MOD-projektet. Matematisk Opmærksomhed i Daginstitutioner. Et tværprofessionelt projekt i pædagog- og læreruddannelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MOD-projektet. Matematisk Opmærksomhed i Daginstitutioner. Et tværprofessionelt projekt i pædagog- og læreruddannelsen"

Transkript

1 MOD-projektet Matematisk Opmærksomhed i Daginstitutioner Et tværprofessionelt projekt i pædagog- og læreruddannelsen Af Bent Lindhardt og Charlotte Andersen MOD-projektet 1

2 Forord I forlængelse af tidligere udviklingsarbejde knyttet til MIO-projektet (se eventuelt om matematisk opmærksomhed i daginstitutioner og den debat, der har været i det uddannelsespolitiske univers, tog undertegnede initiativ til at afprøve mulighederne for at implementere matematik som fagområde på pædagog uddannelsen i Roskilde. Udover dette var det hensigten at afprøve mulig heder ne for at arbejde tværprofessionelt, idet projektet blev udbudt til både lærerstuderende (yngste årgang) og pædagogstuderende. Da begge initiativtagere til udviklingsprojektet er knyttet til læreruddannelsen i Roskilde/Holbæk var det naturligt at rette henvendelsen til det daværende Frøbel Seminarium i Roskilde for om muligt at gøre deres studerende til en del af projektet. Det blev modtaget positivt af såvel ledere som lærere og det resulterede i en ansøgning til forskning og udviklingsafdelingen i UCSj, hvor der blev bevilget 2 MOD-projektet

3 tid til en pædagoguddanner og en læreruddanner med Kompetencecenteret i Mate matikdidaktik (KomMat), som den projektstyrende part. Projektet har forløbet fra aug til november 2012 og er beskrevet i det efterfølgende. Ønsker man yderligere uddybning eller en dialog om rapporten og projektet, kan det gøres ved kontakt til Projektleder Bent Lindhardt, KomMat, UCSJ, Læreruddanner Charlotte Andersen, UCSJ, Roskilde 2013 MOD-projektet 3

4 Hvorfor tidlig indsats i matematik? Der har op gennem 90 erne og 00 erne været øget internationalt fokus på be ho vet for, at borgere i et teknologisk og industrielt vækstsamfund udvikler en passende grad af Mathematical Litteracy. Fænomenet er bl.a. beskrevet i Program for International Student Assessment (PISA) nedsat af OECD: an individual s capacity to identify and understand the role that mathematics plays in the world, to make well-founded judgments and to use and engage with mathematics in ways that meet the needs of that individual s life as a constructive, concerned and reflective citizen. Denne færdighed som borger kræver uddannelse og har fået øget bevågenhed ikke mindst i det danske uddannelsespolitiske billede. Man ønsker at nedbringe antallet af elever, som klarer sig for dårligt i matematik gennem skoleforløbet ofte opgjort til omkring 15-17% af en årgang. Man ønsker flere som gennemfører ungdomsuddannelser og længerevarende uddannelser, hvor vanskeligheder med faget matematik kan være en stopklods. Vi har desværre ikke mange data på, hvordan danske elever klarer sig i matematik ud over afgangsprøver og PISA/ TIMSS undersøgelser. I en svensk undersøgelse, hvor man har kortlagt den svenske kommune Medelsta s 9. klassers besvarelser ved afgangsprøven, kan man med flere års mellemrum konstatere, at der er en stabil gruppe på 15% af eleverne, som har et færdighedsniveau, der svarer til en middelgod elev i 4. klasse. Det kunne antages at være det samme i Danmark bl.a. grundet, at resultaterne for præ stationerne i Danmark og Sverige i PISA testen er tæt på hinanden. Internationalt har der i en del år været et øget fokus på tidlig indsats Early inter vention. Tidlig forstået som koncentreret indsats ved skolestart og tidlig indsats forstået som øget opmærksomhed omkring kombinationen leg og læring i daginstitutioner. Der er tal, som indikerer, at vi med 80% sikkerhed (Mazzocco 2005) kan forudsige, om et 4-årigt barn får vanskeligheder i matematik i de første skoleår. Det er bl. a. beskrevet i Science Daily 19. nov hvor man understreger, at We find the single most important factor in predicting later academic achievement is that children begin school with a mastery of early math and literacy concepts. I det stort anlagte forskningsprojekt i England The Numeracy Recovery Project beskrives det at matematiske aktiviteter i en tidlig alder har betydning for senere præstationer i skolen (Ann Dowker). 4 MOD-projektet

5 Hannula (2005) beskriver at regnefærdigheder senere hen, hænger sammen med, i hvor høj grad barnet i førskolealderen er optaget af og fokuserer på tal og tæller. Specielt har det givet gode resultater for børn, som har et svagt udgangspunkt. (Kreisman, 2003). Nyere forskningsundersøgelser viser, at børn har en medfødt evne til at foretage numeriske skøn. Feigenson, Dehaene og Spelke (2004) beskriver to forskellige systemer i hjernen, der er aktive ved talmæssig (numerisk) repræsentation. De to centrale systemer er selvfølgelig begrænsede i deres matematiske repræsentationer. Ingen af systemerne repræsenterer abstrakte begreber som brøker, kvadratrødder, negative tal, eller endog nøjagtige heltal. Konstruktionen af naturlige, rationelle og reelle tal er processer, der kun er tilgængelige i bestemte kultu rer, men tallene er funderet i de to systemer, der danner grundlaget for menneskers udvikling af talforståelse. Det ene vedrører således det at kunne opfatte et bestemt antal en medfødt evne, hvor vi allerede som nyfødte med 80-90% sikkerhed kan se antal op til 3-4 elementer uden at tælle dem. Et fænomen som omtales som subitizing. Den anden vedrører evnen til at skønne mængder, at se er der mere i en mængde end i en anden uden at tælle dem. MOD-projektet 5

6 Der er to helt væsentlige forhold der gør sig gældende for de to systemer: 1. For det første er de systemer der danner grundlaget for talforståelse ikke et resultat af læring eller kulturel overførsel. Systemerne er medfødte og er tunet ind på at percipere bestemte typer af talmæssige information. 2. For det andet er der ikke tale om formel matematik, men om børns evne til at skelne mellem størrelser. Ifølge de amerikanske forskere ser det ud til, at der er en sammenhæng mellem børns medfødte evne til at skønne og deres evne til egentlig matematisk problemløsning, som det kommer til udtryk i skolen. We find the single most important factor in predicting later academic achievement is that children begin school with a mastery of early math and literacy concepts, siger Northwestern University forsker Greg Duncan. Og han supplerer med: Mastery of early math skills predicts not only future math achievement, it also predicts future reading achievement, Duncan siger videre: And it does so just as reliably as early literacy mastery of vocabulary, letters and phonetics predicts later reading success. The opposite reading skills predicting math success does not hold up. Prof. Brian Butterworth har i en af sine artikler opsummeret forskning om børns gennemsnitlige præstationer omkring brug af tal. Han beskriver dem selv som milepæle i et talbegreb. 0;0 Kan skelne på baggrund af små antal (Antell & Keating, 1983) 0;4 Kan addere og subtrahere med en (Wynn, 1992) 0;11 Skelner mellem at tælle forlæns og baglæns (Brannon, 2002) 2;0 Begynder at kunne tælle (Fuson, 1992); Kan foretage en til en korrespondance (Potter & Levy, 1968) 2;6 Erkender at et talord er mere end en ( grabber ) (Wynn, 1990) 3;0 Tæller antal op til fire (Wynn, 1990) 3;6 Adderer og subtraherer ved at knytte objekter til talord (Starkey & Gelman, 1982); Kan anvende det kardinale princip i forbindelse med mængde forståelse (Gelman & Gallistel, 1978) 4;0 Tæller på fingre (Fuson & Kwon, 1992) 5;0 Kan addere små tal uden at tælle (Starkey &Gelman, 1982) 5;6 Forstår, at 3+5 er det samme som 5+3 (Carpenter & Moser, 1982); Kan tælle til 40 (Fuson, 1988) 6;0 Tal konvergens (Piaget, 1952) 6;6 Forstår relationen mellem addition og subtraktion (Bryant et al, 1999); Kan tælle til 80 (Fuson,1988) 7;0 Genkalder sig talfakta fra hukommelsen 6 MOD-projektet

7 Forskningsprojektet MIO fra Norge I Sverige og specielt Norge er der taget mange initiativer omkring tidlig indsats i matematisk opmærksomhed ikke mindst, fordi det er blevet lovbefalet at inddrage det i læreplanerne for daginstitutioner (midt 90erne) og fordi det på det tidspunkt blev en naturlig del af førskolelærerens uddannelse (se senere). Sørlandets Kompetencecenter i Kristansand, Norge har sammen med forskere fra Agder universitet udviklet modeller for at optimere den observante pædagog og førskolelærere gennem et observationsskema, som har titlen MIO. Formålet med MIO er at udbrede viden om børns matematiske udvikling, om hvad matematik kan være for små børn og om, hvordan børnehaven kan arbejde med matema tisk opmærksomhed. MIO er sammensat ud fra initialerne i matematikken, individet, og omgivelserne, og har sin basis i Faktor-samspilsmodellen (Magne, 1998). Denne model siger, at børns færdigheder i og forståelse af matematik er afhængig af et sammenspil mellem flere faktorer heri indgår en opdeling af det matematiske indhold som T for tal, P for problemløsning og G for geometri. Projektet fokuserer således på børns relationer til problemløsning, sprog, former og dimensioner samt tal og tælling. MOD-projektet 7

8 Projektgruppen for det norske MIO erfarede, at mange førskolelærere havde en mangelfuld viden om matematik og ikke mindst matematik i børnehøjde, og stor uafklarethed om, hvordan de kunne arbejde med matematisk opmærksomhed i børnehaven. Da det først var i skoleåret 1995/96, at rammeplanen for matematik i førskolelæreruddannelsen udkom, var der mange førskolelærere som aldrig havde tilegnet sig fagkundskaber på dette området. En svensk undersøgelse (Doverborg, 2006) viste, at førskolelærere, som skulle deltage i et kompetenceudviklingsprojekt om matematik i børnehaven, havde begrænset viden om, hvad matematik er. Mange satte lighedstegn mellem mate matik og regning og manglede således vigtig viden om matematikkens mangfoldighed. Der er grund til at antage, at de norske førskolelærere ikke er så forskellige fra de svenske og så bestemt heller ikke de danske. Konsekvenserne af dette kan muligvis være, at et færdigt læringsmateriale kan få en alt for styrende rolle i børnehavens arbejde, eller at arbejdet følger skolestrukturens opdeling i emner, så man organiserer førskoletimer, hvor børnene skal øve sig i at skrive tal og lære regningsarter. Det er ikke tanken bag matematisk opmærksomhed og MIO projektet. Her skal arbejdet med børnene bygge på børnehavens tradition fx hvad angår brugen af temaarbejde og ikke mindst leg. Førskolelærerne har i den sammenhæng en vigtig opgave i at se, bruge og udnytte situationer, hvor barnet kan udfordres i sin tænkning og kan prøve forskellige strategier og løsninger af. 8 MOD-projektet

9 Den norske projektgruppe bag MIO har efterfølgende gjort sig en række erfaringer med brug af observationsskemaet og de vejledninger der fulgte (Dalvang og Davidsen, In press): Der er tydeligvis sket en øget kompetenceudvikling blandt personalet, og der synes at være kommet en øjeåbner for sider af børns erfaringsverden, man ikke har set godt nok tidligere. Der er sket en mere systematisk og bedre tilrettelæggelse af matematik akti viteter for børnene. Man er blevet bedre til at se og bruge de gyldne matematikøjeblikke sammen med barnet. Erfaringerne er også knyttet til arbejdet med det enkelte barn. Observationerne bliver brugt til at få indsigt og viden om hvert barns udvikling og læring og indgår i det daglige arbejde i børnehaven. Barnet observeres i leg, hverdags akti vi teter og i mere organiserede aktiviteter/temaforløb. Materialet blev i 2012 anvendt til observation af ca børn i Norge. Desuden er der et opfølgende projekt i gang i Stavanger, hvor man vil følge børn fra MIO-institutioner i deres skolegang, indtil de er 10 år. Begrundelsen for Stavangerprojektet er at sandsynliggøre hypotesen om, at en tidlig matematisk opmærksomhed har betydning for, at børn klarer sig bedre i skolen, og at den udvikler børns interesse og fastholder deres glæde for matematik gennem hele uddannelsessystemet.e Det danske MIO-projekt I Danmark blev der i perioden igangsat, planlagt, gennemført og evalueret et udviklingsprojekt, som tog udgangspunkt i det Norske MIO-projekt med følgende problemstillinger. Kan MIO-materialet være med til at udvikle danske pædagogers matematiske opmærksomhed? Er det et anvendeligt redskab i Danmark til observation af børns matematiske aktiviteter mellem 2 og 5 år? e Hilde S. Davidsen, Håndbok til MIO, 2008, s. 1. Det norske materiale blev oversat af den danske projektgruppe og er pt i handel. Samtidig blev der etableret kontakt til 10 daginstitutioner, der ønskede at indgå i projektet og anvende materialet. Det var 4 institutioner fra Brøndby (Børnehuset Blæksprutten, Børnehuset Mejsely, Børnehuset Klydebo og Børnehuset Tranebo) og 6 institutioner fra Rudersdals kommune (Børnehuset Kastaniebakken, Børnehuset Eskemosepark, Vuggestuen Lyngbakken, Egevang Syd, Børnehuset Sjælsø og Nærum Menigheds børnehave). Samlet betød det inddragelse af omkring pædagoger fordelt i vuggestuer og børnehaver (med overvægt af det sidste). MOD-projektet 9

10 Afprøvningsperioden i hver institution varede et halvt år og foregik delvis forskudt. Perioden strakte sig derfor samlet set over et helt år, fra sommeren 2009 til sommeren Som en del af resultaterne kan nævnes: Der er sket en bevidsthedsforøgelse blandt pædagogerne, når det gælder deres opmærksomhed på, at matematik er vigtig i hverdagen. Der er efter den afsluttende spørgeskemaundersøgelse ingen pædagoger, der ikke mener, at matematik ikke er vigtig i hverdagen, det ser ud til, at pædagogerne generelt har fået en større bevidsthed om matematikkens rolle i hverdagen. 10 MOD-projektet

11 Der er sket en markant øget bevidsthed hos pædagogerne om, i hvilken grad der indgår matematiske aktiviteter i deres børnehave. Analysen viser, at der er sket en fordobling af antallet af pædagoger, der vurderer højt, at matematiske aktiviteter indgår i institutionens daglige arbejde. Vi vurderer, at der en øget bevidsthed blandt pædagogerne om, hvad der forstås ved matematiske aktiviteter i børnehave og vuggestue. Det ser ud til, at der er meget store forskelle fra institution til institution. Nogle institutioner er blevet mere bevidste om, at matematisk opmærk somhed er vigtigt, og de arbejder bevidst på at gøre matematisk opmærksomhed til en integreret del af institutionernes hverdag med emnekasser, sanglege udsmykning m.m. Der er dog også institutioner, der ikke er kommet i gang, eller som giver udtryk for, at når projektet er slut, vil de ikke anvende det mere. Hvis MIO skal have mulighed for at blive en integreret del af institutioners hverdag er det vigtigt, at der tilbydes efteruddannelse, og at pædagogerne får mulighed for at lære af hinandens erfaringer. En række kommentarer som giver et eksemplarisk billede af holdninger hos pædagogerne: Vi giver anderledes kommentarer til børnenes iagttagelser. Det er lidt af en øjenåbner at blive præsenteret for MIO, og viden om børns matematiske fornemmelser, især gjorde det indtryk, at børn har en fornemmelse for tal inden sprogudvikling. Der er sket en ændring i den måde vi tænker på, men ikke så meget hvad vi gør. Vi er mere resultatsøgende vi er mere bevidste om at tænke matematisk. Vi har altid arbejdet med matematisk opmærksomhed. Man har bare ikke sat ord på det og tænkt: gud, hvor er det matematisk. Jeg må indrømme, at første gang jeg stødte på kan barnet lave et mønster, tænkte jeg, hvad har det med matematik at gøre?, men jeg er heller ikke matematiker. MOD-projektet 11

12 Pædagoguddannelsen i Norge Sammenligner man de to pædagoguddannelser i henholdsvis Norge og Danmark fremgår det tydeligt, at læringsaspektet og matematik er langt mere fremtrædende i den norske end i den danske uddannelse. Det skal bemærkes at den tidligere lov fra 90 erne er erstattet af en ny som er trådt i kraft Den tidligere førskolelærer benævnes nu som børnehaveklasseleder. Man skal i denne sammenhæng også være opmærksom på, at der er to retninger man kan vælge for at arbejde med børn i daginstitutioner børne have læreruddannelsen (den tidligere førskolelæreruddannelsen) og pædagog uddannelsen. Vi har her kun medtaget børnehavelæreren for at pege på, at man i det politiske univers ønsker at have ansatte med matematikfaglig viden, færdigheder og kompetencer. Herunder et udpluk af overordnede mål fra Forskrift om rammeplan for barnehagelærerutdanning Fastsatt av Kunnskapsdepartementet 4. juni 2012 med hjemmel i lov 1. april 2005 nr. 15 om universiteter og høyskoler (universitets- og høyskoleloven): Den studerende: har bred kunnskap om barns språkutvikling, flerspråklighet, sosiale, fysiske og skapende utvikling og gryende digitale-, lese-, skrive- og matematikkferdigheter. kan bruke sin faglighet og relevante resultater til å lede og tilrettelegge for barns lek, undring, læring, og utvikling og til å begrunne sine valg. Studieår Pædagogik Praksis Studiepoint 1. og 2. studieår Kundskabsområde: Barnets udvikling, leg og læring Kundskabsområde: Samfund, religion, livssyn og etik Kundskabsområde: Sprog, tekst og matematik Integreret i alle kundskabsområder Minimum 100 dage integreret i alle kundskabsområder, fordelt på 75 dage de to første år og 25 dage det sidste år. 20 studiepoint 20 studiepoint 20 studiepoint Kundskabsområde: Kunst, kultur og kreativitet 20 studiepoint Kundskabsområde: Natur, helse og bevægelse 20 studiepoint Intentionerne forstærker et eller to kundskabsområder i de to første studieår 20 studiepoint 3. studieår Kundskabsområde: Ledelse, samarbejde og udviklingsarbejde Fordybelse 15 studiepoint 30 studiepoint Obligatorisk bacheloropgave 15 studiepoint 12 MOD-projektet

13 I den uddybende Nasjonale retningslinjer for barnehagelærerutdanning udpensler man kundskabs, færdigheds og kompetencerne til følgende i Kundskabsområdet Språk, tekst og matematikk (Bemærk, at det IKKE omtales som et naturfag). Læringsutbytte for kunnskapsområdet språk, tekst og matematikk KUNNSKAP Studenten har kunnskap om barns matematiske utvikling, barns muntlige og skrift lige språk og språkutvikling, også i flerspråklige og flerkulturelle perspektiv, har kunnskap om skjønnlitteratur og sakprosa for barn, sjangrer fra muntlige fortellertradisjoner og moderne tekst- og mediekulturer har kunnskap om betydningen av å utvikle positive holdninger til matematikk, språk og språkmangfold har kunnskap om matematiske områder som er relevante for barn, og matematikk som verktøy for systematisk utforsking og tenking har kunnskap om lekens betydning for språk- og matematikklæring har kjennskap til samisk fortellertradisjon FERDIGHETER Studenten kan observere, legge til rette for, kartlegge og følge opp barns språk- og matematikkutvikling er en bevisst språklig rollemodell og en samtalepartner som fremmer utvikling og læring i arbeid med barnehagens innhold kan organisere et inkluderende og stimulerende læringsmiljø for matematisk og språklig utforsking, fortelling og høytlesing og sikre kvalitet og kulturelt mangfold i barnehagens tekstformidling kan veilede og inspirere barn når de utforsker muntlige og skriftlige sjangrer, matematiske problem, symboler og sammenhenger kan bruke IKT som pedagogisk verktøy i arbeidet med kunnskapsområdet GENERELL KOMPETANSE Studenten kan dokumentere og evaluere barnehagens arbeid med språk, tekst og matematikk kan kommunisere og drøfte faglig-pedagogiske problemstillinger med perso nalet, foresatte og eksterne samarbeidspartnere forholder seg aktivt til samtidens barnehagefaglige diskusjoner knyttet til språk, tekst og matematikk mestrer norsk muntlig og skriftlig (bokmål og nynorsk) og kan bruke språket kvalifisert i profesjonssammenheng MOD-projektet 13

14 Om MOD-projektet Vi har valgt at omskrive MIO-projektet til et MOD-projekt: Matematisk opmærksomhed i daginstitutioner. Det er der et par grunde til. Fænomenet tidlig sproglig opmærksomhed er for mange et velkendt fænomen i daginstitutionerne fx ved brug af observationsskemaer som TRAS og lignende samt ved at inddrage aktiviteter der har målrettede sproglige aktiviteter. Det vil således være enklere at bruge dette kendte fænomen som referenceramme ved at omtale det matematiske islæt som Matematisk opmærksomhed. Udtrykket afdramatiserer faget matematik, som vi kan konstatere giver mange pædagoger tanker i retning af at nu skal der drives skole i børnehaven. Vi får fjernet os fra forestillingen om, at børnene skal have matematik i et eller andet skema. Vi markerer i højere grad, at det ikke er stofindlæring men en opmærksomhed og tilstedevær omkring børns tilegnelse af matematiske begreber som er central. Vi tænker, at den matematiske opmærksomhed skal være en tilstand at viden og indsigt hos pædagogen i matematisk begrebsuddannelse. Man skal således have øje for de stunder, hvor der sker en erfaringsdannelse, som har matematisk grobund. Når drengene parkerer deres biler på rad og række. Når man bygger sandfigurer osv. Vi taler nogle gange om gyldne øjeblikke, hvor det vil være fint at notere sig børnenes handling og udsagn, og hvor det er rigtigt at involvere sig og udfordre dem. Det sidste skal selvfølgelig afvejes, så involveringen er i balance med den leg der udføres den aktivitet der er i gang. Anbefalingen er, at det indgår i en for såvel barnet som pædagogen oplevet naturlig involvering. Matematisk opmærksomhed er ikke kun en passiv observerende tanke. Der ligger i vores optik også en provokeret tilgang til iagttagelse. Igen skal en sådan provokation opleves naturlig og overkommelig for barnet. Det er således muligt at vælge aktiviteter som er mere matematikholdige end andre. Alan Bishop (1991) har formuleret seks fundamentale aktiviteter, der kan danne baggrund for matematisk handling og tænkning. Forklaring og argumentation: Barnet sætter ord på sine tanker og anvender logiske hvis så relationer. Der begrundes og eksemplificeres. Lokalisering: Barnet orienterer sig i rummet. Pladserer sig i forhold til noget og nogen. Beskriver og erkender en retning finder frem. 14 MOD-projektet

15 Designe: Barnet undersøger former og figurer og oplever egenskaber herunder ligheder og forskelle. De bygger, tegner og former modeller af virkeligheden. De ser og arbejder med gentagelser af figurer som danner mønstre. Tælling: Børn tæller ubevidst pegetæller og gengiver talord i rækkefølge. De bruger genstande der tildeles særlig værdi, som 1 10-krone (én penge, men 10 kroner). MOD-projektet 15

16 Måling: De sammenligner længder, areal, volumen og tager stilling til, hvad der er højest, længst, tykkest, størst osv. Lege og spil: Der leges rollelege, hvor man skal indse en særlig logik i handlinger ne, der spilles spil, hvor man skal være strategisk, der samles puslespil, som kræver øje for former og systematik osv. Projektforløbet Projektet tog sin start i august 2011, hvor der blev skabt kontakt mellem pædagoguddannelsens og læreruddannelsens undervisere for at få afstemt forventningerne til projektet. Det skulle først og fremmest klarlægges, om der var undervisere, der kunne være interesseret, samt om der var pædagogstuderende der kunne tænkes at ville deltage. Herefter skulle det skemamæssigt muliggøres. Projektgruppen startede således med en kontaktperson til pædagoguddannelsen og to læreruddannere alle fra UCSJ. 16 MOD-projektet

17 Mål og Vision Projektet byggede på flere parallelle mål som havde både tværprofessionelle/ uddannelsesmæssige samt faglige/pædagogiske dimensioner, som førte til følgende målsætning Der etableres en matematikfaglig mødevirksomhed mellem pædagog- og læreruddannelsen, der skal udvikle forløb som forbedrer pædagogstuderendes viden om matematisk opmærksomhed. En del af projektet satte fokus på et øget samarbejde på tværs af de professioner, som fandtes i UC organisationen. At denne mødevirksomhed på længere sigt eksemplarisk kunne bruges som brobygger mellem de to uddannelser herunder forbedre og forøge kendskabet til de to uddannelseskulturer. At etablere et samarbejde mellem lærerstuderende og pædagogstuderende og dermed forøge indsigt og respekt for hinandens professioner og uddannelseskulturer herunder afdramatisere matematikfaget som et elitært fag. At afsøge og afprøve strukturelle, metodiske og indholdsmæssige muligheder for at implementere et uddannelsesforløb om matematisk opmærksomhed i et samarbejde mellem studerende i linjefaget matematik indskoling og pædagogstuderende. At afsøge og afprøve praksislaboratorium fx besøg i udvalgte daginstitutioner hvor lærerstuderende og pædagogstuderende er fælles i deres observationer og refleksioner om børns matematiske begrebsforståelse. Planlægningen omkring projektet Efter nærmere undersøgelse af pædagoguddannelsens struktur faldt valget på at sætte ind på anden årgang omkring dansk og kommunikation. Flere praktiske ting spillede ind bl.a. at der skulle være skemateknisk luft og relevans til det indledende kursus på 3 x 3 lektioner. Vi valgte at gøre kurset frivilligt dog sådan, at den tværprofessionelle uge erstattede det forløb, der ellers var planlagt på pædagoguddannelsen. Fase 1 Inden projektet skulle forløbe (maj 2012) blev hele anden årgang over to omgan ge præsenteret for projektet for at skaffe interesse omkring det. Det fulgtes efterfølgende op af en flyer med beskrivelse af projektet samt en opfordring til at melde sig. Fase 2 Det videre forløb startede med tre undervisningsgange á 3 lektioner med kun de pædagogstuderende i ugerne 34 til 36 samt en særlig dag i uge 37 hvor de pædagogstuderende og matematiklærerstuderende blev præsenteret for hinanden. Her MOD-projektet 17

18 blev der etableret tværgående arbejdsgrupper og lagt planer for gruppens vi de re forløb inden selve projektets afvikling i den tværprofessionelle uge 41. Der indgik bl.a. aftaler med de involverede daginstitutioner som vi fra projektgruppen side på forhånd havde opsøgt og fået deres positive tilsagn til at deltage i pro jek tet. Fase 3 I uge 41 mødtes grupper af lærerstuderende og pædagogstuderende for at planlægge og gennemføre samt fremlægge et observationsforsøg i en dag insti tu tion. Den første dag blev brugt til at justere aftaler og forberede optagelser og fremprovokerede situationer som kunne give mulighed for at observere børns matematiske adfærd. De to efterfølgende dage var man i praksis. De sidste to dage fremlagde man de udklippede cases og analyserede dem ud fra anvendelse og indsigt i matematiske begreber. Specielt om kursusforløbet (fase 2) Vi tog i dette kursusforløb udgangspunkt i overvejelser omkring matematik som en beskrivelse af virkeligheden og som rodfæstet i en række matematiske aktiviteter (Se Bishop). Matematiske emner 1) Tal og størrelser Tælling herunder stadier i tælling (fx pegetælling), forudsætninger for tælling (Gelman og Gallistel), skiptælling, fingertælling m.m. Tals fremtrædelsesformer som kardinaltal, ordinaltal, måltal og symboltal. Kende til at skønne mængder som flere og færre, herunder en-til-en korrespondance. se antal under fire (subitizing-fænomenet). Sige, læse, genkende og genkalde enkle tal og antal. Brug af relativer ved sammenligning af størrelser (tungere, lettere osv) herunder tid og tidsangivelse. At kunne forstå processen at sammenlægge og adskille. 2) Former og dimensioner Rumopfattelse herunder kan de se med anden synsvinkel, deres bygge og konstruktionstænkning, større og mindre volumen. Forholde sig til egen krop som rummelig, konsistens. Positionering og retning. Se og indse det 3-dimensionelle til det 2-dimensionelle, fx ved tegning. Mønstre herunder symmetrier, sætte sammen og gentage. Se og indse formers forskelige egenskaber: rund, triller, kantet, spids. Forholde sig til om figurer er ens eller forskellige. 18 MOD-projektet

19 3) Matematisk sprog og handlinger Kausalitet (årsag og virkning). Kategorisering herunder grupper og undergrupper. Hvis så relationer Se rækkefølger i ens handling og udtale den. Rim og remser og sprog til at beskrive matematiske fænomener. Erfaringssøgende i leg som nysgerrig, eksperimenterende, koncentration og opmærksomhed. Forestille sig matematikken mentale billeder. MOD-projektet 19

20 Opsummering af erfaringer På det ledelsesmæssige plan udvistes der stor interesse for at få igangsat de tidligere angivne samarbejdsrelationer. Afstand mellem intension og handling var dog længere end først antaget. Det viste sig vanskeligt at forankre kurset i den eksisterende struktur på daværende Frøbel Pædagoguddannelse. Det tog noget tid at få talt sig ind i den praksis og uddannelseskultur, som var anderledes end læreruddannelsen at finde en terminologi som var afstemt og afklaret hos både læreruddannere og pædagoguddannere og at finde ind til forskelle i studiepraksis og undervisningspraksis m.m. Det må anbefales, at man i anden sammenhæng afsætter bedre tid til denne fase. Valget stod mellem at lade matematisk opmærksomhed indgå som en del af dansk og kommunikationsfaget på 2. årgang eller lade det være frivilligt. Det sidste blev valgt, idet det viste sig logistisk van skeligt at gennemføre en implementering i fagene. Det forventedes derudover, at der ville være et passende stort antal studerende, som ville vælge det som et godt supplement til uddannelsen, med den sidegevinst at valget øgede en positiv indstilling fra begyndelsen. Det første viste sig ikke at være tilfældet, mens det andet blev opfyldt i høj grad. Ved det valgte introduktions møde inden kursus og projektforløbet deltog ca studerende. Ved direkte forespørgsel markerede ca. 80%, at de ikke brød sig om matematik. Flere gav udtryk for modstand mod intervention af skolefolk i daginstitutioner. Flere kommentarer havde indvendinger mod at man skulle gå i skole for tidligt, og der blev spurgt til hvorfor de (børnene) overhovedet skulle sådan noget i stedet for at få lov til at være børn. Tilmelding til projektet blev sendt via mail og med dette en annoncering af et startmøde lige inden sommerferien, hvor samlet 10 deltagere deltog for hele årgangen svarende til ca. 8-10%. 20 MOD-projektet

21 Det skrumpede senere ind til 8 deltagere fra pæd.-uddannelsen, som delvist gennemførte det efterfølgende kursusforløb og observationsforløb. Selve kursusforløbet forløb over fire gange à tre timer. Vi projektets ansvarlige fra læreruddannelsen var instruktører på kurset og begge undervisere i faget matematik. Heri lå en indbygget konflikt idet vores forestillinger om det faglige niveau, referencerne til professionen, og den studerendes forventninger/for ud - sætninger tog udgangspunkt i erfaringer fra lærerstuderende og ikke-pæda gogstuderende. Observationsforløbet, som bestod af en uges dagligt arbejde, blev afholdt i uge 41 som en del af en såkaldt tværprofessionel uge for alle uddannelser i Campus Roskilde. I denne periode arbejdede lærerstuderende og pædagogstuderende sammen i grupper af 5-6 personer i hver gruppe. Hovedindtrykket efter eva lueringen var En engageret tilgang til arbejdet fra alle gruppers side. En stor interesse for at være behjælpelig ude i daginstitutionerne. Gode faglige analyser af de observationer, som blev videofilmet og brugt til fremlæggelse En særdeles god gruppedynamik mellem de mixede grupper henholdsvis lærerstuderende og pædagogstuderende, som resulterede i et ønske at lave mere sammen på tværs af uddannelserne. Famlende tilgang til hvordan man etablerer situationer der kan frem provokere tegn på børnenes matematiske evner. Fra deltagerne i projektet Gennem spørgeskema blev de studerende bedt om at tage stilling til følgende: Forklar med få ord hvad I mener, matematisk opmærksomhed i daginstitutioner er. Ser I en mening i, at man arbejder med matematisk opmærksomhed i dag institutioner? Her fremgik det, at man tydeligvis havde annekteret faglige termer i beskrivelsen og inddampet nogle centrale punkter. Der blev lagt på relationen til børnenes dagligdag og betonet fordelen ved, at de bliver bedre rustet til senere beskæftigelse med matematiske begreber. Der er fokus på det handlende over for børnene og mindre det observerende. Det, at de skal foregå i et legende fællesskab, betones kraftigt af flere. Hvordan får man observationerne til at blive så naturlig som mulige og samtidig får resultater i den korte tid der er eksempler på successer og fiaskoer? Det centrale tema er, at gøre børnene trygge ved situationen. Det overrasker flere, hvor meget energi der skal lægges i relationerne, inden der kan foregå obser va tioner. Der tales om at at hygge sludre og lege først. MOD-projektet 21

www.navimat.dk MIO i Danmark

www.navimat.dk MIO i Danmark www.navimat.dk MIO i Danmark I NAVIMAT (Nationalt Videncenter for Matematikdidaktik) har vi i det sidste år arbejdet med at tilrette det norske observationsmateriale MIO til danske forhold. Udgangspunktet

Læs mere

En dag i Oskars liv. En dag i Oskars liv. En dag i Oskars liv. En dag i Oskars liv 23-10-2014. Matematik i børnehøjde

En dag i Oskars liv. En dag i Oskars liv. En dag i Oskars liv. En dag i Oskars liv 23-10-2014. Matematik i børnehøjde 2 Åh nej IKKE matematik Matematik i børnehøjde Århus 2014 1 Kompetencecenteret i Matematikdidaktik 3 4 En dag i Oskars liv Oskar vågner og tænker på om det er tid at stå op. Han hører at hunden går rundt

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA 75 Science i børnehaven Stig Broström, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet En kommentar til to nylige artikler i MONA Børnehavens didaktik er i kraftig udvikling. Siden 2004

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Matematik i børnehøjde

Matematik i børnehøjde Matematik i børnehøjde Kursus Vordingborg 2014 1 Kompetencecenteret i Matematikdidaktik 2 Åh nej IKKE matematik 3 En dag i Oskars liv Oskar vågner og tænker på om det er tid at stå op. Han hører at hunden

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Indholdsfortegnelse: Præsentation af Nøddehøj Børnehus Vision og værdigrundlag Læreplanstemaerne: Personlig alsidig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Formål for faget Matematik

Formål for faget Matematik Formål for faget Matematik Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling Notat Afdeling/enhed Direktionen Oprettelsesdato 04-sep-2014 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn pædmus p-479173 Dokumentnummer PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015

Læs mere

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015 Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud KL Den 1. september 2015 Dagsorden Hvorfor DAG-intra? Meget kort gennemgang af systemet Kommunikation Komme/gå Foto plancher (DAP) Fordele

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse: Troldehuset, Kongerslev Dus Kongensgade 4 9293 Kongerslev Tlf. 98.332145 Mail adresse:

Læs mere

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 1 Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 Workshop om dilemmaer og konflikter i arbejdet som frivillig, s. 1 Interkulturel forståelse, s. 2 Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvikling,

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Børnehaven Troldblomst 2013. Leder: Dorte Dam Jensen

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Børnehaven Troldblomst 2013. Leder: Dorte Dam Jensen Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Børnehaven Troldblomst 213 Leder: Dorte Dam Jensen Talfakta Antal vægtede børn totalt Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Antal børn i specialgruppe

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 R A P P O R T Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Dagtilbud og Undervisning, januar 2013 F a g l i g e k v a l i t e t s o p l y s n i n g e r 2 0 1 2 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N

Læs mere

Før-skoleskak Drejebog

Før-skoleskak Drejebog Før-skoleskak Drejebog Dansk Skoleskak - Leg & læring Indhold Indledning... 3 Hvorfor før-skoleskak i daginstitutionen?... 4 Inkluderende læringsaktivitet... 4 Fra daginstitution til skole... 4 Undervisningen

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på

Læs mere

Årsplan for matematik i 3. klasse

Årsplan for matematik i 3. klasse www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for matematik i 3. klasse Mål Eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

Om Fremtidens Dagtilbud

Om Fremtidens Dagtilbud Et konsortium bestående af Institut for Pædagogik og Læring ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting samarbejder med 14 kommuner om at udvikle

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013

Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013 Århus den 13/6 2013 Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013 I henhold til lov om friskoler og private grundskoler har undertegnede i skoleåret 2012-13 ført tilsyn med N. Kochs Skole, Skt.

Læs mere

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 Kunstneriske udtryksformer i et konstruktionsperspektiv... Krop og bevægelse... 2 Fatkaoplysninger

Læs mere

Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn

Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn Af Helle Fuglsang, fysioterapeut og naturvejleder, Ålborg Kommune Naturen som læringsmiljø og et aktivt friluftsliv er i fokus for børn

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere