Notat. Grøn vækst videnbehov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat. Grøn vækst videnbehov"

Transkript

1

2

3 1. april 2009 Notat Grøn vækst videnbehov Resume Udfordringen i Grøn Vækst er at forene et vækstorienteret landbrug med et højt niveau af natur- og miljøbeskyttelse. Der er et stort landbrugsteknisk potentiale for at øge landbrugsproduktionen, men om det er muligt samtidigt at forbedre natur og miljø således, at de prioriterede mål for Miljø- og Naturplan 2020 opnås, er usikkert. I nærværende notat giver Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Skov- og Landskab (S&L), Københavns Universitet og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Grønland og Danmark (GEUS) en oversigt over mulige vækstpotentialer i landbrugsproduktionen samtidig med, at behovene for viden vedrørende effekter af landbrugsdrift og klima på natur og miljø er beskrevet. Landbrugsdriften påvirker i høj grad biodiversiteten på naturarealer som følge af fragmentering af naturarealer samtidig med, at naturarealer og skove tilføres næringsstoffer og pesticider. Beskyttelse af biodiversiteten på naturarealer omfatter både Habitatområder og naturområder uden for Habitatområder. Landbrugsdriften er også den vigtigste påvirkning af den økologiske kvalitet i vandløb, søer og kystområder, hvorfor opfyldelse af Vandrammedirektivet forudsætter ændringer i landbrugsdriften i mange vandoplande. Økologiske landbrug vil på nogle områder kunne styrke biodiversiteten, men økologisk landbrug er stadig en intensiv dyrkningsform, som ikke i sig selv vil kunne sikre biodiversiteten. Med det formål at minimere landbrugsdriftens påvirkning af naturen er der behov for analyser af, hvorvidt differentieret miljøregulering er den mest omkostningseffektive metode til sikring af biodiversiteten, idet analyserne skal bygge på de enkelte naturtypers sårbarhed. Samtidig skal det undersøges i hvilket omfang, det er muligt med mere intensivt landbrugsdrift i udvalgte områder under hensyntagen til de fastsatte mål for Natur og Miljøplan Herudover findes de væsentlige vækstpotentialer i landbruget inden for gødningshåndtering, nye afgrøder og produktionsformer, øget udnyttelse af næringsstoffer, anvendelse af genmodificerede afgrøder, produktion af bioenergiafgrøder, samt integreret planlægning og optimering. Gennemførelse af Miljø- og Naturplan 2020 forudsætter ny viden om især tab og tilbageholdelse af kvælstof og fosfor i jord, vandløb, søer og kystnære områder, tålegrænser for naturtyper, effekter af naturgenopretning og naturpleje, forbedring af fysiske forhold i vandløb, samt udvikling af økologiske modeller. Derudover kræves viden om virkemidler til reduktion af landbrugspåvirkningen, samt gennemførelse af scenarieberegninger for såvel nuværende som fremtidige landbrugsdriftsformer. Vidensbehovet omhandler effekter af næringsstoffer og pesticider på biodiversitet både i vandområder og naturen på land. Ådalene forventes at få en væsentlig rolle i Grøn Vækst, fordi det typisk er marginaljorde samtidig med, at ådalene har stor indflydelse på næringsstoftransporten til vandmiljøet. Ådalene indeholder også værdifuld natur, hvorfor der er et særligt behov for udvikling af et integreret prioriteringsværktøj til at vurdere omkostningseffektiv indsats i forhold til landbrugsdrift og naturværdier og publikumsadgang. Her bør såvel landskabsanalytiske og velfærdsøkonomiske modeller udvikles og bringes i spil.

4 Klimaændringerne får en væsentlig indflydelse på både landbrugets produktionsvilkår og landbrugets miljøpåvirkning med kvælstof, fosfor og pesticider. Viden om sammenhæng mellem landbrugets driftsformer og miljøpåvirkning under forskellige klimascenarier er af afgørende betydning for intentionerne i Grøn Vækst. Landbruget bidrager væsentligt til Danmarks udledning af drivhusgasser, hvorfor økonomisk optimale virkemidler skal analyseres. Indledning Regeringen har udsendt et kommissorium for et ministerudvalg vedr. Grøn Vækst, hvor hovedemnerne er: 1. Miljø- og Naturplan Et vækstorienteret landbrug 3. Investeringer i natur, miljø og vækst Der stiles mod et samlet regeringsudspil primo 2009 med politiske forhandlinger i løbet af foråret Den væsentligste udfordring i denne plan ligger i at forene et vækstorienteret landbrug med et højt niveau af miljø- og naturbeskyttelse. De involverede institutioner ønsker med dette notat at give indspil til de forskningsbehov/vidensopbygninger, der er nødvendige ud fra kommissoriet for Grøn Vækst. Notatet giver nogle overordnede betragtninger, mens der i ét bilag for hver af institutionerne er beskrevet mere detaljerede forskningsbehov for en række emner af relevans for Grøn Vækst. Miljø- og Naturplan 2020 Der er et stort landbrugsteknisk potentiale for at øge landbrugsproduktionen, men om det er muligt samtidig at forbedre natur og miljø således, at de prioriterede mål for Miljø- og Naturplan 2020 opnås, er usikkert. I løbet af de kommende år skal der træffes en række beslutninger, f.eks. 2. generations vand- og naturplaner til implementering af Vandrammedirektiv og Habitatdirektiv, samt pesticidplan. Samtidig skal der gennemføres en omfattende udbygning af brugen af andre former for energi, herunder bioenergi. Landbrugsproduktionen er afgørende for naturen, hvorfor der vil være behov for at kunne beskrive konsekvenser for natur og miljø af forskellige vækstscenarier for landbrugsproduktionen. Tidshorisonten for Miljø- og Naturplan 2020 kan synes lang. Imidlertid må det forventes, at de elementer, som skal reguleres via vand- og naturplanerne, skal indgå i 2. generations planerne, som skal vedtages senest med udgangen af Det giver således en tidshorisont for vidensopbygningen på maksimalt 5 år i forhold til vand- og naturplanerne. Det overordnede mål er at reducere udledningen af næringsstoffer, drivhusgasser samt skadevirkningerne af sprøjtegifte, bl.a. med afsæt i målsætningerne i vand- og naturplaner. Det er derfor nødvendigt, at alle led i processerne ved ændrede produktionsforhold indgår i scenarieanalyser med udgangspunkt i disse målsætninger. På det specifikke plan bør de videnshuller vedrørende bl.a. tålegrænser, virkemidler til næringsstoftilbageholdelse, økologiske modeller og effekter af restaurering, der er konstateret i forbindelse med arbejdet med 1. generations vand- og naturplaner, indgå ved udarbejdelsen af 2. generations planerne. Endelig er det væsentligt i forhold til næste generations vandplaner at inddrage og analysere de nye virkemidler, som kan blive attraktive for så vidt angår de nye vækstmuligheder. Ligeledes bør inddragelsen af andre kvalitetselementer forberedes, så det fornødne datagrundlag foreligger og de operationelle værktøjer er udviklet.

5 Et af de delområder, hvor der er identificeret et særligt vidensbehov, er i forhold til ådalene. Udvikling af et samlet vurderingsværktøj er nødvendigt for en ekstensivering af ådalene, herunder muligheder for bedre fysiske forhold i vandløb, kvælstoffjernelse i vådområder, fosforfrigivelse og tilbageholdelse, øget biodiversitet i ådale, vandløb og søer, plejebehov i ådale med høj næringsstofstatus, mindsket CO 2 og methan udslip. Ændret afvanding i ådalene vil kunne give mulighed for produktion og udnyttelse af flerårige energiafgrøder, som kan medvirke til at fjerne det store overskud af næringsstoffer, der ofte er i ådalene. Nye driftsformer med energiafgrøder forudsætter analyser af effekter på biodiversitet i ådale, landskabsmæssige, samt rekreative værdier og udnyttelse af naturen, da dyrkning af energiafgrøder kan ændre naturen markant. Samspillet mellem alle disse muligheder og begrænsninger indebærer, at der er behov for udvikling af tværgående værktøjer, herunder forvaltningsmodeller til fremtidig prioritering af arealanvendelse af ådalene. Differentieret landbrug versus naturpåvirkning Landbrugsdriften påvirker i høj grad biodiversiteten på naturarealer som følge af fragmentering af naturarealer samtidig med, at naturarealer og skove tilføres næringsstoffer og pesticider. Beskyttelse af biodiversiteten omfatter alle naturarealer, også dem uden for Habitatområder. Landbrugsdriften er også den vigtigste påvirkning af den økologiske kvalitet i vandløb, søer og kystområder, hvorfor opfyldelse af flere EU-direktiver som Vandrammedirektivet i høj grad afhænger af landbrugsdriften i de pågældende vandoplande. Med det formål at minimere landbrugsdriftens påvirkning af naturen er der behov for at analysere, hvorvidt differentieret miljøregulering er den mest omkostningseffektive metode til sikring af biodiversiteten, idet analyserne skal bygge på de enkelte naturtypers sårbarhed. Samtidig skal det undersøges i hvilket omfang, det er muligt med mere intensivt landbrugsdrift i udvalgte områder under hensyntagen til de fastsatte mål for Miljø- og Naturplan Fremtidens regulering af landbrugsproduktionen skal foregå gennem målrettede og omkostningseffektive lokale og regionale virkemidler. Det kræver stor og detaljeret viden om de enkelte jorde, oplande og naturområder i Danmark. I regi af Vandrammedirektivet er det nødvendigt at sammensætte detaljeret lokal viden om effekter i sammenhængende vandoplande. Reguleringen af landbruget skal i vid udstrækning ske ved hjælp af modeller, som bygger på forskning i årsagssammenhænge, og som kan anvendes på bedriftsniveau. Virkemidler skal baseres på lokale og regionale natur- og miljøhensyn, f.eks. effekter på landskab og natur i det åbne land såvel som naturindholdet på det dyrkede areal. Det kræver i høj grad en opprioritering af forskning og udvikling af modeller, som kan beskrive sammenhænge mellem dyrkningspraksis og naturpåvirkning også på lokalt niveau. Samtidig er der behov for et bedre indblik i, hvordan private lodsejere vurderer og reagerer på miljøbeskyttende ordninger, herunder tilskudsordninger, der kræver deres aktive tilsagn og medvirken. Her kan miljøsociologisk forskning, sammen med økonomiske beregninger, give indspil til udformningen af en kommende regulering. Øget effektivitet i udnyttelse af næringsstoffer For at øge landbrugsproduktionen, og samtidig forbedre naturen, skal der ske væsentlige ændringer i produktionsformer, afgrøder og omsætningen og udnyttelsen (øget effektivitet) af næringsstoffer i husdyrene, samt i produktionssystemer til den animalske produktion. Planteproduktionen er stagnerende for både det konventionelle og økologiske jordbrug. Der skal udvikles højeffektive dyrkningsformer og forædling af afgrøder med forbedret næringsstofudnyttelse og sygdomsresistens både for traditionelle afgrøder og mere specifikke som juletræer. Denne proces kan medføre markante ændringer i produktionsforhold og dermed også i påvirkningen af naturen. Eksempelvis vil anvendelse af nye teknologier til gyllebehandling kunne give mulighed for en omfordeling af gødning og dermed mulighed for en reduktion af den lokale næringsstofbelastning. En afkobling mellem husdyrproduktion og

6 jordtilliggende vil formentlig forbedre økonomien i især svineproduktionen og vil samtidig give mulighed for at mindske miljøbelastningen med N, P og drivhusgasser. Behandling af gylle, herunder separering og bioforgasning, kan have indflydelse på forekomsten af patogene organismer, lægemiddelrester m.m. Der er behov for en kortlægning af hvilke problemstoffer/bakterier/parasitter, der findes i gylle, samt at undersøge disses forekomst i forhold til forskellige behandlinger af gylle. Miljø- og klimabelastningen fra husdyrproduktionen kan yderligere reduceres gennem selektion af husdyr med optimal næringsstofudnyttelse, ændring af de enkelte fodermidlers sammensætning, præcisionshusdyrbrug (brug af højteknologi i f.eks. fodring og styring) og udvikling af miljø- og klimavenlige produktionssystemer. Danmark har oplagte muligheder for at tage en førerposition inden for disse områder. Genmodificerede afgrøder Anvendelse af nye afgrøder og forædling af eksisterende ved effektive selektionsmetoder eller målrettet genetisk modifikation kan bidrage til at effektivisere planteproduktionen under hensyntagen til miljøet. Klimaforandringerne og nye majssorter har gjort, at dyrkningen af majs i Danmark er i stærk stigning. Ved at anvende GMO-teknologien og moderne genetiske selektionsmetoder vil det være muligt at opnå en øget produktion samtidig med reduceret miljøbelastning med især P og N. Dette, kombineret med udvikling af sygdomsresistente sorter, repræsenterer et stort vækstpotentiale. Teknologierne er nu så veludviklede, at det bliver realistisk at tale om designer planter, adapteret til bestemte produkter og dyrkningsforhold. En øget introduktion af GMO afgrøder vil kræve grundige forudgående risikovurderinger især i forhold til eventuel indvirkning på biodiversiteten på naturarealer. Bioenergiafgrøder Øget produktion af flerårige bioenergiafgrøder, som pil, rødel, siv, elefantgræs, kløvergræs, andre græsser eller bælgplanter, vil kunne opbygge jordens kulstofreserve i langt højere grad end de etårige kornafgrøder, som i dag er dominerende i landbrugsarealet. Deres flerårige rodvækst har en markant større evne til at optage næringsstoffer, og træer til energiafgrøder, som pil og rødel, kan anvendes direkte i bl.a. et kraftvarmeværk. Græsmarksafgrøderne kan blive et vigtigt råmateriale til de såkaldte 2. generations bioethanolanlæg eller bioraffinaderier, som i dag er under udvikling flere steder i landet. Øget produktion af bioenergiafgrøder skal analyseres gennem integrerede analyser af indvirkningen på biodiversitet, landskabelige hensyn, jordens frugtbarhed, økonomisk rentabilitet m.m. Udfordringen ved anvendelse af biomasse til energiformål er bæredygtigt at producere betydelige mængder samtidig med et højt niveau af natur- og miljøbeskyttelse. Udvikling af nye teknologier til dette vil bidrage til vækst og danne grundlag for systemeksport på klima-, natur- og miljøområdet. Klimapåvirkning af landbrug og natur En reduktion af landbrugets CO 2-udledning indgår i alle tre hovedemner for Grøn Vækst. Med henblik på at kunne opstille et samlet CO 2-regnskab for et vækstorienteret landbrug er det væsentligt, at effekten på CO 2-regnskabet af forskellige indsatser indgår i vidensopbygningen, som f.eks. ændringer af afvandingsforholdene i ådalene, udlægning af vådområder, etablering af randzoner, samt ændringer i husdyrproduktionen. I forbindelse med udarbejdelsen af 2. generations vand- og naturplaner vil ændringer i klimaet og effekten på påvirkningsfaktorer blive et af de vigtige emner, fordi klimaændringer påvirker både landbrugsproduktionen og naturen. Den nuværende forskning skal styrkes for at tilvejebringe et samlet forskningsmæssigt velfunderet grundlag for de kommende politiske beslutninger. Selvom det ikke

7 specifikt er nævnt i kommissoriet, bør klimaændringer derfor tænkes ind i alle relevante sammenhænge. Landbruget bidrager væsentligt til Danmarks udledning af drivhusgasser, hvorfor økonomisk optimale virkemidler skal analyseres. Emission fra husdyr er tæt koblet til størrelsen og effektiviteten i husdyrproduktionen, idet høj effektivitet svarer til høj udnyttelse af næringsstofferne og mindre emission. Dette vil kunne stimulere til et positivt samspil mellem samfund og erhverv. Det er muligt at opnå væsentlige reduktioner i emissionen af metan og lattergas fra husdyrproduktionen uden at mindske dyrevelfærden, hvis effektiviteten øges og mulighederne for præcisionshusdyrbrug udnyttes. Endvidere er der behov for at fortsætte udviklingen af miljø- og klimavenlige produktionssystemer, der begrænser emissionsproblemerne set fra det lokale til nationalt niveau. Sikring af biodiversitet og mere tilgængelig natur. Biodiversiteten er under pres som følge af allerede kendte påvirkninger, men også klimaændringer vil ændre livsbetingelserne for en række arter både i positiv og negativ retning. Der ligger en væsentlig forskningsmæssig opgave i at beskrive effekterne af klimaændringer på indvandring og uddøen af dyr og planter. Vand- og naturplanerne vil spille en central rolle i sikringen af biodiversiteten og dermed for strategien vedr. biodiversitet i Grøn Vækst. Planerne skal ligeledes opfylde de forpligtelser, som Habitatdirektivet pålægger EU's medlemsstater om at bevare naturtyper og arter, som er af betydning for EU. Dette gælder både for naturen uden for og inden for de udpegede Habitatområder. I den forbindelse kan der peges på en række behov for forskning og udvikling, som f.eks. bedre bestemmelse af lokal N- deposition med henblik på forbedring af naturforvaltningsmetoderne, samt validering af tålegrænserne. Økologisk jordbrug kan bidrage til en øget biodiversitet på nogle områder, men økologisk jordbrug kan ikke alene genoprette den forringede biodiversitet i naturområder. Både den intensive driftsform og tilførslen af næringsstoffer påvirker biodiversiteten i negativ retning. Etablering af nye, store naturområder i bl.a. ådalene vil give muligheder for øget publikumsadgang til naturen. En øget viden om samspil mellem biodiversitet, naturområders placering i landskabet, forhold til andre arealanvendelser, jagtbare arter og publikumsadgang er nødvendig for at kunne optimere etableringen af naturområder. Væsentlige parametre i den sammenhæng er behovet for øget viden om landbrugslandskabets attraktion for bosætning og udvikling af nær-rekreative muligheder samt disses betydning for befolkningens sundhed og velfærd. Samspillet mellem beskyttelse og benyttelse i kommunernes planlægning er vigtig i denne sammenhæng. Pesticider I de sidste år er pesticidforbruget steget, men om det har en negativ effekt på naturen kendes ikke, fordi der ikke findes indikatorer, som vurderer de økologiske konsekvenser af forskellige pesticider. Der er behov for at udvikle egnede indikatorer, som tager hensyn til naturen såvel på land som i vand. I den sammenhæng er det væsentligt at se på hele det hydrologiske kredsløb med transportveje til grundvand og overfladevand. Flere faktorer, som klima, afgrødesammensætning og sprøjteadfærd, kan være afgørende for stigningen i pesticidanvendelsen. Klimaet har stor betydning for forekomst og betydning af skadevoldere i afgrøder og dermed behovet for at anvende pesticider. Der kan derfor forventes et behov for såvel andre typer pesticider som øget behandlingshyppighed og udvikling af sygdomsresistente afgrøder. Samtidig kan et ændret klima åbne mulighed for dyrkning af nye afgrøder og gøre det urentabelt at dyrke andre. Endelig har den enkelte landmands adfærd betydning for pesticidforbruget.

8 Brug af genmodificerede organismer (GMO) har et stort potentiale i et vækstorienteret landbrug med et højt niveau af naturbeskyttelse, men kræver vurdering af konsekvenser for naturen. Undersøgelser og prognoser for brug af pesticider (typer og mængder) og ændret afgrødevalg (herunder GMO) bør danne udgangspunkt for forskning i tab, omsætning, transportveje og effekter i såvel det akvatiske som det terrestriske miljø såvel for adfærdsbetingede forhold hos producenterne og policybetingede adfærdsregulerende ændringer. Vandmængde Ændringer i klimaforholdene vil på en række områder påvirke vandets kredsløb og presset på denne ressource. Mindsket sommernedbør vil yderligere presse naturelementer, som vandløb, rigkær, enge osv., hvor vandtilførslen om sommeren allerede nu er kritisk, samtidig med, at det vil øge vandforbruget til f. eks. markvanding. Omvendt vil øget nedbør i vinterhalvåret øge risikoen for oversvømmelser. Sådanne episoder vil naturligvis have stor betydning i sig selv, men det kan meget vel vise sig, at det hyppigere skift mellem for meget og for lidt tilgængeligt vand i jorden til plantevækst vil have mere afgørende betydning for betingelserne for ikke bare plantevækst og kulstofoptagelse i skov- og landbruget, men også for vores øvrige natur og for livet i vandløb og kystnære områder. Vores viden om dette område er mangelfuld. Der er behov for eksperimentelle undersøgelser af betydningen af nedbørsfluktuationer for biologiske processer generelt og for plantevækst og biodiversitet specielt. På nuværende tidspunkt er kendskabet til vandbalancen i bedste fald på oplandsskala, og i forhold til økologisk tilstand er eneste indikator for vandmængden middelvandstand i vandløb. Der er et stort behov for at etablere viden om vands strømningsveje fra rodzonen til overfladevandsrecipient og at kunne beregne vandbalancer på helt lokalt niveau. Det er vigtigt, at der fra denne viden udvikles forvaltningsværktøjer til brug for den fremtidige administration af vandressourcen, så der også på helt lokalt niveau kan tages de fornødne hensyn til de naturelementer, som er afhængige af såvel mængde som kvalitet af grundvandstilførslen. Overvågning En række af de mulige initiativer i Grøn Vækst vil formentlig kræve en overvågning for at fastslå, om målene er nået, samt levere det faglige grundlag for beslutninger om yderligere tiltag. Denne form for overvågning kan ikke dækkes af de eksisterende overvågningsprogrammer, hvorfor det kan blive nødvendigt at udvikle og afprøve nye overvågningsmetoder.

9 Bilag 1 til notat: Grøn vækst videnbehov. DMU s forslag til forskningsbehov i relation til kommissorium for Grøn Vækst. Grøn vækst et regeringsudspil. Regeringen har udsendt et kommissorium vedr. grøn vækst, hvor hovedemnerne er: 1. Miljø- og naturplan Et vækstorienteret landbrug 3. Investeringer i natur, miljø og vækst Der stiles mod et samlet regeringsudspil omkring årsskiftet 2008/09 med politiske forhandlinger i løbet af foråret Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Forsknings-, Overvågningsog Rådgivningssekretariatet Sags nr.: Ref.: PNJ 12. februar 2009 Ad. 1: Regeringsudspillet indeholder flg. prioriterede mål for miljø- og naturplan Danmark 2020, som alle er af relevans for DMU: o Yderligere reduktion i udvaskningen af kvælstof og fosfor o Yderligere forbedring af de fysiske forhold i vandløb o Markant reduktion af pesticiders skadevirkninger for mennesker, dyr og natur o Reduktion af landbrugets CO2-udledning o Sikring af biodiversiteten o Mere og bedre tilgængelig natur o Udvikling af styringsmetoder som sikrer reel miljøeffekt og effektiv udnyttelse af ressourcerne. Ad. 2: Ydermere er der et mål om Et vækstorienteret landbrug, hvor de prioriterede mål af relevans for DMU er: Landbruget skal være et erhverv, der forvalter miljø og natur på ansvarlig og forbilledlig vis, og som er kendt og respekteret for sin høje grad af dyrevelfærd Landbruget skal være en del af den danske oplevelsesøkonomi i kraft af sit bidrag til turisme mv. Mere smidig og effektiv administration af landbrugsregulering, herunder hurtigere miljøgodkendelser Ad. 3: Under det sidste punkt Investeringer i natur, miljø og vækst lægges der op til at der indenfor rammerne af 1-procentmålsætningen for forskning og udvikling skal investeres i forskning og teknologi, så Danmark kan styrke sin rolle som leverandør af bæredygtige løsninger inden for fødevare- og energiproduktion. Forskning og innovation inden for fødevaresektoren skal i højere grad målrettes miljø, energi og klima samt fødevaresikkerhed og dyrevelfærd. I tillæg til de nævnte prioriterede mål vedr. at Dansk landbrug som grønt teknologilaboratorium. Landbruget skal have en vigtig rolle som leverandør af ikke-fossil energi i Danmarks overgang til et low carbon society Forstærket innovation og udvikling af teknologi, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd er det også af betydning at beskrive forskningsbehovene indenfor miljø, natur og samfundsfaglige problemstillinger. 1/11 F:\Vicedirektør\Grøn Vækst\Bilag\Grøn vækst DMU_bilag 1.doc Frederiksborgvej 399 Postboks Roskilde Tlf.: Fax: Vejlsøvej 25 Postboks Silkeborg Tlf.: Fax: Kalø Grenåvej Rønde Tlf.: Fax: EAN-nr.: SE/CVR-nr

10 Områder med konkrete videnbehov relateret til miljø og naturplan I det følgende beskrives en række videnbehov med relation til de delmål, som er sat op for hver af de 3 hovedemner. Beskrivelserne er generelt korte og stikordsagtige og skal alene ses som apptitvækkere som kræver en egentlig projektbeskrivelse, såfremt det skal gennemføres. Ad: Yderligere reduktion af kvælstof og fosfor. Arbejdet med 1. generation vandplaner har vist en række områder, hvor der er behov for øget viden og/eller bedre og mere sammenhængende værktøjer. Yderligere reduktion i N og P samt estimering af effekter af klimaændringer vil øge behovet for sådanne værktøjer. Der vil være behov for en modelopbygning, hvor hele vand- og næringsstofstrømmen analyseres og hvor alle kilder og alle led fra jord til fjord søges inddraget (punktkilder, diffus, atmosfærebidrag, tab, omsætning/fjernelse i jord og vand, umålte oplande, forsinkelse etc.). Specifikt synes der behov for en forøget viden samt en forbedret modelopbygning vedr. tab fra forskellige kilder, transportveje, fjernelse, effekt af virkemidler etc. af fosfor. En mulighed er videreudvikling af det landsdækkende WEB-baserede P-risiko index, som gøres tilgængeligt i starten af 2009 en større differentiering af kvælstofretention ift. jordtyper, afstand til vandløb, dræning m.m. også til brug for regulering af husdyrbrug gennem de forbedrede værktøjer at kunne udarbejde en mere detaljeret udpegning af risikoområder for N og P tab. større detaljering af det atmosfæriske N-bidrag af hensyn til belastningsopgørelse til såvel terrestriske som marine områder. forsinkelse i grundvandsmagasiner (N). Har været væsentlig i forbindelse med fastsættelse af base line, men vil også være væsentlig i forhold til responstid fra indsats på markniveau til effekt som reduceret N tilførsel. Det har været indtrykket, at der er behov for et ensartet værktøj til at estimere tidsforskydelsen. Modelværktøjet bør opbygges, så det kan håndtere de behov, som kan forventes herunder o Årsbelastninger o Tidsserier o Baseline (herunder tidsforskydning fra rodzone til vandløb) o Ændrede klimaforhold, herunder ændringer i nedbør. o Scenarie beregninger I tilknytning til opgørelse af næringsstofstrømme i oplandene er der behov for udvikling af forvaltningsmodel(ler) til brug for søer og kystområder især med hensyn til de vandområder, hvor datagrundlaget er mindre omfattende end dem, der indgår i NOVANA. Arbejdet med vandplanerne har vist at f. eks. for 2/11

11 de åbne kystområder har det været vanskeligt at opnå relationer mellem belastning og struktur. Skal tage udgangspunkt i de allerede interkalibrerede kvalitetselementer samt de elementer, som forventes interkalibreret frem til næste vandplan. Der er ligeledes et stort behov for udvikling forvaltningsmodeller med henblik på at styrke integreret forvaltning på tværs af medier (vand, jord, og luft) og i samspillet mellem økologi og økonomi. Ad: Tidsforsinkelser Der er adskillige led i vand- og naturplanlægningen, hvor der nødvendigvis må beskrives og tages stilling til tidsforsinkelser og hvor der på mange områder er behov for en forbedret viden. Det kan være tale om forsinkelser: I grundvandsmagasiner som beskrevet ovenfor. Ikke kun væsentlig i forhold til kystområder, men også i forhold til våde terrestriske naturtyper som kildevæld. Ved interne næringsstofprocesser. Effekten af en reduceret belastning kan forsinkes bl.a. af ophobning af næringsstoffer (fortidens synder) og dermed forsinke den økologiske forbedring. I den biologiske respons. Tidsforsinkelse i tilbagekomst af arter, som tidligere forekom og som ved en reduceret påvirkning igen vil have mulighed for at etablere sig. Fysisk tilpasning til ændret påvirkning f. eks. ophør med vandløbsvedligeholdelse. En beskrivelse af disse forsinkelser og især deres længde, er væsentlig bl.a. for at kunne afgøre hvornår målene kan forventes opfyldt bl. a. af hensyn til biodiversitetsmålsætning, habitat- og vandrammedirektiv. for at afgøre om andre supplerende foranstaltninger skal iværksættes såsom sedimentfjernelse, pleje, opfiskning osv. For at afgøre, hvornår en overvågning kan forventes at vise effekterne af en indsats. For at begrunde evt. undtagelser. Der bør også fokuseres på akkumulerede forsinkelser, hvor flere forsinkende led kan spille ind, f. eks. sedimentprocesser og indvandring af arter Klimaændringer evt. indvirkning på de forsinkende processer. Ad. Yderligere forbedring af de fysiske forhold i vandløb. Forbedring af vandløbenes fysiske forhold bør ikke ses isoleret, men i en sammenhæng med ådalene. Ådalene indgår i en række forskellige sammenhænge i forbindelse med såvel næringsstofstrømme, virkemidler og vandløbenes fysiske tilstand samtidig med at der indgår beskyttede naturtyper. Endelig er det områder, hvor der kan skabes mere natur og mere tilgængelig natur. 3/11

12 Følgende specifikke problemstillinger, hvori effekten af klimaændringer også bør inddrages, kan nævnes: Ophør/reduceret vedligeholdelse og restaurering o Effekt på afvandingen oversvømmelsers længde, hyppighed m.m. for en række typer vandløb. Effekt af ændret nedbørsmønster bør inddrages. o Effekt på næringsstofomsætningen (aflejring af N og P, omsætning af N etc.) herunder fordeling i forhold til søer og kystområder. o Effekt på de eksisterende biologiske forhold herunder allerede eksisterende naturtyper (øget næringsstoftilførsel, ændret vandstand m.m.). Samspil mellem vandløb og ådalene ved ændringer i vedligeholdelsen. o Opsamling af erfaringer og resultater fra hidtil gennemførte vandløbsrestaureringer evt. suppleret med nye målinger for at øge tidsskalaen. o Værktøj til vurdering af kvalitet af ny natur i forhold til tidligere arealanvendelse, fremtidig vandstand m.m. - mulighed for øgning i biodiversitet. o Alternative afgrøder ved højere vandstand (bioenergiafgrøder etc.) fordele/ulemper samt effekter på bl.a. ammoniakemissionen, landskabelige forhold, biodiversitet, CO 2 regnskab. I samarbejde med DJF evt. Skov og Landskab. o Tidsperspektivet hvad vil effekterne være på kortere sigt ( f. eks. indenfor VRD ultimative tidstermin 2027, dvs år) og på langt sigt > 50 år? Ådale som virkemiddel for N og P fjernelse (vådområder) o Bedre bestemmelse af N og P reduktion ved forskellige indretninger af vådområder. o Forbedret kortlægning af potentielle vådområder, hvor der inddrages eksisterende naturkvalitet, planlægningsværktøjer til at imødegå fragmentering, risiko for P-lækage/tilbageholdelse, placering ift. søer hhv. kystområder, landskabelige forhold, muligheder for offentlig adgang etc. o Randzoners effekt på N og P fjernelse samt som naturelement udvikling af værktøj til udpegning af områder med maksimal værdi for begge formål. o Effekt på klimagasser potentiale for CO2 sink omkostningseffektivitet ved inddrages af både næringsstoffjernelse og CO2 effekt. Samarbejde med DJF. Plejebehov m.m. En væsentlig øget ekstensivering af ådalene vil også øge behovet for den optimale naturpleje i forhold til øget biodiversitet m.m., og som samtidig er omkostningseffektiv. Ad. Markant reduktion af pesticiders skadevirkning for mennesker, dyr og natur. 4/11

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen Skodsborg, 24. august 2010 EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Landbrug og Grøn Vækst - indhold Miljøpåvirkning og lovgivning i EU og DK EU s landbrugsreform i 2013 s scenarie for 2020: Mål

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde

Læs mere

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013

Læs mere

Vand, miljø, klima, natur

Vand, miljø, klima, natur Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober

Læs mere

Regeringens plan for Grøn vækst

Regeringens plan for Grøn vækst Regeringens plan for Grøn vækst Grøn vækst plan skal sikre: Grøn vækst planen fremhæver følgende: Et vandmiljø af god kvalitet En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger. Reduceret ammoniakbelastning

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 117 Offentligt Klimaforandringer Dansk og europæisk perspektiv med fokus på vand fremtidens vigtige ressource Forskningschef Kurt Nielsen Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug? Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 188 Dueodde Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten

Læs mere

NOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014

NOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014 NOTAT Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014 Pilotprojekt om fremtidig arealregulering afprøvning af reguleringsmekanismer Baggrund I forlængelse af Natur- og landbrugskommissionen

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Danmarks Naturfredningsforenings bud på et landbrug der tilgodeser miljø, natur, landskab og klima/energi Indlæg v. Lars Vilhelm Hansen

Læs mere

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet 07-13 Støttemuligheder indenfor de 3 akser: Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Akse 2:

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand

VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3 Halvering af P-overskuddet 50.000 ha randzoner langs

Læs mere

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent

Læs mere

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Indledning Fra generel til målrettet regulering?

Læs mere

FAKTA ARK. Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger

FAKTA ARK. Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger Indhold Natur og Landbrug en ny start (et overblik)...2 Mere og bedre natur...3 Miljø og regulering...4 Klimatilpasning i det åbne land...5 Reduktion af landbrugets

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Seniorrådgiver Jesper Bak, Danmarks Miljøundersøgelser I mange husdyrgodkendelser bliver der stillet krav om bræmmer langs følsomme naturområder. Hvad

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 213 Randkløve Skår Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport.

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder

Læs mere

Hvad forstås ved begrebet jordens frugtbarhed

Hvad forstås ved begrebet jordens frugtbarhed Hvad forstås ved begrebet jordens frugtbarhed Bent Tolstrup Christensen Afd. Plantevækst og Jord Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Indledning Jordens frugtbarhed tilhører sammen med beslægtede

Læs mere

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de enkelte slides)

Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de enkelte slides) Dansk Landskabsøkologisk Forenings 21. årsmøde Frederiksberg, d. 5. december 2013 Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de

Læs mere

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004 Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj

Læs mere

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser

Læs mere

Evaluering af målopfyldelse og anvendte virkemidler i Pesticidplan

Evaluering af målopfyldelse og anvendte virkemidler i Pesticidplan Evaluering af målopfyldelse og anvendte virkemidler i Pesticidplan 2004-2009 Plantekongres 2009 Cand.oecon. Henning Thomsen, Manager A/S Evaluering af målopfyldelse og anvendte virkemidler i Pesticidplan

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Natura 2000 og 3 beskyttet natur

Natura 2000 og 3 beskyttet natur Natura 2000 og 3 beskyttet natur - Og måske lidt om randzoner? Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget

Læs mere

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 1 Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 2 Kort præsentation Danmarks Naturfredningsforening 102 år gammel 130.000 medlemmer. Danmarks største grønne

Læs mere

Natur og landbrug en ny start!

Natur og landbrug en ny start! September 2012 Natur og landbrug en ny start! Danmark: Et land med store udfordringer for natur og landbrug Såvel landbruget som naturen i Danmark har brug for en ny start. Situationen i dag er uholdbar.

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010

Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 629 Offentligt Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010 Formål Overordnet formål

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 154 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 154 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 154 Offentligt Fortrolig (indtil torsdag den 26. februar 2015, kl. 12) Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster

Læs mere

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner

Læs mere

Beskyt vand, natur og sundhed

Beskyt vand, natur og sundhed Tillæg Beskyt vand, natur og sundhed Forlængelse 2016 af Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Regeringen Forlængelse 2016 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed,

Læs mere

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017 NOTAT Svana Sjælland J.nr. SVANA-5660-00001 Ref. mamor/niple Januar 2017 Sammenfattende redegørelse Natura 2000-område N142, Saltholm og omliggende hav Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet i

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne? Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Svendborg, 19. maj bæredygtig? Leif Bach Jørgensen

Svendborg, 19. maj bæredygtig? Leif Bach Jørgensen Svendborg, 19. maj 2010 Er Grøn Vækst bæredygtig? Leif Bach Jørgensen Landbrug og Grøn Vækst - indhold Landbrug og vand Landbrug og klima Natur og biodiversitet Scenarier fra DØR og Dansk Landbrug Regeringens

Læs mere

Disposition. Grøn vækststrategi for DK. Grøn vækst og planlægning i det åbne land. Hvilke muligheder og rammer?

Disposition. Grøn vækststrategi for DK. Grøn vækst og planlægning i det åbne land. Hvilke muligheder og rammer? Grøn vækst og planlægning i det åbne land Hvilke muligheder og rammer? Indlæg ved Åben Land konference den 11. juni 29 Erik Steen Kristensen Disposition 1. Miljø- og vækstindsatser i Grøn Vækst 2. Hvad

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

PESTICIDHANDLINGSPLAN II

PESTICIDHANDLINGSPLAN II PESTICIDHANDLINGSPLAN II MARTS 2000 MILJØ- OG ENERGIMINISTERIET MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI 3 1. Indledning Anvendelse af pesticider medfører en række uønskede effekter på miljøet og

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Målrettet

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Stege Nor Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat

Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Målsætninger og effekter Udgangspunktet for et miljøpolitisk initiativ er (næsten?)

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0354 Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0354 Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0354 Bilag 5 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget Til: Dato: Europaudvalget 15. januar 2008 Miljø- og Planlægningsudvalgets udtalelse til Europaudvalget om Kommissionens

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013.

Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. 1. Sammenfatning af programmet Miljøvurderingsmetode Miljøvurderingen

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 167, Skovene ved Vemmetofte. Habitatområde H 144. Fuglebeskyttelsesområde F 92. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse

Læs mere

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder 7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder Redegørelse BOKS: Hvad er et lavbundsområde? Lavbundsområder er typisk tidligere enge og moser, afvandede søer og tørlagte kyststrækninger og fjordarme, som nu

Læs mere

Vurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev i relationen til VVM-direktivet

Vurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev i relationen til VVM-direktivet NOTAT Miljøstyrelsen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning J.nr. MST-1249-00139 Den 27. januar 2017 Vurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev

Læs mere

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL).

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Særligt værdifulde landbrugsområder Indledning I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Trekantområdets kommuner har i fællesskab udarbejdet kommuneplan

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Bedre redskaber

Læs mere

Miljørapport for Rosborg Sø (N37)

Miljørapport for Rosborg Sø (N37) Miljørapport for Rosborg Sø (N37) Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten skal indeholde oplysninger,

Læs mere

Kandidat i Jordbrug, Natur og Miljø

Kandidat i Jordbrug, Natur og Miljø Kandidat i Jordbrug, Natur og Miljø En uddannelse med fokus på jordbrug, klima, vandmiljø, biodiversitet, naturressourcer og samfund A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Landbruget og golfbaner

Landbruget og golfbaner Dansk Landbrug 27. oktober 2005 Landbruget og golfbaner Stikord til Ib W. Jensen til konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark, 1. november 2005, København Disposition 1. Landbrugserhvervets udfordringer

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 125 Vestlige del af Avernakø

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 125 Vestlige del af Avernakø Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 125 Vestlige del af Avernakø 1 Miljørapport for Natura 2000-område nr. 125 Vestlige del af Avernakø Den enkelte

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 77 Uldum Kær, Tørring Kær

Læs mere

Natura 2000 implementering i Danmark. Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer

Natura 2000 implementering i Danmark. Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer Natura 2000 implementering i Danmark Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer Målsætning Vil gerne bidrage til opnåelse af gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper i Natura

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere