DEN NY VERDEN 2008:4 I klimaets navn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN NY VERDEN 2008:4 I klimaets navn"

Transkript

1 DEN NY VERDEN 2008:4 I klimaets navn 1

2 Simon Bolwig Produkters CO 2 -fodaftryk i et udviklingsperspektiv Om standarder og certificeringsordninger Interessen for produkters CO 2 -fodaftryk Bekymringer for klimaændringer har stimuleret interessen for at beregne den samlede mængde af drivhusgasser, som udledes i de forskellige faser af produkters livscyklus dvs. under deres fremstilling, forarbejdning, transport, salg, brug og bortskafning. I denne artikel 1 omtales resultatet af disse beregninger som produktets CO 2 -fodaftryk, PCF (product carbon footprint), hvor CO 2 -fodaftryket er den totale mængde udledte drivhusgasser for en given aktivitet, og produkt er en vare eller serviceydelse. PCF adskiller sig dermed fra beregninger af drivhusgasudledninger, som udarbejdes for et projekt, en virksomhed eller en leverandørkæde. PCF er et udtryk for produktets potentielle bidrag til den globale opvarmning, GWP (global warming potential), hvor GWP inddrager alle betydelige drivhusgasser, og udtrykkes som effekten på den globale opvarmning af den tilsvarende vægt af CO 2 (CO 2 e). 2 Efter en sammenlægning af alle udledte drivhusgasser i hver fase af et produkts liv, kan PCF udtrykkes som gram eller kilo CO 2 e pr. produktenhed. PCF for en 350 ml Coca-Cola-dåse, som købes, køles, forbruges og derefter smides til genbrug af en forbruger i England, er eksempelvis 170 g CO 2 e. Der kan dog opnås meget forskellige PCF-værdier for det samme produkt, afhængigt af hvilke data og beregninger der anvendes. Der er i løbet af de seneste par år kommet en række private certificeringsordninger, som tilbyder forhandlere og producenter metoder og ekspertise til at beregne og evt. reducere CO 2 -fodaftryket for deres produkter og dertil hørende certificering og mærkning. Flertallet af disse ordninger drives af konsulentfirmaer og i nogle tilfælde af producenter eller forhandlere. Da der endnu ikke findes en dominerende offentlig standard for PCF, med undtagelse af PCF-standarder for transportbrændstoffer, kan man generelt betragte disse ordninger som de facto private standarder. Samtidig udvikler internationale organisationer og nationale myndigheder offentlige PCF-standarder, men disse standarder er med en enkelt undtagelse endnu ikke publiceret. DEN NY VERDEN 2008:4 Produkters CO 2 -fodaftryk i et udviklingsperspektiv 35

3 DEN NY VERDEN 2008:4 Simon Bolwig 36 Erfaringen med andre bæredygtighedsstandarder, som for eksempel økologi og fair trade, rejser spørgsmålet, hvorvidt certificering til PCFstandarder (og til andre klimarelaterede standarder) i fremtiden vil blive vigtig for ulandenes adgang til og indtjening fra eksportmarkederne i Nord. Her tyder meget på, at evnen til at demonstrere klimavenlighed over for forbrugere og investorer bliver en betydningsfuld konkurrenceparameter, især i markederne for fødevarer, som er særlig vigtige for ulandenes eksport. Forskning viser også, at certificering til bæredygtighedsstandarder kan være forbundet med nye indtjeningsmuligheder, men også med omkostninger og risici for virksomheder og landmænd i ulandene (Bolwig et al. 2009). Desuden er det klart, at ulandene har haft meget lidt indflydelse på udviklingen af disse standarder, og at de derfor i nogle tilfælde passer dårligt til de økonomiske og miljømæssige forhold i disse lande og kan diskriminere dem. For eksempel fremsatte den dominerende økologiske certificeringsorganisation i England, Soil Association, et forslag i 2007 om at forbyde eller begrænse luftfragt af økologiske produkter. Denne restriktion ville næsten udelukkende have ramt producenter i ulandene uden at have nogen klar effekt på klimaet (Gibbon & Bolwig 2007). På denne baggrund er der god grund til at beskæftige sig med de nye PCF-standarder og -certificeringsordninger i en udviklingssammenhæng. Internationale organisationer som OECD, International Trade Centre, Verdenshandelsorganisationen, UNCTAD og Verdensbanken har også vist en stigende interesse for private miljøstandarder. I denne artikel diskuteres primært private PCF-ordninger og -standarder og deres betydning for international handel med fokus på udviklingslandenes eksport. Hvorfor beregne CO 2 -fodaftryk for produkter? Det er anslået, at en gennemsnitsforbrugers køb og forbrug i England udgør 20 procent af personens samlede CO 2 -udledninger (Carbon Trust 2006). Tallet omfatter udledninger fra mad og drikke, andre personlige effekter, hårde hvidevarer og andre husholdningsapparater, møbler og andet inventar, tøj og sko, alkohol og tobak, bøger og aviser. Det er derfor værd at undersøge, hvordan information om produkters klimapåvirkning kan påvirke forbrugeradfærd og dermed bidrage til at mindske klimaforandringerne. Undersøgelser i flere OECD-lande antyder, at forbrugerne i stigende grad er interesserede i oplysninger om produkters klimapåvirkning. I EU mener 72 procent af befolkningen, at mærkning af produkters CO 2 -fodaftryk bør være obligatorisk i fremtiden (Gallup 2009). Undersøgelserne viser dog samtidig, at der er mange andre faktorer ud over et lavt PCF, som afgør, hvilke produkter der ender i indkøbskurven.

4 Forbrugerne er generelt skeptiske over for virksomheders påståede klimavenlighed, og de foretrækker derfor også en uafhængig (tredjeparts) verificering af sådanne påstande. Som artiklen viser, har nogle virksomheder reageret på disse forbrugertendenser ved at beregne, reducere og publicere PCF for et begrænset antal produkter. I de fleste tilfælde er initiativerne ikke sat i gang med det primære formål at vinde markedsandele for selve produktet, men snarere for at demonstrere over for kunder, forbrugere og lovgivere, at man gør noget for klimaet. Beregningen af PCF kan også bidrage til at reducere drivhusgasudledningen fra virksomheden og leverandørkæden ved at identificere de vigtigste udledningskilder. Sådanne tiltag kan give en positiv gevinst gennem energibesparelser. Indførelse af PCF i stor skala kan på den anden side også betyde store omkostninger for producenter og eksportører, og kan forringe efterspørgselen for visse producenter og lande (Edwards-Jones et al. 2008). Forskning i globale varekæder viser, at detailhandlere og andre lead firms tæt på forbrugerne i høj grad definerer standarderne for produktkvalitet, og at de samtidig er i stand til at vælte omkostningerne forbundet med at leve op til disse standarder over på producenterne og andre aktører længere nede i kæden. De nye PCF-ordninger og -standarder indebærer således en risiko for en diskriminerende praksis med konsekvenser for konkurrenceevne og handel (Brenton et al. 2009). Det illustreres af de ordninger, der lægger større vægt på udledninger fra transport end fra andre faser af produktets livscyklus, og dermed favoriserer indenlandske producenter over udenlandske. Metodespørgsmål i forbindelse med PCF Den grundlæggende metode til at beregne CO 2 -fodaftryk er livscyklusanalyser (LCA). LCA undersøger de miljømæssige aspekter af og den potentielle påvirkning fra et produkt gennem hele dets livscyklus fra vugge til grav. Der er adskillige metodespørgsmål forbundet med LCA. For det første har International Organisation for Standardization (ISO) siden 1997 offentliggjort en række LCA relaterede standarder (14040, og 14064), mens den mest brugte standard for beregning af CO 2 -fodaftryk for virksomheder og projekter er World Business Council for Sustainable Development (WBCSD) World Resource Institute s (WRI) Greenhouse Gas Protocol (GHG-P). Der er dog ikke enighed om, hvilken LCA- metode man skal bruge i beregningen af PCF. For det andet vil forskellige afgrænsninger af LCA give meget forskellige resultater, afhængigt af hvilke livscyklusfaser, udledningskilder og drivhusgasser, der medtages, hvilket kombineret med manglen på DEN NY VERDEN 2008:4 Produkters CO 2 -fodaftryk i et udviklingsperspektiv 37

5 DEN NY VERDEN 2008:4 Simon Bolwig 38 metodeenighed nævnt ovenfor giver rige muligheder for manipulation i beregningen af PCF. For det tredje mangler der dækkende LCA-data, især fra udviklingslande. Data er usikre, og man skal ofte anvende flere databaser med forskellige specifikationer for at kunne foretage en LCA. På trods af de store usikkerheder ledsages PCF- beregninger sjældent af metodebeskrivelser eller følsomhedsanalyser. Offentlige PCF-standarder Udviklingen af offentlige PCF-standarder er på et meget tidligt stadie. De fleste af disse standarder ser ud til at blive frivillige i første omgang, med undtagelse af standarder for biobrændsel. Den første standard, som søger at dække en bred vifte af produkter, PAS 2050, blev offentliggjort i oktober 2008 af British Standards Institute og The Carbon Trust. I slutningen af 2008 begyndte ISO udviklingen af en PCF-standard (ISO/NP /2), som ventes publiceret i WBCSD-WRI startede arbejdet med deres Product and Supply Chain GHG Accounting and Reporting Standard i september Denne standard forventes offentliggjort i maj 2010 og vil bl.a. indeholde retningslinjer for beregning og offentliggørelse af PCF for varer og tjenesteydelser. I juni 2008 indledte Japans Økonomi-, Handels- og Industriministerium (METI) udviklingen af en frivillig PCF-ordning. I Frankrig indeholder regeringens nye miljøprogram Grenelle de l Environnement forslag om indførelsen af en national miljømærkning for varer og tjenesteydelser, herunder krav om angivelse af CO 2 -fodaftryket for en række produktkategorier. 3 Endelig bad EU s miljøministre i december 2008 Kommissionen om at undersøge mulighederne for at introducere en PCF-mærkningsordning på EU-niveau. 4 PCF i praksis Femten private PCF-ordninger blev identificeret på verdensplan, og tolv af disse blev undersøgt i en spørgeskemaundersøgelse i april 2009 (OECD 2009). Tabel 1 viser udvalgte karakteristika for ordningerne. Alle ordninger blev sat i gang i 2007 eller De blev typisk udviklet over halvandet år, hvilket er hurtigt set i lyset af de store metodiske problemer omtalt ovenfor. De undersøgte ordninger dækker Canada, EU, Schweiz og USA. Kun det engelske Carbon Labelling Company opererer også i udlandet. Der udvikles også ordninger i Australien, Kina, New Zealand, Japan, Korea, Sverige og Thailand, men disse blev udeladt fra undersøgelsen, da de endnu ikke var i anvendelse. Seks af ordningerne drives af ikke-kommercielle konsulentfirmaer (typisk ejet af miljøorganisationer) og to af kommercielle virksomheder. De

6 øvrige fire er brugerdrevne ordninger, hvilket vil sige, at firmaet selv beregner CO 2 -fodaftryk for de produkter, de fremstiller eller sælger. Disse ordninger blev drevet af en supermarkedskæde, en importør af bioethanol og to tøj- og skoproducenter. Eksterne midler har bidraget til igangsætningen af mindst fem af ordningerne. To har modtaget offentlig støtte. Anvendte bæredygtighedskriterier To af de undersøgte ordninger foretager udelukkende PCF-beregninger. Otte ordninger indeholder yderligere klimarelaterede certificeringskriterier eller forpligtigelser. I tre brugerdrevne ordninger forpligter virksomhederne sig til at reducere virksomhedens generelle drivhusgasudslip. Certificering i fem ordninger beror på en forpligtigelse til at reducere PCF over en specifik periode, og to af disse ordninger Certified CarbonFree og Stop Climate Change kræver desuden, at produktet gøres CO 2 -neutralt ved hjælp af køb af CO 2 -kreditter efter nærmere angivne regler. De resterende to ordninger indeholder økonomiske incitamenter til at reducere PCF uden at kræve det. Syv ordninger begrænser deres produktanalyser til drivhusgasudledninger, og fire medtager andre miljøkriterier, herunder brug af kemikalier, ressourceanvendelse, økologiske produktionsmetoder, genbrug og transportafstand. Den første gruppe er alle drevet af konsulenter specialiseret i klimaspørgsmål, mens de sidstnævnte er brugerdrevne ordninger iværksat som del af en bredere strategi for virksomhedens sociale ansvar. I ét tilfælde, Verified Sustainable Ethanol Initiative, kombineres PCF med en række miljømæssige og sociale kriterier med det formål at gøre hele Brasiliens ethanolindustri mere bæredygtig. Mange brugere af de konsulentdrevne ordninger anvender PCF som en del af en bredere strategi for virksomhedens sociale ansvar. Produkttype, mængde og oprindelse Fem ordninger tilbyder PCF for alle varer og tjenesteydelser. Resten begrænser sig til de produkttyper, som operatøren er specialiseret i (føde- og drikkevarer, tøj, fodtøj og biobrændsel). Der kunne ikke laves en fuldstændig opgørelse over produkter certificeret af de 12 ordninger. Det er dog klart, at PCF ikke er begrænset til føde- og drikkevarer, for hvilke livscyklusanalyser er relativt simple, men at de også laves for mere komplekse varer (f.eks. mobiltelefoner) og tjenesteydelser, som er mere metodisk krævende. Den største ordning målt i antal produkter er Carbon Reduction Label, som drives af det engelske Carbon Labelling Company (ejes af The Carbon Trust), og som siden 2007 har certificeret 2800 produkter. De resterende 11 ordninger har tilsammen beregnet DEN NY VERDEN 2008:4 Produkters CO 2 -fodaftryk i et udviklingsperspektiv 39

7 DEN NY VERDEN 2008:4 Simon Bolwig 40 PCF for ca. 200 produkter. Ikke alle fodaftryk bliver imidlertid offentliggjort, men bruges internt i virksomhederne og leverandørkæderne til reduktionsformål. Det var ikke muligt at opregne alle brugerne af ordningerne, så her gives nogle eksempler. Carbon Reduction Label bruges af Coca-Cola Great Britain, PepsiCo (Tropicana juice) og Continental Clothing, mens en række firmaer på det tyske marked, f.eks. Voelkel GmbH (juice) og Platanera Rio Sixaola (bananer), har fået certificeret produkter af Stop Climate Change. Få produkter har til dato fået beregnet CO 2 -fodaftryk, hvilket afspejler, at ordningerne endnu er nye, at der er omkostningsmæssige og tekniske udfordringer, og at der fortsat er usikkerhed blandt brugerne om fordelene ved PCF. Den franske supermarkedskæde Casino har kun mærket 33 ud af de planlagte 3000 næringsmidler af eget mærke. I den anden ende af skalaen har Marshalls i England publiceret PCF for 503 have- og landskabsprodukter. Sammenligner man antallet af PCF-certificerede produkter med brugernes tidligere udtalelser, er det tydeligt, at mange ikke har levet op til egne målsætninger på området. Der blev ikke fundet beviser for en stærk diskriminering af importerede produkter. Syv ordninger tilbyder PCF for alle produkter uanset deres oprindelsesland, medens tre ordninger kun analyserer indenlandsk producerede varer. Én ordning henvender sig udelukkende til brasilianske bioethanolproducenter. Afgrænsning og gennemsigtighed af PCF-analyserne Ni ordninger hævdede at omfatte drivhusgasudledninger fra alle faser i produktets livscyklus i PCF-beregningerne, mens to fokuserede på produktionsfasen, og én lod afgrænsningen være afhængig af kundens ønsker. Men alle faser betyder tydeligvis forskellige ting i de forskellige ordninger. For eksempel er udledninger fra fremstillingen af produktionsmidler udeladt i den ellers meget detaljerede PAS 2050 standard, som anvendes af bl.a. Carbon Reduction Label. Isoleret set medfører det en skævhed mod ulandene, hvor produktionen typisk er mindre kapitalintensiv end i industrilandene. Stop Climate Change indregner denne kilde, men vælger at se bort fra udledninger fra transport af produktet til forbrugerens hjem. De fleste ordninger er dog mindre åbne om, hvordan de afgrænser deres PCF-analyser, hvilket gør identifikation af sådanne skævheder umulig. Den manglende gennemsigtighed og ensartethed i PCF-analyserne hæmmer også sammenligningen af PCF for produkter certificeret af forskellige ordninger. For eksempel har forbrugsfasen stor betydning for kaffes PCF; brygningsfasen udgør således ca. 70 procent af den totale drivhusgasudledning fra en kop sort kaffe (Büsser et al. 2008).

8 Får transportfasen særbehandling? Drivhusgasudledninger fra varetransport over lange afstande har været genstand for megen kritik i de senere år, specielt for fødevarer og særligt i lande som England og Frankrig. I den sammenhæng har supermarkedskæder og private standardorganisationer forsøgt at måle, publicere og begrænse udledninger fra varetransport, mens landbrugets interesseorganisationer i f.eks. England har brugt argumentet i køb lokalt -kampagner. Men et fokus på udledninger fra transport frem for fra de andre faser i produktets livscyklus kan diskriminere lande, som ligger langt fra de store markeder, herunder typisk udviklingslandene. Disse har desuden ofte ringe adgang til energieffektive transportsystemer, især jernbaner og store containerskibe. Samtidig viser en række LCA-studier, at favorisering af lokaltproducerede varer ikke garanterer en reduktion i drivhusgasudledningerne. Det skyldes, at de produktionsmetoder, der anvendes i andre regioner eller lande, kan være mere CO 2 -effektive end dem, der bruges lokalt og i en sådan grad, at det kan opveje den højere udledning fra transport. Transportmåden skib, jernbane, fly eller lastbil og den teknologi, som anvendes inden for hver måde, kan også have en stor indflydelse på PCF. I den henseende kan den CO 2 -effektive skibstransport i nogle tilfælde være en fordel for fjerntliggende producenter. Eksempelvis er udledningerne ved at transportere broccoli km fra Ecuador til Sverige kun 40 procent af udledningerne ved at foretage transporten de km med lastbil fra Spanien (Angervall et al. 2006). Alle undersøgte ordninger med undtagelse af én indregner transportfasen i PCF op til mindst grossistleddet og i de fleste tilfælde helt op til detailhandleren, og nogle medregner også transporten ud til forbrugerens bopæl. Hvis vi antager, at beregningerne også tager højde for de anvendte transportmåder, så betyder det, at ordningerne i det mindste ikke undervurderer udledningerne fra transporten eller overser de mere miljøbelastende transportmåder såsom fly og lastbil. Det blev også undersøgt, om ordningerne lægger særlig vægt på transportrelaterede drivhusgasudledninger. Kun Patagonia s Footprint Chronicles ser ud til at gøre dette ved at angive den afstand, som produktet har tilbagelagt fra råmaterialestadie til firmaets fordelingscenter i Nevada. Det tyder således på, at ordningerne ikke generelt diskriminerer produkter fra fjerntliggende lande. Diskussion og konklusion PCF-beregninger udføres af omkring 15 private certificeringsordninger på verdensplan. De drives hovedsageligt af små konsulentfirmaer og nogle gange af grossister, supermarkedskæder og producenter af mærkevarer. DEN NY VERDEN 2008:4 Produkters CO 2 -fodaftryk i et udviklingsperspektiv 41

9 DEN NY VERDEN 2008:4 Simon Bolwig 42 Carbon Reduction Label i England er uden sammenligning den største ordning og den eneste, der opererer internationalt. Der er dog store forskelle mellem ordningerne, hvad angår størrelse, antal certificerede produkter, certificeringskriterier, hvordan PCF beregnes og verificeres og gennemsigtigheden af de anvendte kriterier og metoder. En sådan forskellighed observeres ofte, når standarder indføres i et nyt område. Det er sandsynligt, at naturlig selektion samt fremkomsten af offentlige (internationale) standarder vil føre til en vis harmonisering med hensyn til de nævnte aspekter. Relativt få certificerede produkter har indtil videre fundet vej til butikkerne. Det skal ses i lyset af de ofte store omkostninger og tekniske udfordringer forbundet med PCF og af, at ordningerne er meget nye. Ejerne af mange af ordningerne fortæller, at der er stor interesse for PCF hos producenter og forhandlere, og at de udvider deres kundekreds og produktserie, men det er endnu ikke muligt at se en klar tendens. Det er dog sandsynligt, at den igangværende udvikling af internationale PCF-standarder og nationale tiltag som det franske yderligere vil stimulere interessen og kapaciteten for PCF-certificering. Forbrugerne er interesserede i information om produkters CO 2 -fodaftryk, men det er usikkert, hvor meget en sådan oplysning vil påvirke deres valg. Dertil kommer den udbredte skepsis over for virksomheders påstande om egen miljøvenlighed. Det tyder på, at der er grænser for de direkte økonomiske gevinster af PCF gennem øget salg, og at størrelsen af gevinster afhænger af større gennemsigtighed, brug af tredjeparts verificering og effektiv forbrugeroplysning f.eks. gennem mærkning. PCF bruges også af virksomheder til at identificere CO 2 hotspots og dermed til at opnå en omkostningseffektiv reduktion af drivhusgasudslip gennem målrettede materiale- og energibesparelser både i egen virksomhed og hos underleverandører. PCF kan dermed også bidrage til at opfylde fremtidig lovgivning på klima- og energiområdet. Der er mange eksempler på, at sådanne besparelser giver en nettogevinst. Det er dog usikkert, om PCF-tilgangen i den sammenhæng er mere omkostningseffektiv end opgørelser af CO 2 -fodaftryk for enkelte virksomheder og leverandørkæder. Nationale regeringer og internationale organisationer har hidtil spillet en lille rolle i udviklingen af PCF-standarder og -certificeringsordninger (men interessen synes dog at vokse). En vigtig undtagelse er det engelske Miljø- og Landbrugsministerium (Department for Environment, Food and Rural Affairs, Defra), som støttede udviklingen af den første offentlige PCF-standard (PAS 2050) og tog initiativ til at etablere The Carbon Trust. I Frankrig har Miljø- og Energistyrelsen (Agence de l Environnement et de la Maîtrise de l Energie, ADEME) støttet etableringen af to private PCF-ordninger. Fra 2011 skal den måske gennemføre en national, obligatorisk ordning i samarbejde med den

10 Nationale Standard Organisation (Association Française de Normalisation, AFNOR). I EU diskuterer man muligheden for at indføre en frivillig PCF-certificeringsordning. Hvordan skal ulandenes regeringer og eksportvirksomheder (og deres donorer) stille sig over for fremkomsten af PCF-standarder og -certificeringsordninger og lignende private tiltag og krav til virksomheders dokumentation og reduktion af drivhusgasudslip? På kort sigt vil fænomenet nok være begrænset og dets effekter på handel og udvikling meget små. Men ovenstående diskussion antyder, at mange eksportører i ulandene om 5-10 år vil blive afkrævet dokumentation for og måske også reduktion af CO 2 -fodatrykket for deres virksomhed, produkter og leverandørkæder af deres kunder i Nord, og måske også af myndigheder. For biobrændsel gælder sådanne krav allerede i nogle lande. Følgende tiltag synes vigtige set i lyset artiklens analyser: Deltag i udviklingen af offentlige PCF-standarder for at begrænse skævheder mod ulandene og for at tilgodese ulandenes begrænsninger med hensyn til LCA-data og -analysekapacitet. Gør det samme for de vigtigste private standarder og certificeringsordninger. Opbyg faglig kapacitet på universiteter og i konsulentfirmaer inden for CO 2 -regnskaber og LCA mere generelt, relaterede internationale standarder (ISO, GHG-P, PAS 2050) og energibesparelser. Opbyg relevante og tilgængelige LCA-databaser, og etabler samarbejder og services, der kan nedbringe den enkelte virksomheds omkostninger til LCA-analyser, dokumentation og certificering. Oplys virksomheder om klimarelaterede private og offentlige standarder og certificeringer i de relevante markeder. Baseret på konkrete behovsanalyser, etabler incitamenter og programmer til fremme af drivhusgasreduktioner i eksporterhvervene, inklusive energibesparelser og øget brug af vedvarende energi. Simon Bolwig er seniorforsker på DTU Klimacenter, Risø. Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi, Danmarks Tekniske Universitet DEN NY VERDEN 2008:4 Produkters CO 2 -fodaftryk i et udviklingsperspektiv Ellen-Marie Bentsen har oversat dele af rapporten Bolwig, S. & P. Gibbon. 2009, som denne artikel er baseret på. 43

11 44 DEN NY VERDEN 2008:4 Simon Bolwig

12 DEN NY VERDEN 2008:4 Produkters CO 2 -fodaftryk i et udviklingsperspektiv 45

13 DEN NY VERDEN 2008:4 Simon Bolwig 46 Noter 1 Artiklen er delvist baseret på S. Bolwig & P. Gibbon (2009). 2 GWP-værdien for 1 kilo af en drivhusgas varierer imellem de forskellige drivhusgasser, f.eks. svarer effekten af 1 kilo metan til 25 kilo CO 2. 3 Grennelle 1 blev vedtaget 3. august 2009 og etablerer rammen for Grenelle de l Environnement. Især Article 54 angår forbrugeroplysning om de sociale og miljømæssige aspekter af produkter. Grenelle 2 forventes at blive vedtaget inden udgangen af 2009 og indeholder specifikke love, der skal udmønte Grenelle de l Environnement. Article 85 i Grenelle 2 lovforslaget (Senat udkast, per august 2009) angår udmøntningen af miljømærkning af produkter igennem ændringer i den eksisterende Code de consommation samt krav om forbrugeroplysning om CO 2 -udledningen fra transportmidler anvendt i leveringen af varer eller tjenesteydelser. Det foreslås bl.a., at fra 1. januar 2011 skal forbrugerne oplyses ved hjælp af mærkning eller på anden passende måde om indholdet af drivhusgasser (udtrykt i CO 2 e) af produkter og deres emballage såvel som deres forbrug af naturressourcer eller deres effekter på miljøet igennem deres livscyklus (forfatterens oversættelse fra fransk). 4 Hvad angår offentlige (obligatoriske) standarder for biobrændsel, indeholder EU s bekendtgørelse om vedvarende energi fra marts 2009 krav til drivhusgasudledninger for transportbrændstoffer (EC 2009), mens Californiens Low Carbon Fuel Standard fra 2011 bl.a. kræver, at selskaber nedbringer den samlede CO 2 -intensitet i deres forskellige brændstoffer. Litteratur Angervall, T., B. Florén & F. Ziegler Vilken bukett broccoli väljer du? Göteborg: Swedish Institute for Food and Biotechnology. Bolwig, S. & P. Gibbon Overview of product carbon footprinting schemes and standards. Report for the OECD Trade and Agriculture Directorate. Draft, 8 June Paris: OECD. Bolwig, S., P. Gibbon & S. Jones The economics of smallholder organic contract farming in tropical Africa. World Development vol. 37, no. 6: Brenton, P., G. Edwards-Jones & M. Friis-Jensen Carbon labelling and low-income country exports: A review of the development issues. Development Policy Review vol. 27, no. 33: Büsser, S., R. Steiner & N. Jungbluth LCA of packed food products the function of flexible packaging. Report for Flexible Packaging Europe. Uster: ESU-services Ltd. Carbon Trust The carbon emissions generated in all that we consume. London: The Carbon Trust. EC Directive of the European Parliament and of the Council on the Promotion of the Use of Energy from Renewable Sources. Brussels: Commission of the European Communities.

14 Edwards-Jones, G., K. Plassmann, E.H. York, B. Hounsom, D.L. Jones & L. Milá i Canals Vulnerability of exporting nations to the development of a carbon label in the United Kingdom. Environmental Science and Policy vol. 12, no. 4: Gallup Organisation Europeans attitudes towards the issue of sustainable consumption and production. Analytical report. Flash Euro Barometer Series no Gibbon, P. & S. Bolwig The economic impact of a ban on imports of air freighted organic products to the UK. DIIS Working Paper 2007/23. København: Dansk Institut for Internationale Studier. DEN NY VERDEN 2008:4 Produkters CO 2 -fodaftryk i et udviklingsperspektiv 47

15 DEN NY VERDEN 2008:4 Simon Bolwig 48

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Modul til opgørelse af emissioner fra varetransport scope 3 i Klimakompasset

Modul til opgørelse af emissioner fra varetransport scope 3 i Klimakompasset Modul til opgørelse af emissioner fra varetransport scope 3 i Klimakompasset Baggrund Partnerskab ml. DI og EogS Lanceret september 2008 Formålet med web værktøjet Klimakompasset er at gøre det nemmere

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Mærker Max Havelaar/ Fair trade

Mærker Max Havelaar/ Fair trade Sagsnr. 40.08-02-1198 Ref. LES/jca Den 17. februar 2003 PnOJUXSSH0DWULF6&5 2YHUVLJWRYHUVWDQGDUGHUPnOJUXSSHDNWXHOOHGHOWDJHUHVWDNHKROGHU 0nOJUXSSH 'HOWDJHUH 6WDNHKROGHU Mærker Max Havelaar/ Fair trade FSC

Læs mere

Dansk og internationalt arbejde med metoder, standarder og værktøjer til opgørelse af emissioner fra (gods)transporter

Dansk og internationalt arbejde med metoder, standarder og værktøjer til opgørelse af emissioner fra (gods)transporter Dansk og internationalt arbejde med metoder, standarder og værktøjer til opgørelse af emissioner fra (gods)transporter Lars Dagnæs, Transportens Innovationsnetværk Disposition Hvad er udfordringerne forbundet

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Gør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling

Gør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling Gør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling Gitte Krasilnikoff, 20. maj 2014 Dagens program 1. Hvorfor grøn omstilling og bæredygtig? 2. Grøn forretning som vejen til vækst 3. Virksomhedscases

Læs mere

Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7.

Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. november 2008 Grønbog om landbrugsprodukters kvalitet: produktstandarder,

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

ZA5559. Flash Eurobarometer 321 (European Contract Law in Consumer Transactions) Country Questionnaire Denmark

ZA5559. Flash Eurobarometer 321 (European Contract Law in Consumer Transactions) Country Questionnaire Denmark ZA5559 Flash Eurobarometer 321 (European Contract Law in Consumer Transactions) Country Questionnaire Denmark Fl321 FLASH EUROBAROMETER Business attitudes towards cross border business to consumer transactions

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Transport- og Turismeudvalget 28.1.2011 2010/0301(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Bjørn Jørgensen 1 En lille fortælling Der er to måder, man kan producere vindmøller på i Danmark... 2 1966 1968

Læs mere

klimastrategi for danish crown koncernen

klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen De senere års stigende opmærksomhed på udledning af drivhusgasser og påvirkning af det globale klima gør det naturligt,

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

De igangværende initiativer

De igangværende initiativer De igangværende initiativer Agenda: Lidt om Dansk Energi Energiaftalen og biomasse Forbrug af biomasse Bæredygtighed Regulering og bæredygtighed Den danske brancheaftale Energiaftale af 2012 50% vind

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

FRA MILJØ TIL MILLION

FRA MILJØ TIL MILLION Hvilke klimamål skal og kan nås for godstransportsektoren på kort og lang sigt? Hvilke virkemidler og teknologier kan der peges på? Hvorledes kan miljøstrategier understøtte indtjening og forretningsskabelse?

Læs mere

Neutral er Certificeret Responsibility.

Neutral er Certificeret Responsibility. Neutral er Certificeret Responsibility. Neutral er førsteklasses kvalitetstøj til mænd, kvinder og børn. Moderne stylet T-shirt, sweatshirt og meget mere, fremstillet af 100 % økologisk Fairtrade bomuld.

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

Globale ambitioner i Region Midtjylland

Globale ambitioner i Region Midtjylland 23. juni 2011 Globale ambitioner i Region Midtjylland Internationalt. Næsten halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har internationale aktiviteter, og jo større og mere vækstivrige

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser fra transport 1)

Bekendtgørelse af lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser fra transport 1) LBK nr 674 af 21/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima- og Energimin., Energistyrelsen, j.nr. 2505/1230-0001 Senere

Læs mere

Sporbarhed som et værktøj for dokumentation og kommunikation

Sporbarhed som et værktøj for dokumentation og kommunikation Sporbarhed som et værktøj for dokumentation og kommunikation Thorkild Nielsen TechnicalUniversity of Denmark DTU Management Christian Coff, Ankerhus Kommunikere Fødevarer og Etik Ethical Traceability and

Læs mere

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights: Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2015 COM(2015) 334 final 2015/0147 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Træpille bæredygtighed WP1. Michael Schytz 8. april 2014

Træpille bæredygtighed WP1. Michael Schytz 8. april 2014 Træpille bæredygtighed WP1 Michael Schytz 8. april 2014 WP1 Træpille bæredygtighed To formål med WP1 Identificer relevante bæredygtighedskriterier og certificeringsmuligheder Sammenligning af CO2 balance

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Redegørelse for Energistyrelsens samarbejde med United Plantations

Redegørelse for Energistyrelsens samarbejde med United Plantations NOTAT 17. september 2010 J.nr. 1603/1108-0005 Ref. Redegørelse for Energistyrelsens samarbejde med United Plantations Politiken har i en række artikler fokuseret på miljø- og arbejdsforhold på United Plantations

Læs mere

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS))

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. februar 2003 PE 319.416/11-18 ÆNDRINGSFORSLAG 11-18 Udkast til udtalelse (PE 319.416) Eija-Riitta Anneli Korhola

Læs mere

Er Dansk markbrug klædt på til år 2023?

Er Dansk markbrug klædt på til år 2023? Er Dansk markbrug klædt på til år 2023? Nyborg Strand Tirsdag den 11. oktober 2008 Seniorrådgiver Morten Gylling gylling@foi.dk Seniorrådgiver Henning Otte Hansen hoh@foi.dk Dias 1 Udgangspunkt DK markbrug

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Bæredygtighedsanprisninger. Rikke Dreyer 3. November 2015

Bæredygtighedsanprisninger. Rikke Dreyer 3. November 2015 Rikke Dreyer 3. November 2015 NGO erklæringer Deklarationer Mærker Bæredygtighedsstandarder Egenerklæring Donationer Bæredygtighedspris Virksomhedsrapportering Klassificeringer - eksempler Mængden af bæredygtige

Læs mere

Teoretisk modul: Ledelse af Design og bæredygtighed. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra: Dionísia Portela Irina Celades Stig Hirsbak

Teoretisk modul: Ledelse af Design og bæredygtighed. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra: Dionísia Portela Irina Celades Stig Hirsbak Teoretisk modul: Ledelse af Design og bæredygtighed Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra: Dionísia Portela Irina Celades Stig Hirsbak Introduktion til modulet Formål At præsentere forskellige typer

Læs mere

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd for 92-gruppen Klimakrav til reduktioner IPCC udmeldte i 2007 et behov for reduktioner

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING

LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING Af Marie Trydeman Knudsen Foulum, 29. august 2012 Hvem er jeg? Post doc ved Århus Universitet, Foulum PhD studie: Miljøvurdering af importerede økologiske

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Miljø som konkurrenceparameter. Mads Stensen, Maersk Line Sustainability

Miljø som konkurrenceparameter. Mads Stensen, Maersk Line Sustainability Miljø som konkurrenceparameter Mads Stensen, Maersk Line Sustainability Hvad er container shipping? Hvad er container shipping? Verden forandres kravene til shipping forandres Før handlede det om at være

Læs mere

Ecodesign og professionelle køleskabe

Ecodesign og professionelle køleskabe Ecodesign og professionelle køleskabe Workshop på Teknologisk Institut, Aarhus den 23. maj 2011 Bjarke Hansen Disposition Baggrunden energieffektivisering Energistyrelsen og Danmarks rolle og tiltag Ecodesign-direktivet

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE?

HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? MAPP Centre for Research on Customer Relations in the Food Sector Institut for Marketing og Organisation Aarhus Universitet HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? SLIDE 2 OVERBLIK

Læs mere

Mere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Mere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Mere biomasse Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Temaer HVOR MEGET mere biomasse? Mere biomasse HVORFRA? Mere biomasse HVORDAN? HVOR MEGET

Læs mere

Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt

Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt Tendenser i miljølovgivningen Hvilke udfordringer står I over for? Overblik over miljøvaredeklarationer Overblik

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

DI Innovationskonference

DI Innovationskonference h a n d l e k r a f t i n n o v a t i o n s a m a r b e j d e DI Innovationskonference Workshop B: Succesfuld indførelse af ny teknologi 21-11-2013 Indhold 1. Kort præsentation af SKOV A/S 2. Succesfuld

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Carbon Footprint en strategisk faktor for danske virksomheder, men hvordan?

Carbon Footprint en strategisk faktor for danske virksomheder, men hvordan? >>> KONFERENCE - 8. OKTOBER - Pyramiden, DI H.C. Andersens Boulevard 18, 1787 Kbh. V. KL. 09:30-15:30 - DEADLINE tilmelding 1. oktober PROGRAM >>> TILMELDING >>> DEADLINE >>> Undgå at spilde kostbare ressourcer

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Hygiejne & fødevaresikkerhed - udfordringer og løsninger

Hygiejne & fødevaresikkerhed - udfordringer og løsninger Hygiejne & fødevaresikkerhed - udfordringer og løsninger Temadag Emballage Industrien & Plast Industrien Vibeke Bagger Maj 2008 Agenda Det Norske Veritas Hvad kræver kunderne? Hvorfor bruge en standard?

Læs mere

Klima som konkurrence parameter

Klima som konkurrence parameter Klima som konkurrence parameter Hvorfor? Hvad? Hvordan? Carsten Nielsen 11. april 2011 Corporate Environmental Manger Kunder Eksempler: Unilever og Tesco Den 15. nov. 2010 vedtog Unilever tre overordnede

Læs mere

Butikker som formidlere af energispareråd. - tekstilprojektet i Vanløse

Butikker som formidlere af energispareråd. - tekstilprojektet i Vanløse Butikker som formidlere af energispareråd - tekstilprojektet i Vanløse Butikker som formidlere af energispareråd tekstilbutikker i Vanløse Kommuner kan i samarbejde med den lokale detailhandel få formidlet

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Center for Grøn Transport Et center i centret Ulrich Lopdrup Problemet! Transportens CO 2 Vejtransportens CO 2 udledning står for mere end 20 % af EU s totale CO

Læs mere

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne?

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne? Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 (Omtryk - 25-09-2013 - Powerpoint præsentation fra foretrædet den 24/9-13 vedlagt) ULØ Alm.del Bilag 199 Offentligt Sustainable Agriculture Hvilken betydning

Læs mere

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2. 23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser

Læs mere

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Vi sætter fokus på CO 2 -aftryk 2015 - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Forsyningen udleder mindre CO 2 Mere grøn strøm! Fra år til år opgør Energinet.dk, hvordan vores strøm sammensættes.

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Novozymes Miljø rapportering Transport 25/03/2011

Novozymes Miljø rapportering Transport 25/03/2011 Novozymes Miljø rapportering Transport 2 Agenda: 1. Historik 2. Erfaringer på den hårde måde 3. Forsøg på ensretning 4. Data indsamling 5. Eksempler på intern information. 6. Næste opgave(r) 3 Peter Hansen

Læs mere

Dansk-kinesisk samhandel. Økonomiske udsigter for Kina. Trends og udfordringer

Dansk-kinesisk samhandel. Økonomiske udsigter for Kina. Trends og udfordringer Dansk-kinesisk samhandel Økonomiske udsigter for Kina Trends og udfordringer Mio. DKK (Løbende priser) 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 2000 0 1960 1970 1980 1990 2000 2010 Source: Danmarks Statistik

Læs mere

CO 2. Plastens bidrag til Klimabeskyttelse. Plastdagen. Michael Poulsen 6. Maj 2010

CO 2. Plastens bidrag til Klimabeskyttelse. Plastdagen. Michael Poulsen 6. Maj 2010 Plastens bidrag til Klimabeskyttelse Plastdagen Michael Poulsen 6. Maj 2010 Klimaforandringer: en global udfordring Hvilken rolle spiller plast? Almindelige fordomme En stor del af vores olie anvendes

Læs mere

Marts 2012 NYKREDIT SMARTBUDGET

Marts 2012 NYKREDIT SMARTBUDGET Marts 2012 NYKREDIT SMARTBUDGET PROJEKT Udarbejdet af NKH Kontrolleret af LLK Godkendt af NKH NIRAS A/S CVR-nr. 37295728 T: +45 4810 4200 D: +45 4810 4637 Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: 4810 4300 M:

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?!

Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?! ! Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?! Lars Dagnæs! Indhold! udviklingen i emissioner fra skibstrafikken! miljø-forhold! internationalt

Læs mere

PRIMES. [3] GPP-processen i praksis. Præsenteret af. (Insert own logo) Co-funded by the Intelligent Energy Europe Programme of the European Union

PRIMES. [3] GPP-processen i praksis. Præsenteret af. (Insert own logo) Co-funded by the Intelligent Energy Europe Programme of the European Union PRIMES [3] GPP-processen i praksis Præsenteret af (Insert own logo) Co-funded by the Intelligent Energy Europe Programme of the European Union Overblik 1) Udbudsproces 2) Tildelingskriterier 3) Verifikation/dokumentation

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere