miljø og sundhed Læs om moderne indeklimaforskning hormonforstyrrende stoffer PFOA & PFOS dioxin-like potential of environmental compounds Se også

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "miljø og sundhed Læs om moderne indeklimaforskning hormonforstyrrende stoffer PFOA & PFOS dioxin-like potential of environmental compounds Se også"

Transkript

1 1 miljø og sundhed Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed Formidlingsblad 17. årgang, nr. 3, december 2011 Læs om moderne indeklimaforskning hormonforstyrrende stoffer PFOA & PFOS dioxin-like potential of environmental compounds Se også kalender 2012

2 Indhold Moderne indeklimaforskning i Danmark fra begyndelsen af 1990erne til dato: En øjenvidnerapport Hormonforstyrrende stoffers indflydelse på skjoldbruskkirtelhormonerne, samt på hjernens udvikling hos rotter et ph.d. projekt... 7 PFOA & PFOS: Eksponering og kræftrisiko - resumé af et ph.d. projekt Dioxin-like potential of environmental compounds Kalender Miljø og sundhed Bladet henvender sig primært til forskere, beslutningstagere og administratorer, der beskæftiger sig med miljø og sundhed. Udgives af: Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed Redaktion: Jens Peter Bonde (ansv) Steffen Loft Tina Kold Jensen Hilde Balling 17. årgang, nr.3, december Oplag 1.200, tilsendes gratis ved henvendelse til: Hilde Balling, Sundhedsstyrelsen Eftertryk mod kildeangivelse. Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk ISSN ISSN elektronisk Miljø og Sundhed En læser har skrevet til undertegnede og efterlyst bladets definition på miljø, idet en del mennesker efter spørgerens mening vil opfatte miljø som synonymt med det ydre miljø. Det tilstræbes fra redaktionens side, at indholdet i nærværende blad holdes inden for rammerne af nedenstående afgræsning af området miljø og sundhed. De miljøfaktorer, som kan påvirke menneskers helbred, omfatter fysiske, kemiske, biologiske og psykosociale faktorer. Påvirkningerne fra disse miljøfaktorer sker hovedsageligt gennem vand, luft, jord og levnedsmidler, på arbejdspladser og i boliger og institutioner - påvirkninger, som i et samspil med arveanlæg, levekår og livsstil har betydning for risikoen for at udvikle sygdom. Skjoldbruskkirtlen kan påvirkes af kemiske stoffer medførende ændringer i blodet af skjoldbruskkirtelhormonerne. M. Petersen har undersøgt nogle af disse stoffer i rotteforsøg. Fluorstofferne PFOS og PFOA er påvist i vand, luft, slam, jord og sedimenter samt i blodet hos dyr og mennesker overalt i verden. K. Eriksen har undersøgt disse stoffer i relation til visse kræftformer samt mulige eksponeringskilder. M. Long og E. Bonefeld-Jørgensen har skrevet et omfattende review om miljøkemikaliers dioxinlignende potentiale og belyser emnet gennem beskrivelser af egne undersøgelser af pesticider, phthalater og phytoøstrogener, dels som enkeltstoffer, dels som blandinger af flere stoffer. F. Gyntelbergs og I. Andersens artikel nr. 2 om dansk indeklimaforskning beskriver undersøgelser af effekter af udsættelse for VOCs, støv og skimmelsvampe i indemiljøet. Indholdet i alle fire artikler falder klart inden for ovenstående afgrænsning af miljø og sundhed, og redaktionen kan roligt love, at det også vil være trenden fremover. Rigtig god jul! Hilde Balling

3 Moderne indeklimaforskning i Danmark fra begyndelsen af 1990erne til dato: En øjenvidnerapport. Af Finn Gyntelberg og Ib Andersen I forrige nr. af dette tidsskrift beskrev vi den moderne danske indeklimaforskning fra dens start i 1962 til begyndelsen af 1990erne. Det var en periode, hvor den danske forskning var banebrydende og førende på dette nye område, og hvor antallet af forskere i andre lande stadig var begrænset. Siden er antallet af internationale forskningsaktører på området vokset betydeligt. Det skyldes især behovet i alle lande for stadig større besparelser i bygningsmassens energiforbrug og ønsket om reduktion af de sundheds- og komfortmæssige ulemper, der er affødt af denne udvikling. Dansk indeklimaforskning har derfor ikke i samme grad som tidligere været dominerende i denne periode, men den har stadig leveret meget væsentlige bidrag af ny viden. Det historiske perspektiv i denne artikel er knap en snes år, hvilket givetvis er for kort til sikkert at vurdere den langsigtede holdbarhed og effekt af denne forskning. Alligevel vil vi prøve herpå med en indgangsvinkel, der primært er medicinsk-fysiologisk og sundhedsmæssig. Indsatsområder for den danske forskning I begyndelsen af 1990erne var den danske indeklimaforskning blevet veletableret. Faktisk så veletableret, at vi var det land i verden, der da havde flest aktive klimakamre i forhold til befolkningens størrelse. Der var mere end ét klimakammer pr. million indbyggere. Desuden var der dannet en række erfarne forskningsgrupper inden for både det medicinsk-fysiologiske og det tekniske område. Vi anser de vigtigste udviklinger inden for området i denne periode at være: paradigmeskiftet fra T-VOC (total volatile organic compounds) som relevant målemetode for irritanter i indeluften til en toksikologisk baseret vurdering af reaktive VOCs og disses nedbrydningsprodukter etablering af guidelines for indeluftkvalitet undersøgelser af effekter af støv i indeluft undersøgelser af effekter af skimmelsvampe i bygningsmassen Paradigmeskift I begyndelsen af perioden var interessen som de foregående år koncentreret om effekten af kemiske påvirkninger. Men medens tidligere formaldehyd og dettes effekter var i fokus, var det nu primært VOCs dvs. volatile organic compounds (eller på dansk organiske opløsningsmidler) og disses effekter. Indeklimagruppen ved Hygiejnisk Institut, Århus Universitet - det nuværende IMA - Institut for Miljøog Arbejdsmedicin havde i 1980erne, i erkendelse af vanskelighederne ved at analysere alle de mange forskellige organiske opløsningsmidler i nybyggede og nyrenoverede bygninger, foreslået T-VOC konceptet, dvs. at se på effekten af totalmængden af alle VOCs. I forbindelse hermed blev der indført en standardblanding af de 22 VOCs, der hyppigst var blevet påvist i feltstudier. I en række klimakammerstudier med denne T-VOC blanding påviste Mølhave og medarbejdere, at blandingen gav forringet luftkvalitet og at tærsklen for irritation lå på 2 5 mg/m 3. Blandingen udløste irritation i både øjne og øvre luftveje (Mølhave 2001). På AMI - Arbejdsmiljøinstituttet - det nuværende Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - NFA - førte et snævert samarbejde mellem indeklimakemikeren P. Wolkoff og toksikologen G. D. Nielsen til en mere individuel vurdering af de enkelte VOCs. miljø og sundhed 17. årgang, nr. 3, december

4 Deres synspunkt var, at sundhedseffekterne af VOCs ikke skulle relateres til WHO klassifikationen af de enkelte stoffer efter kogepunkt, men mere til en toksikologisk vurdering af sundhedseffekter af den enkelte VOC og af nedbrydningsprodukter heraf. De fandt, at de normalt forekommende indeluftkoncentrationer af kemisk non - reaktive VOCs ikke ville kunne forklare de irritative indeklimaklager i de undersøgte indemiljøer. I modsætning hertil kan reaktive VOCs være f.eks gange mere irriterende end et lignende, men ikke - reaktivt kemisk stof. De to forskere begyndte derfor at skelne imellem non - reaktive VOCs med høj irritationstærskel og reaktive VOCs, som oxideres af ozon og derved producerer en cocktail af multifunktionelle stoffer, herunder bl.a. formaldehyd. Rigtigheden heraf blev påvist både i forsøg med mus og i humane øjenstudier. Denne udvikling illustrerer et klassisk videnskabeligt dilemma: Måler vi de rigtige komponenter eller måler vi fortrinsvis de komponenter, der er rimelig lette at måle - i dette tilfælde T-VOCs? Etablering af guidelines for indeluftkvalitet En meget relevant videreudvikling i perioden var arbejdet hen imod en etablering af grænseværdier for indeluft i ikke industrielle bygninger. På engelsk: Indoor Air Guidelines eller IAGs. Disse grænseværdier måtte være anderledes og lavere end de gennem mange år etablerede arbejdshygiejniske grænseværdier for industrielle arbejdspladser. Sidstnævnte forudsætter sunde arbejdstagere og en påvirkningsstid på otte timer om dagen igennem 40 år. Indeluftgrænseværdier for boliger må inkludere hensynet til særligt følsomme som børn, gamle og syge personer og må forudsætte ophold indendørs 24 timer i døgnet gennem et helt liv. De allerede etablerede grænseværdier for forureningskomponenter udendørs var ikke omfattende nok i betragtning af de mange forskellige komponenter, der afgives til indeluften fra byggematerialer, personer og aktiviteter. AMIs første forslag til særlige indeklimagrænseværdier blev fremsat i et særligt nr. af Indoor Air (Levin 1998). I 2010 blev dette arbejde suppleret med et forslag til en grænseværdi for luften indendørs, som ville sikre mod formaldehyds kræftfremkaldende effekt (Nielsen og Wolkoff 2010). Det er særdeles tilfredsstillende, at Verdensundhedsorganisationen WHO i perioden har været og stadig er en drivende kraft bag etableringen og publiceringen af Guidelines for Indoor Air Quality. Et vigtigt instrument for saneringen af sundhedsskadelige, funktions og komfortnedsættende stoffer i byggematerialer er den i perioden gennemførte EU kemikalielovgivning REACH. Dennes indførelse blev i mange år forsinket ikke, bare af industriens lobbyvirksomhed, men også af toksikologer, der ønskede alle klassiske undersøgelsesmetoder bragt i anvendelse for hvert kemisk stof. Igen et klassisk videnskabeligt/regulativt dilemma: Det bedste er ofte det godes værste fjende. På AMI var man i 1992 af den opfattelse, at da man i EU anvendte ca kemiske stoffer, hvoraf i meget store mængder, ville det af hensyn til befolkningernes sundhed være hensigtsmæssigt hurtigt at få etableret sundhedsmæssige guidelines for et betydeligt antal af disse. Da mange af sådanne guidelines måtte fastsættes ud fra mere begrænsede toksikologiske data end klassisk uddannede toksikologer normalt anvendte, måtte disse guidelines derfor betragtes som tentative og anvendes med forsigtighed, ligesom der samtidig måtte etableres en praksis med hyppige revisioner. Herved kunne det sikres, at disse værdier altid var baseret på den nyeste toksikologiske viden. Synspunktet vandt ikke tilslutning blandt klassiske toksikologer, der for hvert kemisk stof ønskede fuldstændige datasæt. Et resultat heraf er, at det i dag stadig kun er muligt at etablere guidelines for ret få stoffer. Undersøgelse af effekter af støv i indeluft I 2008 publicerede Mølhave og medarbejdere resultaterne af fem provokationsstudier, hvor 4 miljø og sundhed 17. årgang, nr. 3, december 2011

5 de inflammatoriske og allergiske effekter af luftbåret kontorstøv blev undersøgt i klimakammerstudier på mennesker. Det laveste niveau for effekt var ca. 75 µg svævestøv/m 3 luft. Støv fra forskellige bygninger havde forskellig effekt, men det generelle billede var, at støvet nedsatte øjets tårefilmsstabilitet og øgede antallet af eosinofile celler i næseskyllevand (nasal lavage). Deltagernes komfort blev reduceret ved disse støvudsættelser, og der var øget irritation i øjne, næse og svælg. I 2005 publicerede Mølhave og medarbejdere resultaterne af et klimakammerstudie af samspillet mellem ozon (0,3 ppm) og luftbåret støv (75 µg/m 3 ) fra kontorlokaler. Studiet omfattede en mindre gruppe atopiske, men ellers raske personer og viste en signifikant potentiering, når de to påvirkninger optrådte samtidig frem for hver for sig. Forskerne fandt signifikant nedsættelse af lungefunktionen (peak expiratory flow) og øget ubehag. For at opnå en enkel og billig metode til at vurdere det inflammatoriske potentiale i indeluftstøv udviklede Allermann (2001) på AMI en metode, hvor lungeepitel i en in vitro model blev udsat for støv. Effekten af denne samlede påvirkning af kemiske og biologiske forureninger blev vurderet ved at måle frisætning af cytokinen Interleukin 8. I et større samarbejdsprojekt med bl.a. Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital, blev der undersøgt støv fra 10 skoler med få og 10 skoler med mange indeklimasymptomer. Det viste sig (Allerman et al 2003), at støvets inflammatoriske potentiale gjorde det muligt at skelne mellem skoler med få og med mange gener. Et tilsvarende studie af kontorer (Pejtersen et al. 2006) viste, at den samme korrelation eksisterede for kontorstøv i enkelt- og fåmandskontorer, medens indeklimagener i storrumskontorer måtte have andre årsager. Spørgsmålet om indeluftens forurening med kemiske stoffer kan være af betydning for de stadigt hyppigere forekommende luftvejsallergier blev behandlet af Nielsen og medarbejdere i De undersøgte, om flere kemiske stofgrupper, bl.a. ftalater og kvarternære ammoniumforbindelser, kunne have en adjuvanseffekt, dvs. om stofferne var i stand til at forstærke effekten af kendte allergener - f.eks. husstøvmideafføring. De fandt adskillige højpotente adjuvanter, men i betragtning af de lave koncentrationer i indeluften syntes disse fund kun at være af praktisk betydning for industrielle arbejdspladser (Nielsen et al. 2007). Disse studier indikerer, at støvudsættelse kan forklare mange gener i form af øjen- og luftvejsirritation. Reduktion af støvgenerering er derfor vigtig, men kan ikke fuldt ud opnås med ventilation. Gedigen rengøring er stadig af afgørende betydning. I 1994 publicerede Schneider et al. guidelines for rengøringskvalitet. Skimmelsvampe i bygninger I slutningen af 1990erne og begyndelsen af dette århundrede var der en ret betydelig interesse for, hvad skimmelsvampeforurening i indemiljøet betød for menneskers komfort og helbred. Private og offentlige sponsorer gjorde det muligt at gennemføre et stort forskningsprogram til videre afklaring af spørgsmålet. Programmet blev ledet af en gruppe tilknyttet Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) i samarbejde med flere forskningsinstitutter og formand for ledergruppen blev F. Gyntelberg fra Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital. Programmet fik det internationale navn The Danish Moulds in Building Program. Resultaterne af dette program er publiceret i mere end 50 videnskabelige artikler og i en omfattende rapport, som blev udgivet af Forskningsministeriet (2001). De helbredsmæssige effekter blev undersøgt dels ved en omfattende epidemiologisk undersøgelse på fugtskadede skoler med tørre skoler som kontrol og i et dobbeltblindt eksponeringsstudie med placebokontrol. Det eksperimentelle studie afslørede ikke markante effekter af skimmelsvampeeksponering sammenlignet med kontrolforsøg, men studiet blev kun gennemført på få personer, hvorfor det ikke er helt konklusivt. Det store epidemiologiske studie miljø og sundhed 17. årgang, nr. 3, december

6 viste, at udsættelse for skimmelsvampe havde sammenhæng med almen- og slimhindesymptomer hos først og fremmest personer, der ikke producerede kønshormoner, dvs. børn før pubertet og postmenopausale kvinder. Fundet vedr. de ældre kvinder var dog lidt usikkert. Et interessant observationsstudie af Ebbehøj på en svømmehals medarbejdere før og efter renovering af fugtskader fandt en reduktion i indeklimaklageforekomsten fra 66 % til 4 %, hvor der inden renoveringen blev målt en høj forekomst af skimmelsvamp i hallen. Brauer og Mikkelsen har gennemført nogle elegante metodologiske indeklimastudier med særlig fokus på bias ved spørgeskemaundersøgelser. De observerede, at personers svar på spørgeskemaer var afhængigt af i hvilken sammenhæng de bliver spurgt. Hvis de fik at vide, at undersøgelsen handlede om indeklimagener i hjemmet blev der registreret flere klager vedrørende hjemmets indeklima og omvendt, hvis fokus var på arbejdspladsens indeklima. Den teknisk-videnskabelige indeklimaforskning De to væsentligste aktører på dette område i perioden var Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Ålborg Universitet med Arkitekt-/ ingeniørgruppen og Statens Byggeforskningsinstitut. O. Fanger havde på DTU etableret en stærk forskergruppe af både danske og udenlandske forskere med meget brede relationer til indeklimaforskere over hele kloden. Hovedområdet for forskningen var menneskers opfattelse af indeluftkvalitet og komfort. Det blev vist, at forsøgspersoner under kontrollerede forhold arbejdede langsommere i let forurenet luft end i ren luft og at de havde mere hovedpine i den forurenede luft. I skoler fandtes, at en øget ventilation og lavere temperatur øgede elevernes præstationer ved regning og stavning. Fangers gruppe indgik også i adskillige danske multicenterstudier. I gruppen arbejdede også J. Sundell og C. G. Bornehag i en årrække. De tog initiativet til at samle en række forskere fra adskillige lande med henblik på at gennemgå litteraturen og fremlægge den viden, der her var samlet om luftfugtighed, ventilation, kæledyr mv. og om de sundhedsmæssige effekter af disse påvirkninger. Ved Ålborg Universitet har P. V. Nielsen og hans gruppe udviklet meget brugbare modeller til vurdering af ventilationsforhold. På SBI blev der i perioden konstrueret en række klimakamre til studie af sundheds- og komforteffekter af byggematerialers afgivelse af indeluftforureninger. Instituttet deltog også i opbygning af mærkningsordningen for byggematerialers afgivelse af forureningskomponenter. Pga. sin store viden om skimmelsvampe var instituttet en vigtig partner i det store danske multicenterprojekt om skimmelsvampe i bygninger, hvor især Gravesens betydelige erfaring på forskningsområdet var uundværlig. Senere fulgte instituttet op på denne problemstilling med renoveringsprojekter af skimmelsvampehærgede bygninger. Bygningers energiforbrug har også været i centrum i en række studier, hvor der både blev leveret forskningsresultater og en målbevidst omsættelse af disse til praktiske anvisninger for byggebranchen. Afsluttende bemærkninger Dansk indeklimaforskning har stadig et højt aktivitetsniveau. Ved det sidste Indoor Air møde i Austin Texas juni 2011, med deltagelse af forskere fra store dele af det globale samfund, fremlagde danske forskere fra især DTU, SBI og NFA (det tidligere AMI) adskillige interessante og relevante forskningsresultater. Det var resultater, der vidner om, at dansk indeklimaforskning også i de næste ti til tyve år har gode muligheder for at være med i den internationale frontforskning om indeklima. 6 miljø og sundhed 17. årgang, nr. 3, december 2011

7 Hormonforstyrrende stoffers indflydelse på skjoldbruskkirtelhormonerne, samt på hjernens udvikling hos rotter - et ph.d. projekt. Af Marta Axelstad Petersen, DTU Fødevareinstituttet Baggrund og formål Skjoldbruskkirtelen, også kaldet glandula thyreoidea, producerer skjoldbruskkirtelhormonerne triiodothyronin (T 3 ) og thyroxin (T 4 ). Udover deres rolle i kroppens stofskifteprocesser spiller disse hormoner en afgørende rolle for nervecelledifferentieringen under hjernens udvikling. Hos mennesker kan selv moderate og forbigående fald i moderens T 4 - niveauer under graviditeten have negativ indflydelse på barnets neurologiske udvikling og føre til forsinket mental og motorisk udvikling (1-5). For at opretholde korrekte hormonniveauer er skjoldbruskkirtelen afhængig af et tilstrækkeligt jodindtag, men den kan også påvirkes af en række stoffer i vores miljø. Disse kaldes skjoldbruskkirtelforstyrrende stoffer og er kemikalier, som via forskellige mekanismer kan ændre indholdet af T 3 og T 4 i blodet. De omfatter bl.a. en lang række industrikemikalier og pesticider, samt stoffer der anvendes i produkter til personlig pleje (6-8). En måde at belyse årsagssammenhængen mellem udsættelse for hormonforstyrrende stoffer, effekten på skjoldbruskkirtelhormonerne samt negative påvirkninger af hjernens udvikling kan være at undersøge det i en dyremodel. Det overordnede formål med ph.d.-projektet var derfor at undersøge, hvordan den neurologiske udvikling hos rotter ville blive påvirket af skjoldbruskkirtelforstyrrelser i fostertilværelsen samt at finde ud af, om det er muligt at forudsige adfærdsændringer hos afkommet ved hjælp af T 4 -målinger i de eksponerede rottemødres blod. Denne viden ville kunne bruges af de regulerende myndigheder til at identificere risikoen for skadelige virkninger på hjernens udvikling efter udsættelse for skjoldbruskkirtelforstyrrende stoffer ved blot at måle T 4 niveauer i en blodprøve fra de eksponerede rottemødre. Metode Projektet omfattede tre store dyreforsøg i hvilke effekterne på rotters hjerneudvikling blev undersøgt efter eksponering for stoffer, som påvirker skjoldbruskkirtlen. I det første forsøg blev det kendte skjoldbruskkirteltoksiske stof propylthiouracil (PTU) undersøgt. Denne undersøgelse af et modelstof blev udført for at lære mere om forholdet mellem T 4 -nedsættelser i fostertilstanden og efterfølgende adfærdsændringer hos det voksne rotteafkom. Herefter fulgte undersøgelser af to miljømæssigt relevante kemikalier. Det første stof var UV-filteret octyl methoxycinnamat (OMC), mens det andet undersøgte stof var svampemidlet mancozeb. Begge stoffer er meget udbredte, og begge giver skjoldbruskkirtelforstyrrelser, men der er ikke tidligere publiceret nogen adfærdsundersøgelser med stofferne. Det eksperimentelle design for de tre forsøg var som følger: drægtige rotter blev doseret med teststoffet fra dag 7 i drægtigheden, indtil slutningen af laktationsperioden, dvs. indtil ungerne var 16 dage gamle. Hvert stof blev undersøgt i tre doser, med en gruppestørrelse på ca. 18 drægtige hunrotter per hold. En uge efter dosering var påbegyndt blev blodprøver fra mødrene analyseret for T 4 - niveauer. På ungedag (UD) 16 blev noget af afkommet aflivet, der blev taget blodprøver, og flere organer blev udtaget. Fra hvert kuld blev et par af ungerne også fravænnet til senere adfærdsundersøgelser. Disse undersøgelser inkluderede bl.a. vurdering af afkommets indlæringsevne og motoriske aktivitet. Dyrenes miljø og sundhed 17. årgang, nr. 3, december

8 Figur 1-6. T 4 nedsættelser, vist som % af kontrol i de tre forsøg. T 4 er målt hos mødre doseret med hhv. PTU, OMC og Mancozeb på dag 15 i drægtighedsperioden (GD15) (figur 1, 3,5), og hos 16 dage gamle unger (UD 16) (figur 2, 4, 6). hørelse blev også vurderet, og det samme gjorde en række effektmål omkring dyrenes reproduktionssystem. Resultater og diskussion Resultaterne fra den første undersøgelse viste, at eksponeringen for PTU gav de forventede effekter på skjoldbruskkirtelsystemet hos både mødre og afkom, idet både mødrenes og afkommets T 4 -niveauer faldt betydeligt som resultat af doseringen (figur 1 og 2). Skjoldbruskkirtlernes vægt og histologi var også kraftigt påvirket. Som forventet, på baggrund af en lang række tidligere adfærdsstudier af PTU (9-10), sås også effekter på afkommets hjerneudvikling. Både indlæringsevne og hørelse var nedsat, og aktivitetsniveauet var forøget hos afkommet i den gruppe, der havde fået højest dosis PTU (tabel 1). Alle disse ændringer var forventede, og de var ydermere signifikant korreleret med nedsatte T 4 -niveauer hos mødrene. Dette tydede på, at graden af T 4 -nedsættelse under udviklingen kunne være en indikator for graden af adfærdsmæssige forstyrrelser og høreskader hos rotter. I OMC studiet medførte alle de undersøgte doser massive T 4 -nedsættelser hos mødrene (figur 3), mens effekterne på ungernes skjoldbruskkirtelsystem var forholdsvis begrænsede (figur 4). Der sås derimod en del andre effekter i OMC afkommet, idet hannerne viste reducerede organvægte af reproduktionsorganerne og et reduceret sædcelleantal. Disse effekter var muligvis forårsaget af OMCs østrogene egenskaber. Afkommets adfærd var også ændret, dog anderledes end forventet. I hunafkommet var den motoriske aktivitet nedsat i den højeste dosisgruppe, mens OMC doserede hanner udviste forbedret rumlig indlæringsevne (tabel 1) i forhold til kontrolrotterne. Disse adfærdsændringer var ikke korreleret til mødrenes T 4 -niveauer i graviditeten, og var sandsynligvis ikke forårsaget af tidlig T 4 -mangel, da de adskilte sig væsentligt fra de effekter, som blev set i PTU undersøgelsen, samt fra effekter set i andre af den type undersøgelser. 8 miljø og sundhed 17. årgang, nr. 3, december 2011

9 Tabel 1. Oversigt over resultaterne fra adfærds- og høretest udført i de tre forsøg. betyder forbedret, betyder nedsat, - betyder upåvirket og tomt felt betyder ikke målt. aktivitet indlæring hørelse & PTU OMC Mnz I det sidste studie førte dosering af drægtige rotter med svampemidlet Mancozeb til et moderat, men dog signifikant fald i mødrenes T 4 -niveauer under drægtigheden (figur 5), mens ungernes skjoldbruskkirtelsystem på dag 16 var helt upåvirket (figur 6). I denne undersøgelse blev der på trods af de nedsatte T 4 niveauer i drægtigheden ikke set nogen adfærdseffekter (tabel 1). Konklusion og perspektiver Resultaterne fra de tre undersøgelser viste, at PTU med ret stor sandsynlighed blev overført fra mødrene til afkommet via moderkagen og modermælken, idet stoffet påvirkede ungernes skjoldbruskkirtelsystem og hjerneudvikling i forventet retning. Derimod kan både toksikokinetiske og toksikodynamiske faktorer muligvis forklare de overraskende fund i de to andre forsøg. Det er sandsynligt, at overførslen af OMC og mancozeb over moderkagen og mælken ikke var tilstrækkelig stor til at påvirke ungernes skjoldbruskkirtelsystem og dermed deres hjerneudvikling. Ydermere kan forskelle i stoffernes virkningsmekanisme og kinetik have gjort, at en given eksponering af ungerne ikke medførte lige så store T 4 sænkninger, som det var tilfældet hos mødrene. I de to undersøgelser med hhv. OMC og mancozeb blev det ydermere vist, at i modsætning til hvordan det forholder sig hos mennesker, så er det hos rotter ikke muligt at korrelere mødrenes T 4 -nedsættelser i drægtighedsperioden med negative effekter på hjerneudviklingen hos afkommet. Det blev derfor konkluderet, at målinger af T 4 -værdier hos drægtige rottemødre efter udsættelse for skjoldbruskkirtelforstyrrende stoffer ikke kan anvendes til at forudsige effekter på hjernens udvikling hos rotteungerne. En mulig forklaring på de observerede forskelle mellem rotter og mennesker kan være, at mens mange af hjernens modningsprocesser sker før fødslen hos mennesker, så foregår en del af disse efter fødslen hos rotter (11). T 4 -nedsættelser i fostertilstanden kan derfor være mere kritiske for hjerneudviklingen hos mennesker end hos rotter. Da vi i øjeblikket stadig ved meget lidt om, hvilke tidspunkter der hos rotter er mest afgørende for hjernens udvikling i forhold til hormonforstyrrelser, samt om de komplekse feedback-mekanismer og kompenserende processer i skjoldbruskkirtelhormonsystemet, kan vi ikke p.t. bruge mødrenes T 4 -målinger som parameter til at forudsige adfærdsforandringer hos rotteafkommet. Det er dog stadig meget vigtigt, at menneskers eksponering for stoffer, som i dyreforsøg viser sig at give skjoldbruskkirtelforstyrrelser og nedsatte T 4 -niveauer, reguleres nøje, da T 4 nedsættelser i graviditeten hos mennesker kan have alvorlige følger for børnenes hjerneudvikling. Ph.d. forsvaret blev afholdt den 12. maj 2011 på DTU Fødevareinstituttet. Bedømmelsesudvalget bestod af: John Christian Larsen (DTU Fødevareinstituttet Formand), Grete Østergaard (KU, Panum) og Helmuth Lillienthal (Ruhr University of Bochum). Projektets vejleder var: Ulla Hass (DTU Fødevareinstituttet). Studierne, som ligger til grund for afhandlingen, blev støttet af Miljøstyrelsen. Afhandlingen bygger på disse tre artikler og kan fås i PDF format ved at kontakte forfatteren: I) Axelstad M, Hansen, PR, Boberg J, Bonnichsen M, Nellemann C, Lund SP, Hougaard KS, Hass U. Developmental neurotoxicity of Propylthiouracil (PTU) in rats: relationship between transient hypothyroxinemia during development and long-lasting behavioural and functional changes. Toxicol Appl Pharmacol 2008;232:1-13. miljø og sundhed 17. årgang, nr. 3, december

10 II) Axelstad M, Boberg J, Hougaard KS, Christiansen S, Jacobsen PR, Mandrup KR, Nellemann C, Lund SP, Hass U. Effects of pre- and postnatal exposure to the UV-filter Octyl Methoxycinnamate (OMC) on the reproductive, auditory and neurological development of rat offspring. Toxicol Appl Pharmacol 2011;250: III) Axelstad M, Boberg J, Nellemann C, Kiersgaard M, Jacobsen PR, Christiansen S, Hougaard KS, Hass U. Exposure to the widely used fungicide Mancozeb causes thyroid hormone disruption in rat dams but no developmental neurotoxicity in the offspring. Toxicol Sci 2011;120: Referencer 1. Haddow JE, Palomaki GE, Allan WC, Williams JR, Knight GJ, Gagnon J, O'Heir CE, Mitchell ML, Hermos RJ, Waisbren SE, Faix JD, Klein RZ. Maternal thyroid deficiency during pregnancy and subsequent neuropsychological development of the child. New Engl J Med 1999;341: Henrichs J, Bongers-Schokking JJ, Schenk JJ, Ghassabian A, Schmidt HG, Visser TJ, Hooijkaas H, de Muinck Keizer-Schrama SM, Hofman A, Jaddoe VV, Visser W, Steegers EA, Verhulst FC, de Rijke YB, Tiemeier H. Maternal thyroid function during early pregnancy and cognitive functioning in early childhood: the generation R study. J Clin Endocrinol Metabol 2010;95: early pregnancy are associated with impaired psychomotor development in infancy. Clin Endocrinol (Oxf). 1999;50: Boas M, Main KM, Feldt-Rasmussen U. Environmental chemicals and thyroid function: an update. Curr Opin Endocrinol Diabetes Obes 2009;16: Brucker-Davis F. Effects of environmental synthetic chemicals on thyroid function. Thyroid 1998;8: Crofton KM. Thyroid disrupting chemicals: mechanisms and mixtures. Int J Androl 2008; 31: Akaike M, Kato N, Ohno H, Kobayashi T. Hyperactivity and spatial maze learning impairment of adult rats with temporary neonatal hypothyroidism. Neurotoxicol Teratol 1991;13: Kobayashi K, Tsuji R, Yoshioka T, Kushida M, Yabushita S, Sasaki M, Mino T, Seki T. Effects of hypothyroidism induced by perinatal exposure to PTU on rat behaviour and synaptic gene expression. Toxicology 2005;212: Howdeshell K. A model of the development of the brain as a construct of the thyroid system. Environ Health Perspec 2002;110: Kooistra L, Crawford S, van Baar AL, Brouwers EP, Pop VJ. Neonatal effects of maternal hypothyroxinemia during early pregnancy. Pediatrics 2006;117: Li Y, Shan Z, Teng W, Yu X, Li Y, Fan C, Teng X, Guo R, Wang H, Li J, Chen Y, Wang W, Chawinga M, Zhang L, Yang L, Zhao Y, Hua T. Abnormalities of maternal thyroid function during pregnancy affect neuropsychological development of their children at months. Clin Endocrinol (Oxf.) 2010;72: Pop VJ, Kuijpens JL, van Baar AL, Verkerk G, van Son MM, de Vijlder JJ, Vulsma T, Wiersinga WM, Drexhage HA, Vader HL. Low maternal free thyroxine concentrations during 10 miljø og sundhed 17. årgang, nr. 3, december 2011

PCB eksponering og helbred

PCB eksponering og helbred PCB eksponering og helbred Harald Meyer Afdelingslæge, ph.d. Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital hmey0004@bbh.regionh.dk Eksponering Fødevarer (hovedkilde mere end 90%) fede fisk, kød,

Læs mere

Cocktail: Danmarks største forskningsprojekt om cocktaileffekter i fødevarer. DTU Fødevareinstituttet

Cocktail: Danmarks største forskningsprojekt om cocktaileffekter i fødevarer. DTU Fødevareinstituttet Cocktail: Danmarks største forskningsprojekt om cocktaileffekter i fødevarer DTU Fødevareinstituttet 1 Danmarks hidtil største forskningsprojekt om kemikaliers cocktaileffekter, Cocktail, har tilvejebragt

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Identificerede sundhedskonsekvenser indtil nu Nanomaterialer kan trænge længere ind i den menneskelige

Læs mere

Kan (nano)partikler påvirke fertilitet og foster?

Kan (nano)partikler påvirke fertilitet og foster? Kan (nano)partikler påvirke fertilitet og foster? Karin Sørig Hougaard, seniorforsker http://www.gravidmedjob.dk/ Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (Dansk Center for Nanosikkerhed) Definition

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Hvad er fluorstoffer? - hvorfor bliver de brugt og hvordan kan de forurene jord og grundvand?

Hvad er fluorstoffer? - hvorfor bliver de brugt og hvordan kan de forurene jord og grundvand? Hvad er fluorstoffer? - hvorfor bliver de brugt og hvordan kan de forurene jord og grundvand? Xenia Trier, Ph.D., Forskningskemiker Fødevareinstituttet, DTUs Møde om fluorerede stoffer i fødevarekontaktmaterialer

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone)

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 12. marts 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) 1. Resume Stoffet 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1-dimethylethyl)-

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Helle Raun Andersen Miljømedicin, Institut for Sundhedstjenesteforskning

Helle Raun Andersen Miljømedicin, Institut for Sundhedstjenesteforskning Moderne sprøjtemidler og hjernens udvikling Helle Raun Andersen Miljømedicin, Institut for Sundhedstjenesteforskning CeHos - Oktober 2015 Gartnerbørn-undersøgelsen Undersøgelse af danske børn, hvis mødre

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Skimmelsvamp i Grønland

Skimmelsvamp i Grønland Skimmelsvamp i Grønland Niels Ebbehøj Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital Ilulissat 2008. Foto Niels Ebbehøj Erhvervssygdomssager 2010 Andet Indeklima Psykiske lidelser Knæ og ben Ryg

Læs mere

Høringssvar fra NFA om strategier for 9 stoffer - J.nr. MST-620-00263

Høringssvar fra NFA om strategier for 9 stoffer - J.nr. MST-620-00263 Miljøstyrelsen att.: Peter H. Schaarup Strandgade 29 1401 København K Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé 105 2100 København Ø 21. januar 2015 J.nr.: 2014-81-10 Ref.: pej Høringssvar

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

den hiv-positive partner

den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

Risikovurdering af tæppegulv. Rikke Bramming Jørgensen NTNU

Risikovurdering af tæppegulv. Rikke Bramming Jørgensen NTNU 1 Risikovurdering af tæppegulv Rikke Bramming Jørgensen NTNU 2 Tæppegulv og indeklima Hvordan er sammenhængen mellem valg af gulvbelæg og indeklimaet i rummet - med fokus på luftkvaliteten i indeklima

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

Hormonforstyrrende stoffer Lovgivningen og Miljøstyrelsens indsats

Hormonforstyrrende stoffer Lovgivningen og Miljøstyrelsens indsats Hormonforstyrrende stoffer Lovgivningen og Miljøstyrelsens indsats Marie Louise Holmer Miljøstyrelsen Kemikalier Temadag om kemi og graviditet - 8. april 2011 1 Oversigt Hvorfor taler vi om hormonforstyrrende

Læs mere

Menneskers behov i indeklimaet

Menneskers behov i indeklimaet Tiltrædelsesforelæsning 19. maj 2011 Menneskers behov i indeklimaet - Et godt indeklima er vejen til sundhed og rigdom Lars Gunnarsen, professor mso Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet

Læs mere

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer. Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet

Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer. Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet 2 Udvikling i danske kommunernes Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU)

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING Niels Jørgensen Afdeling for Vækst og Reproduktion Rigshospitalet Sædkvalitet Lavere end 2-3 generationer siden I Europæiske lande Kun 25% har optimal sædkvalitet

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Ekstramateriale til artiklen Hvad vil vi acceptere af kemikalier i drikkevand og fødevarer? Aktuel Naturvidenskab, nr. 6-2014, side 26-30.

Ekstramateriale til artiklen Hvad vil vi acceptere af kemikalier i drikkevand og fødevarer? Aktuel Naturvidenskab, nr. 6-2014, side 26-30. Ekstramateriale til artiklen Hvad vil vi acceptere af kemikalier i drikkevand og fødevarer? Aktuel Naturvidenskab, nr. 6-2014, side 26-30. Forfatter: Nina Cedergren, professor Institut for Plante og Miljøvidenskab

Læs mere

Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse?

Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Anne Mette Madsen a, Anne Winding b, Vinni Mona Hansen a,c, Jørgen Eilenberg c, Nicolai Vitt Meyling c,, Kira Tendal a og

Læs mere

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø.

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. - vejen til et bedre indeklima Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. Med et inklimeter tilgodeser I den nye skolereform og sætter fokus

Læs mere

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger By og Byg Anvisning 204 Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger 1. udgave, 2003 Effektiv afhjælpning og vurdering af

Læs mere

Virksomhed 4 pharma september 2015

Virksomhed 4 pharma september 2015 4 pharma september 2015 Pcovery arbejder metodisk og målrettet på at skabe en helt ny klasse af lægemidler til behandling af alvorlige svampeinfektioner hos svækkede patienter. Firmaet blev startet på

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

KEND DIT MARKED MARKET TRENDS

KEND DIT MARKED MARKET TRENDS KEND DIT MARKED MARKET TRENDS INDHOLDSFORTEGNELSE Content 1 INTRODUKTION Introduction 3 8 FERSKE FØDEVARER Fresh Food 91 2 METODE Methodology 7 9 DYBFROSNE FØDEVARER Frozen Food 103 3 ØKONOMISKE OG DEMOGRAFISKE

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Er der gift i vandet?

Er der gift i vandet? Er der gift i vandet? Hvordan måler man giftighed? Og hvordan fastsætter man grænseværdier? Introduktion I pressen ser man ofte overskrifter som Gift fundet i grundvandet eller Udslip af farlige miljøgifte

Læs mere

Metoder til at lære børn at spise grøntsager (og andre sunde fødevarer): nogle resultater fra EU-projektet HabEat

Metoder til at lære børn at spise grøntsager (og andre sunde fødevarer): nogle resultater fra EU-projektet HabEat Metoder til at lære børn at spise grøntsager (og andre sunde fødevarer): nogle resultater fra EU-projektet HabEat Per Møller Institut for Fødevarevidenskab Københavns Universitet pem@life.ku.dk Determining

Læs mere

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014. CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Onsdag 17. september kl. 9.00 til 16.30

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014. CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Onsdag 17. september kl. 9.00 til 16.30 CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Konference for virksomheder, institutioner, organisationer og myndigheder med interesser på indeklimaområdet INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014 Onsdag 17.

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning

Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014 17.9.2014 Befolkningsundersøgelser: Hvordan kan et bedre indeklima reducere risikoen for luftvejs-

Læs mere

NOTAT. Strategi for risikohåndtering i Danmark af bisphenol A (BPA)

NOTAT. Strategi for risikohåndtering i Danmark af bisphenol A (BPA) NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. SDO Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering i Danmark af bisphenol A (BPA) 1. Resume Bisphenol A (BPA) er optaget på LOUS, da stoffet i EU er klassificeret

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI Kemikalier findes i alt, hvad vi omgiver os med. De hjælper os i hverdagen for eksempel når vi bruger kosmetik og rengøringsmidler

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Green Care: Status from Denmark

Green Care: Status from Denmark AARHUS UNIVERSITET Karen Thodberg 27. juni 2012 Green Care: Status from Denmark Senior scientist Karen Thodberg, Institute of Animal Science, Aarhus Universitet, og Carsten Ørting Andersen, Grøn Omsorg

Læs mere

Danish Technology Center Denmark

Danish Technology Center Denmark Danish Technology Center Denmark INDUSTRIAL Wastewater Treatment Systems A B C FiltraCon Filtration Systems FiltraSep Separation Filtration Systems FiltraFlo Filtration Flotation Systems APPLICATION

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Familiedannelse efter assisteret befrugtning

Familiedannelse efter assisteret befrugtning Psykosociale konsekvenser af infertilitet Familiedannelse efter assisteret befrugtning U-kursus 30. januar 2014 Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet 1 Bilag Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet Jensen, Børge og Zøllner, Lilian 1. Indledning Internettet rummer store muligheder for indhentning af information om alle livets

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Medicin og delir DSG s årsmøde 2013

Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 + = Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 Jens-Ulrik Rosholm Overlæge, klin. lekt., ph.d. Geriatrisk afd. G, OUH Hvor stor betydning har medicin for delir? I Drugs is probably the most common cause for delirium

Læs mere

Temperaturer på varme overflader, det er sandsynligt man kan komme til at berøre Vejledning til Tekniske Komitéer og fabrikanter

Temperaturer på varme overflader, det er sandsynligt man kan komme til at berøre Vejledning til Tekniske Komitéer og fabrikanter DS-information DS/CLC Guide 29 1. udgave 2007-07-12 Temperaturer på varme overflader, det er sandsynligt man kan komme til at berøre Vejledning til Tekniske Komitéer og fabrikanter Temperatures of hot

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid.

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Mange videnskabelige undersøgelser har vist, at rygning mindsker chancerne for at blive gravid. Brochuren

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Danskernes forbrug af kosttilskud

Danskernes forbrug af kosttilskud E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2014 Danskernes forbrug af kosttilskud Af Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 En opgørelse fra DTU Fødevareintituttet

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

Tidslinie. 2004 Folketinget. 2005 Miljøministeriet. 2006-2009 Gentofte Hospital

Tidslinie. 2004 Folketinget. 2005 Miljøministeriet. 2006-2009 Gentofte Hospital Status 2009 Jesper Elberling læge PHD Seniorforsker Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed Dermato-Allergologisk afdeling, Gentofte Hospital jeel@geh.regionh.dk 1 1 Tidslinie 2004 Folketinget

Læs mere

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør vi bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgive et medlemsblad. Herigennem får du som medlem

Læs mere

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk -

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk - Kontakt undertegnede for salg/rådgivning Jan L. Nielsen - T. +45 4272 4585 M. jln@eco- systems.dk - www.eco- systems.dk Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk - Hvordan virker HG Light sammen med LED-belysning?

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere