Beretning. Nr Projektet titel Reduktion af landbrugets klimapåvirkning. 2. Projektperiode. Projektstart: Januar 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beretning. Nr. 32. 1. Projektet titel Reduktion af landbrugets klimapåvirkning. 2. Projektperiode. Projektstart: Januar 2010"

Transkript

1 Beretning Nr Projektet titel Reduktion af landbrugets klimapåvirkning 2. Projektperiode Projektstart: Januar 2010 Projektafslutning: December Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Formålet med projektet var at styrke videngrundlaget for reduktion af emissioner af drivhusgasser i landbruget. Der blev arbejdet med opbygningen af et webbaseret virkemiddelkatalog, der giver en oversigt over og en hurtig adgang til ny information om en række virkemidler, der kan medvirke til at reducere udledningerne af drivhusgasser i landbruget. Der blev udarbejdet artikler, som beskriver, hvordan udledningen af drivhusgasser fra landbruget kan reduceres på specifikke områder. Der blev desuden formidlet ny viden om sammenhænge mellem drivhusgasser og landbrug fra både danske og udenlandske undersøgelser samt egne analyser. Udvalgte landsforsøg blev vurderet i et klimaperspektiv. Klimaberegningerne blev udført efter både LCAprincipper og efter de samme retningslinjer, som anvendes i det nationale CO 2 -regnskab. Der blev udført klimastudier på fire landbrug, der repræsenterede meget forskellige bedriftstyper. Gårdstudierne gav eksempler på, hvad der kan gøres i praksis for klimaet på den enkelte bedrift. Der blev arbejdet med JI klimaprojekter og mulighederne for etablering af klimaprojekter med salg af CO 2 -kreditter. Endvidere blev det belyst, hvilken betydning usikkerheden for klimaets udvikling har for landbruget. 4. Projektets faglige forløb 4.1 Projektforløbet A. Opbygning af webbaseret virkemiddelkatalog Der blev arbejdet med opbygning af et webbaseret katalog over virkemidler til at reducere udledningen af drivhusgasser i landbruget. Kataloget vil give en oversigt over en række af de virkemidler, der kan anvendes. Selve kataloget beskriver de enkelte virkemidler relativt kortfattet. Beskrivelserne bliver suppleret med links til enten egne artikler, der uddyber nogle af emnerne, eller til eksterne kilder. Som et led i arbejdet blev afholdt en workshop for konsulenter med særlig interesse for økologisk jordbrug og klimaforhold med opfølgning på et senere klimatemamøde. Der blev endvidere udarbejdet artikler, der beskrev, hvordan udledningen af drivhusgasser kan reduceres på specifikke områder. Artiklerne havde karakter af vejledninger, der beskrev, hvad man kan gøre i praksis på bedriftsniveau. Der blev udarbejdet artikler om: Effekt af urease inhibitor på ammoniakfordampning og klimapåvirkning fra amidholdig gødning og fra urea Klimavenlig svinefodring med kernemajs og hjemmeavlet bælgsæd Klimavenlig grovfoderproduktion på konventionelle og økologiske kvægbrug. Virkemiddelkataloget er en hjælp til hurtigt at finde information om klimavirkemidler. Det færdige katalog bliver oploadet i 2011.

2 Effekt af urease inhibitor på ammoniakfordampning og klimapåvirkning fra amidholdig gødning og fra urea Foreløbige resultater indikerede, at tilsætning af en urease inhibitor til urea og til UAN-gødning kunne reducere klimapåvirkningen fra disse gødningstyper. Det skyldtes en lavere emission af ammoniak, der gav en mindre indirekte emission af lattergas, samtidig med, at den direkte emission af lattergas fra dyrkningsjorden ikke øgedes. Urease inhibitoren forsinkede omdannelsen af amid til ammonium. Demonstrationer viste, at ammoniakfordampningen blev reduceret fra 14 pct. til 8 pct. af tilført N ved tilsætning af urease inhibitor. Klimavenlig svinefodring med kernemajs og hjemmeavlet bælgsæd I artiklen blev det beskrevet, at klimapåvirkningen fra svinefoder kan reduceres ved at forbedre fodereffektiviteten og ved at opnå højere afgrødeudbytter uden brug af ekstra kvælstof. Dyrkning af kernemajs til svinefoder i stedet for vårbyg kan især på sandjord reducere svinefoderets klimapåvirkning. Endvidere kan anvendelse af hjemmeavlet markært eller hestebønne som proteinkilde i svinefoder i stedet for sojaskrå også reducere klimapåvirkningen noget, men det forudsætter tilstrækkeligt høje og stabile udbytter. Klimavenlig grovfoderproduktion på konventionelle og økologiske brug I artiklen blev det belyst, at dyrkning af mere kløvergræs og mindre majshelsæd kan reducere behovet for proteintilskudsfoder til både konventionelt og økologisk malkekvæg. Forskellene i klimapåvirkning fra foderblandinger til kvæg med mere eller mindre kløvergræs/majshelsæd afhænger af udbytteniveauerne i de to afgrøder, kvælstoftilførslen, og hvor hyppigt kløvergræsmarkerne lægges om. Det afhænger også af, hvor mange foderenheder køerne optager under afgræsning. Klimavejledning af økologiske landmænd Der blev afholdt en workshop for økologikonsulenter, hvor der bl.a. blev udtrykt behov og interesse for viden om, hvordan man i økologisk jordbrug kan medvirke til at reducere klimabelastningen. Årets videnopsamling blev præsenteret på et temamøde under økologikonsulenternes årsmøde i december. B. Formidling af ny viden om landbrug og drivhusgasser Videncentret deltog i NJF-seminaret Climate Change and Agricultural Production in the Baltic Sea Region den maj 2010 i Uppsala. Udvalgte nye resultater fra seminaret blev formidlet. Universitetet i Wageningen udgav i 2010 en rapport med titlen Carbon footprints of conventional and organic pork. Der blev udarbejdet en artikel på baggrund af rapporten, og udvalgte nye resultater blev formidlet gennem et indlæg på et seminar om svinefodring den 15. april Der blev foretaget et litteraturstudie vedrørende lattergas, der er den vigtigste drivhusgas i landbruget. Der blev på den baggrund udarbejdet en oversigtsartikel. Der blev endvidere holdt et inspirationsmøde om økologi og klima med oplæg af blandt andre forskningsprofessor Jørgen E. Olesen. Uddrag fra inspirationsmødet blev formidlet via LandbrugsInfo, ligesom økologi-klimasiden blev vedligeholdt. På NJF-seminaret Climate Change and Agricultural Production in the Baltic Sea Region var der relevante indlæg om emission af lattergas og metan fra lavbundsjord, kulstoflagring i jord, betydningen af jordbearbejdning og efterafgrøder samt pyrolyse af organisk materiale, hvorved der produceres biochar, der binder kulstof varigt. Den hollandske rapport fra universitet i Wageningen viste, at foderet bidrager med ca. 60 pct. af den samlede klimapåvirkning fra svinekød, opgjort efter LCA principper. Den hollandske rapport viste også, at økologisk svinekød generelt har en lidt højere klimapåvirkning end konventionelt

3 svinekød. Det skyldes primært, at foderforbruget er pct. højere pr. kg svinekød i økologisk produktion. Udbytteniveauet og næringsstofudnyttelsen i planteproduktionen har stor betydning for foderets klimapåvirkning. På baggrund af litteraturstudiet vedrørende lattergas blev de vigtigste processer og forhold af betydning for dannelse af lattergas beskrevet. Lattergas dannes alle steder, hvor der er nitrat og oxiderbart organisk stof til stede under iltfrie forhold. Inspirationsmødet om økologi og klima satte blandt andet fokus på forskellene i klimabelastning mellem økologisk og konventionel fødevareproduktion. Forskellen i klimapåvirkning mellem konventionelle og økologiske produkter er generelt relativt lille og langt mindre end forskellen i klimapåvirkning mellem forskellige typer fødevarer. Klimapåvirkningen kan reduceres gennem højere udbytter. Præcis gødskning, bedre ukrudtsbekæmpelse og brug af energiafgrøder er centrale udfordringer for den økologiske planteproduktion. C. Plantedyrkning i klimaperspektiv Der blev foretaget en beregning af klimaeffekten af nitrifikationshæmmer udbragt sammen med efterårsudbragt fjerkrægødning. Beregningerne blev baseret på 3 landsforsøg udført i Beregningerne blev både udarbejdet efter LCA-principper og efter retningslinjer, der svarer til opgørelsen af det nationale danske CO 2 -regnskab. ne blev afrapporteret i Oversigt over Landsforsøgene Der blev udarbejdet klimaberegninger for vinterhvede, vinterbyg, havre, vårbyg, rug, kernemajs og markært ved dyrkning på to forskellige jordtyper. Klimapåvirkningen blev både opgjort pr. kg kerne og pr. foderenhed. Der blev endvidere foretaget en sammenligning af økologisk og konventionel planteproduktion på kvægbrug. Klimaberegningerne blev udført med den tyske beregningsmodel REPRO og sammenholdt med analyser fra et dansk forskningsprojekt. Energistyrelsen har forberedt et pilotprogram for nationale JI projekter under Kyotoprotokollen, hvor der skal være mulighed for at iværksætte klimaprojekter med salg af CO 2 -kreditter. Der har været en dialog med Energistyrelsen om pilotprogrammets indhold, og der blev udsendt information til konsulenter og landmænd. Der blev endvidere foretaget en screening af mulighederne for JI klimaprojekter i landbruget. En model for at integrere handlen med CO 2 -kvoter i landbruget og dermed indføre et ekstra økonomisk incitament for reduktion af landbrugets klimapåvirkning blev drøftet med forsker ved Aarhus Universitet Nitrifikationshæmmere, udbragt sammen med kvælstofgødning, havde en positiv effekt på udledningen af drivhusgasser. Der skete både en reduktion i udledningen fra den udbragte gødning, mindre emission af lattergas fra udvasket kvælstof og mindre CO 2 -udledning fra produktionen af kvælstof i handelsgødning. Beregningerne for forsøgene med fjerkrægødning viste, at nitrifikationshæmmeren kunne reducere udledningen af drivhusgasser med CO 2 - ækvivalenter pr. ha. Nettoomkostningen beløb sig til ca kr. pr. ton CO 2 -ækvivalenter. I forhold til andre virkemidler er brug af nitrifikationshæmmer et dyrt virkemiddel. Med de udbytterelationer, der normalt kan forventes mellem vårbyg, vinterbyg, havre, vinterhvede, rug og kernemajs med normal dyrkningspraksis, var klimapåvirkningen pr. foderenhed lavest for kernemajs, og dernæst fulgte vinterrug og vinterhvede. Klimapåvirkningen pr. foderenhed var størst for vårbyg. Det skyldtes først og fremmest forskelle i udbytte pr. ha og forskelle i udbytte pr. kg N i gødningstilførsel. Klimapåvirkningen var pct. lavere på lerjord end på vandet sandjord. Der var ingen konsistente sammenhænge i klimaeffekterne fra henholdsvis økologisk og kon-

4 ventionel kvægproduktion vurderet ud fra den tyske REPRO-model og danske LCAberegninger. Der blev foretaget økonomiske beregninger på forskellige JI klimaprojekter i landbruget. Det viste sig umiddelbart vanskeligt at finde projektemner, hvor indtægten for det mulige salg af CO 2 -kreditter kunne gøre projekterne rentable og økonomisk interessante. I beregningerne blev anvendt Energistyrelsens forventede kvotepris (ca. 125 kr. pr. ton CO 2 -ækvivalenter). En model for handel med CO 2 -kvoter som et økonomisk incitament blev fremlagt på internationalt klimaseminar i Schweiz. Drøftelserne på seminaret viste, at med de nuværende kvotepriser og kravene til dokumentation af reduktionstiltag, er kvotehandel ikke attraktiv for landbruget. D. Klimastudier på gårdniveau Mulighederne for at reducere udledningerne af drivhusgasser blev undersøgt på fire meget forskellige landbrugsbedrifter. Gårdstudierne demonstrerede, hvordan man i praksis kan indrette produktionen på de fire bedrifter, så klimapåvirkningen reduceredes. Der indgik to konventionelle og to økologiske landbrug i gårdstudierne. Der var møder med ejerne/driftslederen og den tilknyttede lokale konsulent på alle fire bedrifter. Mulige klimatiltag blev drøftet under hensyntagen til bedrifternes produktion og økonomi. For hver bedrift blev der udarbejdet en rapport, der beskrev bedriften og de vigtigste klimaemner. Ejerne/driftslederen på alle fire bedrifter var meget engagerede i klimaproblematikken og havde mange forslag til at gøre produktionen mere klimavenlig. Der var allerede gennemført en række tiltag, der havde reduceret udledningen af drivhusgasser på bedrifterne. På de konventionelle bedrifter var der stor interesse for pløjefri dyrkning og en rationel markdrift, der kunne reducere brændstofforbruget. Derfor var markerne inddelt i markgrupper, dvs. samlinger af marker med samme afgrøder, så vejtransporten med maskiner blev begrænset mest muligt. Der var også stor opmærksomhed på at optimere næringsstofudnyttelsen. Derfor prioriterede man at placere gødningen ved såning af vårsæd. På én af bedrifterne var der interesse for at anvende en urease inhibitor i forbindelse med udbringning af flydende gødning. Det reducerede ammoniakfordampningen og formentlig også dannelsen af lattergas. På det økologiske kvægbrug var der interesse for at omlægge grovfoderproduktionen, så klimapåvirkningen samlet set kunne reduceres. En mulighed var at dyrke mere kløvergræs og mindre majs til helsæd, hvilket også reducerede behovet for import af proteinrigt foder. Derudover var der interesse for faste kørespor, efterafgrøder, biogas, vind- og solenergi samt pleje af humusrige engarealer, så udledningen af drivhusgasser fra denne type arealer blev begrænset. E. Klima- og miljøscenarier Videncentret deltog i aktiviteter vedrørende CRES (Centre for Regional Change in the Earth System), herunder årsmødet den november 2010 med indlæg om betydningen af klimausikkerhed for landbruget. Der blev endvidere arbejdet med planlægning af en workshop i 2011 for forskere og rådgivere i landbruget med henblik på at sikre forskningsresultater vedrørende klimascenarier, som kan anvendes af landbruget. Det forventes, at det stigende indhold af drivhusgasser i atmosfæren vil betyde, at middeltemperaturen vil stige i Danmark. Forskellige modelberegninger viser imidlertid, at der er stor usikkerhed om, hvor meget temperaturen kommer til at stige i vores område af verden. Det forventes også, at nedbørsmængden stiger om vinteren og falder om sommeren. Men også for nedbørens vedkommende er der stor usikkerhed om, hvor store ændringerne bliver. Det er heller ikke sikkert, at der bliver tale om nogen kontinuert udvikling. Klimascenarier for 2040, som er et meget kortsigtet scenarie, viser f.eks. en svagt stigende sommernedbør, selv om sommernedbøren frem mod år 2100 forventes at falde.

5 Denne klimausikkerhed har stor betydning for landbruget. Afgrødevalget kan dog tilpasses relativt hurtigt, da der fortrinsvis dyrkes etårige afgrøder. Klimausikkerheden har størst betydning for de langsigtede investeringer i f.eks. markvanding, dræning, ændret arealanvendelse på lavbundsjord og maskininvesteringer grundet nødvendig maskinkapacitet. F. Integreret indsats vedrørende klima og bioenergi Anvendelse af husdyrgødning til biogas er et meget centralt element i bestræbelserne på at reducere landbrugets udledninger af drivhusgasser. Selv om husdyrgødningen er den primære råvare for biogasproduktionen, så forventes det, at der skal tilsættes en råvare med et højere tørstof- og energiindhold, end der er i husdyrgødning, for at øge produktionskapaciteten på biogasanlæggene. Majshelsæd er en relevant råvare. Det blev beregnet, hvad majs til biogas skal koste for at være en økonomisk interessant afgrøde for landmanden. Der blev endvidere udarbejdet en artikel om klimavenlige byggematerialer, baseret på biomaterialer. Relevante bygge- og isoleringsmaterialer til brug i avls- og driftsbygninger blev beskrevet. Biogasproduktion som redskab til klimaindsats i økologisk jordbrug blev præsenteret på internationalt seminar om økologisk jordbrug og klimaindats. Majshelsæd er en relevant råvare til at øge tørstofindholdet i husdyrgødning, der skal anvendes til produktion af biogas. Afregningsprisen for majs til biogas er meget afhængig af, om det er landmanden eller biogasproducenten, der skal stå for høst, transport og lagring af majsen. Den pris, der skal til for at gøre majs økonomisk interessant for landmanden, afhænger endvidere i meget høj grad af prisniveauet for korn. Det blev vurderet, at majs til energiformål er mest konkurrencedygtig på sandjord og i egne af landet med et mildt klima, da det er her, majs udbyttemæssigt konkurrerer bedst med almindelig korndyrkning. Der blev udarbejdet ligevægtspriser for majs til biogas både ab mark og ab stak, afhængigt af kornpris, majsudbytte og alternativt kornudbytte. I en artikel om biobaserede byggematerialer fremgik det, at disse materialer typisk er mindre forurenende, giver mindre affald, kan recirkuleres og udleder mindre CO 2 ved fremstillingen end ikke-biobaserede materialer. Træ indgår i mange byggematerialer i avls- og driftsbygninger. Det gælder træbetonplader, der anvendes som loftsbeklædning i stalde. Ved at anvende certificeret træ i byggematerialerne sikres, at visse standarder med hensyn til bæredygtigheden af produktionen er overholdt. Papirisolering er et andet eksempel på et biobaseret, klimavenligt alternativ. Biogasproduktion på basis af kløvergræs er et attraktivt tiltag i økologisk dyrkning, fordi det både øger udbytterne gennem bedre kvælstofudnyttelse og samler CO 2 gennem opbygning af humus i jorden. 4.2 Projektets udbytte og effekt Der er med projektet opnået et styrket og nyt videngrundlag for reduktion af landbrugets udledninger af drivhusgasser. Landmænd og konsulenter har fået adgang til ny, anvendelsesorienteret information om sammenhænge mellem landbrugsproduktion og drivhusgasser, samt hvordan emissionerne af drivhusgasser kan reduceres. Grundlaget for en målrettet klimaindsats i primærlandbruget er dermed blevet styrket. Flere af de tiltag, der sikrer, at der kan lagres mere kulstof i jorden, reducerer også udvaskningen af næringsstoffer. Det gælder f.eks. dyrkning af flerårige afgrøder som for eksempel græs og energiafgrøder samt etablering af mellem- og efterafgrøder. Nogle af de tiltag, der reducerer landbrugets klimapåvirkning vil indirekte kunne reducere energiforbruget eller lægger op til en omlægning til grøn energi f.eks. ved dyrkning af flerårige afgrøder. Ligeledes

6 vil projektet indirekte bidrage til en reduktion af pesticidforbruget og miljøbelastningen, idet nogle af de tiltag, der anvendes for at reducere landbrugets klimapåvirkning, f.eks. dyrkning af pil og andre flerårige afgrøder, har et relativt lavt forbrug af pesticider. I takt med, at der globalt er øget fokus på at reducere klimapåvirkningen, vil en øget indsats inden for dette område styrke konkurrenceevnen. 5. Formidling og vidensdeling vedr. projektet 1. Internet publiceringer Projektets resultater er bl.a. blevet formidlet via internettet på Videncentrets hjemmeside for fondsfinansierede projektaktiviteter ing/sider/default.aspx 2. Artikler i landbrugsfaglige tidsskrifter og nyhedsaviser Artikel i Effektivt Landbrug den 16. april 2010 Kernemajs godt for klimaet. 3. Seminarer, kongresser, temadage, åbent hus, ekskursioner o. lign. Deltagelse i projektmøde i Trenthorst i Tysklandi project: Klimawirkungen und Nachhaltigkeit von Landbausystemen. Den februar Ca. 30 deltagere. Workshop for økologikonsulenter om klimarådgivning, den 12. februar 2010 på Videncentret for Landbrug. 10 deltagere. Svinefodringsseminar, den 15. april 2010 i Herning Kongrescenter. Indlæg Foders klimapåvirkning. Ca. 180 deltagere. Deltagelse i Climate Change and Agricultural Production in the Baltic Sea region. Den maj 2010 i Uppsala. Ca. 250 deltagere. Deltagelse i møde i Round Table on Organic Agriculture and Climate Change i Frick i Schweiz. Den maj Ca. 35 deltagere. Deltagelse i CLIWAT årsmøde. Den 18. maj 2010, Horsens. Ca. 20 deltagere. Møde med økologirådigivningen i Tyskland og Schweiz om klima- og bæredygtighedsrådgivning. Biolands kontor i Augsburg. Den august deltagere Deltagelse i EU-konferencen Soil, Climate Change and Biodiversity Where do we stand. Den September 2010, Bruxelles. Ca. 400 deltagere. Deltagelse i CRES årsmøde (Centre for Regional Change in the Earth System) med indlægget Agriculture and Climate Uncertainties. Den november Ca. 25 deltagere. Deltagelse i IFOAM/IFOAM EU Climate Camp i Rom. Den november Ca. 30 deltagere Deltagelse i seminar om biomasse til biogas. Koldkærgård Konferencecenter den 25. november Ca. 75 deltagere. 6. Projektansvarlig Navn: Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Telefonnummer:

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 2. Projektperiode Projektstart: 01/2010 Projektafslutning: 12/2011 (ifølge ansøgning om genbevilling) 3. Sammendrag af formål, indhold og

Læs mere

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Tema. Hvad skal majs til biogas koste? Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Lisbeth Mogensen, Jørgen E. Olesen & Marie Trydeman Knudsen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet Generalforsamling

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition

Læs mere

Nye afgrøder fra mark til stald?

Nye afgrøder fra mark til stald? Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi

Læs mere

Beretning. Nr Projektet titel Næringsstofbalancer, gødningsnormer samt jord- og planteanalyser. 2. Projektperiode. Projektstart: Januar 2010

Beretning. Nr Projektet titel Næringsstofbalancer, gødningsnormer samt jord- og planteanalyser. 2. Projektperiode. Projektstart: Januar 2010 Beretning Nr. 05 1. Projektet titel Næringsstofbalancer, gødningsnormer samt jord- og planteanalyser 2. Projektperiode Projektstart: Januar 2010 Projektafslutning: December 2010 3. Sammendrag af formål,

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)

Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Af Lisbeth Mogensen og Marie Trydeman Knudsen, DJF, AU 24-11-09 (Danmarks miljøportal, 2009) Figur 1. Åstrupgårds

Læs mere

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har

Læs mere

Energiafgrøder & biogasanlæg

Energiafgrøder & biogasanlæg Energiafgrøder & biogasanlæg Djurs Bioenergi November 2006 Uden energiafgrøder - ingen biogasanlæg I dag kan energiafgrøder ikke blot være med til at sikre miljøet. De er også en forudsætning for at kunne

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug? Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Flerårige energiafgrøder

Flerårige energiafgrøder Flerårige energiafgrøder Søren Ugilt Larsen, AgroTech Karen Jørgensen, Videncentret for Landbrug Uffe Jørgensen, Århus Universitet Plantekongres 2013, Herning, 15. januar 2013 Den Europæiske Union ved

Læs mere

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer Poul Erik Lærke Agenda Hvordan sikres de åbne ådale der tidligere er blevet afgræsset af kreaturer? Er det muligt at kombinere naturpleje

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse »Virkemidler til grundvandsbeskyttelse når skov ikke er den bedste idé Eja Lund & Tina Andersen»Kortlægning og grundvandsbeskyttelse 40% af Danmark er kortlagt 7000 km 2 er udpeget som NFI Sjælland 5000

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU

Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU Oktober 2012 Indhold Sammendrag... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Uffe Jørgensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Biomasse er i dag verdens

Læs mere

ENERGIFORBRUG I FORSKELLIGE DYRKNINGSSYSSTEMER

ENERGIFORBRUG I FORSKELLIGE DYRKNINGSSYSSTEMER NJF Kongressen 1999, Sammenligning av ulike produksjonssystem, onsdag 30. juli kl. 8.30 12.00 ENERGIFORBRUG I FORSKELLIGE DYRKNINGSSYSSTEMER Niels Halberg, Karen Refsgaard & Tommy Dalgaard Danmarks JordbrugsForskning,

Læs mere

VANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ

VANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ VANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ VANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Søren

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen

Læs mere

Det økologiske Akademi, Niveau 2

Det økologiske Akademi, Niveau 2 Det økologiske Akademi, Niveau 2 Undervisningen på Niveau 2 i Det økologiske Akademi er fordelt på i alt 10 moduler i perioden august 2013 til juni 2014, hvor der afsluttes med en certificering efter eget

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum

Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum Sammendrag Der er brug for fortsat udvikling af vor viden om omsætning og udnyttelse af kvælstof (N)

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...

Læs mere

Vand, miljø, klima, natur

Vand, miljø, klima, natur Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.

Læs mere

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil er en beslutning, der rækker mange år frem i tiden. Tema >> Erik Maegaard, landskonsulent, Landscentret, Planteproduktion. Hvis en række forudsætninger er opfyldt,

Læs mere

Kvælstof koster. - især når det mangler. Det koster udbytte. Det koster kvalitet

Kvælstof koster. - især når det mangler. Det koster udbytte. Det koster kvalitet Kvælstof koster - især når det mangler Det koster udbytte Det koster kvalitet Indholdsfortegnelse Mindre kvælstof, mindre udbytte, dårligere kvalitet... side 4 Derfor tilfører landmænd gødning... side

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga... Page 1 of 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Biogas > Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas Oprettet: 02-12-2015 Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

KLIMASTRATEGI FOR ØKOLOGISK JORDBRUG. Målsætninger, indsatsområder og virkemidler for bedre klimabeskyttelse med økologisk jordbrug

KLIMASTRATEGI FOR ØKOLOGISK JORDBRUG. Målsætninger, indsatsområder og virkemidler for bedre klimabeskyttelse med økologisk jordbrug KLIMASTRATEGI FOR ØKOLOGISK JORDBRUG Målsætninger, indsatsområder og virkemidler for bedre klimabeskyttelse med økologisk jordbrug VI KAN GØRE DET BEDRE Økologisk jordbrug har i dag markante fordele i

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent

Læs mere

Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege

Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege Gå på tre ben Vi skal 1) Forbedre jordbruget, så drivhusgasudslippet sænkes 2) Ændre vores kostvaner over mod fødevarer med lavt udslip af CO2: 3) Reducere

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Disposition. Grøn vækststrategi for DK. Grøn vækst og planlægning i det åbne land. Hvilke muligheder og rammer?

Disposition. Grøn vækststrategi for DK. Grøn vækst og planlægning i det åbne land. Hvilke muligheder og rammer? Grøn vækst og planlægning i det åbne land Hvilke muligheder og rammer? Indlæg ved Åben Land konference den 11. juni 29 Erik Steen Kristensen Disposition 1. Miljø- og vækstindsatser i Grøn Vækst 2. Hvad

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen.

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Øget anvendelse af gylleseparation og efterafgrøder på Bornholm til bioenergi vil kunne reducere udvaskningen af næringsstoffer til

Læs mere

Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi

Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi Kan udbytterne opretholdes? Hvem bliver berørt? Hvordan harmonere udfasning med ønskerne om en fordobling

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug G1 Efter Klimatopmødet i København Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug Søren Korsholm Chef for plante- og energipolitik MILJØ & ENERGI sok@lf.dk 1 12. januar 2010 Klimatopmødets konsekvenser

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og hestebønner

Læs mere