BASELINE-OPGØRELSE OVER EMISSIONER OG HANDLINGSPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI
|
|
- Birgitte Lauridsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BASELINE-OPGØRELSE OVER EMISSIONER OG HANDLINGSPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI Fra strategi til handling! 1
2 Første gang publiceret under den engelske titel Baseline Emission Inventory & Sustainable Energy Action Plan af Borgmesteraftalens kontor på vegne af Generaldirektoratet for Energi i den Europæiske Kommission. Ansvaret for oversættelsen ligger udelukkende hos Energy Consulting Network A/S. Oversættelse af publikationen er finansieret via Come2COM projektet under den Europæiske Kommissions Intelligent Energy Europe Program. Grafisk design: Diane Morel / For-og bagside foto: Shutterstock 2
3 INDHOLD Borgmesteraftalen et stærkt politisk initiativ i kampen mod klimaændringerne På vej mod -20% CO 2 i KOM I GANG 2. BASELINE-OPGØRELSE OVER EMISSIONER 3. UDVIKLING OG IMPLEMENTERING AF DEN BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN 4. MONITORERING AF FREMDRIFT Hvor finder I støtte til jeres handlinger? 1. BORGMESTERAFTALENS SEKRETARIAT 2. AFTALENS INFORMATIONSMATERIALE 3. UDVEKSLING AF ERFARINGER
4 BORGMESTERAFTALEN, ET STÆRKT POLITISK INITIATIV i kampen mod klimaændringerne Hvad er Borgmesteraftalen og hvad forpligter underskriverne sig til? Borgmesteraftalen er det første initiativ fra Europa-Kommissionens side der direkte er målrettet lokale myndigheder og borgere med sigte på at disse skal påtage sig en ledende rolle i kampen mod den globale opvarmning. Alle underskrivere af Borgmesteraftalen forpligter sig på frivillig basis til at gå længere end den Europæiske CO 2 emission reduktionsmålsætning. For at opnå dette, forpligter de lokale myndigheder sig til at: Opstille en baseline-opgørelse over emissioner, Indsende en Bæredygtig Energi Handlingsplan (SEAP), godkendt af kommunalbestyrelsen, i løbet af det år, der følger efter den formelle tilslutning til Borgmesteraftalen. Handlingsplanen skal præsentere konkrete aktiviteter der kan føre til en CO 2 reduktion på mindst 20% i år2020. Indsende en gennemførelsesrapport mindst hvert andet år efter indsendelsen af handlingsplanen med henblik på evaluering, overvågning og verificering. Disse gennemførelsesrapporter skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Shutterstock 4
5 TRIN 1: Undertegning af Borgmesteraftalen Oprettelse af administrative strukturer Baseline-opgørelse over CO 2 emissioner og mobilisering af lokalsamfundet i udviklingen af SEAP HVORFOR TAGE DEL I BORGMESTERAFTALEN? FRANKFURT (TYSKLAND) "Vi har underskrevet Borgmesteraftalen for at møde andre mennesker med samme ambitioner, blive motiveret og udveksle erfaringer " HEERLEN (HOLLAND) "Vores kommune tiltrådte aftalen for derigennem at have en klar vision og klare målsætninger for fremtiden." TRIN 2: Indsend handlingsplanen for bæredygtig energi Implementering af SEAP Overvågning og verificering TRIN 3: Årlig indsendelse af rapporter om gennemførelsen -20% CO 2 i
6 FREM MOD -20% CO 2 I ÅR 2020 Hvilke processer og kriterier forventes underskrivere af Borgmesteraftalen at gennemføre og overholde? 1. KOM I GANG Klar vision for en langsigtet strategi Lav en langsigtet strategi frem mod 2020 (og videre) Fastlæg konkrete målsætninger og udarbejd en strategi for hvordan disse skal opnås. For at opnå en stærk politisk ramme er det nødvendigt at udvikle en strategisk plan for hvorledes man styrker koordineringen på det energi- og klimamæssige område. De vigtigste tendenser og største udfordringer i forhold til en reducering af CO 2 emissionen skal identificeres og koges ned til kort- og langsigtede løsninger. At definere bæredygtig energi som et tvær-politisk tema i den lokale forvaltning er et skridt i den rigtige retning. Tilpas jeres administrative struktur og afsæt tilstrækkelige ressourcer Alle underskrivere af Borgmesteraftalen bør tilpasse deres administrative struktur således der er tilstrækkeligt med finansielle og menneskelige ressourcer til at implementere Borgmesteraftalen og opfylde de forpligtelser denne indebærer. Bindende CO 2 reduktionsmål Alle underskrivere af Borgmesteraftalen skal definere deres overordnede CO 2 reduktionsmålsætning f.eks. i procent i forhold til et referenceår. Borgmesteraftalen foreskriver at reduktionen skal være på mindst 20% i år Principielt skal reduktionen opgøres i faktiske tal, dog er der åbnet op for at der ved store ændringer i indbyggertal anvendes en opgørelse pr. indbygger. Paul O Driscoll 6
7 Mobiliser lokalsamfundet og borgerne i den lokale energipolitik De fleste tiltag der peges på i handlingsplanen skal implementeres i praksis af borgere og lokale stakeholders generelt. En vigtig del af processen er derfor at mobilsere disse og etablere stærke partnerskaber med relevante stakeholders (erhverv, forsyningsselskaber, finansieringsinstitutioner, energikontorer, borgergrupper, boligselskaber, håndværkere, planlæggere, arkitekter, ingeniører m.v.). MOBILISERING AF LOKALE AKTØRER I MUNCHEN (TYSKLAND) "Involveringen af lokale aktører og borgere er her opnået gennem en række arrangementer, såsom energidage, solenergidage, energisparedage samt gennem åbne rådgivningsmøder. Endvidere er der oprettet en on-line funktion der skal hjælpe med at rådgive borgerne om energispørgsmål. Tiltag som disse bidrager til større involvering og erfaringsudveksling blandt alle aktører og kan føre til konkrete CO 2 reducerende projekter." HEERLEN (HOLLAND) "Den lokale myndighed vil indrage borgerne og lokale aktører i bestræbelserne på at opnå CO 2 reduktionsmålsætningen. Til dette formål har man i Heerlen oprettet en klimaambassade med de vigtigste aktører. Klimaambassaden skal rådgive kommunalbestyrelsen og gøre den bedre i stand til at kommunikere med borgerne i forhold til energispørgsmål." Estimer og fordel de nødvendige ressourcer Alle underskrivere af Borgmesteraftalen bør afsætte finansielle ressourcer til udviklingen og gennemførelsen af den langsigtede strategi, herunder gennemgå kommunalbudgettet og foretage en omfordeling, hvor nødvendigt. Tidsperspektivet skal stå mål med ressourcer og potentielle eksterne finansieringsmuligheder (eks. europæiske, nationale eller regionale muligheder, ESCOs, offentligprivate partnerskaber m.v.). ELENA, en finansieringsmulighed for underskrivere af Borgmesteraftalen Den europæiske lokale energistøtteordning (ELENA) er en teknisk støtteordning, oprettet af den Europæiske Kommission i samarbejde med den Europæiske Investeringsbank (EIB). Ordningen er oprettet med henblik på at yde støtte til lokale myndigheder der ønsker at investere i fornuftige projekter eller programmer inden for bæredygtig energi. Opnår man støtte gennem ELENA opfylder projektet eller programmet også kriterierne for yderligere støtte fra EIB. FINANSIERING I REGIONEN BARCELONA (SPANIEN) kommer de vigtigste ressourcer til finansiering fra den Europæiske Investeringsbank og fra nogle af de lokale banker. Den regionale myndighed har indgået en finansieringsaftale med EIB, der indebærer at alle lokale myndigheder i regionen kan ansøge om støtte her igennem. De lokale myndigheders adgang til finansiering er begrænset til bevillinger og subsidier fra de forskellige instanser i forvaltningen (regionale, nationale og europæiske niveauer). 7
8 2. BASELINE-OPGØRELSE OVER EMISSIONER Baseline-opgørelsen over emissioner kvantificerer udledningen af CO 2 (eller tilsvarende) baseret på energiforbrug inden for aftaleholderens geografisk afgrænsede område. Udledningen kortlægges ud fra brændselskilder og det respektive reduktionspotentiale. Alle underskrivere af Borgmesteraftalen vælger deres egen beregningsmetode til at kvantificere deres emissioner, dog skal de sikre at opgørelsen er i overensstemmelse med de generelle principper præsenteret herunder. Definer jeres referenceår Det er tilrådeligt at opgørelsens referenceår sættes til Hvis der ikke findes tilstrækkelig data for dette år bør man vælge det år der ligger tættest på 1990, og hvor data er tilgængelige. Definer jeres udgangspunkt Opgørelsen kan baseres på slutenergiforbruget f.eks. forbrug af elektricitet, varme/køling, fossile brændsler eller vedvarende energikilder. DATAINDSAMLING REGIONEN BARCELONA (SPANIEN) "Som officiel støttestruktur indsamler vi relevante energi og CO 2 data fra byer og lokale myndigheder, regionale kontorer og private virksomheder, herunder el-, gas- og vandleverandører" Den lokale energiproduktion skal også inkluderes i opgørelsen, hvis der fokuseres herpå i SEAP. Identificer forskellige emissionskategorier De anbefalede kategorier til brug for opgørelsen er: transport, bygninger, anlæg og industri. Det er dog frit op til de deltagende kommuner at definere egne kategorier, blot skal SEAP inkludere konkrete tiltag til at reducere CO2 emissionen i disse kategorier. Province of Barcelona 8
9 Definer jeres metode for beregning af emissioner Baseline-opgørelsen over emissioner på lokalt niveau kan laves ved hjælp af en af de følgende to metoder: En metode baseret på IPCC 1 principperne, der dækker alle CO 2 emissioner indenfor kommunens område. Livs Cyklus Analyse (LCA) metoden, der inddrager hele livscyklussen af brændslet. Det vil sige alle emissioner og også udenfor kommunens område (herunder tab ved transport, raffinering og konvertering). Anvend en fornuftig omregningsfaktor til kvantificeringen af jeres emissioner energiforbruget med en tilhørende emissionsfaktor. Omregningesfaktoren er afhængig af hvilken metode der anvendes. IPPC har default emissionsfaktorer, tilbage fra 2006 IPCC Guidelines 2. Disse emissionsfaktorer bør erstattes af mere landespecifikke faktorer. Det er også muligt for aftaleunderskriverne at udvikle egne emissionsfaktorer baseret på detaljerede oplysninger om de energiressourcer der anvendes indenfor deres geografisk begrænsede område. Ved "LCA metoden" findes der flere kilder og værktøjer til beregning af emissionsfaktorerne, bl..a. ELCD databasen, Ecoinvent-CH, GEMIS Software. CO 2 emissioner beregnes for hver enkelt energiressource ved at gange BEREGNING AF EMISSIONER Source: Wikimedia Commons I MÜNCHEN (TYSKLAND), er næsten alle indbyggere koblet op på det lokale distributionsnet, hvilket gør at al relevant information vedr. energiforbruget er til rådighed. Datagrundlaget er beregnet på grundlag af videnskabelige fastlagte emissionsfaktorer baseret på GEMIS software. Derudover, og for at kunne sammenligne med andre lokale myndigheder i området, anvender kommunen også Eco2Region software. 1 Intergovernmental Panel on Climate Change 2 Default emission factors findes i Volume 2, Kapitel 2, Tabel 2.2. (se side 16) 9
10 3. UDVIKLING OG IMPLEMENTERING AF DEN BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Den Bæredygtige Energihandlingsplan/SEAP (Sustainable Energy Action Plan) definerer en strategisk ramme for opfyldelsen af målsætningen for år Med udgangspunkt i resultaterne af baseline-opgørelsen over emissioner fastlægges de områder hvor det er bedst at sætte ind med konkrete aktiviteter for at opnå det fastsatte CO 2 reduktionsmål. De definerede, konkrete aktiviteter skal, sammen med tidsplan og placering af ansvar for gennemførelsen af aktiviteterne, sikre at de langsigtede strategiske mål indfries. Identificer jeres formål Borgmesteraftalen indeholder aktiviteter gennemført på lokalt niveau med udgangspunkt i lokale kompetencer. Derfor er det forventet at aftaleunderskriveren vil forsøge at udfylde rollen som deltager i aftalen bedst muligt ved at; Være forbruger og rollemodel: De lokale myndigheder er ansvarlige for deres eget energiforbrug. De skal fremstå som rollemodeller i forhold til at vise et godt eksempel og opfordre borgerne og andre aktører til at anvende energien mere effektivt. Planlægge, udvikle og forvalte: Lokale myndigheder er oftest ansvarlige for bygnings-, transport- og landområdeanvendelse i lokalområdet. De har ansvaret for at der sker en optimering af energianvendelsen i nye bygninger og i at integrere bedre transportstrategier i den kommunale planlægning. De beslutter og håndhæver både transport- og energimæssige tiltag. Producenter og leverandører: Lokale myndigheder kan også agere lokale energileverandører og dermed være med til at promovere lokal energiproduktion og selv anvende vedvarende energiressourcer. Rådgiver og motivator: Oplysningsaktiviteter og vidensspredning er vigtigt for at sikre engagement i hele lokalsamfundet omkring implementeringen af bæredygtige energipolitikker. De lokale myndigheder kan fungere som motivatorer og undervisere for borgere og andre aktører (f.eks. arkitekter, planlæggere og håndværkere. Kortlæg de hovedområder I vil fokusere på Når man underskriver Borgmesteraftalen skal der fokuseres på hele kommunens geografiske område i den Bæredygtige Energihandlingsplan/SEAP, både hvad angår den offentlige og den private sektor. Det er op til aftaleunderskriveren selv at beslutte de hovedområder der skal arbejdes med. Men i princippet bør den Bæredygtige Energihandlingsplan dække alle de områder der er redegjort for i baselineopgørelsen over emissioner: Bygninger (nye såvel som renovering af gamle), Lokale infrastrukturer (herunder varme og offentlig belysning), Transport i byen (offentlig, privat samt godstransport), 10
11 Industri og virksomheder. Handlingsplanen skal dække områder hvor den lokale myndighed har en rolle at spille:: Byzone, landzone planlægning Offentligt indkøb af produkter og serviceydelser Samarbejde med borgere og andre aktører Udvælg og prioriter jeres metoder og aktiviteter HELSINKI (FINLAND) Helsinkis Handlingsplan er baseret på den eksisterende plan for energieffektivisering og de regionale klimastrategier. Disse vil blive integreret og forbedret i en samlet bæredygtig energihandlingsplan. Prioriteringerne er bl.a. omkring reduktion af CO 2 udledning fra bygninger v.h.a. energimærkning af både nye og eksisterende bygninger. Desuden vil man i mindre skala igangsætte projekter omkring energiproduktion baseret på vedvarende energi. Udarbejd en handlingsplan med konkrete metoder og realistiske mål. Prioriter - baseret på baseline-opgørelsen og tidligere erfaringer og vælg på baggrund af dette jeres aktiviteter. Handlingsplanen kan bygge videre på allerede eksisterende klima- og energiplaner eller -strategier. REGIONEN BARCELONA (SPANIEN) "De områder vi prioriterer er solcellepaneler på tage og energieffektivisering i de offentlige bygninger, men vi vil også arbejde på udvikling af andre løsninger som foreksempel fjernvarme eller større udnyttelse af biomasse, der specielt har et stort potentiale i landområder. Derudover ønsker vi at implementere langsigtede tiltag, der skal reducere kørsel i personbiler og støtte op om brugen af det offentlige transportsystem. Problemet med byens udbredelsesområde vil også blive taget i betragtning for at støtte op om en mere bæredygtig byudvikling." Forklar hvordan I vil gennemføre processen Source: Wikimedia Commons Jeres handlingsplan skal indeholde vejledninger til hvordan hver enkelt aktivitet skal gennemføres, herunder tidsrammen for implementeringen, ansvarligt personale/ afdeling og forventede omkostninger. 11
12 4. MONITORERING AF FREMDRIFT Monitorering giver de lokale myndigheder mulighed for at måle effektiviteten af deres handlingsplan. Hvert andet år efter udarbejdelsen af handlingsplanen skal en gennemførelsesrapport indsendes. Gennemførselsrapporten skal give et overblik over de opnåede resultater både i forhold til de igangsatte aktiviteter såvel som i forhold den opnåede reduktion af CO 2 emissioner. Løbende vurdering og overvågning af resultater Overvågning, verificering og evaluering er vigtigt i forhold til at følge op på opnåede resultater og for udviklingen og tilpasning af fremtidige aktiviteter. De lokale myndigheder bør vurdere den potentielle CO2 reduktion fra allerede implementerede aktiviteter for derigennem at foretage en løbende forbedring af deres Bæredygtige Energihandlingsplan. 12 Shutterstock
13 HELSINKI (FINLAND) "En årlig energigennemgang af den eksisterende bygningsmasse gør os i stand at udvikle vores energi effektiviseringsplan for vores bygninger. Med ny intelligent overvågningsteknologi kan vi kontrollere energiforbruget og -effektiviseringen, og dermed kan vi forbedre effektiviteten og energibesparelsen løbende." MUNCHEN (TYSKLAND) "Energi og CO 2 emissionsdata i offentlige bygninger og anlæg indsamles jævnligt og beskrives i en årlig energirapport. Samlet energiforbrug hos indbyggerne fås fra energileverandøren, medens analyserne og evaluering af data varetages af de lokale myndigheder." 13
14 HVOR KAN MAN FÅ STØTTE? Hvilken rådgivning giver Sekretariatet for Borgmesteraftalen ved implementering af aftalen? 1. SEKRETARIATET SVARER PÅ DIN HENVENDELSE 2. FÅ YDERLIGERE VEJLEDNING FRA FOLDERE OG ANDET MATERIALE Sekretariatet for Borgmesteraftalen har en online rådgivningsfunktion (Helpdesk), hvor alle underskrivere af aftalen kan søge råd og vejledning i forhold til udarbejdelsen af baseline-opgørelsen over emissioner samt i forhold til implementeringen af handlingsplanen. For at sikre individuel rådgivning og en fornuftig opfølgning på implementeringen, vil hver enkelt underskriver få tildelt en personlig kontakt i sekretariatet. Medlemmerne i sekretariatet samarbejder endvidere med: Støttestrukturer, foreksempel organiseret hos nationale eller regionale myndigheder, således at de enkelte underskrivere kan få hjælp til spørgsmål af mere national karakter. Det Fælles Forskningscenter (JRC - Joint Research Centre), der yder rådgivning indenfor mere tekniske spørgsmål i forhold til udarbejdelsen af baseline-opgørelsen over emissioner og handlingsplanen. Den internetbaserede rådgivningsfunktion (Helpdesk) har udviklet både teknisk og metodisk materiale der skal vejlede underskrivere af Borgmesteraftalen. Materialet kan downloades på Vejledning for udarbejdelse af baseline-opgørelsen (Baseline Emission Inventory) og SEAP: Denne er baseret på praktiske eksempler fra byer og er udviklet i samarbejde med det Fælles Forskningscenter i Europa-Kommissionen. Vejledningen kan støtte underskriverne i forhold til at lave udkast, implementere og rapportere om både deres baseline-opgørelse og SEAP. Vejledningen tilvejebringer underskriverne med vigtige principper og en klar tilgang i forhold til implementerings- og rapporteringsprocessen. Ofte stillede spørgsmål (FAQs) er tilgængelige på Borgmesteraftalens hjemmeside: Denne samling af FAQ, som ofte opdateres, er baseret på de oftest registrede forespørgsler vedrørende Borgmesteraftalen og kravene hertil. 14
15 Det elektroniske SEAP format: Formatet til den Bæredygtige Energihandlingsplan (SEAP) er et internetbaseret redskab som underskrivere af Borgmesteraftalen selv skal udfylde samtidig med at de indsender deres egen SEAP. Formatet giver en struktur der kan bidrage til at styre den langsigtede vision, sikre at SEAP en indeholder de nødvendige oplysninger samt sammenfatter de vigtigste elementer af SEAP en. Der findes en fyldestgørende manual til hvordan det elektroniske SEAP udfyldes samt praktiske informationer om hvordan en baselineopgørelse over emissioner udvikles og implementeres. 3. ERFARINGSUDVEKSLING MED ANDRE UNDERSKRIVERE ved arrangementer afholdt af sekretariatet for borgmesteraftalen Sekretariatet for Borgmesteraftalen afholder jævnligt tematiske workshops og andre arrangementer for myndigheder der er ansvarlige for implementeringen af Borgmesteraftalen. Disse arrangementer støtter underskriverne i at gå fra strategi til konkret implementering af bæredygtige energiprojekter gennem erfarings- og vidensudveksling med andre underskrivere. Kommende arrangementer er præsenteret på Borgmesteraftalens hjemmeside (se under "Events" sektionen) BORGMESTERAFTALENS HJEMMESIDE: ONLINE HJÆLP: Generelle spørgsmål vedr. Borgmesteraftalen: info@eumayors.eu Tekniske spørgsmål i forhold til den Bæredygtige Handlingsplan: technical.info@eumayors.eu Nathalie Nizette 15
16 16
Borgmesterpagten for klima & energi
Borgmesterpagten for klima & energi DA En unik bottom-upbevægelse Borgmesterpagten for klima og energi samler lokale og regionale myndigheder, som frivilligt har forpligtet sig til at gennemføre EU s klima-
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereManagEnergy Workshop Horsens, Danmark 19-20 september 2012. Introduktion til SEAP Planlægning Kaj Leonhart Petersen, EC Network
ManagEnergy Workshop Horsens, Danmark 19-20 september 2012 Introduktion til SEAP Planlægning Kaj Leonhart Petersen, EC Network Første generation af lokale energiplaner De første lokale energiplaner sigtede
Læs merePRIMES [4] Strategisk implementering af GPP
PRIMES [4] Strategisk implementering af GPP Præsenteret af (Indsæt eget logo) Bæredygtige offentlige udbud er den vigtigste foranstaltning for lande der ønsker at opnå en grøn økonomi. Achim Steiner, UNEP-Director
Læs mereSEAP, Covenant of Mayors
SEAP, Covenant of Mayors Sustainable Energy Action Plan, Handleplan for Trekantområdet DATO: 20.07.2010 Baggrund Kommunerne i Trekantområdet besluttede i september 2009 at melde sig ind i EUinitiativet
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereEnergipartnerskab Region Sjælland & SEAS-NVE - gensidig udvikling
Energipartnerskab Region Sjælland & SEAS-NVE - gensidig udvikling Region Sjælland en grøn politik Bæredygtige løsninger som sikrer, at vi på kort og lang sigt optimerer energianvendelsen. Nyt syn på hvordan
Læs mereKlimastrategi for Hovedstadsregionen
Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.
Læs mereEU's borgmesteraftale om klima.
Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of
Læs mereSmart Energy Campaign. cosmo flash_flickr
Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København
Læs mereKOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN
KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen
Læs mereStrategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune
Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereKlimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI
Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen
Læs mereCO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet
CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt
Læs mereManagEnergy Workshop Horsens, 19-20 september 2012. Introduktion til Borgmesteraftalen v/nils Daugaard, Energy Consulting Network
ManagEnergy Workshop Horsens, 19-20 september 2012 Introduktion til Borgmesteraftalen v/nils Daugaard, Energy Consulting Network SEAP workshop i Skanderborg, 23-24 nov 2011 Hvad er Borgmesteraftalen (Covenant
Læs mereKlima- og Miljøudvalget
Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg
Læs mereKommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion
Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende
Læs mereEnergi- og klimahandlingsplan 2013-2015
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens
Læs mereIdé skitse: Dansk CoM platform. Udarbejdet af:
Idé skitse: Dansk CoM platform Udarbejdet af: Baggrund udviklingen af CoM Mere end 5.000 byer har tilsluttet sig Borgmesteraftalen og der er indsendt mere end 3.000 SEAPs = et kæmpe potentiale for investeringer
Læs mereEPC Seminar i Hamar, 15. Marts EPC i Danmark. Nils Daugaard, EC Network
EPC Seminar i Hamar, 15. Marts 2018 EPC i Danmark Nils Daugaard, EC Network Introduktion 43,094 km 2 Danmark 5.5 millioner mennesker 98 kommuner 5 regioner, med begrænset rolle indenfor energi Energi &
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereKLIMA100 ANSØGNINGSSKEMA
KLIMA100 ANSØGNINGSSKEMA Realdania er initiativtager og bidragyder til Klima100, som eksekveres af Sustainia med CONCITO som videnpartner. Ansøgningsproces Ansøgningsskema skal indsendes online senest
Læs mereStrategisk energiplanlægning i Regionen Fælleskommunal strategisk energiplanlægning - projektforslag
Strategisk energiplanlægning i Regionen Fælleskommunal strategisk energiplanlægning - projektforslag 1. Introduktion Folketingets nye energiaftale fra 2012 indeholder bl.a. en aftale om udviklingen af
Læs mereBilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009
Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune
Læs mereStrategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011
Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved
Læs mereKlimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016
Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen
Læs mereCharter for forvaltning på flere myndighedsniveauer i Europa Vejledning: sådan skriver man under
Charter for forvaltning på flere myndighedsniveauer i Europa Vejledning: sådan skriver man under Regionsudvalget vedtog den 3. april 2014 et charter for forvaltning på flere myndighedsniveauer og opfordrer
Læs mereEU og nationale mål og motivation for energi og klima
ManagEnergy Event Aalborg, 18-19 Marts 2014 EU og nationale mål og motivation for energi og klima V/Nils Daugaard, EC Network Energy Hvorfor en aktiv energi og klima indsats? Økonomiske besparelser almindelig
Læs mereStrategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg
Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 1.2.2017 2016/0275(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Budgetudvalget
Læs mereÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Læs mereGadelys. Gadelys. Varme. Forbrug 2017 Forbrug 2016 Forbrug 2015 Forbrug 2008
Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget
Læs mereVEJLEDNING Sådan udfyldes SEAP-skabelonen (handlingsplanen for bæredygtig energi) Emissionsfaktorerne
VEJLEDNING Sådan udfyldes SEAP-skabelonen (handlingsplanen for bæredygtig energi) Emissionsfaktorerne Indledning Alle de byer, der undertegner aftalen, forpligter sig til at indsende deres handlingsplaner
Læs mereTræningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu
Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC Projekt Transparense EU Energi Effektivitets Direktivet EED EU s Energieffektivitetsdirektiv 2012/27/EU Ophæver Servicedirektivet 2006/32/EC I kraft siden 4 December
Læs mereKLIMAPLAN GULDBORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af
Læs mereELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.
Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC-projekter i kommunale institutioner... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i
Læs mereForeløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen
Læs mereEnergiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på
Læs mereSamlenotat til Folketingets Europaudvalg
Europaudvalget 2019 Rådsmøde 3713 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Dato 5. september 2019 Rådsmøde (energi) den 24. september 2019 Dagsorden Side
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereStatus og orientering Energi på Tværs
Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en
Læs mereNotatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten
Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund
Læs mereKoncept for systemforvaltning af den fælles open source kode, herunder procedure for opfølgning på software-versioner af OpenTele
LEVERANCE 2.1 Koncept for systemforvaltning af den fælles open source kode, herunder procedure for opfølgning på software-versioner af OpenTele Konceptet beskriver, hvordan koden forvaltes, og hvordan
Læs mereForslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0
Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0
Læs mereBorgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000
Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;
Læs mereKlimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune
Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,
Læs mereGreve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune
Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende
Læs mereNordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development
Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development 3 13. november 2011 4 13. november 2011 Først byplanlægning så SMART implementering» Udfordringerne
Læs mereEnergiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.
Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra
Læs mereSide 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT
Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Uge 2 // Januar // 2010 Side 2 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Ugebrev fra NordDanmarks EU-kontor om partnersøgninger, indkaldelser, EUprogrammer, invitationer og nyheder
Læs mereØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER
ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig
Læs mereDen europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Ét år efter Papirversion af en online-undersøgelse http://www.cor.europa.
Direktoratet for Rådgivende Funktioner Enhed 3 Netværk & Subsidiaritet DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Et år efter Spørgeskema Frist
Læs mereDet åbne land og de mindre byer
Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med
Læs mere8461/17 pfw/pfw/hsm 1 DGG 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 25. april 2017 (OR. en) 8461/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 25. april 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 7875/17
Læs mereEnergibesparelser i eksisterende bygninger
Energibesparelser i eksisterende bygninger Økonomisk støtte, mærkningsordninger mv. Chefkonsulent Peter Bach LavEByg konference den 22. april 2009 Langsigtet mål Langsigtede mål at Danmark skal være 100
Læs mereKommunens grønne regnskab 2011
Kommunens grønne regnskab 211 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 211 Frederiksberg Kommune har den 1. december 28 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er
Læs mereKlimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Læs mereDet er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt.
Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget
Læs mereKommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans
Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans 1. Baggrund Med vedtagelse af Parisaftalen om klimaændringer og FN s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling i 2015 har verdens ledere
Læs mereEuropaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november
Læs mereHvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder? En vejledning med hjælpeværktøjer
Hvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder? En vejledning med hjælpeværktøjer Formål med vejledningen Gøre det let for mindre og mellemstore virksomheder at komme i gang med og
Læs mereVed at tilslutte sig, forpligter byen eller kommunen sig til at gøre en indsats for:
NOTAT MULTIHUSET Hvidovre Kommunes eventuelle tilslutning til Compact of Mayors Kultur, Miljø & Vækst Plan- og Miljøafdelingen Specialkonsulent: Morten Beha Pedersen Dato: 07. januar 2016/mop På baggrund
Læs mereSUSTAINGRAPH projektet vil udvikle information og værktøjer, som jeres virksomhed kan anvende uden omkostninger:
SUSTAINGRAPH PROJECT Kære NAVN Vi beder jer om at bidrage til et europæisk projekt, der fokuserer på europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer gennem deres produktlivscyklus,
Læs mereRammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats
Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Peter Bach Årskonferencen Det frie Energimarked 2015 11. September 2015 Rammerne Langsigtede udfordringer 80-95 pct. reduktion af EU s GHG i
Læs mereRådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring
Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes
Læs mereDET LANGE, SEJE TRÆK
DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereHedensted Kommune har den 30. oktober 2013 tilsluttet sig Borgmesterpagten.
Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 31.7.2014 Borgmesterpagten er underskrevet - hvad nu? Hedensted Kommune har den 30. oktober 2013 tilsluttet sig Borgmesterpagten. Kort efter
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mereKlimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune
Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus
Læs mereStrategimøde i Fokusgruppen 30.januar 2015
Strategimøde i Fokusgruppen 30.januar 2015 Workshop del 1 ca 11 12.30 Vision, mål, strategi Åben land gruppen Har vi samme billeder og fælles fodslag? Indsatsområder og mulige tiltag Workshop del 2 ca.
Læs mere7875/17 js/top/bh 1 DGG 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 6. april 2017 (OR. en) 7875/17 NOTE fra: til: Tidl. dok. nr.: 15792/2016 Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet
Læs mereGrøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser
Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis
Læs mereKlimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen
Klimaarbejdet i Helsingør 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen Agenda Klimaarbejdet i Helsingør: Organisation Klimaplan Tiltag og resultater kommunen som virksomhed Borgerne / Agenda 21 Virksomheder
Læs mereBorgmesterpagten Finansiering af klima- og energiplaner i Europa Jeppe Mikel Jensen, CoMO
Borgmesterpagten Finansiering af klima- og energiplaner i Europa 2017.10.16 Jeppe Mikel Jensen, CoMO Kort overblik resultater (1/2) Facts om Borgmesterpagten 7,600+ signatory cities, 390+ regions, provinces
Læs mereKoordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014
Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014 1 Er der synergier mellem SEP og SEAP? - og kan vi udnytte disse synergier? 2 Definitionen på SEAP (COM) og SEP (ENS) SEP (ENS) Den strategiske energiplan
Læs merePRIMES [5] Kulstoffattig GPP
PRIMES [5] Kulstoffattig GPP Præsenteret af (Indsæt eget logo) Overblik Prioritering af de rigtige produkter Beregne indvirkningen af kulstoffattige udbud. Sammenhæng med SEAP er Energiydelsesarbejder
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereVESTKYSTEN VISER VEJEN
VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion
Læs mereStrategi for Lokal Udvikling Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted
Strategi for Lokal Udvikling 2018-2020 Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted 99171717 - lese@thisted.dk - www.thisted.dk - CVR 2918 9560 Indhold Forord... 3 Sammenhængskraft...4 Strategi for Thisted
Læs mereSamlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den
Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 UPN Alm.del - Bilag 133 Offentligt 31.01.2019 Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den 19.02.19 Dagsordenspunkt 5: Kommissionens refleksionspapir vedr. et bæredygtigt
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.3.2019 C(2019) 1616 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 4.3.2019 om ændring af bilag VIII og IX til direktiv 2012/27/EU om indholdet af de omfattende
Læs mereDrøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune
Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Agenda 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvorfor strategisk energiplanlægning og hvorfor nu? FN s verdensmål Roadmap for strategisk energiplanlægning
Læs mereOpfølgningg på Klimaplanen
2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er
Læs mereSustainable Energy Communities in Historic Urban Areas
DANSK UDGAVE SECHURBA projektets overordnede mål er at få sat bæredygtige energitiltag i historiske bygninger og områder på dagsorden i de kommende energipolitikker og lokale udviklingsprogrammer. Dette
Læs mereProjektet "Energi på tværs",
Projektet "Energi på tværs", Energikortlægning for Ballerup Kommune www.ballerup.dk Energikortlægning 2 Energikortlægning 3 Energikortlægning 4 Energikortlægning 5 Energikortlægning 6 Energivision Energivisionen
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mere