Indsigelser mod lokalplanen på Søvej.

Transkript

1 Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Da vi købte huset Søvej 11, og fik læst papirerne igennem, var det bla. uddybet, at på de 2 facader som vender mod Søvej, må der ikke opføres ny bebyggelse. Vi troede derfor at det kun var facaden ud mod Søvej som var bevaringsværdigt, men her tog vi fejl. Selv om ovennævnte punkt var uddybet, var der en samlet overordnet klausul som beskrev, at alle ændringer på det udvendige af vores hus, skal godkendes af kommunen. Vi har derfor accepteret, at vi ikke har noget, at skulle bestemme omkring det udvendige af huset. Kommunen skriver i lokalplanen, at de har erkendt, at de deklarationer som hver enkelt bygning er underlagt, ikke er nemme at administrerer. Kommunen ønsker med lokalplanen at fastlægge, hvad der må ske i området, for de ubebyggede arealer og bygninger. Det er vores vurdering, at bliver lokalplanen vedtaget, som kommunen har lagt op til, har vi ud over at have mistet retten til at bestemme over det udvendige på huset, også har mistet retten til at bestemme over vores egen jord. Som ejer syntes vi ikke dette er rimeligt.. Vi gør derfor indsigelser mod mange punkter på lokalplanen, da vi ønsker at beholde vores råderet over vores matrikel. Vores holdning er, at istedet for at straffe os, burde kommunen være taknemmelige for, at vi ønsker at bo som naboer til fængslet og renoverer et misligeholdt hus, for at gøre det beboeligt og attraktivt. Dette må da på sigt gavne kommunen og området/naturen. Kommunen taler meget om at husene er bevaringsværdige og ens, men de er ikke ens, og bliver det heller aldrig. Vedrørende nr 3-13 så er husene opført fra fyrrerne og op til tresserne. Nogle har større tagflade end andre, og skorstenene sidder forskelligt. Nogle har sprossede vinduer, andre store vinduer. Der kan søges om opsættelse af kvist - men da kommunen har bevilliget, at et hus kan opsætte en ikke arkitektoniske korrekt kvist, kan der komme 2 forskellige kviste typer op. Nogle har garage, andre ikke. Nogle har hæk ud til vejen, andre ingen hæk. I redegørelsen på side 5 står, at husene har tjørnehække og grønne forhaver. Dette er ikke korrekt. De huse som har hæk har en blandet landhandel af både tjørn, spirea, ligusta m.m og de såkaldte grønne forhaver, er stort set kun en græsplæne. Bag til ser haverne også anderledes ud fra nr Og m.h.t til indkørsler, så har en indkørsel andet sted, end de andre huse og belægningen er ligeledes anderledes o.s.v. Vi kan dog godt forstå argumentet for at husene ud mod Søvejen skal være ens, og vi kan også forstå kommunens argumenter om, at området skal forblive grønt. Vi mener dog, at det her handler om søen, skoven, markerne, markvejene, det levende hegn mellem husene og ud mod markerne o.s.v, at de fortsat er grønne og frodige. Vores lille matrikel, er en meget lille del af den storslåede natur. Vi ønsker derfor selv at bestemme hvordan vores matrikel skal se ud. Vi lever i 2013 og skal ikke føres tilbage til 1940, fordi kommunen har fået den ide, at dette kunne se sødt ud. Med alle de bestemmelser som kommunen lægger op til, skulle man faktisk tro at vi bor til leje, og at det ikke er os som ejer huset... Indsigelser... Formål at sikre området grønne karakter med grønne haver i landskabet. Vi ønsker dette punkt ændret. Vi forstår at husene er bevaringsværdige. Vi forstår også at området er bevaringsværdigt ( søen,

2 skoven, markerne, markvejene, det levende hegn mellem husene og ud mod markerne o.s.v), men vi forstår ikke at dette indbefatter vores haver at de skal ensrettes. Ved at vi selv sætter vores præg på matriklen, viser vi omverdenen, at sådan kan en have se ud årgang 2013/2014. Husene er fra 1912 til så hvorfor lige lægge sig fast på at haverne skal bankes tilbage til Dette gør vi indsigelser imod. Vi vil selv bestemme over vores matrikel Der må maximalt indrettes en bolig pr ejendom. Dette gøres der indsigelse imod. Så længe det ikke går ud over det arkitektoniske ydre på huset, skal der være mulighed for at ansøge om at huset kan blive delt som 2 familiehus Parkering skal ske på egen grund - dette gøres der indsigelser imod. På side 7 står om vejforholdene, at vejen er en stille smal vej. Det er ikke en stille vej. Det en offentlig landevej, hvor man må køre 80 km. For enden af denne vej ligger en stor virksomhed med 80 ansatte og mange indsatte, hvoraf nogle har daglig udgang. Der er derfor megen trafik af landbrugsmaskiner, biler, gående m.m. Der er intet stop eller parkeringsforbud. Det er endvidere landzone. Når vi parkerer uden for vores hus, er det også med til at sænke farten fra landbrugsmaskinerne og de mange biler, og vi beboere har ikke noget imod at der parkeres uden for huset. Forbudet hænger heller ikke sammen med, at kommunen lægger op til, at vores indkørsel skal være smal som den var i 1940 og at der max må bebygges sammenlagt 50 kvadratmeter tilbygning. Hvor skal vores gæster, vores biler, trailer, campingvogn m.m. så holde, når vi ej heller kan holde på matriklen... Må vi overhovedet være her vedrørende byggefelterne - indsigelser. På side 9 står, at lokalplanen skal fastlægge et afgrænset byggefelt for hver matrikel, hvor der kan ske tilbygninger eller opføres småbygninger. Vi vil gerne gøre indsigelser mod dette bilag 5. Kommunen skal ikke bestemme hvor bygningerne skal ligge så længe det er på vores matrikkel og ligger i vores have. Vi ønsker at have mulighed for at bygge garage, carport, skur m.m. efter samme regler som andre, der bor i landzone, hvor man må bebygge et hvis procentdel af hele grunden. Og vil vi bygge et skur på 15 kvadratmeter på græsset med udsigt ud over søen, skal vi da have mulighed for dette, så længe vi søger om det og overholder almindelige regler, altså ikke overstiger de 30 procent bebyggelse vedrørende størrelserne på bygningerne. Indsigelser. Denne paragraf skal slettes. 6.1 er gældende. Der skal ikke være loft på, så længe man holder sig inden for de 30 procent som må bebygges på hele grunden. Hvis vi vil lave en samlet pakke af garage, carport og redskabsskur/værksted, og det er væk fra sølinjen - i baghaven, skal vi have muligheden for dette. Får vi ikke mulighed for at lave et samlet bebyggelse som overstiger 50 kvardratmeter, kan vi ikke gemme trailer og campingvogn af vejen. Det vil derfor skæmme den perle som området er. 7.3 og vedrørende skiltning - indsigelser. Hvis vi ønsker at have et mindre erhverv på boligen, f.eks en mands rengøringsfirme, vil administrationen/kontoret være på matriklen og der skal derfor være mulighed for at kunne opsætte et mindre skilt ved hoveddøren og ved postkassen, om denne forretning.

3 7.18 vedrørende kviste. Indsigelser. Der kommer ikke et helhedsindtryk når kommunen i lokalplan anbefaler en kvist og samtidigt har givet bevilling på anden kvist. Vi anbefaler at den kvist som er bevilliget benyttes til samtlige huse fra nr 3-13, hvis der ansøges om kvist. I samme paragraf tager kommunen stilling til bagsiden af huset - den del som vender væk fra søsiden. Dette hænger ikke sammen med hvad de skriver på side 8. Her står, at bebyggelses strukturen og facaderne mod søen er bevaringsværdige. Vores tolkning er, at kommunen med disse linjer, lægger op til at de kun skal bestemme over de facader, som vender ud mod søen... De linjer om tagfladen på bagsiden af huset, skal derfor slettes Kommunen tager igen stilling til bagsiden af huset - Dette hænger ikke sammen med hvad de skriver på side 8. Her står, at bebyggelses strukturen og facaderne mod søen er bevaringsværdige. Vores tolkning er, at kommunen lægger op til at de kun skal bestemme over de facader, som vender ud mod søen... De linjer om bagsiden af huset, skal derfor slettes mindre bygninger - indsigelser. Der skal være mulighed for at opføre det som både glas, pusset murværk, træ og i gule mursten. Det skal ikke begrænses til at være udført i træ/glas vedrørende vinduer og døråbninger skal udføres med samme overkant som eksisterende bebyggelse - indsigelser. Denne paragraf kan ikke følges, hvis de samtidigt skal opføres med et selvstændigt udtryk vedrørende haverne som skal fremstå grønne. Indsigelser. Denne paragraf skal slettes, så vi beholder vores råderet over vores matrikel så vi dermed selv kan bestemme hvordan vores haver skal se ud. På side 8 står bla, at terræn og beplantning ikke må ændres væsentligt, af hensyn til at bevare områdets karakter i landskabet. Da vi købte vores hus fra Staten via Freja /statsfængslet Søbysøgaard, var der murbrokker, gammelt skrot/jern m.m i jorden. Udenoms arealet var mest græs og få planter - umiddelbart virkede det trist og kedeligt og ikke noget der var værd at bevare. Vi beboere vil selv bestemme hvor meget grønt vi vil have på vores matrikel, og om det er græs, bunddække, ralsten, skærver, fliser, beplantning eller andet, er op til os og ikke kommunen at bestemme. Området er grønt, markerne, søen, skoven, skellet o.s.v - Husene er som i ønsker. Hvordan vores haver skal se ud, skal være op til den enkelte ejer, selv at bestemme. 8.4 hegn - indsigelse - Det eksisterende levende hegn mellem husene - både foran huset og bagved, er ok at det bevares - medmindre der er søgt om at man kan bygge i skel, så fjernes det på de meter som der bygges i. Det levende hegn ( hæk) ud til vejen, skal være op til den enkelte beboer om det skal være der eller ej. Nogen huse har i forvejen ingen hæk, så helhedsindtrykket bliver aldrig ens.. Vi vil som beboer selv bestemme om vi vil have hæk foran huset eller ej, samt hvilken type hæk det skal være. Vi gør også indsigelser mod at der ikke må opføres fast hegn undtagen inden for byggefelterne bilag 5. ( Bilag 5 gør vi også indsigelser imod, da vi selv skal bestemme hvor vi vil bygge på vores grund. )

4 For vores vedkommed betyder hegn højden på 1.5 m, sat mellem eksisterende garage og hus eller i baghaven, at vi ikke kan lukke vores brugshunde ud i vores egen have. Brugshunde er trænet til at springe over et hegn på 1.80 m. Vi forstår heller ikke at det skal være trådhegn, at vi ikke kan lave et af almindeligt træ - og skal det absolut føres tilbage til krigstiden, så et af rafter. Vi ønsker selv at have råderet over højde samt hvilken type fast hegn der skal opsættes, samt hvor vi vil opsætte det så længe det er på vores matrikel og vender bagud i haven. Det som bliver at se, så længe vi har garagen, bliver mellem eksisterende garage og hus ( nr 9-11 )og fra linjen mellem kældertrappe/hovedtrappe, mod nr 13, så man ikke kan få direkte adgang til kælderen, uden at skulle direkte ind i haven. Dette har også en præventiv virkning mod indbrud. Alternativet er at vi skal afskaffe vores hunde, så vi kan imødekomme kommunens krav om hegn højde, type og placering - Hvilket vi absolut ikke syntes er rimeligt. Begge steder vil vi have lov til at sætte låge i hegnet ind til haven, så vi kan komme ind i haven og ud igen. Indsigelser mod at der ikke må opføres fast hegn på vores matrikel. Hvis vi på vores matrikel - f.eks i baghaven vil opføre et fast træhegn / hundegård, så skal der være mulighed for dette Indkørsel og flisegang - indsigelse - Vi ønsker denne paragraf slettet. Der er megen grønt uden om vores have og i området. Der er søen, skoven, markerne, markvejene, skellet o.s.v. Om vi har bred indkørsel med skærver, sten belægning o.s.v betyder intet for det samlede billede. Det som er vigtigt for det samlede billede i landskabet er ikke haverne, men at det nyklassicistiske udseende bevares på husene, også at søen, skoven, markerne og de 2 markveje og skellene bevares. Det som betyder noget for os er, at vi kan have en pæn matrikel, og plads til vores 2 stationscars og gæster, så vi kan parkerer på vores grund, og sætte os i vores forhave og nyde søen når vi kommer hjem fra arbejde. På side 9 under regnvand og klimasikring står, at befæstelse kun må finde sted inden for et afgrænset område. Vi gør indsigelser mod dette. Vi vil have råderet over hele vores matrikel, og selv bestemme, hvor mange kvadratmeter fliser og hvilken fliser, der skal lægges. Vi ønsker derfor ikke, at kommunen skal bestemme hvordan vores forhave og dermed også indkørsel skal se ud, samt hvor mange kvardratmeter sten/ græs, der skal lægges i vores indkørsel/forhave og hvilken sted de skal lægges, og hvilken fliser der skal benyttes o.s.v. Vi har købt herregårdssten, skal de bare sælges igen??. Det er ikke rimeligt og det giver ingen mening. Kommunen skal heller ikke bestemme hvor vores havegang skal ligge og hvor lang, bred den skal være m.m. Hver enkelt husstand skal selv kunne bestemme dette - have råderet over deres matrikel. Hold jer til huset, at det er bevaringsværdigt, og til området så som søen, skoven, markerne, markvejene, skellene o.s.v. og lad vores lille matrikel være op til os at bestemme. Vi ønsker ikke at komme tilbage til krigstiden - vi ønsker at sætte vores eget præg på haverne ano uden begrænsninger.

5 Øvrige tilføjelser til lokalplanen: Vi ønsker at kommunen tager stilling til belysning på Søvej, så den kan blive opdateret som den bør i Da det er offentlig vej, må det være kommunens pligt at sørge for dette. I starten af Søvej, ligger der mange valnøde store sten, som burde fjernes. Der burde også ses på de ca 1½ m, som der er fra asfalten og indtil vores matrikkel / husene langs Søvej. Lige nu er det en blanding af grus,jord, græs og vandhuller m.m. Kommunen burde sørge for at rette op på dette, få lagt dræn der o.s.v. og det skal stå i lokal planen. Vejen må også gerne gøres til en stille vej, som kommunen allerede beskriver det er. Hvis det bliver en stille vej, kan det kun gavne naturen og dyrelivet her. Der kunne evt. laves vejbomp eller indsnævning på vejen, så farten sænkes. I starten af vejen er et skilt med legende børn, men det nytter desværre ikke meget. Vi ønsker at der skal være mulighed for at drive mindre erhverv på ejendommen. f.eks en mands rengøringsfirma, selvkørende zoneterapeut o.s.v. Der skal være mulighed for at man kan arbejde selvstændigt hjemmefra beboelsen. Vi ønsker at der i lokal planen kommer til at stå noget om at søen, skoven, markvejene og markerne fortsat skal bestå, så denne kulturelle perle bevares.. Vi ønsker at der kommer et punkt om at der må bygges i skel, hvis naboen ikke har indsigelser, og der søges som man skal. Hilsen Birgit og Kim søvej 11.

6