Kortlægning af ynglesteder og andre rasteområder for flagermus i Københavns grønne områder sommeren 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning af ynglesteder og andre rasteområder for flagermus i Københavns grønne områder sommeren 2009"

Transkript

1 Kortlægning af ynglesteder og andre rasteområder for flagermus i Københavns grønne områder sommeren 2009 Rekvirent: Københavns Kommune, Center for Park & Natur v/ Ayla Gretoft Dato: 3. udgave 29. april Feltarbejde: Julie Dahl Møller, John Frisenvænge, Hans Jørgen Baagøe samt ca. 40 frivillige deltagere. Tekst: John Frisenvænge KS: Martin Hesselsøe

2 Indhold: 1. SAMMENFATNING INDLEDNING BAGGRUND Yngle- og rasteområder for flagermus Flagermusarter i København METODER Organisation og deltagere i projektet Feltarbejdets organisering Formidling og PR Gennemførelse af feltregistreringer Efterfølgende anvendelse af resultaterne i forvaltningen RESULTATER Dækning af ruter i parkerne Gennemgang af resultater fra de enkelte grønne områder Kort over mulige og sikre kolonifund...14 EVALUERING AF PROJEKTETS FORLØB OG RESULTATER Projektets overordnede organisering og rammer Organisering af den frivillige indsats De frivillige deltageres arbejde (feltarbejdets fase 1) De lønnede fagpersoners arbejde (feltarbejdets fase 2) Praktiske forhold Vurdering af det faglige udbytte...23 BILAG 1. METODEBESKRIVELSE OG ANDET MATERIALE UDSENDT TIL DE FRIVILLIGE DELTAGERE...25 BILAG 2. RESULTATOVERSIGT...30 AMPHI Consult er et landsdækkende konsulentfirma der arbejder med rådgivning og planlægning indenfor biologi, miljø og natur. Firmaet har siden opstart i 1992 beskæftiget forskellige eksperter indenfor flere fagområder (biologer, agronomer, ingeniører m.fl.). Læs mere om vores arbejde på Amphi Consult v/martin Hesselsøe Aps, Jægergangen 61, 2880 Bagsværd, Amphi Consult v/martin Hesselsøe Aps, Forskerparken NOVI, 9220 Aalborg Ø, Tel: Amphi Consult v/lars Briggs, Forskerparken 10, 5230 Odense M Amphi Consult v/per Klit Christensen, Vistelhøjvej 5, Skarrild, 6933 Kibæk, Amphi Consult v/lars Christian Adrados, Årupvej 44, Årup, 7752 Snedsted,

3 1. Sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med frivillige observatører kortlagt yngleforekomster af flagermus i kommunens grønne områder i sommeren Formålet med kortlægningen var at sikre forvaltningen mulighed for, at tage hensyn til dyrene, bl.a. i forbindelse med træfældninger. Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Københavns Kommunes Center for Park og Natur, Zoologisk Museum (del af Statens Naturhistoriske Museum), Danmarks Naturfredningsforening (DN) og konsulentfirmaet Amphi Consult. Undersøgelserne førte især til lokalisering af ynglepladser for brunflagermus. Brunflagermusens sociale lyde kan høres af det menneskelige øre, og arten er relativ let at iagttage i felten. Da brunflagermusen udelukkende yngler i træer, er lokalisering af ynglestederne i træer afgørende for beskyttelsen af denne art i Københavns parker og grønne områder. De frivillige deltagere havde stort personligt udbytte af deltagelse i projektet, som også var genstand for positiv opmærksomhed fra medier og offentlighed. Projektet omfattede udvalgte grønne områder, der administreres af Center for Park og Natur. Områderne blev udvalgt efter en vurdering af om der var egnede træer til stede. Ud over Center for Park og Natur forvalter Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune andre arealer med bestande af gamle træer. Det kan eksempelvis være kirkegårde. Erfaringerne fra dette projekt kan umiddelbart overføres til andre offentlige arealer. Det er meget arbejdskrævende at lokalisere forekomster af flagermus i træer. Derfor kan opgavens omfang og resultater forøges, hvis det er muligt at inddrage bistand fra frivillige observatører. Det er første gang denne type undersøgelser er gennemført i Danmark med inddragelse af frivillige observatører. Der er således tale om et pionerarbejde, som forventes at tiltrække stor opmærksomhed fra andre kommunale forvaltninger. I det følgende opsummeres de væsentligste erfaringer, som man bør iagttage ved tilsvarende projekter i fremtiden: Udbyttet af undersøgelsen kan forøges ved yderligere praktisk træning af de frivillige deltagere. Det gælder både træning i brug af flagermusdetektor og tolkning af observationer. Data skal afleveres så tidligt på sæsonen, at ekspert-opfølgning kan nås. Muligheder for online afrapportering af fund skal også overvejes. Detektorer og kort blev fordelt via decentrale opsamlingssteder på biblioteker o.lign, i de områder, hvor undersøgelseslokaliteterne lå. Systemet med decentrale opsamlingssteder fungerede godt nok, om end det gav en del ekstra arbejde med indsamling af data. Udlån af detektorerne i en uge ad gangen medfører ventetider, der er uhensigtsmæssige i den korte periode, hvor undersøgelserne er mulige. En mere fleksibel fordeling af detektorerne kan overvejes. Der skal budgetteres tilstrækkeligt tid til at eksperterne kan følge op på indkomne resultater og evt. fylde huller i dækningen af de udvalgte arealer. Der bør også være ressourcer til at arrangere 1-2 fællesture for deltagerne i løbet af sæsonen og evt. andre arrangementer for offentlighed eller medier. 3

4 Man skal ikke forvente at lokalisere alle yngle- og rasteområder uanset indsatsen. Specifik beskyttelse af lokaliserede yngle- og rasteområder bør derfor suppleres med generel beskyttelse af egnede træer. Der skal ved parkdriften sikres en løbende tilgang af egnede redetræer for flagermus. Der vil givetvis også fremover være behov for lokalisering af yngle- og rastesteder for flagermus i træer i kommunale områder. Hvis der etableres et flerårigt samarbejde mellem forvaltningen og en gruppe frivillige, kan det løbende behov for lokalisering af disse træer dækkes, samtidig med at de frivillige opnår en større rutine. Dette kan f.eks. iværksættes i regi af et partnerskab mellem forvaltningen og foreninger om frivillig naturovervågning af flagermus for borgerne. En stor tak til de frivillige, hvis bidrag har været afgørende for projektets gennemførelse. Anette Gall, Anna Jørgensen, Bettina Laursen, Christina Bech, Deborah Kaplan, Erhard Nielsen, Frank Hersfeldt, Gerd Bonnesen, Gitte Nielsen Larsen, Hans Preisler, Ida-Marie Marcussen, Jørn Kofod, Kathrine Henningsen, Kris Ømann, Lars Bredmose, Linda Andersen, Linnea Fosdal, Lisbeth Gervin, Lykke Leonardsen, Maja Baungaard Jensen, Margrethe Hansen, Marie Büchert, Marie Dam, Matilde Raahede, Merete L A Ekberg, Mimi Mariam Dvorak, Monika Bayer, Nicole W. Deleu, Nils Grøngaard, Nina Friis, Ole Jakobsen, Ove Løbner, Ruben Larsen, Stefan Katic, Susanne Meldgaard, Susse Markman, Sussie Lundt, Therese Nissen, Thordis Frølund, Torben Lykke Sørensen, Ulla Lindequist, Vibeke Hinge. Foruden disse deltog mindst tre ledsagere i turene. Også en tak til opsamlingsstederne: Bispebjerg Bibliotek, Kastrup Fort, Naturbutikken (DOF) på Vesterbro, Vanløse Bibliotek, receptionen i Teknik- og Miljøhuset i Njalsgade og Zoologisk Museum. 4

5 2. Indledning Ifølge Habitatdirektivet og den danske følgelovgivning er det forbudt at ødelægge eller beskadige flagermusenes yngle- og rasteområder. Desuden er dyrene individuelt beskyttet, så de ikke må dræbes eller indsamles. Habitatdirektivets beskyttelse af yngle- og rasteområder (Artikel 12) gælder en række dyrearter, herunder flere arter padder og krybdyr, nogle fisk, nogle arter hvirvelløse dyr, alle danske flagermusarter og flere andre arter pattedyr. Fælles for de omfattede arter, som alle er opført på direktivets bilag 4, er at de på EU-plan opfattes som så truede, at en særlig streng beskyttelse er nødvendig. En bilag 4-art vil være beskyttet overalt i EU, uanset om den lokalt er sjælden eller almindelig. Listen over EU-beskyttede dyrearter kan sammen med de tilhørende bekendtgørelser og andre bestemmelser findes på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside (www.blst.dk). Selv om Habitatdirektivet blev vedtaget i 1992, er der i Danmark under 10 års erfaring med at administrere efter bestemmelserne i Artikel 12. De fleste erfaringer er gjort med padder og krybdyr, som i dele af deres årscyklus er relativt lette at lokalisere. Derimod er der kun få erfaringer med administration i forhold til flagermus. Det gælder både lokalisering af yngle- og rasteområder og gennemførelse af afværgeforanstaltninger til sikring af disse. Indtil 2009 har direktivet i Danmark alene haft gyldighed i forhold til offentlig myndighedsudøvelse og offentlige jordbesidderes arealforvaltning. Bestemmelserne har især været anvendt i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter, hvor kommunerne f.eks. er forpligtet til at sikre direktivets overholdelse i lokalplanlægningen. Dette er bl.a. reguleret via Habitatbekendtgørelsen 1. Ved revision af Naturbeskyttelsesloven 2 og en række andre love er direktivets rækkevidde i 2009 udstrakt til også at gælde for andre end offentlige myndigheder. Enhver skovejer eller andre, som ejer flagermusegnede træer, er således nu forpligtet til at beskytte yngleog rasteområderne samt de rastende individer. En forudsætning for, at Københavns Kommune kan administrere bestemmelserne, er viden om hvor der yngler flagermus i kommunens grønne områder. Målet med denne undersøgelse er, at udpege konkrete træer hvor der yngler flagermus. Ynglelokaliteterne anses for at være afgørende for forekomsten af flagermus i byen. Artsbestemmelse af flagermus i felten er vanskelig, og dette kræver såvel stor erfaring som kostbart udstyr. Gennemgang af et stort antal træer for at finde spredte flagermuskolonier er meget arbejdskrævende. Det vil derfor forøge det landområde, der i praksis kan undersøges, hvis noget af dette arbejde kan udføres af ikke-specialister. Med lidt træning og relativt billigt udstyr kan man ved iagttagelse af flagermusenes aktivitetsmønster gennemføre en indledende lokalisering af mulige koloniområder uden specialistviden. En sådan opgave egner sig derfor godt til et samarbejde med frivillige deltagere. 1 BEK 407 af 1/5 2007, 11 2 NBL 29a 5

6 3. Baggrund 3.1 Yngle- og rasteområder for flagermus I praksis må flagermusenes yngleområder opfattes som en særlig form for rasteområde, og begrebet rasteområder omfatter således også yngleområder. Flagermus er nataktive som mange andre pattedyr. De søger føde om natten og hviler om dagen, oftest i træer eller bygninger (afhængigt af art). I perioder opholder grupper af flagermus sig på rastestedet døgnet rundt. Det gælder således de små unger om sommeren og alle flagermusene om vinteren. Mens de raster er flagermusene sårbare overfor forstyrrelse, herunder træfældning. Ved træfældning om vinteren og midt på sommeren vil der derfor være størst risiko for at forstyrre flagermusene. Habitatdirektivet forbyder forsætlig forstyrrelse af individer, bl.a. i yngle- og dvaleperioder. Opholdsstederne (kvartererne) kan f.eks. være i træhuller, under løs bark eller under isolationsmateriale i en mur. Flagermusene flytter ofte rundt imellem flere kvarterer eller indenfor det enkelte kvarter. I praksis er det umuligt at identificere alle de steder, hvor der regelmæssigt raster flagermus. En effektiv beskyttelse af flagermusenes rasteområder vil derfor eksempelvis kræve beskyttelse af flere egnede træer og ikke kun af enkelte træer. Yngle- og rasteområder er beskyttet året rundt, også når der ikke opholder sig flagermus. Det betyder at et træ godt kan være beskyttet selv om man ikke ved et enkelt besøg kan konstatere flagermusforekomst. Karakteren af flagermusenes kvarterer varierer mellem arter og indenfor en art igennem året. Om sommeren opholder hunner med unger (ynglekolonier) sig adskilt fra voksne hanner og unge ikke-kønsmodne individer. På andre årstider findes andre typer kvarterer (parringskvarter, mellemkvarter i trækperioder og vinterkvarter). Nogle arter raster og yngler kun i træer (f.eks. brunflagermus), mens andre arter udelukkende holder til i bygninger (f.eks. skimmelflagermus). Atter andre benytter begge typer opholdssteder (f.eks. dværgflagermus). Yngle- og rastestederne i de grønne områder i København vil især omfatte hule træer men også ældre huse, beskyttelsesrum, fæstningsanlæg og evt. redekasser kan have betydning. Særligt gode kvarterer findes typisk i gamle træer og bygninger, som ofte er fåtallige og vanskeligt kan erstattes. I et givent grønt område kan beskyttelse af ganske få træer være afgørende for f.eks. forekomst af brunflagermus. Det aktuelle projekt er målrettet identifikation af flagermusenes opholdssteder i træer midt på sommeren. I praksis er det især ynglekoloniernes opholdssteder, der er fundet, da disse pga. større aktivitet er lettest at identificere. 3.2 Flagermusarter i København Ifølge Dansk Pattedyratlas er følgende arter påvist i Københavns Kommune i perioden Vandflagermus (Myotis daubentonii) Denne art er i atlasperioden fundet i København både om sommeren og udenfor yngleperioden. Jagten foregår lavt (5-40 cm), ofte over åer og søer. Vandflagermusene følger under flugten ofte ledelinier i landskabet, f.eks. vandløb og 6

7 levende hegn. Ynglestedet findes først og fremmest i træer, og arten er således afhængig af forekomsten af træer med hulheder og sprækker. Udflyvningen sker sent (start 40-,60 minutter efter solnedgang), hvor lysforholdene gør det svært at se dyrene komme ud fra hullet. Kendte overvintringssteder er typisk kalkgruber, kældre og andre frostfrie steder med høj luftfugtighed. Vandflagermusene kan trække langt mellem sommer- og vinterkvarterer. Parringen sker i vinterkvarteret, I denne undersøgelse er der observeret jagende dyr i de grønne områder, hvor der findes større vandsamlinger (bl.a. Fælledparken og Utterslev Mose). Selv om vandflagermusens ynglesteder ofte ligger nær vandet, er der ikke påvist sikre ynglesteder i nogen af de parker, hvor den er fundet. Et træhul i Fælledparken har muligvis været benyttet af denne art, men bestemmelsen var usikker. Brunflagermus (Nyctalus noctua) Denne art er i atlasperioden fundet i København både om sommeren og udenfor yngleperioden. Jagten foregår oftest højt (10-50 m og højere) og i frit rum væk fra træer m.m. Brunflagermusen kan flyve adskillige kilometer mellem yngle/rastested og jagtområder. Brunflagermusens sommerkolonier findes altid i træer med hulheder, f,eks, forladte spættehuller eller naturlige hulheder pga. råd. Brunflagermusens udflyvning starter tidligt på aftenen (omkring solnedgang). Det kan derfor lade sig gøre at iagttage selve udflyvningen. Overvintringen foregår også i træer. Arten er kendt for at trække, men den findes jævnligt overvintrende i Danmark. Parringen sker under trækket om efteråret, hvor hannerne opretholder territorier omkring træhuller. I forbindelse med denne undersøgelse er ynglekolonier af brunflagermus påvist i Fælledparken, mens der er fundet jagende dyr i stort set alle undersøgte grønne arealer. Brunflagermusens ynglekolonier kan lokaliseres ud fra ungernes kalden, der også er hørbar uden detektor. Eftersøgning af kolonier, evt. vha. frivillige, er derfor velegnet til denne art. Skimmelflagermus (Vespertilio murinus) Denne art er i atlasperioden fundet i København både om sommeren og udenfor yngleperioden. Den jager ofte højt (10-40 m) og frit, og den jager både over åbent landskab og over skovkanter og levende hegn. Arten raster kun i bygninger. Om sommeren yngler skimmelflagermusene i lave (1-2 etagers) huse i forstæder og på landet. Udflyvningen sker relativt tidligt (fra 1/4 time efter solnedgang). Overvintringen foregår i højhuse i de større byer. Om efteråret opretholder hannerne parringsterritorier ved disse. Under sangflugten udstødes lyde, der kan høres af mennesker. Jagende dyr er i forbindelse med denne undersøgelse fundet i flere grønne områder. Troldflagermus (Pipistrellus nathusii) Denne art er i atlasperioden fundet i København både om sommeren og udenfor yngleperioden. Den jager typisk i åbninger mellem ældre løvtræer over veje og spor. Under flugten følges ofte ledelinjer, f.eks. skovveje. Typisk flugthøjde ligger mellem 3-20 m. Arten yngler både i træer og bygninger. Udflyvningen sker relativt tidligt (fra ½ time efter solnedgang). Troldflagermusen er en langdistancetrækker, der overvintrer sydvest for Danmark. Som vinterkvarter anvendes formentlig de samme typer kvarterer som om sommeren. Parringen foregår under efterårstrækket. I denne undersøgelse er arten fundet jagende i flere grønne områder, men der er ikke gjort nogen sikre kolonifund. 7

8 Dværgflagermus (Pipistrellus pygmaeus) Denne art er i atlasperioden fundet i København både om sommeren og udenfor yngleperioden. Jagten foregår i varierende højde, oftest nær ved træer og buske. Dværgflagermusen yngler både i træer og bygninger. Den ses jage ved ret høj lysintensitet (udflyvning fra ½ time efter solnedgang). Overvintringen foregår de samme slags steder, og arten foretager ikke længere trækbevægelser. Parringen foregår om efteråret, hvor hannerne gennemfører sangflugt omkring parringskvarterer i træhuller, redekasser o.lign. I denne undersøgelse er arten fundet jagende i flere grønne områder, men der er ikke gjort nogen sikre kolonifund. Desuden er der i atlasperioden fundet langøret flagermus (Plecotus auritus). Denne art forekommer typisk i afvekslende kulturlandskaber med gårde, haver, parker, alleer og små løvskove mm. Det er således ikke en art som man normalt vil støde på i grønne områder i Københavns Kommune. Arten er desuden meget vanskelig at registrere i felten, hvorfor sandsynligheden for at finde den i et projekt som dette er meget lille. 8

9 4. Metoder 4.1 Organisation og deltagere i projektet Flere forskellige grupper og institutioner har bidraget til projektets gennemførelse. Cand. Scient. Ayla Gretoft fra Københavns Kommune, Center for Park og Natur fungerede som overordnet projektleder, og hun deltog også som frivillig i feltarbejdet. Den faglige ledelse lå i hænderne på Cand. Scient. Julie Dahl Møller (JDM) fra Zoologisk Museum og Cand. Scient. John Frisenvænge (JF) fra konsulentfirmaet Amphi Consult. Begge har stor erfaring med feltregistrering af flagermus. JDM og JF fungerede som kontaktperson for hver sin gruppe frivillige. Kontaktpersonen modtog henvendelser fra de frivillige og besvarede spørgsmål fra disse. På baggrund af oplysningerne gennemførte kontaktpersonerne opfølgende besøg i områderne, til dels med deltagelse af de frivillige. Størsteparten af de frivillige deltagere blev rekrutteret ved annoncering overfor medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening (DN) s afdeling i København. En del af disse medlemmer var tilknyttet foreningens studenterkomité. Foruden disse deltog enkelte andre frivillige, som på anden måde havde fået kendskab til projektet. I alt deltog ca. 44 frivillige i feltarbejdet. Koordinator for DN var Cand. Scient. Bo Håkansson. Lic. Scient. Hans J. Baagøe, Zoologisk Museum, fungerede som faglig ressourceperson. Hans J. Baagøe udfærdigede faglige informationsmaterialer og oplæg, og han bistod JDM og JF i forbindelse med artsbestemmelse. Derudover deltog han i begrænset omfang i felten, bl.a. som led i formidling af projektet til pressen. Ultralydsdetektorer (flagermusdetektorer) til brug for de frivillige deltagere blev fremskaffet ved udlån fra naturvejledere i Københavnsområdet, Zoologisk Museum, Amphi Consult og Fugleværnsfonden. I alt var 18 detektorer til rådighed for de frivillige, heraf 8 tilhørende Københavns Kommune. Udstyr til brug for de frivillige blev fordelt på opsamlingssteder, hvor de frivillige skulle hente og aflevere udstyret. Disse opsamlingssteder var Kastrup Fort, Bispebjerg Bibliotek, Vanløse Bibliotek, Zoologisk Museum, Naturbutikken (DOF) på Vesterbro og receptionen i Teknik- og Miljøhuset i Njalsgade. Medlemmerne af DNs Studenterkomité fordelte selv deres egne detektorer. 4.2 Feltarbejdets organisering Det praktiske arbejde i felten forløb i tre faser: 1. Indledende screening af flagermusaktivitet udført af de frivillige deltagere (juli). 2. Opfølgning udført af de faglige ledere JDM og JF, mhp. at lokalisere og registrere ynglestederne præcist og artsbestemme flagermusene (juli-august (september)). 3. Efterfølgende operativ anvendelse af den opnåede viden i forbindelse med planlagte fældninger i de grønne områder. Denne fase var en del af den almindelige parkforvaltning og refereres kun kort i denne projektrapport. 9

10 4.3 Formidling og PR Det har løbende været kontakt med pressen omkring registreringsprojektet. Der blev givet interviews til Berlingske Tidende, Politiken og DR-regionalradio, og historien er herfra refereret i andre medier. I Politikens lørdagssektion bragtes temaartikel med fotos af brunflagermus i et af Fælledparkens træer. Der blev et par gange i løbet af undersøgelsen udsendt et nyhedsbrev til deltagerne med foreløbige resultater. De frivillige modtager denne rapport som tak for hjælpen. 4.4 Gennemførelse af feltregistreringer I hvert grønt areal blev udpeget et eller flere afgrænsede områder med store træer. I det følgende betegnes disse områder som ruter. Ruterne blev afgrænset ud fra en forventning om hvor mange egnede træer/trægrupper en enkelt person kunne overkomme at holde øje med på en aften eller morgen. Ruterne var markeret på luftfotos i høj opløsning (1:2000), hvor enkeltstående træer og de fleste træer i trægrupper kunne skelnes. Til hver frivillig deltager udfærdigedes to luftfotos, og der blev lavet feltskemaer til notering af dato og andre detaljer (se bilag). Som indledning til projektet afholdtes den 25/6 et møde for alle tilmeldte deltagere. På mødet blev projektets formål, projektledelse og fagpersoner og deltagere præsenteret, og projektets faglige ressourceperson (Hans J. Baagøe) gav deltagerne en introduktion til flagermus og flagermusbestemmelse. Derpå valgte deltagerne 1-2 ruter og angav i hvilken uge han/hun ville reservere en detektor. Derved kunne udstyret fordeles optimalt. Alle deltagere var tildelt et af de 6 opsamlingssteder, hvor luftfoto, feltskemaer, faglig baggrundsinformation og detektor skulle hentes og afleveres. Deltagerne var tilknyttet det opsamlingssted der var nærmest deres bopæl. DNs studenterkomite fordelte deres egne detektorer indbyrdes. Den frivillige deltager gennemgik sin rute mindst to gange, hhv. aften og morgen (se metodebeskrivelse i Bilag 1). Observationerne om aftenen startede kort efter solnedgang og varede 1½-2 timer. Om morgenen startede observationerne 2½ timer før solopgang, og de sluttede ca. ½ time før solopgang. Flagermusaktivitet blev registreret visuelt og med flagemusdetektor. Al aktivitet af flagermus, der kunne lokaliseres, blev noteret på kort. Oplysninger omkring observationerne blev noteret på et feltskema. Til registreringsarbejdet anvendtes primært Pettersson d100 ultralydsdetektor. Denne detektor omdanner ultralydsskrigene til hørbar lyd. Med detektoren kan ultralydskald registreres indenfor et frekvensbånd på 8-10 khz ad gangen men ikke entydigt artsbestemmes (se Bilag 1). Detektoren er tilstrækkelig til at man med lidt vejledning kan høre flagermusene, når de er aktivt jagende ude i naturen, eller kalder i deres opholdssteder i hule træer. Alle relevante observationer blev så vidt muligt fulgt op med besøg af erfarne flagermusobservatører (JDM og JF). Dette var dog ikke altid muligt (se senere afsnit med gennemgang af resultater). Ved efterkontrollen blev flagermusene så vidt muligt artsbestemt vha. observation og avanceret flagermusdetektor (heterodyn- og time expansion). Til dette formål anvendtes detektoren Pettersson d240x samt digital optager. Optagelserne er efterfølgende analyseret på computer vha. BatSound software (Pettersson Elektronik AB). 10

11 Foruden opfølgning på observationer foretog JDM og JF i begrænset omfang supplerende undersøgelser af ruter, der ikke var dækket af frivillige. 4.5 Efterfølgende anvendelse af resultaterne i forvaltningen I efteråret 2009 påbegyndte kommunen rydning af træer, der ansås at kunne være til fare for forbipasserende. Under og efter registreringsprojektet var der tæt kontakt mellem projektledelsen og fagansvarlige for forvaltningens træer. I forbindelse med fældning af træer er der indhentet tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen (SNS). På Damhusengen og omkring søen blev der i august-september gennemført supplerende undersøgelser i områder, hvor træfældning var planlagt. Udpegningen af træer med ynglekolonier og egnede yngletræer blev anvendt i forbindelse med fældningerne. Hvor det var muligt, blev de udpegede træer stynet over 3-4 m højde i stedet for at blive fældet. I Fælledparken blev der i forbindelse med et naturvejlederarrangement opsat ca. 5-8 flagermuskasser i oktober. 11

12 5. Resultater 5.1 Dækning af ruter i parkerne I Tabel 1 vises en oversigt over dækningen af ruter. Tabel 1. Dækning af ruter i parkerne. *) På den ene rute blev kun den ene søbred dækket. Bydel Opsamlingssted Områder Antal Gennemført ruter Indre By Naturbutikken Peblinge Sø 2 0 Indre By Naturbutikken Sct. Jørgens Sø* 2 2 Indre By Naturbutikken Ørstedspark 3 2 Christianshavn TMF-huset Christianshavns Vold 4 4 Indre Østerbro Naturbutikken Østre Anlæg 3 3 Indre Østerbro Zoologisk Amor Park 2 2 Museum Indre Østerbro Zoologisk Fredens Park 1 1 Museum Indre Østerbro Zoologisk Fælledparken Museum Indre Østerbro Zoologisk Sortedams Sø 2 2 Museum Vesterbro Naturbutikken Skydebanehaven 1 0 Vanløse Vanløse Damhusengen 4 3 bibliotek Vanløse Vanløse Grøndalsparken 4 3 bibliotek Brønshøj/Husum Bispebjerg Degnemosen 2 3 bibliotek Brønshøj/Husum Bispebjerg Kirkemosen 1 1 bibliotek Brønshøj/Husum Bispebjerg Utterslev Mose bibliotek Brønshøj/Husum Vanløse Kagsmosen 1 1 bibliotek Sundbyøster Kastrup Fort 10-øren 1 1 Sundbyøster Kastrup Fort 5- øren 1 0 Sundbyøster Kastrup Fort Kastrup Fort 1 1 Sundbyøster Kastrup Fort Lergravsparken 1 1 Sundbyvester Kastrup Fort Remiseparken 1 0 Sundbyvester Kastrup Fort Sundbyvesterparken 1 1 SUM

13 5.2 Gennemgang af resultater fra de enkelte grønne områder I det følgende beskrives kort resultaterne fra de enkelte grønne områder. Arter der er fundet under ekspertbesøg nævnes, men der er ikke opstillet udtømmende artslister. Opfølgende ekspertbesøg er kun foregået hvor der var formodning om forekomst af ynglesteder. De enkelte grønne områder er dækket i varierende omfang mht. eftersøgning af ynglesteder. Dækningsgrad og antal ruter i de enkelte parker fremgår af Tabel 1. Der kan også være ynglesteder i træer (eller bygninger) i nærheden af de undersøgte områder, idet der kun er undersøgt områder der administreres af Center for Park og Natur. Resultaterne fra de enkelte ruter fremgår i skematisk oversigt i Bilag 2. Fælledparken Ca. 2/3 af de 15 ruter blev dækket. I alt blev der i juli fundet 4-6 flagermuskolonier. Mindst tre af disse er kolonier af brunflagermus. Meget tyder på, at en af kolonierne bestod af vandflagermus. I august blev fundet endnu en koloni af brunflagermus. Nogle af parkens brugere havde også indtil kort før besøget hørt og set stor aktivitet ved et andet træ med træhul. Der kunne dog ikke findes nogen aktivitet her ultimo august. Det er uvist, om de i august påviste kolonier er nye kolonier eller det er tidligere fundne kolonier, der var flyttet. I august hørtes territorialkald af dværgflagermus. Lokalisering af parringskvarterer var generelt udenfor projektets målsætning. I efterårsferien blev der i forbindelse med et naturvejlederarrangement opsat ca. 5-8 flagermuskasser. Søerne (Peblinge Sø, Sct. Jørgens Sø, Sortedams Sø), Ørstedparken, Østre Anlæg, Amor Park og Fredens park Småparker langs veje og søflader i Indre By. Ørstedparken er ikke er dækket fuldstændigt, og data fra Peblinge Sø mangler helt. Der er registreret høj fødesøgningsaktivitet i flere af disse parker, men der kunne ikke påvises ynglekolonier. Det er ikke usandsynligt, at brunflagermus fra kolonierne i Fælledparken jager over søerne, da der i flere tilfælde er observeret til- og bortflyvende dyr. Ved søerne er også registreret jagende vandflagermus. Christianshavns Vold Flagermus er registreret i mindre omfang, men der blev ikke fundet mulige ynglesteder ved det opfølgende besøg. I nærheden af undersøgelsesområdet er der sandsynligvis egnede raste- og ynglesteder på Christiania. Skydebanehaven Ikke dækket. Damhusengen og Grøndalsparken På Damhusengen blev kun en ud af fire ruter dækket i juli. Da der pga. forestående trærydninger var et stort behov for flagermuskortlægning, blev yderligere undersøgelser blev iværksat af projektledelsen. Dette arbejde var først afsluttet i september, hvorfor det ikke var muligt at træffe konklusioner om ynglesteder. I stedet blev der udpeget områder med særlig aktivitet og områder med egnede yngletræer for flagermus. Der er fundet en del fødesøgningsaktivitet på Damhusengen. I Grøndalsparken blev der ikke fundet tegn på mulige kolonier. Den smalle park fungerer formentlig både som jagtområde og som flyvekorridor. 13

14 Utterslev Mose Ca. halvdelen af de 19 ruter blev dækket. Der var en del store træer rundt omkring mosen, men der fandtes ingen sikre tegn på kolonier. Ved opfølgningsbesøg på mulige ynglekolonier fandtes kun jagende vand-, brun-, trold-, dværg- og skimmelflagermus. Om efteråret opretholder dværgflagermushannerne i øvrigt parringskvarterer omkring nogle af træerne i mosen. Lokalisering af parringskvarterer var generelt udenfor projektets målsætning. Kagsmosen Der blev fundet en del aktivitet omkring bestemte trægrupper. Ved opfølgningsbesøg kunne det konstateres, at der var velbesøgte fødesøgningsområder tæt på disse trægrupper. Brunflagermus, skimmelflagermus og dværgflagermus blev fundet ved opfølgningsbesøget. Mosen ligger i tilknytning til Vestvolden, som er jagtområde for bl.a. brunflagermus, dværgflagermus og vandflagermus. Degnemosen og Kirkemosen Kirkemosen blev dækket fuldt ud, mens Degnemosen kun er delvist dækket (2/3). En del jagende dyr blev fundet i begge moser. Begge steder er der fundet lokal aktivitet ved bestemte træer, men det blev ikke anset for nødvendigt at følge op på observationerne. Kastrup Fort, 5-øren og 10-øren Ruterne Kastrup Fort og 10-øren blev dækket, mens 5-øren kun blev besøgt i forbifarten af den frivillige. På Kastrup Fort fandtes kun sporadisk aktivitet, og det anses ikke for sandsynligt at træerne rummer ynglesteder. En del aktivitet blev fundet ved store popler på 10-øren. Ved opfølgningsbesøget fandtes mange jagende skimmelflagermus under og omkring trækronerne. På 5-øren fandtes 1-2 jagende troldflagermus, men der kunne ikke påvises beboelse ved et træhul ud til det åbne område. Lergravsparken, Sundbyvesterparken Disse isolerede småparker synes efter det foreliggende at dømme kun at frekventeres af enkelte jagende flagermus. Der er ikke konstateret mulige kolonier, og der er ikke foretaget opfølgningsbesøg. Remiseparken Ikke dækket. I karakter ligner den Lergravsparken og Sundbyvesterparken. 5.3 Kort over mulige og sikre kolonifund På de følgende sider vises de på kort træer, hvor der med sikkerhed er fundet flagermuskolonier og de træer hvor der er kraftig formodning om forekomst, men hvor denne ikke er bekræftet. Endelig vises områder, hvor der er fundet så intens flagermusaktivitet, at forekomst af kolonier er sandsynlig. Områder uden sandsynlige kolonier vises ikke. 14

15 15

16 16

17 17

18 18

19 19

20 Evaluering af projektets forløb og resultater De følgende afsnit baseres på arrangørernes erfaringer og de erfaringer, som de frivillige deltagere har meddelt via telefonsamtaler og noter på feltskemaer. Gennemgående har der været en stor begejstring fra de frivillige deltagere såvel som fra offentligheden. Flagermusregistreringerne affødte mange spørgsmål fra andre nysgerrige borgere i de grønne arealer. Projektet genererede en del positiv omtale i pressen, hvilket også efterfølgende har vakt interesse hos borgerne. 5.4 Projektets overordnede organisering og rammer Projektet kan opfattes som et pilotprojekt for samarbejde mellem offentlig myndighed, frivillige feltobservatører og professionelle. Projektet blev iværksat i foråret 2009 pga. et konkret behov for viden om flagermusforekomsterne, og der var kun kort tid til planlægningen inden feltregistreringerne skulle gennemføres. De erfaringer, der er indhøstet i 2009, kan fremover anvendes ved gennemførelse af lignende projekter med frivillig naturovervågning udført af borgere. Det er vigtigt, at et feltregistreringsprojekt som dette forberedes i god tid, så alt er klart i begyndelsen af ynglesæsonen. En tidligere start på feltarbejdet (f.eks. anden halvdel af juni) vil give tid til at gennemføre praktisk træning af deltagerne i felten. Det kan ikke forventes, at alle frivillige deltagere i et projekt har tilstrækkelig viden til at kunne vurdere, om flagermusobservationer tyder på forekomst af ynglekolonier. Det er derfor vigtigt, at projektet gennemføres under bistand fra erfarne observatører, der kan kvalitetssikre observationerne. I dette tilfælde deltog personale tilknyttet Zoologisk Museum (Julie Dahl Møller) og det private konsulentfirma Amphi Consult (John Frisenvænge). Foruden flagermusundersøgelser har Julie Dahl Møller bl.a. erfaring med samarbejde med frivillige observatører fra kortlægning af birkemus. John Frisenvænge har også en omfattende erfaring med andre typer biologiske feltundersøgelser og miljøvurderinger. Det er vigtigt, at kompetencefordelingen mellem de forskellige grupper og personer er fastlagt på forhånd. Særligt kan samarbejde mellem frivillige og lønnede deltagere føre til konflikter, hvis disse udfører de samme arbejdsopgaver. I det aktuelle tilfælde var der en klar funktionsopdeling imellem de to grupper. De lønnede observatører havde en større erfaring end de frivillige deltagere, og de fungerede primært som projektledere og faglige støttepersoner for de frivillige. Flagermusenes anvendelse af opholdssteder ændrer sig med tiden. Der vil løbende opstå et forvaltningsmæssigt behov for identifikation af træer med regelmæssig forekomst af flagermus. Et flerårigt samarbejde mellem forvaltningen og en gruppe frivillige ville være en måde at opbygge rutine hos deltagerne. Dette kunne organiseres som et offentligtprivat partnerskab (OPP) med det formål at lokalisere beskyttelseskrævende træer i byens grønne områder. I forbindelse med et pilotprojekt kan det også overvejes at inddrage andre parter, herunder faglig ekspertise og Friluftsrådet. 5.5 Organisering af den frivillige indsats I dette projekt var detektorer og ruter fordelt individuelt, med udgangspunkt i de frivilliges ønsker. Deltagerne var knyttet til et bestemt opsamlingssted, men der var ikke planlagt lokalt samarbejde imellem de enkelte deltagere. Alle deltagere fik dog kontaktoplysninger 20

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Rekvirent: Egedal Kommune Dato: 1. udgave 5. Oktober 2007 Feltarbejde: John Frisenvænge, Peer Ravn Jacobsen, Poul Evald Hansen,

Læs mere

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Formål: At få indsigt i forekomsten af flagermus i 90 punkter fordelt på både Tofte Skov og Høstemark. Metode og tilknyttede kommentarer: Automatiske

Læs mere

RAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2

RAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2 Vejdirektoratet 26. januar 2011 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Grontmij Carl Bro A/S Kontrolleret af MAC Godkendt af MXJ RAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2 Flagermus

Læs mere

Flagermus Chiroptera sp. teknisk anvisning til ekstensiv overvågning

Flagermus Chiroptera sp. teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard & Hans J. Baagøe Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: Titel: Overvågning af flagermus

Læs mere

Kortlægning af flagermus langs planlagte linieføringer for Rute 26 Århus-Viborg; Etape 1 og 6

Kortlægning af flagermus langs planlagte linieføringer for Rute 26 Århus-Viborg; Etape 1 og 6 Grontmij Carl Bro A/S 7. januar 2011 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Morten Christensen, Carl Bro Kontrolleret af Jakob Ingerslev, Carl Bro Godkendt af Maria Christensen og Mette Jeppesen, NIRAS Granskoven

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave

Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave Rekvirent: Københavns Kommune Dato: 2. udgave 16. august 2005 Feltarbejde: John Frisenvænge og

Læs mere

Energinet.dk. April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK. VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af flagermus

Energinet.dk. April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK. VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af flagermus Energinet.dk April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af flagermus PROJEKT: BORNHOLM HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af

Læs mere

God praksis for skovarealer med flagermus

God praksis for skovarealer med flagermus God praksis for skovarealer med flagermus 1 God praksis for skovarealer med flagermus 2 God praksis for skovarealer med flagermus INDHOLD KAPITEL 1 INTRODUKTION 4 Indledning 4 Formålet med vejledningen

Læs mere

NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund.

NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund. NIRAS Sortemosevej 19 3450 Allerød Att: Anna Dall nr. LIFE02/ef.: NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund. Dato: 3. udgave

Læs mere

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard Rebild Kommune Administrationsbygningen i Nørager Center Natur og Miljø Att: John Mønsted / Susanne GregersenKeld Andersen 10. januar 2013 J. nr. LIFE02/ef.: LCA Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser

Læs mere

Notat: Vedr. flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej øst juli-september 2011

Notat: Vedr. flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej øst juli-september 2011 Notat: Vedr. flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej øst juli-september 2011 Hermed fremsendes et notat som beskriver den foretagne registrering af flagermus ved den

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

Forvaltningsplan for flagermus

Forvaltningsplan for flagermus Forvaltningsplan for flagermus Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og deres levesteder Forvaltningsplan for flagermus Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV

Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007 Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus)

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus) Bilag til SMV screening Navn på plan VVM-screening for 3 husstandsvindmøller Dato for screeningen 20.05.15 Screenet af Steen Roed Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Landdistriktsprogram 2007-2013 Jordbrugeren har traditionelt

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde

Læs mere

Undersøgelse af flagermuskasser.

Undersøgelse af flagermuskasser. Undersøgelse af flagermuskasser. Tekst og fotos: Viggo Lind Naturskolen april 2010 I april 2009 blev der opsat 20 nye flagermuskasser i Tarup-Davinde området. Fem større flagermuskasser var blevet sat

Læs mere

Retablering af Fugleøer i Utterslev Mose

Retablering af Fugleøer i Utterslev Mose Retablering af Fugleøer i Utterslev Mose Opbygning af forsøgsparceller og Nedskæring af rørskov udført i december 2008 Rekvirent: Københavns Kommune Dato: 1. udgave 18. Februar 2009 Tekst: Knud Mose Poulsen

Læs mere

Landzonetilladelse. Telcon A/S att. Peer Justesen Ndr. Boulevard 93 6800 Varde

Landzonetilladelse. Telcon A/S att. Peer Justesen Ndr. Boulevard 93 6800 Varde Telcon A/S att. Peer Justesen Ndr. Boulevard 93 6800 Varde Plan og Byg Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse Slagelse Kommune giver hermed

Læs mere

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear Industrivej 2 4683 Rønnede Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk Dear NY VINDMØLLEPARK VED TUREBYLILLE I FAXE KOMMUNE - ANSØG- NING OM DISPENSATION TIL ETABLERING AF TO NYE OVERKØRSLER INDENFOR

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur)

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Kontorchef Mette Marcker Christiansen og kontorchef Søren Hald, Naturstyrelsen I november 2010 indgik KL og Miljøministeriet en aftale om opdatering

Læs mere

Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015. Dispensation til opsætning af tilhørende landanlæg i Sølystparken i 2015

Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015. Dispensation til opsætning af tilhørende landanlæg i Sølystparken i 2015 Silkeborg Kajakklub att. Lars Damgaard e-mail: lrsdmgrd88@gmail.com 28. januar 2015 Sag nr. EMN-2015-00153 Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015 Dispensation til opsætning

Læs mere

Natur og overfladevand. - Fagnotat, februar 2012. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Natur og overfladevand. - Fagnotat, februar 2012. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens Natur og overfladevand - Fagnotat, februar 2012 Udgivet: Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Februar 2012 Martin Hesselsøe, Per Klit Christensen, John Frisenvænge, Amphi Consult ApS, og Maria Christensen,

Læs mere

2. december 2013 J.nr.: NMK-33-01230, NMK-34-00182, NMK-41-00200 og NMK-34-00216 Ref.: MACWA

2. december 2013 J.nr.: NMK-33-01230, NMK-34-00182, NMK-41-00200 og NMK-34-00216 Ref.: MACWA Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 2. december 2013 J.nr.: NMK-33-01230, NMK-34-00182, NMK-41-00200 og NMK-34-00216 Ref.: MACWA AFGØRELSE i sag om Syddjurs

Læs mere

Titel: Overvågning af flagermus Chiroptera sp.

Titel: Overvågning af flagermus Chiroptera sp. Chiroptera sp. Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Forfattere: Bjarne Søgaard¹ & Hans J. Baagøe² ¹ Institut for Bioscience, Aarhus Universitet ² Statens Naturhistoriske Museum Henvisning

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads VERSION 1.0 Udbud af arealer til udlejning af jagtretten Haderslev Øvelsesplads Supplerende udbudsbeskrivelse 1. Navn på terræn Haderslev Øvelsesplads ligger nord for Haderslev by. 2. Arealstørrelse Haderslev

Læs mere

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere Att: Henry Bridstrup Jepsen Sydtoften 30 7200 Grindsted Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere har søgt om tilladelse til, at opfører

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Sendt pr. mail til: peter@venoe.dk

Sendt pr. mail til: peter@venoe.dk POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Venø Efterskole Nørskovvej 8, Venø 7600 Struer Att. Peter Petersen Sendt pr. mail til: peter@venoe.dk

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2. Business College Syd Att. Rikke Mikkonen Holm Sendt pr. e-mail: RH@bcsyd.dk Det åbne land J.nr. NST-4132-540-00240 Ref. narhe Den 08. juli 2014 Dispensation til etablering af highrope bane inden for strandbeskyttelseslinjen

Læs mere

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014 Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg 25. februar 2014 Afgørelse om, at markvej/sti ved Anebjergvej 22, Gl. Laven, 8600 Silkeborg, skal være åben for offentligheden og påbud om fjernelse af

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune 1 Indledning Fredericia by er, grundet beliggenhed ved havn og vand, i stigende grad påvirket af skadevoldende fuglevildt, som påvirker borgerne

Læs mere

BILAG IV-ARTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

BILAG IV-ARTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 18 BILAG IV-ARTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 18 BILAG IV-ARTER 1312 18.1 Bilag IV-arter på Lolland 1312 18.2 Bilag-IV arter på Fehmarn 1320 18.3 Bilag-IV

Læs mere

Grundejerforeningen Trankær Af 7. maj 1997

Grundejerforeningen Trankær Af 7. maj 1997 30. april 2014 Referat af ordinær generalforsamling 2. april 2014 Der var til generalforsamlingen fremmødt 17 medlemmer samt 6 fra bestyrelsen. Følgende dagsorden var udsendt: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

Landzonetilladelse. Eurodan-huse a/s Att. Erik Olkjær Hartung Langebjergvænget 10 4000 Roskilde

Landzonetilladelse. Eurodan-huse a/s Att. Erik Olkjær Hartung Langebjergvænget 10 4000 Roskilde Eurodan-huse a/s Att. Erik Olkjær Hartung Langebjergvænget 10 4000 Roskilde Plan og Byg Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse Slagelse Kommune giver

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune For rammeområde LE 6.3 ved Femhøj Offentligt fremlagt i perioden den xxxx til og med den xxxx Rammeområde

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

Ordensregler. Hjørring Gymnasium og Hf. M i c r o s o f t. S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g. T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3

Ordensregler. Hjørring Gymnasium og Hf. M i c r o s o f t. S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g. T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3 Ordensregler Hjørring Gymnasium og Hf M i c r o s o f t S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3 F a x : ( + 4 5 ) 9 8 9 0 9 1 9 0 01-10- 2 0 1 2 I. SKOLENS

Læs mere

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes

Læs mere

Landzonetilladelse. Heidi Braae Haxholm VVS og Kloak Aps Hvidovregårds Alle 25 2650 Hvidovre

Landzonetilladelse. Heidi Braae Haxholm VVS og Kloak Aps Hvidovregårds Alle 25 2650 Hvidovre Heidi Braae Haxholm VVS og Kloak Aps Hvidovregårds Alle 25 2650 Hvidovre Plan og Byg Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse Slagelse Kommune

Læs mere

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Fredensborg kommune 2013-15

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Fredensborg kommune 2013-15 Handlingsplan for rottebekæmpelse i Fredensborg kommune 2013-15 Vedtaget af byrådet den 2. april 2013 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 FORMÅL OG LOVGRUNDLAG 3 2 OVERORDNEDE MÅL 3 3 SUCCESKRITERIER 3 4 STATUS

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000. Lene Stegemejer Dir: +4579755683 Mob: e-mail: Lene.Stegemejer @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-336-14 5.10.

Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000. Lene Stegemejer Dir: +4579755683 Mob: e-mail: Lene.Stegemejer @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-336-14 5.10. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Lene Stegemejer Dir: +4579755683 Mob: e-mail: Lene.Stegemejer @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-336-14 5.10.2015 Landzonetilladelse Der meddeles tilladelse til en ny

Læs mere

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY MADS NØRREGAARD Strandvejen 17 4671 Strøby 17. SEPTEMBER 2015 JOURNALNUMMER 15/2092 KS:STEROE OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY Stevns Kommune, Natur og Miljø har modtaget ansøgning om oprensning

Læs mere

Økonomihåndbog. Indholdsfortegnelse. 1.1 Lokalforeningernes økonomiske råderum

Økonomihåndbog. Indholdsfortegnelse. 1.1 Lokalforeningernes økonomiske råderum Økonomihåndbog Indholdsfortegnelse 1.1 Lokalforeningernes økonomiske råderum... 1 Udgifter der dækkes... 2 Regnskab... 2 1.2 Netværksgrupper... 3 Regnskab... 3 1.3 Støtteformer... 4 Gaver og bidrag uden

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Du har i sommeren 2014 sat et tag/spir på tårnet på din ejendom Gurrehus, Gurrevej 430.

Du har i sommeren 2014 sat et tag/spir på tårnet på din ejendom Gurrehus, Gurrevej 430. Anders Vestergaard E/F Gurrehus Mailet dd Center for Teknik, Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282582 hwa02@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 25.03.2015 Sagsnr. 14/15648

Læs mere

Energistyrelsens vejledning om energimærkning til virksomheder der udfører energimærkning

Energistyrelsens vejledning om energimærkning til virksomheder der udfører energimærkning V EJLEDNING rev. 30. januar 2015 J.nr. 3009/3027-0079 Ref. ABK/ Energibesparelser Side 1/ 12 Energistyrelsens vejledning om energimærkning til virksomheder der udfører energimærkning Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Kirsten og Henrik Lieberkind Mørdrupvej 41A. 3060 Espergærde. Mailet dd. Dispensation (lovliggørende) fra skovbyggelinjen til carport

Kirsten og Henrik Lieberkind Mørdrupvej 41A. 3060 Espergærde. Mailet dd. Dispensation (lovliggørende) fra skovbyggelinjen til carport Modtag din post digitalt - Tilmeld dig via NemBorger på www.helsingorkommune.dk Kirsten og Henrik Lieberkind Mørdrupvej 41A 3060 Espergærde Mailet dd Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Mørdrupvej

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Lærervejledning. www.5nyeemner.dk

Lærervejledning. www.5nyeemner.dk Lærervejledning 5 nye emner er bygget op omkring emnerne: hverdag, lokalområde, sundhed, fester og miljø. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside,,

Læs mere

Amager Øst Lokaludvalg vil meget gerne modtage en tilbagemelding, når endelig politisk behandling har fundet sted.

Amager Øst Lokaludvalg vil meget gerne modtage en tilbagemelding, når endelig politisk behandling har fundet sted. Børne- og Ungeforvaltningen 1. september 2011 Vedr.: høringssvar - Skoledistriktsændringer 2012-2013 Hermed fremsendes høringssvar vedr. Skoledistriktsændringer 2012-2013 Høringssvaret er udarbejdet af

Læs mere

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Miljø og Natur Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Kortlæg jeres lokalområde til udeskole

Kortlæg jeres lokalområde til udeskole Kortlæg jeres lokalområde til udeskole Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Når skoler påbegynder undervisning

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø Teknik og Miljø 15.9.14/aml Sagsnr. emn-2014-04472 Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø Nr. Afsender 1 EnergiMidt Infrastruktur A/S Tietgensvej 2-4

Læs mere

Saqsnr: acjsnr: Matr.nr: < } / 0 ar 0^5.

Saqsnr: acjsnr: Matr.nr: < } / 0 ar 0^5. Saqsnr: acjsnr: Matr.nr: < } / 0 ar 0^5. By- og Miljøforvaltningen Byggesagsafdelingen Rosenkæret 39,2860 Søborg Telefon:.39 57 5910 E-mail: byggesag@gladsaxe.dk Niels Christophersen Rolighedsvej 23 B

Læs mere

Arbejdsområder. Pattedyr i skoven. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

Arbejdsområder. Pattedyr i skoven. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Arbejdsområder Pattedyr i skoven Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Indhold Ræven Indledning... 2 Ræven... 3 Grævlingen... 4 Rævegrav eller grævlingegrav?... 5 Hjortene... 7 Egernet... 12

Læs mere

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Accipiter 1995-2 Af Jørgen Terp Laursen Indledning Igennem hele dette århundrede har Lærkefalken (Falco subbuteo) været en sjælden dansk ynglefugl, hvor der næppe

Læs mere

Boringerne skal anvendes som led i en geoteknisk undersøgelse forud for etablering af letbanen.

Boringerne skal anvendes som led i en geoteknisk undersøgelse forud for etablering af letbanen. Hovedstadens Letbane Metrovej 5 2300 København S Sendt til: kra@geo.dk Dato: 10-06-2015 Ref: SUSAG J.nr.: 20140910190 Tilladelse til udførelse af 6 boringer til undersøgelser forud for etablering af Letbanen.

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. Byggedivisionens Vedligeholdelsesteam Vest, Bygning 466 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Herningvej 30, Kølvrå DK-7470 Karup J. Att. Eva Støttrup Hancock 9. december 2013 Sagsident: 13/20071

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe.

Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe. Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe. Ofte ses der desværre flere kedelige tendenser når firmaet drager på messetur. Det kan være, at I simpelthen har så mange produkter at vise frem,

Læs mere

Grundejerforeningen Store Vangen

Grundejerforeningen Store Vangen Grundejerforeningen Store Vangen Generalforsamling 10. april 2013 Referat Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning. 3. Foreningens regnskab (vedlagt). 4. Indkomne forslag. 5. Budget 2013

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

INFLUENCERS. Nemt igang på internettet. Kom hurtigt igang med det du er god til. Klar, start! w w w. i n f l u e n c e r s. d k

INFLUENCERS. Nemt igang på internettet. Kom hurtigt igang med det du er god til. Klar, start! w w w. i n f l u e n c e r s. d k INFLUENCERS Nemt igang på internettet Kom hurtigt igang med det du er god til Klar, start! w w w. i n f l u e n c e r s. d k STOR effekt - billig løsning Hej, jeg hedder Anders Søndergaard, og jeg er selvstændig

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Velkommen til fyraftensmøde: Naturens Dag 2013

Velkommen til fyraftensmøde: Naturens Dag 2013 Velkommen til fyraftensmøde: Naturens Dag 2013 Baggrund Formål Få børn og andre ud i naturen, Børn er i dag halvt så meget i naturen som deres bedste forældre var, da de var børn (Gallup-undersøgelse 09)

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Stiplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile 1 Indledning Natur- og Miljøklagenævnet meddelte med brev af 23. september 2011, at Natur- og Miljøklagenævnet

Læs mere

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier Velkommen til konferencen Rekreative stier Konference for alle med interesse for at etablere stier Den 5. oktober 2011 Kl. 9.30-16.00 Comwell Roskilde Stier i natur, landskaber og grønne områder giver

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

I reform til fremtiden. 1. Ønskerunden 2. Annoncering efter ledige lokaler 3. Inventar- og bogbørs på intranettet 4. Journal- og arkivforhold

I reform til fremtiden. 1. Ønskerunden 2. Annoncering efter ledige lokaler 3. Inventar- og bogbørs på intranettet 4. Journal- og arkivforhold I reform til fremtiden Nyhedsbrev for Danmarks Domstole 8. maj 2006 1. Ønskerunden 2. Annoncering efter ledige lokaler 3. Inventar- og bogbørs på intranettet 4. Journal- og arkivforhold 1. Ønskerunden

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere