BASELINE-OPGØRELSE OVER EMISSIONER OG HANDLINGSPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BASELINE-OPGØRELSE OVER EMISSIONER OG HANDLINGSPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI"

Transkript

1 BASELINE-OPGØRELSE OVER EMISSIONER OG HANDLINGSPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI Fra strategi til handling! 1

2 Første gang publiceret under den engelske titel Baseline Emission Inventory & Sustainable Energy Action Plan af Borgmesteraftalens kontor på vegne af Generaldirektoratet for Energi i den Europæiske Kommission. Ansvaret for oversættelsen ligger udelukkende hos Energy Consulting Network A/S. Oversættelse af publikationen er finansieret via Come2COM projektet under den Europæiske Kommissions Intelligent Energy Europe Program. Grafisk design: Diane Morel / For-og bagside foto: Shutterstock 2

3 INDHOLD Borgmesteraftalen et stærkt politisk initiativ i kampen mod klimaændringerne På vej mod -20% CO 2 i KOM I GANG 2. BASELINE-OPGØRELSE OVER EMISSIONER 3. UDVIKLING OG IMPLEMENTERING AF DEN BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN 4. MONITORERING AF FREMDRIFT Hvor finder I støtte til jeres handlinger? 1. BORGMESTERAFTALENS SEKRETARIAT 2. AFTALENS INFORMATIONSMATERIALE 3. UDVEKSLING AF ERFARINGER

4 BORGMESTERAFTALEN, ET STÆRKT POLITISK INITIATIV i kampen mod klimaændringerne Hvad er Borgmesteraftalen og hvad forpligter underskriverne sig til? Borgmesteraftalen er det første initiativ fra Europa-Kommissionens side der direkte er målrettet lokale myndigheder og borgere med sigte på at disse skal påtage sig en ledende rolle i kampen mod den globale opvarmning. Alle underskrivere af Borgmesteraftalen forpligter sig på frivillig basis til at gå længere end den Europæiske CO 2 emission reduktionsmålsætning. For at opnå dette, forpligter de lokale myndigheder sig til at: Opstille en baseline-opgørelse over emissioner, Indsende en Bæredygtig Energi Handlingsplan (SEAP), godkendt af kommunalbestyrelsen, i løbet af det år, der følger efter den formelle tilslutning til Borgmesteraftalen. Handlingsplanen skal præsentere konkrete aktiviteter der kan føre til en CO 2 reduktion på mindst 20% i år2020. Indsende en gennemførelsesrapport mindst hvert andet år efter indsendelsen af handlingsplanen med henblik på evaluering, overvågning og verificering. Disse gennemførelsesrapporter skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Shutterstock 4

5 TRIN 1: Undertegning af Borgmesteraftalen Oprettelse af administrative strukturer Baseline-opgørelse over CO 2 emissioner og mobilisering af lokalsamfundet i udviklingen af SEAP HVORFOR TAGE DEL I BORGMESTERAFTALEN? FRANKFURT (TYSKLAND) "Vi har underskrevet Borgmesteraftalen for at møde andre mennesker med samme ambitioner, blive motiveret og udveksle erfaringer " HEERLEN (HOLLAND) "Vores kommune tiltrådte aftalen for derigennem at have en klar vision og klare målsætninger for fremtiden." TRIN 2: Indsend handlingsplanen for bæredygtig energi Implementering af SEAP Overvågning og verificering TRIN 3: Årlig indsendelse af rapporter om gennemførelsen -20% CO 2 i

6 FREM MOD -20% CO 2 I ÅR 2020 Hvilke processer og kriterier forventes underskrivere af Borgmesteraftalen at gennemføre og overholde? 1. KOM I GANG Klar vision for en langsigtet strategi Lav en langsigtet strategi frem mod 2020 (og videre) Fastlæg konkrete målsætninger og udarbejd en strategi for hvordan disse skal opnås. For at opnå en stærk politisk ramme er det nødvendigt at udvikle en strategisk plan for hvorledes man styrker koordineringen på det energi- og klimamæssige område. De vigtigste tendenser og største udfordringer i forhold til en reducering af CO 2 emissionen skal identificeres og koges ned til kort- og langsigtede løsninger. At definere bæredygtig energi som et tvær-politisk tema i den lokale forvaltning er et skridt i den rigtige retning. Tilpas jeres administrative struktur og afsæt tilstrækkelige ressourcer Alle underskrivere af Borgmesteraftalen bør tilpasse deres administrative struktur således der er tilstrækkeligt med finansielle og menneskelige ressourcer til at implementere Borgmesteraftalen og opfylde de forpligtelser denne indebærer. Bindende CO 2 reduktionsmål Alle underskrivere af Borgmesteraftalen skal definere deres overordnede CO 2 reduktionsmålsætning f.eks. i procent i forhold til et referenceår. Borgmesteraftalen foreskriver at reduktionen skal være på mindst 20% i år Principielt skal reduktionen opgøres i faktiske tal, dog er der åbnet op for at der ved store ændringer i indbyggertal anvendes en opgørelse pr. indbygger. Paul O Driscoll 6

7 Mobiliser lokalsamfundet og borgerne i den lokale energipolitik De fleste tiltag der peges på i handlingsplanen skal implementeres i praksis af borgere og lokale stakeholders generelt. En vigtig del af processen er derfor at mobilsere disse og etablere stærke partnerskaber med relevante stakeholders (erhverv, forsyningsselskaber, finansieringsinstitutioner, energikontorer, borgergrupper, boligselskaber, håndværkere, planlæggere, arkitekter, ingeniører m.v.). MOBILISERING AF LOKALE AKTØRER I MUNCHEN (TYSKLAND) "Involveringen af lokale aktører og borgere er her opnået gennem en række arrangementer, såsom energidage, solenergidage, energisparedage samt gennem åbne rådgivningsmøder. Endvidere er der oprettet en on-line funktion der skal hjælpe med at rådgive borgerne om energispørgsmål. Tiltag som disse bidrager til større involvering og erfaringsudveksling blandt alle aktører og kan føre til konkrete CO 2 reducerende projekter." HEERLEN (HOLLAND) "Den lokale myndighed vil indrage borgerne og lokale aktører i bestræbelserne på at opnå CO 2 reduktionsmålsætningen. Til dette formål har man i Heerlen oprettet en klimaambassade med de vigtigste aktører. Klimaambassaden skal rådgive kommunalbestyrelsen og gøre den bedre i stand til at kommunikere med borgerne i forhold til energispørgsmål." Estimer og fordel de nødvendige ressourcer Alle underskrivere af Borgmesteraftalen bør afsætte finansielle ressourcer til udviklingen og gennemførelsen af den langsigtede strategi, herunder gennemgå kommunalbudgettet og foretage en omfordeling, hvor nødvendigt. Tidsperspektivet skal stå mål med ressourcer og potentielle eksterne finansieringsmuligheder (eks. europæiske, nationale eller regionale muligheder, ESCOs, offentligprivate partnerskaber m.v.). ELENA, en finansieringsmulighed for underskrivere af Borgmesteraftalen Den europæiske lokale energistøtteordning (ELENA) er en teknisk støtteordning, oprettet af den Europæiske Kommission i samarbejde med den Europæiske Investeringsbank (EIB). Ordningen er oprettet med henblik på at yde støtte til lokale myndigheder der ønsker at investere i fornuftige projekter eller programmer inden for bæredygtig energi. Opnår man støtte gennem ELENA opfylder projektet eller programmet også kriterierne for yderligere støtte fra EIB. FINANSIERING I REGIONEN BARCELONA (SPANIEN) kommer de vigtigste ressourcer til finansiering fra den Europæiske Investeringsbank og fra nogle af de lokale banker. Den regionale myndighed har indgået en finansieringsaftale med EIB, der indebærer at alle lokale myndigheder i regionen kan ansøge om støtte her igennem. De lokale myndigheders adgang til finansiering er begrænset til bevillinger og subsidier fra de forskellige instanser i forvaltningen (regionale, nationale og europæiske niveauer). 7

8 2. BASELINE-OPGØRELSE OVER EMISSIONER Baseline-opgørelsen over emissioner kvantificerer udledningen af CO 2 (eller tilsvarende) baseret på energiforbrug inden for aftaleholderens geografisk afgrænsede område. Udledningen kortlægges ud fra brændselskilder og det respektive reduktionspotentiale. Alle underskrivere af Borgmesteraftalen vælger deres egen beregningsmetode til at kvantificere deres emissioner, dog skal de sikre at opgørelsen er i overensstemmelse med de generelle principper præsenteret herunder. Definer jeres referenceår Det er tilrådeligt at opgørelsens referenceår sættes til Hvis der ikke findes tilstrækkelig data for dette år bør man vælge det år der ligger tættest på 1990, og hvor data er tilgængelige. Definer jeres udgangspunkt Opgørelsen kan baseres på slutenergiforbruget f.eks. forbrug af elektricitet, varme/køling, fossile brændsler eller vedvarende energikilder. DATAINDSAMLING REGIONEN BARCELONA (SPANIEN) "Som officiel støttestruktur indsamler vi relevante energi og CO 2 data fra byer og lokale myndigheder, regionale kontorer og private virksomheder, herunder el-, gas- og vandleverandører" Den lokale energiproduktion skal også inkluderes i opgørelsen, hvis der fokuseres herpå i SEAP. Identificer forskellige emissionskategorier De anbefalede kategorier til brug for opgørelsen er: transport, bygninger, anlæg og industri. Det er dog frit op til de deltagende kommuner at definere egne kategorier, blot skal SEAP inkludere konkrete tiltag til at reducere CO2 emissionen i disse kategorier. Province of Barcelona 8

9 Definer jeres metode for beregning af emissioner Baseline-opgørelsen over emissioner på lokalt niveau kan laves ved hjælp af en af de følgende to metoder: En metode baseret på IPCC 1 principperne, der dækker alle CO 2 emissioner indenfor kommunens område. Livs Cyklus Analyse (LCA) metoden, der inddrager hele livscyklussen af brændslet. Det vil sige alle emissioner og også udenfor kommunens område (herunder tab ved transport, raffinering og konvertering). Anvend en fornuftig omregningsfaktor til kvantificeringen af jeres emissioner energiforbruget med en tilhørende emissionsfaktor. Omregningesfaktoren er afhængig af hvilken metode der anvendes. IPPC har default emissionsfaktorer, tilbage fra 2006 IPCC Guidelines 2. Disse emissionsfaktorer bør erstattes af mere landespecifikke faktorer. Det er også muligt for aftaleunderskriverne at udvikle egne emissionsfaktorer baseret på detaljerede oplysninger om de energiressourcer der anvendes indenfor deres geografisk begrænsede område. Ved "LCA metoden" findes der flere kilder og værktøjer til beregning af emissionsfaktorerne, bl..a. ELCD databasen, Ecoinvent-CH, GEMIS Software. CO 2 emissioner beregnes for hver enkelt energiressource ved at gange BEREGNING AF EMISSIONER Source: Wikimedia Commons I MÜNCHEN (TYSKLAND), er næsten alle indbyggere koblet op på det lokale distributionsnet, hvilket gør at al relevant information vedr. energiforbruget er til rådighed. Datagrundlaget er beregnet på grundlag af videnskabelige fastlagte emissionsfaktorer baseret på GEMIS software. Derudover, og for at kunne sammenligne med andre lokale myndigheder i området, anvender kommunen også Eco2Region software. 1 Intergovernmental Panel on Climate Change 2 Default emission factors findes i Volume 2, Kapitel 2, Tabel 2.2. (se side 16) 9

10 3. UDVIKLING OG IMPLEMENTERING AF DEN BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Den Bæredygtige Energihandlingsplan/SEAP (Sustainable Energy Action Plan) definerer en strategisk ramme for opfyldelsen af målsætningen for år Med udgangspunkt i resultaterne af baseline-opgørelsen over emissioner fastlægges de områder hvor det er bedst at sætte ind med konkrete aktiviteter for at opnå det fastsatte CO 2 reduktionsmål. De definerede, konkrete aktiviteter skal, sammen med tidsplan og placering af ansvar for gennemførelsen af aktiviteterne, sikre at de langsigtede strategiske mål indfries. Identificer jeres formål Borgmesteraftalen indeholder aktiviteter gennemført på lokalt niveau med udgangspunkt i lokale kompetencer. Derfor er det forventet at aftaleunderskriveren vil forsøge at udfylde rollen som deltager i aftalen bedst muligt ved at; Være forbruger og rollemodel: De lokale myndigheder er ansvarlige for deres eget energiforbrug. De skal fremstå som rollemodeller i forhold til at vise et godt eksempel og opfordre borgerne og andre aktører til at anvende energien mere effektivt. Planlægge, udvikle og forvalte: Lokale myndigheder er oftest ansvarlige for bygnings-, transport- og landområdeanvendelse i lokalområdet. De har ansvaret for at der sker en optimering af energianvendelsen i nye bygninger og i at integrere bedre transportstrategier i den kommunale planlægning. De beslutter og håndhæver både transport- og energimæssige tiltag. Producenter og leverandører: Lokale myndigheder kan også agere lokale energileverandører og dermed være med til at promovere lokal energiproduktion og selv anvende vedvarende energiressourcer. Rådgiver og motivator: Oplysningsaktiviteter og vidensspredning er vigtigt for at sikre engagement i hele lokalsamfundet omkring implementeringen af bæredygtige energipolitikker. De lokale myndigheder kan fungere som motivatorer og undervisere for borgere og andre aktører (f.eks. arkitekter, planlæggere og håndværkere. Kortlæg de hovedområder I vil fokusere på Når man underskriver Borgmesteraftalen skal der fokuseres på hele kommunens geografiske område i den Bæredygtige Energihandlingsplan/SEAP, både hvad angår den offentlige og den private sektor. Det er op til aftaleunderskriveren selv at beslutte de hovedområder der skal arbejdes med. Men i princippet bør den Bæredygtige Energihandlingsplan dække alle de områder der er redegjort for i baselineopgørelsen over emissioner: Bygninger (nye såvel som renovering af gamle), Lokale infrastrukturer (herunder varme og offentlig belysning), Transport i byen (offentlig, privat samt godstransport), 10

11 Industri og virksomheder. Handlingsplanen skal dække områder hvor den lokale myndighed har en rolle at spille:: Byzone, landzone planlægning Offentligt indkøb af produkter og serviceydelser Samarbejde med borgere og andre aktører Udvælg og prioriter jeres metoder og aktiviteter HELSINKI (FINLAND) Helsinkis Handlingsplan er baseret på den eksisterende plan for energieffektivisering og de regionale klimastrategier. Disse vil blive integreret og forbedret i en samlet bæredygtig energihandlingsplan. Prioriteringerne er bl.a. omkring reduktion af CO 2 udledning fra bygninger v.h.a. energimærkning af både nye og eksisterende bygninger. Desuden vil man i mindre skala igangsætte projekter omkring energiproduktion baseret på vedvarende energi. Udarbejd en handlingsplan med konkrete metoder og realistiske mål. Prioriter - baseret på baseline-opgørelsen og tidligere erfaringer og vælg på baggrund af dette jeres aktiviteter. Handlingsplanen kan bygge videre på allerede eksisterende klima- og energiplaner eller -strategier. REGIONEN BARCELONA (SPANIEN) "De områder vi prioriterer er solcellepaneler på tage og energieffektivisering i de offentlige bygninger, men vi vil også arbejde på udvikling af andre løsninger som foreksempel fjernvarme eller større udnyttelse af biomasse, der specielt har et stort potentiale i landområder. Derudover ønsker vi at implementere langsigtede tiltag, der skal reducere kørsel i personbiler og støtte op om brugen af det offentlige transportsystem. Problemet med byens udbredelsesområde vil også blive taget i betragtning for at støtte op om en mere bæredygtig byudvikling." Forklar hvordan I vil gennemføre processen Source: Wikimedia Commons Jeres handlingsplan skal indeholde vejledninger til hvordan hver enkelt aktivitet skal gennemføres, herunder tidsrammen for implementeringen, ansvarligt personale/ afdeling og forventede omkostninger. 11

12 4. MONITORERING AF FREMDRIFT Monitorering giver de lokale myndigheder mulighed for at måle effektiviteten af deres handlingsplan. Hvert andet år efter udarbejdelsen af handlingsplanen skal en gennemførelsesrapport indsendes. Gennemførselsrapporten skal give et overblik over de opnåede resultater både i forhold til de igangsatte aktiviteter såvel som i forhold den opnåede reduktion af CO 2 emissioner. Løbende vurdering og overvågning af resultater Overvågning, verificering og evaluering er vigtigt i forhold til at følge op på opnåede resultater og for udviklingen og tilpasning af fremtidige aktiviteter. De lokale myndigheder bør vurdere den potentielle CO2 reduktion fra allerede implementerede aktiviteter for derigennem at foretage en løbende forbedring af deres Bæredygtige Energihandlingsplan. 12 Shutterstock

13 HELSINKI (FINLAND) "En årlig energigennemgang af den eksisterende bygningsmasse gør os i stand at udvikle vores energi effektiviseringsplan for vores bygninger. Med ny intelligent overvågningsteknologi kan vi kontrollere energiforbruget og -effektiviseringen, og dermed kan vi forbedre effektiviteten og energibesparelsen løbende." MUNCHEN (TYSKLAND) "Energi og CO 2 emissionsdata i offentlige bygninger og anlæg indsamles jævnligt og beskrives i en årlig energirapport. Samlet energiforbrug hos indbyggerne fås fra energileverandøren, medens analyserne og evaluering af data varetages af de lokale myndigheder." 13

14 HVOR KAN MAN FÅ STØTTE? Hvilken rådgivning giver Sekretariatet for Borgmesteraftalen ved implementering af aftalen? 1. SEKRETARIATET SVARER PÅ DIN HENVENDELSE 2. FÅ YDERLIGERE VEJLEDNING FRA FOLDERE OG ANDET MATERIALE Sekretariatet for Borgmesteraftalen har en online rådgivningsfunktion (Helpdesk), hvor alle underskrivere af aftalen kan søge råd og vejledning i forhold til udarbejdelsen af baseline-opgørelsen over emissioner samt i forhold til implementeringen af handlingsplanen. For at sikre individuel rådgivning og en fornuftig opfølgning på implementeringen, vil hver enkelt underskriver få tildelt en personlig kontakt i sekretariatet. Medlemmerne i sekretariatet samarbejder endvidere med: Støttestrukturer, foreksempel organiseret hos nationale eller regionale myndigheder, således at de enkelte underskrivere kan få hjælp til spørgsmål af mere national karakter. Det Fælles Forskningscenter (JRC - Joint Research Centre), der yder rådgivning indenfor mere tekniske spørgsmål i forhold til udarbejdelsen af baseline-opgørelsen over emissioner og handlingsplanen. Den internetbaserede rådgivningsfunktion (Helpdesk) har udviklet både teknisk og metodisk materiale der skal vejlede underskrivere af Borgmesteraftalen. Materialet kan downloades på Vejledning for udarbejdelse af baseline-opgørelsen (Baseline Emission Inventory) og SEAP: Denne er baseret på praktiske eksempler fra byer og er udviklet i samarbejde med det Fælles Forskningscenter i Europa-Kommissionen. Vejledningen kan støtte underskriverne i forhold til at lave udkast, implementere og rapportere om både deres baseline-opgørelse og SEAP. Vejledningen tilvejebringer underskriverne med vigtige principper og en klar tilgang i forhold til implementerings- og rapporteringsprocessen. Ofte stillede spørgsmål (FAQs) er tilgængelige på Borgmesteraftalens hjemmeside: Denne samling af FAQ, som ofte opdateres, er baseret på de oftest registrede forespørgsler vedrørende Borgmesteraftalen og kravene hertil. 14

15 Det elektroniske SEAP format: Formatet til den Bæredygtige Energihandlingsplan (SEAP) er et internetbaseret redskab som underskrivere af Borgmesteraftalen selv skal udfylde samtidig med at de indsender deres egen SEAP. Formatet giver en struktur der kan bidrage til at styre den langsigtede vision, sikre at SEAP en indeholder de nødvendige oplysninger samt sammenfatter de vigtigste elementer af SEAP en. Der findes en fyldestgørende manual til hvordan det elektroniske SEAP udfyldes samt praktiske informationer om hvordan en baselineopgørelse over emissioner udvikles og implementeres. 3. ERFARINGSUDVEKSLING MED ANDRE UNDERSKRIVERE ved arrangementer afholdt af sekretariatet for borgmesteraftalen Sekretariatet for Borgmesteraftalen afholder jævnligt tematiske workshops og andre arrangementer for myndigheder der er ansvarlige for implementeringen af Borgmesteraftalen. Disse arrangementer støtter underskriverne i at gå fra strategi til konkret implementering af bæredygtige energiprojekter gennem erfarings- og vidensudveksling med andre underskrivere. Kommende arrangementer er præsenteret på Borgmesteraftalens hjemmeside (se under "Events" sektionen) BORGMESTERAFTALENS HJEMMESIDE: ONLINE HJÆLP: Generelle spørgsmål vedr. Borgmesteraftalen: Tekniske spørgsmål i forhold til den Bæredygtige Handlingsplan: Nathalie Nizette 15

16 16

SEAP, Covenant of Mayors

SEAP, Covenant of Mayors SEAP, Covenant of Mayors Sustainable Energy Action Plan, Handleplan for Trekantområdet DATO: 20.07.2010 Baggrund Kommunerne i Trekantområdet besluttede i september 2009 at melde sig ind i EUinitiativet

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC Projekt Transparense EU Energi Effektivitets Direktivet EED EU s Energieffektivitetsdirektiv 2012/27/EU Ophæver Servicedirektivet 2006/32/EC I kraft siden 4 December

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Europæiske og danske målsætninger for energieffektivisering og EPC

Europæiske og danske målsætninger for energieffektivisering og EPC Manag Event København, 27 Maj 2013 Europæiske og danske målsætninger for energieffektivisering og EPC V/Nils Daugaard, EC Network Hvorfor energi besparelser? Økonomiske besparelser almindelig sund fornuft

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Uge 2 // Januar // 2010 Side 2 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Ugebrev fra NordDanmarks EU-kontor om partnersøgninger, indkaldelser, EUprogrammer, invitationer og nyheder

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen

Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 48 20 50 00 Fax +45 48 20 56 61 Web www.regionh.dk Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen CVR/SE-nr: 30 11 36

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer

Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer InTra-Net Projekt - Notat REG X, Kolding, DK, and WTSH GmbH, Kiel, DE Indhold Mål og metode Antagelser Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer Model

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Energioptimering og -audit

Energioptimering og -audit Energioptimering og -audit Få mest muligt ud af din energi Få yderligere information på: www.schneider-electric.dk Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitets effektivisering? Et konkurrencepræget

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter?

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter? Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder Hvad er det europæiske charter? Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder er et praktisk ledelsesværktøj,

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER Vejledning: OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 2. Formål med opfølgning på virksomhedernes klimahandlingsplaner 3. Centrale problemstillinger i opfølgningen

Læs mere

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting Dansk oversættelse European Code of Conduct for Version as of 11 July 2014 Transparense-projektet Dette dokument er forberedt under rammerne af projektet "Transparense Increasing Transparency of Energy

Læs mere

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE ORGANISATIONS- BESKRIVELSE 1 Opbygning af Ungdommens Røde Kors Landsstyrelsen er den strategiske og politiske ledelse af Ungdommens Røde Kors. Landsstyrelsen har det overordnede ansvar for organisationen.

Læs mere

Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014

Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014 Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014 1 Er der synergier mellem SEP og SEAP? - og kan vi udnytte disse synergier? 2 Definitionen på SEAP (COM) og SEP (ENS) SEP (ENS) Den strategiske energiplan

Læs mere

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud Projekt Transparense EPC processen Overblik over hovedfaser Klient Beslutning om EPC Kontrakt Implementering af andre foranstaltninger

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014 TRATEGI 2014 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013 1 I verdens fattigste landområder er det hårdt arbejde at skaffe mad nok til at overleve. Her er klimaet, adgang

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

European Enterprises Climate Cup (EECC) Europæisk konkurrence om energibesparelser i små- og mellemstore virksomheder (SMVere)

European Enterprises Climate Cup (EECC) Europæisk konkurrence om energibesparelser i små- og mellemstore virksomheder (SMVere) European Enterprises Climate Cup (EECC) Europæisk konkurrence om energibesparelser i små- og mellemstore virksomheder (SMVere) EC Network www.ecnetwork.dk Det Syddanske EU Kontor www.sdeo.dk Et overblik

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Region Hovedstaden CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Indledning I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Kommissionens udarbejdelse af BREF dokumenter Sevilla processen under IED

Kommissionens udarbejdelse af BREF dokumenter Sevilla processen under IED Kommissionens udarbejdelse af BREF dokumenter under IED JRC IPTS Seville The European IPPC Bureau Kristine Raunkjær Stubdrup JRC IPTS Seville Joint Research Center Institute of Prospective Technological

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling 100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy Grøn energiomstilling i EU Arr. med

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger Køreplan for det videre forløb Opsummering Styregruppemøde 19. december Køreplanen kort fortalt Der var bred enighed om, at der er

Læs mere

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces teamet Morten Pedersen (chef) Jette Ellegaard Vejen(projektleder) Eva Lembke Nikolaj Ladegaard(barselsorlov)

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Projektbeskrivelse Projektgruppen(ISP)

Projektbeskrivelse Projektgruppen(ISP) Projektbeskrivelse Projektgruppen(ISP) Dato 12-10-2012 Rev. 7-12-2012 1. Baggrund Baggrund Styregruppen Der har fra politisk side været ønske om et større fokus på energibesparelser i Svendborg kommune.

Læs mere

Konstruktørdagen i Horsens

Konstruktørdagen i Horsens Konstruktørdagen i Horsens ProjectZero & ZERObolig som vækstdrivere for energirenovering i den private boligmasse Charlie Lemtorp & Peter Rathje ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Dialogbaseret borgerkommunikation

Dialogbaseret borgerkommunikation Dialogbaseret borgerkommunikation SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri Frederikshavn Kommune Landsbymodellen 1:1 SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri vil via samarbejde, viden

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 14. september 2011 (20.09) (OR. en) 14208/11 COMPET 397 FIN 629 IND 104 I/A-PUNKTS-NOTE fra: Gruppen vedrørende Konkurrenceevne og Vækst til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015 FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN Energiplan Fyn den 22. juni 2015 BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING PÅ FYN Det er en del af Energi Fyns mission og strategiske fundament at deltage aktivt i udviklingen

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0

ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0 ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0 27.05.2013 Hvem er Kuben Management? En del af NRGi et af Danmarks største energiselskaber Markedsledende indenfor bygherrerådgivning Førende på rådgivning

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011 REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European

Læs mere