Biotransformation af DSP-toksiner i alger, muslinger og mennesker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biotransformation af DSP-toksiner i alger, muslinger og mennesker"

Transkript

1 Biotransformation af DSP-toksiner i alger, muslinger og mennesker I de seneste år er der fremkommet interessant ny viden om DSP (Diarrhetic Shellfish Poisoning)-toksiner. Dels i forhold til forskellige kemiske former undervejs i fødekæden fra alge til menneske, dels i forhold til deres betydning i relation til humane forgiftninger og fødevaresikkerhed Af Kevin Jørgensen, Institut for Fødevaresikkerhed, Danmarks Fødevareforskning Marine algetoksiner omfatter mange toksiner fordelt på flere hovedgrupper. Algetoksiner produceres af forskellige arter af alger og opkoncentreres i marine organismer som f.eks. muslinger. De mest kendte grupper af algetoksiner er PSP-toksiner efter»paralytic Shellfish Poisoning«, DSP-toksiner efter»diarrhetic Shellfish Poisoning«og ASP-toksiner efter»amnesic Shellfish Poisoning«[3]. Problemer med opblomstring af giftige alger og algetoksiner i muslinger synes generelt at være stigende i Europa. Som medvirkende årsag er bl.a. blevet nævnt temperaturstigning (drivhuseffekten), øget spredning af alger via skibes ballastvand, øget udledning af næringsstoffer til kystnære farvande og øget anvendelse af kystnære farvande til opdræt af muslinger. Opdræt af blåmuslinger er også et område, der satses på i Danmark i disse år [1]. I Danmark er DSP-toksiner det primære problem i relation til muslinger, og forekomsten har været hyppigere i de seneste år [5, 6]. PSP-toksiner er kun blevet fundet i Danmark enkelte gange i lave koncentrationer inden for de sidste 20 år og ASP-toksiner er kun en enkelt gang, i foråret 2005, fundet på et niveau over gældende EU-grænseværdier i danske muslinger [8]. Grundlæggende kemisk struktur og virkningsmekanisme af DSP-toksiner Der er karakteriseret 3 grundlæggende DSP-toksiner (figur 1, side 18), okadainsyre (OA), dinophysistoksin-1 (DTX-1) og dinophysistoksin-2 (DTX-2). Polyether-strukturen er typisk for mange lipofile marine algetoksiner, f.eks. palytoksiner (Dansk Kemi, 84, 2, 2003 side 6-8), ciguatoksiner (Dansk Kemi, 84, 6/7, 2003 side 10-11), yessotoksiner, pectenotoksiner, brevetoksiner og azaspiracider [3], se figur 2, side 18. DSP-toksiner er meget effektive inhibitorer af protein phosphataser, specielt PP-1 og PP-2 klassen, og derfor er okadainsyre udbredt anvendt i biokemisk forskning. Den fundamentale vigtighed af protein phosphataser for cellefunktioner gør dem ideelle som allelopatiske stoffer, dvs. kemiske stoffer der bekæmper andre organismer. De humane symptomer er diarre, opkastning og mavesmerter. Inkubationstiden varierer fra ½ time til få timer. Der findes ingen behandling, men man er fuldt restitueret efter ca. 3 dage. Minimumsdosen af okadainsyre, som kan give begyndende diarre hos voksne, er estimeret til 40 µg. Forsøg har vist, at affiniteten af okadainsyre til phosphataser er helt afhængig af C-1 carboxylsyregruppen. Hvis denne fjernes eller modificeres falder inhiberingsaktiviteten markant. Også de fire hydroxylgrupper ved C-2, C-7, C-24 og C-27 er vigtige for aktiviteten. Dannelse af DSP-toksiner i alger DSP-toksiner produceres af flere forskellige arter af alger. I Danmark er alger inden for slægten Dinophysis de vigtigste producenter af DSP-toksiner, herunder D. acuta, D. acuminata og D. norvegica. Den gængse teori, for hvorfor alger danner algetoksiner, er, at algetoksiner er en kemisk forsvarsmekanisme mod konkurrerende planktonalger og græssere. Algetoksiner er store komplekse molekyler, der syntetiseres via biokemiske processer under stort energiforbrug. Hvis de var nytteløse for algerne, ville evolutionen have sørget for, at de var forsvundet, så der ikke blev sløset med ressourcerne. Mange har prøvet at dyrke Dinophysis i laboratoriekulturer, men det er aldrig lykkedes. Det skyldes sandsynligvis, at algerne er mixotrofe, dvs. at de er i stand til at ernære sig både ved fotosyntese og optag af uorganiske stoffer, og heterotroft, dvs. ved optag af partikulær føde eller opløste organiske stoffer, og 16

2 DanMiljø maj bliv klogere! Advertising KEMI/PROCESTEKNOLOGI: Udvikling af renere produkter er et must, hvis vi skal fremme en bæredygtig udvikling på nationalt og internationalt plan. Den samlede miljøbelastning over produkternes levetid fra produktion til bortskaffelse nedbringes kun, hvis vi styrker udviklingen og afsætningen af renere produkter. Se det nyeste udstyr og materiel til kemi- og procesanlæg, miljøkontrol og laboratorier på DanMiljø. På DanMiljø står et bredt spektrum af udstillere inden for miljøsektoren klar til at præsentere dig for de nyeste processer, tekniske løsninger, produkter og knowhow inden for miljøeffektiv teknologi og ikke mindst nye lovkrav i forhold til miljøet. I år har vi lagt vægt på det personlige møde og oplevelser for alle sanserne og har opdelt messen i 8 fagspecifikke universer, som gør det let for dig at gå målrettet til værks. Desuden har vi krydret messen med en lang række højaktuelle konferencer, hvor du kan møde andre kreative mennesker, udveksle erfaringer og få inspiration til nye ideer. Kemi Luft Affald Genbrug No Dig Vand Arbejdsmiljø Miljørådgivning Fremtidens energi DanMiljø er den eneste danske fagmesse, som samler fagfolk og specialister inden for hele miljøområdet. Her mødes leverandører og beslutningstagere fra både den private og offentlige sektor alle med det formål at skabe en bedre, renere og mindre ressourcekrævende fremtid globalt såvel som lokalt. Hent dit adgangskort på: maj 2006 kl

3 Figur 1. Struktur af de 3 kendte primære DSP-toksiner. Okadainsyre: R1 = H, R2 = H, R3 = CH3; DTX-1: R1 = H, R2 = CH3, R3 = CH3 og DTX-2: R1 = H, R2 = CH3, R3 = H. at der kan være specielle endnu ukendte krav til det heterotrofe næringsoptag [10]. Derfor er undersøgelser af biotransformationen af DSP-toksiner i Dinophysis vanskelig. Algerne må nødvendigvis undgå auto-toksicitet og beskytte sig selv mod toksinerne. Slutprodukterne i biosyntesen i algerne synes at være sulfatholdige relativt hydrofile forbindelser: DTX-4 og DTX-5a, figur 3 [13]. DTX-4 og DTX-5a er tilsyneladende den form, hvorpå DSPtoksinerne opbevares i algecellen, og disse forbindelser er meget lidt effektive phosphatase-inhibitorer pga. forestring af C-1 carboxylsyregruppen. DTX-4 og DTX-5a hydrolyseres meget hurtigt af enzymer til såkaldte diolestre (figur 3) ved beskadigelse af algecellen og autolyse, f.eks. ved angreb af andre organismer. Efterfølgende hydrolyseres diolestrene væsentligt langsommere til okadainsyre (eller DTX-1/DTX-2). Fordelen ved den trinvise hydrolyse kan være, at diolestre som uladede forbindelser har lettere ved at blive transporteret over cellemembraner, og dermed kan der lettere ske transport ind i angribende organismer, hvor de aktive grundmolekyler så kan virke efter det sidste hydrolysetrin [13]. Optag i muslinger og andre marine dyr DSP-toksiner optages i muslinger, når disse filtrerer store vandmængder, og fordøjer algerne. Konsum af forskellige typer muslinger er den mest almindelige kilde til DSP, men i de seneste år har man også haft tilfælde, hvor mennesker er blevet syge på baggrund af konsum af krabber, der har været giftige efter indtag af giftige muslinger [11, 12]. DSP-toksiner har i marine dyr vist sig at forekomme mest som forestrede forbindelser, 7-O-acylestre. Der er tale om for- Figur 2. Eksempler på grundstrukturer af nogle lipofi le marine algetoksiner. 18

4 omdanner næsten 100% til 7-O-acylestre, mens blåmuslinger i gennemsnit omdanner godt halvdelen til 7-O-acylestre. Figur 3. Eksempler på strukturer af forbindelser isoleret fra alger; sulfatholdige DSP-toksiner: diolester, DTX-4 og DTX-5a. estring med en blanding af mange forskellige fedtsyrer ved C-7 (figur 1). Tilstedeværelsen af 7-O-acylestre har været kendt i ca. 20 år, men omfanget og betydningen af dem er først blevet klart for nylig. Dels fordi den generelle analysemetode til bestemmelse af DSP-toksiner har været og stadig er et uspecifikt bioassay med mus, hvor 7-O-acylestre delvist detekteres, dog uden nogen form for specifik kvantificering. Dels fordi den ekstraktionsmetode, man helt overvejende har anvendt til ekstraktion af DSPtoksiner ved kemisk analyse [7], har vist sig meget lidt effektiv til ekstraktion af 7-O-acylestre. Denne, skulle man mene, umiddelbare banale erkendelse er først blevet almindelig i de sidste par år [6,9], og næsten alle publicerede undersøgelser har derfor underrapporteret forekomsten af 7-O-acylestre. Figur 4 viser indholdet af totale okadainsyre-ækvivalenter i en undersøgelse af danske blåmuslinger og trugmuslinger og det heraf procentvise indhold af okadainsyre 7-O-acylestre [6]. Indholdet af fri okadainsyre og okadainsyre 7-O-acylestre kvantificeres på LC/MS på baggrund af en analyse med og uden basisk hydrolyse af muslingeekstrakt (dobbelt ekstraktion med 100% metanol). Ved brug af den tidligere anvendte ekstraktionsmetode (enkelt ekstraktion med 80% metanol [7]) var ekstraktionseffektiviteten for okadainsyre 7-O-acylestre kun 21% for blåmuslinger og 31% for trugmuslinger. Marine dyrs effektive omdannelse til 7-O-acylestre må formodes at være en forsvarsmekanisme, der mindsker affiniteten til protein phosphataser. De fleste arter af muslinger og krabber Figur 4. Indhold af okadainsyre 7-O-acylestre i blåmuslinger og trugmulinger som funktion af det totale indhold af okadainsyre-ækvivalenter. Betydning for fødesikkerhed og lovgivning Det formodes at DSP-toksin 7-O-acylestre omdannes i det humane mave-tarmsystem til de frie toksiner, bl.a. under indvirkning af lipaser, og de er derfor toksiske for mennesker, muligvis med en lidt længere inkubationstid end de frie toksiner [11]. Med jævne mellemrum har man i de sidste par årtier haft humane forgiftningstilfælde forskellige steder i verden, der har lignet DSP, men hvor man ikke har detekteret DSP-toksiner. Derfor er»ukendte toksiner«ofte blevet nævnt som den sandsynlige årsag. Det har været korrekt i nogle tilfælde, bl.a. på baggrund af senere fund af azaspiracider, der giver DSP-lignende symptomer, men mange gange har der været tale om indhold af DSP-toksin 7-O-acylestre, som man ikke har analyseret for. Eksempelvis blev omkring 200 mennesker syge i New South Wales, Australien i 1997 ved konsum af en lokal musling (»pipis«). Symptomerne var typisk for DSP, men ingen frie DSPtoksiner blev fundet (hydrolyse ikke foretaget). Derimod blev der fundet relativt store koncentrationer af pectenotoksiner, og disse blev antaget for at være årsagen til forgiftningerne. Det førte bl.a. til et internationalt krav om grænseværdier for indhold af pectenotoksiner i muslinger, og EU indførte i 2002 grænseværdier for pectenotoksiner og en række andre lipofile algetoksiner [2]. Efterfølgende har nye analyser af materiale fra 1997-episoden vist et stort indhold af DSP-toksin 7-O-acylestre i muslingerne, der givetvis var årsagen til symptomerne. Desuden har toksikologiske undersøgelser i de sidste år vist, at pectenotoksiner ikke giver diarre og mere eller mindre synes at være utoksiske for mennesker [4]. Noget tilsvarende gælder for yessotoksiner, der med de nuværende toksikologi- 19

5 ske resultater synes at være helt utoksiske for mennesker, men for hvilke der også blev indført EU-grænseværdier i 2002 på baggrund af formodning om noget andet. Det vil ofte være vanskeligere at tage grænseværdier ud af en lovgivning end at indføre dem, idet større toksikologisk grundlag skal foreligge. Men det er nu ved at være tilgængeligt, og det forventes, at pectenotoksiner og yessotoksiner inden for de næste par år mere eller mindre tages ud af EU-lovgivningen, mens der vil komme skrappere grænseværdier for andre algetoksiner [4]. Alt i alt vil det lette det skift, som længe har været undervejs i relation til kontrollen med lipofile toksiner; nemlig overgangen fra brug af bioassay til brug af kemiske metoder til analyse for forekomst i muslinger. Udfordringerne ved indførelse af kemiske metoder har været de mange grupper af toksiner: DSP-toksiner, azaspiracider, pectenotoksiner og yessotoksiner; alle inkluderende et stort antal forbindelser, samt den samtidige udprægede mangel på kommercielt tilgængelige standardstoffer. Men disse udfordringer synes altså nu at blive væsentlig mindre. -adresse Kevin Jørgensen: Referencer 1. Dansk Skaldyrcenter Blåmuslingeprojekt fase II. Februar EU Commission decision 2002/225/EC of 15 March 2002 laying down detailed rules for the implementation of Council Directive 91/492/ EEC as regards the maximum levels and the methods of analysis of certain marine biotoxins in bivalve molluscs, echinoderms, tunicates and marine gastropods. 3. FAO, 2004, Marine biotoxins, FAO food and nutrition paper, 80, FAO FAO/IOC/WHO Report of the Joint FAO/IOC/WHO ad hoc Expert Consultation on Biotoxins in Bivalve Molluscs, Oslo, Norway, September 26-30, Jørgensen K, Jensen LB Distribution of diarrhetic shellfish poisoning toxins in consignments of blue mussels. Food Additives and Contaminant, 21: Jørgensen K, Scanlon S, Jensen LB Diarrhetic shellfish poisoning toxin esters in Danish blue mussels and surf clams. Food Additives and Contaminant, 22: Lee JS, Yanagi T, Yasumoto T Fluorometic determination of diarrhetic toxins by high-performance liquid chromatography. Agricultural and Biological Chemistry, 51: Lundholm N, Andersen P, Jørgensen K, Thorbjørnsen BR, Cembella A Domoic acid in Danish blue mussels due to a bloom of Pseudonitzchia seriata. Harmful algae news. An IOC newsletter on toxic algae and algal blooms. December No. 29: McNabb P, Selwood AI, Holland PT Multiresidue Method for Determination of Algal Toxins in Shellfish: Single-Laboratory Validation and Interlaboratory Study. Journal of AOAC International, 88: Nishitani G, Yamaguchi M, Ishikawa A, Yanagiya S, Mitsuya T, Imai I Relationship between occurrence of toxic Dinophysis species (Dinophyceae) and small phytoplankton in Japanese coastal waters. Harmful Algae, 4: Torgersen T, Aasen J, Aune T Diarrhetic shellfish poisoning by okadaic acid esters from Brown crabs (Cancer pagurus) in Norway. Toxicon, 46: Vale P, Sampayo MAM First confirmation of human diarrhoeic poisonings by okadaic acid esters after ingestion of razor clams (Solon marginatus) and green crabs (Carcinus maenas) in Aveiro lagoon, Portugal and detection of okadaic acid esters in phytoplankton. Toxicon, 40: Vieytes MR, Louzau MC, Cabado AG, Botane LM Mechanism of action and toxicology. In: Seafood and freshwater toxins pharmacology, physiology, and detection. Ed.: LM Botana. Marcel Dekker, NY. Ph.d.-projekt Computerbaseret modelværktøj til miljøvurdering af affaldssystemer Modellen hedder EASEWASTE, som er en forkortelse af Environmental Assessment of Solid Waste Systems and Technologies. Modellen anvender livscyklusvurdering (LCA) til at sammenligne forskellige affaldsstrategier og teknologier. Livscyklusvurderinger er et systematisk og holistisk værktøj til at evaluere ressourceforbrug, potentielle påvirkninger af det menneskelige helbred og miljøet. LCA inkluderer ressourceforbrug og emissioner fra selve kerneprocessen, f.eks. affaldssystemet, og fra opstrøms- og nedstrømsaktiviteter (eksempelvis el- og varmeproduktion og erstatning af jomfruelige papirmaterialer). Modellen er udviklet så enhver potentiel miljøpåvirkning kan spores tilbage til en proces i affaldssystemet, til en materialefraktion og evt. tilbage til et stof i affaldet. Modellen er designet til at være fleksibel, gennemsigtig, brugervenlig og veldokumenteret, så den kan anvendes af lokale affaldsplanlæggere til optimering af affaldssystemet og af regionale og nationale myndigheder til at definere målsætninger og lovgivning inden for affaldshåndtering. Den funktionelle enhed i modellen er håndtering af en given mængde dagrenovation, som er produceret i et givent område. Området kan inddeles i 3 affaldskilder: enfamilieboliger, flerfamilieboliger og småt erhverv med dagrenovationslignende affald. Systemafgrænsningen dækker fra det tidspunkt, hvor affaldet opstår hos affaldskilden, til det punkt, hvor affaldet og opståede restprodukter ikke længere bidrager til emissioner. De miljømæssige udvekslinger, som er ressourceforbrug og emissi- oner, kan beregnes for indsamling, behandling af indsamlet affald samt af evt. restprodukter, deponering, direkte genanvendelse og genindvinding. Eksterne aktiviteter, som både sker opstrøms og nedstrøms for affaldssystemet, og som også inkluderes, er materiale- og energiforbrug samt de processer, som undgås ved erstatning af energi og jomfruelige materialer fra genindvundne materialer. Ressourceforbrug og emissioner fra undgåede processer, som produktion af energi og jomfruelige materialer, indgår i beregningerne som negative, idet de anses for at være»sparet«. EASEWASTE inkluderer også en detaljeret model til beregning af emissioner ved anvendelse af kompost og afgasset biomasse på landbrugsjord. Modellen tager de undgåede emissioner ved produktion og anvendelse af den kunstgødning, som biomassen potentielt kan erstatte. Modellen har været anvendt i Århus Kommune til at sammenligne forbrænding med et scenario, der inkluderer optisk sortering og bioforgasning af organisk dagrenovation. Begge scenarier producerede en væsentlig mængde el og fjernvarme, hvorved en stor mængde energiressourcer og emission af drivhusgasser blev undgået. Konklusionen var, at der ikke kunne påvises nogen signifikante forskelle på miljøeffekterne for de 2 scenarier, med undtagelse af en potentiel påvirkning på det menneskelige helbred grundet anvendelse af afgasset biomasse på landbrugsjord ved bioforgasningsscenariet. Janus Kirkeby, Institut for Miljø & Ressourcer, DTU 20

Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer

Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM 23. mar. 12 FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer Lektor Thomas Astrup, DTU Fremtidens affaldssystem:

Læs mere

Toksiske alger og algetoksiner. Mikrobiologisk klassificering & Forureningsovervågning i muslingefiskeriet 2005

Toksiske alger og algetoksiner. Mikrobiologisk klassificering & Forureningsovervågning i muslingefiskeriet 2005 Toksiske alger og algetoksiner Mikrobiologisk klassificering & Forureningsovervågning i muslingefiskeriet 2005 Toxic algae and algal toxins microbiological classification & chemical contamination surveillance

Læs mere

Bilag I. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003. Statusredegørelse om organisk dagrenovation

Bilag I. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003. Statusredegørelse om organisk dagrenovation Bilag I Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003 Statusredegørelse om organisk dagrenovation Resuméartikel Status over fordele og ulemper ved genanvendelse af organisk dagrenovation En ny statusredegørelse

Læs mere

Toksiske Alger og Algetoksiner i Muslingefiskeriet 2000. Toxic algae and algal toxins in the Danish Bivalve Mollusc Fishery 2000

Toksiske Alger og Algetoksiner i Muslingefiskeriet 2000. Toxic algae and algal toxins in the Danish Bivalve Mollusc Fishery 2000 Toksiske Alger og Algetoksiner i Muslingefiskeriet 2000 Toxic algae and algal toxins in the Danish Bivalve Mollusc Fishery 2000 Udarbejdet for:, Mørkhøj Bygade 19, 2860 Søborg Udarbejdet af: Thyra Bjergskov,

Læs mere

Miljøindikatorer - for bygninger

Miljøindikatorer - for bygninger Miljøindikatorer - for bygninger Klaus Hansen Energi og Miljø SBi Fokus Aktuel situation i DK og EU Energi- og materialeforbrug CEN om miljøvurdering af bygninger og byggevarer LCA og miljøindikatorer

Læs mere

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret

Læs mere

Toksiske alger og algetoksiner. Mikrobiologisk klassificering & forureningsovervågning i muslingefiskeriet 2004

Toksiske alger og algetoksiner. Mikrobiologisk klassificering & forureningsovervågning i muslingefiskeriet 2004 Toksiske alger og algetoksiner Mikrobiologisk klassificering & forureningsovervågning i muslingefiskeriet 2004 Toxic algae and algal toxins microbiological classification & chemical contamination surveillance

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

Muslingeprojektet MarBioShell (2008-2012)

Muslingeprojektet MarBioShell (2008-2012) Informationsmøde om etablering af Maritime Haver i Kerteminde tirsdag den 31. marts 2015 kl. 19.00-20.30 Muslingeprojektet MarBioShell (2008-2012) Hans Ulrik Riisgård Marinbiologisk Forskningscenter (SDU)

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

Miljøvurdering af midlerne Datakrav og risikovurdering. Lise Samsøe-Petersen (Annette L. Gondolf)

Miljøvurdering af midlerne Datakrav og risikovurdering. Lise Samsøe-Petersen (Annette L. Gondolf) Miljøvurdering af midlerne Datakrav og risikovurdering Lise Samsøe-Petersen (Annette L. Gondolf) PRODUKTTYPE 21 ANTIBEGRONINGSMIDLER Anvendelse på skibe akvakulturudstyr andre konstruktioner, der anvendes

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer Ressourcestrategi for affaldshåndtering 2013-18/24: 18/24: drivere, mulige mål og initiativer v/morten Carlsbæk, Miljøstyrelsen Den tørre del af husholdningsaffaldet DAKOFA konference 5. februar 2013 Er

Læs mere

Toksiske alger og algetoksiner. Mikrobiologisk klassificering & forureningsovervågning i muslingefiskeriet 2003

Toksiske alger og algetoksiner. Mikrobiologisk klassificering & forureningsovervågning i muslingefiskeriet 2003 Toksiske alger og algetoksiner Mikrobiologisk klassificering & forureningsovervågning i muslingefiskeriet 2003 Toxic algae and algal toxins microbiological classification & chemical contamination surveillance

Læs mere

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Affaldsforbrænding Kort over affaldsforbrændingsanlæg 29 affaldsforbrændings-anlæg i Danmark. Kapaciteten varier

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det danske område. samt samlede konklusioner. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det danske område. samt samlede konklusioner. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det danske område samt samlede konklusioner Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1. Systemet 2. Forbrænding 3. Biologisk behandling

Læs mere

AFFALDSSTRATEGI December 2003

AFFALDSSTRATEGI December 2003 AFFALDSSTRATEGI December 2003 Forsvarsministeriets Affaldsstrategi FORORD Vi lever i et miljøbevidst samfund i en tid, hvor der konstant arbejdes for en bæredygtig udvikling. Fokus er rettet mod alle dele

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet

Læs mere

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald v/suzanne Arup Veltzé, DAKOFA Konference Fossil frit Thy den 21. juni 2012 Disposition Ressourceeffektivt Europa Ressourceeffektivitet og organisk affald

Læs mere

Køkkenkværne energi der går i vasken?

Køkkenkværne energi der går i vasken? Køkkenkværne energi der går i vasken? V/ Helle Strandbæk, Aalborg Forsyning, Kloak A/S repræsentant for Komité for Spildevand, DANVA 1 Hvorfor drøfte køkkenkværne? Stigende efterspørgsel flere henvendelser

Læs mere

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta?

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta? Bioplast og miljøet Hvad er fup og hvad er fakta? Introduktion: Hvad er bioplast? Bioplast anvendes primært som betegnelse for polymerer fremstillet ud fra biologiske råvarer, fx majs. Den mest anvendte

Læs mere

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton. 72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Vores tilgang til socialt ansvar Vores tilgang til social ansvarlighed er baseret på de principper, politikker og processer, der gør, at vi opfylder vores grundlæggers mål,

Læs mere

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan.

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Miljøscreening af Affaldsplan 2014-24 Affaldsplanen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 936 af 3. juli 2013, idet den indeholder en ombygning af kommunens

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

Affald og en cirkulær økonomi i EU-lande

Affald og en cirkulær økonomi i EU-lande Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 279 Offentligt Affald og en cirkulær økonomi i EU-lande Folketingets Miljøudvalg Den 2. april 2014 Lars Fogh Mortensen Almut Reichel Det Europæiske Miljøagentur

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Checkliste til bedømmelse af sikkerhedsdatablad

Checkliste til bedømmelse af sikkerhedsdatablad Kunsten at læse et sikkerhedsdatablad Et hjælpemiddel for dig, som skal vurdere sikkerhedsdatablade for kemiske produkter. Checklisten er udarbejdet af Plast- & Kemiföretagen, Sverige. Checkliste til bedømmelse

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

Hvordan anskuer Miljøstyrelsen området. Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen

Hvordan anskuer Miljøstyrelsen området. Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen Hvordan anskuer Miljøstyrelsen området Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen Indhold 1. Indledning 2. Miljøministeriets rammer og sigtelinjer 3. Regulering og andet nært forestående

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM MERE ENERGI MINDRE CO2 SUND ØKONOMI BÆREDYGTIG OMLÆGNING Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i Syd-

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Notat J.nr. MST-771-00018 Ref. JESJU/LLN/KAVJE Den 8. september 2010 NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB

FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB AARHUS UNIVERSITET Den 8. December 2010 FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB Pia Lassen, Seniorforsker Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet FORMÅL Formålet

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes

Læs mere

Bæredygtig. ldning. - anvendelse af livscyklusvurdering (LCA) ErhvervsPhD af Berit Godskesen. Samarbejde mellem HOFOR og DTU Miljø

Bæredygtig. ldning. - anvendelse af livscyklusvurdering (LCA) ErhvervsPhD af Berit Godskesen. Samarbejde mellem HOFOR og DTU Miljø Bæredygtig indvinding og kalkfældning ldning - anvendelse af livscyklusvurdering (LCA) ErhvervsPhD af Berit Godskesen Samarbejde mellem HOFOR og DTU Miljø 2 problemstillinger: 1. kalkfældning 2. vandforsyningsteknologier

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen PLASTINDUSTRIEN i Danmark Sektionen for EPS-producenter EPS holder på varmen I vores moderne samfund nyder vi hver dag godt af isolering, men vi tænker sjældent

Læs mere

Bygge- og anlægsaffald i det kommunale system

Bygge- og anlægsaffald i det kommunale system Bygge- og anlægsaffald i det kommunale system Dansk Affaldsforening, Affaldsdage 11.11.2016 Funktionsleder Niels Bukholt Stort fokus på bygge- og anlægssektoren Ellen McArthur fundation 0,8-1,1 mia. kr.

Læs mere

EU's vejledninger om klima

EU's vejledninger om klima EU's vejledninger om klima VED LONE KØRNØV MV dag 2011 Klimaændringer, planlægning og miljøvurdering hvor er koblingerne? kræver Klimaændringer kræver Forebyggelse MILJØ- VURDERING Tilpasning bidrager

Læs mere

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede

Læs mere

Miljøledelse Husdyrbrug

Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Jette Skaarup Justesen Miljøstyrelsen Ressourcestrategien kommer! Strategi for affaldshåndtering den vil komme i høring. Vi har en god

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde:

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde: Forord. I henhold til affaldsbekendtgørelse nr. 1634 af 13.12.2006 skal kommunalbestyrelsen hvert 4. år udarbejde en plan for den kommunale håndtering af affald. Formålet med affaldsplanen er at skabe

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Definitionsgymnastik

Definitionsgymnastik Opsummering og perspektivering EPU s høring om organisk affald som ressource Henrik Wejdling, DAKOFA Definitionsgymnastik Biomasse ( Alt, hvad der kan brænde uden fossilt CO2-udslip ) Bionedbrydeligt affald

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig

Læs mere

AFFALDETS OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER. Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser. Tore Hulgaard - Rambøll Denmark

AFFALDETS OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER. Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser. Tore Hulgaard - Rambøll Denmark AFFALDETS ENERGIRESSOURCE OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER Tore Hulgaard - Rambøll Denmark Affaldsmængder Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser AFFALD TIL FORBRÆNDING Orient. fra

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

Ressourcer, affald og genanvendelse i Europa

Ressourcer, affald og genanvendelse i Europa Ressourcer, affald og genanvendelse i Europa Birgit Munck- Kampmann European Topic Centre on Sustainable Consumption and Production Teknik og Miljø Politisk Forum 2009 Under contract with the European

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Årlig Statusrapport 2012

Årlig Statusrapport 2012 Årlig Statusrapport 2012 Vattenfall Vindkraft A/S 09 september 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger...1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S...1 3. Miljøpolitik for Vattenfall...1 4. Forbrug...3

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Olaf Bruun Jørgensen Sektionsleder, Energi & Indeklima Projektleder for bæredygtighedsgruppen i Carlsberg Vores By Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Carl

Læs mere

/ Ny model for affaldsforbrænding. Hvordan? v/ Thorkil Jørgensen

/ Ny model for affaldsforbrænding. Hvordan? v/ Thorkil Jørgensen / Ny model for affaldsforbrænding Hvordan? v/ Thorkil Jørgensen /Affald til energi hvorfor? - 3 tons affald erstatter 1 tons olie eller 1 tonne of waste 2 MWh heat 2/3 MWh electricity + Sammenligning,

Læs mere

Workshop Bioaffald, plast & metal

Workshop Bioaffald, plast & metal Workshop Bioaffald, plast & metal DET GRØNNE HUS 11. april 2013 Udarbejdet af: Martin Damgaard Lehmann Vægtbaseret afregning af dagrenovation Eksempel fra Holbæk kommune I 2008 etablerede Holbæk Kommune

Læs mere

Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche

Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Thomas Astrup Formål med vejledningen At opstille de nødvendige grunddata for CO2- opgørelser At fastlægge rammebetingelser, forudsætninger, osv.

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald

Læs mere

Projektskema Lokaludvalgets egne projekter

Projektskema Lokaludvalgets egne projekter Projektskema Lokaludvalgets egne projekter FØR PROJEKTET STARTES: Titel: Dato: Sted: Ansvarspersoner i lokaludvalget: Formål: Hvorfor skal lokaludvalget lave projektet? Hvordan hænger projektet sammen

Læs mere

Affald og ressourcer - Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd HTX-Slagelse 13. marts 2014

Affald og ressourcer - Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd HTX-Slagelse 13. marts 2014 Affald og ressourcer - Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd HTX-Slagelse 13. marts 2014 Hvad er affald? Hvad er ressourcer? Affald er det der ikke har økonomisk værdi Affald er det vi ikke

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Sølvlegerede speciallod

Sølvlegerede speciallod Juni 15 (MSDB) : Sølvlegerede speciallod Metalli as (MSDB) @ Copyright, Metalli as, 2015 Side 1 af 5 INDEX OG REVISIONSSTATUS MSDB TYPER MATERIALER REVIDERET 1-1 SØLVSLAGLOD (METALLI-SERIEN) JUNI 15 1-2

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

Det vurderes i det lys ikke, at der er behov for at igangsætte yderligere initiativer overfor disse stoffer.

Det vurderes i det lys ikke, at der er behov for at igangsætte yderligere initiativer overfor disse stoffer. NOTAT Kemikalier J.nr. Ref. sidye Den 25. marts 2015 Udkast til Strategi for risikohåndtering af Na og Ca hypochlorit 1. Resume Na og Ca hypoklorit anvendes i store mængder i EU og DK, bl.a. i høj grad

Læs mere

committed to sustainable development Vinyl 2010 respect for the environment social progress economic development

committed to sustainable development Vinyl 2010 respect for the environment social progress economic development 2004 committed to sustainable development Vinyl 2010 Progress report 2004 respect for the environment social progress economic development Sammenfatning Sidste år kunne man igen konstatere markante fremskridt

Læs mere

Gør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling

Gør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling Gør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling Gitte Krasilnikoff, 20. maj 2014 Dagens program 1. Hvorfor grøn omstilling og bæredygtig? 2. Grøn forretning som vejen til vækst 3. Virksomhedscases

Læs mere

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Nationale og internationale standarder og trends Dokumentation af bæredygtighed TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER BYGGECENTRUM, D. 11/11-2013

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

KEIM Granital. Original silikatfarve til facader 8WUDHD. KEIM Granital

KEIM Granital. Original silikatfarve til facader 8WUDHD. KEIM Granital Original silikatfarve til facader 8WUDHD original silikatfarve af høj kvalitet for lang levetid Høj produktkvalitet på mineralsk basis Bindemidlet i er vandglas, som trænger ind i underlaget og gennem

Læs mere

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

Høring vedrørende forpligtelse til indsamling af småt WEEE i detailhandlen

Høring vedrørende forpligtelse til indsamling af småt WEEE i detailhandlen Att.: Lasse Sehested Jensen Miljøministeriet / Miljøstyrelsen Strandgade 29, 1401 København K Email: lasje@mst.dk 29. april 2011 Høring vedrørende forpligtelse til indsamling af småt WEEE i detailhandlen

Læs mere

Økonomisk analyse. Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen

Økonomisk analyse. Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen Økonomisk analyse 7. februar 15 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen

Læs mere

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere

HYSCENE. - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen

HYSCENE. - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen HYSCENE - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen Lise Marie Frohn, Henrik Skov, Jesper Christensen, Jørgen Brandt, Kenneth Karlsson, Kaj Jørgensen,

Læs mere

Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area. and joint conclusions. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area. and joint conclusions. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area and joint conclusions Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Content 1. The system 2. Incineration 3. Biological treatment 4. Results

Læs mere

Som altid når man taler om bæredygtighed, er der 3 forskellige hovedparametre, der skal tages i ed, nemlig:

Som altid når man taler om bæredygtighed, er der 3 forskellige hovedparametre, der skal tages i ed, nemlig: Vor ref.: Bæredygtighedsarkitekt Klaus Kellermann, Bæredygtig isolering Det er ikke ligegyldigt, hvilken isolering man vælger til sin bygning, set ud fra et bæredygtighedsperspektiv. I takt med at bygningsreglementets

Læs mere

Materialer til vinduesrammer og -karme

Materialer til vinduesrammer og -karme Materialer til vinduesrammer og -karme 1. generation [nu] Rammer og karme af massivt eller lamineret træ (PVA/PVAc lim), træ-alu eller PVC. Overfladelevetid 5-7 år. 2. generation [2020] Modificeret træ

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2016

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2016 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2016 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget fysik/kemi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle undervisningen

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere