Materialet må ikke kopieres uden tilladelse fra SEAS Distribution A.m.b.A.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Materialet må ikke kopieres uden tilladelse fra SEAS Distribution A.m.b.A."

Transkript

1

2 Havmøllepark ved Rødsand Vurdering af Virkninger på Miljøet - VVM-redegørelse Juli 2000 Udarbejdet for: Energi E2 A/S Lautruphøj Ballerup Tlf.: Fax.: adr.: Web-adr.: Udarbejdet af : SEAS Distribution A.m.b.A. Vind Energi Center Slagterivej Haslev Tlf.: Fax.: adresse: Web-adresse: Forside Kort Tryk : Hasløv & Kjærsgaard : Kort & Matrikelstyrelsen : Jean Petersen Bogtrykkeri ApS Oplag : 400 Materialet må ikke kopieres uden tilladelse fra SEAS Distribution A.m.b.A. 1

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Forord Indledning og læsevejledning Sammenfatning Anlægsfasen Driftsfasen Supplerende undersøgelser og overvågningsprogrammer Baggrund for projektet Politiske handlingsplaner for CO 2 og Energi Målsætningen i regeringens energihandlingsplan Energi Status for myndighedsbehandlingen Nødvendige tilladelser fra andre myndigheder Projektets placering og omfang Projektets placering Projektets omfang Projekt- og anlægsbeskrivelse Anlægsfasen Driftsfasen Afvikling af havmølleparken Alternativer til projektet alternativet Øvrige alternativer Høringssvar vedr. alternative placeringer Justeringer til det ansøgte projekt Sammenfattende vurdering af alternativer Basisbeskrivelse af Rødsand Introduktion Planforhold Marinarkæologi Visuel karakterisering af Rødsand Hydrografi Kystmorfologi og sedimentforhold Vandkvalitet Marinbiologi Fisk Pattedyr Fugle Erhvervsfiskeri Skibstrafik Råstofforekomster og indvinding Rekreativ anvendelse Øvrige forhold Miljøeffekter Forventede og mulige effekter i anlægsfasen Forventede og mulige effekter i driftsfasen Marin arkæologi Visuel karakterisering Hydrografi Sedimenttransport og kystmorfologi

4 8.7 Vandkvalitet Marinbiologi Fisk Pattedyr Sæler Marsvin Fugle Erhvervsfiskeri Skibstrafik Råstofforekomster og indvinding Rekreativ anvendelse Anden planlægning Foranstaltninger til reduktion af miljøpåvirkninger Styring af miljømæssige forhold Anlæggets udformning Anlægsfasen Driftsfasen Overvågningsprogrammer Overvågning i anlægsfasen Overvågning i driftsfasen Uafklarede forhold Ubetydelige påvirkninger Påvirkninger, der vurderes efterfølgende Manglende tilgængelig viden om påvirkninger Fravalgt som afgrænsning REFERENCER Tekniske baggrundsrapporter Referencer Bilagsfortegnelse

5 1 Forord Miljø- og Energiministeren gav i februar 1998 I/S Sjællandske Kraftværker, Københavns Belysningsvæsen og An/s Østkraft pålæg om at opføre op til 450 MW havbaseret vindkraft i Østdanmark. De 450 MW skal etableres som demonstrationsprojekter på lokaliteter ved Rødsand, Omø Stålgrunde og Gedser Rev, og formålet er at belyse de tekniske, økonomiske og miljømæssige forhold med henblik på den videre udbygning af havmølleparker i Danmark med op til 4000 MW. SEAS Vind Energi Center, placeret under SEAS Distribution A.m.b.A., er viden- og udviklingscenter for vindenergi for de østdanske elselskaber NVE, NESA, KE, Østkraft og SEAS, samt de tidligere produktionsselskaber i ELKRAFT-samarbejdet Sjællandske Kraftværker og Københavns Energi. SEAS Distribution A.m.b.A. (efterfølgende kaldet SEAS) har derfor på vegne af I/S Sjællandske Kraftværker, Københavns Belysningsvæsen og An/S Østkraft ansøgt om principgodkendelse til etablering af en demonstrationshavmøllepark på op til 150 MW ved Rødsand, og Energistyrelsen har den 15. juni 1999 principgodkendt anlægget, således at SEAS kan udføre forundersøgelser og planlægning af havmølleparken. Godkendelsen, som i denne rapport vil blive omtalt som Principgodkendelsen (bilag 1), er givet på en række vilkår, herunder at der skal udarbejdes en VVM-redegørelse med et undersøgelsesprogram for miljøundersøgelser til kortlægning af basistilstanden for naturog miljøforholdene. I forbindelse med en endelig godkendelse vil det i vilkårene bl.a. blive anført, at der skal gennemføres et måle- og overvågningsprogram til opfølgning på den pågældende havmølleparks miljømæssige- og landskabelige påvirkninger. Bygherrer Med den nye selskabsstruktur, som er opstået som følge af elreformen, vil det fusionerede produktionsselskab Energi E2 A/S stå som bygherre. SEAS Distribution A.m.b.A. er i dette projekt rådgiver for bygherren. 4

6 2. Indledning og læsevejledning Havmølleparken er placeret nogle kilometer syd for de sandrevler, der under fællesbetegnelsen Rødsand afgrænser farvandet syd for Nysted - Rødsand Lagune - fra Femer Bælt. Anlægget er første del af et demonstrationsprogram, som foruden Rødsand omfatter havmølleparker ved Omø Stålgrunde, Gedser Rev, Horns Rev og Læsø. Demonstrationsprogrammet skal gennemføres frem til 2008, hvor programmet skal danne grundlag for beslutninger om at realisere Energi 21's plan (Energi 21 er den danske regerings energihandlingsplan fra 1996) om at udbygge med havmøller til i alt ca MW, således at disse i 2030 sammen med 1500 MW landbaserede vindmøller kan dække 50 % af det samlede danske elforbrug. Havmølleparken vil dække et vandområde på ca. 24 km 2 og vil bestå af vindmøller, som forbindes med søkabler til en transformer placeret ved havmølleparken. Herfra føres energien i land via et søkabel til Vantore Strandhuse ved Nysted og videre i et landkabel til det overordnede højspændingsnet ved Radsted ved Sakskøbing. Myndighedskompetencen for hele havmølleparken og tilhørende transformeranlæg og kabelføring til land er blevet placeret hos Energistyrelsen, hvorimod kompetencen i forhold til landanlæggene fortsat ligger hos regionplanmyndigheden Storstrøms Amt. Nærværende VVM-redegørelse omfatter derfor alene den del af projektet, som er placeret på søterritoriet, idet aktiviteterne på land, som f.eks. kabelføringen fra Vantore Strandhuse til Radsted, fortsat skal betragtes som et regionplananliggende. Af hensyn til offentlighedens mulighed for at vurdere projektet i sin helhed, indgår der en kort beskrivelse af forholdene på land, men en egentlig miljøvurdering af aktiviteterne indgår ikke i redegørelsen; der henvises til særskilt sagsbehandling hos Storstrøms Amt. VVM-redegørelsen for havmølleparken ved Rødsand er gennemført på basis af et modelscenarie, bestående af en havmøllepark med i alt 72 møller à ca. 2,1 MW. Der ses imidlertid en hastig udvikling af vindmølleteknologien i disse år, såvel hvad angår møllernes indretning og effektivitet som deres størrelse, og for at sikre muligheden for til det sidste at udnytte denne udvikling, vil endeligt valg af mølletype finde sted i løbet af efteråret Såfremt det endelige koncept afviger væsentligt fra det, som VVMredegørelsen aktuelt er baseret på, vil der i samarbejde med Energistyrelsen blive foretaget en revurdering af havmølleparkens miljømæssige betydning. Læsevejledning VVM-redegørelsen består af en hovedrapport og tre særskilte bind med ikke-tekniske resuméer på hhv. dansk, engelsk og tysk. Beskrivelsen af de eksisterende forhold, samt miljøvurderingerne, er bl.a. baseret på en række forundersøgelser, som er dokumenteret i form af en række tekniske baggrundsrapporter. Hovedrapporten indeholder en sammenfatning af de miljømæssige konsekvenser af havmølleparken (Kapitel 3), en beskrivelse af forudsætningerne for projektet (Kapitel 4), en beskrivelse af anlægget, dets etablering og de effekter, som drift og anlæg kan have i forhold til det omgivende miljø (Kapitel 5), samt en vurdering af alternativer til anlægget (Kapitel 6). Havmøllepark ved Rødsand - Vurdering af Virkninger på Miljøet - VVM-redegørelse 5

7 Beskrivelsen af de eksisterende forhold i det kommende havmølleområde er beskrevet i Kapitel 7, og vurderingen af miljøeffekterne er lagt i Kapitel 8. Endvidere indeholder rapporten et afsnit om anbefalinger vedr. foranstaltninger, som kan reducere miljøpåvirkningen (Kapitel 9 ), samt et afsnit med forslag til overvågningsaktiviteter til belysning af såvel negative som positive miljøeffekter fra havmølleparken (Kapitel 10). Endelig er der i Kapitel 11 en opsamling af forhold, som af forskellige grunde ikke er medtaget i redegørelsen. Referencer Der anvendes i redegørelsen tre referenceniveauer: Referencer benævnt /bilag/ er indhæftet i redegørelsen Referencer nummereret fra /1/ til /49/ udgør de tekniske baggrundsrapporter Referencer nummereret fra /50/ og opefter er kilder, som er umiddelbart tilgængelige for offentligheden Fremlæggelse VVM-redegørelsen incl. en række baggrundsrapporter er fremlagt følgende steder: Energioplysningen, Teknikerbyen 45, 2830 Virum Miljøbutikken, Læderstræde 2, 1202 København K Amtsrådhuset, Parkvej 37, 4800 Nykøbing F SEAS, Slagterivej 25, 4690 Haslev SEAS, Fruegade 3, 4872 Idestrup Redegørelsen kan læses på SEAS' hjemmeside på adressen samt på Energistyrelsens hjemmeside på adressen Redegørelsen er endvidere, sammen med en visualiseringsrapport, opstillet på en række lokale biblioteker, og endelig foreligger såvel redegørelsen som de væsentligste baggrundsrapporter på CD-rom, som kan rekvireres hos SEAS. Havmøllepark ved Rødsand - Vurdering af Virkninger på Miljøet - VVM-redegørelse 6

8 3. Sammenfatning Havmølleparken syd for Rødsand består af møller, som via en transformerplatform ved parken tilsluttes 132 kv-nettet ved Radsted. Havmølleparken er på baggrund af en model med 72 møller á 2,1 MW, blevet vurderet med hensyn til de miljøpåvirkninger, som parken kunne give anledning til i forbindelse med anlægsarbejdet og driften af parken. Miljøvurderingen er udført på grundlag af omfattende undersøgelser af områdets basistilstand, hvorpå der med en bred vifte af metoder er foretaget analyser og overvejelser over de potentielle påvirkningers konsekvens for miljøet. På baggrund af disse vurderinger er der, i overensstemmelse med principgodkendelsens krav, opstillet et forslag til program for supplerende miljøundersøgelser og overvågning før, under og efter etableringen af parken. Miljøeffekterne kan være midlertidige og dermed primært er knyttet til anlægsperioden, eller permanente, hvor effekterne især knytter sig til driften af havmølleparken. 3.1 Anlægsfasen Påvirkninger på miljøet i og omkring selve havmølleområdet og kabelføringen fra parken til land, kan i forbindelse med anlægsarbejdet opdeles på følgende aktiviteter: Påvirkning af havbunden Påvirkninger fra sedimentspild Påvirkninger ved støj og forstyrrelser Andre påvirkninger fra anlægsarbejdet Påvirkning af havbunden Med udgravningen til fundamenter og nedgravning/-spuling af kabler, vil en del af den eksisterende havbund blive helt eller delvist ødelagt af den direkte fysiske behandling af materialerne. Afgravningen til fundamenter kan medføre behov for klapning af ca m 3 materiale som søges klappet på en eksisterende klapplads ved Gedser. Den fysiske ødelæggelse af havbunden i forbindelse med anlægsaktiviteterne medfører umiddelbart et tab af biomasse svarende til 3-4 tons bunddyr og 230 tons blåmuslinger, hvilket svarer til ca. 1 % af den samlede biomasse af hhv. bunddyr og blåmuslinger inden for mølleparken. Andelen af bunddyr som ødelægges er størst i forbindelse med kabellægning - de udgør 4/5 af de 3-4 tons - men bundfaunaen vil meget hurtigt gendannes ved rekolonisering. Det forventes, at der på fundamenterne, som vil virke som kunstige stenrev, i løbet af de første år efter etableringen vil udvikles blåmuslingesamfund svarende til mere end 550 tons, hvilket altså mere end opvejer tabet i anlægsfasen. Der er foretaget marinarkæologiske undersøgelser i hele anlægsområdet, men der er ikke fundet genstande af kulturhistorisk interesse Påvirkninger af sedimentspild Graveaktiviteterne i forbindelse med udgravning til fundamenter og nedlægning af kabler vil føre til spild af sediment, og der er derfor udført beregninger af spredningen af dette spild. Beregningerne viser, at der meget kortvarigt og meget lokalt optræder koncentrationer, som kan have negativ 7

9 betydning for fisk, fugle eller muslinger, og det vurderes på den baggrund, at der ikke vil være målelige miljøeffekter af sedimentspildet i forbindelse med gravearbejderne Påvirkninger ved støj og forstyrrelser Anlægsarbejdet vil give støj og forstyrrelser såvel indenfor som udenfor anlægsområdet. Det har kun i begrænset omfang været muligt at kvantificere støjen fra anlægsarbejdet. Forstyrrelserne som følge af anlægsaktiviteterne - gravearbejde, sejlads osv. - forventes at skræmme fugle, fisk, sæler og marsvin væk fra området, men det vurderes at effekten kun er midlertidig. Såvel fugle og fisk som pattedyrene vil vende tilbage så snart der er fred igen, medmindre der er andre varige påvirkninger fra møllerne (se nedenfor) Andre påvirkninger fra anlægsarbejdet Dele af anlægsområdet vil af sikkerhedshensyn være afspærret for uvedkommende færdsel. Det vil bl.a. forhindre erhvervsfiskeri i området i anlægsperioden, og der skal derfor indledes forhandlinger med Danmarks Fiskeriforening om erstatning. Afspærringen vil endvidere betyde at lystsejlere - hvoraf der årligt passerer ca personer fordelt på både - i anlægsperioden være henvist til at sejle uden om. Der vil i værste fald være tale om en omvej på ca. 3 km., men der vil ikke være nogen hindring for anløb af indsejlingen til Nysted. Anlægsperioden vil være præget af de mange fartøjer, kraner osv., som vil dominere synsindtrykket. Da det på nuværende tidspunkt ikke er fastlagt, hvilke møller og fundamenter der skal etableres, er fremgangsmåden ved anlægsarbejdet ikke beskrevet i detaljer, og der er derfor heller ikke gennemført nogen visualisering af disse aktiviteter. 3.2 Driftsfasen Påvirkninger på miljøet i og omkring selve mølleområdet i forbindelse med driftsfasen kan opdeles på følgende aktiviteter: Den fysiske tilstedeværelse af møllerne Støj og vibrationer fra møllerne Andre påvirkninger fra havmølleparken Påvirkninger i forbindelse med vedligehold og påvirkninger fra kabler i driftsfasen på følgende aktiviteter: Fysisk tilstedeværelse af kabler Andre påvirkninger fra kabler Herudover kan der forventes en række påvirkninger udenfor selve mølleområdet som følge af: Ressourceforbrug ved vedligeholdelse af anlæg (materialer, energi og affald) 8

10 3.2.1 Den fysiske tilstedeværelse af møllerne Møllerne vil alene på grund af deres størrelse og antal være et dominerende element i kystlandskabet ved den sydlige del af Lolland og Falster, ligesom de vil kunne ses fra såvel Femerns nordkyst som de lokale færgeruter til Tyskland og fra forbipasserende skibe igennem Femer Bælt. Der er derfor foretaget en landskabsanalyse og en visualisering af parken, som har givet nogle enkle anbefalinger vedr. parkens udseende, bl.a. at møllerne bør være ensartede og have samme farve og omløbsretning, samt at transformerplatformen bør udføres med et design der passer såvel æstetisk som funktionelt til placeringen. Møllefundamenterne vil påvirke vandbevægelserne både lokalt og i området omkring havmølleparken. Påvirkningerne er dog forholdsvis begrænsede, idet ændringen af middelstrømhastigheden vil blive ændret mindre end 15 % i en afstand af 5 meter fra fundamentskanten, og bølgehøjden vil bag 9 møller efter hinanden være reduceret med maksimalt 4 %. Strømhastighederne i havmølleparken ændres med maksimalt 3-4 %. Der er foretaget modelberegninger af vandskiftet omkring mølleområdet, med og uden møller. Havmøllerne vil reducere den akkumulerede nettovandføring med maksimalt 0,5 %, og beregninger af påvirkningen af vandudskiftningen mellem Femer Bælt og Rødsand Lagunen viser, at vandudskiftningen efter et 30-års forløb med havmøllerne vil være et par procent bedre, end den vil være om 30 år uden havmøllerne. I denne beregning indgår også den forventede påvirkning på udviklingen af revlerne, som uden havmøllerne vil flytte sig ca. 15 meter mod øst hvert år, og som med havmøllerne kun vil flytte sig ca. 12 meter pr. år. Vandkvaliteten - målt som næringssalte, ilt mv. - i området omkring mølleområdet, vil med etableringen af havmøllerne ændres med mindre end 1 promille. Som følge af at ændringerne i de fysiske forhold er så små, forventes der ikke nogen direkte effekt på havbundens dyreliv. For fuglene er der derimod risiko for kollisioner mellem møllevinger og trækkende fugle, ændringer i fødegrundlaget kan føre til forringelser af levevilkårene i området, og det ikke er afklaret om møllerne ved deres blotte tilstedeværelse kan hindre visse fuglearter i at raste i området. Området syd for Rødsand rummer betydelige antal af toppet skallesluger og skarv, ligesom blandt andet ederfugle i stort tal passerer området forår og efterår. Målinger af fuglenes trækhøjde ved Gedser Odde viste at ca. 10 % af ederfugle, skarver og måger trækker i en højde svarende til møllevingerne, men det vides ikke om disse tal umiddelbart kan overføres til mølleparken. Området syd for Rødsand er af international betydning for toppet skallesluger, idet ca. 1,3 % af den samlede bestand er registreret rastende her - heraf ca. halvdelen inden for eller i nærheden af mølleparken. Undersøgelserne af møllernes betydning for trækkende og rastende fugle fortsætter derfor i perioden frem til et par år efter at mølleparken er sat i drift. Der er forventninger om at møllefundamenterne vil fungere som kunstige stenrev, og at der derved skabes et levested for nye dyre- og plantearter, som i dag ikke har særlig gode betingelser ved Rødand. Der forventes etableret en betydelig biomasse bestående primært af blåmuslinger, således 9

11 at fundamenterne vil tiltrække torsk og at der dermed kan blive tale om en forbedring af fiskeriet i området. Effektens størrelse vil først kunne fastslås i detaljer når fundamenterne står der. Kabelbekendtgørelsen (bekendtgørelsen om dumpning af optaget havbundsmateriale) beskytter et område på 200 m omkring søkabler mod bl.a. trawlfiskeri og råstofindvinding, og disse aktiviteter vil derfor ikke være mulige i mølleområdet og langs kabeltraceet til land. Dette vurderes dog at være uden væsentlig betydning, da der ikke i dag foregår trawlfiskeri i selve mølleområdet eller i området nord herfor, og der er ikke væsentlige råstofforekomster i området. Efter idriftsættelsen af møllerne ophæves adgangsforbud, og af hensyn til lystsejlerne etableres der en sejlrute diagonalt SØ-NV gennem parken, som afmærkes for dagsejlads Støj og vibrationer fra møllerne Møllerne vil under drift udsende støj og vibrationer til omgivelserne. Baseret på målinger på eksisterende havmøller er det vurderet at undervandsstøjen højst vil være hørlig for marsvin på nogle få meters afstand og for sæler måske op til 20 meters afstand fra fundamenterne. Disse vurderinger medtager ikke eventuelle vibrationer i infralyd-området, hvor det ikke kan udelukkes at pattedyr og fisk kan påvirkes. Støjudbredelsen over vand er beregnet til et støjbidrag på ca. 10 db ved det nærliggende sælreservat på Rødsand revle og nogle få db ved nærmeste kyst. Til sammenligning er støjniveauet af et menneskes vejrtrækning ca. 20 db - i en almindelig dagligstue er niveauet ca. 40 db Andre påvirkninger fra havmølleparken Uheld i forbindelse med driften kan dels bestå i tab eller spild i forbindelse med servicearbejdet, og dels i overrivning af søkabler og kollision mellem større skibe og møllerne. Mindre spild af olie vil kunne opsamles fra servicebåden på stedet. Der er ikke foretaget en analyse af risikoen for overrivning af søkabler, men det er klart, at en overrivning af et olieholdigt kabel vil medføre udledning af olie til omgivelserne. Det vurderes dog, at mængden af olie som i værste fald kan lækkes, sammenholdt med oliens toksicitet, ikke vil have nogen synlig effekt på vandmiljøet. Der er udført en analyse af riskoen for at et skib under passage gennem Femer Bælt mister styreevne og derfor driver ind i havmølleparken. Riskoen er af størrelsesordenen 1 kollision hvert 10. år. Der er ikke udført beregninger af konsekvenserne af et sådant uheld, idet den væsentligste miljøpåvirkning må forventes at være tab af last eller bunkerolie fra skibet Påvirkninger i forbindelse med vedligehold Vedligehold og service af møllerne vil først og fremmest give anledning til en del bådtrafik i området, men denne trafik vil ikke adskille sig fra den trafik af fiskefartøjer og lystsejlere, der er i området i dag. En meget stor del af servicearbejderne vil foregå inde i møllerne, og kun hvor der er udvendige aktiviteter kan der være en forstyrrelseseffekt på bl.a. sælerne Magnetfelter fra kabler Beregninger af magnetfelter fra søkabler nedgravet 1 m. under havbunden viser, at magnetfeltet på havbunden umiddelbart over kablet vil være mindre end det geomagnetiske felt, og på den 10

12 baggrund vurderes det, at magnetfelter næppe har betydning hverken for fisk eller for pattedyr i området Ressourceforbrug ved vedligeholdelse af anlæg Ressourceforbruget i forbindelse med drift og vedligehold, (bl.a. materialer, energi, affald) er ikke vurderet i denne VVM-redegørelse, idet der henvises til de igangværende livscyklusvurderingsprojekter (LCA-projekter - Life Cycle Assessment) bl.a. fra SEAS og EK-energi, som forventes færdiggjort inden årets udgang. 3.3 Supplerende undersøgelser og overvågningsprogrammer Det er forudsat i principgodkendelsen, at der opstilles et program for supplerende undersøgelser og overvågningsprogrammer, som belyser såvel negative som positive miljøeffekter af havmølleparken. Det opstillede forslag dækker alene miljøeffekter der knytter sig umiddelbart til havmølleparken ved Rødsand. Energistyrelsen har nedsat et panel af internationale eksperter til at vurdere de overvågningsprogrammer, som skal klarlægge den miljømæssige påvirkning i lyset af projektets karakter af demonstrationsprojekt. Aktiviteter der skal danne grundlag for vurdering af udbygning i Rødsandområdet, eller beslutningen om den fulde udbygning frem til 2030, afventer denne gruppes vurderinger. For perioden før og under anlægsfasen er følgende aktiviteter foreslået: Undersøgelser af bunddyr og -vegetation omkring kabeltraceen gennem lagunen Flytællinger af fugle Optælling og observation af sæler i reservatet For driftsfasen er følgende foreslået: Undersøgelse af bundfaunaen i mølleområdet Undersøgelse af fauna og vegetation, forekomst af fisk og af fugle omkring udvalgte fundamenter Forsøgsfiskeri i mølleområdet og referenceområder Flytællinger af fugle Tællinger af trækkende fugle og målinger af trækhøjder Optællinger af sæler i reservatet Verificering af beregninger af undervandsstøj Verificering af forudsat kildestøj fra møllerne Kortlægning af skibstrafikken mellem mølleparken og T-ruten 11

13 12

14 4. Baggrund for projektet 4.1 Politiske handlingsplaner for CO2 og Energi Danmark har fastsat et nationalt mål for reduktion af CO 2 -udledningen, og da langt den største del af udledningen stammer fra energianvendelsen er det besluttet, at målet først og fremmest skal nås gennem en indsats på energiområdet. På langt sigt skal der ske en betydelig reduktion, og regeringen sigter mod en halvering af udledningen i år Det langsigtede perspektiv i at nå de ønskede reduktioner over en 30-års periode er, at udvikle et energisystem, hvor en stigende del af energiforbruget dækkes af vedvarende energi. Det forudsættes, at der sker en gradvis indfasning af vedvarende energi i takt med, at de tekniske og økonomiske muligheder gør de forskellige vedvarende energiteknologier kommercielle. Den største del af udbygningen med vedvarende energi forventes primært at ske ved anvendelse af bioenergi og vindkraft. I regeringens energihandlingsplan Energi 21 er det forudsat, at den samlede udbygning med vindkraft i år 2005 skal være mindst 1500 MW. I Energi 21 forventes bidraget fra vindkraften i 2030 at udgøre en fjerdedel af den vedvarende energis samlede andel, svarende til en kapacitet på over 5500 MW, hvoraf 4000 MW forventes at være havbaseret. Den årlige elproduktion herfra, vil svare til ca. halvdelen af det forventede elforbrug. Den væsentligste del af udbygningen frem til 2005 er forudsat at finde sted på land. Imidlertid er kapaciteten på land begrænset, og i takt med at møllerne bliver større og dermed vanskeligere at indplacere i landskabet, vil antallet af nye pladser blive begrænset. Forøgelsen af kapaciteten på land vil derfor efter år 2005 i nogen grad kunne ske ved renovering af eksisterende vindmølleområder og udskiftning af eksisterende mindre møller med nye store vindmøller, men på længere sigt forventes den største del af nyudbygningen at skulle ske på havet. 4.2 Målsætningen i regeringens energihandlingsplan Energi 21 En vindmølle placeret til havs kan umiddelbart producere op til 50 % flere kilowatt-timer end en tilsvarende mølle på de nuværende middelgode placeringer på land. Belastningen af den enkelte mølle er imidlertid ikke tilsvarende en halv gang større, blandt andet fordi vinden er mere jævn til havs end over land. Der skal tages hensyn til at vindmøllerne, set over levetiden, får en væsentlig højere produktion end den tilsvarende landmølle, og der synes derfor at være store muligheder i at tilpasse møllerne til de faktiske forhold og således minimere omkostningerne i forhold til produktionen. Udover den energimæssige omkostning, kan det være forbundet med miljømæssige omkostninger at etablere større landbaserede havmølleparker, da placeringen ofte falder sammen med landskabelige eller naturmæssige interesser. Opmærksomheden er derfor siden starten af 1990 erne også af miljømæssige årsager blevet rettet mod etablering af vindmøller på havet. CO 2, SO 2 og NO X 13

15 Etableringen af havmøllerne vil medføre en reduktion af emissionen CO 2, SO 2 og NO X. Reduktionen i CO 2 vil bidrage til en opbremsning af den globale opvarmning, som også fremmes af andre såkaldte drivhusgasser. Reduktionen i emissionen af SO 2 og NO X bidrager til en reduktion i sur nedbør. Størrelsen af den opnåede reduktion vil naturligvis være afhængig af produktionens størrelse, samt ikke mindst af hvilken elproduktion møllerne vil erstatte. Der kan anvendes en række forskellige forudsætninger for beregningen af reduktionen - i det følgende gives der to eksempler, dels et hvor der anvendes nøgletal fra Vindmølleejernes månedsskrift Vindstyrke, /44/, og dels et hvor det er resultaterne af ELKRAFT Systems emissionsberegninger for det samledes østdanske system. Havmølleparken ved Rødsand forventes at producere mio. kwh pr. år, svarende til ca husstandes forbrug. Vindmølleejerne forudsætter at produktionen af 1 kwh vindenergi medfører en emissionsreduktion på 850 g CO 2, 2,9 gram SO 2, 2,6 gram NO x. Med en produktion på 450 mio. kwh vil havmølleparken ved Rødsand på den baggrund skåne miljøet for på tons CO 2, 1300 tons SO 2, samt 1170 tons NO x. I ELKRAFT Systems beregninger tages der hensyn til hvilken produktion der aktuelt vil blive erstattet, og de tilsvarende tal for et års produktion giver en reduktion på tons CO 2, 490 tons SO 2 samt 440 tons NO x. Livscyklusvurdering Som det ses er der ganske stor forskel på hvordan miljøeffekten af energiproduktionen fra en vindmølle betragtes. Da de to ovennævnte metoder ydermere alene forholder sig til de direkte resultater af møllernes produktion, arbejdes der nu på at udvikle metoder, som kan give et mere nuanceret billede af de miljømæssige konsekvenser af energiproduktionen - en metode der bygger på "vugge-til-grav"-princippet: livscyklusvurderingen (LCA - Life Cycle Assessment). LCA er et værktøj til vurdering af miljøpåvirkninger fra et specifikt produkt gennem hele dets livsforløb, omfattende fremskaffelse af råvarer, fremstilling, brug og bortskaffelse af produktet. Vurderingen dækker dermed ikke kun de miljøpåvirkninger, der fremkommer indenfor en enkelt fase f.eks. fremstillingsfasen. Det hidtidige miljøarbejde har været koncentreret mest om, hvilke stoffer der udledes og i hvilke mængder. Primært har man som nævnt haft fokus på CO 2, NO x og SO 2, men med en LCA er det muligt at kigge på en lang række af stoffer bl.a. tungmetaller, organiske opløsningsmidler og forskellige typer af affald i hele produktets livscyklus. I et livscyklusperspektiv går man også skridtet videre og vurderer, hvordan disse stoffer påvirker miljøet, og hvilke miljøeffekter de bidrager til. I forbindelse med projekteringen af havmølleparken ved Rødsand er der blevet igangsat et livscyklusvurderingsprojekt af havmølleparken. Livscyklusvurderingen vil blive den første vurdering af denne art på denne form for produktionsenhed. Tidligere er der udelukkende foretaget en LCA på enkeltstående landbaserede vindmøller og ikke på havmøller, og uden at der er vurderet på behovet for nettilslutning. 14

16 Formålet med at udføre en LCA på en havmøllepark er at kunne beskrive alle miljøpåvirkningerne i hele parkens levetid og inddrage disse vurderinger i kommende anlægsarbejder. Livscyklusvurderingen kan være medvirkende til, på et tidligt tidspunkt i projekteringen, at klargøre om der er nogle specielle miljøforhold, der skal tages hensyn til. Ved at arbejde med LCA vil det være muligt at opstille forskellige scenarier til brug ved miljørigtig projektering, hvorved konfigurationer og komponentvalg mm. kan vurderes, og dermed gøre det muligt at foretage miljørigtige indkøb og stille krav til leverandørerne på samme måde som det i dag sker med både pris og kvalitet. Livscyklusvurderingen giver endvidere mulighed for, at sammenligne miljøpåvirkningerne fra 1 kwh el produceret på havbaseret vindkraft med andre teknologier i det danske elsystem, og vil dermed give et mere nuanceret billede af den samlede miljøgevinst, ved elproduktion på havmølleparker. Det igangværende LCA-projekt forventes at være afsluttet ved udgangen af Status for myndighedsbehandlingen Havmøllehandlingsplanen Indledende undersøgelser blev igangsat af Elkraft v/ SK Energi i Disse undersøgelser, der forløb i perioden , var del af et forskningsprojekt, Tekniske og økonomiske forundersøgelser til af stor-skala havmølleparker, som blev støttet af både EU og EFP-midler (Energiministeriets Forsknings Program). Som led i feltundersøgelserne blev der etableret 3 offshore meteorologimålemaster på de mulige områder for stor-skala havmølleparker i de østdanske farvande. I februar 1996 nedsattes en Arbejdsgruppe vedrørende havplacerede vindmøller, med deltagelse af elselskaberne i øst og vest Danmark (ved hhv. Elsam og Elkraft v/seas), Energistyrelsen samt Skov- og Naturstyrelsen. Gruppen udgav i juni 1997 rapporten Havmølle-handlingsplan for de danske farvande, /40/. Basis for arbejdsgruppens undersøgelser var fire større havområder, som blev udpeget i en rapport fra 1995 af Energiministeriets daværende Havmølleudvalg. Havområderne var følgende: Horns Rev i Vesterhavet, området syd for Læsø i Kattegat, Omø Stålgrunde i Langelandsbæltet og det for denne VVM-redegørelse aktuelle Rødsand/Gedser Rev i Østersøen, /41/. Områderne blev udpeget under hensyntagen til såkaldte bindingsområder og afvejningsområder. Bindingsområderne er omfattet af følgende interesser: EF-fuglebeskyttelsesområder Områder med fredninger Råstofindvindingsområder Områder med koncentrerede forekomster af vrag- og fortidsminder Militære skydeområder Primære sejlruter og områder med trafiksepareringssystemer for sejladsen Områder med energitransmissionsanlæg (rør og kabler) i farvandene Området til en eventuel kommende Femer Bælt forbindelse 15

17 For bindingsområderne gælder det, at der knytter sig centrale interesser af en sådan karakter, at disse principielt blokerer for udbygning med havmølleanlæg i det pågældende havområde. Afvejningsområderne er defineret som havområder, inden for hvilke der først kan gives tilladelse til etablering af havmølleanlæg, efter en nøje afvejning af energiinteressen over for andre interesser i området, som det sker i nærværende VVM-redegørelse. Havmølleudvalget vurderede efterfølgende, at de potentielle havmølleområder skulle udpeges hvor der ikke var registreret bindinger, og hvor der kun var få registrerede afvejningsinteresser. De potentielle havmølleområder blev fundet i områder, hvor vanddybden maksimalt måtte være på 10 m. Desuden behandledes alternative og supplerende områder med vanddybder fra 5 til 15 m, men denne udvidelse fik ikke afgørende betydning for lokaliseringen. Figur 4.1 Udpegede områder fra "Havmølle-handlingsplan for de danske farvande". Hovedfilosofien bag udpegningen af de fire hovedområder, beliggende i en vis afstand fra kysten (7-40 km), var og er stadig at koncentrere havmølleudbygningen i nogle få storskala mølleparker, så det nære kystmiljø skånes for mange mindre og dermed mere spredte havmølleparker Pålæg om etablering af demonstrationsanlæg I foråret 1997 indsendte Elkraft v/seas anmodning om principgodkendelse af storskala havmølleprojekter på de 3 undersøgte områder ved Rødsand, Gedser Rev og Omø Stålgrunde. Energistyrelsens efterfølgende høring til myndigheder, kommuner m.fl. gav i efteråret 1997 tilbagemeldinger, bl.a. om ønsker om Vurderinger af Virkninger på Miljøet (VVM). 16

18 I februar 1998 gav Miljø- og Energiministeren elselskaberne pålæg i henhold til elforsyningsloven om at etablere de første 5 storskala havmølleparker som miljømæssige demonstrationsanlæg. Som følge heraf fremsendte Elkraft v/seas i april 1998 fornyet ansøgning om principgodkendelse af en havmøllepark på 150 MW i farvandet syd for Rødsand Principgodkendelse fra Energistyrelsen Energistyrelsen gav 15. juni 1999 principgodkendelse af projektansøgningen samt tilladelse til gennemførelse af forundersøgelser, således at SEAS kunne anvende de nødvendige ressourcer til gennemførelse af forprojekteringen og de nødvendige miljøundersøgelser. Der stilles i principgodkendelsen krav om, at der skal indsendes en VVM-redegørelse for projektets miljøpåvirkning medio år VVM-processen for Rødsand-projektet forventes at ville vare maksimalt 6 måneder, og endelig afgørelse kan således forventes inden udgangen af år Principgodkendelsen indebærer ikke at der er taget endelig stilling til det konkrete projektforslag, men det bemærkes, at projektet kan ventes endelig godkendt, med mindre der i VVMundersøgelserne dukker forhold op, som kunne tale afgørende imod en sådan godkendelse. 4.4 Nødvendige tilladelser fra andre myndigheder Myndigheder i Tyskland Energistyrelsen har som led i behandlingen af SEAS`s ansøgning den 9. december 1998 anmodet Skov- og Naturstyrelsen om, at vurdere den mulige grænseoverskridende miljøpåvirkning fra de planlagte havmølleparker. Skov- og Naturstyrelsen vurderer i sin svarskrivelse af 1. marts 1999 til Energistyrelsen (se bilag 5), at havmølleparken ved Rødsand under vejrforhold med god sigt vil kunne ses fra de nærmeste tyske landområder. Derimod vurderes parken ikke at have effekter i relation til strøm- og bølgeforhold, eller flora og fauna ind på tysk havområde. Samlet er det styrelsens vurdering, at havmølleparken på Rødsand næppe vil antage en karakter, der kan betegnes som væsentlig skadelig virkning på miljøet på tværs af landegrænser i relation til Espoo-konventionen, (en international aftale om vurdering af virkningen på miljøet på tværs af landegrænser). Skov- og Naturstyrelsen anbefaler dog, at man ved udarbejdelse af VVMredegørelsen er opmærksom på at belyse relevante forhold i relation til grænseoverskridende påvirkninger, og på den baggrund er der derfor udarbejdet visualiseringer af havmølleparken set fra Femern Storstrøms Amt SEAS har, i henhold til bekendtgørelse nr. 975 af 19. december 1986 om dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning), den 3. juli 2000 fremsendt ansøgning til Storstrøms Amt om tilladelse til klapning af det materiale, som skal afgraves forud for montering af møllefundamenterne /bilag 3/. Materialet forventes at kunne klappes inden for de rammer, der gælder for den eksisterende klapplads ved Gedser. Storstrøms Amts udvalg for Teknik og Miljø, har den 19. april 2000 besluttet, at der ikke skal udarbejdes VVM for landanlæggene, og udvalget har godkendt den valgte linieføring under den 17

19 forudsætning, at miljøundersøgelserne i forbindelse med den foreslåede placering af søkabel og havmøllepark, ikke medfører en ændret linieføring på land som nødvendiggør udarbejdelse af VVM-vurdering (se bilag 4). I forbindelse med tilslutningen af havmøllerne kan det blive nødvendigt at: Etablere et fasekompenseringsanlæg indenfor den eksisterende transformerstation i Radsted Udskifte eksisterende søkabler under Guldborgsund og Storstrømmen Erstatte et sæt 132 kv luftledninger over Masnedsund med nye søkabler Disse aktiviteter er, ligesom landkablet, ikke omfattet af nærværende VVM-redegørelse, og der er derfor ikke i denne sammenhæng gennemført en detaljeret miljøvurdering af disse aktiviteter. Aktiviteterne vil blive vurderet nærmere af Storstrøms Amt på baggrund af konkrete ansøgninger, og beskrives ikke yderligere. 18

20 5. Projektets placering og omfang 5.1 Projektets placering Havmølleparken er planlagt placeret ud for Rødsand-barrierø-formationerne revlerne - der består af henholdsvis vestlige Rødsand og østlige Rødsand, som afgrænser Rødsand Lagune fra Femer Bælt. Mod vest går det vestlige Rødsand over i krumoddekomplekset Hyllekrog, og mod øst afgrænses lagunen af Gedser Odde. Mellem de to Rødsand barriereøer findes dybet Østre Mærker, som har en bredde på ca. 5,5 km og en gennemsnitlig dybde på den dybeste del på ca. 3,5 m. Det vestlige Rødsand er ikke udviklet til en egentlig ø, idet dens topkote generelt er beliggende lidt under daglig vande. Den østlige Rødsand er lidt længere fremme i udviklingen mod en egentlig ø, som over en længere strækning har udviklet klitter med topkote mellem 1 og 2 meter over daglig vande. Figur5.1 Anvendte stednavne. Mølleparken er beliggende km syd for Nysted og km vest for Gedser på vanddybder mellem 6 og 9,5 m. Parkens østligste møllerækker bliver placeret vest for den nuværende sejlrende til Nysted - Østre Mærker, således at indsejlingen er friholdt for møller. Mølleparken består af et antal møller, som forbindes til en transformerplatform ved parken. Herfra trækkes et søkabel til land. Møllerne placeres i et retlinet rækkemønster i nord-syd retning syd for Rødsand. Møllerne vil fremtræde ensartede set fra land. Placeringen af møller, transformer og søkablet til land er vist på Figur

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd)

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Bilag 1 Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Energinet.dk skal foretage forundersøgelser på søterritoriet for at byggemodne et område til en havmøllepark

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Dato: 24-08-2012 Vindmølleindustrien bakker op om Energistyrelsens arbejde med at identificere egnede områder til potentielle kystnære havmølleparker

Læs mere

Kystnære havmøller - Informationsmøde om prækvalifikation for forundersøgelser og VVM maj 2013. Maj 2013 Informationsmøde Kystnære havmøller

Kystnære havmøller - Informationsmøde om prækvalifikation for forundersøgelser og VVM maj 2013. Maj 2013 Informationsmøde Kystnære havmøller Kystnære havmøller - Informationsmøde om prækvalifikation for forundersøgelser og VVM maj 2013 1 Velkommen Præsentation af deltagere Jan Havsager, Stine Rabech Nielsen, Hanne Haxholm Jensen, Betina Haugaard

Læs mere

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER 5. maj 2008 - Første spadestik / Maj 2008 - Første fundament Juli/aug. 2008 - Kabelarbejde indledes Aug. 2008 - Transformerstation installeres HORNS REV

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatperiode i 4 uger: Fra mandag den 5. januar 2015 til mandag den 2. februar 2015. Oplæg til debat om vindmøller ved Aunsbjerg Ecopartner Aps. og lodsejer Holger Preetzmann

Læs mere

horns rev 2 havmøllepark vurdering af virkninger på miljøet resumé af vvm-redegørelse

horns rev 2 havmøllepark vurdering af virkninger på miljøet resumé af vvm-redegørelse horns rev 2 havmøllepark vurdering af virkninger på miljøet resumé af vvm-redegørelse oktober 2006 Horns Rev 2 Havmøllepark Vurdering af Virkninger på Miljøet Resumé af VVM-redegørelse Oktober 2006 Udarbejdet

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Svendborg Ugeavis den 16. april 2008.

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Svendborg Ugeavis den 16. april 2008. Advokat Henrik Horn Andersen Det Gule Pakhus Havnepladsen 3A, 1 5700 Svendborg Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00060 Ref. LOKNU Den 16. april 2008 Vedr.: Tilladelse til klapning af 44 m 3 oprensningsmateriale

Læs mere

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN OFFENTLIG HØRING INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL DEN VIDERE PLANLÆGNING EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN Kystdirektoratet og Aarhus Kommune har besluttet, at der skal gennemføres vurdering

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro

Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro På vegne af SFP Wind Denmark ApS fremsendes hermed ansøgning om opstilling af 5 møller med en totalhøjde på 107 meter i området øst for Nybro i den nordlige

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT

OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT Dato: Oprindelig 07.08.2013, opdateret 17. februar 2014 Projekt: 4 prototypemøller og en målemast i Velling Mærsk i Ringkøbing-Skjern Kommune Projektopstiller:

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund

Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund 6. Maj 2013 Aftenens tema: Hvordan gør vi i fællesskab et mølleprojekt ved Knaplund til en god sag for: Naboer Lokalområdet Klimaet Ringkjøbing-Skjern Kommune

Læs mere

Vindmøller og dyreliv

Vindmøller og dyreliv Vindmøller og dyreliv Fakta om Vindenergi Faktablad P9 Undersøgelser af vindmøllers effekt på dyrelivet peger alle i samme retning: Risikoen for at fugle kolliderer med vindmøller er minimal, de fleste

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Dato: Sagsbehandler:KABJE J.nr. MST-1270-01050 Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Tekst Projektet omfatter opførelse af

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

Sammenfattende redegørelse Planlægning for område til vindmøller ved Krogstrup

Sammenfattende redegørelse Planlægning for område til vindmøller ved Krogstrup Sammenfattende redegørelse Planlægning for område til vindmøller ved Krogstrup Vesthimmerlands Kommune April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus

Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus 1. Er det fyldestgørende at der kun er registreret fugle d. 10. maj? Herunder f.eks. svaner og trækfugle. Der er lavet registreringer

Læs mere

Velkommen til borgermøde 2. juni 2015. Planlægning for vindmøller på Københavnerhede ved Isenvad. www.ikast-brande.dk

Velkommen til borgermøde 2. juni 2015. Planlægning for vindmøller på Københavnerhede ved Isenvad. www.ikast-brande.dk Velkommen til borgermøde 2. juni 2015 Planlægning for vindmøller på Københavnerhede ved Isenvad www.ikast-brande.dk Program for borgermødet 16.00 16.05 16.50 16.55 17.20 Velkomst - Carsten Kissmeyer, borgmester

Læs mere

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Notat om VVM-screening af moniteringsboring 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Indledning

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn Idéfasehøring - Debatoplæg Banebetjening af Billund Lufthavn Revideret tekst. Version af 16. oktober 2014 Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014 Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering 01.02.00-K04-1-14 Notat - scoping Dato: 17-09-2014 Afgrænsning af hvilke miljømæssige forhold der

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 25. juni 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Hovedvejen 35, 8990 Fårup.

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 25. juni 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Hovedvejen 35, 8990 Fårup. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Hovedvejen 35, 8990 Fårup som følge af opstilling af vindmøller ved Trikelshøj i henhold til lokalplan nr. 573 for Randers Kommune sagsnr.

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr.

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Indkaldelse af idéer og forslag VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Alslev Oktober 2014 Indkaldelse af ideer og forslag Ikke teknisk resume VVM redegørelse

Læs mere

VVM - screening af solcelleanlæg på taget af koncertsalen, Alsion 2, 6400 Sønderborg

VVM - screening af solcelleanlæg på taget af koncertsalen, Alsion 2, 6400 Sønderborg 13-maj 2013 13/18571 Sloth Møller Møllegade 56 6400 Sønderborg VVM - screening af solcelleanlæg på taget af koncertsalen, Alsion 2, 6400 Sønderborg Sønderborg Kommune har 16. april 2013 modtaget ansøgning

Læs mere

Kingspan 6/15(10) kw Husstandsmølle. Robust Støjsvag Gennemtestet

Kingspan 6/15(10) kw Husstandsmølle. Robust Støjsvag Gennemtestet Kingspan 6/15(10) kw Husstandsmølle Robust Støjsvag Gennemtestet CBC Energy hjælper dig til at blive en CO 2 -venlig husstand Vil du have egen vindmølle? -og spare miljøet for ca. 9 ton CO 2 om året Bor

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillæg Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillægget er udarbejdet for at sikre, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen, som Planloven foreskriver. Ændring af kommuneplanens

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn.

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk J.nr.: 97-33/800-0480 MSA Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes

Læs mere

Referat fra opstartsmøde om planlægning af Kappel demonstrationsmølleområde

Referat fra opstartsmøde om planlægning af Kappel demonstrationsmølleområde Notat Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ROS-403-01908 Ref. geagg Den 19. november 2008 Referat fra opstartsmøde om planlægning af Kappel demonstrationsmølleområde Mødet afholdtes mandag d. 3. nov. 2008

Læs mere

VESTERHAV SYD HAVMØLLEPARK

VESTERHAV SYD HAVMØLLEPARK Energinet.dk April 2015 VESTERHAV SYD HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Socioøkonomi PROJEKT VVM -redegørelse - baggrundsrapport Energinet.dk Projekt nr. 215170 Version Endelig udkast Dokument

Læs mere

Gorrissen Federspiel Kirkegaard har i brev af 5. oktober 2006 fastholdt ansøgningerne.

Gorrissen Federspiel Kirkegaard har i brev af 5. oktober 2006 fastholdt ansøgningerne. Gorrissen Federspiel Kierkegaard H.C. Andersens Boulevard 12 1553 København V Landsplanområdet J.nr. SNS-7322-00443/-00444/- 00445 Ref. pen Den 8. marts 2007 Ansøgninger om indvindingstilladelse i tidligere

Læs mere

Det godkendte orienteringsmateriale, jf. 9, stk. 2 i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi Lokalplan nr. 1165 for Vejle Kommune

Det godkendte orienteringsmateriale, jf. 9, stk. 2 i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi Lokalplan nr. 1165 for Vejle Kommune Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Trædemarkvej 9, 7200 Grindsted som følge af opstilling af vindmøller ved Klink i henhold til lokalplan nr. 1165 for Vejle Kommune sagsnr. 13/81553

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13

Kommuneplantillæg nr. 13 Kommuneplantillæg nr. 13 til 6.B.07 Boligområde, Birkende juni 2015 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk plan-byg@kerteminde.dk Indhold Kommuneplantillæg

Læs mere

V90-3,0 MW En lettere vej til mere energi

V90-3,0 MW En lettere vej til mere energi V90-3,0 MW En lettere vej til mere energi Vingeteknologisk innovation 3 44 meter førende vingeteknologi I vores bestræbelser på at forøge effektiviteten for vores V90-3,0 MW mølle har vi foretaget gennemgribende

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

Udkast til reviderede retningslinjer for badebroer i Hørsholm Kommune (fremlagt i MPU den 23.06.2010)

Udkast til reviderede retningslinjer for badebroer i Hørsholm Kommune (fremlagt i MPU den 23.06.2010) Udkast til reviderede retningslinjer for badebroer i Hørsholm Kommune (fremlagt i MPU den 23.06.2010) Retningslinjerne for badebroer er ikke tænkt som faste regler, men retningslinjerne skal danne udgangspunkt

Læs mere

Når du søger om opførelse af en husstandsvindmølle Teknik & Miljø

Når du søger om opførelse af en husstandsvindmølle Teknik & Miljø Vejledning om byggesager Når du søger om opførelse af en husstandsvindmølle Teknik & Miljø Udgivet af: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, Byg Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Udgivet : 26. januar

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Anmeldelse om Vindmølleprojekt

Anmeldelse om Vindmølleprojekt Marts 2015 Side 1 Anmeldelse om Vindmølleprojekt Projekt Stakroge Vindmølleområde T22 ved Stakroge i Herning Kommune Tre af de nye møller med de eksisterende vindmøller i baggrunden set fra Pension Lyng

Læs mere

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Teknik & Miljø Plan Dato: 9. september 2014 Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Sagsnr.: 12/134511 / Sagsbehandler: RAK Under Klima- og Miljøudvalgets

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

19. april 2011 SHM/JLI

19. april 2011 SHM/JLI Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. eksisterende vindmølle nr. 3 på Rodhøjvej 25, 9610 Nørager som følge af opstilling af vindmøller ved Brorstrup i henhold til lokalplan nr. 244 for Rebild

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Solcelleanlæg til elproduktion

Solcelleanlæg til elproduktion Energiløsning Solcelleanlæg til elproduktion SEPTEMBER 2011 Solcelleanlæg til elproduktion Det anbefales at overveje installation af solcelleanlæg mod syd. Især hvis de ikke er udsat for nævneværdig skygge

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne?

Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne? N a b o i n f o r m at i o n o m O v n l i n j e 5 Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne? Derfor bygger vi en ny ovnlinje Ovn, kedel og røggasrensningsanlæg

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

Notat for Vestas behov for opstilling af fire vindmøller i en bue ved Velling Mærsk

Notat for Vestas behov for opstilling af fire vindmøller i en bue ved Velling Mærsk Notat for Vestas behov for opstilling af fire vindmøller i en bue ved Velling Mærsk Dato Århus N, den 09. september 2014 Forord Med et tilbageblik på tidligere tiders udvikling af møller, hovedsageligt

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Vejle den. 14. juni 2015

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Vejle den. 14. juni 2015 Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Vejle den. 14. juni 2015 Vedr.: VVM for Vesterhav Nord Havmøllepark, j.nr. NST 131 00168. Undertegnede 3 sommerhus grundejerforeninger Vejlby Stand Grundejerforening,

Læs mere

Storstrømsforbindelsen. Vejforum 4. dec. 2014 - Ulrik Larsen og Niels Gottlieb Vejdirektoratet

Storstrømsforbindelsen. Vejforum 4. dec. 2014 - Ulrik Larsen og Niels Gottlieb Vejdirektoratet Storstrømsforbindelsen Vejforum 4. dec. 2014 - Ulrik Larsen og Niels Gottlieb Vejdirektoratet Hvorfor en ny bro? Forbindelsen har stor betydning og er samtidig en vigtig del af jernbanekorridoren mellem

Læs mere

Hav-vindmøllepark ved Samsø. Økonomisk vurdering af 4 alternative placeringer.

Hav-vindmøllepark ved Samsø. Økonomisk vurdering af 4 alternative placeringer. Hav-vindmøllepark ved Samsø. Økonomisk vurdering af 4 alternative placeringer. 16. marts 1999E:\EUwind\økonot3.doc 1. Indledning enne økonomiske vurdering er udarbejdet af Green Globe Int. ved Hans Chr.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3.

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 25-02-2015 Sagsnr. 2015-0034554 Dokumentnr. 2015-0034554-4 Naboorientering Vestre Teglgade 2-6 I forbindelse med opførelse af en boligkarré

Læs mere

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Agenda Lovgrundlag Farvandsinddeling Afmærkningsprincipper Afmærkningsinspektion Afmærkningsrevision

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Gentofte Kommune Tekst Ansøgning om udførelse af vertikal

Læs mere

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP WELLNESSHUSET Placering og design med unikke muligheder og udfordringer. Vind- og bølgeenergi Erfaringer. Solceller og solvarme Nye regler og muligheder Solafskærmning

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring

Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring Juni 2015 Forord Som led i forliget om Togfonden DK fra 2014 skal der etableres ny bane mellem Horsens og Aarhus. Den nye banestrækning bliver ca. 23 km lang

Læs mere

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT NOTAT VVM Screening af Spildevandsslamdepot VVM Screening 1. Projektbeskrivelse Indledning Bjørn Selvyn, FMT A/S, Hammersholt Erhvervspark 32, 3400 Hillerød, har pr. e-mail d. 23.2.2015 fremsendt ansøgning

Læs mere

Baggrund. European Energy ønsker at bygge flere solkraftværker på Bornholm. Side 2. Solprojekt Bornholm FORTROLIGT

Baggrund. European Energy ønsker at bygge flere solkraftværker på Bornholm. Side 2. Solprojekt Bornholm FORTROLIGT Baggrund Bornholms Regionskommune (BRK) har vedtaget en ambitiøs plan med det mål, at Bornholm bliver en grøn Ø, med en høj andel af vedvarende energi, forberedt til fremtidens intelligente el-system.

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til større anlæg på søterritoriet

Ansøgning om tilladelse til større anlæg på søterritoriet Ansøgning om tilladelse til større anlæg på søterritoriet Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelser til etablering, renovering og udvidelse af større anlæg på søterritoriet. Husk at læse

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Indhold 3 For Metroens sikkerhed 4 Om servitutten 5 Belastninger 7 Udgravninger

Læs mere

Program for intern overvågning

Program for intern overvågning Program for intern overvågning Årsberetning 2005 Indhold Hvem er Baggrund Beskrivelse af overvågningsprogrammet - Programmets omfang - Programmets kontroller - Programmets udvikling Programmets gennemførelse

Læs mere

MEJLFLAK HAVMØLLEPARK VVM-REDEGØRELSE

MEJLFLAK HAVMØLLEPARK VVM-REDEGØRELSE Til Havvind Århus Bugt (HÅB) Dokumenttype VVM-redegørelse Dato Juli 2012 MEJLFLAK HAVMØLLEPARK VVM-REDEGØRELSE MEJLFLAK HAVMØLLEPARK VVM-REDEGØRELSE Revision 05 Dato 2012-07-30 Udarbejdet af JCXS, MBK,

Læs mere

Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen

Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen Anmeldelsen Ikke til skade for miljøet Bilag 1 og 2 er udtømmende Bilag 2, pkt. 14: Ændringer eller udvidelser af anlæg

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Fremtidens havmølleplaceringer 2025 - Udvalget for fremtidens havmølleplaceringer. Udarbejdet af Udvalget for fremtidens havmølleplaceringer:

Fremtidens havmølleplaceringer 2025 - Udvalget for fremtidens havmølleplaceringer. Udarbejdet af Udvalget for fremtidens havmølleplaceringer: Titel Fremtidens havmølleplaceringer 2025 - Udvalget for fremtidens havmølleplaceringer Udarbejdet af Udvalget for fremtidens havmølleplaceringer: Energinet.dk Ole Graabæk og Jan Havsager Forskningscenter

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

genskabe eller generere

genskabe eller generere muligheder mulighed A: Du fortsætter med planlægningen af disse steder alligevel, men du initierer en stor PR-kampagne, før den storstilede implementering af projekterne. mulighed B: Bøj dig for presset

Læs mere

Vindmøller, muligheder og bekymringer

Vindmøller, muligheder og bekymringer Vindmøller, muligheder og bekymringer Input til VVM-undersøgelsen fra grupperne på idémødet den 11. marts Illustration: Vindmøllerejseholdet Erhverv og turisme Bekymringer Hæmsko for etablering af virksomheder

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere