BASELINE-OPGØRELSE OVER EMISSIONER OG HANDLINGSPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BASELINE-OPGØRELSE OVER EMISSIONER OG HANDLINGSPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI"

Transkript

1 BASELINE-OPGØRELSE OVER EMISSIONER OG HANDLINGSPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI Fra strategi til handling! 1

2 Første gang publiceret under den engelske titel Baseline Emission Inventory & Sustainable Energy Action Plan af Borgmesteraftalens kontor på vegne af Generaldirektoratet for Energi i den Europæiske Kommission. Ansvaret for oversættelsen ligger udelukkende hos Energy Consulting Network A/S. Oversættelse af publikationen er finansieret via Come2COM projektet under den Europæiske Kommissions Intelligent Energy Europe Program. Grafisk design: Diane Morel / For-og bagside foto: Shutterstock 2

3 INDHOLD Borgmesteraftalen et stærkt politisk initiativ i kampen mod klimaændringerne På vej mod -20% CO 2 i KOM I GANG 2. BASELINE-OPGØRELSE OVER EMISSIONER 3. UDVIKLING OG IMPLEMENTERING AF DEN BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN 4. MONITORERING AF FREMDRIFT Hvor finder I støtte til jeres handlinger? 1. BORGMESTERAFTALENS SEKRETARIAT 2. AFTALENS INFORMATIONSMATERIALE 3. UDVEKSLING AF ERFARINGER

4 BORGMESTERAFTALEN, ET STÆRKT POLITISK INITIATIV i kampen mod klimaændringerne Hvad er Borgmesteraftalen og hvad forpligter underskriverne sig til? Borgmesteraftalen er det første initiativ fra Europa-Kommissionens side der direkte er målrettet lokale myndigheder og borgere med sigte på at disse skal påtage sig en ledende rolle i kampen mod den globale opvarmning. Alle underskrivere af Borgmesteraftalen forpligter sig på frivillig basis til at gå længere end den Europæiske CO 2 emission reduktionsmålsætning. For at opnå dette, forpligter de lokale myndigheder sig til at: Opstille en baseline-opgørelse over emissioner, Indsende en Bæredygtig Energi Handlingsplan (SEAP), godkendt af kommunalbestyrelsen, i løbet af det år, der følger efter den formelle tilslutning til Borgmesteraftalen. Handlingsplanen skal præsentere konkrete aktiviteter der kan føre til en CO 2 reduktion på mindst 20% i år2020. Indsende en gennemførelsesrapport mindst hvert andet år efter indsendelsen af handlingsplanen med henblik på evaluering, overvågning og verificering. Disse gennemførelsesrapporter skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Shutterstock 4

5 TRIN 1: Undertegning af Borgmesteraftalen Oprettelse af administrative strukturer Baseline-opgørelse over CO 2 emissioner og mobilisering af lokalsamfundet i udviklingen af SEAP HVORFOR TAGE DEL I BORGMESTERAFTALEN? FRANKFURT (TYSKLAND) "Vi har underskrevet Borgmesteraftalen for at møde andre mennesker med samme ambitioner, blive motiveret og udveksle erfaringer " HEERLEN (HOLLAND) "Vores kommune tiltrådte aftalen for derigennem at have en klar vision og klare målsætninger for fremtiden." TRIN 2: Indsend handlingsplanen for bæredygtig energi Implementering af SEAP Overvågning og verificering TRIN 3: Årlig indsendelse af rapporter om gennemførelsen -20% CO 2 i

6 FREM MOD -20% CO 2 I ÅR 2020 Hvilke processer og kriterier forventes underskrivere af Borgmesteraftalen at gennemføre og overholde? 1. KOM I GANG Klar vision for en langsigtet strategi Lav en langsigtet strategi frem mod 2020 (og videre) Fastlæg konkrete målsætninger og udarbejd en strategi for hvordan disse skal opnås. For at opnå en stærk politisk ramme er det nødvendigt at udvikle en strategisk plan for hvorledes man styrker koordineringen på det energi- og klimamæssige område. De vigtigste tendenser og største udfordringer i forhold til en reducering af CO 2 emissionen skal identificeres og koges ned til kort- og langsigtede løsninger. At definere bæredygtig energi som et tvær-politisk tema i den lokale forvaltning er et skridt i den rigtige retning. Tilpas jeres administrative struktur og afsæt tilstrækkelige ressourcer Alle underskrivere af Borgmesteraftalen bør tilpasse deres administrative struktur således der er tilstrækkeligt med finansielle og menneskelige ressourcer til at implementere Borgmesteraftalen og opfylde de forpligtelser denne indebærer. Bindende CO 2 reduktionsmål Alle underskrivere af Borgmesteraftalen skal definere deres overordnede CO 2 reduktionsmålsætning f.eks. i procent i forhold til et referenceår. Borgmesteraftalen foreskriver at reduktionen skal være på mindst 20% i år Principielt skal reduktionen opgøres i faktiske tal, dog er der åbnet op for at der ved store ændringer i indbyggertal anvendes en opgørelse pr. indbygger. Paul O Driscoll 6

7 Mobiliser lokalsamfundet og borgerne i den lokale energipolitik De fleste tiltag der peges på i handlingsplanen skal implementeres i praksis af borgere og lokale stakeholders generelt. En vigtig del af processen er derfor at mobilsere disse og etablere stærke partnerskaber med relevante stakeholders (erhverv, forsyningsselskaber, finansieringsinstitutioner, energikontorer, borgergrupper, boligselskaber, håndværkere, planlæggere, arkitekter, ingeniører m.v.). MOBILISERING AF LOKALE AKTØRER I MUNCHEN (TYSKLAND) "Involveringen af lokale aktører og borgere er her opnået gennem en række arrangementer, såsom energidage, solenergidage, energisparedage samt gennem åbne rådgivningsmøder. Endvidere er der oprettet en on-line funktion der skal hjælpe med at rådgive borgerne om energispørgsmål. Tiltag som disse bidrager til større involvering og erfaringsudveksling blandt alle aktører og kan føre til konkrete CO 2 reducerende projekter." HEERLEN (HOLLAND) "Den lokale myndighed vil indrage borgerne og lokale aktører i bestræbelserne på at opnå CO 2 reduktionsmålsætningen. Til dette formål har man i Heerlen oprettet en klimaambassade med de vigtigste aktører. Klimaambassaden skal rådgive kommunalbestyrelsen og gøre den bedre i stand til at kommunikere med borgerne i forhold til energispørgsmål." Estimer og fordel de nødvendige ressourcer Alle underskrivere af Borgmesteraftalen bør afsætte finansielle ressourcer til udviklingen og gennemførelsen af den langsigtede strategi, herunder gennemgå kommunalbudgettet og foretage en omfordeling, hvor nødvendigt. Tidsperspektivet skal stå mål med ressourcer og potentielle eksterne finansieringsmuligheder (eks. europæiske, nationale eller regionale muligheder, ESCOs, offentligprivate partnerskaber m.v.). ELENA, en finansieringsmulighed for underskrivere af Borgmesteraftalen Den europæiske lokale energistøtteordning (ELENA) er en teknisk støtteordning, oprettet af den Europæiske Kommission i samarbejde med den Europæiske Investeringsbank (EIB). Ordningen er oprettet med henblik på at yde støtte til lokale myndigheder der ønsker at investere i fornuftige projekter eller programmer inden for bæredygtig energi. Opnår man støtte gennem ELENA opfylder projektet eller programmet også kriterierne for yderligere støtte fra EIB. FINANSIERING I REGIONEN BARCELONA (SPANIEN) kommer de vigtigste ressourcer til finansiering fra den Europæiske Investeringsbank og fra nogle af de lokale banker. Den regionale myndighed har indgået en finansieringsaftale med EIB, der indebærer at alle lokale myndigheder i regionen kan ansøge om støtte her igennem. De lokale myndigheders adgang til finansiering er begrænset til bevillinger og subsidier fra de forskellige instanser i forvaltningen (regionale, nationale og europæiske niveauer). 7

8 2. BASELINE-OPGØRELSE OVER EMISSIONER Baseline-opgørelsen over emissioner kvantificerer udledningen af CO 2 (eller tilsvarende) baseret på energiforbrug inden for aftaleholderens geografisk afgrænsede område. Udledningen kortlægges ud fra brændselskilder og det respektive reduktionspotentiale. Alle underskrivere af Borgmesteraftalen vælger deres egen beregningsmetode til at kvantificere deres emissioner, dog skal de sikre at opgørelsen er i overensstemmelse med de generelle principper præsenteret herunder. Definer jeres referenceår Det er tilrådeligt at opgørelsens referenceår sættes til Hvis der ikke findes tilstrækkelig data for dette år bør man vælge det år der ligger tættest på 1990, og hvor data er tilgængelige. Definer jeres udgangspunkt Opgørelsen kan baseres på slutenergiforbruget f.eks. forbrug af elektricitet, varme/køling, fossile brændsler eller vedvarende energikilder. DATAINDSAMLING REGIONEN BARCELONA (SPANIEN) "Som officiel støttestruktur indsamler vi relevante energi og CO 2 data fra byer og lokale myndigheder, regionale kontorer og private virksomheder, herunder el-, gas- og vandleverandører" Den lokale energiproduktion skal også inkluderes i opgørelsen, hvis der fokuseres herpå i SEAP. Identificer forskellige emissionskategorier De anbefalede kategorier til brug for opgørelsen er: transport, bygninger, anlæg og industri. Det er dog frit op til de deltagende kommuner at definere egne kategorier, blot skal SEAP inkludere konkrete tiltag til at reducere CO2 emissionen i disse kategorier. Province of Barcelona 8

9 Definer jeres metode for beregning af emissioner Baseline-opgørelsen over emissioner på lokalt niveau kan laves ved hjælp af en af de følgende to metoder: En metode baseret på IPCC 1 principperne, der dækker alle CO 2 emissioner indenfor kommunens område. Livs Cyklus Analyse (LCA) metoden, der inddrager hele livscyklussen af brændslet. Det vil sige alle emissioner og også udenfor kommunens område (herunder tab ved transport, raffinering og konvertering). Anvend en fornuftig omregningsfaktor til kvantificeringen af jeres emissioner energiforbruget med en tilhørende emissionsfaktor. Omregningesfaktoren er afhængig af hvilken metode der anvendes. IPPC har default emissionsfaktorer, tilbage fra 2006 IPCC Guidelines 2. Disse emissionsfaktorer bør erstattes af mere landespecifikke faktorer. Det er også muligt for aftaleunderskriverne at udvikle egne emissionsfaktorer baseret på detaljerede oplysninger om de energiressourcer der anvendes indenfor deres geografisk begrænsede område. Ved "LCA metoden" findes der flere kilder og værktøjer til beregning af emissionsfaktorerne, bl..a. ELCD databasen, Ecoinvent-CH, GEMIS Software. CO 2 emissioner beregnes for hver enkelt energiressource ved at gange BEREGNING AF EMISSIONER Source: Wikimedia Commons I MÜNCHEN (TYSKLAND), er næsten alle indbyggere koblet op på det lokale distributionsnet, hvilket gør at al relevant information vedr. energiforbruget er til rådighed. Datagrundlaget er beregnet på grundlag af videnskabelige fastlagte emissionsfaktorer baseret på GEMIS software. Derudover, og for at kunne sammenligne med andre lokale myndigheder i området, anvender kommunen også Eco2Region software. 1 Intergovernmental Panel on Climate Change 2 Default emission factors findes i Volume 2, Kapitel 2, Tabel 2.2. (se side 16) 9

10 3. UDVIKLING OG IMPLEMENTERING AF DEN BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Den Bæredygtige Energihandlingsplan/SEAP (Sustainable Energy Action Plan) definerer en strategisk ramme for opfyldelsen af målsætningen for år Med udgangspunkt i resultaterne af baseline-opgørelsen over emissioner fastlægges de områder hvor det er bedst at sætte ind med konkrete aktiviteter for at opnå det fastsatte CO 2 reduktionsmål. De definerede, konkrete aktiviteter skal, sammen med tidsplan og placering af ansvar for gennemførelsen af aktiviteterne, sikre at de langsigtede strategiske mål indfries. Identificer jeres formål Borgmesteraftalen indeholder aktiviteter gennemført på lokalt niveau med udgangspunkt i lokale kompetencer. Derfor er det forventet at aftaleunderskriveren vil forsøge at udfylde rollen som deltager i aftalen bedst muligt ved at; Være forbruger og rollemodel: De lokale myndigheder er ansvarlige for deres eget energiforbrug. De skal fremstå som rollemodeller i forhold til at vise et godt eksempel og opfordre borgerne og andre aktører til at anvende energien mere effektivt. Planlægge, udvikle og forvalte: Lokale myndigheder er oftest ansvarlige for bygnings-, transport- og landområdeanvendelse i lokalområdet. De har ansvaret for at der sker en optimering af energianvendelsen i nye bygninger og i at integrere bedre transportstrategier i den kommunale planlægning. De beslutter og håndhæver både transport- og energimæssige tiltag. Producenter og leverandører: Lokale myndigheder kan også agere lokale energileverandører og dermed være med til at promovere lokal energiproduktion og selv anvende vedvarende energiressourcer. Rådgiver og motivator: Oplysningsaktiviteter og vidensspredning er vigtigt for at sikre engagement i hele lokalsamfundet omkring implementeringen af bæredygtige energipolitikker. De lokale myndigheder kan fungere som motivatorer og undervisere for borgere og andre aktører (f.eks. arkitekter, planlæggere og håndværkere. Kortlæg de hovedområder I vil fokusere på Når man underskriver Borgmesteraftalen skal der fokuseres på hele kommunens geografiske område i den Bæredygtige Energihandlingsplan/SEAP, både hvad angår den offentlige og den private sektor. Det er op til aftaleunderskriveren selv at beslutte de hovedområder der skal arbejdes med. Men i princippet bør den Bæredygtige Energihandlingsplan dække alle de områder der er redegjort for i baselineopgørelsen over emissioner: Bygninger (nye såvel som renovering af gamle), Lokale infrastrukturer (herunder varme og offentlig belysning), Transport i byen (offentlig, privat samt godstransport), 10

11 Industri og virksomheder. Handlingsplanen skal dække områder hvor den lokale myndighed har en rolle at spille:: Byzone, landzone planlægning Offentligt indkøb af produkter og serviceydelser Samarbejde med borgere og andre aktører Udvælg og prioriter jeres metoder og aktiviteter HELSINKI (FINLAND) Helsinkis Handlingsplan er baseret på den eksisterende plan for energieffektivisering og de regionale klimastrategier. Disse vil blive integreret og forbedret i en samlet bæredygtig energihandlingsplan. Prioriteringerne er bl.a. omkring reduktion af CO 2 udledning fra bygninger v.h.a. energimærkning af både nye og eksisterende bygninger. Desuden vil man i mindre skala igangsætte projekter omkring energiproduktion baseret på vedvarende energi. Udarbejd en handlingsplan med konkrete metoder og realistiske mål. Prioriter - baseret på baseline-opgørelsen og tidligere erfaringer og vælg på baggrund af dette jeres aktiviteter. Handlingsplanen kan bygge videre på allerede eksisterende klima- og energiplaner eller -strategier. REGIONEN BARCELONA (SPANIEN) "De områder vi prioriterer er solcellepaneler på tage og energieffektivisering i de offentlige bygninger, men vi vil også arbejde på udvikling af andre løsninger som foreksempel fjernvarme eller større udnyttelse af biomasse, der specielt har et stort potentiale i landområder. Derudover ønsker vi at implementere langsigtede tiltag, der skal reducere kørsel i personbiler og støtte op om brugen af det offentlige transportsystem. Problemet med byens udbredelsesområde vil også blive taget i betragtning for at støtte op om en mere bæredygtig byudvikling." Forklar hvordan I vil gennemføre processen Source: Wikimedia Commons Jeres handlingsplan skal indeholde vejledninger til hvordan hver enkelt aktivitet skal gennemføres, herunder tidsrammen for implementeringen, ansvarligt personale/ afdeling og forventede omkostninger. 11

12 4. MONITORERING AF FREMDRIFT Monitorering giver de lokale myndigheder mulighed for at måle effektiviteten af deres handlingsplan. Hvert andet år efter udarbejdelsen af handlingsplanen skal en gennemførelsesrapport indsendes. Gennemførselsrapporten skal give et overblik over de opnåede resultater både i forhold til de igangsatte aktiviteter såvel som i forhold den opnåede reduktion af CO 2 emissioner. Løbende vurdering og overvågning af resultater Overvågning, verificering og evaluering er vigtigt i forhold til at følge op på opnåede resultater og for udviklingen og tilpasning af fremtidige aktiviteter. De lokale myndigheder bør vurdere den potentielle CO2 reduktion fra allerede implementerede aktiviteter for derigennem at foretage en løbende forbedring af deres Bæredygtige Energihandlingsplan. 12 Shutterstock

13 HELSINKI (FINLAND) "En årlig energigennemgang af den eksisterende bygningsmasse gør os i stand at udvikle vores energi effektiviseringsplan for vores bygninger. Med ny intelligent overvågningsteknologi kan vi kontrollere energiforbruget og -effektiviseringen, og dermed kan vi forbedre effektiviteten og energibesparelsen løbende." MUNCHEN (TYSKLAND) "Energi og CO 2 emissionsdata i offentlige bygninger og anlæg indsamles jævnligt og beskrives i en årlig energirapport. Samlet energiforbrug hos indbyggerne fås fra energileverandøren, medens analyserne og evaluering af data varetages af de lokale myndigheder." 13

14 HVOR KAN MAN FÅ STØTTE? Hvilken rådgivning giver Sekretariatet for Borgmesteraftalen ved implementering af aftalen? 1. SEKRETARIATET SVARER PÅ DIN HENVENDELSE 2. FÅ YDERLIGERE VEJLEDNING FRA FOLDERE OG ANDET MATERIALE Sekretariatet for Borgmesteraftalen har en online rådgivningsfunktion (Helpdesk), hvor alle underskrivere af aftalen kan søge råd og vejledning i forhold til udarbejdelsen af baseline-opgørelsen over emissioner samt i forhold til implementeringen af handlingsplanen. For at sikre individuel rådgivning og en fornuftig opfølgning på implementeringen, vil hver enkelt underskriver få tildelt en personlig kontakt i sekretariatet. Medlemmerne i sekretariatet samarbejder endvidere med: Støttestrukturer, foreksempel organiseret hos nationale eller regionale myndigheder, således at de enkelte underskrivere kan få hjælp til spørgsmål af mere national karakter. Det Fælles Forskningscenter (JRC - Joint Research Centre), der yder rådgivning indenfor mere tekniske spørgsmål i forhold til udarbejdelsen af baseline-opgørelsen over emissioner og handlingsplanen. Den internetbaserede rådgivningsfunktion (Helpdesk) har udviklet både teknisk og metodisk materiale der skal vejlede underskrivere af Borgmesteraftalen. Materialet kan downloades på Vejledning for udarbejdelse af baseline-opgørelsen (Baseline Emission Inventory) og SEAP: Denne er baseret på praktiske eksempler fra byer og er udviklet i samarbejde med det Fælles Forskningscenter i Europa-Kommissionen. Vejledningen kan støtte underskriverne i forhold til at lave udkast, implementere og rapportere om både deres baseline-opgørelse og SEAP. Vejledningen tilvejebringer underskriverne med vigtige principper og en klar tilgang i forhold til implementerings- og rapporteringsprocessen. Ofte stillede spørgsmål (FAQs) er tilgængelige på Borgmesteraftalens hjemmeside: Denne samling af FAQ, som ofte opdateres, er baseret på de oftest registrede forespørgsler vedrørende Borgmesteraftalen og kravene hertil. 14

15 Det elektroniske SEAP format: Formatet til den Bæredygtige Energihandlingsplan (SEAP) er et internetbaseret redskab som underskrivere af Borgmesteraftalen selv skal udfylde samtidig med at de indsender deres egen SEAP. Formatet giver en struktur der kan bidrage til at styre den langsigtede vision, sikre at SEAP en indeholder de nødvendige oplysninger samt sammenfatter de vigtigste elementer af SEAP en. Der findes en fyldestgørende manual til hvordan det elektroniske SEAP udfyldes samt praktiske informationer om hvordan en baselineopgørelse over emissioner udvikles og implementeres. 3. ERFARINGSUDVEKSLING MED ANDRE UNDERSKRIVERE ved arrangementer afholdt af sekretariatet for borgmesteraftalen Sekretariatet for Borgmesteraftalen afholder jævnligt tematiske workshops og andre arrangementer for myndigheder der er ansvarlige for implementeringen af Borgmesteraftalen. Disse arrangementer støtter underskriverne i at gå fra strategi til konkret implementering af bæredygtige energiprojekter gennem erfarings- og vidensudveksling med andre underskrivere. Kommende arrangementer er præsenteret på Borgmesteraftalens hjemmeside (se under "Events" sektionen) BORGMESTERAFTALENS HJEMMESIDE: ONLINE HJÆLP: Generelle spørgsmål vedr. Borgmesteraftalen: Tekniske spørgsmål i forhold til den Bæredygtige Handlingsplan: Nathalie Nizette 15

16 16

Borgmesterpagten for klima & energi

Borgmesterpagten for klima & energi Borgmesterpagten for klima & energi DA En unik bottom-upbevægelse Borgmesterpagten for klima og energi samler lokale og regionale myndigheder, som frivilligt har forpligtet sig til at gennemføre EU s klima-

Læs mere

ManagEnergy Workshop Horsens, Danmark 19-20 september 2012. Introduktion til SEAP Planlægning Kaj Leonhart Petersen, EC Network

ManagEnergy Workshop Horsens, Danmark 19-20 september 2012. Introduktion til SEAP Planlægning Kaj Leonhart Petersen, EC Network ManagEnergy Workshop Horsens, Danmark 19-20 september 2012 Introduktion til SEAP Planlægning Kaj Leonhart Petersen, EC Network Første generation af lokale energiplaner De første lokale energiplaner sigtede

Læs mere

PRIMES [4] Strategisk implementering af GPP

PRIMES [4] Strategisk implementering af GPP PRIMES [4] Strategisk implementering af GPP Præsenteret af (Indsæt eget logo) Bæredygtige offentlige udbud er den vigtigste foranstaltning for lande der ønsker at opnå en grøn økonomi. Achim Steiner, UNEP-Director

Læs mere

SEAP, Covenant of Mayors

SEAP, Covenant of Mayors SEAP, Covenant of Mayors Sustainable Energy Action Plan, Handleplan for Trekantområdet DATO: 20.07.2010 Baggrund Kommunerne i Trekantområdet besluttede i september 2009 at melde sig ind i EUinitiativet

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

EU's borgmesteraftale om klima.

EU's borgmesteraftale om klima. Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

ManagEnergy Workshop Horsens, 19-20 september 2012. Introduktion til Borgmesteraftalen v/nils Daugaard, Energy Consulting Network

ManagEnergy Workshop Horsens, 19-20 september 2012. Introduktion til Borgmesteraftalen v/nils Daugaard, Energy Consulting Network ManagEnergy Workshop Horsens, 19-20 september 2012 Introduktion til Borgmesteraftalen v/nils Daugaard, Energy Consulting Network SEAP workshop i Skanderborg, 23-24 nov 2011 Hvad er Borgmesteraftalen (Covenant

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Idé skitse: Dansk CoM platform. Udarbejdet af:

Idé skitse: Dansk CoM platform. Udarbejdet af: Idé skitse: Dansk CoM platform Udarbejdet af: Baggrund udviklingen af CoM Mere end 5.000 byer har tilsluttet sig Borgmesteraftalen og der er indsendt mere end 3.000 SEAPs = et kæmpe potentiale for investeringer

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Charter for forvaltning på flere myndighedsniveauer i Europa Vejledning: sådan skriver man under

Charter for forvaltning på flere myndighedsniveauer i Europa Vejledning: sådan skriver man under Charter for forvaltning på flere myndighedsniveauer i Europa Vejledning: sådan skriver man under Regionsudvalget vedtog den 3. april 2014 et charter for forvaltning på flere myndighedsniveauer og opfordrer

Læs mere

EU og nationale mål og motivation for energi og klima

EU og nationale mål og motivation for energi og klima ManagEnergy Event Aalborg, 18-19 Marts 2014 EU og nationale mål og motivation for energi og klima V/Nils Daugaard, EC Network Energy Hvorfor en aktiv energi og klima indsats? Økonomiske besparelser almindelig

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

VEJLEDNING Sådan udfyldes SEAP-skabelonen (handlingsplanen for bæredygtig energi) Emissionsfaktorerne

VEJLEDNING Sådan udfyldes SEAP-skabelonen (handlingsplanen for bæredygtig energi) Emissionsfaktorerne VEJLEDNING Sådan udfyldes SEAP-skabelonen (handlingsplanen for bæredygtig energi) Emissionsfaktorerne Indledning Alle de byer, der undertegner aftalen, forpligter sig til at indsende deres handlingsplaner

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Status og orientering Energi på Tværs

Status og orientering Energi på Tværs Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC Projekt Transparense EU Energi Effektivitets Direktivet EED EU s Energieffektivitetsdirektiv 2012/27/EU Ophæver Servicedirektivet 2006/32/EC I kraft siden 4 December

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Energibesparelser i eksisterende bygninger

Energibesparelser i eksisterende bygninger Energibesparelser i eksisterende bygninger Økonomisk støtte, mærkningsordninger mv. Chefkonsulent Peter Bach LavEByg konference den 22. april 2009 Langsigtet mål Langsigtede mål at Danmark skal være 100

Læs mere

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland. Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Hedensted Kommune har den 30. oktober 2013 tilsluttet sig Borgmesterpagten.

Hedensted Kommune har den 30. oktober 2013 tilsluttet sig Borgmesterpagten. Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 31.7.2014 Borgmesterpagten er underskrevet - hvad nu? Hedensted Kommune har den 30. oktober 2013 tilsluttet sig Borgmesterpagten. Kort efter

Læs mere

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Uge 2 // Januar // 2010 Side 2 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Ugebrev fra NordDanmarks EU-kontor om partnersøgninger, indkaldelser, EUprogrammer, invitationer og nyheder

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Ét år efter Papirversion af en online-undersøgelse http://www.cor.europa.

Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Ét år efter Papirversion af en online-undersøgelse http://www.cor.europa. Direktoratet for Rådgivende Funktioner Enhed 3 Netværk & Subsidiaritet DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Et år efter Spørgeskema Frist

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER Vejledning: OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 2. Formål med opfølgning på virksomhedernes klimahandlingsplaner 3. Centrale problemstillinger i opfølgningen

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Kriterierne til certificeringsordningen beskrevet i dette notat gælder kun for kommuner.

Kriterierne til certificeringsordningen beskrevet i dette notat gælder kun for kommuner. Kriterier til certificeringsordning for Grøn Transportkommune Mindre CO 2 i transporten Baggrund Som led i regeringens og forligspartiernes aftale om En grøn transportpolitik fra januar 2009 er parterne

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Peter Bach Årskonferencen Det frie Energimarked 2015 11. September 2015 Rammerne Langsigtede udfordringer 80-95 pct. reduktion af EU s GHG i

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

PRIMES [5] Kulstoffattig GPP

PRIMES [5] Kulstoffattig GPP PRIMES [5] Kulstoffattig GPP Præsenteret af (Indsæt eget logo) Overblik Prioritering af de rigtige produkter Beregne indvirkningen af kulstoffattige udbud. Sammenhæng med SEAP er Energiydelsesarbejder

Læs mere

Projektet "Energi på tværs",

Projektet Energi på tværs, Projektet "Energi på tværs", Energikortlægning for Ballerup Kommune www.ballerup.dk Energikortlægning 2 Energikortlægning 3 Energikortlægning 4 Energikortlægning 5 Energikortlægning 6 Energivision Energivisionen

Læs mere

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november

Læs mere

Informationsmøde om energisyn. Anne Lund Andersen. 09. jun. 15. Energisyn?

Informationsmøde om energisyn. Anne Lund Andersen. 09. jun. 15. Energisyn? Energisyn? Hvad er DI Energi? Et branchefællesskab Medlemmer: virksomheder, der arbejder med energi Hvad laver DI Energi? Interessevaretagelse Fremmer branchens eksport Opdaterer på energidagsordenen Sektioner,

Læs mere

Strategimøde i Fokusgruppen 30.januar 2015

Strategimøde i Fokusgruppen 30.januar 2015 Strategimøde i Fokusgruppen 30.januar 2015 Workshop del 1 ca 11 12.30 Vision, mål, strategi Åben land gruppen Har vi samme billeder og fælles fodslag? Indsatsområder og mulige tiltag Workshop del 2 ca.

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Klimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen

Klimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen Klimaarbejdet i Helsingør 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen Agenda Klimaarbejdet i Helsingør: Organisation Klimaplan Tiltag og resultater kommunen som virksomhed Borgerne / Agenda 21 Virksomheder

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget og Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes

Læs mere

SUSTAINGRAPH projektet vil udvikle information og værktøjer, som jeres virksomhed kan anvende uden omkostninger:

SUSTAINGRAPH projektet vil udvikle information og værktøjer, som jeres virksomhed kan anvende uden omkostninger: SUSTAINGRAPH PROJECT Kære NAVN Vi beder jer om at bidrage til et europæisk projekt, der fokuserer på europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer gennem deres produktlivscyklus,

Læs mere

Kuben Management A/S KlimaKlar Gladsaxe kommune

Kuben Management A/S KlimaKlar Gladsaxe kommune Kuben Management A/S KlimaKlar Gladsaxe kommune Finansiering og ESCO KMO 205 Ver. 3.0 21.08.2013 Agenda Indledning Finansiering af energibesparelser ESCO og incitamentsmodeller Learning points Perspektivering

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014

Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014 Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014 1 Er der synergier mellem SEP og SEAP? - og kan vi udnytte disse synergier? 2 Definitionen på SEAP (COM) og SEP (ENS) SEP (ENS) Den strategiske energiplan

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development

Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development 3 13. november 2011 4 13. november 2011 Først byplanlægning så SMART implementering» Udfordringerne

Læs mere

Europæiske og danske målsætninger for energieffektivisering og EPC

Europæiske og danske målsætninger for energieffektivisering og EPC Manag Event København, 27 Maj 2013 Europæiske og danske målsætninger for energieffektivisering og EPC V/Nils Daugaard, EC Network Hvorfor energi besparelser? Økonomiske besparelser almindelig sund fornuft

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Overordnede formål med innovationsnetværk: De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Energioptimering og -audit

Energioptimering og -audit Energioptimering og -audit Få mest muligt ud af din energi Få yderligere information på: www.schneider-electric.dk Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitets effektivisering? Et konkurrencepræget

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter?

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter? Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder Hvad er det europæiske charter? Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder er et praktisk ledelsesværktøj,

Læs mere

Dialogbaseret borgerkommunikation

Dialogbaseret borgerkommunikation Dialogbaseret borgerkommunikation SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri Frederikshavn Kommune Landsbymodellen 1:1 SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri vil via samarbejde, viden

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE ORGANISATIONS- BESKRIVELSE 1 Opbygning af Ungdommens Røde Kors Landsstyrelsen er den strategiske og politiske ledelse af Ungdommens Røde Kors. Landsstyrelsen har det overordnede ansvar for organisationen.

Læs mere

Udskillelse af leverandører ved overgang til fase 2

Udskillelse af leverandører ved overgang til fase 2 Bilag 5 Dato November 2015 Bilag 5 er i sin helhed et mindstekrav. Udskillelse af leverandører ved overgang til fase 2 Til Udvikling af nye, innovative løsninger til optimal anvendelse af ressourcer i

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

RINCIP. For klimasmarte kommuner og regioner

RINCIP. For klimasmarte kommuner og regioner RINCIP For klimasmarte kommuner og regioner Brochuren her giver et overblik over udvalgte resultater og konklusioner i PRINCIP-projektet. Første del fokuserer på vores arbejde med visioner og scenarier

Læs mere

Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer

Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer InTra-Net Projekt - Notat REG X, Kolding, DK, and WTSH GmbH, Kiel, DE Indhold Mål og metode Antagelser Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer Model

Læs mere

Sustainable Energy Communities in Historic Urban Areas

Sustainable Energy Communities in Historic Urban Areas DANSK UDGAVE SECHURBA projektets overordnede mål er at få sat bæredygtige energitiltag i historiske bygninger og områder på dagsorden i de kommende energipolitikker og lokale udviklingsprogrammer. Dette

Læs mere

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt

Læs mere