MOD-projektet. Matematisk Opmærksomhed i Daginstitutioner. Et tværprofessionelt projekt i pædagog- og læreruddannelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MOD-projektet. Matematisk Opmærksomhed i Daginstitutioner. Et tværprofessionelt projekt i pædagog- og læreruddannelsen"

Transkript

1 MOD-projektet Matematisk Opmærksomhed i Daginstitutioner Et tværprofessionelt projekt i pædagog- og læreruddannelsen Af Bent Lindhardt og Charlotte Andersen MOD-projektet 1

2 Forord I forlængelse af tidligere udviklingsarbejde knyttet til MIO-projektet (se eventuelt om matematisk opmærksomhed i daginstitutioner og den debat, der har været i det uddannelsespolitiske univers, tog undertegnede initiativ til at afprøve mulighederne for at implementere matematik som fagområde på pædagog uddannelsen i Roskilde. Udover dette var det hensigten at afprøve mulig heder ne for at arbejde tværprofessionelt, idet projektet blev udbudt til både lærerstuderende (yngste årgang) og pædagogstuderende. Da begge initiativtagere til udviklingsprojektet er knyttet til læreruddannelsen i Roskilde/Holbæk var det naturligt at rette henvendelsen til det daværende Frøbel Seminarium i Roskilde for om muligt at gøre deres studerende til en del af projektet. Det blev modtaget positivt af såvel ledere som lærere og det resulterede i en ansøgning til forskning og udviklingsafdelingen i UCSj, hvor der blev bevilget 2 MOD-projektet

3 tid til en pædagoguddanner og en læreruddanner med Kompetencecenteret i Mate matikdidaktik (KomMat), som den projektstyrende part. Projektet har forløbet fra aug til november 2012 og er beskrevet i det efterfølgende. Ønsker man yderligere uddybning eller en dialog om rapporten og projektet, kan det gøres ved kontakt til Projektleder Bent Lindhardt, KomMat, UCSJ, Læreruddanner Charlotte Andersen, UCSJ, Roskilde 2013 MOD-projektet 3

4 Hvorfor tidlig indsats i matematik? Der har op gennem 90 erne og 00 erne været øget internationalt fokus på be ho vet for, at borgere i et teknologisk og industrielt vækstsamfund udvikler en passende grad af Mathematical Litteracy. Fænomenet er bl.a. beskrevet i Program for International Student Assessment (PISA) nedsat af OECD: an individual s capacity to identify and understand the role that mathematics plays in the world, to make well-founded judgments and to use and engage with mathematics in ways that meet the needs of that individual s life as a constructive, concerned and reflective citizen. Denne færdighed som borger kræver uddannelse og har fået øget bevågenhed ikke mindst i det danske uddannelsespolitiske billede. Man ønsker at nedbringe antallet af elever, som klarer sig for dårligt i matematik gennem skoleforløbet ofte opgjort til omkring 15-17% af en årgang. Man ønsker flere som gennemfører ungdomsuddannelser og længerevarende uddannelser, hvor vanskeligheder med faget matematik kan være en stopklods. Vi har desværre ikke mange data på, hvordan danske elever klarer sig i matematik ud over afgangsprøver og PISA/ TIMSS undersøgelser. I en svensk undersøgelse, hvor man har kortlagt den svenske kommune Medelsta s 9. klassers besvarelser ved afgangsprøven, kan man med flere års mellemrum konstatere, at der er en stabil gruppe på 15% af eleverne, som har et færdighedsniveau, der svarer til en middelgod elev i 4. klasse. Det kunne antages at være det samme i Danmark bl.a. grundet, at resultaterne for præ stationerne i Danmark og Sverige i PISA testen er tæt på hinanden. Internationalt har der i en del år været et øget fokus på tidlig indsats Early inter vention. Tidlig forstået som koncentreret indsats ved skolestart og tidlig indsats forstået som øget opmærksomhed omkring kombinationen leg og læring i daginstitutioner. Der er tal, som indikerer, at vi med 80% sikkerhed (Mazzocco 2005) kan forudsige, om et 4-årigt barn får vanskeligheder i matematik i de første skoleår. Det er bl. a. beskrevet i Science Daily 19. nov hvor man understreger, at We find the single most important factor in predicting later academic achievement is that children begin school with a mastery of early math and literacy concepts. I det stort anlagte forskningsprojekt i England The Numeracy Recovery Project beskrives det at matematiske aktiviteter i en tidlig alder har betydning for senere præstationer i skolen (Ann Dowker). 4 MOD-projektet

5 Hannula (2005) beskriver at regnefærdigheder senere hen, hænger sammen med, i hvor høj grad barnet i førskolealderen er optaget af og fokuserer på tal og tæller. Specielt har det givet gode resultater for børn, som har et svagt udgangspunkt. (Kreisman, 2003). Nyere forskningsundersøgelser viser, at børn har en medfødt evne til at foretage numeriske skøn. Feigenson, Dehaene og Spelke (2004) beskriver to forskellige systemer i hjernen, der er aktive ved talmæssig (numerisk) repræsentation. De to centrale systemer er selvfølgelig begrænsede i deres matematiske repræsentationer. Ingen af systemerne repræsenterer abstrakte begreber som brøker, kvadratrødder, negative tal, eller endog nøjagtige heltal. Konstruktionen af naturlige, rationelle og reelle tal er processer, der kun er tilgængelige i bestemte kultu rer, men tallene er funderet i de to systemer, der danner grundlaget for menneskers udvikling af talforståelse. Det ene vedrører således det at kunne opfatte et bestemt antal en medfødt evne, hvor vi allerede som nyfødte med 80-90% sikkerhed kan se antal op til 3-4 elementer uden at tælle dem. Et fænomen som omtales som subitizing. Den anden vedrører evnen til at skønne mængder, at se er der mere i en mængde end i en anden uden at tælle dem. MOD-projektet 5

6 Der er to helt væsentlige forhold der gør sig gældende for de to systemer: 1. For det første er de systemer der danner grundlaget for talforståelse ikke et resultat af læring eller kulturel overførsel. Systemerne er medfødte og er tunet ind på at percipere bestemte typer af talmæssige information. 2. For det andet er der ikke tale om formel matematik, men om børns evne til at skelne mellem størrelser. Ifølge de amerikanske forskere ser det ud til, at der er en sammenhæng mellem børns medfødte evne til at skønne og deres evne til egentlig matematisk problemløsning, som det kommer til udtryk i skolen. We find the single most important factor in predicting later academic achievement is that children begin school with a mastery of early math and literacy concepts, siger Northwestern University forsker Greg Duncan. Og han supplerer med: Mastery of early math skills predicts not only future math achievement, it also predicts future reading achievement, Duncan siger videre: And it does so just as reliably as early literacy mastery of vocabulary, letters and phonetics predicts later reading success. The opposite reading skills predicting math success does not hold up. Prof. Brian Butterworth har i en af sine artikler opsummeret forskning om børns gennemsnitlige præstationer omkring brug af tal. Han beskriver dem selv som milepæle i et talbegreb. 0;0 Kan skelne på baggrund af små antal (Antell & Keating, 1983) 0;4 Kan addere og subtrahere med en (Wynn, 1992) 0;11 Skelner mellem at tælle forlæns og baglæns (Brannon, 2002) 2;0 Begynder at kunne tælle (Fuson, 1992); Kan foretage en til en korrespondance (Potter & Levy, 1968) 2;6 Erkender at et talord er mere end en ( grabber ) (Wynn, 1990) 3;0 Tæller antal op til fire (Wynn, 1990) 3;6 Adderer og subtraherer ved at knytte objekter til talord (Starkey & Gelman, 1982); Kan anvende det kardinale princip i forbindelse med mængde forståelse (Gelman & Gallistel, 1978) 4;0 Tæller på fingre (Fuson & Kwon, 1992) 5;0 Kan addere små tal uden at tælle (Starkey &Gelman, 1982) 5;6 Forstår, at 3+5 er det samme som 5+3 (Carpenter & Moser, 1982); Kan tælle til 40 (Fuson, 1988) 6;0 Tal konvergens (Piaget, 1952) 6;6 Forstår relationen mellem addition og subtraktion (Bryant et al, 1999); Kan tælle til 80 (Fuson,1988) 7;0 Genkalder sig talfakta fra hukommelsen 6 MOD-projektet

7 Forskningsprojektet MIO fra Norge I Sverige og specielt Norge er der taget mange initiativer omkring tidlig indsats i matematisk opmærksomhed ikke mindst, fordi det er blevet lovbefalet at inddrage det i læreplanerne for daginstitutioner (midt 90erne) og fordi det på det tidspunkt blev en naturlig del af førskolelærerens uddannelse (se senere). Sørlandets Kompetencecenter i Kristansand, Norge har sammen med forskere fra Agder universitet udviklet modeller for at optimere den observante pædagog og førskolelærere gennem et observationsskema, som har titlen MIO. Formålet med MIO er at udbrede viden om børns matematiske udvikling, om hvad matematik kan være for små børn og om, hvordan børnehaven kan arbejde med matema tisk opmærksomhed. MIO er sammensat ud fra initialerne i matematikken, individet, og omgivelserne, og har sin basis i Faktor-samspilsmodellen (Magne, 1998). Denne model siger, at børns færdigheder i og forståelse af matematik er afhængig af et sammenspil mellem flere faktorer heri indgår en opdeling af det matematiske indhold som T for tal, P for problemløsning og G for geometri. Projektet fokuserer således på børns relationer til problemløsning, sprog, former og dimensioner samt tal og tælling. MOD-projektet 7

8 Projektgruppen for det norske MIO erfarede, at mange førskolelærere havde en mangelfuld viden om matematik og ikke mindst matematik i børnehøjde, og stor uafklarethed om, hvordan de kunne arbejde med matematisk opmærksomhed i børnehaven. Da det først var i skoleåret 1995/96, at rammeplanen for matematik i førskolelæreruddannelsen udkom, var der mange førskolelærere som aldrig havde tilegnet sig fagkundskaber på dette området. En svensk undersøgelse (Doverborg, 2006) viste, at førskolelærere, som skulle deltage i et kompetenceudviklingsprojekt om matematik i børnehaven, havde begrænset viden om, hvad matematik er. Mange satte lighedstegn mellem mate matik og regning og manglede således vigtig viden om matematikkens mangfoldighed. Der er grund til at antage, at de norske førskolelærere ikke er så forskellige fra de svenske og så bestemt heller ikke de danske. Konsekvenserne af dette kan muligvis være, at et færdigt læringsmateriale kan få en alt for styrende rolle i børnehavens arbejde, eller at arbejdet følger skolestrukturens opdeling i emner, så man organiserer førskoletimer, hvor børnene skal øve sig i at skrive tal og lære regningsarter. Det er ikke tanken bag matematisk opmærksomhed og MIO projektet. Her skal arbejdet med børnene bygge på børnehavens tradition fx hvad angår brugen af temaarbejde og ikke mindst leg. Førskolelærerne har i den sammenhæng en vigtig opgave i at se, bruge og udnytte situationer, hvor barnet kan udfordres i sin tænkning og kan prøve forskellige strategier og løsninger af. 8 MOD-projektet

9 Den norske projektgruppe bag MIO har efterfølgende gjort sig en række erfaringer med brug af observationsskemaet og de vejledninger der fulgte (Dalvang og Davidsen, In press): Der er tydeligvis sket en øget kompetenceudvikling blandt personalet, og der synes at være kommet en øjeåbner for sider af børns erfaringsverden, man ikke har set godt nok tidligere. Der er sket en mere systematisk og bedre tilrettelæggelse af matematik akti viteter for børnene. Man er blevet bedre til at se og bruge de gyldne matematikøjeblikke sammen med barnet. Erfaringerne er også knyttet til arbejdet med det enkelte barn. Observationerne bliver brugt til at få indsigt og viden om hvert barns udvikling og læring og indgår i det daglige arbejde i børnehaven. Barnet observeres i leg, hverdags akti vi teter og i mere organiserede aktiviteter/temaforløb. Materialet blev i 2012 anvendt til observation af ca børn i Norge. Desuden er der et opfølgende projekt i gang i Stavanger, hvor man vil følge børn fra MIO-institutioner i deres skolegang, indtil de er 10 år. Begrundelsen for Stavangerprojektet er at sandsynliggøre hypotesen om, at en tidlig matematisk opmærksomhed har betydning for, at børn klarer sig bedre i skolen, og at den udvikler børns interesse og fastholder deres glæde for matematik gennem hele uddannelsessystemet.e Det danske MIO-projekt I Danmark blev der i perioden igangsat, planlagt, gennemført og evalueret et udviklingsprojekt, som tog udgangspunkt i det Norske MIO-projekt med følgende problemstillinger. Kan MIO-materialet være med til at udvikle danske pædagogers matematiske opmærksomhed? Er det et anvendeligt redskab i Danmark til observation af børns matematiske aktiviteter mellem 2 og 5 år? e Hilde S. Davidsen, Håndbok til MIO, 2008, s. 1. Det norske materiale blev oversat af den danske projektgruppe og er pt i handel. Samtidig blev der etableret kontakt til 10 daginstitutioner, der ønskede at indgå i projektet og anvende materialet. Det var 4 institutioner fra Brøndby (Børnehuset Blæksprutten, Børnehuset Mejsely, Børnehuset Klydebo og Børnehuset Tranebo) og 6 institutioner fra Rudersdals kommune (Børnehuset Kastaniebakken, Børnehuset Eskemosepark, Vuggestuen Lyngbakken, Egevang Syd, Børnehuset Sjælsø og Nærum Menigheds børnehave). Samlet betød det inddragelse af omkring pædagoger fordelt i vuggestuer og børnehaver (med overvægt af det sidste). MOD-projektet 9

10 Afprøvningsperioden i hver institution varede et halvt år og foregik delvis forskudt. Perioden strakte sig derfor samlet set over et helt år, fra sommeren 2009 til sommeren Som en del af resultaterne kan nævnes: Der er sket en bevidsthedsforøgelse blandt pædagogerne, når det gælder deres opmærksomhed på, at matematik er vigtig i hverdagen. Der er efter den afsluttende spørgeskemaundersøgelse ingen pædagoger, der ikke mener, at matematik ikke er vigtig i hverdagen, det ser ud til, at pædagogerne generelt har fået en større bevidsthed om matematikkens rolle i hverdagen. 10 MOD-projektet

11 Der er sket en markant øget bevidsthed hos pædagogerne om, i hvilken grad der indgår matematiske aktiviteter i deres børnehave. Analysen viser, at der er sket en fordobling af antallet af pædagoger, der vurderer højt, at matematiske aktiviteter indgår i institutionens daglige arbejde. Vi vurderer, at der en øget bevidsthed blandt pædagogerne om, hvad der forstås ved matematiske aktiviteter i børnehave og vuggestue. Det ser ud til, at der er meget store forskelle fra institution til institution. Nogle institutioner er blevet mere bevidste om, at matematisk opmærk somhed er vigtigt, og de arbejder bevidst på at gøre matematisk opmærksomhed til en integreret del af institutionernes hverdag med emnekasser, sanglege udsmykning m.m. Der er dog også institutioner, der ikke er kommet i gang, eller som giver udtryk for, at når projektet er slut, vil de ikke anvende det mere. Hvis MIO skal have mulighed for at blive en integreret del af institutioners hverdag er det vigtigt, at der tilbydes efteruddannelse, og at pædagogerne får mulighed for at lære af hinandens erfaringer. En række kommentarer som giver et eksemplarisk billede af holdninger hos pædagogerne: Vi giver anderledes kommentarer til børnenes iagttagelser. Det er lidt af en øjenåbner at blive præsenteret for MIO, og viden om børns matematiske fornemmelser, især gjorde det indtryk, at børn har en fornemmelse for tal inden sprogudvikling. Der er sket en ændring i den måde vi tænker på, men ikke så meget hvad vi gør. Vi er mere resultatsøgende vi er mere bevidste om at tænke matematisk. Vi har altid arbejdet med matematisk opmærksomhed. Man har bare ikke sat ord på det og tænkt: gud, hvor er det matematisk. Jeg må indrømme, at første gang jeg stødte på kan barnet lave et mønster, tænkte jeg, hvad har det med matematik at gøre?, men jeg er heller ikke matematiker. MOD-projektet 11

12 Pædagoguddannelsen i Norge Sammenligner man de to pædagoguddannelser i henholdsvis Norge og Danmark fremgår det tydeligt, at læringsaspektet og matematik er langt mere fremtrædende i den norske end i den danske uddannelse. Det skal bemærkes at den tidligere lov fra 90 erne er erstattet af en ny som er trådt i kraft Den tidligere førskolelærer benævnes nu som børnehaveklasseleder. Man skal i denne sammenhæng også være opmærksom på, at der er to retninger man kan vælge for at arbejde med børn i daginstitutioner børne have læreruddannelsen (den tidligere førskolelæreruddannelsen) og pædagog uddannelsen. Vi har her kun medtaget børnehavelæreren for at pege på, at man i det politiske univers ønsker at have ansatte med matematikfaglig viden, færdigheder og kompetencer. Herunder et udpluk af overordnede mål fra Forskrift om rammeplan for barnehagelærerutdanning Fastsatt av Kunnskapsdepartementet 4. juni 2012 med hjemmel i lov 1. april 2005 nr. 15 om universiteter og høyskoler (universitets- og høyskoleloven): Den studerende: har bred kunnskap om barns språkutvikling, flerspråklighet, sosiale, fysiske og skapende utvikling og gryende digitale-, lese-, skrive- og matematikkferdigheter. kan bruke sin faglighet og relevante resultater til å lede og tilrettelegge for barns lek, undring, læring, og utvikling og til å begrunne sine valg. Studieår Pædagogik Praksis Studiepoint 1. og 2. studieår Kundskabsområde: Barnets udvikling, leg og læring Kundskabsområde: Samfund, religion, livssyn og etik Kundskabsområde: Sprog, tekst og matematik Integreret i alle kundskabsområder Minimum 100 dage integreret i alle kundskabsområder, fordelt på 75 dage de to første år og 25 dage det sidste år. 20 studiepoint 20 studiepoint 20 studiepoint Kundskabsområde: Kunst, kultur og kreativitet 20 studiepoint Kundskabsområde: Natur, helse og bevægelse 20 studiepoint Intentionerne forstærker et eller to kundskabsområder i de to første studieår 20 studiepoint 3. studieår Kundskabsområde: Ledelse, samarbejde og udviklingsarbejde Fordybelse 15 studiepoint 30 studiepoint Obligatorisk bacheloropgave 15 studiepoint 12 MOD-projektet

13 I den uddybende Nasjonale retningslinjer for barnehagelærerutdanning udpensler man kundskabs, færdigheds og kompetencerne til følgende i Kundskabsområdet Språk, tekst og matematikk (Bemærk, at det IKKE omtales som et naturfag). Læringsutbytte for kunnskapsområdet språk, tekst og matematikk KUNNSKAP Studenten har kunnskap om barns matematiske utvikling, barns muntlige og skrift lige språk og språkutvikling, også i flerspråklige og flerkulturelle perspektiv, har kunnskap om skjønnlitteratur og sakprosa for barn, sjangrer fra muntlige fortellertradisjoner og moderne tekst- og mediekulturer har kunnskap om betydningen av å utvikle positive holdninger til matematikk, språk og språkmangfold har kunnskap om matematiske områder som er relevante for barn, og matematikk som verktøy for systematisk utforsking og tenking har kunnskap om lekens betydning for språk- og matematikklæring har kjennskap til samisk fortellertradisjon FERDIGHETER Studenten kan observere, legge til rette for, kartlegge og følge opp barns språk- og matematikkutvikling er en bevisst språklig rollemodell og en samtalepartner som fremmer utvikling og læring i arbeid med barnehagens innhold kan organisere et inkluderende og stimulerende læringsmiljø for matematisk og språklig utforsking, fortelling og høytlesing og sikre kvalitet og kulturelt mangfold i barnehagens tekstformidling kan veilede og inspirere barn når de utforsker muntlige og skriftlige sjangrer, matematiske problem, symboler og sammenhenger kan bruke IKT som pedagogisk verktøy i arbeidet med kunnskapsområdet GENERELL KOMPETANSE Studenten kan dokumentere og evaluere barnehagens arbeid med språk, tekst og matematikk kan kommunisere og drøfte faglig-pedagogiske problemstillinger med perso nalet, foresatte og eksterne samarbeidspartnere forholder seg aktivt til samtidens barnehagefaglige diskusjoner knyttet til språk, tekst og matematikk mestrer norsk muntlig og skriftlig (bokmål og nynorsk) og kan bruke språket kvalifisert i profesjonssammenheng MOD-projektet 13

14 Om MOD-projektet Vi har valgt at omskrive MIO-projektet til et MOD-projekt: Matematisk opmærksomhed i daginstitutioner. Det er der et par grunde til. Fænomenet tidlig sproglig opmærksomhed er for mange et velkendt fænomen i daginstitutionerne fx ved brug af observationsskemaer som TRAS og lignende samt ved at inddrage aktiviteter der har målrettede sproglige aktiviteter. Det vil således være enklere at bruge dette kendte fænomen som referenceramme ved at omtale det matematiske islæt som Matematisk opmærksomhed. Udtrykket afdramatiserer faget matematik, som vi kan konstatere giver mange pædagoger tanker i retning af at nu skal der drives skole i børnehaven. Vi får fjernet os fra forestillingen om, at børnene skal have matematik i et eller andet skema. Vi markerer i højere grad, at det ikke er stofindlæring men en opmærksomhed og tilstedevær omkring børns tilegnelse af matematiske begreber som er central. Vi tænker, at den matematiske opmærksomhed skal være en tilstand at viden og indsigt hos pædagogen i matematisk begrebsuddannelse. Man skal således have øje for de stunder, hvor der sker en erfaringsdannelse, som har matematisk grobund. Når drengene parkerer deres biler på rad og række. Når man bygger sandfigurer osv. Vi taler nogle gange om gyldne øjeblikke, hvor det vil være fint at notere sig børnenes handling og udsagn, og hvor det er rigtigt at involvere sig og udfordre dem. Det sidste skal selvfølgelig afvejes, så involveringen er i balance med den leg der udføres den aktivitet der er i gang. Anbefalingen er, at det indgår i en for såvel barnet som pædagogen oplevet naturlig involvering. Matematisk opmærksomhed er ikke kun en passiv observerende tanke. Der ligger i vores optik også en provokeret tilgang til iagttagelse. Igen skal en sådan provokation opleves naturlig og overkommelig for barnet. Det er således muligt at vælge aktiviteter som er mere matematikholdige end andre. Alan Bishop (1991) har formuleret seks fundamentale aktiviteter, der kan danne baggrund for matematisk handling og tænkning. Forklaring og argumentation: Barnet sætter ord på sine tanker og anvender logiske hvis så relationer. Der begrundes og eksemplificeres. Lokalisering: Barnet orienterer sig i rummet. Pladserer sig i forhold til noget og nogen. Beskriver og erkender en retning finder frem. 14 MOD-projektet

15 Designe: Barnet undersøger former og figurer og oplever egenskaber herunder ligheder og forskelle. De bygger, tegner og former modeller af virkeligheden. De ser og arbejder med gentagelser af figurer som danner mønstre. Tælling: Børn tæller ubevidst pegetæller og gengiver talord i rækkefølge. De bruger genstande der tildeles særlig værdi, som 1 10-krone (én penge, men 10 kroner). MOD-projektet 15

16 Måling: De sammenligner længder, areal, volumen og tager stilling til, hvad der er højest, længst, tykkest, størst osv. Lege og spil: Der leges rollelege, hvor man skal indse en særlig logik i handlinger ne, der spilles spil, hvor man skal være strategisk, der samles puslespil, som kræver øje for former og systematik osv. Projektforløbet Projektet tog sin start i august 2011, hvor der blev skabt kontakt mellem pædagoguddannelsens og læreruddannelsens undervisere for at få afstemt forventningerne til projektet. Det skulle først og fremmest klarlægges, om der var undervisere, der kunne være interesseret, samt om der var pædagogstuderende der kunne tænkes at ville deltage. Herefter skulle det skemamæssigt muliggøres. Projektgruppen startede således med en kontaktperson til pædagoguddannelsen og to læreruddannere alle fra UCSJ. 16 MOD-projektet

17 Mål og Vision Projektet byggede på flere parallelle mål som havde både tværprofessionelle/ uddannelsesmæssige samt faglige/pædagogiske dimensioner, som førte til følgende målsætning Der etableres en matematikfaglig mødevirksomhed mellem pædagog- og læreruddannelsen, der skal udvikle forløb som forbedrer pædagogstuderendes viden om matematisk opmærksomhed. En del af projektet satte fokus på et øget samarbejde på tværs af de professioner, som fandtes i UC organisationen. At denne mødevirksomhed på længere sigt eksemplarisk kunne bruges som brobygger mellem de to uddannelser herunder forbedre og forøge kendskabet til de to uddannelseskulturer. At etablere et samarbejde mellem lærerstuderende og pædagogstuderende og dermed forøge indsigt og respekt for hinandens professioner og uddannelseskulturer herunder afdramatisere matematikfaget som et elitært fag. At afsøge og afprøve strukturelle, metodiske og indholdsmæssige muligheder for at implementere et uddannelsesforløb om matematisk opmærksomhed i et samarbejde mellem studerende i linjefaget matematik indskoling og pædagogstuderende. At afsøge og afprøve praksislaboratorium fx besøg i udvalgte daginstitutioner hvor lærerstuderende og pædagogstuderende er fælles i deres observationer og refleksioner om børns matematiske begrebsforståelse. Planlægningen omkring projektet Efter nærmere undersøgelse af pædagoguddannelsens struktur faldt valget på at sætte ind på anden årgang omkring dansk og kommunikation. Flere praktiske ting spillede ind bl.a. at der skulle være skemateknisk luft og relevans til det indledende kursus på 3 x 3 lektioner. Vi valgte at gøre kurset frivilligt dog sådan, at den tværprofessionelle uge erstattede det forløb, der ellers var planlagt på pædagoguddannelsen. Fase 1 Inden projektet skulle forløbe (maj 2012) blev hele anden årgang over to omgan ge præsenteret for projektet for at skaffe interesse omkring det. Det fulgtes efterfølgende op af en flyer med beskrivelse af projektet samt en opfordring til at melde sig. Fase 2 Det videre forløb startede med tre undervisningsgange á 3 lektioner med kun de pædagogstuderende i ugerne 34 til 36 samt en særlig dag i uge 37 hvor de pædagogstuderende og matematiklærerstuderende blev præsenteret for hinanden. Her MOD-projektet 17

18 blev der etableret tværgående arbejdsgrupper og lagt planer for gruppens vi de re forløb inden selve projektets afvikling i den tværprofessionelle uge 41. Der indgik bl.a. aftaler med de involverede daginstitutioner som vi fra projektgruppen side på forhånd havde opsøgt og fået deres positive tilsagn til at deltage i pro jek tet. Fase 3 I uge 41 mødtes grupper af lærerstuderende og pædagogstuderende for at planlægge og gennemføre samt fremlægge et observationsforsøg i en dag insti tu tion. Den første dag blev brugt til at justere aftaler og forberede optagelser og fremprovokerede situationer som kunne give mulighed for at observere børns matematiske adfærd. De to efterfølgende dage var man i praksis. De sidste to dage fremlagde man de udklippede cases og analyserede dem ud fra anvendelse og indsigt i matematiske begreber. Specielt om kursusforløbet (fase 2) Vi tog i dette kursusforløb udgangspunkt i overvejelser omkring matematik som en beskrivelse af virkeligheden og som rodfæstet i en række matematiske aktiviteter (Se Bishop). Matematiske emner 1) Tal og størrelser Tælling herunder stadier i tælling (fx pegetælling), forudsætninger for tælling (Gelman og Gallistel), skiptælling, fingertælling m.m. Tals fremtrædelsesformer som kardinaltal, ordinaltal, måltal og symboltal. Kende til at skønne mængder som flere og færre, herunder en-til-en korrespondance. se antal under fire (subitizing-fænomenet). Sige, læse, genkende og genkalde enkle tal og antal. Brug af relativer ved sammenligning af størrelser (tungere, lettere osv) herunder tid og tidsangivelse. At kunne forstå processen at sammenlægge og adskille. 2) Former og dimensioner Rumopfattelse herunder kan de se med anden synsvinkel, deres bygge og konstruktionstænkning, større og mindre volumen. Forholde sig til egen krop som rummelig, konsistens. Positionering og retning. Se og indse det 3-dimensionelle til det 2-dimensionelle, fx ved tegning. Mønstre herunder symmetrier, sætte sammen og gentage. Se og indse formers forskelige egenskaber: rund, triller, kantet, spids. Forholde sig til om figurer er ens eller forskellige. 18 MOD-projektet

19 3) Matematisk sprog og handlinger Kausalitet (årsag og virkning). Kategorisering herunder grupper og undergrupper. Hvis så relationer Se rækkefølger i ens handling og udtale den. Rim og remser og sprog til at beskrive matematiske fænomener. Erfaringssøgende i leg som nysgerrig, eksperimenterende, koncentration og opmærksomhed. Forestille sig matematikken mentale billeder. MOD-projektet 19

20 Opsummering af erfaringer På det ledelsesmæssige plan udvistes der stor interesse for at få igangsat de tidligere angivne samarbejdsrelationer. Afstand mellem intension og handling var dog længere end først antaget. Det viste sig vanskeligt at forankre kurset i den eksisterende struktur på daværende Frøbel Pædagoguddannelse. Det tog noget tid at få talt sig ind i den praksis og uddannelseskultur, som var anderledes end læreruddannelsen at finde en terminologi som var afstemt og afklaret hos både læreruddannere og pædagoguddannere og at finde ind til forskelle i studiepraksis og undervisningspraksis m.m. Det må anbefales, at man i anden sammenhæng afsætter bedre tid til denne fase. Valget stod mellem at lade matematisk opmærksomhed indgå som en del af dansk og kommunikationsfaget på 2. årgang eller lade det være frivilligt. Det sidste blev valgt, idet det viste sig logistisk van skeligt at gennemføre en implementering i fagene. Det forventedes derudover, at der ville være et passende stort antal studerende, som ville vælge det som et godt supplement til uddannelsen, med den sidegevinst at valget øgede en positiv indstilling fra begyndelsen. Det første viste sig ikke at være tilfældet, mens det andet blev opfyldt i høj grad. Ved det valgte introduktions møde inden kursus og projektforløbet deltog ca studerende. Ved direkte forespørgsel markerede ca. 80%, at de ikke brød sig om matematik. Flere gav udtryk for modstand mod intervention af skolefolk i daginstitutioner. Flere kommentarer havde indvendinger mod at man skulle gå i skole for tidligt, og der blev spurgt til hvorfor de (børnene) overhovedet skulle sådan noget i stedet for at få lov til at være børn. Tilmelding til projektet blev sendt via mail og med dette en annoncering af et startmøde lige inden sommerferien, hvor samlet 10 deltagere deltog for hele årgangen svarende til ca. 8-10%. 20 MOD-projektet

21 Det skrumpede senere ind til 8 deltagere fra pæd.-uddannelsen, som delvist gennemførte det efterfølgende kursusforløb og observationsforløb. Selve kursusforløbet forløb over fire gange à tre timer. Vi projektets ansvarlige fra læreruddannelsen var instruktører på kurset og begge undervisere i faget matematik. Heri lå en indbygget konflikt idet vores forestillinger om det faglige niveau, referencerne til professionen, og den studerendes forventninger/for ud - sætninger tog udgangspunkt i erfaringer fra lærerstuderende og ikke-pæda gogstuderende. Observationsforløbet, som bestod af en uges dagligt arbejde, blev afholdt i uge 41 som en del af en såkaldt tværprofessionel uge for alle uddannelser i Campus Roskilde. I denne periode arbejdede lærerstuderende og pædagogstuderende sammen i grupper af 5-6 personer i hver gruppe. Hovedindtrykket efter eva lueringen var En engageret tilgang til arbejdet fra alle gruppers side. En stor interesse for at være behjælpelig ude i daginstitutionerne. Gode faglige analyser af de observationer, som blev videofilmet og brugt til fremlæggelse En særdeles god gruppedynamik mellem de mixede grupper henholdsvis lærerstuderende og pædagogstuderende, som resulterede i et ønske at lave mere sammen på tværs af uddannelserne. Famlende tilgang til hvordan man etablerer situationer der kan frem provokere tegn på børnenes matematiske evner. Fra deltagerne i projektet Gennem spørgeskema blev de studerende bedt om at tage stilling til følgende: Forklar med få ord hvad I mener, matematisk opmærksomhed i daginstitutioner er. Ser I en mening i, at man arbejder med matematisk opmærksomhed i dag institutioner? Her fremgik det, at man tydeligvis havde annekteret faglige termer i beskrivelsen og inddampet nogle centrale punkter. Der blev lagt på relationen til børnenes dagligdag og betonet fordelen ved, at de bliver bedre rustet til senere beskæftigelse med matematiske begreber. Der er fokus på det handlende over for børnene og mindre det observerende. Det, at de skal foregå i et legende fællesskab, betones kraftigt af flere. Hvordan får man observationerne til at blive så naturlig som mulige og samtidig får resultater i den korte tid der er eksempler på successer og fiaskoer? Det centrale tema er, at gøre børnene trygge ved situationen. Det overrasker flere, hvor meget energi der skal lægges i relationerne, inden der kan foregå obser va tioner. Der tales om at at hygge sludre og lege først. MOD-projektet 21

www.navimat.dk MIO i Danmark

www.navimat.dk MIO i Danmark www.navimat.dk MIO i Danmark I NAVIMAT (Nationalt Videncenter for Matematikdidaktik) har vi i det sidste år arbejdet med at tilrette det norske observationsmateriale MIO til danske forhold. Udgangspunktet

Læs mere

Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør og Mit første møde med matematikken - i Odense d Lektor Thorleif Frøkjær, UCC Forskningsprogram

Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør og Mit første møde med matematikken - i Odense d Lektor Thorleif Frøkjær, UCC Forskningsprogram Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør og Mit første møde med matematikken - i Odense d. 9.2.2017 Lektor Thorleif Frøkjær, UCC Forskningsprogram for læring og didaktik NATUREN & NATURFÆNOMENER I vejledningen

Læs mere

En dag i Oskars liv. En dag i Oskars liv. En dag i Oskars liv. En dag i Oskars liv 23-10-2014. Matematik i børnehøjde

En dag i Oskars liv. En dag i Oskars liv. En dag i Oskars liv. En dag i Oskars liv 23-10-2014. Matematik i børnehøjde 2 Åh nej IKKE matematik Matematik i børnehøjde Århus 2014 1 Kompetencecenteret i Matematikdidaktik 3 4 En dag i Oskars liv Oskar vågner og tænker på om det er tid at stå op. Han hører at hunden går rundt

Læs mere

Kortlægning. Hvis en test skal være i orden så. Illustration af reliabilitet og validitet

Kortlægning. Hvis en test skal være i orden så. Illustration af reliabilitet og validitet Kortlægning 1 Hvis en test skal være i orden så Skal den være valid gyldig. Er det man undersøger også det man ønsker at undersøge. Finder man fx elevernes idrætsevner ved at observere, hvordan de smider

Læs mere

Hvad får jeg for det?

Hvad får jeg for det? Hvor mange mennesker mon der kommer i dag? Hvordan er de placeret? Er der stole nok eller alt for mange stole? Hvordan finder jeg derud? Hvad tid skal jeg være der? Hvor lang tid er jeg om at cykle derud?

Læs mere

En kognitiv test. Tidlig indsats. CHIPS - globale opgaver 30-01-2015. Bygger på en modningsteori om hjernen specielt Piaget.

En kognitiv test. Tidlig indsats. CHIPS - globale opgaver 30-01-2015. Bygger på en modningsteori om hjernen specielt Piaget. Tidlig indsats En kognitiv test Bygger på en modningsteori om hjernen specielt Piaget. Det globale trin: ( 5-6 års alderen) Man bemærker egenskaber men ofte kun en. Tænker i diffuse og upræcise helheder

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Klasse: 1. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer

Læs mere

Børn som DIGITALE og KREATIVE PRODUCENTER. alicedarville.dk

Børn som DIGITALE og KREATIVE PRODUCENTER. alicedarville.dk Børn som DIGITALE og KREATIVE PRODUCENTER Alice Darville CV Pædagog, lærer, konsulent, forfajer, inklusionsvejleder, læringssdls- cerdficeret prakdkker J JEG ER SÆRLIGT OPTAGET AF: Børns (voksnes) forskellige

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla

Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla Kort om Marte Meo som metode Marte Meo betyder ved egen kraft, begrebet refererer til og gengiver

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Årsplan for 2.kl i Matematik

Årsplan for 2.kl i Matematik Årsplan for 2.kl i Matematik Vi følger matematiksystemet "Matematrix". Her skal vi i år arbejde med bøgerne 2A og 2B. Eleverne i 2. klasse skal i 2. klasse gennemgå de fire regningsarter. Specielt skal

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Favrskov læring for alle

Favrskov læring for alle Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Det ses tidligt. Faglige udfordringer og tidlig indsats 12-12-2012 MIO OBSERVATIONER

Det ses tidligt. Faglige udfordringer og tidlig indsats 12-12-2012 MIO OBSERVATIONER Det ses tidligt Faglige udfordringer og tidlig indsats Vordingborg 2012 80% af dem der i 4 årsalderen fik simple talforståelsesopgaver og fejlede på dem havde vanskeligheder i 1. /2.klasse Nyere forskning

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden

Læs mere

Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession

Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession årgang 2007 Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession Bodil Nielsen og Lars Christensen Professionshøjskolen UCC Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

MATEMATIK I OVERGANGEN FRA DAGTILBUD TIL SKOLE

MATEMATIK I OVERGANGEN FRA DAGTILBUD TIL SKOLE MATEMATIK I OVERGANGEN FRA DAGTILBUD TIL SKOLE ERFARINGER FRA FORLØB MED BØRNEHUSET TROLDHØJ OG LYNGHØJSKOLEN Tal og talforståelse spiller en central rolle for børns matematiklæring. Det handler ikke bare

Læs mere

GPV konsulenters besøg i Renfrewshire, Skotland April 2015

GPV konsulenters besøg i Renfrewshire, Skotland April 2015 GPV konsulenters besøg i Renfrewshire, Skotland April 2015 14. 17. april 2015 rejste vi 3 konsulenter fra GPV på studiebesøg til Gladsaxe Kommunes venskabskommune i Skotland Renfrewshire. Renfrewshire

Læs mere

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA 75 Science i børnehaven Stig Broström, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet En kommentar til to nylige artikler i MONA Børnehavens didaktik er i kraftig udvikling. Siden 2004

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Formålet med mødet i aften

Formålet med mødet i aften FORLØBSSKEMA TIL ARBEJDET MED PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I HOLBÆK KOMMUNE Formålet med mødet i aften At de to forskellige formål som læreplanen har står tydeligt frem for alle At vi som fagcenter giver mulighed

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Faglig årsplan for 2. klasse. Matematik

Faglig årsplan for 2. klasse. Matematik 1 Faglig årsplan for 2. klasse Formål for faget matematik: At eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører deres dagligliv... Undervisningen tilrettelægges, så

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Pædagogiske udfordringer i praksis og barrierer?

Pædagogiske udfordringer i praksis og barrierer? Pædagogiske udfordringer i praksis og barrierer? Inge Benn Thomsen Adjunkt CVU Storkøbenhavn Kompetencecenter for Logopædi Pædagogiske udfordringer i praksis og barrierer? Præsentation af problemstillinger

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Nyhedsbrev - september 2010

Nyhedsbrev - september 2010 Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i dagtilbud

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Forord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til daginstitutionsområdet Dagtilbud 0-6 år Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Egedal kommune ønsker, at alle børn og unge i kommunen skal have mulighed for

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Talforståelse undersøgt fra et kognitivt perspektiv

Talforståelse undersøgt fra et kognitivt perspektiv Talforståelse undersøgt fra et kognitivt perspektiv Mit første møde med matematikken Odense 09.02.17 Lektor, ph.d. Lisser Rye Ejersbo DPU, Aarhus Universitet Program Hvad er et kognitivt perspektiv? Hvad

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Elevdiskussion af flere mulige forklaringer på naturfaglige fænomener i formativ evaluering

Elevdiskussion af flere mulige forklaringer på naturfaglige fænomener i formativ evaluering Elevdiskussion af flere mulige forklaringer på naturfaglige fænomener i formativ evaluering - Eksempel fra 8. klasse geografi (og workshop med naturfagsteam) Workshop 15:20 16:00 Kort om concept cartoons/grubletegninger

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Formålet med samarbejdsaftalen er at sikre alle børn en god overgang fra børnehave til skole. Samarbejdsaftalen skal ses som et

Læs mere

Mål og Midler Dagtilbud

Mål og Midler Dagtilbud Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatser, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014 Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Brøker i 5. klasse Pernille Dalmose Michael Wahl Andersen

Brøker i 5. klasse Pernille Dalmose Michael Wahl Andersen Brøker i 5. klasse Pernille Dalmose Michael Wahl Andersen Workshop Oplæg,40 min: Spørgsmål og svar, 15 min: Michael Wahl Andersen Pernille Dalmose Uvd. et princip møder praksis 2 Begrundelse Hvorfor arbejde

Læs mere

Fag matematik 1. klasse 17/18

Fag matematik 1. klasse 17/18 Fag matematik 1. klasse 17/18 UGER TEMA MATERIALER Uge 33-38 Kontext 1 elevbog a: s. 2-27 Tal og tælling Vi arbejder vi arbejder med forskellige begreber, hvor mange er der, flest eller færrest, hvad koster

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år)

Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) 10. Marts 2014 Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) Vi kan selv, og vi skal selv: Handling frem for ord. Vi vil være ambitiøse: Vi vil sætte krævende mål og bruge dem. Alle børn og unge skal mødes med

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet

Læs mere

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i

Læs mere

Kompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud

Kompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud Kompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud Samarbejde 2014 og 2015 mellem Holbæk Intro møde D. 07.01.15 Kommune og University College Sjælland V/ Ulla Krag Rids over resten af aftenen 17.50 18.30: Ulla overblik

Læs mere

Vejledende læseplan Matematik

Vejledende læseplan Matematik 2008 Vejledende læseplan Matematik Fjordskolen Matematik Om faget Ifølge folkeskoleloven 5stk. 2 omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole faget matematik for alle elever på alle klassetrin. På

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Referat uddannelsesudvalget for læreruddannelsen d. 28.1.14

Referat uddannelsesudvalget for læreruddannelsen d. 28.1.14 Referat uddannelsesudvalget for læreruddannelsen d. 28.1.14 Til stede: Aase Schmidt, Marianne Slettebjerg, Mette Bruun, Stina Møllenbach, Anne Grethe Arenkilde, Martin Pedersen, Grethe From Petersen, Bjarne,

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling Notat Afdeling/enhed Direktionen Oprettelsesdato 04-sep-2014 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn pædmus p-479173 Dokumentnummer PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015

Læs mere

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

/Mari-Ann Skovlund Jensen FORSKNING OG VIDEN OM 0-6 ÅRIGE BØRNS LÆRING AF MATEMATIK

/Mari-Ann Skovlund Jensen FORSKNING OG VIDEN OM 0-6 ÅRIGE BØRNS LÆRING AF MATEMATIK /Mari-Ann Skovlund Jensen FORSKNING OG VIDEN OM 0-6 ÅRIGE BØRNS LÆRING AF MATEMATIK 1 Forskning og viden om 0-6 årige børns læring af matematik Forskning og viden om 0-6 årige børns læring af matematik

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

University of Copenhagen. GIS og "klima, jord og vand" Madsen, Lene Møller; Holm, Christine. Publication date: 2006

University of Copenhagen. GIS og klima, jord og vand Madsen, Lene Møller; Holm, Christine. Publication date: 2006 university of copenhagen University of Copenhagen GIS og "klima, jord og vand" Madsen, Lene Møller; Holm, Christine Publication date: 2006 Document Version Publisher's PDF, also known as Version of record

Læs mere

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske

Læs mere

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 2 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 4 Fokusområder 5 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 5 Matematikken i førskolealderen 6 Matematikken

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36 Indhold Forord 11 Del 1 Om sprogudvikling og sproglige vanskeligheder 15 1 Tidlig indsats 17 2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26 4 Den sproglige udvikling

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Sociale færdigheder på skoleskemaet

Sociale færdigheder på skoleskemaet Sociale færdigheder på skoleskemaet Skal vi nu ha pasbest igen? en elev forvekslede tydeligvis skolens omfattende problemer med asbest med skolens store indsats for at udvikle børnenes personlige kompetencer

Læs mere

Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15

Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Klasse: 4. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 4(mandag, tirsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at

Læs mere