Masseeksperiment Supplerende niveaudelte aktivitetsforslag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Masseeksperiment 2014. Supplerende niveaudelte aktivitetsforslag"

Transkript

1 Masseeksperiment 2014 Supplerende niveaudelte aktivitetsforslag 1

2 Indhold Denne samling består af aktivitetsforslag, som knytter sig til Masseeksperiment Samlingen er henvendt til læreren. Vejledende niveauer for aktiviteterne: Niveau 1: klasse side 3 Niveau 2: klasse side 8 Niveau 3: Klasse side 16 Det er op til læreren at vurdere, hvilke niveauer der passer til den aktuelle elevgruppe. Kolofon Samlingen er udviklet af pædagogisk konsulent Mari-Ann Skovlund Jensen og lærer Helle Houkjær. Redaktion Laura Ørsted-Jordy, Danish Science Factory. Foto Forsidefoto, Colourbox Illustrationer Hans Marker Layout Søs Jensen, artegrafix Udgiver Danish Science Factory Øster Voldgade København K Telefon:

3 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 1 1. Aktiviteter med fokus på indeklima generelt A Klassens egen indeklimapolitik/ordensregler Arbejd med klassens indeklimapolitik/ordensregler, fx aftaler om udluftning, overtøj i klassen m.m. Støttespørgsmål Hvad forstår man ved et godt indeklima? Hvorfor er det vigtigt med et godt indeklima? Hvad kan man gøre for at forbedre indeklimaet? Lad eleverne komme med nogle gode råd! Skriv dem ned på en overskuelig måde. Lad eleverne tage nogle billeder, der viser henholdsvis godt og dårligt indeklima. Print billederne ud og lad eleverne forklare, hvad de tænkte med billederne. Der kan hentes inspiration med arbejdet på nedenstående links, hvor der bl.a. findes en lang liste over materialer omhandlende indeklima: Luft i bevægelse Lad eleverne forstå, at luft altid er i bevægelse, også selvom døre og vinduer er lukkede. Vis dem luftens bevægelse med et tændt stearinlys. Lad dem undersøge luftens bevægelse inden døre med en tynd strimmel silkepapir på en pind. Eller brug en slange som i nedenstående link: den-flyvende-slange Dette skal du bruge for at kunne lave Den flyvende slange C Mål temperatur Temperaturen i et lokale med stillesiddende arbejde bør ligge mellem 16 og 22 C - alt afhængig af påklædning. Lad eleverne undersøg temperaturen i forskellige lokaler. ed dem ordne data på en overskuelig måde. Det kan være med tegninger, i skema, diagram eller lignende. 3

4 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 1 2. Aktiviteter med fokus på gassen CO 2 A Lad eleverne påvise, at der er CO 2 i deres udåndingsluft Materialer: Fryseposer og CO 2 - indikator (kan overfor eleverne kaldes CO 2 -sladrehank ) Skaf lidt rød CO 2 - indikator (det vil ofte kunne findes i biologi eller fysik/kemi). Lad eleverne puste en gennemsigtig pose op, som om det er en ballon. Kom en skefuld CO 2 -indikator ned i posen. Hold øje med indikatorens farve. Den vil skifte fra rød til gul, hvis der er CO 2 til stede. Gærsvampe laver gas Materialer: Flaske, tragt, tørgær, sukker, vand, ballon. Lad eleverne udføre følgende: Sæt en tør tragt i en flaske. Hæld to teskefulde tørgær og to teskefulde sukker ned i flasken. land det med 1 deciliter vand og træk hurtigt en ballon over åbningen, så der bliver helt tæt. Ryst flasken godt, så gær og sukker bliver opløst i vandet. Diskutér med eleverne: Hvad skete der? Hvorfor? Hvad er der dannet i flasken? Kan man få det til at starte forfra igen, når det stopper? Se evt. også her: Man kan vise, at det er CO 2 ved at lede gassen gennem rød CO 2 -indikator som i 2.A. Når dej hæver, dannes der luftbobler - det er CO 2. Diskutér med eleverne, hvordan man kan man lave et forsøg, der viser dette? Lad dem udføre det. 4

5 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 1 3. Aktiviteter til supplerende arbejde med petriskålene A Svampene har deres eget rige SVAMPE Tal med eleverne om, at svampe hverken er dyr eller planter. De har deres eget rige ligesom planteriget og dyreriget. Illustrationen kan måske hjælpe til at forstå, at svampe er andet end hatsvampe, som nogle kun kender fra supermarkedet. Hatsvampe Skimmelsvampe Gærsvampe DYR PLANTER Tre riger af levende svampe Lad eleverne se på svampene i mikroskop tegn, mal, skriv og udstil Lad eleverne studere svampene fra Masseeksperimentets petriskåle i mikroskop. Giv dem følgende opgave: 1. Tegn/farv/mal et billede af en eller flere af svampekolonierne. 2. Skriv en lille tekst til billedet, der forklarer, hvad det viser. 3. Lav en udstilling, så andre kan lære noget om svampene. C Få styr på begreberne Foto: Michael Parly Pedersen Lad eleverne undersøge følgende: a) Hvad er forskellen på planter og svampe? b) Hvad er skimmelsvampe? c) Hvad er en koloni af svampe? d) Hvad er svampesporer? e) Hvad er.. find selv på 5

6 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 1 4. Aktiviteter med fokus på svampe generelt A Find svampe i skoven Efteråret er en god årstid for svampejagt. Lad eleverne finde svampe i skoven eller andre steder. Gør eleverne opmærksomme på, at de ikke må spise af svampene uden råd fra en, der kender dem. Lær dem at kende forskel på rørsvampe og lamelsvampe. Kan de beskrive forskellen på nogle af dem, de har fundet og evt. bestemme nogle af dem ved hjælp af en svampebog eller en bestemmelsesdug. Find inspiration her: Rørhat Lamelsvamp Hat Rør (ligner en badesvamp) Lameller Stok 6

7 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 1 Undersøg nedbrydning Lad eleverne arbejde med følgende aktiviteter. Det faglige omdrejningspunkt er nedbrydning, og metodemæssigt er der fokus på kontrolforsøg med en variabel ad gangen. Italesæt gerne dette over for eleverne. Forsøg med forskel på temperatur Skær en frugt (fx et æble) i to stykker. Læg det ene stykke koldt fx i køleskabet. Læg det andet i et bægerglas med låg på stykke et lunt sted, fx i en vindueskarm. Hold øje med de to stykker i løbet af den næste måneds tid. - Hvor kan du først se små tråde fra mugsvampe? - Hvilket stykke bliver først nedbrudt? - Arbejder svampene bedst ved varme eller ved kulde? Med én pincet kan du pille et lille stykke af en mugsvamp af frugten og se på det i mikroskop. Hvad finder du ud af? Forsøg med forskel på økologiske og ikke-økologiske appelsiner Tag en økologisk appelsin og vask den, så den er helt ren. Sæt den et lunt sted og vent. Sammenlign med en appelsin, der ikke er økologisk. Hvad er forskellen og hvorfor? Hvordan smager appelsinskal? Tror du, at der er nogle svampe, der kan spise en hel appelsin uden at tage skallen af? Forsøg med forskel på brød Tag en skive rugbrød og en skive franskbrød og sæt dem i hvert sit bægerglas med låg. Tilsæt lidt vand i bunden af bægerglasset. rødet selv må ikke blive vådt. Stil bægerglassene i vindueskarmen og se, hvad der sker. Er det mon den samme svamp, der spiser begge brødskiver? Forsøg med og uden jord Du kan også prøve, hvad nedbrydere i jord kan gøre. Læg samme mængde frugt i et par glas med låg. Tilsæt lidt jord fra haven i det ene glas (jord indeholder svampe og jordbakterier - måske også rengorme). Hvad finder du ud af? Forsøg med og uden vand Tag to ens boller - gerne den slags med lidt mel på. Læg den ene i et glas med lidt vand i bunden og sæt låg på. Sæt glasset i vindueskarmen og læg den anden bolle ved siden af. Hvilken mugner først? Den, der bliver fugtet, eller den, der tørrer ud? Hvorfor tror du, det er sådan? Hvornår vokser mug bedst? Forsøg med temperatur Find en god opskrift på hjemmelavede boller. Del dejen i tre. Læg den ene i køleskabet, den anden lunt og den tredje meget varmt. Observer forskellen på bollerne, og diskutér den med hinanden. Hvad kræver gærsvampe for at vokse bedst? 7

8 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 2 1. Aktiviteter med fokus på indeklima generelt A Undersøg indeklima og temperatur For at vi kan føle os veltilpasse, bør temperaturen på arbejdspladsen, i lokalet m.m. ligge inden for det grønne område i diagrammet. Lad eleverne undersøge, hvordan temperaturen er: - i klasselokalet - på biblioteket - i idrætssalen - andre steder. Lad eleverne sammenligne målingerne med diagrammet. ed dem ordne data, og lad dem vurdere indeklimaet i forhold til temperatur de forskellige steder. o C TILPAS FOR VARMT 10 5 FOR KOLDT 0 Hvilende Siddende Stående Tungt arbejde Hårdt arbejde Ventilation For at holde skimmelsvampe ude må lokalet ikke være for fugtigt. Lad eleverne arbejde med følgende model: Materialer Mælkekarton Saks eller hobbykniv Gennemsigtigt plast (overheadtransparent eller lignende) Tape Lille skål eller lignende Varmt vand Ventilator (Lad eleverne bygge den selv af en propel, en lille motor og et batteri) Lad mælkekartonen være en model af et lokale, der kan åbnes i begge ender. Dørene skal kunne lukkes tæt. Skær huller i kartonen. Det skal forestille vinduer i lokalet. rug det gennemsigtige plast som ruder i vinduerne. Tape dem meget tæt til kartonen. Sæt den lille skål eller det lille glas med meget varmt vand ind i lokalet, der lukkes. I modellen svarer vandet fx til vådt tøj eller vand, der koger i lokalet. Observer dugdannelsen på ruderne. Det kalder vi kondens. Lav gennemtræk ved at åbne for dørene. Tag tid på, hvor lang tid det tager, før kondensen er væk. 8

9 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 2 yg en ventilator og installer den i lokalet. Den skal fungere som en emhætte, der har aftræk til det fri. Gentag eksperimentet, men i stedet for at lave gennemtræk, skal I bruge ventilatoren. Tag igen tid på, hvor lang tid det tager, før duggen er væk, og sammenlign de to udluftningsmuligheder. Hvordan kan man effektivisere udluftningen i modellen af jeres lokale? Klip vinduer ud, og sæt ruder lavet af fx transparenter i. ØKO MÆLK 2-6 V DC batteri batteri Lav en emhætte til modelhuset ved hjælp af en lille batteridreven motor og en propel. Et hygrometer kan måle luftfugtighed. Luftfugtigheden må hverken være for høj eller for lav. Vi har det bedst, hvis luftfugtigheden ligger mellem 20% og 60%. I boliger er der ofte emhætter eller ventilatorer for at få kondensen ud af boligen og dermed få bedre indeklima. C Kortlægning af indeklimapolitik Lad klassen udarbejde et spørgeskema med det formål at kortlægge indeklimapolitikken i de forskellige lokaler. Er der aftaler på området, eller er det tilfældige, der tager ansvar? I hvor mange lokaler luftes der ud dagligt? Er der forskel på klasselokaler og faglokaler? Er der lokaler, hvor der slet ikke luftes ud? Hvem lufter fx ud i edb-lokaler? Er det brugerne, den edb-ansvarlige, rengøringen? Er der termometre i klasselokalerne? Er der hygrometre i klasselokalerne? Vælg ud, find på, diskutér og samarbejd evt. med matematik om at udarbejde statistikker på området. Hæng statikkerne op. Er der noget, der overrasker? D Klassens egen indeklimapolitik/ordensregler Arbejd med klassens indeklimapolitik/ordensregler. Arbejd videre med udarbejdelse af skolens egen indeklimapolitik. Fortsæt arbejdet i samarbejde med elevrådet og skolebestyrelsen. Formidl derefter resultaterne til resten af skolen og andre interessenter. Der kan hentes inspiration med arbejdet på nedenstående links, hvor der bl.a. findes en lang liste over materialer omhandlende indeklima: 9

10 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 2 2. Aktiviteter med fokus på gassen CO 2 Del klassen i fire og lade dem arbejde med hver deres CO 2 øvelse. Lad dem efterfølgende fremlægge deres øvelse og konklusioner for hinanden. A Fremstil selv CO 2 Materialer: Kinderæg-bæger eller gammeldags fotobæger med låg, husholdningseddike og bagepulver. Du kan fremstille CO 2 ved at blande eddike med bagepulver. Gør det i et tomt kinderæg. Luk hurtigt bægeret og hold afstand, for der kommer en lille eksplosion ud af det. Prøv med forskellige mængder. Hvad er bedst? Hvem kan få den største eksplosion? Hvorfor får I en eksplosion? CO 2 er en tung usynlig gas Materialer: alje, bagepulver, eddike, tændstik evt. glødepind. Du kan vise, at gassen - CO 2 - er en tung gas. Drys bagepulver i en balje. Hæld lidt eddike over. Når det bruser, dannes CO 2. Hvis du meget forsigtigt puster sæbebobler over, kan de svæve på den tunge gas. Ild kan ikke brænde i gassen CO 2. Lav en ny blanding af bagepulver og eddike i et glas. Når det bruser, så tjek med en glødende træpind, hvor højt den usynlige gas står i glasset. C CO 2 kan slukke ild Materialer: et glas, stearinlys, tændstik, lille glasplade. Ild har brug for O 2 for at blive ved med at brænde. Du kan vise, at ilden går ud, når der ikke er nok O 2. Sæt stearinlyset ned i glasset. Tænd det. Hold glaspladen hen over lyset, så det dækker flammen. Diskutér og forklar, hvad der sker. D CO 2 som brus i sodavand Materialer: En halv liters sodavand, vægt (nøjagtighed mindst 0,1 g). - Stil den uåbnede sodavand på vægten. Notér massen. - Åbn forsigtigt flasken, og lad brus (CO 2 ) sive ud. Undgå, at der løber væske ud. - Skru låget helt på igen, og vej flasken. Notér massen. - Vend roligt den lukkede flaske op og ned et par gange. - Skru forsigtigt låget af igen, og lad CO 2 sive ud. - Skru låget helt på igen, og vej igen flasken. Notér massen. - Gentag dette indtil massen ikke længere falder. For hver gang kan I ryste flasken mere og mere for at få brusen ud. - Udregn hvor meget CO 2, der var i flasken fra starten. CO 2 i vand danner kulsyre (H 2 CO 3 ). 10

11 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 2 3. Aktiviteter med fokus på fotosyntese og ånding A Lad eleverne påvise, at der er CO 2 i deres udåndingsluft Materialer: Fryseposer og CO 2 -indikator Skaf lidt rød CO 2 -indikator (det vil ofte kunne findes i biologi eller fysik/kemi). Lad eleverne puste en gennemsigtig pose op, som om det er en ballon. Kom en skefuld CO 2 -indikator ned i posen. Lad eleverne holde øje med indikatorens farve. Den vil skifte fra rød til gul, hvis der er CO 2 til stede. Lad eleverne diskutere, hvilken betydning det har for indeklimaet, at der er mange mennesker i et lokale. Planters betydning for indeklimaet Lad eleverne udføre denne forsøgsopstilling med vand og vandpest. Gør dem opmærksomme på, at der ikke må være luft i reagensglasset, og at opstillingen skal stå i kraftigt lys. ed eleverne lægge mærke til, at der dannes en gas i reagensglasset. Lad dem diskutere, hvilken gas der kan være tale om. Gassen er oxygen - lær eleverne at oxygen kan påvises med en glødende træpind. Den vil blusse op, når der er oxygen i glasset. Lad dem prøve. Alle planter fungerer som vandpesten ved at producere oxygen ved fotosyntese. Lad eleverne diskutere hvilken betydning, det har for indeklimaet, at der er mange planter i vindueskarmen. 11

12 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 2 4. Aktiviteter til supplerende arbejde med petriskålene Tre riger af levende organismer A Svampene har deres eget rige SVAMPE Tal med eleverne om, at svampe hverken er dyr eller planter. De har deres eget rige, ligesom planteriget og dyreriget. Illustrationen kan måske hjælpe til at forstå, at svampe er andet end hatsvampe, som nogle kun kender fra supermarkedet. Hatsvampe Skimmelsvampe Gærsvampe DYR PLANTER Eukaryote celler (har celler med cellekerne) Lad eleverne se på svampene i mikroskop tegn, mal, skriv og udstil Lad eleverne studere svampene fra Masseeksperimentets petriskåle i mikroskop. Giv dem følgende opgave: 1. Tegn/farv/mal et billede af en eller flere af svampekolonierne. 2. Skriv en lille tekst til billedet, der forklarer, hvad det viser. 3. Lav en udstilling, så andre kan lære noget om svampene. C Få styr på begreberne Foto: Michael Parly Pedersen Lad eleverne undersøge følgende: a) Hvad er forskellen på planter, dyr og svampe b) Hvad er mikrobiologi? c) Hvad er skimmelsvampe? d) Hvad forstår man ved en koloni? e) Hvad er mycelium? f) Hvad er hyfer? Lad eleverne lave deres egen ordbog med billeder og forklaringer. 12

13 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 2 D Skimmelsvampe - de gode og de onde Lad eleverne undersøge skimmelsvampe ved hjælp af nettet - giv dem fx følgende opgave: Nogle skimmelsvampe kan vi spise (champignoner og blåskimmelost), og andre kan påvirke vores helbred - både på godt og ondt: nogle bruges til at producere lægemidler og ingredienser til fødevareindustrien, mens andre kan danne giftstoffer i vores mad eller give allergi. I bioteknologien bruges svampene også til at lave enzymer, der kan bruges i vaskepulver (nedbryder fedt- og proteinpletter) eller til at omdanne hø til ethanol (biobrændsel). Her er en liste: Alternaria Aspergillus Aureobasidium otrytis Cladosporium Eurotium Gær (yeast på engelsk) Penicillium Stachybotrys Trichoderma Wallemia Zygomycetes Find selv flere 13

14 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 2 Aktiviteter med fokus på svampe generelt A Find svampe i skoven Rørhat Lamelsvamp Efteråret er en god årstid for svampejagt. Lad eleverne finde svampe i skoven eller andre steder. Gør eleverne opmærksomme på, at de ikke må spise af svampene uden råd fra en, der kender dem. Lær dem at kende forskel på rørsvampe og lamelsvampe. Kan de beskrive forskellen på nogle af dem, de har fundet og evt. bestemme nogle af dem ved hjælp af en svampebog eller en bestemmelsesdug. Hat Rør (ligner en badesvamp) Lameller Stok Find inspiration her: Materialers nedbrydning i jorden (OS - længerevarende undersøgelse) Lad eleverne lave en samling af forskellige materialer; fx aluminium, træ, sten, gummi, tøj (uld, polyester, bommuld), tyggegummi, kartoffel Lad dem grave materialerne ned i skovbunden (eller en jordbund) og lave et kort over området, hvor det afmærkes præcist, hvor de forskellige ting er nedgravet. Lad dem bruge målebånd og kompas. Lad eleverne udarbejde et observationsskema og lad dem svare på:. - hvad de forventer, vil nedbrydes hurtigst? Som nr. 2? Langsomst? - lad dem skrive materialerne på en liste, i den rækkefølge de forventer materialerne nedbrydes. - lad dem følge forsøget gennem længere tid - gerne et år og evt. notere årstid og temperatur. - lad dem undersøge nedbrydningstider for forskellige materialer ved hjælp af nettet. - passede forventningerne om rækkefølgen? Nedbrydningsprocesser Lad dem desuden undersøge nedbrydningsprocesser mere teoretisk. Kan de forklare nedbrydningsprocesserne? Er de opmærksomme på, at svampe er nedbrydere på lige fod med bakterier? At det ikke er jorden i sig selv, der nedbryder? 14

15 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 2 C Svampe i en hestepære Er der elever i klassen, der går til ridning, så bed dem medbringe et par hestepærer. Lad efterfølgende eleverne arbejde med nedenstående øvelse: Materialer To ens glas, der kan lukkes Frisk hestepære Sort papir Glas 1: Glas 2: Hestemøg til glasset er fyldt halvt op Hestemøg til glasset er fyldt halvt op. Glasset pakkes ind i mørkt karton; et rundt hul udskæres 1 cm over hestemøget Glas 1: En frisk hestepære anbringes i et rent syltetøjsglas med låg. Glas 2: En frisk hestepære anbringes i et rent syltetøjsglas med låg. Hestepæren må ikke fylde over halvdelen af højden. Glasset dækkes helt med sort papir - bortset fra et enkelt hul med en radius på 2-3 cm. Hullet skal være 1 cm over hestepærens top. I løbet af et par uger kommer der forskellige svampe frem. Først kommer en hvidlig skimmelsvamp, dernæst kommer svampen boldkasteren (Pilobolus) og til sidst kommer nogle små svampe kaldet blækhatte. Efter et par ugers forløb: Hvilken betydning har hullet i glas 2 haft for den måde, svampene er vokset på? Undersøg mere om svampene på nettet eller i en svampebog. D Egne præparater af svampekolonierne Man kan lave nogle meget simple præparater til mikroskopet ved at tage et stykke gennemsigtigt/klart tape og trykke den klæbrige side forsigtigt på kanten af svampekolonien. En lille dråbe vand sættes på et objektglas, og den klæbrige side af tapen, der hvor svampen sidder, sættes oven i væskedråben. Overskydende væske tørres af med køkkenrulle, og svampen kan studeres i mikroskop. 15

16 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 3 1. Aktiviteter med fokus på indeklima generelt A Undersøg indeklima og temperatur For at vi kan føle os veltilpasse, bør temperaturen på arbejdspladsen, i lokalet m.m. ligge inden for det grønne område i diagrammet. Lad eleverne undersøge, hvordan temperaturen er - i klasselokalet - på biblioteket - i idrætssalen - andre steder. Lad eleverne sammenligne målingerne med diagrammet. ed dem ordne data præsentabelt, og lad dem vurdere indeklimaet i forhold til temperatur de forskellige steder. Lad evt. eleverne diskutere det fornuftige i at foretage temperaturmålinger i forskellige højder i et lokale og derefter udregne gennemsnitstemperaturen, inden der aflæses i diagrammet. Eleverne ved sikkert at varme stiger op, men ved de hvorfor? o C FOR KOLDT TILPAS FOR VARMT 0 Hvilende Siddende Stående Tungt arbejde Hårdt arbejde Undersøg luftfugtighed i forskellige lokaler Anvend et hygrometer. Se også artiklen Mug er smuk på Tal om vanddamp-diagrammet i artiklen. Mængden af vanddamp, der kan være i et lokale, afhænger bl.a. af temperaturen. Lad eleverne undersøge sammenhængen. Vi har det bedst, hvis luftfugtigheden ligger mellem 20% og 60%. C Klassens egen klimapolitik/ordensregler Arbejd med klassens indeklimapolitik/ordensregler. Arbejd videre med udarbejdelse af skolens egen indeklimapolitik. 16

17 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 3 D Samarbejde med elevråd/skolebestyrelse Kortlæg indeklimasituationen på skolen. Er der regler for udluftning m.v.? Fortsæt arbejdet med 1.c i samarbejde med elevrådet og skolebestyrelsen. Hvilke mål har I? Hvilke handleplaner kan I udarbejde? E Formidling af resultater Formidl derefter resultaterne til resten af skolen og andre interessenter. Skriv evt. til lokalavisen om jeres arbejde, og hvad I har opnået. Links Der kan hentes inspiration med arbejdet på nedenstående links, hvor der findes en lang liste over materialer omhandlende indeklima: 17

18 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 3 2. Aktivitet med fokus på gassen CO 2 Lad eleverne arbejde med selv at fremstille CO 2 ud fra nedenstående vejledning A Fremstil selv CO 2 Materialer: Kolbe, Marmorstykker (CaCO 3 ), 2 M Saltsyre (HCl), prop med et hul og urinpose. Kom en skefuld marmorstykker i kolben, hæld lidt saltsyre over og sæt hurtigt en prop i kolben. Dernæst sættes slangen fra urinposen i proppen. Hvis det slutter tæt, vil der dannes CO 2 i urinposen. Afbryd opsamlingen, hvis posen fyldes. Årsagen er, at marmorstykkerne bliver opløst af saltsyren og reagerer på denne måde: CaCO HCl CO 2 + CaCl 2 + H 2 O Forklar reaktionen. (Hvorfor skrives fx et stort to-tal foran HCl?) Hvad er der tilbage i kolben og hvorfor? Hvordan kan du vise, at gassen virkelig er CO 2? 18

19 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 3 3. Aktiviteter med fokus på fotosyntese og ånding Planters betydning for indeklimaet Lad eleverne udføre denne forsøgsopstilling med vand og vandpest. Gør dem opmærksomme på, at der ikke må være luft i reagensglasset, og at opstillingen skal stå i kraftigt lys. ed eleverne lægge mærke til, at der dannes en gas i reagensglasset. Lad dem diskutere, hvilken gas, der kan være tale om. Gassen er oxygen - lær eleverne at oxygen kan påvises med en glødende træpind. Den vil blusse op, når der er oxygen i glasset. Lad dem prøve. Alle planter fungerer som vandpesten ved at producere oxygen ved fotosyntese. Lad eleverne diskutere hvilken betydning det har for indeklimaet, at der er mange planter i vindueskarmen. Lad evt. eleverne undersøge, om planter også danner oxygen om natten - i mørke. (Med henblik på en efterfølgende drøftelse af forskellen på fotosyntese og respiration). 19

20 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 3 4. Aktiviteter til supplerende arbejde med petriskålene Tre riger af levende organismer A Svampene har deres eget rige SVAMPE Tal med eleverne om, at svampe (Fungi) har deres eget rige med slægter og arter på lige fod med dyreriget (Animalia) og planteriget (Plantae). Evt kan nævnes andre riger som alger (Chromistra) og bakterier (acteria), men formålet med opgaven er ikke at arbejde med egentlig klassifikation eller evolution. Det er nærmere at have fokus på svameriget og dermed svampeceller i sammenligning med dyreceller og planteceller. For overskuelighedens skyld er derfor kun medtaget eukayote celler (celler med cellekerne). Kender eleverne forskellen? Skimmelsvampe Hatsvampe Gærsvampe Svampeceller har cellekerne, men ingen grønkorn. Cellevæggen er bygget af chitin. Dyreceller har hverken cellevæg eller grønkorn. DYR Planteceller har cellekerne og grønkorn. Cellevæggen er byget af cellulose. PLANTER Eukaryote celler (cellekerne) Cladosporium Lad eleverne indhente oplysninger om Cladosporium i luften fra enten Viborg eller København (afhængig af hvad der er tættest på) dagen efter, at petriskålene er eksponeret (så fås tallene fra prøvedagen). Dette kan gøres på (klik på Pollen i venstremenuen under Sundhedsvejr ). Direkte link: De svampeniveauer, der står på dmi.dk er samlet over 24 timer og kan groft omregnes til noget, der kan sammenlignes med jeres resultater for Cladosporium. (Man kan også se Alternaria sporer. De er så store, at de flyver enkeltvis). Cladosporium sporerne kommer ofte i klumper af 3-5 sporer. Da jeres svampeopsamling er sket over 1 time, omregnes det på følgende måde: Cladosporium-tallene divideres først med 24 (timer) og dernæst med 4 (sporer) - dvs. med 96. Alternaria Cladosporium Lav: 0-1 Lav: 0-20 Middel: 2-4 Middel: Høj: > 5 Høj: > 61 20

21 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 3 C Lad eleverne se på svampene i mikroskop tegn, mal, skriv og udstil. Lad eleverne studere svampene fra Masseeksperimentets petriskåle i mikroskop. Giv dem følgende opgave: 1. Tegn / farv / mal et billede af en eller flere af svampekolonierne. 2. Skriv en lille tekst til billedet, der forklarer, hvad det viser. 3. Lav en udstilling, så andre kan lære noget om skimmelsvampe. Kobl det evt. sammen med øvelse 4.D og 4.E. Foto: Michael Parly Pedersen D Få styr på begreberne Har eleverne tjek på begreberne: a) Hvad er mikrobiologi? b) Hvad er skimmelsvampe? c) Hvad er forskellen på bakterier og svampe? d) Hvad er forskellen på en slægt og en art? e) Hvad forstår man ved en koloni? f) Hvad er forskellen på sporer, mycelium og hyfer? g) ---andre? E Undersøg slægter af skimmelsvampe på nettet Nogle skimmelsvampearter kan vi spise, og andre kan påvirke vores helbred. Her er en liste over navne på nogle skimmelsvampeslægter. Lad eleverne undersøge hver enkelt på nettet. ed eleverne skrive kildehenvisninger på deres oplysninger og bed dem vurdere og være kritiske over for disse kilder. Hvilke konsekvenser eller eventuelle sygdomme skriver kilderne, at de forskellige arter skimmelsvampe kan give? Alternaria Aspergillus Aureobasidium otrytis Cladosporium Eurotium Gær (yeast på engelsk) Penicillium Stachybotrys Trichoderma Wallemia Zygomycetes F Lad eleverne gøre sig overvejelser over, hvordan og hvornår svampe kan være til gavn (gærsvampe til bagning og ølbrygning, penicillinfremstilling, nedbrydning af blade i skoven, til at spise), til skade (sygdomsfremkaldere: candida, skimmelsvampe) og til sjov (svampejagt i skoven). 21

22 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 3 5. Aktiviteter med fokus på svampe generelt A Find svampe i skoven Efteråret er en god årstid for svampejagt. Lad eleverne finde svampe i skoven eller andre steder. Gør eleverne opmærksomme på, at de ikke må spise af svampene uden råd fra en, der kender dem. Lær dem at kende forskel på rørsvampe og lamelsvampe. Kan de beskrive forskellen på nogle af dem, de har fundet og evt. bestemme nogle af dem ved hjælp af en svampebog. Frugtlegeme Sporer af forskelligt køn, der har dannet hyfer og er vokset sammen, så der er dannet et mycelium Sporer dannet i rørhattens rør, som svæver væk og kan starte nye svampe Hyfer Mycelium bestående af hyfer Find inspiration her: 22

23 SUPPLERENDE AKTIVITETER NIVEAU 3 Svampe i en hestepære Er der elever i klassen, der går til ridning, så bed dem medbringe et par hestepærer. Lad efterfølgende eleverne arbejde med nedenstående øvelse. Materialer To ens glas, der kan lukkes. Frisk hestepære. Sort papir. Glas 1: Glas 2: Hestemøg til glasset er fyldt halvt op Hestemøg til glasset er fyldt halvt op. Glasset pakkes ind i mørkt karton; et rundt hul udskæres 1 cm over hestemøget Glas 1: En frisk hestepære anbringes i et rent syltetøjsglas med låg. Glas 2: En frisk hestepære anbringes i et rent syltetøjsglas med låg. Hestepæren må ikke fylde over halvdelen af højden. Glasset dækkes helt med sort papir - bortset fra et enkelt hul med en radius på 2-3 cm. Hullet skal være 1 cm over hestepærens top. I løbet af et par uger kommer der forskellige svampe frem. Først kommer en hvidlig skimmelsvamp, dernæst kommer svampen boldkasteren (Pilobolus) og til sidst kommer nogle små svampe kaldet blækhatte. Efter et par ugers forløb: Hvilken betydning har hullet i glas 2 haft for den måde, svampene er vokset på? Undersøg mere om svampene på nettet eller i en svampebog C Egne præparater Man kan lave nogle meget simple præparater til mikroskopet ved at tage et stykke gennemsigtigt/klart tape og trykke den klæbrige side forsigtigt på kanten af en svampekoloni fra en petriskål, en blåskimmelost eller et andet muggent materiale. En lille dråbe vand sættes på et objektglas og den klæbrige side af tapen, der hvor svampen sidder, sættes oven i væskedråben. Overskydende væske tørres af med køkkenrulle og svampen kan studeres i mikroskop. 23

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Svampe i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Svampe i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Svampe i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Svampe i skolehaven

Læs mere

Sådan laver du sundere juleguf

Sådan laver du sundere juleguf Sådan laver du sundere juleguf Læs Rasmus Fredslunds seks sunde og e-numre-fri opskrifter på julegodter. Orangestænger 3 appelsiner, helst økologiske (lav eventuelt lidt ekstra og gem i køleskabet) 1 liter

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING DaNsk NatuRVIDENskabsfEstIVaL 2009

LÆRERVEJLEDNING DaNsk NatuRVIDENskabsfEstIVaL 2009 LÆRERVEJLEDNING Dansk Naturvidenskabsfestival 2009 FORORD Tak fordi du vil deltage i Masseeksperimentet 2009. Masseeksperimentet er en fast aktivitet under Dansk Naturvidenskabsfestival, som løber af stabelen

Læs mere

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA HVORFOR HAVE ET GODT INDEKLIMA? FORDI VI MENNESKER OPHOLDER OS INDENDØRE 90 % AF TIDEN, OG INDEKLIMAET HAR DERFOR STOR BETYD- NING FOR VORES SUNDHED, KOMFORT

Læs mere

Masseeksperiment 2014. Lærervejledning

Masseeksperiment 2014. Lærervejledning Masseeksperiment 2014 Lærervejledning 1 Indhold Denne lærervejledning består af tre dele: Baggrundsviden. Metodisk lærervejledning til udførelse af Masseeksperiment. Supplerende niveaudelte aktivitetsforslag.

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst]

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst] ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS Book Kerstin. KEBOO [Skriv tekst] Indhold Forsøg med Is... 3 Prøv at løfte irriterende isterninger... 3 Hvad?... 3 Hvordan?... 3 Hvorfor?... 3 Tåge... 4 Du skal bruge:...

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever

Læs mere

Masseeksperiment 2014. Lærervejledning

Masseeksperiment 2014. Lærervejledning Masseeksperiment 2014 Lærervejledning 1 Indhold Denne lærervejledning består af to dele: Baggrundsviden. Metodisk lærervejledning til udførelse af Masseeksperiment. Kapitler Indledning Gennemførelse af

Læs mere

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier Svampebiologi Det her er en meget hurtig, og overfladisk gennemgang, af svampes opbygning, og deres spredning. Jeg håber, det kan give en forståelse af hvorfor og hvornår svamp/mug er et problem. Dette

Læs mere

Aktiviteter 3.-4. klasse

Aktiviteter 3.-4. klasse Sorter affald Engangshandsker En pose affald 3 kasser til sortering af affald, fx papkasser Tusser Lim Et stort stykke plastik eller en voksdug Tag 3 stykker papir. Skriv genbrug på det ene stykke papir,

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-4 Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Det er måske lidt overraskende, men vand (H2O) er faktisk en meget energirig kemisk forbindelse. Teorien bag mini-raketten Vandmolekylerne hænger indbyrdes

Læs mere

Glædelig jul. Snakkesnegle. Artikel i Beboer-Info December 2006

Glædelig jul. Snakkesnegle. Artikel i Beboer-Info December 2006 Glædelig jul Af Jan Ekstrøm Artikel i Beboer-Info December 2006 Snakkesnegle Dej 2 dl mælk 50 g gær 1 dl smør- & rapsolie 2 æg 1 2 tsk stødt kardemomme 2 spsk sukker 1 2 tsk groft salt 550 g hvedemel Fyld

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Elever undersøger indeklima i klasselokaler - rapport om resultater fra Masseeksperiment 2009

Elever undersøger indeklima i klasselokaler - rapport om resultater fra Masseeksperiment 2009 Elever undersøger indeklima i klasselokaler - rapport om resultater fra Masseeksperiment 2009 DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL 2009 Denne rapport er udarbejdet af Danmarks Tekniske Universitet ved: Birgitte

Læs mere

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Det dufter af midsommer derude. Netop nu står naturen i fuld flor det dufter af et væld af blomster og nyslået hø. Lige nu er naturen på sit højeste; råen har netop

Læs mere

AKTIVITETER. 3.-4. klasse

AKTIVITETER. 3.-4. klasse 1 Hvor mange reklamer og aviser modtager en familie? I denne aktivitet skal du undersøge, hvor mange reklamer og aviser din familie modtager i løbet af en uge. Du skal finde ud af, hvor mange kilo papir,

Læs mere

Pressemeddelelse. Mælkebøttevin. Tap solens farve på flaske

Pressemeddelelse. Mælkebøttevin. Tap solens farve på flaske Pressemeddelelse Mælkebøttevin Tap solens farve på flaske Almindelig Mælkebøtte (Taraxacum officinale) kaldes også Løvetand eller Fandens Mælkebøtte. Den er en to- eller flerårig urt, som danner en grundstillet

Læs mere

Materialer: Sådan bygges kikkerten! (lærer vejledning) Side 1 af 9. Til én klasse skal du bruge:

Materialer: Sådan bygges kikkerten! (lærer vejledning) Side 1 af 9. Til én klasse skal du bruge: Side 1 af 9 Materialer: Til én klasse skal du bruge: til hver elev: fire slags paprør, nr. 1-4 en linse et okular (sørg for at hver gruppe nogle forskellige okularer) en saks to runde stykker sort karton

Læs mere

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-5 Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter En rumrakets hovedmotor forsynes ofte med en blanding af hydrogen og oxygen. ESA s store Ariane 5 raket forbrænder således ca. 270 liter oxygen og 40

Læs mere

Inspiration til børnefødselsdage

Inspiration til børnefødselsdage Inspiration til børnefødselsdage Frugt og grønt Frugtpindsvin Udskåret melon Grønne lanser Til 15 børn Du skal bruge 1 hvidkålshoved eller 1 vandmelon 15 træspyd 4-5 forskellige slags grøntsager fra listen:

Læs mere

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode.

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode. Hvis du har spørgsmål til brochuren eller din fjernvarme, er du velkommen til at kontakte dit boligselskab eller dit varmeværk. Fjernvarmeguide til dig, der bor i lejlighed Gl. Kærvej 15. 6800 Varde Tlf.:

Læs mere

HVAD ER SKIMMELSVAMPE

HVAD ER SKIMMELSVAMPE HVAD ER SKIMMELSVAMPE Information om skimmelsvampe Der findes tusindvis af forskellige arter af skimmelsvampe. Skimmelsvampe er en vigtig del af naturens kredsløb og findes overalt i naturen i jord, på

Læs mere

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn.

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn. Forord Dette hjælpeark til mol og molberegninger er lavet af til brug på Nørre Åby Efterskole. Man er som studerende/elev meget velkommen til at hente og bruge arket. Undervisere kan bruge arket ved først

Læs mere

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF?

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF? FORLØB NR. 3 Vidste du, at tekstilbranchen er en af verdens mest forurenende brancher? Mange tænker ikke over, hvor mange ressourcer der er forbundet med fremstilling af tekstil, og mange køber rigtig

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:

Læs mere

Fugt og skimmel i kirker

Fugt og skimmel i kirker Fugt og skimmel i kirker oplæg Konference om kirken og dens bygninger 15. maj 2013 v/frede Fruergaard Møller Teknologisk Institut . Typisk livscyklus for skimmelsvampe i bygninger Skimmelsvampene danner:

Læs mere

Dette skal du have fast i dit køkken:

Dette skal du have fast i dit køkken: Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya BACONWRAPS MED SVAMPE & RØGET SVINEMØRBRAD - 1 pakke wraps (madpandekager)

Læs mere

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak for kaffe! Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak

Læs mere

Dataopsamling øvelser

Dataopsamling øvelser Dataopsamling øvelser Øvelse 6.1 Tolkning af data 1... 3 Øvelse 6.2 Tolkning af data 2... 3 Øvelse 6.3 Målinger med dataloggere 1... 5 Øvelse 6.4 Målinger med dataloggere 2... 6 Dataopsamling øvelser Side

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

MasseEksperiment 2014. Indeklima i klasselokaler - resultater

MasseEksperiment 2014. Indeklima i klasselokaler - resultater MasseEksperiment 2014 Indeklima i klasselokaler - resultater 1 Kolofon Denne rapport er udarbejdet af Danmarks Tekniske Universitet og Danish Science Factory ved: Geo Clausen, DTU Byg, Institut for Byggeri

Læs mere

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv Rapport dato 1. september 2015 Vurdering Analysen viser unormale forekomster af skimmelsvamp, hvilket indikerer tegn på fugtskadede bygningsdele i lejligheden. Der

Læs mere

MADSPILD OG EMBALLAGE

MADSPILD OG EMBALLAGE FORLØB NR. 6 Hvad er din madpakke pakket ind i? Det er ikke helt lige meget, hvad du eller dine forældre pakker din madpakke ind i. Det betyder nemlig noget for madens holdbarhed, og der er brugt ressourcer

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Få en sund og energivenlig bolig med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Kære beboer Denne guide giver dig en god forudsætning for en sund og energivenlig bolig og mulighed for at spare penge. Du kan

Læs mere

Bestemmelse af celletal

Bestemmelse af celletal Bioteknologi 2, Tema 3 Forsøg 4 Bestemmelse af celletal Mange klassiske mikrobiologiske metoder har til formål at undersøge hvor mange mikroorganismer man har i sin prøve. Det undersøger man gennem forskellige

Læs mere

Julefrokost Menu. Stegte sild

Julefrokost Menu. Stegte sild Julefrokost Menu Stegte sild 8 ferske sildefileter (ca. 600 g) 2 spsk dijonsennep 4 spsk små dildkviste 1½ tsk groft salt friskkværnet peber 3 spsk rugmel 25 g smør Eddikelage ¼ liter lagereddike 150 g

Læs mere

Grundskole. Livets kemi. Viden

Grundskole. Livets kemi. Viden Livets kemi Lærervejledning Baggrund: Ost menes at stamme fra Europa og kan dateres helt tilbage til 8000 år F.Kr. Måske fik vi idéen til at fremstille ost fra slagtede kalves løbemaver, som indeholdt

Læs mere

Eriks Mad og Musik 23. oktober 2010 Brød, boller og bagværk

Eriks Mad og Musik 23. oktober 2010 Brød, boller og bagværk Eriks Mad og Musik. oktober 00 Brød, boller og bagværk Surdej 0 g gær dl lunkent vand g rugmel eller andet groft mel Rør gæren ud i vandet. Rør / af melet i til en godt klistret dej. Dæk skålen med folie

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Vest, Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Biologi C Anna Muff

Læs mere

bobler af naturvidenskab

bobler af naturvidenskab bobler af naturvidenskab 1 bobler af naturvidenskab Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til Bobler af naturvidenskab, der er en formidlingsaktivitet om sæbebobler. Den er målrettet

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden

Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden Det lille energikørekort Det lille energikørekort er et mindre undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med nogle

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

TIP EN 13 ER (MINDRE KLASSER) 1. Hvad renser vi IKKE vores spildevand for? Sand Kvælstof Mikroplast

TIP EN 13 ER (MINDRE KLASSER) 1. Hvad renser vi IKKE vores spildevand for? Sand Kvælstof Mikroplast TIP EN 13 ER (MINDRE KLASSER) 1. Hvad renser vi IKKE vores spildevand for? Sand Kvælstof Mikroplast 2. Hvad kommer der ud af forbrændingsovnen? Slagger Ild Vand 3. Hvordan renser man røg? Man vasker det

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

Hvede, havre, byg og rug

Hvede, havre, byg og rug Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om Korn Hvede, havre, byg og rug INDSKOLINGen: 1.-3. klasse PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1 Delemne

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

På vandretur og hvad så? En buket af gode råd til dig, der vil begynde at vandre.

På vandretur og hvad så? En buket af gode råd til dig, der vil begynde at vandre. På vandretur og hvad så? En buket af gode råd til dig, der vil begynde at vandre. Dansk Vandrelaug Kultorvet 7, 1. 1175 København K Tlf. 3312 1165 ma.-fre. kl. 13-17 Fax 3313 1165 dvl@dvl.dk www.dvl.dk

Læs mere

Søby s kager på pinde

Søby s kager på pinde Annette Søby Ida-Marie, Magnus og Oliver Søby s kager på pinde mellemgaard Søby s kager på pinde PopCakes 2011 Annette Søby, Ida-Marie, Magnus, Oliver og forlaget mellemgaard Sat med Century Gothic og

Læs mere

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce Fisk med stærk sauce -4 5-600 g. friskfanget eller tørret fisk (anykind) Olivenolie til stegning 2 tsk. carry 2 tsk. cayenne- chillipeber 4 fed hvidløg 1 ds. koncentreret tomatpure Evt. soyasauce 5 dl.

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Vejledning i brug og rengøring af bryganlæg

Vejledning i brug og rengøring af bryganlæg Vejledning i brug og rengøring af bryganlæg Vejledning i brug og rengøring af Hjemmebryggerens komplette 25 liters bryganlæg. Ud over de dele der følger med bryganlægget, har du brug for følgende: Ved

Læs mere

ÆBLESKIVER. Lun soja- eller risdrik og soja cuisine sammen med margarinen, afkøl til det er fingervarmt.

ÆBLESKIVER. Lun soja- eller risdrik og soja cuisine sammen med margarinen, afkøl til det er fingervarmt. ÆBLESKIVER Ca. 40 stk. 6 æggeblommer 2 spsk. sukker 2 ½ dl soja cuisine (mælkefri madlavningsfløde) 2 ½ dl soja- eller risdrik 30 g gær 400 g hvedemel 125 g margarine (mælkefri) Skal af 1 økologisk citron

Læs mere

Puste- og sugeøvelser

Puste- og sugeøvelser Puste- og sugeøvelser Ishøj Kommune 1 Det er en god idé at lave mange af øvelserne foran et spejl. 2 Puste- og sugeøvelser Pusteøvelser træner både tungens bevægelighed og evne til at forandre form og

Læs mere

Kabinen. Sådan gør du: Værktøjet skal være i orden

Kabinen. Sådan gør du: Værktøjet skal være i orden Kabinen Sådan gør du: Kabinen er et godt sted at starte når du vil gøre din bil ren, så kan den nemlig tørre, mens du vasker og polerer resten af bilen. Tørre! ja for der skal noget fugt til, for at få

Læs mere

Godt humør, færre forkølelser og influenza

Godt humør, færre forkølelser og influenza Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna

Læs mere

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen?

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Fældningsreaktion (som erstatning for titrering af saltvand) Opløs 5 g CuSO 4 i 50 ml vand Opløses saltet? Følger det teorien? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer

Læs mere

Den søde tands venner

Den søde tands venner Den søde tands venner Ferskenkonfekt* ¾ dl mandler skoldes, smuttes og hakkes groft. 1 dl tørrede ferskner klippes i stykker, der blendes groft i en køkkenmaskine. 1 dl havregryn ristes på en tør stegepande

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

Måling af ph i syrer og baser

Måling af ph i syrer og baser Kemiøvelse 1 1.1 Måling af ph i syrer og baser Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 1 ved bioanalytikeruddannelsen. Øvelsen skal betragtes som en

Læs mere

SKÅN SKOVPARKENS MILJØ

SKÅN SKOVPARKENS MILJØ SKÅN SKOVPARKENS MILJØ FOR NATUREN OG DIG SELV Med denne brochure i hånden har du et redskab til hurtigt at gøre en forskel for miljøet. Læs den, brug den og søg også gerne selv ny viden. Det er små,

Læs mere

SKIMMELSVAMPE. i boligen

SKIMMELSVAMPE. i boligen SKIMMELSVAMPE i boligen FORORD Denne pjece handler om skimmelsvampe. Du kan læse om, hvor de lever, hvordan du fjerner dem, og hvordan du undgår skimmelsvampevækst i boligen. Pjecen henvender sig både

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra?

Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra? Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra? # 1 Nogle tilsætningsstoffer er nyttige, og andre kaldes af nogle for madsminke. Det er især farvestoffer og aromastoffer, der kommer i den

Læs mere

Kemi Kulhydrater og protein

Kemi Kulhydrater og protein Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse

Læs mere

VARME RÅD. Fjernvarme

VARME RÅD. Fjernvarme VARME RÅD Fjernvarme HOLD HUS MED FJERNVARMEN Her finder du råd og vejledning om, hvordan du bedst udnytter fjernvarmen. Hvis du har god føling med dit anlæg og husstandens måde at bruge varme på, er det

Læs mere

d f f f a1 a2 i j g m k

d f f f a1 a2 i j g m k DA b f d f c f e f a1 a2 a h l i j g m k n o n3 o4 n2 o3 R o2 n1 R Q o1 p Q 1 2 3 4 1 2 5 6 2 3 1 Q Q 7 8 2 4 3 Q 1 9 10 Q DA SIKKERHEDSANVISNINGER Læs disse sikkerhedsanvisninger grundigt, inden apparatet

Læs mere

Nisseland. Sne og sø:

Nisseland. Sne og sø: Nisseland Sne og sø: Materialer: 1 pakke vat, et lille spejl og noget silkepapir Krøl silkepapiret sammen til en bakke. Spred vattet ud over det område, hvor nisselandskabet skal være. Lav et hul i vattet

Læs mere

Tamilsk, somalisk og arabisk mad

Tamilsk, somalisk og arabisk mad Tamilsk, somalisk og arabisk mad Kyllingecurry fra Sri Lanka Ingredienser: 500 g. kylling, ½ tsk. cayennepeber ½ tsk. kardemomme ½ tsk. stødt nellike ½ tsk. Kanel 1 tsk. paprika 1 spsk.. Garam masala 1

Læs mere

Formålet er at foretage en undersøgelse af bygningens indeklima set i relation til forekomst af skimmelsvampevækst samt skimmelsporer i indeluften.

Formålet er at foretage en undersøgelse af bygningens indeklima set i relation til forekomst af skimmelsvampevækst samt skimmelsporer i indeluften. Rekvirent STAB FBE HANDELSAFDELING Ejendomssektionen Arsenalvej 55 9800 Hjørring Vedr.: Indeklima- skimmelundersøgelse, Nordenskovvej 18, Rønne Baggrund Formål Formålet er at foretage en undersøgelse af

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Formål: at undersøge udviklingen i mængden af tilsatte patogene bakterier til hønsegødning.

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

Biotechnology Explorer

Biotechnology Explorer Biotechnology Explorer Oprensning af genomisk DNA fra plantemateriale Manual Katalog nr. 166-5005EDU explorer.bio-rad.com Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, februar 2009

Læs mere

Oliven. www.hjemmeriet.dk

Oliven. www.hjemmeriet.dk Jeg er kommet på den ide at det kunne være interessant at fremstille sine egne oliven. Altså ikke at plante et træ for at dyrke oliven fra grunden af, men at sætte sig ind i og gennemføre forarbejdningen

Læs mere

SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned

SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned Juletid er hygge tid! Der er rigtig mange fristelser i julemåned både for børn og voksne. Hvordan kan I med jeres børn komme sundere igennem alt julehygge?

Læs mere

Tag notater undervejs i løbet af en uge om hvordan I hver især bruger jeres tid.

Tag notater undervejs i løbet af en uge om hvordan I hver især bruger jeres tid. Kommunikationstest 1 Hvis er tiden? Ifølge nogle søvnforskere skal børn på 9-12 år sove mellem 9 og 11 timer i døgnet, mens andre angiver at skolebørn skal sove 10 timer. Der er nogle der mener at man

Læs mere

VERDENS FARLIGSTE UNDERVISNINGSMATERIALE. Egnet til 0.-3. klasse af Marie Kilsgaard Møller

VERDENS FARLIGSTE UNDERVISNINGSMATERIALE. Egnet til 0.-3. klasse af Marie Kilsgaard Møller VERDENS FARLIGSTE UNDERVISNINGSMATERIALE Egnet til 0.-3. klasse af Marie Kilsgaard Møller 1 INDHOLD Vejret ændrer sig 4 Drivhuseffekt 5 Ozonlaget 6 Genbrugshaven 7 Pas på naturen 8 Genbrugsteater 9 Skriv

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

Brød og kager uden gluten, korn og mælk

Brød og kager uden gluten, korn og mælk Brød og kager uden gluten, korn og mælk Dette opskriftshæfte er blevet til på baggrund af det efterhånden store antal danskere, som udviser allergiske reaktioner fysisk som psykisk efter indtagelse af

Læs mere

Næringssaltenes betydning for primærproduktionen

Næringssaltenes betydning for primærproduktionen Bearbejdning af ØkoFyn gruppens tilsvarende eksperiment og tilpasning af dette til brug af PASCO datafangst nitratelektrode og spektrofotometer Introduktion Når en landmand høster sine afgrøder, fjerner

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere