Green Building Council konference Offentlig adgang til dansk bæredygtighedsordning. Mette Qvist Direktør, Green Building Counci

Transkript

1

2 Green Building Council konference Offentlig adgang til dansk bæredygtighedsordning Mette Qvist Direktør, Green Building Counci

3 Velkommen og status

4 Udfordring Energi effektiv Ressource effektiv Bæredygtig Mette Qvist 9. december 2014

5 En verdensomspændende bevægelse Green Building Councils over hele verden bygger på non-profit og uafhængighed 700+ ansatte, medlemmer, deltagere i træning DK: 4 ansatte, 227 medlemmer, 400+ deltagere i træning Højeste mission at udbrede bæredygtighed i byggeriet Mette Qvist 9. december 2014

6 Bæredygtighedscertificeringer i hele verden Mette Qvist 9. december 2014

7 Måling af bæredygtighed En samlet dansk byggebranche har valgt DGNB til at fremme missionen om mere bæredygtighed i byggeriet Udviklingen af DGNB i Tyskland ved 500+ fagpersoners bidrag baseret på frivillighed Tilpasningen af DGNB i Danmark ved 150+ fagpersoners bidrag baseret på frivillighed Mette Qvist 9. december 2014

8 Missionen fortsætter. Efter mere afprøvning og finpudsning gør vi DGNB til Mette Qvist 9. december 2014

9 Mette Qvist 9. december 2014

10 Danmark = Grønt image København fik Green Capital Award i 2014 Høje mål for vedvarende energi (30% i 2020) 40% af Københavns indbyggere cykler på arbejde Danmark kåret som verdens klimaduks ved COP20 i Lima Mette Qvist 9. december 2014

11 Hvad siger aktørerne? Mette Qvist 9. december 2014

12 Agenda (1) Velkomst v. Mette Qvist Regler for inddragelse af DGNB i udbudsmaterialet v. Søren Hilbert, Rønne & Lundgren Muligheder ved offentliggørelse af DGNB for rådgiver v. Jacob Ilsøe, Grontmij Offentlig bygherre og bæredygtighedskriterier v. Rasmus Brodersen, Frederiksberg Kommune Pause Byggematerialer og DGNB v. Camilla Dyring, MT Højgaard Bæredygtigt byggeri og materialeproducenter v. Bjarke Fjeldsted, DI Byg Mette Qvist 9. december 2014

13 Agenda (2) Når man går efter guldet v. Sven Mertz, NCC Prisoverrækkelse og oplæg v. Morten Bæk, Energistyrelsen Frokost Netværksmøde for DGNB konsulenter/auditorer Mette Qvist 9. december 2014

14 TAK Mette Qvist 9. december 2014

15 Regler for inddragelse af DGNB-krav ved udbud af offentligt byggeri 9. december 2014

16 Er varetagelse af miljøhensyn lovligt? JA, i tekniske specifikationer -Udbudsdirektivets artikel 23; Sådanne angivelser kan omfatte miljøegenskaber. JA, som tildelingskriterium - Udbudsdirektivets artikel 53 ; tildeling sker på grundlag af det set ud fra ordregiverens synspunkt økonomisk mest fordelagtige f.eks. miljøegenskaber. JA, som grundlag for prækvalifikation (egnethed til at opfylde krav og tildelingskriterier) Så meget desto mere i det nye udbudsdirektiv Fokus på inddragelse af livscyklusomkostninger, herunder bygherrens omkostninger til erhvervelse, vedligeholdelse samt energiforbrug saml. DGNB-standard som, jf. økonomisk bæredygtighed, inddrager en vurdering af byggeriets samlede levetidsomkostninger 16

17 Problem: Må der stilles krav om, at byggeri kan DGNB-certificeres? Begrænsning af konkurrence for så vidt angår byggeri, som ikke kan opnå denne certificering Bygherrens tekniske specifikation skal overholde grundlæggende principper i EU-lovgivningen, jf. udbudsdirektivets artikel 2 Ikke-forskelsbehandling Saglighed Proportionalitet Den tekniske specifikation skal være knyttet til kontraktens genstand, dvs. egnet til at definere egenskaber ved byggeri 17

18 NUGÆLDENDE: Krav om DGNB er nok forbudt, men Bygherrens tekniske specifikation skal overholde udbudsdirektivets artikel 23 Bygherren kan næppe stille krav om, at det færdige byggeri skal DGNBcertificeres Da det ikke er udelukket at beskrive bagvedliggende kriterier for opnåelse af DGNB-certificering, er det heller ikke lovligt at stille krav om DGNBcertificering inklusive tilføjelsen eller tilsvarende Bygherrer er forpligtet til at beskrive de ønskede miljøegenskaber forstået som de bagvedliggende kriterier, som byggeri skal efterleve for at opnå DGNBcertificering Lovligt at oplyse, at et byggeri som kan DGNB-certificeres opfylder krav, MEN bygherren skal acceptere enhver anden passende dokumentation I praksis er det vistnok oftest bygherren, der sikrer certificeringen og derfor ikke et egentligt krav til entreprenøren 18

19 Hvad siger det nye udbudsdirektiv? Øget fokus på bæredygtighed og varetagelse af miljøhensyn Betragtning 74; der et behov for, at de tekniske specifikationer.sikrer, at offentlige udbud indebærer konkurrence, og at der opfyldes målsætninger om bæredygtighed Bygherre kan kræve et bestemt mærke som bevis for påkrævede egenskaber, jf. udbudsdirektivets artikel 43. Definition af mærke: Ethvert dokument, certifikat eller attestering, der bekræfter, at de pågældende bygge- og anlægsarbejder [ ], processer eller procedurer opfylder visse krav. 19

20 NYT DIREKTIV OG LOV: Krav om DGNB er tilladt Bygherren KAN stille krav om, at byggeri skal DGNB-certificeres, jf. udbudsdirektivets artikel 43 forudsat; Mærkekrav vedrører kriterier, som er knyttet til kontraktens genstand og egnede til at definere egenskaber ved det udbudte byggeri Mærkekrav baseret på objektivt verificerbare ikke-diskriminerende kriterier Mærke udvikles på grundlag af en åben og gennemsigtig procedure, hvor alle relevante interessenter som statslige institutioner, forbrugere og forhandlere m.fl. kan deltage Mærke er tilgængeligt for alle interesserede Mærkekrav fastsættes af uafhængig tredjemand 20

21 NYT DIREKTIV OG LOV: Anden certificering skal accepteres Bygherren SKAL acceptere andre certificeringer, som dokumenterer opfyldelse af tilsvarende krav Bygherren SKAL tillige acceptere anden dokumentation, hvis en tilbudsgiver påviselig ikke havde mulighed for at få det specifikke mærke, [ ] inden for den gældende frist af årsager, der ikke kan tilskrives den pågældende økonomiske aktør, accepterer den ordregivende myndighed anden relevant dokumentation. 21

22 Hvad siger lovforslag til ny udbudslov? Artikel 43 er gentaget i lovforslagets 45 Rækkevidde af den nye bestemmelse jf. lovbemærkninger; I stedet for at indsætte de specifikke kriterier for opfyldelse af et relevant mærke, kan ordregiveren i henhold til denne bestemmelse blot kræve, at den ønskede anskaffelse skal være forsynet med et specifikt mærke. Mærket fungerer som bevis for, at bygge- og anlægsarbejderne [ ] svarer til de specifikke miljømæssige, sociale eller andre egenskaber, som ordregiveren efterspørger. Ikke længere pligt til at anføre de bagvedliggende mærkekrav i udbudsmaterialet (dog skal der tages stilling til irrelevante krav ) 22

23 Krav til at acceptere anden dokumentation Bygherren SKAL i alle situationer acceptere anden passende dokumentation, der påviser opfyldelse af mærkekrav Materiel ændring og udvidelse af forpligtelse til accept af anden dokumentation sammenholdt med udbudsdirektivet Tilbudsgiver vurderer, hvilket andet mærke eller dokumentation som ønskes indleveret Bygherren kan ikke stille specifikke formkrav vedr. anden passende dokumentation Tilbudsgiver har bevisbyrde for, at anden dokumentation svarer til det krævede mærke Hvornår er dokumentation passende jf. lovbemærkninger? Anden dokumentation anses for passende, hvis en rimeligt oplyst og normalt påpasselig ordregiver uden et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug kan konstatere, at mærkekravene indeholdt i det krævede mærke er opfyldt. 23

24 Søren Hilbert Advokat, Partner Tlf.: Rønne & Lundgren ǀ Tuborg Havnevej 19 ǀ DK-2900 Hellerup ǀ Denmark ǀ Tel ǀ Fax ǀ CVR nr ǀ 24

25 Copyright 2014 Grontmij A/S CVR DK-GBC decemberkonference Brian Klejn-Christensen, Jacob Ilsøe. Grontmij

26 Copyright 2012 Grontmij A/S Den gode proces og fordelene ved et åbent system, erfaringer fra 5 DGNB projekter. 26 KMC Nordhavn Tubinehuset, Adelgade 12 Daginstitution Humlebien NCC Gladsaxe Company House Hurup Sundhedshus

27 Den gode proces En stor del af dokumentationen i en DGNB certificering ligger ved projektteamet, her i blandt, arkitekten, akustikeren, ingeniøren og specielt ved entreprenøren. 27 Det er derfor vigtigt at der meget tidligt i et projekt eller konkurrence gives et meget klart billede af omfanget af arbejder der venter de forskellige parter I projektteamet.

28 Den dårlige proces 28

29 Den gode proces 29 DGNB Auditor Grontmij s Proces og dokumentationsoversigt (Ex. Byggeweb eller lign.) Projektteamet (Entreprenør, arkitekt, rådgivere) Kende til kriterieomfang Hvem har ansvar for hvad Bidrage aktivt til certificeringen Afgive det rigtige honorar/ tilbud

30 Den gode proces 30 Grontmij s Proces og dokumentationsoversigt

31 Den gode proces 31 Tidskrævende Uddybning, forklaring, eksempler osv. DGNB Auditor Grontmij s Proces og dokumentationsoversigt Spørgsmål til forståelse af dokumentationsomfang Projektteamet (Entreprenør, arkitekt, rådgivere) Tidskrævende

32 Den gode proces og offentlig tilgængelig DGNB manual 32 Mindre Uddybning, forklaring, eksempler osv. Grontmij s Proces og dokumentationsoversigt DGNB Auditor Offentlig tilgængelig DGNB Manual Projektteamet (Entreprenør, arkitekt, rådgivere) Færre spørgsmål til forståelse af dokumentationsomfang

33 Den gode proces og fordelene ved et åbent DGNB system Hvad betyder det for rådgiveren (DGNB auditoren) 33 Der bruges mindre tid på at informere projektteamet om kriterieomfang og dokumentationskrav. Et aktivt projektteam, der ikke bare passivt er ventende på instrukser. Projektteamet kommer selv med forslag til tiltag og forbedringer. Hvad betyder det for DGNB certificeringen Bedre resultater for vores kunder (=højere score). Mindre tidsforbrug. Ingen overraskelser i processen, alle ved hvad der forventes. Større tilfredshed i hele teamet.

34 Hvad betyder åbenhed for prisen? m2 kontorhus 24 mio. kr. i anlæg m2 kontorhus m2 kontorhus 60 mio. kr. i anlæg 120 mio. kr.

35 Hvad betyder åbenhed for prisen? m2 kontorhus m2 kontorhus m2 kontorhus 24 mio. kr. i anlæg 60 mio. kr. i anlæg 120 mio. kr.

36 Tak for opmærksomheden

37 En offentlig bygherre og DGNB Green Building Council Denmark 9. dec Frederiksberg Ejendomme En del af By- og miljøområdet i Frederiksberg Kommune Varetager kommunens egne byggeprojekter samt drift af kommunale ejendomme Bygherrerådgivning & bygherrefunktion Ca. 40 medarbejdere; arkitekter, jurister, ingeniører & konstruktører mm. Omsætning ca. 220 mio. kr. om året

38 Daginstitutionen Midgården Lavenergiklasse 2020

39 Nykløveret Daginstitution på Nyelandsvej

40 KU.BE - Hus for kultur & bevægelse Under opførelse

41 Frederiksbergstrategien - Frederiksberg Kommunes bæredygtighedsstrategi Klimabyen for fremtiden Vidensbyen Destination i hovedstaden Livskvalitet i hverdagen

42 Andre tiltag inden for energibesparelse & miljø i byggeri: Retningslinier for miljø i byggeri Lavenergiklasse 2015 for nybyggeri ESCO Frederiksberg 200 miljøambassadør decentralt E-huset læringsprojekt om bæredygtighed for skoleelever ESCO 150mill. Tilbagebetalingstid=14år og ca. halvering af CO2 fra bygningsdrift Energistyring i MinEnergi og centrale energibudgetter, som skal støtte flere investeringer i energirigtige tiltag Skolen på Duevej tilmeldt pilotfasen for DGNB certificering af skoler & daginstitutioner

43 Motivation for bæredygtighed: Sundere skoler & institutioner giver bedre trivsel og indlæring Vi har selv drifts og vedligeholdelsesansvaret Håndtering af processen gennem hele forløbet er vigtig i kommunale projekter med mange aktører Lovgivningsmæssige krav til totaløkonomi på projekter over 20 mio. kr.

44 Frederiksbergstrategien & DGNB Klimaby for fremtiden: Klimatilpasning og nye rekreative muligheder Bæredygtigt trafiksystem med fokus på brug af byrummet Energieffektivisering af eksisterende bygningsmasse, også bevaringsværdige bygninger Mere vedvarende energi DGNB kriterier: Bæredygtig ressourceanvendelse Energibehov og vedvarende energi Kvalitet af klimaskærm Risiko for det lokale miljø Fleksibilitet for anvendelse Offentlig adgang Miljøvenlig transport Forhold for cyklister

45 Frederiksbergstrategien & DGNB Destination i hovedstaden: Vi vil styrke og videreudvikle Frederiksbergs unikke grønne identitet med mange træer, smukke bygninger, fine byrum og velplejede parker, der inviterer til, at byens borgere og mange gæster går og opholder sig mere i byens rum. DGNB kriterier: Æstetik design og byudvikling Tilgængelighed og arealudnyttelse Kvaliteten af nære udearealer Tryghed og sikkerhed

46 Frederiksbergstrategien & DGNB Livskvalitet i hverdagen: Kvalitet i byens institutioner og anlæg er en mærkesag på Frederiksberg. Behovet for kommunal service ændrer sig løbende i takt med aldersmæssige forskydninger, befolkningstilvækst og velfærdsydelsernes udvikling. Vi skal derfor udvikle og modernisere byens tilbud til borgere i alle livsfaser. Det betyder det også, at vi har brug for fleksible faciliteter, der kan rumme mange forskellige funktioner og aktiviteter. DGNB kriterier: Fleksibilitet for anden anvendelse Tryghed og sikkerhed Påvirkning fra omgivelser Områdets renomme og sociale forhold

47 Hvad kan vi bruge offentlige bæredygtighedskriterier til? Ensartet metodik Bedre overblik over bæredygtige tiltag Krav, der er målbare Ensartet kravspecifikation til vores rådgivere. Mulighed for at overføre metodik eller udvalgte kriterier til light udgave til mindre projekter Inkluderer totaløkonomiske beregninger

48 Forbehold: Guldkalv for rådgivere Mange ressourcer bliver brugt på bagudrettet dokumentation i stedet for fremadrettet design Udgifter til rådgivning er begrænset af Kommunalbestyrelsen - dispensation Ingen garanti for et vellykket projekt Ordningen har størst styrke indenfor målbare kategorier og mindre inden for bløde områder som f.eks social bæredygtighed.

49 Rundspørge i branchen om DGNB i 2011: så spænder de offentlige bygherrer sig selv sig selv for en vogn der kører det forkerte sted hen. For de kan ikke gennemskue alt det der. For dem gælder det bare om at have deres sti ren i deres politiske bagland.

50 Skolen på Duevej Tilbygning på ca m2 DGNB screening & pilotfase Skolen på Duevej Vise byggegrunden

51 Byggematerialer og DGNB Camilla Dyring MT Højgaard A/S Fagleder Bæredygtighed, DGNB Auditor, LEED Green Associate, BREEAM Assessor og BREEAM Nor revisor

52 Agenda Erfaring med certificering i MT Højgaard Bæredygtige materialer Hvorfor Hvad skal materialeproducenterne levere af dokumentation til DGNB kriterierne i DGNB Spørgsmål?

53 Erfaring med certificering i MT Højgaard DGNB - KPMG HQ DGNB - KHV 7 DGNB - Hurup Sundhedshus LEED - Nordea HQ BREEAM - Valby maskinfabrik E1 BREEAM - Valby maskinfabrik E2 BREEAM NOR - Nybygg Barnehage BREEAM NOR - Villa Barnehage og flere projekter på vej

54 Bæredygtige materialer Hvorfor?

55 Materialer Miljøpåvirkninger Hvad vil fremtiden bringe? Global temperaturstigning Indlandsisen smelter Ændret vandstrømme i Golfstrømmen Forhøjet UV stråling Stigende luftforurening Ekstrem vejr Fiskedød Skovdød Algevækst Skævvridning i dyrearter

56 Materialer Økonomi ressourceknaphed 100 års prisfald på ressourcer er elimineret på 10 år Verdens middelklasse stiger fra 2 mia. til 5 mia. mennesker de næste 20 år Ph.D Homi Kharas - The Brookings Institution, Washington DC, 2011

57 Materialer Økonomi energiforsyning Energiafhængigheden af fx OPEC lande og Rusland hvad betyder det for pris og leveringssikkerhed? Miljømæssige konsekvenser Fossilt brændsel fortsætter med at øge temperaturen og forureningen Økonomiske konsekvenser Fluktuerende priser, kriser og ustabile markeder Sociale og politiske I 2030 leverer OPEC i 50% af olieforsyningen eller gør de?

58 Materialer Økonomi klimaforandringer Forsikringsskader og kommunale investeringer i fremtidssikring af kyster og kloakker koster mange milliarder Predictions of annual output losses from climate change range between 1 percent per year, if strong and early action is taken, to at least 5 percent a year if policymakers fail to act. KPMG: Building Business value in a changing world 2012 IPCC - Long-term Climate Change: Projections, Commitments and Irreversibility, 2013

59 DGNB Auditorens behov for oplysninger om materialer

60 DGNB og Materialer LCC Ca. 30 % af DGNB kriterierne har krav til materialedokumentation Miljøvenlig indvinding af materialer LCA ENV2.1 ENV1.3 ENV2.2 ENV2.3 ECO2.2 ECO2.1 ECO1.1 Luftkvalitet SOC1.5 SOC1.4 SOC1.3* SOC1.2 SOC1.1 SOC3.3 SOC1.6 SOC2.3 SOC1.7 SOC2.1 SOC2.2* Tryghed og sikkerhed ENV1.2 SOC3.2* SOC3.1 Miljørisici relateret til byggevarer LCA ENV1.1 PRO1.1 TEC1.1 Brandsikkerhed SITE1.1 PRO1.2 PRO1.3 PRO1.4 PRO2.3 TEC1.6 TEC1.2 TEC1.3 TEC1.4 Klimaskærmens kvalitet SITE1.2 SITE1.3 SITE1.4 PRO1.5 PRO2.1 PRO2.2 TEC1.5 Nedtagning og genanvendelse * Kun kontor Vejledning om vedligehold og brug Dokumentation af kvalitet

61 ENV1.1 & ENV2.1 Livscyklusanalyse (LCA) LCA beregnes for bygningens livscyklus i 50 år (70%) og 80/120 år (30%) Produktfasen Udvinding af ressourcer og produktion af materialer Drift og vedligeholdelse Energiforbrug + fornyelse af materialer og end-of-life af udskiftede materialer End-of-life Affaldsbehandling, genanvendelse, bortskaffelse

62 ENV1.1 & ENV2.1 Livscyklusanalyse (LCA) Data for Materialer Miljøvaredeklationer EPD/MVD (ISO14025 og DS15804) ESUCO database (EU) Ökobau.dat database (Tysk) Data for energiforbrug Energiramme/BE10 beregning Generisk data for energiforsyning

63 ENV1.2 Miljørisici relateret til byggevarer Formål: At undgå/minimere brug af bestemte stoffer, byggematerialer og blandinger der udgør en særlig fare for jord, luft grund- og overfladevand Halogenerede produkter (CFC, H) Tungmetaller Biocider Farlige stoffer og kemikalier (SVHC i REACH) Flygtige organiske stoffer (VOC)

64 ENV1.2 Miljørisici relateret til byggevarer Dokumentation afhænger af materiale/produkt (1-32 kategorier): GISCODE, Emicode, Svanemærke, sikkerhedsdatablad eller anden valid dokumentation

65 ENV2.3 Miljøvenlig udvinding af materialer Certificeret træ og natursten Formål: Beskyttelse af skovarealer og træressourcer Minimerer miljøbelastningen bl.a. med regler for anvendelse af gødning og sprøjtemidler Sikre ordentlige levevilkår for mennesker og dyr Forhindre børnearbejde og tvangsarbejde Dokumentation: Anvendelse af certificeret træ PEFC eller FSC inkl. CoC i byggeriet og på byggepladsen Anvendelse af natursten som overholder kravene i ILO-konventionen, fx Fair Stone eller XertifiX certifikat

66 ECO1.1 Levetidsomkostninger (LCC) LCC beregnes for bygningens livscyklus i 50 år Byggeomkostninger SfB gruppe 1-6 (materialeomkostninger) Drift, vedligehold og genopretning Omkostninger til reparation og udskiftning af bygningsdele ift. materialernes levetid Forsyning Omkostninger til vand/afledning, varme og el Renhold Omkostninger rengøring

67 SOC1.2(1) Flygtige organiske forbindelser (VOC) og formaldehyd Formål: Sikre en indendørs luftkvalitet, der ikke har negativ effekt på brugernes sundhed og velbefindende Dokumentation: Indeklimamåling af VOC og formaldehyd i det færdige byggeri

68 SOC1.7(2.3) Forebyggelse af risiko for brandgas TEC1.1(2) Passiv brandsikring Formål: Sikre flugtveje mod røg og brændende dråber Sikre indeklima mod giftige og ætsende stoffer Dokumentation: Brandklassificering (ubrændbart A1 el. s1 og d0) CE mærkning / ydeevnedeklaration MK godkendelse Angivelse af indholdsstoffer fx PVC eller halogener

69 TEC1.3 Klimaskærmens kvalitet Formål: Sikre at klimaskærmens varmetab, tæthed og fugtsikring lever op til fremtidens krav Dokumentation ift. materialer: U-værdi/ʎ-værdi Klassificering af vinduer/e-ref Fugtsikring CE-mærkning / ydeevnedeklaration

70 TEC1.6 Nedtagning og genanvendelse Formål: Gøre eksisterende bygningsmasse om 50/100 år til en materialeressource Dokumentation: Genanvendelse af materialet Separering af materialer Indbygning af materialet

71 PRO1.5(1) Vejledning om vedligehold og brug Formål: Lette fremtidig drift og sikre materialernes levetid ved korrekt pleje Dokumentation: Anvisning om korrekt brug, vedligehold og pleje

72 PRO2.2(1) Dokumentation af materialer Formål: Udelukke fejl og mangler i kraft af god bygningsdokumentation og kvalitetskontrol Dokumentation: Sikkerhedsdatablade CE-mærkning/ ydeevnedeklaration (DoP)

73 DGNB Certifikat Input Udbudsmat. Produktkrav Indsamling af materialedokumentation Leverandør Udbudsmateriale Dokumentation Projektkrav Produktkrav Bygherre Totalentreprenør Underentreprenør Leverandør DGNB Kontrakt DGNB rapport Kontrol Dokumentation Dokumentation Dokumentation GBC-DK DGNB Auditor DGNB rapport + Dokumentation

74 Hvorfor er det så svært? Kravene til DGNB er ikke indarbejdet i tegninger og arbejdsbeskrivelser, fx Leverandøren skal dokumentere at byggematerialer skal opfylde kriterium ENV2.1, kvalitetstrin 3 Leverandøren/producenten fremsender ikke det dokumentation de bliver spurgt om, men det de har. Bygherren ønsker et specielt materiale/produkt, men der er ingen leverandører, som kan levere den nødvendige dokumentation Det er ressourcekrævende at finde leverandører som kan efterleve dokumentationskravene Leverandørerne virker usikre på hvordan de får udarbejdet den efterspurgte dokumentation

75 Anbefaling til materialeproducenterne Identificerer materialets bæredygtighedsegenskaber Udarbejde (tredjeparts) dokumentation for materialet/produktet, fx Miljøvaredeklaration (MVD/EPD) Ydeevnedeklaration Test af afgasning af VOC og formaldehyd Indeklimamærkning Sikkerhedsdatablad Brandklassifikation Giscode Certificering af udvinding af materialer fx FSC, Fair stone Gør dokumentationen af materialet let tilgængeligt gerne på hjemmeside

76 Spørgsmål? Camilla Dyring MT Højgaard A/S Fagleder Bæredygtighed, Tlf.:

77 Bæredygtigt byggeriet Bjarke Fjeldsted 09. nov. 14 Hvad betyder bæredygtigt byggeri for danske materialeproducenter? Bjarke Fjeldsted

78 Bæredygtigt byggeri Bjarke Fjeldsted 9. nov. 14 Hvad betyder bæredygtigt byggeri for danske materialeproducenter? Markedsmuligheder Øget dokumentation 78

79 Bæredygtigt byggeri Bjarke Fjeldsted 9. nov. 14 PEF Eco - design

80 Bæredygtigt byggeri Bjarke Fjeldsted 9. nov. 14 Markedet efterspørger bæredygtighed 80

81 Miljø Social Økonomi Bæredygtigt byggeri Bjarke Fjeldsted 9. nov. 14 En helhedstilgang til bæredygtighed Funktionalitet, komfort og trivsel 81

82 Bæredygtigt byggeri Bjarke Fjeldsted 9. nov. 14 TC350 Et sæt overordnede standarder for livscyklusvurdering af bygningers bæredygtighed - Part 1 - Overall - Part 2 - Miljømæssig - Part 3 - Sociale - Part 4 - Økonomiske FRIVILLIGT! Produktniveau - EN (EPD) Bygningsniveau - EN (EBP)

83 Bæredygtigt byggeri Bjarke Fjeldsted 9. nov. 14 Miljøvaredeklarationer (EPD) Stigende grad et konkurrenceparameter Fælleseuropæisk standard er på plads (EN ) Dokumentation for markedsføring Fælles europæiske Product Category Rules er undervejs LCA baseret - Fra vugge til grav (vugge til port er obligatorisk) Hvor og hvordan skal producenten videreformidle sin data? EPD Danmark verificerer og er medlem af ECO platform 83

84 Bæredygtigt byggeri Bjarke Fjeldsted 9. nov. 14 Politiske initiativer (bæredygtighed) Byggevareforordningen (CE-mærkning): 7. krav om bæredygtighed I Tyskland, Holland, Frankrig og Belgien stilles allerede krav om miljøvaredeklarationer Product Environmental Footprint, (PEF) treårig testperiode, frivilligt Eco-design og energimærkning af produkter Indkøbsvejledninger, udbudsdirektiv og udbudslov Ny ressourcestrategi fra Miljøministeriet Nye redskaber for livscyklusvurderinger (LCA og LCC) Database om substitution for byggematerialer? Bygningsniveau Sustainable Buildings (Green Buildings) Bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet 84

85 Bæredygtigt byggeri Bjarke Fjeldsted 9. nov. 14 Gode råd til producenterne Start med LCA-analyser og miljøvaredeklarationer i dag Se EPD er som et redskab til at forbedre miljøperformance Følg udviklingen og afvent afklaringer Følg udviklingen af Product Category Rules Anvend digitale værktøjer til videregivelse af dokumentation (egen hjemmeside, BIM) 85

86 Bæredygtigt byggeri Bjarke Fjeldsted 9. nov. 14 DI s arbejde med bæredygtighed Medlemsservice Seminarer om miljøvaredeklarationer (DI Byg) Artikler på hjemmeside og nyhedsbrev (DI Byg) DI s CSR netværk Praktik Ad hoc gruppe om bæredygtighed (DI Byg) Samarbejde med Green Building Council Denmark Politik Arbejder for afklaring og øget harmonisering via Construction Products Europe og EU Kommissionen 86

87 Bæredygtigt byggeri Bjarke Fjeldsted 9. nov. 14 Spørgsmål? 87

88 Når man går efter guldet Konsekvenser ved at stile efter det højeste bæredygtighedsmål i DGNB 9. December 2014 Svend Mertz NCC Construction Danmark A/S

89 Dagsorden Lidt om NCC Construction, -PD, -Bolig og -Roads Elementer i en certificeringsproces Erfaring fra andre projekter Hvorfor guld Lidt om huset Materialer, eksempler på nyt indsatsområde Materialekrav giver bøvl Konklusion

90 Lidt om NCC Industrial Construction and civil engineering Development NCC Roads NCC Construction NCC Bolig NCC Property Development 90

91 Certificeringsprocessen Kan i grove træk opdeles i fem trin: 1. Beslutning om hvorfor 2. Foreløbig score 3. Projektering 4. Udførelse 5. Dokumentation

92 Erfaring fra pilotfase, Skejby 3

93 Hvorfor guld Der blev nedsat flere brugergrupper, den ene handlede om certificering, og den udtalte: Erfaringen er at certificering på DGNB sølv niveau kan opnås ved at bygge som hidtil. Hvis NCC skal være førende inden for bæredygtigt byggeri, er det nødvendigt at hæve ambitionsniveauet til DGNB Guld og energiklasse 2020.

94 Lidt om huset 9 etager over terræn, m m 2 kælder. Energibehov overholder 2020, for at komme i mål er der 400 m 2 solceller.

95 DGNB Denmark, kriterium 6/ENV 1.2 Kriterium omfatter 30 produktgrupper, opdelt i 4 kvalitetstrin. Ikke alle produktgrupper var relevante. GBC har accepteret ændringer for at gøre det brugbart, fra tyske normer, til nordiske og europæiske.

96 Materialekrav giver bøvl Stol ikke på hjemmesider, der kan være fejl på dem og andre er vildledende, ex. at produkter opfylder EMICODE. Forlang kopi af certifikat og tjek om det er gyldigt, det gælder også bæredygtigt træ. Branchen og samfundet bør stræbe mod løsninger der kan bruges i hele Europa, hverken danske og tyske normer er vejen frem.

97 Konklusion Det klares ikke med nemme point. Der er opnået mange point ved at bygge lavenergiklasse 2020 og med lave omkostninger det havde næppe været muligt uden disse. Det er ikke kun en projekteringsproces. Der er mange andre som skal gøre sig umage.