Opgaver til Mikrobiologi teori og praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opgaver til Mikrobiologi teori og praksis"

Transkript

1 Opgaver til Mikrobiologi teori og praksis Forord Opgaverne er dels baseret på oplysninger i det konkrete kapitel, dels baseret på søgning af informationer andre steder. Der forekommer tre hovedtyper af opgaver/arbejdsspørgsmål. De første opgaver til hvert kapitel burde kunne løses ved hjælp af bogen. Dernæst følger spørgsmål/opgaver, der kan gå på tværs af flere kapitler, og hvor læserens øvrige forkundskaber og forudsætninger inddrages. Evt. kan der være behov for at søge hjælp i anden litteratur. Til sidst vil der kunne forekomme opgaver, som tager afsæt i det aktuelle kapitel, men hvortil løsninger til opgaven ofte vil kunne skaffes ved at inddrage informationer hentet på fx internettet. Dette kan være angivet i opgaveteksten. Der vil naturligvis ikke altid være en klar afgræsning mellem de tre typer af opgaver. Forfatterne maj 2008

2 Kap. 1 Mikrobiologiens historie 1. Hvorfor var det først i det 16. århundrede, man fik kendskab til mikroorganismer? 2. Beskriv, hvordan man løste og stadig løser problemet med at isolere to arter af bakterier fra hinanden. 3. Under Pasteurs arbejde med kolerabakterier inficerede han høns med gamle bakterier. Ingen høns blev syge. Senere inficerede disse høns igen, og også høns der ikke tidligere havde været inficeret. De tidligere inficerede blev ikke syge, mens de nye høns blev syge. Hvad kan grunden være til denne forskel? 4. Indtil midten af det 19. århundrede var der stadigvæk mange fremtrædende forskere, der mente, at liv kan opstå spontant. Dette modbeviste Louis Pasteur gennem en række forsøg. Opsøg oplysninger om, hvordan Louis Pasteur modbeviste, at levende organismer kunne opstå spontant?

3 Kap. 2 Cellulære mikroorganismer 1. Hvis du kun må udvælge to krav, der skal være opfyldt til at definere liv, hvilke to krav vil du vælge som de vigtigste? 2. På skitsen af en bakterie på side 26 i Mikrobiologibogen er angivet tilstedeværelse af pili og en slimkapsel. Hvilken funktion kan disse strukturer tænkes at have for bakterier? 3. Hvilke strukturer på en bakterie gør den bevægelig? 4. Beskriv forskellen på en Gram-positiv og en Gram-negativ bakterie. 5. Nogle grupper af bakterier mangler en cellevæg. Hvordan vil disse bakterier blive farvet ved en Gramfarvning? 6. På hvilke måder kan bakterier erhverve sig nye egenskaber? 7. Skimmelsvampen Penicillium kaldes på dansk undertiden for penselsvamp. Hvad kan grunden være til det? 8. Hvad er forskellen på bakteriesporer og svampesporer? 9. Tegn en skitse af en gærsvampecelle med angivelse af de strukturer, som du vil forvente at finde inde i cellen. 10. Hvordan kan man i et mikroskopisk præparat se forskel på en Bacillus-bakterie og en streptokok (Streptococcus)-bakterie? Hvordan vil man kunne se forskel på en streptokok og en stafylokok (Staphylococcus)? 11. Hvilke fordele kan en bakterie opnå ved at optage plasmider? Hvilke ulemper kan det have for en bakterie at være i besiddelse af plasmider? 12. Noter op i hvilke sammenhænge, du har stødt på skimmelsvampe. Er tilstedeværelsen af skimmelsvampen i det enkelte tilfælde negativ eller positiv? 13. Undersøg hvilke ligheder, der er mellem arkebakterier og eukaryote celler. 14. Efter fremkomsten af elektronmikroskopet omkring 1950, kunne man forstørre så mange gange, at det blev muligt at se en række af cellernes indre bestanddele. Hvor mange gange kan man forstørre ved hjælp af et elektronmikroskop? 15. Skimmelsvampen Fusarium er forholdsvis let at genkende, når man betragter den i et mikroskop. Hvad kan grunden til dette være? Hvor kan man støde på skimmelsvampen Fusarium?

4 16. Undersøg og beskriv livscyklusforløbet hos protozoen Enteromoeba histolytica. Brug evt. internettet. 17. Hvor i verden vil man kunne risikere at pådrage sig en infektion med Enteromoeba histolytica, og hvilke konsekvenser kan det have for den inficerede person? 18. I Mikrobiologibogen på side 29 er det angivet, at der er registreret tilfælde af infektion med Clamydia i Undersøg om antallet har ændret sig siden da. Hvilket antibiotikum benyttes til behandling af sygdommen? Hvilken metode benytter man til at undersøge for Clamydia? Hvad går metoden ud på?

5 Kap. 3 Ikke cellulære organismer 1. Mund- og klovsyge er en sygdom, som kan ramme alle klovbærende dyr. Hvilken mikroorganisme er årsag til sygdommen? Hvordan kommer sygdommen til udtryk? Er det en livstruende sygdom for dyret? Kan mund- og klovsyge overføres til mennesker? Det sidste tilfælde af mund- og klovsyge blev konstateret i Hvilke foranstaltninger foretog man i den anledning, -foranstaltninger, som man sandsynligvis vil fortage igen? Hvorfor foretages der så omfattende foranstaltninger ved udbrud af mund- og klovsyge? Et enkelt sted i Danmark arbejdes der med mund- og klovsyge-organismen. Hvor foregår det, og hvilke foranstaltninger og forholdsregler er taget for at forhindre udslip til omgivelserne? 2. Den spanske syge var en pandemisk sygdom, som hærgende i Europa i Hvad menes der med, at en sygdom er pandemisk? Hvoraf kommer navnet Den spanske syge? Årsagen til sygdommen formodes at være en influenzavirus med betegnelsen H1N1. Hvad refererer H1 og N1 til? Hvordan dyrker man influenza virus og andre vira? Brug evt. internettet. Hvilke særlige foranstaltninger og planer forefindes i Danmark til at imødegå en ny influenzapandemi? 3. Hvordan bestemmer man koncentrationen af virus i en prøve? 4. Hvorledes formerer bakteriofager sig? 5. I tabel 3.1 i Mikrobiologibogen er angivet en række eksempler på virusbetingede sygdomme. Hvilke af dem er forbundet med det, som man kalder for børnesygdomme? Hvorfor benævnes de for børnesygdomme?

6 Kap. 4 Forekomst af mikroorganismer 1. Hvorfor betragtes luft ikke som et kimreservoir? 2. I radio og på TV oplyses undertiden i dagens pollental om indhold af Cladosporium og Alternaria. Hvad er det for organismer? Hvorfor måles forekomsten af disse organismer? Tallet er normalt højest fra august til oktober. Hvad kan grunden være til det? 3. Lille Peter er ude for at bade en sommerdag. Ved et uheld når han ikke op af vandet for at komme på toilettet. Derfor afleverer han ca. 100 g fæces i badevandet. Hvor meget badevand skal de 100 g fæces fortyndes med, for at kravene til forekomst af termotolerante E. coli i badevandet ikke overskrides? Det antages, at termotolerante E. coli udgør 25% af det tilstedeværende fæces. 4. På fig. 4.3 i Mikrobiologibogen kan man se, at der er et relativt lavt indhold af bakterier i mavesækken hos mennesker. Hvad kan grunden være til dette? 5. Hvad forstås ved en indikatorbakterie? 6. I tabel 4.1 i Mikrobiologibogen optræder slægtsnavnet Clostridium. Giv eksempler på arter, der tilhører slægten Clostridium. Giv eksempler på, hvilken betydning de kan have for mennesket. 7. Hvilke mikrobiologiske kvalitetskrav er der til svømmebadsvand? 8. Mange badestrande får tildelt et blå flag. Hvilke mikrobiologiske kvalitetskrav skal være opfyldt for at opnå det blå flag? Brug evt. internettet.

7 Kap 5. Vækstkrav og vækstbetingelser 1. Hvilken interesse kan man have i at kende til en mikroorganismes vækstkrav? 2. Giv et eksempel på et organisk stof, som kan fungere som kulstofkilde for visse mikroorganismer. Giv et eksempel på et organisk stof, som kan fungere som en nitrogenkilde. 3. Sammensæt et substrat, der kan sikre væksten af E. coli 4. Vækstkurven, som er vist på side 76 i Mikrobiologibogen, kunne også gælde for væksten af mælkesyrebakterier tilsat mælk. Hvilke faktorer kan tænkes at have indflydelse på vækstkurvens udseende i dette tilfælde? Hvis du skulle afbilde ph-ændringen i mælken som en funktion af tiden, hvordan ville denne kurve så se ud? 5. Hvorfor er fordoblingstiderne for de hurtigstvoksende bakterier kortere end for de hurtigstvoksende gær- og skimmelsvampe? 6. Hvad kan grunden være til, at det er usandsynligt at indtagelse af øl kan være årsag til en infektion med bakterier? 7. Hvorfor er der en ringe sandsynlighed for at erhverve sig en Salmonella-infektion, hvis du spiser spegepølse? 8. Forestil dig, at du har været så uheldig at få en tarminfektion med bakterien Vibrio cholerae i et antal svarende til 1 0 / 00 i forhold til antallet af den almindelige tarmbakterie E. coli. Hvor lang tid vil der gå, før indholdet af E. coli udgør 1 0 / 00 af antallet af Vibrio cholerae? Vi antager at vækstforholdene er optimale for begge bakterier. Derfor kan vi benytte de generationstider, som er angivet side 68 i Mikrobiologibogen. 9. Ved fremstilling og varmebehandling af fødevarer i kantiner, supermarkeders delikatesseafdeling, skoleboder og lign. steder, skal man sikre sig, at den efterfølgende nedkøling i intervallet fra 65 0 C til 10 0 C højst tager 3 timer. Hvad kan grunden til det være til dette krav?

8 Kap. 6 Bakterier som sygdomsfremkaldere 1. Hvad forstår man ved kroppens uspecifikke og specifikke forsvar mod mikroorganismer? 2. Hvad er forskellen på en infektion og en forgiftning? 3. I oversigten side 83 i Mikrobiologibogen er der for den sygdomsfremkaldende bakterie St. aureus ikke angivet en infektionsdosis, men en forgiftningsmængde. Hvad kan baggrunden være for dette? 4. Forklar begreberne endo- og exotoksin. 5. Hvis du indtager en fødevare med højt indhold af St. aureus, vil du kunne risikere at blive syg få timer senere. Hvis du derimod indtager en fødevare med indhold af Salmonella-bakterier vil der gå mange timer før du bliver syg. Hvad kan grunden være til denne forskel? 6. Kom med forslag til, hvordan du i dagligdagen kan begrænse risikoen for at blive smittet med sygdomsfremkaldende bakterier. 7. Gå ind på Statens Serum Instituts hjemmeside (ssi.dk) og undersøg hvor mange mennesker, der er registreret syge af Campylobacter- og Salmonella-infektioner gennem de seneste år. Campylobacter- og Salmonella-infektioner skyldes overførsel af smitte fra dyr til mennesker og benævnes derfor zoonotiske infektioner. 8. Hvorledes kan en infektion med Streptococcus pyogenes (A streptokokker) komme til udtryk? 9. Hvor mange tilfælde af listeriose (infektion med bakterien Listeria monocytogenes) forekommer der om året i Danmark? Brug evt. internettet. 10. I starten af 1990 erne var Salmonella fra svinekød årsag til et stigende antal sygdomstilfælde blandt mennesker. Derfor har der siden 1995 været iværksat handlingsplaner til bekæmpelse af Salmonella i fødevareproduktionen. Hos Statens Serum Institut følger man udviklingen af Salmonella-infektioner. Undersøg om handlingsplanen har resulteret i en reduktion i antallet af Salmonellainfektioner. 11. Hvorledes indvirker botulinum-toksinet på den menneskelige organisme? 12. Bakterien Mycoplasma pneumoniea og andre beslægtede bakterier kan give anledning til en sygdom, som undertiden benævnes kold lungebetændelse Benævnelsen kold lungebetændelse skyldes, at sygdommen typisk ikke giver anledning til så høj feber som en lungeinfektion med Streptococcus pneunomiea. Hvorfor kan man ikke benytte penicillin til behandling af kold lungebetændelse?

9 13. Den sorte død (pest) hærgede i middelalderen i det meste af Europa og reducerede befolkningstallet med %. Hvilken mikroorganisme formodes at være årsag til den frygtede sygdom? Hvorledes overføres sygdommen til mennesker? Forekommer der tilfælde af pestinfektioner i dag? 14. Skyldes sygdommen tuberkulose en bakterie- eller en virusinfektion? Hvordan kommer sygdommen til udtryk? Hvordan smitter sygdommen? I Danmark så man et langvarig og stabilt fald i tilfælde af tuberkulose indtil 1980 erne. Fra 1980 erne til 2000 steg tilfældene igen. Herefter er de årlige tilfælde af tuberkulose faldet igen. Hvilke grunde kan der være til disse udsving i tilfælde af tuberkulose? 15. Gonoré er en kønssygdom. Hvad er hyppigheden af denne sygdom i Danmark? Hvilke symptomer vil typisk optræde ved en gonoré-infektion? Der er set en stigende hyppighed i gonoré-infektioner de senere år ( ). Hvad kan baggrunden være for det? Hvordan behandles en gonoré-infektion? Hvad kan baggrunden være for, at der ikke er udviklet en vaccine mod gonoré? 16. Seks infektionssygdomme er globalt set ansvarlig for 80% af alle de dødsfald, som er forårsaget af mikroorganismer. Overvej hvilke typer af infektioner, det kan dreje sig om. (Svaret ses nederst på næste side) 1 Hvorfor er det netop disse sygdomme, som er de hovedansvarlige? 17. Et ungt par skulle fejre deres ét-års bryllupsdag ved at spise ude en fredag aften. De valgte at spise på en kinesisk restaurant, hvor de bestilte en samlet menu bestående af: Forret: Klar suppe med hønsekødsstykker Hovedret: Oksekødsstykker i karrysauce samt stegte ris Dessert: Dybtstegte bananer Lørdag morgen blev de med en times mellemrum syge. Symptomerne var mavesmerter, diarré og let kvalme. De havde ikke feber. Søndagen tilbragte de foran fjernsynet, da de var for trætte til at bevæge sig udendørs, men allerede mandag kunne de tage på arbejde. Da de gennemgik, hvad de havde spist inden for de seneste dag, faldt deres mistanke på den kinesiske middag. Det var nemlig det eneste måltid, de havde spist sammen i den forløbne uge.

10 Suppen havde været rygende varm ved serveringen. De stegte ris havde derimod kun været lune, men det havde ikke betydet så meget, da kødsaucen havde været meget varm. Laboratorieundersøgelser viste senere, at risene var årsag til sygdommen. Hvilken bakterie kan være årsag til sygdommen? Hvad kan baggrunden være for sygdomsudbruddet? (til hjælp kan du benytte fødevarestyrelsens hjemmeside, Her kan du hente pjecen: Bakterier - Fakta om fødevarehygiejne). 18. I et kompagni soldater opstod et mindre udbrud af en fødevarebåren sygdom efter en øvelse i "primitiv madlavning" Til øvelsen blev der indkøbt levende kyllinger i et hønseri. Kyllingerne blev aflivet torsdag morgen i hønseriet og transporteret til øvelsesområdet, hvor der blev udleveret én kylling pr. 2 soldater. Opgaven var derefter at plukke, rengøre og tilberede kyllingerne. Tilberedningen foregik over bål ved spidstegning, stegning indpakket i stanniol eller ved kogning. Den følgende mandag blev 3 soldater fra kompagniet indlagt på det nærmeste infirmeri med mavesmerter og vandtynd diarré. Desuden blev der konstateret en temperaturforhøjelse til C til C. Alle 3 var blevet syge i tidsrummet lørdag aften til søndag aften, dvs. 2 til 3 døgn efter øvelsen. For at undersøge det virkelige omfang af den formodede fødevarebårne sygdom, foranstaltede man en spørgeskemaundersøgelse blandt kompagniets soldater. Der blev spurgt om inkubationstid og evt. sygdomstilfældes varighed, symptomernes art, samt om kyllingekødet var gennemstegt. Af de 89 tilbagemeldinger angav 9, at de ikke havde spist kylling på øvelsen. Ingen af disse havde haft sygdomssymptomer i ugen efter øvelsen. Af de resterende 80 angav 18 at have haft symptomer som diarré, mavesmerter, utilpashed, feber, kvalme og opkastninger. Inkubationstiden og symptomernes varighed blev angivet til 1-7 dage med en middeltid på 3-4 dage. Blandt de 18, som havde haft symptomer, angav 12, at kyllingen ikke var gennemstegt (67 %). Blandt de 62, som havde spist kylling, men ikke haft symptomer, angav 20 personer, at kyllingen ikke var gennemstegt (32 %). Hvilken bakterieart kan være anledning til den fødevarebårne sygdom? Beskriv foranstaltninger, der burde være foretaget til at forebyggelse af sygdomsudbruddet. 1 Lungebetændelse, tuberkulose, diarré, malaria, mæslinger, AIDS

11 Kap. 7 Bekæmpelse af mikroorganismer 1. Ved en varmebehandling af en bakteriekultur ved en bestemt temperatur vil der dræbes en konstant procentdel af de overlevende bakterier pr. tidsenhed. Den tid, det tager at dræbe 90 % af bakterierne, benævnes decimeringstiden eller D- værdien. Hvis man fx varmebehandler en bakteriekultur, der indeholder 10 7 bakterier pr. ml, og D-værdien ved den benyttede temperatur er 30 sek., vil der efter 30 sek. være 10 6 bakterier tilbage pr. ml. Efter 1 min. vil der være 10 5 osv. Hvor lang tid vil der gå, til der kun er 1 bakterie tilbage pr. ml? Hvor lang tid vil der gå, til antallet af bakterier er 0? 2. Hos Statens Serum Institut (SSI) kan man købe sporeprøver af bakterien Bacillus (Geobacillus) stearothermophilus. Hver sporeenhed angives at indeholde ca. 3,0x10 5 sporer/enhed. D-værdien angives til ca. 1,5 min ved C Hvor mange levende sporer kan forventes at være tilbage efter 15 min. ved en behandlingstemperatur på C? Et firma har behov for at autoklavere nogle af deres produkter, dvs foretage en varmebehandling i 15 min. ved C. Til kontrol af varmebehandlingen medtager de en sporeenhed indkøbt hos SSI til kontrol af deres varmebehandling. Ved en fejl har man dog ved varmebehandlingen kun opnået en temperatur på C. D-værdien ved denne temperatur er 4 min. Kan man forvente, at der er sporer, som har overlevet denne behandling? Kan firmaet anvende de varmebehandlede produkter? 3. Hvordan skal UHT-produkter opbevares? 4. Hvad er forskellen på en sterilisation og en desinfektion? 5. Filtrering af en væske med et filter med en porestørrelse på 0.22 mikrometer benævnes ofte som en sterilfiltrering. Kunne du forestille dig organismer, som ikke bliver tilbageholdt ved en sterilfiltrering? 6. Traditionelt fraråder man at genanvende en sauce, der har været tilsat persille. Har du et forslag til, hvad baggrunden for dette kan være? 7. Hvilke krav kunne du tænke dig at stille til det ideelle antibiotikum? 8. Penicillin er et meget benyttet antibiotikum. Hvis du kommer i en penicillinbehandling, skal behandlingen forløbe over 5 dage. Hvorfor skal man ikke stoppe behandlingen efter 1 2 dage, som ofte er den tid, det tager at blive feberfri?

12 9. Mykoplasmaer er en gruppe af meget små bakterier, som ofte ikke er omgivet af en cellevæg. Hvorfor virker penicillin ikke på en mykoplasmainfektion? 10. Tetracyclin og streptomycin er antibiotika, som virker ved at blokere bakteriernes proteinsyntese. Hvorfor blokeres proteinsyntesen ikke i cellerne hos de mennesker, der behandles med disse antibiotika? 11. På hospitalerne ses en øget forekomst af en bakterie, som går under forkortelsen MRSA. Hvilken type bakterie drejer det sig om, og hvorfor er der særlig fokus på netop denne bakterie? Brug evt. internettet. 12. I de seneste år er der set en stigende hyppighed af såkaldte ESBL-bakterier. Hvad skjuler der sig bag navnet ESBL-bakterier, og hvorfor anses de for specielt farlige? Brug evt. internettet. 13. Ved børnevaccinationsprogrammet i Danmark vaccineres børn mod 8 forskellige sygdomme. Hvilke sygdomme drejer det sig om? Skyldes de sygdomme, som vaccinationen beskytter imod, bakterier eller virus? Sundhedsstyrelsen anbefaler (i 2007), at der i det danske vaccinationsprogram indføres vaccination mod sygdomme forårsaget af pneumokokbakterier. Mod hvilke sygdomme vil denne vaccination give beskyttelse?

13 Kap 8. Mikrobiologisk analysearbejde 1. Du skal til at arbejde i et laboratorium, som kan benyttes til arbejde med mikroorganismer. Hvilke arbejdsmæssige tiltag vil du foretage for at minimere risikoen for, at du selv eller andre kommer i kontakt med mikroorganismerne? 2. På fødevareregionens laboratorium har man foretaget en mikrobiologisk undersøgelse til bestemmelse af indholdet af St. aureus i en prøve bestående af hakket kød. På petriskålene svarende til fortyndingsrøret 10-3 fandt man 30 St. aureus. Ved undersøgelsen for St. aureus anvender man overfladeudsæd. Er kødet af acceptabelt kvalitet med hensyn til St. aureus? 3. Undertiden ses antallet af bakterier angivet som antal CFU/g prøve. (CFU = Colony Forming Unit). Hvad kan baggrunden være for at benytte denne antalsangivelse i stedet for kimtal/g? 4. Undertiden er man interesseret i at undersøge for forekomst af gær- og skimmelsvampe og ikke bakterier. Giv forslag til, hvordan man kan sammensætte et substrat, som hindrer eller begrænser vækst af bakterier. 5. Bakterier og gærsvampe, der vokser frem på agarplader, vil ofte fremstå i grå eller brune farvenuancer. Hvordan kan man undersøge, om det drejer sig om bakterier eller gærsvampe? 6. Som alternativ til pladespredning ved en kimtalsbestemmelse kan man også opnå et bakterietal i en prøve ved at tælle antallet af de bakterier, som man kan se ved at benytte et mikroskop. Angiv fordele og ulemper ved denne metode. 7. Når man undersøger for forekomst af mikroorganismer i lægemidler, fødevarer og lign., vil man ofte inkubere bakterierne ved 22 0 C og/eller 37 0 C. Hvad kan baggrunden være til at netop disse to temperaturer benyttes? Fra en pakke gær udtages 2 g som opslæmmes i 100 ml vand. Af opslemningen overføres en dråbe til et såkaldt tællekammer. Se næste side.

14 Tællekammer Tællekammeret betragtes i et mikroskop. I mikroskopet kan man se de enkelte gærceller. I et tællefelt, som har et volumen på 0, µl, tælles 120 gærceller. Hvor mange gærceller er der i en pakke bagegær? 8. Når man vil bestemme antallet af bakterier i en prøve, overfører man 1 ml prøve eller fortyndinger heraf til en petriskål og hælder næringsholdig agar over. Hvordan vil man kunne bestemme antallet af bakterier, hvis koncentrationen af bakterier er mindre end 1 bakterie pr. ml? 9. Undersøg, om der findes kommercielt tilgængelige analysemetoder til identifikation af Salmonella-bakterier i fødevarer. Undersøg evt. hvilket princip metoderne benytter sig af. 10. Hvad skjuler der sig bag begrebet fagtypning af bakterier? 11. Et amerikansk-koreansk forskerhold har fundet bakterier, der er otte millioner år gamle - og stadig levende. I dagbladet Politiken kunne man d. 7. juli 2007 læse, at det var lykkedes for forskerne at blotlægge bakterier fra otte millioner år gammel is på Sydpolen. Og bakterierne var i stand til at dele sig. Mener du, at man bør tage særlige forholdsregler ved arbejde med disse bakterier og i givet fald hvilke? Undertiden stilles der spørgsmål ved troværdigheden af sådanne fund af mikroorganismer fundet dybt nede i isen på Sydpolen, eller mikroorganismer udgravet dybt nede i jorden. Hvad kan grundet være til denne skepsis? 12. Hvordan er de kyllinger, som i dag sælges som Salmonella-frie og Campylobacterfrie, blevet testet for fravær af disse mikroorganismer?

15 Kap. 9 Anvendelse 1. I hvilke fødevarer benyttes bakterien Bifidobacterium bifido til udvikling af det færdige produkt? 2. Det er muligt hjemme i dit eget køkken at fremstille surmælksprodukter. Hvordan kunne du gribe det an? 3. Hvordan forventer du, at gensplejsede mikroorganismer vil klare sig i naturen? 4. Hvad kan formålet være med at tilsætte amylase i forbindelse med øl- og brødproduktion? 5. Hvilke krav og ønsker ville du stille til en mikroorganisme, hvis den skal anvendes som produktionsorganisme? 6. Giv forslag til, hvilke risici kan der være forbundet ved at udlede gensplejsede mikroorganismer i naturen. 7. Til fremstilling af en række lægemidler ved hjælp af mikroorganismer, er de eukaryote gærsvampe og skimmelsvampe ofte mere velegnet end bakterier. Hvad kan grunden være til dette? 8. Undersøg, om der benyttes gensplejsede bakterier til produktion af surmælksprodukter i Danmark (brug evt. internettet). 9. Undersøg hvilke mikroorganismer, der indgår i de kommercielt tilgængelige probiotiske produkter, som kan købes i Danmar. Brug evt. internettet. 10. Undersøg om der findes særlige forholdsregler i forbindelse med udledning af spildevand med gensplejsede mikroorganismer. Og i givet fald hvilke? Brug evt. internettet. 11. Undersøg, hvordan man i praksis griber det an, når man vil gensplejse en plante ved hjælp af Ti-plasmidet fra Agrobacterium tumefaciens. 12. Undersøg, hvad forskellen er på under- og overgæret fremstillet øl (brug evt internettet). 13. Undertiden kan man se eksempler på, at fødevarer som tørrede figner, paranødder og lign. undersøges for forekomst af Penicillium-skimmelsvampe ved at belyse produktet med en ultraviolet lys. Undersøg, hvad grunden kan være til, at dette kan give mening.

Mikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen

Mikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen Mikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen Forudsætninger for mikrobiologiske forudsigelser Risikoen ved smørrebrød og sandwich Resultater fra projektet Redskabets ide

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014

Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Varmebehandling Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Varmebehandlingsteori hvad er det? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente behandlinger Tilstrækkelig

Læs mere

Mikrobiologiske processer og sundhed

Mikrobiologiske processer og sundhed Mikrobiologiske processer og sundhed 1. CASE: Hjælp en landmand med sundhedsproblemer i svinebesætning En landmand, der fodrer sine grise med vådfoder, oplever døde grise og grise med diarre. Han frygter

Læs mere

Bakterier og virus i fisk og skaldyr

Bakterier og virus i fisk og skaldyr Kapitel 12 side 99 Bakterier og virus i fisk og skaldyr Bakterier findes overalt på kloden. Og derfor også på og i fisk og skaldyr. De fleste er uskadelige for mennesker, men nogle typer af bakterier kan

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge holdbarheden af kød ved at: 1. Undersøge forskellen på bakterieantal

Læs mere

Gravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum

Gravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum Gravide og råmælksoste Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum Flowdiagram for ostefremstilling Opvarmning af mælk til 32gr Syrevækker og løbe Modning Opvarmning til 50gr Lagesaltning Afkøling og valleaftapning

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Navn: Forsøgsvejledning Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål med forsøget Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge

Læs mere

1.1. Historisk oversigt... 16 1.2. Inddeling af de levende organismer... 19

1.1. Historisk oversigt... 16 1.2. Inddeling af de levende organismer... 19 MICROORGANISMERNES SAMMENSÆTNING, ERNÆRING OG METABOLISME 5 Indhold Forord.................................................. 13 1 Indledning med en kort historisk oversigt.................... 15 1.1. Historisk

Læs mere

Fødevarehygiejne. Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland

Fødevarehygiejne. Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland Fødevarehygiejne Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland Indhold Bakterielle fødevarebårne sygdomme i Grønland... 2 Bakterier stammer fra jord, vand, dyr og mennesker... 2 Forebyggelse af bakterielle

Læs mere

Intro. Hvad er bakterier? Bakterier & fødevarer. MRSA Campylobacter Salmonella Listeria. Overlevelse og hurdleteknologi. Afslutning & spørgsmål

Intro. Hvad er bakterier? Bakterier & fødevarer. MRSA Campylobacter Salmonella Listeria. Overlevelse og hurdleteknologi. Afslutning & spørgsmål Intro Hvad er bakterier? Bakterier & fødevarer Michael René Lektor og Ingeniør 2. mar. 2016 MRSA Campylobacter Salmonella Listeria Overlevelse og hurdleteknologi Afslutning & spørgsmål Hvor store er bakterier?

Læs mere

Bestemmelse af celletal

Bestemmelse af celletal Bioteknologi 2, Tema 3 Forsøg 4 Bestemmelse af celletal Mange klassiske mikrobiologiske metoder har til formål at undersøge hvor mange mikroorganismer man har i sin prøve. Det undersøger man gennem forskellige

Læs mere

Indhold. Indledning 11. Jordens alder, det første liv 15

Indhold. Indledning 11. Jordens alder, det første liv 15 Indhold 1 Indledning 11 2 Jordens alder, det første liv 15 Isukasia, verdens ældste klipper 15 Bakterier er små, og der er mange af dem 17 Kvælstofkredsløbet Bakterier holder naturen i gang 18 Der er bakterier

Læs mere

Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail

Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Risiko Ikke sporedannende bakterier Campylobacter Forekomst Infektion/forgiftning Typisk årsag Sygdomsforløb Forekommer først og

Læs mere

Mikroorganismer og hygiejne

Mikroorganismer og hygiejne Mikroorganismer og hygiejne Læringsmål: Viden om hvad mikroorganismer er. Viden om hvor mikroorganismer findes. Viden om hvordan kroppen bekæmper mikroorganismer. Viden om man undgår at blive smittet med

Læs mere

Biokonservering af koldrøget laks

Biokonservering af koldrøget laks Af Lilian Nilsson og Lone Gram Afdeling for Fiskeindustriel Forskning, Danmarks Fiskeriundersøgelser Biokonservering af koldrøget laks - hvordan man forhindrer vækst af Listeria i fiskeprodukter er en

Læs mere

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Bettina Spanggaard & Lone Gram Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Fiskeindustriel Forskning Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Sygdom hos fisk i opdræt behandles

Læs mere

Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud

Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud Diætistmøde i DMA den 25. 26. september 2008 Kontorchef Karin Breck, Kontor for mikrobiologisk

Læs mere

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen

Læs mere

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) KAPITEL VIII Personlig hygiejne 1. Alle, der arbejder på steder, hvor der håndteres

Læs mere

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer God personlig hygiejne er altid vigtig, og det er særlig vigtigt for medarbejdere

Læs mere

MIKROORGANISMER SOM SYGDOMS- FREMKALDERE

MIKROORGANISMER SOM SYGDOMS- FREMKALDERE 6 MIKROORGANISMER SOM SYGDOMS- FREMKALDERE VÆKSTKRAV OG VÆKSTBETINGELSER 79 ET UDBRUD AF EN STAFYLOKOK FØDEVAREFORGIFTNING Den 31/3 2003 blev en fødevareregion kontaktet på grund af mistanke om en fødevarebåren

Læs mere

Huskeregler for god køkkenhygiejne

Huskeregler for god køkkenhygiejne Huskeregler for god køkkenhygiejne 10 huskeregler 1) Tag ringe, ur og armbånd af ved madlavning. 2) Bær forklæde. 3) Vask dine hænder, gerne helt op til albuerne, i 15 sek. 4) Vask hænder ved hvert nyt

Læs mere

Nyt værktøj til risikoanalyse for fødevareproduktion.

Nyt værktøj til risikoanalyse for fødevareproduktion. Nyt værktøj til risikoanalyse for fødevareproduktion. Baggrund: I projektet Kulinarisk madkvalitet på sygehusene i Region Sjælland har VIFFOS i samarbejde med forskere på Fødevareinstituttet på DTU udviklet

Læs mere

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer Risikofaktorer Udfordringerne 40 virksomheder står til listeria-bøde 21. august 2014 Fødevarestyrelsens tilbagetrækningskontrol

Læs mere

Mikrobiologi Hånden på hjertet

Mikrobiologi Hånden på hjertet Mikrobiologi Hånden på hjertet Kapitel 2 Side 31 Side 34 Side 39 Side 39 Mikroorganismer Arbejdsspørgsmål om celler Arbejdsspørgsmål om organismer Arbejdsspørgsmål om celledeling og proteinsyntese Quiz

Læs mere

Indberettede tilfælde af fødevarebårne sygdomme 2004

Indberettede tilfælde af fødevarebårne sygdomme 2004 Indberettede tilfælde af fødevarebårne sygdomme 2004 Indberettede tilfælde af fødevarebårne sygdomme 2004 FødevareRapport 2006:19 1. udgave, 1. oplag september 2006 Copyright: Fødevarestyrelsen Id-nummer

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling

Læs mere

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste

Læs mere

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge HACCP trin for trin Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge Hvad er HACCP Hazard Analysis of Critical Control Points Eller på dansk: Risikoanalyse af Kritiske Styringspunkter HACCP er en metode

Læs mere

Kvalme og opkastning SIG til!

Kvalme og opkastning SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens

Læs mere

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring Hygiejne Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Hygiejne

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut HOSPITALSINFEKTIONER EKSISTERER dr.dk, mandag 28. okt 2013

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Nye regler for spirevirksomheder 1 Indledning Europa Kommissionen har i marts 2013 vedtaget fire nye forordninger, som skal

Læs mere

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand Vejledning Indsats i forbindelse med spildevand 2014 Beredskabsstyrelsen 2014 2 Vejledning om indsats i forbindelse med spildevand Indhold Side Baggrund 4 Farer ved spildevandet 4 Smittefare og mikroorganismer

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Henrik Johnsen NOVADAN

Henrik Johnsen NOVADAN René Larsen NOVADAN Henrik Johnsen NOVADAN Kan den halvårlige kontrol af indholdet af Bacillus cereus i nyvaskede hospitals tekstiler bruges som en indikation for at vaskeprocessen effektivt desinficerer

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Konserveringsteknikker for kødprodukter

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Konserveringsteknikker for kødprodukter Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr. 43 058 Konserveringsteknikker for kødprodukter Udviklet af: Johnny Larsen og Ulla Uebel Uddannelsescentret i Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde

Læs mere

Mikroorganismer i fødevarer

Mikroorganismer i fødevarer Mikroorganismer i fødevarer FAKTA 1:1 Mikroorganismer i fødevarer Mikroorganismer som bakterier, gærsvampe og skimmelsvampe findes overalt, f.eks. i jord og overfladevand og på planter, dyr, mennesker

Læs mere

Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen

Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet 1. Årsrapporten er tænkt

Læs mere

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser FLEXICULT SSI-urinkit S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S Tlf.: 3268 3268 Fax:

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

TEAM LONGWOOD ROBOTECH

TEAM LONGWOOD ROBOTECH TEAM LONGWOOD ROBOTECH V i er et top-motiveret, arbejdsomt og dygtigt valgfagshold på Langeskov Skole, der for andet år i træk arbejder med naturvidenskab og robotter. Vores mission er at deltage i konkurrencen

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme

Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme i Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme 3 SMITTEVEJE OG -KILDER De bakterier og svampe, der fremkalder alvorlig sygdom

Læs mere

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Formål: at undersøge udviklingen i mængden af tilsatte patogene bakterier til hønsegødning.

Læs mere

12. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

12. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 19. september 2014 437198_FFM14_1131 12. Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Kvalme og opkastning. SIG til!

Kvalme og opkastning. SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis og udgivet af MSD. SIG Emesis er en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Mennesker bærer ofte S. aureus på huden og specielt i næsen - 20 % er

Læs mere

Konkurrence mellem to bakteriearter

Konkurrence mellem to bakteriearter 1 Biologi-forsøg: Populationsbiologi/evolution Konkurrence mellem to bakteriearter Forsøget undersøger, hvordan en ydre miljøfaktor (temperatur) påvirker konkurrencen mellem to forskellige arter. I dette

Læs mere

Uddannelse i fødevarehygiejne

Uddannelse i fødevarehygiejne Bestemmelser for funktionsbestemte uddannelser JULI 2004 i redningsberedskabet Uddannelse i fødevarehygiejne Formål Formålet med uddannelsen er at give deltageren en sådan viden og sådanne færdigheder,

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Influenza A - fakta og orientering

Influenza A - fakta og orientering Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på

Læs mere

Antibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik

Antibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik Antibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik Jette Elisabeth Kristiansen er speciallæge og dr.med., Søren Nielsen er dyrlæge, og Jens Laurits Larsen er professor, dr.med.vet. 28. februar 2016

Læs mere

viden vækst balance i køkkenet Æg i køkkenet 1/5

viden vækst balance i køkkenet Æg i køkkenet 1/5 viden vækst balance Æg i køkkenet 1/5 Fakta om æg og hygiejne se hvordan ægget bliver dannet inde i hønen. den lille film er på engelsk: How an egg is made : http://www.youtube.com/watch?v=l_d1qtndyjc

Læs mere

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 1 Di-Te-Ki-Pol Hib OPV MFR Di-Te Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. 5 mdr. 12 mdr. 15 mdr 2 år 3 år 4 år 5 år 12 år Di-Te-Ki-Pol: Difteri-Stivkrampe-Kighoste-Polio

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

Muligheder for egenkontrol af bakterieforekomster og rengøringsniveau. Katrine Nørrelund Produktchef Mikrobiologi Food Diagnostics ApS

Muligheder for egenkontrol af bakterieforekomster og rengøringsniveau. Katrine Nørrelund Produktchef Mikrobiologi Food Diagnostics ApS Muligheder for egenkontrol af bakterieforekomster og rengøringsniveau Katrine Nørrelund Produktchef Mikrobiologi Food Diagnostics ApS Fakta Skandinavisk virksomhed der arbejder i Danmark, Færøerne, Grønland

Læs mere

Desinfektion - overordnet set

Desinfektion - overordnet set Desinfektion - overordnet set Temadag for Hygiejnekontaktpersoner 31. marts 2014 Bodil Forman Hygiejnesplejerske Stigende antibiotikaforbrug til mennesker og dyr her i landet har bevirket en stigende forekomst

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 17. december 2012 427198_FFM12_061 Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev. Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge

Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev. Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge BILAG 3: RØDMUNDSYGE BILAG 3A Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge Sidhartha Desmukh*, Inger Dalsgaard**, Martin K. Raida*, Kurt Buchmann* *Fakultet for Biovidenskab,

Læs mere

Slagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014

Slagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014 Slagtekylling fra stald til tallerken Januar 2014 Den danske slagtekyllings historie Side 2 Den danske slagtekyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen i Danmark.

Læs mere

Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker

Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker 1 Varmebehandlede kødprodukter I denne guide beskrives nogle metoder, der hyppigt anvendes ved frems lling af kødprodukter, som

Læs mere

F22 Bakterier struktur og funktion

F22 Bakterier struktur og funktion F22 Bakterier struktur og funktion Uffe B. Skov Sørensen INSTITUT FOR BIOMEDICIN Dias 1 Disposition Forskelle mellem bakterier og vore egne celler Hvad er en bakterie? Dyrkning, farvning og identifikation

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Delprojekt 2: Tilberedt kød 2012-2013 J. nr.: 2011-20-64-00328 (under hovedprojekt 2011-20-64-00326, Offentlig kontrol af mikrobiologiske kriterier for produkter i

Læs mere

Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring. Undervisningshæftet giver et indblik i, hvorfor det er vigtigt at gøre rent.

Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring. Undervisningshæftet giver et indblik i, hvorfor det er vigtigt at gøre rent. Daglig erhvervsrengøring Undervisningshæftet giver et indblik i, hvorfor det er vigtigt at gøre rent. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg Lone Thingholm Lauridsen, AMU Fyn Rinna Mølgaard, AMU

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Pandemisk Influenza. Workshop 3 Øvelsesseminar 2014. Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen. 27. maj 2014

Pandemisk Influenza. Workshop 3 Øvelsesseminar 2014. Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen. 27. maj 2014 Pandemisk Influenza Workshop 3 Øvelsesseminar 2014 Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen 27. maj 2014 Hvad er en pandemi? En epidemi med en smitsom sygdom, som forekommer på verdens plan, eller omfatter

Læs mere

Ti myter om influenza og forkølelse

Ti myter om influenza og forkølelse Ti myter om influenza og forkølelse Af: Malene Steen Nielsen Flagga, Cand.scient 25. oktober 2013 kl. 13:03 Myterne om influenza og forkølelse cirkulerer, ligesom sygdommene selv, lystigt rundt i vinterkulden.

Læs mere

Future Science Biotech Outbreak 2014

Future Science Biotech Outbreak 2014 Future Science Biotech Outbreak 2014 Indhold Future Science Biotech Outbreak 2014... 0 Formål... 2 Fokus... 2 Kernestof... 2 Biologi B-HTX... 2 Biologi B-STX... 2 Faglige mål... 3 Biologi B-HTX... 3 Biologi

Læs mere

Rotters smitterisiko

Rotters smitterisiko Rotters smitterisiko Rotters smitterisiko Rotter som smittebærere En af de væsentligste årsager til at rotter er uønskede i samfundet, er deres evne til at bære smitte. Rotter er i stand til at smitte

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Grundlæggende. rengøringshygiejne. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg

Grundlæggende. rengøringshygiejne. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg Grundlæggende rengøringshygiejne SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg Jette Nissen Januar 2014 Undervisningsministeriet (januar 2014). Materialet er udviklet af Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 15. august 2014 437198_FFM14_1121 11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere

Bakterier Struktur og funktion F25

Bakterier Struktur og funktion F25 Bakterier Struktur og funktion F25 Disposition Forskellen mellem en bakterie og vore egne celler Prokaryote celle Eukaryote celle Hvad er en bakterie? Dyrkning og farvning af bakterier Gram-negativ bakterie

Læs mere

JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende

JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende REJSERÅD HVIS DU REJSER TIL OMRÅDER MED UDBRUD AF MERS-COV- INFEKTION MERS-Coronavirus (MERS CoV) infektion er en virus sygdom

Læs mere

Tværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013

Tværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013 Foreløbig handleplan_revideret Tværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013 GENERELLE OPLYSNINGER Projektleder (navn) Forventet deltagerkreds Udarbejdet af Ikke afklaret endnu (Foreløbig tovholder:

Læs mere

Mikrobiologiske kriterier for fødevarer Fortolkning af undersøgelsesresultaterne Fortolkning af undersøgelsesresultaterne

Mikrobiologiske kriterier for fødevarer Fortolkning af undersøgelsesresultaterne Fortolkning af undersøgelsesresultaterne Bilag 1 Mikrobiologiske kriterier for fødevarer Kapitel 1. Fødevaresikkerhedskriterier 1.1. Fortolkning af undersøgelsesresultaterne Kapitel 2. Proceshygiejnekriterier 2.1. Kød og kødprodukter 2.1.1. Fortolkning

Læs mere

Statens Serum Institut. Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk

Statens Serum Institut. Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER S. aureus

Læs mere

Studiepraktik Vejledninger til Laboratoriearbejdet i mikrobiologi E 2013/BIS

Studiepraktik Vejledninger til Laboratoriearbejdet i mikrobiologi E 2013/BIS Studiepraktik Vejledninger til Laboratoriearbejdet i mikrobiologi E 2013/BIS 1 Makroskopisk og mikroskopisk undersøgelse af bakterier Formål: At udføre makroskopiske og mikroskopiske bakterieundersøgelser.

Læs mere

www.t-safe.com Vandfiltrering Point-of-use filtrering - den helt sikre løsning Medical Pat. pend.

www.t-safe.com Vandfiltrering Point-of-use filtrering - den helt sikre løsning Medical Pat. pend. www.t-safe.com Vandfiltrering Point-of-use filtrering - den helt sikre løsning Medical Pat. pend. Vandbårne mikroorganismer Drikkevandssystemer er ofte inficerede med mikroorganismer, som ved kritiske

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer Publikationsliste Forside. Komplet printvenlig version Om fødevarer ved midlertidige og lejlighedsvise arrangementer Denne folder handler om tilberedning og salg af mad i forbindelse med midlertidige og

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Aurovet, oralt pulver

PRODUKTRESUMÉ. for. Aurovet, oralt pulver 12. januar 2015 PRODUKTRESUMÉ for Aurovet, oralt pulver 0. D.SP.NR 24814 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Aurovet 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktivt stof: Chlortetracyclin (som chlortetracyclinhydrochlorid)

Læs mere

Vandværkerne i Viborg Kommune. den 15. november 2010

Vandværkerne i Viborg Kommune. den 15. november 2010 Vandværkerne i Viborg Kommune den 15. november 2010 Fusion mellem miljøafdelingerne i MLK Vestjylland og MLK Thisted gennemføres pr. 1/1 2000 17 kommuner i Ringkøbing amt 6 kommuner i Viborg amt Virksomhedens

Læs mere

Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer

Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Formål Formålet med denne øvelse er: 1. At undersøge om varer med probiotika indeholder et tilstrækkeligt antal probiotiske bakterier, dvs. om antallet svarer

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet

Læs mere

SIG til! ved kvalme og opkastning

SIG til! ved kvalme og opkastning SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold

Læs mere

guide gode bakterier sådan får du de hygiejne Stop hysteriet Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide gode bakterier sådan får du de hygiejne Stop hysteriet Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Februar 2015 Stop hygiejne hysteriet sådan får du de gode bakterier Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 Stop hygiejne-hysteriet INDHOLD SIDE 4 Det er en kæmpe fejl, når vi tror, at vi for

Læs mere

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:

Læs mere

Elevvejledning pglo transformation

Elevvejledning pglo transformation Introduktion til transformation Elevvejledning pglo transformation I denne øvelse skal du lære fremgangsmåden ved genetisk transformation. Husk på, at et gen er et stykke DNA, der indeholder informationer

Læs mere