Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein
|
|
- Jonas Lorenzen
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein Knud Erik Bach Knudsen Institut for Husdyrvidenskab
2 Punkter Præsentation af BioBase Præsentation af Grøn protein platformen Baggrund Organisering og hovedaktører Appetitvækkende resultater Fra laboratorie til pilotskala Muligheder for samarbejdsprojekter i regi af Grøn protein platformen Sammendrag og perspektiver
3 BioBase: grøn teknologiplatform til bioraffinering AU/DCA har etableret en grøn teknologiplatform til bioraffinering. Det er hensigten, at platformen skal fungere som ramme for udvikling af højværdiprodukter til erstatning af foder og kemikalier såvel som drivmidler gennem højteknologiske processer. Den samlede budgetramme er 50 mio. kr men det forventes, at tilstødende projekter over tid vil bringe den samlede indsats op til mindst 100 mio. kr.
4 BioBase: grøn teknologiplatform til bioraffinering BioBase satsningen består af følgende platforme: 1. Dyrkning af grøn biomasse (ca. 7 mio. kr) 2. Biomasse fra engarealer (ca. 6 mio. kr) 3. Højkvalitetsprotein Grøn protein (16.9 mio. kr). 4. HTL (ca mio. kr) 5. Øko-øko (ca. 7 mio. kr) Høkvalitetsprotein Grøn protein har stærke bånd til: 1. Dyrkning af grøn biomasse 2. Øko-øko (LCA analyser)
5 Højkvalitetsprotein fra grøn biomasse - Grøn Protein Baggrund Efterspørgslen efter kvalitetsprotein til animalsk og human anvendelse er stigende som følge af den globale befolkningstilvækst i særdeleshed den stigende middelklasse der efterspørger stedse flere animalske fødevarer Hidtil har den animalske fødevareproduktion været baseret på formålsbestemt anvendelse af de enkelte afgrøder men bioraffinering rummer en række nye muligheder Grøn biomasse rummer i den henseende et uudnyttet potentiale for fremstilling af protein til både foder og fødevarer
6 Grøn Protein - organisering FEED Laboratorie platform Teknologi platform for ekstraktion Koordinering FOOD Proteinkemi og holdbarhed Struktur og bioaktivitet Vurdering af sidestrømme Biotilgængelighed og enæringsmæssig evaluering Sekundære metabolitter
7 Grøn Protein - Nøglepersoner FEED Lab: Søren Krogh Jensen Tek: Anders Peter Adamsen & Morten Ambye-Jensen Vur: Martin Weisbjerg & Helle Nygaard Lærke Koordinering - KEBK Bio: Helle Nygaard Lærke & Jan Værum Nørgaard Sek: Søren Krogh Jensen & Trine K. Dalsgaard FOOD Pro: Trine Kastrup Dalsgaard Struk & bio: Trine K. Dalsgaard, Daniel Otzen, Esben S. Sørensen Post doc s: Lene Stødkilde-Jørgensen, Søren Drud Nielsen phd: Vinni Kragbæk Damgaard Jensen; AC-tap: Brian Vad
8 Appetitvækkende resultater
9
10 Lab-skala oprensningsprocedurer Jensen (2014).
11 Indledendelab-forsøg hvidkløver Råvare Pulp 100 kg TS Neddeling og separation 60 kg TS 27 kg protein 16 kg protein Saft med proteiner 40 kg TS 11 kg protein Proteinudvinding Saftrest 18 kg TS 2 kg protein Protein koncentrat 22 kg TS 9 kg protein Jensen (2014).
12 Relativ fordeling af aminosyre N i de forskellige fraktioner Jensen (2014).
13 Aminosyresammensætning (g/100 gram protein) af udfældet grøn protein fra de undersøgte planter WHO anbefaling Soja protein Hvid kløver Rød kløver Lucerne Rajgræs Lysin Methionin Cystein Threonin Tryptofan Leucin Isoleucin Histidin Phenylalanin Valin Tyrosin Jensen (2014).
14 Biologisk evaluering Vi er på nuværende tidspunkt I færd med at gennemføre biologisk evaluering af de de udvundne proteinfraktioner for at få afdækket proteinets kvalitet I forhold til enmavede dyr (og mennesker). Resultaterne fra disse forsøg forventes færdig inden udgangen af 2014.
15 Fra laboratorie til pilotskala Et vigtigt element i Grøn protein platformen er etableringen af et pilotanlæg til ekstraktion af protein fra grøn biomasse Anlægget vil blive etableret i løbet af vinteren 2014/15 og anlægget forventes at stå færdig til ibrugtagning til vækstsæson 2015 Designet af anlægget vil blive baseret på de erfaringer der er opnået ved ekstraktion i laboratorieskala, input fra industrielle partnere og leverandører, samt pilotanlæg i Holland (GRASSA)
16 Etablering af pilotanlæg til fraktionering Green biomass Maceration, pressing & separation Remaining juice: - biogas - nutrient recy cling Solid fraction Stream 1 Stream 2 Liguid fraction (juice) Stream 3 End-user: Oligosaccharides - Monogastric (if free for ANF) Fibre-associated proteins End-user: - Dairy cow s and Sow s Soluble proteins (juice) End-user: - Monogastric (if free for ANF) - Ruminants (if stable in rumen)
17 Eksempel på mobilt anlæg designet til cellulosepulp og protein Grassa (2014):
18 Produktionskæden - eksempel
19 Muligheder for samarbejdsprojekter i regi af Grøn protein platformen Logistik og høst Proteinudbytte Produktion på marken Raffinering Eliminering af potentielt negative komponenter Produkter: Foder, Fødevarer, Kemikalier, Pharma
20 Sammendrag og perspektiver Grøn protein platformen ved AU er under opbygning og har både vertikale aktiviteter der er centreret omkring to søjler af arbejdspakket, henholdsvis FEED og FOOD, samt tværgående aktiviteter Grøn protein platformen kan tilbyde unikke muligheder for samarbejde mellem virksomheder, videns institutioner og universitet. I Grøn proteinplatformen har vi faciliteter der muliggør laboratorieundersøgelser, pilotskalaforsøg og ernæringsundersøgelser på dyr og mennesker.
21 Tak for Jeres opmærksomhed Nøglepersoner at kontakte: Søren Krogh Jensen Anders Peter Adamsen Trine Kastrup Dalsgaard Martin Riis Weisbjerg Helle Nygaard Lærke og Jan Værum Nørgaard
Kan biomasse av kløver, luserne og raigras erstatte soya?
Kan biomasse av kløver, luserne og raigras erstatte soya? Knud Erik Bach Knudsen Professor Department of Animal Science knuderik.bachknudsen@anis.au.dk Punkter Baggrund Udfordringerne mht til proteinforsyning
PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE
Bæredygtig produktion af foder til énmavede dyr og drøvtyggere baseret på græsprodukter
Bæredygtig produktion af foder til énmavede dyr og drøvtyggere baseret på græsprodukter Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab Laboratorie skala Pilot skala Semi produktion skala Laboratorie
PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE
PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE SIMON KRISTENSEN SIMON FINNEMANN JENSEN ANDERS PETER ADAMSEN INSTITUT FO R ING ENIØ RVIDENSKAB OVERSIGT Udvinding af græsprotein generelt pilot anlæg i Foulum Hvad
SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering
SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering Projekt under Erhvervspartnerskaber for Cirkulær Forretningsudvikling Anne Christine Steenkjær Hastrup Sektionsleder
Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier
Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier Seniorforsker Søren Krogh Jensen Institut for Husdyrvidenskab Baggrund Traditionelt fodrer vi grise og fjerkræ med importeret protein fra soja eller
Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt
Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt 11.03.2015 Workshop session 1: Hvor og hvordan samarbejder vi bedst? Gyda præsenterede de tre trædesten/projekter
POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN
POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN DCA NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG POTENTIALE OG OMVERDEN 2 BIOCLUSTER FOULUM BioCluster Foulum fremmer omstillingen til det biobaserede samfund og
TEKNISKE LØSNINGER TIL UDVINDING AF PROTEIN FRA KLØVERGRÆS
overskriften ssata Light TEKNISKE LSNINGER TIL UDVINDING AF PROTEIN FRA KLVERGRÆS ANDERS PETER ADAMSEN, SIMON KRISTENSEN, SIMON FINNEMANN JENSEN OVERSIGT eroverskrift én linje nktopstilling på teksten
Proteinudnyttelse i græs
Proteinudnyttelse i græs Erfaringer fra udviklingsprojekter. Erik Fog, SEGES Økologi Innovation DLF Græsmarkskonference, 25. oktober 2017 Hvorfor udvinding af proteiner fra græs? Større selvforsyning med
Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 427 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 427 Offentligt Bioøkonomiens Grundbegreber Brug alle dele af den biologiske ressource Primærproduktionens rester, planter og dyr Agroindustrielle sidestrømme
Bioprocessering af proteinafgrøder
FOOD-SCIENCE-KU Bioprocessering af proteinafgrøder Keld Ejdrup Markedal Biokemi og Bioprocessering Institut for Fødevarevidenskab FOOD-SCIENCE-KU 7. Oktober 2014 - Agro Business Park Enhedens navn Udvikling
Temadag 1: Vær med til at forme regionens nye satsning på bioøkononomi
Temadag 1: Vær med til at forme regionens nye satsning på bioøkononomi Koldkærgaard den 13. november 2014 Referat fra Workshop 2: Fra grøn biomasse til foderprotein og energi Facilitator: Knud Tybirk,
ALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM SVINEKONGRES 2017 ALTERNATIVE PROTEINKILDER Der er masser af fodermidler at vælge mellem! Væsentligste
Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO
Fagligt Nyt, 21. september 2016 Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO BAGGRUND Væsentlig stigning i normen for protein og
INSEKTER PÅ MENUEN MINKDAG AGRI NORD KEVIN BYSKOV FORSØGSLEDER STALDFORSØG, KOPENHAGEN FORSKNING
INSEKTER PÅ MENUEN MINKDAG AGRI NORD KEVIN BYSKOV FORSØGSLEDER STALDFORSØG, KOPENHAGEN FORSKNING 27-10-2016 Insekter er Det nye sort Hvorfor er insekter interessante som minkfoder? Alle proteinkilder med
Ressourceeffektive og sundhedsfremmende fødevarer
DI Den 31. maj 2016 Ressourceeffektive og sundhedsfremmende fødevarer 1. Resumé Flere sundhedsfremmende fødevarer og ingredienser samt en mere ressourceeffektiv fødevareproduktion er vigtige svar på centrale
Eksempler på nye lovende værdikæder 1
Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner
Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed
Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E
Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer
Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Indlæg ved temadag på AU-Foulum 5. september 2012 Erik Steen Kristensen Scenarier for mere biomasse i jordbruget i 2020 Gylling et al., 2012 Reduceret
Foodcomp.dk Forskelle version 6 til 7 01-12-2008 ID Navn c_id Komponent Før Nu 0001 Abrikos, tørret 0005 monoumætt. fedtsyrer 0.84 0.
0001 Abrikos, tørret 0005 monoumætt. fedtsyrer 0.84 0.610 0001 Abrikos, tørret 0006 polyumætt. fedtsyrer 0.38 0.610 0001 Abrikos, tørret 0007 kulhydrat, tilgængelig 57.2 66.5 0001 Abrikos, tørret 0013
Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver
Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E T Fodringsdag Temadag
ISOLEUCIN DOSIS-RESPONS FORSØG
ISOLEUCIN DOSIS-RESPONS FORSØG FORSKER VED AU FOULUM VSP FODRINGSSEMINAR præsen TATION ISOLEUCIN DOSIS-RESPONS FORSØG Der er stor variation mellem de forsøg der er lavet gennem tiden Daglig tilvækst ifht.
VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER
VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi
Perspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere
Perspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere Karen Hamann IFAU Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel Udvikling ApS 26. Maj
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Det Biobaserede Samfund
Fagligt Fælles Forbund 3F: Bioøkonomiens Grundbegreber Det Biobaserede Samfund Lene Lange, Danmarks Tekniske Universitet, DTU i samarbejde med Jane Lindedam, BioValue SPIR Jordens befolkning vokser, og
BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING
BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING BLÅ BIOMASSE - DEFINITION Biomasse fra det akvatiske miljø Makroalger (tang) dyrket tang høstet tang opskyl N, P industrielle restprodukter (fx hydrocolloid
INSEKTER SOM PROTEINKILDE
INSEKTER SOM PROTEINKILDE Lars Lau Heckmann, Teknologisk Institut Plantekongres 17-18. jan. 2017 Potentiale FAO anslår, at fødevareproduktionen skal stige med mindst 70% for at kunne brødføde verden i
Biotest Aps er en privat, forskningsbaseret virksomhed inden for mikrobiologi, bioraffinering og fermentering.
Biotest Aps Biotest Aps er en privat, forskningsbaseret virksomhed inden for mikrobiologi, bioraffinering og fermentering. Biotest s speciale er udviklingsarbejde i laboratorie- og pilotskala samt rådgivning
Hvordan kan Danmark blive et bioøkonomisk vækstcenter?
Hvordan kan Danmark blive et bioøkonomisk vækstcenter? Asbjørn Børsting, Formand for Det Nationale Bioøkonomipanel Årsmøde for økologer 2017 26. oktober 2017 Kommissorium..identificere erhvervspotentialerne
PRODUKTION AF PROTEINKONCENTRAT, KVÆGFODER OG BIOGAS VED BIORAFFINERING AF GRÆS OG KLØVER
PRODUKTION AF PROTEINKONCENTRAT, KVÆGFODER OG BIOGAS VED BIORAFFINERING AF GRÆS OG KLØVER Morten Ambye-Jensen, Carmen Hsieh, Dale Moore, Casper Skyum, Ib Johannsen Center for Biorefining technologies Institut
MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV
Økologikongres 2015 25. November 2015 Vingsted Kongrescenter Niels Finn Johansen SEGES Økologi MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV Projektet
IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.
IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og
Utraditionelle råvarer. Boghvede
Utraditionelle råvarer Boghvede Tørstof 87,0 Råprotein (standard) 81 Råprotein 11,5 13,2 Råfedt (reelt ford.) 90 Råfedt 2,5 2,9 Fosfor 45 Råaske 2,4 2,8 Træstof 11,5 13,2 Jodtal 0 Jodtalsprodukt/kg TS
Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d.
Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d. Potentiale ~2 mia. mennesker spiser insekter (Asien, Afrika og Sydamerika) FAO anslår, at fødevareproduktionen
Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013
Potentialer i den biobaserede Biorefining Alliance 24. juni 2013 Hvad er den biobaserede økononmi? Den biobaserede er et kredsløb Bruge biomasse som råmateriale i produktion o Fødevarer og foder o Biobrændstoffer,
ALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER MUSLINGER, SØSTJERNER OG INSEKTER SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 20.-21. OKTOBER 2015 ALTERNATIVE PROTEINKILDER
Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter
Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter Af Lene Lange, Professor og Forskningsdirektør, Aalborg Universitet Præsentation af Aalborg Universitet København 1 af 31 Paradigmeskift:
SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S
SPIR Strategic Platforms for Innovation and Research Opslag 2012 - Det Biobaserede Samfund V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S Mandag d. 19. marts 2012, Nationalmuseet Festsalen Vision Skabe
Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på
Aminosyreanalyser i enkeltråvarer, der kan anvendes i fjerkræbiprodukt fra Farmfood A/S (F290)
Aminosyreanalyser i enkeltråvarer, der kan anvendes i fjerkræbiprodukt fra Farmfood A/S (F290) Formålet med projektet var at beskrive aminosyreindholdet i de enkeltdele, der kan indgå i fjerkræbiprodukt
MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?
MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT
- så den kan passe 15 grise
Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende
Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer
Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer Demoanlæg til Grøn bioraffinering 1. Oplysninger om ansøger Navn, Adresse, Kontaktperson, tlf, mailadr, CVR nr. 2. Indhold (formål, mål
Lovtidende A. Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1)
Lovtidende A Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1) I medfør af 7, 8, stk. 2, 11, stk. 2, 15, 16, 17, 19, 49, stk. 1, og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af 12.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. maj 2016 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. maj 2016 (OR. en) 8540/16 ADD 1 DENLEG 34 AGRI 222 SAN 162 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 29. april 2016 til: Generalsekretariatet for
Hvad kan vi i forskningen? Nye muligheder for landmanden de kommende 5-10 år. Institutleder Svend Christensen Københavns Universitet
Hvad kan vi i forskningen? Nye muligheder for landmanden de kommende 5-10 år Institutleder Svend Christensen Københavns Universitet Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Hvad kan vi i forskningen? Nye
BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER Morten Gylling Seniorrådgiver Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad er Bioøkonomi Bioøkonomien går ud på at anvende restprodukter
FREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR
FREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR Professor Flemming Besenbacher Chairman of Carlsberg A/S and the Carlsberg Foundation Aarhus Universitet Center for Cirkulær Bioøkonomi, Foulum den 23. maj 2017 21 ST CENTURY
Bekendtgørelse om slankekostprodukter 1)
BEK nr 1145 af 07/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2011-20-2301-00731 Senere ændringer til forskriften
Bioøkonomi, det stærkeste kort til Grønne løsninger, Jobskabelse og Udvikling -også i udkants-dk. Lene Lange Professor Aalborg Universitet, Danmark
Bioøkonomi, det stærkeste kort til Grønne løsninger, Jobskabelse og Udvikling -også i udkants-dk Lene Lange Professor Aalborg Universitet, Danmark Bioøkonomiens potentiale Bioøkonomien kan bidrage effektivt
Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1)
BEK nr 764 af 22/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 17. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-27-31-00230 Senere ændringer
STATUS FOR DCE OG STRATEGISKE UDFORDRINGER FOR 2014
26. JUNI 2014 STATUS FOR DCE OG STRATEGISKE UDFORDRINGER FOR 2014 DIREKTØR DCE Siden sidst, organisatorisk Ny rammeaftale med Miljøministeriet er underskrevet Ny rammeaftale med Grønlands Selvstyre er
PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0
PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0 Camilla Kaae Højgaard, ErhvervsPhD-studerende, HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, Specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres Herning Kongrescenter
Potentialet for samproduktion af bioenegi og protein i græsser Kan vi fastholde fødevareforsyningen og mindske miljøpåvirkningen fra dansk landbrug?
Potentialet for samproduktion af bioenegi og protein i græsser Kan vi fastholde fødevareforsyningen og mindske miljøpåvirkningen fra dansk landbrug? Uffe Jørgensen Vil øget dyrkning af biomasseafgrøder
DYRKNING AF PROTEIN I HAVET
DYRKNING AF PROTEIN I HAVET MUSLINGER, SØSTJERNER OG TANG SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM PLANTEKONGRES 2017 DYRKNING AF PROTEIN I HAVET Der er masser af fodermidler
Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sebastian, Louise og Ana
Velkommen Test dit eget DNA med PCR Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sebastian, Louise og Ana Hvem er I? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Dagens program 9:00 10:00 Introduktion
Materialer til vinduesrammer og -karme
Materialer til vinduesrammer og -karme 1. generation [nu] Rammer og karme af massivt eller lamineret træ (PVA/PVAc lim), træ-alu eller PVC. Overfladelevetid 5-7 år. 2. generation [2020] Modificeret træ
Proteiner. - til glæde og gavn
Proteiner - til glæde og gavn Proteiner er essentielle for vores organisme fungerer som byggematerialer overalt i vores krop behovet afhænger af mange faktorer Proteiner er aminosyrer bygget sammen i lange
Hvad er grøn vækst og hvilke potentialer rummer det? Lene Lange Professor, dr.scient. Forskningsdirektør, Aalborg Universitet
Hvad er grøn vækst og hvilke potentialer rummer det? Lene Lange Professor, dr.scient. Forskningsdirektør, Aalborg Universitet Grøn Vækst er basalt to ting DK (eller danskerne) indfører grønnere løsninger,
Integreret larveproduktion til foder i økologisk ægproduktion BioConVal
Integreret larveproduktion til foder i økologisk ægproduktion BioConVal Statusmøde for Organic RDD projekter 14. december 2012 Lotte Bjerrum, Teknologisk Institut Baggrunds ide Problemstillinger i den
KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef
KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik
BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION
Økologi-Kongres 2015 Erik Fog Økologi BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION Projektet OrganoFinery er en del af Organic RDD 2 programmet, som koordineres af ICROFS. Det har fået
Økologisk fiskeproduktion ORAQUA
Økologisk fiskeproduktion DTU Aqua Teknologisk Institut ORAQUA Økologiske dambrug Dansk Akvakultur BioMar ALFRED JOKUMSEN Institut for Akvatiske Ressourcer DTU Aqua Nordsøen Forskerpark 1 DTU Aqua, Danmarks
Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,
26. februar 2009 Ændringer > 5% i data fra version 6.2 til version 7.01 på baggrund af ændret beregning (samme kilde), Ialt 6664 datalinjer
side 1 0001 Abrikos, tørret 4 mættede fedtsyrer 0.14 0.1 050 050 0001 Abrikos, tørret 5 monoumætt. fedtsyrer 0.84 0.6 050 050 0001 Abrikos, tørret 6 polyumætt. fedtsyrer 0.38 0.6 050 050 0001 Abrikos,
KOD - Set fra biogas anlæggenes side. Biomassechef PhD Bioenergy Jacob Wagner Jensen
KOD - Set fra biogas anlæggenes side Biomassechef PhD Bioenergy Jacob Wagner Jensen 1 Unik liste over referencer Mere end 40 referencer verden over Fra Finland til Israel Fra USA til Japan Første anlæg
Økologisk fiskeproduktion ORAQUA. Økologiske dambrug
Økologisk fiskeproduktion DTU Aqua Teknologisk Institut ORAQUA Økologiske dambrug Dansk Akvakultur BioMar ALFRED JOKUMSEN Institut for Akvatiske Ressourcer DTU Aqua Nordsøen Forskerpark 1 DTU Aqua, Danmarks
Værdi af frie aminosyrer
Værdi af frie aminosyrer i relation til lavproteinfoder Niels Morten Sloth Dette skal I høre om: Hvorfor er emnet relevant? Baggrund: Ubesvarede spørgsmål Hvad siger litteraturen? Resultater, ny afprøvning
Undersøgelse af sidestrømme på Hanstholm Fiskemelsfabrik, primært med fokus på limvand og soluble
Trash2Cash Delrapport nr. 2.3 Undersøgelse af sidestrømme på Hanstholm Fiskemelsfabrik, primært med fokus på limvand og soluble Delprojekt 2: Hvidfisk udnyttelse af affald Teknologisk Institut Trash2Cash
Velkommen Info- og visionsmøde for Danmarks Kvægforskningscenter
Velkommen Info- og visionsmøde for Danmarks Kvægforskningscenter Formålet med mødet: Markere at vi nu er en kvægenhed Dialog med jer omkring jeres behov for faciliteter og information Fælles ejerskab til
Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en
Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Fodermøde 2014 Dagsorden: 13.00 Velkomst v. Pernille Elkjær, SDSR 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 13.40 Korte faglige indlæg om aktuelle emner - Vejrup Andel & Næsbjerg Foderstofforening
Klimabelastning og import af Soya
Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk
Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.
Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje
Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver
Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver Niels Finn Johansen Videncentret for Landbrug Agro Food Park 15 8200 Aarhus N Tlf. 21717768 E-mail: nfj@vfl.dk Næringsstofindhold
BILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret)
Forskningsformidling 5. januar 2012 BILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret) 1 Fra fingertang og sukkertang til fiskefoder og bioenergi 5. januar 2012 kl. 12:00
Mobil grøngødning til grønsager og bær
Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde
Lidt om AgroTech og om fremtiden
Lidt om AgroTech og om fremtiden René Damkjer Den korte disposition så I ved, hvad der kommer Hvad er AgroTech? Lidt om de globale udfordringer og potentielle løsninger Eksempler Afrunding Præsentation
BILAG. til KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) /
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX SANTE/12273/2015 ANNEX Rev. 1 (POOL/E4/2015/12273/12273R1-EN ANNEX.doc) D043783/01 [ ](2016) XXX draft ANNEX 1 BILAG til KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / om ændring
Hamp som økologisk proteinkilde i 2011
Hamp som økologisk proteinkilde i 2011 Hampemøder d. 22. marts Gefion og 24. Marts Silkeborg. Bodil Engberg Pallesen, AgroTech Center for Bioressources bdp@agrotech.dk 20 års erfaring indenfor plantefibre
SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015
SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD
FJERKRÆKONGRES 2015. Æg og Sundhed. Nina Geiker Post.doc., Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. EFFECT, Det Nordiske Køkken Herlev Hospital
FJERKRÆKONGRES 2015 Æg og Sundhed Nina Geiker Post.doc., Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring EFFECT, Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Æg og Sundhed Hvor mange æg spiser vi i Danmark? Hvad får vi fra
NY PROCES TIL RAFFINERING AF KARTOFFELSTIVELSE OG FIBRE TIL LEVNEDSMIDLER MV. NYHEDER 01.09.2010
NY PROCES TIL RAFFINERING AF KARTOFFELSTIVELSE OG FIBRE TIL LEVNEDSMIDLER MV. NYHEDER GENERELLE OPLYSNINGER OM PROJEKTET SE NEDENSTÅENDE 01.09.2010 Demonstrationsanlæg for afprøvning af ny proces til raffinering
AGROTECH. Afsætning af lokale fødevarer UDVIKLING AF AFSÆTNING AF LOKALE FØDEVARER MED HJÆLP FRA AGROTECH 01-12-2015
AGROTECH * Afsætning af lokale fødevarer v/dorthe Lynnerup UDVIKLING AF AFSÆTNING AF LOKALE FØDEVARER MED HJÆLP FRA AGROTECH /I projekter hvad & hvilke /I kurser /På kommerciel timebasis /Inspiration til
BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER
BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER Jakob Sehested, Martin Tang Sørensen, Martin Riis Weisbjerg, Mogens Vestergaard, Mette Krogh Larsen, Mads Brøgger Pedersen, Aarhus Universitet, Foulum Henrik
Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen
Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-
side 1 26. februar 2009 Ændringer i data fra version 6.2 til version 7.01 på baggrund af anden kilde. Ialt 7716 datalinjer
0001 Abrikos, tørret 2 total-n 0.464 0.5 5165 050 0001 Abrikos, tørret 7 Kulhydrat best. v/diff. 57.2 66.5 050 5165 0001 Abrikos, tørret 13 Vand 28.6 26.2 5148, 5165 5165 0001 Abrikos, tørret 51 L-ascorbinsyre
Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde
Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle
BILAG. til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /...
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.9.2015 C(2015) 6478 final ANNEXES 1 to 7 BILAG til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /... om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
BioValue SPIR Aktiviteter i WP1 råvaregrundlaget Kan vi fordoble biomasseproduktionen og halvere markernes miljøpåvirkning?
BioValue SPIR Aktiviteter i WP1 råvaregrundlaget Kan vi fordoble biomasseproduktionen og halvere markernes miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen Eksperimentel verificering i BioValue af forudsætninger for +10
Strategi for foderforsyning
Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50
Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller
C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?
Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst
Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt
Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Landskonsulent Karsten A. Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst
Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse
Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring. Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet
Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet Projekt SUMMER Projekt med fokus på kødkvalitet hos økologiske slagtekyllinger, grise og kalve Titel:
Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen
Fodernormer, der giver den bedste bundlinje Per Tybirk og Ole Jessen Emner Hvor er der penge i foderoptimering Hvad er idealprotein Forudsætninger Princippet i regneark til bedste bundlinje Økonomi omkring