Indsatsplan mod Kæmpe-Bjørneklo Forebyggelse og bekæmpelse Allerød Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indsatsplan mod Kæmpe-Bjørneklo Forebyggelse og bekæmpelse Allerød Kommune 2006-2016"

Transkript

1 Forebyggelse og bekæmpelse Allerød Kommune

2 Forebyggelse og bekæmpelse Allerød Kommune Allerød Kommune Teknik & Miljø Bjarkesvej Allerød Juni 2006

3 Indsatsplan mod Kæmpe-Bjørneklo Forebyggelse og bekæmpelse Allerød Kommune Februar Allerød Kommune Teknik & Miljø Bjarkesvej Allerød Trykt hos Allerød Kommune Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne indsatsplan er tilladt med tydelig kildeangivelse. Opgaven er skrevet i Microsoft Word og opsat i Adobe Acrobat. Brødtekst er sat i Times New Roman, 12 punkt (linjeafstand på 1½). Figurteksten er sat med Times New Roman, 8 punkt, kursiv. Overskrift 1 er sat med Arial, fed, 16 punkt. Overskrift 2 er sat med Arial, kursiv, fed, 14 punkt. Overskrift 3 er sat med Arial, fed, 13 punkt Margener: Top og bund 2 cm, venstre 3 cm og højre 2 cm. Forsidefotos:

4 Forord Denne rapport er udarbejdet som en konkret indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Allerød Kommune i perioden Hensigten med rapporten er at koordinere og ikke mindst styrke indsatsen af bekæmpelsen i fremtiden. Med en endelig og vedtaget offentliggjort indsatsplan forpligtes både offentlige og private grundejere til at bekæmpe Kæmpe-Bjørneklo. Målgruppen er grundejere i Allerød Kommune, som har et eksisterende problem med Kæmpe-Bjørneklo på deres ejendom samt kommunens personale, der skal koordinere indsatsen i fremtiden på både offentlige og private arealer. Desuden henvender rapporten sig til kommunens natur- og miljøafdeling, som administrerer og foretager naturpleje. Allerød Kommune har siden 1985 med succes bekæmpet Kæmpe-Bjørneklo på de offentlige arealer. Med bekendtgørelsen om bekæmpelse af kæmpebjørneklo af 13. januar 2006 åbnes der nu op for at styrke bekæmpelsen på de private arealer. Allerød Kommune vil være på forkant med udviklingen, når den nye kommunalreform træder i kraft den 1. januar 2007 og ser det som en vigtig opgave at deltage aktivt i bekæmpelsen af Kæmpe-Bjørneklo. Det skal ses i sammenhæng med at administrationen af amternes vandløb og åbne naturtyper fra denne dato overgår til kommunerne. Kæmpe-Bjørneklo skal bekæmpes fordi den forårsager tilbagegang i biodiversiteten i de lokale plantesamfund og medfører store ændringer i økosystemerne. Koloniseres et område med planten, kan det medføre betydelige økonomiske tab og endog være en risiko for befolkningens sundhed. Allerød Kommune, Teknik & Miljø, 9. marts 2007

5 Indholdsfortegnelse 1 Bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo OPRINDELSE OG HISTORIE IDENTIFIKATION AF PLANTEN HVORFOR SKAL VI BEKÆMPE KÆMPE-BJØRNEKLO Forarmning af naturen Sundhedsrisiko Sikkerhed og instruktioner Metoder til bekæmpelse MANUELLE OG MEKANISKE METODER Opgravning og rodstikning Slåning Skærmkapning GRÆSNING KEMISK BEKÆMPELSE ALTERNATIVE BEKÆMPELSESMETODER Jordbehandling Kogende vand Sort plast Flydende kvælstof Biologisk bekæmpelse GENETABLERING AF FLORA Hidtidig bekæmpelse i Allerød Kommune BEKÆMPELSE I BØRSTINGERØD MOSE DELTAGERE I BEKÆMPELSEN ANVENDTE BEKÆMPELSESMETODER FREMTIDIGE TILTAG I BEKÆMPELSEN Registrering og kortgrundlag ALLERØD KOMMUNE NABOKOMMUNER Bekæmpelsesstrategi MÅLSÆTNINGER Kortsigtede mål Langsigtede mål KORTLÆGNING AF DELOMRÅDER PRIORITERING AF INDSATSEN PÅ REGISTREREDE AREALER LOVGIVNING VEJLEDNING TIL BEKÆMPELSE OG BEKÆMPELSESMETODE Bekæmpelsesmetoder, tidspunkter og koordinering Evaluering af indsatsplan Ressourcer og organisering Litteraturliste BOGREFERENCER ELEKTRONISKE REFERENCER Bilag...30

6 Figurfortegnelse Figurnummer Figurbeskrivelse 1 Heracleum mantegazzianum 2 Heracleum sphondylium 3 Heracleum sibricum 4 Kendetegn for hjemmehørende bjørnekloarter 5 Kendetegn for arter der kan forveksles med Kæmpe-Bjørneklo 6 Rodstikning med havespade 7 Gentagen slåning medfører udhungring af næringsreserver 8 Skærmkapning med kniv 9 Afgræsning med får er effektivt 10 Afgræsning har fjernet Kæmpe-Bjørneklo inden for hegnet 11 Anbefalede bekæmpelsesmetoder og tidsforbrug 12 Oversigt over bekæmpelsestidspunkter 13 Opgaveplanlægning i den årlige bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

7 Begrebsdefinitioner Begreb Definition Artsdiversitet Biodiversitet Bladstilk Eutrofiering Frøbank Glyphosat Græsningstryk Herbicid Hjemmehørende Herbivorer Invasiv art Monokultur Patogener Rodstikning Økosystem Diversitet betyder mangfoldighed. Artsdiversiteten er et mål for mangfoldigheden af arter i et givent område. Biodiversitet kan også "oversættes" med biologisk mangfoldighed. Der skelnes mellem tre typer biodiversitet: habitat diversitet, genetisk diversitet og artsdiversitet. Hver især er de afhængige af at de to andre har det godt. Tilsammen sikrer de nogle artsrige økosystemer. Bladet er grundorganet hos højere planter. Det sidder på en stængel og deles i bladfod, bladplade og evt. en bladstilk. Eutrofiering er når der over en længere periode tilføres næringssalte (nitrat og fosfat) til et vandområde. Antal af plantefrø ophobet i jorden. Plantebeskyttelsesmiddel (ukrudtsmiddel) også kaldet Roundup. Antallet af græssende dyr pr. arealenhed. Et sprøjtemiddel der f.eks. blokerer for fotosyntesen og dermed dræber al plantevækst. De planter og dyr der i dag findes i Danmark kan deles i to grupper. De der er indvandret og de der er bragt hertil af mennesker. De arter der er naturligt indvandret kaldes også hjemmehørende arter. Til hjemmehørende arter hører også visse arter der over lang tid har tilpasset sig de danske forhold. Dyr der ernærer sig af planter (planteædere). Invasive arter, er dyr- og plantearter der bevidst eller tilfældigt er slæbt ind i landet, og som fortrænger eller ødelægger livsbetingelserne for de hjemmehørende arter. Anvendes normalt om store arealer med samme afgrøde. For eksempel en hvedemark. En organisme der fremkalder sygdom. Plantens rod skæres over under vækstpunkterne i jorden. Et økosystem er et afgrænset naturområde. Det kan deles op i en biotisk del, der er de levende organismer, og i en abiotisk del, der er den ikke levende del (f.eks. vind, temperatur, ilt, vand). Begge dele af økosystemet påvirker hinanden. Økosystemer: En sø, en skov etc.

8 1 Bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 1.1 Oprindelse og historie I Europa findes omkring 20 forskellige arter, der tilhører slægten af Heracleum. Der er to arter, som er nærmest beslægtet til Heracleum mantegazzianum og det er H. sosnowskui Manden og H. persicum Desf. Disse arter danner til sammen gruppen af planter, vi i dag kender som Kæmpe-Bjørneklo. Forklaringen på at planten kaldes Kæmpe-bjørneklo er på grund af dens højde og forholdsvis store bladareal, som henviser til betegnelsen Kæmpe, hvor bladenes omrids er forklaringen på betegnelsen Bjørneklo (Booy et al. 2005). Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) stammer fra Kaukasus og blev indført til Europa i forrige århundrede. Planten kom først til Danmark i 1870, hvor den blev indført til botaniske haver. Formålet med planten var, at den skulle fungere som en speciel prydplante, og frøene blev derfor modtaget med stor glæde. Senere blev dens anvendelse udbredt til parker og haver på herregårde rundt om i landet (Larsen et al. 2005a). Denne anvendelse fortsatte gennem det meste af det 19. århundrede og stoppede først efterhånden, som farerne ved planten blev tydeligere for myndighederne. I starten var planten ikke et stort problem, den spredte sig kun ganske lidt, men efter år skete der en udvikling. Planten begyndte at sprede sig meget voldsomt. Den udviklede sig til at udgøre et stort problem i naturen, fordi driften af vor kulturlandskab ophørte. De næringsrige lysåbne arealer som enge og moser var særdeles udsatte. En af årsagerne til den voldsomme spredning var at haveejerne i 1950 erne såede eller indplantede den i haven og man tørrede sågar planten til dekorationsbrug. Arten blev derfor spredt til nye voksesteder under transport i forbindelse med afskaffelse af planten. De åbne lossepladser som eksisterede op til 1970 var derfor en betydelig kilde til spredning af planten. De sidste år har Kæmpe-Bjørneklo udgjort et stort problem i forbindelse med naturpleje i det meste af landet. Observationer viser, at planten stort set kan vokse overalt, men fordrer som udgangspunkt fugtige næringsrige arealer. Derfor er spredningen især problematisk langs vandløb, søbredder, veje og jernbaner, hvor frøene har de mest optimale spredningsmuligheder på grund af områdernes konstante dynamik. Kæmpe-Bjørneklo er ligeledes et problem på brakmarker, enge, overdrev, heder, strandenge og skove. I skovene er voksestederne primært lysåbne arealer som skovbryn, skovlysninger og langs skovstier

9 1.2 Identifikation af planten Kæmpe-Bjørneklo anvendes som en fællesbetegnelse for en gruppe af tæt beslægtede arter af slægten Heracleum, som er blevet indført til den danske natur. Kæmpe-Bjørneklo er blandt de største urter i Europa og er et voksende problem for myndigheder, der beskæftiger sig med naturpleje i det nordlige og centrale Europa (Booy et al. 2005). Figur 1. Heracleum mantegazzianum Kæmpe-Bjørneklo er med sin størrelse og karakteristiske lysende hvide skærme ikke til at tage fejl af. Planten lever i flere år, men dør efter første frøsætning. Allerede det andet år bliver den mellem 2-4 m høj, nogle gange op til 5 meter. Plantens centrale stængel bliver op til 10 cm tyk. Det er en skærmplante og kendes især på de meget brede store grundblade (op til 1½ m), som er groft takkede med dybt indskårne bladrande. Bladstilken er tit rødlig og besat med hår. Skærmen er karakteristisk ved at være op til 50 cm bred og udformet som en paraply. Hovedskærmen består af over 50 grene med mange hvide blomster på hver. Rundt om hovedskærmen sidder som regel 3-8 mindre skærme. Alle plantedele indeholder en giftig plantesaft, som kan resultere i voldsomme udslæt hos mennesker (Hansen 1988). Roden er en pælerod, der bliver op til cm lang og forgrenet. Planten danner ikke udløbere eller rodskud. Kemiske stoffer i roden virker hæmmende på andre planters frøspiring (Hansen 1988). Planten vil som regel dø, hvis roden skæres over lige under vækstpunkterne, som befinder sig ca. 10 cm under jordens overflade. Planten visner ned hver vinter for derefter at skyde igen om foråret fra plantens rod. Cyklusen fortsættes, indtil planten har blomstret. De blomstrende stængler er som tidligere nævnt ca. 10 cm tykke, rødplettede og dækkede af stive hår, hvorimod de øvre dele af stænglen er dunhårede. Blomstring sker normalt i det tredje til femte år afhængigt af om, der er samlet stivelse nok til at kunne blomstre. Blomstringstiden er fra juni til august. Blomsterne er små og hvide og sidder i store skærme. Den midterste skærm kan være op til 50 cm i diameter og er sammensat af mellem grene, som hver bærer en småskærm med ca blomster. Blomsterne udvikler sig til mm lange flade frugter, som hver består af 2 frø. Hver Kæmpe-Bjørneklo plante kan producere ca frø, hvoraf langt de fleste er spiringsdygtige. Under naturlige forhold spirer frøene om foråret, fordi frøene har spirehvile, som ophæves af vinterens kuldeperiode. Undersøgelser har vist at ca. 87% af frøene er spiringsdygtige

10 23% spirer det førstkommende år, resten udgør en del af jordens frøpulje og har spiringspotentiale i de efterfølgende år (Larsen 1999a). Undersøgelserne viser, at frøene kan bevare spiringsevnen i op til 7 år under danske forhold (Calov & Andersen 1996). Umodne frø på afhøstede blomsterskærme kan eftermodne, og frøene kan sandsynligvis overleve kompostering. Stængeldele og opgravede roddele kan slå rod og danne nye planter. Frøene spredes effektivt med vind, vand eller jord. De spredes let med vinden fordi frøene er flade og lette. Med vinden vil frøene kunne spredes op til 100 meter, hvorimod et vandløb eller sø medfører spredning op til flere kilometer (Calov & Andersen 1996). En ikke uvæsentlig faktor er spredning via jord som hænger fast i redskaber, støvler, maskiner og dyr. Flere planter i den danske natur forveksles let med Kæmpe-Bjørneklo. Det er vores hjemmehørende bjørnekloarter Heracleum sphondylium (Almindelig Bjørneklo) og Heracleum sibiricum Figur 2. Heracleum sphondylium Figur 3. Heracleum sibricum (Grønblomstret Bjørneklo). Kendetegnende for dem begge er, at de ikke er så høje som Kæmpe-Bjørneklo. Almindelig Bjørneklo bliver cm høj og Grønblomstret Bjørneklo cm. Almindelig Bjørneklo er udbredt i det vestlige Danmark og Grønblomstret Bjørneklo i det østlige Danmark. Art Almindelig Bjørneklo Heracleum Sphondylium Grønblomstret Bjørneklo Heracleum sibiricum Højde (cm) (-300) Stængel Blad Blomst Spaltefrugt Udbredelse Furet stængel. Den øverste del af stænglen er tæt håret, hvorimod nedre stængel er mindre håret Furet stængel. Øverste del af stænglen er sparsom t håret, mens nedre stængel er tættere håret. 1 (-2) gange fjersnitdelte med 5-7 groft tandet/lappede afsnit. Tæt hårede på undersiden, se alm. Bjørneklo. Blegt gulgrønne blomster, småskærme hvælvede. Kroner ikke eller kun delvist radierende skærmstråler med små spredte hår. Ægformet frugt meget lig H. spondylium; 7-8 mm lang, 5-6 mm bred, glat. Det meste af Europa undtagen meget nordlige regioner og det meste af Middelhavsområd et. Med vestlig udbredelse i DK. Nordøstlige og centralt østlige Europa og det centrale og sydøstlige Frankrig. Med østlig udbredelse i DK. Figur 4. Kendetegn for hjemmehørende bjørnekloarter (Booy et al. 2005)

11 Der findes også andre plantearter i den danske natur, som kan forveksles med Kæmpe-Bjørneklo. Det er for eksempel arter som Angelica archangelica (Strand-Kvan), Pastinaca sativa (Pastinak) og Angelica sylvestris (Skov-Angelik). De hører alle til i Skærmplantefamilien. Art Strand-Kvan Angelica archangelica Pastinak Pastinaca sativa Skov-Angelik Angelica sylvestris Højde (cm) cm Stængel Blad Blomst Spaltefrugt Udbredelse Stængel furet sjældent rødligt anløben, grundbladenes baser stærkt røde cm Stængel furetkantet, hul eller massiv cm Stængel trind, blådugget og purpur anløbet, glat og dunet oventil. Bladafsnit skæve, bredt hjerteægformede, groft takkede og ofte nedløbende på ribben. Øvre blad 1-2 gange 3-delte med alle afsnit 3-lappede. Lancetformede, bølget-tandede og med spidse tænder. Bladafsnit skæve, aflangt ægformede, skarpt savtakkede. Øvre blade reduceret til opblæste skeder. Grønlige blomster. Blomstrer fra juniaugust. Let genkendelig med gule blomster. Blomstrer i juliaugust. Kronen er hvidlyserød. Blomstrer i juli-august. Frugten er 5-6 mm lang og aflang ægformet. Bred-elliptisk og 5-7 mm lang Frugten er 4-5 mm lang og aflang ægformet. Vokser på strandengen og ved udmundinger på af vandløb. Udbredt i hele landet, sjælden på Fyn og i Østjylland. Meget sjælden i Nord- og Vestjylland Indført og dyrket. Vejkanter, gærder og åbne enge. Alm. i det meste af landet. Fugtige skove og enge. Alm. dog sjælden i Vestjylland. Figur 5. Kendetegn for arter der kan forveksles med Kæmpe-Bjørneklo (Hansen 1988) Kendetegnende for dem alle er, at de ikke er nær så høje som Kæmpe-Bjørneklo. Desuden er bladene mindre og anderledes udformede og blomsterne er grønlige eller gullige med undtagelse af Skov-Angelik, som har hvide/lyserøde blade. Plantesaften hos Pastinak og Strand-Kvan kan som Kæmpe-Bjørneklo føre til forbrændinger af huden, hvis man kommer i nærkontakt med planten. Både de hjemmehørende bjørnekloarter og ovennævnte skærmplanter, er planter som findes spredt i den danske natur og som ikke bør bekæmpes. De bør identificeres, således at der ikke bruges unødige ressourcer og økonomiske midler på at bekæmpe planter, der ikke er skadelige i vores natur. 1.3 Hvorfor skal vi bekæmpe Kæmpe-Bjørneklo Der er flere årsager til at vi skal gøre en indsats for at bekæmpe Kæmpe-Bjørneklo i vores natur. De to hovedårsager er dels sundhedsrisikoen, der er forbundet med nærkontakt med planten, og dernæst den forarmning af naturen, som planten medfører med dens kraftige spredning. De to hovedårsager vil blive beskrevet mere specifikt herunder

12 1.3.1 Forarmning af naturen Kæmpe-Bjørneklo betegnes som landskabsukrudt idet den er i stand til at udkonkurrere veletablerede samfund og opnå en høj dækningsgrad af vegetationen. Landskabsukrudt er kendetegnende ved at være så aggressiv og konkurrencedygtig, at de fortrænger den naturlige danske flora. Sådanne planter benævnes invasive plantearter (Larsen et al. 1999b). Kæmpe-Bjørneklo har en række negative egenskaber som gør den i stand til at danne monokulturer som kan medføre:! at naturlige arter i vort plantesamfund fortrænges med mindsket artsdiversitet til følge! tab af autenticitet! forandringer i landskabsbilledet! begrænsninger i friluftslivets frie udfoldelse! øget risiko for erosion omkring søer og vandløb! øget risiko for eutrofiering Resultatet af disse negative effekter er, at vores natur bliver fattigere, hvorved økosystemets udseende og funktion ændres radikalt. I planlægningen af bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo bør derfor fokuseres på den skade, som planten udøver på naturen, for på den mest hensigtsmæssige måde at begrænse artens udbredelse (Larsen et al. 1999b) Sundhedsrisiko Kæmpe-Bjørneklo udgør en sundhedsrisiko, idet berøring med plantens saft kan fremkalde voldsom udslet. Planten udskiller en klar vandig saft som indeholder flere kemiske stoffer (furocoumariner). Disse medfører i kombination med ultraviolet lys (sollys) forbrændinger og overfølsomhedsreaktioner på huden allerede 15 minutter efter kontakt med huden (Booy et al. 2005). I løbet af 24 timer udvikles en rødmen og hævelse af huden samt væskeansamlinger, som efterfølges af en betændelsesreaktion. Efter en uge ses en kraftig pigmentering af huden, hvor denne har været i direkte kontakt med plantesaften. Tilstanden kan vare i flere måneder alt efter den enkeltes overfølsomhed. Det angrebne hudområde kan i flere år efter være meget følsomt over for ultraviolet lys (Booy et al. 2005)

13 1.3.3 Sikkerhed og instruktioner Det er vigtigt for alle som færdes i et område med Kæmpe-Bjørneklo at være klar over den sundhedsfare, der er forbundet med berøring af planten. Det er især vigtigt for det personale, som arbejder i områder med Kæmpe-Bjørneklo. Her tænkes især på gartnere, åmænd og andre faggrupper, der arbejder med naturpleje. Når man arbejder med bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo er det vigtigt, at overholde nedenstående sikkerhedsinstruktioner:! Hud og øjne (briller eller visir) skal beskyttes under arbejdet! Anvende udstyr der beskytter mod indånding af forstøvede plantepartikler! Handskerne skal være af gummi og med lange skafter! Tøjet skal være dækkende, vandtæt og helst af syntetisk materiale Hvis uheldet er ude skal man vaske sig hurtigt og grundigt med sæbe og efterfølgende beskytte huden mod sollys i mindst 48 timer. Steroider har vist sig meget anvendelig som behandlingsmetode. I månederne efter bør området påsmøres solcreme med beskyttelsesfaktor. Øjenkontakt er meget alvorlig og man skal straks rense øjnene med vand, beskytte dem med solbriller og dernæst kontakte lægen (Booy et al. 2005). For at sikre at disse forholdsregler overholdes, er det driftsledernes ansvar både selv og via kursusaktiviteter at formidle disse videre til det udførende personale. Kun gennem åben og gentagen formidling om sundhedsfaren ved planten, kan de grimme skader undgås. 2 Metoder til bekæmpelse Kæmpe-Bjørneklo bekæmpes efterhånden aktivt overalt i Danmark, især amter og kommuner har i disse år øget fokus på dens spredning. En af årsagerne er at spredningen af Kæmpe-Bjørneklo har fået offentlighedens bevågenhed, og at der fra politisk side i langt højere grad fokuseres på problemet. Når man skal vælge en bekæmpelsesmetode er valget betinget af forskellige parametre. I den forbindelse er det nødvendigt at få overblik over, hvor stort et areal planten dækker, tætheden på arealet samt hvilke adgangsforhold der findes (Booy et al. 2005). Bekæmpelsen af Kæmpe-Bjørneklo kan udføres på to overordnede måder. Enten ved at afbryde energiproduktionen hvilket gøres ved slåning eller græsning, hvor planten udpines og går ud efter gentagne behandlinger. En anden metode er at standse næringsstoftransporten mellem - 6 -

14 roden og de grønne dele, som det er tilfældet ved rodstikning. Planten dør således allerede ved første indgreb. Hvis målet er at forebygge spredning kan dette gøres ved skærmkapning (Sørensen og Buttenschøn 2002). Kombinationer af ovenstående metoder til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo kan være en fordel på visse arealer, men det må skønnes på stedet i hvert enkelt tilfælde. Uanset hvilken eller hvilke bekæmpelsesmetoder man vælger er det givet, at en total udrydning kræver en vedvarende indsats i indtil 7-10 år, hvor frøbanken skønnes udtømt. For at kunne udføre en effektiv bekæmpelse er det meget vigtigt, at metoderne anvendes korrekt og at bekæmpelsen sker på baggrund af en langsigtet plan med klare mål. 2.1 Manuelle og mekaniske metoder Opgravning og rodstikning I mindre populationer kan man vælge at grave planterne op eller rodstikke dem. At grave planten op er en meget effektiv metode men samtidig også meget tidskrævende. Arbejdsprocessen består i at trække de nyspirede planter op eller grave hver enkelt plante op med rod. Metoden er ligeledes anvendelig i spredte populationer eller populationer, der er svært tilgængelige på grund af terræn eller andre fysiske forhold. Rodstikningen skal finde sted tidligt i foråret og gentages midt på sommeren. For at opnå en optimal effekt af rodstikning skal planten overskæres under de hvilende knopper, der sidder Figur 6. Rodstikning med havespade (Ravn et al. 2001) på de øverste 2-5 centimeter af roden. Normalt skal der stikkes i en dybde af 5-10 centimeter, men det må vurderes i hvert enkelt tilfælde. Rodstikning bør iværksættes i den periode, hvor planten er mellem 0,5 1,5 m høj af hensyn til håndteringen. Efter rodstikning skal planten trækkes op af jorden og fjernes fra arealet for at sikre, at væksten ikke fortsætter. Til rodstikning skal anvendes en kraftig spade med jernarmeret skæfte og spaden skal være skarp. En almindelig havespade er ikke kraftig nok til at kunne tåle belastningen. Da rodstikning som nævnt er meget effektiv vurderes, at det kun er nødvendigt at rodstikke 2 gange årligt i to år og derefter 1 gang årligt i de efterfølgende 2 år. Arealer bør efter behandling ikke overlades til sig selv, men tilses indtil der ikke længere fremspirer nye planter (Sørensen & Buttenschøn 2002). Præstationen pr. time er lav, den ligger ca. på 100 planter/timen, men er meget afhængig af bestandens tæthed og om jorden er blød eller hård at stikke i. En - 7 -

15 anden ikke uvæsentlig faktor er terrænforholdene, idet meget vanskeligt terræn vil nedsætte præstationen væsentligt (Sørensen & Buttenschøn 2002). Ud over at virke generende for det udførende personale er der ikke nogle følgevirkninger for miljøet ved opgravning eller rodstikning, idet metoderne netop er rettet mod enkeltplanter Slåning Ved slåning af Kæmpe-Bjørneklo slås planterne ikke ihjel med det samme, men ved gentagne slåninger udhungres planterne ved at udtømme planternes tilgængelige næringsreserver. Figur 7. Gentagen slåning medfører udhungring af næringsreserver (Ravn et al. 2001) Slåning kan foretages på to måder nemlig mekanisk eller manuelt. Mekanisk slåning foregår med traktormonteret slagleklipper, rotorklipper eller andre selvkørende maskiner som f.eks. fingerklipper. Ved både mekanisk og manuel slåning er det vigtigt at undgå indånding af forstøvede plantesaftspartikler. Traktoren bør derfor være monteret med trykkabine for at undgå indånding gennem traktorens luftsystemer. Ved manuel slåning skal indånding af partikler undgås ved brug af maske. Manuel slåning foregår med le eller motordrevne maskiner som f.eks. buskrydder. Om man skal vælge mekanisk eller manuel bekæmpelse, samt hvilket udstyr der er brugbart afhænger af områdets beskaffenhed med hensyn til fremkommelighed, hydrologi og terrænforhold. Mekanisk slåning er anvendelig i større regulære bestande, hvor maskinens effektivitet kan udnyttes. Slåningen skal gentages ca. 3-4 gange i løbet af en vækstsæson for at forhindre planten i at oplagre næring i roden, så den igen bliver i stand til at blomstre og sætte frø. Første gang skal slåningen finde sted i midten af maj. 2. gang i midten af juni, hvor Kæmpe-Bjørneklo blomstrer og 3. gang i midten af juli, inden den nye vækst når at etablere spiringsdygtige frø (Sørensen & Buttenschøn 2002). Efter slåning er det vigtigt at fjerne materialet fra arealet, så genvækst undgås. Præstationen ved mekanisk bekæmpelse med slagleklipper er ca. 0,5-4 timer/ha afhængig af områdets beskaffenhed (Sørensen & Buttenschøn 2002). Slåning kan efterfølges af afgræsning med for eksempel får, da planterne nu er nemmere tilgængelige for fårene. Følgevirkningerne for miljøet ved mekanisk bekæmpelse er få, men både flora og fauna kan blive forstyrret af bekæmpelsen, fordi der er involveret maskiner i arbejdsprocessen. Forstyrrelsen og dermed risikoen for skader kan nedsættes væsentligt, hvis maskinvalget nøje vurderes, idet f.eks. mindre maskiner betyder mindre skader

16 Kan det ikke lade sig gøre at bekæmpe med mekaniske midler på arealer langs vandløb eller skråninger, kan planterne bekæmpes manuelt med le eller kratrydder. Manuel slåning er specielt velegnet på lineære arealer og skråninger. Manuel bekæmpelse anbefales ligeledes på mindre arealer, hvor maskinerne ikke kan udnyttes fuldt ud, og derfor er uøkonomiske at anvende. Formålet med den manuelle bekæmpelse er som ved mekanisk bekæmpelse at udhungre planten for dens næringsreserver, så den til sidst dør. Slåningen skal gentages 3 gange om året indtil planterne er mærkbart svækkede. Herefter anbefales det at nedsætte antal årlige slåninger til 2 (Sørensen & Buttenschøn 2002). I forhold til kratrydderen medfører leen mindst risiko for at plantesaften kommer på huden, idet leen laver et rent skærende snit kontra kratrydderen, der slår stænglen over. Som ved den mekaniske bekæmpelse er det ligeledes vigtigt at fjerne materialet. Præstationen ved manuel slåning ligger på planter/timen afhængig af bestandens tæthed og tilgængelighed. Gennemsnittet anslås til ca planter/timen (Sørensen & Buttenschøn 2002). De manuelle metoder har ingen eller få følgevirkninger for miljøet. Flora og fauna bliver kun kortvarigt forstyrret i forbindelse med bekæmpelsen. For at opnå optimalt udbytte af slåning er det nødvendigt at fortsætte denne i op til 8 år. Hyppigheden af slåninger er størst i de 3 første år. Arealet bør kontrolleres ca. 2-3 år efter endt bekæmpelse for at opnå sikkerhed for, at spiringen er ophørt Skærmkapning Skærmkapning er en metode, der ikke er særlig arbejdskrævende men hellere ikke særlig effektiv, fordi det er svært at undgå frøspredning under indsamling og transport af skærmene. Figur 8. Skærmkapning med kniv (Ravn et al. 2001) Ved skærmkapning fjernes plantens blomsterskærme ved at skære dem af med en kniv eller machete. Skærmkapningen er mest effektiv, hvis den udføres når den endestillede hovedskærm begynder at blomstre. En for tidlig kapning medfører genvækst af en ny skærm og dermed produktion af et stort antal frø. Sker kapningen derimod for sent i perioden, hvor frødannelsen er begyndt, er der stor risiko for frømodning på de skærme, der efterlades på jorden (Booy et al. 2005). Det er derfor en balancegang at kunne vælge det rette tidspunkt mellem frøenes dannelse og modning. Kæmpe-Bjørneklo blomstrer flere gange i løbet af juni august. Derfor skal skærmkapningen udføres flere gange i løbet af sæsonen for at virke optimalt. Skærmkapning anses som værende velegnet som et supplement til de andre bekæmpelsesmetoder for eksempel som opfølgning, når der opdages blomstrende Kæmpe-Bjørneklo på allerede bekæmpede arealer

17 Skærmkapning er ikke en behagelig metode at anvende for det udførende personale, fordi det er næsten umuligt ikke at komme i nærkontakt med de store planter. Præstationen ved skærmkapning er ca. 200 planter/timen eksklusiv efterfølgende indsamling af skærme (Sørensen & Buttenschøn 2002). Præstationen afhænger af terrænforhold, fremkommelig i området samt transporttid mellem bestandene. Skærmkapning har ingen følgevirkninger for miljøet. 2.2 Græsning Græsning er meget effektiv til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo, især af store bestande på over 1000 planter. Effekten af at bruge græsning som bekæmpelsesmetode er i princippet den samme som ved slåning, idet fårene fjerner de overjordiske plantedele. Herved udtømmes den næring, der befinder sig i plantens rod og fotosyntesen hæmmes (Booy et al. 2005). Figur 9. Afgræsning med får er effektivt (Ravn et al. 2001) Får og kvæg finder Kæmpe-Bjørneklo meget velsmagende på grund af plantens høje næringsværdi. Dyrene foretrækker de unge friske planter, hvorfor den mest effektive bekæmpelsestidspunkt er i starten af vækstsæsonen. Græsningen bør derfor påbegyndes allerede i midten af april måned. Forud for afgræsning af et nyt areal med tætte bestande af Kæmpe-Bjørneklo, har det vist sig at være en fordel at slå vegetationen for at fremme andre arter. Årsagen er at variation i arter, gør dyrene mindre udsatte for eventuelle bivirkninger (forgiftning) ved at spise Kæmpe-Bjørneklo, fordi de har muligheden for at indtage en varieret kost Figur 10. Afgræsning har fjernet Kæmpe-Bjørneklo inden for hegnet (Sørensen & Buttenschøn 2002) (Ravn et al. 2001). Græsningstrykket skal sættes højt i starten af bekæmpelsesperioden for at opnå en hurtig effekt. Efter et par år kan græsningstrykket sænkes. Græsningstrykket afhænger af formålet med plejen og skal i hvert enkelt tilfælde fastsættes på baggrund af græsvæksten og løbende justeres. Græsningstrykket varierer i forhold til de enkelte naturtyper. I bestande af Kæmpe-Bjørneklo anbefales et græsningstryk på får/ha i foråret for derefter at sænke græsningstrykket i slutningen af juni til 5-10 får/ha, fordi planterne nu er svækkede (Booy et al. 2005). Græsningen skal fortsætte i op til 8 år i træk, indtil der ikke er flere planter der spirer

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø Kæmpe-Bjørneklo Guide til bekæmpelse Center for Plan og Miljø Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo Fredensborg Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det betyder, at kommunens

Læs mere

Indhold. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2008-2018 3 af 15

Indhold. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2008-2018 3 af 15 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2008-2018 Forord Med denne indsatsplan tages det første skridt mod en koordineret bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Stevns Kommune. Kæmpe-Bjørneklo kan vokse

Læs mere

Praktisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Praktisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo Bekæmpelse af kæmpebjørneklo kræver, at man vælger de rigtige bekæmpelsesmetoder, og at man gennemfører en systematisk indsats gennem flere år. Dette hæfte fortæller, hvordan du i praksis kan komme kæmpebjørneklo

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Kæmpe-Bjørneklos økologi... 3. 1.1 Kæmpe-Bjørneklos udseende... 4. 1.2 Forveksling med andre planter... 5

Indholdsfortegnelse. 1. Kæmpe-Bjørneklos økologi... 3. 1.1 Kæmpe-Bjørneklos udseende... 4. 1.2 Forveksling med andre planter... 5 Indholdsfortegnelse 1. Kæmpe-Bjørneklos økologi... 3 1.1 Kæmpe-Bjørneklos udseende... 4 1.2 Forveksling med andre planter... 5 2. Forholdsregler i forhold til plantesaften... 5 3. Vejledning i bekæmpelse

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Sorø Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Sorø Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Sorø Kommune Udarbejdet for Sorø Kommune, Fagcenter Plan & Miljø af Biomedia, Januar 2009 Revideret Januar 2012 1 Forord Med denne indsatsplan tages det

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Odsherred Kommune

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Odsherred Kommune Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Odsherred Kommune - et skridt mod en koordineret og langsigtet løsning! Udarbejdet af Planlægger Nina Lemkow Odsherred Kommune januar 2007 Titel: Indsatsplan

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i. Indsatsområdet Lindenborg ådal & Østerådalen

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i. Indsatsområdet Lindenborg ådal & Østerådalen Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Indsatsområdet Lindenborg ådal & Østerådalen Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) i indsatsområde Lindenborg ådal & Østerådalen,

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT:

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT: MENU - LANDMAND Landmandsforsiden Landmands nyheder Avisen Økologisk Jordbrug Fagligt Team OMLÆGNINGSTJEK Projekter Fokusområder Foderformidlingen Kalender FAGLIGE TEMAER Bliv medlem Politisk kommentar

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Seniorforsker, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde. ABH@DMU.DK Abstract Et flerårigt, fastliggende slåningsforsøg, 1996-2007, i en næringsrig

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Udgiver: Miljøsamarbejdet Milsam, marts 2009. En fælleskommunal folder, udarbejdet

Læs mere

Biotechnology Explorer

Biotechnology Explorer Biotechnology Explorer Oprensning af genomisk DNA fra plantemateriale Manual Katalog nr. 166-5005EDU explorer.bio-rad.com Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, februar 2009

Læs mere

Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v.

Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v. 545 af 12/07 1991 ; Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v. Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v. Indholdsfortegnelse: Miljømin. Bek. nr. 545 af 12. juli 1991 Ændringer

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Naturplejeforeninger for alle

Naturplejeforeninger for alle Naturen har behov for hjælp Hvis naturen ikke plejes, gror den til i krat og brændenælder, som kvæler mangfoldigheden af fine blomster. De har brug for lys og luft. Naturen invaderes lige nu af invasive

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune?

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? Efter 200 års fravær er ulven tilbage i Danmark. Den første bekræftede ulv blev fundet død i Thy Nationalpark i november 2012. Siden er der observeret ulve flere steder

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

LOP-A Boligspray mod lopper

LOP-A  Boligspray mod lopper LOP-A Boligspray mod lopper Sådan bruges LOP-A Boligspray Hvor: Spray, hvor lopperne befinder sig, dvs. i tæpper, hundekurven, møbler, revner og sprækker. LOP-A er en effektiv loppespray, som bekæmper

Læs mere

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Ad 1) Velkomst: Gerda bød velkommen til de ca. 35 personer, der var mødt. Ad 2) Elise Hvelplund bød også velkommen

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Rottehandlingsplan for Varde Kommune 2013-2016

Rottehandlingsplan for Varde Kommune 2013-2016 Rottehandlingsplan for Varde Kommune 2013-2016 Baggrund Handlingsplanen er udarbejdet efter bekendtgørelse nr. 696 af 26/06/2012 6 og bilag 1, om forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Handlingsplanen skal

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Retningslinier for afbrænding

Retningslinier for afbrænding ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Retningslinier for afbrænding af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. Februar 2003 Århus Brandvæsen Kirstinesmindevej 14, 8200 Århus N - Tlf. 8676 7676 Fax : 8676

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur)

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Kontorchef Mette Marcker Christiansen og kontorchef Søren Hald, Naturstyrelsen I november 2010 indgik KL og Miljøministeriet en aftale om opdatering

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Retningslinier ved. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Afbrænding af haveaffald, Sct. Hans bål, halm, kvas m.v. Forebyggende afdeling. 1.

Retningslinier ved. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Afbrænding af haveaffald, Sct. Hans bål, halm, kvas m.v. Forebyggende afdeling. 1. Forebyggende afdeling Retningslinier ved Afbrænding af haveaffald, Sct. Hans bål, halm, kvas m.v. 1. udgave Juli 2009 Vagtcentral (døgnåben) Ådalsvej 52, 2970 Hørsholm. Telefon 4580 3355 Telefon 4580 3355

Læs mere

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro.

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro. Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 kulturogplan@svendborg.dk www.svendborg.dk Tilladelse til at etablere kreaturbro over Syltemade Å ved

Læs mere

Regler for afbrænding

Regler for afbrænding Regler for afbrænding af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. Gældende for erhverv og private 3. udgave juni 2013 HAR DU TILLADELSEN I HUS? Miljøhensyn Enhver afbrænding af affald udenfor dertil godkendte

Læs mere

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Vækst Miljø Vækst Natur Udvikling Klima Natur og biodiversitet Landbrug &

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Teksten er udarbejdet af det nordsjællandske, kommunale miljøsamarbejde Milsam

Læs mere

Slutrapport for projektet

Slutrapport for projektet Hjeruplund den 7. april 2015 J.nr.: 32312-G-13-01018 Slutrapport for projektet Brende Ådal Demonstrationsprojekt for helårsgræsning med Naturkvæg Tilsagnsholder: Lisbeth Blomstrøm Tellerupvej 15 5591 Gelsted

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

RC-750 en sikker investering

RC-750 en sikker investering RC-750 RC-750 en sikker investering Undgå ryg og hofteskader Sikker arbejdsmiljø = mindre sygefravær Kapacitet = 3,7 mand med buskrydder Skrænter optil 50 Regnvandsbassinger Under fjernvarmerør Svært tilgængelige

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter.

Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter. Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter. Forord Branchesikkerhedsrådet for Jordbruget har udgivet denne branchevejledning for

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune

Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune Lemvig Kommune har indført en fælles, obligatorisk tømningsordning for bundfældningstanke, idet afløbsinstallationernes renseeffektivitet

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E Vøvelbæk et vådområdeprojekt vedrørende Matr.nr. 36 Djørup By, Bislev

Læs mere

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG DE 8 BESØG Besøg nr. Overskift for dagen. Tidsperiode Dagens forløb HTM Grund Bog Have Mad Natur Med hjem Utroligt Tryghed Pædagogisk mål 1 Havestart April-maj 2 Have, så, lugning og den nære natur 1 Maj

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

Badevandsprofil for Tystrup sø

Badevandsprofil for Tystrup sø Badevandsprofil for Tystrup sø Ansvarlig myndighed: Sorø Kommune Rådhusvej 8 4180 Sorø Tlf.: 57876000 www.soroe.dk Medlemsstat Danmark Kommune Sorø Kommune DKBW Nr. DKBW1196 Stationsnummer 340-003G Stationsnavn

Læs mere

Den fulde tekst i 7 og 37. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter1)

Den fulde tekst i 7 og 37. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter1) Den fulde tekst i 7 og 37 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter1) Ifølge 7 skal Kommunalbestyrelsen som grundejer, hvor det er hensigtsmæssigt

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Overblik over søgemulighederne i Danmarks Naturdata På søgefanebladene kan du kombinere søgekriterier for geografisk område, tidsperiode, arter,

Læs mere

Rotteplan 2013-2015. www.skive.dk

Rotteplan 2013-2015. www.skive.dk Rotteplan 2013-2015 www.skive.dk 1 Indholdsfortegnelse 1 INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 2 FORMÅL... 2 3 OVERORDNEDE MÅL FOR ROTTEBEKÆMPELSE... 3 4 SKIVE KOMMUNE... 4 5 TILDELTE RESSOURCER... 5 6 SKIVE KOMMUNES

Læs mere

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller USB-stiks bliver stadig brugt rigtig meget, og da man nu engang imellem kan få et 64gb USB stik til 249 kr i f.eks. Aldi, så er USB-stikket stadig det oplagte transportable medie, da det er lille og modsat

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne

Læs mere

BARDAHL KOBBERPASTA (uden bly)

BARDAHL KOBBERPASTA (uden bly) Udfærdigelsesdato: 18.12.2010 Revisionsdato: 1. Identifikation af stoffet/blandingen og selskabet/virksomheden: Produktidentifikator: Produktkode: 72301/305 PR-nr.: 934541 Relevante identificerede anvendelser

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

JEG er din KARTOFFEL!

JEG er din KARTOFFEL! JEG er din KARTOFFEL! I dette hæfte kan du lære noget om mig. Skriv dit navn: Ha det sjovt! Jeg er din Kartoffel! side 2 af 14 Mit kartoffelliv: Fra knold til kartoffelplante til knold. Jeg bliver lagt

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst Dagsorden - Velkomst - Kommentarer til Rapport - Konsekvenser for landbrugsproduktionen - Alternative og Supplerende muligheder - Erstatning - Forslag

Læs mere

Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk

Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk Regulativ for afbrænding i Slagelse Kommune August 2009 Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk 1 1. GENERELT...3 Brandhensyn...3 Miljøhensyn...3 Hvad

Læs mere

Gode råd om vildtvenlig høst

Gode råd om vildtvenlig høst Gode råd om vildtvenlig høst Til gavn for både landmænd og dyr Maj 2013 Pas på naturens vilde dyr ved høst Harer, råvildt, agerhøns og andre vilde dyr lever livet farligt, når der skal høstes eller tages

Læs mere

Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport. Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas

Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport. Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas November 1998 * INDHOLD: Side Forord 3 Resumé 4 Proj ektbeskrivelse

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler

Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler Anbefalingerne er udarbejdet i LIFE-projektet TOPPS, som har til formål at forebygge punktkildeforurening med pesticider. Transport 1. Transporter bekæmpelsesmidler

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere

Redegørelse om lovovervågning af Lov om drift af landbrugsjorder

Redegørelse om lovovervågning af Lov om drift af landbrugsjorder Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 81 Offentligt Plantedirektoratet Sektor for Miljø Den 7 januar 2008 J.nr.: PD 07-440-000001 SMJ / MEDH Redegørelse om lovovervågning

Læs mere

Katalog over redskaber til reducering af markskader forvoldt af hjortevildt

Katalog over redskaber til reducering af markskader forvoldt af hjortevildt Katalog over redskaber til reducering af markskader forvoldt af hjortevildt. Udarbejdet af: Løvenholm, Fjeld og omegns hjortevildtlaug Juni 2011 Løvenholm Fjeld og omegns hjortevildtlaug Side 1 Formål:

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Halsnæs Kommune har overdraget drift og administration af tømningsordningen til Halsnæs Kommunale Forsyning A/S.

Halsnæs Kommune har overdraget drift og administration af tømningsordningen til Halsnæs Kommunale Forsyning A/S. Halsnæs Kommune Regulativ for tømningsordning for bundfældningstanke 1 Formål Tømningsordningen indføres primært af miljømæssige hensyn, for at sikre, at bundfældningstanke i Halsnæs Kommune bliver kontrolleret

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Regler for Bordtenniskampe, dvs. materialer, borde, bat osv.

Regler for Bordtenniskampe, dvs. materialer, borde, bat osv. ITTF's Bordtennislove I dette dokument finder du den danske bordtennis unions oversættelse af ITTF's bordtennislove. Her kan du finde alt om, hvilke regler der er når man spiller en bordtenniskamp. ---

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

For at tilsikre sikker og korrekt brug skal anvisningerne i denne vejledning læses grundigt og følges. Vejledningen bedes opbevaret godt.

For at tilsikre sikker og korrekt brug skal anvisningerne i denne vejledning læses grundigt og følges. Vejledningen bedes opbevaret godt. OB115N DA For at tilsikre sikker og korrekt brug skal anvisningerne i denne vejledning læses grundigt og følges. Vejledningen bedes opbevaret godt. ELEKTRISK HÅNDTØRRER INSTALLATIONSVEJLEDNING VIGTIGT!

Læs mere

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY MADS NØRREGAARD Strandvejen 17 4671 Strøby 17. SEPTEMBER 2015 JOURNALNUMMER 15/2092 KS:STEROE OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY Stevns Kommune, Natur og Miljø har modtaget ansøgning om oprensning

Læs mere