Indsatsplan mod Kæmpe-Bjørneklo Forebyggelse og bekæmpelse Allerød Kommune

Transkript

1 Forebyggelse og bekæmpelse Allerød Kommune

2 Forebyggelse og bekæmpelse Allerød Kommune Allerød Kommune Teknik & Miljø Bjarkesvej Allerød Juni 2006

3 Indsatsplan mod Kæmpe-Bjørneklo Forebyggelse og bekæmpelse Allerød Kommune Februar Allerød Kommune Teknik & Miljø Bjarkesvej Allerød Trykt hos Allerød Kommune Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne indsatsplan er tilladt med tydelig kildeangivelse. Opgaven er skrevet i Microsoft Word og opsat i Adobe Acrobat. Brødtekst er sat i Times New Roman, 12 punkt (linjeafstand på 1½). Figurteksten er sat med Times New Roman, 8 punkt, kursiv. Overskrift 1 er sat med Arial, fed, 16 punkt. Overskrift 2 er sat med Arial, kursiv, fed, 14 punkt. Overskrift 3 er sat med Arial, fed, 13 punkt Margener: Top og bund 2 cm, venstre 3 cm og højre 2 cm. Forsidefotos:

4 Forord Denne rapport er udarbejdet som en konkret indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Allerød Kommune i perioden Hensigten med rapporten er at koordinere og ikke mindst styrke indsatsen af bekæmpelsen i fremtiden. Med en endelig og vedtaget offentliggjort indsatsplan forpligtes både offentlige og private grundejere til at bekæmpe Kæmpe-Bjørneklo. Målgruppen er grundejere i Allerød Kommune, som har et eksisterende problem med Kæmpe-Bjørneklo på deres ejendom samt kommunens personale, der skal koordinere indsatsen i fremtiden på både offentlige og private arealer. Desuden henvender rapporten sig til kommunens natur- og miljøafdeling, som administrerer og foretager naturpleje. Allerød Kommune har siden 1985 med succes bekæmpet Kæmpe-Bjørneklo på de offentlige arealer. Med bekendtgørelsen om bekæmpelse af kæmpebjørneklo af 13. januar 2006 åbnes der nu op for at styrke bekæmpelsen på de private arealer. Allerød Kommune vil være på forkant med udviklingen, når den nye kommunalreform træder i kraft den 1. januar 2007 og ser det som en vigtig opgave at deltage aktivt i bekæmpelsen af Kæmpe-Bjørneklo. Det skal ses i sammenhæng med at administrationen af amternes vandløb og åbne naturtyper fra denne dato overgår til kommunerne. Kæmpe-Bjørneklo skal bekæmpes fordi den forårsager tilbagegang i biodiversiteten i de lokale plantesamfund og medfører store ændringer i økosystemerne. Koloniseres et område med planten, kan det medføre betydelige økonomiske tab og endog være en risiko for befolkningens sundhed. Allerød Kommune, Teknik & Miljø, 9. marts 2007

5 Indholdsfortegnelse 1 Bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo OPRINDELSE OG HISTORIE IDENTIFIKATION AF PLANTEN HVORFOR SKAL VI BEKÆMPE KÆMPE-BJØRNEKLO Forarmning af naturen Sundhedsrisiko Sikkerhed og instruktioner Metoder til bekæmpelse MANUELLE OG MEKANISKE METODER Opgravning og rodstikning Slåning Skærmkapning GRÆSNING KEMISK BEKÆMPELSE ALTERNATIVE BEKÆMPELSESMETODER Jordbehandling Kogende vand Sort plast Flydende kvælstof Biologisk bekæmpelse GENETABLERING AF FLORA Hidtidig bekæmpelse i Allerød Kommune BEKÆMPELSE I BØRSTINGERØD MOSE DELTAGERE I BEKÆMPELSEN ANVENDTE BEKÆMPELSESMETODER FREMTIDIGE TILTAG I BEKÆMPELSEN Registrering og kortgrundlag ALLERØD KOMMUNE NABOKOMMUNER Bekæmpelsesstrategi MÅLSÆTNINGER Kortsigtede mål Langsigtede mål KORTLÆGNING AF DELOMRÅDER PRIORITERING AF INDSATSEN PÅ REGISTREREDE AREALER LOVGIVNING VEJLEDNING TIL BEKÆMPELSE OG BEKÆMPELSESMETODE Bekæmpelsesmetoder, tidspunkter og koordinering Evaluering af indsatsplan Ressourcer og organisering Litteraturliste BOGREFERENCER ELEKTRONISKE REFERENCER Bilag...30

6 Figurfortegnelse Figurnummer Figurbeskrivelse 1 Heracleum mantegazzianum 2 Heracleum sphondylium 3 Heracleum sibricum 4 Kendetegn for hjemmehørende bjørnekloarter 5 Kendetegn for arter der kan forveksles med Kæmpe-Bjørneklo 6 Rodstikning med havespade 7 Gentagen slåning medfører udhungring af næringsreserver 8 Skærmkapning med kniv 9 Afgræsning med får er effektivt 10 Afgræsning har fjernet Kæmpe-Bjørneklo inden for hegnet 11 Anbefalede bekæmpelsesmetoder og tidsforbrug 12 Oversigt over bekæmpelsestidspunkter 13 Opgaveplanlægning i den årlige bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

7 Begrebsdefinitioner Begreb Definition Artsdiversitet Biodiversitet Bladstilk Eutrofiering Frøbank Glyphosat Græsningstryk Herbicid Hjemmehørende Herbivorer Invasiv art Monokultur Patogener Rodstikning Økosystem Diversitet betyder mangfoldighed. Artsdiversiteten er et mål for mangfoldigheden af arter i et givent område. Biodiversitet kan også "oversættes" med biologisk mangfoldighed. Der skelnes mellem tre typer biodiversitet: habitat diversitet, genetisk diversitet og artsdiversitet. Hver især er de afhængige af at de to andre har det godt. Tilsammen sikrer de nogle artsrige økosystemer. Bladet er grundorganet hos højere planter. Det sidder på en stængel og deles i bladfod, bladplade og evt. en bladstilk. Eutrofiering er når der over en længere periode tilføres næringssalte (nitrat og fosfat) til et vandområde. Antal af plantefrø ophobet i jorden. Plantebeskyttelsesmiddel (ukrudtsmiddel) også kaldet Roundup. Antallet af græssende dyr pr. arealenhed. Et sprøjtemiddel der f.eks. blokerer for fotosyntesen og dermed dræber al plantevækst. De planter og dyr der i dag findes i Danmark kan deles i to grupper. De der er indvandret og de der er bragt hertil af mennesker. De arter der er naturligt indvandret kaldes også hjemmehørende arter. Til hjemmehørende arter hører også visse arter der over lang tid har tilpasset sig de danske forhold. Dyr der ernærer sig af planter (planteædere). Invasive arter, er dyr- og plantearter der bevidst eller tilfældigt er slæbt ind i landet, og som fortrænger eller ødelægger livsbetingelserne for de hjemmehørende arter. Anvendes normalt om store arealer med samme afgrøde. For eksempel en hvedemark. En organisme der fremkalder sygdom. Plantens rod skæres over under vækstpunkterne i jorden. Et økosystem er et afgrænset naturområde. Det kan deles op i en biotisk del, der er de levende organismer, og i en abiotisk del, der er den ikke levende del (f.eks. vind, temperatur, ilt, vand). Begge dele af økosystemet påvirker hinanden. Økosystemer: En sø, en skov etc.

8 1 Bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 1.1 Oprindelse og historie I Europa findes omkring 20 forskellige arter, der tilhører slægten af Heracleum. Der er to arter, som er nærmest beslægtet til Heracleum mantegazzianum og det er H. sosnowskui Manden og H. persicum Desf. Disse arter danner til sammen gruppen af planter, vi i dag kender som Kæmpe-Bjørneklo. Forklaringen på at planten kaldes Kæmpe-bjørneklo er på grund af dens højde og forholdsvis store bladareal, som henviser til betegnelsen Kæmpe, hvor bladenes omrids er forklaringen på betegnelsen Bjørneklo (Booy et al. 2005). Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) stammer fra Kaukasus og blev indført til Europa i forrige århundrede. Planten kom først til Danmark i 1870, hvor den blev indført til botaniske haver. Formålet med planten var, at den skulle fungere som en speciel prydplante, og frøene blev derfor modtaget med stor glæde. Senere blev dens anvendelse udbredt til parker og haver på herregårde rundt om i landet (Larsen et al. 2005a). Denne anvendelse fortsatte gennem det meste af det 19. århundrede og stoppede først efterhånden, som farerne ved planten blev tydeligere for myndighederne. I starten var planten ikke et stort problem, den spredte sig kun ganske lidt, men efter år skete der en udvikling. Planten begyndte at sprede sig meget voldsomt. Den udviklede sig til at udgøre et stort problem i naturen, fordi driften af vor kulturlandskab ophørte. De næringsrige lysåbne arealer som enge og moser var særdeles udsatte. En af årsagerne til den voldsomme spredning var at haveejerne i 1950 erne såede eller indplantede den i haven og man tørrede sågar planten til dekorationsbrug. Arten blev derfor spredt til nye voksesteder under transport i forbindelse med afskaffelse af planten. De åbne lossepladser som eksisterede op til 1970 var derfor en betydelig kilde til spredning af planten. De sidste år har Kæmpe-Bjørneklo udgjort et stort problem i forbindelse med naturpleje i det meste af landet. Observationer viser, at planten stort set kan vokse overalt, men fordrer som udgangspunkt fugtige næringsrige arealer. Derfor er spredningen især problematisk langs vandløb, søbredder, veje og jernbaner, hvor frøene har de mest optimale spredningsmuligheder på grund af områdernes konstante dynamik. Kæmpe-Bjørneklo er ligeledes et problem på brakmarker, enge, overdrev, heder, strandenge og skove. I skovene er voksestederne primært lysåbne arealer som skovbryn, skovlysninger og langs skovstier

9 1.2 Identifikation af planten Kæmpe-Bjørneklo anvendes som en fællesbetegnelse for en gruppe af tæt beslægtede arter af slægten Heracleum, som er blevet indført til den danske natur. Kæmpe-Bjørneklo er blandt de største urter i Europa og er et voksende problem for myndigheder, der beskæftiger sig med naturpleje i det nordlige og centrale Europa (Booy et al. 2005). Figur 1. Heracleum mantegazzianum Kæmpe-Bjørneklo er med sin størrelse og karakteristiske lysende hvide skærme ikke til at tage fejl af. Planten lever i flere år, men dør efter første frøsætning. Allerede det andet år bliver den mellem 2-4 m høj, nogle gange op til 5 meter. Plantens centrale stængel bliver op til 10 cm tyk. Det er en skærmplante og kendes især på de meget brede store grundblade (op til 1½ m), som er groft takkede med dybt indskårne bladrande. Bladstilken er tit rødlig og besat med hår. Skærmen er karakteristisk ved at være op til 50 cm bred og udformet som en paraply. Hovedskærmen består af over 50 grene med mange hvide blomster på hver. Rundt om hovedskærmen sidder som regel 3-8 mindre skærme. Alle plantedele indeholder en giftig plantesaft, som kan resultere i voldsomme udslæt hos mennesker (Hansen 1988). Roden er en pælerod, der bliver op til cm lang og forgrenet. Planten danner ikke udløbere eller rodskud. Kemiske stoffer i roden virker hæmmende på andre planters frøspiring (Hansen 1988). Planten vil som regel dø, hvis roden skæres over lige under vækstpunkterne, som befinder sig ca. 10 cm under jordens overflade. Planten visner ned hver vinter for derefter at skyde igen om foråret fra plantens rod. Cyklusen fortsættes, indtil planten har blomstret. De blomstrende stængler er som tidligere nævnt ca. 10 cm tykke, rødplettede og dækkede af stive hår, hvorimod de øvre dele af stænglen er dunhårede. Blomstring sker normalt i det tredje til femte år afhængigt af om, der er samlet stivelse nok til at kunne blomstre. Blomstringstiden er fra juni til august. Blomsterne er små og hvide og sidder i store skærme. Den midterste skærm kan være op til 50 cm i diameter og er sammensat af mellem grene, som hver bærer en småskærm med ca blomster. Blomsterne udvikler sig til mm lange flade frugter, som hver består af 2 frø. Hver Kæmpe-Bjørneklo plante kan producere ca frø, hvoraf langt de fleste er spiringsdygtige. Under naturlige forhold spirer frøene om foråret, fordi frøene har spirehvile, som ophæves af vinterens kuldeperiode. Undersøgelser har vist at ca. 87% af frøene er spiringsdygtige

10 23% spirer det førstkommende år, resten udgør en del af jordens frøpulje og har spiringspotentiale i de efterfølgende år (Larsen 1999a). Undersøgelserne viser, at frøene kan bevare spiringsevnen i op til 7 år under danske forhold (Calov & Andersen 1996). Umodne frø på afhøstede blomsterskærme kan eftermodne, og frøene kan sandsynligvis overleve kompostering. Stængeldele og opgravede roddele kan slå rod og danne nye planter. Frøene spredes effektivt med vind, vand eller jord. De spredes let med vinden fordi frøene er flade og lette. Med vinden vil frøene kunne spredes op til 100 meter, hvorimod et vandløb eller sø medfører spredning op til flere kilometer (Calov & Andersen 1996). En ikke uvæsentlig faktor er spredning via jord som hænger fast i redskaber, støvler, maskiner og dyr. Flere planter i den danske natur forveksles let med Kæmpe-Bjørneklo. Det er vores hjemmehørende bjørnekloarter Heracleum sphondylium (Almindelig Bjørneklo) og Heracleum sibiricum Figur 2. Heracleum sphondylium Figur 3. Heracleum sibricum (Grønblomstret Bjørneklo). Kendetegnende for dem begge er, at de ikke er så høje som Kæmpe-Bjørneklo. Almindelig Bjørneklo bliver cm høj og Grønblomstret Bjørneklo cm. Almindelig Bjørneklo er udbredt i det vestlige Danmark og Grønblomstret Bjørneklo i det østlige Danmark. Art Almindelig Bjørneklo Heracleum Sphondylium Grønblomstret Bjørneklo Heracleum sibiricum Højde (cm) (-300) Stængel Blad Blomst Spaltefrugt Udbredelse Furet stængel. Den øverste del af stænglen er tæt håret, hvorimod nedre stængel er mindre håret Furet stængel. Øverste del af stænglen er sparsom t håret, mens nedre stængel er tættere håret. 1 (-2) gange fjersnitdelte med 5-7 groft tandet/lappede afsnit. Tæt hårede på undersiden, se alm. Bjørneklo. Blegt gulgrønne blomster, småskærme hvælvede. Kroner ikke eller kun delvist radierende skærmstråler med små spredte hår. Ægformet frugt meget lig H. spondylium; 7-8 mm lang, 5-6 mm bred, glat. Det meste af Europa undtagen meget nordlige regioner og det meste af Middelhavsområd et. Med vestlig udbredelse i DK. Nordøstlige og centralt østlige Europa og det centrale og sydøstlige Frankrig. Med østlig udbredelse i DK. Figur 4. Kendetegn for hjemmehørende bjørnekloarter (Booy et al. 2005)

11 Der findes også andre plantearter i den danske natur, som kan forveksles med Kæmpe-Bjørneklo. Det er for eksempel arter som Angelica archangelica (Strand-Kvan), Pastinaca sativa (Pastinak) og Angelica sylvestris (Skov-Angelik). De hører alle til i Skærmplantefamilien. Art Strand-Kvan Angelica archangelica Pastinak Pastinaca sativa Skov-Angelik Angelica sylvestris Højde (cm) cm Stængel Blad Blomst Spaltefrugt Udbredelse Stængel furet sjældent rødligt anløben, grundbladenes baser stærkt røde cm Stængel furetkantet, hul eller massiv cm Stængel trind, blådugget og purpur anløbet, glat og dunet oventil. Bladafsnit skæve, bredt hjerteægformede, groft takkede og ofte nedløbende på ribben. Øvre blad 1-2 gange 3-delte med alle afsnit 3-lappede. Lancetformede, bølget-tandede og med spidse tænder. Bladafsnit skæve, aflangt ægformede, skarpt savtakkede. Øvre blade reduceret til opblæste skeder. Grønlige blomster. Blomstrer fra juniaugust. Let genkendelig med gule blomster. Blomstrer i juliaugust. Kronen er hvidlyserød. Blomstrer i juli-august. Frugten er 5-6 mm lang og aflang ægformet. Bred-elliptisk og 5-7 mm lang Frugten er 4-5 mm lang og aflang ægformet. Vokser på strandengen og ved udmundinger på af vandløb. Udbredt i hele landet, sjælden på Fyn og i Østjylland. Meget sjælden i Nord- og Vestjylland Indført og dyrket. Vejkanter, gærder og åbne enge. Alm. i det meste af landet. Fugtige skove og enge. Alm. dog sjælden i Vestjylland. Figur 5. Kendetegn for arter der kan forveksles med Kæmpe-Bjørneklo (Hansen 1988) Kendetegnende for dem alle er, at de ikke er nær så høje som Kæmpe-Bjørneklo. Desuden er bladene mindre og anderledes udformede og blomsterne er grønlige eller gullige med undtagelse af Skov-Angelik, som har hvide/lyserøde blade. Plantesaften hos Pastinak og Strand-Kvan kan som Kæmpe-Bjørneklo føre til forbrændinger af huden, hvis man kommer i nærkontakt med planten. Både de hjemmehørende bjørnekloarter og ovennævnte skærmplanter, er planter som findes spredt i den danske natur og som ikke bør bekæmpes. De bør identificeres, således at der ikke bruges unødige ressourcer og økonomiske midler på at bekæmpe planter, der ikke er skadelige i vores natur. 1.3 Hvorfor skal vi bekæmpe Kæmpe-Bjørneklo Der er flere årsager til at vi skal gøre en indsats for at bekæmpe Kæmpe-Bjørneklo i vores natur. De to hovedårsager er dels sundhedsrisikoen, der er forbundet med nærkontakt med planten, og dernæst den forarmning af naturen, som planten medfører med dens kraftige spredning. De to hovedårsager vil blive beskrevet mere specifikt herunder

12 1.3.1 Forarmning af naturen Kæmpe-Bjørneklo betegnes som landskabsukrudt idet den er i stand til at udkonkurrere veletablerede samfund og opnå en høj dækningsgrad af vegetationen. Landskabsukrudt er kendetegnende ved at være så aggressiv og konkurrencedygtig, at de fortrænger den naturlige danske flora. Sådanne planter benævnes invasive plantearter (Larsen et al. 1999b). Kæmpe-Bjørneklo har en række negative egenskaber som gør den i stand til at danne monokulturer som kan medføre:! at naturlige arter i vort plantesamfund fortrænges med mindsket artsdiversitet til følge! tab af autenticitet! forandringer i landskabsbilledet! begrænsninger i friluftslivets frie udfoldelse! øget risiko for erosion omkring søer og vandløb! øget risiko for eutrofiering Resultatet af disse negative effekter er, at vores natur bliver fattigere, hvorved økosystemets udseende og funktion ændres radikalt. I planlægningen af bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo bør derfor fokuseres på den skade, som planten udøver på naturen, for på den mest hensigtsmæssige måde at begrænse artens udbredelse (Larsen et al. 1999b) Sundhedsrisiko Kæmpe-Bjørneklo udgør en sundhedsrisiko, idet berøring med plantens saft kan fremkalde voldsom udslet. Planten udskiller en klar vandig saft som indeholder flere kemiske stoffer (furocoumariner). Disse medfører i kombination med ultraviolet lys (sollys) forbrændinger og overfølsomhedsreaktioner på huden allerede 15 minutter efter kontakt med huden (Booy et al. 2005). I løbet af 24 timer udvikles en rødmen og hævelse af huden samt væskeansamlinger, som efterfølges af en betændelsesreaktion. Efter en uge ses en kraftig pigmentering af huden, hvor denne har været i direkte kontakt med plantesaften. Tilstanden kan vare i flere måneder alt efter den enkeltes overfølsomhed. Det angrebne hudområde kan i flere år efter være meget følsomt over for ultraviolet lys (Booy et al. 2005)

13 1.3.3 Sikkerhed og instruktioner Det er vigtigt for alle som færdes i et område med Kæmpe-Bjørneklo at være klar over den sundhedsfare, der er forbundet med berøring af planten. Det er især vigtigt for det personale, som arbejder i områder med Kæmpe-Bjørneklo. Her tænkes især på gartnere, åmænd og andre faggrupper, der arbejder med naturpleje. Når man arbejder med bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo er det vigtigt, at overholde nedenstående sikkerhedsinstruktioner:! Hud og øjne (briller eller visir) skal beskyttes under arbejdet! Anvende udstyr der beskytter mod indånding af forstøvede plantepartikler! Handskerne skal være af gummi og med lange skafter! Tøjet skal være dækkende, vandtæt og helst af syntetisk materiale Hvis uheldet er ude skal man vaske sig hurtigt og grundigt med sæbe og efterfølgende beskytte huden mod sollys i mindst 48 timer. Steroider har vist sig meget anvendelig som behandlingsmetode. I månederne efter bør området påsmøres solcreme med beskyttelsesfaktor. Øjenkontakt er meget alvorlig og man skal straks rense øjnene med vand, beskytte dem med solbriller og dernæst kontakte lægen (Booy et al. 2005). For at sikre at disse forholdsregler overholdes, er det driftsledernes ansvar både selv og via kursusaktiviteter at formidle disse videre til det udførende personale. Kun gennem åben og gentagen formidling om sundhedsfaren ved planten, kan de grimme skader undgås. 2 Metoder til bekæmpelse Kæmpe-Bjørneklo bekæmpes efterhånden aktivt overalt i Danmark, især amter og kommuner har i disse år øget fokus på dens spredning. En af årsagerne er at spredningen af Kæmpe-Bjørneklo har fået offentlighedens bevågenhed, og at der fra politisk side i langt højere grad fokuseres på problemet. Når man skal vælge en bekæmpelsesmetode er valget betinget af forskellige parametre. I den forbindelse er det nødvendigt at få overblik over, hvor stort et areal planten dækker, tætheden på arealet samt hvilke adgangsforhold der findes (Booy et al. 2005). Bekæmpelsen af Kæmpe-Bjørneklo kan udføres på to overordnede måder. Enten ved at afbryde energiproduktionen hvilket gøres ved slåning eller græsning, hvor planten udpines og går ud efter gentagne behandlinger. En anden metode er at standse næringsstoftransporten mellem - 6 -

14 roden og de grønne dele, som det er tilfældet ved rodstikning. Planten dør således allerede ved første indgreb. Hvis målet er at forebygge spredning kan dette gøres ved skærmkapning (Sørensen og Buttenschøn 2002). Kombinationer af ovenstående metoder til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo kan være en fordel på visse arealer, men det må skønnes på stedet i hvert enkelt tilfælde. Uanset hvilken eller hvilke bekæmpelsesmetoder man vælger er det givet, at en total udrydning kræver en vedvarende indsats i indtil 7-10 år, hvor frøbanken skønnes udtømt. For at kunne udføre en effektiv bekæmpelse er det meget vigtigt, at metoderne anvendes korrekt og at bekæmpelsen sker på baggrund af en langsigtet plan med klare mål. 2.1 Manuelle og mekaniske metoder Opgravning og rodstikning I mindre populationer kan man vælge at grave planterne op eller rodstikke dem. At grave planten op er en meget effektiv metode men samtidig også meget tidskrævende. Arbejdsprocessen består i at trække de nyspirede planter op eller grave hver enkelt plante op med rod. Metoden er ligeledes anvendelig i spredte populationer eller populationer, der er svært tilgængelige på grund af terræn eller andre fysiske forhold. Rodstikningen skal finde sted tidligt i foråret og gentages midt på sommeren. For at opnå en optimal effekt af rodstikning skal planten overskæres under de hvilende knopper, der sidder Figur 6. Rodstikning med havespade (Ravn et al. 2001) på de øverste 2-5 centimeter af roden. Normalt skal der stikkes i en dybde af 5-10 centimeter, men det må vurderes i hvert enkelt tilfælde. Rodstikning bør iværksættes i den periode, hvor planten er mellem 0,5 1,5 m høj af hensyn til håndteringen. Efter rodstikning skal planten trækkes op af jorden og fjernes fra arealet for at sikre, at væksten ikke fortsætter. Til rodstikning skal anvendes en kraftig spade med jernarmeret skæfte og spaden skal være skarp. En almindelig havespade er ikke kraftig nok til at kunne tåle belastningen. Da rodstikning som nævnt er meget effektiv vurderes, at det kun er nødvendigt at rodstikke 2 gange årligt i to år og derefter 1 gang årligt i de efterfølgende 2 år. Arealer bør efter behandling ikke overlades til sig selv, men tilses indtil der ikke længere fremspirer nye planter (Sørensen & Buttenschøn 2002). Præstationen pr. time er lav, den ligger ca. på 100 planter/timen, men er meget afhængig af bestandens tæthed og om jorden er blød eller hård at stikke i. En - 7 -

15 anden ikke uvæsentlig faktor er terrænforholdene, idet meget vanskeligt terræn vil nedsætte præstationen væsentligt (Sørensen & Buttenschøn 2002). Ud over at virke generende for det udførende personale er der ikke nogle følgevirkninger for miljøet ved opgravning eller rodstikning, idet metoderne netop er rettet mod enkeltplanter Slåning Ved slåning af Kæmpe-Bjørneklo slås planterne ikke ihjel med det samme, men ved gentagne slåninger udhungres planterne ved at udtømme planternes tilgængelige næringsreserver. Figur 7. Gentagen slåning medfører udhungring af næringsreserver (Ravn et al. 2001) Slåning kan foretages på to måder nemlig mekanisk eller manuelt. Mekanisk slåning foregår med traktormonteret slagleklipper, rotorklipper eller andre selvkørende maskiner som f.eks. fingerklipper. Ved både mekanisk og manuel slåning er det vigtigt at undgå indånding af forstøvede plantesaftspartikler. Traktoren bør derfor være monteret med trykkabine for at undgå indånding gennem traktorens luftsystemer. Ved manuel slåning skal indånding af partikler undgås ved brug af maske. Manuel slåning foregår med le eller motordrevne maskiner som f.eks. buskrydder. Om man skal vælge mekanisk eller manuel bekæmpelse, samt hvilket udstyr der er brugbart afhænger af områdets beskaffenhed med hensyn til fremkommelighed, hydrologi og terrænforhold. Mekanisk slåning er anvendelig i større regulære bestande, hvor maskinens effektivitet kan udnyttes. Slåningen skal gentages ca. 3-4 gange i løbet af en vækstsæson for at forhindre planten i at oplagre næring i roden, så den igen bliver i stand til at blomstre og sætte frø. Første gang skal slåningen finde sted i midten af maj. 2. gang i midten af juni, hvor Kæmpe-Bjørneklo blomstrer og 3. gang i midten af juli, inden den nye vækst når at etablere spiringsdygtige frø (Sørensen & Buttenschøn 2002). Efter slåning er det vigtigt at fjerne materialet fra arealet, så genvækst undgås. Præstationen ved mekanisk bekæmpelse med slagleklipper er ca. 0,5-4 timer/ha afhængig af områdets beskaffenhed (Sørensen & Buttenschøn 2002). Slåning kan efterfølges af afgræsning med for eksempel får, da planterne nu er nemmere tilgængelige for fårene. Følgevirkningerne for miljøet ved mekanisk bekæmpelse er få, men både flora og fauna kan blive forstyrret af bekæmpelsen, fordi der er involveret maskiner i arbejdsprocessen. Forstyrrelsen og dermed risikoen for skader kan nedsættes væsentligt, hvis maskinvalget nøje vurderes, idet f.eks. mindre maskiner betyder mindre skader

16 Kan det ikke lade sig gøre at bekæmpe med mekaniske midler på arealer langs vandløb eller skråninger, kan planterne bekæmpes manuelt med le eller kratrydder. Manuel slåning er specielt velegnet på lineære arealer og skråninger. Manuel bekæmpelse anbefales ligeledes på mindre arealer, hvor maskinerne ikke kan udnyttes fuldt ud, og derfor er uøkonomiske at anvende. Formålet med den manuelle bekæmpelse er som ved mekanisk bekæmpelse at udhungre planten for dens næringsreserver, så den til sidst dør. Slåningen skal gentages 3 gange om året indtil planterne er mærkbart svækkede. Herefter anbefales det at nedsætte antal årlige slåninger til 2 (Sørensen & Buttenschøn 2002). I forhold til kratrydderen medfører leen mindst risiko for at plantesaften kommer på huden, idet leen laver et rent skærende snit kontra kratrydderen, der slår stænglen over. Som ved den mekaniske bekæmpelse er det ligeledes vigtigt at fjerne materialet. Præstationen ved manuel slåning ligger på planter/timen afhængig af bestandens tæthed og tilgængelighed. Gennemsnittet anslås til ca planter/timen (Sørensen & Buttenschøn 2002). De manuelle metoder har ingen eller få følgevirkninger for miljøet. Flora og fauna bliver kun kortvarigt forstyrret i forbindelse med bekæmpelsen. For at opnå optimalt udbytte af slåning er det nødvendigt at fortsætte denne i op til 8 år. Hyppigheden af slåninger er størst i de 3 første år. Arealet bør kontrolleres ca. 2-3 år efter endt bekæmpelse for at opnå sikkerhed for, at spiringen er ophørt Skærmkapning Skærmkapning er en metode, der ikke er særlig arbejdskrævende men hellere ikke særlig effektiv, fordi det er svært at undgå frøspredning under indsamling og transport af skærmene. Figur 8. Skærmkapning med kniv (Ravn et al. 2001) Ved skærmkapning fjernes plantens blomsterskærme ved at skære dem af med en kniv eller machete. Skærmkapningen er mest effektiv, hvis den udføres når den endestillede hovedskærm begynder at blomstre. En for tidlig kapning medfører genvækst af en ny skærm og dermed produktion af et stort antal frø. Sker kapningen derimod for sent i perioden, hvor frødannelsen er begyndt, er der stor risiko for frømodning på de skærme, der efterlades på jorden (Booy et al. 2005). Det er derfor en balancegang at kunne vælge det rette tidspunkt mellem frøenes dannelse og modning. Kæmpe-Bjørneklo blomstrer flere gange i løbet af juni august. Derfor skal skærmkapningen udføres flere gange i løbet af sæsonen for at virke optimalt. Skærmkapning anses som værende velegnet som et supplement til de andre bekæmpelsesmetoder for eksempel som opfølgning, når der opdages blomstrende Kæmpe-Bjørneklo på allerede bekæmpede arealer

17 Skærmkapning er ikke en behagelig metode at anvende for det udførende personale, fordi det er næsten umuligt ikke at komme i nærkontakt med de store planter. Præstationen ved skærmkapning er ca. 200 planter/timen eksklusiv efterfølgende indsamling af skærme (Sørensen & Buttenschøn 2002). Præstationen afhænger af terrænforhold, fremkommelig i området samt transporttid mellem bestandene. Skærmkapning har ingen følgevirkninger for miljøet. 2.2 Græsning Græsning er meget effektiv til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo, især af store bestande på over 1000 planter. Effekten af at bruge græsning som bekæmpelsesmetode er i princippet den samme som ved slåning, idet fårene fjerner de overjordiske plantedele. Herved udtømmes den næring, der befinder sig i plantens rod og fotosyntesen hæmmes (Booy et al. 2005). Figur 9. Afgræsning med får er effektivt (Ravn et al. 2001) Får og kvæg finder Kæmpe-Bjørneklo meget velsmagende på grund af plantens høje næringsværdi. Dyrene foretrækker de unge friske planter, hvorfor den mest effektive bekæmpelsestidspunkt er i starten af vækstsæsonen. Græsningen bør derfor påbegyndes allerede i midten af april måned. Forud for afgræsning af et nyt areal med tætte bestande af Kæmpe-Bjørneklo, har det vist sig at være en fordel at slå vegetationen for at fremme andre arter. Årsagen er at variation i arter, gør dyrene mindre udsatte for eventuelle bivirkninger (forgiftning) ved at spise Kæmpe-Bjørneklo, fordi de har muligheden for at indtage en varieret kost Figur 10. Afgræsning har fjernet Kæmpe-Bjørneklo inden for hegnet (Sørensen & Buttenschøn 2002) (Ravn et al. 2001). Græsningstrykket skal sættes højt i starten af bekæmpelsesperioden for at opnå en hurtig effekt. Efter et par år kan græsningstrykket sænkes. Græsningstrykket afhænger af formålet med plejen og skal i hvert enkelt tilfælde fastsættes på baggrund af græsvæksten og løbende justeres. Græsningstrykket varierer i forhold til de enkelte naturtyper. I bestande af Kæmpe-Bjørneklo anbefales et græsningstryk på får/ha i foråret for derefter at sænke græsningstrykket i slutningen af juni til 5-10 får/ha, fordi planterne nu er svækkede (Booy et al. 2005). Græsningen skal fortsætte i op til 8 år i træk, indtil der ikke er flere planter der spirer