Notat. Grøn vækst videnbehov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat. Grøn vækst videnbehov"

Transkript

1

2

3 1. april 2009 Notat Grøn vækst videnbehov Resume Udfordringen i Grøn Vækst er at forene et vækstorienteret landbrug med et højt niveau af natur- og miljøbeskyttelse. Der er et stort landbrugsteknisk potentiale for at øge landbrugsproduktionen, men om det er muligt samtidigt at forbedre natur og miljø således, at de prioriterede mål for Miljø- og Naturplan 2020 opnås, er usikkert. I nærværende notat giver Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Skov- og Landskab (S&L), Københavns Universitet og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Grønland og Danmark (GEUS) en oversigt over mulige vækstpotentialer i landbrugsproduktionen samtidig med, at behovene for viden vedrørende effekter af landbrugsdrift og klima på natur og miljø er beskrevet. Landbrugsdriften påvirker i høj grad biodiversiteten på naturarealer som følge af fragmentering af naturarealer samtidig med, at naturarealer og skove tilføres næringsstoffer og pesticider. Beskyttelse af biodiversiteten på naturarealer omfatter både Habitatområder og naturområder uden for Habitatområder. Landbrugsdriften er også den vigtigste påvirkning af den økologiske kvalitet i vandløb, søer og kystområder, hvorfor opfyldelse af Vandrammedirektivet forudsætter ændringer i landbrugsdriften i mange vandoplande. Økologiske landbrug vil på nogle områder kunne styrke biodiversiteten, men økologisk landbrug er stadig en intensiv dyrkningsform, som ikke i sig selv vil kunne sikre biodiversiteten. Med det formål at minimere landbrugsdriftens påvirkning af naturen er der behov for analyser af, hvorvidt differentieret miljøregulering er den mest omkostningseffektive metode til sikring af biodiversiteten, idet analyserne skal bygge på de enkelte naturtypers sårbarhed. Samtidig skal det undersøges i hvilket omfang, det er muligt med mere intensivt landbrugsdrift i udvalgte områder under hensyntagen til de fastsatte mål for Natur og Miljøplan Herudover findes de væsentlige vækstpotentialer i landbruget inden for gødningshåndtering, nye afgrøder og produktionsformer, øget udnyttelse af næringsstoffer, anvendelse af genmodificerede afgrøder, produktion af bioenergiafgrøder, samt integreret planlægning og optimering. Gennemførelse af Miljø- og Naturplan 2020 forudsætter ny viden om især tab og tilbageholdelse af kvælstof og fosfor i jord, vandløb, søer og kystnære områder, tålegrænser for naturtyper, effekter af naturgenopretning og naturpleje, forbedring af fysiske forhold i vandløb, samt udvikling af økologiske modeller. Derudover kræves viden om virkemidler til reduktion af landbrugspåvirkningen, samt gennemførelse af scenarieberegninger for såvel nuværende som fremtidige landbrugsdriftsformer. Vidensbehovet omhandler effekter af næringsstoffer og pesticider på biodiversitet både i vandområder og naturen på land. Ådalene forventes at få en væsentlig rolle i Grøn Vækst, fordi det typisk er marginaljorde samtidig med, at ådalene har stor indflydelse på næringsstoftransporten til vandmiljøet. Ådalene indeholder også værdifuld natur, hvorfor der er et særligt behov for udvikling af et integreret prioriteringsværktøj til at vurdere omkostningseffektiv indsats i forhold til landbrugsdrift og naturværdier og publikumsadgang. Her bør såvel landskabsanalytiske og velfærdsøkonomiske modeller udvikles og bringes i spil.

4 Klimaændringerne får en væsentlig indflydelse på både landbrugets produktionsvilkår og landbrugets miljøpåvirkning med kvælstof, fosfor og pesticider. Viden om sammenhæng mellem landbrugets driftsformer og miljøpåvirkning under forskellige klimascenarier er af afgørende betydning for intentionerne i Grøn Vækst. Landbruget bidrager væsentligt til Danmarks udledning af drivhusgasser, hvorfor økonomisk optimale virkemidler skal analyseres. Indledning Regeringen har udsendt et kommissorium for et ministerudvalg vedr. Grøn Vækst, hvor hovedemnerne er: 1. Miljø- og Naturplan Et vækstorienteret landbrug 3. Investeringer i natur, miljø og vækst Der stiles mod et samlet regeringsudspil primo 2009 med politiske forhandlinger i løbet af foråret Den væsentligste udfordring i denne plan ligger i at forene et vækstorienteret landbrug med et højt niveau af miljø- og naturbeskyttelse. De involverede institutioner ønsker med dette notat at give indspil til de forskningsbehov/vidensopbygninger, der er nødvendige ud fra kommissoriet for Grøn Vækst. Notatet giver nogle overordnede betragtninger, mens der i ét bilag for hver af institutionerne er beskrevet mere detaljerede forskningsbehov for en række emner af relevans for Grøn Vækst. Miljø- og Naturplan 2020 Der er et stort landbrugsteknisk potentiale for at øge landbrugsproduktionen, men om det er muligt samtidig at forbedre natur og miljø således, at de prioriterede mål for Miljø- og Naturplan 2020 opnås, er usikkert. I løbet af de kommende år skal der træffes en række beslutninger, f.eks. 2. generations vand- og naturplaner til implementering af Vandrammedirektiv og Habitatdirektiv, samt pesticidplan. Samtidig skal der gennemføres en omfattende udbygning af brugen af andre former for energi, herunder bioenergi. Landbrugsproduktionen er afgørende for naturen, hvorfor der vil være behov for at kunne beskrive konsekvenser for natur og miljø af forskellige vækstscenarier for landbrugsproduktionen. Tidshorisonten for Miljø- og Naturplan 2020 kan synes lang. Imidlertid må det forventes, at de elementer, som skal reguleres via vand- og naturplanerne, skal indgå i 2. generations planerne, som skal vedtages senest med udgangen af Det giver således en tidshorisont for vidensopbygningen på maksimalt 5 år i forhold til vand- og naturplanerne. Det overordnede mål er at reducere udledningen af næringsstoffer, drivhusgasser samt skadevirkningerne af sprøjtegifte, bl.a. med afsæt i målsætningerne i vand- og naturplaner. Det er derfor nødvendigt, at alle led i processerne ved ændrede produktionsforhold indgår i scenarieanalyser med udgangspunkt i disse målsætninger. På det specifikke plan bør de videnshuller vedrørende bl.a. tålegrænser, virkemidler til næringsstoftilbageholdelse, økologiske modeller og effekter af restaurering, der er konstateret i forbindelse med arbejdet med 1. generations vand- og naturplaner, indgå ved udarbejdelsen af 2. generations planerne. Endelig er det væsentligt i forhold til næste generations vandplaner at inddrage og analysere de nye virkemidler, som kan blive attraktive for så vidt angår de nye vækstmuligheder. Ligeledes bør inddragelsen af andre kvalitetselementer forberedes, så det fornødne datagrundlag foreligger og de operationelle værktøjer er udviklet.

5 Et af de delområder, hvor der er identificeret et særligt vidensbehov, er i forhold til ådalene. Udvikling af et samlet vurderingsværktøj er nødvendigt for en ekstensivering af ådalene, herunder muligheder for bedre fysiske forhold i vandløb, kvælstoffjernelse i vådområder, fosforfrigivelse og tilbageholdelse, øget biodiversitet i ådale, vandløb og søer, plejebehov i ådale med høj næringsstofstatus, mindsket CO 2 og methan udslip. Ændret afvanding i ådalene vil kunne give mulighed for produktion og udnyttelse af flerårige energiafgrøder, som kan medvirke til at fjerne det store overskud af næringsstoffer, der ofte er i ådalene. Nye driftsformer med energiafgrøder forudsætter analyser af effekter på biodiversitet i ådale, landskabsmæssige, samt rekreative værdier og udnyttelse af naturen, da dyrkning af energiafgrøder kan ændre naturen markant. Samspillet mellem alle disse muligheder og begrænsninger indebærer, at der er behov for udvikling af tværgående værktøjer, herunder forvaltningsmodeller til fremtidig prioritering af arealanvendelse af ådalene. Differentieret landbrug versus naturpåvirkning Landbrugsdriften påvirker i høj grad biodiversiteten på naturarealer som følge af fragmentering af naturarealer samtidig med, at naturarealer og skove tilføres næringsstoffer og pesticider. Beskyttelse af biodiversiteten omfatter alle naturarealer, også dem uden for Habitatområder. Landbrugsdriften er også den vigtigste påvirkning af den økologiske kvalitet i vandløb, søer og kystområder, hvorfor opfyldelse af flere EU-direktiver som Vandrammedirektivet i høj grad afhænger af landbrugsdriften i de pågældende vandoplande. Med det formål at minimere landbrugsdriftens påvirkning af naturen er der behov for at analysere, hvorvidt differentieret miljøregulering er den mest omkostningseffektive metode til sikring af biodiversiteten, idet analyserne skal bygge på de enkelte naturtypers sårbarhed. Samtidig skal det undersøges i hvilket omfang, det er muligt med mere intensivt landbrugsdrift i udvalgte områder under hensyntagen til de fastsatte mål for Miljø- og Naturplan Fremtidens regulering af landbrugsproduktionen skal foregå gennem målrettede og omkostningseffektive lokale og regionale virkemidler. Det kræver stor og detaljeret viden om de enkelte jorde, oplande og naturområder i Danmark. I regi af Vandrammedirektivet er det nødvendigt at sammensætte detaljeret lokal viden om effekter i sammenhængende vandoplande. Reguleringen af landbruget skal i vid udstrækning ske ved hjælp af modeller, som bygger på forskning i årsagssammenhænge, og som kan anvendes på bedriftsniveau. Virkemidler skal baseres på lokale og regionale natur- og miljøhensyn, f.eks. effekter på landskab og natur i det åbne land såvel som naturindholdet på det dyrkede areal. Det kræver i høj grad en opprioritering af forskning og udvikling af modeller, som kan beskrive sammenhænge mellem dyrkningspraksis og naturpåvirkning også på lokalt niveau. Samtidig er der behov for et bedre indblik i, hvordan private lodsejere vurderer og reagerer på miljøbeskyttende ordninger, herunder tilskudsordninger, der kræver deres aktive tilsagn og medvirken. Her kan miljøsociologisk forskning, sammen med økonomiske beregninger, give indspil til udformningen af en kommende regulering. Øget effektivitet i udnyttelse af næringsstoffer For at øge landbrugsproduktionen, og samtidig forbedre naturen, skal der ske væsentlige ændringer i produktionsformer, afgrøder og omsætningen og udnyttelsen (øget effektivitet) af næringsstoffer i husdyrene, samt i produktionssystemer til den animalske produktion. Planteproduktionen er stagnerende for både det konventionelle og økologiske jordbrug. Der skal udvikles højeffektive dyrkningsformer og forædling af afgrøder med forbedret næringsstofudnyttelse og sygdomsresistens både for traditionelle afgrøder og mere specifikke som juletræer. Denne proces kan medføre markante ændringer i produktionsforhold og dermed også i påvirkningen af naturen. Eksempelvis vil anvendelse af nye teknologier til gyllebehandling kunne give mulighed for en omfordeling af gødning og dermed mulighed for en reduktion af den lokale næringsstofbelastning. En afkobling mellem husdyrproduktion og

6 jordtilliggende vil formentlig forbedre økonomien i især svineproduktionen og vil samtidig give mulighed for at mindske miljøbelastningen med N, P og drivhusgasser. Behandling af gylle, herunder separering og bioforgasning, kan have indflydelse på forekomsten af patogene organismer, lægemiddelrester m.m. Der er behov for en kortlægning af hvilke problemstoffer/bakterier/parasitter, der findes i gylle, samt at undersøge disses forekomst i forhold til forskellige behandlinger af gylle. Miljø- og klimabelastningen fra husdyrproduktionen kan yderligere reduceres gennem selektion af husdyr med optimal næringsstofudnyttelse, ændring af de enkelte fodermidlers sammensætning, præcisionshusdyrbrug (brug af højteknologi i f.eks. fodring og styring) og udvikling af miljø- og klimavenlige produktionssystemer. Danmark har oplagte muligheder for at tage en førerposition inden for disse områder. Genmodificerede afgrøder Anvendelse af nye afgrøder og forædling af eksisterende ved effektive selektionsmetoder eller målrettet genetisk modifikation kan bidrage til at effektivisere planteproduktionen under hensyntagen til miljøet. Klimaforandringerne og nye majssorter har gjort, at dyrkningen af majs i Danmark er i stærk stigning. Ved at anvende GMO-teknologien og moderne genetiske selektionsmetoder vil det være muligt at opnå en øget produktion samtidig med reduceret miljøbelastning med især P og N. Dette, kombineret med udvikling af sygdomsresistente sorter, repræsenterer et stort vækstpotentiale. Teknologierne er nu så veludviklede, at det bliver realistisk at tale om designer planter, adapteret til bestemte produkter og dyrkningsforhold. En øget introduktion af GMO afgrøder vil kræve grundige forudgående risikovurderinger især i forhold til eventuel indvirkning på biodiversiteten på naturarealer. Bioenergiafgrøder Øget produktion af flerårige bioenergiafgrøder, som pil, rødel, siv, elefantgræs, kløvergræs, andre græsser eller bælgplanter, vil kunne opbygge jordens kulstofreserve i langt højere grad end de etårige kornafgrøder, som i dag er dominerende i landbrugsarealet. Deres flerårige rodvækst har en markant større evne til at optage næringsstoffer, og træer til energiafgrøder, som pil og rødel, kan anvendes direkte i bl.a. et kraftvarmeværk. Græsmarksafgrøderne kan blive et vigtigt råmateriale til de såkaldte 2. generations bioethanolanlæg eller bioraffinaderier, som i dag er under udvikling flere steder i landet. Øget produktion af bioenergiafgrøder skal analyseres gennem integrerede analyser af indvirkningen på biodiversitet, landskabelige hensyn, jordens frugtbarhed, økonomisk rentabilitet m.m. Udfordringen ved anvendelse af biomasse til energiformål er bæredygtigt at producere betydelige mængder samtidig med et højt niveau af natur- og miljøbeskyttelse. Udvikling af nye teknologier til dette vil bidrage til vækst og danne grundlag for systemeksport på klima-, natur- og miljøområdet. Klimapåvirkning af landbrug og natur En reduktion af landbrugets CO 2-udledning indgår i alle tre hovedemner for Grøn Vækst. Med henblik på at kunne opstille et samlet CO 2-regnskab for et vækstorienteret landbrug er det væsentligt, at effekten på CO 2-regnskabet af forskellige indsatser indgår i vidensopbygningen, som f.eks. ændringer af afvandingsforholdene i ådalene, udlægning af vådområder, etablering af randzoner, samt ændringer i husdyrproduktionen. I forbindelse med udarbejdelsen af 2. generations vand- og naturplaner vil ændringer i klimaet og effekten på påvirkningsfaktorer blive et af de vigtige emner, fordi klimaændringer påvirker både landbrugsproduktionen og naturen. Den nuværende forskning skal styrkes for at tilvejebringe et samlet forskningsmæssigt velfunderet grundlag for de kommende politiske beslutninger. Selvom det ikke

7 specifikt er nævnt i kommissoriet, bør klimaændringer derfor tænkes ind i alle relevante sammenhænge. Landbruget bidrager væsentligt til Danmarks udledning af drivhusgasser, hvorfor økonomisk optimale virkemidler skal analyseres. Emission fra husdyr er tæt koblet til størrelsen og effektiviteten i husdyrproduktionen, idet høj effektivitet svarer til høj udnyttelse af næringsstofferne og mindre emission. Dette vil kunne stimulere til et positivt samspil mellem samfund og erhverv. Det er muligt at opnå væsentlige reduktioner i emissionen af metan og lattergas fra husdyrproduktionen uden at mindske dyrevelfærden, hvis effektiviteten øges og mulighederne for præcisionshusdyrbrug udnyttes. Endvidere er der behov for at fortsætte udviklingen af miljø- og klimavenlige produktionssystemer, der begrænser emissionsproblemerne set fra det lokale til nationalt niveau. Sikring af biodiversitet og mere tilgængelig natur. Biodiversiteten er under pres som følge af allerede kendte påvirkninger, men også klimaændringer vil ændre livsbetingelserne for en række arter både i positiv og negativ retning. Der ligger en væsentlig forskningsmæssig opgave i at beskrive effekterne af klimaændringer på indvandring og uddøen af dyr og planter. Vand- og naturplanerne vil spille en central rolle i sikringen af biodiversiteten og dermed for strategien vedr. biodiversitet i Grøn Vækst. Planerne skal ligeledes opfylde de forpligtelser, som Habitatdirektivet pålægger EU's medlemsstater om at bevare naturtyper og arter, som er af betydning for EU. Dette gælder både for naturen uden for og inden for de udpegede Habitatområder. I den forbindelse kan der peges på en række behov for forskning og udvikling, som f.eks. bedre bestemmelse af lokal N- deposition med henblik på forbedring af naturforvaltningsmetoderne, samt validering af tålegrænserne. Økologisk jordbrug kan bidrage til en øget biodiversitet på nogle områder, men økologisk jordbrug kan ikke alene genoprette den forringede biodiversitet i naturområder. Både den intensive driftsform og tilførslen af næringsstoffer påvirker biodiversiteten i negativ retning. Etablering af nye, store naturområder i bl.a. ådalene vil give muligheder for øget publikumsadgang til naturen. En øget viden om samspil mellem biodiversitet, naturområders placering i landskabet, forhold til andre arealanvendelser, jagtbare arter og publikumsadgang er nødvendig for at kunne optimere etableringen af naturområder. Væsentlige parametre i den sammenhæng er behovet for øget viden om landbrugslandskabets attraktion for bosætning og udvikling af nær-rekreative muligheder samt disses betydning for befolkningens sundhed og velfærd. Samspillet mellem beskyttelse og benyttelse i kommunernes planlægning er vigtig i denne sammenhæng. Pesticider I de sidste år er pesticidforbruget steget, men om det har en negativ effekt på naturen kendes ikke, fordi der ikke findes indikatorer, som vurderer de økologiske konsekvenser af forskellige pesticider. Der er behov for at udvikle egnede indikatorer, som tager hensyn til naturen såvel på land som i vand. I den sammenhæng er det væsentligt at se på hele det hydrologiske kredsløb med transportveje til grundvand og overfladevand. Flere faktorer, som klima, afgrødesammensætning og sprøjteadfærd, kan være afgørende for stigningen i pesticidanvendelsen. Klimaet har stor betydning for forekomst og betydning af skadevoldere i afgrøder og dermed behovet for at anvende pesticider. Der kan derfor forventes et behov for såvel andre typer pesticider som øget behandlingshyppighed og udvikling af sygdomsresistente afgrøder. Samtidig kan et ændret klima åbne mulighed for dyrkning af nye afgrøder og gøre det urentabelt at dyrke andre. Endelig har den enkelte landmands adfærd betydning for pesticidforbruget.

8 Brug af genmodificerede organismer (GMO) har et stort potentiale i et vækstorienteret landbrug med et højt niveau af naturbeskyttelse, men kræver vurdering af konsekvenser for naturen. Undersøgelser og prognoser for brug af pesticider (typer og mængder) og ændret afgrødevalg (herunder GMO) bør danne udgangspunkt for forskning i tab, omsætning, transportveje og effekter i såvel det akvatiske som det terrestriske miljø såvel for adfærdsbetingede forhold hos producenterne og policybetingede adfærdsregulerende ændringer. Vandmængde Ændringer i klimaforholdene vil på en række områder påvirke vandets kredsløb og presset på denne ressource. Mindsket sommernedbør vil yderligere presse naturelementer, som vandløb, rigkær, enge osv., hvor vandtilførslen om sommeren allerede nu er kritisk, samtidig med, at det vil øge vandforbruget til f. eks. markvanding. Omvendt vil øget nedbør i vinterhalvåret øge risikoen for oversvømmelser. Sådanne episoder vil naturligvis have stor betydning i sig selv, men det kan meget vel vise sig, at det hyppigere skift mellem for meget og for lidt tilgængeligt vand i jorden til plantevækst vil have mere afgørende betydning for betingelserne for ikke bare plantevækst og kulstofoptagelse i skov- og landbruget, men også for vores øvrige natur og for livet i vandløb og kystnære områder. Vores viden om dette område er mangelfuld. Der er behov for eksperimentelle undersøgelser af betydningen af nedbørsfluktuationer for biologiske processer generelt og for plantevækst og biodiversitet specielt. På nuværende tidspunkt er kendskabet til vandbalancen i bedste fald på oplandsskala, og i forhold til økologisk tilstand er eneste indikator for vandmængden middelvandstand i vandløb. Der er et stort behov for at etablere viden om vands strømningsveje fra rodzonen til overfladevandsrecipient og at kunne beregne vandbalancer på helt lokalt niveau. Det er vigtigt, at der fra denne viden udvikles forvaltningsværktøjer til brug for den fremtidige administration af vandressourcen, så der også på helt lokalt niveau kan tages de fornødne hensyn til de naturelementer, som er afhængige af såvel mængde som kvalitet af grundvandstilførslen. Overvågning En række af de mulige initiativer i Grøn Vækst vil formentlig kræve en overvågning for at fastslå, om målene er nået, samt levere det faglige grundlag for beslutninger om yderligere tiltag. Denne form for overvågning kan ikke dækkes af de eksisterende overvågningsprogrammer, hvorfor det kan blive nødvendigt at udvikle og afprøve nye overvågningsmetoder.

9 Bilag 1 til notat: Grøn vækst videnbehov. DMU s forslag til forskningsbehov i relation til kommissorium for Grøn Vækst. Grøn vækst et regeringsudspil. Regeringen har udsendt et kommissorium vedr. grøn vækst, hvor hovedemnerne er: 1. Miljø- og naturplan Et vækstorienteret landbrug 3. Investeringer i natur, miljø og vækst Der stiles mod et samlet regeringsudspil omkring årsskiftet 2008/09 med politiske forhandlinger i løbet af foråret Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Forsknings-, Overvågningsog Rådgivningssekretariatet Sags nr.: Ref.: PNJ 12. februar 2009 Ad. 1: Regeringsudspillet indeholder flg. prioriterede mål for miljø- og naturplan Danmark 2020, som alle er af relevans for DMU: o Yderligere reduktion i udvaskningen af kvælstof og fosfor o Yderligere forbedring af de fysiske forhold i vandløb o Markant reduktion af pesticiders skadevirkninger for mennesker, dyr og natur o Reduktion af landbrugets CO2-udledning o Sikring af biodiversiteten o Mere og bedre tilgængelig natur o Udvikling af styringsmetoder som sikrer reel miljøeffekt og effektiv udnyttelse af ressourcerne. Ad. 2: Ydermere er der et mål om Et vækstorienteret landbrug, hvor de prioriterede mål af relevans for DMU er: Landbruget skal være et erhverv, der forvalter miljø og natur på ansvarlig og forbilledlig vis, og som er kendt og respekteret for sin høje grad af dyrevelfærd Landbruget skal være en del af den danske oplevelsesøkonomi i kraft af sit bidrag til turisme mv. Mere smidig og effektiv administration af landbrugsregulering, herunder hurtigere miljøgodkendelser Ad. 3: Under det sidste punkt Investeringer i natur, miljø og vækst lægges der op til at der indenfor rammerne af 1-procentmålsætningen for forskning og udvikling skal investeres i forskning og teknologi, så Danmark kan styrke sin rolle som leverandør af bæredygtige løsninger inden for fødevare- og energiproduktion. Forskning og innovation inden for fødevaresektoren skal i højere grad målrettes miljø, energi og klima samt fødevaresikkerhed og dyrevelfærd. I tillæg til de nævnte prioriterede mål vedr. at Dansk landbrug som grønt teknologilaboratorium. Landbruget skal have en vigtig rolle som leverandør af ikke-fossil energi i Danmarks overgang til et low carbon society Forstærket innovation og udvikling af teknologi, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd er det også af betydning at beskrive forskningsbehovene indenfor miljø, natur og samfundsfaglige problemstillinger. 1/11 F:\Vicedirektør\Grøn Vækst\Bilag\Grøn vækst DMU_bilag 1.doc Frederiksborgvej 399 Postboks Roskilde Tlf.: Fax: Vejlsøvej 25 Postboks Silkeborg Tlf.: Fax: Kalø Grenåvej Rønde Tlf.: Fax: EAN-nr.: SE/CVR-nr

10 Områder med konkrete videnbehov relateret til miljø og naturplan I det følgende beskrives en række videnbehov med relation til de delmål, som er sat op for hver af de 3 hovedemner. Beskrivelserne er generelt korte og stikordsagtige og skal alene ses som apptitvækkere som kræver en egentlig projektbeskrivelse, såfremt det skal gennemføres. Ad: Yderligere reduktion af kvælstof og fosfor. Arbejdet med 1. generation vandplaner har vist en række områder, hvor der er behov for øget viden og/eller bedre og mere sammenhængende værktøjer. Yderligere reduktion i N og P samt estimering af effekter af klimaændringer vil øge behovet for sådanne værktøjer. Der vil være behov for en modelopbygning, hvor hele vand- og næringsstofstrømmen analyseres og hvor alle kilder og alle led fra jord til fjord søges inddraget (punktkilder, diffus, atmosfærebidrag, tab, omsætning/fjernelse i jord og vand, umålte oplande, forsinkelse etc.). Specifikt synes der behov for en forøget viden samt en forbedret modelopbygning vedr. tab fra forskellige kilder, transportveje, fjernelse, effekt af virkemidler etc. af fosfor. En mulighed er videreudvikling af det landsdækkende WEB-baserede P-risiko index, som gøres tilgængeligt i starten af 2009 en større differentiering af kvælstofretention ift. jordtyper, afstand til vandløb, dræning m.m. også til brug for regulering af husdyrbrug gennem de forbedrede værktøjer at kunne udarbejde en mere detaljeret udpegning af risikoområder for N og P tab. større detaljering af det atmosfæriske N-bidrag af hensyn til belastningsopgørelse til såvel terrestriske som marine områder. forsinkelse i grundvandsmagasiner (N). Har været væsentlig i forbindelse med fastsættelse af base line, men vil også være væsentlig i forhold til responstid fra indsats på markniveau til effekt som reduceret N tilførsel. Det har været indtrykket, at der er behov for et ensartet værktøj til at estimere tidsforskydelsen. Modelværktøjet bør opbygges, så det kan håndtere de behov, som kan forventes herunder o Årsbelastninger o Tidsserier o Baseline (herunder tidsforskydning fra rodzone til vandløb) o Ændrede klimaforhold, herunder ændringer i nedbør. o Scenarie beregninger I tilknytning til opgørelse af næringsstofstrømme i oplandene er der behov for udvikling af forvaltningsmodel(ler) til brug for søer og kystområder især med hensyn til de vandområder, hvor datagrundlaget er mindre omfattende end dem, der indgår i NOVANA. Arbejdet med vandplanerne har vist at f. eks. for 2/11

11 de åbne kystområder har det været vanskeligt at opnå relationer mellem belastning og struktur. Skal tage udgangspunkt i de allerede interkalibrerede kvalitetselementer samt de elementer, som forventes interkalibreret frem til næste vandplan. Der er ligeledes et stort behov for udvikling forvaltningsmodeller med henblik på at styrke integreret forvaltning på tværs af medier (vand, jord, og luft) og i samspillet mellem økologi og økonomi. Ad: Tidsforsinkelser Der er adskillige led i vand- og naturplanlægningen, hvor der nødvendigvis må beskrives og tages stilling til tidsforsinkelser og hvor der på mange områder er behov for en forbedret viden. Det kan være tale om forsinkelser: I grundvandsmagasiner som beskrevet ovenfor. Ikke kun væsentlig i forhold til kystområder, men også i forhold til våde terrestriske naturtyper som kildevæld. Ved interne næringsstofprocesser. Effekten af en reduceret belastning kan forsinkes bl.a. af ophobning af næringsstoffer (fortidens synder) og dermed forsinke den økologiske forbedring. I den biologiske respons. Tidsforsinkelse i tilbagekomst af arter, som tidligere forekom og som ved en reduceret påvirkning igen vil have mulighed for at etablere sig. Fysisk tilpasning til ændret påvirkning f. eks. ophør med vandløbsvedligeholdelse. En beskrivelse af disse forsinkelser og især deres længde, er væsentlig bl.a. for at kunne afgøre hvornår målene kan forventes opfyldt bl. a. af hensyn til biodiversitetsmålsætning, habitat- og vandrammedirektiv. for at afgøre om andre supplerende foranstaltninger skal iværksættes såsom sedimentfjernelse, pleje, opfiskning osv. For at afgøre, hvornår en overvågning kan forventes at vise effekterne af en indsats. For at begrunde evt. undtagelser. Der bør også fokuseres på akkumulerede forsinkelser, hvor flere forsinkende led kan spille ind, f. eks. sedimentprocesser og indvandring af arter Klimaændringer evt. indvirkning på de forsinkende processer. Ad. Yderligere forbedring af de fysiske forhold i vandløb. Forbedring af vandløbenes fysiske forhold bør ikke ses isoleret, men i en sammenhæng med ådalene. Ådalene indgår i en række forskellige sammenhænge i forbindelse med såvel næringsstofstrømme, virkemidler og vandløbenes fysiske tilstand samtidig med at der indgår beskyttede naturtyper. Endelig er det områder, hvor der kan skabes mere natur og mere tilgængelig natur. 3/11

12 Følgende specifikke problemstillinger, hvori effekten af klimaændringer også bør inddrages, kan nævnes: Ophør/reduceret vedligeholdelse og restaurering o Effekt på afvandingen oversvømmelsers længde, hyppighed m.m. for en række typer vandløb. Effekt af ændret nedbørsmønster bør inddrages. o Effekt på næringsstofomsætningen (aflejring af N og P, omsætning af N etc.) herunder fordeling i forhold til søer og kystområder. o Effekt på de eksisterende biologiske forhold herunder allerede eksisterende naturtyper (øget næringsstoftilførsel, ændret vandstand m.m.). Samspil mellem vandløb og ådalene ved ændringer i vedligeholdelsen. o Opsamling af erfaringer og resultater fra hidtil gennemførte vandløbsrestaureringer evt. suppleret med nye målinger for at øge tidsskalaen. o Værktøj til vurdering af kvalitet af ny natur i forhold til tidligere arealanvendelse, fremtidig vandstand m.m. - mulighed for øgning i biodiversitet. o Alternative afgrøder ved højere vandstand (bioenergiafgrøder etc.) fordele/ulemper samt effekter på bl.a. ammoniakemissionen, landskabelige forhold, biodiversitet, CO 2 regnskab. I samarbejde med DJF evt. Skov og Landskab. o Tidsperspektivet hvad vil effekterne være på kortere sigt ( f. eks. indenfor VRD ultimative tidstermin 2027, dvs år) og på langt sigt > 50 år? Ådale som virkemiddel for N og P fjernelse (vådområder) o Bedre bestemmelse af N og P reduktion ved forskellige indretninger af vådområder. o Forbedret kortlægning af potentielle vådområder, hvor der inddrages eksisterende naturkvalitet, planlægningsværktøjer til at imødegå fragmentering, risiko for P-lækage/tilbageholdelse, placering ift. søer hhv. kystområder, landskabelige forhold, muligheder for offentlig adgang etc. o Randzoners effekt på N og P fjernelse samt som naturelement udvikling af værktøj til udpegning af områder med maksimal værdi for begge formål. o Effekt på klimagasser potentiale for CO2 sink omkostningseffektivitet ved inddrages af både næringsstoffjernelse og CO2 effekt. Samarbejde med DJF. Plejebehov m.m. En væsentlig øget ekstensivering af ådalene vil også øge behovet for den optimale naturpleje i forhold til øget biodiversitet m.m., og som samtidig er omkostningseffektiv. Ad. Markant reduktion af pesticiders skadevirkning for mennesker, dyr og natur. 4/11

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Natur og landbrug en ny start!

Natur og landbrug en ny start! September 2012 Natur og landbrug en ny start! Danmark: Et land med store udfordringer for natur og landbrug Såvel landbruget som naturen i Danmark har brug for en ny start. Situationen i dag er uholdbar.

Læs mere

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Seniorrådgiver Jesper Bak, Danmarks Miljøundersøgelser I mange husdyrgodkendelser bliver der stillet krav om bræmmer langs følsomme naturområder. Hvad

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Indledning Fra generel til målrettet regulering?

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Målrettet

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007.

Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007. Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007. 1 Det talte ord gælder Den acceptable tærskel for landbrugets miljøpåvirkning? Den nye husdyrlov Tak

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Aquarius gør midtvejsstatus

Aquarius gør midtvejsstatus Aquarius gør midtvejsstatus Side 1 Af Nina Marie Høi, kommunikationspraktikant, Videncentret for Landbrug På den nyligt afholdte internationale workshop i Norge gjorde de syv pilotprojekter i Aquarius

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK s LANDBRUGSPOLITIK 1 INDHOLD En vision for dansk landbrug... 3 s LANDBRUGSPOLITIK Februar 2009 Natur og landbrug er i ubalance... 4 I: Fremtidens natur har mere plads... 5 II: Fremtidens landbrug er økologisk...

Læs mere

Her er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området.

Her er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området. Agro-Environmental management: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste potentielle medarbejder, der gennem sin uddannelse har haft stærk fokus på samspillet mellem jordbrug, natur, miljø

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen

Læs mere

Status for vandplanerne naturplaner

Status for vandplanerne naturplaner Status for vandplanerne naturplaner Den kommunale vand- og naturindsats 2010-2015 Ved Gyrite Brandt gbr@kl.dk, tlf. 33703302 Rørcenterdagene 8. juni 2011 Mange emner Vand- og naturplanerne - Vandhandleplaner

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 3ODQWHDYO 'LSORPXGGDQQHOVHLDUHDOIRUYDOWQLQJRJODQGEUXJHWV SnYLUNQLQJDIGHWRPNULQJOLJJHQGHPLOM Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 7LGRJVWHG Den 19.

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

10 ubekvemme om biobrændsler

10 ubekvemme om biobrændsler 10 ubekvemme om biobrændsler Af HENNING HØGH JENSEN Diskussionen om fremtiden for bioenergi raser disse dage i medierne under brug af simple slagord og forenklede billeder som taler til læserens følelser

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 100 Iltsvind 101 6 Iltsvind og samfundsøkonomi Samfundet bruger hvert år store summer på at reducere tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet, så bl.a. omfanget af iltsvind mindskes. Omvendt nyder

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 2009-2015

Læs mere

Velkomst og præsentation af projektets mål

Velkomst og præsentation af projektets mål Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet Biodiversitet Forøgelse af naturindholdet på én landbrugsbedrift i Norddjurs kommune -> udfordringer og muligheder v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Institut for Delprojektets baggrund og formål

Læs mere

Udvalget for Miljø og Natur Oversigt over Anlæg

Udvalget for Miljø og Natur Oversigt over Anlæg 2010-2013 Oversigt over Anlæg Anlæg totalt 24.475 7.500 7.500 7.500 Afledt drift totalt 0 200 200 200 Udvalg I alt nye sforslag 6.500 3.500 3.500 3.500 Afledt drift af ovenstående Tude Ådal - naturgenopretning

Læs mere

B2: Arealændringer i risikoområder

B2: Arealændringer i risikoområder Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B2: Arealændringer i risikoområder Foto: Lars Vesterdal. Foto: Gitte H. Rubæk. Når der rejses skov på landbrugsjord, skabes der et vedvarende plantedække

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund, kbl@landbonord.dk Hjørring Kommune:

Læs mere

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

Udredning om en model for et nationalt naturnetværk

Udredning om en model for et nationalt naturnetværk Udredning om en model for et nationalt naturnetværk Miljøministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Klima, Energi og Bygningsministeriet Udredning om en model for et nationalt naturnetværk

Læs mere