Sundhedsberedskabsplan for Aalborg Kommune

Transkript

1 Sundhedsberedskabsplan for Aalborg Kommune

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING AKTIVERING OG DRIFT AF KOMMUNENS SUNDHEDSBEREDSKAB STABENS SAMMENSÆTNING AALBORG KOMMUNES KRISESTAB (AKK) OPERATIV SUNDHEDSSTAB (OSS) EN ELLER FLERE FORVALTNINGER INVOLVERET? DEN OPERATIVE SUNDHEDSSTABS STØTTEFUNKTIONER DEN OPERATIVE SUNDHEDSSTABS AKTIVERING MODTAGELSE AF VARSLER OG ALARMER ALARMERING FRA AKUT MEDICINSK KOORDINATIONSCENTER ELLER ANDRE EKSTERNE AKTØRER ALARMERING VIA KOMMUNALE MEDARBEJDERE 8 FLOWCHART FOR ALARMERING: 8 FLOWCHART FOR AKTIVERING KONKRET AKTIVERING AF DEN OPERATI VE SUNDHEDSSTAB AKTIVERINGSNIVEAUER (MÅSKE SKAL DETTE AFSNIT FLYTTES OP? + KVALIFICER BESKRIVELSERNE) SAMARBEJDE MED REGIONEN OM AKTIVERING FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 1.4 DEN OPERATIVE SUNDHEDSSTABS MØDER DEN OPERATIVE SUNDHEDSSTABS MØDEFACILITETER FORBINDELSESOFFICER DEN OPERATIVE SUNDHEDSSTABS AFLØSNING INFORMATIONSHÅNDTERING INDHENTNING AF INFORMATIONER OM HÆNDELSEN IVÆRKSÆTTELSE AF MEDIEOVERVÅGNING SITUATIONSRAPPORTERING INFORMATIONER TIL EKSTERNE SAMARBEJDSPARTNERE INFORMATIONER TIL FORVALTNINGER OG AFDELINGER I KOMMUNEN 12 2/16

3 2.4 DOKUMENTATION AF INFORMATIONER KOMMUNENS SITUATIONSBILLEDE KOORDINATION OG SAMARBEJDE SAMARBEJDE FORVALTNINGERNE IMELLEM KOORDINATION MED DE ØVRIGE NORDJYSKE KOMMUNER KOORDINERING MED AMK (AKUT MEDICINSK KOORDINATIONSCENTER) VED STØRRE HÆNDELSER SAMARBEJDE MED SYGEHUSENE OMKRING EKSTRA-ORDINÆRE UDSKRIVELSER SAMARBEJDE MED EMBEDSLÆGERNE OG SUNDHEDSSTYRELSEN FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 3.6 SAMARBEJDE MED DE PRAKTISERENDE LÆGER KRISEKOMMUNIKATION MÅLET MED KRISEKOMMUNIKATIONEN TALSPERSON FOR AALBORG KOMMUNE PRESSESTRATEGI OVERSIGT OVER OPERATIV INDSATS/INDSATSPLANER SMITSOMME SYGDOMME HJÆLPEMIDLER OG ANDRE FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER EKSTRA-ORDINÆR UDSKRIVNING FRA SYGEHUS KRISETERAPEUTISK BEREDSKAB DEBRIEFING 15 BILAG 1: TILKALDEPLAN FOR ÆHF BILAG 2: TILKALDEPLAN FOR ØVRIGE RELEVANTE PERSONER I AALBORG KOMMUNE BILAG 3: KRISEKOMMUNIKATION I AALBORG KOMMUNE PLAN FOR KOMMUNIKATION I TILFÆLDE AF KRISE BILAG 4: EKSPERTBEREDSKABER BILAG 5: UDDANNELSES- OG ØVELSESAKTIVITETER BILAG 6: ARBEJDSGRUPPE /16

4 Kolofon: Direktørens s ekretariat, Ældre- og Handicapforvaltningen Sa gs nr/dokumentnr. 4/16

5 Indledning Formål Sundhedsberedskabets skal understøtte plan for fortsat drift i de situationer, hvor beskrevne instruks er i kke rækker. Sundhedsberedskabsplanen skal sammen med interne oversigter og operative inds a tsplaner (a ctioncards) skabe forudsætning for en rationel løsning af s undhedsberedskabsopgaver. Pl a nlægningen og indsatsen skal specielt rettes mod: Oms org for de samfundsgrupper, der har et s ærligt behov for s tøtte og pleje. At sikre, at de nødvendige materielle og personelmæssige ressourcer er til rådighed. At forberede evakuering af nødstedte på institutioner m.v. At kommunens institutioner udarbejder specifikke beredskabsplaner samt sikre, at disse bliver holdt ajourførte. At kunne iværksætte en alarmering af nøglepersoner. At kunne påbegynde en indsats til at begrænse og afhjælpe personskader ved ulykker og kata s trofer herunder krigshandlinger. At prioritere de opgaver, der skal varetages af Sundhedsberedskabet og koordinere de ress ourcer, der er til rådighed. At kunne orientere kommunens overordnede beredskab om den aktuelle situation, samt medvirke til løsning af kommunens samlede beredskabsopgaver. Det er Sundhedsberedskabets opgave i videst muligt omfang at vi dereføre de normale samfundsfunktioner eller reetablere disse efter materielle ødelæggelser og skader. Udover de normale opgaver kan en beredskabssituation medføre, a t personalet pålægges uva nte opga ver s om l ed i kommunens samlede beredskabsopbygning. Alle kommunens medarbejdere har en beredskabspligt. I henhold til beredskabslovens 57 skal alle offentlige ansatte, samt ansatte i offentlige og private virksomheder og institutioner udføre de opgaver indenfor redningsberedskabet og den civile sektors beredskab, der pålægges dem. Dvs. at medarbejderne er forpligtiget til at deltage i den civile sektors beredskab. Dette kan betyde, at der i en bereds ka bssituation kan foretages omlægninger og udvidelser a f den enkelte medarbejders a rbejdstid m.v. i det omfang, det er nødvendigt. Sundhedsberedskabet skal være koordineret med regionen og skal koordineres med de omkringliggende kommuner efter behov og tager afsæt i Sundhedsaftalen vedr. i ndlæggelser og udskrivelser med tilhørende bilag, der er indgået mellem Region Nordjylland og kommunerne i regionen Sundhedsberedskabsplanen skal være kendt i kommunens forvaltninger og udgøre rammerne med det videre arbejde med de konkrete arbejdspladsers egne overvejelser og planer for håndtering af bereds ka bs- og s undhedsberedskabsplanen. Gyldighedsområde Sundhedsbereds kabsplanen er koordineret med Aalborg Kommunes Plan for fortsa t dri ft, Re gions rådets plan for sundhedsberedskabet og den præhospi tale indsats samt med de omkringliggende kommuners s undhedsberedskabsplaner. Sundhedsberedskabsplanen er udarbejdet på baggrund a f en l okal Risiko- og Sårbarhedsanalyse. Ajourføring Sundhedsberedskabsplanen for Aa lborg Kommune er a nsvars- og ledelsesmæssigt forankret i Ældreog Ha ndicapforva ltningen, Direktørens sekretariat, og den ajourføres årligt. Planen revideres hvert 4. år, og Direktørens sekretariat indkalder relevante deltagere til arbejdsgruppen. Kontaktoplysninger opdateres løbende ved udskiftning af personale, der indgår i krisestyringsstabe og tilkaldeplaner. Planen er tilgængelig på Aalborg Kommunes intranet KLIK og endvidere på kommunens krisestyringssystem C3, der tillige rummer Plan for fortsat drift samt relevante bilag såsom action cards. 5/16

6 Overordnede opgaver Sundhedsberedskabsplanen beskriver hvordan en udvidelse og omstilling af beredskabet kan dække de behov, der opstår i forbindelse med katastrofesituationen samtidig med, at de daglige opgaver fortsat løses på en måde, så ressourcerne udnyttes bedst muligt. Kommunes opgaver i sundhedsberedskabet omfatter opgaver inden for hjemmesygeplejen, hjemmepleje, plejecentre, og sundhedsplejen. De overordnede opgaver for det kommunale s undhedsberedskab omfatter: modtagelse, pleje og behandling af ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehusene samt andre smittede og syge i eget hjem, behandling af lettere tilskadekomne som aflastning af sygehusene (i hjemmesygeplejen) varetagelse af hygiejniske foranstaltninger, forebyggelse og behandling af infektioner og epidemiske sygdomme, plejeopgaver i relation til særlige situationer eksempelvis ekstremt vejrlig, drikkevandsforurening eller andre CBRNE-hændelser (kemiske, biologiske, radiologiske, nukleare eller eksplosive hændelser) ti l vejebringe ekstra hjælpemidler og a ndet relevant medicinsk udstyr ydelse a f a nden omsorg til ti lskadekomne s yge og handicappede, herunder evt. kri sehjælp. bistå regionen ved massevacination information om situationen og forholdsregler til institutioner i kommunen På baggrund af den udarbejdede Risiko- og Sårbarhedsanalyse, vurderes følgende hændelser at være mest sandsynlige og have konsekvenser for driften. Eks tremt vejrlig såsom snestorm, hedebølge, orkan etc. Udbrud af særligt farlige sygdomme bl.a. epidemi og pandemi Forsyningssvigt (eks. strømafbrydelse) It-nedbrud Forgi ftningsulykker herunder dri kkevandsforurening Probl emer med i mplementering og omstruktureringer Større brande og eksplosioner Ri s iko- og sårbarhedsaalysen er vedlagt som bilag Godkendelse Regi onsrådet og Byrå det skal planlægge og gennemføre sådanne foranstaltninger, at der sikres syge og tilskadekomne nødvendig behandling i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Planen skal vedtages af henholdsvis Byrådet og Regionsrådet i et møde. Sundhedsberedskabsplanen har tidligere været til høring i sundheds- og kulturudvalget, familie- og socialudvalget samt skoleudvalget. Sundhedsberedskabsplanen er vedtaget af Aalborg Byrå d den 28. september /16

7 1. Aktivering og drift af kommunens sundhedsberedskab Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet i kommunen Overordnet set udgøres sundhedsberedskabet af sygehusberedskabet, det præhospitale beredskab, l ægemiddelberedskabet samt beredskabet i den primære sundhedstjeneste. Sidstnævnte omfatter i kommunalt regi hjemmesygepleje, hjemmepleje, lokal-, pleje- og omsorgscentre samt sundhedsplejen. Den primære sundhedstjeneste i regionsregi omfatter praksislægerne, speciallæger, psykologer, fys ioterapeuter m.v. Denne sundhedsberedskabsplan vedrører kun kommunens beredskab på s undhedsområdet. 1.1 Stabens sammensætning Aalborg Kommunes Krisestab (AKK) I en krisesituation styres kommunens aktiviteter af Aalborg Kommunes Krisestab (AKK), s om beskrevet i Plan for fortsat drift. Krisestaben består af: Borgmesteren Direktørgruppen Beredskabschefen Kommunikationsgruppen Ved en sundhedsberedskabshændelse aktiveres den Operative Sundhedsstab (OSS) også Operativ Sundhedsstab (OSS) Der er tre faste medlemmer i s taben samt to ad hoc medlemmer, som i ndtræder i staben a fhængigt a f kris ens karakter og omfang. Den Operative Sundhedsstab består a f: Ældre- og sundhedschefen, ÆH Sygeplejechefen, ÆH Områdesygeplejerske med ansvar for vagtcentralen, ÆH Repræs entant fra Myndighedsafdelingen, ÆH (ad hoc) Leder for Sundhedsplejen, FB (ad hoc) Kontaktoplysninger fremgår af bilagene En eller flere forvaltninger involveret? Som udgangspunkt a ktiveres hele Aalborg Kommunes Krisestab, men hvis krisen kun vedrører et par forvaltninger sendes de øvrige direktører hjem igen. Den Operative Sundhedsstab aktiveres under alle omstændigheder. Skulle krisen kun vedrøre Ældre- og Handicapforvaltningen, kan AKK vælge at uddelegere krisestyri n- gen til direktøren for ÆHF, som sammen med den Operative Sundhedsstab kører forløbet videre. Ved a ktivering a f s undhedsberedskabet skal Aalborg Kommunes Krisestab møde ind på Beredskabscenter Aalborg. Den Operative Sundhedsstab møder ind i Ældre- og Handicapforva ltningen, Storemosevej 17-21, 9310 Vodskov. 1.2 Den Operative Sundhedsstabs støttefunktioner I forbindelse med den Operative Sundhedsstabs møder fungerer kommunikationskonsulenten som sekretær. Så fremt at kommunikationskonsulenten fra Direktørens sekretariat indgår i Kommunikationsgruppen og er på Beredskabscentret, vil det i stedet være kommunikationskonsulenten fra enten Ældre og Sundhed eller Handicapafdelingen, der er s ekretær. 7/16

8 1.3 Den Operative Sundhedsstabs aktivering Modtagelse af varsler og alarmer Varsler og alarmer kan enten komme fra en ekstern aktør eller fra en decentral enhed i kommunen Alarmering fra Akut Medicinsk Koordinationscenter eller andre eksterne aktører Ved s tørre ulykker og hændelser alarmeres s undhedsvæsenet fra 112-centralen. Når der er tale om 12 eller flere tilskadekomne aktiveres AMK (Akut Medicinsk Koordinationscenter). AMK koordinerer herefter den samlede sundhedsfaglige indsats i regionen. Som vist neden for vil AMK kontakte Bereds ka bscenterets Kommunikations- og vagtcentral, s om sørger for den videre alarmering i kommunen. Li geledes vi l Sundhedsstyrelsen og Embedslægeinstitutionen alarmere ad samme vej Alarmering via kommunale medarbejdere De fl este situationer opdages af den enkelte medarbejder for eksempel ved ualmindeligt mange sygdoms tilfælde, mulig forgiftning vi a mad eller dri kkeva nd eller a ndre sundhedsmæssige hændelser. Den der opdager situationen melder dette til sin nærmeste chef, der handler umiddelbart og giver meldingen videre til enten Beredskabscentrets Kommunikations- og Vagtcentral (KVC) eller ÆHFs va gtcentral (se flowchart om alarmering nedenfor.) Vagtcentralerne vil bistå med den øvrige alarmering. Den vagthavende sygeplejerske på ÆHF s va gtcentral kan drøfte s ituationen med sin nærmeste l eder (områdesygeplejersken), hvis der er tvivl om det modtagne opkald er en hændelse, der kræver aktiveri ng a f sundhedsberedskabet. Vagthavende sygeplejerske skal også orientere sygeplejechefen, Æl dreog s undhedschefen samt direktøren for ÆHF. Såfremt der er tale om en sundhedsberedskabshændelse, skal vagthavnede sygeplejerske kontakte KVC (som kontakter Beredskabschefen) med henblik på at aktivere Aalborg Kommunes Krisestab (eller dele heraf) og den Operative Sundhedsstab. Flowchart for alarmering: Ekstern alarmering: - Sundhedsstyrelsen, herunder Embedslægerne, - Regi onens AMK kontakter: Kommunal alarmering: - Kommunaldirektør, - Direktør for ÆHF, - Direktør for SUN, - Beredskabschefen - Øvrige forvaltninger kontakter: ÆHF alarmering: For ÆHF: Situation drøftes med nærmeste leder, som kontakter: Beredskabscentrets Kommunikations- og Vagtcentral, KVC tlf som alarmerer/viderestiller til ÆHF s vagtcentral ÆHF s Vagtcentral tlf KVC viderestiller til ÆHV Beredskabschefen orienteres og aktiverer med hjælp fra KVC egen s tab, AKK samt OSS (se nedenfor). KVC/Beredskabschefen kontaktes mhp. aktivering af beredskabet Vagthavende sygeplejerske drøfter evt. situationen med nærmeste leder (områdesygeplejersken), og orienterer opad i systemet til sygeplejechefen, ældre- og sundhedschefen samt direktøren for ÆHF, hvi s situationen i kke kan håndteres i den normale drift. Vagthavende sygeplejerske kontakter KVC, hvi s s undhedsberedskabet skal aktive res. Hvis det ikke vedrører sundhed aktiveres ÆHFs krisestab: Direktøren Vi cedirektøren Ældre og Sundhedschef Handicapchef Myndighedschef Kommunikationskonsulent 8/16

9 Flowchart for aktivering: Beredskabscentrets Kommunikations- og Vagtcentral, KVC tlf kontakter: Egen s tab herunder s tøttefunktioner bl.a. kommunikationsgruppen Beredskabschefen som med hjælp fra KVC aktiverer: Aalborg Kommunes Kri s esta b (AKK) Den Operative Sundhedsstab (OSS) OSS aktiverer de nødvendige ressourcer i kommunens afdelinger til at håndtere krisen. Plejehjemmene Hjemmesygeplejen Hjemmeplejen Sundhedsplejen Madservice etc Konkret aktivering af den Operative Sundhedsstab Mandatet til at aktivere den Operative Sundhedsstab ligger hos medlemmerne af Aalborg Kommunes Kri s e stab. Aktiveringen af disse personer fremgår af plan for fortsat drift. Rent praktisk foregår a ktive ringen af den Operative Sundhedsstab ved, at direktøren for ÆHF tilkalder dem telefonisk. (Se bilag med tilkaldeplan for ÆHF og øvrige relevante personer) Samarbejde med Regionen om aktivering Regionen kan aktivere kommunens beredskab ved at kontakte Beredskabscentrets Kommunikationsog Vagtcentral (se flowchart). 9/16

10 1.3.7 Aktiveringsniveauer Akti veri ngsniveau Normal drift - hvi d Forhøjet beredskab - gul Beskrivelse Opkald til ÆH-vagtcentral eller KVC, som uden problemer kan håndteres i den daglige drift og af det personale, der er på arbejde. Der er ikke tale om en sundhedsberedskabshændelse. Varsling af chefer og nøglepersoner i de enkelte afdelinger. Hændelsen afviger fra de normale driftsudfordringer, men det vurderes ikke at være nødvendigt at aktivere krisestaben i den enkelte forvaltning eller AKK og OSS. Chefer og nøglepersoner er ori enteret om s ituationen. Egne daglige ressourcer i egen afdeling er tilstrækkelige til at løse opgaven, der ikke berører andre forvaltninger. Serviceniveauet forbliver intakt i den berørte forvaltning. (AKK og OSS er ikke aktiveret) Markant forhøjet beredskab - orange Situation A: (Én forvaltning er berørt) Indkaldelse af chefer og nøglepersoner til forvaltningens krisestab. Hændelsen afviger fra den normale driftssituation, og det er nødvendigt for krisestaben at mødes for at prioritere ressourcerne og hå ndtere hændelsen. (AKK og OSS er ikke aktiveret) Situation B: (To forvaltninger er berørt) Indkaldelse af chefer og nøglepersoner ved en uønsket sundhedsberedskabshændelse, hvor to forvaltninger er berørt. Medlemmer af AKK fra de to berørte forvaltninger aktiveres sammen med OSS. Fuldt beredskab - rød Indkaldelse af Aalborg Kommunes Krisestab (AKK) samt den Operative Sundhedsstab (OSS) pga. en uønsket sundhedsberedskabshændelse, der afviger fra forvaltningernes normale driftsituation. Egne daglige ressourcer er ikke tilstrækkelige, og der kræves flere ress ourcer. Serviceniveauet er truet. AKK og OSS er a ktiveret 10/16

11 1.4 Den Operative Sundhedsstabs møder Sundhedsstaben agerer på baggrund af de beslutninger som Aalborg Kommunes Kri sestab ta ger. På samme måde som Aalborg Kommunes Krisestab skal kunne fungere i fuldt beredskab inden for 1 time, skal den Operative Sundhedsstab også træde sammen inden for 1 time. Første møde kan afholdes når alle medlemmer er til stede og beslutningerne fra Aalborg Kommunes Kri sestabs 1. s tabsmøde er modtaget. Ældre- og sundhedschefen er formand for den Operative Sundhedsstab. Dagsordenen for det første møde samt de efterfølgende møder Afholdelsen af de efterfølgende møder aftales på første møde og antallet af møder tilpasses ift. situationens omfang. 1.5 Den Operative Sundhedsstabs mødefaciliteter Møderne a fholdes på direktørens kontor Storemosevej 17-21, 9310 Vodskov. Det sikres at medlemmerne har adgang til bygningen på alle tider af døgnet. Kommuniaktionskonsulenten sikrer, a t der er de nødvendige faciliteter herunder adgang til computer, printer mv. Second site (alternativt mødested) er Beredskabscenter Aalborg, Thomas Boss Gade 6, 9000 Aalborg. Second site kan også anvendes hvis det ikke er muligt at kommunikere via telefon eller computer. På den måde kan informationer fra AKK leveres direkte til OSS. 1.6 Forbindelsesofficer Hvi s det s kønnes nødvendigt, udpeger Den Operative Sundhedsstab en person af sin midte, der kan fungere som bindeled til eksempelvis sygehusets/regionens krisestab. 1.7 Den Operative Sundhedsstabs afløsning Den Operative Sundhedsstab forventes at kunne fungere i 12 timer ad gangen inden de afløses ligesom Aalborg Kommunes Krisestab. 2. Informationshåndtering Målet med håndtering af informationer er at sikre, at Aalborg Kommunes Krisestab og dermed den Operative Sundhedsstab har et overblik over den samlede situation og løbende kan dokumentere forl øbet. 2.1 Indhentning af informationer om hændelsen Viden om situationen kan komme fra flere sider; eksempelvis Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen, Regionen eller fra en decentral arbejdsplads/institution. Konkret vil informationer fra eksterne aktører blive sendt til Beredskabscentrets Kommunikations- og Vagtcentral, s om derefter videreformidler til Aalborg Kommunes Krisestab som videregiver til den Opera tive Sundhedsstab Iværksættelse af medieovervågning Da informationer om hændelsen også kan komme fra medierne, bør Aa lborg Kommunes Kri sestab øge overvågningen af medierne (især de lokale såsom Tv2Nord, DR og P4-Nordjylland, 24 Nordjyske, Nordjyske.dk og de nationale DR og TV2). Dette s ker med hjælp fra Kommunikationsgruppen. Desuden skal der være ekstra overvågning af kommunens hoved-mail-postkasse aalborg@aalborg.dk, hvor der oprettes et autosvar med henvisning til en særlig mailadresse, hvortil informationer om krisen ka n s endes. Ift. kommunens hovedtelefonnummer vil det af telefonsvareren fremgå, hvor man skal henvende sig. Ovennævnte sørger Kommunikationsgruppen for evt. i s amarbejde med IT-centret jf. Notat om Kri sekommunikation i Aalborg Kommune plan for kommunikation i tilfælde af krise 11/16

12 2.1.2 Situationsrapportering Informationer (situationsrapporter) fra de decentrale enheder som er involveret i hændelsen, indtelefoneres eller mailes direkte til den Operative Sundhedsstab på aeh-oss@aalborg.dk, som videreformidler til Aalborg Kommunes Krisestab 2.2 Informationer til eksterne samarbejdspartnere Afhængigt af hændelsen kan det være nødvendigt at informere eksempelvis Aalborg universitetshospital, priva te leverandører af hjemmepleje eller mad, Embedslægerne etc. om hvilke tiltag, der er gjort for at håndtere krisen. Det afgøres a f AKK i den konkrete situation hvem og hvilken information de skal ha ve. 2.3 Informationer til forvaltninger og afdelinger i kommunen Det kan undervejs og efter en krise være nødvendigt at sende information ud i organisationen, så man er oplyst om hvad der foregår/er foregået. Primært anvendes nyhedsfunktionen på Klik til dette. Hvorimod mere specifik information til en særlig afdeling kan sendes på mail til lederne. Dette afgøres i situationen, og meddelelserne forfattes med hjæl p fra kommunikationsgruppen. 2.4 Dokumentation af informationer Al l e i nformationer og beslutninger vedrørende hændelsesforløbet skal nedskrives. Dette bør gøres i programmet C3, hvor der oprettes en sag/log eller alternativt i et simpelt word-dokument, som efterføl gende journaliseres i edoc og C3 sammen med de pressemeddelelser og mails, der er afsendt undervejs. Beslutningerne træffes af Aalborg Kommunes Krisestab på stabsmøderne og nedfældes i referatet, med en klar angivelse af hvem, der gør hvad. Dette videregives til den Operative Sundhedsstab s om agerer på det. 2.5 Kommunens situationsbillede For a t Aa l borg Kommunes Krisestab kan træffe de ri gtige beslutninger og den Operative Sundhedsstab kan sætte dem i værk, er det nødvendigt med jævne mellemrum at få det samlede billede af situationen/krisen. Det samlede situationsbillede udarbejdes af den Operative Sundhedsstab på baggrund af de indkomne situationsrapporter fra de berørte decentrale enheder. 12/16

13 3. Koordination og samarbejde Sundhedsberedskabsplanen er en delplan til Aalborg kommunes overordnede beredskabsplan Plan for forts at drift" og vedrører alle beredskabshændelser i relation til sundhed. Sundhedsberedskabsplanen går på tværs af forvaltningerne og derfor er koordination mellem forvaltningerne vigtig. I en krisesituation sker denne koordination i Aalborg Kommunes Kri sestab, hvorimod det til dagligt sker i Magistraten, direktørgruppen eller i de Rådmands- og direktørmøder, s om holdes bilateralt. Planen er organisatorisk forankret i Ældre- og handicapforvaltningen, da de udfører fl est s undhedsrelaterede ydelser, men også s undhedscentret i Sundheds- og kulturforva ltningen og sundhedsplejen i Familie- og beskæftigelsesforvaltningen kan være relevante aktører. Sundhedsplejen er tilmed repræsenteret i den Operative Sundhedsstab, og direktørerne for de to forvaltninger er med i Aalborg Kommunes Krisestab. Derved sikres koordinationen forvaltningerne imellem. 3.1 Samarbejde forvaltningerne imellem Der henvises i øvrigt til de øvrige forvaltningers indsatsområder s om de er beskrevet i C3 3.2 Koordination med de øvrige nordjyske kommuner Planen har tidligere været sendt til høring i de omkringliggende kommuner uden nævneværdige kommentarer. 3.3 Koordinering med AMK (Akut Medicinsk Koordinationscenter) ved større hændelser Ved større ulykker og hændelser alarmeres sundhedsvæsenet fra 112-centralen. Når der er tale om 12 eller flere tilskadekomne aktiveres AMK (Akut Medicinsk Koordinationscenter). AMK koordinerer herefter den samlede sundhedsfaglige indsats i regionen. AMK kan uddelegere opgaver fra sygehus til praktiserende læger m.v. AMK har kompetencen til at akti vere på forhånd udpegede undersøgelses-, behandlings-, isolations- og karantænefaciliteter. AMK/Sygehuset har ansvaret for at medicinsk udstyr, lægemidler og hjælpemidler følger med borgeren i tilfælde af ekstraordinær udskrivning. Hvis der opstår en situation med udsigt til mangel på medicin og medicinsk udstyr i regionen, eller kommunerne i regionen, pga. en sundhedsberedskabshændelse, vil regionen søge at afhjælpe situationen. Patienter vil ved en ekstraordinær udskrivelse fra sygehuset få medicin med indtil det er muligt for patienten/hjemmeplejen selv at skaffe medicinen. AMK/Sygehuset har ansvaret for transporten af de ekstraordinært udskrevne patienter til det opholdss ted, der er va lgt i sundhedsberedskabet i Aalborg Kommune. Aalborg kommune forudsætter i en sundhedsberedskabssituation, at praksis-sektoren/vagtlægerne løser de opgaver, som de normalt løser, f. eks. ved ekstraordinær udskrivelse fra sygehusene. Det forudsættes, at de praktiserende læger ta ger s ig a f opgaven med massevaccination, men kommunen og regionen samarbejder om indsatsen. Hvi s en s undhedsberedskabssituation gør det nødvendigt, så vil AMK i værks ætte va rsling/information til de praktiserende læger/vagtlægerne i regionen. Ved behov for ekstraordinær udskrivelse varsles kommunen af AMK. Her efter foregår kontakten vedrørende den enkelte patient mellem sygehusafdelingen og kommunen. Region Nordjylland har ansvaret for massevaccine og almen praksis har opgaven med massevaccination ved pandemier, hvor der vil være mange syge borgere og medarbejdere. 3.4 Samarbejde med sygehusene omkring ekstra-ordinære udskrivelser Aalborg Kommune er forpligtet til på alle tider af døgnet at kunne modtage et antal patienter. I henhold til denne plan vil der på et givet tidspunkt være ca. 500 af kommunens borgere indlagt på sygehus. Aalborg Kommune vil umiddelbart kunne modtage 75 af disse i en krisesituation. 3.6 Samarbejde med de praktiserende læger Der er l æger, der er tilknyttet Aa lborg Kommune, herunder en praksiskonsulent og en lægekonsulent. De fremgår af Aalborg Kommunes hjemmeside. 13/16

14 4. Krisekommunikation 4.1 Målet med krisekommunikationen Må l et med krisekommunikationen i forbindelse med en s undhedsberedskabshændelse er a t sikre: - at kommunen kan reagere med hurtig og præcis kommunikation, når informationsbehovet pludseligt ændrer s ig - a t kommunen, i en længere periode, er i stand ti l at opretholde et højt i nformationsniveau ift. pressen, samarbejdspartnere og borgere, samt til kommunens egne medarbejdere og eventuelle pårørende. 4.2 Talsperson for Aalborg Kommune Kri s ekommunikation varetages af Aalborg Kommunes Krisestab med hjælp fra kommunikationsgruppen. Dog kan krisestaben vælge at lade en af rådmændene være talsperson for kommunen. Alternativt kan formanden for den Operative Sundhedsstab (Ældre- og s undhedschefen) også udpeges s om ta lsperson, hvis der kræves s ærlig s undhedsfaglig i ndsigt. Det fremgår af notatet om krisekommunikation (se nedenfor), hvilken pressestrategi kommunen har samt kontaktoplysninger på diverse medier. 4.3 Pressestrategi Førs te information til pressen skal som minimum indeholde: - en kort orientering om hændelsen og kommunens i nvolvering i håndteringen - meddelelse om, at kommunen forventer, at pressen stille sine informationskanaler til rådighed til information til borgerne - oplysninger om kommunens talsmand, og om hvordan pressen kan kontakte Aalborg Kommune - tidspunkt for hvornår Aalborg Kommune forventer at kunne offentliggøre yderligere information Krisestaben beslutter hvor ofte der skal nye oplysninger til pressen enten i form af interviews eller pressemeddelelser. Informationerne udarbejdes i samarbejde med kommunikationsgruppen. Som ti dligere nævnt sørger kommunikationsgruppen for medieovervågning, så der kan udarbejdes et dækkende situationsbillede som kan kommunikeres ud i pressen. Vedrører krisen kun en enkelt forvaltning, er det den ansvarlige kommunikationsmedarbejder der uda rbejder pressematerialet i samarbejde med ledelsen. De øvrige overvejelser omkring krisekommunikation er beskrevet i kapitel 2 om informationshåndtering. 14/16

15 5. Oversigt over operativ indsats/indsatsplaner 5.1 Ekstremt vejrlig 5.2 Smitsomme sygdomme Smitsomme sygdomme: (der udarbejdes ikke et særskilt actioncard for pandemi der vil blive udarbejdet en i nstruks i samarbejde med Regionen, hvis/når behovet s kulle opstå.) 5.3 Hjælpemidler og andre forebyggende foranstaltninger 5.4 Ekstraordinær udskrivning fra sygehus 5.5 Kriseterapeutisk beredskab 5.6 Debriefing Bilag: Beredskab ved IT nedbrud Bilag 1: Tilkaldeplan for ÆHF Bilag 2: Tilkaldeplan for øvrige relevante personer i Aalborg Kommune Bilaget rummer navne og kontaktoplysninger på nøglepersoner i Aalborg Kommune (identisk med pressekontaktlisten). Bilag 3: Krisekommunikation i Aalborg Kommune plan for kommunikation i tilfælde af krise Bilag 4: Ekspertberedskaber Beredskabsstyrelsens ekspertbeerdskaber, der drives a f føl gende myndigheder: C-ekspertberedskabet varetages af Kemisk Beredskab (KEMI) i Beredskabsstyrelsen B-ekspertberedskabet varetages af Center for Biosikring og -Beredskab (CBB) på Statens Serum Institut (SSI) R-ekspertberedskabet varetages af Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) i Sundhedsstyrels en N-eks pertberedskabet varetages af Nukleart Beredskab (NUC) i Beredskabsstyrelsen E-ekspertberedskabet varetages af Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste (ARTJ) Ekspertberedskaberne kan bistå det kommunale redningsberedskab, politiet eller andre relevante sektoransvarlige myndigheder med rådgivning og indsatskapaciteter for at minimere en trussel eller følgerne af en CBRNE-hændelse. 15/16

16 Bilag 5: Uddannelses- og øvelsesaktiviteter (under udarbejdelse) Plan for uddannelse af relevante personer og faggrupper i kommunen Pl a n for øvelser til test af sundhedsberedskabet. Bilag 6: Arbejdsgruppe Sundhedsberedskabsplanen er udarbejdet i en tværfa glig projektgruppe med deltagelse af: Beredskabscenter Aa lborg - planlægger Jesper Sejersen Sundheds- og kulturforvaltningen - afdelingsleder Ole Jensen Ældre- og Handicapforvaltningen - områdesygeplejerske Marianne Lange - sygeplejerske fra Vagtcentralen Anne Marie Kristensen - arbejdsmiljøkoordinator Jan Valentin Ohlsen - l eder a f udskrivningsenheden Mi chael Andersen - kons ulent Troels Borup Andersen - konsulent Susanne Jensen - konsulent i direktørens sekretariat Anders Lystrøm 16/16

17 Debriefing Definition Debriefing er en arrangeret struktureret samtale i en gruppe efter en traumatisk hændelse. Et møde for mennesker, der oplever normale reaktioner på usædvanlige hændelser. Hvornår afholdes debriefing? Enhver medarbejder kan anmode om en debriefing efter en voldsom eller ekstrem hændelse. Formål At give det implicerede personale mulighed for at dele oplevelsen samt at lære af hændelsen. At fremme deltagerens bevidsthed om rolle og praksis i hændelsen /forløbet og dermed kvalificere hans/hendes professionelle praksis. At reducere risiko for senfølger Ledelsesansvar Lederelsen er ansvarlig for at indkalde relevante deltagere såvel fra egen som fra andre områder snarest muligt efter hændelsen. Leder er ansvarlig for processens forløb - og kan evt. rekvirere hjælp eller sundhedsfaglig supervision ved AK Arbejdsmiljø. Forudsætninger for debriefing Der skal være en traumatisk hændelse som flere er direkte relateret til/involveret i. Deltagerne skal finde det meningsfuldt at deltage. Der skal være struktur på processen. Gruppens leder skal have den fornødne viden og kompetence til at lede processen Forslag til spørgsmål til debriefing Nedenstående spørgsmål er udarbejdet med henblik på støtte og inspiration til afholdelse af debriefing: Hvad skete? Start evt. med en runde hvor den enkelte fortæller sin oplevelse af forløbet uden afbrydelser Husk at oplevelser kan være forskellige og påvirke forskelligt. Fungerede samarbejdet? Hvordan var tonen? Var det relevante udstyr til stede? Personlige behov - undervisningsbehov? Ændringsforslag til behandling/ forløbet/ organisationen? Skal hændelsen indberettes som utilsigtet hændelse? ( Skal hændelsen indberettes som en arbejdsskade? Hvad skal meldes ud i afdelingen efterfølgende? Aftaler om opfølgning! Hvem er ansvarlig for hvad? Hvad blev den samlede konklusion/ læring omkring hændelsen?

18 Referencer 1.How to facilitate a Debriefing. Barbera Steinwachs. Simultation & Gaming vol. 23 No. 2, June Crisis Resource Management Among Strangers: Principles of organizing a multidisciplinary group for crisis resource management. W. Bosseau Murray, MD., Patrick A., Foster, MD ChB 3.Psykologisk debriefing, Gruppeprocesser efter traumatiske hændelser. Atle Dyregrov. Psykologisk forlag Rørt, ramt, rystet. Supervision og den sårede hjælper. Susanne Bang. Socialpædagogisk bibliotek 2002

19 Krisestøttende beredskab Opgave Aalborg kommunes sundhedspersonale skal kende til krisehåndtering og kunne identificere behandlingsbehov både når det gælder psykosocial omsorg og støtte for en kollega og ved større hændelser, hvor funktionen kan være støtte til kommunens krisepsykologer. 1. Dagligt beredskab 2. Udvidet kriseterapeutisk beredskab Ledelse Dagligt beredskab: Udvidet beredskab: Nærmeste leder har ansvaret for at bedømme situationen og iværksætte kollegial førstehjælp / krisehjælp. Den Operative Sundhedsstab (OSS) har ansvaret for at bedømme situationen og iværksætte relevante tiltag. Alarmering Beredskab, leder eller medarbejder i Aalborg Kommune kontakter Beredskabscenterets Kommunikation og Vagtcentral (KVC) eller Ældre- og Handicapforvaltningens Vagtcentral (ÆHV) og orienterer om hændelses omfang. ÆHV vurderer situationen med nærmeste leder (områdesygeplejersken/sygeplejechef) og orientere opad i systemet til ældre og sundhedschef, der vurderer situationen og herefter tager stilling til aktiveringsniveau og behovet for eventuelle støttefunktioner i andre forvaltninger. Aktivering Dagligt beredskab: Udvidet beredskab Nærmeste leder eller ÆHV modtager besked om den kritiske hændelse ulykke, vold, trussel. Lokal beredskabsplan aktiveres Regionens AMK eller leder i kommunen kontakter Beredskabscenter Aalborgs Kommunikations- og Vagtcentral Samtalen kan viderestilles til ÆHF eller direkte til et medlem af OSS, der modtager besked om hændelsen. OSS vurderer situationen herunder aktiveringsniveau og behov for inddragelse af andre forvaltninger. OSS udpeger relevant sundhedsfagligt personale til støtte for kommunens krisepsykologer. Områdets egen plan for kollegial førstehjælp i forbindelse med kritiske situationer: - Ældre- og Handicapforvaltningens arbejdsmiljøhåndbog - Krisepsykolog/psykisk 1.hjælp - Krise/omsorgsplaner - Debrifing (forslag) - Krisehjælp til ansatte i Aalborg Kommune (folder)

20 Actioncards 1. Beredskabscentrets døgnbemandede vagtcentral 2. ÆHF s Vagtcentral 3. Medlemmer af ÆHF s interne sundhedskrisestab 4. Medlemmer af ÆHF s interne sundhedskrisestab (kriseterapeutisk beredskab) 5. Områdechefer/-sygeplejersker/hjemmeplejeledere/institutionsledere/lsundhedsplejeledere ACTIONCARD NR. 1 FOR KRISETERAPEUTISK BEREDSKAB BEREDSKABSCENTER AALBORGS KOMMUNIKATIONS- OG VAGTCENTRAL (KVC) AKTIVERES formentlig KUN VED UDVIDET KRISETERAPEUTISK BEREDSKAB (2) Alarmering 1. Modtag opkald fra AMK, indsatsleder eller anden leder i kommunen 2. Orienter Beredskabschef 3. Viderestil samtalen til ÆHV 4. Opret log Aktivering 1. Afvent tilbagemelding fra ÆHV om aktiveringsniveau 2. Aktiver Sundhedsberedskabet Til top

21 ACTIONCARD NR. 2 FOR KRISETERAPEUTISK BEREDSKAB ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS VAGTCENTRAL (ÆHV) 1. Når det drejer sig om dagligt beredskab med en enkelt eller få personer involveret: 1. Modtag opkald fra en person, der har været udsat for en kritisk hændelse (medarbejder, pårørende, nabo ) 2. Få overblik over, hvad der er sket, hvis muligt 3. Noter på Meldeskema for ekstreme hændelser (rød Beredskabsmappe) 4. Hold kontakt med personen 5. Send en medarbejder/kollega til stedet straks eller vagthavende sygeplejerske i området 6. Rekvirer evt. Falck / Politi 7. Bed en kollega om at kontakte nærmeste leder. Se Arbejdsmiljøhåndbog: Kollegial Kriseberedskab 2. Når det drejer sig om udvidet kriseterapeutisk beredskab med flere personer involveret: 1. Modtage besked fra KVC, Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) eller fra andre 2. Noter på Meldeskema for ekstreme hændelser (rød Beredskabsmappe) 3. Orienter områdesygeplejerske / sygeplejechef / ældre og sundhedschef 4. Åbn evt. tlf også i dagtid på hverdage. 5. Tilkald evt. en kollega til at bemande telefon 6. Vær evt. behjælpelig med at orientere områdesygeplejerske i det berørte område i dagtid, vagthavende sygeplejerske i vagttid 7. Tilbagemelding til KVC Til top

22 ACTIONCARD NR. 3 FOR KRISETERAPEUTISK BEREDSKAB SYGEPLEJECHEF/OMRÅDESYGEPLEJERSKE I DEN OPERATIVE SUNDHEDSSTAB AKTIVERES KUN VED UDVIDET KRISETERAPEUTISK BEREDSKAB (2) 1. Modtag oplysninger fra Ældre- og Handicapforvaltningens Vagtcentral (ÆHV) 2. Orienter medlemmer af ÆHF s OSS 3. Vurder situationen og beslut om sundhedsberedskabet skal aktiveres 4. Anmode ÆHV om at kontakte KVC med henblik på aktivering 5. Du skal være tilgængelig på telefon og bevæge dig til mødested for OSS Til top

23 ACTIONCARD NR. 4 FOR KRISETERAPEUTISK BEREDSKAB MEDLEMMER AF OPERATIVE SUNDHEDSSTAB (OSS) AKTIVERES KUN VED UDVIDET KRISETERAPEUTISK BEREDSKAB (2) 1. Vurder situationen ud fra de oplysninger, der er videregivet af ÆHV 2. Vurder aktiveringsniveau og indsats 3. Udarbejd evt. i samråd med chefer, områdesygeplejersker og andre relevante ledere en strategi for hvordan og af hvem, der skal ydes støtte til de kriseramte. 4. Vær ansvarlig for fælles opfølgning i form af debrifing Til top

24 ACTIONCARD NR. 5 FOR KRISETERAPEUTISK BEREDSKAB FUNKTIONSCHEF/OMRÅDESYGEPLEJERSKE/VAGTHAVENDE SYGEPLEJERSKE HJEMMEPLEJELEDER / INSTITUTIONSLEDER / LEDER AF SUNDHEDSPLEJEN 1. Når det drejer sig om dagligt beredskab med en enkelt eller få personer involveret: 1. Modtag besked fra det berørte personale 2. Iværksæt kollegial førstehjælp jvf. egen plan eller kommunens materiale 3. Tag dig af kriseramte ved at være lyttende og nærværende 4. Rekvirer evt. krisepsykolog til støtte 5. Vær ansvarlig for opfølgning - debriefing 2. Når det drejer sig om udvidet kriseterapeutisk beredskab med flere personer involveret: 1. Modtag besked fra OSS angående strategi for kriseterapi. 2. Områdesygeplejerske orienteres direkte i dagtid 3. I vagttid: vagthavende sygeplejerske orienterer og tilkalder ledelsesrepræsentant 4. Tilkald personale til opgaven Til top

25 Ekstraordinær udskrivning fra sygehus til Aalborg Kommune Opgave Aalborg Kommune skal kunne modtage ekstraordinært 1 udskrevne patienter på alle tider af døgnet. Sygehusene skal ved behov for ekstraordinære udskrivninger bestræbe sig på, at udskrive de mindst pleje- og behandlingskrævende patienter. Ligesom sygehusene ved ekstraordinære udskrivninger udelukkende skal udskrive patienter, som kommunerne er i stand til at pleje og behandle. Der vil ikke være tid til undervisning/oplæring af personale i kommunen. Ledelse Den operative sundhedsstab (OSS) for Ældre- Handicapforvaltningen har ansvaret for at bedømme situationen og tilkalde relevante aktører. Alarmering AMK (Akut Medicinsk Koordinationscenter) i Regionen kontakter Beredskabscenter Aalborgs Kommunikations- og vagtcentral (KVC) Samtalen viderestilles til Ældre- Handicapforvaltningen Vagtcentral - ÆHV, der modtager en foreløbig melding om antallet af ekstraordinært udskrevne patienter til Aalborg Kommune og hvilke behandlings- og plejekategorier, der er tale om. ÆHV vurderer situationen med nærmeste leder (områdesygeplejersken) og orientere opad i systemet til sygeplejechefen, ældre og sundhedschef der vurderer situationen og herefter tager stilling til aktiveringsniveau og behovet for eventuelle støttefunktioner i andre forvaltninger. Aktivering ÆHV kontakter derefter KVC med henblik på aktivering af sundhedsberedskabet For at skabe overblik over situationen på sygehuset kan Myndighedsafdelings repræsentant i OSS kontakte udskrivningskoordinatorerne (Udskrivningsenheden), der kan sende medarbejdere til sygehusets opsamlingssted for ekstraordinært udskrevne patienter i forhallen på Aalborg Sygehus Syd eller nærmere angivet sted. Udskrivningskoordinatorerne triagerer (se bilag 2 i fodnote 1) patienter til Aalborg kommune: For hver enkelt patient noteres CPR nummer og det vurderes om patienten kan plejes hjemme eller har behov for døgnovervågning på et plejehjem. Begynd med de sengeliggende patienter kunne være kategori 4 = patienter, der har behov for døgnovervågning. (Link til log - etableres senere). Om muligt sorteres oplysningerne, så der opnås overblik over, hvor mange patienter de 5 områder skal modtage. Alle patienter får udleveret et visitkort med kontaktoplysninger til kommunen. Udskrivningskoordinatorerne giver løbende tilbagemelding til ÆHF s OSS. Hvis der er plejekrævende patienter, der har brug for en midlertidig plads på plejehjem = kategori 4, tages kontakt til Udskrivningsenheden. 1 Jf. Handleplan for ekstraordinære udskrivelser fra sygehuse til kommuner i Region Nordjylland, J.nr.:

26 Den fuldstændige liste over ekstraordinært udskrevne patienter (log) afleveres ved OSS hvis muligt elektronisk eller via forbindelsesofficer. Hvis det kan nås, giver krisestaben tilbagemelding til AMK angående hjemtransport. Hvem skal hvorhen. Alternativt kontaktes borgerne hjemme og omdirigeres eventuelt til plejehjem. OSS kontakter funktionschefer / områdesygeplejersker, der skal tage hånd om plejeopgaver ved de udskrevne patienter. Udenfor almindelig dagtid kontaktes via Vagtcentralen de vagthavende sygeplejersker, der aktiverer områdets interne tilkald. Områdesygeplejerskens telefon bemandes med koordinerende sygeplejerske. I CARE læses og behandles udskrivningsadvis og plejeforløbsplan for de kendte borgere af Udskrivningsenheden og videresendes til de koordinerende sygeplejersker. Nye borgere oprettes af Udskrivningsenheden Øvrige patienter indvisiteres til et etableringsbesøg ved hjemmesygeplejerske alene på deres CPR nummer. Der aflægges besøg i hjemmet hurtigst muligt. Her vurderes den fremtidige plejeindsats. Sygehuset medsender nødvendige midlertidige hjælpemidler. Actioncards 1. Beredskabscentrets døgnbemandede vagtcentral 2. ÆHF s Vagtcentral 3. Funktionschef/-sygeplejerske i ÆHF s interne sundhedskrisestab 4. Medlemmer af ÆHF s interne sundhedskrisestab 5. Udskrivningsenhed 6. Funktionschefer/-sygeplejersker/hjemmeplejeledere/institutionsledere/lsundhedsplejeledere

27 ACTIONCARD NR. 1 FOR EKSTRAORDINÆR UDSKRIVELSE BEREDSKABSCENTER AALBORGS DØGNBEMANDEDE KOMMUNIKATIONS- OG VAGTCENTRAL (KVC) Alarmering 1. Modtag opkald fra AMK 2. Viderestil samtalen til ÆHV 3. Orienter Beredskabschef 4. Opretter log Aktivering 1. Afvent tilbagemelding fra ÆHV om aktiveringsniveau 2. Aktiver Sundhedsberedskabet Til top

28 ACTIONCARD NR. 2 FOR EKSTRAORDINÆR UDSKRIVELSE ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS VAGTCENTRAL (ÆHV) 1. Modtag opkald fra AMK 2. Udfyld Meldeskema for ekstreme hændelser (rød beredskabsmappe) Find Skema til inddeling af udskrevne patienter i behandlings- og plejekategorier (Bilag: Inddeling af udskrevne patienter) Noter foreløbig antal ekstraordinært udskrevne patienter til Aalborg Kommune i skemaet Noter antal ekstraordinært udskrevne patienter under hver af de 4 behandlingsog plejekategorier i skemaet Forespørg om placering af opsamlingssted på sygehuset for de ekstraordinært udskrevne patienter Bed om et kontakttelefonnummer, som kan anvendes ved tilbagemelding om hvortil patienterne skal hjemtransporteres 3. Kontakt områdesygeplejerske/sygeplejechef i ÆHF s Operative Sundhedsstab Videregiv oplysninger fra skema Videregiv oplysninger om opsamlingssted på sygehuset for de ekstraordinært udskrevne patienter Videregiv kontakttelefonnummer, som kan anvendes ved tilbagemelding om hvortil patienterne skal hjemtransporteres 4. Hvis situationen ikke kan håndteres i den normale drift kontaktes KVC mhp. aktivering af sundhedsberedskab. 5. Åbn evt. tlf også i dagtid på hverdage. 6. Tilkald evt. en kollega til at bemande telefon 7. Vær evt. behjælpelig med at orientere områdesygeplejersker i de berørte områder i dagtid, vagthavende sygeplejerske i vagttid Til top

29 ACTIONCARD NR. 3 FOR EKSTRAORDINÆR UDSKRIVELSE SYGEPLEJECHEF/OMRÅDESYGEPLEJERSKE I ÆHF S OPERATIVE SUNDHEDSSTAB 1. Modtag oplysninger fra Ældre- og Handicapforvaltningens Vagtcentral (ÆHV) Skema til inddeling af udskrevne patienter i behandlings- og plejekategorier med angivelse af foreløbig antal ekstraordinært udskrevne patienter til Aalborg Kommune samt behandlings- og plejekategori Placering af opsamlingssted på sygehuset for de ekstraordinært udskrevne patienter Kontakttelefonnummer, som kan anvendes ved tilbagemelding om hvortil patienterne skal hjemtransporteres 2. Vurder situationen og beslut om sundhedsberedskabet skal aktiveres 3. Anmode ÆHV om at kontakte KVC med henblik på aktivering 4. Du skal være tilgængelig på telefon og bevæge sig til mødested for OSS Til top

30 ACTIONCARD NR. 4 FOR EKSTRAORDINÆR UDSKRIVELSE MEDLEMMER AF ÆHF S OPERATIVE SUNDHEDSSTAB (OSS) 1. Vurder situationen ud fra de oplysninger, der er modtaget af Krisestaben 2. Kontakt Myndighed med henblik på: 3. Behov for at skabe overblik over situationen. Hvis ja: Myndighedsafdelingens repræsentant kan kontakte leder af Udskrivningsenheden, som kan sende udskrivningskoordinatorer ud på sygehusets opsamlingssted for ekstraordinært udskrevne patienter. Modtag løbende tilbagemelding fra Udskrivningskoordinatorer på sygehusets opsamlingssted 4. Kontakt Udskrivningsenheden såfremt Der er plejekrævende patienter, der brug for en midlertidig plads på plejehjem (kategori 4 patienter i Skema til inddeling af udskrevne patienter i behandlingsog plejekategorier ) 5. Kontakt AMK på modtagne kontakttelefonnummer (såfremt det kan nås) Giv tilbagemelding om hvortil de ekstraordinært udskrevne patienter skal hjemsendes. 6. Modtag fuldstændig liste over ekstraordinært udskrevne patienter (log 2 ) 7. Formidl kontakt til områdechefer, områdesygeplejersker eller vagthavende sygeplejersker. Brug evt. ÆHV I dagtimerne kontaktes områdesygeplejersker Aften, nat og weekend kontaktes de vagthavende sygeplejersker Orienter dem om de ekstraordinært udskrevne patienter til deres områder Til top 2 En beskrivelse af borgerens situation og indgået aftaler (fx cpr. nr., navn, plejebehov)

31 ACTIONCARD NR. 5 FOR EKSTRAORDINÆR UDSKRIVELSE UDSKRIVNINGSENHED Efter at lederen af udskrivningsenheden har modtaget melding om at sende medarbejdere ud på sygehusets opsamlingssted: 1. Kontakt relevante udskrivningskoordinatorer (se actioncard for udskrivningskoordinatorer) 2. Klargøring Medbring af log Medbring visitkort 3. Send relevante udskrivningskoordinatorer til opsamlingssted for udskrevne patienter medbringende visitkort 4. Find og triager patienter til Aalborg Kommune Noter CPR nummer Vurder plejebehov kan patienten plejes hjemme eller døgnovervågning på plejehjem? Noter plejebehovet ned Noter hvis muligt tilhørsforhold til et givet ældreområde Udlever visitkort med kontaktoplysninger til Vagtcentralen. Kontakt ÆHF s OSS løbende på telefon med tilbagemelding om patienters CPR nummer, vurderet plejebehov og tilhørsforhold til et givet ældreområde 5. Skab overblik over, hvor mange patienter de enkelte ældreområder skal modtage 6. Leder af Udskrivningsenheden er ansvarlig for at registrere borgere i omsorgssystemet.

32 Til top ACTIONCARD NR. 6 FOR EKSTRAORDINÆR UDSKRIVELSE OMRÅDESYGEPLEJERSKE/VAGTHAVENDE SYGEPLEJERSKE 1. Modtag besked fra ÆHF s OSS eller ÆHV vedrørende ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehuset til jeres område. 2. I dagtid orienteres områdesygeplejerske direkte besked 3. I vagttid: vagthavende sygeplejerske tilkalder og orienterer ledelsesrepræsentant 4. Leder Opgør behovet for personale Indkald personale v.h.a. intern telefonliste Orienter løbende områdechefen om situationen 5. Områdesygeplejerskens telefon bemandes med en koordinerende sygeplejerske 6. Den koordinerende sygeplejerske: Læs og behandl udskrivningsadvis og plejeforløbsplan i CARE Vurder behovet for pleje og opret afvigelse Send hjemmesygeplejerske ud til et etableringsbesøg 7. Øvrige patienter Indvisiter øvrige patienter på deres CPR nummer. Brug oplysninger fra tilsendt LOG Opret afvigelse Send hjemmesygeplejerske ud til et etableringsbesøg 8. Hjemmesygeplejerske vurderer det videre plejebehov ved borger 9. Anvend de sædvanlige visitationsveje 10. OBS. Nødvendige midlertidige hjælpemidler bør være med fra sygehuset. Til top

33 Hjælpemidler og andre forebyggende foranstaltninger Opgave I forbindelse med aktivering af det sundhedsfaglige beredskab kan der være behov for diverse hjælpemidler og/eller andre forebyggende foranstaltninger herunder massevaccination. Ledelse Den operative sundhedsstab (OSS) for Ældre- Handicapforvaltningen har ansvaret for at bedømme situationen og iværksætte relevante tiltag. Aktivering OSS kan ved behov aktivere leder af hjælpemiddeldepotet på alle tider af døgnet jf. telefonliste. Udkørsel af hjælpemidler foretages af medarbejder ved Beredskabscenteret Massevaccination De konkrete opgaver vil afhænge af den aktuelle overordnede nationale handleplan for vaccinationsindsatsen. Opgaverne for kommunen er typisk at indkalde og gennemføre indsatsen i samarbejde med regionen. I tilfælde af vaccination af visse befolkningsgrupper kan det være hensigtsmæssigt, at vaccination sker hos praktiserende læger (herunder i samarbejde med kommunens ældrepleje), på sygehuse og via vaccinationsfirmaer. Kommunerne må i denne sammenhæng påregne at skulle vaccinere eget personale samt eventuelle tilknyttede leverandører. I tilfælde af vaccination af hele befolkningen vil det formentlig være mest hensigtsmæssigt, at region og kommune samarbejder om at oprette egentlige vaccinationscentre. Såfremt staten i den konkrete situation betaler både vaccine og vaccination (dvs. lægens honorar for at foretage vaccinationen), vil det være hensigtsmæssigt, at regionerne koordinerer og i samarbejde med kommunerne planlægger for, hvordan man vil iværksætte en evt. massevaccination, herunder udpegning af personale samt konkret udpegning af egnede lokaliteter mv.

34 Smitsomme sygdomme Opgave Sundhedspersonalet i Aalborg Kommune skal kunne aflaste og støtte regionens sygehuse i situationer med et større udbrud af smitsom sygdom. Der kan være tale om alvorlig farlig smitsom sygdom, om biologisk terrorisme, større udbrud af smitsom sygdom i et område, eller en naturlig epidemi, f.eks. influenza. De kritiske funktioner vil formentlig kun kortvarigt være under voldsomt pres, idet sygdommens varighed hos det i øvrigt raske individ normalt er 3-7 dage, længere tid ved ældre svækkede borgere. Dog vil den samlede belastning af sundhedsvæsenet være betragtelig, idet der også må forventes et betydeligt frafald blandt sundhedspersonalet. Personalet i det nære sundhedsvæsen skal i samarbejde med praktiserende læger iværksætte hygiejniske foranstaltninger, forebygge og behandle infektioner / epidemiske sygdomme af borgerne i eget hjem/plejehjem. Massevaccination kan komme på tale se Indsats Hjælpemidler og andre forebyggende foranstaltninger. Ledelse Den operative sundhedsstab (OSS) for Ældre- Handicapforvaltningen har ansvaret for at bedømme situationen og iværksætte relevante tiltag. Alarmering Sundhedsstyrelsen, herunder Embedslægerne, Regionens AMK eller leder i kommunen kontakter Beredskabscenter Aalborgs Kommunikations- og Vagtcentral (KVC) eller Ældre- Handicapforvaltningen Vagtcentral (ÆHV) Ved ekstern alarmering viderestiller KVC samtalen til ÆHV med henblik på en sundhedsfaglig vurdering. ÆHV kontakter nærmeste leder (områdesygeplejersken/sygeplejechef) og orientere opad i systemet til ældre og sundhedschef der vurderer situationen trusselsbilledet og herefter tager stilling til aktiveringsniveau og behovet for eventuelle støttefunktioner i andre forvaltninger. Aktivering Ud fra drøftelsen med nærmeste leder kontakter ÆHV derefter KVC med henblik på aktivering af sundhedsberedskab. Nyttige hjemmesider med sundhedsfaglige instrukser Sundhedsstyrelsen Statens Serum Institut Arbejdsmiljøhåndbogen i ÆHF Ældre- og Handicapforvaltningens arbejdsmiljøhåndbog Brug af værnemidler Influenzainstruks og brug af værnemidler