR. 156 Der var ikke numerisk forskel i kuldstørrelse eller faringsprocent efter løbning med ornesæd fortyndet med sammenlignet med sæd
Læs merePRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN
PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:
Læs mereSAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE
SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE MEDDELELSE NR 962. Grise vaccineret med ThoroVAX Vet havde signifikant færre lungeforandringer relateret til almindelig lungesyge sammenlignet med
Læs mereReduktion af dødelighed
12.00-12.30 Frokost buffet 12.30-13.00 Hvad ville vi undersøge og hvordan gik det. 13.00-13.30 Risikofaktorer for dødfødte Reduktion af dødelighed Status for besætningsejere og øvrige deltagere LMO Horsens
Læs mereSpædgrisediarre når medicinen ikke virker
Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009
Læs mereFaringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?
Faringsovervågning og min deltagelse Faringsovervågning Sådan reducerer du antallet af dødfødte grise! Projektleder Sønke Møller, Afd. Ernæring og Reproduktion, VSP Sønke Møller - Ansat ved Svinerådgivning
Læs mereFODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND
Støttet af: FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND ERFARING NR. 1508 Fodring af økologiske pattegrise i farefoldene øgede fravænningsvægten med gennemsnitligt 1,2 kg pr. gris. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereEr niveauet for pattegrisedødelighed højere i frilandssohold end i indendørs sohold? Datagrundlag
Pattegrisedødelighed ved frilandssvineproduktion af Anne Grete Kongsted & Vivi Aarestrup Larsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Jordbrugssystemer Datagrundlag Baggrunden for de resultater der
Læs mereDanska försök med olika typer av grisningsboxar. Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Stalde og Miljø Videncenter for Svineproduktion
Danska försök med olika typer av grisningsboxar Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Stalde og Miljø Videncenter for Svineproduktion VIGTIGT! Kan ikke laves om Derfor byg rigtigt første gang Tænk tænk
Læs mereFarefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK
Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK Foredraget omhandler Farefeber (Margit) Beskrivelse Landmandens diagnose Forebyggelse
Læs mereFRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST
FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST Agenda Strategiske overvejelser Hvor er det økonomiske potentiale Hvilke nøgletal kan der
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014
Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og
Læs mereBLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE
BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.
Læs mereSvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Kan vi fodringsmæssigt forbedre soens faring og derved reducere andelen af dødfødte?
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereSOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra
SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra Uffe Krogh Larsen, postdoc, Aarhus Universitet Kongres for Svineproducenter Efterår 2017 Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion DAGLIG
Læs mereSTORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST ERFARING NR. 1316 En deskriptiv dataanalyse af 871 kuld fra 8 besætninger viste store
Læs mereESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV
ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereFODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018
FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE SEGES Svineproduktion Foder 2018 Pattegrise MÅL At fravænningsvægten bliver høj At pattegrisene har lært at optage tørfoder før fravænning fordi: Det letter fravænningen Mindre
Læs mere