Masseeksperiment Supplerende niveaudelte aktivitetsforslag

Transkript

1 Masseeksperiment 2014 Supplerende niveaudelte aktivitetsforslag 1

2 Indhold Denne samling består af aktivitetsforslag, som knytter sig til Masseeksperiment Samlingen er henvendt til læreren. Vejledende niveauer for aktiviteterne: Niveau 1: klasse side 3 Niveau 2: klasse side 8 Niveau 3: Klasse side 16 Det er op til læreren at vurdere, hvilke niveauer der passer til den aktuelle elevgruppe. Kolofon Samlingen er udviklet af pædagogisk konsulent Mari-Ann Skovlund Jensen og lærer Helle Houkjær. Redaktion Laura Ørsted-Jordy, Danish Science Factory. Foto Forsidefoto, Colourbox Illustrationer Hans Marker Layout Søs Jensen, artegrafix Udgiver Danish Science Factory Øster Voldgade København K Telefon:

3 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 1 1. Aktiviteter med fokus på indeklima generelt A Klassens egen indeklimapolitik/ordensregler Arbejd med klassens indeklimapolitik/ordensregler, fx aftaler om udluftning, overtøj i klassen m.m. Støttespørgsmål Hvad forstår man ved et godt indeklima? Hvorfor er det vigtigt med et godt indeklima? Hvad kan man gøre for at forbedre indeklimaet? Lad eleverne komme med nogle gode råd! Skriv dem ned på en overskuelig måde. Lad eleverne tage nogle billeder, der viser henholdsvis godt og dårligt indeklima. Print billederne ud og lad eleverne forklare, hvad de tænkte med billederne. Der kan hentes inspiration med arbejdet på nedenstående links, hvor der bl.a. findes en lang liste over materialer omhandlende indeklima: Luft i bevægelse Lad eleverne forstå, at luft altid er i bevægelse, også selvom døre og vinduer er lukkede. Vis dem luftens bevægelse med et tændt stearinlys. Lad dem undersøge luftens bevægelse inden døre med en tynd strimmel silkepapir på en pind. Eller brug en slange som i nedenstående link: den-flyvende-slange Dette skal du bruge for at kunne lave Den flyvende slange C Mål temperatur Temperaturen i et lokale med stillesiddende arbejde bør ligge mellem 16 og 22 C - alt afhængig af påklædning. Lad eleverne undersøg temperaturen i forskellige lokaler. ed dem ordne data på en overskuelig måde. Det kan være med tegninger, i skema, diagram eller lignende. 3

4 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 1 2. Aktiviteter med fokus på gassen CO 2 A Lad eleverne påvise, at der er CO 2 i deres udåndingsluft Materialer: Fryseposer og CO 2 - indikator (kan overfor eleverne kaldes CO 2 -sladrehank ) Skaf lidt rød CO 2 - indikator (det vil ofte kunne findes i biologi eller fysik/kemi). Lad eleverne puste en gennemsigtig pose op, som om det er en ballon. Kom en skefuld CO 2 -indikator ned i posen. Hold øje med indikatorens farve. Den vil skifte fra rød til gul, hvis der er CO 2 til stede. Gærsvampe laver gas Materialer: Flaske, tragt, tørgær, sukker, vand, ballon. Lad eleverne udføre følgende: Sæt en tør tragt i en flaske. Hæld to teskefulde tørgær og to teskefulde sukker ned i flasken. land det med 1 deciliter vand og træk hurtigt en ballon over åbningen, så der bliver helt tæt. Ryst flasken godt, så gær og sukker bliver opløst i vandet. Diskutér med eleverne: Hvad skete der? Hvorfor? Hvad er der dannet i flasken? Kan man få det til at starte forfra igen, når det stopper? Se evt. også her: Man kan vise, at det er CO 2 ved at lede gassen gennem rød CO 2 -indikator som i 2.A. Når dej hæver, dannes der luftbobler - det er CO 2. Diskutér med eleverne, hvordan man kan man lave et forsøg, der viser dette? Lad dem udføre det. 4

5 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 1 3. Aktiviteter til supplerende arbejde med petriskålene A Svampene har deres eget rige SVAMPE Tal med eleverne om, at svampe hverken er dyr eller planter. De har deres eget rige ligesom planteriget og dyreriget. Illustrationen kan måske hjælpe til at forstå, at svampe er andet end hatsvampe, som nogle kun kender fra supermarkedet. Hatsvampe Skimmelsvampe Gærsvampe DYR PLANTER Tre riger af levende svampe Lad eleverne se på svampene i mikroskop tegn, mal, skriv og udstil Lad eleverne studere svampene fra Masseeksperimentets petriskåle i mikroskop. Giv dem følgende opgave: 1. Tegn/farv/mal et billede af en eller flere af svampekolonierne. 2. Skriv en lille tekst til billedet, der forklarer, hvad det viser. 3. Lav en udstilling, så andre kan lære noget om svampene. C Få styr på begreberne Foto: Michael Parly Pedersen Lad eleverne undersøge følgende: a) Hvad er forskellen på planter og svampe? b) Hvad er skimmelsvampe? c) Hvad er en koloni af svampe? d) Hvad er svampesporer? e) Hvad er.. find selv på 5

6 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 1 4. Aktiviteter med fokus på svampe generelt A Find svampe i skoven Efteråret er en god årstid for svampejagt. Lad eleverne finde svampe i skoven eller andre steder. Gør eleverne opmærksomme på, at de ikke må spise af svampene uden råd fra en, der kender dem. Lær dem at kende forskel på rørsvampe og lamelsvampe. Kan de beskrive forskellen på nogle af dem, de har fundet og evt. bestemme nogle af dem ved hjælp af en svampebog eller en bestemmelsesdug. Find inspiration her: Rørhat Lamelsvamp Hat Rør (ligner en badesvamp) Lameller Stok 6

7 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 1 Undersøg nedbrydning Lad eleverne arbejde med følgende aktiviteter. Det faglige omdrejningspunkt er nedbrydning, og metodemæssigt er der fokus på kontrolforsøg med en variabel ad gangen. Italesæt gerne dette over for eleverne. Forsøg med forskel på temperatur Skær en frugt (fx et æble) i to stykker. Læg det ene stykke koldt fx i køleskabet. Læg det andet i et bægerglas med låg på stykke et lunt sted, fx i en vindueskarm. Hold øje med de to stykker i løbet af den næste måneds tid. - Hvor kan du først se små tråde fra mugsvampe? - Hvilket stykke bliver først nedbrudt? - Arbejder svampene bedst ved varme eller ved kulde? Med én pincet kan du pille et lille stykke af en mugsvamp af frugten og se på det i mikroskop. Hvad finder du ud af? Forsøg med forskel på økologiske og ikke-økologiske appelsiner Tag en økologisk appelsin og vask den, så den er helt ren. Sæt den et lunt sted og vent. Sammenlign med en appelsin, der ikke er økologisk. Hvad er forskellen og hvorfor? Hvordan smager appelsinskal? Tror du, at der er nogle svampe, der kan spise en hel appelsin uden at tage skallen af? Forsøg med forskel på brød Tag en skive rugbrød og en skive franskbrød og sæt dem i hvert sit bægerglas med låg. Tilsæt lidt vand i bunden af bægerglasset. rødet selv må ikke blive vådt. Stil bægerglassene i vindueskarmen og se, hvad der sker. Er det mon den samme svamp, der spiser begge brødskiver? Forsøg med og uden jord Du kan også prøve, hvad nedbrydere i jord kan gøre. Læg samme mængde frugt i et par glas med låg. Tilsæt lidt jord fra haven i det ene glas (jord indeholder svampe og jordbakterier - måske også rengorme). Hvad finder du ud af? Forsøg med og uden vand Tag to ens boller - gerne den slags med lidt mel på. Læg den ene i et glas med lidt vand i bunden og sæt låg på. Sæt glasset i vindueskarmen og læg den anden bolle ved siden af. Hvilken mugner først? Den, der bliver fugtet, eller den, der tørrer ud? Hvorfor tror du, det er sådan? Hvornår vokser mug bedst? Forsøg med temperatur Find en god opskrift på hjemmelavede boller. Del dejen i tre. Læg den ene i køleskabet, den anden lunt og den tredje meget varmt. Observer forskellen på bollerne, og diskutér den med hinanden. Hvad kræver gærsvampe for at vokse bedst? 7

8 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 2 1. Aktiviteter med fokus på indeklima generelt A Undersøg indeklima og temperatur For at vi kan føle os veltilpasse, bør temperaturen på arbejdspladsen, i lokalet m.m. ligge inden for det grønne område i diagrammet. Lad eleverne undersøge, hvordan temperaturen er: - i klasselokalet - på biblioteket - i idrætssalen - andre steder. Lad eleverne sammenligne målingerne med diagrammet. ed dem ordne data, og lad dem vurdere indeklimaet i forhold til temperatur de forskellige steder. o C TILPAS FOR VARMT 10 5 FOR KOLDT 0 Hvilende Siddende Stående Tungt arbejde Hårdt arbejde Ventilation For at holde skimmelsvampe ude må lokalet ikke være for fugtigt. Lad eleverne arbejde med følgende model: Materialer Mælkekarton Saks eller hobbykniv Gennemsigtigt plast (overheadtransparent eller lignende) Tape Lille skål eller lignende Varmt vand Ventilator (Lad eleverne bygge den selv af en propel, en lille motor og et batteri) Lad mælkekartonen være en model af et lokale, der kan åbnes i begge ender. Dørene skal kunne lukkes tæt. Skær huller i kartonen. Det skal forestille vinduer i lokalet. rug det gennemsigtige plast som ruder i vinduerne. Tape dem meget tæt til kartonen. Sæt den lille skål eller det lille glas med meget varmt vand ind i lokalet, der lukkes. I modellen svarer vandet fx til vådt tøj eller vand, der koger i lokalet. Observer dugdannelsen på ruderne. Det kalder vi kondens. Lav gennemtræk ved at åbne for dørene. Tag tid på, hvor lang tid det tager, før kondensen er væk. 8

9 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 2 yg en ventilator og installer den i lokalet. Den skal fungere som en emhætte, der har aftræk til det fri. Gentag eksperimentet, men i stedet for at lave gennemtræk, skal I bruge ventilatoren. Tag igen tid på, hvor lang tid det tager, før duggen er væk, og sammenlign de to udluftningsmuligheder. Hvordan kan man effektivisere udluftningen i modellen af jeres lokale? Klip vinduer ud, og sæt ruder lavet af fx transparenter i. ØKO MÆLK 2-6 V DC batteri batteri Lav en emhætte til modelhuset ved hjælp af en lille batteridreven motor og en propel. Et hygrometer kan måle luftfugtighed. Luftfugtigheden må hverken være for høj eller for lav. Vi har det bedst, hvis luftfugtigheden ligger mellem 20% og 60%. I boliger er der ofte emhætter eller ventilatorer for at få kondensen ud af boligen og dermed få bedre indeklima. C Kortlægning af indeklimapolitik Lad klassen udarbejde et spørgeskema med det formål at kortlægge indeklimapolitikken i de forskellige lokaler. Er der aftaler på området, eller er det tilfældige, der tager ansvar? I hvor mange lokaler luftes der ud dagligt? Er der forskel på klasselokaler og faglokaler? Er der lokaler, hvor der slet ikke luftes ud? Hvem lufter fx ud i edb-lokaler? Er det brugerne, den edb-ansvarlige, rengøringen? Er der termometre i klasselokalerne? Er der hygrometre i klasselokalerne? Vælg ud, find på, diskutér og samarbejd evt. med matematik om at udarbejde statistikker på området. Hæng statikkerne op. Er der noget, der overrasker? D Klassens egen indeklimapolitik/ordensregler Arbejd med klassens indeklimapolitik/ordensregler. Arbejd videre med udarbejdelse af skolens egen indeklimapolitik. Fortsæt arbejdet i samarbejde med elevrådet og skolebestyrelsen. Formidl derefter resultaterne til resten af skolen og andre interessenter. Der kan hentes inspiration med arbejdet på nedenstående links, hvor der bl.a. findes en lang liste over materialer omhandlende indeklima:

10 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 2 2. Aktiviteter med fokus på gassen CO 2 Del klassen i fire og lade dem arbejde med hver deres CO 2 øvelse. Lad dem efterfølgende fremlægge deres øvelse og konklusioner for hinanden. A Fremstil selv CO 2 Materialer: Kinderæg-bæger eller gammeldags fotobæger med låg, husholdningseddike og bagepulver. Du kan fremstille CO 2 ved at blande eddike med bagepulver. Gør det i et tomt kinderæg. Luk hurtigt bægeret og hold afstand, for der kommer en lille eksplosion ud af det. Prøv med forskellige mængder. Hvad er bedst? Hvem kan få den største eksplosion? Hvorfor får I en eksplosion? CO 2 er en tung usynlig gas Materialer: alje, bagepulver, eddike, tændstik evt. glødepind. Du kan vise, at gassen - CO 2 - er en tung gas. Drys bagepulver i en balje. Hæld lidt eddike over. Når det bruser, dannes CO 2. Hvis du meget forsigtigt puster sæbebobler over, kan de svæve på den tunge gas. Ild kan ikke brænde i gassen CO 2. Lav en ny blanding af bagepulver og eddike i et glas. Når det bruser, så tjek med en glødende træpind, hvor højt den usynlige gas står i glasset. C CO 2 kan slukke ild Materialer: et glas, stearinlys, tændstik, lille glasplade. Ild har brug for O 2 for at blive ved med at brænde. Du kan vise, at ilden går ud, når der ikke er nok O 2. Sæt stearinlyset ned i glasset. Tænd det. Hold glaspladen hen over lyset, så det dækker flammen. Diskutér og forklar, hvad der sker. D CO 2 som brus i sodavand Materialer: En halv liters sodavand, vægt (nøjagtighed mindst 0,1 g). - Stil den uåbnede sodavand på vægten. Notér massen. - Åbn forsigtigt flasken, og lad brus (CO 2 ) sive ud. Undgå, at der løber væske ud. - Skru låget helt på igen, og vej flasken. Notér massen. - Vend roligt den lukkede flaske op og ned et par gange. - Skru forsigtigt låget af igen, og lad CO 2 sive ud. - Skru låget helt på igen, og vej igen flasken. Notér massen. - Gentag dette indtil massen ikke længere falder. For hver gang kan I ryste flasken mere og mere for at få brusen ud. - Udregn hvor meget CO 2, der var i flasken fra starten. CO 2 i vand danner kulsyre (H 2 CO 3 ). 10

11 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 2 3. Aktiviteter med fokus på fotosyntese og ånding A Lad eleverne påvise, at der er CO 2 i deres udåndingsluft Materialer: Fryseposer og CO 2 -indikator Skaf lidt rød CO 2 -indikator (det vil ofte kunne findes i biologi eller fysik/kemi). Lad eleverne puste en gennemsigtig pose op, som om det er en ballon. Kom en skefuld CO 2 -indikator ned i posen. Lad eleverne holde øje med indikatorens farve. Den vil skifte fra rød til gul, hvis der er CO 2 til stede. Lad eleverne diskutere, hvilken betydning det har for indeklimaet, at der er mange mennesker i et lokale. Planters betydning for indeklimaet Lad eleverne udføre denne forsøgsopstilling med vand og vandpest. Gør dem opmærksomme på, at der ikke må være luft i reagensglasset, og at opstillingen skal stå i kraftigt lys. ed eleverne lægge mærke til, at der dannes en gas i reagensglasset. Lad dem diskutere, hvilken gas der kan være tale om. Gassen er oxygen - lær eleverne at oxygen kan påvises med en glødende træpind. Den vil blusse op, når der er oxygen i glasset. Lad dem prøve. Alle planter fungerer som vandpesten ved at producere oxygen ved fotosyntese. Lad eleverne diskutere hvilken betydning, det har for indeklimaet, at der er mange planter i vindueskarmen. 11

12 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 2 4. Aktiviteter til supplerende arbejde med petriskålene Tre riger af levende organismer A Svampene har deres eget rige SVAMPE Tal med eleverne om, at svampe hverken er dyr eller planter. De har deres eget rige, ligesom planteriget og dyreriget. Illustrationen kan måske hjælpe til at forstå, at svampe er andet end hatsvampe, som nogle kun kender fra supermarkedet. Hatsvampe Skimmelsvampe Gærsvampe DYR PLANTER Eukaryote celler (har celler med cellekerne) Lad eleverne se på svampene i mikroskop tegn, mal, skriv og udstil Lad eleverne studere svampene fra Masseeksperimentets petriskåle i mikroskop. Giv dem følgende opgave: 1. Tegn/farv/mal et billede af en eller flere af svampekolonierne. 2. Skriv en lille tekst til billedet, der forklarer, hvad det viser. 3. Lav en udstilling, så andre kan lære noget om svampene. C Få styr på begreberne Foto: Michael Parly Pedersen Lad eleverne undersøge følgende: a) Hvad er forskellen på planter, dyr og svampe b) Hvad er mikrobiologi? c) Hvad er skimmelsvampe? d) Hvad forstår man ved en koloni? e) Hvad er mycelium? f) Hvad er hyfer? Lad eleverne lave deres egen ordbog med billeder og forklaringer. 12

13 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 2 D Skimmelsvampe - de gode og de onde Lad eleverne undersøge skimmelsvampe ved hjælp af nettet - giv dem fx følgende opgave: Nogle skimmelsvampe kan vi spise (champignoner og blåskimmelost), og andre kan påvirke vores helbred - både på godt og ondt: nogle bruges til at producere lægemidler og ingredienser til fødevareindustrien, mens andre kan danne giftstoffer i vores mad eller give allergi. I bioteknologien bruges svampene også til at lave enzymer, der kan bruges i vaskepulver (nedbryder fedt- og proteinpletter) eller til at omdanne hø til ethanol (biobrændsel). Her er en liste: Alternaria Aspergillus Aureobasidium otrytis Cladosporium Eurotium Gær (yeast på engelsk) Penicillium Stachybotrys Trichoderma Wallemia Zygomycetes Find selv flere 13

14 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 2 Aktiviteter med fokus på svampe generelt A Find svampe i skoven Rørhat Lamelsvamp Efteråret er en god årstid for svampejagt. Lad eleverne finde svampe i skoven eller andre steder. Gør eleverne opmærksomme på, at de ikke må spise af svampene uden råd fra en, der kender dem. Lær dem at kende forskel på rørsvampe og lamelsvampe. Kan de beskrive forskellen på nogle af dem, de har fundet og evt. bestemme nogle af dem ved hjælp af en svampebog eller en bestemmelsesdug. Hat Rør (ligner en badesvamp) Lameller Stok Find inspiration her: Materialers nedbrydning i jorden (OS - længerevarende undersøgelse) Lad eleverne lave en samling af forskellige materialer; fx aluminium, træ, sten, gummi, tøj (uld, polyester, bommuld), tyggegummi, kartoffel Lad dem grave materialerne ned i skovbunden (eller en jordbund) og lave et kort over området, hvor det afmærkes præcist, hvor de forskellige ting er nedgravet. Lad dem bruge målebånd og kompas. Lad eleverne udarbejde et observationsskema og lad dem svare på:. - hvad de forventer, vil nedbrydes hurtigst? Som nr. 2? Langsomst? - lad dem skrive materialerne på en liste, i den rækkefølge de forventer materialerne nedbrydes. - lad dem følge forsøget gennem længere tid - gerne et år og evt. notere årstid og temperatur. - lad dem undersøge nedbrydningstider for forskellige materialer ved hjælp af nettet. - passede forventningerne om rækkefølgen? Nedbrydningsprocesser Lad dem desuden undersøge nedbrydningsprocesser mere teoretisk. Kan de forklare nedbrydningsprocesserne? Er de opmærksomme på, at svampe er nedbrydere på lige fod med bakterier? At det ikke er jorden i sig selv, der nedbryder? 14

15 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 2 C Svampe i en hestepære Er der elever i klassen, der går til ridning, så bed dem medbringe et par hestepærer. Lad efterfølgende eleverne arbejde med nedenstående øvelse: Materialer To ens glas, der kan lukkes Frisk hestepære Sort papir Glas 1: Glas 2: Hestemøg til glasset er fyldt halvt op Hestemøg til glasset er fyldt halvt op. Glasset pakkes ind i mørkt karton; et rundt hul udskæres 1 cm over hestemøget Glas 1: En frisk hestepære anbringes i et rent syltetøjsglas med låg. Glas 2: En frisk hestepære anbringes i et rent syltetøjsglas med låg. Hestepæren må ikke fylde over halvdelen af højden. Glasset dækkes helt med sort papir - bortset fra et enkelt hul med en radius på 2-3 cm. Hullet skal være 1 cm over hestepærens top. I løbet af et par uger kommer der forskellige svampe frem. Først kommer en hvidlig skimmelsvamp, dernæst kommer svampen boldkasteren (Pilobolus) og til sidst kommer nogle små svampe kaldet blækhatte. Efter et par ugers forløb: Hvilken betydning har hullet i glas 2 haft for den måde, svampene er vokset på? Undersøg mere om svampene på nettet eller i en svampebog. D Egne præparater af svampekolonierne Man kan lave nogle meget simple præparater til mikroskopet ved at tage et stykke gennemsigtigt/klart tape og trykke den klæbrige side forsigtigt på kanten af svampekolonien. En lille dråbe vand sættes på et objektglas, og den klæbrige side af tapen, der hvor svampen sidder, sættes oven i væskedråben. Overskydende væske tørres af med køkkenrulle, og svampen kan studeres i mikroskop. 15

16 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 3 1. Aktiviteter med fokus på indeklima generelt A Undersøg indeklima og temperatur For at vi kan føle os veltilpasse, bør temperaturen på arbejdspladsen, i lokalet m.m. ligge inden for det grønne område i diagrammet. Lad eleverne undersøge, hvordan temperaturen er - i klasselokalet - på biblioteket - i idrætssalen - andre steder. Lad eleverne sammenligne målingerne med diagrammet. ed dem ordne data præsentabelt, og lad dem vurdere indeklimaet i forhold til temperatur de forskellige steder. Lad evt. eleverne diskutere det fornuftige i at foretage temperaturmålinger i forskellige højder i et lokale og derefter udregne gennemsnitstemperaturen, inden der aflæses i diagrammet. Eleverne ved sikkert at varme stiger op, men ved de hvorfor? o C FOR KOLDT TILPAS FOR VARMT 0 Hvilende Siddende Stående Tungt arbejde Hårdt arbejde Undersøg luftfugtighed i forskellige lokaler Anvend et hygrometer. Se også artiklen Mug er smuk på Tal om vanddamp-diagrammet i artiklen. Mængden af vanddamp, der kan være i et lokale, afhænger bl.a. af temperaturen. Lad eleverne undersøge sammenhængen. Vi har det bedst, hvis luftfugtigheden ligger mellem 20% og 60%. C Klassens egen klimapolitik/ordensregler Arbejd med klassens indeklimapolitik/ordensregler. Arbejd videre med udarbejdelse af skolens egen indeklimapolitik. 16

17 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 3 D Samarbejde med elevråd/skolebestyrelse Kortlæg indeklimasituationen på skolen. Er der regler for udluftning m.v.? Fortsæt arbejdet med 1.c i samarbejde med elevrådet og skolebestyrelsen. Hvilke mål har I? Hvilke handleplaner kan I udarbejde? E Formidling af resultater Formidl derefter resultaterne til resten af skolen og andre interessenter. Skriv evt. til lokalavisen om jeres arbejde, og hvad I har opnået. Links Der kan hentes inspiration med arbejdet på nedenstående links, hvor der findes en lang liste over materialer omhandlende indeklima:

18 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 3 2. Aktivitet med fokus på gassen CO 2 Lad eleverne arbejde med selv at fremstille CO 2 ud fra nedenstående vejledning A Fremstil selv CO 2 Materialer: Kolbe, Marmorstykker (CaCO 3 ), 2 M Saltsyre (HCl), prop med et hul og urinpose. Kom en skefuld marmorstykker i kolben, hæld lidt saltsyre over og sæt hurtigt en prop i kolben. Dernæst sættes slangen fra urinposen i proppen. Hvis det slutter tæt, vil der dannes CO 2 i urinposen. Afbryd opsamlingen, hvis posen fyldes. Årsagen er, at marmorstykkerne bliver opløst af saltsyren og reagerer på denne måde: CaCO HCl CO 2 + CaCl 2 + H 2 O Forklar reaktionen. (Hvorfor skrives fx et stort to-tal foran HCl?) Hvad er der tilbage i kolben og hvorfor? Hvordan kan du vise, at gassen virkelig er CO 2? 18

19 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 3 3. Aktiviteter med fokus på fotosyntese og ånding Planters betydning for indeklimaet Lad eleverne udføre denne forsøgsopstilling med vand og vandpest. Gør dem opmærksomme på, at der ikke må være luft i reagensglasset, og at opstillingen skal stå i kraftigt lys. ed eleverne lægge mærke til, at der dannes en gas i reagensglasset. Lad dem diskutere, hvilken gas, der kan være tale om. Gassen er oxygen - lær eleverne at oxygen kan påvises med en glødende træpind. Den vil blusse op, når der er oxygen i glasset. Lad dem prøve. Alle planter fungerer som vandpesten ved at producere oxygen ved fotosyntese. Lad eleverne diskutere hvilken betydning det har for indeklimaet, at der er mange planter i vindueskarmen. Lad evt. eleverne undersøge, om planter også danner oxygen om natten - i mørke. (Med henblik på en efterfølgende drøftelse af forskellen på fotosyntese og respiration). 19

20 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 3 4. Aktiviteter til supplerende arbejde med petriskålene Tre riger af levende organismer A Svampene har deres eget rige SVAMPE Tal med eleverne om, at svampe (Fungi) har deres eget rige med slægter og arter på lige fod med dyreriget (Animalia) og planteriget (Plantae). Evt kan nævnes andre riger som alger (Chromistra) og bakterier (acteria), men formålet med opgaven er ikke at arbejde med egentlig klassifikation eller evolution. Det er nærmere at have fokus på svameriget og dermed svampeceller i sammenligning med dyreceller og planteceller. For overskuelighedens skyld er derfor kun medtaget eukayote celler (celler med cellekerne). Kender eleverne forskellen? Skimmelsvampe Hatsvampe Gærsvampe Svampeceller har cellekerne, men ingen grønkorn. Cellevæggen er bygget af chitin. Dyreceller har hverken cellevæg eller grønkorn. DYR Planteceller har cellekerne og grønkorn. Cellevæggen er byget af cellulose. PLANTER Eukaryote celler (cellekerne) Cladosporium Lad eleverne indhente oplysninger om Cladosporium i luften fra enten Viborg eller København (afhængig af hvad der er tættest på) dagen efter, at petriskålene er eksponeret (så fås tallene fra prøvedagen). Dette kan gøres på (klik på Pollen i venstremenuen under Sundhedsvejr ). Direkte link: De svampeniveauer, der står på dmi.dk er samlet over 24 timer og kan groft omregnes til noget, der kan sammenlignes med jeres resultater for Cladosporium. (Man kan også se Alternaria sporer. De er så store, at de flyver enkeltvis). Cladosporium sporerne kommer ofte i klumper af 3-5 sporer. Da jeres svampeopsamling er sket over 1 time, omregnes det på følgende måde: Cladosporium-tallene divideres først med 24 (timer) og dernæst med 4 (sporer) - dvs. med 96. Alternaria Cladosporium Lav: 0-1 Lav: 0-20 Middel: 2-4 Middel: Høj: > 5 Høj: > 61 20

21 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 3 C Lad eleverne se på svampene i mikroskop tegn, mal, skriv og udstil. Lad eleverne studere svampene fra Masseeksperimentets petriskåle i mikroskop. Giv dem følgende opgave: 1. Tegn / farv / mal et billede af en eller flere af svampekolonierne. 2. Skriv en lille tekst til billedet, der forklarer, hvad det viser. 3. Lav en udstilling, så andre kan lære noget om skimmelsvampe. Kobl det evt. sammen med øvelse 4.D og 4.E. Foto: Michael Parly Pedersen D Få styr på begreberne Har eleverne tjek på begreberne: a) Hvad er mikrobiologi? b) Hvad er skimmelsvampe? c) Hvad er forskellen på bakterier og svampe? d) Hvad er forskellen på en slægt og en art? e) Hvad forstår man ved en koloni? f) Hvad er forskellen på sporer, mycelium og hyfer? g) ---andre? E Undersøg slægter af skimmelsvampe på nettet Nogle skimmelsvampearter kan vi spise, og andre kan påvirke vores helbred. Her er en liste over navne på nogle skimmelsvampeslægter. Lad eleverne undersøge hver enkelt på nettet. ed eleverne skrive kildehenvisninger på deres oplysninger og bed dem vurdere og være kritiske over for disse kilder. Hvilke konsekvenser eller eventuelle sygdomme skriver kilderne, at de forskellige arter skimmelsvampe kan give? Alternaria Aspergillus Aureobasidium otrytis Cladosporium Eurotium Gær (yeast på engelsk) Penicillium Stachybotrys Trichoderma Wallemia Zygomycetes F Lad eleverne gøre sig overvejelser over, hvordan og hvornår svampe kan være til gavn (gærsvampe til bagning og ølbrygning, penicillinfremstilling, nedbrydning af blade i skoven, til at spise), til skade (sygdomsfremkaldere: candida, skimmelsvampe) og til sjov (svampejagt i skoven). 21

22 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 3 5. Aktiviteter med fokus på svampe generelt A Find svampe i skoven Efteråret er en god årstid for svampejagt. Lad eleverne finde svampe i skoven eller andre steder. Gør eleverne opmærksomme på, at de ikke må spise af svampene uden råd fra en, der kender dem. Lær dem at kende forskel på rørsvampe og lamelsvampe. Kan de beskrive forskellen på nogle af dem, de har fundet og evt. bestemme nogle af dem ved hjælp af en svampebog. Frugtlegeme Sporer af forskelligt køn, der har dannet hyfer og er vokset sammen, så der er dannet et mycelium Sporer dannet i rørhattens rør, som svæver væk og kan starte nye svampe Hyfer Mycelium bestående af hyfer Find inspiration her:

23 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 3 Svampe i en hestepære Er der elever i klassen, der går til ridning, så bed dem medbringe et par hestepærer. Lad efterfølgende eleverne arbejde med nedenstående øvelse. Materialer To ens glas, der kan lukkes. Frisk hestepære. Sort papir. Glas 1: Glas 2: Hestemøg til glasset er fyldt halvt op Hestemøg til glasset er fyldt halvt op. Glasset pakkes ind i mørkt karton; et rundt hul udskæres 1 cm over hestemøget Glas 1: En frisk hestepære anbringes i et rent syltetøjsglas med låg. Glas 2: En frisk hestepære anbringes i et rent syltetøjsglas med låg. Hestepæren må ikke fylde over halvdelen af højden. Glasset dækkes helt med sort papir - bortset fra et enkelt hul med en radius på 2-3 cm. Hullet skal være 1 cm over hestepærens top. I løbet af et par uger kommer der forskellige svampe frem. Først kommer en hvidlig skimmelsvamp, dernæst kommer svampen boldkasteren (Pilobolus) og til sidst kommer nogle små svampe kaldet blækhatte. Efter et par ugers forløb: Hvilken betydning har hullet i glas 2 haft for den måde, svampene er vokset på? Undersøg mere om svampene på nettet eller i en svampebog C Egne præparater Man kan lave nogle meget simple præparater til mikroskopet ved at tage et stykke gennemsigtigt/klart tape og trykke den klæbrige side forsigtigt på kanten af en svampekoloni fra en petriskål, en blåskimmelost eller et andet muggent materiale. En lille dråbe vand sættes på et objektglas og den klæbrige side af tapen, der hvor svampen sidder, sættes oven i væskedråben. Overskydende væske tørres af med køkkenrulle og svampen kan studeres i mikroskop. 23