Loftsvarmevejledning. Kontakt, oversigt, indeks. Plexus. Professor. Pilot. Architect. Polaris I & S. Plafond. Podium. Celo. Cabinett. Capella.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Loftsvarmevejledning. Kontakt, oversigt, indeks. Plexus. Professor. Pilot. Architect. Polaris I & S. Plafond. Podium. Celo. Cabinett. Capella."

Transkript

1 Kontakt, oversigt, indeks Vejledning til loftsvarme/kølelofter Plexus Professor Pilot Architect Polaris I & S Plafond Podium Celo Cabinett Capella Carat Fasadium Atrium H & C /Loggia Regula Drypac Belysning TEKNOsim 0.0 Lindab Ventilation A/S. Enhver form for eftertryk og Ret kopiering til ændringer uden skriftlig forbeholdes tilladelse er forbudt. er Lindab AB s registrerede varemærke. Lindabs produkter, systemer, produktgruppe- og produktbetegnelser er beskyttet af intellektuel ejendomsret (IPR).

2 Indholdsfortegnelse Indledning Spørgsmål og svar Side. Hvad påvirker den termiske klimaoplevelse? 0. Hvordan fungerer loftsvarme?. Hvornår kan man anvende loftsvarme?. Hvornår kan man ikke anvende loftsvarme?. I hvilken højde kan loftsvarme installeres?. Påvirker loftsvarme ventilationen?. Bliver der varmt på hovedet?. Bliver der koldt under bordet?. Bliver der kuldenedfald ved vinduet?. Hvilken levetid har Lindab Comforts loftsvarmere?. Kan loftsvarmeinstallationen forandres med ændret aktivitet?. Hvilken effekt skal installeres?. Sparer loftsvarme energi?. Hvad koster det?. Kan man genanvende Lindab Comforts produkter? 0 Uddybning Kapitel I. Hvordan mennesker oplever det termiske klima II. Sådan fungerer loftsvarme III. Hvor fungerer en loftsvarmer godt? IV. Konstruktionskrav til en loftsvarmer V. Placering af loftsvarmere VI. Temperatur og påkrævet installationshøjde VII. Effekt og energi VIII. Miljø og genanvendelse Dimensioneringsnøgle Placering af paneler Installationshøjde og temperatur Hurtige fakta Hurtige fakta loftsvarme i en nøddeskal

3 Indholdsfortegnelse Vi på Lindab Comfort får ofte spørgsmål, som ikke bare handler om vores produkter, men også om loftsvarme som system og opvarmningsprincipper. Loftsvarme er desværre end noget undervurderet og misforstået opvarmningsform. Men det er tværtimod en meget god opvarmningsform. Aldeles for god til at overlade til sin egen skæbne. For at give vores kunder og andre interesserede mere information og loftsvarme har vi derfor sammensat denne brochure. Vi håber, at den findes nyttig for både projektledere og kunder, som vil have hurtig information, og for den ambitiøse konstruktør, som vil lære mere om emnet. I denne brochure, der er bygget op omkring en række svenske og udenlandske referencer, kunders og konsulenters erfaringer og målinger, samt vore egne beregninger og målinger, viser vi, at: Loftsvarme varmer rummets flader gennem varmestråling. Fladerne varmer derefter luften. Loftsvarme giver et meget godt termisk indeklima takket være dette faktum. Med loftsvarme bliver der hverken koldt under bordet, varmt på hovedet eller kuldenedfald fra vinduet, hvilket mange tror. Loftsvarme fungerer i stort set alle typer lokaler, fra store lagerhaller til små børneværelser. Loftsvarmesystemet kan let forandres med ændret aktivitet i lokalet. Man behøver ikke tænke på varmesystemet, hvis man forandrer vægge eller gulv. Loftsvarme kan kombineres med en hvilken som helst type ventilationssystem. Loftsvarme er blandt de mest energibesparende varmesystemer, der findes. Loftsvarme har en lav investeringsomkostning sammenlignet med andre systemer. Sammen med et lavt energiforbrug er det et økonomisk system både på kort og lang sigt. Lindab Comforts loftsvarmere er 0% genanvendelige. Sammen med det lave energiforbrug er det godt for kommende generationer. Hvilke andre varmesystemer har alle disse fordele? en er opbygget i tre dele: Den første, Spørgsmål og svar, giver korte og forenklede svar på veldefinerede spørgsmål til den, som ikke vil gå for meget i dybden på problemstillinger. Den anden, Uddybning, giver, som navnet antyder, lidt mere kød på benet. Her kræves bl.a. forkundskaber tilsvarende VVS-ingeniør. Den tredje, Dimensioneringsnøgle, giver dig, som projekterer loftsvarmesystemer, et hurtigt og enkelt hjælpemiddel i dit arbejde.

4 Spørgsmål og svar Afsnit Hvad påvirker den termiske klimaoplevelse? Hvordan vi oplever det termiske indeklima afhænger hovedsageligt af vores samlede varmeudbytte med omgivelserne. Varmeudbyttet påvirkes af den fysiske aktivitet, vores beklædning samt af det omgivende termiske klima i rummet. Det termiske klima kan beskrives ved hjælp af luftens temperatur, hastighed og fugtighed samt varmestrålingsudbyttet med de omgivende flader. Overfladetemperatur Lufthastighed Aktivitet Beklædning Faktorer som påvirker det termiske klima i rummet. Varmeoverførsel Varme kan overføres på fire forskellige måder. Stråling, ledning, konvektion og faseomdannelse. Varmestrålingen er det man bl.a. kender fra solen eller en varm kogeplade. Varmeoverførsel gennem ledning oplever man, når man går barfodet på et koldt stengulv. Konvektion kender man fra, når man går barhovedet på en blæsende vinterdag. Til sidst kender man til faseomdannelse, når fugt fordamper fra kroppen, dvs. overgår fra væskefase til gasfase, og huden køles af. Varme overføres på fire forskellige måder. Lufttemperatur Luftfugtighed Varme overføres dog altid, så snart der er en temperaturforskel mellem to kroppe. En menneskekrop stråler f.eks. hele tiden varme ud til omgivelserne. En hånd eller et ansigt (ca. + C) afgiver kontinuerligt varme gennem stråling til de omgivende vægge og inventar (ca. + C), uden at man er direkte klar over det. Varme afgives også gennem konvektion mod hudoverfladen, når luft varmes op i nærheden af kroppen og dermed stiger opad. Termisk komfort Termisk komfort betyder, at en person som helhed oplever, at han/hun befinder sig i termisk ligevægt, dvs. at det hverken er for varmt eller for koldt. Termisk komfort forudsætter desuden, at der ikke forekommer uønsket opvarmning eller nedkøling af en enkelt kropsdel, som f.eks. træk i nakken eller et alt for varmt gulv. Menneskets væskebalance og følelse af komfort inde i huset påvirkes først og fremmest af: Konvektion direkte til omgivende luft gennem hud og lunger. Strålingsudbytte med omgivende flader. Varme afgives altid fra kroppen. Disse to måder at overføre varme på er næsten lige store ved normale luftbevægelser i et rum. Derfor påvirkes vi næsten lige meget af rumfladernes temperaturer som lufttemperaturen. Hvis rumfladernes temperatur øges, helt eller delvist, kan lufttemperaturen sænkes lige så meget som den tilsvarende forøgelse af rumfladernes middeltemperatur. Hvis vi f.eks. opvarmer et rum med loftsvarme, får vi en forøget middeltemperatur hos rumfladerne. Mennesket afgiver da en mindre mængde varme gennem stråling til omgivelserne. For at vi ikke skal blive for varme af det, kan kroppen kompensere gennem en øget konvektiv varmeafgivelse til en koldere rumluft. Dette er baggrunden for, at det er muligt at have en lavere lufttemperatur ved strålingsopvarmning, sammenlignet med konventionel opvarmning, og samtidigt opnå termisk komfort. (Uddybning se kapitel I) 0

5 Spørgsmål og svar Man kan sammenligne varmestråling med normalt lys. Det spreder sig og reflekteres på næsten samme måde. Temperatur Oplevet temperatur (operativ temperatur) Fra loftsvarmeren stråler varmen ud mod alle flader, som den kan "se". Også flader, som er i "skygge" fra varmestrålerne vil blive varmet op, da en del af varmestrålingen, ligesom synligt lys, reflekteres mod alle flader og der sker et strålingsudbytte mellem rumflader med forskellig temperatur. Derfor vil temperaturforskelle i rummet og på forskellige flader hele tiden forsøge at udjævne sig. Dette medfører, at rummet får en meget jævn temperaturfordeling mellem loft og gulv. Luftvarmere Loftsvarme Maks. 0 C overfladetemperatur. 0% konvektion. Afsnit Rumflader Luft Loftsvarme giver varme rumflader og giver derved lavere lufttemperatur. Hvordan fungerer loftsvarme? Varm luft stiger, så hvorfor sættet "elementet" i loftet? Ja, det er en normal kommentar fra mennesker, som ser med usikkerhed på loftsvarme. I dette afsnit vil vi forsøge at forklare, hvordan loftsvarme fungerer og hvorfor der bliver varmt i hele rummet og ikke kun ved loftet. Varmesystemet afgiver varme til omgivelserne gennem en blanding af konvektion og varmestråling. Konvektionen opvarmer luften i nærheden af en varmer, mens varmestrålingen spreder sig i alle retninger i rummet. Den konvektivt varmede luft stiger i rummet, mens varmestrålerne bevæger sig lige ud fra varmeren, indtil de møder nogle af de omgivende flader. Loftsvarmesystemet bygger på en høj andel varmestråling og lav andel konvektion. Typiske værdier er ca. 0% stråling og ca. 0% konvektion. Lindab Comforts loftsvarmesystem er vandbåren og bygger på varmestråling ved lave temperaturer (0-0 C). Dette gør, at man ikke oplever varmestrålingen så intenst som f.eks. solen eller en elektrisk infrarød varmer. Andelen af konvektion for et loftsvarmesystem (ca. 0%) svarer til ca. den andel af varmetab gennem bygningens klimaskærm, som loftets varmetab udgør. Resten af energien fra en loftsvarmer, dvs. strålingsandelen, kommer altså de øvrige dele af bygningen direkte til gode. 0% varmestråling Fordeling af stråling og konvektion for Lindab Comforts loftsvarmere. De flader, hvor strålingsvarmen overføres, vil blive varmet op til en temperatur, der er højere, end man ville have haft ved konventionel opvarmning. Normalt vil f.eks. indervægge få en overfladetemperatur, der ligger over rummets lufttemperatur. En sjælden bemærket fordel med strålingsvarme fra loftet er, at den giver varme gulve! Normalt bliver gulvtemperaturen ca. - C over lufttemperaturen ved ankelhøjde. Det er altså ikke svært at få tilfredse lejere med loftsvarme installeret! Den varme, som loftsvarmen giver anledning til, og som en person oplever, kommer altså i høj grad fra den indirekte varme fra de omgivende flader. Kun en lille del kommer direkte fra loftsvarmepanelerne. Oplevelsen af det termiske klima kommer af, at menneskekroppen mister mindre mængde varme til omgivelserne, når omgivelsernes flader er varmere. Det er altså ikke nok, at kun luften omkring os er varm! Se også afsnit.

6 Spørgsmål og svar En stor fordel med strålingsvarme er, at jo koldere en omgivende flade er, desto mere varmeenergi vil den "suge" til sig. Dette betyder, at varmestrålingen automatisk vil fordele sig, så koldere overflader, f.eks. vinduer eller dårligt isolerede vægge, vil få en større andel af varmen, dvs. varmen ender der, hvor der er mest behov for den. (Uddybning se kapitel II) Varmestrålingen kommer derhen, hvor der er mest behov for den. Luft +0 C Afsnit Hvornår kan man anvende loftsvarme? Loftsvarme har et meget bredt anvendelsesområde, bredere end de fleste andre opvarmningsformer. Generelt kan man sige, at loftsvarme kan anvendes som opvarmning til stort set alle typer ejendomme. Loftsvarme anvendes mest i store lokaler, som f.eks. idrætshaller, værksteder, industrihaller, lagre og indkøbscentre. Men også i lokaler som børnehaver, hospitalsstuer, boliger, skoler og laboratorier fungerer loftsvarme udmærket. En loftsvarmers effektafgivelse er ca. 0% konvektiv (varme til loftet) og ca. 0% stråling (nedadgående varme). For en bygning er der normalt samme fordeling af varmetab gennem vægge, loft og gulv, hvilket vil sige, at ca. 0% af varmen går ud gennem loftet og ca. 0% gennem resten af bygningen. Derfor er loftsvarme, sammen med alle andre fordele, aldeles udmærket til opvarmning af stort set alle bygninger. Der installeres sjældent loftsvarme i boliger. En af de største årsager til dette er sandsynligvis, at boligopvarmning bygger på stærke traditioner. Undersøgelser har dog vist, at loftsvarmepaneler, med kombineret udeluftindtag fra udsugningssystemet, giver et godt indeklima sammenlignet med et konventionelt radiatorsystem. Loftsvarmepanelerne blev i forsøget monteres i loftet direkte over vinduet i et soveværelse. Udeluften blev suges ind gennem et gitter i ydervæggen og blev forvarmet mellem loftet og loftspanelet. For at sammenfatte kan man konstatere, at: Indblæsningen varmes i gennemsnit til, C ved en udetemperatur på - C. Driftstemperaturen lå i gennemsnit ca., C højere end for et tilsvarende referencerum med panelradiatorer. Der blev ikke konstateret noget kuldenedfald (vinduet blev varmet af loftsvarmeren, se også afsnit ). ca. 0% varmetab gennem loft. Gulv + C Loftsvarme giver varme gulve! ca. 0% konvektion ca. 0% varmetab gennem ydervæg og gulv. ca. 0% varmestråling Fordeling af varmeafgivelse fra loftsvarme og fra en bygning.

7 Spørgsmål og svar Loftsvarme fungerer lige godt i lokaler, hvor personer sidder med koncentreret arbejde, som i lokaler, hvor personer står op eller bevæger sig. Loftshøjden har praktisk set ingen betydning, uanset om det er opadgående eller nedadgående, for at få et varmt klima i opholdszonen (se også afsnit og ). Zoneopvarmning Loftsvarme fungerer også udmærket, hvis kun en del af et lokale skal opvarmes, såkaldt zoneopvarmning. Det kan f.eks. være faste arbejdspladser i lokaler, hvor aktiviteten kræver en lav temperatur. Her kan strålingsvarme bidrage til at øge den oplevede temperatur (såkaldt operativ temperatur) ved lokalt at øge de omgivende fladers temperaturer, og i vis grad også luftens temperatur, og på den måde skabe et mere tåleligt arbejdsmiljø. Andre fordele med loftsvarme: En stor fordel med loftsvarme er, at varmen kommer fra væggen. Der skal ikke tages hensyn til placering af inventar, maskiner og andet udstyr, og loftsvarmepanelerne tager ingen plads på væggen eller gulvet. Loftsvarmepaneler og varmestrips er også relativt enkle at flytte, hvis et lokale skal anvendes til en anden aktivitet eller hvis vægge skal flyttes. I f.eks. skoler og offentlige lokaler er varmerne ikke tilgængelige til at blive beskadiget. (Uddybning se kapitel III og kapitel VI) Afsnit Hvornår kan man ikke anvende loftsvarme? Der er ikke mange tilfælde, hvor loftsvarme ikke fungerer, men hver teknik har sine begrænsninger. Følgende eksempel kan belyse loftsvarmens begrænsninger: For at forhindre luftudsivning ved åbne døre fungerer loftsvarme ikke bedre end andre varmesystemer. Gulv, vægge og eventuelt inventar i nærheden af døren varmes godt nok op, men loftsvarmen forhindrer ikke luftudsivning gennem en åbn dør. Derimod bidrager loftsvarmen til at skabe det bedst mulige termiske klima i zonen omkring døren, ved at fladerne holdes varme, mens der strømmer kold luft ind, når døren er åben. I et højt tårn, f.eks. et fyrtårn, fungerer loftsvarme også dårligere, da meget lidt af den udstrålede varme når gulvet og opholdszonen. Dette skyldes ikke, at der er langt til gulvet, men at gulvet har en relativt lille overflade i forhold til den samlede overflade, som loftsvarmeren "ser". En stor del af varmestrålingen optages af vægfladerne. I et højt smalt rum fungerer loftsvarme dårligere. Operativ temperatur ca. - C højere end lufttemperaturen Zoneopvarmning giver en højere operativ temperatur i dele af lokalet.

8 Spørgsmål og svar Afsnit I hvilken højde kan loftsvarme installeres? Så længe luften i lokalet er normalt rent, er der ingen begrænsning, andet end selve bygningen, for hvor højt loftspanelerne kan monteres. Strålingsvarmen forhindres ikke af luften, og fordeler sig mod gulv, vægge og inventar, uanset installationshøjde og fladetemperatur på loftsvarmerne. Derimod findes der begrænsninger for, hvor lavt loftsvarmere kan monteres. Det, der spiller den største rolle for laveste installationshøjde, er loftsvarmerens fladetemperatur. Derefter kommer faktorer som varmerens længde/ breddeforhold og om personen i rummet sidder eller står. Jo varmere flader desto højere skal loftspanelerne monteres, for at en person under den ikke oplever ubehag. Der er dog moderate grænser for laveste installationshøjde, se afsnit. Nedenstående er et eksempel på dette: Et loftsvarmepanel med målene, x 0, m og maksimal overfladetemperatur på 0 C (/ C system) kan installeres så lavt som, m (!). Hvis overfladetemperaturen øges til 0 C (0/0 C system) bliver laveste installationshøjde, m. Det er vigtigt at påpege, at vi her taler om dimensionerende varmetemperaturer, som statistisk, indtræffer nogle få dage om året. Det meste af året er varmetemperaturen i systemet lavere. (Uddybning se kapitel II og IV) Afsnit Påvirker loftsvarme ventilationen? Loftsvarmen giver ikke anledning til luftbevægelser, som kan påvirke ventilationen. Dette betyder, at loftsvarme er ideelt i lokaler, hvor der er høje krav til kontrol af luftmængden gennem lokalet. Ved projektering af ny- eller ombygning af ejendomme og lokaler medfører det altså, at man frit kan vælge ventilationssystem ved kombination med loftsvarme. (Uddybning se kapitel V) Afsnit Bliver der varmt på hovedet? Strålingstemperaturasymmetri (STA) er et begreb, der anvendes til at angive, hvor stor temperaturforskel på forskellige omgivende flader et menneske kan acceptere uden at opleve ubehag. STA mærkes f.eks., hvis man vender den ene kind mod en varm pejs og den anden kind mod et koldt vindue. STA måles på en lille flade på enten 0, m højde, som svarer til en siddende person, eller, m højde, som svarer til en stående person. STA er forskellen mellem varmestråling på begge sider af målefladen. Som tidligere nævnt i afsnit vil varmestrålingen fra loftsvarmen opvarme de omgivende flader og specielt gulvet. Dette medfører, at STA udjævnes. En vigtig faktor for, at STA ligger inden for de acceptable grænser, er dog, at loftsvarmeren er korrekt dimensioneret med hensyn til dens maksimale temperatur. Hvis denne forudsætning er opfyldt, vil STA ligge inden for de grænser for behageligt indeklima, der er angivet af retningslinjerne fra Svenska Inneklimatinstitutets (R) og den internationale indeklimastandard ISO C + C +0 C + C Måleflade + C + C, m eller 0, m Loftshøjden spiller ingen rolle - al strålingsvarme når alle vægge og gulv. Det er kun intensiteten, der aftager med højden. Eksempel på hvordan strålingstemperaturasymmetri (STA) måles. STA er forskellen mellem varmestråling på begge sider af målefladen. Temperaturerne er kun givet som eksempel.

9 Spørgsmål og svar Afsnit Bliver der koldt under bordet? Det er en udbredt misforståelse, at der bliver koldt under bordet og andre horisontale flader med loftsvarme som opvarmningssystem. Ligesom det ikke bliver koldt under et bord, bliver der heller ikke helt mørkt under et bord, når kun loftslampen er tændt. Varmestrålingen ligesom lysstrålerne fra loftet spreder sig til de omgivende flader. Disse flader absorberer det meste af varmeenergien, men reflekterer også en mindre del. Denne del af varmestrålingen "farer" rundt til rummets forskellige flader og opvarmer de omgivende flader, inklusive gulvet under bordet. Også bordfladen bliver varm på både over- og undersiden ved direkte og indirekte varmestråling. Dette gør, at forskellen i lufttemperatur eller strålingstemperatur bliver meget lille under et bord sammenlignet med ved siden af bordet. (Uddybning se kapitel II) Varmestrålerne reflekteres delvist og udjævner forskellen i temperatur. Afsnit Bliver der kuldenedfald ved vinduet? Ved - og -glasvinduer er der risiko for kuldenedfald (dvs. luftbevægelser, der forårsages af luft, der køles ned mod en kold flade), hvis der ikke findes nogen form for varmekilde ved vinduet, som modvirker den nedadgående luftstrøm. Varmekilderne behøver dog ikke nødvendigvis være under vinduet. En radiator under et vindue giver anledning til en varm opadgående luftstrøm, der skal modvirke det eventuelle kuldenedfald fra vinduet. Loftsvarmen forhindrer derimod kuldenedfaldet ved dens kilde, dvs. vinduets kolde flade. Loftsvarmerne opvarmer nemlig vinduets overflade, så risikoen for kuldenedfald minimeres. Loftsvarmen vil altså gennem varmestrålingen direkte opvarme de flader, der er kolde. Som nævnt i afsnit fordeles varmestrålingen til rummets flader iht. fladernes temperatur. Der går altså mere varmeeffekt til de koldere flader. Varmestrålingen fra loftet vil derfor dels opvarme vinduesfladen og vinduesnichen og dels opvarme vindueskarmen. Herved elimineres kuldenedfaldet fra vinduet direkte ved "kilden", dels pga. den opvarmede vinduesflade og dels vinduesnichens og vindueskarmens varmende effekt. Den største risiko for at opleve ubehag ved kuldenedfald har man ved stillesiddende arbejde og i let indetøj på en arbejdsplads i nærheden af et vindue og uden varmekilde, som modvirker eventuelt kuldenedfald. Ved aktivt eller stående arbejde lidt væk fra et vindue er risikoen lig nul, specielt i nyere lokaler med -glasvinduer. (Uddybning se kapitel II) Loftsvarmere forhindrer kuldenedfald ved at opvarme vinduesoverfladen.

10 Spørgsmål og svar Afsnit Hvilken levetid har Lindab Comforts loftsvarmere? Lindab Comforts grundelement, vores verdenspatent, anvendes både i varme- og kølesystemer samt i solfangere verden over, hvor temperaturen kommer helt op på 0 C. På Statens Provnings- och Forskningsinstitut har man haft flader med en temperatur på over 00 C, der efterfølgende er kommet i kontakt med vand på kun grader. Man har også haft fladerne udenfor i flere år, hvorefter de tages ind og kontrolleres igen. Man har også tryktestet fladerne med et tryk på - bar.000 gange! Ingen af disse prøver har påvirket produktets kvalitet eller ydeevne. Vi kender ikke andre produkter på markedet, der er lige så grundigt testet som Lindab Comforts. Derfor vover vi at påstå, at Lindab Comforts loftsvarmere kan fungere lige så længe som huset, de er monteret i. (Uddybning se kapitel IV) Tværsnit af vandkanalen i Lindab Comforts loftsvarmere. Afsnit Kan loftsvarmeinstallationen forandres med ændret aktivitet? I dag er det normalt, at en bygning og dens indre gennemgår store forandringer i løbet af dens levetid. Det er derfor nødvendigt, at både vægge og installationer kan ændres og flyttes uden alt for store omkostninger. Loftsvarmen har store fordele, hvad det angår. Rørsystemet er ofte monteret synligt eller i loftet, som er let aftageligt, hvilket gør det nemt at afmontere eller bygge om. Hvis loftsvarmerne er installeret i et kassetteloft, kan de meget let bytte plads med loftskassetter på de steder, hvor der er behov for loftsvarmere. Hvis de er nedpendlede, kan de også let afmonteres og flyttes til et andet sted. Dette er også en af fordelene med lige netop Lindab Comforts loftsvarmeprodukter. De har markedets laveste vægt, hvilket medvirker, at det er endnu nemmere at foretage ændringer i loftsvarmeinstallationer, specielt ved høj loftshøjde. Ejendomsejeren/forvalteren er ikke bundet til en speciel type lejer. De kan skifte mellem f.eks. fabrikationsindustrien, dansestudie og lager. Der behøves ikke tages hensyn ved renovering eller ombygning af gulv eller vægge.

11 Spørgsmål og svar Afsnit Hvilken effekt skal installeres? Ved beregning af dimensionerende varmeeffektbehov beregnes først bygningens forskellige bygningsdele vedrørende areal og varmegennemgangstal (U-værdi). Dette beregnes på normal vis iht. gældende byggelov og Svensk Standard. Desuden bestemmes, hvilken temperatur der skal være i huset, og den dimensionerende udetemperatur, DUT. Sidstnævnte beregnes normal iht. Svensk Standard. Derefter kan der foretages en beregning af dimensionerende varmeeffekt for bygningen. Man skal ved beregningen tage hensyn til, at der er en temperaturforskel mellem loft og gulv (temperaturgradient). Temperaturgradienten kan give store forskelle i temperatur mellem loft og gulv ved høje loftshøjder. En af loftsvarmens store fordele er, at temperaturgradienten er lille, i forhold til andre varmesystemet, ca. 0, C/m. Dette forhold giver små forskellige i temperatur mellem loft og gulv. Opvarmning med f.eks. luftvarmere med ventilator (aerotemper) giver en temperaturgradient på ca. C/m. En lille temperaturgradient giver naturligvis et lavere varmeeffektbehov, da indetemperaturen ved loftet bliver lavere. Loftshøjde [m],0,0,0,0,0,0 Loftsvarme Luftbåren varme Eksempel på temperaturfordeling i luften i et lokale med forskellige varmesystemer. Lufttemperatur [ C]

12 Spørgsmål og svar Foruden den lave temperaturgradient kan man for loftsvarme også normalt regne med ca. - grader lavere indetemperatur ved nybygning, pga. strålingstilskudet fra de omgivende flader (se afsnit og ), og dermed sænke den installerede opvarmningseffekt. Ved ombygning eller renovering skal der dog foretages en mere nøjagtig analyse for at undersøge, om bygningens standard efter opgaver og aktiviteter i den giver mulighed for at regne med sænket indetemperatur. Temperatur Loftsvarme giver varme rumflader og giver derved lavere lufttemperatur. Dette medfører et lavere varmeeffektbehov. Et eksempel kan forklare forskellen i effektbehovet pga. lavere indetemperatur og mindre temperaturgradient. Antag en nybygget hal på 00 m med en loftshøjde på m og normale konstruktioner i vægge, loft og gulv. Vinduesarealet svarer til % af gulvarealet. Den nødvendige varmeeffekt for transmission og ufrivillig ventilation bliver for to forskellige varmesystemer som følger (varmeeffekt for ventilation er ikke inkluderet): Varmesystem Luftvarmere Luftvarmere med ventilator (aerotemper) Rumflader Loftsvarme Luft Temp. i opholdszone/gradient Oplevet temperatur (operativ temperatur) Varmeeffekt 0 C / C/m, kw Loftsvarme C / 0, C/m, kw Loftsvarmesystemet kræver altså i dette eksempel kun % af varmeeffekten sammenlignet med et system med luftvarmere med ventilator. Vær opmærksom på, at forskellen bliver mindre i lokaler med lavere loftshøjde. (Uddybning se kapitel VII) Afsnit Sparer loftsvarme energi? På dette spørgsmål kan man svare ja i de fleste tilfælde, når man sammenligner med andre konventionelle varmesystemer. At loftsvarme sparer energi skyldes dels, at man kan holde en lavere lufttemperatur i opholdszonen (ca. - C), uden at den oplevede (operative) temperatur sænkes, og dels på at forskellen mellem loft- og gulvtemperaturen (temperaturgradienten) er mindre (se afsnit og ). Sidstnævnte medfører, at der ikke dannes en stor varmluftpude under loftet, som kan give store varmetab gennem loftet. Hvor stor energibesparelsen bliver, afhænger af typen af ejendom og eventuelt tidligere varmesystem. For ejendomme med en loftshøjde på - meter kan man regne med en besparelse på -%. For ejendomme med større loftshøjde kan energibesparelsen blive endnu større, specielt hvis bygningen er af ældre dato, er utæt eller har store porte eller åbninger, der giver en stor mængde luftudsivning (ufrivillig ventilation). Besparelser på op til 0% er vist i både svenske og udenlandske forskningsrapporter. (Uddybning se kapitel VII) Afsnit Hvad koster det? Svaret på dette spørgsmål afhænger af, hvilket tidsperspektiv man antager og hvilke omkostninger medregnes. Vi har valgt at se på længere sigt, i dette tilfælde år, da det samlede omkostningsbillede i de fleste tilfælde er mere interessant for forvaltere eller ejendomsejere. Ser man kun på investeringsomkostningen, er loftsvarme det næstbilligste i eksemplet. Eksemplet viser den beregnede samlede omkostning for fire forskellige varmesystemer. De forskellige systemer er loftsvarme, gulvvarme, luftvarmere med ventilator (aerotemper) og luftvarme. Forudsætningerne for beregningen vises også og bygger på en antaget nybygget industrihal med målene 0 x 0 m med en loftshøjde på m beliggende i Göteborg. Hallen antages at være tilsluttet til Göteborgs fjernvarmenet. I investeringsomkostningerne indgår materiale og arbejdsomkostninger, inklusive tilslutningsafgift til fjernvarme og indreguleringsarbejde for det respektive varmesystem. Investeringsomkostningerne for de forskellige varmesystemer, inklusive loftsvarmesystemet, er beregnet af et uafhængigt konsulentfirma. Årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger (DoU) er beregnet som en procentsats af investeringen og inkluderer electricitets-, vedligeholdelses- og reparationsomkostninger. For loftsvarme og gulvvarme antages de til 0,% og for luftvarmere med ventilator og luftvarme til % af investeringsomkostningerne. Energiforbruget for de forskellige varmesystemer, som inkluderer varmeenergibehov til transmission og ufrivillig ventilation, er beregnet med de forudsætninger, der er angivet herunder. Energibehovet for ventilation er ikke inkluderet, da det antages at være det samme for alle varmesystemer.

13 Spørgsmål og svar Samlede omkostninger for de respektive systemer inkluderer investeringsomkostning, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger samt energiomkostninger. Den samlede omkostning angives dels som en nuværdi og dels som en annuitet. Varmesystem Investering (kr) DoU (kr/år) Energiforbrug (MWh/år) Samlet omkostning Nuværdi (kr) Omkostning for forskellige varmesystemer. Investeringsomkostninger er beregnet af et uafhængigt konsulentfirma. Annuitet (kr/år) Loftsvarme Gulvvarme Luftvarmer med ventilator Central luftvarme Fælles forudsætninger: Beregningsrente: % Levetid: år Energipris: 0 kr/mwh Energiprisstigning: % pr. år Takvärme Golvvärme Fläktluftvärmare Central luftvärme Nuværdi af samlet omkostning for fire forskellige loftsvarmesystemer.

14 Spørgsmål og svar Beregningsforudsætninger: U-værdi loft: 0, W/m, C vægge: 0, W/m, C gulv indre zone: 0, W/m, C gulv ydre zone: 0, W/m, C vindue:,0 W/m, C Areal loft: 00 m vægge: 00 m gulv indre zone: 00 m gulv ydre zone: 00 m vindue: 00 m Loftshøjde: Ufrivillig ventilation: m 0, oms/h Loftsvarme Gulvvarme Ventilatorluftvarmvarme Luft- Huset temp, beboelsesrum ( C) ) ) 0 0 Temperaturgradient ( C/m ) Øvrige forudsætninger: 0, 0,,0,0 ) ) Loftsvarme og gulvvarme kræver lavere lufttemperatur, C, for at opretholde en bestemt operativ temperatur, som i dette tilfælde antages til 0 C. ) Angiven temperaturgradient gælder ved dimensionerende udetemperatur. Ved andre udendørstemperaturer antages den at synke lineært for at blive nul, når der ikke er behov for varme. ) Temperaturgradienten for luftvarme gælder, når der er installeret blæsere. Afsnit Kan man genanvende Lindab Comforts produkter? Livscyklusanalyser (LCA), der er foretaget for aluminiumprodukter, viser mange fælles træk. Materialets fremstillingsdel (drift, berigning og produktion) får forholdsvis høje belastningstal for både energi og miljø. I produktanvendelsesdelen får man sammenlignet med andre materialer et omvendt forhold. Den belastning aluminiumprodukter giver ved fremstillingen, opvejes mange gange helt af den lavere miljøpåvirkning i anvendelsen. Hvis aluminium desuden genanvendes i endnu højere udstrækning, vil miljøbelastningen fra fremstillingen mindskes i tilsvarende grad. Lindab Comforts loftsvarmesystemer består udelukkende af kobber, aluminium og en isoleringsskive af opskummet polystyren samt en lille mængde tin. Al materiale eksklusive isoleringsskiven er 0% genanvendeligt. Allerede i dag går alt skrot fra produktionen til genanvendelse. Ved nedrivning af en bygning, hvor Lindab Comforts lofts- og varmeprodukter er installeret, kan det metalliske materiale deri genanvendes 0%. Aluminium og kobber er godt nok metallisk forbundet i fremstillingsprocessen og kan ikke adskilles, men genanvendelse er stadig mulig. Loftsvarmerne presses sammen i pakken på ca. 0 x 0 cm, og anvendes i metalindustrien som legeringsstoffer i forskellige aluminiumskvaliteter. I hver pakke er andelen af kobber veldefineret, da hver centimeter af et panel indeholder lige mange procent kobber. (Uddybning se kapitel VIII) 0

15 Kapitel I Hvordan mennesker oplever det termiske klima Varmeudbytte Menneskets varmeudbytte med omgivelserne afhænger af dets aktivitet, påklædning og hvor meget varme, der overføres til omgivelserne gennem konvektion og stråling. En del varme afgives i form af latent varme som vanddampe. Normalt tilføres denne varme ikke til rum i huset, men føres ud af huset gennem kondens. Aktiviteten Aktiviteten eller metabolismen afgør, hvor meget varme der genereres i kroppen, og udtrykkes i enheden MET ( MET = W/m ). Aktivitetsgraden i huset hos mennesker varierer normalt mellem 0, MET (sovende) til MET (hårdt fysisk arbejde). Den normale værdi ved normal kontoraktivitet er,-, met. Hvor høj metabolisme en person har ved et givet arbejde, bestemmes også af individuelle faktorer såsom alder, kropsvægt, køn, helbred, m.m. Beklædningsgraden Beklædningsgraden er et mål for varmeisoleringen af menneskekroppen, og udtrykkes i enheden clo ( clo = 0, C m /W). Den varierer mellem 0 clo nøgen og ca. clo dækket af tykt sengetøj. En normal påklædning i huset ligger inden for intervallet 0, clo til, clo. Menneskets varmeudbytte Menneskets varmeudbytte sker normalt gennem konvektion og stråling. Disse er stort set ens ved små lufthastigheder. Når der strømmer luft forbi huden med højere hastighed end ca. 0, m/s, øges den konvektive varmeoverførsel gradvist. Hvis mennesket bliver for varmt og begynder at svede, afgives en betydelig mængde varme, ved at fugt fordamper fra kroppen (faseomdannelse). Ved termisk komfort er svedproduktionen meget lille, og den fugt, der trods alt fordamper fra huden, medregnes i den konvektivt afgivne varme. Luftens fugtighed påvirker mængden af fugt, som fordamper fra hud og slimhinder. Jo tørrere luften er, desto større mængde fugt afgives fra hud og slimhinder. Konvektion Konvektion, som en person udsættes for, består til dels af egenkonvektion, som opstår, når mennesket opvarmer luften i nærheden af kroppen, som dermed stiger og giver anledning til luftbevægelse, og dels påtvunget konvektion, som er ydre luftbevægelser fra f.eks. ventilation eller træk. Grænsen for ubehagelig lufthastighed varierer først og fremmest med de omgivende temperaturer, og den normale grænse i huset er derfor 0, m/s om vinteren og 0,-0, m/s om sommeren, ref. [], se side. Det højere værdi for sommertid beror på, at rumtemperaturen oftest er højere i sommermånederne, og dermed forhøjes grænsen for ubehagelig lufthastighed. Stråling Stråling sker som et nettoudbytte mellem to kroppe/flader, og går normalt fra mennesket til en koldere omgivelse. Størrelsen på varmeoverførslen gennem stråling afhænger af personens aktivitet og beklædningsgrad samt omgivelsernes overfladetemperaturer. Temperatur Når det gælder luftens og de omgivende fladers temperaturer, er der defineret en række forskellige temperaturer til at beskrive deres påvirkning på mennesket. Herunder har vi beskrevet de mest almindelige. Foruden lufttemperatur findes Vertikal temperaturgradient ( C/m): et mål for, hvor meget lufttemperaturen ændres ved forskellige højder over gulvet. Bestemmes normalt som temperaturforskellen mellem 0, m og, m højde. Temperaturgradienten skal være mindre end - C/m for at undgå ubehag. Den laveste værdi anvendes, hvis det drejer sig om stillesiddende arbejde. Det skal dog påpeges, at en temperaturgradient på - C/m medfører, at der opstår en betydelig opdeling af luften og dermed også et stort energitab ved loftsniveauet. Temperaturgradienten for Lindab Comforts loftsvarmere ligger normalt på ca. 0,-0, C/m, hvilket medfører, at energitabet ved loftsniveauet mindskes kraftigt. Se også kapitel VII. Plan strålingstemperatur ( C): anvendes til at bestemme strålingsudbyttet for en lille plan overflade (hudparti), som peger i en vis retning. Strålingsudbyttet afhænger af overfladetemperaturen og vinkelfaktoren fra den respektive delflade, der kan "ses" af den plade overflade. Plan strålingstemperatur beregnes ved hjælp af målte overfladetemperaturer og vinkelfaktorer, eller måles med en strålingstemperaturmåler. Strålingstemperaturasymmetri ( C): Strålingstemperaturasymmetri (STA) defineres som forskellen i plan strålingstemperatur på begge sider af en lille plan overflade. STA måles i et plan 0,0 m over gulvet ved siddende aktivitet eller, m over gulvet ved stående aktivitet. STA må maks. være C i tilfælde, hvor varmestrålingen kommer fra loftet. Se også kapitel VI. Middelstrålingstemperatur ( C): et mål til at bestemme kroppens samlede strålingsudbytte med omgivende overflader. Middelstrålingstemperaturen vedrører middelværdien af strålingsudbyttet i alle retninger. Operativ temperatur ( C): beskriver den samlede påvirkning af lufttemperatur og middelstrålingstemperatur på menneskets varmebalance. Ofte antager man operativ temperaturen som middelværdi af lufttemperaturen og middelstrålingstemperaturen. Retningsbestemt operativ temperatur ( C): begreb i svensk byggelov, som anvendes til at beskrive varmeudbyttet for et lille tænkt hudparti. Defineres for et bestemt målepunkt og retning i rummet som middelværdi af lufttemperatur og plan strålingstemperatur.

16 Ækvivalent temperatur ( C): et mål til at beskrive den samlede påvirkning af lufttemperatur, strålingstemperatur og lufthastighed på menneskets varmebalance. Sammenhængen påvirkes også af menneskets aktivitet og påklædning. Termisk komfort Hvilke klimaforudsætninger i huset, som giver termisk komfort, skiller sig ud mellem forskellige individer. I forsøg udført af Professor P O Fanger, ref. [], hvor store grupper mennesker udsættes for forskellige klimapåvirkninger, viser dog, at flertallet af mennesker reagerer ens på indeklima. Forsøget er mundet ud i kriterier for termisk komfort, som bygger på klimaforudsætninger, hvor størstedelen af en stor gruppe mennesker opfatter klimaet som neutralt. Ved hjælp af en del af ovennævnte klimafaktorer kan graden af termisk komfort beregnes vha. et PMV-indeks (Predicted Mean Vote). Værdien angiver en statistisk forudsigelse af, hvordan en større gruppe menneske ville definere graden af komfort for et bestemt klima ved en bestemt aktivitetsgrad og beklædning. Ud fra PMV-indekset kan man derefter beregne et PPD-indeks (Predicted Percentage of Dissatisfied), som angiver, hvor stor del af en større gruppe mennesker, der finder er bestemt indeklima tilfredsstillende. PMV = (0,0 e -0,00M + 0,0) {(M-W) -,0} { -,(M-W) - p a } - 0,{(M-W) -,} -, - M (-p a ) - 0,00 M ( - t a ) -, - f cl {(t cl + ) - (t r + ) } - f cl h c (t cl - t a ) Hvor: t cl =, - 0,0(M-W) - 0,I cl [, - f cl {(t cl + ) - (tr + ) } - f cl h c (t cl - t a )] h c = f cl =,(t cl - t a ) 0, til,(t cl - t a ) 0, >,(v r )0,,(v r ) 0, til,(t cl - t a ) 0, <,(v r ) 0,,00 + 0,I cl til I cl < 0, clo,0 + 0,I cl til I cl > 0, clo Forklaring: M = Metabolisme (W) W = Eksternt arbejde (W) I cl = Beklædningsgrad (clo) pa = Vanddampens partialtryk (Pa) f cl = Beklædningens overfladefaktor, dvs. forholdet mellem bar hud og beklædt hud t cl = Beklædningens overfladetemperatur ( C) h c = Konvektivt varmeovergangstal (W/m C) t r = Middelstrålingstemperaturen ( C) t a = Rumlufttemperaturen ( C) v r = Relativ lufthastighed (m/s) = v + 0,00(M-) v = Middelhastigheden i rumluften Når man kender PMV-indekset, kan man beregne PPDindekset: PPD = 0 - є-(0,0pmv + 0,0PMV ) Med disse formler er det meget omstændigt på forhånd at beregne, hvad PPD-indekset bliver i bestemte tilfælde. Det bliver dog betydeligt nemmere med et klimasimuleringsprogram, som giver resultatet af PPD-indekset eller andre klimaindekser ved simulering af et rum. Lindab Comforts eget klimasimuleringsprogram TEKNOsim giver som resultat bl.a. lufttemperatur, operativ temperatur og PPD-indeks. I følge Fangers formel kan højest % være tilfredse med et bestemt indeklima, dvs. mindst fem procent vil altid opleve, at et bestemt indeklima er utilfredsstillende (PPD= % og PMV = 0 angiver den bedste mulige termiske komfort). I Svenska Inneklimatinstitutets dokument R, ref. [], er de forskellige angivne klasserne for termisk indeklima baseret på PPD-indekset, som går fra < % utilfredse for den højeste klasse til 0 % utilfredse for den laveste klasse.

17 Kapitel II Sådan fungerer loftsvarme Lindab Comforts loftsvarmeprodukter udnytter hovedsageligt varmestråling til at overføre varme (ca. 0% af den samlede varmeeffekt). I dette kapitel beskriver vi principperne, som gælder for varmestråling. Varmestråling Varmestråling er en elektromagnetisk stråling, hvor bølgelængden ligger på ca. - mm ved overfladetemperaturer på ca. 0-0 C. Bølgelængden bliver kortere, jo varmere temperaturen bliver på en overflade, og længere jo koldere overfladen er. Varmestrålingen ved disse temperaturer er usynlig. Det er først når temperaturen på en overflade nærmer sig C, at varmestrålingen bliver synlig. Varmestråling sendes ud fra alle kroppe, der er varmere end et absolut nulpunkt (-, C). Den absolutte varmestråling fra en krop er man sjældent interesseret i. Derimod er nettoudbyttet af strålingsenergi mellem to kroppe eller flader interessant for at kunne foretage tekniske beregninger. Varmeoverførsel gennem stråling Varmeoverførslen (nettoudbyttet) ved stråling afhænger af temperaturforskellen mellem fladerne, deres geometriske forhold og fladernes beskaffenhed. Varmemængden, Ps, mellem to flader formuleres i følgende formel: hvor P s = σ F A ( T - T ) (W) F = +( Her er f en funktion af det geometriske forhold mellem fladerne A og A og kaldes vinkelfaktor. Vinkelfaktoren kan beregnes eller aflæses i diagrammer i vejledninger om varmeoverførsel. Ved beregning af varmestråling er det altid det projicerede areal af en overflade, der anvendes. Nettoudbyttet af varmestråling øges altså ikke fra en falset eller riflet overflade sammenlignet med en glat overflade. ( - + A - f є є A ( ( s =, - W/m K (Stefan-Boltzmanns konstant) є = Den varmestrålende overflades emissionstal є = Den modtagende overflades emissionstal A = Den varmestrålende overflades projicerede areal (m ) A = Den modtagende overflades projicerede areal (m ) T = Den varmestrålende overflades temperatur (K = Kelvin som er T C +) T = Den modtagende overflades temperatur (K) Det er vigtigt at huske på, at strålingsudbyttet mellem to flader (f.eks. en loftsvarmer og et gulv) ikke aftager med afstanden, så længe luften, som strålingen passerer, er normalt ren. Dette skyldes, at luftens absorption af varmestrålingen er uden betydning, se herunder. Derimod aftager strålingens intensitet (effekt pr. fladeenhed), og dermed den overførte energi, mod en bestemt flade, hvis afstanden øges eller fladen vinkles. Dette påvirker vinkelfaktoren, der indgår i faktoren F, og beror på afstanden og vinklen mellem fladerne samt størrelsen og temperaturerne på fladerne. Et velkendt eksempel på strålingsintensitetens variation er solstrålingens intensitet i løbet af dagen og i løbet af året. Solstrålingen mod jorden varierer dels med afstanden til jorden og dels med vinklen mod jorden. Den flade, der har den laveste temperatur, vil være modtager af nettoudbyttet af varmestrålingen. I forbindelse med loftsvarme er der altid omgivende rumflader, der er modtagere af varmestrålingen. Ved strålingsopvarmning vil de omgivende flader, der har lavere temperatur end strålingsvarmeren, absorbere varmestrålingen og derigennem øge sin temperatur, normalt nogle grader over rumlufttemperaturen. Luftens betydning Når varmestrålingen passerer gennem luften, absorberes stort set ingen stråling. Kuldioxidgasser (CO ) og vanddamp (H O) absorberer og emitterer varmestråling, mens såkaldte elementære gasser (gas med en slags atomer) f.eks. O, N og H er transparente til varmestråling. Med luftens sammensætning af forskellige gasser, hvor CO (0,0 vægt%) og H O (0, vægt%) har meget lave koncentrationer og O ( vol%) og N ( vol%) har høje koncentrationer, kan luft betragtes som helt transparent til varmestråling med de tykkelser på luftlag, der er normale (< 0 m). Dog kan et unormalt højt partikelindhold i luften have en mindre betydning for varmeudbyttet mellem loftsvarmere og omgivende flader.

18 Emissionstal Emissionstallet, e, angiver, hvor stor andel af energien en flade udstråler sammenlignet med en perfekt strålingsflade, et såkaldt sort legeme. Emissionstallet er lig med for et sort legeme og mellem 0 og for alle andre materialer. Jo højere emissionstal des bedre fungerer fladen som en varmestråler og varmemodtager. Herunder vises emissionstallet vinkelret fra fladen for nogle materialer ved normale rumtemperaturer. Aluminium, valsblank: 0,0 Kobber, poleret: 0,0 Glas: 0, Træ (bøg): 0, Tegl, puds: 0, Beton: 0, Hvid lak: Mat sort lak: 0, 0, (Lindab Comforts loftsvarmere) Som det fremgår af tabellen, er alle flader, med undtagelse af metalflader, gode varmestrålere/varmemodtagere. Værdierne viser, at en hvidlakeret overflade er næsten lige så god som en sortlakeret mat overflade. Det er bl.a. derfor, at Lindab Comforts loftsvarmepaneler er lakeret på undersiden, men ikke på oversiden. På oversiden af loftsvarmeren er fladen normalt oxideret aluminium, som har et højere emissionstal end valsblank aluminium, men langt mindre end en hvidlakeret overflade. På denne måde kan strålingsenergien "styres" hen til undersiden af varmeren, hvor der er mest behov for den. For yderligere at styre varmestrålingen nedad er oversiden desuden isoleret. En interessant observation er, at glas har et relativt højt emissionstal og at det ligger på samme niveau som nogle af de mest almindelige bygnings- og inventarmaterialer. Hvad angår glas, kan ingen lavtemperaturstråling passere gennem glasset, men al sådan stråling vil enten blive absorberes (ca. %) eller reflekteres (ca. %). Solens stråling, med betydelig højere temperatur og dermed kortere væglængde, slipper dog igennem. Dette forhold er grundlaget for begrebet "drivhuseffekt" i lige netop drivhuse og andre bygninger med store glasflader. Termisk komfort ved varmestråling Mennesket er i forhold til sine omgivelser en varm krop, og udstråler derfor også en del af varmeoverskuddet til omgivelserne. Når de omgivende flader har en højere temperatur end normalt, som er faldet ved strålingsopvarmning, er udstrålingen mindre fra kroppen. I et lokale med strålingsopvarmning vil en person derfor opleve omgivelserne varmere, da personens udstråling til de omgivende flader er mindre end ved konventionel opvarmning ved samme lufttemperatur. På grund af dette kan man altså sænke lufttemperaturen ved strålingsopvarmning og stadig bevare samme operative temperatur. Normalt kan man sænke lufttemperaturen - C, ref. [], og stadig opnå den nødvendige operative temperatur. Varmestrålingen i et rum vil enten absorberet eller reflekteres. Ved absorption af strålingsvarme øges fladens temperatur. Ved normale inventar- og bygningsmateriale ligger den reflekterende andel af strålingen på kun ca. - %, hvilket betyder, at det meste af varmestrålingen absorberes. Dette er den største anledning til, at overfladetemperaturen på et bords underside, ref. [], ligger et par grader over lufttemperaturen. Alle flader, inklusive al inventar og møbler, absorberer varmestrålingen og bliver varmere end den omgivende lufttemperatur. Dette medfører, at både lufttemperaturen og den operative temperatur udjævnes i dele af rummet, som loftsvarmen ikke direkte "ser". I ref. [] angives forskellen mellem lufttemperatur under og ved siden af et bord til 0-0, C, afhængigt af målemetode. Det er registreret, at overfladetemperaturen på bordets underside er 0,-, C over lufttemperaturen. Dette viser, at bordet opvarmes af varmestrålingen fra loftet. I ref. [] vises en forskel i lufttemperatur under og ved siden af en skolebænk til maks. 0, C. Forskellen i strålingstemperatur angives her til maks., C. I følge vores målinger, der er foretaget i forskellige miljøer såsom børnehaver, kontor, skoler og industrier, så ligger forskellen i operativ temperatur på ca. 0,-0, C hhv. under og ved siden af et bord. Kuldenedfald Det er mange faktorer, der påvirker, om og hvor kraftigt man oplever eventuelt kuldenedfald fra et vindue. Blandt de vigtigste hører vinduets U-værdi, vinduesnichens udformning, ventilationsprincip, luftarmaturets placering, luftarmaturets egenskaber, opvarmningssystem, personens beklædning og aktivitet, rummets geometri og møblering, infiltration og udetemperatur, ref. [] [] []. Det er altså ikke kun et spørgsmål, om varmeren er anbragt under vinduet eller i loftet.

19 Et indblæsningsarmatur med bagsideindblæsning med for lang kastelængde og lav indblæsningstemperatur kan være en årsag til kuldenedfald. Møbleringen kan med radiatorer under vinduet være en kritisk faktor, hvis der f.eks. anbringes et bord i nærheden af vinduet. Den opadgående varmluftstrøm fra radiatoren vil blive afskærmet under bordet og kuldenedfald vil "løbe" ud over bordet og derefter ned på gulvet, ref. []. I ref. [] [] og [] vises forhøjede overfladetemperaturer på vinduets inderside afhængigt af, at glasfladerne absorberer varmestrålingen. Et fælles resultat for alle tre er, at strålingsvarmen fordeles forskelligt over vinduesfladen. Vinduets øverste del får en højere overfladetemperatur og den nederste del får en noget lavere temperatur. Der registreres en stigning på ca. - C, afhængigt af målepunktet og målemetoden. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at det i samtlige tilfælde drejede sig om toglasvinduer. I moderne huse med treglasvinduer vil temperaturstigningen blive endnu større. Vores egne målinger af overfladetemperaturer på vinduer, som opvarmes af loftsvarmere, viser, at toglasvinduer får en overfladetemperatur på - C og treglasvinduer får -0 C ved en udetemperatur på mellem 0 C og - C. I ref. [] registreres, at et lokale med vindueskarm har en gunstig effekt på kuldenedfald fra vinduet. Dette skyldes, at vindueskarmen dels opvarmes af loftsvarmen og dels afleder den nedadgående luftstrøm og dermed blander den varmere rumluft ind. Beregningseksempel Formlen til strålingsvarmeoverførsel siger, at temperaturforskellen mellem to flader spiller en forholdsvis stor rolle, specielt når temperaturen angives i Kelvin og øges til fire. Formlen siger os også, at der automatisk går mere varmestråling til de koldere flader end til de varmere, og det er jo et forhold, der er ideelt for et varmesystem. I dette diagram vises, hvordan varmestrålingen fordeler sig over en vægoverflade (ydervæg). Beregningen af varmeudbyttet mellem loftsvarmerne og væggen er foretaget for hver decimeter af væggen iht. formlerne i kapitel II og med formler for vinkelfaktorer. Der er monteret to loftsvarmere i loftet parallelt med væggen på hhv., m og, m fra væggen. Disse mål er hentet fra diagrammet, som beskriver placeringen af loftsvarmere i kapitel V. De antagne forhold gælder på en kold vinterdag. En interessant observation er, at de to panelers varmestråling har deres maksimum for forskellige dele af væggen. Dette skyldes, at det geometriske forhold, dvs. vinkelfaktoren, er forskellige for de to varmepaneler i forhold til væggen. Det fremgår også tydeligt, at vinduet får en stor andel af varmestrålingen sammenlignet med væggen ved siden af vinduet. m, m m m, m Det antagne rum i beregningseksemplet. Årsagen til dette er, som nævnt herover, at vinduesfladen er koldere og derfor "suger" mere strålingsvarme til sig. Dette medfører, at vinduesfladen vil varmes betydeligt mere op, end hvis rummets varmekilde var helt konvektiv, f.eks. en luftvarmer med ventilator. At vinduesfladen varmes til ca. + C, medfører, at risikoen for kuldenedfald fra vinduet reduceres væsentligt. For at sammenfatte kan man konstatere, at til anvendelse af loftsvarme i bygninger og lokaler gælder følgende: Emissionstallet for flader i huset er relativt ens, ca. 0,- 0,. Loftshøjder spiller ingen rolle for overførsel af strålingsvarme fra loftsvarmere til de øvrige flader. Overførslen af strålingsvarme bliver automatisk større, hvis den modtagende flade har en lavere overfladetemperatur. Lufttemperaturen kan normalt sænkes med - C, mens den operative temperatur bevares, hvilket skyldes, at de omgivende flader opvarmes af loftsvarmesystemet. Med loftsvarme vil der være små forskellige i lufttemperaturen og den operative temperatur hhv. under og ved siden af et bord. Strålingsvarmen fra loftspanelerne opvarmer indersiden af et vindue, så risikoen for kuldenedfald mindskes.

20 Afstand fra gulv (m),0,,0, Panel, m fra væg Panel, m fra væg,0,,0, Varmestråling fra begge paneler Vindue,0 0, Strålingseffekt (W) Billedet viser, hvordan den overførte varmeeffekt fra to paneler fordeler sig på en ydervæg med vindue. Følgende inddata er anvendt: Væggen: Vindue: - højde: m - bredde: m - emissionstal: 0, - overfladetemperatur: C - brystningshøjde: m - vindueshøjde: m - bredde: m - emissionstal: 0, - overfladetemperatur: C Loftsvarmere: - bredde: m - længde: m - emissionstal: 0, - overfladetemperatur: 0 C - installationshøjde: m

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Strålevarme: På forkant med indeklimaet

Strålevarme: På forkant med indeklimaet Strålevarme: På forkant med indeklimaet Indhold: Strålevarmeprincip... Strålevarme i idrætshaller... Teknisk beskrivelse... Ydelser, isoleret paneler... Ydelser, Uisoleret paneler... Eksempel på lukket

Læs mere

In-therm Klimavæg. Termisk strålevarme og køling

In-therm Klimavæg. Termisk strålevarme og køling In-therm Klimavæg Termisk strålevarme og køling In-therm Klimavæg til renoveringsopgaver Dansk Miljøentreprise har udviklet en klimavæg med ilagte varmeslanger, som i renoveringsregi kan bruges til efterisolering

Læs mere

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort-

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Thermografier af passivhus, æblehaven - samt standard nabo huse. Thermokamera venligts udlånt af nord energi Thermofotografier viser gennemgående varme overfladetemperatur

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 3 Ventilationssystemer med køling og vandbårne kølesystemer Hundsbæk & Henriksen A/S November 2008 1 Høj

Læs mere

På forkant med indeklimaet

På forkant med indeklimaet På forkant med indeklimaet Strålevarme -Kølelofter - Kølebafler - Lay-Inn System - Akustiklofter Økonomisk, Hurtigtvirkende, Miljørigtigt og Installationsvenligt.. Vi leverer varme - behagelig varme -

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

OVERSÆTTELSE. Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug af isoleringsmåtte Aluthermo Quattro

OVERSÆTTELSE. Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug af isoleringsmåtte Aluthermo Quattro OVERSÆTTELSE WLiK Professor i overførsel af varme og stoffer ved Rheinisch-Westfälische techniche Hochschule Aachen, professor Dr. Ing. R. Kneer Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder

Temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder Temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.12 Marts 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.7 af september 1995 Denne vejledning oplyser om Arbejdstilsynets krav til temperatur i arbejdsrum

Læs mere

Thermografi rapport indefra

Thermografi rapport indefra Gate 21 Vognporten 2 26 Albertslund Charlotte Schunck Dato: 4/2 13 Rapport nr.: 5585,4 Thermografi rapport indefra Opgaven: Kurt Andersen Thermografi har fået til opgave, at kontrollere, måle og vurdere

Læs mere

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold Turbovex TX 30 2.0.0 Illustrationer 1.0.0 Indhold 3.0.0 Generel information 3.1.0 Forord Denne monterings- og driftsvejledning indeholder teknisk information, og informationer om installation og vedligeholdelse

Læs mere

Duette -det energirigtige valg til dine vinduer

Duette -det energirigtige valg til dine vinduer Duette -det energirigtige valg til dine vinduer Kilder til varmetab Utætheder Mennesker/ aktivitet 48% Vinduer Loftet Vinduer 19% Vægge og døre Vægge og døre 14% Mennesker/aktivitet 13% Utætheder 6% Loftet

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Trompeterbakken 11 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-144316 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Termografi TERMO GRAFI Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Tag temperaturen på energiforbruget Termografiundersøgelser afslører, hvor godt

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

radiatorer TIL varmesystemer med lave temperaturer

radiatorer TIL varmesystemer med lave temperaturer WWW.PURMO.DK radiatorer TIL varmesystemer med lave temperaturer Every care has been taken in the creation of this document. No part of this document may be reproduced without the express written consent

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Clemensgade 8 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6000 Kolding BBR-nr.: 621-029215 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: hasselhaven 14 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-006122-001 Energikonsulent: Carsten Hørling Nielsen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Indeklima Grundlæggende begreber

Indeklima Grundlæggende begreber Indeklima Grundlæggende begreber 5000 Z ZZ 2000 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 350 CO2 - niveau (ppm) Indeklima Vi mennesker befinder sig i dag langt den største del af tiden indendørs. Det er ikke

Læs mere

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE Climawin bruger varme, normalt tabt gennem et vindue, til at forvarme den friske luft som konstruktionen tillader at passere gennem vinduet. Dette giver en

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Hvorfor vælge strålevarme som opvarmningsform? Reduceret termisk reaktionstid Varieret drift

Hvorfor vælge strålevarme som opvarmningsform? Reduceret termisk reaktionstid Varieret drift Hvorfor vælge strålevarme som opvarmningsform? Der findes mange forskellige opvarmningsformer. Og det kan derfor være ganske uoverskueligt at finde det bedst egnede produkt til at løse opgaven. Her nedenfor

Læs mere

Termografi. Tag temperaturen på energiforbruget

Termografi. Tag temperaturen på energiforbruget Tag temperaturen på energiforbruget Termografi-undersøgelser afslører, hvor godt boligejere passer på energi til boliopvarmning. Med termografi kan man se, hvor varmen slipper ud og dermed også, hvor man

Læs mere

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem - den til din Vaillant gaskedel Bevidsthed

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal af Torben Forskov Fasanvængets Grundejerforening består af 360 næsten ens huse fra 70'erne. Som sådan er de interessante for Agenda 21 Foreningen i Fredensborg

Læs mere

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode.

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode. Hvis du har spørgsmål til brochuren eller din fjernvarme, er du velkommen til at kontakte dit boligselskab eller dit varmeværk. Fjernvarmeguide til dig, der bor i lejlighed Gl. Kærvej 15. 6800 Varde Tlf.:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

5 % i energibesparelse for hver grad, du sænker rumtemperaturen ved hjælp af gulvvarme.

5 % i energibesparelse for hver grad, du sænker rumtemperaturen ved hjælp af gulvvarme. Hvorfor er det en god ide at vælge gulvvarme? Komfort, en lavere varmeregning og meget mere... 5 % i energibesparelse for hver grad, du sænker rumtemperaturen ved hjælp af gulvvarme. varme.danfoss.dk over

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 56 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006061 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer

Læs mere

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Få større glæde af din gulvvarme Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Fjernvarme helt sikkert Sådan får du god økonomi i din gulvvarme Mange parcelhuse bliver i dag opført med gulvarme, da det

Læs mere

Boligventilation Nr.: 1.04

Boligventilation Nr.: 1.04 Side 1/5 Tema: Boligventilation Nr.: Boligventilation med VGV, etageejendomme Dato: May, 2004. Rev. maj 2012 Keywords: Residential ventilation, system layout, humidity control, heat recovery. Resume Der

Læs mere

Termografering Termografering af bygninger efter DS/EN 13187

Termografering Termografering af bygninger efter DS/EN 13187 Termografering Termografering af bygninger efter DS/EN 13187 Bygningstype Boligblok Medlem af foreningen klimaskærm Bygningen er undersøgt efter DS/EN 13187 Bygningers termiske ydeevne- Kvalitativ sporing

Læs mere

Bygningsundersøgelse 2

Bygningsundersøgelse 2 Bygningsundersøgelse 2 med termografi og undertryk XXXXXXXXXXXXX Udført d. 15. januar 2010 af: Morten Klausholm Mobil: 25 59 64 65 Gl. Skolebakke Vej 9, Gjessø 8600 Silkeborg CVR-nr. 25 92 48 00 Web: www.silkeborgtermofoto.dk

Læs mere

IDA Bygningsfysik Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger. Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger

IDA Bygningsfysik Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger. Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger IDA Bygningsfysik Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger Lars Olsen Energi og Klima lo@teknologisk.dk Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger Introduktion Bestemmelse af varmekapacitet I

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive

Læs mere

Solvarmeløsninger fra Bosch

Solvarmeløsninger fra Bosch Til privatforbrugere Solvarmeløsninger fra Bosch Klimavenlig energi til villa- og rækkehuse Nem besparelse gratis energi fra solen I mere end 100 år har navnet Bosch stået for førsteklasses teknik, enestående

Læs mere

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG Adresse Postnummer Inspektion udført 25/02-2014 Termo-service.dk I/S, Info@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Skimmelsvampemåling Adresse

Læs mere

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter Om lavtryksventilation Resultater Tekniske løsninger Elever laver færre fejl Kontakter 56 % af de danske skoler har et dårligt indeklima på grund af alt for højt CO 2 -indhold i luften. Det skyldes ingen

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Granbakkevej 14 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107983-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Ansøgningsprøve til beskikkelse som energikonsulent Enfamiliehuse Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Opgave nummer Vægtet % point pr. spørgsmål. % point pr. gruppe af spørgsmål

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug.

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vølundsvej 5 Postnr./by: 3650 Ølstykke BBR-nr.: 240-013249 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvadbrovej 34 Postnr./by: 8920 BBR-nr.: 730-017574 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om bygningens

Læs mere

oxy 3 heatpump Vi har tænkt på dig, der har fokus på miljø og sund livsstil

oxy 3 heatpump Vi har tænkt på dig, der har fokus på miljø og sund livsstil oxy 3 heatpump Vi har tænkt på dig, der har fokus på miljø og sund livsstil 2 electrolux varmepumper electrolux varmepumper 3 Nyhed! Oxy 3 heatpump med vedligeholdelsesvarme Den nye Oxy 3 heatpump har

Læs mere

Indeklima og komfort GUIDE

Indeklima og komfort GUIDE GUIDE Indeklima og komfort 1 INDHOLD INDEKLIMA OG KOMFORT... 3 Symptomer på dårligt indeklima og komfort... 4 OPRETHOLDELSE AF TILFREDSSTILLENDE INDEKLIMA OG KOMFORT... 5 Termisk indeklima... 5 Komfortkrav...

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

Efterisolering er en god investering

Efterisolering er en god investering Efterisolering er en god investering Valget er let efterisolér nu! allergivenligt indeklima større boligkomfort lavere energiforbrug højere boligværdi energimærkning bedre pladsudnyttelse Mange parcelhuse

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Med 360 graders spredning kan indeklimaet rigtigt folde sig ud

Med 360 graders spredning kan indeklimaet rigtigt folde sig ud lindab ventilation Med 360 graders spredning kan indeklimaet rigtigt folde sig ud Plexus. Den fleksible løsning til både køling, varme og ventilation Designet er baseret på to unikke teknikker: 360 graders

Læs mere

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Passivhus Norden konference, 7. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstevænget 115 Postnr./by: 7280 Sønder Felding BBR-nr.: 657-910590 Energikonsulent: Gunner Lund Sørensen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Karenvej 7 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-061040 Energikonsulent: Marie-Louise Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA HVORFOR HAVE ET GODT INDEKLIMA? FORDI VI MENNESKER OPHOLDER OS INDENDØRE 90 % AF TIDEN, OG INDEKLIMAET HAR DERFOR STOR BETYD- NING FOR VORES SUNDHED, KOMFORT

Læs mere

1. Vurder hele boligen

1. Vurder hele boligen 1. Vurder hele boligen Hvordan er de forskellige dele af huset isoleret i dag? Hvor lufttæt er huset? Hvor energieffektive er dine vinduer og døre? Er der tilstrækkelig ventilation? Få et professionelt

Læs mere

Teknisk forståelse af termografiske

Teknisk forståelse af termografiske Teknisk forståelse af termografiske billeder - Vinduer Teknisk forståelse af termografiske billeder - Vinduer Termografiske billeder kan, hvis de anvendes rigtigt, være gode som indikatorer for fejl Stol

Læs mere

BBR-nr.: 376-022479 Energimærkning nr.: 917676 Gyldigt 5 år fra: 26-02-2007 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 376-022479 Energimærkning nr.: 917676 Gyldigt 5 år fra: 26-02-2007 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lillegade 2 Postnr./by: 4871 Horbelev BBR-nr.: 376-022479 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energirigtig velvære GULVVARME OG KØLING I LAVENERGIHUSE

Energirigtig velvære GULVVARME OG KØLING I LAVENERGIHUSE Energirigtig velvære GULVVARME OG KØLING I LAVENERGIHUSE 05 2014 5006 Hvorfor lavenergihuse? Byggesektoren tegner sig for 40 % af EU s energiforbrug og 36 % af CO 2 -udslippet. Mere end 90 % af miljøbelastningen

Læs mere

MicroVent Home System

MicroVent Home System MicroVent Home System MicroVent Home system Beregningseksempel 2 l/s 2 l/s 5 l/s 5 l/s 2 l/s 15 l/s Emhætte 20 l/s Fig. 1 Grundventilation MicroVent i boliger Mikroventilation dimensioneres således at

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet og varmeforsyning 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lærkevej 39 Postnr./by: 7080 Børkop BBR-nr.: 630-003965 Energikonsulent: Kenneth madsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TOTAL-TJEK

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 tegnestuen tegnestuen københavn// aalborg// 1987-2012 19 medarbejdere pt. tegnestuer/ københavn hjørring

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hallundbækvej 7 Postnr./by: 7361 Ejstrupholm BBR-nr.: 756-000756 Energikonsulent: J. Ulrik Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Convena BV.VV m/vejrkompensering

Convena BV.VV m/vejrkompensering Convena BV.VV m/vejrkompensering Vejledning brug, drift og vedligeholdelse Convena Isol BV.VV m/vejrkompensering Model: Dagnæs Bækkelund Driftsvejledning Denne Convenafjernvarmeunit er et komplet anlæg

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

Øland. ET-RUMS VENTILATION med varmegenvinding. Aggregat A06. ØLAND A/S Park Allé 366, 2605 Brøndby Tel. 7020 1911, Fax 4453 1051 www.oeland.

Øland. ET-RUMS VENTILATION med varmegenvinding. Aggregat A06. ØLAND A/S Park Allé 366, 2605 Brøndby Tel. 7020 1911, Fax 4453 1051 www.oeland. Øland ET-RUMS VENTILATION med varmegenvinding Aggregat A06 ØLAND ØLAND A/S Park Allé 366, 2605 Brøndby Tel. 7020 1911, Fax 4453 1051 www.oeland.dk ØLAND Ventilationsaggregat A06 med varmegenvinding Tænk

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvej 14 Postnr./by: 2635 Ishøj BBR-nr.: 183-015834 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hallssti 37 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8000 Århus C BBR-nr.: 751-155514 Energikonsulent: Jens Kierstein Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hovedgaden 87 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-108312 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Langballevej 154 Postnr./by: 8320 Mårslet BBR-nr.: 751-754248 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning nr.: 100110587 Gyldigt 5 år fra: 06-02-2009 Energikonsulent: Henning Tinggaard Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning nr.: 100110587 Gyldigt 5 år fra: 06-02-2009 Energikonsulent: Henning Tinggaard Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Munkemaen 51 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Næsgårdvej 7 Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-090766-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rolighedsvej 13 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113235 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør!

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! af Projektleder Ole Alm, Det Grønne Hus og EnergiTjenesten i Køge De fleste ved godt, at det er en god ide

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rimsø Bygade 20 Postnr./by: 8585 Glesborg BBR-nr.: 707-105639 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere