Infrastruktur og integration på Fyn. Delrapport for arbejdspakke 4 i Energiplan Fyn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Infrastruktur og integration på Fyn. Delrapport for arbejdspakke 4 i Energiplan Fyn"

Transkript

1 Infrastruktur og integration på Fyn Delrapport for arbejdspakke 4 i Energiplan Fyn

2 Titel: Infrastruktur og integration på Fyn. Delrapport for arbejdspakke 4 i Energiplan Fyn Sammenskrevet af EMD International A/S Aktivitetsliste: Dato Version Udført af Rettelser ANA Udkast.

3 Indhold 1. Oversigt over denne delrapport for arbejdspakke 4 i Energiplan Fyn Energiplan Fyn s scenarie for 100% vedvarende energi på Fyn Forslag til fokusområder for værkernes strategiske planlægning Skal værket have solvarme eller varmepumpe/overskudsvarme Udnyttelse af overskudsvarme En win-win situation om overskudsvarme Energinet.dk HDVC-anlæg Rensningsanlæg et oplagt sted at hente overskudsvarmen Kommunal facilitering af udnyttelse af overskudsvarme til fjernvarme Sammenlægning af fjernvarmenet Godkendt transmissionsledning fra Odense SØ til Ferritslev Forslag om at overveje sammenlægning af Skårup og Svendborg Fjernvarmenet Syddansk Universitet og Energiplan Fyn Gennemgang af udvalgte afgangsprojekter... 35

4 1. Oversigt over denne delrapport for arbejdspakke 4 i Energiplan Fyn Denne delrapport for arbejdspakke 4 er udarbejdet som en del af projektet Energiplan Fyn. Energiplan Fyn er et samarbejde mellem de ni fynske kommuner: Assens, Faaborg-Midtfyn, Nordfyns, Nyborg, Kerteminde, Langeland, Odense, Svendborg, Ærø, samt Syddansk Universitet, Energi Fyn, Naturgas Fyn, Fjernvarme Fyn, landbrugets organisation Centrovice, FFV- Energi og Miljø og erhvervsfremmeselskabet Udvikling Fyn A/S. Se mere om projektet på Denne delrapport tager afsæt i den gennemførte kortlægning af fjernvarmenet og gasnet på Fyn, som er gennemført i Energiplan Fyn og som kan findes på Delrapporten skal læses som en uddybelse af afsnit i "Energiplan Fyn en rammeplan", visionen for Fyn s omstilling til vedvarende energi, som også findes på I visionen er der lagt vægt på at Fyn s mange små og mellemstore byers fjernvarmenet og -værker har en afgørende rolle i Fyn s omstilling til vedvarende energi. I Rammeplanen er der forudsat betydelige energibesparelser. Således er der forudsat at energiforbruget per leveret energitjenesteenhed er 30-35% lavere i 2050 end i dag. Energibesparelserne i bygningerne vil ske gennem energirenovering af den eksisterende bygningsmasse, herunder energirenovering af de kommunale bygninger, høje energikrav til nye bygninger og gennem energiselskabernes energispareforpligtelse. I runde tal betyder det, at fynske fjernvarmeværker kan se ud i en fremtid hvor de alt andet lige skal sælge 30-35% mindre fjernvarme. En af mulighederne for at undgå denne reduktion i salget, er ved at udbrede fjernvarmen i naturgas- og olieopvarmede områder. Der skal være fokus på at genindvinde procesvarme fra fynske virksomheder, som i dag ikke anvendes fuldt ud - ofte kan afgiftspolitikken være en barriere den barriere skal bearbejdes politisk. Rammeplanen lægger op til, at det enkelte fjernvarmeværk igangsætter en strategisk planlægning, hvor værket kigger ud i årene 2020, 2035 og 2050, under hensyntagen til, at rådighedsbetalingen for kraftvarmekapacitet er bortfaldet i 2020, samt at det er planlagt at el- og varmeproduktion i 2035 er fossilfri. Rammeplanen kan inspirere til denne strategisk planlægning, ligeledes kan denne delrapport for arbejdspakke 4 inspirere. I afsnit 3 er vist Energiplan Fyn s scenarie for 100% vedvarende energi på Fyn. Det er lidt tankevækkende, at når vi taler om at fynske fjernvarmeværker skal omstille til varmepumper, skal det dog ses i lyset af at i 2050 vil der være en betydelig leverance af varme fra brændstoffabrikkerne (som også omfatter brændstofproduktion på ca. 10 biogasanlæg). Således skal de fjernvarmeværker, som ligger tæt på biogasanlæggene, i mere begrænset omfang omstille til varmepumper. I afsnit 4 er det sat til debat om et værk skal have solvarme eller varmepumpe/overskudsvarme. 1

5 Der er en tendens til at værkerne i øjeblikket ensidigt fokuserer på at etablere solvarme, i stedet for grundigt at overveje at etablere varmepumper og udnytte overskudsvarme - selv om vi har rigtig meget brug for at få et hjemmemarked for store varmepumper, som kan give os vigtige driftserfaringer med varmepumper. I dette afsnit er vist at Faaborg Fjernvarme vil have en betydelig større økonomisk fordel af en varmepumpe end af et solvarmeanlæg. En varmepumpe med en elkapacitet på 1 MW kan givetvis alt ialt købes til 15 mio. kr og et solfanger anlæg med størrelsen m2 koster ca. 30 mio. kr. For Faaborg Fjernvarme er den årlige fordel vist i nedenstående tabel for disse to alternativer. I tabellen angiver OV, at der modtages 30 grader varmt overskudsvarme til varmepumpen til den angivne pris per GJ-leveret varme. Alle beløb i 1000 kr Årlig produktionsomkostning Årlig sparet produktionsomkostning Alternativets årlige fordel Ydelse på lånet Reference NA Solfanger Varmepumpe, havvand VP, OV = 54 Kr/GJ VP, OV = 46 Kr/GJ VP, OV = 38 Kr/GJ I afsnit 5 er inspirereret til udnyttelse af overskudsvarme. En stor kortlægning af fynske virksomheder udført af Udvikling Fyn (2014) viser et stort potentiale for genindvinding af procesvarme. Værkerne skal løbende være «på jagt» efter denne overskudsvarme fra virksomhederne selv de «små mængder» skal ikke gå fri. F.eks. kan der også genindvindes fjernvarme fra butikkers kølekompressorer. I afsnit 6 er understreget at kommunerne kan facilitere udnyttelsen af overskudsvarme til fjernvarme I afsnit 7 er givet inspiration til sammenlægning af fjernvarmenet I forbindelse med gennemførelsen af Energiplan Fyn, har et omfattende antal studerende valgt afgangsprojekter, der vedrører udfordringerne i Energiplan Fyns rammeplan. Det er vist i afsnit 8. 2

6 2. Energiplan Fyn s scenarie for 100% vedvarende energi på Fyn Der er i Energiplan Fyn blevet opstillet en energibalancemodel, som viser hvorledes energiforsyningen på Fyn kan se ud i 2050, omstillet 100% til vedvarende energi. En væsentlig del af forudsætningerne i energibalancemodellen er hentet fra Energinet.dk s analyser af Danmark omstillet 100% til vedvarende energi i Energinet.dk s delanalyser for Fyn er vist i Figur 1. Her skal især bemærkes at Transportarbejde kan forekomme lavt i forhold til f.eks. fjernvarmeproduktionen. Transporten energiforbrug vejer tungt i en omstilling til vedvarende energi. Men i Energinet.dk s simuleringer er transporten energiforbrug angivet som netto, altså akselenergiforbruget efter at brændstoffet i en motor er konverteret til akselenergi. Da en motor typisk kun konverterer 1/3 af energien i et brændstof til nyttig energi, kan man få en mere retvisende billede af transporten energiforbrug ved at gange med en faktor 3. Figur 1: Energinet.dk s simulering af Fyn omstillet 100% til vedvarende energi i Energiplan Fyn s energibalancemodel, som viser hvorledes energiforsyningen på Fyn kan se ud i 2050, omstillet 100% til vedvarende energi, er visualiesret i nedenstående to sankey-diagrammer. 3

7 Figur 2 viser hoved energi-flowet for Fyn som det er i dag (2014) og Figur 3 viser hoved energiflowet for det fynske vedvarende energisystem i Fra i 2014 at være eleksporterende bliver Fyn i 2050 brændstofeksporterende (brændstof er et mere højværdigt produkt end el), ved at vi har antaget at en af Danmarks brændstoffabrikker placeres ved Odense. Det er lidt tankevækkende, at når vi taler om at fynske fjernvarmeværker skal omstille til varmepumper, skal det dog ses i lyset af at i 2050 vil der være en betydelig leverance af varme fra brændstoffabrikkerne (som også omfatter brændstofproduktion på ca. 10 biogasanlæg). Således skal de fjernvarmeværker, som ligger tæt på biogasanlæggene, i mere begrænset omfang omstille til varmepumper. Figur 2. Sankey-diagram over hovedenergistrømmene i Fyn s energiforsyning i

8 Figur 3. Sankey-diagram over hovedenergistrømmene i Fyn s energiforsyning for 100% VE-senarie 5

9 3. Forslag til fokusområder for værkernes strategiske planlægning Som nævnt er der lagt op til, at fjernvarmeværkerne igangsætter en strategisk planlægning, hvor værkerne kigger ud i årene 2020, 2035 og 2050, under hensyntagen til, at rådighedsbetalingen for kraftvarmekapacitet er bortfaldet i 2020, samt at det er planlagt at el- og varmeproduktion i 2035 er fossilfri. Ud over at satse på energibesparelser og genindvinding af procesvarme fra fynske virksomheder, er der i nedenstående tabel givet forslag til fokusområder for de enkelte fynske værker. Værker Assens Fjernvarme Forslag til fokusområder på de enkelte fjernvarmeværker Etablering af solfangere x Etablering af varmepumpe Konvertering af individuel gas til fjernvarme Sammenlægning af fjernvarmenet Bogense Fjernvarme x x x Davinde Fjernvarme x x Ejby Fjernvarme x x x x Ferritslev Fjernvarme x x x x Faaborg Fjernvarme x x x Gelsted Fjernvarme x x x x Glamsbjerg Fjernvarme x x x Kerteminde Fjernvarme x x x Haarby Fjernvarme x x x x Kværndrup Fjernvarme x x x x Lohals Fjernvarme x Marstal Fjernvarme Nyborg Fjernvarme x x Nørre Broby Fjernvarme x x Nørre-Aaby Fjernvarme x x Odense Fjernvarme x x x x Ringe Fjernvarme x Rudkøbing Fjernvarme x Skårup Fjernvarme x x x x Stenstrup Fjernvarme x x x x St. Rise/Dunkær Svendborg Fjernvarme x x x Sydlangeland Fjernvarme x Tommerup Fjernvarme I/S x x x Tullebølle Fjernvarme x TVIS (Fyn) x x x Vissenbjerg Fjernvarme x x Ærøskøbing Fjernvarme Tabel 1. Forslag til fokusområder for de fynske fjernvarmeværker 6

10 4. Skal værket have solvarme eller varmepumpe/overskudsvarme Der er en tendens til at værkerne i øjeblikket ensidigt fokuserer på at etablere solvarme, i stedet for grundigt at overveje at etablere varmepumper og udnytte overskudsvarme - selv om vi har rigtig meget brug for at få et hjemmemarked for store varmepumper, som kan give os vigtige driftserfaringer med varmepumper. I dette afsnit er vist at Faaborg Fjernvarme vil have en betydelig større økonomisk fordel af en varmepumpe end af et solvarmeanlæg. En varmepumpe med en elkapacitet på 1 MW kan givetvis alt ialt købes til 15 mio. kr og et solfanger anlæg med størrelsen m2 koster ca. 30 mio. kr. For Faaborg Fjernvarme er den årlige fordel vist i nedenstående tabel. I tabellen angiver OV, at der modtages 30 grader varmt overskudsvarme til varmepumpen til den angivne pris per GJ-leveret varme. Alle beløb i 1000 kr Årlig produktionsomkostning Årlig sparet produktionsomkostning Alternativets årlige fordel Ydelse på lånet Reference NA Solfanger Varmepumpe, havvand VP, OV = 54 Kr/GJ VP, OV = 46 Kr/GJ VP, OV = 38 Kr/GJ I analysen fokuseres der på hvordan investeringer i enten en varmepumpe eller et solfanger anlæg vil påvirke den årlige varmeproduktionsomkostning for Faaborg fjernvarme. Der opstilles først en reference model af det nuværende fjernvarmesystem, som dernæst anvendes til at bestemme den årlige besparelse ved de forskellige investeringer. Analyserne tager alene udgangspunkt i oplysningerne i den gennemførte kortlægning af fjernvarmenet og gasnet på Fyn, som er gennemført i Energiplan Fyn, og bør derfor detaljeres. 7

11 Beskrivelse af Faaborg Fjernvarme Et billede af fjernvarmeområdets geografiske placering samt detaljeret udstrækning er vist på Error! Reference source not found. og Error! Reference source not found.. Figur 4. Geografisk placering af Faaborg Fjernvarme Figur 5. Udstrækning af Faaborg Fjernvarme område Informationer omkring Faaborg Fjernvarme med nøgletal for området fremgår af tabellen nedenfor. Nøgletal Gns. årlig fjernvarmeproduktion [GJ] Gns. ab værk leverance om sommeren [MW] 2,3 Gns. årligt nettab [GJ] Antal forbrugere Tabel 2. Nøgletal for Faaborg Fjernvarme Produktionsanlæg Fjernvarmen produceres ved brug af to naturgasfyrede forbrændingsmotorer, som suppleres af fem kedler fortrinsvis naturgasfyrede kedler. FFV Varme A/S Forbrændingsmotor Forbrændingsmotor Kedel Kedel Indfyret kapacitet [MW] 9,8 9,8 7,5 5,2 Varmekapacitet [MW] 4,7 4,7 7,8 4,7 Elkapacitet [MW] 3,8 3,8 - - Varmevirkningsgrad 48,0 % 48,0 % 104,0 % 90,4 % Elvirkningsgrad 38,1 % 38,1 % - - Samlet virkningsgrad 86,1 % 86,1 % 104,0 % 90,4 % Brændselstype Naturgas Naturgas Naturgas 8

12 Kedel Kedel Kedel Indfyret kapacitet [MW] 13,3 4,1 4,0 Varmekapacitet [MW] 13,6 3,7 4,1 Elkapacitet [MW] Varmevirkningsgrad 102,1 % 90,0 % 102,0 % Elvirkningsgrad Samlet virkningsgrad 102,1 % 90,0 % 102,0 % Brændselstype Naturgas Naturgas Varmelager [m 3 ] 2200 Tabel 3. Tekniske nøgletal for Faaborgs produktionsenheder. energypro simuleringer I analysen simuleres i energypro en reference og tre alternativer: Reference: Model af det nuværende fjernvarmeværk Varmepumpe, havvand: Model af det nuværende værk plus en varmepumpe med havvand som lavtemperatur varmekilde Varmepumpe, overskudsvarme: Model af det nuværende værk plus en varmepumpe med overskudsvarme som lavtemperatur varmekilde Solfanger: Model af det nuværende værk plus et solfanger anlæg Forudsætninger Følgende forudsætninger anvendes i simuleringerne. Varmebehov Den årlige fjernvarmelevererance er sat GJ. For at beregne en årlig forbrugsprofil, opdeles behovet i et graddøgns afhængigt forbrug (GAF) og et graddøgns uafhængigt forbrug (GUF). Fra tabellen på foregående side er det angivet at Faaborg fjernvarme i gennemsnit leverer 2,3 MW varme om sommeren. Det antages at dette forbrug er uafhængigt af udetemperaturen. GUF svarer således til 35,3% af det samlede forbrug 1. De resterende 64,7% er GAF, som fordeles ud fra DMI s udetemperaturer i et dansk normalår. Dette giver følgende årsprofil: 1 Beregning af GUF: (2,3 MW * 8760 timer * 3,6 GJ/MWh) / GJ = 35,3% 9

13 Figur 6. Varmebehovs profil for Faaborg fjernvarme 10

14 Produktionsanlæg De tekniske forudsætninger for de eksisterende enheder i Faaborg fremgår af Tabel 3. For at simplificere simuleringerne, er de 3 naturgasfyrede kedler slået sammen til én stor naturgas fyret kedel, med en virkningsgrad på 102,8% - svarende til det vægtede gennemsnit af kedlernes virkningsgrader. Figur 7 nedenfor viser et overblik over reference modellen. Figur 7. Grafisk overblik over de tekniske forudsætninger for model af Faaborg Fjernvarme. I alternativet "Varmepumpe, havvand" ogi alternativet "Varmepumpe, overskudsvarme modelleres varmepumpen som en Lorentz-varmepumpe med et elforbrug på 1 MW og en variabel COP. Den maksimale Lorentz COP-faktor beregnes ud fra fremløb- og retur temperaturene i fjernvarmenettet, samt temperaturen af varmekilden (hhv. havvand og overskudsvarme): Max Lorentz COP = ThighMean ThighMean TlowMean hvor og ThighMean = TlowMean = ThighOutlet ThighInlet ln( ThighOutlet ThighInlet ) TlowInlet TlowOutlet ln( TlowInlet TlowOutlet ) Det er antaget at varmepumperne i Varmepumpe, havvand og Varmepumpe, overskudsvarme har en virkningsgrad på hhv. 45% og 42% af den maksimale Lorentz COP. Virkningsgraden er baseret på Energistyrelsens og Energinet.dk s teknologikatalog. I alternativet, hvor der anvender overskudsvarme, er det antaget at kilden er 30 grader varm. 11

15 I alternativet med havvand som varmekilde, er temperaturen baseret på DMI s målinger af vandtemperaturen ved Nyborg. De månedlige middel havvandstemperaturer ved Nyborg er vist nedenfor. Måned Vandtemperatur Januar 2 Februar 2 Marts 2 April 5 Maj 10 Juni 14 Juli 17 August 18 September 15 Oktober 12 November 8 December 3 I alternativet, Solfanger, tilføjes et solfanger anlæg med størrelsen m2. En anden forudsætning for alternativerne er, at solfangeren og varmepumpen kan sende produktion til akkumuleringstanken. Økonomiske forudsætninger Naturgas 2,50 Kr/Nm3 Energiafgift for motorer (naturgas) 2,158 Kr/Nm3 Energiafgift for kedler (naturgas) 45,4 Kr/GJ varmeproduktion Refusion af energiafgift naturgas 2,158 Kr/Nm3 CO2-afgift for motorer 0,384 Kr/Nm3 CO2-afgift for kedler 13,5 Kr/GJ varmeproduktion CO2 kvoter 60,0 Kr/ton CO2 NOx afgift motorer 0,146 Kr/Nm3 NOx afgift kedler 0,042 Kr/Nm3 Metan afgift 0,066 Kr/Nm3 El-afgift 380 Kr/MWh Nettarif (transmission) 69,0 Kr/MWh Nettarif (distribution) 133 Kr/MWh PSO tarif 211 Kr/MWh Indfødningstarif 3,0 Kr/MWh elproduktion Drift og vedligeholdelse motorer 60,0 Kr/MWh elproduktion Drift og vedligeholdelse kedler 10,0 Kr/MWh varmeproduktion Drift og vedligeholdelse varmepumper 15 Kr/MWh varmeproduktion Drift og vedligeholdelse solfangere 5 Kr/MWh varmeproduktion Vederlag for overskudsvarme 54 Kr/GJ varme leveret Elpris Variabel Spot priser

16 Resultater En simulering af driften i referencen og alternativerne viser hvordan solfangeren og varmepumpen kører grundlast og således primært erstatter naturgasfyret varmeproduktion. For at få et indblik i den daglige drift, er der i det følgende vist en grafisk præsentation af en typisk uge om sommeren for referencen og alternativerne. I referencen for den d til d er det hovedsagligt gaskedlerne der producerer varmen. Figur 8 I Figur 9 er vist at i Solfanger modellen for den samme uge kan solfangeren ved hjælp af akkumuleringstanken alene dække størstedelen af varmebehovet i løbet af ugen. Den ene motor starter en enkelt gang pga. høje spotpriser og senere på ugen startes kedlen, da solfangeren ikke kan dække varmebehovet. 13

17 Figur 9 Driften i den samme uge for modellen; Varmepumpe, overskudsvarme kan ses i Figur 10. Her ses det at varmepumpen kører fuldlast i blokke af minimum 3 timer. Akkumuleringstanken gør det muligt at optimere driften af varmepumpen, således at den primært kører i de timer hvor spot priserne er lavest. 14

18 Figur 10 De årlige nettovarmeproduktionsomkostninger for hvert alternativ sammenholdes med den årlige nettovarmeproduktionsomkostning for referencen. Forskellen i årlige nettovarmeproduktionsomkostninger mellem referencen og alternativerne anses som en årlig besparelse. Den opnåede årlige besparelse (eksklusiv finansieringsomkostninger) for hvert scenarie fremgår af Figur 11. Figur 11. Årlig besparelse i nettovarmeproduktionsomkostninger (eksklusiv finansieringsomkostninger) ved de forskellige alternativer i forhold til referencen. Den årlige besparelse afhænger af betalingen for den leverede overskudsvarme. 15

19 Af Figur 11 fremgår det, at Faaborg Fjernvarme kan reducere dets årlige varmeproduktionsomkostninger med omkring 2,5-3,8 mio. Kr. ved at investere i enten en varmepumpe eller et solfanger anlæg under de før nævnte forudsætninger. Figuren viser desuden hvordan en lavere pris for overskudsvarme vil betyde at den årlige besparelse bliver større. Reduceres prisen på overskudsvarme til 46 Kr/GJ, fås en årlig besparelse på ca. 3,3 mio. Kr. Med en yderligere reduktion til 38 Kr./GJ opnås en årlig besparelse på ca. 4,1 mio. Kr. Tilsvarende vil en højere pris på overskudsvarme forringe den årlige besparelse. Hvis prisen overstiger 54 Kr./GJ, vil anvendelse af havvand som varmekilde være en mere attraktiv løsning. Bemærk at Faaborg Fjernvarmes mulighed for at betale mere for overskudsvarme end blot at hente lavtemperaturvarmen "gratis" i havet skyldes at varmepumpens COP forøges væsentlig når lavtemperaturvarmen året rundt kan leveres ved 30 grader. 16

20 17

21 18

22 19

23 20

24 Set fra industrivirksomheden er det meget begrænset hvor meget af den leverede overskudsvarme, som der skal betales "affaldsvarmeafgift af". Eksempel fra: OVERSKUDSVARMEAFGIFT Ved industriel overskudsvarme som lavtemperaturvarmekilde, skal der betales overskudsvarmeafgift. Overskudsvarmeafgiften betales indirekte ved, at virksomhedens adgang til afgiftsgodtgørelse nedsættes. Satsen for nedsættelse af godtgørelsen for varme, der afsættes, udgør 50,0 kr./gj (2015- niveau). Nedsættelsen kan dog højst udgøre 33,0 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen. Hvis nyttiggørelsen sker ved eldrevne varmepumper, der er omfattet af ELAL 11, stk. 3, 7. pkt., nedsættes godtgørelsen kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Se ELAL 11, stk. 9, GASAL 10, stk. 9, KULAL 8, stk. 8 og MINAL 11, stk. 9. Eksempel: Nyttiggjort varme målt ved udgang fra varmepumpe: 15,0 GJ - Elforbrug * 3 = 10,8 GJ Reduktion i godtgørelsen for: 4,2 GJ 21

25 5. Udnyttelse af overskudsvarme En stor kortlægning af fynske virksomheder udført af Udvikling Fyn (2014) viser et stort potentiale for genindvinding af procesvarme. Udvalgte potentialer fre denne kortlægning er i anonymiseret form vist nedenfor. Kerteminde Kommune: 4 virksomheder KWh 1 LORC KWh (virksomhedes eget estimat, som forventes at være betydeligt under det korrekte) Assens Kommune: 1 virksomhed KWh Faaborg-Midtfyn: 1 virksomhed KWh ( resultat fra tidligere energirapport men den indeholder mere overskudvarme) Svendborg by: 12 virksomheder KWh Rensningsanlæg KWh ( virksomhedens egen beregning ) Vandværk KWh ( virksomhedens egen beregning ) SUM KWh En win-win situation om overskudsvarme Energinet.dk HDVC-anlæg Fjernvarme Fyn A/S har fået godkendt at udnytte overskudsvarme fra Energinet.dks transformerstation Fraugde til levering på Fjernvarme Fyns fjernvarmenet i det sydøstlige Odense. Det forventes, at der fra varmepumpen årligt kan leveres MWh an fjernvarmenet. Årligt dækket varmebehov i henholdsvis projekt for overskudsvarme og reference. 22

26 Totale emissioner for henholdsvis projekt for overskudsvarme og reference i perioden Figur 12. Investeringsomkostninger ved at udnytte overskudsvarme fra Energinet.dks transformerstation Fraugde. 23

27 Rensningsanlæg et oplagt sted at hente overskudsvarmen Det er betydelige varmemængder, der med varmepumper kan hentes på rensningsanlæggene. I Energiplan Fyn er der indsamlet detaljerede oplysninger om temperatur og spildevandsmængder. Et eksempel herpå er vist i nedenstående tabel for Nordøstanlægget i Odense. Navn på rensningsanlæg: Nordøstanlægget, Bullerupvej 84A, Odense Varmepumpens COP Månedlig spildevandsmængde Spildevandets temperatur Varmepumpens forbrug af el Varmepumpens produktion af varme [m3/måned] [ C] [MWh-el] [MWh-varme] Januar 3, , Februar 3, , Marts 3, , April 3, , Maj 4, , Juni 4, , Juli 4, , August 4, , September 4, , Oktober 4, , November 3, , December 3, , Muligt årlig varmepumpeproduktion Tilhørende elforbrug på varmepumpen MWh-varme MWh-el 24

28 6. Kommunal facilitering af udnyttelse af overskudsvarme til fjernvarme I Energiplan Fyn er undersøgt om kommunerne kan facilitere et samarbejde mellem fjernvarmeværkerne og relevante virksomheder i kommunen, for at få belyst om der er potentiale for udnyttelse af overskydende overskudsvarme. Det er besluttet, at bruge den ERFA-gruppe der eksisterer omkring varmeplansgodkendelser i kommunerne på Fyn til at arbejde med denne facilitering. Erfa Varmeplan 2015 Navn Kontaktoplysninger Pia Damkjær Pedersen, Assens Kommune, Finn Granhøj, Langeland Kommune, Tlf Lars Lindbøg, Kerteminde Kommune, tlf Helge Müller, Faaborg-Midtfyn Kommune Tlf Jess Heinemann Ærø Kommune Tlf Per Jürgensen, Nyborg Kommune Tlf Vicki Schmidt, Middelfart Kommune Tlf Lisbeth Nielsen, Middelfart Kommune Tlf Lene Jultved Svendborg Kommune Tlf Karen Frænde Jensen Svendborg Kommune Tlf Christoffer Kirk Strandgaard, Odense Kommune Tlf Rudi Saltofte, Nordfyns Kommune Tlf Maria Duvander Pedersen Nordfyns Kommune Tlf Ingelise Nielsen, Nordfyns Kommune Tlf: Det blev besluttet i arbejdsgruppen at bruge Svendborg Kommune som testforum. 25

29 Det blev besluttet i arbejdsgruppen for overskudsvarme, at der skulle afholdes et infomøde i Svendborg Kommunens regi i samarbejde med Palle Mathisen fra Udvikling Fyn. Formålet med mødet var at fremlægge generelle grundlæggende potentialer for overskudsvarme i virksomheder, samt at diskutere muligheder og faldgruber ved at udnytte overskudsvarme på virksomhederne. Desuden var formålet også at skabe et forum hvor virksomhederne kunne møde hinanden. I første omgang blev der inviteret relevante virksomheder indenfor de nuværende tre fjernvarmeområder. Enkelte relevante store virksomheder udenfor fjernvarmeområderne samt fjernvarmeværkerne blev også inviteret. Svendborg Kommunes rolle i mødet var at facilitere kontakten mellem virksomheder og Udvikling Fyn. I praksis viste det sig, at kun én af de virksomheder som Kommunes industrifolk fandt frem til lå indenfor fjernvarmeområderne. Svendborg Kommune lavede derfor en liste via programmet EjdExplorer over CVR-noterede virksomheder indenfor fjernvarmeområderne. Der viste sig følgende resultat: Skårup Fjervarme: 95 virksomheder indenfor fjernvarmeområdet Stenstrup Fjernvarme: 76 virksomheder indenfor fjernvarmeområdet Svendborg Fjernvarme: 575 virksomheder indenfor fjernvarmeområdet Palle Mathisen og Annie Lauridsen fra Udvikling Fyn gennemgik listerne, og fandt 25 potentielle store virksomheder. Der blev sendt målrettede indbydelser (via mail) ud til disse virksomheder med informationer om mødet. De tre fjernvarmeværker samt Svendborg Kraftvarme, Svendborg Vand og Affald, Sydfyns Elforsyning samt Go2green blev desuden inviteret til mødet, foruden kommunes fire industrifolk. Nogle generelle erfaringer: Det opleves at afgifter står i vejen for aktiv udnyttelse af en stor del af overskudsvarmen Der er i forvejen vendt mange tanker i firmaerne omkring overskudsvarme Der var en positiv og debatterende stemning på det afholdte møde Det er generelt et problem at udnytte overskudsvarme på et fjernvarmeværk hele året rundt, da der ikke skal bruges så meget varme om sommeren Det er svært at trække virksomheder (specielt dagligvareforretningerne) til et infomøde Man skal være opmærksom på at der kan opstå en konflikt mellem de deltagende energiselskaber, om hvilket selskab der får godskrevet energibesparelsen, og at der allerede kan være et energiselskab involveret i energibesparelser på en virksomhed Husk at have et møde med fjernvarmeværkerne før mødet med virksomhederne, for at afstemme forventninger. 26

30 Det kan overvejes at lave et møde for virksomheder udenfor fra fjernvarmeområderne, hvor det også kan være relevant at se på overskudsvarme mellem virksomhederne. 7. Sammenlægning af fjernvarmenet Det bør som nævnt overvejes om der er fordele ved at sammenlægge fjernvarmenet. Til inspiration er der i dette afsnit er givet et eksempel på en netop godkendt sammenlægning af fjernvarmenet, samt forslag til en sammenlægning der bør overvejes. Godkendt transmissionsledning fra Odense SØ til Ferritslev Ferritslev Fjernvarmeselskab A.M.B.A. har henvendt sig til Fjernvarme Fyn A/S med henblik for at få undersøgt muligheden for at modtage varmeforsyning fra Fjernvarme Fyn A/S. Denne sammenlægning af Ferritslev fjernvarmenet med Fjernvarme Fyn er blevet godkendt. Forbindelsesledningen til Ferritslev etableres langs med Ørbækvej fra en eksisterende distributionsledning ved Motorvejen. Ledningen vil passere gennem Birkum og Rolfsted, der begge i dag er forsynet med naturgas. Projektforslaget omfatter, udover en forbindelsesledning, etablering af stikledninger til ca. 40 ejendomme langs med Ørbækvej uden for områder med naturgasforsyning samt fjernvarmedistributionsnet og stikledninger til i alt ca. 410 ejendomme i Birkum, Rolfsted og dele af Ferritslev, der i dag er forsynet med naturgas. Projektforslaget for Birkum, Rolfsted og Ferritslev giver et samfundsøkonomisk overskud på 37,3 mio. kr. kr. i 2012-priser eller 35 % opgjort som nutidsværdi over 20 år i forhold til de nuværende forhold i området. 27

31 Ledningslængde: 9,2 km 258 eksisterende fjernvarmekunder i Ferritslev Ca. 400 ejendomme i Birkum, Rolfsted og Ferritslev med individuel opvarmning, heraf naturgas: 249 ejd. og olie: 103 ejd. Ca m2 skole og hal med individuel naturgas. Anlægsudgift forbindelsesledning: ca. 25 mio. kr. Anlægsudgift distributionsnet: ca. 25 mio. kr. Forslag om at overveje sammenlægning af Skårup og Svendborg Fjernvarmenet Eksempelvis vil det med en udvidelse af Svendborg s fjernvarmeområde til det individuelt forsynede område i den nordøstlige del af byen samtidig være naturligt at overveje en transmissionsledning til Skårup Fjernvarmenet. 28

32 Figur 13. Svendborg s og Skårups fjernvarmenet med (rød) samt individuelt forsynede områder (grøn). 29

33 8. Syddansk Universitet og Energiplan Fyn I forbindelse med gennemførelsen af Energiplan Fyn, har et omfattende antal studerende valgt afgangsprojekter, der vedrører udfordringerne i Energiplan Fyns rammeplan. Students & EDUCATION Marianne Rothmann ENVIRONMENTAL ENGINEERING Mathias Green Alexander Petersen ENERGY TECHNOLOGY Kim Schroll Nielsen ENVIRONMENTAL ENGINEERING Title in English and Danish (reporting language in bold) Environmental assessment of alternative treatment options of household waste post collection from the region of Funen, Denmark Miljømæssig vurdering af alternative behandlingsmuligheder af husholdningsaffald på Fyn, Danmark The socio-economic potential of separating and using the bio-fraction from municipal solid waste as feedstock for biogas or bio-fuels Det samfundsøkonomiske potentiale ved at separere og bruge den organiske fraktion af kommunalt affald som råvare til biogas eller biobrændsler Have/park affald biogas versus kompostering. RESEARCH FIELD & related projects WASTE & RESOURCE MANAGEMENT Energiplan Fyn TOPWASTE WASTE & RESOURCE MANAGEMENT Energiplan Fyn TOPWASTE Urban Energy WASTE & RESOURCE MANAGEMENT Energiplan Fyn TOPWASTE 30

Strategisk energiplan Fyn. - Den indledende kortlægning af fjernvarmenet og gasnet på Fyn

Strategisk energiplan Fyn. - Den indledende kortlægning af fjernvarmenet og gasnet på Fyn Strategisk energiplan Fyn - Den indledende kortlægning af fjernvarmenet og gasnet på Fyn Titel: Strategisk energiplan Fyn Den indledende kortlægning af fjernvarmenet og gasnet på Fyn Dato: 29-10-2014 Udarbejdet

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Omstilling af det danske energisystem til 100% vedvarende energi Scenarieanalyser i CEESA-projektet

Omstilling af det danske energisystem til 100% vedvarende energi Scenarieanalyser i CEESA-projektet Omstilling af det danske energisystem til 100% vedvarende energi Scenarieanalyser i CEESA-projektet Mandag Morgens Klimakonference 26. februar 2013 Poul Alberg Østergaard / Brian Vad Mathiesen Aalborg

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

SDU og Fyns fremtidige energisystem

SDU og Fyns fremtidige energisystem SDU og Fyns fremtidige energisystem - forskning, uddannelse, innovation Henrik Bindslev, dekan Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet Energiplan Fyn seminar Fremtidens bæredygtige energisystem på

Læs mere

afgiftsregler Dansk Fjernvarme

afgiftsregler Dansk Fjernvarme Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Energiplan Fyn rammeplan

Energiplan Fyn rammeplan Energiplan Fyn rammeplan - visionens fynske karakter og fyrtårne Henrik Wenzel, professor Teknisk Fakultet, Syddansk Universitet Anders N. Andersen, leder af Energisystem Afd., EMD International A/S Anders

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Nighat Kamal, Farum Fjernvarme A.m.b.a Geodh Workshop 6.Februar 2013, Kbh

Nighat Kamal, Farum Fjernvarme A.m.b.a Geodh Workshop 6.Februar 2013, Kbh Nighat Kamal, Farum Fjernvarme A.m.b.a Geodh Workshop 6.Februar 2013, Kbh Vision 2020 for Farum Fjernvarme a.m.b.a Vi vil yde vore kunder en bæredygtig varmeforsyning med stabile priser, fastholdelse af

Læs mere

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Varmeværker i nye samarbejdsrelationer kristensen consult aps Regeringens/Folketingets

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Fire årtier med et stabilt energiforbrug

Fire årtier med et stabilt energiforbrug Udbytte og muligheder for kommunerne i et integreret vedvarende energisystem (Smart Energy Systems) Brian Vad Mathiesen bvm@plan.aau.dk GATE 21 - BORGMESTERFORUM KØBENHAVN, APR/29 2014 SUSTAINABLE ENERGY

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Mega solvarmeanlæg og transmissionsledninger - Hvor kommer vi fra, hvor skal vi hen, og hvor skal vi stille alle solfangerne?

Mega solvarmeanlæg og transmissionsledninger - Hvor kommer vi fra, hvor skal vi hen, og hvor skal vi stille alle solfangerne? Mega solvarmeanlæg og transmissionsledninger - Hvor kommer vi fra, hvor skal vi hen, og hvor skal vi stille alle solfangerne? Per Alex Sørensen SDH Conference Toulouse 17-18 June 2015 1 2 Marstal (1) 1996

Læs mere

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 www.energinet.dk Marts 2015

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby.

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby. Faaborg Midtfyn Kommune Mellemgade 15 5600 Faaborg Att. Helge Müller Dato: 5. september 2014 Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Perspektiver for anvendelse af data i fjernvarmesystemer

Perspektiver for anvendelse af data i fjernvarmesystemer Perspektiver for anvendelse af data i fjernvarmesystemer Temamøde: DTU (CITIES) og Dansk Fjernvarme/Grøn Energi, September 2014 Henrik Madsen, Peder Bacher (DTU Compute) www.henrikmadsen.org www.smart-cities-centre.org

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Workshop for Region Syddanmark Odense, den 12. november 2014 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN 1 VINDKRAFT OMKRING DANMARK 128 Norge Det nordiske prisområde Samlet for det Det nordiske

Læs mere

46.000 indbyggere 1093 km 2 Ca.1700 firmaer Nationalpark Thy; Danmarks første Cold Hawaii Nordeuropas største konsumfiskerihavn.

46.000 indbyggere 1093 km 2 Ca.1700 firmaer Nationalpark Thy; Danmarks første Cold Hawaii Nordeuropas største konsumfiskerihavn. 46.000 indbyggere 1093 km 2 Ca.1700 firmaer Nationalpark Thy; Danmarks første Cold Hawaii Nordeuropas største konsumfiskerihavn Thisted Kommune Geotermisk anlæg Ny udskiftningsordning benyttes Energiministeriets

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Energieffektivisering i industrien

Energieffektivisering i industrien Energieffektivisering i industrien Brian Elmegaard Sektion Termisk Energi DTU Mekanik Teknologisk Institut Århus 2. Marts 2015 Indhold Potentielle besparelser Udnyttelse af overskudsvarme Analyseværktøjer

Læs mere

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI Fjernvarmen i 2050 Hvorfra Hvordan Hvorledes? Fjernvarmen i gang med en kolossal omstilling

Læs mere

Concito. Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN

Concito. Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN Concito Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN Mulighed for at øge Danmarks selvforsyning på energiområdet Permanente danske grønne arbejdspladser Danske virksomheder har ekspertise og

Læs mere

OPSTARTSMØDE FJERNVARMEANALYSE I ØSTJYLLAND BJARNE LYKKEMARK

OPSTARTSMØDE FJERNVARMEANALYSE I ØSTJYLLAND BJARNE LYKKEMARK OPSTARTSMØDE FJERNVARMEANALYSE I ØSTJYLLAND BJARNE LYKKEMARK DAGSORDEN Kort gennemgang af opgaverne i Fjernvarmeanalyse Østjylland Projektteamet Vores tilgang til opgaven Opgaverne lidt tættere på! Overblik

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan Niels From, PlanEnergi Store varmepumper i fjernvarmen Kolding, den 4. februar 2014 Niels From 1 Dagsorden Varmepumper Hvorfor? Varmepumper Hvordan? Varmepumper

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Varmepumper og elkedler i fjernvarmen. teknik, økonomi og driftserfaringer. Workshop Dansk Fjernvarme 19. marts 2013

Varmepumper og elkedler i fjernvarmen. teknik, økonomi og driftserfaringer. Workshop Dansk Fjernvarme 19. marts 2013 Varmepumper og elkedler i fjernvarmen teknik, økonomi og driftserfaringer Workshop Dansk Fjernvarme 19. marts 2013 19. MARTS 2013 PROGRAM OG UNDERVISERE Morten Boje Blarke Lektor, civilingeniør Aalborg

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Effektiv varmeplanlægning

Effektiv varmeplanlægning VARMETIPS nyhedsbrev til ENERGISEKTOREN #2 OKTOBER 2013 TEMA FREMTIDENS FJERNVARME- FORRETNING Effektiv varmeplanlægning Ifølge Varmeforsyningsloven skal kommunerne arbejde med varmeplanlægning som en

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

Feasibility check Limfjordens Bioenergi Aps

Feasibility check Limfjordens Bioenergi Aps Effektiv udnyttelse af varme fra biogasanlæg (Development of sustainable heat markets for biogas plants in Europe) Project No: IEE/11/025 Limfjordens Bioenergi Aps 2013 Udarbejdet af: Jørgen Hinge Teknologisk

Læs mere

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej Kokkedal Fjernvarme Juni 2007 I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag

Læs mere

Interessemøde vedr. Energilaug Andkær/Sellerup

Interessemøde vedr. Energilaug Andkær/Sellerup Andkær og Sellerup 2 Dagsorden Interessemøde vedr. Energilaug Andkær/Sellerup Kort præsentation af deltagerne Beboerne TREFOR INSERO Software (DSE Airport Solutions) EnergiSpiren Vejle Kommune Green Tech

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren UDKAST 20. august 2015 Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren i Hedensted Kommune Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 2 Indhold Baggrund side 3 Fjernvarme i dag side 6 Fjernvarme i fremtiden side

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Dansk Fjernvarmes F&U konto

Dansk Fjernvarmes F&U konto Dansk Fjernvarmes F&U konto Projekt 2008 01 Varmeplan Danmark IDA Future Climate Engineering Solutions, den 20. januar 2009 Anders Dyrelund, Rambøll Danmark Henrik Lund, Aalborg Universitet Udført af Rambøll

Læs mere

The role of power to heat Heat pumps, electrical heat boilers and heat storage Lessons from Denmark

The role of power to heat Heat pumps, electrical heat boilers and heat storage Lessons from Denmark The role of power to heat Heat pumps, electrical heat boilers and heat storage Lessons from Denmark Marie Münster Senior Researcher DTU Management Engineering maem@dtu.dk Agora, Berlin 24/9 2015 25-09-2015

Læs mere

Kernekraft - i dag og i morgen. Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011

Kernekraft - i dag og i morgen. Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011 Kernekraft - i dag og i morgen Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011 DTU og Risø DTU Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 7000 studerende, 4200 ansatte, omsætning 3,2 mia. kr. Risø DTU er nationallaboratorium

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT December 2014 1 Indledning/sammenfatning Energinet.dk s beregningsværktøj, ADAPT, har til formål, at belyse konsekvenser

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

UDKAST. Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML

UDKAST. Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML UDKAST Notat Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan

Læs mere

Forbindelsesledning Odense SØ Ferritslev Fjernvarmeforsyning af Birkum, Rolfsted og Ferritslev

Forbindelsesledning Odense SØ Ferritslev Fjernvarmeforsyning af Birkum, Rolfsted og Ferritslev Forbindelsesledning Odense SØ Ferritslev Fjernvarmeforsyning af Birkum, Rolfsted og Ferritslev Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning Januar 2013 Opdateret januar 2014 Fax 65 47 30 03 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling 100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy Grøn energiomstilling i EU Arr. med

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Fremtidens brugerinstallationer for fjernvarmen. Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating

Fremtidens brugerinstallationer for fjernvarmen. Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating Overblik: Hvilke krav stiller fremtidens energisystem til brugerinstallationen? Hvorledes kan disse krav opfyldes? Konkrete

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

Miljøkonference i Aarhus Den 31. oktober 2012, Aarhus Universitet

Miljøkonference i Aarhus Den 31. oktober 2012, Aarhus Universitet Miljøkonference i Aarhus Den 31. oktober 2012, Aarhus Universitet Anders Kofoed Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Agenda Erfaringer med samarbejde og partnerskaber mellem virksomheder, myndigheder

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Kick-off. konference. Torsdag 10. april 2014 på Tøystrup Gods, Ryslinge

Kick-off. konference. Torsdag 10. april 2014 på Tøystrup Gods, Ryslinge Kick-off konference Torsdag 10. april 2014 på Tøystrup Gods, Ryslinge Energiplan Fyn - En del af Byregion Fyn (Strategi Fyn) Kick-off konference Torsdag d. 10 april 2014 kl. 14:30-18:45 på Tøystrup Gods,

Læs mere

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere