Opgaver til Mikrobiologi teori og praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opgaver til Mikrobiologi teori og praksis"

Transkript

1 Opgaver til Mikrobiologi teori og praksis Forord Opgaverne er dels baseret på oplysninger i det konkrete kapitel, dels baseret på søgning af informationer andre steder. Der forekommer tre hovedtyper af opgaver/arbejdsspørgsmål. De første opgaver til hvert kapitel burde kunne løses ved hjælp af bogen. Dernæst følger spørgsmål/opgaver, der kan gå på tværs af flere kapitler, og hvor læserens øvrige forkundskaber og forudsætninger inddrages. Evt. kan der være behov for at søge hjælp i anden litteratur. Til sidst vil der kunne forekomme opgaver, som tager afsæt i det aktuelle kapitel, men hvortil løsninger til opgaven ofte vil kunne skaffes ved at inddrage informationer hentet på fx internettet. Dette kan være angivet i opgaveteksten. Der vil naturligvis ikke altid være en klar afgræsning mellem de tre typer af opgaver. Forfatterne maj 2008

2 Kap. 1 Mikrobiologiens historie 1. Hvorfor var det først i det 16. århundrede, man fik kendskab til mikroorganismer? 2. Beskriv, hvordan man løste og stadig løser problemet med at isolere to arter af bakterier fra hinanden. 3. Under Pasteurs arbejde med kolerabakterier inficerede han høns med gamle bakterier. Ingen høns blev syge. Senere inficerede disse høns igen, og også høns der ikke tidligere havde været inficeret. De tidligere inficerede blev ikke syge, mens de nye høns blev syge. Hvad kan grunden være til denne forskel? 4. Indtil midten af det 19. århundrede var der stadigvæk mange fremtrædende forskere, der mente, at liv kan opstå spontant. Dette modbeviste Louis Pasteur gennem en række forsøg. Opsøg oplysninger om, hvordan Louis Pasteur modbeviste, at levende organismer kunne opstå spontant?

3 Kap. 2 Cellulære mikroorganismer 1. Hvis du kun må udvælge to krav, der skal være opfyldt til at definere liv, hvilke to krav vil du vælge som de vigtigste? 2. På skitsen af en bakterie på side 26 i Mikrobiologibogen er angivet tilstedeværelse af pili og en slimkapsel. Hvilken funktion kan disse strukturer tænkes at have for bakterier? 3. Hvilke strukturer på en bakterie gør den bevægelig? 4. Beskriv forskellen på en Gram-positiv og en Gram-negativ bakterie. 5. Nogle grupper af bakterier mangler en cellevæg. Hvordan vil disse bakterier blive farvet ved en Gramfarvning? 6. På hvilke måder kan bakterier erhverve sig nye egenskaber? 7. Skimmelsvampen Penicillium kaldes på dansk undertiden for penselsvamp. Hvad kan grunden være til det? 8. Hvad er forskellen på bakteriesporer og svampesporer? 9. Tegn en skitse af en gærsvampecelle med angivelse af de strukturer, som du vil forvente at finde inde i cellen. 10. Hvordan kan man i et mikroskopisk præparat se forskel på en Bacillus-bakterie og en streptokok (Streptococcus)-bakterie? Hvordan vil man kunne se forskel på en streptokok og en stafylokok (Staphylococcus)? 11. Hvilke fordele kan en bakterie opnå ved at optage plasmider? Hvilke ulemper kan det have for en bakterie at være i besiddelse af plasmider? 12. Noter op i hvilke sammenhænge, du har stødt på skimmelsvampe. Er tilstedeværelsen af skimmelsvampen i det enkelte tilfælde negativ eller positiv? 13. Undersøg hvilke ligheder, der er mellem arkebakterier og eukaryote celler. 14. Efter fremkomsten af elektronmikroskopet omkring 1950, kunne man forstørre så mange gange, at det blev muligt at se en række af cellernes indre bestanddele. Hvor mange gange kan man forstørre ved hjælp af et elektronmikroskop? 15. Skimmelsvampen Fusarium er forholdsvis let at genkende, når man betragter den i et mikroskop. Hvad kan grunden til dette være? Hvor kan man støde på skimmelsvampen Fusarium?

4 16. Undersøg og beskriv livscyklusforløbet hos protozoen Enteromoeba histolytica. Brug evt. internettet. 17. Hvor i verden vil man kunne risikere at pådrage sig en infektion med Enteromoeba histolytica, og hvilke konsekvenser kan det have for den inficerede person? 18. I Mikrobiologibogen på side 29 er det angivet, at der er registreret tilfælde af infektion med Clamydia i Undersøg om antallet har ændret sig siden da. Hvilket antibiotikum benyttes til behandling af sygdommen? Hvilken metode benytter man til at undersøge for Clamydia? Hvad går metoden ud på?

5 Kap. 3 Ikke cellulære organismer 1. Mund- og klovsyge er en sygdom, som kan ramme alle klovbærende dyr. Hvilken mikroorganisme er årsag til sygdommen? Hvordan kommer sygdommen til udtryk? Er det en livstruende sygdom for dyret? Kan mund- og klovsyge overføres til mennesker? Det sidste tilfælde af mund- og klovsyge blev konstateret i Hvilke foranstaltninger foretog man i den anledning, -foranstaltninger, som man sandsynligvis vil fortage igen? Hvorfor foretages der så omfattende foranstaltninger ved udbrud af mund- og klovsyge? Et enkelt sted i Danmark arbejdes der med mund- og klovsyge-organismen. Hvor foregår det, og hvilke foranstaltninger og forholdsregler er taget for at forhindre udslip til omgivelserne? 2. Den spanske syge var en pandemisk sygdom, som hærgende i Europa i Hvad menes der med, at en sygdom er pandemisk? Hvoraf kommer navnet Den spanske syge? Årsagen til sygdommen formodes at være en influenzavirus med betegnelsen H1N1. Hvad refererer H1 og N1 til? Hvordan dyrker man influenza virus og andre vira? Brug evt. internettet. Hvilke særlige foranstaltninger og planer forefindes i Danmark til at imødegå en ny influenzapandemi? 3. Hvordan bestemmer man koncentrationen af virus i en prøve? 4. Hvorledes formerer bakteriofager sig? 5. I tabel 3.1 i Mikrobiologibogen er angivet en række eksempler på virusbetingede sygdomme. Hvilke af dem er forbundet med det, som man kalder for børnesygdomme? Hvorfor benævnes de for børnesygdomme?

6 Kap. 4 Forekomst af mikroorganismer 1. Hvorfor betragtes luft ikke som et kimreservoir? 2. I radio og på TV oplyses undertiden i dagens pollental om indhold af Cladosporium og Alternaria. Hvad er det for organismer? Hvorfor måles forekomsten af disse organismer? Tallet er normalt højest fra august til oktober. Hvad kan grunden være til det? 3. Lille Peter er ude for at bade en sommerdag. Ved et uheld når han ikke op af vandet for at komme på toilettet. Derfor afleverer han ca. 100 g fæces i badevandet. Hvor meget badevand skal de 100 g fæces fortyndes med, for at kravene til forekomst af termotolerante E. coli i badevandet ikke overskrides? Det antages, at termotolerante E. coli udgør 25% af det tilstedeværende fæces. 4. På fig. 4.3 i Mikrobiologibogen kan man se, at der er et relativt lavt indhold af bakterier i mavesækken hos mennesker. Hvad kan grunden være til dette? 5. Hvad forstås ved en indikatorbakterie? 6. I tabel 4.1 i Mikrobiologibogen optræder slægtsnavnet Clostridium. Giv eksempler på arter, der tilhører slægten Clostridium. Giv eksempler på, hvilken betydning de kan have for mennesket. 7. Hvilke mikrobiologiske kvalitetskrav er der til svømmebadsvand? 8. Mange badestrande får tildelt et blå flag. Hvilke mikrobiologiske kvalitetskrav skal være opfyldt for at opnå det blå flag? Brug evt. internettet.

7 Kap 5. Vækstkrav og vækstbetingelser 1. Hvilken interesse kan man have i at kende til en mikroorganismes vækstkrav? 2. Giv et eksempel på et organisk stof, som kan fungere som kulstofkilde for visse mikroorganismer. Giv et eksempel på et organisk stof, som kan fungere som en nitrogenkilde. 3. Sammensæt et substrat, der kan sikre væksten af E. coli 4. Vækstkurven, som er vist på side 76 i Mikrobiologibogen, kunne også gælde for væksten af mælkesyrebakterier tilsat mælk. Hvilke faktorer kan tænkes at have indflydelse på vækstkurvens udseende i dette tilfælde? Hvis du skulle afbilde ph-ændringen i mælken som en funktion af tiden, hvordan ville denne kurve så se ud? 5. Hvorfor er fordoblingstiderne for de hurtigstvoksende bakterier kortere end for de hurtigstvoksende gær- og skimmelsvampe? 6. Hvad kan grunden være til, at det er usandsynligt at indtagelse af øl kan være årsag til en infektion med bakterier? 7. Hvorfor er der en ringe sandsynlighed for at erhverve sig en Salmonella-infektion, hvis du spiser spegepølse? 8. Forestil dig, at du har været så uheldig at få en tarminfektion med bakterien Vibrio cholerae i et antal svarende til 1 0 / 00 i forhold til antallet af den almindelige tarmbakterie E. coli. Hvor lang tid vil der gå, før indholdet af E. coli udgør 1 0 / 00 af antallet af Vibrio cholerae? Vi antager at vækstforholdene er optimale for begge bakterier. Derfor kan vi benytte de generationstider, som er angivet side 68 i Mikrobiologibogen. 9. Ved fremstilling og varmebehandling af fødevarer i kantiner, supermarkeders delikatesseafdeling, skoleboder og lign. steder, skal man sikre sig, at den efterfølgende nedkøling i intervallet fra 65 0 C til 10 0 C højst tager 3 timer. Hvad kan grunden til det være til dette krav?

8 Kap. 6 Bakterier som sygdomsfremkaldere 1. Hvad forstår man ved kroppens uspecifikke og specifikke forsvar mod mikroorganismer? 2. Hvad er forskellen på en infektion og en forgiftning? 3. I oversigten side 83 i Mikrobiologibogen er der for den sygdomsfremkaldende bakterie St. aureus ikke angivet en infektionsdosis, men en forgiftningsmængde. Hvad kan baggrunden være for dette? 4. Forklar begreberne endo- og exotoksin. 5. Hvis du indtager en fødevare med højt indhold af St. aureus, vil du kunne risikere at blive syg få timer senere. Hvis du derimod indtager en fødevare med indhold af Salmonella-bakterier vil der gå mange timer før du bliver syg. Hvad kan grunden være til denne forskel? 6. Kom med forslag til, hvordan du i dagligdagen kan begrænse risikoen for at blive smittet med sygdomsfremkaldende bakterier. 7. Gå ind på Statens Serum Instituts hjemmeside (ssi.dk) og undersøg hvor mange mennesker, der er registreret syge af Campylobacter- og Salmonella-infektioner gennem de seneste år. Campylobacter- og Salmonella-infektioner skyldes overførsel af smitte fra dyr til mennesker og benævnes derfor zoonotiske infektioner. 8. Hvorledes kan en infektion med Streptococcus pyogenes (A streptokokker) komme til udtryk? 9. Hvor mange tilfælde af listeriose (infektion med bakterien Listeria monocytogenes) forekommer der om året i Danmark? Brug evt. internettet. 10. I starten af 1990 erne var Salmonella fra svinekød årsag til et stigende antal sygdomstilfælde blandt mennesker. Derfor har der siden 1995 været iværksat handlingsplaner til bekæmpelse af Salmonella i fødevareproduktionen. Hos Statens Serum Institut følger man udviklingen af Salmonella-infektioner. Undersøg om handlingsplanen har resulteret i en reduktion i antallet af Salmonellainfektioner. 11. Hvorledes indvirker botulinum-toksinet på den menneskelige organisme? 12. Bakterien Mycoplasma pneumoniea og andre beslægtede bakterier kan give anledning til en sygdom, som undertiden benævnes kold lungebetændelse Benævnelsen kold lungebetændelse skyldes, at sygdommen typisk ikke giver anledning til så høj feber som en lungeinfektion med Streptococcus pneunomiea. Hvorfor kan man ikke benytte penicillin til behandling af kold lungebetændelse?

9 13. Den sorte død (pest) hærgede i middelalderen i det meste af Europa og reducerede befolkningstallet med %. Hvilken mikroorganisme formodes at være årsag til den frygtede sygdom? Hvorledes overføres sygdommen til mennesker? Forekommer der tilfælde af pestinfektioner i dag? 14. Skyldes sygdommen tuberkulose en bakterie- eller en virusinfektion? Hvordan kommer sygdommen til udtryk? Hvordan smitter sygdommen? I Danmark så man et langvarig og stabilt fald i tilfælde af tuberkulose indtil 1980 erne. Fra 1980 erne til 2000 steg tilfældene igen. Herefter er de årlige tilfælde af tuberkulose faldet igen. Hvilke grunde kan der være til disse udsving i tilfælde af tuberkulose? 15. Gonoré er en kønssygdom. Hvad er hyppigheden af denne sygdom i Danmark? Hvilke symptomer vil typisk optræde ved en gonoré-infektion? Der er set en stigende hyppighed i gonoré-infektioner de senere år ( ). Hvad kan baggrunden være for det? Hvordan behandles en gonoré-infektion? Hvad kan baggrunden være for, at der ikke er udviklet en vaccine mod gonoré? 16. Seks infektionssygdomme er globalt set ansvarlig for 80% af alle de dødsfald, som er forårsaget af mikroorganismer. Overvej hvilke typer af infektioner, det kan dreje sig om. (Svaret ses nederst på næste side) 1 Hvorfor er det netop disse sygdomme, som er de hovedansvarlige? 17. Et ungt par skulle fejre deres ét-års bryllupsdag ved at spise ude en fredag aften. De valgte at spise på en kinesisk restaurant, hvor de bestilte en samlet menu bestående af: Forret: Klar suppe med hønsekødsstykker Hovedret: Oksekødsstykker i karrysauce samt stegte ris Dessert: Dybtstegte bananer Lørdag morgen blev de med en times mellemrum syge. Symptomerne var mavesmerter, diarré og let kvalme. De havde ikke feber. Søndagen tilbragte de foran fjernsynet, da de var for trætte til at bevæge sig udendørs, men allerede mandag kunne de tage på arbejde. Da de gennemgik, hvad de havde spist inden for de seneste dag, faldt deres mistanke på den kinesiske middag. Det var nemlig det eneste måltid, de havde spist sammen i den forløbne uge.

10 Suppen havde været rygende varm ved serveringen. De stegte ris havde derimod kun været lune, men det havde ikke betydet så meget, da kødsaucen havde været meget varm. Laboratorieundersøgelser viste senere, at risene var årsag til sygdommen. Hvilken bakterie kan være årsag til sygdommen? Hvad kan baggrunden være for sygdomsudbruddet? (til hjælp kan du benytte fødevarestyrelsens hjemmeside, Her kan du hente pjecen: Bakterier - Fakta om fødevarehygiejne). 18. I et kompagni soldater opstod et mindre udbrud af en fødevarebåren sygdom efter en øvelse i "primitiv madlavning" Til øvelsen blev der indkøbt levende kyllinger i et hønseri. Kyllingerne blev aflivet torsdag morgen i hønseriet og transporteret til øvelsesområdet, hvor der blev udleveret én kylling pr. 2 soldater. Opgaven var derefter at plukke, rengøre og tilberede kyllingerne. Tilberedningen foregik over bål ved spidstegning, stegning indpakket i stanniol eller ved kogning. Den følgende mandag blev 3 soldater fra kompagniet indlagt på det nærmeste infirmeri med mavesmerter og vandtynd diarré. Desuden blev der konstateret en temperaturforhøjelse til C til C. Alle 3 var blevet syge i tidsrummet lørdag aften til søndag aften, dvs. 2 til 3 døgn efter øvelsen. For at undersøge det virkelige omfang af den formodede fødevarebårne sygdom, foranstaltede man en spørgeskemaundersøgelse blandt kompagniets soldater. Der blev spurgt om inkubationstid og evt. sygdomstilfældes varighed, symptomernes art, samt om kyllingekødet var gennemstegt. Af de 89 tilbagemeldinger angav 9, at de ikke havde spist kylling på øvelsen. Ingen af disse havde haft sygdomssymptomer i ugen efter øvelsen. Af de resterende 80 angav 18 at have haft symptomer som diarré, mavesmerter, utilpashed, feber, kvalme og opkastninger. Inkubationstiden og symptomernes varighed blev angivet til 1-7 dage med en middeltid på 3-4 dage. Blandt de 18, som havde haft symptomer, angav 12, at kyllingen ikke var gennemstegt (67 %). Blandt de 62, som havde spist kylling, men ikke haft symptomer, angav 20 personer, at kyllingen ikke var gennemstegt (32 %). Hvilken bakterieart kan være anledning til den fødevarebårne sygdom? Beskriv foranstaltninger, der burde være foretaget til at forebyggelse af sygdomsudbruddet. 1 Lungebetændelse, tuberkulose, diarré, malaria, mæslinger, AIDS

11 Kap. 7 Bekæmpelse af mikroorganismer 1. Ved en varmebehandling af en bakteriekultur ved en bestemt temperatur vil der dræbes en konstant procentdel af de overlevende bakterier pr. tidsenhed. Den tid, det tager at dræbe 90 % af bakterierne, benævnes decimeringstiden eller D- værdien. Hvis man fx varmebehandler en bakteriekultur, der indeholder 10 7 bakterier pr. ml, og D-værdien ved den benyttede temperatur er 30 sek., vil der efter 30 sek. være 10 6 bakterier tilbage pr. ml. Efter 1 min. vil der være 10 5 osv. Hvor lang tid vil der gå, til der kun er 1 bakterie tilbage pr. ml? Hvor lang tid vil der gå, til antallet af bakterier er 0? 2. Hos Statens Serum Institut (SSI) kan man købe sporeprøver af bakterien Bacillus (Geobacillus) stearothermophilus. Hver sporeenhed angives at indeholde ca. 3,0x10 5 sporer/enhed. D-værdien angives til ca. 1,5 min ved C Hvor mange levende sporer kan forventes at være tilbage efter 15 min. ved en behandlingstemperatur på C? Et firma har behov for at autoklavere nogle af deres produkter, dvs foretage en varmebehandling i 15 min. ved C. Til kontrol af varmebehandlingen medtager de en sporeenhed indkøbt hos SSI til kontrol af deres varmebehandling. Ved en fejl har man dog ved varmebehandlingen kun opnået en temperatur på C. D-værdien ved denne temperatur er 4 min. Kan man forvente, at der er sporer, som har overlevet denne behandling? Kan firmaet anvende de varmebehandlede produkter? 3. Hvordan skal UHT-produkter opbevares? 4. Hvad er forskellen på en sterilisation og en desinfektion? 5. Filtrering af en væske med et filter med en porestørrelse på 0.22 mikrometer benævnes ofte som en sterilfiltrering. Kunne du forestille dig organismer, som ikke bliver tilbageholdt ved en sterilfiltrering? 6. Traditionelt fraråder man at genanvende en sauce, der har været tilsat persille. Har du et forslag til, hvad baggrunden for dette kan være? 7. Hvilke krav kunne du tænke dig at stille til det ideelle antibiotikum? 8. Penicillin er et meget benyttet antibiotikum. Hvis du kommer i en penicillinbehandling, skal behandlingen forløbe over 5 dage. Hvorfor skal man ikke stoppe behandlingen efter 1 2 dage, som ofte er den tid, det tager at blive feberfri?

12 9. Mykoplasmaer er en gruppe af meget små bakterier, som ofte ikke er omgivet af en cellevæg. Hvorfor virker penicillin ikke på en mykoplasmainfektion? 10. Tetracyclin og streptomycin er antibiotika, som virker ved at blokere bakteriernes proteinsyntese. Hvorfor blokeres proteinsyntesen ikke i cellerne hos de mennesker, der behandles med disse antibiotika? 11. På hospitalerne ses en øget forekomst af en bakterie, som går under forkortelsen MRSA. Hvilken type bakterie drejer det sig om, og hvorfor er der særlig fokus på netop denne bakterie? Brug evt. internettet. 12. I de seneste år er der set en stigende hyppighed af såkaldte ESBL-bakterier. Hvad skjuler der sig bag navnet ESBL-bakterier, og hvorfor anses de for specielt farlige? Brug evt. internettet. 13. Ved børnevaccinationsprogrammet i Danmark vaccineres børn mod 8 forskellige sygdomme. Hvilke sygdomme drejer det sig om? Skyldes de sygdomme, som vaccinationen beskytter imod, bakterier eller virus? Sundhedsstyrelsen anbefaler (i 2007), at der i det danske vaccinationsprogram indføres vaccination mod sygdomme forårsaget af pneumokokbakterier. Mod hvilke sygdomme vil denne vaccination give beskyttelse?

13 Kap 8. Mikrobiologisk analysearbejde 1. Du skal til at arbejde i et laboratorium, som kan benyttes til arbejde med mikroorganismer. Hvilke arbejdsmæssige tiltag vil du foretage for at minimere risikoen for, at du selv eller andre kommer i kontakt med mikroorganismerne? 2. På fødevareregionens laboratorium har man foretaget en mikrobiologisk undersøgelse til bestemmelse af indholdet af St. aureus i en prøve bestående af hakket kød. På petriskålene svarende til fortyndingsrøret 10-3 fandt man 30 St. aureus. Ved undersøgelsen for St. aureus anvender man overfladeudsæd. Er kødet af acceptabelt kvalitet med hensyn til St. aureus? 3. Undertiden ses antallet af bakterier angivet som antal CFU/g prøve. (CFU = Colony Forming Unit). Hvad kan baggrunden være for at benytte denne antalsangivelse i stedet for kimtal/g? 4. Undertiden er man interesseret i at undersøge for forekomst af gær- og skimmelsvampe og ikke bakterier. Giv forslag til, hvordan man kan sammensætte et substrat, som hindrer eller begrænser vækst af bakterier. 5. Bakterier og gærsvampe, der vokser frem på agarplader, vil ofte fremstå i grå eller brune farvenuancer. Hvordan kan man undersøge, om det drejer sig om bakterier eller gærsvampe? 6. Som alternativ til pladespredning ved en kimtalsbestemmelse kan man også opnå et bakterietal i en prøve ved at tælle antallet af de bakterier, som man kan se ved at benytte et mikroskop. Angiv fordele og ulemper ved denne metode. 7. Når man undersøger for forekomst af mikroorganismer i lægemidler, fødevarer og lign., vil man ofte inkubere bakterierne ved 22 0 C og/eller 37 0 C. Hvad kan baggrunden være til at netop disse to temperaturer benyttes? Fra en pakke gær udtages 2 g som opslæmmes i 100 ml vand. Af opslemningen overføres en dråbe til et såkaldt tællekammer. Se næste side.

14 Tællekammer Tællekammeret betragtes i et mikroskop. I mikroskopet kan man se de enkelte gærceller. I et tællefelt, som har et volumen på 0, µl, tælles 120 gærceller. Hvor mange gærceller er der i en pakke bagegær? 8. Når man vil bestemme antallet af bakterier i en prøve, overfører man 1 ml prøve eller fortyndinger heraf til en petriskål og hælder næringsholdig agar over. Hvordan vil man kunne bestemme antallet af bakterier, hvis koncentrationen af bakterier er mindre end 1 bakterie pr. ml? 9. Undersøg, om der findes kommercielt tilgængelige analysemetoder til identifikation af Salmonella-bakterier i fødevarer. Undersøg evt. hvilket princip metoderne benytter sig af. 10. Hvad skjuler der sig bag begrebet fagtypning af bakterier? 11. Et amerikansk-koreansk forskerhold har fundet bakterier, der er otte millioner år gamle - og stadig levende. I dagbladet Politiken kunne man d. 7. juli 2007 læse, at det var lykkedes for forskerne at blotlægge bakterier fra otte millioner år gammel is på Sydpolen. Og bakterierne var i stand til at dele sig. Mener du, at man bør tage særlige forholdsregler ved arbejde med disse bakterier og i givet fald hvilke? Undertiden stilles der spørgsmål ved troværdigheden af sådanne fund af mikroorganismer fundet dybt nede i isen på Sydpolen, eller mikroorganismer udgravet dybt nede i jorden. Hvad kan grundet være til denne skepsis? 12. Hvordan er de kyllinger, som i dag sælges som Salmonella-frie og Campylobacterfrie, blevet testet for fravær af disse mikroorganismer?

15 Kap. 9 Anvendelse 1. I hvilke fødevarer benyttes bakterien Bifidobacterium bifido til udvikling af det færdige produkt? 2. Det er muligt hjemme i dit eget køkken at fremstille surmælksprodukter. Hvordan kunne du gribe det an? 3. Hvordan forventer du, at gensplejsede mikroorganismer vil klare sig i naturen? 4. Hvad kan formålet være med at tilsætte amylase i forbindelse med øl- og brødproduktion? 5. Hvilke krav og ønsker ville du stille til en mikroorganisme, hvis den skal anvendes som produktionsorganisme? 6. Giv forslag til, hvilke risici kan der være forbundet ved at udlede gensplejsede mikroorganismer i naturen. 7. Til fremstilling af en række lægemidler ved hjælp af mikroorganismer, er de eukaryote gærsvampe og skimmelsvampe ofte mere velegnet end bakterier. Hvad kan grunden være til dette? 8. Undersøg, om der benyttes gensplejsede bakterier til produktion af surmælksprodukter i Danmark (brug evt. internettet). 9. Undersøg hvilke mikroorganismer, der indgår i de kommercielt tilgængelige probiotiske produkter, som kan købes i Danmar. Brug evt. internettet. 10. Undersøg om der findes særlige forholdsregler i forbindelse med udledning af spildevand med gensplejsede mikroorganismer. Og i givet fald hvilke? Brug evt. internettet. 11. Undersøg, hvordan man i praksis griber det an, når man vil gensplejse en plante ved hjælp af Ti-plasmidet fra Agrobacterium tumefaciens. 12. Undersøg, hvad forskellen er på under- og overgæret fremstillet øl (brug evt internettet). 13. Undertiden kan man se eksempler på, at fødevarer som tørrede figner, paranødder og lign. undersøges for forekomst af Penicillium-skimmelsvampe ved at belyse produktet med en ultraviolet lys. Undersøg, hvad grunden kan være til, at dette kan give mening.

Bakterier og virus i fisk og skaldyr

Bakterier og virus i fisk og skaldyr Kapitel 12 side 99 Bakterier og virus i fisk og skaldyr Bakterier findes overalt på kloden. Og derfor også på og i fisk og skaldyr. De fleste er uskadelige for mennesker, men nogle typer af bakterier kan

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

1.1. Historisk oversigt... 16 1.2. Inddeling af de levende organismer... 19

1.1. Historisk oversigt... 16 1.2. Inddeling af de levende organismer... 19 MICROORGANISMERNES SAMMENSÆTNING, ERNÆRING OG METABOLISME 5 Indhold Forord.................................................. 13 1 Indledning med en kort historisk oversigt.................... 15 1.1. Historisk

Læs mere

Bestemmelse af celletal

Bestemmelse af celletal Bioteknologi 2, Tema 3 Forsøg 4 Bestemmelse af celletal Mange klassiske mikrobiologiske metoder har til formål at undersøge hvor mange mikroorganismer man har i sin prøve. Det undersøger man gennem forskellige

Læs mere

Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail

Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Risiko Ikke sporedannende bakterier Campylobacter Forekomst Infektion/forgiftning Typisk årsag Sygdomsforløb Forekommer først og

Læs mere

Fødevarehygiejne. Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland

Fødevarehygiejne. Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland Fødevarehygiejne Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland Indhold Bakterielle fødevarebårne sygdomme i Grønland... 2 Bakterier stammer fra jord, vand, dyr og mennesker... 2 Forebyggelse af bakterielle

Læs mere

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer Risikofaktorer Udfordringerne 40 virksomheder står til listeria-bøde 21. august 2014 Fødevarestyrelsens tilbagetrækningskontrol

Læs mere

Nyt værktøj til risikoanalyse for fødevareproduktion.

Nyt værktøj til risikoanalyse for fødevareproduktion. Nyt værktøj til risikoanalyse for fødevareproduktion. Baggrund: I projektet Kulinarisk madkvalitet på sygehusene i Region Sjælland har VIFFOS i samarbejde med forskere på Fødevareinstituttet på DTU udviklet

Læs mere

Indberettede tilfælde af fødevarebårne sygdomme 2004

Indberettede tilfælde af fødevarebårne sygdomme 2004 Indberettede tilfælde af fødevarebårne sygdomme 2004 Indberettede tilfælde af fødevarebårne sygdomme 2004 FødevareRapport 2006:19 1. udgave, 1. oplag september 2006 Copyright: Fødevarestyrelsen Id-nummer

Læs mere

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge HACCP trin for trin Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge Hvad er HACCP Hazard Analysis of Critical Control Points Eller på dansk: Risikoanalyse af Kritiske Styringspunkter HACCP er en metode

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand Vejledning Indsats i forbindelse med spildevand 2014 Beredskabsstyrelsen 2014 2 Vejledning om indsats i forbindelse med spildevand Indhold Side Baggrund 4 Farer ved spildevandet 4 Smittefare og mikroorganismer

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Konserveringsteknikker for kødprodukter

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Konserveringsteknikker for kødprodukter Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr. 43 058 Konserveringsteknikker for kødprodukter Udviklet af: Johnny Larsen og Ulla Uebel Uddannelsescentret i Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Rotters smitterisiko

Rotters smitterisiko Rotters smitterisiko Rotters smitterisiko Rotter som smittebærere En af de væsentligste årsager til at rotter er uønskede i samfundet, er deres evne til at bære smitte. Rotter er i stand til at smitte

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Muligheder for egenkontrol af bakterieforekomster og rengøringsniveau. Katrine Nørrelund Produktchef Mikrobiologi Food Diagnostics ApS

Muligheder for egenkontrol af bakterieforekomster og rengøringsniveau. Katrine Nørrelund Produktchef Mikrobiologi Food Diagnostics ApS Muligheder for egenkontrol af bakterieforekomster og rengøringsniveau Katrine Nørrelund Produktchef Mikrobiologi Food Diagnostics ApS Fakta Skandinavisk virksomhed der arbejder i Danmark, Færøerne, Grønland

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Mad, hygiejne og mikroorganismer 1

Mad, hygiejne og mikroorganismer 1 L Æ R E R V E J L E D N I N G Mad, hygiejne og mikroorganismer 1 0-7 Indhold Lærervejledningen indeholder: Introduktion Side 3 Hygiejne: bh. kl. - 3. klasse Side 5 Oversigt over materialer til Hygiejne...

Læs mere

Rendyrkning og identifikation af bakterier

Rendyrkning og identifikation af bakterier Bioteknologi 2, Tema 3 Forsøg www.nucleus.dk 3 Rendyrkning og identifikation af bakterier Mange klassiske mikrobiologiske metoder har til formål at undersøge hvilke mikroorganismer man har i sin prøve.

Læs mere

Mad, hygiejne og mikroorganismer 2

Mad, hygiejne og mikroorganismer 2 L Æ R E R V E J L E D N I N G Mad, hygiejne og mikroorganismer 2 Indhold Lærervejledningen indeholder: Introduktion Side 3 Formål, målgruppe og hovedbudskaber... 3 Fagrelatering og forældreinformation...

Læs mere

1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi...

1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi... . 1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi... 4 Etiske overvejelser... 4 Dialog med omverdenen... 4

Læs mere

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år INFORMATION OM smitsomme sygdomme Børn i alderen 0-6 år 2 Folderen her informerer om smitsomme sygdomme, primært for børn i aldersgruppen 0-6 år. Forholdsreglerne gælder for vuggestuen, dagplejen og daginstitutioner

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Formål: at undersøge udviklingen i mængden af tilsatte patogene bakterier til hønsegødning.

Læs mere

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 17. december 2012 427198_FFM12_061 Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2007 Vaccinationsprogrammet pr. 1. oktober 2007 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

6.6. Substratoversigt

6.6. Substratoversigt substrater geblomme, antibiotika m.v.. l) Ophældning på plader, 8-15 ml pr. plade. m) Eventuel tørring af plader. n) Plader, der ikke bruges med det samme, kan gemmes i køleskab, indpakket i plastposer.

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Kursus i elementær vandforsyningshygiejne for KVE medlemsværker Afholdt af kontaktudvalget for vandværker i Egedal kommune

Kursus i elementær vandforsyningshygiejne for KVE medlemsværker Afholdt af kontaktudvalget for vandværker i Egedal kommune Kursus i elementær vandforsyningshygiejne for KVE medlemsværker Afholdt af kontaktudvalget for vandværker i Egedal kommune Farum 3. og 4. november 2014 Praktiske forhold Kursus i almindelig vandforsyningsdrift.

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

LEGIONELLA. Hvad er det? Hvad kan man gøre ved det? Krüger Aquacare kan hjælpe!

LEGIONELLA. Hvad er det? Hvad kan man gøre ved det? Krüger Aquacare kan hjælpe! LEGIONELLA Hvad er det? Hvad kan man gøre ved det? Krüger Aquacare kan hjælpe! Hvad er Legionella? Legionellabakterier Legionella er en hel familie af bakterier. Den type, der oftest giver legionærsyge,

Læs mere

11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 15. august 2014 437198_FFM14_1121 11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Mikroorganismers vækst

Mikroorganismers vækst 2010 Mikroorganismers vækst Roketh Punithaseelan Sønderborg Tekniske Gymnasium 01-10-2010 Titelblad Skrevet af: Roketh Punithaseelan Titel: Mikroorganismer Uddannelse: Sønderborg Tekniske Gymnasium : 3

Læs mere

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Væske i mellemøret - om mellemøreproblemer hos børn Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Indledning Denne

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed: Ledelsessekretariatet Sagsnr.: 2014-60-169-00263 Dato: 17. august 2014 Redegørelse Fødevarestyrelsens håndtering af

Læs mere

Anolytech Disinfection System. Få en sundere virksomhed med desinfektion

Anolytech Disinfection System. Få en sundere virksomhed med desinfektion Anolytech Disinfection System Få en sundere virksomhed med desinfektion Bakterier er dyre Bakterier, vira, svampe og andre mikroorganismer findes overalt. De udgør ofte et stort problem for landbruget,

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led Systemer og forståelse Kæden er ikke stærkere end det svageste led Kæden er ikke stærkere end det svageste led Denne påstand gælder i mange forbindelser og kan let anvendes i tre meget forskellige forhold

Læs mere

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv Rapport dato 1. september 2015 Vurdering Analysen viser unormale forekomster af skimmelsvamp, hvilket indikerer tegn på fugtskadede bygningsdele i lejligheden. Der

Læs mere

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Om egenkontrol i butikker og restauranter Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Dagplejen I REBILD KOMMUNE

Dagplejen I REBILD KOMMUNE Dagplejen I REBILD KOMMUNE Indholdsfortegnelse Velkommen... 3 Når dit barn skal starte... 3 Opfølgningsmøde... 3 Aflevering og afhentning af barnet... 4 Medbringes... 4 Mad i dagplejen... 5 Legestue samarbejde...

Læs mere

Vaccination og anden forebyggelse for søfarende

Vaccination og anden forebyggelse for søfarende og anden forebyggelse for søfarende September 2007 vaccinationdk.indd 2 24/07/07 15:15:27 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Børnelammelse (polio) 3 Denguefeber 4 Difteri 5 Fugleinfluenza 6 Gul feber 7 HIV

Læs mere

guide Har du farlige GOD HYGIEJNE ER DIN MAD FOR GAMMEL? sider Se flere guider på bt.dk/plus

guide Har du farlige GOD HYGIEJNE ER DIN MAD FOR GAMMEL? sider Se flere guider på bt.dk/plus guide MARTS 2012 Se flere guider på bt.dk/plus Har du farlige køkkenvaner? TEST DIG SELV HÅNDTERING AF MADVARER GOD HYGIEJNE ER DIN MAD FOR GAMMEL? 16 sider Denne guide er lavet i samarbejde med Morten

Læs mere

7 Hygiejne, temperaturer og holdbarhed

7 Hygiejne, temperaturer og holdbarhed 7 Hygiejne, temperaturer og holdbarhed Her kan du læse om Bakterier Fordærvelsesfloraen Sygdomsfremkaldende bakterier Skimmelvækst Parasitter og virus Holdbarhed Ansvar for den den mikrobiologiske holdbarhed

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 juni 2011 Institution Gymnasiet HTX - Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Proces, levnedsmiddel

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2009 1 Vaccinationsprogrammet pr. 1. januar 2009 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

EKSPERIMENTER. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for aftalens begrænsninger.

EKSPERIMENTER. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for aftalens begrænsninger. EKSPERIMENTER 1. Mikroskopi, dyrkning og tælling af gærsvampe (side 10 i bogen). 2. En høinfusion (side 10 og side 32 i bogen). 3. Selektion af varmetolerante jordbakterier (side 14 i bogen). 4. Gramfarvning

Læs mere

Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution

Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Beskriv hvordan livet er opstået og gør rede for opbygningen af hhv. eukaryoter og prokaryoter. Gør rede for Lamarck og Darwin evolutionsteorier

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko. Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,

Læs mere

Stationsvej 2, 7000 Fredericia. Den 16. februar 2011 foretog vi en skimmelbesigtigelse i ovennævnte bolig, og udtog prøver til laboratorieanalyse.

Stationsvej 2, 7000 Fredericia. Den 16. februar 2011 foretog vi en skimmelbesigtigelse i ovennævnte bolig, og udtog prøver til laboratorieanalyse. Haderslevvej 108 DK 6000 Kolding JOL/- Telefon: + 75 52 21 00 Telefax: + 75 52 26 27 E-mail: lab@goritas.dk Fredericia Kommune Ejendomscenteret Prangervej 7 7000 Fredericia Att.: Flemming Qvick. Vedr.:

Læs mere

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge.

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge. Baggrund: Instruks til medarbejdere i Odder Kommune Sygdommen er forårsaget af norovirus et meget lille virus, der overlever afkøling, lavt ph (2,7), og varmebehandling 60 C i 30 min.; desuden kan det

Læs mere

Sådan minimerer du problemer med Legionella

Sådan minimerer du problemer med Legionella Sådan minimerer du problemer med Legionella Fakta og gode råd om Legionella i varmt vand Til husejere og viceværter Energistyrelsen Miljøstyrelsen By- og Boligministeriet Statens Seruminstitut Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2015 INDHOLD Indledning 2 Vaccinationsprogrammet 3 Hvorfor vaccinerer vi i Danmark? 4 Sygdommene 5 Difteri 5 Stivkrampe 5 Kighoste 6 Polio (børnelammelse) 6 Meningitis

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

Vi giver dig midlerne til at nå målet. Prøv vores kundeportal. Tilbud og aktuelle varer september + oktober

Vi giver dig midlerne til at nå målet. Prøv vores kundeportal. Tilbud og aktuelle varer september + oktober Prøv vores Få en lidt nemmere hverdag med online foderbestilling og mulighed for gode ter på katalogvarer. www.dlg.dk/ Tilbud og aktuelle varer september + oktober Vi giver dig midlerne til at nå målet

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener - Uddrag af Mastitisringtest rapporten 21*) Forsker Rene S. Hendriksen 1 Levnedsmiddelingeniør Susanne Karlsmose 1 Laborant Jacob

Læs mere

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold.

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Juni 2011 Helle Frank Skall og Niels Jørgen Olesen Veterinærinstituttet, Danmarks

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,

Læs mere

Drikkevandsforureninger 2010. Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne

Drikkevandsforureninger 2010. Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne Drikkevandsforureninger 2010 Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne Organisation Embedslægerne arbejder i Sundhedsstyrelsens lokalkontorer i regionerne Der er lokalkontorer i følgende byer: Embedslægerne

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Dansk Selskab for Kli ni sk Mikrobiologi 5. december 2006 Tove Rønne Indhold: Historik og bidragydere Mål, forudsætninger og lovgivning Rammer og opbygning Sundhedspersonale

Læs mere

Kapitel 6. Børns sygelighed

Kapitel 6. Børns sygelighed Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er

Læs mere

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre

Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2005 Indhold INDHOLD 3 1 FORORD 5 2 INDLEDNING 7 2.1 MÅLGRUPPE 7 2.2 VANDFORSYNINGSANLÆG

Læs mere

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Svarrapport 47 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Syddanmark 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 47 praktiserende

Læs mere

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold Indhold 1. Kalve - Råmælkstildeling... 1 2. Kalve - Der ikke drikker... 3 3. Kalve - Med lav temperatur eller feber... 4 4a. Kalve - Sødmælksfodring... 6 4b. Kalve - Fodring med mælkeerstatning... 8 5.

Læs mere

10-01-2010. Mad, mennesker og mikroorganismer

10-01-2010. Mad, mennesker og mikroorganismer 10-01-2010 Mad, mennesker og mikroorganismer Benny Løvholm Christensen Uddannelser: Kok. Levnedsmiddeltekniker. Liniefag i samtidsorientering. Enkeltfag i madkultur KVL. Faglig erfaring: Uddannet Kok Arbejdet

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier Svampebiologi Det her er en meget hurtig, og overfladisk gennemgang, af svampes opbygning, og deres spredning. Jeg håber, det kan give en forståelse af hvorfor og hvornår svamp/mug er et problem. Dette

Læs mere