Kortlægning og formidling af biologisk mangfoldighed i Sankt Kjelds Kvarter (Østerbro) 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning og formidling af biologisk mangfoldighed i Sankt Kjelds Kvarter (Østerbro) 2012"

Transkript

1 Kortlægning og formidling af biologisk mangfoldighed i Sankt Kjelds Kvarter (Østerbro) 2012 Rekvirent: Københavns kommune, Center for Park og Natur Dato: 2. udgave 21. januar 2013 Feltarbejde: John Frisenvænge, Anna Bodil Hald og Katrine Søbye Tekst: John Frisenvænge, Anna Bodil Hald og Katrine Søbye

2 Indhold: 1. INDLEDNING SAMMENFATNING BIOLOGISK MANGFOLDIGHED I BYNATUREN ORGANISATION, BORGERINDDRAGELSE OG FORMIDLING Organisation og kommunikation Borgerinddragelse i registreringen af biologisk mangfoldighed Kommunikation Ture og arrangementer Undervisning/skolekontakt REGISTRERING AF BIOLOGISK MANGFOLDIGHED Oversigt over feltarbejde og dataindsamling Naturkvalitet i gårde, parker og byrum, bedømt ud fra vegetationen Naturkvalitet i to naturprægede områder (strukturforhold) Fugleregistreringer Flagermus Andre dyrearter REGISTRERING AF STRUKTURFORHOLD I UDVALGTE OMRÅDER Indledning Lokalitetstype Gennemgang af udvalgte elementer fra skemaet METODEANBEFALINGER Formål Undersøgelsesmetode ved generelle byrumsprojekter Tidsrum og omfang Borgerinddragelse Offentlige arrangementer Involvering af skoler Lokal forankring af projekt og resultater Implementering og opfølgning REFERENCER SUPPLERENDE DATA BILAG 1. OVERSIGTSKORT BILAG 2. ARTSLISTER, DYR BILAG 3. PLANTEARTSLISTE BILAG 4. LINABY FELTSKEMA TILPASSET SANKT KJELDS KVARTER BILAG 5. FELTSKEMA STRUKTUR I BYRUM AMPHI Consult er et landsdækkende konsulentfirma der arbejder med rådgivning og planlægning indenfor biologi, miljø og natur. Firmaet har siden opstart i 1992 beskæftiget forskellige eksperter indenfor flere fagområder (biologer, agronomer, ingeniører m.fl.). Læs mere om vores arbejde på Amphi Consult v/martin Hesselsøe Aps, Fruebjergvej 3, boks 102, 2100 Kbh Ø, Amphi Consult v/martin Hesselsøe Aps, Forskerparken NOVI, 9220 Aalborg Ø, Tel: Amphi Consult v/lars Briggs, Forskerparken 10, 5230 Odense M Amphi Consult v/per Klit Christensen, Vistelhøjvej 5, Skarrild, 6933 Kibæk, Amphi Consult v/lars Christian Adrados, Årupvej 44, Årup, 7752 Snedsted,

3 1. Indledning I Sankt Kjelds Kvarter på Østerbro gennemføres i disse år en områdefornyelse, hvor der satses bredt på bl.a. klimatilpasning, bygningsrenovering og kulturelle aktiviteter. Blandt de planlagte projekter er også renovering af flere gårdhaver. Københavns Kommunes Strategi for Biologisk Mangfoldighed (Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, 2011) indebærer bl.a. at levevilkårene for dyr og planter skal inddrages ved klimatilpasning og andre kommunale projekter. Dette forudsætter viden om den eksisterende biologiske mangfoldighed, også kaldet biodiversitet. I 2012 har Amphi Consult i samarbejde med Center for Park og Natur gennemført et projekt med kortlægning og formidling af biologisk mangfoldighed i Sankt Kjelds Kvarter. Projektets overordnede formål er følgende: 1) at skabe et overblik over den biologiske mangfoldighed i området som helhed og fremhæve fund af sårbare, sjældne eller andre karakteristiske arter, 2) at give konkrete ideer til bevaring og fremme af nuværende naturværdier og give input til hvordan der skabes korridorer til omkringliggende grønne områder, 3) at inddrage skoler og borgere i kortlægningsarbejdet og formidle resultaterne bredt, 4) at afprøve og anbefale en metode til registrering af biologisk mangfoldighed i stærkt urbane områder, der kan benyttes til fremtidige projekter inden for en skala fra små byrumsprojekter til omfanget af projektet i Sankt Kjelds Kvarter. Feltarbejdet er primært forløbet i perioden maj til juli Sideløbende med feltarbejdet er gennemført en række udadvendte aktiviteter med henblik på at inddrage skoleklasser og borgere i projektet. I nærværende rapport beskrives projektets forløb og indhold, og hovedlinjerne i resultaterne fremlægges. Rapporten indeholder overordnede anbefalinger til fremtidig drift af ubebyggede arealer og til fremtidige registreringsprojekter. Registreringer og resultatet af lokalitetsgennemgange vedlægges som rådata i form af regneark, GIS-filer og udfyldte registreringsskemaer. Hovedforfattere af de enkelte afsnit: o Projektforløb, borgerinddragelse og formidling: Katrine Søbye o Botaniske undersøgelser og analyser: Anna Bodil Hald 1 o Undersøgelser af fugle og flagermus samt gennemgang af strukturelle forhold i delområder: John Frisenvænge o Evaluering, anbefaling af fremtidige metoder: alle Rapporten er redigeret af John Frisenvænge. 1 ABH er medejer af firmaet Natur & Landbrug ApS (www.natlan.dk), som deler lokaler med Amphi Consult i København. ABH indgår i projektet som de øvrige konsulenter i Amphi Consult. 3

4 Figur 1. Oversigtskort med angivelse af undersøgte lokaliteter. 4

5 2. Sammenfatning I det følgende opsummeres opfyldelsen af projektets overordnede formål: 1) at skabe et overblik over den biologiske mangfoldighed i området som helhed og fremhæve fund af sårbare, sjældne eller andre karakteristiske arter Der er opstillet lister over planter, fugle, flagermus og andre dyr. Undersøgelserne dækkede såvel de større grønne områder som et repræsentativt udsnit af de stærkt byprægede områder. Generelt består dyre- og plantelivet i de undersøgte områder af almindeligt udbredte arter. Der blev ikke fundet arter som er opført på den danske rødliste. Af arter på Habitatdirektivets bilag er fundet flere flagermusarter. Der er ikke fundet beskyttelseskrævende yngle/rastesteder for flagermus eller for kolonirugende fugle. De fundne plantearter er vurderet i forhold til deres forekomst i naturlige, lysåbne vegetationstyper. Et antal af de fundne arter, der indikerer en forholdsvis god naturtilstand, er udpeget som egnede indikatorer for effekt af lokale naturfremmende tiltag. Størsteparten af de fundne spontant forekommende plantearter stiller beskedne krav til voksestedet og indikerer dermed en lav naturkvalitet. Det er hurtigt voksende arter som begunstiges af næringsrigdom og derfor fortrænger andre arter. Dog fandtes også enkelte arter, der stiller større krav til voksestedet. Særligt kan fremhæves engkarse og skov-star, som man ikke umiddelbart ville forvente at finde i et stærkt urbant område. Begge arter var i en gård som ligger tæt på Fælledparken. Blandt dyrene er det bemærkelsesværdigt, at Kildevældsparken rummer en stor bestand af egern. Der er desuden vandflagermus, som under sin færden i landskabet normalt flyver tæt på bevoksninger og vandløb og holder sig fra åbne landområder og veje. Arten findes også i Fælledparken. Det har stor betydning for dyrelivet, at Kildevældsparken via grønne korridorer er forbundet med andre grønne områder, navnlig Ryparken og Lergravsparken. Fuglelivet er rigest i de naturprægede områder. Den vildtvoksende industrigrund ved Rovsinggade er rig på træer og krat og har også et rigt fugleliv. Kildevældsparken er mere friseret, og mængden af f.eks. sangere er mindre. Til gengæld tiltrækker søen i Kildevældsparken vandfugle, om end de bare og stærkt regulerede bredder vanskeliggør yngleforekomster. Fuglelivet i gårdene er sammenligneligt med andre stærkt urbane områder, f.eks. Indre Vesterbro inden bysaneringen af dette område. De fuglerigeste gårde har mange buske og træer med forekomst af frugttræer, bærbuske, kvas og træer med huller. 2) at give konkrete ideer til bevaring og fremme af nuværende værdier og give input til hvordan der skabes korridorer til omkringliggende grønne områder I rapporten beskrives hvorledes en artsrig flora af karakteristiske arter i lysåbne naturtyper kan fremmes gennem begrænset og mere varieret slåningspraksis. 5

6 Det beskrives hvordan den biologiske mangfoldighed i gårdrum, gaderum, pladser og parker kan understøttes ved at etablere eller fremme strukturel variation. Eksempelvis vand, der samtidig kan indgå i klimatilpasningstiltag. I særskilt afleverede registreringsskemaer oplistes for hvert undersøgt område hvilke af disse strukturelle forhold, der er tilstede i dag. Disse lister kan fungere som inspiration for den fremtidige indretning af de enkelte områder. Etablering af spredningskorridorer forudsætter i reglen strukturelle ændringer, f.eks. åbning af bebyggelser eller udskiftning af asfalt med jord og grønne områder. Disse forhold hører ind under den overordnede planlægning, og det ansås ikke for formålstjenligt at fremsætte konkrete forslag hertil. Generelt anbefales det at muligheden for etablering af beplantningsbælter og grønne korridorer udnyttes, hvis sanering i vejrummet giver mulighed herfor. De principper, der er beskrevet i denne rapport, finder også anvendelse i sådanne korridorer. 3) at inddrage skoler og borgere i kortlægningsarbejdet og formidle resultaterne bredt På grund af tidsbegrænsninger var det ikke muligt at skabe tilstrækkeligt kendskab til projektet til at skoler og borgere kunne nå at involveres i kortlægningsarbejdet. En Facebook-side blev oprettet som kontakt- og formidlingskanal. Denne blev brugt til annoncering af arrangementer og til at informere om nogle af de arter som forekommer i kvarteret. Der blev i løbet af projektet arrangeret flere offentlige naturture i området, og projektet var repræsenteret med stande på eventdage der blev afholdt af Områdefornyelsen mfl. Der gennemførtes i løbet af sommeren og efteråret undervisningsforløb for fire skoleklasser. Dette resulterede efterfølgende i, at skolen har benyttet projektet registreringsskema til at undersøge naturindholdet på skolens område. Det må konkluderes, at den ønskede inddragelse af borgere og skoler forudsætter et længerevarende forløb, hvor undersøgelserne kan blive kendt i en bredere kreds. I forhold til skoler skal det medtænkes, at undervisningsforløb skal planlægges i god tid. Man skal derudover afsætte tilstrækkelige mandskabsressourcer til at følge op på projektet, herunder at informere de frivillige deltagere om projektets resultater. For at stimulere interessen i den lokale natur er der løbende skrevet opslag på facebook-siden om udvalgte arter, som blev fundet ved undersøgelserne. Der har desværre ikke været tid til løbende bearbejdning og formidling af resultaterne. 4) at afprøve og anbefale en metode til registrering af biologisk mangfoldighed i stærkt urbane områder, der kan benyttes til fremtidige projekter indenfor en skala fra små byrumsprojekter til omfanget af projektet i Sankt Kjelds Kvarter. Den anvendte fremgangsmåde med en delvis artsregistrering og en vurdering af naturfremmende strukturer anbefales, da den både kan danne grundlag for konkrete naturforbedringer og anvendes til at måle effekten af disse. Ved anvendelse af metoderne fra LiNaBy kan resultaterne desuden sammenlignes mellem projekter og områder. 6

7 Metoderne må nødvendigvis varieres alt efter om hovedformålet er effektvurdering af konkrete projekter, en bred registrering af arter og naturværdier, en mere målrettet og naturvenlig parkdrift eller inddragelse og bevidstgørelse af borgere. Botanisk kortlægning kræver et botanisk forkundskab, og registrering af særlige arter med henblik på at afværge uheldig påvirkning af disse er en opgave for professionelle. Derimod kan bred registrering af udvalgte, let genkendelige arter gennemføres af borgere med begrænsede forkundskaber, forudsat at de får tilstrækkelig fagkyndige opbakning. Uanset registreringsmetode skal det fra starten indtænkes, hvorledes de indsamlede informationer siden skal anvendes. Man bør dels sikre, at resultaterne formidles til relevante modtagere og dels støtte at anbefalede tiltag til sikring af væsentlige naturværdier implementeres i praksis. Det gælder uanset om det drejer sig om parkdrift, gårdrenovering eller et større anlægsarbejde. 3. Biologisk mangfoldighed i bynaturen Biologisk mangfoldighed er de dyre- og plantearter der forekommer i et givent område, såvel som de økologiske samspil som organismerne indgår i. I modsætning til f.eks. enge, skove og moser er byen ikke en naturtype med naturligt hjemmehørende karakteristiske arter. Naturindholdet i byen omfatter arter med vidt forskellig oprindelse, en del af dem udplantede eller på anden måde indførte. I parker og ældre haver findes arter fra skovmiljøer, på åbne arealer eng- og overdrevsarter osv. På byggepladser og i andre forstyrrede områder findes lavtvoksende plantearter, der ikke kan klare konkurrencen med andre planter, men som i kraft af en god spredningsevne hyppigere finder egnede voksesteder end i mindre dynamiske landskabstyper. I Københavns Kommunes Strategi for Biologisk Mangfoldighed opdeler Teknisk Forvaltning byens parker og grønne områder i to slags natur: bynaturen og den bynære natur. Førstnævnte findes hvor forhold som størrelse, beliggenhed og intensiv rekreativ benyttelse gør at den biologiske mangfoldighed er lav og svær at forbedre. Områder med bynær natur er derimod større, mere sammenhængende, autentiske og mindre friserede områder med lang kontinuitet. Naturkvaliteten og det biologiske potentiale er større i de bynære naturområder end i områder med bynatur. Efter ovenstående definition skal det grønne indhold i Sankt Kjelds Kvarter klart regnes som bynatur. På grund af Københavns historiske udvikling med byspredning ud i omkringliggende landområder rummer byen kun lidt natur med en lang kontinuitet. Dog kan der være ret gamle træer i nogle af de ældste gårdhaver og parker. Sjældne og truede arter med særlige krav til levestedet findes hovedsagelig i gamle naturområder, som er inddraget i bylandskabet. Byens dynamiske karakter kan nogle steder begunstige arter med en vagabonderende levevis, så som grønbroget tudse, der generelt er blevet sjældne pga. ændringer i den måde som landbrug og landskabet drives på. Ellers vil det typisk være mere almindelige arter med en stor spredningsevne og tilpasningsdygtighed, som trives i bymiljøet. Blandt disse kan også findes nytilkomne arter, 7

8 der spredes via byernes funktion som trafikknudepunkter. Det generelt varmere lokalklima i byerne tillader arter fra varmere klimazoner at etablere sig i byerne. Fuglefaunaen er rigest i de grønneste dele af byområderne, herunder nær større sammenhængende naturområder. Mange byfuglearter er indvandret fra skoven, idet haver og parker med træer ligner denne naturtype mest. I de mindre grønne dele af byen finder man til gengæld arter, der naturligt forekommer i klippelandskaber, og som har fundet nye levesteder i de høje, tætte bebyggelser af beton og murværk. Artssammensætningen i et område er ikke tilfældig, og det er heller ikke lige meget hvilke arter der forekommer. Den danske natur belastes i særlig grad med et overskud af plantenæringsstoffer, og få kraftigt voksende arter der kan udnytte næringsoverskuddet, fortrænger mange andre arter. I forhold til ønsket om at sikre en varieret natur og dermed en høj biologisk mangfoldighed betragtes næringsstofbegunstigede arter som f.eks. stor nælde derfor som problemarter. Blandt problemarterne er nogle så stort et problem, at de anses for invasive. Sikring af biologisk mangfoldighed i bynaturen er derfor ikke kun et spørgsmål om at skaffe plads til flest mulige arter i byen men også om at arbejde for at øge naturkvaliteten, dvs. at fremme arter, der begunstiges af lavt næringsniveau. Dette indebærer også at man tilstræber at begrænse problemarter og omvendt fremmer andre arter der er hjemmehørende i de lokale naturtyper. Det har også et pædagogisk sigte, hvis man lokalt kan opleve f.eks. lysåbne naturtyper med karakteristiske, naturligt hjemmehørende arter. 8

9 4. Organisation, borgerinddragelse og formidling 4.1 Organisation og kommunikation Projektgruppe Amphi Consults projektgruppe bestod af Katrine Søbye (KS), John Frisenvænge (JF) og Anna Bodil Hald (ABH). KS var projektleder. JF og ABH var hovedansvarlige for feltarbejdet, mens KS var hovedansvarlig for formidlingsdelen. Undervejs har projektet samarbejdet med Habitats Aps, ved Rasmus Vincentz og Phillip Hahn-Petersen. Kontakt til Center for Park og Natur Fra Københavns Kommunes Center for Park og Natur fungerede Ayla Gretoft som kontaktperson til projektet. Rikke Milbak Mortensen var involveret i de indledende faser af projektet. Projektet blev igangsat på et indledende møde med deltagelse af Amphi Consult og forskellige interessenter fra Københavns Kommune den 28/3. Efterfølgende er der løbende holdt kontakt mellem projektlederen og kommunens kontaktperson. Andre samarbejder Der blev allerede i april etableret kontakt til en række grupper og organisationer i håb om et fremtidigt samarbejde. Der var lagt op til at samarbejdet med de andre grupper og organisationer skulle bestå i at udbrede kendskabet til projektet samt at bidrage i større eller mindre grad i feltregistreringer og debat på facebook-siden. Følgende var involveret i projektet i større eller mindre grad o Miljøpunkt Østerbro o Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter o DN-Studenterkomiteen ved Københavns Universitet o Bemandede legeplads i Kildevældsparken o Zoologisk Museum o Natur og Ungdom på vestegnen o Danmarks Naturfrednings forening, Københavns Lokalkomité og bynatur netværket o samt deltagernes egne netværk 9

10 4.2 Borgerinddragelse i registreringen af biologisk mangfoldighed Projektet var tilrettelagt, så interesserede borgere kunne deltage i registreringen på to niveauer. o Et for folk med forudgående kendskab til nogle arter og erfaring i feltregistrering og med brug af registreringsskemaer. o Et for alment interesserede der ikke har den store viden i forvejen. De frivillige deltagere kunne enten foretage kortlægning i udvalgte områder eller blot registrere hvad de kender og ser: f.eks. at ræven besøger gården, at der er fuglereder i gården med fx solsort og musvit. Som støtte for interesserede borgere gennemførtes møder og vandringer, og der blev udfærdiget skriftligt vejledningsmateriale for frivillige, der ville deltage i registreringsprojektet. Borgerinddragelsen ville primært omfatte undersøgelse af gårdrum, vejstrækninger eller lignende afgrænsede lokaliteter, som supplement til de af projektgruppen undersøgte. Arealerne / gårdrummene der skulle undersøges skulle uddeles til interesserede borgere inden sommerferien, hvor den enkelte ville kunne registrere i løbet af sommeren. Dette ville give tid til at observationer kunne kvalitetssikres i sensommeren. Ud over at udfylde skemaer skulle deltagerne også opfordres til at tage fotos eller beskrive lyde, farver, størrelser mv. på arterne der noteredes. Desuden ville der være en løbende dialog mellem biologer og de frivillige delteagere. Områderne var opdelt sådan at de vigtigste områder kunne dækkes af biologerne i projektet, mens borgerne fik de øvrige interessante områder eller var supplerende observatør for det gårdrum de selv boede i. Ud fra kort på feltskemaerne kunne borgerne selv vælge deres område, som blev noteret af projektlederen så der var overblik over observationsgrunde. Indsendelse af observationer skulle primært ske elektronisk. Dels via mail eller facebookside. Dels via hvor Sankt Kjelds Kvarter i forbindelse med dette projekt blev oprettet som lokalitet. Resultatet af denne indsats var desværre begrænset. Enkelte fund er indrapporteret via fugleognatur.dk og DOFbasen, mens facebooksiden ikke er benyttet til meddelelser om fund. Der er udfyldt skemaer i skoleregi som del af et undervisningsforløb, men ellers har der ikke været bidrag til lokalitetsregistreringen fra andre end projektets officielle deltagere. Der kom således ingen bidrag til registreringen af områder fra lykkedes således ikke at få borgere til at registrere deres egen 4.3 Kommunikation Facebook-siden Vores Natur Sankt Kjelds Kvarter blev oprettet med bistand fra Habitats Aps den 13. april, og blev taget i brug første gang den 23. april, efter tema dagen ved Bunkeren på Carl Nielsens allé. Det er Amphi Consult der har styret siden og har skrevet alle indslag på siden. 10

11 Siden fungerede som informationskilde om projektet og skulle desuden være kommunikationsvej for borgere der ville være med i projektet. Navnet Vores Natur signalerede, at det ikke var en envejs kommunikationskilde men et fælles anliggende. Her ville borgere kunne bidrage med indslag, komme med forslag til forbedringer, indrapportere fund mv. Der har desværre ikke været det antal kommentarer og indrapporteringer fra borgere som vi havde forventet. Til gengæld er der støt og roligt kommet flere og flere likes på siden, og dermed har mange alligevel fået information og indblik i projektet. Man kan håbe at denne gruppe mennesker nu har en større forståelse for bynatur og vil involvere sig i fremtidige projekter i kvarteret. Siden består dels af information om ture og arrangementer og dels af små historier om dyr og planter der findes i kvarteret. Derudover er der skrevet informationer om hvordan og hvor man kan være med i projektet samt indrapportere sine fund. Habitats og Miljøpunkt Østerbro blev fra start opfordret til at bruge siden, udbrede kendskabet om siden og informere om deres arrangementer på siden. Følgende organisationer og medier er også brugt til at informere om projektet og om arrangementer: Facebook-siderne Østerbro Naturoplevelsescenter, Miljøpunkt Østerbro, områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Naturfredningsforenings Studenter afdeling i København, Naturhistoriske Onsdags- Aftener (NOA), Natur og Ungdom på vestegnen Nattergalene. Mails til projektets officielle kontakter (bl.a. Københavns Kommune og Kildevældsskolen) og interesserede borgere, foruden Danmarks Naturfredningsforenings Lokalafdeling i København, DDS Spejderne -Orion gruppen, Natur og Ungdom. Derudover er mange af de personer der også ville få besked via facebook-sider også inviteret direkte via mails. For at reklamere for facebook-siden og projektet blev der trykt flyere og foldere. Der er delt flyere og foldere ud i kvarteret og der er blevet delt foldere ud fra Områdefornyelsens kontor på Vennemindevej. I forbindelse med events og anden personlig kontakt er folk blevet opfordret til at hænge foldere op i opgange i kvarteret. 4.4 Ture og arrangementer Før et arrangement er den pågældende lokalitet blevet besøgt og dyre- og planteliv samt miljøforhold er blevet vurderet. Desuden er der sendt remindere ud om arrangementet, kort før afholdelse og materiale og rekvisitter er fremskaffet til dagens arrangement. I løbet af projektperioden er annonceret følgende ture/arrangementer. 15. april Bunkeren på Carl Nielsens allé Vores bidrag til arrangementet var en bod, med informations materiale og borgerkontakt. Vi fik snakket med en masse borgere i kvarteret og hørt hvad de oplevede af natur i kvarteret, samt fik lavet en interesse mail liste over borgere der ville være med eller høre mere om projektet. Projektet her var i opstartsfasen og vi var åbne over for bidrag og inspiration og opfordrede alle til at være med i skabelsen af projektet. Det var en øjenåbner for flere hvor lidt der skulle til, for at få flere fugle i kvarteret. I eventen deltog John Frisenvænge og Katrine Søbye 11

12 Figur 2. Formidling af bynatur på Carl Nielsens Plads. I baggrunden John Frisenvænge. Fugletur: 22. maj Det var en meget spændende og hyggelig tur, hvor der blev set og registreret mange fugle. Der var 2 deltagere. Det lave antal deltagere skyldes at invitationerne kom sent ud, og der var ikke blevet hængt opslag op i området. Facebook-siden var ligeledes ny og der var ikke mange likes på endnu. Ca. 100 mennesker blev dog inviteret over mail. Alle der havde skrevet deres mailadresse på vores interesseliste på eventdagen ved bunkeren på Carl Nielsens allé, alle på maillisten over projekt Skt. Kjelds kvarter med besked om at sende videre. Danmarks Naturfredningsforening Københavnsafdelingen. Studenterkomiteen i Danmarks Naturfredningsforening, områdefornyelsen, Østerbro Naturoplevelsescenter på deres facebook-side og Miljøpunkt Østerbro. Der var altså mange der var inviteret men nok for sent, og de fleste af de inviterede boede ikke i kvarteret. Arrangør: John Frisenvænge 12

13 Gårdvandringstur: 5. juni Igen en god og spændende tur, hvor vi startede på områdefornyelsens lokaler på Vennemindevej. Der var 12 deltagere og alle var meget interesserede. Der var tre der boede i området. Turen gik gennem en række gårde og vejrum med henholdsvis alsidig natur og næsten ingen natur. Nu var der flere på facebook-siden, og der blev også sendt invitationer til alle der havde skrevet deres mail på vores interesse liste på eventdagen ved bunkeren på Carl Nielsens allé, alle på mail listen over projekt Skt. Kjelds kvarter med besked om at sende videre. Danmarks Naturfredningsforening Københavnsafdelingen. Studenterkomiteen i Danmarks Naturfredningsforening, områdefornyelsen og Miljøpunkt Østerbro. Arrangører: John Frisenvænge, Katrine Søbye og Anna Bodil Hald 18. august Åbningsfest af Københavns første klimakvarter. Med loppemarked, boder, teater, mad og events. Vi bidrog med en bod hvor vi havde krible-krable dyr, konkurrencer tip en 13ér med præmier, informationsmateriale om projektet og opfordring til at deltage på vores kommende ture samt at adoptere en gård, dvs. være indrapportører for et bestemt område. Arrangementet var en succes der var mange interesserede og vi fik delt ca foldere ud om projektet. På dagen deltog John Frisenvænge, Katrine Søbye, og fra kommunen Ayla Nurkan Gretoft 18. august: Gårdvandrings tur Denne gårdvandringstur blev afholdt i forbindelse med fejring af klimakvarteret, og turen blev slået sammen med København kommunes gårdvandringstur. Der var ca deltagere og mange boede i kvarteret. Nu var der både lavet foldere, og flyer, der var flere likes på facebook-siden, og der var sendt invitationer ud til et større netværk. Arrangør: John Frisenvænge 28. august: byens dyr Blev afholdt i silende regnvejr. Alligevel var der mødt 8 op og turen var en succes. Der var mange interesserede, og der blev stillet mange spørgsmål. Turen gik rundt om søen i Kildevældsparken og sluttede i gård nr. 29 som har en flot og alsidig natur og dermed også et bedre dyreliv end i mange andre gårde i kvarteret. Arrangør: Kirsten Skovgaard og Katrine Søbye 13

14 Figur 3. Gårdbesigtigelse 18/6. 24 sep. Insekttur Der var aftalt at låne strøm fra den bemandede legeplads ved Kildevældsparken. Strømmen skulle føres ind til Kildevældsparken hvor der var mørkt og vi kunne sætte særlige insektlamper op. Der var skaffet folk der kunne artsbestemme en række af insekterne, og invitationer sendt ud. Desværre blev det pludselig meget koldt og så ud til regn, så turen blev aflyst. Der kom ikke flere gode dage hvor alle arrangører kunne i løbet af efteråret, og derfor blev denne aktivitet ikke afholdt. Arrangør: Kirsten Skovgaard, Jesper Julskov Schlie og Katrine Søbye 4.5 Undervisning/skolekontakt Da skoleåret allerede var skemalagt og planlagt, var det vanskeligt at inddrage skoleklasser i projektets registreringsdel. Vi fik kontakt til en enkelt lærer ved Kildevældsskolen. Dette resulterede i undervisning for to skoleklasser af to omgange - en gang dobbelt undervisning i juni og en gang dobbelt undervisning igen i oktober. Begge gange var eleverne på ekskursion. Klassen fik forskelligt materiale og har haft emne om natur i byen, og har lavet feltundersøgelser med registreringsskemaerne, artsbestemt planter på skolen, mv. 14

15 1. juni Undervisningen var delt i 2 x 1½ time til hver klasse. Undervisningen drejede sig om natur i byen, biodiversitet, fødekæde mv. De blev bl.a. introduceret til en række begreber som biodiversitet, fødekæde, klimaændringer, grønne korridorer mv. Efter en debat om hvad de kendte til områdets dyr, fødekæde og viden om klimaændringer, blev de sendt i felten for at finde nogle insekter og lavet væddeløb med insekterne diskutere rovdyr/byttedyr forhold. Derefter blev der snakket om insekternes rolle i naturen. Undervisningen blev afsluttet med en lille test, der var lavet en tip en 13ér med spørgsmål børnene ville kunne besvare hvis de kunne huske hvad de havde lært i løbet af undervisningsgangen. 11. oktober Undervisningsforløbet i oktober havde fokus på kontrasten mellem den planlagte og plejede bynatur samt erkendelse af naturværdier i det nære miljø. Ekskursionen gik til Beauvais Grunden hvor eleverne skulle se på den biologiske mangfoldighed på stedet, samt fokusere på stedets oplevelsesmæssige værdig. Dette forløb var primært tilrettelagt af Habitats, med deltagelse fra Amphi (John Frisenvænge). Figur 4. Katrine Søbye formidler lokal natur på Kick-off seminaret. 15

16 5. Registrering af biologisk mangfoldighed 5.1 Oversigt over feltarbejde og dataindsamling Valg af arter og undersøgelsesområder Ved undersøgelsen har der været mest fokus på forekomsten af planter, fugle, dagaktive pattedyr og flagermus. Derimod er f.eks. insekter kun registreret tilfældigt. Dette skyldes til dels at hovedparten af feltarbejdet blev gennemført i forårsperioden, hvor kun en mindre andel af insekterne kan registreres. Det var ikke muligt at undersøge alle ubebyggede områder i hele kvarteret. I stedet foretoges undersøgelse af 25 udvalgte lokaliteter, suppleret med mere tværgående registrering af udvalgte arter i hele kvarteret. De udvalgte lokaliteter fremgår af Bilag 1. Valget af registrerede lokaliteter /gårde bygger på flere kriterier. 1. Gårde der er omfattet af klimatilpasningsplanen og er anbefalet af kommunen er prioriteret højt. Dvs. området omkring Tåsinge Plads og området omkring Bryggervangen. 2. Gårde der er tilgængelige er prioriteret højere end øvrige gårde 3. Naturtyper og gårde der findes i kvarteret og som skiller sig ud, er valgt for at give en vurdering af naturindholdet i forhold til de øvrige lokaliteter. Som eksempel er valgt lok. 12 som er en gård tæt på Fælledparken, lok. 1 som er en vejstrækning med forhaver og lok. 47 Beauvaisgrunden, som er en grund der har stået uberørt hen i over 40 år pga. forurening af jorden. 4. I øvrigt søgtes en bred dækning af pladser, gaderum med og uden forhaver, kolonihaveområde og gårdrum af varierende størrelse. I dette projekt blev i vid udstrækning prioriteret gårde med simple adgangsforhold, dvs. hvor det var muligt at foretage undersøgelsen uanmeldt og uden nøgle. I enkelte tilfælde er der skaffet adgang vha. portvagt. Hvor dele af en gård har været tilgængelige mens andre dele har krævet nøgle, er undersøgelsen foregået i de tilgængelige dele. Ved fremtidige projekter skal det i hvert enkelt tilfælde prioriteres om der skal søges adgang til lukkede gårdrum. Adgang til lukkede områder er tidskrævende, idet det kræver aftaler om nøgle og tidspunkt for besøg. Det skal nævnes at via kontakter fra Miljøpunkt Østerbro og Områdefornyelsen, var der skaffet kontakter til at komme ind i en række lukkede gårde. Dette blev i dette projekt prioriteret ned, for at opnå bedst mulig udnyttelse af den tilgængelige tid til registreringen. I et fremtidigt projekt er det imidlertid værd at prioritere, hvis det pågældende rum er særlig vigtigt at få med (f.eks. pga. projektansøgninger) eller hvis en fuldstændig dækning af kvarteret ønskes. Det forventes at en større inddragelse af lokale borgere vil medføre dækning af flere lukkede gårde. Kildevældsparken og den bevoksede, tidligere industrigrund ved krydset Rovsingvej / Lyngbyvej (Beauvaisgrunden) blev forholdsvis intensivt undersøgt, både i forhold til 16

17 planter, fugle og andre dyr. Disse to lokaliteter rummer pga. deres størrelse og naturpræg den største del af den samlede biologiske mangfoldighed i kvarteret. I de udvalgte områder foretoges en sammenlignende registrering af naturindhold og naturkvalitet ved et enkelt besøg. Alle registreringer er indført i et feltskema, som foruden optegnelse af observerede dyr og planter indeholder en systematisk registrering af udvalgte fysiske forhold af betydning for den biologiske mangfoldighed (se Bilag 5). Feltskemaet blev udviklet til anvendelse i stærkt byprægede områder. I naturprægede områder er suppleret med udfyldelse af et naturregistreringsskema som er tilpasset fra Projekt LiNaBy (se Bilag 4), Hald Resultatet af lokalitetsgennemgangen afrapporteres i form af udfyldte skemaer, som afleveres til Kommunen sammen med denne rapport. Der henvises til disse for oplysninger om de enkelte områder. Foruden den lokalitetsbaserede registrering foretoges eftersøgning af udvalgte dyrearter med specielle levestedskrav, der kunne tænkes at forekomme spredt i kvarteret. Det drejer sig f.eks. om mursejler og skimmelflagermus, der begge benytter høje bygninger som rastested (om end på forskellige tider af året). Det blev også undersøgt om der i kvarteret var mulighed for forekomst af rågekolonier, ynglende tårnfalk og kolonirugende flagermus, der raster i træer. Feltarbejdet Feltarbejdet er primært udført på nedennævnte datoer (Tabel 1). Derudover er der foretaget spredte observationer på andre datoer i forbindelse med offentlige arrangementer mv. Tabel 1. Datoer for feltarbejde. Dato Planter Fugle Flagermus 21-mar X 10-apr X 21-maj X 22-maj X X 04-jun X X 05-jun X X 21-jul X 08-nov X 13-nov X 17

18 Ansvaret for feltarbejdet er fordelt således, at Anna Bodil Hald havde hovedansvaret for botaniske undersøgelser og John Frisenvænge hovedansvaret for undersøgelse af fugle og flagermus. Derudover har alle deltagere kunnet bidrage med egne observationer. Foruden projektets tre medarbejdere har botaniker Poul Evald Hansen (PEH) bidraget med botaniske undersøgelser. Der blev desuden etableret mulighed for at borgere kan indberette fund af dyr og planter. Dels på projektets Facebook-side og dels ved oprettelse af kvarteret som lokalitet i naturdatabasen på Eksterne datakilder Som supplement til feltundersøgelserne er anvendt følgende databaser med tilfældigt indsamlede oplysninger: o Den brugerdrevne artsportal o Dansk Ornitologisk Forenings database over observationer af fugle, DOFbasen: o Danmarks Miljøportal/Danmarks Arealinformation/Danmarks Naturdata: Oplysninger fra fugleognatur og DOFbasen vedlægges i regnearksform. Der blev ikke fundet oplysninger i Danmarks Naturdata. Inden for kvarteret er alene søen i Kildevældsparken registreret i den offentligt tilgængelige naturdatabase. 5.2 Naturkvalitet i gårde, parker og byrum, bedømt ud fra vegetationen Metode Naturkvaliteten i udvalgte områder blev vurderet ud fra planteartssammensætningen i lysåbne dele af områderne. Formålet var at beregne et sammenligneligt mål for naturkvalitet for de enkelte områder, baseret på kendskab til de enkelte arters krav til levestedet. Med henblik på at udarbejde et naturkvalitets indeks for feltlagets vegetation (se nedenfor) blev i alt 15 lokaliteter udvalgt - Tabel 2. Blandt de 15 lokaliteter var der to parker/naturprægede områder, 11 gårde og 2 byrum (pladser og vejrum). For alle lokaliteter bortset fra tre blev der lavet to plantelister: En for plæneområde og en for øvrig område. Undtagelserne var byrum nr. 40 og gårdrum nr. 36, hvor der kun var plæne samt det naturprægede område nr. 47, hvor der ikke var plæne. Datagrundlaget består således af i alt 27 artslister. 18

19 Tabel 2. Fordeling af de 15 lokaliteter på parker/naturprægede områder, gårde og byrum Parker/naturprægede omr. Gårde Byrum 47 (Rovsingsgade) 15, 42, 43, 12, 7, 5, 1, 2, 34, 25, (Sankt Kjelds Plads) 4 (Kildevældsparken) 40b (Areal SV for Sankt Kjelds Plads) Plantelisterne blev kun lavet for feltlaget, dvs. urtelaget med græsser og tokimbladede planter, dog inklusiv opvækst af vedplanter i feltlaget. For plænernes vedkommende blev plænernes arter af slåede (vegetative) græsser ikke medtaget systematisk. I forbindelse med registrering af arterne blev der også gennemført en kvantitativ vurdering af arternes forekomst, idet det blev vurderet om arterne optrådte med få (<5 eksemplarer), en del (mellem 5 og 50 eksemplarer) eller mange (> 50 eksemplarer). For arter, der optræder i populationer blev den samme vurdering gennemført i forhold til forekomst af populationer. Hvis en art forekom med mange populationer, blev det vurderet om arten var dominerende. Disse værdier er omsat til en 10-trins skala ved beregningerne, Tabel 3. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har tildelt alle karplanter i den danske natur en karakter i forhold til hvilken naturkvalitet arten repræsenterer i lysåbne 3-naturtyper 2. Denne karakterskala går fra 1 til +7. Karakteren -1 har arter, der er uønskede i lysåbne 3 naturtyper som f.eks. eng og overdrev. Denne gruppe indeholder også invasive arter. Flere arter har tildelt karakteren -1 i naturtypen overdrev end i naturtypen eng. Disse -1 arter bidrager negativt til naturkvaliteten. Ikke danske arter og kulturarter har karakteren 0. De tæller således med ved sammenlægning af antal arter, men de bidrager ikke til naturkvaliteten. Øvrige arter har alt efter deres sjældenhed, nøjsomhed og følsomhed over for negative påvirkninger som næringsstoffer karakteren +1 til +7. Arter med karakteren +7 er de mest følsomme og nøjsomme arter. Tabel 3. Vurdering af planternes forekomst i felten og omsætning til en 10-trinsskala. Vurdering i felten Karakter Point <5 eksemplarer E1 1 mellem 5 og 50 eksemplarer E2 2 > 50 eksemplarer E3 3 < 5 populationer P1 4 mellem 5 og 50 populationer P2 6 > 50 populationer P3 8 dominerende P3-D 10 2 Naturtyper, der er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens paragraf 3, herunder søer, moser, enge og overdrev over en vis størrelse. 19

20 Resultater Der blev registreret i alt 133 arter i feltlaget. De fleste arter havde dog en meget lav naturkvalitets status, Figur 6. Ved at sammenligne med resultater fra LiNaBy (Hald 2011) 3, ses at arter med karakteren -1 og 0 stortrives i højere grad i Sankt Kjelds kvarter end i de i LiNaBy-projektet undersøgte parker. Blandt de positive arter er det arter med karakteren 3, der klarer sig bedst i begge analyser. Sankt Kjelds kvarteret har relativt få arter med karakteren +4 sammenlignet med LiNaBy. Blandt +5 arterne i Sankt Kjelds kvarter kan nævnes bugtet kløver, rank vinterkarse samt enbo galnebær. Blandt +4 arterne kan tilsvarende nævnes almindelig brunelle, engkarse og skovstar. Registrerede +3 arter i feltlaget ses af Tabel 4. Antallet af +3, +4 og +5 arter i de enkelte områder vises i Figur 5. Tabel 4. Registrerede +3 arter. Borst høst Elm skov Firling alm. Guldkarse kær Humle Katost alm. Kongepen alm. Mælde svine Natskygge bittersød Navr Okseøje hvid Padderok ager Perikon prikbladet Potentil krybende Røllike alm. Sneglebælg humle Sværtevæld Tidsel kål Vejbred lancet Vejsennep finbladet Vikke smalbladet 3 Projektet Livsstil og Naturkvalitet i Byrummet (LiNaBy) omfattede bl.a. vurdering af naturkvalitet ud fra botaniske og strukturelle indikatorer. Projektet omfattede parker og bynære naturområder med varierende naturindhold i fire dele af København. 20

21 Figur 5. Fund af plantearter med karakter +3, +4 og +5 i hhv. plæner og øvrige område. Botanisk undersøgte områder vises med rød markering. 21

22 antal arter Data fra Sankt Kjelds kvarter. I alt 27 delområder fra parker, gåde og byrum DMU overdrev naturkvalitet arter ukendt kvalitets index Data fra LiNaBY (Hald 2011). I alt 397 arter fra 32 delområder i Københavnske parker. Figur 6. De registrerede arters fordeling på DMU naturkvalitet, hvor 7 er størst naturkvalitet (Fredshavn og Ejrnæs 2007). Ukendt: arten optræder ikke på DMU s liste samt arter, der ikke er bestemt til artsniveau og som derfor ikke kan tildeles en naturkvalitetsværdi. Samlet point for alle arter fordelt på karaktergruppe. Gennemsnitlig pointsum per art fordelt på karaktergruppe. Figur 7. Samlet forekomst af de 133 arter i feltlaget som funktion af DMU karaktergrupper. 22

23 Arterne med den lave naturkvalitet ikke bare udgør den største artsgruppe, men -1 arterne fylder også mest på den kvantitative skala, Figur 7 tv. Som det ses af Figur 7 th, så er +4 arterne pænt tilstede, når de forekommer, idet de har en relativ høj pointsum per art i gruppen. Figur 8. Gårdrum (lokalitet 42). Figur 9. Gaderum (lokalitet 1). Det antal arter, der blev fundet i de enkelte delområder varierer meget fra under 10 i nogle plæner til ca. 50 i det naturprægede område nr. 47 (se Figur 12). Figur 8 og Figur 9 viser eksempler på områder med meget artsfattige plæner. Artsantallet i plæneområdet i gaderummet nr. 36 (Kildevældskirken) var meget høj, Figur 10. Dette på trods af det lille areal. I dette område kunne en mindre hyppig slåning fremme blomstring til insekter. Plænen i gårdrummet nr. 43 havde også et højt artsantal, mens artsantallet i øvrig område i denne gård ikke var blandt de højeste. Blandt øvrige områder havde Beauvaisgrunden (lok 47) et stort artsantal, Figur 11. Beauvaisgrunden var klart det største område og det er forventeligt med et større artsantal i et arealmæssigt større område. I modsætning til artsantallet er naturkvalitetsscore uafhængig af størrelsen af det analyserede areal. Det skyldes, denne score beregnes som artsgennemsnit for lokaliteten. I nærværende tilfælde er gennemsnit vægtet med arternes kvantitative forekomst. Simpelt gennemsnit for alle 133 arter var en score på 1.08, hvilket er meget lavt. Det skyldes de mange -1 arter og de mange 0 arter. 23

24 Figur 10. Artsrig plæne ved Kildevældskirken (lok.36). Figur 11. Artsrigt naturpræget område (lok. 47). Plænerne havde en højere naturkvalitetsscore end feltlaget i øvrige områder. Kun plænen ved Kildevældskirken, Figur 10, og plænen i gård nr. 12 lå højere end gennemsnittet for alle arter. Blandt øvrige områder havde det naturprægede område nr. 47 Beauvaisgrunden (Figur 11) højest naturkvalitetsscore altså ikke kun et højt artsantal på grund af et større areal. Samlet set havde de 27 delområder i Sankt Kjelds kvarter en lav naturkvalitet (Figur 13). Til sammenligning havde de fleste delområder i LiNaBy en score >+1 - i fire tilfælde >+2 og i 3 tilfælde >+3. Til sammenligning med dette projekts plæner lå de ekstensive boldbaner i Kløvermarken på en score på godt 1 (figur 20 i Hald 2011). Det vil sige, at. kun de bedste plæner i Sankt Kjelds Kvarter havde en naturkvalitet på højde med Kløvermarkens ekstensive boldbaner. 24

25 Figur 12. antal arter i de 27 undersøgte delområder (2 grafer). 25

26 Figur 13. Naturkvalitets score i de 27 undersøgte delområder (2 grafer). 26

27 Forvaltning til fremme af naturen i feltlaget især plæner Planlægningsmæssigt gælder det om at bevare den natur, der er, så gode arter kan spredes herfra. Beauvaisgrunden (lokalitet 47) har mange plantearter, der kan virke som kilde til spredning andre steder. Dertil kommer plænen ved Kildevældskirken (lokalitet 36). Dernæst gælder det om ikke at gøde eller sprøjte og at få fjernet tilstedeværende næringsstoffer ved opsamling af afklippet materiale hvis det kan lade sig gøre. Ved slåning skal der stiles mod at reducere -1 arterne (Tabel 5), især arter med *, og fremme + -arterne, herunder især +3 -arterne (Tabel 4), som har gode muligheder for at udvikle sig i bymiljøet. Det gøres ved at reducere næringsniveau, ændre slåningsstrategi til tidligt og færre slåninger og ved at lade partier med disse arter stå til frøene modner. På de mindre plæner er det især i kanterne, at græsset måske ikke skal slås så ofte. Tabel arter Bakkestjerne canadisk *Bjørneklo *Draphavre Dueurt Fuglegræs Gederams *Gyldenris Gåsefod *Hestehov *Kørvel Mælkebøtte *Nælde *Pastinak Pileurt *Rajgræs Ranunkel *Rapgræs *Rapgræs *Rejnfan Skræppe Skræppe *Skvalderkål *Snerre Storkenæb *Tidsel Tidsel Tusindfryd Vejbred Ærenpris kæmpe alm. lådden alm. sildig hvidmelet rød vild fandens stor vej alm. lav enårig alm. butbladet kruset burre blød horse ager glat glat 27

28 5.3 Naturkvalitet i to naturprægede områder (strukturforhold) Metode De to parker/naturprægede områder blev analyseret ved hjælp af det samme feltskema, som blev anvendt i projekt LiNaBy, Hald Se Bilag 4. Ved denne metode registreres forskellige fysiske strukturer, som antages at være af betydning for biodiversiteten i bred forstand. De fysiske strukturer gælder såvel strukturen af feltlagets 4 vegetation af græsser og andre urter samt øvrig struktur. Ved præsentationen af resultater benyttes sammenligning til LiNBaBy projektet, hvori indgik 32 delområder fordelt på 9 Københavnske parklokaliteter (se Hald, 2011). Til sammenligning med forholdene i Sankt Kjelds Kvarter vises i Tabel 6 resultater fra LiNaBy. Her ses i hvor mange af de 32 delområder den enkelte struktur er tilstede og i hvor mange strukturen er udbredt forekommende. Den mest almindelige struktur er således skovagtig bund, foto 1. Foto 1. Skovagtig bund med visne blade og talrige eksemplarer af overvintret syvplettet mariehøne. Alt hvad der hører sammen med gamle træer og dødt ved forekom sjældent i de 32 delområder i Københavnske parker. Det er stående dødt ved, liggende dødt ved, tykke træer, svampe på træer og spættehuller samt mosbevoksning på træerne (Foto 2). En fysisk struktur som store fritliggende natursten forekom også ret sjældent. 4 Feltlaget er urtelaget med græsser og tokimbladede planter. 28

29 Tabel 6. LiNaBy (tabel 7). Samlet oversigt over øvrig struktur med angivelse af antal delområder hvor strukturen er iagttaget og antal delområder, hvor strukturen er udbredt forekommende. Variabel rækkefølge indenfor hver gruppe (kontinuitet, fysiske struktur og driftspåvirkning) er mest udbredt øverst. Resultat fra 32 delområder i Københavnske parker, Hald Kontinuitet Tilstede/ udbredt Fysisk struktur Tilstede/ udbredt Drifts-påvirkning Skovagtig bund 21/19 Terræn niveau-forskelle 22/12 Positive Tilstede/ udbredt Lav-/mos 19/8 Tætte buskadser til fugle 18/9 Visne blade 25/20 bevoksning på træer > 40 cm dbh 14/8 Skovbryn 12/4 Græsning 6/5 træstammer Større hulheder 9/2 Etagering af trælaget 11/6 Høslæt 5/3 og tveger på træer Stubbe med 7/1 Fritliggende store natursten 11/1 diameter> 25 cm Stående dødt ved 8/0 Negative Liggende dødt ved 5/1 Slået plænegræs 18/14 Vedboende 5/0 Synligt plantede træer 12/8 svampe Spættehuller 1/0 Blomsterbede 7/3 Resultater Strukturen på Beauvaisgrunden var positiv ved at indeholde nogle gamle træer med større hulheder og stående dødt ved, Tabel 7. Lokaliteten er også positiv ved at have tætte partier til fugle. Der var ingen negative driftspåvirkninger i form af plæner, synligt plantede træer og blomsterbede. Området er meget selvgroet og vildt. Det er en gammel industrigrund, der har ligget ubebygget i over 40 år pga. jordforurening. Når det gælder feltlaget, så er vegetationen for høj, hvis der sammenlignes med god struktur på græsset eng og overdrev. Det er især den del af vegetationen, der er lavere end 15 cm, der mangler, mens der er overvægt af vegetationen højere end 50 cm. Hvis man vil fremme flere arter bør en tidlig slåning overvejes gerne kombineret med fjernelse af det afslåede materiale. Der var invasive urter i form af kæmpe bjørneklo og sildig/kanadisk gyldenris. 29

30 Tabel 7. Område 47. Den naturprægede tidligere industrigrund (Beauvaisgrunden) er sat ind i LiNaBy skemaet. Forekomsten af de enkelte fysiske strukturer er angivet på en skala fra 1 til 3 eller fra 1 til 4, hvor 1 er laveste niveau. Analyse 5. juni Kontinuitet Tilstede 1, 2, 3 Fysisk struktur Tilstede 1, 2, 3, 4 Drifts-påvirkning Skovagtig bund 3 Terræn niveau-forskelle 3 Positive Lav-/mos 1 Tætte buskadser til fugle 4 Visne blade 3 bevoksning på træer > 40 cm dbh 2 Skovbryn 4 Græsning 1 træstammer Større hulheder 2 Etagering af trælaget 3 Høslæt 1 og tveger på træer Stubbe med diameter> 25 cm 1 Fritliggende store natursten 2 Stående dødt ved 2 Negative Liggende dødt ved 1 Slået plænegræs 1 Vedboende 1 Synligt plantede træer 1 svampe Spættehuller 1 Blomsterbede 1 Tilstede 1, 2, 3 Foto 2. Gammel avnbøg med tveger og hulheder i Kildevældsparken 30

31 Strukturen i Kildevældsparken var positiv ved at indeholde mange gamle træer med større hulheder, Tabel 8. Parken er også positiv ved at have tætte partier til fugle. Derimod manglede dødt ved totalt, selv om der var stubbe efter fældede store træer. Der var udbredt negative driftspåvirkninger i form af plæner, en del synligt plantede træer og blomsterbede. Området er meget friseret. Når det gælder feltlaget, så er vegetationen meget kort på grund af de slåede plæner, hvis der sammenlignes med god struktur på græsset eng og overdrev. Det er især den del af vegetationen, der er mellem 15 cm og 50 cm, der mangler. Hvis man vil fremme flere arter bør det overvejes at ændre plæneslåning til en tidlig slåning efterfulgt af slåningsophør i en længere sommerperiode. Gerne kombineret med fjernelse af det afslåede materiale. Især er der muligheder for mere vådbundsvegetation langs søen. Tabel 8. Lokalitet 4, Kildevældsparken sat ind i LiNaBy skemaet. Forekomsten af de enkelte fysiske strukturer er angivet på en skala fra 1 til 3 eller fra 1 til 4, hvor 1 er laveste niveau. Analyse 5. juni Kontinuitet Tilstede 1, 2, 3 Fysisk struktur Tilstede 1, 2, 3, 4 Drifts-påvirkning Skovagtig bund 3 Terræn niveau-forskelle 4 Positive Lav-/mos 2 Tætte buskadser til fugle 3 Visne blade 3 bevoksning på træer > 40 cm dbh 3 Skovbryn 4 Græsning 1 træstammer Større hulheder 3 Etagering af trælaget 2 Høslæt 1 og tveger på træer Stubbe med diameter> 25 cm 2 Fritliggende store natursten 1 Stående dødt ved 1 Negative Liggende dødt ved (1)faskine Slået plænegræs 3 Vedboende 1 Synligt plantede træer 2 svampe Spættehuller 1 Blomsterbede 2 Tilstede 1, 2, 3 31

32 Nedenstående boks 1 (fra Hald, 2011) viser hvad der kan der gøres fremadrettet for at forbedre det biologiske indhold i parker og andre naturprægede områder. Boks 1 Oprethold kontinuitet: Understøt naturen, hvor den er Store og gamle træer sikres Skab variation/fokus på variation: Naturligt vand Store natursten Terræn forskelle Dødt ved Naturvenlig drift: Valg af danske træarter Høj stub hvor gamle træer fældes Fokus på vilde planters blomstring Tidspunkt for høslæt/græsning kan ændres Driftsmæssig variation i tid og rum 32

33 5.4 Fugleregistreringer Metode Forekomsten af fugle er undersøgt ekstensivt med henblik på at opstille lister over ynglende og i øvrigt forekommende arter. Formålet er at kortlægge forekomsten af arter i kvarteret som helhed og danne sig et indtryk af fordelingen i områder med forskelligt naturindhold i øvrigt. En detaljeret kortlægning af forekomster i de enkelte delområder kan kun lade sig gøre ved flere besøg i hvert område gennem sæsonen. Undersøgelsesindsatsen er prioriteret så naturrige områder er besøgt mere end en gang, mens mindre naturrige lokaliteter stikprøvevis er besøgt en gang. Udvalgte naturområder er besøgt to gange morgen (21/5 og 4/6) og en gang aften (21/5). Dertil kommer registrering af forekommende fuglearter ved gennemgang af gård- og vejrum og under øvrig færdsel i området. Den 21/5 om aftenen er området gennemsøgt mhp. at lokalisere kolonier af mursejlere. Derudover er der ved færdsel i kvarteret generelt holdt udkig efter rovfugle (navnlig tårnfalk) som kunne tænkes at yngle i bygninger, træer med rågekolonier mv. Resultater I alt blev 32 fuglearter registreret i området ved undersøgelserne i 2012 (Tabel 9). I Tabel 9 vises de 10 hyppigst fundne fuglearter. Øvrige arter er kun fundet i 1-2 områder hver oftest de to større naturprægede områder. De 8 øverste arter er udbredte i gårdrum. Ringdue og solsort er desuden fundet udbredt i vejrum, hvor de yngler i de større vejtræer og træer i små parkanlæg. Tabel 9. De hyppigst fundne fuglearter i gårde og naturprægede områder (25 i alt) Art Antal lokaliteter Andel Solsort % Ringdue % Gråspurv % Musvit 9 36 % Husskade 8 32 % Tamdue 6 24 % Allike 5 20 % Blåmejse 5 20 % Grønirisk 5 20 % Bogfinke 3 12 % 33

34 Blandt de mindre udbredte arter er de fleste fundet i naturprægede områder (Kildevældsparken, Beauvaisgrunden, baneterrænet). Det drejer sig bl.a. om sangere og andre spurvefugle så som Gransanger, Gulbug, Gærdesanger, Havesanger, Munk, Tornsanger, Rødhals og Jernspurv. Dertil kommer nogle vandfugle, som rastede og søgte føde i søen i Kildevældsparken: Fiskehejre, Skarv, Hættemåge, Sølvmåge, Stormmåge, Knopsvane, Gråand, Blishøne, Grønbenet rørhøne. De to sidstnævnte arter ynglede sandsynligvis i søen. De øvrige arter omfatter bl.a. kragefugle (Gråkrage, Råge) og enkelte andre småfugle (Jernspurv, Rødhals, Skovspurv, Stær). Mursejlere er desuden set jage i luftrummet i hele kvarteret. Mursejlerne yngler i bygninger, typisk under taget. Det er ikke lykkedes at lokalisere ynglekolonier indenfor kvarteret, og det er muligt at de iagttagne dyr raster i tilstødende byområder. Til sammenligning vises i Tabel 10 resultatet af to ynglefugleundersøgelser i københavnske kvarterer med en sammenlignelig bebyggelsesstruktur. Det drejer sig dels om Indre Vesterbro, hvor ynglefuglene i blev kortlagt i 1991 før området skulle gennemgå en omfattende sanering (Jørgensen, 1991). Dels om Ydre Nørrebro, hvor Dansk Ornitologisk Forening i årene kortlagde ynglefugle i gårdanlæg og enkelte byparker (internt materiale fra DOFs Projekt Mere og bedre bynatur). Tabel 10 viser fordelingen af ynglende fuglearter i de to undersøgte områder. På Vesterbro undersøgtes 24 karreer samt Den Brune Kødby og Den Hvide Kødby. Alle 9 arter som anses for sikkert eller sandsynligt ynglende angives. På Ydre Nørrebro undersøgtes 32 gårdanlæg og lokale byparker. Alle arter af ynglefugle vises, undtagen arter der kun er fundet i Nørrebroparken, De Gamles By eller Peblingesøen+Sortedams Sø. De arter som ikke vises i tabellen er hver fundet i 3-7% af de undersøgte områder. Tabel 10. Hyppighedsfordeling af ynglende fuglearter i to byområder i København Vesterbro 1991 (N=26) Andel Nørrebro (N=32) Andel Gråspurv 85% Gråspurv 83% Tamdue 35% Solsort 77% Hussskade 31% Musvit 60% Solsort 27% Husskade 43% Musvit 19% Ringdue 37% Grønirisk 19% Blåmejse 33% Gråkrage 15% Grønirisk 10% Blåmejse 12% Gråkrage 10% Ringdue 12% Tamdue 3% Mursejler 3% 34

35 Af de 10 arter som blev fundet i flest områder i Sankt Kjelds Kvarter hører de 8 arter også til de mest udbredt ynglefugle i de to andre undersøgelser. Fuglelivet i Sankt Kjelds Kvarter er dermed sammenligneligt med de to andre byområder. Man skal være forsigtig med en direkte sammenligning af tallene, idet nærværende undersøgelse ikke er tilstrækkeligt omfattende til en vurdering af hvilke arter som yngler i de enkelte områder. Det vurderes imidlertid, at størsteparten af de hyppigst registrerede arter i undersøgelsen i Sankt Kjelds Kvarter er lokale ynglefugle. DOFbasen omfatter to lokaliteter som kan være relevante for dette område: Ydre Østerbro og Kildevældsparken. Registreringer fra Ydre Østerbro omfatter formentlig både observationer fra Sankt Kjelds Kvarter og fra tilstødende områder. Observationer fra Kildevældsparken er gjort 100% inden for kvarteret. Det er sandsynligt, at nogle observationer fra tilstødende områder også er anført ved denne lokalitet. To områder nær kvarteret, Fælledparken og Gasværksgrunden (Østre Gasværk) inddrages ikke her, da observationer herfra primært antages at være gjort uden for Sankt Kjelds Kvarter. En søgning i DOFbasen viser, at der i Ydre Østerbro er registreret godt 100 fuglearter. Dette inkluderer overflyvende trækfugle, f.eks. rovfugle og flokke af traner. Fra Kildevældsparken er kendt 37 arter. Resultatet af disse søgninger bilægges særskilt i form af regneark. Antallet af fuglearter der blev registreret i hvert af de 25 undersøgte områder vises i Tabel 11 og Figur 14. Der må tages forbehold for at det begrænsede undersøgelsestidsrum (kun 1 besøg af ca. ½-1 times varighed) øger risikoen for at nogle af de forekommende fugle ikke registreres. Det reelle antal arter pr. lokalitet må forventes at være lidt større. For at kompensere for denne usikkerhed er artsantallet opdelt i intervaller. Der skelnes ikke her mellem ynglende og ikke-ynglende arter. Ud fra tidspunktet og artssammensætningen vurderes, at størsteparten af de hyppigst fundne arter yngler indenfor eller nær det område hvor de er registreret. Tabel 11. Inddeling af undersøgte lokaliteter ud fra antal registrerede fuglearter. Antal fuglearter Antal omr. Lokalitetsnummer 0-5 arter 20 1, 5, 7, 12, 14, 15, 24, 25, 26, 27, 31, 32, 33, 34, 36, 40, 40B, 42, 43, arter 3 2, 29, 46 >10 arter 2 4, 47 Selv om en egentlig ynglefugleundersøgelse ville give resultater af højere kvalitet viser også den udførte, simplere undersøgelse klare forskelle på de enkelte lokaliteters kvalitet som levested for fugle. Lokaliteterne 4 (Kildevældsparken) og 47 (Beauvaisgrunden) er undersøgt flere gange, hvilket i sig selv øger chancen for at registrere flere arter. Der er imidlertid ingen tvivl om at artsantallet i de to områder også er større end i de små gårdrum pga. lokaliteternes større areal og større naturindhold. 35

36 Figur 14. Antal fuglearter der er registreret i de enkelte områder (graduerede symboler). Blandt de øvrige undersøgte områder ses en klar sammenhæng mellem fugleartsantal og strukturel variation. Lokalitet 2 er området med kolonihaver inklusive en trærække som afgrænser dette fra baneterrænet bagved. Dette område har en stor strukturel variation med høj andel og variation af træer og buske, inkl. frugttræer, bærbuske, kvas og træer med huller. Lokalitet 29 og 46 er store gårde, der ligeledes har en høj andel af vedplanter og varieret beplantning. De fundne forhold svarer godt til undersøgelsen af ynglefugle i karreer på Vesterbro (Jørgensen, 1991). På Vesterbro sås en klar sammenhæng mellem antallet af ynglepar og forekomst af græsklædte arealer, buske, større træer og mindre træer (Figur 15). 36

37 Figur 15. Forekomst af grønne strukturer og antal ynglepar pr. karré på Indre Vesterbro (data fra Jørgensen, 1991). For enkeltvist ynglende gråspurve (gråspurv-e) angives antal ynglepar, for ynglekolonier (gråspurv-k) antallet af kolonier uanset anslået størrelse. Grafen er fremkommet ved at sammenholde rapportens kort over ynglefugle og kort over vegetationsstrukturen i de enkelte karreer. 5.5 Flagermus Metode Kildevældsparken er besøgt to gange i løbet af sommerperioden. Begge besøg fandt sted i mildt vejr med svag vind, og besøgene varede fra ca. solnedgang til midt på natten. Den 22/5 var en meget varm aften med min. ca. 19 C og høj flagermusaktivitet. Den 21/7 var temperaturen ved besøget ca. 16 C og flagermusene var også her meget aktive. Ved besøgene var der dels fokus på registrering af forekommende arter og dels på muligheden for at nogle arter raster i træerne i Kildevældsparken. Sidstnævnte blev undersøgt ved at overvåge tidlig flagermusaktivitet ved egnede store træer og lytte efter sociale kald, herunder kommunikation mellem mødre og unger. Ved færdsel i øvrige dele af kvarteret er der også kigget efter store træer, der kunne være egnede som yngle- og rastested for flagermus. Om efteråret er yngleterritorier af skimmelflagermus eftersøgt to gange i november (8/11 og 13/11). Undersøgelserne foregik ved relativt høj temperatur (7-9 C) og svag vind. Ved undersøgelserne er anvendt ultralydsdetektor af typen Petterson d240x. Nogle af kaldene er optaget og siden analyseret vha. software (Batsound 3.0) som hjælp ved artsbestemmelsen. 37

38 Resultater Fem arter af flagermus er registreret: vandflagermus, brunflagermus, troldflagermus, dværgflagermus og skimmelflagermus. Alle arter er fundet jagende i Kildevældsparken om sommeren. Der fandtes ikke sikre tegn på rasteforekomster i parken. Af disse arter er brunflagermus og skimmelflagermus meget mobile arter, der i stor højde spredes i en stor radius omkring yngleområderne. Brunflagermus yngler i kolonier i træer. Fælledparken er kendt som yngleområde for denne art. Skimmelflagermus yngler i bygninger, normalt i mindre huse. Om foråret spredes skimmelflagermusene fra overvintringssteder i København til hele Nordsjælland, hvor de jager i åbent terræn. Enkelte bliver åbenbart i byen. Dværgflagermus og troldflagermus raster både i bygninger og i træer, men de foretrækker at yngle nær skov og skovlignende områder. I Fælledparken ses ofte jagende troldflagermus om sommeren. Vandflagermus raster om sommeren primært i træer. Arten jager både i Fælledparken og i Kildevældsparken. Arten flyver lavt over jorden og den krydser ikke gerne åbent terræn. Det må således antages, at by- og vejrummet mellem Kildevældsparken og Fælledparken er en barriere for denne art. Der er flere gamle træer i Kildevældsparken, men det er ikke lykkedes at lokalisere rastesteder i disse. Det er muligt, at vandflagermusene raster et andet sted udenfor parken og flyver til området ved at følge alleen langs Borgervænget. 5.6 Andre dyrearter Af pattedyr er - foruden flagermus - egern fundet talrig i Kildevældparken. Artens levesteder omfatter også tilstødende områder. Således er egern set springe mellem træerne i alleen der forløber fra Kildevældsparken i retning mod Lyngbyvejen. Beauvaisgrunden vest for Lyngbyvej er også egnet som levested for arten, men trafikken på vejen er intens det meste af døgnet og navnlig i dagtimerne hvor egern er aktive. Dette mindsker muligheden for at egern kan passere mellem de to naturprægede områder. Der er ikke set egern på Beauvaisgrunden i dette projekt. Ifølge indkomne oplysninger ses ræv i kvarteret, bl.a. i bebyggelsen Solskålen (mellem Vejrøgade og Ourøgade, Langøgade og Sankt Kjelds Gade). Fiskebestanden i søen i Kildevældsparken er ikke undersøgt særskilt i dette projekt. Ifølge foreliggende oplysninger består denne langt overvejende af skaller. Der er desuden tidligere set udsatte skildpadder i søen. Af hvirvelløse dyr er følgende grupper registreret: Sommerfugle: Aurora, Grønåret kålsommerfugl og Blåfugl sp. Humlebi sp. Dertil er der set diverse andre smådyr (edderkopper, bænkebidere mv.). Størsteparten af undersøgelserne er udført i forårsmånederne, hvor sommerfuglene ikke har toppet endnu. Med meget stor sandsynlighed vil man i sommermånederne kunne finde de almindelige træksommerfugle (admiral, tidselfugl) foruden 1-2 arter kålsommerfugle, nældens takvinge og dagpåfugleøje. 38

39 6. Registrering af strukturforhold i udvalgte områder 6.1 Indledning I det følgende gennemgås på baggrund af undersøgelsen eksempler på udformning af gård- og gaderum som understøtter en biologisk mangfoldighed i kvarteret. Der tages udgangspunkt i feltskema-byrum (se Bilag 5). Feltskemaerne blev anvendt til registrering af en række forhold, som kan danner grundlag for en rigere fauna og flora. Fravær af et forhold, f.eks. vildtvoksende hjørner eller vand, i en gård viser samtidig hvor der kan sættes ind for at skabe bedre vilkår for biologisk mangfoldighed. De strukturmæssige og naturmæssige forhold, der blev registreret, har alle en dokumenteret effekt på den biologiske mangfoldighed i byområder. De udfyldte skemaer fungerer således også som tjekliste over mulige forbedringer i de enkelte områder. De to parker/naturprægede områder (Lok. 4 Kildevældsparken og Lok. 47 Beauvaisgrunden) er både registreret efter LiNaBy skemaet og byrumsskemaet. Byrumsskemaet er tilpasset stærkt urbane områder der er så biologisk forarmede at f.eks. blomsterkasser, der i naturprægede områder ville opfattes som fremmedelementer, er en forbedring i forhold til asfalt. Naturkvaliteten i de to naturprægede områder er vurderet efter anden metode i et særskilt afsnit (5.3). Ved vurdering af skemaerne skal man erindre, at disse er udfyldt i forbindelse med et enkelt besøg. Detaljer om f.eks. rekreativ udnyttelse eller hyppigheden af bilkørsel kan være opfattet forkert. Det må forventes at et skema, som er udfyldt af beboere / regelmæssige brugere af et område, vil være mere retvisende pga. det større lokalkendskab. 6.2 Lokalitetstype Indledningsvis er angivet om det undersøgte område er et gårdrum, gaderum/plads, haveboliger, nyttehaver eller park/grønt område. I praksis er afgrænsningen ikke altid helt skarp. I Tabel 12 vises fordelingen på lokalitetstyper. Tabel 12. Fordeling af undersøgte lokaliteter på type ud fra skemaerne. *) De to parker/grønne områder er mere udførligt vurderet i afsnittet om naturkvalitet. De medtages i denne sammenhæng kun som sammenligningsgrundlag for de mere byprægede områder. Lokalitetstype Antal Gaderum, plads (heraf 1 lok. også haveboliger) 5 Gårdrum 16 Nyttehaver 1 Park, grønt område* 2 Andet 1 Samlet 25 39

40 Gaderummet I kvarterets gaderum er der ikke meget plads ud over det som skal bruges til at opfylde transportfunktionen. Gaderummet består af tre elementer: o Vej og fortov o Tilgrænsende områder på private matrikler (forhave/forplads) hvor bygningerne ikke går helt ud til kanten af matriklen o Udvidelser (pladser) med plads til mindre anlæg. Disse behandles i et særskilt afsnit. Naturindholdet i gaderummet er generelt meget lille. De grønne elementer langs gaderne består overvejende af plantede solitærtræer adskilt af befæstede områder. De større træer kan huse reder af ringdue, husskade og solsort, der er fundet udbredt i gaderummet. Nogle vejtræer er omplantet med busket af bøgehæk. Buskettet kan fungere som skjulested for mindre dyr under deres vandring langs vejen, ligesom småfugle kan finde redemulighed. Til gengæld er der ikke meget plads til spontan indvandring af planter, og derudover er arealet med jord omkring træet så lille, at det kun vil være få smådyr som opholder sig konstant på stedet. Vejtræerne og evt. andre beplantninger har funktion som trædesten i en korridor mellem større levesteder for dyr og planter. Hvor bebyggelsen ligger tilbagetrukket fra vejen er der plads til flere grønne elementer. Omfanget af dette grønne bælte varierer fra en smal zone langs muren med græs eller evt. lave buske til bredere partier med træer. Dertil kommer nogle steder facadebeplantning i form af rådhusvin eller andre klatreplanter. I bebyggelsen mellem Bellmansgade og Landskronagade er grønne elementer anvendt ved trafiksanering af boligveje. Således er flere af de gennemgående gader lukket for gennemkørende trafik med blomsterkasser. Bebyggelsen skiller sig desuden ud ved at have små, frodige forhaver, der gør vejene til grønne korridorer. Figur 16. Vejtræer på Victor Bendix Gade. Der er ikke meget grønt ud over selve træerne. Figur 17. Vejtræ med busket i form af klippet bøgehæk. Meget friseret. 40

41 Figur 18. Anna Bodil Hald viser deltager i ekskursion et eksempel på spontan botanisk mangfoldighed i gaderummet. Figur 19. Et "grønt hjørne" hvor der var plads på tilgrænsende matrikel. Bevoksning foran beboelsesejendom. Bevoksningen er tæt og kan fungere som midlertidigt skjulested for fugle og andre dyr. Figur 20. Ved Klosteret. En af de grønnere gader med vejtræer, facadebeplantning, bevokset forplads og græsrabat. Græsset er dog meget friseret. Figur 21. Gaderum med forhaver (lokalitet nr.. 1, Weysesgade). 41

42 I undersøgelsen af 25 områder i Sankt Kjelds Kvarter omfattede 10 lokaliteter elementer fra gaderum. Indholdet af bevoksningstyper ses i Tabel 13. Tabel 13. Bevoksningstype i gaderum. Bevoksningstype i gaderum Enkeltstående træer (Solitærtræer) 4 Træer med busket omkring 2 Klynger med buske og/eller træer 0 Blomsterbede 1 Rabat med buske 1 Rabat med blomster 1 Antal lokaliteter Det ses, at enkeltstående træer med og uden busket (i reglen klippet bøgehæk) er det dominerende grønne element i gaderummet. Gaderne fungerer som forbindelseskorridorer mellem de grønne elementer i byen. Forbedringsmulighederne afhænger af den tilgængelige plads. I de smalle gader er der højst plads til lodrette elementer som vejtræer og facadebeplantning. Hvor der er større bredde anbefales det at etablere bevoksninger langs vejen. Et skifte mellem buskadser og træer og mere åbne områder giver størst mangfoldighed. De åbne områder kan tilføres større naturlighed gennem varieret pleje. Blomsterplanter beriger gaderummet og skaber mulighed for forekomst af bier og sommerfugle. Det anbefales at plante hjemmehørende arter. Derudover bør der også være plads til spontan indvandring af planter til nogle arealer. Pladser og mindre, grønne anlæg En plads kan betragtes som et udvidet gaderum eller som en helt åben gård. Sammenlignet med gårde er pladserne typisk mindre i Sankt Kjelds Kvarter. Pladser findes ofte hvor to eller flere veje mødes. Det gælder f.eks. Sankt Kjelds Plads og Tåsinge Plads. Modsat de fleste gårde kendetegnes pladserne af åbenhed, idet dyr og plantefrø kan spredes til pladsen uden at skulle passere randbebyggelse. På pladserne er der areal nok til mindre grønne anlæg. Udformning og anvendelse varierer. I centrum af rundkørselen på Sankt Kjelds Plads findes således et grønt område (lokalitet 40) med træer og græs, men ud over trækronerne mangler der skjulesteder og levesteder for mindre dyr. Nogle pladser, f.eks. Tåsinge Plads (lokalitet 43), rummer gamle bunkeranlæg som oftest er bevokset med græs, buske og træer. Tåsinge Plads er et godt eksempel på hvordan pladserne kan understøtte den biologiske mangfoldighed i byrummet. Her findes træer, tætte buske og græs, der p.t. plejes ekstensivt. Denne botaniske og strukturelle mangfoldighed tiltrækker sommerfugle og andre insekter. Andre anlæg er små prydhaver eller legepladser. 42

43 Pladserne spiller en vigtig rolle som trædesten i de spredningskorridorer, som gaderne udgør mellem de grønne gårde, parker, naturområder m.v. som findes spredt i byen. Eksisterende større træer og buske bør bevares. Pladsernes naturindhold kan forøges gennem en varieret græspleje og tilførsel af strukturel variation. Figur 22. Sankt Kjelds Plads (lokalitet 40). En randbevoksning af træer omkring en meget friseret plæne uden buske, ikke-slået urtebevoksning eller anden strukturel variation. Figur 23. Tåsinge Plads (lokalitet 43). Varieret græspleje og bevoksning. På pladsen er iværksat et projekt til forøgelse af naturindholdet og den rekreative benyttelse af pladsen. Figur 24. Anlæg i tilknytning til Sankt Kjelds Plads (lokalitet 40b). Stor strukturel variation i randbevoksningen. Plænen er dog ikke særlig artsrig. Figur 25. Anlæg ved indkørsel til Victor Bendix Gade (Lokalitet 48). Forholdsvis stor strukturel variation. 43

44 Gårdrum En sammenligning af skemaerne viser en variation fra meget friserede gårde til gårde med mere vildtvoksende og varierede dele. I den grønne ende finder man bl.a. gårdene lokalitet 14, 27, 29 og 46. Det er gårde med varierede beplantninger omfattende både buske og træer. Lokalitet 46 er stor, med ekstra terrænmæssig variation i form af en græsklædt jordhøj. Lokalitet 27 omfatter en meget velholdt prydhave med forholdsvis gamle træer. Kolonihaveområdet (lokalitet 2) er også meget rigt på grøn struktur. Blandt de mindst strukturrige områder finder man 34. Dette er en gård som er helt domineret af befæstede områder, hvilket begrænser bynaturens udfoldelsesmuligheder. Ind imellem disse finder man en lang række gårdhaver med lidt buske, træer og evt. klatreplanter. Flere af de undersøgte gårdrum er omfattet af planer om gårdrenovering. Det anbefales generelt at tilstræbe en forøgelse af den strukturelle variation i disse. I afsnit 6.3 gennemgås mulighederne for generelt at opnå dette. Øvrige lokalitetstyper Park, grønt område omfatter de to lokaliteter som er udførligt behandlet i afsnit 5.2 og 5.3. Nyttehaver omfatter et enkelt område (lokalitet 2), langs banelinien. Dette område har en stor strukturel variation med høj andel og variation af træer og buske, inkl. frugttræer, bærbuske, kvas og træer med huller. Det vurderede område omfatter også randbevoksningen langs banen. Lokalitet nr. 36 er kategoriseret som øvrigt område. Det er det lille grønne anlæg ved Kildevældskirken. De grønne elementer begrænses her hovedsagelig til solitærtræer og friserede buske foruden en plæne, der til gengæld er botanisk artsrig. 6.3 Gennemgang af udvalgte elementer fra skemaet Niveauspring Terrænforskelle giver varierende lys/skyggeforhold, og der er ofte også forskelle i jordbundens fugtighed. Dette giver mulighed for forskellige plantearter. Overgangene kan både være jævne (skråninger) og bratte (terrænmur/terrasse). Begge typer er set i kvarteret, Lodrette mure kan begrænse nogle dyrs adgang til beplantninger. Det er f.eks. tilfældet hvor træer eller buske er plantet i kasser. På 9 lokaliteter fandtes niveauforskelle. Disse skyldtes i de fleste tilfælde jordhøje som var anlagt i større gårdanlæg. Et varieret terræn kan udnyttes til at forøge naturindholdet. Varieret slåningsintensitet kan skabe større variation i vegetationen, hvilket forøger naturindhold og oplevelsesværdi. På sydvendte skråninger er vegetationen stresset af kraftigt sollys og udtørring. Her er det største potentiale for udvikling af en varieret vegetation af lavtvoksende arter. Man bør begrænse græsslåningen så de gode planter får mulighed for at sætte frø. Det kan gøres 44

45 ved at nøjes med en tidlig og en sen slåning af skråningerne. På nordvendte skråninger har konkurrencestærke arter bedre mulighed for at fortrænge de lavtvoksende arter. Her kan græsslåningen være mere intensiv. Regnvand løber hurtigt væk fra græsfladen pga. det skrånende terræn. Ved mindre terrænændringer, f.eks. små volde, kan vandets afledning i stede forsinkes. Derved kan fugtig- og vådbundsflora fremmes, og dyrelivet vil også have gavn af vandet. Figur 26. Niveauforskelle i gård (lok. 46). Her kan udvikles forskellig flora afhængigt af soleksponering (nordeller sydside) og placering på skrænt. Intensiv græspleje begrænser i dag variationen i den lave vegetation på plænen. Desuden løber regnvand hurtigt væk fra plænen. Spredningsforhold (åbent/delvist åbent/lukket) I kvarterets byrum er det ikke kun de åbne befæstede områder domineret af asfalt og flisebelægninger der fungerer som spredningsbarrierer. Bebyggelserne fungerer i de fleste tilfælde som en mur rundt om gårdrummene. I helt lukkede gårdrum begrænses dyr og planters ind- og udvandring til hvad der kan komme via luftvejen over husmuren eller er indført/indvandret via port. Spontan færdsel af f.eks. padder, egern eller ræve er usandsynlig. Dyrelivets adgang afhænger af om åbninger ind til gården normalt står åbne, er lukket med gitterlåge eller med port. Også spredning af plantefrø bremses, når der kun er få eller ingen, smalle åbninger fra omgivelserne. Vind- og fuglespredte frø kan dog komme ind over bygningerne. Dyrelivets spredningsmuligheder var i de fleste områder begrænset af at gårdanlæggene er omgivet af bebyggelser. I alt 10 af 25 undersøgte områder var helt lukket, og yderligere 45

46 6 gårdanlæg var kun tilgængelige via smalle passager eller permanent åbne portåbninger. De sidste 10 områder var tilgængelige i større omfang. Dette omfatter dels de to naturområder, dels pladser og forhaveanlæg, samt enkelte gårdanlæg hvor bebyggelsen kun lukker sammen på 3 sider af gården. I denne undersøgelse er de helt lukkede gårde underrepræsenteret i forhold til kvarteret som helhed. Dette skyldes, at en del helt lukkede gårde blev valgt fra til fordel for umiddelbart tilgængelige områder hvor der ikke skulle skaffes adgang via nøgle eller kontakt til portner. Mulighederne for at forbedre spredningsmulighederne til gårde er begrænsede uden bygningsmæssige ændringer. Åbninger i jordhøjde i port-anlæg kan dog skabe adgang for nogle dyr. Vand Forekomst af vand også bare som drikkevand - øger f.eks. mængden af fugle og insekter i både villahaver, parker og gårdrum. Fugtige områder på grænsen mellem vådområde og land øger forskelligheden i plantedækket og giver muligheder for flere insekter. Det er angivet i skemaet, om vandet forekommer som rindende vand eller stillestående vand, ligesom der var plads til yderligere beskrivelse af vådområdet. Vand forekom stort set ikke i de undersøgte gårdanlæg. På lokalitet nr. 27 fandtes dog et lavvandet vandbassin. Der kan let tilføres vand til gårdene ved tilledning af tagvand og opsamling af regnvand som falder i gården. Dette kan fint kombineres med klimatilpasningstiltag som skal forsinke afledning af regnvand til kloaksystemet. Vandbassiner bør udformes med svagt skrånende sider, så der kan udvikles en fugtigbundstilpasset flora. I gårde med terrænforskelle kan opsamling af regnvand ske nedenfor skråninger og terrænmure. I byøkologiske sammenhænge findes desuden eksempler på kombination af vandafledning fra tag og facadebeplantning, eksempelvis på Otto Krabbes Plads på Vesterbro. Figur 27. Gårdanlæg med vand (lok. 27). Figur 28. En lille park omgivet af en bymur (lok. 27). Stor strukturel variation i bevoksningen, der dog også er meget friseret og domineres af indførte arter af prydplanter. 46

47 Bevoksninger af buske og træer Buske og træer er redesteder, skjulesteder og fødekilde for mange dyr. Variation i bevoksningens sammensætning og struktur skaber flere muligheder for fugle og insekter. Eksempelvis er der større tæthed af fugle i buske der er plantet i klynger end som randbevoksninger. Der er også flere muligheder for dyrelivet hvis et træ omgives af buske, end hvis stammen er helt udækket. Der er flere fuglearter i parker med variation i alder og højde af træer end i parker med ensartede træ beplantninger, og på gårdhaveniveau er der flere fugle i gårde med både græs, små træer og store træer end i gårde med kun en eller to af disse faktorer opfyldt. Endelig findes der et rigere dyre- og planteliv i varieret græs- og urtevegetation end i tætklippede ensartede græsplæner. Træer og/eller buske forekom i samtlige undersøgte områder. Både som randbeplantning omkring større åbne områder og i klynger. Kun få steder havde kronedække over 50%, og disse omfatter også de naturprægede områder og Sankt Kjelds Plads. I gårdene var andelen af træer typisk mindre, aht. at undgå skygning af lejligheder og for at udnytte arealet bedst muligt. I parker har den rumlige fordeling (enkeltstående, randbeplantning eller klyngebeplantning) betydning for rigdommen af fugle. I de små indeklemte gårde er beplantningernes rumlige fordeling nok mindre væsentlig i forhold til deres samlede omfang. Derimod har det betydning om der forefindes etagering, f.eks. ved at der både er buske og træer. Lave buske, evt. som busket omkring enkeltstående træer, fungerer som skjulested for smådyr og evt. også som redested for småfugle. Derimod var størrelsen på træerne i reglen beskeden. Kun på 9 lokaliteter fandtes få store træer pr. lokalitet. Gamle træer er levested for mange insekter og insektarter. I de gamle træer er der også flere redesteder for fugle, og træerne har oftere vækst af træsvampe. Forekomst af store/gamle træer er både et væsentligt bidrag til den biologiske mangfoldighed og et tegn på lang kontinuitet i beplantninger. Mange store træer er kun noteret fra en gård (nr. 29) foruden fra Sankt Kjelds plads og Kildevældsparken. I ældre Københavnske bydele findes hist og her nogle meget store og gamle træer, men det aktuelle kvarter er udbygget så sent, at veje og gårde endnu ikke har eksisteret længe nok til at træerne har nået en anseelig størrelse. Nogle steder fældes træerne også i en relativt ung alder, for at sikre lysforhold for beboerne. Betegnende nok fandtes dødt ved kun i de to natur/parkområder (4+47) og i kolonihavebæltet (lok. 2) langs jernbanen. De i Danmark hjemmehørende arter af buske og træer har flere tilknyttede insekter end indførte arter, og det anbefales derfor at plante disse. Æbletræer og Engriflet Hvidtjørn er eksempler på arter som kan berige gård- og byrum på flere måder. Hvis træerne beskæres relativt hårdt vil de ældes hurtigt og med tiden udvikle kraftige stammer og grene med mange sprækker og huller uden at vokse til en højde hvor lejligheder skygges. Således sikrer man en lang kontinuitet i beplantningen. Karakteren af åbne områder udenfor beplantningerne Lysåbne områder rummer en lang række plantearter og tilhørende insektfauna. Det er også i de lysåbne områder man finder de bedste forudsætninger for spontan indvandring af planter, da arter med stor spredningsevne typisk koloniserer bare områder uden tæt plantedække. I skemaet kunne man notere hvor stor en andel af det ikke træ- eller buskbevoksede område der var hhv. bevokset med græsplæne, anden græs- og urtebevoksning, bar jord og befæstede arealer. 47

48 Ved vurdering af de følgende tal for lokaliteterne skal det huskes, at de undersøgte områder er meget forskellige og både omfatter pladser, gårdanlæg, kolonihaver, private haver ud til vej (kun vurderet udefra), parkanlæg og selvgroet naturområde. Desuden har afgrænsningen af undersøgelsesområderne betydning for om f.eks. asfalterede områder regnes med til den enkelte lokalitet. Antallene nævnes primært for at kvalificere udtryk som f.eks. udbredt eller sjældent. Områder med bar jord er umiddelbart lettest tilgængelige for spontan indvandring af planter. I løbet af kort tid vil disse imidlertid være bevokset med græs og urter. Forekomst af bar jord vil enten være et midlertidigt fænomen, f.eks. pga. jordbehandling, eller skyldes kraftig slitage, der ikke fremmer udvikling af et naturligt planteliv. I undersøgelsen fandtes bar jord de fleste steder så spredt, at det ikke er noteret i skemaerne. Bar jord forekommer naturligvis i mindre mængde som del af bede og i kanten af befæstede arealer. Ingen steder udgjorde bar jord mere end 20%, og de fleste steder er der noteret 0-5% areal med bar jord. Græsplæner var udbredte og på 12 lokaliteter udgjorde disse over halvdelen af det åbne areal. Kun tre af de 25 undersøgte lokaliteter havde ikke græsplæne. I græsplænerne er noteret en del forskellige arter, men gennemgående er det en meget ensformig driftsform. I alle gårde fandtes befæstede arealer, der f.eks. kan være flise- eller asfaltbelægning. På 13 lokaliteter udgjorde befæstede arealer over halvdelen af det åbne areal, og på 7 lokaliteter over 75%. I afsnittet om naturkvalitet i vegetationen behandles plænerne i større omfang. Generelt må det anbefales at pleje de lysåbne områder varieret, så nogle områder kun slås få gange årligt. Desuden bør næringsbelastningen mindskes ved at fjerne afslået materiale. Plejeniveau I 15 områder er det noteret, at beplantningen er klippet som hæk. I yderligere 3 områder er noteret, at beplantningen er friseret på anden vis. Eksempelvis plantet i højbede eller plantekasser. Derudover er der i flere gader vejtræer med en fodpose af klippet bøgehæk. I skemaerne blev også noteret hvorvidt der fandtes ekstensivt plejede områder eller om helhedsindtrykket af området er et meget friseret område. Hele 18 områder blev vurderet til at være meget friserede, mens der forekom ekstensiv pleje i 7. Store lokaliteter kunne indeholde delområder med varieret plejeniveau. Kun to lokaliteter blev vurderet at have vildtvoksende, uplejede områder. Det var dels den uformelle bypark Beauvaisgrunden (lok. 47) og dels den meget store gård lok. nr. 46. Kildevældsparken (lok. 4) var derimod meget friseret. Mindre intensiv pleje vil i mange tilfælde forøge variationen i dyre- og planteliv. Grad af påvirkning fra menneskelig aktivitet Gårdenes vigtigste funktion er at understøtte menneskelig aktivitet, både rekreativ og færdselsmæssig. I denne sammenhæng anskues det imidlertid ud fra den indvirkning som menneskelige aktiviteter har på den biologiske mangfoldighed i gårdene. 48

49 Viden om omfanget af disse aktiviteter er vigtig for vurderingen af muligheder for at forøge naturindholdet. Under gennemgangen af gårde og andre områder blev det derfor bl.a. noteret i hvilken grad områderne var påvirket af f.eks. kunstigt lys og færdsel/leg/ophold. Hvis en stor del af en gårdhave f.eks. var optaget af legeplads eller åbne pladser med bænke og borde, blev det vurderet at leg/ophold er intensivt (præger området). I så fald vil åbne områder blive udsat for meget slid, og der er hyppigt så meget uro at det påvirker dyrelivets muligheder for udfoldelse. Alt andet lige vil intensiv rekreativ benyttelse af en gårdhave eller park resultere i en lavere biologisk mangfoldighed. Hvis der derimod blot er enkelte stier og spredte bænke, forventes det der er så meget ro at de robuste dyrearter som normalt findes i byområder kan klare det. Hvis der ikke er stier eller faciliteter til ophold, vurderes det at leg/ophold ikke forekommer i nævneværdig grad. Det viste sig, at der alle steder kunne ses tegn på rekreativ benyttelse. Dette er ikke underligt, idet de vurderede områder netop er udearealer i tilknytning til bebyggelse eller andre rekreative områder. 14 steder vurderedes leg/ophold at være intensiv. Kunstig belysning af vegetation og jordbund forstyrrer nogle dyr, og det gør fugle og smådyr mere udsatte overfor katte, hunde og ræve. Andre dyr er upåvirkede af kunstigt lys, og nogle flagermusarter jager endda nær gadelamper. Også for mennesker virker belysning dobbelt. På den ene side virker belysning nogle steder tryghedsskabende, men samtidigt forstyrrer lys oplevelsen af natten, og folks søvn kan blive forstyrret. I alle gårdene forekommer udendørsbelysning, men det er meget forskelligt om der er pladsbelysning med neonrør eller små nedadrettede lamper ved dørene. I gårde med tættere træbevoksning skærmes den grønne del yderligere mod lyset af de yderste træer. I de større grønne områder (Kildevældsparken og Beauvaisgrunden) kommer den eneste lyspåvirkning fra gadelamper, hvorfor størsteparten af arealet er uden lyspåvirkning. På 11 lokaliteter vurderedes 0-10% af friarealet at være påvirket af lys. På 5 lokaliteter var 11-50% påvirket, og på 9 lokaliteter var lyspåvirkningen på %. Sidstnævnte kategori omfatter bl.a. anlæg i vejareal og i umiddelbart tilstødende områder, hvor gadebelysningen oplyser de grønne anlæg. Også enkelte gårdanlæg er meget lyspåvirkede pga. lamper i gårdene eller over dørene. Biltrafik og parkering i gården øger dødeligheden for dyr der lever i gårdanlægget. I en af gårdene (nr. 24) fandtes nedkørsel til parkeringskælder, med indkørsel gennem port. I en anden (nr. 14) fandtes en central asfalteret plads med garager, og den grønne del af gården var adskilt fra denne ved en mur. Et par steder var der asfaltveje eller befæstede veje langs bebyggelsen, så kørsel er mulig. Da der ikke var gennemkørselsveje eller parkeringsanlæg vurderedes det imidlertid, at kørsel ikke forekom særlig ofte. I mindst en gård i kvarteret, men som ikke indgik i undersøgelsen forekommer parkering i selve gården. Foruden den direkte påvirkning fra færdsel påvirker intensiv brug af en gård også den biologiske mangfoldighed ved at gårdene bliver mere friserede, og en større andel af arealet optages af befæstede arealer og græsplæner. Lokalitet nr. 29 er et godt eksempel på at en gård både kan have et stort naturindhold og understøtte rekreative behov. 49

50 Figur 29. Lokalitet 29: tæt bevoksning i gård. Figur 30. Lokalitet 29: legeplads. Særlige strukturer som gavner den biologiske mangfoldighed af dyr (øvrige strukturforhold) Et stort naturindhold i et friareal forudsætter at der er skjulesteder for smådyr, redesteder for fugle osv. En række forhold blev noteret desangående. o Stedsegrønne planter fungerer som skjulested og bunddække året rundt. Vedbend og Kristtjørn er hjemmehørende, hvilket kan anbefales frem for indførte arter. o Blomsterbede. Blomsterbede vil i et naturområde virke som et fremmedelement, men i stærkt forarmede byrum vil selv et bed med blomster berige naturen i forhold til f.eks. befæstede områder. Det anbefales at udså naturaliserede kultur arter, f.eks. Kællingetand, rød kløver, lucerne etc. o Træer og buske med synlig blomstring (f.eks. æble, kirsebær, engriflet hvidtjørn). Synligt blomstrende planter er gode for bier og andre insekter, og de har rekreativ værdi (duft, blomsterkranse, blomster og grene i vase). o Bunddækkeplanter. Bundækkeplanter øger variationen på jordbunden og giver skjul for mindre dyr. Også her kan vedbend bruges. o Vildtvoksende hjørner/pletter. Vildtvoksende hjørner eller pletter, hvor lugejernet, giftsprøjten og plæneklipperen ikke kommer, øger dyr og planters muligheder for at få fodfæste i en gårdhave. o Mulige skjulesteder for smådyr. Stenbunker, døde træstammer, kvas, visne blade og andre småstrukturer på jordbunden skaber skyggede skjulesteder, hvor f.eks. gærdesmutter, padder, snegle og bænkebidere kan gemme sig for rovdyr, sollys og tørke. Skjulestederne kan med fordel placeret i skyggede hjørner med meget lidt færdsel. o Bærbuske, frugttræer. Bærbuske og frugttræer tiltrækker både fugle, insekter og pattedyr, ud over deres nytteværdi for mennesker. o Træer med huller. Huller i træer fungerer som redesteder for egern, fugle og flagermus og som skjulesteder for smådyr. Ved stævning af hasselbuske, styning af popler og beskæring af æbletræer kan udvikling af hulheder fremmes. o Vand er også af stor betydning, men det havde sit eget punkt i skemaet, der er omtalt ovenfor. 50

51 Af disse forhold var træer og buske med synlig blomstring og blomsterbede de hyppigst forekommende (hhv. 20 og 16 steder). Også stedsegrønne planter var udbredte (12 steder), mens bunddækkeplanter kun blev noteret 7 steder. Som tidligere nævnt er områderne generelt meget friserede. Vildtvoksende hjørner/pletter, hvor naturen får lov at udvikle sig uden gartneriske indgreb fandtes kun 8 steder. Det største vildtvoksende område findes ubetinget på Beauvaisgrunden, men også nogle af gårdene havde små refugier for dyrelivet. På 6 lokaliteter er det noteret, at der fandtes skjulesteder, f.eks. i stenbunker eller under brædder. I realiteten findes disse skjulesteder i langt de fleste tilfælde i tæt bevoksning, f.eks. i tætte hække som f.eks. buxbom. Skrammel og stenbunker fandtes ikke i det friserede bymiljø. Bærbuske og frugttræer fandtes i hver 8 områder. I nogle tilfælde var begge til stede i samme gård. Træer med huller kunne findes på 6 lokaliteter, hvoraf de tre var gårdrum og resten naturrum og haveforeningsområdet. Figur 31. Gårdareal hvor rekreativ udnyttelse har høj prioritet (lokalitet 42). Figur 32. Vildtvoksende område i gård (lok. 14). Aktiv naturpleje (redekasser, fuglebade mv.) Beboere og ejere i haveboliger søger ofte at fremme fuglelivet ved opsætning af redekasser og opstilling af fuglebade og fodring. Hvor de to førstnævnte er entydigt til gavn for naturen, har fodringen både positive og negative effekter i forhold til natur og miljø. Positive fordi fodring faktisk medfører en større tæthed af småfugle og større ungekuld i byen. Blandt de negative kan nævnes risikoen for at tiltrække rotter og forurening af søer ved andefodring. Desuden kan der være hygiejniske problemer ved fodringssteder, hvor den høje koncentration af fugle øger risikoen for spredning af sygdomme. De fleste problemer kan overkommes ved at fodre på en hensigtsmæssig måde, så der f.eks. ikke ligger store mængder spildkorn og franskbrød på jorden. I denne sammenhæng er fuglefodring primært medtaget som udtryk for at beboerne udviser aktivt medejerskab til de grønne områder. Opsætning af fuglekasser og fuglefodring forekom hver 7 steder ud af 25 undersøgte områder. Der er såvel set fodring fra foderbræt som ophængning af mejsekugler. Som ved andre parksøer foregår også i Kildevældsparken fodring af måger, ænder og tamduer med franskbrød. Fuglefodring i moderat omfang øger mængden af småfugle i haverne. Fodring 51

52 kan dog også være et problem, i overdrevent omfang eller uhensigtsmæssigt udført. Fodring af ænder med franskbrød (eller korn) er således kilde til forurening af søer. Brød og korn på jorden tiltrækker derudover rotter, og der er også risiko for spredning af smitsomme sygdomme mellem fuglene ved de intensive foderpladser. Der sås fuglekasser ved kolonihaverne (lok. 2) og Beauvaisgrunden (lok. 47). På disse steder, kunne hulrugende fugle også finde redesteder i enkelte træhuller. Også på Tåsinge Plads (lok. 43) var der opsat fuglekasse(r). Derudover fandtes de i 4 gårdrum. I et af disse fandtes i øvrigt også træhul. Resultaterne tyder på at redekasser i det offentlige rum dels er opsat i gårdrum og pladser på steder uden andre redemuligheder for hulrugende fugle og dels er opsat i større grønne områder og parkanlæg som supplement for eksisterende redemuligheder. Derimod kunne der ikke findes insekthoteller, sommerfuglekasser eller lignende forsøg på at fremme insekter og andre smådyrs forhold. Insekthoteller er anlæg, f.eks. kasser med pinde i varierende tykkelse, der er rige på hulrum, hvor insekter kan skjule sig. I forbindelse med et arrangement på Carl Nielsens Plads blev der i foråret indviet et insekthotel på denne bunker. Figur 33. Træ "lejlighed" til hulrugende småfugle. Figur 34. Her fodres der (lok. 48). Om det er hensigtsmæssigt f.eks. i forhold til rotter kan diskuteres, men det er givet, at pladsens beboere ønsker at gøre noget for fuglelivet. 52

53 7. Metodeanbefalinger På baggrund af projektet fremsættes i det følgende anbefalinger til integration af indsats for biologisk mangfoldighed i fremtidige byrumsprojekter. 7.1 Formål Den relevante registreringsmetode afhænger af formålet med undersøgelsen og karakten af det konkrete projekt. Hvor der planlægges konkrete indgreb i eksisterende forhold, f.eks. genetablering af en å eller fældning af gamle træer, er formålet med undersøgelserne dokumentation og anbefalinger vedrørende afværgetiltag. Derfor gennemføres undersøgelser før og efter indgrebet i det forventede konsekvensområde. I nogle tilfælde er det nødvendigt med en geografisk bredere kortlægning af arter som er afhængige af projektområdet i en del af deres livscyklus. De nødvendige undersøgelser afhænger af indgrebets karakter og gennemføres primært af fagfolk. Hvor formålet er forbedring af driften af et grønt område, anbefales kortlægning af botanisk naturkvalitet og strukturforhold såvel som af særlige dyre- og plantearter. Derved kan driften i højere grad målrettes udvikling af områdets naturindhold og naturkvalitet. Hvor formålet mere har karakter af involvering af borgerne og bred formidling af et områdes naturværdier, skal undersøgelsen også sigte bredere, med større fokus på meget synlige og udbredt forekommende arter. I større byrumsprojekter omfattende f.eks., en hel bydel vil der ofte forekomme en blanding af konkrete enkeltprojekter. 7.2 Undersøgelsesmetode ved generelle byrumsprojekter I forbindelse med f.eks. gårdrenoveringer kan registrering af områdets naturpotentiale bruges til at give de efterfølgende ændringer en grøn profil. Registrering af strukturforhold kan gennemføres af ikke-fagpersoner. Registreringen funger som en liste over eksisterende forhold der understøtter områdets naturindhold og muligheder for at forbedre tilstanden. Strukturregistreringen suppleres med en planteregistrering. Denne kortlægning gennemføres af en botanisk kyndig person. De mest værdifulde plantearter kan efterfølgende formidles således at områdets beboere kan følge og beskytte dem. Planteregistreringen fører dels til en værdisætning af områdets aktuelle naturkvalitet og dels til identifikation af arter som ved deres indvandring kan indikere at en ændret drift højner naturkvaliteten. I parker og andre større grønne områder gennemføres i princippet de samme undersøgelser. På grund af det højere naturindhold i disse områder skal der prioriteres mere tid og måske flere besøg for at dække området fyldestgørende. Den naturmæssige målsætning i de grønt prioriterede områder er højere end i f.eks. en lukket gård. Dette 53

54 afspejles også ved vurdering af naturpotentialet, hvor bede og græsplæner f.eks. i højere grad tæller negativt ved vurdering af naturkvaliteten i naturprægede områder end i gårdhaver. De bilagte registreringsskemaer afspejler denne kvalitative forskel på registreringerne i gårdrum/gaderum og naturrum. De ovennævnte registreringsmåder kan suppleres med registrering af dyrelivet, enten for at tilgodese særligt udvalgte arter (f.eks. strengt beskyttede arter) eller som led i en indsats for at synliggøre og formidle områdets naturværdier. 7.3 Tidsrum og omfang Det optimale tidspunkt for planteregistreringen er om sommeren, hvor feltlagets spontant forekommende urte- og græsarter kan identificeres ved et enkelt besøg. Strukturregistrering kan gennemføres ved et enkelt besøg, der i princippet kan gennemføres hele året. En bredere biologisk registrering skal mindst strække sig over en hel sæsons feltarbejde, så man kan registrere forårs- og sommerflor og insekter med forskellige flyvetider, samt dække de forskellige livsfaser hos fugle, padder, flagermus osv. Størsteparten af dette arbejde kan gennemføres indenfor månederne marts til august. Afhængigt af artsgruppe kan en pålidelig registrering og kortlægning kræve flere besøg. 7.4 Borgerinddragelse Folkelig involvering i naturregistreringsprojekter stiller store krav til planlægning og opfølgning. Det tager tid at opbygge såvel kendskab til aktiviteten, engagement som kendskab til metoder og arter. Folkelige naturovervågningsprojekter involverer typisk medlemmer af grønne foreninger, der er engagerede i forvejen. Deltagerne har også oftest en stor geografisk spredning. Derimod vil størsteparten af beboerne i et givent lokalområde være fremmede overfor deltagelse i naturregistrering, og begrænset artskendskab vil være en barriere for deltagelsen. For at øge opbakningen om et lokalt registreringsprojekt som dette skal der prioriteredes en større indsats for at gøre projektet kendt i lokalbefolkningen. I dette projekt var der kun kort tid fra igangsættelsen af projektet til registreringsarbejdets påbegyndelse. Derfor blev der primært satset på kontakt til allerede eksisterende grupper og organisationer i området, kombineret med Facebook. Selv om der blev gjort reklame for projektet ved offentlige arrangementer og gennem omdeling af foldere nåede vi ikke en tilstrækkelig stor del af målgruppen, dvs. beboere i kvarteret og folk med daglig færdsel i dette. Det er vigtigt, at borgerne møder projektet de steder hvor de ellers kommer i kontakt med kommunen. I det konkrete tilfælde kunne det være gennem omtale og link fra Områdefornyelsens hjemmesider. 54

55 Derudover kan der på anden vis skabes opmærksomhed omkring et registreringsprojekt: o Opslag i supermarkeder og lignende o Bruge biblioteker: lave en udstilling og have foldere liggende. o Informations / debat aften om projektet og om bynatur generelt. o Større synlighed i gadebilledet, stå med en stander og del informationsmateriale ud på befærdet vej eller i park. Ansigt til ansigt strategi, kræver tid og forberedelse. o Lokale medier : pressemeddelelser, lokalavis, lokal TV, kommunens hjemmeside, o Kontakt til lokale institutioner: klubber, fritidshjem, børnehaver mv. o Tættere kontakt til de lokale mødesteder, herunder kredsen af frivillige i områdefornyelsesprojekter. I dette projekt kom borgerinddragelsen i registreringsarbejdet ikke ud over det indledende stadie, da det ikke var muligt at finde frivillige deltagere til projektet. De efterfølgende led i processen forblev derfor på planlægningsstadiet. I det følgende inddrages derfor også erfaringer fra tidligere projekter med frivillig lokal registrering af bl.a. fugle og flagermus. De frivillige som melder sig skal registreres og modtage tilbagemelding om projektet som tak for deres indsats. eller facebook-side kan evt. være tilstrækkeligt som kommunikationsform, men man mister nok nogen potentielle medvirkende hvis man vil undgå at kommunikere via brev. Der skal være entydig vejledning til registreringen, som minimum i form af skriftligt materiale. Deltagerne skal kunne møde projektledelsen ansigt til ansigt, gerne på en informationsaften hvor formålet med projektet og metoderne tydeliggøres. Denne kan med fordel efterfølges af ekskursion(er), hvor metoderne afprøves og praktiske spørgsmål afklares. I projekter med flere deltagere er det vigtigt med standardiserede materialer i form af registreringsskemaer, feltkort og vejledning til registreringen. Det skal på forhånd aftales i hvilken form registreringerne skal tilbageleveres, og indenfor hvilken tidsfrist. Som mulige afleveringsformer kan bl.a. nævnes: o Tilbagelevering af udfyldte feltskemaer i postkasse på aftalte steder, f.eks. biblioteker eller lokalcenter. o Indrapportering af observationer via facebook/hjemmeside, gerne med mulighed for upload af billeder eller lydfiler til dokumentationsformål. o Indrapportering på brugerstyrede naturportaler som fugleognatur.dk. Dette kræver brugeroprettelse men sikrer også en videre anvendelse af resultaterne. Man må regne med at projektledelsen løbende skal være tilgængelig for deltagerne, via telefon, mail osv. Jævnlig kommunikation, f.eks. via facebook-side hjælper til med at opretholde interessen. Til slut bør deltagerne have tilbagemelding om projektets resultater, gerne i form af et afsluttende møde. Formidlingen kan derudover bl.a. foregå i rapportform og elektronisk på hjemmeside/facebook-side. 55

56 7.5 Offentlige arrangementer Offentlige naturvandringer er en god måde at synliggøre et registreringsprojekt og formidle dets resultater på. Den lokale opbakning om arrangementerne er vigtig. Det var f.eks. godt at have kontakt til den bemandede legeplads, hvor vi startede vores ture fra, vi kunne låne strøm til insektlamperne, og de reklamerede om vores arrangementer, hvilket var rigtig fint. Det var også et af stederne hvor vi havde aftalt at borgere kunne aflevere udfyldte feltskemaer. Alle arrangementerne har været med tilfredse deltagere, som har haft viden med sig derfra. Der har været mellem 2 og 20 deltagere på de enkelte arrangementer. Erfaringsmæssigt er deltagerantallet i naturture meget variabelt. Kendte naturperler trækker nok flere deltagere end en rundtur til gårdhaver. Det er vigtigt at arrangementet annonceres bredt. 7.6 Involvering af skoler En inddragelse af skoler skal planlægges i god tid så aktiviteterne kan integreres i læreplanerne. Gode undervisningsmaterialer er tidskrævende at udfærdige. Det hjælper selvfølgeligt hvis der er knyttet en naturvejledningsfunktion til skolevæsenet i kommunen. Formålet med inddragelsen skal afklares på forhånd. Er målet at øge elevernes kendskab til den lokale natur, at øge deres bevidsthed om natur/kultur eller at involvere eleverne i registreringsarbejde. Skoleinddragelsen var i dette projekt en succes i den forstand at der var en lærer der involverede sig meget i projektet og lavede aktiviteter med eleverne, både før og efter besøg af gæsteunderviserne Der er desuden forelagt et ønske fra læreren om at kunne fortsætte samarbejdet i forbindelse med lign. projekter om natur i byen, artsregistrering mv. 7.7 Lokal forankring af projekt og resultater I forhold til byfornyelsesprojekter må der skabes et tættere netværk til de frivillige i områdets øvrige projekter. Dette kan enten ske ved etablering af en lokal følgegruppe til registreringsarbejdet eller ved at registreringsprojektet deltager i lokale netværksgrupper. Derved sikres også en bedre lokal forankring. Man skal dog ikke regne med at projektet kan baseres alene på Tordenskjolds soldater. Der har i dette projekt ikke været ressourcer til en videre formidling af projektets resultater. 7.8 Implementering og opfølgning En forudsætning for at integrere hensyn til biologisk mangfoldighed i bymiljøet er at der findes reel vilje til at implementere disse. Det er ikke på forhånd givet i et bymiljø, som i forvejen er biologisk forarmet og derfor i manges øjne mindre beskyttelseskrævende. For det første skal registreringerne kunne gennemføres så tidligt i forhold til et projekt, at projektet kan tage hensyn til resultaterne. Bedst allerede i den tidlige planlægningsfase. I værste fald kan det ellers medføre, at projektstart skal afvente den rette årstid for registrering af eksempelvis ynglende padder i en sø, ynglekolonier af flagermus i gamle træer eller forekomst af vandplanter i en ådal. For det andet skal resultaterne videreformidles til relevante beslutningstagere. I professionelle miljøvurderingsprojekter er dette i et vist omfang givet på forhånd. I mere diffuse byrumsprojekter kræver det en effektiv lokal forankring, så relevante lokale 56

57 projektgrupper bliver bekendt med anbefalinger og oplysninger om hensynskrævende forekomster af dyr og planter. For det tredie skal der være vilje til at tilpasse projekter og arealforvaltning ud fra resultatet af registreringerne. Derudover skal hensynene varetages også i implementeringsfasen, hvor det kan være relevant med opfølgende naturovervågning og naturfaglig rådgivning. Der kan eksempelvis hentes inspiration fra BREEAM, der er en standard for miljøcertificering af byggeri. For at opnå certificering i henhold til denne standard skal der tilknyttes biologisk ekspertise, der skal udføre forundersøgelser og bekræfte, at gener for natur og miljø minimeres i forbindelse med projektet. Det giver ekstra point, hvis bygherren i implementeringsfasen udpeger en biodiversity champion med bemyndigelse til at gribe ind overfor aktiviteter, der skader naturværdier unødigt. 57

58 8. Referencer Fredshavn, J.R. & Ejrnæs, R. 2007: Beregning af naturtilstand ved brug af simple indikatorer. 2. udgave. Faglig rapport fra DMU nr. 599, 94 s Hald, A.B. 2011: Naturkvalitetsanalyser i bynaturen. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 89 s. Faglig rapport fra DMU nr Jørgensen, M. 1991: Fuglelivet på Indre Vesterbro. Notat udarbejdet af Ornis Consult for Skov- og Naturstyrelsen, Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen, Plads til naturen. Strategi for biologisk Mangfoldighed i København. Københavns Kommune, internt notat 2012: Det grønne i Sankt Kjelds Kvarter. Baggrundsnotat. En registrering og vurdering af de offentlige grønne strukturer i kvarteret. Version Supplerende data Sammen med denne rapport afleveres følgende baggrundsdata i særskilte filer: o Udfyldte feltskemaer for alle 25 undersøgte områder o GIS-tabeller i Mapinfo-format med alle registreringer af fugle og planter. Som hovedregel kun lokaliseret til de undersøgte områder. o Regneark med feltregistreringer samt eksternt indhentede data om forekomst af dyr og planter o Flyer og andre eksempler på PR-materialer o Fotos af alle lokaliteter samt events o Feltskemaer og vejledning til udfyldelse 58

59 Bilag 1. Oversigtskort Undersøgte områder (lokaliteter) vises med rød indramning. Lokalitet nr. 4 og 47 er naturprægede områder, hvor vegetation og strukturforhold er undersøgt intensivt. Bilag 1: Oversigtskort 59

60 Bilag 2. Artslister, dyr De følgende tabeller viser i hvor mange af 26 undersøgte områder de enkelte arter er registreret. Det angives om arten er fundet under udfyldelse af feltskema for området ( Skemaer ) eller ved andre undersøgelser ( Andre ). Fugle: Art Skemaer Andre I alt Art Skemaer Andre I alt Allike Jernspurv 1 1 Blishøne 1 1 Knopsvane 1 1 Blåmejse Munk 1 1 Bogfinke Mursejler 0 Fiskehejre 1 1 Musvit Gransanger 1 1 Ringdue Grønbenet rørhøne 1 1 Rødhals 1 1 Grønirisk Råge 1 1 Gråand 1 1 Skarv 1 1 Gråkrage Skovspurv 1 1 Gråspurv Solsort Gulbug 1 1 Stormmåge 1 1 Gærdesanger 1 1 Stær 2 2 Havesanger 1 1 Sølvmåge 1 1 Husskade Tamdue Hættemåge 2 2 Tornsanger 1 1 Bilag 2: Artslister, dyr 60

61 Pattedyr, antal områder: Art Skemaer Andre I alt Egern 1 1 Brunflagermus 1 1 Dværgflagermus 1 1 Skimmelflagermus 1 1 Troldflagermus 1 1 Vandflagermus 1 1 Der er kun undersøgt forekomst af flagermus i Kildevældsparken. Egern er også kun set i denne park. Insekter: Art Skemaer Andre I alt Humlebi 3 3 Grønåret kålfugl 1 1 Aurora hvidvinge 1 1 Fordelingen af fundne dyr på de enkelte dellokaliteter fremgår af GIS-fil som afleveres sammen med rapporten. Bilag 2: Artslister, dyr 61

62 Bilag 3. Planteartsliste Sankt Kjelds Kvarter. Spontane planter i urtelaget ekskl. græsser i plæner, men inkl. vedplanteopvækst. Lokalitet b 40b Type Park (P), G G G G P P G G G G G G G G G G G G G BR BR G G G G G P Gård (G), Gaderum (GR) Undertype score fersk -eng plæn e øvrig plæn e øvrig plæn e øvrig plæn e øvrig plæn e bede plæn e øvrig plæn e bede plæn e øvrig plæn e øvrig plæn e plæn e plæn e øvrig plæn e bede plæn e øvrig øvrig Ahorn 1 E1 E1 Ask 1 E1 E1 E1 P1 Bakkestjern e canadisk -1 E1 P1 E1 E1 småbloms Balsamin tret 0 P1 Bjørneklo kæmpe -1 E2 Borst høst 3 E1 Brandbæger alm. 2 E1 E1 Brombær sp. 0 E1 P2 Brunelle alm. 4 E1 P2 P3 E1 P2 P2 sp. (score Burre liden) 2 P1 E1 P2 E1 Byg gold 0 P1 P1 Bynke grå 1 E1 E1 E1 E1 E1 E1 Draphavre alm. -1 P3-D Dueurt glat 1 P1 E2 E1 Dueurt lådden -1 P1 E1 Døvnælde 2 P1 P1 Elm skov 3 E1 E1 Engkarse 4 E1 Erantis 0 P1 Firling alm. 3 P1 E1 E1 E1 P1 E1 E1 E1 Flitteraks enblomstr et 2 E1 Forglemmig ej mark 2 E1 P1 Fuglegræs alm. -1 P1 P1 E3 P1 E1 P2 E1 P1 E1 Følfod 2 P1 E1 Galdebær enbo 5 E1 Bilag 3: Planteartsliste 62

63 Gederams -1 P1 Guldkarse kær 3 E1 småbloms Gulurt tret 0 P1 Gyldenris sildig -1 P1 Gåsefod hvidmelet -1 E1 Gåsemad 2 E1 Haremad 1 P1 E1 Hejre gold 0 E1 E1 E1 Hestehov rød -1 P1 Hestekastan ie 0 E1 Hulsvøb 1 E1 P1 E1 E1 E1 P1 Humle 3 E1 Hundegræs alm. 1 E1 x E1 P2 Hyld alm. 1 E1 Hyrdetaske 1 E1 E1 E1 E1 E1 E1 P1 Hønsetarm alm. 2 P1 E1 E1 P1 E1 E1 P1 P1 E1 Arum plettet 0 E1 Jordbær sp. 0 P1 Jordbær bakke? 5 P1 Judaspenge 0 E1 P1 Kamille skive 0 E1 P1 E1 P1 P1 P1 Katost alm. 3 E1 E2 Kjærmesbæ ej score - r sat til 0 0 E1 Klokke ensidig 0 E1 E1 Kløver hvid 1 E1 P1 P1 E1 P1 P1 P1 P1 E1 Kløver fin 2 E1 E1 P1 P1 Kløver rød 1 P1 Kløver bugtet 5 P1 Kongepen alm. 3 E1 Kornel rød 4 E1 Kærmindesøster 0 P1 Kørvel vild -1 P1 E1 E1 E1 E1 P1 Lucerne foder 0 E1 E1 Lærkespore gul 0 P1 Løgkarse 1 E1 P2 E1 P1 P1 P2 P2 Løn spidsblad et 1 E1 ej i listen Matrem sat til 0 0 E1 E1 E1 E1 E1 Bilag 3: Planteartsliste 63

64 Mælde svine 3 E1 P2 E2 E1 Mælkebøtte fandens -1 E2 E3 E3 E2 E1 E2 E2 E1 P2 E1 E2 E1 E3 P2 E3 P2 Natskygge bittersød 3 E1 E1 Navr 3 E1 Nellikerod feber 2 E1 E1 E3 E1 P1 E1 E2 Nælde stor -1 P2 E1 P1 P1 Nælde liden 1 E1 E1 P1 Okseøje hvid 3 P1 Padderok ager 3 E1 Pastinak -1 E2 Peberrod 0 E1 Perikon prikbladet 3 E1 Pileurt vej -1 E1 E2 P1 Pileurt fersken 2 E1 Pileurt vand 2 P1 Potentil krybende 3 P1 P2 P1 Rajgræs alm. -1 E1 Løg rams 1 P1 Ranunkel lav -1 E1 E1 P1 E1 E2 E1 P2 P1 E1 Rapgræs enårig -1 P1 P1 E3 E1 E1 Rapgræs alm. -1 P2 Rejnfan -1 P1 Rose sp (evt. glat hunderos e) 3 E1 Springklap roset 0 E1 Rævehale eng 1 E1 E1 Røllike alm. 3 P1 P2 P1 Skovsalat 2 E1 E1 E1 E1 E2 E1 E1 Sennep ager 0 E1 E1 Skovranke alm. 0 E1 E1 P1 P2 Skræppe butbladet -1 E1 E1 E1 E1 P1 Skræppe kruset -1 E1 E1 Skvalderkål -1 P1 P2 P1 P1 E2 P2 P2 Sneglebælg humle 3 E1 E1 E1 E1 E1 Snerle gærde 2 E1 P1 E1 E2 E1 Snerre burre -1 E1 E1 E1 E1 E1 P1 E1 Star håret 2 P1 Star skov 4 P1 Stedmoderblomst ager 2 E1 Bilag 3: Planteartsliste 64

65 Stenkløver sp. (sat til hvid) 2 E1 Storkenæb liden 1 E1 E1 E1 Storkenæb blød -1 E1 E1 E1 E1 Storkenæb stinkende 2 E1 E1 Storkenæb pyrenæisk 0 E1 Surkløver rank 0 E1 E2 P1 E1 Svaleurt 0 E1 Svinemælk alm. 2 E1 E1 Svinemælk ager 2 E1 Svingel rød 3 P1 Sværtevæld 3 E1 Tidsel horse -1 E1 E1 E1 E1 Tidsel ager -1 E1 E1 E1 E1 E1 E2 E1 E1 E1 E1 E2 E1 Tidsel kål 3 E1 Torskemun d vedbend 0 P1 Tusindfryd -1 P2 P3 P2 P2 P3 E1 P2 E1 P3-D P3 P2 P1 P1 P1 Tusindstråle stor 0 P1 Tvetand liden 2 E1 ej i liste - Valnød sat til 0 0 E1 Vejbred glat -1 E2 E1 E1 E1 P2 E3 P2 P3 E1 P2 E3 P3 P2 E2 E3 E3 Vejbred lancet 3 E1 P1 E1 Vejsennep rank 0 E1 P1 E1 Vejsennep finbladet 3 E1 E1 Vikke foder 0 E1 E1 smalblade Vikke t 3 E1 Vinterkarse rank 5 E1 Viol marts 0 E1 P1 P1 P1 P1 P1 Vortemælk gaffel 0 P1 P1 E1 Vorterod 3 P1 Ærenpris mark 2 E1 E1 E1 E1 E1 E1 E1 E1 E2 Ærenpris glat -1 E1 E2 P1 E1 E2 Ærenpris vedbend 1 E1 E1 Ærenpris tråd 0 P1 Bilag 3: Planteartsliste 65

66 Bilag 4. LiNaBy feltskema tilpasset Sankt Kjelds Kvarter Feltskemaet ses på de næste to sider. Bilag 4: LiNaBy feltskema tilpasset Sankt Kjelds Kvarter

67 Registrering af bynatur i Sankt Kjelds Kvarter Feltskema Øvrig struktur i områderne som helhed. Lokalitetsnavn: Inventør: Lokalitets ID: Dato: Struktur (kryds af skema): Skovbryn: Tilstedeværelsen af fysisk lukket vedplantekant mod omverdenen: Ikke til stede Sporadisk < 50 løbe m Medium > 50 løbe m Veludviklet > 300 løbe m Etagering (med underskov mere end 2 etager) Ikke til stede Sporadisk < få steder Medium Veludviklet > 50 % af vedplanteområdet Terræn niveauforskelle. Niveauforskelle i m: Ikke til stede Sporadisk < 50 løbe m Medium > 50 løbe m Veludviklet > 300 løbe m Tætte buskadser til fugle. Ikke til stede Sporadisk < få steder Medium Veludviklet > 50 % af vedplanteområdet Fritliggende store sten (max D >= 50 cm). Ikke til stede Sporadisk < få sten Medium Veludviklet > mange store sten Kontinuitet: Gamle træer gammel jord >40 cm dbh (=1.3 m) Spættehuller Større hulheder og tveger Lav/mosbevoksning på sten samt på træer over 2 m s højde Vedboende svampe Stående dødt ved (DBH > 25 cm dbh) Liggende dødt ved (Basis Ø > 25 cm) Stubbe Ø> 25 cm Naturlig skovagtig bund med visne blade, humus og svampenedbrydning Ikke til stede Sporadisk < få steder Mange steder Bilag 4: LiNaBy feltskema tilpasset Sankt Kjelds Kvarter

68 Driftspåvirkninger: Ikke tilstede Sporadisk < få steder Mange steder Synligt plantede træer Blomsterbede Slået plæne græs Visne blade Græsningsdrift Stævningsdrift Høslæt Hydrologi: Ikke tilstede Sporadisk Udbredt (Andel af hele området) Sjapvandssteder (temporært vand) % Vandløb/grøft % af 100 Vandhul (frit vand) % af 100 Mose % af 100 Eng (med fugtigbundsvegetation) % af 100 Tørbundsvegetation % af 100 Befæstet/Fast belægning % af 100 Herudover laves artsliste (kvantitativ inventering) og strukturvurdering af feltlaget (urter og vedplanter < ca. 1.8 m). Vegetationsstruktur (fra DMU feltskema). Selvforyngelse med vedplanter (er dækket ind med vedplanter i inventeringen). Kronedække af vedplanter (er dækket ind i inventeringsskemaets generelle oplysninger) Lysninger (er dækket ind i inventeringsskemaets generelle oplysninger). Bar jord (er dækket ind i inventeringsskemaets generelle oplysninger) Invasive arter (PS. Analysen medtager ikke de i byparker plantede vedplanter som invasive arter. Urter er dækket ind). Vegetationsstruktur (angiv kategori 1-5) Arealandel uden vegetationsdække/bar bund (1) 0-5% (2) 5-10% (3) 10-30% (4) 30-75% (5) % Arealandel med græs/urtevegetation under 15 cm=dækker skoen lige akkurat (1) 0-5% (2) 5-10% (3) 10-30% (4) 30-75% (5) % Arealandel med græs/urtevegetation cm =dækker halvt op på støvleskaftet (1) 0-5% (2) 5-10% (3) 10-30% (4) 30-75% (5) % Arealandel med græs/urtevegetation over 50 cm= dækker helt støvlen på andre (1) 0-5% (2) 5-10% (3) 10-30% (4) 30-75% (5) % Arealandel med dværgbuske (kun relevant for hedelignende vegetation) (1) 0-5% (2) 5-10% (3) 10-30% (4) 30-75% Arealandel med vedplanter (kronedække) (5) % (1) 0% (2) 1-10% (3) 10-25% (4) 25-50% (5) % Arealandel med forekomst af invasive arter (se liste) (1) 0% (2) 1-10% (3) 10-25% (4) 25-50% (5) % Invasive arter - Urter Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) Rød Hestehov (Petasites hybridus) Japan-Pileurt (Reynoutria japonica) Kæmpe-Pileurt (Reynoutria sachalinensis) Kanadisk Gyldenris (Solidago canadensis) Sildig Gyldenris (Solidago gigantea) Mangebladet Lupin (Lupinus polyphyllus) Kanadisk Bakkestjerne (Conyza canadensis) Bilag 4: LiNaBy feltskema tilpasset Sankt Kjelds Kvarter

69 Bilag 5. Feltskema struktur i byrum Feltskema til registrering af bynatur i Sankt Kjelds Kvarter Det undersøgte område markeres på kortet. Gårdrum og naturrum som prioriteres højt i denne undersøgelse og hvor der er foretaget grundregistrering, er markeret med rødt. Supplerende oplysninger til disse er også velkomne. Bilag 5: Feltskema struktur i byrum

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Rekvirent: Frederikssund Kommune Dato: 2. udgave, 9. januar 2012 Tekst: Thomas Vikstrøm Kvalitetssikring: Martin Hesselsøe

Rekvirent: Frederikssund Kommune Dato: 2. udgave, 9. januar 2012 Tekst: Thomas Vikstrøm Kvalitetssikring: Martin Hesselsøe Registrering af 3-natur på del af Kulhusvej 21 m.fl., matr. nr. 1c, 1d, 2d, 4g, 14, 15c og 16b, Slagelsesgårdene, Dråby, og matr. nr. 5, Troldegårde, Dråby, i Frederikssund Kommune Rekvirent: Frederikssund

Læs mere

NOTAT Afrapportering af forekomst af invasive arter på etape 6714 Holstebro N Aulum Version 1, 1/12-2014

NOTAT Afrapportering af forekomst af invasive arter på etape 6714 Holstebro N Aulum Version 1, 1/12-2014 Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 529 8660 Skanderborg Att: Niels Krogh Kristensen.: Keld Andersen 1. december 2014 NOTAT Afrapportering af forekomst af invasive arter på etape 6714 Holstebro

Læs mere

Indhold: 1. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER... 3 2.1 Padder... 3 2.2 Planter... 3 2.3 Dækningsgrader mm... 4 3. KONKLUSION... 6

Indhold: 1. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER... 3 2.1 Padder... 3 2.2 Planter... 3 2.3 Dækningsgrader mm... 4 3. KONKLUSION... 6 Ringsted Kommune Att: Berit Thøgersen NOTAT: Søer på Odinsvej Tilsyn/besigtigelse: Kåre Fog Tekst: Martin Hesselsøe og Kåre Fog Dato:. udgave 27. juni 20 Indhold:. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER...

Læs mere

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise

Læs mere

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015

Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Mose og kær Område art stjerne N Mose 1 N ved vejen N inde i krat birk fyr el ribs rose (have art) snebær Invasiv hvidtjørn hyld nælde, stor

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet

Læs mere

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en

Læs mere

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige

Læs mere

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Seniorforsker, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde. ABH@DMU.DK Abstract Et flerårigt, fastliggende slåningsforsøg, 1996-2007, i en næringsrig

Læs mere

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard Rebild Kommune Administrationsbygningen i Nørager Center Natur og Miljø Att: John Mønsted / Susanne GregersenKeld Andersen 10. januar 2013 J. nr. LIFE02/ef.: LCA Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser

Læs mere

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet

Læs mere

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Sorø Kodriverlaug lærer god naturpleje, formidler og driver flere arealer i nye folde til naturpleje. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald. September 2008. Projektetresumé

Læs mere

Smag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej

Smag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej Smag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej A. Arealbeskrivelse og udpegninger Området er ryddet og hegnet til afgræsning i sommeren 2013. Området er

Læs mere

Registrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby Sø.

Registrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby Sø. J. nr. LIFE02/ef.: LCA Lyngby-Tårbæk Kommune Att1: Gert Juhl og Att2: Lone Güldner Kolenda Registrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby

Læs mere

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge. 1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer I Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune Redaktion: Tage Burholt og Søren Bagger Udgiver: Miljøministeriet

Læs mere

9.7 Biologisk mangfoldighed

9.7 Biologisk mangfoldighed 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg

Læs mere

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som

Læs mere

Paddemonitering, Filsø & Gyldensteen 2012

Paddemonitering, Filsø & Gyldensteen 2012 Paddemonitering, Filsø & Gyldensteen 2012 3. udgave 23. november 2012 Udført af: Per Klit Christensen og Niels Damm AMPHI Consult er et landsdækkende konsulentfirma der arbejder med rådgivning og planlægning

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset

Læs mere

Overvågning af padder - baseline 2012

Overvågning af padder - baseline 2012 Overvågning af padder - baseline 2012 66 Herning Århus, Etape 6620 og 6625 Funder Låsby Notat 11. november 2012 (1. udgave) Af Per Klit Christensen og Martin Hesselsøe AMPHI Consult er et landsdækkende

Læs mere

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? 12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,

Læs mere

HNV kortet AARHUS UNIVERSITET

HNV kortet AARHUS UNIVERSITET HNV kortet High Nature Value (HNV) kortet har til formål at udpege de arealer, der rummer de største naturværdier i det åbne land. Udviklingen af kortet er baseret på EU s vejledning om HNV indikatorer,

Læs mere

1. Session - G3 Natur

1. Session - G3 Natur KTC-konferencens deltagerresultater 9. juni 2016 1. Session - G3 Natur Hvilken værdi kunne VVM data give for jer? grundlag for faglig dialog, styrke sagsbehandlingen i forhold til borgerinddragelse o.lign.

Læs mere

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus.

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus. Plantesamfundet fugtig eng dækker over drænede og moderat næringsbelastede enge, hvor der med års mellemrum foretages omlægning og isåning af kulturgræsser og kløver. Vegetationen er præget af meget almindelige

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk

Læs mere

Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov

Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Området ved Lehnskov ligger i den allervestligste udkant af Svendborg, Rantzausminde, som ses til højre. Skoven og kysten er meget benyttede til

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen 30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand

Læs mere

Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune

Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune 2 Miljøportalens organisationsdiagram Bestyrelsen Udvikling Styregruppe til udviklingsprojekter Styregruppe

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den

Læs mere

HABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015

HABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Status for naturen i DK Hvilken natur skal med? Overskud af næringstoffer Naturpleje af græsland Naturpleje af overset natur Integrer

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011 - det nye vådområdes betydning for ynglende fugle Kunde Rådgiver Egedal kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon: 72 59 73 15 Telefon 46 30 03 10 Telefax 46

Læs mere

Kultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen.

Kultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen. e er intensivt udnyttede, fugtige græsmarker, der jævnligt drænes og gødskes og er domineret af udsåede kulturgræsser og kløver. findes på intensivt udnyttede lavbundsjorder i hele landet. Arterne i kultureng

Læs mere

Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning

Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning Kære medlem af Friluftsrådet Ineva og Alexandra Instituttet varetager

Læs mere

Tør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen.

Tør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen. er et almindeligt plantesamfund på næringsrige og relativt tørre jorder i hele landet. I ådale ses samfundet typisk på veldrænede jorder på ådalsskrænten, hvor vegetationen er under udvikling fra dyrket

Læs mere

Konsolidering og fokusering 2013-16

Konsolidering og fokusering 2013-16 Konsolidering og fokusering 2013-16 Med strategien DOF 2013-2016 sætter Dansk Ornitologisk Forening endnu en gang mål for de kommende års aktiviteter. Strategien er blevet til i et samarbejde mellem DOF

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej

Læs mere

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Overblik over søgemulighederne i Danmarks Naturdata På søgefanebladene kan du kombinere søgekriterier for geografisk område, tidsperiode, arter,

Læs mere

STRATEGI FOR BIODIVERSITET

STRATEGI FOR BIODIVERSITET STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring

Læs mere

Naturzoneringskort for Hedeland

Naturzoneringskort for Hedeland Naturzoneringskort for Hedeland Feltarbejde: AGLAJA v. Orla Bjørneskov, Henry Nielsen og Eigil Plöger Tekst og GIS-arbejde: AGLAJA v. Orla Bjørneskov og Eigil Plöger Indhold Databaggrund... 3 Kategorisering

Læs mere

Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014

Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014 Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014 www.natlan.dk HULKRAVET KODRIVER 1 Natur & Landbrug ApS har ved naturkonsulent Anna Bodil Hald gennemført et naturtjek i de folde, hvor Hjortespring Naturplejeforening

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Nyborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Nyborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Rekvirent: Egedal Kommune Dato: 1. udgave 5. Oktober 2007 Feltarbejde: John Frisenvænge, Peer Ravn Jacobsen, Poul Evald Hansen,

Læs mere

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige

Læs mere

Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold

Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Brak langs vandløb intentioner og regler Langs udpegede vandløb, dvs. de fleste, skal der ifølge

Læs mere

Jette Thelin Ravnebakkevej 4A 3490 Tikøb. Mail: Dispensation til etablering af sø i mose.

Jette Thelin Ravnebakkevej 4A 3490 Tikøb. Mail: Dispensation til etablering af sø i mose. Jette Thelin Ravnebakkevej 4A 3490 Tikøb Mail: jet@bibbo.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 15.01.2016

Læs mere

BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS

BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS 30. april 2013 kl. 19-21 Tåsinge Plads i dag. Referat Borgermøde 30. april 2013 om Tåsinge Plads Introduktion Mads Uldall, projektchef for Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter,

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels

Læs mere

Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt

Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt ARBEJDSDOKUMENT FELTARBEJDE OG AFRAPPORTERING: AGLAJA 2006 Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004-2006

Læs mere

Borgermøde 29. oktober Plejeplan for Storebjergfredningen

Borgermøde 29. oktober Plejeplan for Storebjergfredningen Borgermøde 29. oktober 2009 19.30 21.30 Plejeplan for Storebjergfredningen 1 Dagsorden 1. Velkommen + introduktion til aftenens indhold 2. Fredningsbestemmelserne 3. Vidensindsamling 4. Områdeinddeling

Læs mere

J. nr. LIFE02/ef.: LCA

J. nr. LIFE02/ef.: LCA Til: Hvidovre Kommune Teknisk Forvaltning Bygge- og Planafdelingen Høvedstensvej 45 2650 Hvidovre Att: Jens Schelde og Paula Meldgaard J. nr. LIFE02/ef.: LCA NOTAT Foreløbig vurdering af konsekvenser på

Læs mere

STRATEGI FOR BIODIVERSITET

STRATEGI FOR BIODIVERSITET STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer 4 Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Svendborg Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Svendborg Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:

Læs mere

Bynatur og livskvalitet

Bynatur og livskvalitet AARHUS UNIVERSITET Bynatur og livskvalitet FAGUS høstkonferanse Lars Kjerulf Petersen Institut for Miljøvidenskab, AU-Roskilde 1 Projekt LiNaBy Formål: Undersøge samspillet mellem livsstil og naturkvalitet

Læs mere

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov

Læs mere

BESKYTTET NATUR (INPUT TIL MILJØRAPPORT)...

BESKYTTET NATUR (INPUT TIL MILJØRAPPORT)... Hillerød Kommune Trollesminde Allé 27 3400 Hillerød Att: Kristian Søgaard NOTAT Foreløbigt bidrag vedrørende miljøvurdering af Helhedsplanen for ULLERØD NORD (december 2014) Tekst: Rune Sø Neergaard, John

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

VURDERING OG ANBEFALINGER...

VURDERING OG ANBEFALINGER... Hillerød Kommune Trollesmindeallé 27 3400 Hillerød Att: Kristian Søgaard NOTAT Titel: Registrering af bilag IV arter i byudviklingsområdet Ullerød Nord. Feltarbejde: John Frisenvænge. Tekst: John Frisenvænge

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Landzonetilladelse. Tilladelse

Landzonetilladelse. Tilladelse Returadresse: Postboks 50, 4400 Kalundborg Birgitte Mortensen Gl Skovvej 26 4470 Svebølle DATO 20. november 2014 SAGS NR. 326-2014-107797 BETJE N D IG SELV Landzonetilladelse Tilladelse til at anlægge

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010) 16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK

VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK 1 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen mod regn samtidig med,

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal

TEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal TEKNIK OG MILJØ Glansbladet Hæg På Teknik og Miljøudvalgets møde den 3. september 2012 (punkt 171. Bekæmpelse af den invasive art glansbladet hæg med Roundup), blev det besluttet at iværksætte en forsøgsordning

Læs mere

Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen

Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Demonstrationsforsøg med græsningspause i en periode efter en indledende hård afgræsning. Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Fotos:

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

HVOR ER VI I ARBEJDET

HVOR ER VI I ARBEJDET NYE LANDSKABER NYE LANDSKABER 1. Hvor er vi i arbejdet 2. (Faglig) Tilgang 3. Transformation af landbrugslandskab 4. Ambition 5. Tilgang biodiversitet 6. Biodiversitet / Formidling 7. Nervebanen / Kunstruten

Læs mere

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens

Læs mere

LIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev

LIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev LIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev Mikkel Bornø Clausen, NST Storstrøm AFSLUTNINGSSEMINAR den 9-10. september 2013 Historien Natura2000- område: 163 Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds

Læs mere

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 En fortælling om samskabende processer med udgangspunkt i omdannelsen af et boligområde i København

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere