Kap.6 Potentialet for kombineret afgrøde- og energiproduktion på økologiske planteavlsbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kap.6 Potentialet for kombineret afgrøde- og energiproduktion på økologiske planteavlsbrug"

Transkript

1 Kap.6 Potentialet for kombineret afgrøde- og energiproduktion på økologiske planteavlsbrug Randi Dalgaard & Niels Halberg, Afdelingen for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF Som vist i de foregående kapitler har økologisk produktionsformer ikke for alvor inddraget den økologiske målsætning om at mindske landbrugets afhængighed af fossil energi. Samtidigt findes der muligheder for at landbruget kan øge deres energiproduktion gennem afgrødevalg og målrettet udvinding af energi fra afgrøder og restprodukter. I det følgende vil et par af disse muligheder blive modelleret på bedriftsniveau med henblik på at vurdere den samlede effekt mht. energiproduktion, afgrødeproduktion og afledte emissioner af alternative økologiske sædskifter. Der fokuseres på dyrkning af raps til dieselerstatning på 10 % af arealet hhv. kløvergræs til bioforgasning på 20% af arealet på økologiske planteavlsbedrifter. Metode: Der tages udgangspunkt i en model over repræsentative bedriftstyper baseret på stikprøver af bedriftsregnskaber fra FØI for 1999, som beskrevet af Dalgaard et al. (2003) samt Larsen (2003). Modellen består af 31 bedriftstyper, herunder økologiske malkekvægbedrifter og økologiske planteavls-bedrifter på hhv. ler- og sandjord. Typen økologiske planteavlsbedrifter på sandjord er baseret på 107 regnskaber fra bedrifter uden malkekvæg, dvs. gruppen indeholder en blanding af bedrifter med mindre husdyrhold af forskellig slags. I alt repræsenterer typen 1084 bedrifter svarende til ha. Indsats og udbytter samt areal er repræsentative for økologiske bedrifter uden malkekvæg, men som følge af denne metode indeholder typen et urealistisk antal forskellige afgrøder på relativt små arealer. I den her udviklede model er dette antal afgrøder forsøgt reduceret under hensyntagen til muligheden for at kunne generalisere resultaterne. Tabel 1 viser arealfordeling i udgangsmodellen (basis) og de to modellerede alternativer samt udbytter. Der dyrkes grovfoder på 12,5 ha af i alt 35 ha sædskifteareal og derudover er der 4 ha vedvarende græs. Dette er afstemt i forhold til en gennemsnitlig besætning bestående af 12 DE, ca. 50% fra kvæg. I rapsbedriften er indsat raps i 10% af sædskiftearealet og brak- og vårbygarealet er reduceret tilsvarende. I kløverbedriften er arealet med sædskiftegræs udvidet til 7,8 ha (20% sædskifteareal), hvilket frigiver ca. 3,6 ha til høst til biogasproduktion. Tabel 1. Arealfordeling og udbytter for de tre bedrifter. Afgrøde Udbytte per ha Basisbedrift Rapsbedrift Kløverbedrift Vårbyg 31,0 hkg 13,9 13,4 13,6 Hvede 46,1 hkg 3,6 3,6 3,6 Rug 25,3 hkg 2,4 2,4 2,4 Havre 30,4 hkg 2,4 2,4 2,4 Ærter til modenhed 21,7 hkg 1,9 1,9 1,9 Raps 17,6 hkg 0 3,9 0 Helsæd 4300 FE 4,0 4,0 4,0 Sædskiftegræs 5600 FE 4,2 4,2 7,8 Vedvarende græs 2000 FE 3,3 3,3 3,3 Brak 3,3 0 0 I alt 39,0 39,0 39,0 Niels Halberg Side

2 Der er brugt de samme gennemsnitlige udbytter per ha af salgsafgrøder og estimerede grovfoderudbytter i basisbedriften og i de to modelbedrifter. Græsudbyttet fra kløvergræs til biogas er antaget at være på samme niveau som græs til foder, nemlig 5600 Fe per ha på både ler og sand. Der er ikke pt. taget hensyn til, at det forbedrede sædskifte i kløvergræsbedriften formentlig vil øge kornudbytterne (forfrugtsværdien af kløvergræs). Ud fra de grundlæggende data beregnes solgte produkter og forbrug af ressourcer fra basismodellen og de tilpassede modeller efter standardiserede principper anvendt i Livscyklusvurderinger (Dalgaard et al., 2003; Nielsen et al., 2003). Forskellen i kornproduktion er udlignet ved tilkøb af byg på raps- og kløvergræs bedrifterne for at øge sammenligneligheden (energiforbrug ved samme produktion). Forskellen i arealanvendelse er således stort set baseret på en alternativ anvendelse af brakarealet. Det er antaget at kløvergræs bedriften modtager afgasset gylle svarende til N-indholdet i det leverede græs. Som en konsekvens heraf er input af konventionel gylle reduceret proportionalt med mængden af N tilbageført med afgasset gylle. Der er ikke taget hensyn til evt. forskelle i udnyttelsen af total N i hhv. svinegylle og afgasset gylle i beregning af markudbytter, tab og overskud i kløvergræsbedriften. Energiudbyttet af presset rapsfrø og kløvergræs til biogas beregnes som beskrevet i Vidensyntesens kapitel 3 (tabel 3.2). Der er indregnet energiforbrug og emission af drivhusgasser til transport af kløvergræs og afgasset gylle efter LCA databasen (Nielsen et al., 2003) og med antagelser om brug af en 28 ton lastbil med 40% effektivitet (tomkørsel den ene vej) og en transportafstand på 25 km. Energiforbruget i markdriften er beregnet efter Dalgaard et al. (2001) øvrige energiforbrug samt emissioner af næringsstoffer og drivhusgasser beregnes i udgangssituationen efter standardiserede principper anvendt i Livscyklusvurderinger (Dalgaard et al, 2003; Nielsen et al., 2003). Emissionen af methan og lattergas beregnes efter IPPC (2000). N 2 O-emission fra husdyrgødning udbragt på mark beregnes på grundlag af den mængde N i husdyrgødning som tilføres marken og som ikke fordamper i form af NH 3 og NO x. Emissionsfaktoren for N 2 O-emission fra husdyrgødning udbragt på mark er ifølge IPCC (2000) 0,0125 kg N 2 O-N/kg N tilført mark (ekskl. NH 3 og NO x ). NH 3 -emissionen fra husdyrgødning udbragt på mark beregnes ifølge Andersen et al., (2001). NO x - emissionen betragtes som ubetydelig og beregnes derfor ikke. N 2 O-emission fra afgrøderester udgør en meget betydelig post i det samlede N 2 O-budget, og der er stor usikkerhed omkring beregningsmetoden. Emissionen estimeres på grundlag af afgrøderesternes N-indhold, og er beregnet i henhold til IPCC (2000), som anbefaler at N i den samlede planteproduktion beregnes udfra høstudbytter vha. en omregningsfaktor på 2. Dvs. at vægten af afgrøderester antages at være lig vægten af udbyttet, hvilket eksempelvis betyder, at tørstofmængden i stub og rødder antages at være lig med tørstofmængden i kornet. Dette gælder alle afgrøder. For at estimere N i afgrøderesterne er det i henhold til IPCC (1996) antaget, at N- indholdet i ikke-n-fikserende afgrøder er 0,015 kg N/kg TS, mens det for N-fikserende afgrøder er 0,03 kg N/kg TS. Efterfølgende korrigeres for den andel, som fjernes fra marken. Emissionsfaktoren for N 2 O-emission fra afgrøderester er ifølge IPCC (2000) 0,0125 kg N 2 O-N/kg N i afgrøderester. Denitrifikation og beregning af lattergas produktion er estimeret ud fra Winter (2003). Niels Halberg Side

3 Emissionsfaktoren for N 2 O-emission fra nitratudvaskning er ifølge IPCC (2000) 0,025 kg N 2 O- N/kg NO 3 -N. Nitratudvaskningen på de enkelte bedriftstyper er bestemt ved beregning af markoverskud som herefter er fratrukket NH 3 -tab. Efterfølgende er korrigeret for denitrifikation, samt indbygning/nedbrydning af kvælstof i jordpuljen. N2O og CH4 er kraftigere drivhusgasser end CO2, og der regnes med at det globale opvarmningspotentiale for N2O og CH4 er henholdsvis 320 og 25 CO2-ækvivalenter per kg (Kilde: (LCA databasen (Nielsen et al., 2003)) Dvs. at 1 kg N2O forårsager 320 gange så meget drivhuseffekt som 1 kg CO2. (Energiforbrug og emissioner ved avl og produktion af kraftfoder udenfor bedriften er ikke medregnet her pt. men vil blive det senere. Effekten af denne undtagelse er at fordelen ved at bruge egen rapsskrå til erstatning for importeret foder ikke vises hvorved effekten rapsbedriften ikke godskrives hele den sparede drivhusgasudledning i sammenligningerne). Tabet af Kvælstof (N) og fosfor (P) har betydning for eutrofiering og beregnes efter balance metoden. De luftformige tabskilder for N beregnes ud fra standard modeller (ref). Markoverskuddet efter luftformige tab samt fradrag for netto-opbygning af jordens N pulje (beregnet med FASSET, cit. fra Berntsen et al., 2003) betragtes som potentiel udvaskning og indgår i beregning af lattergasemission. (Der er imidlertid behov for en mere præcis modellering af effekterne af det reducerede kulstofindhold efter afgasning på opbygningen i jorden på kløvergræsbedriften sammenlignet med basisbedriften.) For de modellerede bedrifter beregnes ændringer i udledning af drivhusgasser som effekt af og ændret forbrug af fossil energi. Der beregnes ændring i lattergas emission som følge af denitrifikation og N-fiksering på det forøgede kløvergræsareal samt evt. mindre ændringer i potentiel udvaskning. Methan emissionen på bedrifterne er uændret, fordi den kun afhænger af kvægholdet, som er det samme i de tre bedrifter. Der er dog indregnet et tab på 3% af methanen fra biogasanlægget (foreløbigt skøn), hvilket tillægges den samlede drivhusgas emission fra kløvergræsbedriften. Konsekvensen af de ændrede sædskifter for jordens lagring af kulstof er ikke inkluderet direkte i drivhusgasregnskabet men er som beskrevet i afsnit Sædskiftemæssige aspekter af energiproduktion i økologisk jordbrug (Olesen, 2003) anslået til at være 500 kg C oplagret ekstra per ha kløvergræs. Det betyder at der på kløverbedriften indbygges 6,6 tons ekstra CO 2, set i forhold til basisbedriften. Resultaterne på bedriftsniveau opskaleres til nationalt niveau ved brug af vægtene bag det repræsentative datasæt fra FØI. Den økologiske planteavlsbedrift brugt her repræsenterer som nævnt 1084 bedrifter over hele landet svarende til i alt ha. Den samlede potentielle energiproduktion fra raps eller kløvergræs til biogasproduktion fra disse arealer beregnes uden hensyntagen til forskelle i jordtyper. Den samlede energiproduktion sættes i forhold til??? Resultater Resultatet i form af produkter solgt fra bedriftstyperne samt de tilhørende inputs på årsbasis fremgår af Tabel 2. Der bruges i udgangssituationen godt 3000 l diesel og ca kwh per år på basisbedriften og der importeres godt 7,5 tons kraftfoder og i alt 3,4 tons gylle, heraf ca. 1/3 fra økologiske kvægbrug. Godt 2/3 af dieselforbruget på rapsbedriften kan erstattes med det Niels Halberg Side

4 hjemmeproducerede rapsolie og den producerede mængde rapskage kan erstatte meget af det indkøbte kraftfoder, hvilket dog ikke er indregnet pt. Korn udgør den største mængde solgte produkter fra bedrifterne og er holdt konstant over de tre typer for at lette sammenligneligheden. Derfor er der købt 1-2 tons korn på raps og kløvergræs bedrifterne, hvilket indgår i disse modelbedrifters energiforbrug. Kløvergræsset bidrager via biogasanlægget med 148 GJ varme og 27 MWh, hvilket er nærmere beskrevet i tabel 3. Tabel 2. Indkøb og salg af produkter fra økologiske planteavlsbedrifter baseret på regnskabsdata (basis) samt to modeller ved ændret sædskifte. Indkøbte produkter Basis Raps Kløvergræs Diesel, liter Elektricitet, kwh Smøreolie, liter Rapsskrå, tons 7,6 7,6 7,6 Konv. svinegylle, tons N 2,3 2,3 2,3 Øko. Kvæggylle, tons N 1,1 1,1 1,1 Korn, tons 0,0 1,8 1,0 Solgte produkter Korn, tons 57,9 57,9 57,9 Ærter, tons Kød, tons Rapskage, tons 0 4,5 0 Varme, MJ Elektricitet, kwh Tabel 3 viser beregningen af energi fra kløvergræs til biogas. Der eksporteres godt 22 t TS fra bedriften til biogasanlægget, hvilket giver en forventet produktion på 7055 m3 metan. Metanen omsættes til kombineret el og varme, i alt 27 MWh og 148 GJ varme, hvilket er mere end bedriftens samlede energiforbrug. Elproduktionen antages at substituere bedriftens el-forbrug og overskuddet substituerer andet el-forbrug i forholdet 1:1. Tabel 3. Beregnet energiproduktion ved avl af 3 ha kløvergræs til bioforgasning Energi fra kløvergræs Energiproduktion pr. M3 CH4 Kløvergræs prod. Kg TS Elproduktion, kwh 4 CH4 per tons TS 315 Varme, kwh 6 CH4 i alt 7055 El produc. I alt, kwh Omregningsfaktor Varme produc. I alt, kwh Mj per kwh 3,6 9,0 Varme produc. I alt, MJ Niels Halberg Side

5 Tabel 4. Energiforbrug og produktion på de tre bedrifter (basis-, raps- og kløvergræsbedrift), som alle producerer 65 tons korn, 6 tons ærter og 9 tons kød (levende vægt). Basis Raps Kløvergræs Energiforbrug (incl. Indirekte energi), GJ Diesel El Transport af græs og afgasset gylle Korn Sum Forholdsmæssigt energiforbrug Energiproduktion, GJ Varme El Sum Nettoenergiforbrug, GJ I tabel 4 ses energiforbrug og produktion på de tre bedrifter. Det viste energiforbrug inkluderer indirekte energi, og dermed er den energi som medgår til fremstilling og distribution af eksempelvis el også inkluderet i beregningerne (dog ikke energiforbrug til kraftfoder pt). Basisbedriften forbruger diesel svarende til 120 GJ i alt på de 39 ha (ca. 77 liter diesel per ha). Elektricitetsforbruget er højest på rapsbedriften, da det er anslået at denne bruger 10% mere elektricitet end de to andre bedrifter pga. rapspresning. Rapsbedriften producerer rapsolie svarende til 83 GJ diesel, som modregnes dieselforbruget, hvorfor forbruget af fossil energi kun er 2/3 af forbruget på basisbedriften. Vårbyg arealet på raps- og kløvergræs-bedrifterne er mindre end vårbyg arealet på basisbedriften. For at kompensere for den lavere kornproduktion importeres korn til bedrifterne, men som det fremgår er energiforbruget til fremstilling af dette korn lavt set ift. de øvrige poster. Energiforbruget til transport af græsset og den afgassede gylle svarer til under 5% af energiproduktionen fra kløvergræsset (via methan). Fra kløvergræsbedriften produceres varme og el fra biogasanlægget svarende til henholdsvis 148 GJ og 260 GJ. Denne energiproduktion fortrænger produktion af elektricitet fra naturgas og varme et andet sted og godskrives derfor kløvergræsbedriften (for el med den samme energiomkostning på 9,5 MJ per kwh som anvendes ved beregning af bedrifternes energiforbrug). Dette bevirker at kløvergræsbedriften har en nettoenergiproduktion, svarende til 181 GJ. I beregningerne for raps- og kløvergræsbedriften er pt. ikke indregnet energi til bygning af biogasanlæg og fremstilling af rapspresse. De tre bedrifter importerer hver ca. 7,6 tons rapsskrå og rapsbedriften producerer samtidig 4,5 tons rapsskrå. Disse poster indgår pt. ikke i beregningerne men vil blive inddraget senere, og vil medføre at nettoenergiforbruget på rapsbedriften blive lavere. Figur 1 viser drivhusgasemissionerne efter modregning af den producerede energi. Elektricitet anvendt på bedrifterne er produceret ved brug af naturgas og drivhusgasemissionen er 655 g CO2- ækvivalenter pr. kwh forbrugt (Nielsen et al., 2003, SimaProdatabase). Drivhusgasemission ved forbrug af diesel i traktor er opgjort til 109 g CO2-ækvivalenter pr. MJ diesel forbrugt. Niels Halberg Side

6 120 Drivhusgasemission (tons CO2-ækv) Basis Raps Kløver N2O fra bedrift CH4 fra bedrfit CO2 fra diesel på bedrift Transport af græs El forbrugt Fortrængt varme Fortrængt el Total = 112 Total 101 Total = Figur 1: Drivhusgasemission (CO2-ækvivalenter) forbundet med produktionen på basis-, raps- og kløvergræsbedrift samt modregning af produceret overskudsenergi fra rapsolie og biogas. På rapsbedriften antages raspolien anvendt i stedet for diesel, hvilket formindsker emissionen af CO2. Imidlertid mindskes den samlede emission af drivhusgasser målt i CO2-ækvivalenter kun med ca. 10%, fordi lattergas og methan udgør forholdsvis større andele af emissionen. På kløverbedriften modregnes den sparede drivhusgasemission fra produktionen af methan, som fortrænger el og varme, jf. kap. 3.3 (tabel 3.2). El-produktionen fra biogas er ca. 3 gange større end bedriftens el-forbrug og dertil kommer varme. Den ekstra el-produktion er indregnet i bedriftens drivhusgasemission ved at fortrænge gennemsnitlig dansk kombineret kraftvarme-produktion. De 3 ha med kløvergræs til biogas reducerer således bedriftens samlede udledning af drivhusgasser med ca. 25%. En anden måde at udtrykke det på er, at kløverbedriften bliver netto-energileverandør af kwh og MJ varme. Det fremgår at transporten af græs og afgasset gylle kun bidrager med en lille mængde CO2 sammenlignet med den sparede CO2 emission ved produktion af biogas. Tabel 5 viser beregnede konsekvenser af ændringer i sædskiftet for overskud af P og tab af N. Indbygningen af N i jordpuljen forøges til 25 kg per ha per år ved udvidelse af kløvergræsarealet jf. FASSET beregningerne (se metodeafsnit), hvilket er hovedårsagen til en forventet reduktion i N- udvaskning per ha på omkring 30%. Dette medvirker igen til reduktion af N2O udledningen, se metodeafsnit. Som vist i figur 2 udgør tilførsel af gødning samt nitratudvaskningen de største poster i beregningen af N2O emissionen i basisbedriften. Niels Halberg Side

7 Tabel 5. Markdelbalancer og modellerede tabsposter for kvælstof på basis bedriften og to modellerede bedrifter. Basis Raps Kløver Markoverskud, kg N/ha Ammoniaktab, kg N/ha Denitrifikation, kg N/ha Indbygning i jordpulje Udvaskning, kg N/ha Fosforoverskud, kg P/ha Gødning N-fiksering i ærtemarker Afgrøderester Nitratudvaskning NH3-tab Figur 2. Fordelingen af basis bedriftens lattergas emission. Diskussion Som det fremgår af tabel 2 er energiproduktionen i første omgang sammenlignet med energiforbruget på bedriften, dvs. man kan modregne egenproduktionen af energi i forbruget af fossil energi på bedriften eftersom de øvrige produktioner er holdt ens for de tre bedrifter. På rapsbedriften svarer de 10% af arealet med raps til 2/3 af dieselforbruget og presseresten (rapsskåen) kan substituere importeret kraftfoder til bedriften. Dette forekommer at være en god alternativ anvendelse af brakarealer og i god overensstemmelse med de økologiske avlsmål og værdier. Rapsolien vil muligvis kunne anvendes mere miljømæssigt rationelt som delvis erstatning for diesel andre steder i transportsektoren end lige akkurat i bedriftens egen traktor. Under en sådan antagelse kunne man lade rapsolien fortrænge diesel i en LCA for transport (fx vha. LCA redskabet Simapro). Som diskuteret af Olesen (2003) er det realistisk at dyrke 10% vinterraps i økologisk planteavl selvom den traditionelle forfrugt til Vinterraps, vinterbyg, ikke indgår i sædskiftet. Kløvergræs bedriften producerer en væsentlig mængde energi fra de 3 har ekstra kløvergræs. Det kunne overvejes at øge arealet yderligere eller reducere husdyrholdet, hvilket vil øge energipotentialet fra bedriften. Imidlertid anses 20% græs for rigeligt på en planteavlsbedrift til at opnå fordele mht. forfrugtsværdier og øget frugtbarhed. Det er her antaget at der sker en nettoopbygning af jordens indhold af organisk stof hvilket er medtaget i N-balancen og dermed i Niels Halberg Side

8 emissionen af N2O. Imidlertid er den tilsvarende oplagring af kulstof ikke medregnet i drivhusgas beregningerne men dette vil reducere disse yderligere. Princippet om energimodregning giver ikke mening når energiproduktionen overstiger bedriftens forbrug. Kløvergræsbedriften bliver netto-energiproducent og det er mere relevant at se på energiproduktionen som den funktionelle enhed, dvs. et egentligt output fra bedriften, der kan sammenlignes med andre former for energiproduktion. Den sparede drivhusgasemission fra erstatning af fossil energi med af bio-energi modregnes i bedriftens drivhusgasregnskab. Selvom kløvergræsbedriften er nettoenergileverandør udgør CO2 besparelsen kun ca. 30% af bedriftens samlede drivhusgasemission eftersom produktionen af N2O er næsten uafhængig af energiproduktionen og methanproduktionen stiger (pga. antagelsen om tab fra biogasanlægget). Der er antaget en fordeling mellem el og varme svarende til afbrænding af gassen i en el-generator, dvs. med 40% el og % varme. Der er behov for en nærmere diskussion af hvilken marginal energiproduktion som i givet fald vil blive erstattet af biogas fra kløvergræs. Herunder om det realistiske i at tilføre eksisterende biogasanlæg kløvergræs, mht. kapacitetsudnyttelse, afstande/logistik samt overvejelser over energiprisen ved sådan et system. (dette kan evt. kobles med analyser af den regionale fordeling af de økologiske planteavlere). På nuværende tidspunkt drives de fleste økologiske planteavlsbedrifter som basisbedriften. Dvs. de er energiforbrugende og ikke energiproducerende. Gevinsten ved at omlægge en basisbedrift til en kløverbedrift vil være 391 GJ per år, da bedriften vil gå fra et energiforbrug på 210 GJ per år til en energiproduktion på 181 GJ per år (se tabel 4). Denne energigevinst kan opskaleres lineært da basisbedriften repræsenterer 1084 økologiske planteavlsbedrifter på sandjord. Opskaleringen viser en besparelse i energi svarende til 424 TJ (=1084 bedrifter * 391 GJ pr. bedrift) på de i alt ha sandet landbrugsjord, som bliver drevet med økologisk planteavl. Til sammenligning skal det nævnes at denne energimængde er større end energiindholdet i den totale mængde diesel som anvendes på økologiske mælkebedrifter. Energiindholdet i diesel anvendt på økologiske mælkebedrifter er estimeret til 248 TJ. Dieselforbruget på økologiske mælkebedrifter er beregnet efter Dalgaard et al. (2001) og ved brug af bedriftsregnskaber fra FØI for Imidlertid kan den producerede metan ikke direkte substituere diesel i traktorer hvorfor der er brug for et andet og mere relevant sammenligningsgrundlag. Referencer: Dalgaard, R., Halberg,N., Sillebak Kristensen, I. and Larsen,I., An LC inventory based on representative and coherent farm types. Paper presented at the 4 th international conference on Life cycle Assessment in the agri-food sector, Horsens, Denmark, 6-8 October. 8pp. Dalgaard, T., Halberg, N. and Porter, J.R., A model for fossil energy use in Danish agriculture used to compare organic and conventional farming. Agriculture, Ecosystems & Environment 87(1): Niels Halberg Side

9 IPCC, IPCC Good practice Guidance and Uncertainty Management in National Greenhouse Gas Inventories. Chapter 4. Agriculture IPCC. Available online: IPCC, Greenhouse gas inventories. Revised 1996 IPCC Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories. Available on-line: Kristensen, I. S., Halberg, N., Nielsen, A. H., Dalgaard, R., and Hutchings, N., N- turnover on danish mixed dairy farms, Paper for workshop: Nutrient management on farm scale: how to attain European and national policy objectives in regions with intensive dairy farming? June 2003, Quimper, France. Available on-line: Larsen, I.,2003. LCA project. Method description. Available online, 1/ at Nielsen, P.H., Nielsen, A.M., Weidema, B.P., Dalgaard, R. and Halberg N., LCA food database. Available online, 31/ at Niels Halberg Side

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)

Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Af Lisbeth Mogensen og Marie Trydeman Knudsen, DJF, AU 24-11-09 (Danmarks miljøportal, 2009) Figur 1. Åstrupgårds

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Biogas som økologisk columbusæg

Biogas som økologisk columbusæg Biogas som økologisk columbusæg Økologisk Jordbrug og klimaet 5. maj 2009 - DLBR - Akademiet Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Kulstofpyromani eller Columbusæg

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer Poul Erik Lærke Agenda Hvordan sikres de åbne ådale der tidligere er blevet afgræsset af kreaturer? Er det muligt at kombinere naturpleje

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Lisbeth Mogensen, Jørgen E. Olesen & Marie Trydeman Knudsen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet Generalforsamling

Læs mere

ENERGIFORBRUG I FORSKELLIGE DYRKNINGSSYSSTEMER

ENERGIFORBRUG I FORSKELLIGE DYRKNINGSSYSSTEMER NJF Kongressen 1999, Sammenligning av ulike produksjonssystem, onsdag 30. juli kl. 8.30 12.00 ENERGIFORBRUG I FORSKELLIGE DYRKNINGSSYSSTEMER Niels Halberg, Karen Refsgaard & Tommy Dalgaard Danmarks JordbrugsForskning,

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion

Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion Seniorforsker Henrik Hauggaard-Nielsen og Forskningsspecialist Hanne Østergård Hvilke energibærere har vi/samfundet behov for? Bioenergi-produktion er

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights: Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Notat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab.

Notat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Notat til Gotfredsen-udvalget. D.29/9-2006 Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Ib Sillebak Kristensen og Troels Kristensen

Læs mere

Vurdering af Virkningerne på Miljøet (VVM) for biogasprojekter - drivhusgasser. 16. december 2014

Vurdering af Virkningerne på Miljøet (VVM) for biogasprojekter - drivhusgasser. 16. december 2014 Vurdering af Virkningerne på Miljøet (VVM) for biogasprojekter - drivhusgasser 16. december 2014 Indledning En VVM-redegørelse skal påvise, beskrive og vurdere anlægsprojektets direkte, indirekte sekundære,

Læs mere

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

klimaudfordringen - hos 24 landmænd

klimaudfordringen - hos 24 landmænd Erik Kristensen, Økologisk Landsforening økologikongres 2011: klimaudfordringen - hos 24 landmænd KLIMAHANDLINGSPLANER VEST - indsatser ton CO2 eq Effekt af klimahandlingsplaner % Indsatser ton Mælkeproduktoin

Læs mere

Klimabelastning for bedriften Knuthenlund - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)

Klimabelastning for bedriften Knuthenlund - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Klimabelastning for bedriften Knuthenlund - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Af Lisbeth Mogensen og Marie Trydeman Knudsen, DJF, AU 15-12-09 INDHOLD 1. Beskrivelse af systemet 2. Klimabelastning

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...

Læs mere

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

Metanemission fra danske biogasanlæg. Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT

Metanemission fra danske biogasanlæg. Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT Metanemission fra danske biogasanlæg Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT AF Martin Nørregaard Hansen, Kasper Stefanek og Søren Rasmussen, AGROTECH Maj 2015 Metanemission fra danske biogasanlæg

Læs mere

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Tema. Hvad skal majs til biogas koste? Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition

Læs mere

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,

Læs mere

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion. 15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og

Læs mere

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning Institut for Agroøkologi 14. JANUAR 2014 Hvorfor mobil grøngødning? Mobil grøngødning: G røngødning (bæ lgplante afgrøde) høstes, lagres og tilføres

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk Afgrøder til biogas Vækstforum, 19. januar 2012 Produktchef Ole Grønbæk Biogas er interessant Fortrænger fossil energi Reducerer udledningen af drivhusgasser Bedre effekt af gødningen Mindre udvaskning

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

4,5. Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov 3,5

4,5. Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov 3,5 BAGGRUNDSNOTAT: Udviklingen i udbytter, fodereffektivitet, gødningsforbrug og arealudtag ved fremskrivning af danskk landbrug til Tommy Dalgaard Institutt for Agroøkologi, Aarhus Universitet 212 1 Som

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Notat Side 1 af november 2012 Ref.: KWB

Notat Side 1 af november 2012 Ref.: KWB Bilag til pkt. 5 Vedr.: Lynettefællesskabet I/S CO 2 -regnskab for 2005 og 2011 Notat Side 1 af 9 15. november 2012 Ref.: KWB Til: Torben Knudsen, Kim Rindel, Carsten Thirsing Fra: Krüger Kopi til: 1.

Læs mere

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet?

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet? Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet? Biomasse og lokal energiproduktion DTU-Risø 30. april 2008 Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Drivkraft:

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Vejledning til beregningsskema

Vejledning til beregningsskema Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke

Læs mere

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så

Læs mere

Økologi uden konventionel gødning og halm

Økologi uden konventionel gødning og halm Økologi uden konventionel gødning og halm Niels Tvedegaard Fødevareøkonomisk Institut Dias 1 Vigtigste forudsætninger Priser Korn: Ært/lupin Blandsæd Grovfoder: 2,00 kr. pr kg. 2,00 kr. pr kg. 1,90 kr.

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg

Læs mere

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4.

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Skitseprojekt Åmosen Bilag 6 til hovedrapporten Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Af Bent Aaby Skov- og Naturstyrelsen (SNS) v. skovrider

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere