FREDERIKSBJERG- BYGGERIET

Transkript

1 ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej Aarhus C TLF FAX WWW cowi.dk JANUAR 2013 AARHUS KOMMUNE BØRN OG UNGE FREDERIKSBJERG- BYGGERIET DOMMERBETÆNKNING ENDELIG UDGAVE AF 3. JANUAR 2013 COWI underrådgivere:

2

3 DOMMERBETÆNKNING - FREDERIKSBJERGBYGGERIET 3 INDHOLD 1 Indledning Baggrund Udbudsforløbet 6 2 Bedømmelsesarbejdet Bedømmelsesudvalget Bedømmelsesudvalgets arbejde 8 3 Tildelingskriterier Tildelingskriterium 11 4 Bedømmelse af tilbud fra Hoffmann A/S Underkriterium nr. 1: Arkitektur og funktion Underkriterium nr. 2: Energi og bæredygtighed Underkriterium nr. 4: Totalentreprenørens og rådgivernes projektorganisation 23 5 Bedømmelse af tilbud fra Züblin Scandinavia A/S Underkriterium nr. 1: Arkitektur og funktion Underkriterium nr. 2: Energi og bæredygtighed Underkriterium nr. 4: Totalentreprenørens og rådgivernes projektorganisation 30 6 Bedømmelse af tilbud fra NCC Construction Danmark A/S Underkriterium nr. 1: Arkitektur og funktion Underkriterium nr. 2: Energi og bæredygtighed Underkriterium nr. 4: Totalentreprenørens og rådgivernes projektorganisation 38

4 4 DOMMERBETÆNKNING - FREDERIKSBJERGBYGGERIET 7 Bedømmelse af tilbud fra KPC Herning A/S Underkriterium nr. 1: Arkitektur og funktion Underkriterium nr. 2: Energi og bæredygtighed Underkriterium nr. 4: Totalentreprenørens og rådgivernes projektorganisation 44 8 Bedømmelse af tilbud fra MT Højgaard A/S Underkriterium nr. 1: Arkitektur og funktion Underkriterium nr. 2: Energi og bæredygtighed Underkriterium nr. 4: Totalentreprenørens og rådgivernes projektorganisation 50 9 Det samlede resultat 51

5 DOMMERBETÆNKNING - FREDERIKSBJERGBYGGERIET 5 1 Indledning 1.1 Baggrund N.J. Fjordsgades Skole blev indviet i 1910, og siden da er der ikke bygget en ny folkeskole i Aarhus Midtby. Med Byrådets vedtagelse d. 16. marts 2011 af indstillingen Ny midtbyskole i N. J. Fjordsgades skoledistrikt, er det besluttet ikke blot at bygge en ny folkeskole, men at skabe et bredt varieret børne- og ungemiljø, der skal fungere i tæt samspil med forenings- og fritidslivet på Frederiksbjerg. Aarhus Kommune etablerer et sammenhængende børne- og ungemiljø på området, hvor Skt. Anna Gades Skole og Kroghsgades Skole ligger i dag. Miljøet skal rumme en skole til 920 elever, en børnehave med tre grupper, fritidsog ungdomsklubber samt en pædagogisk ledet legeplads. Byggeriet skal opføres og indrettes på baggrund af den nyeste viden om, hvad der giver de bedste betingelser for børn og unges læring og udvikling. Her vil blive skabt rum og rammer til leg og læring, og også et byggeri med et lavt energiforbrug, godt indeklima og minimal CO 2 -belastning. Midtbyens børn skal have et mekka for leg og læring, fordybelse og formidling, udfordring og udvikling. Samtidig skal byggeriet åbne sig mod sine omgivelser både ved at være tilgængelig de fleste af døgnets 24 timer og ved i sin opbygning at signalere åbenhed og imødekommenhed over for nærmiljøet. Et midtpunkt i Aarhus C, der styrker de pædagogiske rammer for distriktets børn og unge og samtidig supplerer bydelens tilbud til gavn for områdets mange foreninger, interessegrupper, brugere og beboere.

6 6 DOMMERBETÆNKNING - FREDERIKSBJERGBYGGERIET 1.2 Udbudsforløbet Udbuddet er gennemført som begrænset udbud i totalentreprise efter EU's udbudsdirektiv nr. 2004/18/EF i henhold til bekendtgørelse S Ved den gennemførte prækvalifikation i henhold til de annoncerede kriterier blev følgende totalentreprisehold prækvalificeret til tilbudsgivningen i henhold til meddelelse til alle ansøgere pr. 31. maj 2012: MT Højgaard A/S AART architects A/S, Århus KHR arkitekter A/S, København K Midtconsult P/S Højgaard Design & Engineering Sweco Architects A/S, Århus KPC Herning A/S Arkitema K/S Grontmij A/S Center for Idræt og Arkitektur (Konsulent) Social Action (Konsulent) Hoffmann A/S GPP Arkitekter A/S Henning Larsen Architects A/S NIRAS A/S Møller & Grønborg, Arkitekter og Planlæggere AS NCC Construction Danmark A/S Cubo Arkitekter A/S JJW Arkitekter A/S Tegnestuen Schul Landskabsarkitekter ApS Rambøll Danmark A/S Züblin Scandinavia A/S Friis & Moltke A/S SMAK Architects* Alectia A/S SLA A/S* Alle fem prækvalificerede afleverede rettidige, konditionsmæssige tilbud ved tilbudsfristens udløb d. 26. november 2012 kl *Indeholdt i tilbud uden at have indgået i prækvalifikationsansøgning.

7 DOMMERBETÆNKNING - FREDERIKSBJERGBYGGERIET 7 2 Bedømmelsesarbejdet 2.1 Bedømmelsesudvalget I forbindelse med bedømmelsen af de indkomne tilbud har Aarhus Kommune, Børn og Unge besluttet at sammensætte bedømmelsesudvalg som følger: Kristian Würtz Rådmand for Børn og Unge, (formand for udvalget) Ole Kiil Jacobsen - Børn og Ungechef Kurt Kristensen - Områdechef, Børn og Unge Finn Nathan - Bygningschef, Børn og Unge Jette Bjørn Hansen - Skoleleder Michel Larsen - FU-leder Inger Barslund - Dagtilbudsleder Jeannie Rumph - Forældrerepræsentant Jakob Lave - Forældrerepræsentant Gitte Wie Andersen - Arbejdsmiljørepræsentant Jan Ravn Christensen - Formand for udvalget for Børn og Unge Laura Hay Rådmand for Teknik og Miljø Marc Perera Christensen Rådmand for Kultur og Borgerservice Hans Henrik Knoop - Fagdommer med fokus på pædagogiske rammer Dorte Mandrup - Fagdommer med fokus på arkitektur Kristine Jensen - Fagdommer med fokus på byrum. Som rådgivere for bedømmelsesudvalget har fungeret: Henrik Rudfeld - Proces- og projektleder, Børn og Unge Lars Becher - Projektleder for eksternt bygherrerådgiverteam Suna Cenholt - Bygherrerådgiver, Pluskontoret Winie Ricken - Bygherrerådgiver, Learning Spaces Rikke Juul Gram - Bygherrerådgiver, Schønherr Landskab Stephen D. Willacy - Stadsarkitekt Birgitte Bruun - Konstitueret bygningschef, Kultur og Borgerservice Poul Nielsen - Bygningskonsulent, Børn og Unge, Bygninger Peter Lykke Sørensen - Ingeniør, Børn og Unge, Bygninger

8 8 DOMMERBETÆNKNING - FREDERIKSBJERGBYGGERIET Birgitte Amstrup Sektionsleder, Børn og Unge, Bygninger. Ud over de anførte rådgivere har der i forbindelse med bedømmelsen af delkriteriet "Funktionalitet" været nedsat en række "temabedømmelsesgrupper", som for hvert af områderne: Skole Dagtilbud FU Fælles har givet input til bedømmelsen, som blev fremlagt på bedømmelsesmøde nr. 1. Bedømmelsesudvalget har i forbindelse med bedømmelsen i øvrigt være bistået af Advokat Tina Braad, Holst Advokater. 2.2 Bedømmelsesudvalgets arbejde Forud for bedømmelsesmøderne er tilbuddene blevet nøje gennemgået og analyseret af bedømmelsesudvalgets medlemmer, rådgiverne samt temabedømmelsesgrupperne. Bedømmelsesmøderne har haft følgende forløb og hovedoverskrifter: BEDØMMELSESMØDE NR. 1 Præsentation og funktioner Tid: 10. december 2012, kl Program Indledende præsentation af deltagere samt bedømmelsesproces Konkurrencedeltagernes præsentationsfilm vises Medlemmer af temaarbejdsgrupperne for skole, FU, dagtilbud og fællesområder fremlægger deres bedømmelse af hovedparametrene "Funktionalitet" og "Fleksibilitet" for de fem projekter. BEDØMMELSESMØDE NR. 2 Fremlæggelser ved fagdommere og rådgivere Tid: 13. december 2012, kl Program Fagdommer fremlægger de fem forslag set ift. hovedparameteren "Byrum" Fagdommer fremlægger de fem forslag set ift. hovedparameteren "Arkitektur" COWI fremlægger de fem forslag set ift. hovedparameteren "Materialemæssig, installationsmæssig og teknisk kvalitet".

9 DOMMERBETÆNKNING - FREDERIKSBJERGBYGGERIET 9 BEDØMMELSESMØDE NR. 3 Bedømmelse og pointtildeling Tid: 17. december 2012, kl Program Præsentation ved bygherrerådgiver af tilbud mht.: - Kriterium 2: Energi og bæredygtighed - Kriterium 3: Totalentreprisesum - Kriterium 4: Organisation Bedømmelse og karaktergivning på kriteriet "Arkitektur og funktion" på baggrund af de anonymiserede projektforslag Efter bedømmelse afsløring af tilbudsgivere BEDØMMELSESMØDE NR. 4 Afslutning af bedømmelsesprocessen. Tid: 20. december 2012, kl Program Opsamling på rammen for bedømmelsen samt fastlæggelse af delkriteriernes vægtning indenfor underkriteriet "Arkitektur og funktion". Opsamling på de enkelte tildelingskriterier Afrunding og afslutning af bedømmelsesprocessen Gennemgang af disposition og indhold af dommerbetænkning BEDØMMELSESMØDE NR. 5 - Endelig godkendelse af dommerbetænkning Tid: 3. januar 2013, kl Program Endelig godkendelse og udpegning af vinderprojekt samt underskrift af dommerbetænkning.

10 10 DOMMERBETÆNKNING - FREDERIKSBJERGBYGGERIET

11 DOMMERBETÆNKNING - FREDERIKSBJERGBYGGERIET 11 3 Tildelingskriterier I det følgende beskrives tildelingskriterierne i henhold til byggeprogrammets afsnit 3, som har dannet grundlag for den gennemførte bedømmelse af tilbuddene og tildeling af opgaven. Desuden er der, hvor det er relevant, suppleret med den anvendte pointgivningsmodel/metodik. Generelt er ved alle pointgivninger anvendt følgende skala: 0 point: gives for et tilbud, som kun netop er konditionsmæssigt (opfylder ud budsmaterialets mindstekrav), og hvor der ikke er oplysninger, der positivt belyser opfyldelsen af forventninger/ønsker i udbudsmaterialet. 10 point: gives for det fremragende tilbud, som inden for udbuddets rammer bedst muligt opfylder underkriteriet med ingen eller få uvæsentlige undtagelser. Alle karakterer i karakterskalaen finder anvendelse. 3.1 Tildelingskriterium Tildeling af opgaven vil ske på baggrund af kriteriet "økonomisk mest fordelagtige tilbud" vurderet efter følgende underkriterier: Nr. Underkriterium Vægtning i procent 1. Arkitektur og funktion Energi og bæredygtighed Total entreprisesum Totalentreprenørens og rådgivernes projektorganisation 5

12 12 DOMMERBETÆNKNING - FREDERIKSBJERGBYGGERIET Underkriterier og bedømmelse Underkriterium 1: Arkitektur og funktion. Vurdering af kriteriet er foretaget som en samlet helhedsbedømmelse af følgende hovedparametre angivet i prioriteret rækkefølge: Funktionalitet Materialemæssig, installationsmæssig og teknisk kvalitet Arkitektur Byrum Bevaring Fleksibilitet. Ad Funktionalitet I hvilken grad forslaget opfylder og understøtter de stillede krav til byggeriets funktioner, herunder: - Funktionernes og rummenes disponering og sammenhænge - Frederiksbjerg-byggeriets organisering - Pædagogiske principper for læringsrummenes indretning og organisering - Det i entreprisen indeholdte inventar og tekniske løsninger - Muligheden for logisk og funktionel zoneopdeling af byggeriet - Let orientering såvel udendørs som indendørs. I hvilken grad temaet bevægelse (fysisk, socialt og mentalt) klart og tydeligt er gennemgående i hele projektet, herunder udfordrer de forskellige brugergrupper fysisk. Ad Materialemæssig, installationsmæssig og teknisk kvalitet I hvilken grad der er anvendt robuste materialer, som patinerer smukt ved slitage og brug samt ved vejrligets og forurenings påvirkninger over tid. I hvilken grad der er anvendt tekniske løsninger og installationer med stor robusthed i forhold til såvel funktion som holdbarhed og fleksibilitet set i sammenhæng med byggeriets mangeartede brugere. I hvilken grad valg af materialer, overflader og tekniske anlæg er foretaget ud fra ønsket om lange levetider og lave drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Ad Arkitektur I hvor høj grad forslagets arkitektur skærper løsningsforslagets profil som børne-/ungemiljø med både sanselige wauw-effekter og aha-oplevelser.

13 DOMMERBETÆNKNING - FREDERIKSBJERGBYGGERIET 13 I hvor høj grad forslaget gennem anvendelse af arkitektoniske virkemidler, som nedenstående, udgør en æstetisk smuk og harmonisk helhed og skaber variable, stemningsfulde rum. - Skala - Proportioner - Konstruktioner - Formsprog - Stoflighed - Farvesætning - Styrede udsigter - Gode og varierede dagslysforhold - Bygningsintegreret kunstnerisk udsmykning. Ad Byrum I hvor høj grad det overordnede arkitektoniske greb formår at indgå i en vellykket dialog med den bymæssige kontekst, både hvad angår den nære og byplanmæssige sammenhæng. I hvilket omfang byggeriets funktioner: Børnehave, Skole og Fritids- og ungdomsklub og Skolemark orienteres og placeres i sammenhæng med hinanden og med områdets vej- og stiforbindelser. Herunder hvorvidt der er etableret markante og hensigtsmæssige adgangsforhold, og at det er let at orientere sig udefra imod funktionerne. Hvorledes stedet signalerer imødekommenhed og formår at genskabe rammerne for den demografiske tiltrækning og særlige selvgroede ånd, der kendetegner stedet i dag. I hvor høj grad udearealerne fremstår med en grøn og artsrig kvalitet. BØRN HAR RET TIL KRAT. Ad Bevaring Forslagets evne til med et nutidigt udtryk at fastholde stedets urbane, arkitektoniske og kulturhistoriske rødder, herunder: - Troskab mod Ambt og Kampmanns oprindelige byplan - Transformation af eksisterende bygninger eller dele heraf i henhold til de stillede krav - Bevaring af karakteristiske træer på grunden. Ad Fleksibilitet I hvor høj grad den tilbudte løsning er tidssvarende, fleksibel og fremtidssikret. Det vil sige indeholder muligheder for en fleksibel udnyttelse af lokaler, funktionsændring og multianvendelighed, ombygningsmuligheder og muligheder for udvidelse og/eller anden form for ændringer over tid.

14 14 DOMMERBETÆNKNING - FREDERIKSBJERGBYGGERIET Underkriterium 2: Energi og bæredygtighed Bedømmelsen af kriteriet Energi og bæredygtighed er foretaget ved hjælp af Aarhus Kommunes bæredygtighedsmodel. Modellen er en regnearksmodel, hvor bæredygtighedsbegrebet er operationaliseret inden for nedenstående tre dimensioner: Den miljømæssige dimension Aarhus Kommunes Bæredygtighedsmodel Den økonomimæssige dimension Den sociale dimension COPYRIGHT COWI A/S I modellen er de tre hoveddimensioner underopdelt i 29 underpunkter, som er vægtet indbyrdes. Aarhus Kommunes digitale bæredygtighedsmodel (med fastlåste prioriteringer og vægtninger) er udsendt til tilbudsgiverne som en del af udbudsmaterialet. Som en del af tilbuddet har hver tilbudsgiver, som krævet i udbudsmaterialet, afleveret dels en "Rapport over projektets bæredygtighed" og dels tilbudsgivers eget oplæg til pointgivning i den digitale model, som er udsendt med udbudsmaterialet. Bedømmelsen af tilbuddene med hensyn til kriteriet "Energi og bæredygtighed" er foretaget af COWI i samarbejde med Aarhus Kommune, Børn og Unges teknikere, i henhold til byggeprogrammets angivelser. Indstilling til bedømmelsen på kriteriet er herefter forelagt for bedømmelsesudvalget. Underkriterium 3: Totalentreprisesum Konkurrencefeltet for underkriteriet "Totalentreprisesum" er i byggeprogrammets pkt. 3 fastlagt som følger: Tilbudssummen tillagt kapitalisering af eventuelle forbehold må ikke overskride en maksimal pris på: kr ,- ekskl. moms. Aarhus Kommune har fastlagt et anlægsbudget for totalentreprisen svarende til en kontraktsum på kr ,- ekskl. moms. Aarhus Kommune ønsker således at tilbudsprojekter udformes så tilbudsprisen ligger tættest muligt på denne budgetpris.

15 DOMMERBETÆNKNING - FREDERIKSBJERGBYGGERIET 15 Da totalentreprisesummen for alle tilbud i bedømmelsen er mindre end eller lig med den i pkt. 3.2 anførte maksimale tilbudspris, foretages bedømmelsen alene efter totalentreprisesummens afvigelse fra maksimalprisen i nedadgående retning. Som følge heraf er ved pointgivningen på underkriteriet Totalentreprisesum anvendt en retlinet skala ud fra følgende yderpunkter: Den maksimalt acceptable tilbudspris, svarende til en score på 0 point, er fastlagt til kr ekskl. moms, fremkommet som summen af den maksimale ramme på og en vurderet maksimal pris for stipulerede ydelser på kr ekskl. moms. Den bedst tænkelige pris, svarende til en score på 10 point, er på baggrund af Aarhus Kommunes anlægsbudget for totalentreprisen fastlagt til kr ekskl. moms.* * Fastlæggelsen af den bedst tænkelige pris på kr ekskl. moms beror på en vurdering af de forventelige prisudsving i lyset af udbudsmaterialets ønsker til tilbudsprisen samt en rimelig pointtildeling for opfyldelse af det oplyste budgetmål. Spændets størrelse og placering bekræftes af fordelingen af de indkomne priser. Pointtildelingen for kriteriet pris, der vægter 35 % i tildelingen, fordeler sig således i spændet mellem kr ekskl. moms til ekskl. moms. Modellen indebærer, at en pris på kr ekskl. moms indenfor det givne interval tildeles 5,45 point. Pointkurven for underkriteriet "Totalentreprisesum" ser således ud som følger:

16 16 DOMMERBETÆNKNING - FREDERIKSBJERGBYGGERIET Underkriterium 4: Totalentreprenørens og rådgivernes projektorganisation Vurdering af kriteriet er foretaget som en samlet helhedsbedømmelse af følgende hovedparametre angivet i prioriteret rækkefølge: Vurderingen af de tilbudte medarbejderes erfaringer og kompetencer set i forhold til de tildelte roller på projektet. Vurderingen vil blive foretaget som en helhedsvurdering af de i pkt. 3.5 efterspurgte cv'er. At tilbudsgiver demonstrerer en effektiv organisation, entydige kommandoveje, entydig ansvarsfordeling og et hensigtsmæssigt samarbejde internt i både projekterings-, udførelses- og idriftsætningsfasen. Bedømmelsen af medarbejdere er foretaget ved en vurdering og pointgivning på de respektive i udbudsmaterialet krævede cv'er fra henholdsvis totalentreprenør, ingeniørrådgivere og arkitektrådgivere. Disse er derefter vægtet til en samlet karakter for de tilbudte medarbejdere, idet hver af de anførte tre grupper af cv'er er givet samme vægtning. Pointgivning for den samlede organisation er foretaget ved vurdering af de afleverede organisationsdiagrammer og -beskrivelser ud fra de anførte kriterier. Den samlede pointtildeling på kriteriet "Totalentreprenørens og rådgivernes projektorganisation" er foretaget som summen af: 0,6 * pointtal for medarbejdere + 0,4 * pointtal for organisation.

17 DOMMERBETÆNKNING - FREDERIKSBJERGBYGGERIET 17 4 Bedømmelse af tilbud fra Hoffmann A/S Projektet er et velfungerende klyngebyggeri, som tydeligt signalerer børn, liv og leg. Byggeriet er kompakt, hvilket levner god plads til grønne arealer, og det har en klar udstrækning af bygningskroppen og facaden mod Ingerslevs Boulevard. Projektet giver muligheder for fysisk bevægelse på alle planer rundt om bygningen, og indvendigt er bevægelse også synligt på det sociale, mentale og fysiske plan. Projektet åbner sig imod sine omgivelser og binder det grønne og det urbane rum sammen. Med sport, boldbure og newyorkerstemning vendt mod Ingerslevs Boulevard bliver ideen om community-huset reel og nærværende. Projektet rummer et potentiale til læringsmiljøer, men kommer dog ikke med et færdigudviklet bud på et innovativt, differentieret læringsmiljø. På materialesiden er projektet overalt velbeskrevet og der tilbydes gode gedigne og velegnede materialer, tekniske anlæg og løsninger.

18 18 DOMMERBETÆNKNING - FREDERIKSBJERGBYGGERIET 4.1 Underkriterium nr. 1: Arkitektur og funktion Funktionalitet Organisering zoneopdeling orientering Projektet introducerer flere aktivitetstilbud til det urbane miljø, herunder overvejelser om forbindelser over Ingerslevs Boulevard. Særligt ved området omkring Bjergtorvet med de synlige boldbaner på tagfladerne vurderes projektet at være særdeles velfungerende. Projektet forholder sig aktivt til ønsket om bevægelse som indbygget dna og signalerer tydeligt børn, liv og leg. Stor form- og facadeekspressivitet karakteriserer miljøet ude og inde det vil dog være vigtigt også at sikre miljøer med ro og fordybelse i den videre bearbejdelse. Projektet har en klar og tydelig struktur med klynger udlagt i aldershjul i overensstemmelse med visionen. Organiseringen understøtter ønsket om samarbejde og ønsket om den skærmede klynge i den store organisation. Børnehaven kan på fornuftig vis sektioneres fra, øvrige klynger er definerede, men aflukning af zoner fungerer kun i nogen grad. FU s placering i projektforslaget vurderes som uhensigtsmæssig, i forhold til at understøtte visionen om samarbejde med skole og børnehave samt ønsket om udeaktiviteter. Der er gode ankomstpladser og inviterende indgange i stueplan. Sekundære adgange på de øvrige etager vurderes i sammenhæng med garderober placeret midt i huset, at udfordre og kompromittere en optimal løsning for skofri zoner. Bygningen er kompakt, hvilket efterlader plads til store udearealer på terræn, der er derfor et relativt begrænset omfang af udearealer oppe i etagerne, som derimod er indrettet med de ønskede bevægelsesfunktioner samt udvendige adgangsveje. Vareindlevering og serviceadgange kan med fordel udlægges med mindre afstande. Cykelparkering kan med fordel distribueres yderligere. Læringsrum Der er et iboende potentiale for videreudviklingen af læringsmiljøerne, idet stamlokale, projektflade og grupperum er til stede og samlet i selvstændige klynger. Læringsmiljøet vurderes dog ikke at komme med nye bud på et innovativt, differentieret læringsmiljø, bl.a. er en variation af læringsaktivitet ikke løst rumligt, men er inventarbåret. Projektet har en god serie af oplevelsesrige og varierede, vertikale rum med bevægelsessalene i centrum. Disponering og sammenhænge Bedømmelse af skolens enkeltelementer svarende til de nedsatte arbejdsgrupper: FÆLLES. Den indvendige serie af vertikale rumligheder og forbindelser er oplevelsesrige, opdelte og varierede, herunder med en variation i lyssætning og rummeligheder fra høje til lave rum. De vertikale rum giver god fysisk og visuel kontakt på tværs af etager og afdelinger. Gode sammenhænge i hele fællesmiljøet, også for fritidsbrugerne.

19 DOMMERBETÆNKNING - FREDERIKSBJERGBYGGERIET 19 SKOLE. Godt disponeret, nærhed klyngerne imellem, fagmiljøer er godt fordelt mellem klyngerne. Fagtorve og projektflader er i nogen grad konverteret til gangarealer og dermed ikke optimale. Uprogrammerede udemiljøer oppe i etagerne er begrænsede. Børnehave. God skærmet placering ved indskoling og god mulighed for tilvalg af fællesarealer. Selve indretningen kan optimeres. FU. Kan fungere selvstændigt, men med meget få m 2 og adgang direkte fra terrasse. Placeringen understøtter ikke visionen om det nære samarbejde med mellemtrin, mangler nærhed til fælles-, fag- og personalefaciliteter. Udefaciliteterne er opdelte, hvilket sammen med afsnittets placering i bygningen må løses i forbindelse med den videre udvikling af projektet. SUNDHED Placeringen på 1. sal. er ikke optimal, men indretningen er velfungerende. Bevægelse Meget tydeligt bevægelses-dna. Udvendigt er der mulighed for fysisk bevægelse på alle planer rundt om bygningen, særligt løbebanen, de synlige boldbaner, bjergtorvet og de mange trappeforløb kan ved videre bearbejdning tilføre projektet dynamik. Indvendigt er bevægelses-dna'et ligeledes synligt på det sociale, mentale og fysiske plan. Primært den indvendige serie af vertikale rum, omkring de centrale, vertikale mellemrum og de transparente bevægelseskerner emmer af bevægelse. Fleksibilitet Ensartethed i stamklasser og klyngeindretninger giver fleksibilitet. Udvidelsesmuligheder er anvist på bekostning af terrasser og ved indvendige ombygninger Materialemæssig, installationsmæssig og teknisk kvalitet Tilbuddets materialemæssige, installationsmæssige og tekniske kvalitet er overordentligt detaljeret beskrevet i materialebeskrivelser med angivelse af fabrikat og type af alle væsentlige materialer, overflader og inventardele samt detaljerede, tekniske beskrivelser og dokumentation for de valgte installationsmæssige koncepter, anlægstyper og opbygning. Der anvendes generelt gennemprøvede og robuste materialer, der vurderes som meget velegnede til den aktuelle anvendelse og belastning. Det vurderes at de vil patinere og slides uden at miste deres æstetiske kvalitet samt have lave vedligeholdelsesomkostninger og lange levetider. Der anvendes således tegl på alle facader, indvendige gulve som gummigulve, epoxygulve og poleret beton samt udvendige belægninger som gummibelægninger, asfalt og kunstgræs. Tilbuddets dokumentation for de tekniske anlægs opfyldelse af de stillede krav virker gennemarbejdet og dokumenterer den ønskede funktionsmæssige robusthed, fleksibilitet og holdbarhed.

20 20 DOMMERBETÆNKNING - FREDERIKSBJERGBYGGERIET Arkitektur Bygningskomplekset er udformet som et sammensat volumen med en primær vinkelbygning mod Ingerslevs Boulevard og Skt. Anna Gade. Bygningen terrasseres let mod vinkelbenenes afslutninger. Bygningskomplekset er relativt kompakt, med mindre udeopholdsterrasser i de øvre etager, og et større sammenhængende opholdsareal på terræn. Mod Ingerslevs Boulevard underskæres volumenet i to etager og skaber hermed et tydeligt, overdækket indgangsparti. Indgangspartiet møbleres af en række frit placerede, diagonalt stående søjler, der fortsættes i en del af det indre rum. Søjlernes diagonalitet og placering er ikke umiddelbart forståelig set i sammenhæng med bygningens øvrige disposition og konstruktive system. Teglfacaden mod Ingerslevs Boulevard og Skt. Anna Gade er domineret af kvadratiske vinduesåbninger i forskellige størrelser i et repeteret mønster, der tydeligt understreger teglens kontemporære rolle som beklædning. Facadens urolige mønster og tydeliggørelsen af fladevirkningen virker ikke umiddelbart i harmoni med de eksisterende facaders afdæmpede rytme og komposition. Projektet arbejder som det eneste med en artikulation af overgangen mellem det grønne og det urbane rum, en sydvendt siddetrappe afslutter på vellykket vis det grønne rum mod Ingerslevs Boulevard, og skaber et naturligt opholdssted på en sommerdag for den forbipasserende eller bygningens daglige brugere. Bygningens indre samlende rum virker arkitektonisk meget vellykket med stor rumlig variation og gode visuelle diagonale forbindelser på tværs og på langs. Fælleszonen er bearbejdet således, at bevægelsesrum er tydeliggjort og anvendes på spændende vis til at skabe rumlige forskelle Byrum og Bevaring Projektets plan tager udgangspunkt i at skabe tre rumligt definerede adresser for disponeringen af huset i forhold til brugerne og kvarteret: 1 Et ønske om at skabe stor bymæssig kontakt til Ingerslevs Boulevard som et forsamlingshus, der åbner sig mod byen og tager imod. 2 En særlig stor landskabelig kontakt mod det grønne rum, med interaktion gennem skoletorve og terrasser. 3 En mere rolig kontakt mod Skt. Anna Gade/Bygaden med sundhedscenter og kvarterets børnehave. Denne enkle og sympatiske hoveddisponering giver en vellykket kontakt med byrummet. Med en klar udstrækning af bygningskroppen og teglfacaden mod Ingerslevs Boulevard og en tilpasset facadekrop mod Skt. Anna Gade, med administration i stuen og sundhedscenter på 1.sal. De enkle træk følges grundlæggende op mod haverummet, hvor børnehave, indskoling og mellemtrin samt udskoling ligger på rad fra nord mod syd. Med selvstændige kontaktflader fra de forskellige skoleenheder til terræn via udadvendte skoletor-

21 DOMMERBETÆNKNING - FREDERIKSBJERGBYGGERIET 21 ve, placeret langs en hovedsti/løbebane, der omkranser hele skolebygningen. Indskolingen og pædagogisk køkken ligeledes med vestvendt tagterrasse på 1.sal. De grønne udearealer er disponeret via hovedstien, et rumskabende krat og et vellykket rekreativt regnvandselement. Halvdelen af de bevaringsværdige træer er bevarede. Kroghsgades skolebygning bevares, men deltager ikke i hoveddisponeringen. Affalds- og varehåndtering placeres i Kroghsgade og synes ikke optimal i forhold til tilkørsel og kapacitet hvorfor en yderligere bearbejdning er nødvendig. Parkering er placeret i Skt. Anna Gade. Verificering og bearbejdelse af placering og kapacitet synes nødvendig. Projektet har en indlevet seriøsitet, der viser klarhed i plandisponeringen og snitfladernes enkle rumlige overvejelser og oplevelser. F.eks. i den byrumsmæssige adressering og kodning af kvarterhuset. Især med det meget overbevisende greb, hvor en cykelparkering dobbelt programmeres med en sydvendt tribune, vendt mod en nymalet boldbane på Ingerslevs Boulevard. Her fortages en tydelig sammenhæng mellem sted og den sociale kodning samt adressering til TEENS og større børn. Og samtidig i den større sammenhæng defineres stedet med en tværgående kontakt til N.J. Fjordsgades arealer, som skolen, der er klar til at tage del i byen. Med sport, boldbure og newyorkerstemning vendt mod Ingerslevs Boulevard bliver ideen om Community-huset reel og nærværende. De grønne arealer og kontakten til skolebygningen er generelt godt disponeret via de udadvendte skoletorve med siddetrin og aktivitetsflader, der kan skabe tilhørsforhold, kontakt og ophold mellem skoleenhed og udearealer. De er ikke alle lige optimalt afstemt i forhold til solindfald. Helt generelt bør alle udearealer nærstuderes i den fremadrettede proces i forhold til fokus på program og sted, f.eks. den nødvendige sammenhæng mellem FU og skolemarken, samt i forhold til solorientering, så de nordvendte opholdsarealer, trapper og altaner optimeres, forskydes eller ændres. Børnehavearealet virker fint, mens afslutningen af skoleområdet mod hjørnet ved Kroghsgade fremstår uafklaret, hvilket formodentlig hænger sammen med det uafklarede forhold omkring den bevarede skolebygning i Kroghsgade. Dette område bør byrumsmæssigt afklares, enten via en port eller mindre hegn, ligesom den bevarede skole tydeligere bør medtages og indarbejdes i grundarealets hoveddisponering med en klarere rolle i byggeriet. Den fine hoveddisponering og stedvist vellykkede programmering, savner videreudvikling af de grønne arealer, der fremstår standardiseret og generelt formuleret. I stedet for at nærme sig det selvgroede, får det her en karakter af lidt spredt fægtning. F.eks. er det rumskabende krat henkastet beskrevet og virker ikke videre velovervejet i forhold til den store rumlige sammenhæng mellem skole og udearealer. Projektet savner på dette punkt at synliggøre at den robusthed og de oplevelser, der bør kunne forventes af et skolebyggeri er fuldt til stede. Det rekreative vandelement er dog fint og velbeskrevet. I orkestreringen af de mange farver og mønstre på belægningsfladerne, synes en henkastet uskyldighed at antage en forstyrrende karakter. Her er der behov for at udvikle en klar sammenhæng imellem materialer og overgange. Ikke mindst i et afklaret forhold mellem ude og inde, imellem stedet og den byrumsmæssige disponering, der tydeligt er på færde andre steder i projektet.