Kap.6 Potentialet for kombineret afgrøde- og energiproduktion på økologiske planteavlsbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kap.6 Potentialet for kombineret afgrøde- og energiproduktion på økologiske planteavlsbrug"

Transkript

1 Kap.6 Potentialet for kombineret afgrøde- og energiproduktion på økologiske planteavlsbrug Randi Dalgaard & Niels Halberg, Afdelingen for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF Som vist i de foregående kapitler har økologisk produktionsformer ikke for alvor inddraget den økologiske målsætning om at mindske landbrugets afhængighed af fossil energi. Samtidigt findes der muligheder for at landbruget kan øge deres energiproduktion gennem afgrødevalg og målrettet udvinding af energi fra afgrøder og restprodukter. I det følgende vil et par af disse muligheder blive modelleret på bedriftsniveau med henblik på at vurdere den samlede effekt mht. energiproduktion, afgrødeproduktion og afledte emissioner af alternative økologiske sædskifter. Der fokuseres på dyrkning af raps til dieselerstatning på 10 % af arealet hhv. kløvergræs til bioforgasning på 20% af arealet på økologiske planteavlsbedrifter. Metode: Der tages udgangspunkt i en model over repræsentative bedriftstyper baseret på stikprøver af bedriftsregnskaber fra FØI for 1999, som beskrevet af Dalgaard et al. (2003) samt Larsen (2003). Modellen består af 31 bedriftstyper, herunder økologiske malkekvægbedrifter og økologiske planteavls-bedrifter på hhv. ler- og sandjord. Typen økologiske planteavlsbedrifter på sandjord er baseret på 107 regnskaber fra bedrifter uden malkekvæg, dvs. gruppen indeholder en blanding af bedrifter med mindre husdyrhold af forskellig slags. I alt repræsenterer typen 1084 bedrifter svarende til ha. Indsats og udbytter samt areal er repræsentative for økologiske bedrifter uden malkekvæg, men som følge af denne metode indeholder typen et urealistisk antal forskellige afgrøder på relativt små arealer. I den her udviklede model er dette antal afgrøder forsøgt reduceret under hensyntagen til muligheden for at kunne generalisere resultaterne. Tabel 1 viser arealfordeling i udgangsmodellen (basis) og de to modellerede alternativer samt udbytter. Der dyrkes grovfoder på 12,5 ha af i alt 35 ha sædskifteareal og derudover er der 4 ha vedvarende græs. Dette er afstemt i forhold til en gennemsnitlig besætning bestående af 12 DE, ca. 50% fra kvæg. I rapsbedriften er indsat raps i 10% af sædskiftearealet og brak- og vårbygarealet er reduceret tilsvarende. I kløverbedriften er arealet med sædskiftegræs udvidet til 7,8 ha (20% sædskifteareal), hvilket frigiver ca. 3,6 ha til høst til biogasproduktion. Tabel 1. Arealfordeling og udbytter for de tre bedrifter. Afgrøde Udbytte per ha Basisbedrift Rapsbedrift Kløverbedrift Vårbyg 31,0 hkg 13,9 13,4 13,6 Hvede 46,1 hkg 3,6 3,6 3,6 Rug 25,3 hkg 2,4 2,4 2,4 Havre 30,4 hkg 2,4 2,4 2,4 Ærter til modenhed 21,7 hkg 1,9 1,9 1,9 Raps 17,6 hkg 0 3,9 0 Helsæd 4300 FE 4,0 4,0 4,0 Sædskiftegræs 5600 FE 4,2 4,2 7,8 Vedvarende græs 2000 FE 3,3 3,3 3,3 Brak 3,3 0 0 I alt 39,0 39,0 39,0 Niels Halberg Side

2 Der er brugt de samme gennemsnitlige udbytter per ha af salgsafgrøder og estimerede grovfoderudbytter i basisbedriften og i de to modelbedrifter. Græsudbyttet fra kløvergræs til biogas er antaget at være på samme niveau som græs til foder, nemlig 5600 Fe per ha på både ler og sand. Der er ikke pt. taget hensyn til, at det forbedrede sædskifte i kløvergræsbedriften formentlig vil øge kornudbytterne (forfrugtsværdien af kløvergræs). Ud fra de grundlæggende data beregnes solgte produkter og forbrug af ressourcer fra basismodellen og de tilpassede modeller efter standardiserede principper anvendt i Livscyklusvurderinger (Dalgaard et al., 2003; Nielsen et al., 2003). Forskellen i kornproduktion er udlignet ved tilkøb af byg på raps- og kløvergræs bedrifterne for at øge sammenligneligheden (energiforbrug ved samme produktion). Forskellen i arealanvendelse er således stort set baseret på en alternativ anvendelse af brakarealet. Det er antaget at kløvergræs bedriften modtager afgasset gylle svarende til N-indholdet i det leverede græs. Som en konsekvens heraf er input af konventionel gylle reduceret proportionalt med mængden af N tilbageført med afgasset gylle. Der er ikke taget hensyn til evt. forskelle i udnyttelsen af total N i hhv. svinegylle og afgasset gylle i beregning af markudbytter, tab og overskud i kløvergræsbedriften. Energiudbyttet af presset rapsfrø og kløvergræs til biogas beregnes som beskrevet i Vidensyntesens kapitel 3 (tabel 3.2). Der er indregnet energiforbrug og emission af drivhusgasser til transport af kløvergræs og afgasset gylle efter LCA databasen (Nielsen et al., 2003) og med antagelser om brug af en 28 ton lastbil med 40% effektivitet (tomkørsel den ene vej) og en transportafstand på 25 km. Energiforbruget i markdriften er beregnet efter Dalgaard et al. (2001) øvrige energiforbrug samt emissioner af næringsstoffer og drivhusgasser beregnes i udgangssituationen efter standardiserede principper anvendt i Livscyklusvurderinger (Dalgaard et al, 2003; Nielsen et al., 2003). Emissionen af methan og lattergas beregnes efter IPPC (2000). N 2 O-emission fra husdyrgødning udbragt på mark beregnes på grundlag af den mængde N i husdyrgødning som tilføres marken og som ikke fordamper i form af NH 3 og NO x. Emissionsfaktoren for N 2 O-emission fra husdyrgødning udbragt på mark er ifølge IPCC (2000) 0,0125 kg N 2 O-N/kg N tilført mark (ekskl. NH 3 og NO x ). NH 3 -emissionen fra husdyrgødning udbragt på mark beregnes ifølge Andersen et al., (2001). NO x - emissionen betragtes som ubetydelig og beregnes derfor ikke. N 2 O-emission fra afgrøderester udgør en meget betydelig post i det samlede N 2 O-budget, og der er stor usikkerhed omkring beregningsmetoden. Emissionen estimeres på grundlag af afgrøderesternes N-indhold, og er beregnet i henhold til IPCC (2000), som anbefaler at N i den samlede planteproduktion beregnes udfra høstudbytter vha. en omregningsfaktor på 2. Dvs. at vægten af afgrøderester antages at være lig vægten af udbyttet, hvilket eksempelvis betyder, at tørstofmængden i stub og rødder antages at være lig med tørstofmængden i kornet. Dette gælder alle afgrøder. For at estimere N i afgrøderesterne er det i henhold til IPCC (1996) antaget, at N- indholdet i ikke-n-fikserende afgrøder er 0,015 kg N/kg TS, mens det for N-fikserende afgrøder er 0,03 kg N/kg TS. Efterfølgende korrigeres for den andel, som fjernes fra marken. Emissionsfaktoren for N 2 O-emission fra afgrøderester er ifølge IPCC (2000) 0,0125 kg N 2 O-N/kg N i afgrøderester. Denitrifikation og beregning af lattergas produktion er estimeret ud fra Winter (2003). Niels Halberg Side

3 Emissionsfaktoren for N 2 O-emission fra nitratudvaskning er ifølge IPCC (2000) 0,025 kg N 2 O- N/kg NO 3 -N. Nitratudvaskningen på de enkelte bedriftstyper er bestemt ved beregning af markoverskud som herefter er fratrukket NH 3 -tab. Efterfølgende er korrigeret for denitrifikation, samt indbygning/nedbrydning af kvælstof i jordpuljen. N2O og CH4 er kraftigere drivhusgasser end CO2, og der regnes med at det globale opvarmningspotentiale for N2O og CH4 er henholdsvis 320 og 25 CO2-ækvivalenter per kg (Kilde: (LCA databasen (Nielsen et al., 2003)) Dvs. at 1 kg N2O forårsager 320 gange så meget drivhuseffekt som 1 kg CO2. (Energiforbrug og emissioner ved avl og produktion af kraftfoder udenfor bedriften er ikke medregnet her pt. men vil blive det senere. Effekten af denne undtagelse er at fordelen ved at bruge egen rapsskrå til erstatning for importeret foder ikke vises hvorved effekten rapsbedriften ikke godskrives hele den sparede drivhusgasudledning i sammenligningerne). Tabet af Kvælstof (N) og fosfor (P) har betydning for eutrofiering og beregnes efter balance metoden. De luftformige tabskilder for N beregnes ud fra standard modeller (ref). Markoverskuddet efter luftformige tab samt fradrag for netto-opbygning af jordens N pulje (beregnet med FASSET, cit. fra Berntsen et al., 2003) betragtes som potentiel udvaskning og indgår i beregning af lattergasemission. (Der er imidlertid behov for en mere præcis modellering af effekterne af det reducerede kulstofindhold efter afgasning på opbygningen i jorden på kløvergræsbedriften sammenlignet med basisbedriften.) For de modellerede bedrifter beregnes ændringer i udledning af drivhusgasser som effekt af og ændret forbrug af fossil energi. Der beregnes ændring i lattergas emission som følge af denitrifikation og N-fiksering på det forøgede kløvergræsareal samt evt. mindre ændringer i potentiel udvaskning. Methan emissionen på bedrifterne er uændret, fordi den kun afhænger af kvægholdet, som er det samme i de tre bedrifter. Der er dog indregnet et tab på 3% af methanen fra biogasanlægget (foreløbigt skøn), hvilket tillægges den samlede drivhusgas emission fra kløvergræsbedriften. Konsekvensen af de ændrede sædskifter for jordens lagring af kulstof er ikke inkluderet direkte i drivhusgasregnskabet men er som beskrevet i afsnit Sædskiftemæssige aspekter af energiproduktion i økologisk jordbrug (Olesen, 2003) anslået til at være 500 kg C oplagret ekstra per ha kløvergræs. Det betyder at der på kløverbedriften indbygges 6,6 tons ekstra CO 2, set i forhold til basisbedriften. Resultaterne på bedriftsniveau opskaleres til nationalt niveau ved brug af vægtene bag det repræsentative datasæt fra FØI. Den økologiske planteavlsbedrift brugt her repræsenterer som nævnt 1084 bedrifter over hele landet svarende til i alt ha. Den samlede potentielle energiproduktion fra raps eller kløvergræs til biogasproduktion fra disse arealer beregnes uden hensyntagen til forskelle i jordtyper. Den samlede energiproduktion sættes i forhold til??? Resultater Resultatet i form af produkter solgt fra bedriftstyperne samt de tilhørende inputs på årsbasis fremgår af Tabel 2. Der bruges i udgangssituationen godt 3000 l diesel og ca kwh per år på basisbedriften og der importeres godt 7,5 tons kraftfoder og i alt 3,4 tons gylle, heraf ca. 1/3 fra økologiske kvægbrug. Godt 2/3 af dieselforbruget på rapsbedriften kan erstattes med det Niels Halberg Side

4 hjemmeproducerede rapsolie og den producerede mængde rapskage kan erstatte meget af det indkøbte kraftfoder, hvilket dog ikke er indregnet pt. Korn udgør den største mængde solgte produkter fra bedrifterne og er holdt konstant over de tre typer for at lette sammenligneligheden. Derfor er der købt 1-2 tons korn på raps og kløvergræs bedrifterne, hvilket indgår i disse modelbedrifters energiforbrug. Kløvergræsset bidrager via biogasanlægget med 148 GJ varme og 27 MWh, hvilket er nærmere beskrevet i tabel 3. Tabel 2. Indkøb og salg af produkter fra økologiske planteavlsbedrifter baseret på regnskabsdata (basis) samt to modeller ved ændret sædskifte. Indkøbte produkter Basis Raps Kløvergræs Diesel, liter Elektricitet, kwh Smøreolie, liter Rapsskrå, tons 7,6 7,6 7,6 Konv. svinegylle, tons N 2,3 2,3 2,3 Øko. Kvæggylle, tons N 1,1 1,1 1,1 Korn, tons 0,0 1,8 1,0 Solgte produkter Korn, tons 57,9 57,9 57,9 Ærter, tons Kød, tons Rapskage, tons 0 4,5 0 Varme, MJ Elektricitet, kwh Tabel 3 viser beregningen af energi fra kløvergræs til biogas. Der eksporteres godt 22 t TS fra bedriften til biogasanlægget, hvilket giver en forventet produktion på 7055 m3 metan. Metanen omsættes til kombineret el og varme, i alt 27 MWh og 148 GJ varme, hvilket er mere end bedriftens samlede energiforbrug. Elproduktionen antages at substituere bedriftens el-forbrug og overskuddet substituerer andet el-forbrug i forholdet 1:1. Tabel 3. Beregnet energiproduktion ved avl af 3 ha kløvergræs til bioforgasning Energi fra kløvergræs Energiproduktion pr. M3 CH4 Kløvergræs prod. Kg TS Elproduktion, kwh 4 CH4 per tons TS 315 Varme, kwh 6 CH4 i alt 7055 El produc. I alt, kwh Omregningsfaktor Varme produc. I alt, kwh Mj per kwh 3,6 9,0 Varme produc. I alt, MJ Niels Halberg Side

5 Tabel 4. Energiforbrug og produktion på de tre bedrifter (basis-, raps- og kløvergræsbedrift), som alle producerer 65 tons korn, 6 tons ærter og 9 tons kød (levende vægt). Basis Raps Kløvergræs Energiforbrug (incl. Indirekte energi), GJ Diesel El Transport af græs og afgasset gylle Korn Sum Forholdsmæssigt energiforbrug Energiproduktion, GJ Varme El Sum Nettoenergiforbrug, GJ I tabel 4 ses energiforbrug og produktion på de tre bedrifter. Det viste energiforbrug inkluderer indirekte energi, og dermed er den energi som medgår til fremstilling og distribution af eksempelvis el også inkluderet i beregningerne (dog ikke energiforbrug til kraftfoder pt). Basisbedriften forbruger diesel svarende til 120 GJ i alt på de 39 ha (ca. 77 liter diesel per ha). Elektricitetsforbruget er højest på rapsbedriften, da det er anslået at denne bruger 10% mere elektricitet end de to andre bedrifter pga. rapspresning. Rapsbedriften producerer rapsolie svarende til 83 GJ diesel, som modregnes dieselforbruget, hvorfor forbruget af fossil energi kun er 2/3 af forbruget på basisbedriften. Vårbyg arealet på raps- og kløvergræs-bedrifterne er mindre end vårbyg arealet på basisbedriften. For at kompensere for den lavere kornproduktion importeres korn til bedrifterne, men som det fremgår er energiforbruget til fremstilling af dette korn lavt set ift. de øvrige poster. Energiforbruget til transport af græsset og den afgassede gylle svarer til under 5% af energiproduktionen fra kløvergræsset (via methan). Fra kløvergræsbedriften produceres varme og el fra biogasanlægget svarende til henholdsvis 148 GJ og 260 GJ. Denne energiproduktion fortrænger produktion af elektricitet fra naturgas og varme et andet sted og godskrives derfor kløvergræsbedriften (for el med den samme energiomkostning på 9,5 MJ per kwh som anvendes ved beregning af bedrifternes energiforbrug). Dette bevirker at kløvergræsbedriften har en nettoenergiproduktion, svarende til 181 GJ. I beregningerne for raps- og kløvergræsbedriften er pt. ikke indregnet energi til bygning af biogasanlæg og fremstilling af rapspresse. De tre bedrifter importerer hver ca. 7,6 tons rapsskrå og rapsbedriften producerer samtidig 4,5 tons rapsskrå. Disse poster indgår pt. ikke i beregningerne men vil blive inddraget senere, og vil medføre at nettoenergiforbruget på rapsbedriften blive lavere. Figur 1 viser drivhusgasemissionerne efter modregning af den producerede energi. Elektricitet anvendt på bedrifterne er produceret ved brug af naturgas og drivhusgasemissionen er 655 g CO2- ækvivalenter pr. kwh forbrugt (Nielsen et al., 2003, SimaProdatabase). Drivhusgasemission ved forbrug af diesel i traktor er opgjort til 109 g CO2-ækvivalenter pr. MJ diesel forbrugt. Niels Halberg Side

6 120 Drivhusgasemission (tons CO2-ækv) Basis Raps Kløver N2O fra bedrift CH4 fra bedrfit CO2 fra diesel på bedrift Transport af græs El forbrugt Fortrængt varme Fortrængt el Total = 112 Total 101 Total = Figur 1: Drivhusgasemission (CO2-ækvivalenter) forbundet med produktionen på basis-, raps- og kløvergræsbedrift samt modregning af produceret overskudsenergi fra rapsolie og biogas. På rapsbedriften antages raspolien anvendt i stedet for diesel, hvilket formindsker emissionen af CO2. Imidlertid mindskes den samlede emission af drivhusgasser målt i CO2-ækvivalenter kun med ca. 10%, fordi lattergas og methan udgør forholdsvis større andele af emissionen. På kløverbedriften modregnes den sparede drivhusgasemission fra produktionen af methan, som fortrænger el og varme, jf. kap. 3.3 (tabel 3.2). El-produktionen fra biogas er ca. 3 gange større end bedriftens el-forbrug og dertil kommer varme. Den ekstra el-produktion er indregnet i bedriftens drivhusgasemission ved at fortrænge gennemsnitlig dansk kombineret kraftvarme-produktion. De 3 ha med kløvergræs til biogas reducerer således bedriftens samlede udledning af drivhusgasser med ca. 25%. En anden måde at udtrykke det på er, at kløverbedriften bliver netto-energileverandør af kwh og MJ varme. Det fremgår at transporten af græs og afgasset gylle kun bidrager med en lille mængde CO2 sammenlignet med den sparede CO2 emission ved produktion af biogas. Tabel 5 viser beregnede konsekvenser af ændringer i sædskiftet for overskud af P og tab af N. Indbygningen af N i jordpuljen forøges til 25 kg per ha per år ved udvidelse af kløvergræsarealet jf. FASSET beregningerne (se metodeafsnit), hvilket er hovedårsagen til en forventet reduktion i N- udvaskning per ha på omkring 30%. Dette medvirker igen til reduktion af N2O udledningen, se metodeafsnit. Som vist i figur 2 udgør tilførsel af gødning samt nitratudvaskningen de største poster i beregningen af N2O emissionen i basisbedriften. Niels Halberg Side

7 Tabel 5. Markdelbalancer og modellerede tabsposter for kvælstof på basis bedriften og to modellerede bedrifter. Basis Raps Kløver Markoverskud, kg N/ha Ammoniaktab, kg N/ha Denitrifikation, kg N/ha Indbygning i jordpulje Udvaskning, kg N/ha Fosforoverskud, kg P/ha Gødning N-fiksering i ærtemarker Afgrøderester Nitratudvaskning NH3-tab Figur 2. Fordelingen af basis bedriftens lattergas emission. Diskussion Som det fremgår af tabel 2 er energiproduktionen i første omgang sammenlignet med energiforbruget på bedriften, dvs. man kan modregne egenproduktionen af energi i forbruget af fossil energi på bedriften eftersom de øvrige produktioner er holdt ens for de tre bedrifter. På rapsbedriften svarer de 10% af arealet med raps til 2/3 af dieselforbruget og presseresten (rapsskåen) kan substituere importeret kraftfoder til bedriften. Dette forekommer at være en god alternativ anvendelse af brakarealer og i god overensstemmelse med de økologiske avlsmål og værdier. Rapsolien vil muligvis kunne anvendes mere miljømæssigt rationelt som delvis erstatning for diesel andre steder i transportsektoren end lige akkurat i bedriftens egen traktor. Under en sådan antagelse kunne man lade rapsolien fortrænge diesel i en LCA for transport (fx vha. LCA redskabet Simapro). Som diskuteret af Olesen (2003) er det realistisk at dyrke 10% vinterraps i økologisk planteavl selvom den traditionelle forfrugt til Vinterraps, vinterbyg, ikke indgår i sædskiftet. Kløvergræs bedriften producerer en væsentlig mængde energi fra de 3 har ekstra kløvergræs. Det kunne overvejes at øge arealet yderligere eller reducere husdyrholdet, hvilket vil øge energipotentialet fra bedriften. Imidlertid anses 20% græs for rigeligt på en planteavlsbedrift til at opnå fordele mht. forfrugtsværdier og øget frugtbarhed. Det er her antaget at der sker en nettoopbygning af jordens indhold af organisk stof hvilket er medtaget i N-balancen og dermed i Niels Halberg Side

8 emissionen af N2O. Imidlertid er den tilsvarende oplagring af kulstof ikke medregnet i drivhusgas beregningerne men dette vil reducere disse yderligere. Princippet om energimodregning giver ikke mening når energiproduktionen overstiger bedriftens forbrug. Kløvergræsbedriften bliver netto-energiproducent og det er mere relevant at se på energiproduktionen som den funktionelle enhed, dvs. et egentligt output fra bedriften, der kan sammenlignes med andre former for energiproduktion. Den sparede drivhusgasemission fra erstatning af fossil energi med af bio-energi modregnes i bedriftens drivhusgasregnskab. Selvom kløvergræsbedriften er nettoenergileverandør udgør CO2 besparelsen kun ca. 30% af bedriftens samlede drivhusgasemission eftersom produktionen af N2O er næsten uafhængig af energiproduktionen og methanproduktionen stiger (pga. antagelsen om tab fra biogasanlægget). Der er antaget en fordeling mellem el og varme svarende til afbrænding af gassen i en el-generator, dvs. med 40% el og % varme. Der er behov for en nærmere diskussion af hvilken marginal energiproduktion som i givet fald vil blive erstattet af biogas fra kløvergræs. Herunder om det realistiske i at tilføre eksisterende biogasanlæg kløvergræs, mht. kapacitetsudnyttelse, afstande/logistik samt overvejelser over energiprisen ved sådan et system. (dette kan evt. kobles med analyser af den regionale fordeling af de økologiske planteavlere). På nuværende tidspunkt drives de fleste økologiske planteavlsbedrifter som basisbedriften. Dvs. de er energiforbrugende og ikke energiproducerende. Gevinsten ved at omlægge en basisbedrift til en kløverbedrift vil være 391 GJ per år, da bedriften vil gå fra et energiforbrug på 210 GJ per år til en energiproduktion på 181 GJ per år (se tabel 4). Denne energigevinst kan opskaleres lineært da basisbedriften repræsenterer 1084 økologiske planteavlsbedrifter på sandjord. Opskaleringen viser en besparelse i energi svarende til 424 TJ (=1084 bedrifter * 391 GJ pr. bedrift) på de i alt ha sandet landbrugsjord, som bliver drevet med økologisk planteavl. Til sammenligning skal det nævnes at denne energimængde er større end energiindholdet i den totale mængde diesel som anvendes på økologiske mælkebedrifter. Energiindholdet i diesel anvendt på økologiske mælkebedrifter er estimeret til 248 TJ. Dieselforbruget på økologiske mælkebedrifter er beregnet efter Dalgaard et al. (2001) og ved brug af bedriftsregnskaber fra FØI for Imidlertid kan den producerede metan ikke direkte substituere diesel i traktorer hvorfor der er brug for et andet og mere relevant sammenligningsgrundlag. Referencer: Dalgaard, R., Halberg,N., Sillebak Kristensen, I. and Larsen,I., An LC inventory based on representative and coherent farm types. Paper presented at the 4 th international conference on Life cycle Assessment in the agri-food sector, Horsens, Denmark, 6-8 October. 8pp. Dalgaard, T., Halberg, N. and Porter, J.R., A model for fossil energy use in Danish agriculture used to compare organic and conventional farming. Agriculture, Ecosystems & Environment 87(1): Niels Halberg Side

9 IPCC, IPCC Good practice Guidance and Uncertainty Management in National Greenhouse Gas Inventories. Chapter 4. Agriculture IPCC. Available online: IPCC, Greenhouse gas inventories. Revised 1996 IPCC Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories. Available on-line: Kristensen, I. S., Halberg, N., Nielsen, A. H., Dalgaard, R., and Hutchings, N., N- turnover on danish mixed dairy farms, Paper for workshop: Nutrient management on farm scale: how to attain European and national policy objectives in regions with intensive dairy farming? June 2003, Quimper, France. Available on-line: Larsen, I.,2003. LCA project. Method description. Available online, 1/ at Nielsen, P.H., Nielsen, A.M., Weidema, B.P., Dalgaard, R. and Halberg N., LCA food database. Available online, 31/ at Niels Halberg Side

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Metanemission fra danske biogasanlæg. Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT

Metanemission fra danske biogasanlæg. Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT Metanemission fra danske biogasanlæg Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT AF Martin Nørregaard Hansen, Kasper Stefanek og Søren Rasmussen, AGROTECH Maj 2015 Metanemission fra danske biogasanlæg

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Skrevet af Karen Jørgensen og Erik Fog Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 vfl.dk Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden Udgivet: August 2011 Rapporten

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Notat om CO 2 -bidraget (klimabelastningen) ved at forbrugerne køber danske eller spanske tomater og agurker

Notat om CO 2 -bidraget (klimabelastningen) ved at forbrugerne køber danske eller spanske tomater og agurker 13. januar 2009 Karl Vogt-Nielsen, CASA Notat om CO 2 -bidraget (klimabelastningen) ved at forbrugerne køber danske eller spanske tomater og agurker Problemstilling Skal man som forbruger vælge danske

Læs mere

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation l Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kort 1, Visning af postnumre. Tabel Kort 3, Gennemsnitlig ejendomsstørrelse. Postnumre. Analyse af region og kommuner. Visning af postnummer og kommuner inden for

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med ægproduktion SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med ægproduktion SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med ægproduktion SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Næringsstofbalancer på bedriftsniveau til forenklet regulering af landbrugets næringsstofforbrug og -overskud

Næringsstofbalancer på bedriftsniveau til forenklet regulering af landbrugets næringsstofforbrug og -overskud Næringsstofbalancer på bedriftsniveau til forenklet regulering af landbrugets næringsstofforbrug og -overskud Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion og

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

BNBO: Arealkortlægning

BNBO: Arealkortlægning BNBO: Arealkortlægning Om kortlægningen Kortlægningen identificerer og beskriver arealer indenfor BNBO med under landbrugsmæssig drift og giver en overordnet klassifikation af de øvrige områder. Herudover

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed

Læs mere

Brugermanual til Eco- Plan Biogas

Brugermanual til Eco- Plan Biogas Brugermanual til Eco- Plan Biogas SUSTAINGAS Manual D3.2 www.sustaingas.eu Udgivelsesdato: 27.03.2015 Forfattere: Michael Tersbøl og Lone Malm Ansvarlig for denne rapport Partnere Organic Denmark (Økologisk

Læs mere

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregninger af de økonomiske omkostninger ved anvendelse af de beskrevne teknologier

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Økologisk biogas: produktion af grøn energi i vores Regioner.

Økologisk biogas: produktion af grøn energi i vores Regioner. Økologisk biogas: produktion af grøn energi i vores Regioner. Fordelene ved økologisk biogasproduktion på økologiske bedrifter blev præsenteret på den afsluttende begivenhed af SUSTAINGAS projektet:»økologisk

Læs mere

Energi i økologisk jordbrug

Energi i økologisk jordbrug Energi i økologisk jordbrug Reduktion af fossilt energiforbrug og produktion af vedvarende energi Uffe Jørgensen & Tommy Dalgaard (red.) Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Energi i økologisk jordbrug

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU

Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU Oktober 2012 Indhold Sammendrag... 3 1. Introduktion...

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Aage Johnsen Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Aage Johnsen Nielsen Olieforbrug på Samsø

Aage Johnsen Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Aage Johnsen Nielsen Olieforbrug på Samsø Aage Johnsen Fra: Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Til: Aage Johnsen Nielsen Emne: Olieforbrug på Samsø olie på Samsø.doc Hej Åge og Lasse Hermed vedhæftet opgørelserne

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Beretning. Nr. 32. 1. Projektet titel Reduktion af landbrugets klimapåvirkning. 2. Projektperiode. Projektstart: Januar 2010

Beretning. Nr. 32. 1. Projektet titel Reduktion af landbrugets klimapåvirkning. 2. Projektperiode. Projektstart: Januar 2010 Beretning Nr. 32 1. Projektet titel Reduktion af landbrugets klimapåvirkning 2. Projektperiode Projektstart: Januar 2010 Projektafslutning: December 2011 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Biogasdating for fjerkræproducenter - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Forfattere: studentermedhjælper Tina Clausen og konsulent Simon Bahrndorff

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING

LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING Af Marie Trydeman Knudsen Foulum, 29. august 2012 Hvem er jeg? Post doc ved Århus Universitet, Foulum PhD studie: Miljøvurdering af importerede økologiske

Læs mere

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet.

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Forbruget af kalk er siden midten af firserne faldet drastisk. Årsagen til det faldende forbrug skal bl.a. ses i sammenhæng med

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i

Læs mere

10 ubekvemme om biobrændsler

10 ubekvemme om biobrændsler 10 ubekvemme om biobrændsler Af HENNING HØGH JENSEN Diskussionen om fremtiden for bioenergi raser disse dage i medierne under brug af simple slagord og forenklede billeder som taler til læserens følelser

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Økologisk biogas Hvorfor og hvordan

Økologisk biogas Hvorfor og hvordan Økologisk biogas Hvorfor og hvordan 1 Indholdsfortegnelse Økologiske aspekter af biogas... 3 Økologiens udfordringer... 4-5 Næringsstoffer i effektivt kredsløb... 6-7 Biomasse foder til biogasanlægget...

Læs mere

Estimering af risiko for nitratudvaskning fra økologiske bedriftstyper samt undersøgelse og forslag til reducerende tiltag

Estimering af risiko for nitratudvaskning fra økologiske bedriftstyper samt undersøgelse og forslag til reducerende tiltag Estimering af risiko for nitratudvaskning fra økologiske bedriftstyper samt undersøgelse og forslag til reducerende tiltag Miljøprojekt nr. 1566, 2014 Titel: Estimering af risiko for nitratudvaskning fra

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune

Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune Herning Kommune Klimaplan - del I Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune September 2008 Herning Kommune Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune September 2008 Ref 0749549 G00065-1-JEML(1)

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen.

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Dette notat indeholder en gennemgang af udvalgte misvisende og fejlbehæftede informationer fra Amagerforbrænding

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere