Udvinding af skifergas og skiferolie - indvirkninger på miljøet og menneskers sundhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvinding af skifergas og skiferolie - indvirkninger på miljøet og menneskers sundhed"

Transkript

1

2

3 GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING A: ØKONOMISK OG VIDENSKABELIG POLITIK Udvinding af skifergas og skiferolie - indvirkninger på miljøet og menneskers sundhed UNDERSØGELSE Resumé I denne undersøgelse diskuteres de mulige indvirkninger af hydraulisk frakturering på miljøet og menneskers sundhed. Kvantitative data og kvalitative indvirkninger er hentet fra erfaringerne i USA, da udvinding af skifergas i Europa endnu er på et tidligt stadie, mens man i USA har over 40 års erfaring og allerede har boret over brønde. Der foretages også en vurdering af drivhusgasemissionerne på basis af en kritisk gennemgang af den eksisterende litteratur og egne beregninger. Den europæiske lovgivning gennemgås med hensyn til hydrauliske fraktureringsaktiviteter, og der fremsættes anbefalinger for det fremtidige arbejde. De potentielle gasressourcer og den fremtidige adgang til skifergas diskuteres i forhold til den aktuelle konventionelle gasforsyning og forventede udvikling heraf i fremtiden. IP/A/ENVI/ST/ Juni 2011 PE DA

4 Dette dokument er udarbejdet på foranledning af Europa-Parlamentets Udvalg om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. FORFATTERE Stefan Lechtenböhmer, Wuppertal Institute for Climate, Environment and Energy Matthias Altmann, Ludwig-Bölkow-Systemtechnik GmbH Sofia Capito, Ludwig-Bölkow-Systemtechnik GmbH Zsolt Matra, Ludwig-Bölkow-Systemtechnik GmbH Werner Weindrorf, Ludwig-Bölkow-Systemtechnik GmbH Werner Zittel, Ludwig-Bölkow-Systemtechnik GmbH ANSVARLIG ADMINISTRATOR Lorenzo Vicario Temaafdelingen for Økonomisk og Videnskabelig Politik Europa-Parlamentet 1047 Bruxelles, Belgien -adresse: SPROGUDGAVER Original: EN BG/ES/CS/DA/DE/ET/EL/FR/IT/LV/LT/HU/NL/PL/PT/RO/SK/SL/FI/SV OM REDAKTØREN Skriv til følgende -adresse for at kontakte temaafdelingen eller abonnere på dens månedlige nyhedsbrev: Manuskript færdiggjort i juni Bruxelles, Europa-Parlamentet, Dette dokument er tilgængeligt på internettet på: ERKLÆRING OM ANSVARSFRASKRIVELSE De synspunkter, der gives udtryk for i dette dokument, er udelukkende forfatterens ansvar og afspejler ikke nødvendigvis Europa-Parlamentets officielle holdning. Eftertryk og oversættelse til ikkekommercielle formål er tilladt, forudsat at kilden angives, og udgiveren underrettes på forhånd og tilsendes et eksemplar.

5 Udvinding af skifergas og skiferolie - indvirkninger på miljøet og menneskers sundhed INDHOLDSFORTEGNELSE LISTE OVER FORKORTELSER 5 LISTE OVER TABELLER 8 LISTE OVER FIGURER 8 SAMMENDRAG 9 1. INDLEDNING Skifergas Hvad er skifergas? Den seneste udvikling inden for ukonventionel gasudvinding Skiferolie Hvad er skiferolie og olie fra lavpermeable reservoirer? Den seneste udvikling inden for udvinding af olie fra lavpermeable reservoirer MILJØVIRKNINGER Hydraulisk frakturering og den mulige indvirkning på miljøet Indvirkninger på landskabet Luftforurenende emissioner og jordforurening Luftforurening fra den ordinære drift Forurenende stoffer fra udblæsninger eller uheld på boresteder Overflade- og grundvand Vandforbrug Vandforurening Bortskaffelse af spildevand Jordskælv Kemikalier, radioaktivitet og indvirkninger på menneskers sundhed Radioaktive materialer Kemikalier, som skal anvendes Virkninger for menneskers sundhed Mulige langsigtede økologiske fordele Diskussionen af risici i den offentlige debat Ressourceforbrug DRIVHUSGASBALANCEN Skiferolie og gas i lavpermeable reservoirer Erfaringer fra Nordamerika Overførsel til europæiske forhold Udestående spørgsmål Olie fra lavpermeable reservoirer Erfaringer i Europa EU-REGELSÆT 45 3

6 Temaafdeling A: Økonomisk og Videnskabelig Politik 4.1. Særdirektiver for udvindingsindustrien Direktiver ud over særdirektiver (rettet mod: miljøet og menneskers sundhed) Generelle minedriftsrisici omfattet af EU-direktiver EU-direktiver med relevans for de særlige risici ved skifergas og olie i lavpermeable reservoirer Mangler og ubesvarede spørgsmål TILGÆNGELIGHED OG ROLLE I EN LAVEMISSIONSØKONOMI Introduktion Størrelse og placering af skifergas- og olieforekomster sammenlignet med konventionelle forekomster Skifergas Skiferolie og olie fra lavpermeable reservoirer Analyse af producerende skifergasforekomster i USA Første måneds produktionsrate Typiske produktionsprofiler Anslået samlet potentiale (EUR) pr. brønd Nogle eksempler fra USA Nøgleparametre for store skifergasforekomster i Europa Hypotetisk feltudvikling Skifergasudvindings rolle i overgangen til en lavemissionsøkonomi og langsigt reduktion af CO 2 -emission Konventionel gasproduktion i Europa Sandsynlig relevans af ukonventionel gasproduktion for europæisk gasforsyning Skifergasproduktions rolle for langsigt reduktion af CO 2 -emissioner KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER 73 REFERENCES 76 BILAG: KONVERSIONSFAKTORER 84 4

7 Udvinding af skifergas og skiferolie - indvirkninger på miljøet og menneskers sundhed LISTE OVER FORKORTELSER AVS Landene i Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet. ac-ft Acre-foot (1 acre foot =1.215 m²) ADR Den europæiske konvention om international transport af farligt gods ad vej. AGS Arkansas' geologiske myndighed BAT Den bedste tilgængelige teknologi bbl Tønde (159 l) bcm Mia. m 3 BREF Referencedokument om bedste tilgængelige teknik (BREFdokument) (Best Available Technique Reference Document) CBM Metan fra kullag CO Kulilte CO 2 Kuldioxid D Darcy (måleenhed for permeabilitet) VVM Vurdering af virkningerne på miljøet EU Den Europæiske Union: EUR Skønnet endeligt udbytte (forventet endelig mængde udvundet olie) Gb Gigabarrel (gigatønde) (10 9 bbl) GHG Drivhusgasser GIP Gas in place, mængde gas i en gasskifer IEA Det Internationale Energiagentur IPPC Integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening km Kilometer kt Kiloton 5

8 Temaafdeling A: Økonomisk og Videnskabelig Politik LCA Livscyklusanalyse m Meter m³ Kubikmeter MJ Megajoule MMscf Mio. standard kubikfod Mt Mio. ton MW Mineaffald NEEI Ikkeenergiudvindende virksomheder NMVOC Ikkemetanholdige flygtige organiske forbindelser NORM Naturligt forekommende radioaktivt materiale (NORM) NO x Kvælstofoxid OGP International Association of Oil and Gas Producers (den internationale sammenslutning og olie- og gasproducenter) PA DEP Pennsylvanias miljøbeskyttelsesmyndighed PLTA Pennsylvania Land Trust Association PM Partikler ppb Dele pr. mia. (parts per billion) ppm Dele pr. mio. (parts per million) Scf Standard kubikfod (1.000 Scf = 28,3 m³) SO 2 Svovldioxid SPE Society of Petroleum Engineers TCEQ Texas Commission on Environmental Quality Tm³ Tera kubikmeter (10 12 m³) TOC Total organisk kulstof 6

9 Udvinding af skifergas og skiferolie - indvirkninger på miljøet og menneskers sundhed UK Det Forenede Kongerige UNECE De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa US-EIA United States Energy Information Administration USGS USA's geologiske myndighed VOC Flygtige organiske forbindelser WEO World Energy Outlook 7

10 Temaafdeling A: Økonomisk og Videnskabelig Politik LISTE OVER TABELLER Tabel 1: Typiske specifikke emissioner af luftforurenende stoffer fra stationære dieselmotorer, som anvendes til boring, hydraulisk frakturering og færdiggørelse Tabel 2: Vandforbruget i forskellige brønde til produktion af skifergas (m 3 ) Tabel 3: Udvalgte stoffer, som har været anvendt som kemiske additiver til fraktureringsvæsker i Niedersachsen i Tyskland Tabel 4: Skønnede mængder af materialer og lastvognsbevægelser for aktiviteter i forbindelse med udnyttelse af naturgas [NYCDEP 2009] Tabel 5: Metanemissionerne fra returstrømsvæskerne i fire ukonventionelle naturgasbrønde Tabel 6: Emissioner fra efterforskning, udvinding og behandling relateret til den nedre brændværdi for den producerede gas Tabel 7: Drivhusgasser fra elforsyning fra naturgas CCGT fra forskellige NG-kilder sammenlignet med elforsyning fra kul i g CO 2 -ækvivalent pr. kwh el Tabel 8: Alle EU-direktiver rettet specifikt mod udvindingsindustrien Tabel 9: Den mest relevante lovgivning med indvirkning på udvindingsindustrien Tabel 10: Relevante EU-direktiver om vand Tabel 11: Relevante EU-direktiver om miljøbeskyttelse Tabel 12: Relevante EU-direktiver om sikkerhed på arbejdspladsen Tabel 13: Relevant direktiv om strålebeskyttelse Tabel 14: Relevante EU-direktiver om affald Tabel 15: Relevante EU-direktiver om kemikalier og dermed forbundne ulykker Tabel 16: Vurdering af konventionel gasproduktion og reserver sammenlignet med skifergasressourcer (total gasmængde samt teknisk indvindelige skifergasressourcer); GIP= total gasmængde; mia. m³ = mia. m³ (de oprindelige data er omregnet til m³ ved 1000 Scf= 28,3 m³) Tabel 17: Vurdering af store skifergasudnyttelser i USA (de oprindelige data er omregnet ved 1000 Scf= 28,3 m³ og 1 m = 3 fod) Tabel 18: Estimater for skiferolieressourcer i Europa (i mio. tons) Tabel 19: Vurdering af nøgleparametre for store gasskiferforekomster i Europa (de oprindelige data er omregnet til SI-enheder og afrundet) LISTE OVER FIGURER Figur 1: Potentielle strømme af luftforurenende emissioner og skadelige stoffer til vand og jord og naturligt forekommende radioaktive materialer (NORM) Figur 2: Boring efter gas i tæt sandstensformation Figur 3: Sammensætningen af den fraktureringsvæske, der anvendes i "Goldenstedt Z23" i Niedersachsen i Tyskland Figur 4: CH 4 -emissioner fra efterforskning, udvinding og behandling af skifergas Figur 5: Drivhusgasemissioner i forbindelse med produktion, distribution og forbrænding af skifergas og gas i lavpermeable reservoirer sammenlignet med konventionel naturgas og kul Figur 6: Udvindingsindustriens struktur Figur 7: De vigtigste EU-direktiver om udvindingsaffald Figur 8: Global produktion af skiferolie; oprindelige enheder er omregnet med 1 t olie lig 100 l skiferolie Figur 9: Gasproduktion fra Fayetteville-skiferen i Arkansas Figur 10: Typisk skiferudvikling ved tilføjelse af nye brønde med en konstant udviklingshastighed på én brønd pr. måned

11 Udvinding af skifergas og skiferolie - indvirkninger på miljøet og menneskers sundhed SAMMENDRAG ANBEFALINGER Der findes ikke noget omfattende direktiv, som danner basis for en europæisk lovgivning om råstofudvinding. Der findes ikke en offentligt tilgængelig, udtømmende og detaljeret analyse af det europæiske regelsæt for udvinding af skifergas og olie i lavpermeable reservoirer, og en sådan bør gennemføres. Det eksisterende europæiske regelsæt vedrørende hydraulisk frakturering, som er det centrale element i udvinding af skifergas og olie i lavpermeable reservoirer, har en række mangler. Den væsentligste er, at tærsklen for, hvornår der skal foretages miljøkonsekvensvurderinger af hydrauliske fraktureringsaktiviteter til udvinding af kulbrinter, er sat så højt, at ingen industriel aktivitet af denne art nogensinde vil komme i nærheden af den, hvorfor den bør sænkes væsentligt. Vandrammedirektivets anvendelsesområde bør revurderes med særlig fokus på fraktureringsaktiviteter og deres mulige indvirkning på overfladevand. De samlede fordele for samfundet og borgerne kunne fastlægges gennem en grundig cost-benefit-analyse foretaget inden for rammerne af en livscyklusanalyse. Der bør udvikles en harmoniseret tilgang, som skal anvendes i alle 27 medlemsstater, og som kan danne grundlag for de ansvarlige myndigheders livscyklusanalyser og diskussionen af dem med offentligheden. Det bør vurderes, om der bør indføres et generelt forbud mod at anvende giftige kemikalier til injektion. I det mindste bør alle kemikalier, der skal anvendes, offentliggøres, antallet af tilladte kemikalier bør begrænses, og anvendelsen af dem bør kontrolleres. Der bør på europæisk plan indsamles statistiske oplysninger om de injicerede mængder og antallet af projekter. De regionale myndigheder bør rustes bedre til at træffe beslutninger om at tillade projekter, der involverer hydraulisk frakturering. Inddragelse af offentligheden og vurderinger af livscyklusanalyser bør være obligatoriske elementer, når disse beslutninger skal træffes. Når der gives tilladelse til projekter, bør det være et krav, at overfladevandstrømme og luftemissioner kontrolleres. Der bør på europæisk plan indsamles og analyseres statistiske oplysninger om uheld og klager. Når der gives tilladelse til projekter, bør en uafhængig myndighed indsamle og gennemgå klager. De mulige indvirkninger og risiciene for miljøet og menneskers helbred i forbindelse med hydraulisk frakturering er komplicerede, og det bør derfor overvejes at udarbejde et nyt direktiv på europæisk plan med en omfattende regulering af alle spørgsmål på dette område. 9

12 Temaafdeling A: Økonomisk og Videnskabelig Politik Miljøindvirkninger En uundgåelig indvirkning af udvindingen af skifergas og olie fra lavpermeable formationer er et stort arealforbrug til boringer, parkering og manøvreringsområder for lastbiler, udstyr, gasbehandlings- og transportfaciliteter samt adgangsveje. Væsentlige mulige indvirkninger er udledning af luftforurenende stoffer, forurening af grundvandet som følge af ukontrollerede gas- eller væskeudslip som følge af udblæsninger eller udslip, udløbende fraktureringsvæske og ukontrolleret udledning af spildevand. Fraktureringsvæsker indeholder farlige stoffer, og returvandet indeholder desuden tungmetaller og radioaktive materialer fra forekomsterne. Erfaringer fra USA viser, at der sker mange uheld, som kan være skadelige for miljøet og menneskers helbred. De registrerede overtrædelser af lovbestemmelser udgør omkring 1-2 % af alle boretilladelser. Mange af disse uheld skyldes forkert håndtering eller lækkende udstyr. Desuden er der i nærheden af gasboringer rapporteret forurening af grundvandet med metan, som i ekstreme tilfælde kan føre til eksplosion af beboelsesbygninger, og kaliumklorid, som fører til forsaltning af drikkevand. Indvirkningerne forstærkes, fordi skiferformationer udnyttes med en meget høj tæthed af brønde på op til seks brønde pr. km 2. Udledning af drivhusgasser Flygtige metanemissioner fra hydrauliske fraktureringsprocesser kan have en enorm indflydelse på drivhusgasregnskabet. Eksisterende vurderinger angiver mellem 18 og 23 g CO 2 -ækvivalenter pr. MJ fra udvikling og produktion af ukonventionel naturgas. Emissionerne som følge af metanindtrængen i vandbærende lag er endnu ikke vurderet. De projektspecifikke emissioner kan imidlertid variere med op til en faktor 10 afhængigt af brøndens metanproduktion. Afhængigt af flere faktorer er drivhusgasemissionerne for skifergas set i forhold til energiindholdet lige så lave som for konventionel gas, som transporteres over store afstande, eller lige så høje som for stenkul set over hele livscyklussen fra udvinding til forbrænding. EU-regelsæt Formålet med en udvindingslovgivning er at give en lovramme for udvindingsaktiviteter generelt. Målet er at fremme industrisektorens udvikling, sikre energiforsyningen og værne om menneskers sundhed, sikkerhed og miljøet. Der findes ikke noget udtømmende regelsæt for råstofudvinding på EU-plan. Der findes dog fire direktiver, som er specifikt udformet med henblik på råstofudvinding. Der findes desuden særdeles mange direktiver og forordninger, der berører udvindingsindustrien, men som ikke er specifikt rettet mod denne. Med fokus på lovgivningsakter vedrørende miljøet og menneskers helbred blev de 36 mest relevante direktiver inden for følgende lovgivningsområder udpeget: vand, miljøbeskyttelse, arbejdsmiljø, strålingsbeskyttelse, affald, kemikalier og tilknyttede uheld. 10

13 Udvinding af skifergas og skiferolie - indvirkninger på miljøet og menneskers sundhed På grund af mangfoldigheden i den relevante lovgivning fra forskellige områder er de specifikke risici i forbindelse med hydraulisk frakturering ikke dækket i tilstrækkelig grad. Der blev identificeret ni store mangler: 1) Der mangler et rammedirektiv for råstofudvinding; 2) Tærsklen for naturgasudvinding i direktivet om vurdering af virkninger på miljøet (VVM) er utilstrækkelig; 3) Det er ikke obligatorisk at deklarere farlige materialer; 4) Der findes ikke noget krav om godkendelse af kemikalier, som forbliver i jorden; 5) Der findes ikke nogen BREF-reference (bedste tilgængelige teknologi) for hydraulisk frakturering; 6) Kravene til spildevandsbehandling er utilstrækkeligt defineret, og kapaciteten i vandbehandlingsanlæg er sandsynligvis utilstrækkelig, såfremt underjordisk injektion og bortskaffelse skal forbydes; 7) Offentligheden inddrages ikke tilstrækkeligt i beslutningsprocessen på regionalt plan; 8) Vandrammedirektivet er ikke tilstrækkeligt effektivt; 9) Livscyklusanalyser er ikke obligatoriske. Skifergasressourcers tilgængelighed og deres rolle i en lavemissionsøkonomi Potentialet i adgang til ukonventionel gas skal ses i lyset af den konventionelle gasproduktion: Den europæiske gasproduktion er faldet stejlt i flere år og forventes at falde med yderligere 30 % eller mere frem til Den europæiske efterspørgsel forventes at stige yderligere frem til Importen af naturgas vil uundgåeligt stige yderligere, hvis disse tendenser bliver realiseret. Det er på ingen måde sikkert, at den nødvendige ekstra import i størrelsesordenen 100 mia. m 3 årligt eller mere kan realiseres. Ressourcerne af ukonventionel gas i Europa er for små til at have nogen væsentlig indflydelse på disse tendenser. Dette forstærkes af, at de typiske produktionsprofiler kun gør det muligt at udvinde en vis del af disse ressourcer. Desuden er drivhusgasemissionerne fra ukonventionel gasforsyning markant højere end fra konventionel gasforsyning. Miljøforpligtelser vil også øge projektudgifterne og forsinke udviklingen af dem. Dette vil mindske den potentielle indvirkning yderligere. Det er meget sandsynligt, at investeringer i skifergasprojekter kun vil have en kortvarig indvirkning - om nogen - på gasforsyningen, som kunne være kontraproduktiv, fordi den ville skabe det indtryk, at gasforsyningen var sikret på et tidspunkt, hvor signalet til forbrugerne bør være, at man skal mindske denne afhængighed ved besparelser, effektivitetsforanstaltninger og erstatning. Konklusioner I en tid, hvor bæredygtighed er nøglen til fremtidige operationer, kan der sættes spørgsmålstegn ved, om injektion af giftige kemikalier i undergrunden bør være tilladt, eller om det bør forbydes, da en sådan praksis ville begrænse eller udelukke en senere anvendelse af det forurenede lag (f.eks. til geotermiske formål), og da de langsigtede effekter ikke er undersøgt. I et aktivt udvindingsområde for skifergas injiceres der ca. 0,1-0,5 l kemikalier pr. m 2. Dette forstærkes af, at de potentielle skifergasforekomster er for små til at have nogen væsentlig indvirkning på den europæiske gasforsyningssituation. De nuværende privilegier i forbindelse med efterforskning og udvinding af olie og gas bør revurderes i lyset af, at der ikke kompenseres for de miljømæssige risici og byrder med en tilsvarende potentiel fordel, idet den specifikke gasproduktion er meget lille. 11

14 Temaafdeling A: Økonomisk og Videnskabelig Politik 1. INDLEDNING Denne undersøgelse 1 giver et overblik over ukonventionelle kulbrinteaktiviteter og deres potentielle miljøindvirkninger. Fokus er sat på de fremtidige aktiviteter i EU. Undersøgelsens vurderinger er overvejende koncentreret om skifergas og berører kort skiferolie og olie fra lavpermeable reservoirer ("tight oil"). Første kapitel giver et kort overblik over forskellige produktionsteknologiers kendetegn, primært hydraulisk frakturering. Herefter følger et kort overblik over erfaringerne fra USA, da det er det eneste land, hvor man har anvendt hydraulisk frakturering i voksende og stort omfang gennem mange årtier. Andet kapitel er koncentreret om en evaluering af udledningen af drivhusgasser i forbindelse med naturgas, som produceres med hydrauliske fraktureringsmetoder. Eksisterende vurderinger gennemgås og udvides med en egen analyse. I tredje kapitel gennemgås den EU-lovgivning, som er relevant for hydraulisk frakturering. Efter en gennemgang af den lovgivningsmæssige ramme, herunder lovgivning omkring råstofudvinding, fokuseres der på direktiver, som sigter mod at beskytte miljøet og menneskers helbred. De lovgivningsmæssige mangler vedrørende den hydrauliske frakturerings miljømæssige indvirkninger opridses og diskuteres. Fjerde kapitel indeholder en vurdering af ressourcerne og diskuterer, hvilken indvirkning udvinding af skifergas eventuelt kan have på den europæiske gasforsyning. Til dette formål analyseres erfaringerne fra den amerikanske skifergasproduktion, og produktionsprofilernes fælles karakteristika anvendes til at skitsere en typisk udvikling inden for skifergas. Med hensyn til den europæiske gasproduktion og -efterspørgsel diskuteres den rolle, som udvinding af skifergas forventes at spille i forhold til den nuværende produktion og forsyning med ekstrapoleringer til de kommende årtier. I det sidste kapitel udledes konklusioner og anbefalinger for håndteringen af de specifikke risici, der er forbundet med hydraulisk frakturering Skifergas Hvad er skifergas? Geologiske kulbrinteformationer skabes under særlige forhold af organiske forbindelser i marine sedimenter. Konventionel olie og gas stammer fra termo-kemisk nedbrydning af organisk materiale i sedimentære bjergarter, de såkaldte kildebjergarter. Disse formationer er i tidens løb blev dækket af andre bjergarter og er under denne proces blevet opvarmet, gennemsnitligt 30 C for hver 1 km, og det organiske materiale er blevet opløst til olie, når der var opnået en temperatur på ca. 60 C, og senere gas. Dybden, temperaturen og eksponeringstiden har været afgørende for opløsningsgraden. Jo højere temperaturen og jo længere eksponeringstiden har været, jo mere komplekse organiske molekyler er der blevet opløst. Til sidst er de blevet opløst til deres simpleste konstituent, metan, med et kul- og fire brintatomer. 1 Tak til dr. Jürgen Glückert (Heinemann & Partner Rechtsanwälte, Essen, Tyskland) og hr. Teßmer (Rechtsanwälte Philipp-Gerlach + Teßmer, Frankfurt, Tyskland) for kritisk gennemlæsning og nyttige kommentarer til kapitel 4. Tak til prof. Blendinger, Jean Laherrere, og Jean-Marie Bourdaire og værdifulde for frugtbare drøftelser og værdifulde kommentarer. 12

15 Udvinding af skifergas og skiferolie - indvirkninger på miljøet og menneskers sundhed Afhængigt af den geologiske formation er de opståede flydende eller gasformige kulbrinter undsluppet fra kildebjergarten og er migreret opad til porøse og permeable lag, som igen skulle være dækket af uigennemtrængelig bjergart, den såkaldte forsegling, for at der kunne skabes en kulbrinteakkumulering. Disse kulbrinteakkumuleringer danner de konventionelle olie- og gasfelter. De er nemme at udvinde med boringer, da olieindholdet er forholdsvis højt, de ligger få km under overfladen og er let tilgængelige til lands. Nogle kulbrinteakkumulationer findes i reservoirbjergarter med meget lav porøsitet og permeabilitet. Disse forekomster kaldes også olie eller gas i lavpermeable reservoirer. Permeabiliteten er typisk gange mindre end i konventionelle felter. Kulbrinter kan også lagres i store mængder i bjergarter, som i princippet slet ikke er reservoirbjergarter, men skifer og andre meget finkornede bjergarter, hvor det nødvendige rum til lagringen skabes af små sprækker og ekstremt små porer. Sådanne bjergarter har en ekstremt lav permeabilitet. Dette kaldes skifergas eller skiferolie. Sidstnævnte indeholder ikke modne kulbrinter, men kun forstadiet kerogen, som kan omdannes til syntetisk råolie i kemiske anlæg. En tredje gruppe af ukonventionelle gasser er metan fra kullag, som er indesluttet i porerne i kullag. Afhængigt af forekomstens karakteristika indeholder gassen forskellige komponenter i varierende andele, herunder metan, kuldioxid, svovlbrinte, radioaktivt radon osv. Fælles for alle ukonventionelle forekomster er, at gas- eller olieindholdet pr. bjergartsvolumen er lille i forhold til konventionelle felter, at de er spredt over et stort areal på titusinder af kvadratkilometer, og at permeabiliteten er meget lav. Det kræver derfor særlige metoder at udvinde denne olie eller gas. På grund af de lave kulbrinteindhold i kildebjergarten er udbyttet pr. boring desuden meget mindre end i konventionelle felter, hvilket gør det langt mere udfordrende at gøre produktionen rentabel. Det er ikke selve gassen, der er ukonventionel, men udvindingsmetoderne. Disse metoder kræver sofistikerede teknologier, masser af vand og injektion af additiver, som kan være miljøskadelige. Der er ikke nogen skarp distinktion mellem konventionelle og ukonventionelle gas- eller olieforekomster. Der er snarere tale om en glidende overgang fra konventionel gas- eller olieproduktion fra felter med højt specifikt gasindhold, høj porøsitet og permeabilitet over tætte gasfelter med dårligere performanceparametre til udvinding af skifergas fra forekomster med lavt specifikt gasindhold, lav porøsitet og meget lav permeabilitet. Navnlig er distinktionen mellem konventionel gasproduktion og produktion af gas i lavpermeable reservoirer ikke altid klar, da de officielle statistikker tidligere ikke skelnede klart mellem disse to metoder. De uundgåelige bivirkninger med hensyn til vandforbrug, miljørisici osv. tiltager også med denne kæde af udvindingsmetoder. F.eks. kræver hydraulisk frakturering af tætte gasforekomster typisk adskillige hundrede tusinder liter vand pr. boring for hver fraktureringsproces opblandet med støttemateriale og kemikalier, mens hydraulisk frakturering i skifergasforekomster forbruger adskillige mio. liter vand pr. boring. [ExxonMobil 2010] 13

16 Temaafdeling A: Økonomisk og Videnskabelig Politik Den seneste udvikling inden for ukonventionel gasudvinding Erfaringer fra Nordamerika Da de konventionelle gasfelter i USA efterhånden er udnyttet, har selskaberne været tvunget til i stadig stigende grad at bore i mindre produktive forekomster. I begyndelsen udvidede man boringerne i nærheden af konventionelle formationer og producerede fra lidt mindre permeable formationer. I løbet af denne gradvise overgang øgedes antallet af boringer, mens det specifikke produktionsvolumen faldt. Stadig tættere formationer blev udforsket. Denne fase begyndte i 1970'erne. Boringerne i tætte gasforekomster blev ikke adskilt fra de konventionelle statistikker, da der ikke var noget klart kriterium til at adskille de to former. Efter at debatten om klimaændringer er begyndt, er nedbringelse af metanemissioner blevet en målsætning. Selv om metan fra kullag (CBM) teoretisk udgør en enorm ressource, er bidraget kun steget langsomt i USA gennem de seneste to årtier til ca. 10 % frem til Udviklingen foregår forskelligt i forskellige kulområder, og nogle amerikanske stater har derfor opdaget denne energikilde hurtigere end andre. Op gennem 1990'erne var New Mexico den største producent af metan fra kullag. Delstatens produktion toppede imidlertid i 1997 og blev erstattet af udviklingen i Colorado - som toppede i og Wyoming, som i dag er den største CBM-producent. De mest udfordrende gasforekomster bliver udviklet til sidst. Det drejer sig om skifergasforekomster, som er næsten uigennemtrængelige, eller i det mindste mindre gennemtrængelige end andre strukturer, som indeholder gas. Udnyttelsen af disse forekomster blev udløst af de teknologiske fremskridt inden for horisontal boring og hydraulisk frakturering med brug af kemiske additiver på den ene side, men det havde nok endnu større betydning, at kulbrinteindustriens aktiviteter med hydraulisk frakturering blev undtaget fra drikkevandsloven, Safe Drinking Water Act (SDWA 1974), vedtaget med energiloven af 2005, Energy Policy Act of 2005 (EPA 2005). I afsnit 322 i energiloven af 2005 undtages hydraulisk frakturering fra vigtige EPA-bestemmelser. De tidligste aktiviteter begyndte for flere årtier siden med udnyttelsen af Bossier-skiferen i 1970'erne og Antrim-skiferen i 1990'erne. Den hurtige adgang til skifergasforekomster begyndte imidlertid omkring 2005 med udnyttelsen af Barnett-skiferen i Texas. I løbet af fem år er der foretaget næsten boringer i dette område. En bivirkning af denne økonomiske succeshistorie er udvælgelsen af mindre virksomheder som Chesapeake, XTO m.fl., som udførte selve borearbejdet. Virksomhederne voksede med dette boom og blev til milliardforetagender, som blev interessante for store selskaber som ExxonMobil eller BHP Billiton. XTO blev solgt til ExxonMobil for over 40 mia. dollars i 2009, og Chesapeake solgte sine Fayetteville-aktiver for 5 mia. dollars i I samme periode blev de miljømæssige bivirkninger stadig tydeligere for borgerne og lokalpolitikerne. Diskussionen omkring udnyttelsen af Marcellus-skiferen har vakt størst opmærksomhed, da denne forekomst dækker store dele af staten New York. Der er mistanke om, at udnyttelsen af denne forekomst er i konflikt med områder, som er beskyttet af hensyn til vandforsyningen til byen New York. Det amerikanske miljøagentur, US Environmental Protection Agency, er i øjeblikket i færd med at undersøge risici i forbindelse med hydraulisk frakturering, som er den foretrukne teknologi til udnyttelse af ukonventionelle gasfelter. Resultaterne af denne undersøgelse forventes offentliggjort i løbet af 2012 (EPA 2009). 14

17 Udvinding af skifergas og skiferolie - indvirkninger på miljøet og menneskers sundhed Udviklingen i Europa I Europa er denne udvikling flere år bagud i forhold til USA. I Tyskland (Söhlingen) har man gennem ca. 15 år udnyttet tætte gasformationer med hydraulisk frakturering, men på et meget lavt niveau. Den samlede europæiske produktion af ukonventionel gas ligger i størrelsesordenen flere mio. m 3 årligt, og på flere hundrede mia. m 3 årligt i USA (Kern 2010). Aktiviteterne har imidlertid været stigende siden sidst i Der er givet flest efterforskningstilladelser i Polen (WEO 2011, s. 58), men der er også indledt tilsvarende aktiviteter i Østrig (Wienbækkenet), Frankrig (Parisbækkenet og det sydøstlige bassin), Tyskland og Nederlandene (den tyske del af Nordsøen), Sverige (det skandinaviske område) og Det Forenede Kongerige (nordlige og sydlige oliesystemer). F.eks. gav udvindingsmyndighederne i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen i oktober 2010 efterforskningstilladelser 2 for et område, som dækker km 2, halvdelen af delstatens areal. På baggrund af oplysninger fra USA er den offentlige modstand mod disse projekter vokset hurtigt. F.eks. har Nationalforsamlingen i Frankrig indført et moratorium for sådanne boreaktiviteter og forbudt hydraulisk frakturering. Lovforslaget gik igennem i Nationalforsamlingen i maj, men blev ikke vedtaget i Senatet. Den franske industriminister har foreslået en anden lov, som ville tillade hydraulisk frakturering udelukkende til forskningsformål under streng kontrol af et udvalg bestående af lovgivere, regeringsrepræsentanter, ngo'er og lokale borgere (Patel 2011). Denne ændrede lov blev godkendt i Senatet i juni. I den tyske delstat Nordrhein-Westfalen har berørte borgere, lokale politikere fra næsten alle partier og repræsentanter for vandforsyningsmyndigheder og mineralvandsvirksomheder protesteret mod hydraulisk frakturering. Delstatsparlamentet i Nordrhein-Westfalen har også bedt om et moratorium, indtil der foreligger tilstrækkelig viden. Som første skridt har man ligestillet vandbeskyttelse med udvindingslovgivningen og sikret, at der ikke udstedes tilladelser uden vandmyndighedernes samtykke. Drøftelsen er endnu ikke afsluttet. Desuden har ExxonMobil, som er det selskab, der er mest involveret i projektet, indledt en åben dialogproces for at diskutere borgernes bekymringer og vurdere de eventuelle indvirkninger Skiferolie Hvad er skiferolie og olie fra lavpermeable reservoirer? Ligesom skifergas består skiferolie af kulbrinter, som er fanget i porerne i kildebjergarten. Selve olien er stadig på et præmaturt stade, som kaldes kerogen. Omdannelsen af kerogen til olie kræver opvarmning til op til 450 C. Produktionen af skiferolie kan derfor snarere sammenlignes med konventionelt skiferbrud med efterfølgende varmebehandling. Den tidligste brug kan spores over 100 år tilbage. I dag er Estland det eneste land med en stor andel af skiferolie på energibalancen (~50 %). Kerogenen er meget ofte blandet med lag af allerede omdannet olie i strukturer mellem kildebjergarterne med lav gennemtrængelighed. Denne olie klassificeres som olie fra lavpermeable reservoirer, selv om adskillelsen meget ofte er uklar, og overgangen er flydende med gradvise ændringer i omdannelsesgraden. I sin rene form er olie fra lavpermeable reservoirer omdannet olie, som er fanget i lag af uigennemtrængelig bjergart med lav porøsitet. Udvinding af olie fra lavpermeable reservoirer kræver derfor generelt hydrauliske fraktureringsteknikker. 2 "Aufsuchungserlaubnis". 15

18 Temaafdeling A: Økonomisk og Videnskabelig Politik USA Den seneste udvikling inden for udvinding af olie fra lavpermeable reservoirer Projekter med ukonventionel olieproduktion fra olieskifer blev indledt i Nordamerika omkring år 2000 med udvindingen af Bakken-skiferen, som ligger i North Dakota og Montana og dækker et område på over km2 (Nordquist 1953). Bakken formationen indeholder en kombination af kerogenrig skifer med tætte olielag imellem. Frankrig/Europa Udover produktionen af skiferolie i Estland har Parisbækkenet i Frankrig fået ny opmærksomhed, idet et lille selskab, Toreador, har fået udforskningstilladelse og har meddelt, at det vil begynde at udvinde de tætte oliereservoirer i bækkenet ved hjælp af mange brønde med hydraulisk frakturering. Da bækkenet dækker et stort område, som omfatter Paris og vinområdet tæt på Champagne, er der opstået modstand, selv om bækkenet i forvejen har været udnyttet med konventionelle olieboringer i omkring 50 år. [Leteurtrois 2011] 16

19 Udvinding af skifergas og skiferolie - indvirkninger på miljøet og menneskers sundhed 2. MILJØVIRKNINGER VIGTIGSTE KONKLUSIONER Uundgåelige indvirkninger er arealforbrug til boringer, parkering og manøvreringsområder for lastbiler, udstyr, gasbehandlings- og transportfaciliteter samt adgangsveje. Væsentlige mulige indvirkninger er udledning af luftforurenende stoffer, forurening af grundvandet som følge af ukontrollerede gas- eller væskeudslip som følge af udblæsninger eller udslip, udløbende fraktureringsvæske og ukontrolleret udledning af spildevand. Fraktureringsvæsker indeholder farlige stoffer, og returvandet indeholder desuden tungmetaller og radioaktive materialer fra lejerne. Erfaringer fra USA viser, at der sket mange uheld, som kan være skadelige for miljøet og menneskers helbred. De registrerede overtrædelser af lovbestemmelser udgør omkring 1-2 % af alle boretilladelser. Mange af disse uheld skyldes forkert håndtering eller lækkende udstyr. Der er i nærheden af gasboringer rapporteret forurening af grundvandet med metan, som i ekstreme tilfælde kan føre til eksplosion af beboelsesbygninger, og kaliumklorid, som fører til forsaltning af drikkevand. Indvirkningerne forstærkes, fordi skiferformationer udnyttes med en meget høj tæthed af boringer (op til seks boringer pr. km 2 ) Hydraulisk frakturering og den mulige indvirkning på miljøet Fælles for tætte geologiske formationer indeholdende kulbrinte er den lave permeabilitet. Derfor ligner produktionsmetoderne til udvinding af skifergas, gas i lavpermeable reservoirer og metan fra kullag i høj grad hinanden. De er dog forskellige på det kvantitative niveau. Eftersom skifergasformationer er langt de mest uigennemtrængelige strukturer, kræver det også den største indsats at få adgang til gassen i porerne. Det fører til den største risiko for miljøindvirkninger fra udvinding af disse formationer. Der er imidlertid tale om en glidende overgang fra de gennemtrængelige konventionelle gasindeholdende strukturer over gas i lavpermeable reservoirer til den næsten uigennemtrængelige gasskifer. Det fælles karakteristikum er, at kontakten mellem de borede brønde og porerne skal forbedres kunstigt. Det sker ved den såkaldte hydrauliske frakturering, som nogle gange kaldes "stimulering" eller på engelsk "fracing" eller "fracking". 17

20 Temaafdeling A: Økonomisk og Videnskabelig Politik Figur 1: Potentielle strømme af luftforurenende emissioner og skadelige stoffer til vand og jord og naturligt forekommende radioaktive materialer (NORM)Figur 1 viser et tværsnit af en typisk brønd. Boreriggen borer vertikalt ned i det gasbærende lag. Afhængigt af, hvor tykt dette lag er, bores der kun vertikale brønde, eller disse ændres til horisontale brønde for at maksimere kontakten med gaslaget. I selv laget anvendes der eksplosiver til at skabe små sprækker ved at perforere indkapslingen. Disse sprækker udvides kunstigt ved hjælp af fyldmateriale med vand under højt tryk. Antallet af kunstige sprækker, deres længde og deres placering i laget (horisontalt eller vertikalt) afhænger af detaljerne i formationen. Disse detaljer har indvirkning på længden af de kunstige sprækker, afstanden mellem brøndene (vertikale brønde bores tættere end horisontale brønde) og på vandforbruget. Vandet under højt tryk åbner sprækkerne, så der opnås adgang til så mange porer som muligt. Når trykket mindskes, vil spildevandet opblandet med tungmetaller eller radioaktive metaller fra bjergarten løbe tilbage til overfladen sammen med gassen. Vandet tilsættes materiale, som regel sandkorn. Disse holder sprækkerne åbne, så der kan udvindes yderligere gas. Denne blanding tilsættes kemikalier for at opnå en homogen fordeling af tilsætningsstofferne ved at danne en gele, reducere friktionen og til slut bryde gelestrukturen ved afslutning af fraktureringsprocessen, så væsken kan løbe tilbage. Figur 1 kan anvendes til at identificere de mulige miljøindvirkninger under dette forløb, nemlig forbrug af landarealer, idet boringerne kræver plads til teknisk udstyr, opbevaring af væske og adgangsvejene til transporten. luft- og støjforurening, idet maskineriet drives med forbrændingsmotorer, væskerne (også spildevandet) kan lade skadelige stoffer undslippe til luften, lastvognene med hyppig transportaktivitet kan udsende flygtige organiske forbindelser, andre luftforurenende stoffer og støj. 1. Vandet kan blive forurenet med kemikalier fra fraktureringsprocessen, men også med spildevand fra lejet, som indeholder tungmetaller (f.eks. arsenik eller kviksølv) eller radioaktive partikler. Der kan opstå migrationsveje til grund- og overfladevand som følge af uheld ved lastvognstransport, læk på opsamlingsledninger, spildevandsbassiner, kompressorer osv., spild fra ulykker (f.eks. udblæsning med en fontæne af fraktureringsvæske eller spildevand), skader på cementering og indkapsling eller simpelt hen ukontrollerede strømme under overfladen gennem kunstige eller naturlige sprækker i formationen. Jordskælv som følge af den hydrauliske fraktureringsproces eller injektionen af spildevand. Mobilisering af radioaktive partikler fra undergrunden. Endelig må det enorme forbrug af naturlige og tekniske ressourcer i forhold til den mænge gas eller olie, der kan udvindes, vurderes i en cost-benefit-analyse af sådanne operationer. Indvirkninger på biodiversiteten kunne være en mulighed, men de er p.t. ikke dokumenteret. 18

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU En sammenlignende

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Skifergasi Danmark Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Hvad er skiffer gas? Kulbrintedannelsenbehøver fire komponenter: 1. Moderbjergart 2. Reservoir 3. Forsegling 4. Fælde Moderbjergart? En moderbjergartindeholder

Læs mere

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasressourcer,

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter Tekniske drøftelser mellem Brønderslev / Frederikshavn Kommuner og Total / Nordsøfonden / Energistyrelsen på møde afholdt fredag den 16. marts 2012 i Brønderslev Formålet med mødet med de tekniske direktorater

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.12.2008 SEK(2008) 2938 C6-0470/08 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN Ledsagedokument til KOMMISSIONENS FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Læs mere

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark Folketing Rollefordeling EPU Skatteudvalg - Finansudvalg Skatteministeriet Klima, Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk Råvarepriserne er faldende Råvarepriserne er over de seneste måneder faldet. Faldet skyldes en kombination af faldende energipriser, udsigt til normal høst samt en stagnerende produktion i verdensøkonomien.

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Disposition Flytrafikken Skibstransporten Vejtransporten opsummering

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Maria Klitgaard. Lene Morthensen Sendt: 10. juni 2014 15:33 Til: Fra:

Maria Klitgaard. Lene Morthensen Sendt: 10. juni 2014 15:33 Til: Fra: Maria Klitgaard Fra: Lene Morthensen Sendt: 10. juni 2014 15:33 Til: 'sek@klimabevaegelsen.dk' Emne: SV: Høringssvar til VVM-Redegørelse om Vendsyssel-2, Skifergas ved Dybvad / Klimabevægelsen i Danmark

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas

Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas Peter Helmer Steen, CEO Dansk Gasforening, Hotel Scandic, 13. november 2014 Nordsøfonden hvem er vi? Nordsøenhedens overordnede mål At skabe størst

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk. Har olieindustrien en fremtid?

Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk. Har olieindustrien en fremtid? Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk Har olieindustrien en fremtid? _ JA! Den sidste olie bliver ikke brugt Gassen går ikke af ballonen Det er ikke vores skyld hvis det går galt Alting

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Miljøstatusrapport 2013 Den danske Nordsø

Miljøstatusrapport 2013 Den danske Nordsø Miljøstatusrapport Den danske Nordsø Forord Maersk Oil Miljøstatusrapport 1 Forord Integreret miljøledelse og højt aktivitetsniveau Indhold Forord 3 Miljøperformance - resumé 5 Fokusområder i 014 7 8 Aktivitetsniveauet

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Hvorfor anvendes mægling ikke oftere som middel til alternativ konfliktløsning?

Hvorfor anvendes mægling ikke oftere som middel til alternativ konfliktløsning? GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Hvorfor anvendes mægling ikke oftere som middel til alternativ konfliktløsning?

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

CO 2. -opsamling og -lagring i Europa. Sikker. Klimaindsats

CO 2. -opsamling og -lagring i Europa. Sikker. Klimaindsats Sikker -opsamling og -lagring i Europa Klimaindsats -opsamling og -lagring (eller CCS fra engelsk carbon capture and storage ) er en ny teknologi, der kan blive et vigtigt element i kampen mod klimaændringer.

Læs mere

SKIFTERGASEFTERFORSKNING I DANMARK STATUS OG FREMTIDIGE PLANER

SKIFTERGASEFTERFORSKNING I DANMARK STATUS OG FREMTIDIGE PLANER SKIFTERGASEFTERFORSKNING I DANMARK STATUS OG FREMTIDIGE PLANER DANSK GAS FORENING H.C. ANDERSEN HOTEL, ODENSE, 22. MAJ 2014 Henrik Nicolaisen, Total E&P Denmark KIFERGAS ESTIMATER FOR EUROPA EIA 2013 skifergas

Læs mere

NYHEDSBREV AUGUST 2010

NYHEDSBREV AUGUST 2010 På trods af et allerede højt prisniveau, indikerer en række faktorer stor risiko for at olieprisen tager yderligere et hop senere i år. Det vurderer finanshuset Societe Generale i en ny analyse af oliemarkedet.

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Gentofte Kommune Tekst Ansøgning om udførelse af vertikal

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.6.2013 SWD(2013) 223 final C7-0208/13 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

EFTERFORSKNINGSBORING VENDSYSSEL-1 NOTIFIKATION OG PROJEKTBESKRIVELSE TIL VVM FOR FASE 2 TEST AF BORING

EFTERFORSKNINGSBORING VENDSYSSEL-1 NOTIFIKATION OG PROJEKTBESKRIVELSE TIL VVM FOR FASE 2 TEST AF BORING EFTERFORSKNINGSBORING VENDSYSSEL-1 NOTIFIKATION OG PROJEKTBESKRIVELSE TIL VVM FOR FASE 2 TEST AF BORING SEPTEMBER 2014 Indsendt af: Total E&P Denmark B.V. Denne version er sendt til Naturstyrelsen 19.

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Skal vegetabilsk olie bruges som brændstof?

Skal vegetabilsk olie bruges som brændstof? Undervisningsmateriale indsamlet af PARSEL konsortiet Som en del af et EU FP6 finansieret projekt (SAS6 CT 2006 042922 PARSEL) om Popularitet og Relevans af Naturvidenskabsundervisning for scientific Literacy

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Fyld en reaktor spillet

Fyld en reaktor spillet Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

THE QUEST FOR OIL. Game Guide

THE QUEST FOR OIL. Game Guide Game Guide THE QUEST FOR OIL Et computerspil der har som generelt mål at give en detaljeret indføring i geografiske forhold og den globale olieindustri. Sådan vinder du i Quest for Oil Du kan både spille

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Fremme af geotermiske fjernvarmesystemer i Europa

Fremme af geotermiske fjernvarmesystemer i Europa Fremme af geotermiske fjernvarmesystemer i Europa Om geotermisk fjernvarme Der er over 5.000 fjernvarmesystemer i Europa, herunder mere end 240 geotermiske fjernvarmeanlæg (GeoDH). De første områder, der

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt NOTAT Miljøteknologi J.nr. mst-5200-00056 Ref. Kaasm/CLF Den 16. januar 2015 Rammenotat til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg vedr. Kommissionens

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING Euro-Latin American Parliamentary Assembly Assemblée Parlementaire Euro-Latino Américaine Asamblea Parlamentaria Euro-Latinoamericana Assembleia Parlamentar Euro-Latino-Americana DEN EURO-LATINAMERIKANSKE

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Typer af jordvarme: Der findes helt overordnet to forskellige typer af anlæg til indvinding af jordvarme horisontale og vertikale anlæg. Betegnelserne

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

SOCIALE FORHOLD OG ARBEJDSVILKÅR FOR VOGNMÆND

SOCIALE FORHOLD OG ARBEJDSVILKÅR FOR VOGNMÆND GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING B: STRUKTUR- OG SAMHØRIGHEDSPOLITIK TRANSPORT OG TURISME SOCIALE FORHOLD OG ARBEJDSVILKÅR FOR VOGNMÆND UNDERSØGELSE Resumé Undersøgelsen giver en

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.01.2002 KOM(2001) 809 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

Et godt liv i en ressourcebegrænset

Et godt liv i en ressourcebegrænset isstock Et godt liv i en ressourcebegrænset verden EU s 7. Miljøhandlingsprogram (MHP) frem til 2020 Miljøhandlingsprogrammerne har været ledetråden for udviklingen af EU s miljøpolitik siden begyndelsen

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER L 349/20 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1290/2014 af 4. december 2014 om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund

Læs mere

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som -lagring. Forskere og industri har længe

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-KOMMISSIONEN

(Meddelelser) EUROPA-KOMMISSIONEN 2.8.2013 Den Europæiske Unions Tidende C 223/1 (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-KOMMISSIONEN Retningslinjer for de forskellige kategorier

Læs mere

Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund 1)

Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund 1) LOV nr 535 af 29/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 4. maj 2015 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin. Energistyrelsen, j.nr. 1001/1021-0003 Senere

Læs mere

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Notat om VVM-screening af moniteringsboring 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Indledning

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 25.9.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0925/2007 af Joachim Weber, tysk statsborger, om arbejdstidsdirektivet 1. Sammendrag Andrageren

Læs mere

CITROËN. Gode råd fra UDSTØDNING. mere viden bedre vedligeholdelse. Oplev hvad CITROËN kan gøre for dig

CITROËN. Gode råd fra UDSTØDNING. mere viden bedre vedligeholdelse. Oplev hvad CITROËN kan gøre for dig UDSTØDNING mere viden bedre vedligeholdelse Oplev hvad kan gøre for dig UDSTØDNING mere viden bedre vedligeholdelse Udstødningen er en teknisk kompliceret del, som både er underlagt lovgivningens miljønormer

Læs mere

Citronbasens metalprojekt

Citronbasens metalprojekt BILAG 5 Citronbasens metalprojekt MPL - 001 Utilsigtede hændelser med spild/udslip (= LOC) og nødberedskabsplan April 2012 1 Dokumenttitel: Utilsigtede hændelser med spild og udslip (= LOC) og nødberedskabsplan

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder EU s forsamling af lokale og regionale repræsentanter 1 Regionsudvalget i dag: en rolle i udvikling Vi er ambassadører for Europa i regionerne,

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere