Udvinding af skifergas og skiferolie - indvirkninger på miljøet og menneskers sundhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvinding af skifergas og skiferolie - indvirkninger på miljøet og menneskers sundhed"

Transkript

1

2

3 GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING A: ØKONOMISK OG VIDENSKABELIG POLITIK Udvinding af skifergas og skiferolie - indvirkninger på miljøet og menneskers sundhed UNDERSØGELSE Resumé I denne undersøgelse diskuteres de mulige indvirkninger af hydraulisk frakturering på miljøet og menneskers sundhed. Kvantitative data og kvalitative indvirkninger er hentet fra erfaringerne i USA, da udvinding af skifergas i Europa endnu er på et tidligt stadie, mens man i USA har over 40 års erfaring og allerede har boret over brønde. Der foretages også en vurdering af drivhusgasemissionerne på basis af en kritisk gennemgang af den eksisterende litteratur og egne beregninger. Den europæiske lovgivning gennemgås med hensyn til hydrauliske fraktureringsaktiviteter, og der fremsættes anbefalinger for det fremtidige arbejde. De potentielle gasressourcer og den fremtidige adgang til skifergas diskuteres i forhold til den aktuelle konventionelle gasforsyning og forventede udvikling heraf i fremtiden. IP/A/ENVI/ST/ Juni 2011 PE DA

4 Dette dokument er udarbejdet på foranledning af Europa-Parlamentets Udvalg om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. FORFATTERE Stefan Lechtenböhmer, Wuppertal Institute for Climate, Environment and Energy Matthias Altmann, Ludwig-Bölkow-Systemtechnik GmbH Sofia Capito, Ludwig-Bölkow-Systemtechnik GmbH Zsolt Matra, Ludwig-Bölkow-Systemtechnik GmbH Werner Weindrorf, Ludwig-Bölkow-Systemtechnik GmbH Werner Zittel, Ludwig-Bölkow-Systemtechnik GmbH ANSVARLIG ADMINISTRATOR Lorenzo Vicario Temaafdelingen for Økonomisk og Videnskabelig Politik Europa-Parlamentet 1047 Bruxelles, Belgien -adresse: SPROGUDGAVER Original: EN BG/ES/CS/DA/DE/ET/EL/FR/IT/LV/LT/HU/NL/PL/PT/RO/SK/SL/FI/SV OM REDAKTØREN Skriv til følgende -adresse for at kontakte temaafdelingen eller abonnere på dens månedlige nyhedsbrev: Manuskript færdiggjort i juni Bruxelles, Europa-Parlamentet, Dette dokument er tilgængeligt på internettet på: ERKLÆRING OM ANSVARSFRASKRIVELSE De synspunkter, der gives udtryk for i dette dokument, er udelukkende forfatterens ansvar og afspejler ikke nødvendigvis Europa-Parlamentets officielle holdning. Eftertryk og oversættelse til ikkekommercielle formål er tilladt, forudsat at kilden angives, og udgiveren underrettes på forhånd og tilsendes et eksemplar.

5 Udvinding af skifergas og skiferolie - indvirkninger på miljøet og menneskers sundhed INDHOLDSFORTEGNELSE LISTE OVER FORKORTELSER 5 LISTE OVER TABELLER 8 LISTE OVER FIGURER 8 SAMMENDRAG 9 1. INDLEDNING Skifergas Hvad er skifergas? Den seneste udvikling inden for ukonventionel gasudvinding Skiferolie Hvad er skiferolie og olie fra lavpermeable reservoirer? Den seneste udvikling inden for udvinding af olie fra lavpermeable reservoirer MILJØVIRKNINGER Hydraulisk frakturering og den mulige indvirkning på miljøet Indvirkninger på landskabet Luftforurenende emissioner og jordforurening Luftforurening fra den ordinære drift Forurenende stoffer fra udblæsninger eller uheld på boresteder Overflade- og grundvand Vandforbrug Vandforurening Bortskaffelse af spildevand Jordskælv Kemikalier, radioaktivitet og indvirkninger på menneskers sundhed Radioaktive materialer Kemikalier, som skal anvendes Virkninger for menneskers sundhed Mulige langsigtede økologiske fordele Diskussionen af risici i den offentlige debat Ressourceforbrug DRIVHUSGASBALANCEN Skiferolie og gas i lavpermeable reservoirer Erfaringer fra Nordamerika Overførsel til europæiske forhold Udestående spørgsmål Olie fra lavpermeable reservoirer Erfaringer i Europa EU-REGELSÆT 45 3

6 Temaafdeling A: Økonomisk og Videnskabelig Politik 4.1. Særdirektiver for udvindingsindustrien Direktiver ud over særdirektiver (rettet mod: miljøet og menneskers sundhed) Generelle minedriftsrisici omfattet af EU-direktiver EU-direktiver med relevans for de særlige risici ved skifergas og olie i lavpermeable reservoirer Mangler og ubesvarede spørgsmål TILGÆNGELIGHED OG ROLLE I EN LAVEMISSIONSØKONOMI Introduktion Størrelse og placering af skifergas- og olieforekomster sammenlignet med konventionelle forekomster Skifergas Skiferolie og olie fra lavpermeable reservoirer Analyse af producerende skifergasforekomster i USA Første måneds produktionsrate Typiske produktionsprofiler Anslået samlet potentiale (EUR) pr. brønd Nogle eksempler fra USA Nøgleparametre for store skifergasforekomster i Europa Hypotetisk feltudvikling Skifergasudvindings rolle i overgangen til en lavemissionsøkonomi og langsigt reduktion af CO 2 -emission Konventionel gasproduktion i Europa Sandsynlig relevans af ukonventionel gasproduktion for europæisk gasforsyning Skifergasproduktions rolle for langsigt reduktion af CO 2 -emissioner KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER 73 REFERENCES 76 BILAG: KONVERSIONSFAKTORER 84 4

7 Udvinding af skifergas og skiferolie - indvirkninger på miljøet og menneskers sundhed LISTE OVER FORKORTELSER AVS Landene i Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet. ac-ft Acre-foot (1 acre foot =1.215 m²) ADR Den europæiske konvention om international transport af farligt gods ad vej. AGS Arkansas' geologiske myndighed BAT Den bedste tilgængelige teknologi bbl Tønde (159 l) bcm Mia. m 3 BREF Referencedokument om bedste tilgængelige teknik (BREFdokument) (Best Available Technique Reference Document) CBM Metan fra kullag CO Kulilte CO 2 Kuldioxid D Darcy (måleenhed for permeabilitet) VVM Vurdering af virkningerne på miljøet EU Den Europæiske Union: EUR Skønnet endeligt udbytte (forventet endelig mængde udvundet olie) Gb Gigabarrel (gigatønde) (10 9 bbl) GHG Drivhusgasser GIP Gas in place, mængde gas i en gasskifer IEA Det Internationale Energiagentur IPPC Integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening km Kilometer kt Kiloton 5

8 Temaafdeling A: Økonomisk og Videnskabelig Politik LCA Livscyklusanalyse m Meter m³ Kubikmeter MJ Megajoule MMscf Mio. standard kubikfod Mt Mio. ton MW Mineaffald NEEI Ikkeenergiudvindende virksomheder NMVOC Ikkemetanholdige flygtige organiske forbindelser NORM Naturligt forekommende radioaktivt materiale (NORM) NO x Kvælstofoxid OGP International Association of Oil and Gas Producers (den internationale sammenslutning og olie- og gasproducenter) PA DEP Pennsylvanias miljøbeskyttelsesmyndighed PLTA Pennsylvania Land Trust Association PM Partikler ppb Dele pr. mia. (parts per billion) ppm Dele pr. mio. (parts per million) Scf Standard kubikfod (1.000 Scf = 28,3 m³) SO 2 Svovldioxid SPE Society of Petroleum Engineers TCEQ Texas Commission on Environmental Quality Tm³ Tera kubikmeter (10 12 m³) TOC Total organisk kulstof 6

9 Udvinding af skifergas og skiferolie - indvirkninger på miljøet og menneskers sundhed UK Det Forenede Kongerige UNECE De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa US-EIA United States Energy Information Administration USGS USA's geologiske myndighed VOC Flygtige organiske forbindelser WEO World Energy Outlook 7

10 Temaafdeling A: Økonomisk og Videnskabelig Politik LISTE OVER TABELLER Tabel 1: Typiske specifikke emissioner af luftforurenende stoffer fra stationære dieselmotorer, som anvendes til boring, hydraulisk frakturering og færdiggørelse Tabel 2: Vandforbruget i forskellige brønde til produktion af skifergas (m 3 ) Tabel 3: Udvalgte stoffer, som har været anvendt som kemiske additiver til fraktureringsvæsker i Niedersachsen i Tyskland Tabel 4: Skønnede mængder af materialer og lastvognsbevægelser for aktiviteter i forbindelse med udnyttelse af naturgas [NYCDEP 2009] Tabel 5: Metanemissionerne fra returstrømsvæskerne i fire ukonventionelle naturgasbrønde Tabel 6: Emissioner fra efterforskning, udvinding og behandling relateret til den nedre brændværdi for den producerede gas Tabel 7: Drivhusgasser fra elforsyning fra naturgas CCGT fra forskellige NG-kilder sammenlignet med elforsyning fra kul i g CO 2 -ækvivalent pr. kwh el Tabel 8: Alle EU-direktiver rettet specifikt mod udvindingsindustrien Tabel 9: Den mest relevante lovgivning med indvirkning på udvindingsindustrien Tabel 10: Relevante EU-direktiver om vand Tabel 11: Relevante EU-direktiver om miljøbeskyttelse Tabel 12: Relevante EU-direktiver om sikkerhed på arbejdspladsen Tabel 13: Relevant direktiv om strålebeskyttelse Tabel 14: Relevante EU-direktiver om affald Tabel 15: Relevante EU-direktiver om kemikalier og dermed forbundne ulykker Tabel 16: Vurdering af konventionel gasproduktion og reserver sammenlignet med skifergasressourcer (total gasmængde samt teknisk indvindelige skifergasressourcer); GIP= total gasmængde; mia. m³ = mia. m³ (de oprindelige data er omregnet til m³ ved 1000 Scf= 28,3 m³) Tabel 17: Vurdering af store skifergasudnyttelser i USA (de oprindelige data er omregnet ved 1000 Scf= 28,3 m³ og 1 m = 3 fod) Tabel 18: Estimater for skiferolieressourcer i Europa (i mio. tons) Tabel 19: Vurdering af nøgleparametre for store gasskiferforekomster i Europa (de oprindelige data er omregnet til SI-enheder og afrundet) LISTE OVER FIGURER Figur 1: Potentielle strømme af luftforurenende emissioner og skadelige stoffer til vand og jord og naturligt forekommende radioaktive materialer (NORM) Figur 2: Boring efter gas i tæt sandstensformation Figur 3: Sammensætningen af den fraktureringsvæske, der anvendes i "Goldenstedt Z23" i Niedersachsen i Tyskland Figur 4: CH 4 -emissioner fra efterforskning, udvinding og behandling af skifergas Figur 5: Drivhusgasemissioner i forbindelse med produktion, distribution og forbrænding af skifergas og gas i lavpermeable reservoirer sammenlignet med konventionel naturgas og kul Figur 6: Udvindingsindustriens struktur Figur 7: De vigtigste EU-direktiver om udvindingsaffald Figur 8: Global produktion af skiferolie; oprindelige enheder er omregnet med 1 t olie lig 100 l skiferolie Figur 9: Gasproduktion fra Fayetteville-skiferen i Arkansas Figur 10: Typisk skiferudvikling ved tilføjelse af nye brønde med en konstant udviklingshastighed på én brønd pr. måned

11 Udvinding af skifergas og skiferolie - indvirkninger på miljøet og menneskers sundhed SAMMENDRAG ANBEFALINGER Der findes ikke noget omfattende direktiv, som danner basis for en europæisk lovgivning om råstofudvinding. Der findes ikke en offentligt tilgængelig, udtømmende og detaljeret analyse af det europæiske regelsæt for udvinding af skifergas og olie i lavpermeable reservoirer, og en sådan bør gennemføres. Det eksisterende europæiske regelsæt vedrørende hydraulisk frakturering, som er det centrale element i udvinding af skifergas og olie i lavpermeable reservoirer, har en række mangler. Den væsentligste er, at tærsklen for, hvornår der skal foretages miljøkonsekvensvurderinger af hydrauliske fraktureringsaktiviteter til udvinding af kulbrinter, er sat så højt, at ingen industriel aktivitet af denne art nogensinde vil komme i nærheden af den, hvorfor den bør sænkes væsentligt. Vandrammedirektivets anvendelsesområde bør revurderes med særlig fokus på fraktureringsaktiviteter og deres mulige indvirkning på overfladevand. De samlede fordele for samfundet og borgerne kunne fastlægges gennem en grundig cost-benefit-analyse foretaget inden for rammerne af en livscyklusanalyse. Der bør udvikles en harmoniseret tilgang, som skal anvendes i alle 27 medlemsstater, og som kan danne grundlag for de ansvarlige myndigheders livscyklusanalyser og diskussionen af dem med offentligheden. Det bør vurderes, om der bør indføres et generelt forbud mod at anvende giftige kemikalier til injektion. I det mindste bør alle kemikalier, der skal anvendes, offentliggøres, antallet af tilladte kemikalier bør begrænses, og anvendelsen af dem bør kontrolleres. Der bør på europæisk plan indsamles statistiske oplysninger om de injicerede mængder og antallet af projekter. De regionale myndigheder bør rustes bedre til at træffe beslutninger om at tillade projekter, der involverer hydraulisk frakturering. Inddragelse af offentligheden og vurderinger af livscyklusanalyser bør være obligatoriske elementer, når disse beslutninger skal træffes. Når der gives tilladelse til projekter, bør det være et krav, at overfladevandstrømme og luftemissioner kontrolleres. Der bør på europæisk plan indsamles og analyseres statistiske oplysninger om uheld og klager. Når der gives tilladelse til projekter, bør en uafhængig myndighed indsamle og gennemgå klager. De mulige indvirkninger og risiciene for miljøet og menneskers helbred i forbindelse med hydraulisk frakturering er komplicerede, og det bør derfor overvejes at udarbejde et nyt direktiv på europæisk plan med en omfattende regulering af alle spørgsmål på dette område. 9

12 Temaafdeling A: Økonomisk og Videnskabelig Politik Miljøindvirkninger En uundgåelig indvirkning af udvindingen af skifergas og olie fra lavpermeable formationer er et stort arealforbrug til boringer, parkering og manøvreringsområder for lastbiler, udstyr, gasbehandlings- og transportfaciliteter samt adgangsveje. Væsentlige mulige indvirkninger er udledning af luftforurenende stoffer, forurening af grundvandet som følge af ukontrollerede gas- eller væskeudslip som følge af udblæsninger eller udslip, udløbende fraktureringsvæske og ukontrolleret udledning af spildevand. Fraktureringsvæsker indeholder farlige stoffer, og returvandet indeholder desuden tungmetaller og radioaktive materialer fra forekomsterne. Erfaringer fra USA viser, at der sker mange uheld, som kan være skadelige for miljøet og menneskers helbred. De registrerede overtrædelser af lovbestemmelser udgør omkring 1-2 % af alle boretilladelser. Mange af disse uheld skyldes forkert håndtering eller lækkende udstyr. Desuden er der i nærheden af gasboringer rapporteret forurening af grundvandet med metan, som i ekstreme tilfælde kan føre til eksplosion af beboelsesbygninger, og kaliumklorid, som fører til forsaltning af drikkevand. Indvirkningerne forstærkes, fordi skiferformationer udnyttes med en meget høj tæthed af brønde på op til seks brønde pr. km 2. Udledning af drivhusgasser Flygtige metanemissioner fra hydrauliske fraktureringsprocesser kan have en enorm indflydelse på drivhusgasregnskabet. Eksisterende vurderinger angiver mellem 18 og 23 g CO 2 -ækvivalenter pr. MJ fra udvikling og produktion af ukonventionel naturgas. Emissionerne som følge af metanindtrængen i vandbærende lag er endnu ikke vurderet. De projektspecifikke emissioner kan imidlertid variere med op til en faktor 10 afhængigt af brøndens metanproduktion. Afhængigt af flere faktorer er drivhusgasemissionerne for skifergas set i forhold til energiindholdet lige så lave som for konventionel gas, som transporteres over store afstande, eller lige så høje som for stenkul set over hele livscyklussen fra udvinding til forbrænding. EU-regelsæt Formålet med en udvindingslovgivning er at give en lovramme for udvindingsaktiviteter generelt. Målet er at fremme industrisektorens udvikling, sikre energiforsyningen og værne om menneskers sundhed, sikkerhed og miljøet. Der findes ikke noget udtømmende regelsæt for råstofudvinding på EU-plan. Der findes dog fire direktiver, som er specifikt udformet med henblik på råstofudvinding. Der findes desuden særdeles mange direktiver og forordninger, der berører udvindingsindustrien, men som ikke er specifikt rettet mod denne. Med fokus på lovgivningsakter vedrørende miljøet og menneskers helbred blev de 36 mest relevante direktiver inden for følgende lovgivningsområder udpeget: vand, miljøbeskyttelse, arbejdsmiljø, strålingsbeskyttelse, affald, kemikalier og tilknyttede uheld. 10

13 Udvinding af skifergas og skiferolie - indvirkninger på miljøet og menneskers sundhed På grund af mangfoldigheden i den relevante lovgivning fra forskellige områder er de specifikke risici i forbindelse med hydraulisk frakturering ikke dækket i tilstrækkelig grad. Der blev identificeret ni store mangler: 1) Der mangler et rammedirektiv for råstofudvinding; 2) Tærsklen for naturgasudvinding i direktivet om vurdering af virkninger på miljøet (VVM) er utilstrækkelig; 3) Det er ikke obligatorisk at deklarere farlige materialer; 4) Der findes ikke noget krav om godkendelse af kemikalier, som forbliver i jorden; 5) Der findes ikke nogen BREF-reference (bedste tilgængelige teknologi) for hydraulisk frakturering; 6) Kravene til spildevandsbehandling er utilstrækkeligt defineret, og kapaciteten i vandbehandlingsanlæg er sandsynligvis utilstrækkelig, såfremt underjordisk injektion og bortskaffelse skal forbydes; 7) Offentligheden inddrages ikke tilstrækkeligt i beslutningsprocessen på regionalt plan; 8) Vandrammedirektivet er ikke tilstrækkeligt effektivt; 9) Livscyklusanalyser er ikke obligatoriske. Skifergasressourcers tilgængelighed og deres rolle i en lavemissionsøkonomi Potentialet i adgang til ukonventionel gas skal ses i lyset af den konventionelle gasproduktion: Den europæiske gasproduktion er faldet stejlt i flere år og forventes at falde med yderligere 30 % eller mere frem til Den europæiske efterspørgsel forventes at stige yderligere frem til Importen af naturgas vil uundgåeligt stige yderligere, hvis disse tendenser bliver realiseret. Det er på ingen måde sikkert, at den nødvendige ekstra import i størrelsesordenen 100 mia. m 3 årligt eller mere kan realiseres. Ressourcerne af ukonventionel gas i Europa er for små til at have nogen væsentlig indflydelse på disse tendenser. Dette forstærkes af, at de typiske produktionsprofiler kun gør det muligt at udvinde en vis del af disse ressourcer. Desuden er drivhusgasemissionerne fra ukonventionel gasforsyning markant højere end fra konventionel gasforsyning. Miljøforpligtelser vil også øge projektudgifterne og forsinke udviklingen af dem. Dette vil mindske den potentielle indvirkning yderligere. Det er meget sandsynligt, at investeringer i skifergasprojekter kun vil have en kortvarig indvirkning - om nogen - på gasforsyningen, som kunne være kontraproduktiv, fordi den ville skabe det indtryk, at gasforsyningen var sikret på et tidspunkt, hvor signalet til forbrugerne bør være, at man skal mindske denne afhængighed ved besparelser, effektivitetsforanstaltninger og erstatning. Konklusioner I en tid, hvor bæredygtighed er nøglen til fremtidige operationer, kan der sættes spørgsmålstegn ved, om injektion af giftige kemikalier i undergrunden bør være tilladt, eller om det bør forbydes, da en sådan praksis ville begrænse eller udelukke en senere anvendelse af det forurenede lag (f.eks. til geotermiske formål), og da de langsigtede effekter ikke er undersøgt. I et aktivt udvindingsområde for skifergas injiceres der ca. 0,1-0,5 l kemikalier pr. m 2. Dette forstærkes af, at de potentielle skifergasforekomster er for små til at have nogen væsentlig indvirkning på den europæiske gasforsyningssituation. De nuværende privilegier i forbindelse med efterforskning og udvinding af olie og gas bør revurderes i lyset af, at der ikke kompenseres for de miljømæssige risici og byrder med en tilsvarende potentiel fordel, idet den specifikke gasproduktion er meget lille. 11

14 Temaafdeling A: Økonomisk og Videnskabelig Politik 1. INDLEDNING Denne undersøgelse 1 giver et overblik over ukonventionelle kulbrinteaktiviteter og deres potentielle miljøindvirkninger. Fokus er sat på de fremtidige aktiviteter i EU. Undersøgelsens vurderinger er overvejende koncentreret om skifergas og berører kort skiferolie og olie fra lavpermeable reservoirer ("tight oil"). Første kapitel giver et kort overblik over forskellige produktionsteknologiers kendetegn, primært hydraulisk frakturering. Herefter følger et kort overblik over erfaringerne fra USA, da det er det eneste land, hvor man har anvendt hydraulisk frakturering i voksende og stort omfang gennem mange årtier. Andet kapitel er koncentreret om en evaluering af udledningen af drivhusgasser i forbindelse med naturgas, som produceres med hydrauliske fraktureringsmetoder. Eksisterende vurderinger gennemgås og udvides med en egen analyse. I tredje kapitel gennemgås den EU-lovgivning, som er relevant for hydraulisk frakturering. Efter en gennemgang af den lovgivningsmæssige ramme, herunder lovgivning omkring råstofudvinding, fokuseres der på direktiver, som sigter mod at beskytte miljøet og menneskers helbred. De lovgivningsmæssige mangler vedrørende den hydrauliske frakturerings miljømæssige indvirkninger opridses og diskuteres. Fjerde kapitel indeholder en vurdering af ressourcerne og diskuterer, hvilken indvirkning udvinding af skifergas eventuelt kan have på den europæiske gasforsyning. Til dette formål analyseres erfaringerne fra den amerikanske skifergasproduktion, og produktionsprofilernes fælles karakteristika anvendes til at skitsere en typisk udvikling inden for skifergas. Med hensyn til den europæiske gasproduktion og -efterspørgsel diskuteres den rolle, som udvinding af skifergas forventes at spille i forhold til den nuværende produktion og forsyning med ekstrapoleringer til de kommende årtier. I det sidste kapitel udledes konklusioner og anbefalinger for håndteringen af de specifikke risici, der er forbundet med hydraulisk frakturering Skifergas Hvad er skifergas? Geologiske kulbrinteformationer skabes under særlige forhold af organiske forbindelser i marine sedimenter. Konventionel olie og gas stammer fra termo-kemisk nedbrydning af organisk materiale i sedimentære bjergarter, de såkaldte kildebjergarter. Disse formationer er i tidens løb blev dækket af andre bjergarter og er under denne proces blevet opvarmet, gennemsnitligt 30 C for hver 1 km, og det organiske materiale er blevet opløst til olie, når der var opnået en temperatur på ca. 60 C, og senere gas. Dybden, temperaturen og eksponeringstiden har været afgørende for opløsningsgraden. Jo højere temperaturen og jo længere eksponeringstiden har været, jo mere komplekse organiske molekyler er der blevet opløst. Til sidst er de blevet opløst til deres simpleste konstituent, metan, med et kul- og fire brintatomer. 1 Tak til dr. Jürgen Glückert (Heinemann & Partner Rechtsanwälte, Essen, Tyskland) og hr. Teßmer (Rechtsanwälte Philipp-Gerlach + Teßmer, Frankfurt, Tyskland) for kritisk gennemlæsning og nyttige kommentarer til kapitel 4. Tak til prof. Blendinger, Jean Laherrere, og Jean-Marie Bourdaire og værdifulde for frugtbare drøftelser og værdifulde kommentarer. 12

15 Udvinding af skifergas og skiferolie - indvirkninger på miljøet og menneskers sundhed Afhængigt af den geologiske formation er de opståede flydende eller gasformige kulbrinter undsluppet fra kildebjergarten og er migreret opad til porøse og permeable lag, som igen skulle være dækket af uigennemtrængelig bjergart, den såkaldte forsegling, for at der kunne skabes en kulbrinteakkumulering. Disse kulbrinteakkumuleringer danner de konventionelle olie- og gasfelter. De er nemme at udvinde med boringer, da olieindholdet er forholdsvis højt, de ligger få km under overfladen og er let tilgængelige til lands. Nogle kulbrinteakkumulationer findes i reservoirbjergarter med meget lav porøsitet og permeabilitet. Disse forekomster kaldes også olie eller gas i lavpermeable reservoirer. Permeabiliteten er typisk gange mindre end i konventionelle felter. Kulbrinter kan også lagres i store mængder i bjergarter, som i princippet slet ikke er reservoirbjergarter, men skifer og andre meget finkornede bjergarter, hvor det nødvendige rum til lagringen skabes af små sprækker og ekstremt små porer. Sådanne bjergarter har en ekstremt lav permeabilitet. Dette kaldes skifergas eller skiferolie. Sidstnævnte indeholder ikke modne kulbrinter, men kun forstadiet kerogen, som kan omdannes til syntetisk råolie i kemiske anlæg. En tredje gruppe af ukonventionelle gasser er metan fra kullag, som er indesluttet i porerne i kullag. Afhængigt af forekomstens karakteristika indeholder gassen forskellige komponenter i varierende andele, herunder metan, kuldioxid, svovlbrinte, radioaktivt radon osv. Fælles for alle ukonventionelle forekomster er, at gas- eller olieindholdet pr. bjergartsvolumen er lille i forhold til konventionelle felter, at de er spredt over et stort areal på titusinder af kvadratkilometer, og at permeabiliteten er meget lav. Det kræver derfor særlige metoder at udvinde denne olie eller gas. På grund af de lave kulbrinteindhold i kildebjergarten er udbyttet pr. boring desuden meget mindre end i konventionelle felter, hvilket gør det langt mere udfordrende at gøre produktionen rentabel. Det er ikke selve gassen, der er ukonventionel, men udvindingsmetoderne. Disse metoder kræver sofistikerede teknologier, masser af vand og injektion af additiver, som kan være miljøskadelige. Der er ikke nogen skarp distinktion mellem konventionelle og ukonventionelle gas- eller olieforekomster. Der er snarere tale om en glidende overgang fra konventionel gas- eller olieproduktion fra felter med højt specifikt gasindhold, høj porøsitet og permeabilitet over tætte gasfelter med dårligere performanceparametre til udvinding af skifergas fra forekomster med lavt specifikt gasindhold, lav porøsitet og meget lav permeabilitet. Navnlig er distinktionen mellem konventionel gasproduktion og produktion af gas i lavpermeable reservoirer ikke altid klar, da de officielle statistikker tidligere ikke skelnede klart mellem disse to metoder. De uundgåelige bivirkninger med hensyn til vandforbrug, miljørisici osv. tiltager også med denne kæde af udvindingsmetoder. F.eks. kræver hydraulisk frakturering af tætte gasforekomster typisk adskillige hundrede tusinder liter vand pr. boring for hver fraktureringsproces opblandet med støttemateriale og kemikalier, mens hydraulisk frakturering i skifergasforekomster forbruger adskillige mio. liter vand pr. boring. [ExxonMobil 2010] 13

16 Temaafdeling A: Økonomisk og Videnskabelig Politik Den seneste udvikling inden for ukonventionel gasudvinding Erfaringer fra Nordamerika Da de konventionelle gasfelter i USA efterhånden er udnyttet, har selskaberne været tvunget til i stadig stigende grad at bore i mindre produktive forekomster. I begyndelsen udvidede man boringerne i nærheden af konventionelle formationer og producerede fra lidt mindre permeable formationer. I løbet af denne gradvise overgang øgedes antallet af boringer, mens det specifikke produktionsvolumen faldt. Stadig tættere formationer blev udforsket. Denne fase begyndte i 1970'erne. Boringerne i tætte gasforekomster blev ikke adskilt fra de konventionelle statistikker, da der ikke var noget klart kriterium til at adskille de to former. Efter at debatten om klimaændringer er begyndt, er nedbringelse af metanemissioner blevet en målsætning. Selv om metan fra kullag (CBM) teoretisk udgør en enorm ressource, er bidraget kun steget langsomt i USA gennem de seneste to årtier til ca. 10 % frem til Udviklingen foregår forskelligt i forskellige kulområder, og nogle amerikanske stater har derfor opdaget denne energikilde hurtigere end andre. Op gennem 1990'erne var New Mexico den største producent af metan fra kullag. Delstatens produktion toppede imidlertid i 1997 og blev erstattet af udviklingen i Colorado - som toppede i og Wyoming, som i dag er den største CBM-producent. De mest udfordrende gasforekomster bliver udviklet til sidst. Det drejer sig om skifergasforekomster, som er næsten uigennemtrængelige, eller i det mindste mindre gennemtrængelige end andre strukturer, som indeholder gas. Udnyttelsen af disse forekomster blev udløst af de teknologiske fremskridt inden for horisontal boring og hydraulisk frakturering med brug af kemiske additiver på den ene side, men det havde nok endnu større betydning, at kulbrinteindustriens aktiviteter med hydraulisk frakturering blev undtaget fra drikkevandsloven, Safe Drinking Water Act (SDWA 1974), vedtaget med energiloven af 2005, Energy Policy Act of 2005 (EPA 2005). I afsnit 322 i energiloven af 2005 undtages hydraulisk frakturering fra vigtige EPA-bestemmelser. De tidligste aktiviteter begyndte for flere årtier siden med udnyttelsen af Bossier-skiferen i 1970'erne og Antrim-skiferen i 1990'erne. Den hurtige adgang til skifergasforekomster begyndte imidlertid omkring 2005 med udnyttelsen af Barnett-skiferen i Texas. I løbet af fem år er der foretaget næsten boringer i dette område. En bivirkning af denne økonomiske succeshistorie er udvælgelsen af mindre virksomheder som Chesapeake, XTO m.fl., som udførte selve borearbejdet. Virksomhederne voksede med dette boom og blev til milliardforetagender, som blev interessante for store selskaber som ExxonMobil eller BHP Billiton. XTO blev solgt til ExxonMobil for over 40 mia. dollars i 2009, og Chesapeake solgte sine Fayetteville-aktiver for 5 mia. dollars i I samme periode blev de miljømæssige bivirkninger stadig tydeligere for borgerne og lokalpolitikerne. Diskussionen omkring udnyttelsen af Marcellus-skiferen har vakt størst opmærksomhed, da denne forekomst dækker store dele af staten New York. Der er mistanke om, at udnyttelsen af denne forekomst er i konflikt med områder, som er beskyttet af hensyn til vandforsyningen til byen New York. Det amerikanske miljøagentur, US Environmental Protection Agency, er i øjeblikket i færd med at undersøge risici i forbindelse med hydraulisk frakturering, som er den foretrukne teknologi til udnyttelse af ukonventionelle gasfelter. Resultaterne af denne undersøgelse forventes offentliggjort i løbet af 2012 (EPA 2009). 14

17 Udvinding af skifergas og skiferolie - indvirkninger på miljøet og menneskers sundhed Udviklingen i Europa I Europa er denne udvikling flere år bagud i forhold til USA. I Tyskland (Söhlingen) har man gennem ca. 15 år udnyttet tætte gasformationer med hydraulisk frakturering, men på et meget lavt niveau. Den samlede europæiske produktion af ukonventionel gas ligger i størrelsesordenen flere mio. m 3 årligt, og på flere hundrede mia. m 3 årligt i USA (Kern 2010). Aktiviteterne har imidlertid været stigende siden sidst i Der er givet flest efterforskningstilladelser i Polen (WEO 2011, s. 58), men der er også indledt tilsvarende aktiviteter i Østrig (Wienbækkenet), Frankrig (Parisbækkenet og det sydøstlige bassin), Tyskland og Nederlandene (den tyske del af Nordsøen), Sverige (det skandinaviske område) og Det Forenede Kongerige (nordlige og sydlige oliesystemer). F.eks. gav udvindingsmyndighederne i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen i oktober 2010 efterforskningstilladelser 2 for et område, som dækker km 2, halvdelen af delstatens areal. På baggrund af oplysninger fra USA er den offentlige modstand mod disse projekter vokset hurtigt. F.eks. har Nationalforsamlingen i Frankrig indført et moratorium for sådanne boreaktiviteter og forbudt hydraulisk frakturering. Lovforslaget gik igennem i Nationalforsamlingen i maj, men blev ikke vedtaget i Senatet. Den franske industriminister har foreslået en anden lov, som ville tillade hydraulisk frakturering udelukkende til forskningsformål under streng kontrol af et udvalg bestående af lovgivere, regeringsrepræsentanter, ngo'er og lokale borgere (Patel 2011). Denne ændrede lov blev godkendt i Senatet i juni. I den tyske delstat Nordrhein-Westfalen har berørte borgere, lokale politikere fra næsten alle partier og repræsentanter for vandforsyningsmyndigheder og mineralvandsvirksomheder protesteret mod hydraulisk frakturering. Delstatsparlamentet i Nordrhein-Westfalen har også bedt om et moratorium, indtil der foreligger tilstrækkelig viden. Som første skridt har man ligestillet vandbeskyttelse med udvindingslovgivningen og sikret, at der ikke udstedes tilladelser uden vandmyndighedernes samtykke. Drøftelsen er endnu ikke afsluttet. Desuden har ExxonMobil, som er det selskab, der er mest involveret i projektet, indledt en åben dialogproces for at diskutere borgernes bekymringer og vurdere de eventuelle indvirkninger Skiferolie Hvad er skiferolie og olie fra lavpermeable reservoirer? Ligesom skifergas består skiferolie af kulbrinter, som er fanget i porerne i kildebjergarten. Selve olien er stadig på et præmaturt stade, som kaldes kerogen. Omdannelsen af kerogen til olie kræver opvarmning til op til 450 C. Produktionen af skiferolie kan derfor snarere sammenlignes med konventionelt skiferbrud med efterfølgende varmebehandling. Den tidligste brug kan spores over 100 år tilbage. I dag er Estland det eneste land med en stor andel af skiferolie på energibalancen (~50 %). Kerogenen er meget ofte blandet med lag af allerede omdannet olie i strukturer mellem kildebjergarterne med lav gennemtrængelighed. Denne olie klassificeres som olie fra lavpermeable reservoirer, selv om adskillelsen meget ofte er uklar, og overgangen er flydende med gradvise ændringer i omdannelsesgraden. I sin rene form er olie fra lavpermeable reservoirer omdannet olie, som er fanget i lag af uigennemtrængelig bjergart med lav porøsitet. Udvinding af olie fra lavpermeable reservoirer kræver derfor generelt hydrauliske fraktureringsteknikker. 2 "Aufsuchungserlaubnis". 15

18 Temaafdeling A: Økonomisk og Videnskabelig Politik USA Den seneste udvikling inden for udvinding af olie fra lavpermeable reservoirer Projekter med ukonventionel olieproduktion fra olieskifer blev indledt i Nordamerika omkring år 2000 med udvindingen af Bakken-skiferen, som ligger i North Dakota og Montana og dækker et område på over km2 (Nordquist 1953). Bakken formationen indeholder en kombination af kerogenrig skifer med tætte olielag imellem. Frankrig/Europa Udover produktionen af skiferolie i Estland har Parisbækkenet i Frankrig fået ny opmærksomhed, idet et lille selskab, Toreador, har fået udforskningstilladelse og har meddelt, at det vil begynde at udvinde de tætte oliereservoirer i bækkenet ved hjælp af mange brønde med hydraulisk frakturering. Da bækkenet dækker et stort område, som omfatter Paris og vinområdet tæt på Champagne, er der opstået modstand, selv om bækkenet i forvejen har været udnyttet med konventionelle olieboringer i omkring 50 år. [Leteurtrois 2011] 16

19 Udvinding af skifergas og skiferolie - indvirkninger på miljøet og menneskers sundhed 2. MILJØVIRKNINGER VIGTIGSTE KONKLUSIONER Uundgåelige indvirkninger er arealforbrug til boringer, parkering og manøvreringsområder for lastbiler, udstyr, gasbehandlings- og transportfaciliteter samt adgangsveje. Væsentlige mulige indvirkninger er udledning af luftforurenende stoffer, forurening af grundvandet som følge af ukontrollerede gas- eller væskeudslip som følge af udblæsninger eller udslip, udløbende fraktureringsvæske og ukontrolleret udledning af spildevand. Fraktureringsvæsker indeholder farlige stoffer, og returvandet indeholder desuden tungmetaller og radioaktive materialer fra lejerne. Erfaringer fra USA viser, at der sket mange uheld, som kan være skadelige for miljøet og menneskers helbred. De registrerede overtrædelser af lovbestemmelser udgør omkring 1-2 % af alle boretilladelser. Mange af disse uheld skyldes forkert håndtering eller lækkende udstyr. Der er i nærheden af gasboringer rapporteret forurening af grundvandet med metan, som i ekstreme tilfælde kan føre til eksplosion af beboelsesbygninger, og kaliumklorid, som fører til forsaltning af drikkevand. Indvirkningerne forstærkes, fordi skiferformationer udnyttes med en meget høj tæthed af boringer (op til seks boringer pr. km 2 ) Hydraulisk frakturering og den mulige indvirkning på miljøet Fælles for tætte geologiske formationer indeholdende kulbrinte er den lave permeabilitet. Derfor ligner produktionsmetoderne til udvinding af skifergas, gas i lavpermeable reservoirer og metan fra kullag i høj grad hinanden. De er dog forskellige på det kvantitative niveau. Eftersom skifergasformationer er langt de mest uigennemtrængelige strukturer, kræver det også den største indsats at få adgang til gassen i porerne. Det fører til den største risiko for miljøindvirkninger fra udvinding af disse formationer. Der er imidlertid tale om en glidende overgang fra de gennemtrængelige konventionelle gasindeholdende strukturer over gas i lavpermeable reservoirer til den næsten uigennemtrængelige gasskifer. Det fælles karakteristikum er, at kontakten mellem de borede brønde og porerne skal forbedres kunstigt. Det sker ved den såkaldte hydrauliske frakturering, som nogle gange kaldes "stimulering" eller på engelsk "fracing" eller "fracking". 17

20 Temaafdeling A: Økonomisk og Videnskabelig Politik Figur 1: Potentielle strømme af luftforurenende emissioner og skadelige stoffer til vand og jord og naturligt forekommende radioaktive materialer (NORM)Figur 1 viser et tværsnit af en typisk brønd. Boreriggen borer vertikalt ned i det gasbærende lag. Afhængigt af, hvor tykt dette lag er, bores der kun vertikale brønde, eller disse ændres til horisontale brønde for at maksimere kontakten med gaslaget. I selv laget anvendes der eksplosiver til at skabe små sprækker ved at perforere indkapslingen. Disse sprækker udvides kunstigt ved hjælp af fyldmateriale med vand under højt tryk. Antallet af kunstige sprækker, deres længde og deres placering i laget (horisontalt eller vertikalt) afhænger af detaljerne i formationen. Disse detaljer har indvirkning på længden af de kunstige sprækker, afstanden mellem brøndene (vertikale brønde bores tættere end horisontale brønde) og på vandforbruget. Vandet under højt tryk åbner sprækkerne, så der opnås adgang til så mange porer som muligt. Når trykket mindskes, vil spildevandet opblandet med tungmetaller eller radioaktive metaller fra bjergarten løbe tilbage til overfladen sammen med gassen. Vandet tilsættes materiale, som regel sandkorn. Disse holder sprækkerne åbne, så der kan udvindes yderligere gas. Denne blanding tilsættes kemikalier for at opnå en homogen fordeling af tilsætningsstofferne ved at danne en gele, reducere friktionen og til slut bryde gelestrukturen ved afslutning af fraktureringsprocessen, så væsken kan løbe tilbage. Figur 1 kan anvendes til at identificere de mulige miljøindvirkninger under dette forløb, nemlig forbrug af landarealer, idet boringerne kræver plads til teknisk udstyr, opbevaring af væske og adgangsvejene til transporten. luft- og støjforurening, idet maskineriet drives med forbrændingsmotorer, væskerne (også spildevandet) kan lade skadelige stoffer undslippe til luften, lastvognene med hyppig transportaktivitet kan udsende flygtige organiske forbindelser, andre luftforurenende stoffer og støj. 1. Vandet kan blive forurenet med kemikalier fra fraktureringsprocessen, men også med spildevand fra lejet, som indeholder tungmetaller (f.eks. arsenik eller kviksølv) eller radioaktive partikler. Der kan opstå migrationsveje til grund- og overfladevand som følge af uheld ved lastvognstransport, læk på opsamlingsledninger, spildevandsbassiner, kompressorer osv., spild fra ulykker (f.eks. udblæsning med en fontæne af fraktureringsvæske eller spildevand), skader på cementering og indkapsling eller simpelt hen ukontrollerede strømme under overfladen gennem kunstige eller naturlige sprækker i formationen. Jordskælv som følge af den hydrauliske fraktureringsproces eller injektionen af spildevand. Mobilisering af radioaktive partikler fra undergrunden. Endelig må det enorme forbrug af naturlige og tekniske ressourcer i forhold til den mænge gas eller olie, der kan udvindes, vurderes i en cost-benefit-analyse af sådanne operationer. Indvirkninger på biodiversiteten kunne være en mulighed, men de er p.t. ikke dokumenteret. 18

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådsmøde den 14. maj 2013 Sag nr. 7 Emne: Råstofplan 2012 Bilag 8 og 9 Koncern Miljø Til: Regionsrådet Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 Fax 38665700

Læs mere

Anbefaling til Frederikshavn Kommune vedrørende efterforskningsboring Vendsyssel 1 skifergas ved Dybvad VVM-redegørelse og miljørapport.

Anbefaling til Frederikshavn Kommune vedrørende efterforskningsboring Vendsyssel 1 skifergas ved Dybvad VVM-redegørelse og miljørapport. Anbefaling til Frederikshavn Kommune vedrørende efterforskningsboring Vendsyssel 1 skifergas ved Dybvad VVM-redegørelse og miljørapport. Vendsyssel Energi- og Miljøforening vil med denne anbefaling gøre

Læs mere

Skifergas et attraktivt CO2-venligt alternativ til kul

Skifergas et attraktivt CO2-venligt alternativ til kul Dialogmøde om skifergas 27. feb 2014 Skifergas et attraktivt CO2-venligt alternativ til kul Herunder uddrag af rapporterne: Skifergas - Fakta om miljøbekymringerne (Den Internationale Gasunion, IGU) Skifergas

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasressourcer,

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Transport- og Turismeudvalget 28.1.2011 2010/0301(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag

Læs mere

Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad

Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad Udarbejdet af Center for Teknik & Miljø pr. 26. august 2013 Sagsbehandler LEMR, Sag nr. 13/6961, dok. nr. 120839/13

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Industri, Forskning og Energi 30.3.2012 2011/2309(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om de industrielle, energimæssige og øvrige aspekter af skifergas og -olie (2011/2309(INI))

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

Høringssvar over VVM- undersøgelse vedrørende skifergasudvinding i Dybvad, Frederikshavn

Høringssvar over VVM- undersøgelse vedrørende skifergasudvinding i Dybvad, Frederikshavn Frederikshavn Kommunalbestyrelse Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 DK- 9900 Frederikshavn Høringssvar over VVM- undersøgelse vedrørende skifergasudvinding i Dybvad, Frederikshavn Kære Byråd i Frederikshavn

Læs mere

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU En sammenlignende

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Miljøteknologi J.nr. 001-03680 Ref. kaasm, fleba Den 6. februar 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

ZA5795. Flash Eurobarometer 360 (Attitudes of Europeans towards Air Quality) Country Questionnaire Denmark

ZA5795. Flash Eurobarometer 360 (Attitudes of Europeans towards Air Quality) Country Questionnaire Denmark ZA79 Flash Eurobarometer 60 (Attitudes of Europeans towards Air Quality) Country Questionnaire Denmark EB FLASH 60 - Attitudes of European towards water related issues - DK D Hvad er din alder? (SKRIV

Læs mere

Vil udvinding af skifergas i Danmark påvirke klima og nærmiljø? Hvilke lokale effekter vurderer man, at skifergasudvinding har på mennesker og miljø

Vil udvinding af skifergas i Danmark påvirke klima og nærmiljø? Hvilke lokale effekter vurderer man, at skifergasudvinding har på mennesker og miljø Vil udvinding af skifergas i Danmark påvirke klima og nærmiljø? Hvilke lokale effekter vurderer man, at skifergasudvinding har på mennesker og miljø Torsdag 4. dec. 2014 Oplæg af Sine Beuse Fauerby. Energi

Læs mere

OLIE OG GAS PRODUKTION I USA

OLIE OG GAS PRODUKTION I USA OLIE OG GAS PRODUKTION I USA OLIE OG GAS PRODUKTION I USA DELTAG SOM PARTNER I ATTRAKTIVE OLIE- OG DELTAG GAS PROJEKTER SOM PARTNER I ATTRAKTIVE I USA OLIE- OG GAS PROJEKTER I USA Investeringsselskabet

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen. skifergasprøveboring, fase 1.

Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen. skifergasprøveboring, fase 1. Frederikshavn Kommune Dato 15.05.2013 Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen vedr. Totals skifergasprøveboring, fase 1. Den 27. februar 2013 besluttede byrådet

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

BILAG XV-RAPPORT EN EVALUERING AF DE MULIGE SUNDHEDSRISICI FORBUNDET MED GENBRUGSGUMMIGRANULAT ANVENDT SOM FYLDMATERIALE I KUNSTGRÆSBANER.

BILAG XV-RAPPORT EN EVALUERING AF DE MULIGE SUNDHEDSRISICI FORBUNDET MED GENBRUGSGUMMIGRANULAT ANVENDT SOM FYLDMATERIALE I KUNSTGRÆSBANER. BILAG XV-RAPPORT EN EVALUERING AF DE MULIGE SUNDHEDSRISICI FORBUNDET MED GENBRUGSGUMMIGRANULAT ANVENDT SOM FYLDMATERIALE I KUNSTGRÆSBANER Sammendrag Stofnavne: stoffer i genbrugsgummigranulat anvendt som

Læs mere

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Skifergasi Danmark Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Hvad er skiffer gas? Kulbrintedannelsenbehøver fire komponenter: 1. Moderbjergart 2. Reservoir 3. Forsegling 4. Fælde Moderbjergart? En moderbjergartindeholder

Læs mere

Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad

Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad Udarbejdet af Center for Teknik & Miljø pr. 26. august 2013 Sagsbehandler LEMR, Sag nr. 13/6961, dok. nr. 120839/13

Læs mere

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet. Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 243 Offentligt Miljøteknologi J.nr. MST-502-00062 Ref. kaasm Den 8. december 2010 RED: VIBEJ 14.12.10 REVIDERET GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til FMPU

Læs mere

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark Folketing Rollefordeling EPU Skatteudvalg - Finansudvalg Skatteministeriet Klima, Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

Skifergas i Danmark hva med grundvandet?

Skifergas i Danmark hva med grundvandet? Skifergas i Danmark hva med grundvandet? Anders R. Johnsen Geokemisk Afdeling Geological Survey of Denmark and Greenland Danish Ministry of Climate, Energy and Building Hvor og hvor meget gas? Teknisk

Læs mere

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget for Andragender 28.2.2015 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 0444/2012 af Borgerrettighedsforeningen om et skifergasudnyttelsesprojekt i Rumænien Andragende

Læs mere

Haagkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af voksne

Haagkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af voksne GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Haagkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Midttrafiks miljøkortlægning

Midttrafiks miljøkortlægning Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. december 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. december 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. december 2016 (OR. en) 15718/16 ENV 816 CLIMA 187 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 15. december 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør,

Læs mere

VIRKNINGERNE AF EN EVENTUEL UDVIDELSE PÅ EU-PLAN AF SVOVLEMISSIONSKONTROLOMRÅDER TIL HELE EU'S KYSTLINJE

VIRKNINGERNE AF EN EVENTUEL UDVIDELSE PÅ EU-PLAN AF SVOVLEMISSIONSKONTROLOMRÅDER TIL HELE EU'S KYSTLINJE GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING B: STRUKTUR- OG SAMHØRIGHEDSPOLITIK TRANSPORT OG TURISME VIRKNINGERNE AF EN EVENTUEL UDVIDELSE PÅ EU-PLAN AF SVOVLEMISSIONSKONTROLOMRÅDER TIL HELE

Læs mere

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk Råvarepriserne er faldende Råvarepriserne er over de seneste måneder faldet. Faldet skyldes en kombination af faldende energipriser, udsigt til normal høst samt en stagnerende produktion i verdensøkonomien.

Læs mere

Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad

Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad Udarbejdet af Center for Teknik & Miljø, november 2013 Sag nr. 13/6961, dok. nr. 120839/13, sagsansvarlig: LEMR 1. Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Miljøstyrelsen 1. marts 2007 Industri og Transport MST/DK; MIM/VIBEJ Miljøministeriet Miljøpolitisk område, EU-Koordinationen DEP-251-00008 GRUNDNOTAT

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 257 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 257 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 257 Offentligt G R UND- OG NÆ RHEDS NOT AT Den 7. februar 2013 Departementet: Ref. Stkj/svfri Sagsnummer: KOMMISSIONENS HENSTILLING om minimumsprincipper for efterforskning

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.12.2008 SEK(2008) 2938 C6-0470/08 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN Ledsagedokument til KOMMISSIONENS FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Læs mere

NOTAT. Studierejse - skifergas i USA 20.-24. april 2015

NOTAT. Studierejse - skifergas i USA 20.-24. april 2015 NOTAT 3. juni 2015 Sagsnr.: 2015060017 ssj/dir Studierejse - skifergas i USA 20.-24. april 2015 Sammenfatning af studietur vedrørende skifergas læring og opmærksomhedspunkter i en dansk sammenhæng 1. Etablering

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Notits Miljøteknologi J.nr. MST-501-00341 Ref. kaasm Den 27. september 2010 REVIDERET NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 501 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 501 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 501 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 21. juni 2017 Sagsnummer: 2017-439./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat til

Læs mere

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter Tekniske drøftelser mellem Brønderslev / Frederikshavn Kommuner og Total / Nordsøfonden / Energistyrelsen på møde afholdt fredag den 16. marts 2012 i Brønderslev Formålet med mødet med de tekniske direktorater

Læs mere

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning

Læs mere

Status for den danske Offshore handlingsplan

Status for den danske Offshore handlingsplan Miljøstyrelsen 25.06.2008 tva Status for den danske Offshore handlingsplan Miljøministeren fremlagde den 19. december 2005 den såkaldte Offshore handlingsplan (jf. Bilag 2) med det formål, at miljøpåvirkningerne

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 28.2.2014 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 1484/2008 af Catherine Le Comte, fransk statsborger, om virkningen af støj- og luftforurening

Læs mere

N O T AT 11. april 2013 J.nr. 1011/ Ref. SF

N O T AT 11. april 2013 J.nr. 1011/ Ref. SF Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 205 Offentligt N O T AT 11. april 2013 J.nr. 1011/1024-0019 Ref. SF Skifergas Nogle hovedkonklusioner fra tre rapporter fra Europa-Kommissionen

Læs mere

STENLILLE NATURGASLAGER

STENLILLE NATURGASLAGER Miljøregnskab 2010 Miljøregnskab 2013 STENLILLE NATURGASLAGER Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Basisoplysninger... 3 Virksomhedsprofil... 4 Væsentlige ressourceforbrug og miljøpåvirkninger...

Læs mere

LÆRERUDDANNELSE: STATUS OG UDSIGTER FOR UDDANNELSE AF GRUNDSKOLELÆRERE I EUROPA

LÆRERUDDANNELSE: STATUS OG UDSIGTER FOR UDDANNELSE AF GRUNDSKOLELÆRERE I EUROPA GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING B: STRUKTUR- OG SAMHØRIGHEDSPOLITIK KULTUR OG UDDANNELSE LÆRERUDDANNELSE: STATUS OG UDSIGTER FOR UDDANNELSE AF GRUNDSKOLELÆRERE I EUROPA UNDERSØGELSE

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0750 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0750 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0750 Bilag 1 Offentligt NOTAT GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om accept af ændringen til 1998-tungmetalprotokollen

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Toldsamarbejde inden for området for frihed, sikkerhed og retfærdighed;

Toldsamarbejde inden for området for frihed, sikkerhed og retfærdighed; GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER BORGERNES RETTIGHEDER OG RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER Toldsamarbejde inden for området for

Læs mere

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

BERETNING FRA KOMMISSIONEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.9.2016 COM(2016) 618 final BERETNING FRA KOMMISSIONEN Rapport, der skal understøtte beregningen af den tildelte mængde til Den Europæiske Union, og rapport, der skal

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. februar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. februar 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. februar 2017 (OR. en) 5908/17 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 1. februar 2017 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: CLIMA 22 ENV 97 ENER 37 IND 25 Jordi AYET PUIGARNAU,

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

NOTAT GRUND OG NÆRHEDSNOTAT TIL FEU OG FMU

NOTAT GRUND OG NÆRHEDSNOTAT TIL FEU OG FMU Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 83 Offentligt NOTAT EU & International politik J.nr. 001-06223 Ref. Den 16. november 2011 GRUND OG NÆRHEDSNOTAT TIL FEU OG FMU Kommissionens forslag til beslutning

Læs mere

Verdens første CO 2 -lagringsanlæg til kraftværker

Verdens første CO 2 -lagringsanlæg til kraftværker CO 2 -LAGRING AF CARSTEN ENGEDAL Verdens første CO 2 -lagringsanlæg til kraftværker Det er muligt at pumpe 16 milliarder tons CO 2 ned i Danmarks undergrund. Det svarer til 400 års forbrug af kul og naturgas.

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 26. februar 2009 CGS/CGS Status for 2008 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget

Læs mere

Hvilket retsgrundlag for familieret? Vejen frem

Hvilket retsgrundlag for familieret? Vejen frem GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Hvilket retsgrundlag for familieret? Vejen frem NOTAT PE 462.498 DA

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt N O T AT T I L FOLKE TI NGE TS EUROP AU D V AL G Klima-, Energi- og Bygnings ministeriet 31. oktober 2014 Kommissionens forslag til Rådets direktiv

Læs mere

FORSKNING FOR CULT-UDVALGET - MINDRETALSSPROG OG UDDANNELSE: BEDSTE PRAKSIS OG FALDGRUBER

FORSKNING FOR CULT-UDVALGET - MINDRETALSSPROG OG UDDANNELSE: BEDSTE PRAKSIS OG FALDGRUBER GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING B: STRUKTUR- OG SAMHØRIGHEDSPOLITIK KULTUR OG UDDANNELSE FORSKNING FOR CULT-UDVALGET - MINDRETALSSPROG OG UDDANNELSE: BEDSTE PRAKSIS OG FALDGRUBER

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Indledning Status for Euro normer EU s temastrategi for luftforurening Nye normer for person- og varebiler (Euro 5/6) Kommende Euro normer Europæiske udstødningsnormer

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning

Læs mere

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion

Læs mere

PRODUKTION 20 december 2016 MB 1

PRODUKTION 20 december 2016 MB 1 PRODUKTION 1 20 december 2016 PRODUKTION I 2015 blev der produceret 9,1 mio. m 3 olie. Dette var et fald i olieproduktionen på 5,5 pct. i forhold til 2014. Mængden af salgsgas var stabil fra 2014 til 2015

Læs mere

Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR)

Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) Felter med en * skal udfyldes. Indledning Hvad er E-PRTR-forordningen?

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser fra transport 1)

Bekendtgørelse af lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser fra transport 1) LBK nr 674 af 21/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima- og Energimin., Energistyrelsen, j.nr. 2505/1230-0001 Senere

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. om systemer, der fastholder kvæg drejet om på ryggen eller i enhver anden unaturlig stilling

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. om systemer, der fastholder kvæg drejet om på ryggen eller i enhver anden unaturlig stilling EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.2.2016 COM(2016) 48 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om systemer, der fastholder kvæg drejet om på ryggen eller i enhver anden unaturlig

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.03.2002 KOM(2002) 144 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse Af Det Forenede Kongerige til i medfør af artikel 8, stk. 4, i

Læs mere

Energforsyning koncepter & definitioner

Energforsyning koncepter & definitioner Energforsyning koncepter & definitioner Energi og kraft Energi er evnen til at udføre et arbejde eller opvarme et stof. Energienhed: Kalorie (Cal), Joule (J), megajoule (MJ), kilowatttime (kwh), ton olieækvivalenter

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2015 COM(2015) 334 final 2015/0147 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BIND I BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BIND I BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 09.04.2001 KOM(2001)197 endelig BIND I BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET om anvendelse af forskellige ventilationssystemer

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

Geologi, vandforbrug, og geologiens betydning for spildevandets kemiske sammensætning

Geologi, vandforbrug, og geologiens betydning for spildevandets kemiske sammensætning Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 84 Offentligt Geologi, vandforbrug, og geologiens betydning for spildevandets kemiske sammensætning Anders R. Johnsen Geological Survey of

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

En sammenlignende undersøgelse af EU-medlemsstaternes retlige rammer for surrogatmoderskab

En sammenlignende undersøgelse af EU-medlemsstaternes retlige rammer for surrogatmoderskab GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER En sammenlignende undersøgelse af EU-medlemsstaternes retlige rammer

Læs mere

EUROPÆSIK UNDERSØGELSE AF SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER OG MILJØET

EUROPÆSIK UNDERSØGELSE AF SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER OG MILJØET EUROPÆSIK UNDERSØGELSE AF SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER OG MILJØET Velkommen til den europæiske undersøgelse af små og mellemstore virksomheder og miljøet. Det tager 5-10 minutter at besvare spørgeskemaet.

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.1.2010 KOM(2009)713 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Overvågning af CO 2 -udledningerne fra fabriksnye personbiler i EU: data

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument ***II FÆLLES HOLDNING

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument ***II FÆLLES HOLDNING EUROPA-PARLAMENTET 1999 Mødedokument 2004 C5-0028/1999 19/07/1999 ***II FÆLLES HOLDNING Vedr.: FÆLLES HOLDNING (EF) Nr. /99 FASTLAGT AF RÅDET DEN 22. APRIL 1999 MED HENBLIK PÅ VEDTAGELSE AF EUROPA-PARLAMENTETS

Læs mere

Om flyveaske Betonhåndbogen 2016

Om flyveaske Betonhåndbogen 2016 Om flyveaske Betonhåndbogen 2016 Nicolai Bech StandardConsult ApS Møde i Betonforeningen 24. februar 2016 Præsentation Betonforeningen 24 Februar, StandardConsult ApS 2 Oversigt Den historiske side af

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere