Masseeksperiment Supplerende niveaudelte aktivitetsforslag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Masseeksperiment 2014. Supplerende niveaudelte aktivitetsforslag"

Transkript

1 Masseeksperiment 2014 Supplerende niveaudelte aktivitetsforslag 1

2 Indhold Denne samling består af aktivitetsforslag, som knytter sig til Masseeksperiment Samlingen er henvendt til læreren. Vejledende niveauer for aktiviteterne: Niveau 1: klasse side 3 Niveau 2: klasse side 8 Niveau 3: Klasse side 16 Det er op til læreren at vurdere, hvilke niveauer der passer til den aktuelle elevgruppe. Kolofon Samlingen er udviklet af pædagogisk konsulent Mari-Ann Skovlund Jensen og lærer Helle Houkjær. Redaktion Laura Ørsted-Jordy, Danish Science Factory. Foto Forsidefoto, Colourbox Illustrationer Hans Marker Layout Søs Jensen, artegrafix Udgiver Danish Science Factory Øster Voldgade København K Telefon:

3 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 1 1. Aktiviteter med fokus på indeklima generelt A Klassens egen indeklimapolitik/ordensregler Arbejd med klassens indeklimapolitik/ordensregler, fx aftaler om udluftning, overtøj i klassen m.m. Støttespørgsmål Hvad forstår man ved et godt indeklima? Hvorfor er det vigtigt med et godt indeklima? Hvad kan man gøre for at forbedre indeklimaet? Lad eleverne komme med nogle gode råd! Skriv dem ned på en overskuelig måde. Lad eleverne tage nogle billeder, der viser henholdsvis godt og dårligt indeklima. Print billederne ud og lad eleverne forklare, hvad de tænkte med billederne. Der kan hentes inspiration med arbejdet på nedenstående links, hvor der bl.a. findes en lang liste over materialer omhandlende indeklima: Luft i bevægelse Lad eleverne forstå, at luft altid er i bevægelse, også selvom døre og vinduer er lukkede. Vis dem luftens bevægelse med et tændt stearinlys. Lad dem undersøge luftens bevægelse inden døre med en tynd strimmel silkepapir på en pind. Eller brug en slange som i nedenstående link: den-flyvende-slange Dette skal du bruge for at kunne lave Den flyvende slange C Mål temperatur Temperaturen i et lokale med stillesiddende arbejde bør ligge mellem 16 og 22 C - alt afhængig af påklædning. Lad eleverne undersøg temperaturen i forskellige lokaler. ed dem ordne data på en overskuelig måde. Det kan være med tegninger, i skema, diagram eller lignende. 3

4 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 1 2. Aktiviteter med fokus på gassen CO 2 A Lad eleverne påvise, at der er CO 2 i deres udåndingsluft Materialer: Fryseposer og CO 2 - indikator (kan overfor eleverne kaldes CO 2 -sladrehank ) Skaf lidt rød CO 2 - indikator (det vil ofte kunne findes i biologi eller fysik/kemi). Lad eleverne puste en gennemsigtig pose op, som om det er en ballon. Kom en skefuld CO 2 -indikator ned i posen. Hold øje med indikatorens farve. Den vil skifte fra rød til gul, hvis der er CO 2 til stede. Gærsvampe laver gas Materialer: Flaske, tragt, tørgær, sukker, vand, ballon. Lad eleverne udføre følgende: Sæt en tør tragt i en flaske. Hæld to teskefulde tørgær og to teskefulde sukker ned i flasken. land det med 1 deciliter vand og træk hurtigt en ballon over åbningen, så der bliver helt tæt. Ryst flasken godt, så gær og sukker bliver opløst i vandet. Diskutér med eleverne: Hvad skete der? Hvorfor? Hvad er der dannet i flasken? Kan man få det til at starte forfra igen, når det stopper? Se evt. også her: Man kan vise, at det er CO 2 ved at lede gassen gennem rød CO 2 -indikator som i 2.A. Når dej hæver, dannes der luftbobler - det er CO 2. Diskutér med eleverne, hvordan man kan man lave et forsøg, der viser dette? Lad dem udføre det. 4

5 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 1 3. Aktiviteter til supplerende arbejde med petriskålene A Svampene har deres eget rige SVAMPE Tal med eleverne om, at svampe hverken er dyr eller planter. De har deres eget rige ligesom planteriget og dyreriget. Illustrationen kan måske hjælpe til at forstå, at svampe er andet end hatsvampe, som nogle kun kender fra supermarkedet. Hatsvampe Skimmelsvampe Gærsvampe DYR PLANTER Tre riger af levende svampe Lad eleverne se på svampene i mikroskop tegn, mal, skriv og udstil Lad eleverne studere svampene fra Masseeksperimentets petriskåle i mikroskop. Giv dem følgende opgave: 1. Tegn/farv/mal et billede af en eller flere af svampekolonierne. 2. Skriv en lille tekst til billedet, der forklarer, hvad det viser. 3. Lav en udstilling, så andre kan lære noget om svampene. C Få styr på begreberne Foto: Michael Parly Pedersen Lad eleverne undersøge følgende: a) Hvad er forskellen på planter og svampe? b) Hvad er skimmelsvampe? c) Hvad er en koloni af svampe? d) Hvad er svampesporer? e) Hvad er.. find selv på 5

6 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 1 4. Aktiviteter med fokus på svampe generelt A Find svampe i skoven Efteråret er en god årstid for svampejagt. Lad eleverne finde svampe i skoven eller andre steder. Gør eleverne opmærksomme på, at de ikke må spise af svampene uden råd fra en, der kender dem. Lær dem at kende forskel på rørsvampe og lamelsvampe. Kan de beskrive forskellen på nogle af dem, de har fundet og evt. bestemme nogle af dem ved hjælp af en svampebog eller en bestemmelsesdug. Find inspiration her: Rørhat Lamelsvamp Hat Rør (ligner en badesvamp) Lameller Stok 6

7 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 1 Undersøg nedbrydning Lad eleverne arbejde med følgende aktiviteter. Det faglige omdrejningspunkt er nedbrydning, og metodemæssigt er der fokus på kontrolforsøg med en variabel ad gangen. Italesæt gerne dette over for eleverne. Forsøg med forskel på temperatur Skær en frugt (fx et æble) i to stykker. Læg det ene stykke koldt fx i køleskabet. Læg det andet i et bægerglas med låg på stykke et lunt sted, fx i en vindueskarm. Hold øje med de to stykker i løbet af den næste måneds tid. - Hvor kan du først se små tråde fra mugsvampe? - Hvilket stykke bliver først nedbrudt? - Arbejder svampene bedst ved varme eller ved kulde? Med én pincet kan du pille et lille stykke af en mugsvamp af frugten og se på det i mikroskop. Hvad finder du ud af? Forsøg med forskel på økologiske og ikke-økologiske appelsiner Tag en økologisk appelsin og vask den, så den er helt ren. Sæt den et lunt sted og vent. Sammenlign med en appelsin, der ikke er økologisk. Hvad er forskellen og hvorfor? Hvordan smager appelsinskal? Tror du, at der er nogle svampe, der kan spise en hel appelsin uden at tage skallen af? Forsøg med forskel på brød Tag en skive rugbrød og en skive franskbrød og sæt dem i hvert sit bægerglas med låg. Tilsæt lidt vand i bunden af bægerglasset. rødet selv må ikke blive vådt. Stil bægerglassene i vindueskarmen og se, hvad der sker. Er det mon den samme svamp, der spiser begge brødskiver? Forsøg med og uden jord Du kan også prøve, hvad nedbrydere i jord kan gøre. Læg samme mængde frugt i et par glas med låg. Tilsæt lidt jord fra haven i det ene glas (jord indeholder svampe og jordbakterier - måske også rengorme). Hvad finder du ud af? Forsøg med og uden vand Tag to ens boller - gerne den slags med lidt mel på. Læg den ene i et glas med lidt vand i bunden og sæt låg på. Sæt glasset i vindueskarmen og læg den anden bolle ved siden af. Hvilken mugner først? Den, der bliver fugtet, eller den, der tørrer ud? Hvorfor tror du, det er sådan? Hvornår vokser mug bedst? Forsøg med temperatur Find en god opskrift på hjemmelavede boller. Del dejen i tre. Læg den ene i køleskabet, den anden lunt og den tredje meget varmt. Observer forskellen på bollerne, og diskutér den med hinanden. Hvad kræver gærsvampe for at vokse bedst? 7

8 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 2 1. Aktiviteter med fokus på indeklima generelt A Undersøg indeklima og temperatur For at vi kan føle os veltilpasse, bør temperaturen på arbejdspladsen, i lokalet m.m. ligge inden for det grønne område i diagrammet. Lad eleverne undersøge, hvordan temperaturen er: - i klasselokalet - på biblioteket - i idrætssalen - andre steder. Lad eleverne sammenligne målingerne med diagrammet. ed dem ordne data, og lad dem vurdere indeklimaet i forhold til temperatur de forskellige steder. o C TILPAS FOR VARMT 10 5 FOR KOLDT 0 Hvilende Siddende Stående Tungt arbejde Hårdt arbejde Ventilation For at holde skimmelsvampe ude må lokalet ikke være for fugtigt. Lad eleverne arbejde med følgende model: Materialer Mælkekarton Saks eller hobbykniv Gennemsigtigt plast (overheadtransparent eller lignende) Tape Lille skål eller lignende Varmt vand Ventilator (Lad eleverne bygge den selv af en propel, en lille motor og et batteri) Lad mælkekartonen være en model af et lokale, der kan åbnes i begge ender. Dørene skal kunne lukkes tæt. Skær huller i kartonen. Det skal forestille vinduer i lokalet. rug det gennemsigtige plast som ruder i vinduerne. Tape dem meget tæt til kartonen. Sæt den lille skål eller det lille glas med meget varmt vand ind i lokalet, der lukkes. I modellen svarer vandet fx til vådt tøj eller vand, der koger i lokalet. Observer dugdannelsen på ruderne. Det kalder vi kondens. Lav gennemtræk ved at åbne for dørene. Tag tid på, hvor lang tid det tager, før kondensen er væk. 8

9 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 2 yg en ventilator og installer den i lokalet. Den skal fungere som en emhætte, der har aftræk til det fri. Gentag eksperimentet, men i stedet for at lave gennemtræk, skal I bruge ventilatoren. Tag igen tid på, hvor lang tid det tager, før duggen er væk, og sammenlign de to udluftningsmuligheder. Hvordan kan man effektivisere udluftningen i modellen af jeres lokale? Klip vinduer ud, og sæt ruder lavet af fx transparenter i. ØKO MÆLK 2-6 V DC batteri batteri Lav en emhætte til modelhuset ved hjælp af en lille batteridreven motor og en propel. Et hygrometer kan måle luftfugtighed. Luftfugtigheden må hverken være for høj eller for lav. Vi har det bedst, hvis luftfugtigheden ligger mellem 20% og 60%. I boliger er der ofte emhætter eller ventilatorer for at få kondensen ud af boligen og dermed få bedre indeklima. C Kortlægning af indeklimapolitik Lad klassen udarbejde et spørgeskema med det formål at kortlægge indeklimapolitikken i de forskellige lokaler. Er der aftaler på området, eller er det tilfældige, der tager ansvar? I hvor mange lokaler luftes der ud dagligt? Er der forskel på klasselokaler og faglokaler? Er der lokaler, hvor der slet ikke luftes ud? Hvem lufter fx ud i edb-lokaler? Er det brugerne, den edb-ansvarlige, rengøringen? Er der termometre i klasselokalerne? Er der hygrometre i klasselokalerne? Vælg ud, find på, diskutér og samarbejd evt. med matematik om at udarbejde statistikker på området. Hæng statikkerne op. Er der noget, der overrasker? D Klassens egen indeklimapolitik/ordensregler Arbejd med klassens indeklimapolitik/ordensregler. Arbejd videre med udarbejdelse af skolens egen indeklimapolitik. Fortsæt arbejdet i samarbejde med elevrådet og skolebestyrelsen. Formidl derefter resultaterne til resten af skolen og andre interessenter. Der kan hentes inspiration med arbejdet på nedenstående links, hvor der bl.a. findes en lang liste over materialer omhandlende indeklima: 9

10 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 2 2. Aktiviteter med fokus på gassen CO 2 Del klassen i fire og lade dem arbejde med hver deres CO 2 øvelse. Lad dem efterfølgende fremlægge deres øvelse og konklusioner for hinanden. A Fremstil selv CO 2 Materialer: Kinderæg-bæger eller gammeldags fotobæger med låg, husholdningseddike og bagepulver. Du kan fremstille CO 2 ved at blande eddike med bagepulver. Gør det i et tomt kinderæg. Luk hurtigt bægeret og hold afstand, for der kommer en lille eksplosion ud af det. Prøv med forskellige mængder. Hvad er bedst? Hvem kan få den største eksplosion? Hvorfor får I en eksplosion? CO 2 er en tung usynlig gas Materialer: alje, bagepulver, eddike, tændstik evt. glødepind. Du kan vise, at gassen - CO 2 - er en tung gas. Drys bagepulver i en balje. Hæld lidt eddike over. Når det bruser, dannes CO 2. Hvis du meget forsigtigt puster sæbebobler over, kan de svæve på den tunge gas. Ild kan ikke brænde i gassen CO 2. Lav en ny blanding af bagepulver og eddike i et glas. Når det bruser, så tjek med en glødende træpind, hvor højt den usynlige gas står i glasset. C CO 2 kan slukke ild Materialer: et glas, stearinlys, tændstik, lille glasplade. Ild har brug for O 2 for at blive ved med at brænde. Du kan vise, at ilden går ud, når der ikke er nok O 2. Sæt stearinlyset ned i glasset. Tænd det. Hold glaspladen hen over lyset, så det dækker flammen. Diskutér og forklar, hvad der sker. D CO 2 som brus i sodavand Materialer: En halv liters sodavand, vægt (nøjagtighed mindst 0,1 g). - Stil den uåbnede sodavand på vægten. Notér massen. - Åbn forsigtigt flasken, og lad brus (CO 2 ) sive ud. Undgå, at der løber væske ud. - Skru låget helt på igen, og vej flasken. Notér massen. - Vend roligt den lukkede flaske op og ned et par gange. - Skru forsigtigt låget af igen, og lad CO 2 sive ud. - Skru låget helt på igen, og vej igen flasken. Notér massen. - Gentag dette indtil massen ikke længere falder. For hver gang kan I ryste flasken mere og mere for at få brusen ud. - Udregn hvor meget CO 2, der var i flasken fra starten. CO 2 i vand danner kulsyre (H 2 CO 3 ). 10

11 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 2 3. Aktiviteter med fokus på fotosyntese og ånding A Lad eleverne påvise, at der er CO 2 i deres udåndingsluft Materialer: Fryseposer og CO 2 -indikator Skaf lidt rød CO 2 -indikator (det vil ofte kunne findes i biologi eller fysik/kemi). Lad eleverne puste en gennemsigtig pose op, som om det er en ballon. Kom en skefuld CO 2 -indikator ned i posen. Lad eleverne holde øje med indikatorens farve. Den vil skifte fra rød til gul, hvis der er CO 2 til stede. Lad eleverne diskutere, hvilken betydning det har for indeklimaet, at der er mange mennesker i et lokale. Planters betydning for indeklimaet Lad eleverne udføre denne forsøgsopstilling med vand og vandpest. Gør dem opmærksomme på, at der ikke må være luft i reagensglasset, og at opstillingen skal stå i kraftigt lys. ed eleverne lægge mærke til, at der dannes en gas i reagensglasset. Lad dem diskutere, hvilken gas der kan være tale om. Gassen er oxygen - lær eleverne at oxygen kan påvises med en glødende træpind. Den vil blusse op, når der er oxygen i glasset. Lad dem prøve. Alle planter fungerer som vandpesten ved at producere oxygen ved fotosyntese. Lad eleverne diskutere hvilken betydning, det har for indeklimaet, at der er mange planter i vindueskarmen. 11

12 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 2 4. Aktiviteter til supplerende arbejde med petriskålene Tre riger af levende organismer A Svampene har deres eget rige SVAMPE Tal med eleverne om, at svampe hverken er dyr eller planter. De har deres eget rige, ligesom planteriget og dyreriget. Illustrationen kan måske hjælpe til at forstå, at svampe er andet end hatsvampe, som nogle kun kender fra supermarkedet. Hatsvampe Skimmelsvampe Gærsvampe DYR PLANTER Eukaryote celler (har celler med cellekerne) Lad eleverne se på svampene i mikroskop tegn, mal, skriv og udstil Lad eleverne studere svampene fra Masseeksperimentets petriskåle i mikroskop. Giv dem følgende opgave: 1. Tegn/farv/mal et billede af en eller flere af svampekolonierne. 2. Skriv en lille tekst til billedet, der forklarer, hvad det viser. 3. Lav en udstilling, så andre kan lære noget om svampene. C Få styr på begreberne Foto: Michael Parly Pedersen Lad eleverne undersøge følgende: a) Hvad er forskellen på planter, dyr og svampe b) Hvad er mikrobiologi? c) Hvad er skimmelsvampe? d) Hvad forstår man ved en koloni? e) Hvad er mycelium? f) Hvad er hyfer? Lad eleverne lave deres egen ordbog med billeder og forklaringer. 12

13 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 2 D Skimmelsvampe - de gode og de onde Lad eleverne undersøge skimmelsvampe ved hjælp af nettet - giv dem fx følgende opgave: Nogle skimmelsvampe kan vi spise (champignoner og blåskimmelost), og andre kan påvirke vores helbred - både på godt og ondt: nogle bruges til at producere lægemidler og ingredienser til fødevareindustrien, mens andre kan danne giftstoffer i vores mad eller give allergi. I bioteknologien bruges svampene også til at lave enzymer, der kan bruges i vaskepulver (nedbryder fedt- og proteinpletter) eller til at omdanne hø til ethanol (biobrændsel). Her er en liste: Alternaria Aspergillus Aureobasidium otrytis Cladosporium Eurotium Gær (yeast på engelsk) Penicillium Stachybotrys Trichoderma Wallemia Zygomycetes Find selv flere 13

14 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 2 Aktiviteter med fokus på svampe generelt A Find svampe i skoven Rørhat Lamelsvamp Efteråret er en god årstid for svampejagt. Lad eleverne finde svampe i skoven eller andre steder. Gør eleverne opmærksomme på, at de ikke må spise af svampene uden råd fra en, der kender dem. Lær dem at kende forskel på rørsvampe og lamelsvampe. Kan de beskrive forskellen på nogle af dem, de har fundet og evt. bestemme nogle af dem ved hjælp af en svampebog eller en bestemmelsesdug. Hat Rør (ligner en badesvamp) Lameller Stok Find inspiration her: Materialers nedbrydning i jorden (OS - længerevarende undersøgelse) Lad eleverne lave en samling af forskellige materialer; fx aluminium, træ, sten, gummi, tøj (uld, polyester, bommuld), tyggegummi, kartoffel Lad dem grave materialerne ned i skovbunden (eller en jordbund) og lave et kort over området, hvor det afmærkes præcist, hvor de forskellige ting er nedgravet. Lad dem bruge målebånd og kompas. Lad eleverne udarbejde et observationsskema og lad dem svare på:. - hvad de forventer, vil nedbrydes hurtigst? Som nr. 2? Langsomst? - lad dem skrive materialerne på en liste, i den rækkefølge de forventer materialerne nedbrydes. - lad dem følge forsøget gennem længere tid - gerne et år og evt. notere årstid og temperatur. - lad dem undersøge nedbrydningstider for forskellige materialer ved hjælp af nettet. - passede forventningerne om rækkefølgen? Nedbrydningsprocesser Lad dem desuden undersøge nedbrydningsprocesser mere teoretisk. Kan de forklare nedbrydningsprocesserne? Er de opmærksomme på, at svampe er nedbrydere på lige fod med bakterier? At det ikke er jorden i sig selv, der nedbryder? 14

15 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 2 C Svampe i en hestepære Er der elever i klassen, der går til ridning, så bed dem medbringe et par hestepærer. Lad efterfølgende eleverne arbejde med nedenstående øvelse: Materialer To ens glas, der kan lukkes Frisk hestepære Sort papir Glas 1: Glas 2: Hestemøg til glasset er fyldt halvt op Hestemøg til glasset er fyldt halvt op. Glasset pakkes ind i mørkt karton; et rundt hul udskæres 1 cm over hestemøget Glas 1: En frisk hestepære anbringes i et rent syltetøjsglas med låg. Glas 2: En frisk hestepære anbringes i et rent syltetøjsglas med låg. Hestepæren må ikke fylde over halvdelen af højden. Glasset dækkes helt med sort papir - bortset fra et enkelt hul med en radius på 2-3 cm. Hullet skal være 1 cm over hestepærens top. I løbet af et par uger kommer der forskellige svampe frem. Først kommer en hvidlig skimmelsvamp, dernæst kommer svampen boldkasteren (Pilobolus) og til sidst kommer nogle små svampe kaldet blækhatte. Efter et par ugers forløb: Hvilken betydning har hullet i glas 2 haft for den måde, svampene er vokset på? Undersøg mere om svampene på nettet eller i en svampebog. D Egne præparater af svampekolonierne Man kan lave nogle meget simple præparater til mikroskopet ved at tage et stykke gennemsigtigt/klart tape og trykke den klæbrige side forsigtigt på kanten af svampekolonien. En lille dråbe vand sættes på et objektglas, og den klæbrige side af tapen, der hvor svampen sidder, sættes oven i væskedråben. Overskydende væske tørres af med køkkenrulle, og svampen kan studeres i mikroskop. 15

16 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 3 1. Aktiviteter med fokus på indeklima generelt A Undersøg indeklima og temperatur For at vi kan føle os veltilpasse, bør temperaturen på arbejdspladsen, i lokalet m.m. ligge inden for det grønne område i diagrammet. Lad eleverne undersøge, hvordan temperaturen er - i klasselokalet - på biblioteket - i idrætssalen - andre steder. Lad eleverne sammenligne målingerne med diagrammet. ed dem ordne data præsentabelt, og lad dem vurdere indeklimaet i forhold til temperatur de forskellige steder. Lad evt. eleverne diskutere det fornuftige i at foretage temperaturmålinger i forskellige højder i et lokale og derefter udregne gennemsnitstemperaturen, inden der aflæses i diagrammet. Eleverne ved sikkert at varme stiger op, men ved de hvorfor? o C FOR KOLDT TILPAS FOR VARMT 0 Hvilende Siddende Stående Tungt arbejde Hårdt arbejde Undersøg luftfugtighed i forskellige lokaler Anvend et hygrometer. Se også artiklen Mug er smuk på Tal om vanddamp-diagrammet i artiklen. Mængden af vanddamp, der kan være i et lokale, afhænger bl.a. af temperaturen. Lad eleverne undersøge sammenhængen. Vi har det bedst, hvis luftfugtigheden ligger mellem 20% og 60%. C Klassens egen klimapolitik/ordensregler Arbejd med klassens indeklimapolitik/ordensregler. Arbejd videre med udarbejdelse af skolens egen indeklimapolitik. 16

17 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 3 D Samarbejde med elevråd/skolebestyrelse Kortlæg indeklimasituationen på skolen. Er der regler for udluftning m.v.? Fortsæt arbejdet med 1.c i samarbejde med elevrådet og skolebestyrelsen. Hvilke mål har I? Hvilke handleplaner kan I udarbejde? E Formidling af resultater Formidl derefter resultaterne til resten af skolen og andre interessenter. Skriv evt. til lokalavisen om jeres arbejde, og hvad I har opnået. Links Der kan hentes inspiration med arbejdet på nedenstående links, hvor der findes en lang liste over materialer omhandlende indeklima: 17

18 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 3 2. Aktivitet med fokus på gassen CO 2 Lad eleverne arbejde med selv at fremstille CO 2 ud fra nedenstående vejledning A Fremstil selv CO 2 Materialer: Kolbe, Marmorstykker (CaCO 3 ), 2 M Saltsyre (HCl), prop med et hul og urinpose. Kom en skefuld marmorstykker i kolben, hæld lidt saltsyre over og sæt hurtigt en prop i kolben. Dernæst sættes slangen fra urinposen i proppen. Hvis det slutter tæt, vil der dannes CO 2 i urinposen. Afbryd opsamlingen, hvis posen fyldes. Årsagen er, at marmorstykkerne bliver opløst af saltsyren og reagerer på denne måde: CaCO HCl CO 2 + CaCl 2 + H 2 O Forklar reaktionen. (Hvorfor skrives fx et stort to-tal foran HCl?) Hvad er der tilbage i kolben og hvorfor? Hvordan kan du vise, at gassen virkelig er CO 2? 18

19 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 3 3. Aktiviteter med fokus på fotosyntese og ånding Planters betydning for indeklimaet Lad eleverne udføre denne forsøgsopstilling med vand og vandpest. Gør dem opmærksomme på, at der ikke må være luft i reagensglasset, og at opstillingen skal stå i kraftigt lys. ed eleverne lægge mærke til, at der dannes en gas i reagensglasset. Lad dem diskutere, hvilken gas, der kan være tale om. Gassen er oxygen - lær eleverne at oxygen kan påvises med en glødende træpind. Den vil blusse op, når der er oxygen i glasset. Lad dem prøve. Alle planter fungerer som vandpesten ved at producere oxygen ved fotosyntese. Lad eleverne diskutere hvilken betydning det har for indeklimaet, at der er mange planter i vindueskarmen. Lad evt. eleverne undersøge, om planter også danner oxygen om natten - i mørke. (Med henblik på en efterfølgende drøftelse af forskellen på fotosyntese og respiration). 19

20 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 3 4. Aktiviteter til supplerende arbejde med petriskålene Tre riger af levende organismer A Svampene har deres eget rige SVAMPE Tal med eleverne om, at svampe (Fungi) har deres eget rige med slægter og arter på lige fod med dyreriget (Animalia) og planteriget (Plantae). Evt kan nævnes andre riger som alger (Chromistra) og bakterier (acteria), men formålet med opgaven er ikke at arbejde med egentlig klassifikation eller evolution. Det er nærmere at have fokus på svameriget og dermed svampeceller i sammenligning med dyreceller og planteceller. For overskuelighedens skyld er derfor kun medtaget eukayote celler (celler med cellekerne). Kender eleverne forskellen? Skimmelsvampe Hatsvampe Gærsvampe Svampeceller har cellekerne, men ingen grønkorn. Cellevæggen er bygget af chitin. Dyreceller har hverken cellevæg eller grønkorn. DYR Planteceller har cellekerne og grønkorn. Cellevæggen er byget af cellulose. PLANTER Eukaryote celler (cellekerne) Cladosporium Lad eleverne indhente oplysninger om Cladosporium i luften fra enten Viborg eller København (afhængig af hvad der er tættest på) dagen efter, at petriskålene er eksponeret (så fås tallene fra prøvedagen). Dette kan gøres på (klik på Pollen i venstremenuen under Sundhedsvejr ). Direkte link: De svampeniveauer, der står på dmi.dk er samlet over 24 timer og kan groft omregnes til noget, der kan sammenlignes med jeres resultater for Cladosporium. (Man kan også se Alternaria sporer. De er så store, at de flyver enkeltvis). Cladosporium sporerne kommer ofte i klumper af 3-5 sporer. Da jeres svampeopsamling er sket over 1 time, omregnes det på følgende måde: Cladosporium-tallene divideres først med 24 (timer) og dernæst med 4 (sporer) - dvs. med 96. Alternaria Cladosporium Lav: 0-1 Lav: 0-20 Middel: 2-4 Middel: Høj: > 5 Høj: > 61 20

21 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 3 C Lad eleverne se på svampene i mikroskop tegn, mal, skriv og udstil. Lad eleverne studere svampene fra Masseeksperimentets petriskåle i mikroskop. Giv dem følgende opgave: 1. Tegn / farv / mal et billede af en eller flere af svampekolonierne. 2. Skriv en lille tekst til billedet, der forklarer, hvad det viser. 3. Lav en udstilling, så andre kan lære noget om skimmelsvampe. Kobl det evt. sammen med øvelse 4.D og 4.E. Foto: Michael Parly Pedersen D Få styr på begreberne Har eleverne tjek på begreberne: a) Hvad er mikrobiologi? b) Hvad er skimmelsvampe? c) Hvad er forskellen på bakterier og svampe? d) Hvad er forskellen på en slægt og en art? e) Hvad forstår man ved en koloni? f) Hvad er forskellen på sporer, mycelium og hyfer? g) ---andre? E Undersøg slægter af skimmelsvampe på nettet Nogle skimmelsvampearter kan vi spise, og andre kan påvirke vores helbred. Her er en liste over navne på nogle skimmelsvampeslægter. Lad eleverne undersøge hver enkelt på nettet. ed eleverne skrive kildehenvisninger på deres oplysninger og bed dem vurdere og være kritiske over for disse kilder. Hvilke konsekvenser eller eventuelle sygdomme skriver kilderne, at de forskellige arter skimmelsvampe kan give? Alternaria Aspergillus Aureobasidium otrytis Cladosporium Eurotium Gær (yeast på engelsk) Penicillium Stachybotrys Trichoderma Wallemia Zygomycetes F Lad eleverne gøre sig overvejelser over, hvordan og hvornår svampe kan være til gavn (gærsvampe til bagning og ølbrygning, penicillinfremstilling, nedbrydning af blade i skoven, til at spise), til skade (sygdomsfremkaldere: candida, skimmelsvampe) og til sjov (svampejagt i skoven). 21

22 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 3 5. Aktiviteter med fokus på svampe generelt A Find svampe i skoven Efteråret er en god årstid for svampejagt. Lad eleverne finde svampe i skoven eller andre steder. Gør eleverne opmærksomme på, at de ikke må spise af svampene uden råd fra en, der kender dem. Lær dem at kende forskel på rørsvampe og lamelsvampe. Kan de beskrive forskellen på nogle af dem, de har fundet og evt. bestemme nogle af dem ved hjælp af en svampebog. Frugtlegeme Sporer af forskelligt køn, der har dannet hyfer og er vokset sammen, så der er dannet et mycelium Sporer dannet i rørhattens rør, som svæver væk og kan starte nye svampe Hyfer Mycelium bestående af hyfer Find inspiration her: 22

23 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 3 Svampe i en hestepære Er der elever i klassen, der går til ridning, så bed dem medbringe et par hestepærer. Lad efterfølgende eleverne arbejde med nedenstående øvelse. Materialer To ens glas, der kan lukkes. Frisk hestepære. Sort papir. Glas 1: Glas 2: Hestemøg til glasset er fyldt halvt op Hestemøg til glasset er fyldt halvt op. Glasset pakkes ind i mørkt karton; et rundt hul udskæres 1 cm over hestemøget Glas 1: En frisk hestepære anbringes i et rent syltetøjsglas med låg. Glas 2: En frisk hestepære anbringes i et rent syltetøjsglas med låg. Hestepæren må ikke fylde over halvdelen af højden. Glasset dækkes helt med sort papir - bortset fra et enkelt hul med en radius på 2-3 cm. Hullet skal være 1 cm over hestepærens top. I løbet af et par uger kommer der forskellige svampe frem. Først kommer en hvidlig skimmelsvamp, dernæst kommer svampen boldkasteren (Pilobolus) og til sidst kommer nogle små svampe kaldet blækhatte. Efter et par ugers forløb: Hvilken betydning har hullet i glas 2 haft for den måde, svampene er vokset på? Undersøg mere om svampene på nettet eller i en svampebog C Egne præparater Man kan lave nogle meget simple præparater til mikroskopet ved at tage et stykke gennemsigtigt/klart tape og trykke den klæbrige side forsigtigt på kanten af en svampekoloni fra en petriskål, en blåskimmelost eller et andet muggent materiale. En lille dråbe vand sættes på et objektglas og den klæbrige side af tapen, der hvor svampen sidder, sættes oven i væskedråben. Overskydende væske tørres af med køkkenrulle og svampen kan studeres i mikroskop. 23

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Er dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen.

Er dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen. 7.12 Bagning med hjortetaksalt I skal undersøge, hvilke egenskaber bagepulveret hjortetaksalt har. Hjortetaksalt bruges i bagværk som kiks, klejner, brunkager m.m. Saltet giver en sprødhed i bagværket.

Læs mere

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min. CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

Biologisk rensning Fjern sukker fra vand

Biologisk rensning Fjern sukker fra vand Øvelse B Version 7.0 Biologisk rensning Fjern sukker fra Formål: På renseanlægget renses spildeet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning bruges bakterier og mikroorganismer til at nedbryde

Læs mere

Ideer til halv-åbne opgaver

Ideer til halv-åbne opgaver Ideer til halv-åbne opgaver - for mere lukkede opgaver henvises til de angivne trykte læremidler samt til fx til opgaver hentet på EMU: http://tinyurl.com/emu-alkohol I filerne digitale kilder og trykte

Læs mere

Det store energikørekort

Det store energikørekort Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat - Højnæsvej 71-2610 Rødovre - tlf.: 36 72 64 00 www.vvs-uddannelse.dk/folkeskole - E-mail: folkeskole@vvsu.dk

Læs mere

E 10: Fremstilling af PEC-solceller

E 10: Fremstilling af PEC-solceller E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur

Læs mere

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1 ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN 2012 Page 1 Teori: Når man snakker om planter så er det primært om det at de producere O 2 altså ilt. Det gør de via Fotosyntesen 6 CO 2 + 6

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse Sådan kan du påvise ilt (O 2 )... 2 Sådan kan du påvise CO 2... 3 Sådan kan du påvise SO 2... 4 Sådan kan røg renses for SO 2... 5 Sammenligning af indåndings- og udåndingsluft....

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge holdbarheden af kød ved at: 1. Undersøge forskellen på bakterieantal

Læs mere

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

Sådan laver du sundere juleguf

Sådan laver du sundere juleguf Sådan laver du sundere juleguf Læs Rasmus Fredslunds seks sunde og e-numre-fri opskrifter på julegodter. Orangestænger 3 appelsiner, helst økologiske (lav eventuelt lidt ekstra og gem i køleskabet) 1 liter

Læs mere

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA HVORFOR HAVE ET GODT INDEKLIMA? FORDI VI MENNESKER OPHOLDER OS INDENDØRE 90 % AF TIDEN, OG INDEKLIMAET HAR DERFOR STOR BETYD- NING FOR VORES SUNDHED, KOMFORT

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Svampe i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Svampe i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Svampe i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Svampe i skolehaven

Læs mere

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser Brændenældesuppe Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred De små blade i toppen af brændenælderne samles ind (se billeder af planten). Tag en frostpose på hånden, når bladene plukkes.

Læs mere

Nem glutenfri opskrift fra Doves Farm på lagkagebunde. Kan nydes af alle!

Nem glutenfri opskrift fra Doves Farm på lagkagebunde. Kan nydes af alle! Nem glutenfri opskrift fra Doves Farm på lagkagebunde. Kan nydes af alle! 150 g smør* 150 g sukker 2 dråber vaniljeekstrakt 2 æg** 150 g glutenfrit selvhævende hvidt mel fra Doves Farm (Self-raising White

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Ethanol kan brænde... 2 Gæringsprocessen på molekyle- niveau... 3 Fremstilling af alkohol vha. gæring... 4 Destillering... 5 Bestemmelse af alkoholprocent...

Læs mere

Elevforsøg i 10. klasse Alkohol

Elevforsøg i 10. klasse Alkohol Fysik/kemi Viborg private Realskole 2016-17 Elevforsøg i 10. klasse Alkohol Model af et alkohol-molekyle Formål At illustrere hvordan forskellige alkohol-molekyler er opbygget At bygge modeller af alkohol

Læs mere

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag GOD TIL NATURFAG Elevark KEMI FOR DE YNGSTE Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN De allerførste oplevelser med naturfag Udviklet af Christian Petresch & Erland Andersen Redaktion:

Læs mere

Bananer med chokolade

Bananer med chokolade Bananer med chokolade Bananer med chokolade (20 stk.) INGREDIENSER 10 bananer (½ banan pr. barn) 1 pakke mørk pålægschokolade FREMGANGSMÅDE Bananerne halveres og flækkes forsigtigt på langs. De skal kunne

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse E Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Formål: På renseanlægget renses spildevandet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes mikroorganismer

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....

Læs mere

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Enzymer, der er aktive under kolde forhold, har adskillige bioteknologiske anvendelsesmuligheder. Nye smarte og bæredygtige produkter kan nemlig blive udviklet

Læs mere

"Hvor kommer bruset i brusetabletter fra?"

Hvor kommer bruset i brusetabletter fra? Undervisningsmateriale indsamlet af PARSEL konsortiet Som en del af et EU FP6 finansieret projekt (SAS6 CT 2006 042922 PARSEL) om Popularitet og Relevans af Naturvidenskabs Undervisning for scientific

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2 Opgave Luftens tryk Luftens tryk - opgave HUSK at læse hele teksten, inden I går i gang med opgaverne - og kig godt på tegningerne. Det kan være svært at forstå, at luft vejer noget. Men hvis I tegner

Læs mere

Fremstilling af bioethanol

Fremstilling af bioethanol Bioteknologi 3, Tema 6 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Fremstilling af bioethanol Nedenstående fermenteringsforsøg

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

Som optakt til turen kan eleverne farvelægge udleverede stregtegninger af almindelige svampe og sætte navn på hat, stok, lameller/rør m.m.

Som optakt til turen kan eleverne farvelægge udleverede stregtegninger af almindelige svampe og sætte navn på hat, stok, lameller/rør m.m. Svampe en mangfoldig gruppe Svampe er synlige, sjove, spiselige eller måske giftige og en super god indgangsvinkel til at arbejde med biologisk mangfoldighed på alle niveauer. Mange svampe udmærker sig

Læs mere

FØDSELSDAG MED ØKOBANDEN

FØDSELSDAG MED ØKOBANDEN FØDSELSDAG MED ØKOBANDEN Her kan du få en masse gode ideer af Økobanden til hvordan du kan gøre din fødselsdag sund, sjov og økologisk. BEMÆRK: Fødselsdagsopskrifterne er til 10 børn. MENU 1 Æbleorm af

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING DaNsk NatuRVIDENskabsfEstIVaL 2009

LÆRERVEJLEDNING DaNsk NatuRVIDENskabsfEstIVaL 2009 LÆRERVEJLEDNING Dansk Naturvidenskabsfestival 2009 FORORD Tak fordi du vil deltage i Masseeksperimentet 2009. Masseeksperimentet er en fast aktivitet under Dansk Naturvidenskabsfestival, som løber af stabelen

Læs mere

DE FIRE ELEMENTER GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN. Lær om grundstofferne. hydrogen, kulstof og jern

DE FIRE ELEMENTER GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN. Lær om grundstofferne. hydrogen, kulstof og jern GOD TIL NATURFAG Elevark DE FIRE ELEMENTER Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN Lær om grundstofferne oxygen, hydrogen, kulstof og jern Udviklet af Morten Margolinsky 2012 Redaktion: Erland

Læs mere

Algedråber og fotosyntese

Algedråber og fotosyntese Algedråber og fotosyntese Fotosyntesen er en utrolig kompleks proces, som kan være svær at forstå. Heldigvis kan fotosyntesen illustreres på en måde, så alle kan forstå, hvad der helt præcist foregår i

Læs mere

Fotosyntese, ånding og kulstofskredsløb

Fotosyntese, ånding og kulstofskredsløb Fotosyntese, ånding og kulstofskredsløb 18-12-2007 Theis Hansen 1.3 Indholdsfortegnelse: Indledning:... 2 Vigtig teori omkring emnet:... 2 Materialer:... 3 Metode:... 3 Resultater:... 4 Diskussion:...

Læs mere

Øvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene

Øvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene Øvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene Biologi, 9. klasse til 1.g Forfattere: Janus Hendrichsen, Flemming Nielsen, Jens Prom Illustrationer: Bryan d Emil Redaktion: Line Anne Roien

Læs mere

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst]

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst] ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS Book Kerstin. KEBOO [Skriv tekst] Indhold Forsøg med Is... 3 Prøv at løfte irriterende isterninger... 3 Hvad?... 3 Hvordan?... 3 Hvorfor?... 3 Tåge... 4 Du skal bruge:...

Læs mere

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen)

UNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen) UNDERVISNINGSMATERIALE - fra 7. - 9. klasse (Udskolingen) Lærervejledning Lærervejledning til Fra lokum til slam om spildevandsrensning Spildevandet er en del af vandets kredsløb og en væsentlig del af

Læs mere

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever

Læs mere

Forsøg til "Tropiske Havgræsser "

Forsøg til Tropiske Havgræsser Forsøg til "Tropiske Havgræsser " Kære Lærer Her er en række forsøg, du kan bruge i undervisningen til at understøtte de emner, I gennemgår i hæftet "Tropiske Havgræsser". Alle forsøgsvejledningerne indledes

Læs mere

Masseeksperiment 2014. Lærervejledning

Masseeksperiment 2014. Lærervejledning Masseeksperiment 2014 Lærervejledning 1 Indhold Denne lærervejledning består af tre dele: Baggrundsviden. Metodisk lærervejledning til udførelse af Masseeksperiment. Supplerende niveaudelte aktivitetsforslag.

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Bollebager. Funktionsuddannelse Køkken. Højagergaard

Bollebager. Funktionsuddannelse Køkken. Højagergaard Bollebager Funktionsuddannelse Køkken 1 Indhold Før du går i gang... 3 Vask hænderne grundigt... 3 Bollebager... 5 Hent ingredienserne... 5 Rør dejen... 8 Start maskinen... 9 Stop maskinen... 10 Rør dejen

Læs mere

Sundt indeklima sådan gør du

Sundt indeklima sådan gør du Sundt indeklima sådan gør du Indeklimaet er vigtigt for din families sundhed Vi opholder os indendøre mange timer om dagen og derfor er indeklimaet vigtigt for vores sundhed. Rygning og fugt, men også

Læs mere

Alger - Det grønne guld

Alger - Det grønne guld Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere Alger - Det grønne guld 5.A Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere 2015 Alger - det grønne guld 2 Hej jeg hedder Emil og jeg er 12 år og går i 5. klasse. Jeg har valgt at lave

Læs mere

Vinøl Hobby. Velkommen til landets bedste specialbutik. Danmarks bedste websted for bryggere.

Vinøl Hobby. Velkommen til landets bedste specialbutik. Danmarks bedste websted for bryggere. Min Egen Guld Øl til 20 liter, ca. 7% alkohol. Dette er et godt sæt, til den der vil brygge en god Guldøl. (Skal den være rigtig stærk skal du "nøjes" med at brygge 17-18 liter) Sættet indeholder følgende:

Læs mere

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT B: FLYDENDE KRYSTALLER

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT B: FLYDENDE KRYSTALLER Navn: Dato:.. STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT B: FLYDENDE KRYSTALLER MÅL: - Forstå selv-samlingskonceptet. - Forstå måden et materiale opfører sig på, på makroskala, er afhængig af dets struktur

Læs mere

Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48

Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48 Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48 Uge 13 Mandag: Glaseret skinke med flødekartofler og karamelliserede løg 5 stk. kartofler 2 stk. løg 1 fed. hvidløg 1 stk. hønsebouillon terning 0,25 l fløde

Læs mere

Nybagt! Luftigt. Du behøver ikke stenovn, måneskin og spidsfindige ælteteknikker for at bage de brød, du drømmer om

Nybagt! Luftigt. Du behøver ikke stenovn, måneskin og spidsfindige ælteteknikker for at bage de brød, du drømmer om samvirke opskrifter Nybagt! Luftigt. Du behøver ikke stenovn, måneskin og spidsfindige ælteteknikker for at bage de brød, du drømmer om tekst: inger abildgaard opskrifter: mia irene kristensen, jacob damgaard

Læs mere

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER Navn: Dato:.. MÅL: - Lær om eksistensen af naturlige nanomaterialer - Lysets interaktion med kolloider - Gelatine og mælk som eksempler

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Respiration og stofskifte

Respiration og stofskifte Respiration og stofskifte I Zoo skal I måle organismers respiration vha. to forskellige metoder, og derudfra beregne organismernes stofskifte. Formålet med forsøgene er at undersøge, hvad organismernes

Læs mere

Jeg er havren. Et samarbejde mellem Kulturværkstedet og Fælleskøkkenets Det Grønne Værksted

Jeg er havren. Et samarbejde mellem Kulturværkstedet og Fælleskøkkenets Det Grønne Værksted Jeg er havren Et samarbejde mellem Kulturværkstedet og Fælleskøkkenets Det Grønne Værksted Fortælling om kornet I Danmark dyrkes der hovedsagligt 4 kronsorter; Hvede, rug, havre og byg. Hvede er Danmarks

Læs mere

De tre tilstandsformer

De tre tilstandsformer digital Tema De tre tilstandsformer Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori 2013 Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver forsøg,

Læs mere

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad Eriks Mad og Musik.. 0 Gulerodssuppe Agurkesuppe Tema: agurk ½ grøn peber ½ eller / lille chili lille løg ½ dl yoghurt fed hvidløg salt & peber evt. dl (eller ) hønsebouillon Skyl agurken, flæk den, skrab

Læs mere

1. Hvad stopper UV-stråling

1. Hvad stopper UV-stråling 1. Hvad stopper UV-stråling http://fysik-kemifokus.dk/media/1462737/lys-og-farver_aktivitet-11_undersoeg-uv-straaling.pdf 2. UV-strålings gennemtrængningsevne i vand Formål: I skal undersøge UV-strålings

Læs mere

AFKØLING Forsøgskompendium

AFKØLING Forsøgskompendium AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad

Læs mere

Pandekager og hjemmelavet is, på tøris. Velkomst Dagen i dag 10.15 10.30. Forsøg med tøris - Lav tåge - Sluk et lys - Flyvende sæbebobler 10.30 10.

Pandekager og hjemmelavet is, på tøris. Velkomst Dagen i dag 10.15 10.30. Forsøg med tøris - Lav tåge - Sluk et lys - Flyvende sæbebobler 10.30 10. Pandekager og hjemmelavet is, på tøris Tidspunkt Aktivitet 10.15 10.30 10.30 10.50 10.50 12.00 Velkomst Dagen i dag Forsøg med tøris - Lav tåge - Sluk et lys - Flyvende sæbebobler Klargøring af råvarer

Læs mere

Vinøl Hobby. Velkommen til landets bedste specialbutik. Danmarks bedste websted for bryggere.

Vinøl Hobby. Velkommen til landets bedste specialbutik. Danmarks bedste websted for bryggere. Min Egen Pilsner til 20 liter, ca. 4,5% alkohol. Dette er et godt sæt, til den der vil brygge en Pilsnerøl. Sættet indeholder følgende: 2½ kg Spraymalt fra Muntons 500 gram valset maltblandning 100 gram

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Aktiviteter 3.-4. klasse

Aktiviteter 3.-4. klasse Sorter affald Engangshandsker En pose affald 3 kasser til sortering af affald, fx papkasser Tusser Lim Et stort stykke plastik eller en voksdug Tag 3 stykker papir. Skriv genbrug på det ene stykke papir,

Læs mere

Materialer: Sådan bygges kikkerten! (lærer vejledning) Side 1 af 9. Til én klasse skal du bruge:

Materialer: Sådan bygges kikkerten! (lærer vejledning) Side 1 af 9. Til én klasse skal du bruge: Side 1 af 9 Materialer: Til én klasse skal du bruge: til hver elev: fire slags paprør, nr. 1-4 en linse et okular (sørg for at hver gruppe nogle forskellige okularer) en saks to runde stykker sort karton

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Masseeksperiment 2014. Lærervejledning

Masseeksperiment 2014. Lærervejledning Masseeksperiment 2014 Lærervejledning 1 Indhold Denne lærervejledning består af to dele: Baggrundsviden. Metodisk lærervejledning til udførelse af Masseeksperiment. Kapitler Indledning Gennemførelse af

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Vinøl Hobby. Velkommen til landets bedste specialbutik. Danmarks bedste websted for bryggere.

Vinøl Hobby. Velkommen til landets bedste specialbutik. Danmarks bedste websted for bryggere. Min Egen Chili Øl til 20 liter, ca. 5 % alkohol. Dette er et godt sæt, til den der vil brygge en god chili øl. Sættet indeholder følgende: 3 kg. tørret maltekstrakt fra Muntons 500 gram valset maltblandning

Læs mere

Mejeriprodukter og mere frugt

Mejeriprodukter og mere frugt Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller

Læs mere

Natur og naturfænomener er en del af den pædagogiske læreplan

Natur og naturfænomener er en del af den pædagogiske læreplan Naturfænomener Natur og naturfænomener er en del af den pædagogiske læreplan. Guderup Børnehave ligger i et område hvor der er et ønske fra politisk hold om at børn bliver nysgerrige på de naturvidenskabelig

Læs mere

Alt blandes sammen til en smidig dej, dog ikke i de 1,5 kilo smør, rulles som følger

Alt blandes sammen til en smidig dej, dog ikke i de 1,5 kilo smør, rulles som følger CLAUS HOLM: OPSKRIFTER MED TANG fra onsdag 2. maj 2012. Brød, kager og rugbrød. Brain basser 200 gram gær 150 gram sukker 10 hele æg 1 liter vand koldt 2 spsk spirolina 100 gram smør ½ kilo fint bygmel

Læs mere

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 1. 3. klasse

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 1. 3. klasse Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 1. 3. klasse 1 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 1.-3. klasse 8 lektionsopgaver: a. Vandet i Hillerød...................................... 3 b. Hvor findes vandet?..................................

Læs mere

Hvor kommer energien fra?

Hvor kommer energien fra? Hvor kommer energien fra? Energiomsætning i kroppen. Ved at arbejde med dette hæfte vil du få mulighed for: 1. At få en forståelse af omsætningen af energi i kroppen. 2. At opstille hypoteser og efterprøve

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? 24 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 25 Kapitel 2: Indhold Kapitlet giver en indføring i de kemiske processer,

Læs mere

Vineddike. Foruden alkohol og eddikesyrebakterier kræver processen ilt dvs. luft, med eddikesyre og vand som resultat.

Vineddike. Foruden alkohol og eddikesyrebakterier kræver processen ilt dvs. luft, med eddikesyre og vand som resultat. Eddike og vineddike er blandt de mest anvendte krydderier i vores mad. Til trods derfor, er der mange som ikke gør sig tanker om hvad eddike eller vineddike er eller hvor det kommer fra. Men når man finder

Læs mere

Biologisk rensning Fjern sukker fra vand

Biologisk rensning Fjern sukker fra vand Øvelse B Biologisk rensning Fjern sukker fra Formål: På renseanlægget renses spildeet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget bruges bakterier og mikroorganismer til at

Læs mere

FORSØG ØL verdens første svar på anvendt

FORSØG ØL verdens første svar på anvendt FORSØG ØL verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Kemiøvelse 2 1. Puffere Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet

Læs mere

AKTIVITETER. 3.-4. klasse

AKTIVITETER. 3.-4. klasse 1 Hvor mange reklamer og aviser modtager en familie? I denne aktivitet skal du undersøge, hvor mange reklamer og aviser din familie modtager i løbet af en uge. Du skal finde ud af, hvor mange kilo papir,

Læs mere

KOPPERS EVNE TIL AT HOLDE PÅ VARMEN: DESIGN DIN UNDERSØGELSE

KOPPERS EVNE TIL AT HOLDE PÅ VARMEN: DESIGN DIN UNDERSØGELSE ELEVVEJLEDNING KOPPERS EVNE TIL AT HOLDE PÅ VARMEN: DESIGN DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvordan man kan sammenligne forskelligt koppers evne til at holde på varmen. I skal nu undersøge, om

Læs mere

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:

Læs mere

Respiration og stofskifte Forsøgsvejledning

Respiration og stofskifte Forsøgsvejledning Respiration og stofskifte Forsøgsvejledning Delforsøg A Delforsøg B Skoletjenesten Zoo Respiration og stofskifte Side 1 af 9 I Zoo skal I måle forskellige organismers respiration og stofskifte vha. to

Læs mere

BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd BRØD OG BOLLER

BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd BRØD OG BOLLER BRØD OG BOLLER Myslibrød (forsat) Dag 2: Kom dag 1 dejen i en stor skål, og tilsæt vand, honning, revet æble, hakkede hasselnødder, speltflager, havregryn og rosiner, rør det godt sammen, tilsæt hvedemel

Læs mere

Måling på udåndingensluften (lærervejledning)

Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Sammendrag Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere ilt forbruges der og

Læs mere

Hjemkundskab Klasse:7. klasserne Dato: Uge 41 Emne: A-uge Kost & Motion Jan Thiemann/Tenna Andersen (

Hjemkundskab Klasse:7. klasserne Dato: Uge 41 Emne: A-uge Kost & Motion Jan Thiemann/Tenna Andersen ( Ribbensteg & Brød Ca. 2 kg ribbensteg 2-3 spsk. salt 2 tsk peber 5 laurbærblade 1 l vand Tænd ovnen på 250 0 Salt og peber gnides grundigt ned i alle ridserne i sværen. Del laurbærbladene og stik dem ned

Læs mere

Idegenerering og aktiviteter

Idegenerering og aktiviteter Idegenerering R A V N S H O L T og aktiviteter PLA-arrangement 22. nov. 2007 D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S Indholdsfortegnelse 1 Forord 2 Forløbsmetoden 2.1 Idegenerering 3 Aktivitetsbeskrivelser

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Indhold... 1 Måling af stråling med Capstone... 2 Måling af baggrundsstrålingens variation... 3 Måling af halveringstid... 4 Nuklidkort. (teoriopgave)... 5 Sådan fungerer et atomkraftværk.... 6

Læs mere

Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden

Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden VVS-branchens Uddannelsesnævn - Højnæsvej 71-2610 Rødovre - tlf.: 36 72 35 01 Web: www.vvs-uddannelse.dk/folkeskole - E-mail: folkeskole@vvsu.dk

Læs mere

Beer Machine Q/A. minutter. Herefter er monteringen nemmere Pensel evt. lidt madolie på indersiden af holderne

Beer Machine Q/A. minutter. Herefter er monteringen nemmere Pensel evt. lidt madolie på indersiden af holderne Beer Machine Q/A Samling og test Problem Den store firkantede pakning hopper op i hjørnerne Holderne kan være svære at montere efter pakningen er monteret Beer Machine holder ikke trykket Beer Machine

Læs mere