Beretning. Nr Projektet titel Reduktion af landbrugets klimapåvirkning. 2. Projektperiode. Projektstart: Januar 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beretning. Nr. 32. 1. Projektet titel Reduktion af landbrugets klimapåvirkning. 2. Projektperiode. Projektstart: Januar 2010"

Transkript

1 Beretning Nr Projektet titel Reduktion af landbrugets klimapåvirkning 2. Projektperiode Projektstart: Januar 2010 Projektafslutning: December Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Formålet med projektet var at styrke videngrundlaget for reduktion af emissioner af drivhusgasser i landbruget. Der blev arbejdet med opbygningen af et webbaseret virkemiddelkatalog, der giver en oversigt over og en hurtig adgang til ny information om en række virkemidler, der kan medvirke til at reducere udledningerne af drivhusgasser i landbruget. Der blev udarbejdet artikler, som beskriver, hvordan udledningen af drivhusgasser fra landbruget kan reduceres på specifikke områder. Der blev desuden formidlet ny viden om sammenhænge mellem drivhusgasser og landbrug fra både danske og udenlandske undersøgelser samt egne analyser. Udvalgte landsforsøg blev vurderet i et klimaperspektiv. Klimaberegningerne blev udført efter både LCAprincipper og efter de samme retningslinjer, som anvendes i det nationale CO 2 -regnskab. Der blev udført klimastudier på fire landbrug, der repræsenterede meget forskellige bedriftstyper. Gårdstudierne gav eksempler på, hvad der kan gøres i praksis for klimaet på den enkelte bedrift. Der blev arbejdet med JI klimaprojekter og mulighederne for etablering af klimaprojekter med salg af CO 2 -kreditter. Endvidere blev det belyst, hvilken betydning usikkerheden for klimaets udvikling har for landbruget. 4. Projektets faglige forløb 4.1 Projektforløbet A. Opbygning af webbaseret virkemiddelkatalog Der blev arbejdet med opbygning af et webbaseret katalog over virkemidler til at reducere udledningen af drivhusgasser i landbruget. Kataloget vil give en oversigt over en række af de virkemidler, der kan anvendes. Selve kataloget beskriver de enkelte virkemidler relativt kortfattet. Beskrivelserne bliver suppleret med links til enten egne artikler, der uddyber nogle af emnerne, eller til eksterne kilder. Som et led i arbejdet blev afholdt en workshop for konsulenter med særlig interesse for økologisk jordbrug og klimaforhold med opfølgning på et senere klimatemamøde. Der blev endvidere udarbejdet artikler, der beskrev, hvordan udledningen af drivhusgasser kan reduceres på specifikke områder. Artiklerne havde karakter af vejledninger, der beskrev, hvad man kan gøre i praksis på bedriftsniveau. Der blev udarbejdet artikler om: Effekt af urease inhibitor på ammoniakfordampning og klimapåvirkning fra amidholdig gødning og fra urea Klimavenlig svinefodring med kernemajs og hjemmeavlet bælgsæd Klimavenlig grovfoderproduktion på konventionelle og økologiske kvægbrug. Virkemiddelkataloget er en hjælp til hurtigt at finde information om klimavirkemidler. Det færdige katalog bliver oploadet i 2011.

2 Effekt af urease inhibitor på ammoniakfordampning og klimapåvirkning fra amidholdig gødning og fra urea Foreløbige resultater indikerede, at tilsætning af en urease inhibitor til urea og til UAN-gødning kunne reducere klimapåvirkningen fra disse gødningstyper. Det skyldtes en lavere emission af ammoniak, der gav en mindre indirekte emission af lattergas, samtidig med, at den direkte emission af lattergas fra dyrkningsjorden ikke øgedes. Urease inhibitoren forsinkede omdannelsen af amid til ammonium. Demonstrationer viste, at ammoniakfordampningen blev reduceret fra 14 pct. til 8 pct. af tilført N ved tilsætning af urease inhibitor. Klimavenlig svinefodring med kernemajs og hjemmeavlet bælgsæd I artiklen blev det beskrevet, at klimapåvirkningen fra svinefoder kan reduceres ved at forbedre fodereffektiviteten og ved at opnå højere afgrødeudbytter uden brug af ekstra kvælstof. Dyrkning af kernemajs til svinefoder i stedet for vårbyg kan især på sandjord reducere svinefoderets klimapåvirkning. Endvidere kan anvendelse af hjemmeavlet markært eller hestebønne som proteinkilde i svinefoder i stedet for sojaskrå også reducere klimapåvirkningen noget, men det forudsætter tilstrækkeligt høje og stabile udbytter. Klimavenlig grovfoderproduktion på konventionelle og økologiske brug I artiklen blev det belyst, at dyrkning af mere kløvergræs og mindre majshelsæd kan reducere behovet for proteintilskudsfoder til både konventionelt og økologisk malkekvæg. Forskellene i klimapåvirkning fra foderblandinger til kvæg med mere eller mindre kløvergræs/majshelsæd afhænger af udbytteniveauerne i de to afgrøder, kvælstoftilførslen, og hvor hyppigt kløvergræsmarkerne lægges om. Det afhænger også af, hvor mange foderenheder køerne optager under afgræsning. Klimavejledning af økologiske landmænd Der blev afholdt en workshop for økologikonsulenter, hvor der bl.a. blev udtrykt behov og interesse for viden om, hvordan man i økologisk jordbrug kan medvirke til at reducere klimabelastningen. Årets videnopsamling blev præsenteret på et temamøde under økologikonsulenternes årsmøde i december. B. Formidling af ny viden om landbrug og drivhusgasser Videncentret deltog i NJF-seminaret Climate Change and Agricultural Production in the Baltic Sea Region den maj 2010 i Uppsala. Udvalgte nye resultater fra seminaret blev formidlet. Universitetet i Wageningen udgav i 2010 en rapport med titlen Carbon footprints of conventional and organic pork. Der blev udarbejdet en artikel på baggrund af rapporten, og udvalgte nye resultater blev formidlet gennem et indlæg på et seminar om svinefodring den 15. april Der blev foretaget et litteraturstudie vedrørende lattergas, der er den vigtigste drivhusgas i landbruget. Der blev på den baggrund udarbejdet en oversigtsartikel. Der blev endvidere holdt et inspirationsmøde om økologi og klima med oplæg af blandt andre forskningsprofessor Jørgen E. Olesen. Uddrag fra inspirationsmødet blev formidlet via LandbrugsInfo, ligesom økologi-klimasiden blev vedligeholdt. På NJF-seminaret Climate Change and Agricultural Production in the Baltic Sea Region var der relevante indlæg om emission af lattergas og metan fra lavbundsjord, kulstoflagring i jord, betydningen af jordbearbejdning og efterafgrøder samt pyrolyse af organisk materiale, hvorved der produceres biochar, der binder kulstof varigt. Den hollandske rapport fra universitet i Wageningen viste, at foderet bidrager med ca. 60 pct. af den samlede klimapåvirkning fra svinekød, opgjort efter LCA principper. Den hollandske rapport viste også, at økologisk svinekød generelt har en lidt højere klimapåvirkning end konventionelt

3 svinekød. Det skyldes primært, at foderforbruget er pct. højere pr. kg svinekød i økologisk produktion. Udbytteniveauet og næringsstofudnyttelsen i planteproduktionen har stor betydning for foderets klimapåvirkning. På baggrund af litteraturstudiet vedrørende lattergas blev de vigtigste processer og forhold af betydning for dannelse af lattergas beskrevet. Lattergas dannes alle steder, hvor der er nitrat og oxiderbart organisk stof til stede under iltfrie forhold. Inspirationsmødet om økologi og klima satte blandt andet fokus på forskellene i klimabelastning mellem økologisk og konventionel fødevareproduktion. Forskellen i klimapåvirkning mellem konventionelle og økologiske produkter er generelt relativt lille og langt mindre end forskellen i klimapåvirkning mellem forskellige typer fødevarer. Klimapåvirkningen kan reduceres gennem højere udbytter. Præcis gødskning, bedre ukrudtsbekæmpelse og brug af energiafgrøder er centrale udfordringer for den økologiske planteproduktion. C. Plantedyrkning i klimaperspektiv Der blev foretaget en beregning af klimaeffekten af nitrifikationshæmmer udbragt sammen med efterårsudbragt fjerkrægødning. Beregningerne blev baseret på 3 landsforsøg udført i Beregningerne blev både udarbejdet efter LCA-principper og efter retningslinjer, der svarer til opgørelsen af det nationale danske CO 2 -regnskab. ne blev afrapporteret i Oversigt over Landsforsøgene Der blev udarbejdet klimaberegninger for vinterhvede, vinterbyg, havre, vårbyg, rug, kernemajs og markært ved dyrkning på to forskellige jordtyper. Klimapåvirkningen blev både opgjort pr. kg kerne og pr. foderenhed. Der blev endvidere foretaget en sammenligning af økologisk og konventionel planteproduktion på kvægbrug. Klimaberegningerne blev udført med den tyske beregningsmodel REPRO og sammenholdt med analyser fra et dansk forskningsprojekt. Energistyrelsen har forberedt et pilotprogram for nationale JI projekter under Kyotoprotokollen, hvor der skal være mulighed for at iværksætte klimaprojekter med salg af CO 2 -kreditter. Der har været en dialog med Energistyrelsen om pilotprogrammets indhold, og der blev udsendt information til konsulenter og landmænd. Der blev endvidere foretaget en screening af mulighederne for JI klimaprojekter i landbruget. En model for at integrere handlen med CO 2 -kvoter i landbruget og dermed indføre et ekstra økonomisk incitament for reduktion af landbrugets klimapåvirkning blev drøftet med forsker ved Aarhus Universitet Nitrifikationshæmmere, udbragt sammen med kvælstofgødning, havde en positiv effekt på udledningen af drivhusgasser. Der skete både en reduktion i udledningen fra den udbragte gødning, mindre emission af lattergas fra udvasket kvælstof og mindre CO 2 -udledning fra produktionen af kvælstof i handelsgødning. Beregningerne for forsøgene med fjerkrægødning viste, at nitrifikationshæmmeren kunne reducere udledningen af drivhusgasser med CO 2 - ækvivalenter pr. ha. Nettoomkostningen beløb sig til ca kr. pr. ton CO 2 -ækvivalenter. I forhold til andre virkemidler er brug af nitrifikationshæmmer et dyrt virkemiddel. Med de udbytterelationer, der normalt kan forventes mellem vårbyg, vinterbyg, havre, vinterhvede, rug og kernemajs med normal dyrkningspraksis, var klimapåvirkningen pr. foderenhed lavest for kernemajs, og dernæst fulgte vinterrug og vinterhvede. Klimapåvirkningen pr. foderenhed var størst for vårbyg. Det skyldtes først og fremmest forskelle i udbytte pr. ha og forskelle i udbytte pr. kg N i gødningstilførsel. Klimapåvirkningen var pct. lavere på lerjord end på vandet sandjord. Der var ingen konsistente sammenhænge i klimaeffekterne fra henholdsvis økologisk og kon-

4 ventionel kvægproduktion vurderet ud fra den tyske REPRO-model og danske LCAberegninger. Der blev foretaget økonomiske beregninger på forskellige JI klimaprojekter i landbruget. Det viste sig umiddelbart vanskeligt at finde projektemner, hvor indtægten for det mulige salg af CO 2 -kreditter kunne gøre projekterne rentable og økonomisk interessante. I beregningerne blev anvendt Energistyrelsens forventede kvotepris (ca. 125 kr. pr. ton CO 2 -ækvivalenter). En model for handel med CO 2 -kvoter som et økonomisk incitament blev fremlagt på internationalt klimaseminar i Schweiz. Drøftelserne på seminaret viste, at med de nuværende kvotepriser og kravene til dokumentation af reduktionstiltag, er kvotehandel ikke attraktiv for landbruget. D. Klimastudier på gårdniveau Mulighederne for at reducere udledningerne af drivhusgasser blev undersøgt på fire meget forskellige landbrugsbedrifter. Gårdstudierne demonstrerede, hvordan man i praksis kan indrette produktionen på de fire bedrifter, så klimapåvirkningen reduceredes. Der indgik to konventionelle og to økologiske landbrug i gårdstudierne. Der var møder med ejerne/driftslederen og den tilknyttede lokale konsulent på alle fire bedrifter. Mulige klimatiltag blev drøftet under hensyntagen til bedrifternes produktion og økonomi. For hver bedrift blev der udarbejdet en rapport, der beskrev bedriften og de vigtigste klimaemner. Ejerne/driftslederen på alle fire bedrifter var meget engagerede i klimaproblematikken og havde mange forslag til at gøre produktionen mere klimavenlig. Der var allerede gennemført en række tiltag, der havde reduceret udledningen af drivhusgasser på bedrifterne. På de konventionelle bedrifter var der stor interesse for pløjefri dyrkning og en rationel markdrift, der kunne reducere brændstofforbruget. Derfor var markerne inddelt i markgrupper, dvs. samlinger af marker med samme afgrøder, så vejtransporten med maskiner blev begrænset mest muligt. Der var også stor opmærksomhed på at optimere næringsstofudnyttelsen. Derfor prioriterede man at placere gødningen ved såning af vårsæd. På én af bedrifterne var der interesse for at anvende en urease inhibitor i forbindelse med udbringning af flydende gødning. Det reducerede ammoniakfordampningen og formentlig også dannelsen af lattergas. På det økologiske kvægbrug var der interesse for at omlægge grovfoderproduktionen, så klimapåvirkningen samlet set kunne reduceres. En mulighed var at dyrke mere kløvergræs og mindre majs til helsæd, hvilket også reducerede behovet for import af proteinrigt foder. Derudover var der interesse for faste kørespor, efterafgrøder, biogas, vind- og solenergi samt pleje af humusrige engarealer, så udledningen af drivhusgasser fra denne type arealer blev begrænset. E. Klima- og miljøscenarier Videncentret deltog i aktiviteter vedrørende CRES (Centre for Regional Change in the Earth System), herunder årsmødet den november 2010 med indlæg om betydningen af klimausikkerhed for landbruget. Der blev endvidere arbejdet med planlægning af en workshop i 2011 for forskere og rådgivere i landbruget med henblik på at sikre forskningsresultater vedrørende klimascenarier, som kan anvendes af landbruget. Det forventes, at det stigende indhold af drivhusgasser i atmosfæren vil betyde, at middeltemperaturen vil stige i Danmark. Forskellige modelberegninger viser imidlertid, at der er stor usikkerhed om, hvor meget temperaturen kommer til at stige i vores område af verden. Det forventes også, at nedbørsmængden stiger om vinteren og falder om sommeren. Men også for nedbørens vedkommende er der stor usikkerhed om, hvor store ændringerne bliver. Det er heller ikke sikkert, at der bliver tale om nogen kontinuert udvikling. Klimascenarier for 2040, som er et meget kortsigtet scenarie, viser f.eks. en svagt stigende sommernedbør, selv om sommernedbøren frem mod år 2100 forventes at falde.

5 Denne klimausikkerhed har stor betydning for landbruget. Afgrødevalget kan dog tilpasses relativt hurtigt, da der fortrinsvis dyrkes etårige afgrøder. Klimausikkerheden har størst betydning for de langsigtede investeringer i f.eks. markvanding, dræning, ændret arealanvendelse på lavbundsjord og maskininvesteringer grundet nødvendig maskinkapacitet. F. Integreret indsats vedrørende klima og bioenergi Anvendelse af husdyrgødning til biogas er et meget centralt element i bestræbelserne på at reducere landbrugets udledninger af drivhusgasser. Selv om husdyrgødningen er den primære råvare for biogasproduktionen, så forventes det, at der skal tilsættes en råvare med et højere tørstof- og energiindhold, end der er i husdyrgødning, for at øge produktionskapaciteten på biogasanlæggene. Majshelsæd er en relevant råvare. Det blev beregnet, hvad majs til biogas skal koste for at være en økonomisk interessant afgrøde for landmanden. Der blev endvidere udarbejdet en artikel om klimavenlige byggematerialer, baseret på biomaterialer. Relevante bygge- og isoleringsmaterialer til brug i avls- og driftsbygninger blev beskrevet. Biogasproduktion som redskab til klimaindsats i økologisk jordbrug blev præsenteret på internationalt seminar om økologisk jordbrug og klimaindats. Majshelsæd er en relevant råvare til at øge tørstofindholdet i husdyrgødning, der skal anvendes til produktion af biogas. Afregningsprisen for majs til biogas er meget afhængig af, om det er landmanden eller biogasproducenten, der skal stå for høst, transport og lagring af majsen. Den pris, der skal til for at gøre majs økonomisk interessant for landmanden, afhænger endvidere i meget høj grad af prisniveauet for korn. Det blev vurderet, at majs til energiformål er mest konkurrencedygtig på sandjord og i egne af landet med et mildt klima, da det er her, majs udbyttemæssigt konkurrerer bedst med almindelig korndyrkning. Der blev udarbejdet ligevægtspriser for majs til biogas både ab mark og ab stak, afhængigt af kornpris, majsudbytte og alternativt kornudbytte. I en artikel om biobaserede byggematerialer fremgik det, at disse materialer typisk er mindre forurenende, giver mindre affald, kan recirkuleres og udleder mindre CO 2 ved fremstillingen end ikke-biobaserede materialer. Træ indgår i mange byggematerialer i avls- og driftsbygninger. Det gælder træbetonplader, der anvendes som loftsbeklædning i stalde. Ved at anvende certificeret træ i byggematerialerne sikres, at visse standarder med hensyn til bæredygtigheden af produktionen er overholdt. Papirisolering er et andet eksempel på et biobaseret, klimavenligt alternativ. Biogasproduktion på basis af kløvergræs er et attraktivt tiltag i økologisk dyrkning, fordi det både øger udbytterne gennem bedre kvælstofudnyttelse og samler CO 2 gennem opbygning af humus i jorden. 4.2 Projektets udbytte og effekt Der er med projektet opnået et styrket og nyt videngrundlag for reduktion af landbrugets udledninger af drivhusgasser. Landmænd og konsulenter har fået adgang til ny, anvendelsesorienteret information om sammenhænge mellem landbrugsproduktion og drivhusgasser, samt hvordan emissionerne af drivhusgasser kan reduceres. Grundlaget for en målrettet klimaindsats i primærlandbruget er dermed blevet styrket. Flere af de tiltag, der sikrer, at der kan lagres mere kulstof i jorden, reducerer også udvaskningen af næringsstoffer. Det gælder f.eks. dyrkning af flerårige afgrøder som for eksempel græs og energiafgrøder samt etablering af mellem- og efterafgrøder. Nogle af de tiltag, der reducerer landbrugets klimapåvirkning vil indirekte kunne reducere energiforbruget eller lægger op til en omlægning til grøn energi f.eks. ved dyrkning af flerårige afgrøder. Ligeledes

6 vil projektet indirekte bidrage til en reduktion af pesticidforbruget og miljøbelastningen, idet nogle af de tiltag, der anvendes for at reducere landbrugets klimapåvirkning, f.eks. dyrkning af pil og andre flerårige afgrøder, har et relativt lavt forbrug af pesticider. I takt med, at der globalt er øget fokus på at reducere klimapåvirkningen, vil en øget indsats inden for dette område styrke konkurrenceevnen. 5. Formidling og vidensdeling vedr. projektet 1. Internet publiceringer Projektets resultater er bl.a. blevet formidlet via internettet på Videncentrets hjemmeside for fondsfinansierede projektaktiviteter ing/sider/default.aspx 2. Artikler i landbrugsfaglige tidsskrifter og nyhedsaviser Artikel i Effektivt Landbrug den 16. april 2010 Kernemajs godt for klimaet. 3. Seminarer, kongresser, temadage, åbent hus, ekskursioner o. lign. Deltagelse i projektmøde i Trenthorst i Tysklandi project: Klimawirkungen und Nachhaltigkeit von Landbausystemen. Den februar Ca. 30 deltagere. Workshop for økologikonsulenter om klimarådgivning, den 12. februar 2010 på Videncentret for Landbrug. 10 deltagere. Svinefodringsseminar, den 15. april 2010 i Herning Kongrescenter. Indlæg Foders klimapåvirkning. Ca. 180 deltagere. Deltagelse i Climate Change and Agricultural Production in the Baltic Sea region. Den maj 2010 i Uppsala. Ca. 250 deltagere. Deltagelse i møde i Round Table on Organic Agriculture and Climate Change i Frick i Schweiz. Den maj Ca. 35 deltagere. Deltagelse i CLIWAT årsmøde. Den 18. maj 2010, Horsens. Ca. 20 deltagere. Møde med økologirådigivningen i Tyskland og Schweiz om klima- og bæredygtighedsrådgivning. Biolands kontor i Augsburg. Den august deltagere Deltagelse i EU-konferencen Soil, Climate Change and Biodiversity Where do we stand. Den September 2010, Bruxelles. Ca. 400 deltagere. Deltagelse i CRES årsmøde (Centre for Regional Change in the Earth System) med indlægget Agriculture and Climate Uncertainties. Den november Ca. 25 deltagere. Deltagelse i IFOAM/IFOAM EU Climate Camp i Rom. Den november Ca. 30 deltagere Deltagelse i seminar om biomasse til biogas. Koldkærgård Konferencecenter den 25. november Ca. 75 deltagere. 6. Projektansvarlig Navn: Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Telefonnummer:

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU

Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU Oktober 2012 Indhold Sammendrag... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Dan Gødning. Behold kvælstoffet i marken!

Dan Gødning. Behold kvælstoffet i marken! Dan Gødning Behold kvælstoffet i marken! Råvareforsyning og produktion Sortiment Kvælstoftab Agrotain Anbefalinger vedr. udbringning Opbevaring Hjemmeside Hvordan produceres gødning I Gas 450 C 200 atm

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES ØKOLOGI I SEGES Vi hører, at der er folk, som gerne vil vide mere om, hvem vi er, så derfor sidder du med denne folder, som sætter lidt ord på os. Vi er stolte af at byde inden

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med ægproduktion SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med ægproduktion SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med ægproduktion SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Forsyningssikkerhed og dyrkning af biomasse - i landbruget

Forsyningssikkerhed og dyrkning af biomasse - i landbruget Forsyningssikkerhed og dyrkning af biomasse - i landbruget Seminar: Termisk omsætning af biomasse d. 30.01.2014 Seniorkonsulent Bodil E. Pallesen, AgroTech AgroTech AgroTech A/S er et Godkendt Teknologisk

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Kap.6 Potentialet for kombineret afgrøde- og energiproduktion på økologiske planteavlsbrug

Kap.6 Potentialet for kombineret afgrøde- og energiproduktion på økologiske planteavlsbrug Kap.6 Potentialet for kombineret afgrøde- og energiproduktion på økologiske planteavlsbrug Randi Dalgaard & Niels Halberg, Afdelingen for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF Som vist i de foregående kapitler

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK s LANDBRUGSPOLITIK 1 INDHOLD En vision for dansk landbrug... 3 s LANDBRUGSPOLITIK Februar 2009 Natur og landbrug er i ubalance... 4 I: Fremtidens natur har mere plads... 5 II: Fremtidens landbrug er økologisk...

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Brugermanual til Eco- Plan Biogas

Brugermanual til Eco- Plan Biogas Brugermanual til Eco- Plan Biogas SUSTAINGAS Manual D3.2 www.sustaingas.eu Udgivelsesdato: 27.03.2015 Forfattere: Michael Tersbøl og Lone Malm Ansvarlig for denne rapport Partnere Organic Denmark (Økologisk

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun sab@life.ku.dk Jordens organiske materiale på tværs af Europa Organisk materiale indhold (%) Ingen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Carbon 20 Partnerskabsaftale

Carbon 20 Partnerskabsaftale Carbon 20 Partnerskabsaftale Carbon 20 Partnerskabsaftale Denne aftale præciserer rammerne for et forpligtende, men ikke juridisk bindende samarbejde mellem virksomheden og Carbon 20-projektet. Carbon20-projektet

Læs mere

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Skrevet af Karen Jørgensen og Erik Fog Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning

Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Torkild Birkmose, AgroTech Sven G. Sommer, Syddansk Universitet RAPPORT MARTS 2014 Ammoniaktab ved udbringning af forsuret

Læs mere

Holdning og ansvar på din bedrift

Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift handler om samfundsansvar og om måden vi tjener penge på. Arbejdet med samfundsansvar har, som alt

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Estimering af risiko for nitratudvaskning fra økologiske bedriftstyper samt undersøgelse og forslag til reducerende tiltag

Estimering af risiko for nitratudvaskning fra økologiske bedriftstyper samt undersøgelse og forslag til reducerende tiltag Estimering af risiko for nitratudvaskning fra økologiske bedriftstyper samt undersøgelse og forslag til reducerende tiltag Miljøprojekt nr. 1566, 2014 Titel: Estimering af risiko for nitratudvaskning fra

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Biogasdating for fjerkræproducenter - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Forfattere: studentermedhjælper Tina Clausen og konsulent Simon Bahrndorff

Læs mere

10 ubekvemme om biobrændsler

10 ubekvemme om biobrændsler 10 ubekvemme om biobrændsler Af HENNING HØGH JENSEN Diskussionen om fremtiden for bioenergi raser disse dage i medierne under brug af simple slagord og forenklede billeder som taler til læserens følelser

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

Dan Gødning. Er det en mulighed for dig?

Dan Gødning. Er det en mulighed for dig? Dan Gødning Er det en mulighed for dig? Disposition 1. Hvorfor vælge flydende gødning? 2. Hvordan er effekten af flydende gødning? 3. Hvordan kommer man i gang?c Hvorfor flydende gødning? 1. Pris 2. Præcision

Læs mere

STRATEGI FOR KVÆGFORSKNING I DANMARK 2018

STRATEGI FOR KVÆGFORSKNING I DANMARK 2018 STRATEGI FOR KVÆGFORSKNING I DANMARK 2018 STRATEGI FOR KVÆGFORSKNING I DANMARK - 2018 11. REVIDEREDE VERSION, AUGUST 2011 FORSKNINGSSTRATEGI 2018 ER UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM KVÆGBRUGSERHVERVET,

Læs mere

Hvordan kan udslippet af drivhusgasser fra landbrug og fødevareforbrug reduceres? Fremtidens miljø skabes i dag

Hvordan kan udslippet af drivhusgasser fra landbrug og fødevareforbrug reduceres? Fremtidens miljø skabes i dag Hvordan kan udslippet af drivhusgasser fra landbrug og fødevareforbrug reduceres? Fremtidens miljø skabes i dag Indholdsfortegnelse Forord 3 1 Klimaforandringernes betydning for natur og landskab 4 2 Klimaforandringernes

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Af Inge T. Kristensen, Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks Jordbrugsforskning Lars Bjørn Hansen, Miljø- og Naturteknolog, Rambøll Omar Christian Thomsen, projektchef,

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER PRISEN PÅ FODER, JORDLEJE OG JORD PLANTEAVLSKONGRES 2013 TIRSDAG D. 15 JANUAR KONTAKT Troels Schmidt trs@agrocura.dk Tlf. 24 94 72 48 Agrocura Finans og Råvarer www.agrocura.dk

Læs mere

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012 FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere

Økologisk biogas: produktion af grøn energi i vores Regioner.

Økologisk biogas: produktion af grøn energi i vores Regioner. Økologisk biogas: produktion af grøn energi i vores Regioner. Fordelene ved økologisk biogasproduktion på økologiske bedrifter blev præsenteret på den afsluttende begivenhed af SUSTAINGAS projektet:»økologisk

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Økologiske afhoppere og manglende omlægning

Økologiske afhoppere og manglende omlægning Økologiske afhoppere og manglende omlægning NaturErhvervstyrelsen Rapport 08/03/12 INDHOLD 1. FORORD 3 2. INDLEDNING 4 2.1 Baggrund 4 2.2 Hovedresultater 5 2.3 Læsevejledning 7 3. METODE 7 4. BESKRIVELSE

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres

Læs mere

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Oktober 2012 Notatet Fleksibel administration af tilladelser til markvandig er et oplæg til drøftelse med kommunerne, der er myndigheder for administration

Læs mere

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kathrine Hauge Madsen og Lars Egelund Olsen, Videncentret for Landbrug, Økologi, Højbakkegård d. 21. maj 2014 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve December 2013 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve 2013 Indledning Marked i Goa, Indien. Ditte

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Fortolkning af NDICEA resultater.

Fortolkning af NDICEA resultater. af NDICEA resultater. 1. Forord Af hensyn til organisk stofs egenskaber og dynamik i jorden, udfyldes data for min. 3 år: det aktuelle år og de 2 forudgående år. Procent organisk stof i jorden udfyldes,

Læs mere

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktionsøkonomi Planteavl 2009 Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktions økonomi Planteavl Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor intet andet er anført, er forfatteren

Læs mere

Metanemission fra danske biogasanlæg. Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT

Metanemission fra danske biogasanlæg. Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT Metanemission fra danske biogasanlæg Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT AF Martin Nørregaard Hansen, Kasper Stefanek og Søren Rasmussen, AGROTECH Maj 2015 Metanemission fra danske biogasanlæg

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

BIOMETHANE REGIONS. Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK. With the support of

BIOMETHANE REGIONS. Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK. With the support of DK BIOMETHANE REGIONS Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK With the support of DLBR Bioenergi Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug Biogasanlæg giver landbruget mange fordele

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Indledning Sukkerrør transporteres fra mark til sukkerfabrik, Fiji. Kaare

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrugv Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Virksomhedsbeskrivelse

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere