DEN NY VERDEN 2008:4 I klimaets navn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN NY VERDEN 2008:4 I klimaets navn"

Transkript

1 DEN NY VERDEN 2008:4 I klimaets navn 1

2 Simon Bolwig Produkters CO 2 -fodaftryk i et udviklingsperspektiv Om standarder og certificeringsordninger Interessen for produkters CO 2 -fodaftryk Bekymringer for klimaændringer har stimuleret interessen for at beregne den samlede mængde af drivhusgasser, som udledes i de forskellige faser af produkters livscyklus dvs. under deres fremstilling, forarbejdning, transport, salg, brug og bortskafning. I denne artikel 1 omtales resultatet af disse beregninger som produktets CO 2 -fodaftryk, PCF (product carbon footprint), hvor CO 2 -fodaftryket er den totale mængde udledte drivhusgasser for en given aktivitet, og produkt er en vare eller serviceydelse. PCF adskiller sig dermed fra beregninger af drivhusgasudledninger, som udarbejdes for et projekt, en virksomhed eller en leverandørkæde. PCF er et udtryk for produktets potentielle bidrag til den globale opvarmning, GWP (global warming potential), hvor GWP inddrager alle betydelige drivhusgasser, og udtrykkes som effekten på den globale opvarmning af den tilsvarende vægt af CO 2 (CO 2 e). 2 Efter en sammenlægning af alle udledte drivhusgasser i hver fase af et produkts liv, kan PCF udtrykkes som gram eller kilo CO 2 e pr. produktenhed. PCF for en 350 ml Coca-Cola-dåse, som købes, køles, forbruges og derefter smides til genbrug af en forbruger i England, er eksempelvis 170 g CO 2 e. Der kan dog opnås meget forskellige PCF-værdier for det samme produkt, afhængigt af hvilke data og beregninger der anvendes. Der er i løbet af de seneste par år kommet en række private certificeringsordninger, som tilbyder forhandlere og producenter metoder og ekspertise til at beregne og evt. reducere CO 2 -fodaftryket for deres produkter og dertil hørende certificering og mærkning. Flertallet af disse ordninger drives af konsulentfirmaer og i nogle tilfælde af producenter eller forhandlere. Da der endnu ikke findes en dominerende offentlig standard for PCF, med undtagelse af PCF-standarder for transportbrændstoffer, kan man generelt betragte disse ordninger som de facto private standarder. Samtidig udvikler internationale organisationer og nationale myndigheder offentlige PCF-standarder, men disse standarder er med en enkelt undtagelse endnu ikke publiceret. DEN NY VERDEN 2008:4 Produkters CO 2 -fodaftryk i et udviklingsperspektiv 35

3 DEN NY VERDEN 2008:4 Simon Bolwig 36 Erfaringen med andre bæredygtighedsstandarder, som for eksempel økologi og fair trade, rejser spørgsmålet, hvorvidt certificering til PCFstandarder (og til andre klimarelaterede standarder) i fremtiden vil blive vigtig for ulandenes adgang til og indtjening fra eksportmarkederne i Nord. Her tyder meget på, at evnen til at demonstrere klimavenlighed over for forbrugere og investorer bliver en betydningsfuld konkurrenceparameter, især i markederne for fødevarer, som er særlig vigtige for ulandenes eksport. Forskning viser også, at certificering til bæredygtighedsstandarder kan være forbundet med nye indtjeningsmuligheder, men også med omkostninger og risici for virksomheder og landmænd i ulandene (Bolwig et al. 2009). Desuden er det klart, at ulandene har haft meget lidt indflydelse på udviklingen af disse standarder, og at de derfor i nogle tilfælde passer dårligt til de økonomiske og miljømæssige forhold i disse lande og kan diskriminere dem. For eksempel fremsatte den dominerende økologiske certificeringsorganisation i England, Soil Association, et forslag i 2007 om at forbyde eller begrænse luftfragt af økologiske produkter. Denne restriktion ville næsten udelukkende have ramt producenter i ulandene uden at have nogen klar effekt på klimaet (Gibbon & Bolwig 2007). På denne baggrund er der god grund til at beskæftige sig med de nye PCF-standarder og -certificeringsordninger i en udviklingssammenhæng. Internationale organisationer som OECD, International Trade Centre, Verdenshandelsorganisationen, UNCTAD og Verdensbanken har også vist en stigende interesse for private miljøstandarder. I denne artikel diskuteres primært private PCF-ordninger og -standarder og deres betydning for international handel med fokus på udviklingslandenes eksport. Hvorfor beregne CO 2 -fodaftryk for produkter? Det er anslået, at en gennemsnitsforbrugers køb og forbrug i England udgør 20 procent af personens samlede CO 2 -udledninger (Carbon Trust 2006). Tallet omfatter udledninger fra mad og drikke, andre personlige effekter, hårde hvidevarer og andre husholdningsapparater, møbler og andet inventar, tøj og sko, alkohol og tobak, bøger og aviser. Det er derfor værd at undersøge, hvordan information om produkters klimapåvirkning kan påvirke forbrugeradfærd og dermed bidrage til at mindske klimaforandringerne. Undersøgelser i flere OECD-lande antyder, at forbrugerne i stigende grad er interesserede i oplysninger om produkters klimapåvirkning. I EU mener 72 procent af befolkningen, at mærkning af produkters CO 2 -fodaftryk bør være obligatorisk i fremtiden (Gallup 2009). Undersøgelserne viser dog samtidig, at der er mange andre faktorer ud over et lavt PCF, som afgør, hvilke produkter der ender i indkøbskurven.

4 Forbrugerne er generelt skeptiske over for virksomheders påståede klimavenlighed, og de foretrækker derfor også en uafhængig (tredjeparts) verificering af sådanne påstande. Som artiklen viser, har nogle virksomheder reageret på disse forbrugertendenser ved at beregne, reducere og publicere PCF for et begrænset antal produkter. I de fleste tilfælde er initiativerne ikke sat i gang med det primære formål at vinde markedsandele for selve produktet, men snarere for at demonstrere over for kunder, forbrugere og lovgivere, at man gør noget for klimaet. Beregningen af PCF kan også bidrage til at reducere drivhusgasudledningen fra virksomheden og leverandørkæden ved at identificere de vigtigste udledningskilder. Sådanne tiltag kan give en positiv gevinst gennem energibesparelser. Indførelse af PCF i stor skala kan på den anden side også betyde store omkostninger for producenter og eksportører, og kan forringe efterspørgselen for visse producenter og lande (Edwards-Jones et al. 2008). Forskning i globale varekæder viser, at detailhandlere og andre lead firms tæt på forbrugerne i høj grad definerer standarderne for produktkvalitet, og at de samtidig er i stand til at vælte omkostningerne forbundet med at leve op til disse standarder over på producenterne og andre aktører længere nede i kæden. De nye PCF-ordninger og -standarder indebærer således en risiko for en diskriminerende praksis med konsekvenser for konkurrenceevne og handel (Brenton et al. 2009). Det illustreres af de ordninger, der lægger større vægt på udledninger fra transport end fra andre faser af produktets livscyklus, og dermed favoriserer indenlandske producenter over udenlandske. Metodespørgsmål i forbindelse med PCF Den grundlæggende metode til at beregne CO 2 -fodaftryk er livscyklusanalyser (LCA). LCA undersøger de miljømæssige aspekter af og den potentielle påvirkning fra et produkt gennem hele dets livscyklus fra vugge til grav. Der er adskillige metodespørgsmål forbundet med LCA. For det første har International Organisation for Standardization (ISO) siden 1997 offentliggjort en række LCA relaterede standarder (14040, og 14064), mens den mest brugte standard for beregning af CO 2 -fodaftryk for virksomheder og projekter er World Business Council for Sustainable Development (WBCSD) World Resource Institute s (WRI) Greenhouse Gas Protocol (GHG-P). Der er dog ikke enighed om, hvilken LCA- metode man skal bruge i beregningen af PCF. For det andet vil forskellige afgrænsninger af LCA give meget forskellige resultater, afhængigt af hvilke livscyklusfaser, udledningskilder og drivhusgasser, der medtages, hvilket kombineret med manglen på DEN NY VERDEN 2008:4 Produkters CO 2 -fodaftryk i et udviklingsperspektiv 37

5 DEN NY VERDEN 2008:4 Simon Bolwig 38 metodeenighed nævnt ovenfor giver rige muligheder for manipulation i beregningen af PCF. For det tredje mangler der dækkende LCA-data, især fra udviklingslande. Data er usikre, og man skal ofte anvende flere databaser med forskellige specifikationer for at kunne foretage en LCA. På trods af de store usikkerheder ledsages PCF- beregninger sjældent af metodebeskrivelser eller følsomhedsanalyser. Offentlige PCF-standarder Udviklingen af offentlige PCF-standarder er på et meget tidligt stadie. De fleste af disse standarder ser ud til at blive frivillige i første omgang, med undtagelse af standarder for biobrændsel. Den første standard, som søger at dække en bred vifte af produkter, PAS 2050, blev offentliggjort i oktober 2008 af British Standards Institute og The Carbon Trust. I slutningen af 2008 begyndte ISO udviklingen af en PCF-standard (ISO/NP /2), som ventes publiceret i WBCSD-WRI startede arbejdet med deres Product and Supply Chain GHG Accounting and Reporting Standard i september Denne standard forventes offentliggjort i maj 2010 og vil bl.a. indeholde retningslinjer for beregning og offentliggørelse af PCF for varer og tjenesteydelser. I juni 2008 indledte Japans Økonomi-, Handels- og Industriministerium (METI) udviklingen af en frivillig PCF-ordning. I Frankrig indeholder regeringens nye miljøprogram Grenelle de l Environnement forslag om indførelsen af en national miljømærkning for varer og tjenesteydelser, herunder krav om angivelse af CO 2 -fodaftryket for en række produktkategorier. 3 Endelig bad EU s miljøministre i december 2008 Kommissionen om at undersøge mulighederne for at introducere en PCF-mærkningsordning på EU-niveau. 4 PCF i praksis Femten private PCF-ordninger blev identificeret på verdensplan, og tolv af disse blev undersøgt i en spørgeskemaundersøgelse i april 2009 (OECD 2009). Tabel 1 viser udvalgte karakteristika for ordningerne. Alle ordninger blev sat i gang i 2007 eller De blev typisk udviklet over halvandet år, hvilket er hurtigt set i lyset af de store metodiske problemer omtalt ovenfor. De undersøgte ordninger dækker Canada, EU, Schweiz og USA. Kun det engelske Carbon Labelling Company opererer også i udlandet. Der udvikles også ordninger i Australien, Kina, New Zealand, Japan, Korea, Sverige og Thailand, men disse blev udeladt fra undersøgelsen, da de endnu ikke var i anvendelse. Seks af ordningerne drives af ikke-kommercielle konsulentfirmaer (typisk ejet af miljøorganisationer) og to af kommercielle virksomheder. De

6 øvrige fire er brugerdrevne ordninger, hvilket vil sige, at firmaet selv beregner CO 2 -fodaftryk for de produkter, de fremstiller eller sælger. Disse ordninger blev drevet af en supermarkedskæde, en importør af bioethanol og to tøj- og skoproducenter. Eksterne midler har bidraget til igangsætningen af mindst fem af ordningerne. To har modtaget offentlig støtte. Anvendte bæredygtighedskriterier To af de undersøgte ordninger foretager udelukkende PCF-beregninger. Otte ordninger indeholder yderligere klimarelaterede certificeringskriterier eller forpligtigelser. I tre brugerdrevne ordninger forpligter virksomhederne sig til at reducere virksomhedens generelle drivhusgasudslip. Certificering i fem ordninger beror på en forpligtigelse til at reducere PCF over en specifik periode, og to af disse ordninger Certified CarbonFree og Stop Climate Change kræver desuden, at produktet gøres CO 2 -neutralt ved hjælp af køb af CO 2 -kreditter efter nærmere angivne regler. De resterende to ordninger indeholder økonomiske incitamenter til at reducere PCF uden at kræve det. Syv ordninger begrænser deres produktanalyser til drivhusgasudledninger, og fire medtager andre miljøkriterier, herunder brug af kemikalier, ressourceanvendelse, økologiske produktionsmetoder, genbrug og transportafstand. Den første gruppe er alle drevet af konsulenter specialiseret i klimaspørgsmål, mens de sidstnævnte er brugerdrevne ordninger iværksat som del af en bredere strategi for virksomhedens sociale ansvar. I ét tilfælde, Verified Sustainable Ethanol Initiative, kombineres PCF med en række miljømæssige og sociale kriterier med det formål at gøre hele Brasiliens ethanolindustri mere bæredygtig. Mange brugere af de konsulentdrevne ordninger anvender PCF som en del af en bredere strategi for virksomhedens sociale ansvar. Produkttype, mængde og oprindelse Fem ordninger tilbyder PCF for alle varer og tjenesteydelser. Resten begrænser sig til de produkttyper, som operatøren er specialiseret i (føde- og drikkevarer, tøj, fodtøj og biobrændsel). Der kunne ikke laves en fuldstændig opgørelse over produkter certificeret af de 12 ordninger. Det er dog klart, at PCF ikke er begrænset til føde- og drikkevarer, for hvilke livscyklusanalyser er relativt simple, men at de også laves for mere komplekse varer (f.eks. mobiltelefoner) og tjenesteydelser, som er mere metodisk krævende. Den største ordning målt i antal produkter er Carbon Reduction Label, som drives af det engelske Carbon Labelling Company (ejes af The Carbon Trust), og som siden 2007 har certificeret 2800 produkter. De resterende 11 ordninger har tilsammen beregnet DEN NY VERDEN 2008:4 Produkters CO 2 -fodaftryk i et udviklingsperspektiv 39

7 DEN NY VERDEN 2008:4 Simon Bolwig 40 PCF for ca. 200 produkter. Ikke alle fodaftryk bliver imidlertid offentliggjort, men bruges internt i virksomhederne og leverandørkæderne til reduktionsformål. Det var ikke muligt at opregne alle brugerne af ordningerne, så her gives nogle eksempler. Carbon Reduction Label bruges af Coca-Cola Great Britain, PepsiCo (Tropicana juice) og Continental Clothing, mens en række firmaer på det tyske marked, f.eks. Voelkel GmbH (juice) og Platanera Rio Sixaola (bananer), har fået certificeret produkter af Stop Climate Change. Få produkter har til dato fået beregnet CO 2 -fodaftryk, hvilket afspejler, at ordningerne endnu er nye, at der er omkostningsmæssige og tekniske udfordringer, og at der fortsat er usikkerhed blandt brugerne om fordelene ved PCF. Den franske supermarkedskæde Casino har kun mærket 33 ud af de planlagte 3000 næringsmidler af eget mærke. I den anden ende af skalaen har Marshalls i England publiceret PCF for 503 have- og landskabsprodukter. Sammenligner man antallet af PCF-certificerede produkter med brugernes tidligere udtalelser, er det tydeligt, at mange ikke har levet op til egne målsætninger på området. Der blev ikke fundet beviser for en stærk diskriminering af importerede produkter. Syv ordninger tilbyder PCF for alle produkter uanset deres oprindelsesland, medens tre ordninger kun analyserer indenlandsk producerede varer. Én ordning henvender sig udelukkende til brasilianske bioethanolproducenter. Afgrænsning og gennemsigtighed af PCF-analyserne Ni ordninger hævdede at omfatte drivhusgasudledninger fra alle faser i produktets livscyklus i PCF-beregningerne, mens to fokuserede på produktionsfasen, og én lod afgrænsningen være afhængig af kundens ønsker. Men alle faser betyder tydeligvis forskellige ting i de forskellige ordninger. For eksempel er udledninger fra fremstillingen af produktionsmidler udeladt i den ellers meget detaljerede PAS 2050 standard, som anvendes af bl.a. Carbon Reduction Label. Isoleret set medfører det en skævhed mod ulandene, hvor produktionen typisk er mindre kapitalintensiv end i industrilandene. Stop Climate Change indregner denne kilde, men vælger at se bort fra udledninger fra transport af produktet til forbrugerens hjem. De fleste ordninger er dog mindre åbne om, hvordan de afgrænser deres PCF-analyser, hvilket gør identifikation af sådanne skævheder umulig. Den manglende gennemsigtighed og ensartethed i PCF-analyserne hæmmer også sammenligningen af PCF for produkter certificeret af forskellige ordninger. For eksempel har forbrugsfasen stor betydning for kaffes PCF; brygningsfasen udgør således ca. 70 procent af den totale drivhusgasudledning fra en kop sort kaffe (Büsser et al. 2008).

8 Får transportfasen særbehandling? Drivhusgasudledninger fra varetransport over lange afstande har været genstand for megen kritik i de senere år, specielt for fødevarer og særligt i lande som England og Frankrig. I den sammenhæng har supermarkedskæder og private standardorganisationer forsøgt at måle, publicere og begrænse udledninger fra varetransport, mens landbrugets interesseorganisationer i f.eks. England har brugt argumentet i køb lokalt -kampagner. Men et fokus på udledninger fra transport frem for fra de andre faser i produktets livscyklus kan diskriminere lande, som ligger langt fra de store markeder, herunder typisk udviklingslandene. Disse har desuden ofte ringe adgang til energieffektive transportsystemer, især jernbaner og store containerskibe. Samtidig viser en række LCA-studier, at favorisering af lokaltproducerede varer ikke garanterer en reduktion i drivhusgasudledningerne. Det skyldes, at de produktionsmetoder, der anvendes i andre regioner eller lande, kan være mere CO 2 -effektive end dem, der bruges lokalt og i en sådan grad, at det kan opveje den højere udledning fra transport. Transportmåden skib, jernbane, fly eller lastbil og den teknologi, som anvendes inden for hver måde, kan også have en stor indflydelse på PCF. I den henseende kan den CO 2 -effektive skibstransport i nogle tilfælde være en fordel for fjerntliggende producenter. Eksempelvis er udledningerne ved at transportere broccoli km fra Ecuador til Sverige kun 40 procent af udledningerne ved at foretage transporten de km med lastbil fra Spanien (Angervall et al. 2006). Alle undersøgte ordninger med undtagelse af én indregner transportfasen i PCF op til mindst grossistleddet og i de fleste tilfælde helt op til detailhandleren, og nogle medregner også transporten ud til forbrugerens bopæl. Hvis vi antager, at beregningerne også tager højde for de anvendte transportmåder, så betyder det, at ordningerne i det mindste ikke undervurderer udledningerne fra transporten eller overser de mere miljøbelastende transportmåder såsom fly og lastbil. Det blev også undersøgt, om ordningerne lægger særlig vægt på transportrelaterede drivhusgasudledninger. Kun Patagonia s Footprint Chronicles ser ud til at gøre dette ved at angive den afstand, som produktet har tilbagelagt fra råmaterialestadie til firmaets fordelingscenter i Nevada. Det tyder således på, at ordningerne ikke generelt diskriminerer produkter fra fjerntliggende lande. Diskussion og konklusion PCF-beregninger udføres af omkring 15 private certificeringsordninger på verdensplan. De drives hovedsageligt af små konsulentfirmaer og nogle gange af grossister, supermarkedskæder og producenter af mærkevarer. DEN NY VERDEN 2008:4 Produkters CO 2 -fodaftryk i et udviklingsperspektiv 41

9 DEN NY VERDEN 2008:4 Simon Bolwig 42 Carbon Reduction Label i England er uden sammenligning den største ordning og den eneste, der opererer internationalt. Der er dog store forskelle mellem ordningerne, hvad angår størrelse, antal certificerede produkter, certificeringskriterier, hvordan PCF beregnes og verificeres og gennemsigtigheden af de anvendte kriterier og metoder. En sådan forskellighed observeres ofte, når standarder indføres i et nyt område. Det er sandsynligt, at naturlig selektion samt fremkomsten af offentlige (internationale) standarder vil føre til en vis harmonisering med hensyn til de nævnte aspekter. Relativt få certificerede produkter har indtil videre fundet vej til butikkerne. Det skal ses i lyset af de ofte store omkostninger og tekniske udfordringer forbundet med PCF og af, at ordningerne er meget nye. Ejerne af mange af ordningerne fortæller, at der er stor interesse for PCF hos producenter og forhandlere, og at de udvider deres kundekreds og produktserie, men det er endnu ikke muligt at se en klar tendens. Det er dog sandsynligt, at den igangværende udvikling af internationale PCF-standarder og nationale tiltag som det franske yderligere vil stimulere interessen og kapaciteten for PCF-certificering. Forbrugerne er interesserede i information om produkters CO 2 -fodaftryk, men det er usikkert, hvor meget en sådan oplysning vil påvirke deres valg. Dertil kommer den udbredte skepsis over for virksomheders påstande om egen miljøvenlighed. Det tyder på, at der er grænser for de direkte økonomiske gevinster af PCF gennem øget salg, og at størrelsen af gevinster afhænger af større gennemsigtighed, brug af tredjeparts verificering og effektiv forbrugeroplysning f.eks. gennem mærkning. PCF bruges også af virksomheder til at identificere CO 2 hotspots og dermed til at opnå en omkostningseffektiv reduktion af drivhusgasudslip gennem målrettede materiale- og energibesparelser både i egen virksomhed og hos underleverandører. PCF kan dermed også bidrage til at opfylde fremtidig lovgivning på klima- og energiområdet. Der er mange eksempler på, at sådanne besparelser giver en nettogevinst. Det er dog usikkert, om PCF-tilgangen i den sammenhæng er mere omkostningseffektiv end opgørelser af CO 2 -fodaftryk for enkelte virksomheder og leverandørkæder. Nationale regeringer og internationale organisationer har hidtil spillet en lille rolle i udviklingen af PCF-standarder og -certificeringsordninger (men interessen synes dog at vokse). En vigtig undtagelse er det engelske Miljø- og Landbrugsministerium (Department for Environment, Food and Rural Affairs, Defra), som støttede udviklingen af den første offentlige PCF-standard (PAS 2050) og tog initiativ til at etablere The Carbon Trust. I Frankrig har Miljø- og Energistyrelsen (Agence de l Environnement et de la Maîtrise de l Energie, ADEME) støttet etableringen af to private PCF-ordninger. Fra 2011 skal den måske gennemføre en national, obligatorisk ordning i samarbejde med den

10 Nationale Standard Organisation (Association Française de Normalisation, AFNOR). I EU diskuterer man muligheden for at indføre en frivillig PCF-certificeringsordning. Hvordan skal ulandenes regeringer og eksportvirksomheder (og deres donorer) stille sig over for fremkomsten af PCF-standarder og -certificeringsordninger og lignende private tiltag og krav til virksomheders dokumentation og reduktion af drivhusgasudslip? På kort sigt vil fænomenet nok være begrænset og dets effekter på handel og udvikling meget små. Men ovenstående diskussion antyder, at mange eksportører i ulandene om 5-10 år vil blive afkrævet dokumentation for og måske også reduktion af CO 2 -fodatrykket for deres virksomhed, produkter og leverandørkæder af deres kunder i Nord, og måske også af myndigheder. For biobrændsel gælder sådanne krav allerede i nogle lande. Følgende tiltag synes vigtige set i lyset artiklens analyser: Deltag i udviklingen af offentlige PCF-standarder for at begrænse skævheder mod ulandene og for at tilgodese ulandenes begrænsninger med hensyn til LCA-data og -analysekapacitet. Gør det samme for de vigtigste private standarder og certificeringsordninger. Opbyg faglig kapacitet på universiteter og i konsulentfirmaer inden for CO 2 -regnskaber og LCA mere generelt, relaterede internationale standarder (ISO, GHG-P, PAS 2050) og energibesparelser. Opbyg relevante og tilgængelige LCA-databaser, og etabler samarbejder og services, der kan nedbringe den enkelte virksomheds omkostninger til LCA-analyser, dokumentation og certificering. Oplys virksomheder om klimarelaterede private og offentlige standarder og certificeringer i de relevante markeder. Baseret på konkrete behovsanalyser, etabler incitamenter og programmer til fremme af drivhusgasreduktioner i eksporterhvervene, inklusive energibesparelser og øget brug af vedvarende energi. Simon Bolwig er seniorforsker på DTU Klimacenter, Risø. Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi, Danmarks Tekniske Universitet DEN NY VERDEN 2008:4 Produkters CO 2 -fodaftryk i et udviklingsperspektiv Ellen-Marie Bentsen har oversat dele af rapporten Bolwig, S. & P. Gibbon. 2009, som denne artikel er baseret på. 43

11 44 DEN NY VERDEN 2008:4 Simon Bolwig

12 DEN NY VERDEN 2008:4 Produkters CO 2 -fodaftryk i et udviklingsperspektiv 45

13 DEN NY VERDEN 2008:4 Simon Bolwig 46 Noter 1 Artiklen er delvist baseret på S. Bolwig & P. Gibbon (2009). 2 GWP-værdien for 1 kilo af en drivhusgas varierer imellem de forskellige drivhusgasser, f.eks. svarer effekten af 1 kilo metan til 25 kilo CO 2. 3 Grennelle 1 blev vedtaget 3. august 2009 og etablerer rammen for Grenelle de l Environnement. Især Article 54 angår forbrugeroplysning om de sociale og miljømæssige aspekter af produkter. Grenelle 2 forventes at blive vedtaget inden udgangen af 2009 og indeholder specifikke love, der skal udmønte Grenelle de l Environnement. Article 85 i Grenelle 2 lovforslaget (Senat udkast, per august 2009) angår udmøntningen af miljømærkning af produkter igennem ændringer i den eksisterende Code de consommation samt krav om forbrugeroplysning om CO 2 -udledningen fra transportmidler anvendt i leveringen af varer eller tjenesteydelser. Det foreslås bl.a., at fra 1. januar 2011 skal forbrugerne oplyses ved hjælp af mærkning eller på anden passende måde om indholdet af drivhusgasser (udtrykt i CO 2 e) af produkter og deres emballage såvel som deres forbrug af naturressourcer eller deres effekter på miljøet igennem deres livscyklus (forfatterens oversættelse fra fransk). 4 Hvad angår offentlige (obligatoriske) standarder for biobrændsel, indeholder EU s bekendtgørelse om vedvarende energi fra marts 2009 krav til drivhusgasudledninger for transportbrændstoffer (EC 2009), mens Californiens Low Carbon Fuel Standard fra 2011 bl.a. kræver, at selskaber nedbringer den samlede CO 2 -intensitet i deres forskellige brændstoffer. Litteratur Angervall, T., B. Florén & F. Ziegler Vilken bukett broccoli väljer du? Göteborg: Swedish Institute for Food and Biotechnology. Bolwig, S. & P. Gibbon Overview of product carbon footprinting schemes and standards. Report for the OECD Trade and Agriculture Directorate. Draft, 8 June Paris: OECD. Bolwig, S., P. Gibbon & S. Jones The economics of smallholder organic contract farming in tropical Africa. World Development vol. 37, no. 6: Brenton, P., G. Edwards-Jones & M. Friis-Jensen Carbon labelling and low-income country exports: A review of the development issues. Development Policy Review vol. 27, no. 33: Büsser, S., R. Steiner & N. Jungbluth LCA of packed food products the function of flexible packaging. Report for Flexible Packaging Europe. Uster: ESU-services Ltd. Carbon Trust The carbon emissions generated in all that we consume. London: The Carbon Trust. EC Directive of the European Parliament and of the Council on the Promotion of the Use of Energy from Renewable Sources. Brussels: Commission of the European Communities.

14 Edwards-Jones, G., K. Plassmann, E.H. York, B. Hounsom, D.L. Jones & L. Milá i Canals Vulnerability of exporting nations to the development of a carbon label in the United Kingdom. Environmental Science and Policy vol. 12, no. 4: Gallup Organisation Europeans attitudes towards the issue of sustainable consumption and production. Analytical report. Flash Euro Barometer Series no Gibbon, P. & S. Bolwig The economic impact of a ban on imports of air freighted organic products to the UK. DIIS Working Paper 2007/23. København: Dansk Institut for Internationale Studier. DEN NY VERDEN 2008:4 Produkters CO 2 -fodaftryk i et udviklingsperspektiv 47

15 DEN NY VERDEN 2008:4 Simon Bolwig 48

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Miljø som konkurrenceparameter. Mads Stensen, Maersk Line Sustainability

Miljø som konkurrenceparameter. Mads Stensen, Maersk Line Sustainability Miljø som konkurrenceparameter Mads Stensen, Maersk Line Sustainability Hvad er container shipping? Hvad er container shipping? Verden forandres kravene til shipping forandres Før handlede det om at være

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING

LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING Af Marie Trydeman Knudsen Foulum, 29. august 2012 Hvem er jeg? Post doc ved Århus Universitet, Foulum PhD studie: Miljøvurdering af importerede økologiske

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne?

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne? Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 (Omtryk - 25-09-2013 - Powerpoint præsentation fra foretrædet den 24/9-13 vedlagt) ULØ Alm.del Bilag 199 Offentligt Sustainable Agriculture Hvilken betydning

Læs mere

Hygiejne & fødevaresikkerhed - udfordringer og løsninger

Hygiejne & fødevaresikkerhed - udfordringer og løsninger Hygiejne & fødevaresikkerhed - udfordringer og løsninger Temadag Emballage Industrien & Plast Industrien Vibeke Bagger Maj 2008 Agenda Det Norske Veritas Hvad kræver kunderne? Hvorfor bruge en standard?

Læs mere

af et Carbon Footprint? - Agenda

af et Carbon Footprint? - Agenda - Agenda Færch Plast - Produktion - Placering - Produkter Værdikæden - Placering i værdikæden - Værdiskabelse i emballagebranchen Case: UK - Udgangspunktet - Sainsbury - Øvrige interessenter Eksempel på

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Coloplast. En transportkøbers perspektiv på bæredygtig transport. Page 1

Coloplast. En transportkøbers perspektiv på bæredygtig transport. Page 1 Coloplast En transportkøbers perspektiv på bæredygtig transport Oluf Damsgaard Henriksen Climate Manager (dkohe@coloplast.com) Page 1 Agenda Kort om Coloplast Den røde tråd igennem Coloplasts fokus på

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Vi har forpligtet os til bæredygtighed. www.formica.com

Vi har forpligtet os til bæredygtighed. www.formica.com Vi har forpligtet os til bæredygtighed www.formica.com Introduktion Indholdsfortegnelse 1. Introduktion af Gavin Todd og oversigt 3. Carbon reduction-mærket 4. GREENGUARD og indendørs luftkvalitet Certificeret

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Internationalt overblik over industrielle varmepumper Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Indhold Projektet Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Klimaregnskaber inkl. indkøb

Klimaregnskaber inkl. indkøb Klimaregnskaber inkl. indkøb Klima i offentlige indkøb IDA arrangement 7. December 2011 Kasper Dam Mikkelsen NIRAS - Climate Change and Environment 1 Verdens klimasituation 2 COP 15. Max 2 C 2011 2050

Læs mere

Udfordringer for cyber security globalt

Udfordringer for cyber security globalt Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 105 Offentligt Udfordringer for cyber security globalt Binbing Xiao, Landechef, Huawei Technologies Danmark Knud Kokborg, Cyber Security Officer, Huawei Technologies

Læs mere

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting Dansk oversættelse European Code of Conduct for Version as of 11 July 2014 Transparense-projektet Dette dokument er forberedt under rammerne af projektet "Transparense Increasing Transparency of Energy

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01 MEK 46.B.117.b.8. Opfølgning af Rio+20: Verdensbanken: WAVES (Wealth Accounting and the Valuation of Ecosystem Services) World Bank 10,0 mio. kr. 2012-2016 N/A Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41

Læs mere

Standardiseringsarbejdet indenfor Transport og miljø

Standardiseringsarbejdet indenfor Transport og miljø Standardiseringsarbejdet indenfor Transport og miljø Netværksmøde 9. april 2013 Carsten Riis Fredriksen Dansk Standard Agenda Hvem er Dansk Standard? Hvorfor benytte standarder? Hvad tilbyder vi? Eksempler

Læs mere

EU's vejledninger om klima

EU's vejledninger om klima EU's vejledninger om klima VED LONE KØRNØV MV dag 2011 Klimaændringer, planlægning og miljøvurdering hvor er koblingerne? kræver Klimaændringer kræver Forebyggelse MILJØ- VURDERING Tilpasning bidrager

Læs mere

HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE?

HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? MAPP Centre for Research on Customer Relations in the Food Sector Institut for Marketing og Organisation Aarhus Universitet HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? SLIDE 2 OVERBLIK

Læs mere

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 vfl.dk Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden Udgivet: August 2011 Rapporten

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen, 1992, Vejledning om Kvalitetsnormer og friarealforbedring i byfornyelse. 1992, genoptryk 1995.

Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen, 1992, Vejledning om Kvalitetsnormer og friarealforbedring i byfornyelse. 1992, genoptryk 1995. Litteraturliste Boligministeriet, 1995, Byøkologi, bygninger og boliger. Handlingsplan. Maj 1995. Boligministeriet, 1991, Huslejebegrebet. 1991. Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen, 1994, Privat

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Miljørejsen. Travellink AB Bredgade 36B 1260 København K Telefon: 7080 8470 privatrejser@travellink.dk www.travellink.dk

Miljørejsen. Travellink AB Bredgade 36B 1260 København K Telefon: 7080 8470 privatrejser@travellink.dk www.travellink.dk Miljørejsen Grønnere reiser for privatreisen Travellink AB Bredgade 36B 1260 København K Telefon: 7080 8470 privatrejser@travellink.dk www.travellink.dk Travellink er repræsenteret både i Danmark, Norge,

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

European Enterprises Climate Cup (EECC) Europæisk konkurrence om energibesparelser i små- og mellemstore virksomheder (SMVere)

European Enterprises Climate Cup (EECC) Europæisk konkurrence om energibesparelser i små- og mellemstore virksomheder (SMVere) European Enterprises Climate Cup (EECC) Europæisk konkurrence om energibesparelser i små- og mellemstore virksomheder (SMVere) EC Network www.ecnetwork.dk Det Syddanske EU Kontor www.sdeo.dk Et overblik

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

- Er din virksomhed klar?

- Er din virksomhed klar? Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

Anvendt Miljøvurdering. Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling

Anvendt Miljøvurdering. Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling Anvendt Miljøvurdering Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling Anvendt miljøvurdering I FORCE Technologys afdeling for Anvendt Miljøvurdering arbejder vi med en bred

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

committed to sustainable development Vinyl 2010 respect for the environment social progress economic development

committed to sustainable development Vinyl 2010 respect for the environment social progress economic development 2004 committed to sustainable development Vinyl 2010 Progress report 2004 respect for the environment social progress economic development Sammenfatning Sidste år kunne man igen konstatere markante fremskridt

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Kommissionens udarbejdelse af BREF dokumenter Sevilla processen under IED

Kommissionens udarbejdelse af BREF dokumenter Sevilla processen under IED Kommissionens udarbejdelse af BREF dokumenter under IED JRC IPTS Seville The European IPPC Bureau Kristine Raunkjær Stubdrup JRC IPTS Seville Joint Research Center Institute of Prospective Technological

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Go Green Grøn kørsel kurser Operationel leasing af El-biler Køb af klimakvoter for klimaneutralitet CO ² Rapporter Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Spar penge på dieselbiler Bilpolitik baseret på

Læs mere

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Retsudvalget 2013-14 L 39 Bilag 5 Offentligt Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Til: Retsudvalget samt ordførere på L39 Fra: Dansk Erhverv Indledning Direktivet

Læs mere

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 25/11/2014-06.11.2014-48 (20141125) Selskabsbeskatning - begrænset skattepligt - selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra f - rådgiver- og konsulenthonorarer m.v. Højesterets dom af 12/11 2014, sag 111/2012,

Læs mere

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd Organisation for erhvervslivet juni Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK OG KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danske fødevarevirksomheder

Læs mere

CSR SOM SALGSPARAMETER

CSR SOM SALGSPARAMETER CSR SOM SALGSPARAMETER Hvordan skaber det værdi og hvad skal der til? Af Charlotte B. Merlin AGENDA Kort om Hartmann Sælgernes rolle og træning Værktøjer og serviceydelser Kunderne Regler for etisk markedsføring

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter?

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 2333 1810 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM

Læs mere

Produktionsafgiftfonden - PAF

Produktionsafgiftfonden - PAF Produktionsafgiftfonden - PAF Alle arealer tilplantet med nob og ngr er pligtig at betale Der ydes tilskud til forskning, udvikling og markedsføring efter ansøgning Resultater formidles i årsberetning,

Læs mere

Markedsmuligheder i Sverige

Markedsmuligheder i Sverige Markedsmuligheder i Sverige Sverige er vores næststørste eksportmarked 23% af DKs eksport går til Norden og Baltikum (2010) svarende til små 200 eksportmilliarder Sverige aftager 13-15% af Danmarks samlede

Læs mere

CSR. - flygtig trend eller oplagt gevinst? 15.06.2010 Fashion Accellerator, CSR, Pia Odgaard

CSR. - flygtig trend eller oplagt gevinst? 15.06.2010 Fashion Accellerator, CSR, Pia Odgaard CSR - flygtig trend eller oplagt gevinst? Hvorfor taler vi om CSR? Nike og sportsskoene Fodboldene Når tilbud dræber FairTrade the Cacaoproduktion i Afrika DanWatch og Clean Clothes Campain 2 Hvad har

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch

Læs mere

Jan Trzaskowski !" #$ %%% &' '

Jan Trzaskowski ! #$ %%% &' ' Jan Trzaskowski!" #$ %%% &' ' Ole Lando, Kort indføring til komparativ ret, p. 79-108 ICC Guidelines on Advertising and Marketing on the Internet OECD Guidelines for Consumer Protection in the Context

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Hvorfor satse på den maritime klynge?

Hvorfor satse på den maritime klynge? Danmarks Maritime Klynge Københavns Rådhus, 10. maj 2012 Hvorfor satse på den maritime klynge? Henrik Sornn-Friese CBS, Centre for Shipping Economics and Innovation De nemme svar Vi skal satse på den maritime

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere