Lokal anvendelse af biogas kontra opgradering til naturgassystemet. En samfundsøkonomisk analyse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokal anvendelse af biogas kontra opgradering til naturgassystemet. En samfundsøkonomisk analyse"

Transkript

1 Lokal anvendelse af biogas kontra opgradering til naturgassystemet En samfundsøkonomisk analyse

2 Lokal anvendelse af biogas kontra opgradering til naturgassystemet. En samfundsøkonomisk analyse Udgivet af Rapporten kan fås ved henvendelse til: Tonne Kjærsvej Fredericia Tlf Den kan også downloades på: august 2010 Dok /10 v8, Sag 10/4457 2/16

3 Indhold 1. Introduktion Konklusion Perspektivering Læsevejledning Anvendelse af biogas Nuværende forbrug Potentiale for anvendelse til decentral kraftvarme Samfundsøkonomisk analyse Beregningsmodel Beregningssituationer Datagrundlag Basisberegning Metodik Resultater Følsomhedsanalyse Sammenfatning af følsomhedsanalyse Sæsonregulering af biogasproduktion Ikke-kvantificerede gevinster Øget betalingsvillighed for biogas på naturgasnettet Fordele ved opgradering på langt sigt Referencer Dok /10 v8, Sag 10/4457 3/16

4 1. Introduktion Med en forholdsvis begrænset dansk biogasproduktion har det ikke tidligere været nødvendigt at sammentænke biogas og naturgas på landsplan. Det energipolitiske fokus på området har været rettet mod den bedst mulige udnyttelse af biogassen lokalt, hvilket har sikret god samfundsøkonomi i den hidtidige anvendelse af biogassen i Danmark. På baggrund af Grøn Vækst-aftalens mål om udnyttelse af 50 pct. af husdyrgødningen til energiproduktion i 2020, jf. ref. 1, er det imidlertid nu aktuelt at se biogassens muligheder i en større sammenhæng. Der er således behov for dybere indsigt i, hvordan biogas effektivt integreres i det danske energisystem med de fordele og begrænsninger, dette brændsel har. Det væsentlige spørgsmål i denne sammenhæng er, i hvilken grad det er mest effektivt at anvende biogassen lokalt, eller alternativt at foretage en opgradering af dele af biogassen, så den kan injiceres og transporteres i naturgasnettet. Denne rapport præsenterer en samfundsøkonomisk vurdering af, hvordan biogas anvendes lønsomt. Det tages for givet, at biogassen anvendes til kraftvarme i den udstrækning, dette er muligt uden bortkøling af varme. For den øvrige del af biogassen vurderes konkret, hvornår det er optimalt at anvende biogassen lokalt og modsat, hvornår det er mere effektivt at opgradere biogassen direkte til naturgasnettet. Kraftvarmeproduktion samt elproduktion med bortkøling af varme udgør de mulige lokale anvendelser i de gennemførte samfundsøkonomiske analyser. Rapporten sammenligner anvendelse af biogas lokalt over for regionalt via en opgradering til gassystemet. Analysen omhandler ikke samfundsøkonomien ved biogasproduktionen, der inden for rammerne af denne rapport tages for givet. Analysen er derfor afgrænset fra en samfundsøkonomisk vurdering af den optimale produktionsstørrelse samt produktionsomkostninger. Udfordringen ved lokal anvendelse af biogas til kraftvarme ligger i det forhold, at biogassen produceres forholdsvis jævnt over året, mens behovet for fjernvarme varierer betydeligt. Analyserne belyser konsekvenser af denne udfordring. 2. Konklusion Samfundsøkonomiske beregninger for anvendelsen af biogas i Danmark er gennemført til vurdering af det mest hensigtsmæssige valg mellem lokal anvendelse og opgradering til naturgasnettet givet lokale forhold mellem fjernvarmebehov og biogasproduktion. Overordnet konkluderes, at det er samfundsøkonomisk lønsomt at opgradere den del af biogassen, der ikke kan anvendes til kraftvarme, hvis fjernvarmebehovet lokalt er lille i forhold til biogasproduktionen. Derimod er det, som forventet, mere lønsomt med lokal anvendelse, hvis der er et stort fjernvarmebehov i forhold til biogasproduktionen. Dok /10 v8, Sag 10/4457 4/16

5 Markant industriel efterspørgsel af biogas lokalt vil reducere den andel, der samfundsøkonomisk set skal opgraderes, mens en eventuel øget betalingsvillighed for biogas på naturgasnettet og/eller i transportsektoren vil øge andelen. Resultatet af analysen er et udtryk for, at lokal anvendelse af biogas til kraftvarmeproduktion er den mest effektive anvendelsesmulighed i en indledende fase, hvor biogasproduktionen er forholdsvis lille. Indledningsvis vil lokal anvendelse til kraftvarmeproduktion eventuelt være muligt, men vil blive reduceret med voksende biogasproduktion. Hvis en stadig voksende del af biogaspotentialet i Danmark bliver udnyttet på længere sigt, vil behovet for opgradering vokse både i takt med udnyttelsen, men også som følge af, at mulighederne for lokal anvendelse falder. Da husdyrproduktion med husdyrgødning til følge også forekommer lokalt, hvor der ikke er behov for kraftvarme, kan der være områder, hvor biogassen mest effektivt opgraderes allerede fra begyndelsen i et udbygningsforløb. 3. Perspektivering har gennem F&U-programmerne ForskEL- og ForskNG-støttet biogasprojekter, der har undersøgt potentialer, processer til øget produktion og styring og regulering. Sammen med branchen har lavet en F&Ustrategi for biogas, der primært har indsatsområder inden for proces- og produktionsoptimering og på optimal indpasning af biogassen i det fremtidige energisystem. Teknologiudvikling i produktion af biogas og inddragelse af nye biomasseressourcer kan øge den tilgængelige biogasproduktion, der vil øge behovet for adgang til nye afsætningsmuligheder for biogassen. Tilsvarende kan forgasningsgas i perioden frem til 2020 få et gennembrud, der yderligere vil bidrage hertil. Der er i analysen taget udgangspunkt i, at den opgraderede gas tilføres naturgasnettet, og at den har samme værdi som naturgas. Opgraderet biogas kan også anvendes i transportsektoren, og her vil den fortrænge olie, som kan have en anden samfundsøkonomisk værdi end fortrængning af naturgas på naturgasnettet, både miljømæssigt og forsyningssikkerhedsmæssigt. Med stigende energibesparelser og krav til nybyggeri vil der være et fald i efterspørgslen efter varme, og dermed efter brændsel til varmesektoren. Andre faktorer som for eksempel et muligt fremtidigt friere brændselsvalg kan betyde, at mange decentrale værker måske vil gå bort fra biogas som brændsel. Brændsler til kraftvarmesektoren er således i et vigende marked med stigende konkurrence mellem flere forskellige brændsler, men også ren varmeproduktion fra solvarme, geotermi, varmepumper og elpatroner sætter biogasafsætningsmulighederne i fjernvarmenettene under pres. Det er vigtigt, at der i kommunernes strategiske energiplanlægning tages højde for, hvor biogaspotentialerne er i forhold til hvilke andre varmekilder, der prioriteres. Der er dog mange elementer, der skal tages i betragtning. Dok /10 v8, Sag 10/4457 5/16

6 4. Læsevejledning Rapporten er struktureret omkring følgende emner: - Kapitel 5 beskriver generelt historiske data for det nuværende biogasforbrug og giver en vurdering af potentialet for anvendelse til decentral kraftvarme. - Kapitel 6 præsenterer en samfundsøkonomisk vurdering af alternative anvendelser af biogas. Det vurderes ved forskellige forhold mellem fjernvarmebehov og biogasproduktion, om det er bedst at opgradere biogassen til naturgasnettet eller at anvende den lokalt. Kapitlet omfatter desuden en række følsomhedsanalyser, herunder en vurdering af de maksimale gevinster ved sæsonvariation af biogasproduktionen. 5. Anvendelse af biogas 5.1 Nuværende forbrug Danmark har et samlet forbrug på ca. 3,7 PJ biogas i henhold til en opgørelse udarbejdet for 2008, jf. ref. 2. Den største forbrugskategori er de decentrale kraftvarmeværker efterfulgt af erhvervsværker og lokale værker. Andre værkstyper såsom centrale værker, fjernvarmeværker med flere anvender ikke eller kun i meget begrænset omfang biogas. Decentrale kraftvarmeværker samproducerer el og varme og giver derfor en forholdsvis effektiv udnyttelse af biogassen. Historiske data viser, at omkring 34 pct. af energi-indholdet i biogassen til decentrale værker omsættes til elektricitet, og ca. 42 pct. af energien omsættes til varme, der leveres som fjernvarme, jf. Figur 1. Resten, ca. 24 pct., er tab, hvilket gælder for anlæg, der alene fyres med biogas. Naturgasfyrede decentrale anlæg af omtrent samme størrelse som de biogasfyrede taber til sammenligning kun omkring 9 pct. af energien i brændslet, jf. Figur 1. Forskellen skyldes bortkøling af varme, fordi biogasfyrede decentrale værker sjældent har tilstrækkeligt fjernvarmegrundlag i sommerhalvåret. Decentrale værker, der forsynes fra naturgassystemet, kan tilpasse deres produktion efter varmebehovet og varierende elpriser på grund af naturgassystemets fleksibilitet. Dok /10 v8, Sag 10/4457 6/16

7 2-5% energitab ved opgradering 7,4% 9,0% 15,7% 15,5% 24,2% 23,3% Tab 58,3% 60,9% 57,5% 56,1% 42,2% Fjernvarme (ab værk) 32,7% 31,7% 26,8% 28,4% 34,5% 33,6% El 0 % 100 % 70 % 30 % 100 % 0 % Biogas, direkte rør Gas fra gasnettet Figur 1 Opgørelse af årsvirkningsgrader for gasfyrede anlæg i Energiproducenttælling Værkerne er sorteret efter, hvor stor en andel biogas udgør af deres samlede brændsel. På baggrund af den nuværende anvendelse af biogas vurderer, at der er behov for denne rapports analyse af de samfundsøkonomiske forhold, der er knyttet til den fremtidige anvendelse med fokus på fordeling af biogas mellem lokal anvendelse og opgradering til naturgasnettet. 5.2 Potentiale for anvendelse til decentral kraftvarme Produktion af biogas sker forholdsvis jævnt over året, hvilket svarer til en forholdsvis jævn tilførsel af råmateriale fra landbruget. Tilførslen er størst om vinteren, men typisk kun pct. lavere om sommeren. Forløbet af biogasproduktionen henover året harmonerer imidlertid ikke med den sæsonbetingede variationen af fjernvarmebehovet. Den manglende overensstemmelse medfører effektivitetstab, hvilket er udfordringen for det samlede system bestående af biogas- og kraftvarmeproduktion. Omfanget af tabet er afhængig af størrelsen af fjernvarmebehovet i forhold til biogasproduktionen. Potentialet for anvendelse af biogas til kraftvarme uden tab som følge af bortkøling af varme om sommeren er i denne rapport vurderet med beregningseksempler, hvor biogassen anvendes lokalt til kraftvarme med eller uden supplerende produktion fra kraftvarmeanlæg på andet brændsel. I eksemplet betragtes lokale fjernvarmeområder forsynet fra et eller flere kraftvarmeanlæg suppleret med spidslastkedler. Biogas, der ikke afsættes til kraftvarmeproduktion, regnes som et tab. Analysen er uafhængig af, om der i fjernvarmeområderne er én eller flere kraftvarmeanlæg på biogas, eller om den supplerende varmeproduktion stammer fra kedler eller kraftvarmeanlæg. Blot forudsættes, at varmen fra kraftvarmeanlæg på biogas har højeste prioritet. Som nævnt anvendes hovedparten af biogassen i dag i decentrale kraftvarmeværker. Der er derfor og for enkelhedens skyld ikke indregnet afsætning af Dok /10 v8, Sag 10/4457 7/16

8 biogas til industrier i lokalområdet. Industrianlægs aftag af biogas vil sammenlignet med kraftvarmeanlæg formodentligt have et mere jævnt forløb over året og dermed kunne være i bedre balance med den forholdsvis jævne produktionsprofil for biogas. Potentialet for anvendelse af biogas lokalt vil således kunne være større end beregnet her. Analysen er gennemført med en forholdsvis enkel teknisk model, der time for time over et helt år beregner elproduktion samt forbrug, produktion og korttidslagring af varme og biogas. Med fastholdt årlig biogasproduktion er der gennemført en række modelsimuleringer, hvor det årlige varmebehov gradvist øges. Modellen skal opfattes som en analyse af forskellige fjernvarmeområder med forskellige varmebehov relativt til biogasproduktionen. Lokal årlig anvendelse af biogas (pct.) Biogas eventuelt 80 til opgradering Biogas til kraftvarme Lokalt årligt fjernvarmebehov i forhold til biogasproduktion (pct.) Lokalt årligt gasforbrug i forhold til biogasproduktion (pct.) Figur 2 Potentiale for lokal anvendelse af biogas til kraftvarme baseret på elpriser og varmebehov fra Gasforbruget omfatter biogas og naturgas. Beregningerne med den tekniske model resulterer i kurven, der er vist i Figur 2, som giver sammenhængen mellem lokalt, årligt fjernvarmebehov (inklusive nettab) og mulig lokal anvendelse af biogas. I en situation, hvor biogasproduktionen eksempelvis netop svarer til brændselsforbruget til kraftvarme i vintermånederne, udgør det årlige fjernvarmebehov ca. 35 pct. af biogasproduktionen. I denne situation udgør det samlede aftag til kraftvarme ca. 68 pct. af biogasproduktionen, hvilket omsættes til el, varme og tab på kraftvarmeanlægget. De resterende 32 pct. af biogasproduktionen skal opgraderes til naturgasnettet eller anvendes på anden måde for at reducere yderligere tab. Hvis fjernvarmebehovet er tilstrækkeligt stort kan hele biogasproduktionen afsættes lokalt til kraftvarme selv om sommeren. Denne situation forekommer i beregningseksemplet, når det årlige fjernvarmebehov nogenlunde svarer til den årlige biogasproduktion. Dok /10 v8, Sag 10/4457 8/16

9 For fjernvarmebehov mindre end ca. 35 pct. af biogasproduktionen er udnyttelsen lokalt proportional med fjernvarmebehovet, da der i disse situationer er overskud af biogas hele året. 6. Samfundsøkonomisk analyse Da manglende overensstemmelse mellem biogasproduktion og varmebehov lokalt kan medføre energitab og da muligheden for opgradering af biogas til injektion i naturgassystemet er et reelt alternativ til lokal anvendelse, er der opstillet en samfundsøkonomisk analyse 1 til vurdering af, hvordan biogassen anvendes samfundsøkonomisk mest lønsomt blandt disse muligheder. I en række udvalgte situationer er konkret vurderet, om det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at benytte biogassen lokalt i kraftvarmeværker kombineret med en eventuel øget elproduktion med delvis bortkøling af overskudsvarme, eller om det er samfundsøkonomisk mere hensigtsmæssigt at opgradere den biogas, der ikke bruges til kraftvarme. Beregningerne omfatter ikke omkostninger til produktion af biogas, idet det tages for givet, at biogassen produceres i overensstemmelse med Grøn Vækst. Dog er den maksimale gevinst af sæsonregulering af biogasproduktionen undersøgt. 6.1 Beregningsmodel Ved lokal anvendelse af biogassen forudsættes, at biogassen bliver anvendt til kraftvarme i den udstrækning, det er muligt. Spidslastkedler og supplerende kraftvarmeanlæg til dækning af yderligere fjernvarmebehov i området er forudsat fyret med naturgas. Overskydende produktion af biogas i forhold til aftaget til kraftvarme er forudsat opgraderet eller anvendt til elproduktion med delvis bortkøling af varme. Som ved analysen af potentialet for lokal anvendelse af biogas i afsnit 5.2 er beregningerne gennemført med en model, der time for time over et helt år beregner elproduktion samt forbrug, produktion og oplagring af varme og biogas. Korttidslagring af varme og biogas sker i varmeakkumulator og biogaslager. Modelopstillingen er vist i Figur 3. 1 En samfundsøkonomisk analyse belyser, modsat en driftsøkonomisk analyse, effekten fra samfundsperspektiv. Det har blandt andet den betydning, at der også inddrages miljøeffekter og andre ikke direkte, monetære effekter. Dok /10 v8, Sag 10/4457 9/16

10 Model Opgraderingsanlæg Biometan Elspidslastanlæg Varme El Biogasanlæg Biogaslager Kraftvarmeanlæg Akkumulator Gylle m.m. Varme Spidslastkedel Naturgas Figur 3 Modelopstilling for samfundsøkonomiske beregninger. Modellen for de samfundsøkonomiske beregninger omfatter mulighed for opgradering af biogas til injektion i naturgasnettet samt et elspidslastanlæg i tilknytning til biogasanlægget til produktion af el i timer med tilstrækkeligt høje elpriser. Elspidslastanlægget forventes ikke typisk at være en del af et biogasanlæg, men er medtaget i modellen for at belyse samfundsøkonomien ved lokal anvendelse af biogas med bortkøling af varme. Når elspidslastanlægget er i drift, udnyttes varmen herfra efter behov som procesvarme i biogasanlægget. Det er forudsat, at biogasanlægget producerer ca. 10 mio. m 3 biogas om året, hvilket svarer nogenlunde til Energistyrelsens business case, jf. ref. 3. Det vil sige, der produceres samme biogasmængde i alle analysesituationer. Biogasanlægget er forudsat dimensioneret til en forholdsvis jævn biogasproduktion med pct. lavere produktion om sommeren end om vinteren, jf. ref. 4. Produktionen varierer dog ikke i samme grad som fjernvarmebehovet, der ifølge målinger i 2008 er 75 pct. lavere om sommeren sammenlignet med vinteren. Det antages, at kraftvarmeanlægget på biogas med tilhørende varmeakkumulator og spidslastkedel styres med henblik på optimal drift under hensyntagen til værdien af el (elspotprisen), varmebehov og biogas til rådighed fra biogasanlæg og biogaslager. For kraftvarmeanlægget har biogassen højere prioritet end andre brændsler. Den overskydende biogas, der ikke anvendes af kraftvarmeanlægget, fordeles optimalt mellem opgraderingsanlægget og elspidslastanlægget. 6.2 Beregningssituationer Behovet for fjernvarme er afhængig af befolkningstæthed og fjernvarmeområdernes udbredelse, der varierer betydeligt i Danmark fra område til område. Biogasproduktionen varierer ligeledes betydeligt geografisk og er i nogen grad negativt korreleret med befolkningstætheden. Der kan derfor opstilles et stort Dok /10 v8, Sag 10/ /16

11 antal aktuelle situationer med forskellige forhold mellem lokale årlige fjernvarmebehov og mulige biogasproduktioner. De samfundsøkonomiske beregninger omfatter en række situationer som vist i Tabel 1, hvor forholdet mellem lokale, årlige fjernvarmebehov og biogasproduktioner er valgt på basis af den gennemførte analyse af potentialet for lokal anvendelse til kraftvarme, jf. afsnit 5.2. Beregningssituation FV/BG Biogas til kraftvarme jf. Figur pct. 0 pct pct. 29 pct pct. 68 pct pct. 88 pct pct. eller mere 100 pct. Beskrivelse I denne situation er der ikke noget behov for fjernvarme lokalt. Al biogas bliver enten opgraderet eller anvendt på elspidslastanlægget. Biogasproduktionen overstiger både sommer og vinter aftaget til kraftvarme. Overskydende biogas sommer og vinter kan enten opgraderes eller anvendes på elspidslastanlægget. Behovet for brændsel på lokale kraftvarmeanlæg om vinteren svarer til biogasproduktionen om vinteren, jf. afsnit 5.2. Overskydende biogas om sommeren kan enten opgraderes eller anvendes på el-spidslastanlægget. Behovet for brændsel på lokale kraftvarmeanlæg overstiger biogasproduktionen om vinteren men er mindre end biogasproduktionen om sommeren. Overskydende biogas om sommeren kan enten opgraderes eller anvendes på el-spidslastanlægget. Behovet for brændsel på lokale kraftvarmeanlæg om sommeren svarer til eller overstiger biogasproduktionen om sommeren, jf. afsnit 5.2. Kraftvarmeanlæg suppleres om vinteren og eventuelt om sommeren med andet brændsel end biogas. Der er ikke overskydende biogas i denne situation. Tabel 1 Beregningssituationer. FV/BG betegner forholdet mellem lokalt årligt fjernvarmebehov (inklusive nettab) og årlig biogasproduktion. 6.3 Datagrundlag De anvendte, fremtidige brændselspriser er hovedsagligt baseret på Energistyrelsens vejledning på energiområdet, jf. ref. 5. Elprisen og naturgasprisen er dog korrigeret, så de inddrager historiske, årlige fluktuationer. Figur 4 viser de forventede, årlige gennemsnitpriser. De variable omkostninger ved opgradering af biogas til biometan udgør i beregningerne 0,40 DKK/m 3 biometan eller 11,27 DKK/GJ, jf. Teknologikataloget ref. 6. Prisen er holdt konstant gennem perioden, da teknologiforbedringer forudsættes at opveje prisstigninger på energi til opgradering. Der er i versionen af Teknologikataloget ikke regnet med propantilsætning før injektion i Dok /10 v8, Sag 10/ /16

12 naturgassystemet. Til de variable omkostning kommer desuden faste omkostninger fra investeringen i opgraderingsanlæg. Anlægsdata med tilhørende priser for kraftvarmeanlæg, spidslastkedel, elspidslastanlæg og opgraderingsanlæg fremgår af Teknologikataloget, jf. ref. 6. DKK/GJ DKK/MWh Naturgaspris Varmepris CO 2 -kvotepris Halmpris Elpris Figur 4 Variation af anvendte gennemsnitspriser (2008-prisniveau), jf. ref Basisberegning Metodik De samfundsøkonomiske beregninger er gennemført som en nutidsværdiberegning for de enkelte alternativer. En nutidsværdiberegning er en vægtning af de fremtidige samfundsøkonomiske værdistrømme, hvor der tages højde for, at gevinster og omkostninger i fremtiden har mindre betydning end gevinster og omkostninger her og nu. Fokus for analysen er perioden indtil 2020, og derfor er der lavet en korrektion for eventuelle forskelle i levetiden for de enkelte anlæg (scrapvalue-metode). Den samfundsøkonomiske værdistrøm er beregnet på baggrund af modelsimuleringer af anlæggenes drift i form af indtægter og omkostninger knyttet til biogassen, hvorfor biogasproduktionen er den samme i alle beregningssituationer. Værdistrømmen stammer fra el- og varmeproduktion samt eventuelt opgraderet biogas til naturgasnettet. Værdistrømmen er baseret på markedspriser opgjort i 2008-niveau og korrigeret med en nettoafgiftsfaktor på 1,17. Der er desuden anvendt en realrente på 6 pct. Disse forudsætninger er hentet fra Energistyrelsens og Finansministeriets vejledninger. Der er inddraget eksternaliteter/miljøeffekter, som i beregningerne stammer fra substitution af naturgas med den tilhørende CO 2 -fortrængning. I analysen er der anvendt en værdi for biogas på nettet svarende til den samfundsøkonomiske værdi af den fortrængte naturgas, det vil sige naturgasprisen Dok /10 v8, Sag 10/ /16

13 plus en korrektion for emissioner (CO 2 -kvoter). Dette er et forsigtigt bud, der ikke indregner en eventuel øget betalingsvillighed for biogas på naturgasnettet. Der er gennemført en basisberegning med og uden mulighed for opgradering af biogassen til naturgasnettet for hver beregningssituation i Tabel 1. I basisberegningerne er det forudsat, at der etableres et nyt kraftvarmeanlæg, en ny spidslastkedel samt en rørledning mellem biogasanlæg og elspidslastanlæg i opstrømsende og kraftvarmeanlæg og opgraderingsanlæg nedstrøms. Basisberegningerne er desuden baseret på dynamisk fremskrivning af priserne og anvender historiske elpriser fra 2008, der er skaleret i forhold til energistyrelsens fremskrivninger Resultater Uden opgraderingsmulighed viser basisberegningen, at det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at etablere et nyt elspidslastanlæg ved biogasanlægget i beregningssituationerne med fjernvarmebehov i hvert fald op til og med 70 pct. af biogasproduktionen. Størrelsen af elspidslastanlægget varierer fra analysesituation til analysesituation. Det er ikke samfundsøkonomisk lønsomt at etablere et el-spidslastanlæg i beregningssituationerne med opgraderingsmulighed. Den samfundsøkonomiske vurdering viser, jf. Figur 5, at det generelt er lønsomt at opgradere dele af biogassen til naturgasnettet, hvis det lokale fjernvarmebehov er lille i forhold til biogasproduktionen. Hvis fjernvarmebehovet derimod er stort i forhold til biogasproduktionen, er det mere lønsomt at anvende biogassen lokalt Mio. DKK Beregningssituation FV/BG pct. Uden opgradering Med opgradering Figur 5 Biogassens samfundsøkonomiske bruttoværdi i de forskellige beregningssituationer henholdsvis med og uden opgradering. FV/BG betegner forholdet mellem lokalt, årligt fjernvarmebehov og årlig biogasproduktion. Det er primært rangordningen af "Med opgradering" og "Uden opgradering", der er væsentlig i den enkelte situation. Niveauet skal tillægges mindre betydning, da biogassen er taget for givet og biogasprisen derfor er sat til 0. En anden biogaspris vil ændre niveauet, men ikke rangordningen. Dok /10 v8, Sag 10/ /16

14 Beregningerne giver ikke svar på, i hvilken grad stor betalingsvillighed for opgraderet biogas på naturgasnettet kan udkonkurrere en øget andel af lokal anvendelse af biogassen til kraftvarme. Beregningerne viser imidlertid, at en pris for opgraderet biogas svarende til naturgasprisen er tilstrækkelig til, at opgradering i nogle situationer vil være en bedre løsning end lokal elproduktion med udnyttelse af overskudsvarme til procesvarme. 6.5 Følsomhedsanalyse Udover basisberegningen er der gennemført en række følsomhedsanalyser, der belyser betydningen af: - Elprisserie og varmeprofil, - Ny teknologi i stedet for eksisterende teknologi, - Variable opgraderingsomkostninger, - Sæsonregulering af biogasproduktion, - Samt en række øvrige parametre Sammenfatning af følsomhedsanalyse Konklusionen fra basisberegningen understøttes af rækken af følsomhedsberegninger. Specielt fremgår det af følsomhedsberegningen med opgradering og under forudsætning af anvendelse af eksisterende kraftvarmeanlæg og spidslastkedel, at lønsomheden i hele det undersøgte interval er voksende med voksende fjernvarmebehov relativt til biogasproduktionen. I den tilsvarende basisberegning, hvor der investeres i kraftvarmeanlæg og spidslastkedel er lønsomheden lavest ved et relativt fjernvarmebehov omkring 35 pct. Det vil sige i beregningssituationen, hvor behovet for brændsel på lokale kraftvarmeanlæg om vinteren svarer til biogasproduktionen om vinteren, jf. Figur 5. Dette ændrer imidlertid ikke ved rangordningen af "Med opgradering" og "Uden opgradering" i følsomhedsanalysen Sæsonregulering af biogasproduktion En væsentlig parameter med hensyn til vurdering af optimal anvendelse af biogas er mulighederne for sæsonregulering af biogasproduktionen. Sæsonregulering kan eksempelvis opnås ved regulering af tilsætning af biomasse med højt tørstofindhold. Tilpasning af biogasproduktionen til variationen af fjernvarmebehovet vil alt andet lige gøre lokal anvendelse bedre end i basisberegningen, men sæsonreguleringen er forbundet med omkostninger. Der er gennemført en følsomhedsberegning med en variation af biogasproduktionen svarende til variationen af fjernvarmebehovet fra måned til måned i beregningssituation 3, jf. Tabel 1. Her svarer behovet for brændsel på lokale kraftvarmeanlæg om vinteren til biogasproduktionen om vinteren, og overskuddet af biogas er derfor relativt stort om sommeren. Dok /10 v8, Sag 10/ /16

15 NIRAS har for beregnet omkostningerne ved en tilsvarende sæsonregulering af biogasproduktion, jf. ref. 7. Det vurderes på baggrund heraf, at nutidsværdien af ekstraomkostningerne til sæsonregulering i perioden frem til 2020 beløber sig til ca. 6 mio. DKK for et anlæg, der årligt producerer 10 mio. m 3 biogas. Resultaterne af følsomhedsberegningerne er vist i Tabel 2, hvor de er sammenstillet med de tilsvarende resultater fra basisberegningen. Nutidsværdierne er fratrukket omkostningerne til sæsonregulering. Sæsonregulering Elspidslastanlæg Opgradering Nutidsværdi i mio. DKK Uden sæsonregulering Med elspidslastanlæg Uden opgradering 49 Uden elspidslastanlæg Uden opgradering 35 Uden elspidslastanlæg Med opgradering 53 Med sæsonregulering Uden elspidslastanlæg Uden opgradering 38 Uden elspidslastanlæg Med opgradering 48 Tabel 2 Analyser af sæsonregulering af biogasproduktionen. Sammenstilling af resultater fra basisberegning og følsomhedsanalyse. FV/BG: 35 pct., jf. Tabel 1 Resultaterne viser, at alternativerne til sæsonregulering af biogasproduktionen er samfundsøkonomisk mere effektive, da de beregnede nutidsværdier i situationerne med elspidslastanlæg henholdsvis med opgraderingsmulighed begge er større end det, der kan opnås med sæsonregulering. Det gælder for alle gennemførte basisberegninger samt for følsomhedsberegningerne uden sæsonregulering i Tabel 2, at der i henhold til ref. 4 er forudsat en pct. lavere biogasproduktion i sommermånederne sammenlignet med vintermånederne. Gevinsten ved sæsonregulering af produktionen er derfor beregnet mindre end den, der opnås, såfremt referencen var en fuldstændig konstant produktion hen over året. 6.6 Ikke-kvantificerede gevinster Øget betalingsvillighed for biogas på naturgasnettet Hvis der er en øget betalingsvillighed for biogas på naturgasnettet, vil det give større gevinster ved opgradering. Øget betalingsvillighed vil i den forbindelse betyde, at forbrugere er villige til at betale en højere pris for en kwh biogas end for samme enhed naturgas. Det er dog ikke sikkert, at der kan realiseres en større betalingsvillighed for biogas på naturgasnettet. Den samfundsøkonomiske værdi af opgraderet biogas vil primært blive bestemt på baggrund af det brændsel som fortrænges. Der kan dog være en større betalingsvillighed over for opgraderet biogas på naturgasnettet i form af forbrugere, som værdisætter miljø/image ved biogas endnu højere end den samfundsøkonomiske værdi. Det kan være både virksomheder med et miljøvenligt image og private husholdninger, der af egne grunde værdisætter et miljømæssigt neutralt brændsel højt. Anvendelsen kan være til proces, opvarmning og/eller transport. Dok /10 v8, Sag 10/ /16

16 6.6.2 Fordele ved opgradering på langt sigt Biogas kan medvirke til en fortsat effektiv drift af det danske gassystem. Det forventes, at opgradering af biogas vil understøtte naturgassystemet. Årsagen hertil er, at opgraderet biogas vil mindske investeringsbehovet for de danske slutbrugere af gas, da opgraderet biogas vil kunne bruges som erstatning for den nuværende dansk producerede naturgas. Det er vanskeligt at lave en præcis kvantificering af denne effekt, men det må formodes at den er relativ lille inden for målsætningen i Grøn Vækst frem til Referencer 1. Aftale om Grøn Vækst. Regeringen, 16. juni Energiproducenttælling 2008, Energistyrelsen. 3. Energistyrelsens business case for et biogasanlæg: Model 1000 m 3 /dag (~ DE), revideret 25. maj Sæsonregulering af biogasproduktion (Figur 1, Thorsø Miljø- og Biogasanlæg, ), Energistyrelsen, 17. april Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. Energistyrelsen, april Teknologikataloget Energistyrelsen m.fl., Biogas. Drifts- og samfundsøkonomisk analyse. Sæsonvariation. NIRAS, august Dok /10 v8, Sag 10/ /16

Hvordan ser Energinet.dk på biogassen?

Hvordan ser Energinet.dk på biogassen? Hvordan ser Energinet.dk på biogassen? Gastekniske dage 11. maj 2010 Knud Boesgaard Agenda Hvorfor interesserer Energinet.dk sig for biogas? Biogaspotentialet i Danmark Hvad kan gasnettet tilbyde biogassen?

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Baggrundsnotat: Grøn gas er fremtidens gas Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Rapport fra Biogas Taskforce Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Energiaftalen af 22. marts 2012: Biogas Taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl 10. september 2013 1 Status - gasnettet Teknisk/økonomisk velfungerende system stor transportkapacitet stor lagerkapacitet

Læs mere

Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE

Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Energinet.dk Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Med fokus på betydning af afsætningssiden Marts 2010 Energinet Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Med fokus på betydning af afsætningssiden Marts 2010 Denne

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Anvendelse af Biogas DK status

Anvendelse af Biogas DK status Anvendelse af Biogas DK status Torsdag d. 28. august 2008, Energinet.dk Jan K. Jensen, DGC Indhold Hvor anvendes biogassen? Sektorer og teknologier Gasmængder og potentialer VE gas potentiale Hvor kan

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis 17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Gassystemets gevinst for samfundet i Indhold. 1. Indledning. 12. november 2015 BDO/DGR. 1. Indledning Resumé af resultater...

Gassystemets gevinst for samfundet i Indhold. 1. Indledning. 12. november 2015 BDO/DGR. 1. Indledning Resumé af resultater... Gassystemets gevinst for samfundet i 2035 12. november 2015 BDO/DGR Indhold 1. Indledning... 1 2. Resumé af resultater... 2 3. Beregningssituationer... 3 3.1 Uden gassystemets muligheder... 4 4. Analyseresultater...

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Biogas Taskforce Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Energiaftalen af 22. marts 2012: taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Fjernvarme Fyns bemærkninger har samme inddeling som NGF s høringssvar.

Fjernvarme Fyns bemærkninger har samme inddeling som NGF s høringssvar. NOTAT Projekt Fjernvarme Fyn - Projektforslag Faaborg-Midtfyn Kunde Fjernvarme Fyn Notat nr. 2 Dato 2013-10-11 Til Faaborg-Midtfyn Kommune Fra Søren Vesterby Knudsen Kopi til Peer Andersen, Fjernvarme

Læs mere

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015 NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Baggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas"

Baggrundsnotat: Fleksibilitet med grøn gas Baggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas" I det danske naturgasnet er der lagre, som kan indeholde 11 mia. kwh svarende ca. 35 % af det årlige danske el forbrug eller gasforbrug. Gassystemet kan derfor

Læs mere

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker

Læs mere

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. september 2016 SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN Det korte svar er

Læs mere

Notat. Støttebehov for store varmepumper

Notat. Støttebehov for store varmepumper Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: ris Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2016-10352-7.0 08-07-2016 Støttebehov for store varmepumper Konklusion De decentrale kraftvarmeværkers grundbeløb ophører med udgangen

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Udfordringer for biogasudbygningen. Det vestjyske ressourceområde Herning d Per Alex Sørensen

Udfordringer for biogasudbygningen. Det vestjyske ressourceområde Herning d Per Alex Sørensen Udfordringer for biogasudbygningen Det vestjyske ressourceområde Herning d.16.09.2014 Per Alex Sørensen 1 Udfordringer for biogasudbygningen Det vestjyske ressourceområde Herning d.16.09.2014 Per Alex

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT December 2014 1 Indledning/sammenfatning Energinet.dk s beregningsværktøj, ADAPT, har til formål, at belyse konsekvenser

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S Rundt om biogas Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC Agenda Hvad er biogas? Miljømæssige fordele ved biogas Anvendelse af biogas Biogas og naturgas Biogasanlæg Gårdbiogasanlæg, ca

Læs mere

T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. RKSK Biogasnet. ForskNG og Biogas følgegruppemøde 15. august Dansk Gasteknisk Center a/s

T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. RKSK Biogasnet. ForskNG og Biogas følgegruppemøde 15. august Dansk Gasteknisk Center a/s RKSK Biogasnet ForskNG og Biogas følgegruppemøde 15. august 2011 Baggrund Ringkøbing Skjern kommune har en vision: Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Opgradering af biogas TECHNOLOGY FOR BUSINESS

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Integrerede Anlægskoncepter. ForskEL projekt 12380: Mobilisering af gasfyret KV til balance-og spidslastydelser

Integrerede Anlægskoncepter. ForskEL projekt 12380: Mobilisering af gasfyret KV til balance-og spidslastydelser Integrerede Anlægskoncepter ForskEL projekt 12380: Mobilisering af gasfyret KV til balance-og spidslastydelser Overblik Anlægsejernes motivation Handlemuligheder Kipprisens følsomhed overfor gaspris og

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S GRØN GAS Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008 Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center Kan Biogassen gøre naturgassen grønnere? Giver blandinger af biogas og naturgas lavere CO 2 emission?

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.

Læs mere

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg 2014 var et møgår for decentrale naturgasfyrede kraftvarmeanlæg. Nye tal viser at fuldlasttimerne endnu engang er faldet på de naturgasfyrede decentrale

Læs mere

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016 Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 216 Sammenligning af rammevilkår til biogas og havvind Danmark er i gang med en omstilling af energisystemet,

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Midt.Energistrategi Udviklingen af energisystemet set fra HMN Naturgas perspektiv 25 marts 2015 Frank Rosager

Midt.Energistrategi Udviklingen af energisystemet set fra HMN Naturgas perspektiv 25 marts 2015 Frank Rosager Midt.Energistrategi Udviklingen af energisystemet set fra HMN Naturgas perspektiv 25 marts 2015 Frank Rosager 27-03-2015 1 Strategisk Energiplanlægning Region Midt - status 1. En unik kortlægning af ressourcerne

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

MILJØVURDERING Varmeplan for Skive Kommune

MILJØVURDERING Varmeplan for Skive Kommune MILJØVURDERING Varmeplan for Skive Kommune Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. RESUME AF MILJØRAPPORT... 4 3. PLANENS FORMÅL OG INDHOLD... 5 4. FORBINDELSE TIL ANDRE PLANER... 6 5. 0-ALTERNATIV... 6 6. MILJØVURDERING

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %

Læs mere

Afsætning af biogas til fjernvarmeværker i Jylland frem til 2035. Analyse af potentiale og rammebetingelser

Afsætning af biogas til fjernvarmeværker i Jylland frem til 2035. Analyse af potentiale og rammebetingelser Afsætning af biogas til fjernvarmeværker i Jylland frem til 2035 Analyse af potentiale og rammebetingelser 03-06-2014 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220 København K T:

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder

Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Klaus Illum Modificeret 10. maj 2006 13. april 2006 Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Den af Energinet.dk nedsatte arbejdsgruppe om Indpasning af solvarme i kraftvarme har i sin udredning af 10.

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer Varmepumper i energispareordningen Ordningens indflydelse på investeringer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling,

Læs mere

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket. September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på

Læs mere

Frederikshavn EnergiBy version 3

Frederikshavn EnergiBy version 3 HL/30 september 2009 Frederikshavn EnergiBy version 3 Dette notat beskriver version 3 af visionen for Frederikhavn EnergiBy 2015. Ift. version 2 (Præsenteret og beskrevet i notat i forbindelse med Energiugen

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Hvad vil et naturgasselskab med biogas?

Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Økonomiseminar 8. december 2014 Foreningen danske biogasanlæg 12-12-2014 1 GASSENS ROLLE INTERNATIONALT SET DANMARK Gas udfases

Læs mere

Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark

Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark Til Energinet.dk Markedets aktører Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark 1. Indledning Dette notat redegør for den bagvedliggende analyse

Læs mere

Årets Energikonference 2015

Årets Energikonference 2015 Årets Energikonference 2015 Naturgasforsyning, grønne gasser og energilagring i et fremtidsperspektiv Thea Larsen, adm. direktør 1 De danske energimålsætninger Fossil uafhængighed i 2050 2015 status i

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Beregning af geotermianlæg og muligheder for indpasning i fjernvarmeforsyningen

Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Beregning af geotermianlæg og muligheder for indpasning i fjernvarmeforsyningen Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Beregning af geotermianlæg og muligheder for indpasning i fjernvarmeforsyningen Præsentation 28 juni 216 Overblik 28 udvalgte fjernvarmeområder

Læs mere

Påklage af afgørelse af 12. september 2013 vedr. godkendelse af biomasseværk og konvertering til fjernvarme

Påklage af afgørelse af 12. september 2013 vedr. godkendelse af biomasseværk og konvertering til fjernvarme Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Rådmandshaven 20 4700 Næstved DONG Gas Distribution A/S Teknikerbyen 25 2830 Virum Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 01 www.dongenergy-distribution.dk

Læs mere

Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark

Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark Udvikling af bæredygtig udnyttelse af varme fra biogasanlæg i Europa Projekt nr.: IEE/11/025 Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark (National policy enforcement for

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Beslutningsgrundlag for Grøn Gas investeringer WP2 under Grøn Gas Erhvervsklynge

Beslutningsgrundlag for Grøn Gas investeringer WP2 under Grøn Gas Erhvervsklynge Beslutningsgrundlag for Grøn Gas investeringer WP2 under Grøn Gas Erhvervsklynge 1 Grøn Gas Erhvervsklynge Består af en række erhvervsvirksomheder, forsyningsvirksomheder, kommuner og forskningsinstitutioner

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere