Materialet må ikke kopieres uden tilladelse fra SEAS Distribution A.m.b.A.

Transkript

1

2 Havmøllepark ved Rødsand Vurdering af Virkninger på Miljøet - VVM-redegørelse Juli 2000 Udarbejdet for: Energi E2 A/S Lautruphøj Ballerup Tlf.: Fax.: adr.: skpower@skpower.dk Web-adr.: Udarbejdet af : SEAS Distribution A.m.b.A. Vind Energi Center Slagterivej Haslev Tlf.: Fax.: adresse: seas@seas.dk Web-adresse: Forside Kort Tryk : Hasløv & Kjærsgaard : Kort & Matrikelstyrelsen : Jean Petersen Bogtrykkeri ApS Oplag : 400 Materialet må ikke kopieres uden tilladelse fra SEAS Distribution A.m.b.A. 1

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Forord Indledning og læsevejledning Sammenfatning Anlægsfasen Driftsfasen Supplerende undersøgelser og overvågningsprogrammer Baggrund for projektet Politiske handlingsplaner for CO 2 og Energi Målsætningen i regeringens energihandlingsplan Energi Status for myndighedsbehandlingen Nødvendige tilladelser fra andre myndigheder Projektets placering og omfang Projektets placering Projektets omfang Projekt- og anlægsbeskrivelse Anlægsfasen Driftsfasen Afvikling af havmølleparken Alternativer til projektet alternativet Øvrige alternativer Høringssvar vedr. alternative placeringer Justeringer til det ansøgte projekt Sammenfattende vurdering af alternativer Basisbeskrivelse af Rødsand Introduktion Planforhold Marinarkæologi Visuel karakterisering af Rødsand Hydrografi Kystmorfologi og sedimentforhold Vandkvalitet Marinbiologi Fisk Pattedyr Fugle Erhvervsfiskeri Skibstrafik Råstofforekomster og indvinding Rekreativ anvendelse Øvrige forhold Miljøeffekter Forventede og mulige effekter i anlægsfasen Forventede og mulige effekter i driftsfasen Marin arkæologi Visuel karakterisering Hydrografi Sedimenttransport og kystmorfologi

4 8.7 Vandkvalitet Marinbiologi Fisk Pattedyr Sæler Marsvin Fugle Erhvervsfiskeri Skibstrafik Råstofforekomster og indvinding Rekreativ anvendelse Anden planlægning Foranstaltninger til reduktion af miljøpåvirkninger Styring af miljømæssige forhold Anlæggets udformning Anlægsfasen Driftsfasen Overvågningsprogrammer Overvågning i anlægsfasen Overvågning i driftsfasen Uafklarede forhold Ubetydelige påvirkninger Påvirkninger, der vurderes efterfølgende Manglende tilgængelig viden om påvirkninger Fravalgt som afgrænsning REFERENCER Tekniske baggrundsrapporter Referencer Bilagsfortegnelse

5 1 Forord Miljø- og Energiministeren gav i februar 1998 I/S Sjællandske Kraftværker, Københavns Belysningsvæsen og An/s Østkraft pålæg om at opføre op til 450 MW havbaseret vindkraft i Østdanmark. De 450 MW skal etableres som demonstrationsprojekter på lokaliteter ved Rødsand, Omø Stålgrunde og Gedser Rev, og formålet er at belyse de tekniske, økonomiske og miljømæssige forhold med henblik på den videre udbygning af havmølleparker i Danmark med op til 4000 MW. SEAS Vind Energi Center, placeret under SEAS Distribution A.m.b.A., er viden- og udviklingscenter for vindenergi for de østdanske elselskaber NVE, NESA, KE, Østkraft og SEAS, samt de tidligere produktionsselskaber i ELKRAFT-samarbejdet Sjællandske Kraftværker og Københavns Energi. SEAS Distribution A.m.b.A. (efterfølgende kaldet SEAS) har derfor på vegne af I/S Sjællandske Kraftværker, Københavns Belysningsvæsen og An/S Østkraft ansøgt om principgodkendelse til etablering af en demonstrationshavmøllepark på op til 150 MW ved Rødsand, og Energistyrelsen har den 15. juni 1999 principgodkendt anlægget, således at SEAS kan udføre forundersøgelser og planlægning af havmølleparken. Godkendelsen, som i denne rapport vil blive omtalt som Principgodkendelsen (bilag 1), er givet på en række vilkår, herunder at der skal udarbejdes en VVM-redegørelse med et undersøgelsesprogram for miljøundersøgelser til kortlægning af basistilstanden for naturog miljøforholdene. I forbindelse med en endelig godkendelse vil det i vilkårene bl.a. blive anført, at der skal gennemføres et måle- og overvågningsprogram til opfølgning på den pågældende havmølleparks miljømæssige- og landskabelige påvirkninger. Bygherrer Med den nye selskabsstruktur, som er opstået som følge af elreformen, vil det fusionerede produktionsselskab Energi E2 A/S stå som bygherre. SEAS Distribution A.m.b.A. er i dette projekt rådgiver for bygherren. 4

6 2. Indledning og læsevejledning Havmølleparken er placeret nogle kilometer syd for de sandrevler, der under fællesbetegnelsen Rødsand afgrænser farvandet syd for Nysted - Rødsand Lagune - fra Femer Bælt. Anlægget er første del af et demonstrationsprogram, som foruden Rødsand omfatter havmølleparker ved Omø Stålgrunde, Gedser Rev, Horns Rev og Læsø. Demonstrationsprogrammet skal gennemføres frem til 2008, hvor programmet skal danne grundlag for beslutninger om at realisere Energi 21's plan (Energi 21 er den danske regerings energihandlingsplan fra 1996) om at udbygge med havmøller til i alt ca MW, således at disse i 2030 sammen med 1500 MW landbaserede vindmøller kan dække 50 % af det samlede danske elforbrug. Havmølleparken vil dække et vandområde på ca. 24 km 2 og vil bestå af vindmøller, som forbindes med søkabler til en transformer placeret ved havmølleparken. Herfra føres energien i land via et søkabel til Vantore Strandhuse ved Nysted og videre i et landkabel til det overordnede højspændingsnet ved Radsted ved Sakskøbing. Myndighedskompetencen for hele havmølleparken og tilhørende transformeranlæg og kabelføring til land er blevet placeret hos Energistyrelsen, hvorimod kompetencen i forhold til landanlæggene fortsat ligger hos regionplanmyndigheden Storstrøms Amt. Nærværende VVM-redegørelse omfatter derfor alene den del af projektet, som er placeret på søterritoriet, idet aktiviteterne på land, som f.eks. kabelføringen fra Vantore Strandhuse til Radsted, fortsat skal betragtes som et regionplananliggende. Af hensyn til offentlighedens mulighed for at vurdere projektet i sin helhed, indgår der en kort beskrivelse af forholdene på land, men en egentlig miljøvurdering af aktiviteterne indgår ikke i redegørelsen; der henvises til særskilt sagsbehandling hos Storstrøms Amt. VVM-redegørelsen for havmølleparken ved Rødsand er gennemført på basis af et modelscenarie, bestående af en havmøllepark med i alt 72 møller à ca. 2,1 MW. Der ses imidlertid en hastig udvikling af vindmølleteknologien i disse år, såvel hvad angår møllernes indretning og effektivitet som deres størrelse, og for at sikre muligheden for til det sidste at udnytte denne udvikling, vil endeligt valg af mølletype finde sted i løbet af efteråret Såfremt det endelige koncept afviger væsentligt fra det, som VVMredegørelsen aktuelt er baseret på, vil der i samarbejde med Energistyrelsen blive foretaget en revurdering af havmølleparkens miljømæssige betydning. Læsevejledning VVM-redegørelsen består af en hovedrapport og tre særskilte bind med ikke-tekniske resuméer på hhv. dansk, engelsk og tysk. Beskrivelsen af de eksisterende forhold, samt miljøvurderingerne, er bl.a. baseret på en række forundersøgelser, som er dokumenteret i form af en række tekniske baggrundsrapporter. Hovedrapporten indeholder en sammenfatning af de miljømæssige konsekvenser af havmølleparken (Kapitel 3), en beskrivelse af forudsætningerne for projektet (Kapitel 4), en beskrivelse af anlægget, dets etablering og de effekter, som drift og anlæg kan have i forhold til det omgivende miljø (Kapitel 5), samt en vurdering af alternativer til anlægget (Kapitel 6). Havmøllepark ved Rødsand - Vurdering af Virkninger på Miljøet - VVM-redegørelse 5

7 Beskrivelsen af de eksisterende forhold i det kommende havmølleområde er beskrevet i Kapitel 7, og vurderingen af miljøeffekterne er lagt i Kapitel 8. Endvidere indeholder rapporten et afsnit om anbefalinger vedr. foranstaltninger, som kan reducere miljøpåvirkningen (Kapitel 9 ), samt et afsnit med forslag til overvågningsaktiviteter til belysning af såvel negative som positive miljøeffekter fra havmølleparken (Kapitel 10). Endelig er der i Kapitel 11 en opsamling af forhold, som af forskellige grunde ikke er medtaget i redegørelsen. Referencer Der anvendes i redegørelsen tre referenceniveauer: Referencer benævnt /bilag/ er indhæftet i redegørelsen Referencer nummereret fra /1/ til /49/ udgør de tekniske baggrundsrapporter Referencer nummereret fra /50/ og opefter er kilder, som er umiddelbart tilgængelige for offentligheden Fremlæggelse VVM-redegørelsen incl. en række baggrundsrapporter er fremlagt følgende steder: Energioplysningen, Teknikerbyen 45, 2830 Virum Miljøbutikken, Læderstræde 2, 1202 København K Amtsrådhuset, Parkvej 37, 4800 Nykøbing F SEAS, Slagterivej 25, 4690 Haslev SEAS, Fruegade 3, 4872 Idestrup Redegørelsen kan læses på SEAS' hjemmeside på adressen samt på Energistyrelsens hjemmeside på adressen Redegørelsen er endvidere, sammen med en visualiseringsrapport, opstillet på en række lokale biblioteker, og endelig foreligger såvel redegørelsen som de væsentligste baggrundsrapporter på CD-rom, som kan rekvireres hos SEAS. Havmøllepark ved Rødsand - Vurdering af Virkninger på Miljøet - VVM-redegørelse 6

8 3. Sammenfatning Havmølleparken syd for Rødsand består af møller, som via en transformerplatform ved parken tilsluttes 132 kv-nettet ved Radsted. Havmølleparken er på baggrund af en model med 72 møller á 2,1 MW, blevet vurderet med hensyn til de miljøpåvirkninger, som parken kunne give anledning til i forbindelse med anlægsarbejdet og driften af parken. Miljøvurderingen er udført på grundlag af omfattende undersøgelser af områdets basistilstand, hvorpå der med en bred vifte af metoder er foretaget analyser og overvejelser over de potentielle påvirkningers konsekvens for miljøet. På baggrund af disse vurderinger er der, i overensstemmelse med principgodkendelsens krav, opstillet et forslag til program for supplerende miljøundersøgelser og overvågning før, under og efter etableringen af parken. Miljøeffekterne kan være midlertidige og dermed primært er knyttet til anlægsperioden, eller permanente, hvor effekterne især knytter sig til driften af havmølleparken. 3.1 Anlægsfasen Påvirkninger på miljøet i og omkring selve havmølleområdet og kabelføringen fra parken til land, kan i forbindelse med anlægsarbejdet opdeles på følgende aktiviteter: Påvirkning af havbunden Påvirkninger fra sedimentspild Påvirkninger ved støj og forstyrrelser Andre påvirkninger fra anlægsarbejdet Påvirkning af havbunden Med udgravningen til fundamenter og nedgravning/-spuling af kabler, vil en del af den eksisterende havbund blive helt eller delvist ødelagt af den direkte fysiske behandling af materialerne. Afgravningen til fundamenter kan medføre behov for klapning af ca m 3 materiale som søges klappet på en eksisterende klapplads ved Gedser. Den fysiske ødelæggelse af havbunden i forbindelse med anlægsaktiviteterne medfører umiddelbart et tab af biomasse svarende til 3-4 tons bunddyr og 230 tons blåmuslinger, hvilket svarer til ca. 1 % af den samlede biomasse af hhv. bunddyr og blåmuslinger inden for mølleparken. Andelen af bunddyr som ødelægges er størst i forbindelse med kabellægning - de udgør 4/5 af de 3-4 tons - men bundfaunaen vil meget hurtigt gendannes ved rekolonisering. Det forventes, at der på fundamenterne, som vil virke som kunstige stenrev, i løbet af de første år efter etableringen vil udvikles blåmuslingesamfund svarende til mere end 550 tons, hvilket altså mere end opvejer tabet i anlægsfasen. Der er foretaget marinarkæologiske undersøgelser i hele anlægsområdet, men der er ikke fundet genstande af kulturhistorisk interesse Påvirkninger af sedimentspild Graveaktiviteterne i forbindelse med udgravning til fundamenter og nedlægning af kabler vil føre til spild af sediment, og der er derfor udført beregninger af spredningen af dette spild. Beregningerne viser, at der meget kortvarigt og meget lokalt optræder koncentrationer, som kan have negativ 7

9 betydning for fisk, fugle eller muslinger, og det vurderes på den baggrund, at der ikke vil være målelige miljøeffekter af sedimentspildet i forbindelse med gravearbejderne Påvirkninger ved støj og forstyrrelser Anlægsarbejdet vil give støj og forstyrrelser såvel indenfor som udenfor anlægsområdet. Det har kun i begrænset omfang været muligt at kvantificere støjen fra anlægsarbejdet. Forstyrrelserne som følge af anlægsaktiviteterne - gravearbejde, sejlads osv. - forventes at skræmme fugle, fisk, sæler og marsvin væk fra området, men det vurderes at effekten kun er midlertidig. Såvel fugle og fisk som pattedyrene vil vende tilbage så snart der er fred igen, medmindre der er andre varige påvirkninger fra møllerne (se nedenfor) Andre påvirkninger fra anlægsarbejdet Dele af anlægsområdet vil af sikkerhedshensyn være afspærret for uvedkommende færdsel. Det vil bl.a. forhindre erhvervsfiskeri i området i anlægsperioden, og der skal derfor indledes forhandlinger med Danmarks Fiskeriforening om erstatning. Afspærringen vil endvidere betyde at lystsejlere - hvoraf der årligt passerer ca personer fordelt på både - i anlægsperioden være henvist til at sejle uden om. Der vil i værste fald være tale om en omvej på ca. 3 km., men der vil ikke være nogen hindring for anløb af indsejlingen til Nysted. Anlægsperioden vil være præget af de mange fartøjer, kraner osv., som vil dominere synsindtrykket. Da det på nuværende tidspunkt ikke er fastlagt, hvilke møller og fundamenter der skal etableres, er fremgangsmåden ved anlægsarbejdet ikke beskrevet i detaljer, og der er derfor heller ikke gennemført nogen visualisering af disse aktiviteter. 3.2 Driftsfasen Påvirkninger på miljøet i og omkring selve mølleområdet i forbindelse med driftsfasen kan opdeles på følgende aktiviteter: Den fysiske tilstedeværelse af møllerne Støj og vibrationer fra møllerne Andre påvirkninger fra havmølleparken Påvirkninger i forbindelse med vedligehold og påvirkninger fra kabler i driftsfasen på følgende aktiviteter: Fysisk tilstedeværelse af kabler Andre påvirkninger fra kabler Herudover kan der forventes en række påvirkninger udenfor selve mølleområdet som følge af: Ressourceforbrug ved vedligeholdelse af anlæg (materialer, energi og affald) 8

10 3.2.1 Den fysiske tilstedeværelse af møllerne Møllerne vil alene på grund af deres størrelse og antal være et dominerende element i kystlandskabet ved den sydlige del af Lolland og Falster, ligesom de vil kunne ses fra såvel Femerns nordkyst som de lokale færgeruter til Tyskland og fra forbipasserende skibe igennem Femer Bælt. Der er derfor foretaget en landskabsanalyse og en visualisering af parken, som har givet nogle enkle anbefalinger vedr. parkens udseende, bl.a. at møllerne bør være ensartede og have samme farve og omløbsretning, samt at transformerplatformen bør udføres med et design der passer såvel æstetisk som funktionelt til placeringen. Møllefundamenterne vil påvirke vandbevægelserne både lokalt og i området omkring havmølleparken. Påvirkningerne er dog forholdsvis begrænsede, idet ændringen af middelstrømhastigheden vil blive ændret mindre end 15 % i en afstand af 5 meter fra fundamentskanten, og bølgehøjden vil bag 9 møller efter hinanden være reduceret med maksimalt 4 %. Strømhastighederne i havmølleparken ændres med maksimalt 3-4 %. Der er foretaget modelberegninger af vandskiftet omkring mølleområdet, med og uden møller. Havmøllerne vil reducere den akkumulerede nettovandføring med maksimalt 0,5 %, og beregninger af påvirkningen af vandudskiftningen mellem Femer Bælt og Rødsand Lagunen viser, at vandudskiftningen efter et 30-års forløb med havmøllerne vil være et par procent bedre, end den vil være om 30 år uden havmøllerne. I denne beregning indgår også den forventede påvirkning på udviklingen af revlerne, som uden havmøllerne vil flytte sig ca. 15 meter mod øst hvert år, og som med havmøllerne kun vil flytte sig ca. 12 meter pr. år. Vandkvaliteten - målt som næringssalte, ilt mv. - i området omkring mølleområdet, vil med etableringen af havmøllerne ændres med mindre end 1 promille. Som følge af at ændringerne i de fysiske forhold er så små, forventes der ikke nogen direkte effekt på havbundens dyreliv. For fuglene er der derimod risiko for kollisioner mellem møllevinger og trækkende fugle, ændringer i fødegrundlaget kan føre til forringelser af levevilkårene i området, og det ikke er afklaret om møllerne ved deres blotte tilstedeværelse kan hindre visse fuglearter i at raste i området. Området syd for Rødsand rummer betydelige antal af toppet skallesluger og skarv, ligesom blandt andet ederfugle i stort tal passerer området forår og efterår. Målinger af fuglenes trækhøjde ved Gedser Odde viste at ca. 10 % af ederfugle, skarver og måger trækker i en højde svarende til møllevingerne, men det vides ikke om disse tal umiddelbart kan overføres til mølleparken. Området syd for Rødsand er af international betydning for toppet skallesluger, idet ca. 1,3 % af den samlede bestand er registreret rastende her - heraf ca. halvdelen inden for eller i nærheden af mølleparken. Undersøgelserne af møllernes betydning for trækkende og rastende fugle fortsætter derfor i perioden frem til et par år efter at mølleparken er sat i drift. Der er forventninger om at møllefundamenterne vil fungere som kunstige stenrev, og at der derved skabes et levested for nye dyre- og plantearter, som i dag ikke har særlig gode betingelser ved Rødand. Der forventes etableret en betydelig biomasse bestående primært af blåmuslinger, således 9

11 at fundamenterne vil tiltrække torsk og at der dermed kan blive tale om en forbedring af fiskeriet i området. Effektens størrelse vil først kunne fastslås i detaljer når fundamenterne står der. Kabelbekendtgørelsen (bekendtgørelsen om dumpning af optaget havbundsmateriale) beskytter et område på 200 m omkring søkabler mod bl.a. trawlfiskeri og råstofindvinding, og disse aktiviteter vil derfor ikke være mulige i mølleområdet og langs kabeltraceet til land. Dette vurderes dog at være uden væsentlig betydning, da der ikke i dag foregår trawlfiskeri i selve mølleområdet eller i området nord herfor, og der er ikke væsentlige råstofforekomster i området. Efter idriftsættelsen af møllerne ophæves adgangsforbud, og af hensyn til lystsejlerne etableres der en sejlrute diagonalt SØ-NV gennem parken, som afmærkes for dagsejlads Støj og vibrationer fra møllerne Møllerne vil under drift udsende støj og vibrationer til omgivelserne. Baseret på målinger på eksisterende havmøller er det vurderet at undervandsstøjen højst vil være hørlig for marsvin på nogle få meters afstand og for sæler måske op til 20 meters afstand fra fundamenterne. Disse vurderinger medtager ikke eventuelle vibrationer i infralyd-området, hvor det ikke kan udelukkes at pattedyr og fisk kan påvirkes. Støjudbredelsen over vand er beregnet til et støjbidrag på ca. 10 db ved det nærliggende sælreservat på Rødsand revle og nogle få db ved nærmeste kyst. Til sammenligning er støjniveauet af et menneskes vejrtrækning ca. 20 db - i en almindelig dagligstue er niveauet ca. 40 db Andre påvirkninger fra havmølleparken Uheld i forbindelse med driften kan dels bestå i tab eller spild i forbindelse med servicearbejdet, og dels i overrivning af søkabler og kollision mellem større skibe og møllerne. Mindre spild af olie vil kunne opsamles fra servicebåden på stedet. Der er ikke foretaget en analyse af risikoen for overrivning af søkabler, men det er klart, at en overrivning af et olieholdigt kabel vil medføre udledning af olie til omgivelserne. Det vurderes dog, at mængden af olie som i værste fald kan lækkes, sammenholdt med oliens toksicitet, ikke vil have nogen synlig effekt på vandmiljøet. Der er udført en analyse af riskoen for at et skib under passage gennem Femer Bælt mister styreevne og derfor driver ind i havmølleparken. Riskoen er af størrelsesordenen 1 kollision hvert 10. år. Der er ikke udført beregninger af konsekvenserne af et sådant uheld, idet den væsentligste miljøpåvirkning må forventes at være tab af last eller bunkerolie fra skibet Påvirkninger i forbindelse med vedligehold Vedligehold og service af møllerne vil først og fremmest give anledning til en del bådtrafik i området, men denne trafik vil ikke adskille sig fra den trafik af fiskefartøjer og lystsejlere, der er i området i dag. En meget stor del af servicearbejderne vil foregå inde i møllerne, og kun hvor der er udvendige aktiviteter kan der være en forstyrrelseseffekt på bl.a. sælerne Magnetfelter fra kabler Beregninger af magnetfelter fra søkabler nedgravet 1 m. under havbunden viser, at magnetfeltet på havbunden umiddelbart over kablet vil være mindre end det geomagnetiske felt, og på den 10

12 baggrund vurderes det, at magnetfelter næppe har betydning hverken for fisk eller for pattedyr i området Ressourceforbrug ved vedligeholdelse af anlæg Ressourceforbruget i forbindelse med drift og vedligehold, (bl.a. materialer, energi, affald) er ikke vurderet i denne VVM-redegørelse, idet der henvises til de igangværende livscyklusvurderingsprojekter (LCA-projekter - Life Cycle Assessment) bl.a. fra SEAS og EK-energi, som forventes færdiggjort inden årets udgang. 3.3 Supplerende undersøgelser og overvågningsprogrammer Det er forudsat i principgodkendelsen, at der opstilles et program for supplerende undersøgelser og overvågningsprogrammer, som belyser såvel negative som positive miljøeffekter af havmølleparken. Det opstillede forslag dækker alene miljøeffekter der knytter sig umiddelbart til havmølleparken ved Rødsand. Energistyrelsen har nedsat et panel af internationale eksperter til at vurdere de overvågningsprogrammer, som skal klarlægge den miljømæssige påvirkning i lyset af projektets karakter af demonstrationsprojekt. Aktiviteter der skal danne grundlag for vurdering af udbygning i Rødsandområdet, eller beslutningen om den fulde udbygning frem til 2030, afventer denne gruppes vurderinger. For perioden før og under anlægsfasen er følgende aktiviteter foreslået: Undersøgelser af bunddyr og -vegetation omkring kabeltraceen gennem lagunen Flytællinger af fugle Optælling og observation af sæler i reservatet For driftsfasen er følgende foreslået: Undersøgelse af bundfaunaen i mølleområdet Undersøgelse af fauna og vegetation, forekomst af fisk og af fugle omkring udvalgte fundamenter Forsøgsfiskeri i mølleområdet og referenceområder Flytællinger af fugle Tællinger af trækkende fugle og målinger af trækhøjder Optællinger af sæler i reservatet Verificering af beregninger af undervandsstøj Verificering af forudsat kildestøj fra møllerne Kortlægning af skibstrafikken mellem mølleparken og T-ruten 11

13 12

14 4. Baggrund for projektet 4.1 Politiske handlingsplaner for CO2 og Energi Danmark har fastsat et nationalt mål for reduktion af CO 2 -udledningen, og da langt den største del af udledningen stammer fra energianvendelsen er det besluttet, at målet først og fremmest skal nås gennem en indsats på energiområdet. På langt sigt skal der ske en betydelig reduktion, og regeringen sigter mod en halvering af udledningen i år Det langsigtede perspektiv i at nå de ønskede reduktioner over en 30-års periode er, at udvikle et energisystem, hvor en stigende del af energiforbruget dækkes af vedvarende energi. Det forudsættes, at der sker en gradvis indfasning af vedvarende energi i takt med, at de tekniske og økonomiske muligheder gør de forskellige vedvarende energiteknologier kommercielle. Den største del af udbygningen med vedvarende energi forventes primært at ske ved anvendelse af bioenergi og vindkraft. I regeringens energihandlingsplan Energi 21 er det forudsat, at den samlede udbygning med vindkraft i år 2005 skal være mindst 1500 MW. I Energi 21 forventes bidraget fra vindkraften i 2030 at udgøre en fjerdedel af den vedvarende energis samlede andel, svarende til en kapacitet på over 5500 MW, hvoraf 4000 MW forventes at være havbaseret. Den årlige elproduktion herfra, vil svare til ca. halvdelen af det forventede elforbrug. Den væsentligste del af udbygningen frem til 2005 er forudsat at finde sted på land. Imidlertid er kapaciteten på land begrænset, og i takt med at møllerne bliver større og dermed vanskeligere at indplacere i landskabet, vil antallet af nye pladser blive begrænset. Forøgelsen af kapaciteten på land vil derfor efter år 2005 i nogen grad kunne ske ved renovering af eksisterende vindmølleområder og udskiftning af eksisterende mindre møller med nye store vindmøller, men på længere sigt forventes den største del af nyudbygningen at skulle ske på havet. 4.2 Målsætningen i regeringens energihandlingsplan Energi 21 En vindmølle placeret til havs kan umiddelbart producere op til 50 % flere kilowatt-timer end en tilsvarende mølle på de nuværende middelgode placeringer på land. Belastningen af den enkelte mølle er imidlertid ikke tilsvarende en halv gang større, blandt andet fordi vinden er mere jævn til havs end over land. Der skal tages hensyn til at vindmøllerne, set over levetiden, får en væsentlig højere produktion end den tilsvarende landmølle, og der synes derfor at være store muligheder i at tilpasse møllerne til de faktiske forhold og således minimere omkostningerne i forhold til produktionen. Udover den energimæssige omkostning, kan det være forbundet med miljømæssige omkostninger at etablere større landbaserede havmølleparker, da placeringen ofte falder sammen med landskabelige eller naturmæssige interesser. Opmærksomheden er derfor siden starten af 1990 erne også af miljømæssige årsager blevet rettet mod etablering af vindmøller på havet. CO 2, SO 2 og NO X 13

15 Etableringen af havmøllerne vil medføre en reduktion af emissionen CO 2, SO 2 og NO X. Reduktionen i CO 2 vil bidrage til en opbremsning af den globale opvarmning, som også fremmes af andre såkaldte drivhusgasser. Reduktionen i emissionen af SO 2 og NO X bidrager til en reduktion i sur nedbør. Størrelsen af den opnåede reduktion vil naturligvis være afhængig af produktionens størrelse, samt ikke mindst af hvilken elproduktion møllerne vil erstatte. Der kan anvendes en række forskellige forudsætninger for beregningen af reduktionen - i det følgende gives der to eksempler, dels et hvor der anvendes nøgletal fra Vindmølleejernes månedsskrift Vindstyrke, /44/, og dels et hvor det er resultaterne af ELKRAFT Systems emissionsberegninger for det samledes østdanske system. Havmølleparken ved Rødsand forventes at producere mio. kwh pr. år, svarende til ca husstandes forbrug. Vindmølleejerne forudsætter at produktionen af 1 kwh vindenergi medfører en emissionsreduktion på 850 g CO 2, 2,9 gram SO 2, 2,6 gram NO x. Med en produktion på 450 mio. kwh vil havmølleparken ved Rødsand på den baggrund skåne miljøet for på tons CO 2, 1300 tons SO 2, samt 1170 tons NO x. I ELKRAFT Systems beregninger tages der hensyn til hvilken produktion der aktuelt vil blive erstattet, og de tilsvarende tal for et års produktion giver en reduktion på tons CO 2, 490 tons SO 2 samt 440 tons NO x. Livscyklusvurdering Som det ses er der ganske stor forskel på hvordan miljøeffekten af energiproduktionen fra en vindmølle betragtes. Da de to ovennævnte metoder ydermere alene forholder sig til de direkte resultater af møllernes produktion, arbejdes der nu på at udvikle metoder, som kan give et mere nuanceret billede af de miljømæssige konsekvenser af energiproduktionen - en metode der bygger på "vugge-til-grav"-princippet: livscyklusvurderingen (LCA - Life Cycle Assessment). LCA er et værktøj til vurdering af miljøpåvirkninger fra et specifikt produkt gennem hele dets livsforløb, omfattende fremskaffelse af råvarer, fremstilling, brug og bortskaffelse af produktet. Vurderingen dækker dermed ikke kun de miljøpåvirkninger, der fremkommer indenfor en enkelt fase f.eks. fremstillingsfasen. Det hidtidige miljøarbejde har været koncentreret mest om, hvilke stoffer der udledes og i hvilke mængder. Primært har man som nævnt haft fokus på CO 2, NO x og SO 2, men med en LCA er det muligt at kigge på en lang række af stoffer bl.a. tungmetaller, organiske opløsningsmidler og forskellige typer af affald i hele produktets livscyklus. I et livscyklusperspektiv går man også skridtet videre og vurderer, hvordan disse stoffer påvirker miljøet, og hvilke miljøeffekter de bidrager til. I forbindelse med projekteringen af havmølleparken ved Rødsand er der blevet igangsat et livscyklusvurderingsprojekt af havmølleparken. Livscyklusvurderingen vil blive den første vurdering af denne art på denne form for produktionsenhed. Tidligere er der udelukkende foretaget en LCA på enkeltstående landbaserede vindmøller og ikke på havmøller, og uden at der er vurderet på behovet for nettilslutning. 14

16 Formålet med at udføre en LCA på en havmøllepark er at kunne beskrive alle miljøpåvirkningerne i hele parkens levetid og inddrage disse vurderinger i kommende anlægsarbejder. Livscyklusvurderingen kan være medvirkende til, på et tidligt tidspunkt i projekteringen, at klargøre om der er nogle specielle miljøforhold, der skal tages hensyn til. Ved at arbejde med LCA vil det være muligt at opstille forskellige scenarier til brug ved miljørigtig projektering, hvorved konfigurationer og komponentvalg mm. kan vurderes, og dermed gøre det muligt at foretage miljørigtige indkøb og stille krav til leverandørerne på samme måde som det i dag sker med både pris og kvalitet. Livscyklusvurderingen giver endvidere mulighed for, at sammenligne miljøpåvirkningerne fra 1 kwh el produceret på havbaseret vindkraft med andre teknologier i det danske elsystem, og vil dermed give et mere nuanceret billede af den samlede miljøgevinst, ved elproduktion på havmølleparker. Det igangværende LCA-projekt forventes at være afsluttet ved udgangen af Status for myndighedsbehandlingen Havmøllehandlingsplanen Indledende undersøgelser blev igangsat af Elkraft v/ SK Energi i Disse undersøgelser, der forløb i perioden , var del af et forskningsprojekt, Tekniske og økonomiske forundersøgelser til af stor-skala havmølleparker, som blev støttet af både EU og EFP-midler (Energiministeriets Forsknings Program). Som led i feltundersøgelserne blev der etableret 3 offshore meteorologimålemaster på de mulige områder for stor-skala havmølleparker i de østdanske farvande. I februar 1996 nedsattes en Arbejdsgruppe vedrørende havplacerede vindmøller, med deltagelse af elselskaberne i øst og vest Danmark (ved hhv. Elsam og Elkraft v/seas), Energistyrelsen samt Skov- og Naturstyrelsen. Gruppen udgav i juni 1997 rapporten Havmølle-handlingsplan for de danske farvande, /40/. Basis for arbejdsgruppens undersøgelser var fire større havområder, som blev udpeget i en rapport fra 1995 af Energiministeriets daværende Havmølleudvalg. Havområderne var følgende: Horns Rev i Vesterhavet, området syd for Læsø i Kattegat, Omø Stålgrunde i Langelandsbæltet og det for denne VVM-redegørelse aktuelle Rødsand/Gedser Rev i Østersøen, /41/. Områderne blev udpeget under hensyntagen til såkaldte bindingsområder og afvejningsområder. Bindingsområderne er omfattet af følgende interesser: EF-fuglebeskyttelsesområder Områder med fredninger Råstofindvindingsområder Områder med koncentrerede forekomster af vrag- og fortidsminder Militære skydeområder Primære sejlruter og områder med trafiksepareringssystemer for sejladsen Områder med energitransmissionsanlæg (rør og kabler) i farvandene Området til en eventuel kommende Femer Bælt forbindelse 15

17 For bindingsområderne gælder det, at der knytter sig centrale interesser af en sådan karakter, at disse principielt blokerer for udbygning med havmølleanlæg i det pågældende havområde. Afvejningsområderne er defineret som havområder, inden for hvilke der først kan gives tilladelse til etablering af havmølleanlæg, efter en nøje afvejning af energiinteressen over for andre interesser i området, som det sker i nærværende VVM-redegørelse. Havmølleudvalget vurderede efterfølgende, at de potentielle havmølleområder skulle udpeges hvor der ikke var registreret bindinger, og hvor der kun var få registrerede afvejningsinteresser. De potentielle havmølleområder blev fundet i områder, hvor vanddybden maksimalt måtte være på 10 m. Desuden behandledes alternative og supplerende områder med vanddybder fra 5 til 15 m, men denne udvidelse fik ikke afgørende betydning for lokaliseringen. Figur 4.1 Udpegede områder fra "Havmølle-handlingsplan for de danske farvande". Hovedfilosofien bag udpegningen af de fire hovedområder, beliggende i en vis afstand fra kysten (7-40 km), var og er stadig at koncentrere havmølleudbygningen i nogle få storskala mølleparker, så det nære kystmiljø skånes for mange mindre og dermed mere spredte havmølleparker Pålæg om etablering af demonstrationsanlæg I foråret 1997 indsendte Elkraft v/seas anmodning om principgodkendelse af storskala havmølleprojekter på de 3 undersøgte områder ved Rødsand, Gedser Rev og Omø Stålgrunde. Energistyrelsens efterfølgende høring til myndigheder, kommuner m.fl. gav i efteråret 1997 tilbagemeldinger, bl.a. om ønsker om Vurderinger af Virkninger på Miljøet (VVM). 16

18 I februar 1998 gav Miljø- og Energiministeren elselskaberne pålæg i henhold til elforsyningsloven om at etablere de første 5 storskala havmølleparker som miljømæssige demonstrationsanlæg. Som følge heraf fremsendte Elkraft v/seas i april 1998 fornyet ansøgning om principgodkendelse af en havmøllepark på 150 MW i farvandet syd for Rødsand Principgodkendelse fra Energistyrelsen Energistyrelsen gav 15. juni 1999 principgodkendelse af projektansøgningen samt tilladelse til gennemførelse af forundersøgelser, således at SEAS kunne anvende de nødvendige ressourcer til gennemførelse af forprojekteringen og de nødvendige miljøundersøgelser. Der stilles i principgodkendelsen krav om, at der skal indsendes en VVM-redegørelse for projektets miljøpåvirkning medio år VVM-processen for Rødsand-projektet forventes at ville vare maksimalt 6 måneder, og endelig afgørelse kan således forventes inden udgangen af år Principgodkendelsen indebærer ikke at der er taget endelig stilling til det konkrete projektforslag, men det bemærkes, at projektet kan ventes endelig godkendt, med mindre der i VVMundersøgelserne dukker forhold op, som kunne tale afgørende imod en sådan godkendelse. 4.4 Nødvendige tilladelser fra andre myndigheder Myndigheder i Tyskland Energistyrelsen har som led i behandlingen af SEAS`s ansøgning den 9. december 1998 anmodet Skov- og Naturstyrelsen om, at vurdere den mulige grænseoverskridende miljøpåvirkning fra de planlagte havmølleparker. Skov- og Naturstyrelsen vurderer i sin svarskrivelse af 1. marts 1999 til Energistyrelsen (se bilag 5), at havmølleparken ved Rødsand under vejrforhold med god sigt vil kunne ses fra de nærmeste tyske landområder. Derimod vurderes parken ikke at have effekter i relation til strøm- og bølgeforhold, eller flora og fauna ind på tysk havområde. Samlet er det styrelsens vurdering, at havmølleparken på Rødsand næppe vil antage en karakter, der kan betegnes som væsentlig skadelig virkning på miljøet på tværs af landegrænser i relation til Espoo-konventionen, (en international aftale om vurdering af virkningen på miljøet på tværs af landegrænser). Skov- og Naturstyrelsen anbefaler dog, at man ved udarbejdelse af VVMredegørelsen er opmærksom på at belyse relevante forhold i relation til grænseoverskridende påvirkninger, og på den baggrund er der derfor udarbejdet visualiseringer af havmølleparken set fra Femern Storstrøms Amt SEAS har, i henhold til bekendtgørelse nr. 975 af 19. december 1986 om dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning), den 3. juli 2000 fremsendt ansøgning til Storstrøms Amt om tilladelse til klapning af det materiale, som skal afgraves forud for montering af møllefundamenterne /bilag 3/. Materialet forventes at kunne klappes inden for de rammer, der gælder for den eksisterende klapplads ved Gedser. Storstrøms Amts udvalg for Teknik og Miljø, har den 19. april 2000 besluttet, at der ikke skal udarbejdes VVM for landanlæggene, og udvalget har godkendt den valgte linieføring under den 17

19 forudsætning, at miljøundersøgelserne i forbindelse med den foreslåede placering af søkabel og havmøllepark, ikke medfører en ændret linieføring på land som nødvendiggør udarbejdelse af VVM-vurdering (se bilag 4). I forbindelse med tilslutningen af havmøllerne kan det blive nødvendigt at: Etablere et fasekompenseringsanlæg indenfor den eksisterende transformerstation i Radsted Udskifte eksisterende søkabler under Guldborgsund og Storstrømmen Erstatte et sæt 132 kv luftledninger over Masnedsund med nye søkabler Disse aktiviteter er, ligesom landkablet, ikke omfattet af nærværende VVM-redegørelse, og der er derfor ikke i denne sammenhæng gennemført en detaljeret miljøvurdering af disse aktiviteter. Aktiviteterne vil blive vurderet nærmere af Storstrøms Amt på baggrund af konkrete ansøgninger, og beskrives ikke yderligere. 18

20 5. Projektets placering og omfang 5.1 Projektets placering Havmølleparken er planlagt placeret ud for Rødsand-barrierø-formationerne revlerne - der består af henholdsvis vestlige Rødsand og østlige Rødsand, som afgrænser Rødsand Lagune fra Femer Bælt. Mod vest går det vestlige Rødsand over i krumoddekomplekset Hyllekrog, og mod øst afgrænses lagunen af Gedser Odde. Mellem de to Rødsand barriereøer findes dybet Østre Mærker, som har en bredde på ca. 5,5 km og en gennemsnitlig dybde på den dybeste del på ca. 3,5 m. Det vestlige Rødsand er ikke udviklet til en egentlig ø, idet dens topkote generelt er beliggende lidt under daglig vande. Den østlige Rødsand er lidt længere fremme i udviklingen mod en egentlig ø, som over en længere strækning har udviklet klitter med topkote mellem 1 og 2 meter over daglig vande. Figur5.1 Anvendte stednavne. Mølleparken er beliggende km syd for Nysted og km vest for Gedser på vanddybder mellem 6 og 9,5 m. Parkens østligste møllerækker bliver placeret vest for den nuværende sejlrende til Nysted - Østre Mærker, således at indsejlingen er friholdt for møller. Mølleparken består af et antal møller, som forbindes til en transformerplatform ved parken. Herfra trækkes et søkabel til land. Møllerne placeres i et retlinet rækkemønster i nord-syd retning syd for Rødsand. Møllerne vil fremtræde ensartede set fra land. Placeringen af møller, transformer og søkablet til land er vist på Figur