E47 OPGRADERING AF SYDMOTORVEJEN LANDSKAB OG VISUELLE FORHOLD
|
|
- Hedvig Lorentzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 E OPGRADERING AF SYDMOTORVEJEN LANDSKAB OG VISUELLE FORHOLD sakskøbing - rødby
2 Rapporten er udarbejdet for Vejdirektoratet. Dato:.0.20
3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING Forord... Metode og afgrænsning... EKSISTERENDE FORHOLD Landskab og landskabselementer... Vejplantninger... Træer og terrænarbejder... Motorvejen - forløbet gennem landskabet... Rumlig analyse OPGRADERING OG VIRKNINGER Etablering af nødspor... Regnvandsbassiner... Tilslutningsanlæg... Støjskærme... Samkørselspladser... Beplantning FORSLAG Koncept... Målsætninger for beplantning FORSLAG - VISUALISERINGER Beplantning... Regnvandsbassiner... Tilslutningsanlæg... Støjskærme... Samkørselspladser... Tilvalgsforslag - virkninger... Visualisering, TSA Sakskøbing... Visualisering, TSA Våbensted... Visualisering, TSA 8 Maribo... Visualisering, TSA 9 Holeby... Visualisering, Udvidelse af motorvejen, nødspor og nødrabat... 8
4 INDLEDNING Forord I forbindelse med en ny fast forbindelse mellem Tyskland og Danmark skal der ske en opgradering af Sydmotorvejen, E, mellem Sakskøbing og Rødby. Som beslutningsgrundlag for en opgradering af strækningen udarbejdes en VVM redegørelse. Redegørelsen belyser flere forhold, bl.a. trafiktekniske, æstetiske og miljømæssige forhold. Denne rapport behandler de landskabelige og visuelle forhold omkring motorvejen og belyser det landskab, motorvejen forløber i, samt de landskabselementer der findes omkring motorvejen. VVM-undersøgelsen skal danne grundlag for politikernes og borgernes vurdering af projektets virkning på miljøet samt sikre, at opgraderingen bliver bedst muligt tilpasset omgivelserne. SAKSKØBING På strækningen er der karakteristiske vejplantninger. Plantningerne er planlagt og anlagt af havearkitekt C.Th. Sørensen i perioden 92-. Vejplantningerne fremstår karakterfulde og er af stor kulturhistorisk værdi. Vejplantninger vil derfor være et centralt emne i dette afsnit om Landskab og visuelle forhold. START MARIBO Metode og afgrænsning Til belysning af de landskabelige og visuelle forhold omkring E, Sydmotorvejen, mellem Sakskøbing og Rødby er der foretaget registrering af motorvejsforløbet med fokus på de visuelle og rumlige forhold omkring vejen samt vejbeplantningen. Registreringen er foretaget både set fra motorvejen, samt set fra landskabet. Registreringskort, registreringfotos og luftfotos er efterfølgende brugt til udarbejdelse af en landskabsanalyse og forslag til nye vejplantninger. RØDBY SLUT RØDBYHAVN nord Motorvejsstrækningen, analyse og forslag behandler.
5 EKSISTERENDE FORHOLD Landskab og landskabselementer Landskabet på Lolland er et fladt morænelandskab, dannet i sidste istids slutfase. Morænefladen er særlig udbredt på Lollands sydvestlige del, hvor motorvejen forløber. Ved Sakskøbing og Maribo passerer motorvejen smel-tevandsdale. Smeltevandsdalene henligger i dag som eng og moseområde ved Sakskøbing og som et større søområde ved Maribo. Det flade terræn fremhæves af flere elementer i landskabet. Flere steder forløber højspændingsledninger eller andre ledninger langs vejen, og enkelte steder krydser de vejen. Ledningernes retlinede forløb, der fortsætter så langt øjet rækker, viser tydeligt det flade landskab. Der er også mange vindmøller langs motorvejen. De står i grupper, og der er flere steder udsyn til vindmøllegrupperne. Af kulturhistoriske elementer er kirkerne i landsbyerne markante elementer, som motorvejen passerer med varierende afstand. Kirkerne er karakteristiske med røde farver og ses tydeligt. Fra motorvejen er der flere steder flotte kig til de røde kirker. LANDSKABSDANNELSE Flere landsbyer har røde kirker, der ses fra motorvejen. Kun enkelte steder passerer motorvejen større skovplantninger, mest markant er Holmeskov Dyrehave ved Sakskøbing. Ellers opleves landskabet som åbent med mindre plantninger. Plantningerne knytter sig ofte til gårde eller andre bebyggelser. Set fra motorvejen fremstår plantningerne som små lunde. Grupper af vindmøller ses flere steder fra motorvejen. De fremstår som markante landskabselementer, der fremhæver det flade landskab.
6 EKSISTERENDE FORHOLD Vejplantninger Der er karakteristiske vejplantninger langs motorvejen. De er planlagt og anlagt af havearkitekt C.Th. Sørensen og er plantet efter to principper. Det ene princip er langsgående plantninger, der følger motorvejen. De er ofte plantet på skrånings- eller dæmningsforløb. Det andet princip er tværgående plantninger på vejoverføringer. Plantninger udført efter begge principper er anlagt som monokulturer, dvs. plantningerne er udelukkende én træart. Flere af plantningerne opleves meget kraftfulde og rumskabende og integrerer motorvejen og broerne i det flade lollandske landskab. Plantningerne harmonerer med de øvrige plantninger i landskabet. Mange af vejplantningerne er efterhånden udtjente, og selvgroet opvækst i monokulturplantningerne slører også udtrykket. Dog fremtræder plantningsprincippet med monokulturer tydelig mange steder. Flere af C.Th. Sørensens plantninger er af stor kulturhistorisk værdi og er derfor registreret og vurderet i en rapport for sig selv. Der henvises til rapporten Vejplantninger af C.Th. Sørensen, registrering og vurdering, udarbejdet i 200 af Thing & Wainø Landskabsarkitekter, for nærmere beskrivelse af disse vejplantninger. Rapporten er et nærmere studie i de enkelte plantninger og i, hvilke plantninger der er vellykkede og tilfører vejen karakter her 0-0 år efter plantning. Erfaringerne opnået i registreringsrapporten er brugt til udarbejdelse af forslag i denne rapport. Flere steder er der nye levende hegn bestående af forskellige blomstrende buske og træer. Hegnsplantningerne er velkendte fra det danske landskab, men på denne strækning, med plantninger af monokulturer, virker de fremmede og slørende for karakterplantningerne. Velfungerende vejplantninger af monokulturer - eksempler Pil, Salix alba vitellina Birk, Betula verrucosa syn. pendula Bøg, Fagus sylvatica Ahorn (Ær), Acer pseudoplatanus C.Th. Sørensens planteprincipper Adskillige steder på motorvejen er der buskplantninger i midterrabatten. Buskplantninger danner et smallere rum om vejen og leder bilisten gennem en lav grøn korridor i en mindre skala end motorvejens øvrige træplantninger. Den mindre skala virker fremmed i forhold til skalaen ved de større træplantninger. Busketterne hindrer udsigter til landskabet på den modsatte side. Ud over at have en høj æstetisk og kulturhistorisk værdi, har de eksisterende vejplantninger også vigtige biologiske egenskaber, idet de fungerer som ledelinjer for dyr. Tværgående vejplantning Langsgående vejplantning
7 EKSISTERENDE FORHOLD Vejplantninger, der ikke bør genplantes Træer og terrænarbejder Den eksisterende bevoksning står overvejende på motorvejens skråninger, hvor vejen ligger i afgravning eller på dæmning. Ved opgradering af motorvejen med nødspor, rabat og trug, vil der samtidig blive en regulering af skråningerne, hvor den eksisterende bevoksning står. Træer tåler ikke påfyldning af jord omkring stammen, da det svækker træerne. Træerne tåler heller ikke omfattende gravearbejder indenfor træernes dryplinje, da træernes rødder kappes og træernes forankring derved svækkes. Påfyldning af jord omkring træer og gravearbejder indenfor træers dryplinie frarådes, da det skaber risiko for stormfald. Der bør ikke genplantes, hvor vejen er i niveau med omgivende terræn. Her bør udsigten friholdes over landskabet. Enkelte steder er der blandede levende hegn. De skærmer for udsigt, og det blandede artsvalg virker fremmed i forhold til konceptet med monokulturer. Plantninger i landskabet Store og små skoveparceller. Allé nær ved Hillsted.
8 EKSISTERENDE FORHOLD RUMLIG ANALYSE Signaturforklaring by skov / bevoksning eksist. vejplantning, ikke C.Th. Sørensen eksist. vejplantning, C.Th. Sørensen landmark kirke Motorvejen forløbet gennem landskabet Motorvejen forløber overvejende i det flade lollandske dyrkningslandskab med lange udsyn over markerne, kun begrænset hvor gårde og mindre landsbyer ligger tæt på motorvejen. Landskabsoplevelsen for trafikanterne veksler mellem åbne og lukkede rum. Motorvejen hæver sig i landskabet flere steder, hvor vejen føres over tværgående veje. Enkelte steder passerer motorvejen større byer, fx Sakskøbing og Maribo. Her lukker byerne af for udsigt til landskabet med varieret beplantning og støjskærme. Enkelte steder passerer motorvejen områder, der giver kontrast og variation i forhold til de dyrkede marker. Det gælder lavbundsområder og søer ved henholdsvis Sakskøbing og Maribo. Beplantninger langs vejen skjuler imidlertid visse steder disse områder Motorvejsplantningerne giver trafikanten en vekslen mellem udsigter til landskabet og lukkede grønne korridorer. Hvor der er broer, danner de tværgående plantninger lunde på tværs af motorvejen. Langsgående plantninger lukker flere steder af for værdifulde udsigter til landskabet. Det gælder særligt de mange plantninger, der ikke er vejplantninger fra det oprindelige planteprojekt af C.Th. Sørensen. vindmølle HILLESTED --- støjskærm særligt kig højspændingsledning rumlig afgrængning kilometrering tilslutningsanlæg 9 - levende hegn RØDBY HOLEBY ---- nor d ca. 2 km 8
9 EKSISTERENDE FORHOLD MARIBO VÅBENSTED SAKSKØBING
10 OPGRADERING OG VIRKNINGER Etablering af nødspor Ved opgradering af motorvejen med nødspor, rabat og trug vil der blive en regulering af skråningerne, hvor den eksisterende langsgående bevoksning typisk står. De langsgående plantninger af C.Th. Sørensen vil derfor blive ryddet. Plantninger af stor kulturhistorisk værdi vil mistes, og den rumlige virkning med vekslen mellem åbne og lukkere rum omkring motorvejen vil forsvinde. Ligeledes vil træernes virkning som integrerende elementer forsvinde, og motorvejen vil flere steder blive mere synlig set fra landskabet. RYDNING, GENPLANTNING OG BEVARING Signaturforklaring eksisterende beplantning, C.Th. Sørensen, ryddes og genplantes. eksisterende beplantning, C.Th. Sørensen, ryddes uden genplantning. eksisterende beplantning, ikke C.Th.Sørensen, ryddes uden genplantning. HILLESTED eksisterende beplantning, tværgående, bevares Tilslutningsanlæg Opgradering af de fire tilslutningsanlæg vil medføre mindre terrænregulerende indgreb i landskabet samt rydninger af vejplantninger. Ved tilslutningsanlæg ved Sakskøbing vil dele af den omgivende skovbevoksning også skulle ryddes. Udvidelse af tilslutningsanlægget vil ske på arealer, der allerede fremstår som en del af vejanlægget. Udvidelsen vil derfor ikke få større visuel betydning. Ved tilslutningsanlæg 8 ved Maribo og 9 ved Holeby vil en udvidelse af tilslutningsanlægget medføre, at anlægget fysisk og dermed også visuelt vil få en større fremtoning i landskabet RØDBY HOLEBY nor 0 eksisterende beplantning, C.Th. Sørensen, har stor visuel og kulturhistorisk værdi, ønskes bevaret. Regnvandsbassiner I forbindelse med opgraderingen af motorvejen etableres nye regnvandsbassiner. Nye regnvandsbassiner vil være et tydeligt element i det flade lollandske landskab. Støjskærme Eksisterende støjskærme ryddes, og der opføres nye. Støjskærmene har betydning for bilistens oplevelse af vekslen mellem åbne og lukkede rum omkring vejen. Udsigter til åbne landskaber vil blive lukket. Set fra landskabet vil støjskærme være synlige og dermed fortælle om motorvejens tilstedeværelse d ca. 2 km En opgradering vil flere steder betyde indgreb i det nærliggende landskab. Skråningsforløb vil blive reguleret, og i den forbindelse vil markarealer blive inddraget i større eller mindre omfang for at give plads til udvidede skråningsanlæg, der opfylder vejtekniske krav vedr. motorvejsskråninger. eksisterende beplantning, ikke C.Th. Sørensen, ryddes og genplantes I diagrammet Rydning, genplantning og bevaring gives der et overblik over motorvejsstrækningen og vejplantningerne. Det vises, hvor eksisterende plantninger står, hvor det ønskes at bevare plantninger, samt hvor der skal ryddes og genplantes.
11 OPGRADERING OG VIRKNINGER Samkørselspladser Der etableres nye samkørselspladser, med ca. 0 nye p-pladser på Nykøbingvej ved tilslutningsanlæg ved Sakskøbing, samt på vestre Landevej ved tilslutningsanlæg 8 ved Maribo. Nye samkørselsanlæg vil betyde indgreb i landskabet. Der vil skulle foretages terrænregulering og rydning af eksisterende beplantning Beplantning Hovedforslaget omfatter rydning af beplantning, som hindrer stopsigt i kurver. Ved rydning af beplantning i midterrabatter forbedres udsynet for billisten. Der vil samtidig blive bedre udsigtsmuligheder til det omkringliggende landskab. 0 MARIBO Langt hovedparten af den eksisterende vejbeplantning på motorvejens sider vil blive ryddet pga. terrænregulering. Det gælder de langsgående vejbeplantninger, mens de tværgående beplantninger omkring broerne kan bevares. Det eneste sted, hvor fældning bliver nødvendig, er ved tilslutninganlæg 9, hvor der fortages en broudvidelse. VÅBENSTED SAKSKØBING
12 FORSLAG Koncept Vejbeplantningen udgør i dag et særligt kulturhistorisk element og bør genetableres. Den overordnede idé for et æstetisk koncept for E, Sydmotorvejen mellem Sakskøbing og Rødby bygger derfor på det eksisterende koncept. FORSLAG Signaturforklaring Landmark --- Eg, Quercus robur Vindmøller Bøg, Fagus sylvatica Ledning 9 Den eksisterende allé forlænges mod motorvejen for at danne hop-over. Skovfyr, Pinus sylvestris ---- Kilometrering Spidsløn, Acer platanoides Birk, Betula verrucosa syn. 0 8 Markant levende hegn Bævreasp, Populus tremula C.Th. Sørensens idé med langs- og tværgående plantninger bør fastholdes og fremhæves. Særligt udsyn --- HILLESTED Målsætninger for beplantning Paddehegn Robinie, Robinia psedoacasia 9 Flagermusskærm Syren, Syringa vulgaris Hæg, Prunus padus 9 0 Tilslutningsanlæg --- Gråpoppel, Populus canescens Støjskærm 9 2 Hop-over Rytmen af lukkede og åbne rum omkring motorvejen bør fremhæves. Udsyn til særlige elementer og naturtyper i landskabet bør bevares eller etableres. Ahorn, Acer psedoplatanus Kirke Konceptet indebærer, at vejplantninger integrerer motorvejen i det flade lollandske landskab. Placering af vejplantninger styres af vejens forløb i landskabet og af omgivelserne. Hvor vejen hæver eller sænker sig, plantes egnstypiske plantninger for at sløre vejtekniske skråninger. Ligeledes er vejplantninger placeret, så de styrer udsigter til landskabets åbne flader og særlige udsigtpunkter, fx kirker. Ud over vejplantningernes kulturhistoriske og og rumlige virkning fremmer plantningerne også flere biologisk hensyn, endnu et argument for at reetablere dem. 8 eksist. tværgående plant. C.Th.Sørensen 9 Se visualisering side Der åbnes for udsyn og en tydeligere rytme mellem beplantningerne på begge sider af RØDBY --- Der plantes træer, der skal danne ledelinier ( hop-over ) for dyr.. Spidsløn, Acer platanoides Genplantning langs vejen. Der plantes grupper med mulighed for udsigt til landskabet. 0. Hæg, Prunus padus Hæg var oprindeligt med som en del af motorvejens beplantning. Det genskabes som en enkelte sidet beplantning, der skærmer af mod Hillested og fremhæver udsynet til landskabet på den modsatte side.. Syren, Syringa vulgaris Der var oprindeligt tiltænkt et syrenhegn. Det findes ikke i dag, men genetableres. 2. Skovfyr, Pinus sylvestris Genplantning på skråninger langs vejen. Der plantes skovfyr, som vil fremstå som en markant plantning, der vil skille sig ud i forhold til de løvfældende plantninger Dialog med motorvejens naboer anbefales, så der plantes efter C.Th. Sørensens principper. - Flere steder er der lave skråninger langs motorvejen. Disse skråninger bør lægges ned gennem terrænregulering, så der opnås udsigt til landskabet.. Gråpopel, Populus canescens Der genplantes på skråningerne med gråpoppel. Gråpoppel vil danne en markant og karrakterfuld korridor omkring vejen.. Eg, Quercus robur Eksisterende beplantning ønskes bevaret. Bliver den ryddet, genplantes med eg. Broens vestlige side friholdes for langsgående plantninger for at fremhæve den tværgående plantning. 8
13 Se visualisering side Alm. eg, Quercus robur Den langsgående planting genplantes og forlænges mod øst, så den fremstår stærkere. Mod vest åbnes for udsigt til Våbensted kirke.. Alm. bøg, Fagus Sylvatika Genplantning på skråninger. Der plantes bøg for at skabe sammenhæng til den omkringliggende bøgeskov MARIBO Her genplantes C.Th.plantningen ikke. Der skabes afstand mellem langsgående plantninger for at skabe en tydelige rytmer Ahorn (Ær), Acer Pseudoplatanus Genplantning langs vejen for at afskærme mod byen og for at fremhæve udsigten mod landskabet. 8 VÅBENSTED ---- Se visualisering side SAKSKØBING Se visualisering side --- Der åbnes for Hop over Der plantes grupper af træer og buske 9. Birk, Betula verrucosa syn. pendula Genplantning langs vejen. Der plantes birk som i dag. 8. Bævreasp, Populus tremula Genplantning på skråninger langs vejen. Der plantes bævreasp som i dag.. Birk, Betula verrucosa syn. pendula Genplantning langs vejen. Der plantes birk som i dag. Nye støjskærme medfører, at den ny beplantning ikke etableres i samme udstrækning som den eksisterende beplantning.. Alm. bøg, Fagus sylvatica. Beplantningen på vejens sydlige side ønskes bevaret. Bliver der ryddet, genplantes med bøg, der vil danne en markant korridor.. Ahorn (Ær), Acer Pseudoplatanus Eksisterende beplantning ønskes bevaret. Bliver der ryddet, genplantes med ahorn langs vejen for at afskærme mod byen. Naturtyper fremhæves.. Robinie, Robinia pseudoacasia Genplantes langs vejen. Plantning i tætte grupper med mulighed for udsyn til landskabet. Der åbnes for udsigt til eng og mose. Øvrig bevoksning bevares for at bibeholde artsvariationen. nor d ca. 2 km
14 FORSLAG - VISUALISERING I det følgende belyses forslag til de forskellige emner, der blev beskrevet under Opgradering og virkninger. Samtidigt vises motorvejsstrækningens fire tilslutningsanlæg med fremtidige forhold. Beplantning I forslaget til nye langsgående plantninger er der taget højde for C.Th. Sørensens oprindelige planteprojekt. Arter, der er gået tabt, foreslåes genplantet. Ligeledes er der valgt arter på baggrund af registreringen af de eksisterende plantninger og træernes sundhedstilstand. I de eksisterende plantninger er der både ask og hestekastanie. Begge arter er angrebet af skadedyr. Da der på nuværende tidspunkt ikke er fundet resistente sorter af disse, er der ikke foreslået ask og hestekastanie. I forslaget indgår også overvejelser om rytmen af åbne og lukkede vejrum. Enkelte eksisterende plantninger af C.Th. Sørensen forslåes ikke genplantet, eller blot genplantet i kortere udstrækning for at opnå en tydeligere rytme. Der etableres beplantning, for at skabe hop-over for flagermus tre steder. Ved Sakskøbing, omkring km 2, plantes træer og buske i sammenhæng med den eksisterende bevoksning. Ved Fælleshavevej, omkring km, plantes træer i sammenhæng med eksisterende levende hegn, der forløber på tværs af motorvejen. Ved Binnitsevej, omkring km 8, etableres trærækker i sammenhæng med eksisterende trærækker. Det foreslås, at nye vejplantninger etableres som brede bevoskninger. Forskelligt udtryk i beplantningerne skal opnås gennem efterfølgende pleje, eksempelvis åbne/ tætte lundplantninger, tætte skovplantninger samt trærækker. Det er planteudtryk, der findes langs motorvejen i dag. Tværgående plantninger ved vejoverføringer behøver ikke fældning i større omfang i forbindelse med opgradering af motorvejen. Dog er flere af plantningerne udtjente. De fremstår ikke som de karakterfulde plantevolumener, som de er tiltænkt. Der er behov for nye vejplantninger ved flere vejoverføringer. Nye plantninger bør planlægges i sammenhæng med den øvrige beplantning langs motorvejen for at sikre en helhed. De tværgående plantninger er ikke yderligere behandlet i denne rapport. Tilslutningsanlæg Sakskøbing Ny samkørselsplads. Til- og frakørselsveje optimeres og rudearealerne bliver større. Der etableres skovplantning i rudeanlægget for at skabe sammehæng med nærliggende skove. Holmeskov Dyrehave Ombygning af rampekryds. Bassin Med opgradering af motorvejen med nye nødspor vil skråningerne skulle terrænreguleres, og eksisterende beplantning må ryddes. Der genplantes med en monokulturplantning, der skjuler skråningerne. Der plantes en monokulturplantning af bøg for at skabe sammenhæng med Holmeskov Dyrehave, som bilisten passerer efter til- og frakørselsanlægget.
15 FORSLAG - VISUALISERING Tilslutningsanlæg Våbensted Kanalisering i rampekryds. Eksisterende karakterfuld beplantning, en monokulturplantning af poppel, bevares. Med opgradering af motorvejen med nye nødspor vil skråningerne skulle terrænregleres og eksisterende beplantning må ryddes. Der genplantes med en monokulturplantning, der skjuler de tekniske skråninger. Der plantes en monokulturplantning af ahorn. Regnvandsbassiner For at understrege den vejtekniske funktion, bør regnvandsbassiner placeres og udformes, så de knytter sig til motorvejen. Bassinerne bør udformes som præcise geometriske former, så de fremstår som en del af motorvejsanlægget. Tilslutningsanlæg Ved opgradering af tilslutningsanlæg inddrages landskabet i større eller mindre omfang, og anlæggene vil flere steder få en større fremtoning i landskabet. Se visualiseringer på side -. Tilslutningsanlæggene bør fremstå som integrerede elementer i landskabet og der bør således terrænreguleres og beplantes, så oplevelsen af indgrebene minimeres. Anlæg i eksisterende skovbevoksninger bør beplantes med skovpræget beplantning i sammenhæng med omkringliggende skov. Anlæg i åbne dyrkningslandskaber bør etableres med lav, urteagtig vegetation. Lav vegetation vil danne en rumlig sammenhæng med det omkringliggende dyrkningslandskab. Ligeledes sikrer lav vegetation udsigt over til- og frakørelsesvejene samt de afskårne arealer mellem vejene. Åben, lav vegetation vil samtidig fremhæve de langs- og tværgående beplantninger og mindske vejanlæggets dominans i det omkringliggende landskab. Ved nye skråningsanlæg langs nye til- og frakørselsveje etableres lavt busket, der skjuler de tekniske skråninger, samtidigt med at de muliggør udsyn til landskabet og skalamæssigt ikke slører udtrykket fra de langs- og tværgående plantninger ved motorvejen.
16 FORSLAG - VISUALISERING Støjskærme Nye støjskærme bør etableres med et ens design for vejstrækningen for at skabe en helhed omkring vejens arkitektur. Gennemsigtige støjskærme vil sikre udsigt til landskabet og fremstå mindre lukkede for bilisterne. Samkørselspladser Samkørselspladser skal fremstå åbne og overskuelige. Plantningerne skal danne trygge rammer for billister, der holder pause, således skal der etableres åben, lav beplantning. Tilvalgsforslag - virkninger Der er ingen virkninger af varianter og tilvalgsforslag for tilslutningsanlæg og udbygning af rastepladser, som afviger væsentligt fra de virkninger, der er beskrevet i hovedforslaget. Der er derfor ikke udarbejdet supplerende afværgeforanstaltninger for mulige varianter og tilvalg. Tilslutningsanlæg 8 Maribo Ny samkørselsplads. Støj- og flagermusskærm. Etableres i gennemsigtigt materiale, så der skabes udsigt. Eksisterende rampe fjernes og beplantning langs vejen ryddes. Der skabes udsigt til landskabet og til den tværgående beplanrtning ved Vestre Landevej. Ombygning af rampekryds, evt. ny rundkørsel. Nyt regnvandsbassin. Ny frakøselsrampe SV. Lav busket på skråninger. Ny tilkøselsrampe NV. Ny rundkørsel Vestre Landevej Eksisterende beplantning ryddes. For at fremhæve den tværgående plantning, genplantes den langsgående beplantning ikke. Overdrevslandskab, åben, lav vegetation, Tværgående beplantning bevares. Lav busket på nye skråninger.
17 FORSLAG - VISUALISERING Tilslutningsanlæg 9 Holeby Ny frakørselsrampe SØ (eksisterende rampe fjernes). Ny tilkørselsrampe NØ (eksisterende rampe fjernes). Tværgående plantning bevares. Overdrevslandskab, åben, lav vegetation. Ny tilkørselsrampe SV. Overdrevslandskab, åben, lav vegetation,. Ny frakørselsrampe NV.
18 OPGRADERING OG VIRKNINGER Udvidelse af motorvejen - nødspor og nødrabat Yderrarbat Nødspor Dobbeltsidet stålautoværn Nødrabat 8 Nødrabat Nødspor Yderrabat
BORGERMØDE OPGRADERING AF SYDMOTORVEJEN SAKSKØBING-RØDBYHAVN MARIBO HALLERNE, 13. MARTS 2012
BORGERMØDE OPGRADERING AF SYDMOTORVEJEN MARIBO HALLERNE, 13. MARTS 2012 PROGRAM 19.00 Velkomst Lolland Kommunes borgmester Stig Vestergaard 19.10 Introduktion Ulrik Larsen, Vejdirektoratet 19.15 Præsentation
Læs mereFOR M4. Februar Nybølle Ledøje INTENTIONSBESKRIVELSE. Harrestrup. Frederikssundmotorvejen. Egeskoven. Risby. Herstedøster.
Nybølle Ledøje INTENTIONSBESKRIVELSE FOR Frederikssundmotorvejen Februar 2016 FARUM HELSINGØR Albertslund O2 ØRESUND HOLBÆK E47 E20 STRÆKNINGEN Projektet omhandler en ca. 4,5 km lang vejstrækning som betegnes.
Læs merePlantetyper og plantevalg
Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 529 Århus, den 14. Sep. 2011 Plantearbejder, Ny motorvej mellem Brande og Give Beplantningen langs den nye motorvej spiller en stor rolle for trafikanterne.
Læs mereGrundejerforeningen Smidstrup Strandpark
Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Notat vedrørende søområdet Side 1 Baggrund Grundejerforeningen Smidstup Strandpark ønsker at få set på deres lille søområde med nye øjne samt fokus på de rekreative
Læs mereE47 SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN
VVM- UNDERSØGELSE E47 SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN DEBATOPL ÆG DEBATOPL ÆG OPGRADERING AF E47 SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN TYSKLAND OG DANMARK HAR INDGÅET EN TRAKTAT OM
Læs mereHVISSINGEGRØFTEN D. 2 JULI 2018
HVISSINGEGRØFTEN D. 2 JULI 2018 STI, 4 M EKSISTERENDE FORHOLD - 2 ZONER GRØFT Idag fremstår rummet opdelt pga hegn. STI, 2 M STI, 2 M FREMTIDIG FORHOLD - ÅBENT FREMTIDIG FORHOLD - BEPLANTNINGSSEKTION Ved
Læs merePLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest
PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest 1/11 På sydsiden af eksisterende 2 beplantningsbælte etableres et ca.16 m bredt læbælte bestående af 10 rækker med 1,50 m mellem rækkerne og 1,25 m mellem planterne.
Læs mereOmråde 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mereDen flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.
Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km
Læs mereBILAG 1 INDSTILLING OM OPGRADERING AF E47 SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 9. oktober 2012 12/06462 Niels Fejer Christiansen nfc@vd.dk 7244 3694 BILAG 1 INDSTILLING OM OPGRADERING AF E47 SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN 1.
Læs mereFotopunkt 14 - Grenzstraße øst for Ellhöft (nærzone)
Fotopunkt 14 - Grenzstraße øst for Ellhöft (nærzone) Eksisterende forhold Fotoet er taget fra Grenzstraße lidt øst for Ellhöft. På billedet ses flere af de eksisterende tyske møller. 14 VINDMØLLER VED
Læs mereOmråde 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 7 Hørbygård Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mereFotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (venstre del) VINDMØLLER VED VINDTVED
Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (venstre del) Mølle 6 Mølle 5 Mølle 4 Mølle 3 VINDMØLLER VED VINDTVED 64 Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (højre del) Mølle 2 Mølle
Læs merem. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse
Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det
Læs mereNotat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012
Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent
Læs mereLandskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune. Marts-april 2013
Landskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune Marts-april 2013 Indledning Herning Kommune har modtaget to ansøgninger med projektforslag til opstilling af vindmøller i to områder
Læs merePå kanten mellem by og land. Beplantning
På kanten mellem by og land Beplantning Indhold Fonden Ryslinge Skulpturpark Vision og mål 3 Projektbeskrivelse Åben og lukket Skoven Skov og krat 6 Fremtidssyn Træer som skulpturer Markering af skulpturer
Læs mereFladbakker i Lynge Nord
26 Fladbakker i Lynge Nord LANDSKABSKARAKTER Karaktergivende for området er den åbne landbrugsflade med store intensivt dyrkede marker. Ejendommene ligger trukket tilbage fra vejene, og er omgivet af karakteristisk
Læs mereFormål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde.
Notat Vurdering af beplantningsbælte/hegn omkring Helnæs Campingplads Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Revideret
Læs mereLANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.
LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående
Læs mereMiljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk
Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk
Læs mereVedsted Kirke. Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Vedsted Sogn. Foto 1
Vedsted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Vedsted Sogn Beliggenhed Vedsted Kirke ligger i byen Birkelse sydøst for Vedsted Kær i den sydvestlige del af Vendsyssel. Birkelse
Læs mereOmråde 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereIndsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt
FREDENSBJERGPARKEN GENEREL PLEJE Klipning af pur mellem boligblokke. Beskæring af beplantninger frem til renovering eller udskiftning. Vedligeholdelse af nyplantninger efter 3 års etableringspleje. 11.
Læs mereVindmøller i Nørrekær Enge
Vindmøller i Nørrekær Enge Miljørapport, Bilag 1 - øvrige visualiseringer August 2007 Fotostandpunkter: Naboer 1a Nabo A 1b Nabo N (2 stk. panoramaer) Aggersund 2a Aggersund bro 2b Aggersund by 2c Aggersborgrimme
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn
Læs mereOMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING
OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING Udvidelse af Endrup Transformerstation Udarbejdet for Energinet.dk Landskabsrådgiver:
Læs mereGladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN
Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Rekvirent Rådgiver Anja Friis-Christensen Orbicon A/S Ringstedvej
Læs mereBilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt nord for Ørslev. Kalundborg Kommune September 2010
Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt nord for Ørslev Kalundborg Kommune September 2010 Fotopunkter til visualisering i nærzonen N 14 13 3 2 1 4 12 11 5 9 10 7 6 8 20 Fotopunkter til visualisering
Læs mereSøgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse
Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende
Læs mereBering-beder vejen. Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013
Tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 Bering-beder vejen Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013 1 Tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 kommuneplantillæg for Bering-beder vejen Udgivet af: Aarhus Kommune 2016 Indhold
Læs mereOmråde 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereTRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE
TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...
Læs merePleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover
Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.
Læs mereLOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN
LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 Fredericia Kommune og volumenstudie November 2017 LIFA PLAN Odense T: 6313 6800 Fredericia T: 7591 1200 Kolding T: 7552 0577 Vejle T: 7641 7100
Læs mereFor deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse
Læs mereKort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13. Udarbejdet af Landskabsarkitekt Lars Bach Designhaver ApS.
Kort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13 1956 Specielt inden for det markerede felt har området forandret sig meget siden 1956. Strandengen / overdrevet var dengang uden nogen form for bevoksning.
Læs mereBilag 1 Visuelle forhold
Nuværende forhold Det nuværende kystlandskab på Østamager er lavt med kun små højdevariationer. Amager Strandvej ligger ca. 2 m over daglig vande, og de åbne græs-, sand og klitflader ud mod vandet ligger
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne
Læs mereRegistrering af træer og krat i Nordpolen Oktober 2018
Registrering af træer og krat i Nordpolen Oktober 2018 Foto: Mogens Hansen Udarbejdet af Mogens Hansen og Gunner Thalberg København 2. november 2018 Den 29. oktober foretog vi en registrering af træer
Læs mereDebatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing
Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april
Læs mereOmråde 8 Lammefjorden
Område 8 Lammefjorden Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved
Læs merePlantekendskab: Skov-/ naturtekniker. Plantekendskab: Skov-/ naturtekniker. 26 løvfældende træer og buske. Plantekendskab: Skov-/ naturtekniker
Disse plantekendskabskort giver dig mulighed for at: Se billeder af de 40 planter du kommer til prøve i. Læse deres navne i tekstboksen, på bagsiden af kortet Navnene er listet op i følgende rækkefølge:
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab,
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab, der ligger bag Faaborg hvor det strækker sig i sydøst-/nordvestgående
Læs mereHovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax
Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som
Læs mereSyltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16
Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal
Læs mereOmråde 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereOPGRADERING AF E47 SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN
OPGRADERING AF E47 SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN VVM-undersøgelse >>> Sammenfattende rapport RA PPOR ORT 38 9-2012 OPGRADERING AF E47 SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN VVM-undersøgelse
Læs mere26 løvfældende træer og buske
Denne Power Point Præsentation giver dig mulighed for at: Se billeder af de 40 planter du kommer til prøve i. Læse deres navne i tekstboksen Høre deres navne ved at trykke på højtalersymbolet midt på siden
Læs mereNYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS
NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for
Læs mereLokalplan HL10 for et nyt boligområde i Hvissinge Øst. Glostrup Kommune OXBJERGVEJ SORTEVEJ SKOVSLETTEN SORTEVEJ R DOVRE MOTORRING 3 BYSTIEN
Glostrup Kommune OXBJERGVEJ SORTEVEJ SKOVSLETTEN SORTEVEJ BYSTIEN MOTORRING 3 R DOVRE BIRKESKOVEN BYSTIEN FRALIGSVEJ PAUL BERGS ES VEJ MOTORRING 3 Lokalplan HL10 for et nyt boligområde i Hvissinge Øst
Læs mereDokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:
Damhusengen: Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: 2010-580340 Damhusengen er beliggende i kommunens nordlige del, mellem Damhussøen og Krogebjergparken. Vestsiden af engen løber i skellet til
Læs mereFor deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse- og vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 42 ÅRSLEV-RINGE MORÆNELANDSKAB Årslev-Ringe Morænelandskab ligger centralt på Fyn i den nordlige del af Faaborg-Midtfyn kommune. Området er del af de morænelandskaber, som præger
Læs mereThurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31
Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende
Læs merePlejeplan for beplantningen i området ved Elbæk kolonihavehuse
Plejeplan for beplantningen i området ved Elbæk kolonihavehuse Oversigtskort Forhistorie om plejen og områdets udvikling Området for fældning- og plejeplanen illustreres af kortudsnittet herover og omfatter
Læs merem. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.
Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 25 HØJBY-ØRBÆK MORÆNEFLADE Højby-Ørbæk Moræneflade ligger centralt på Fyn i den nordlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Omkring halvdelen af karakterområdet ligger i nabokommunerne
Læs mereOmråde 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 2 Vedebjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder Tekniske
Læs mereBilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet
Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde
Læs merePlan 09 erhverv ud til motorvejen: tre eksempelområder. Dato: / DWN
Plan 09 erhverv ud til motorvejen: tre eksempelområder. Dato: 07.08.09 / DWN Intro: Disse tre eksempelområder er konkretiseringen af de ideer og metoder, som blev udviklet under arbejdet med formgivningsværktøj.
Læs mereUdbygning af Rute 54 Næstved-Rønnede
Udbygning af Rute 54 Næstved-Rønnede Debatoplæg VVM-undersøgelse December 2014 VVM-undersøgelse af Rute 54 Næstved-Rønnede I trafikaftalen fra juni 2014 har en række partier i Folketinget besluttet at
Læs mereFilosofgangen Jonstrup Seminariepark
Filosofgangen Jonstrup Seminariepark Udviklings- og plejeplan Furesø kommune Januar 2019 Indhold: Indledning s.1 Beskrivelse, vurdering og tiltag s.2 Pleje s.6 Udviklingsplan for Filosofgangen, Jonstrup
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området
Læs mereBevaringsværdige træer og karaktergivende beplantning
Bevaringsværdige træer og karaktergivende beplantning Bispebjerg Hospital August 2011 Hospitalet i parken. Vurdering af bevaringsværdige træer og karaktergivende beplantning på Bispebjerg Hospital Bispebjerg
Læs mereNaturplan Granhøjgaard marts 2012
1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE Faaborg Moræneflade strækker sig langs kysten og Nakkebølle Fjord i den sydligste del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses umiddelbart vest for
Læs mereOmråde 1 Dragerup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 1 Dragerup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 45 KORINTH DØDISLANDSKAB Korinth Dødislandskab ligger nordøst for Faaborg i den sydøstlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses mod vest af Svanninge Bakker og
Læs mere4046 Odense V - Gribsvad. Udbygning af Den Fynske Motorvej E20 mellem Odense Vest og Middelfart. Anmeldelse af Støjskærm ved Andebøller
4046 Odense V - Gribsvad. Udbygning af Den Fynske Motorvej E20 mellem Odense Vest og Middelfart. Anmeldelse af Støjskærm ved Andebøller Dato 9. maj 2018 Sagsbehandler Kasper Anias Møller Mail kaam@vd.dk
Læs mereOmråde 33 Elverdams Å
Område 33 Elverdams Å Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske
Læs merePil i landskabet Vejledning og anbefalinger om energipils indpasning i landskabet
Pil i landskabet Vejledning og anbefalinger om energipils indpasning i landskabet Energipil kan hurtigt blive et markant element i landskabet Baggrund Pil er en afgrøde, der kan anvendes til flere formål
Læs mereLandskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen AGERØ
Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen AGERØ Agerø Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Agerø ligger ud for sydkysten af Mors og forbindes til
Læs mereNotat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.
Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde
Læs mereINTENTIONSBESKRIVELSE FOR BEPLANTNING LANGS
INTENTIONSBESKRIVELSE FOR BEPLANTNING LANGS Ny motortrafikvej mellem Bredsten og Vandel Beplantningen langs den nye motortrafikvej spiller en stor rolle for trafikanterne. De plantede træer og buske skal
Læs mereVdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby
Drejens Boligby 18. februar 2015 Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Denne plejeplan skal ses som forslag til hvordan skovbevoksningerne ved Farøvej, Langøvej og Samsøvej
Læs mereLandskabelig vurdering af et eventuelt vindmølleområde ved Haderup. September 2013
Landskabelig vurdering af et eventuelt vindmølleområde ved Haderup September 2013 Indledning Herning Kommune har modtaget en ansøgning med projektforslag til opstilling af vindmøller i et område, der i
Læs mereVURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD
VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD På baggrund af en landskabskarakteranalyse By og Miljø Hillerød Kommune Oktober 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2. BELIGGENHED OG
Læs mereFotostandpunkter: Naboer 1a Nabo A 1b Nabo N (2 stk. panoramaer)
Fotostandpunkter: Naboer 1a Nabo A 1b Nabo N (2 stk. panoramaer) Aggersund 2a Aggersund bro 2b Aggersund by 2c Aggersborgrimme 2d Haverslev Havn (panorama) 2e Attrup Havn (panorama) Det marine forland
Læs mereRute 54 Næstved - Rønnede. VVM-undersøgelse Borgermøde den 12.december 2016
Rute 54 Næstved - Rønnede VVM-undersøgelse Borgermøde den 12.december 2016 Program for mødet Velkomst Borgmester Knud Erik Hansen, Faxe Kommune Overblik over resultaterne i VVM-undersøgelsen Projektleder
Læs mereRegstrup-Kalundborg VVM-Undersøgelse. Borgermøde 21. august 2012
Regstrup-Kalundborg VVM-Undersøgelse Borgermøde 21. august 2012 PROGRAM 19.00 Velkomst Kommunalbestyrelsesmedlem i Kalundborg Kommune Allan Oris 19.10 Introduktion Planlægningschef Birgitte Henriksen,
Læs mereGødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning
Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning 2 Titel: Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Udgave: 1. udgave august 2002 Oplag: 4.000 stk. Layout: Gitte Bomholt, Landbrugets
Læs mereFavrskov Kommune, Trafik og Veje. Skovvej Hinnerup
Favrskov Kommune, Trafik og Veje Skovvej 20 8382 Hinnerup Favrskov Kommune Plan Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk Strækningsanlægstilladelse til forlængelse af
Læs mereOmråde 9 Svinninge Vejle
Område 9 Svinninge Vejle Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg
Læs mereMellemzone - fotostandpunkt 9
9 Skrotningsmølle Mellemzone - fotostandpunkt 9 70 Eksisterende mølle ved Rens Eksisterende mølle ved Rens Billede 9-0-alternativ Eksisterende forhold set fra nordvest fra området mellem Burkal og Grøngård.
Læs mereElementbeskrivelser - Beplantning
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET
Læs mereKØGE BUGT MOTORVEJEN. Borgermøde
KØGE BUGT MOTORVEJEN Borgermøde PLANLÆGNINGSCHEF OLE KIRK PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst Borgmester Niels Hörup, Solrød Kommune Introduktion Planlægningschef Ole Kirk, Vejdirektoratet VVM-redegørelse Projektleder
Læs mereAfgørelse om at etablering af til- og frakørselsanlæg mellem Bodum og Aabenraa ikke er VVM-pligtig
Vejdirektoratet Niels Juels gade 13 1059 København K Sendt elektronisk til: nkk@vd.dk Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon Fax 7262 6790 bts@tbst.dk www.tbst.dk Afgørelse om at etablering af
Læs mereUDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling
UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative
Læs mereBilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013
Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013 Spor 1 Område Ny anvendelse Nuværende Begrundelse Problemstilling Bjergvej 145 boliger. Området forventes planlagt til 2 grupper af klyngehuse. Klyngehusene
Læs mereTillæg til Plan- og udviklingsstrategi - Holbæk i Fællesskab. Nyt byudviklingsområde i Holbæk Vest
Tillæg til Plan- og udviklingsstrategi - Holbæk i Fællesskab Nyt byudviklingsområde i Holbæk Vest Forord Formål Erhvervsministeren har med brev af den 10. februar 2017 inviteret kommunerne til at forberede
Læs mereMiljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a
Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a Trafikministeriet nedsatte i 1994 et baneplanudvalg med henblik på at opstille en samlet langsigtet plan for udbygning og
Læs mereFKO-135. Visualisering af støjafskærmning ved Sjælsø Skydebaner Skitseprojekt Model M7b - skydning med VK1 og VK2 Alternativ 2-70 db(a)i Rev.
FKO-135 Visualisering af støjafskærmning ved Sjælsø Skydebaner Skitseprojekt Model M7b - skydning med VK1 og VK2 Alternativ 2-70 db(a)i Rev.1 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste September 2012
Læs mereGrønne Cykelruter Belysningsforslag for Amagerbanen
Grønne Cykelruter Belysningsforslag for Amagerbanen Indledning Cykelruten Amagerbanen Med udgangspunkt i notatet fra Københavns Kommune og designoplægget fra Schønnherr vedrørende Amagerbanen beskrives
Læs mereDN Lyngby-Taarbæk Formand: Hans Nielsen, Kastanievej 4 B, st. mf Kgs. Lyngby Telefon: ,
DN Lyngby-Taarbæk Formand: Hans Nielsen, Kastanievej 4 B, st. mf. 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 30 57 42 17, e-mail: hans@nielsen.mail.dk Dato: 7. februar 2019 Planklagenævnet Nævnenes Hus Toldboden 2 8800
Læs mereE47 Sydmotorvejen mellem Sakskøbing og Rødbyhavn VVM-undersøgelse
Vejdirektoratet E47 Sydmotorvejen mellem Sakskøbing og Rødbyhavn VVM-undersøgelse September 2011 Udgivelsesdato : 16. september 2011 Projekt : 22.0047.01 Udarbejdet : Per Øster, Stig V. Jeppesen og Ole
Læs mereBILAG 2: VISUALISERINGER VED HØJBJERG, TANGE Å, VINDMØLLER VED VINDUM, KORREBORG BÆK OG NØRREÅDALEN, SAMT VISUALISERINGER AF MASTEALTERNATIVER
BILAG 2: VISUALISERINGER VED HØJBJERG, TANGE Å, VINDMØLLER VED VINDUM, KORREBORG BÆK OG NØRREÅDALEN, SAMT VISUALISERINGER AF MASTEALTERNATIVER Visualisering 44 Højbjerg Vest for Tange Sø ved herregården
Læs mereOmråde 26 Undløse Nord
Område 26 Undløse Nord Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske
Læs mere