Forebyggelsespakke om indeklima i skoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forebyggelsespakke om indeklima i skoler"

Transkript

1 Forebyggelsespakke om indeklima i skoler Indholdsfortegnelse Fakta Grundlæggende viden om indeklima Indeklimaets effekt på sundheden Forekomst Tal på sundhed i kommunen Lovgivning på området Evidens og vidensgrundlag Kommunernes erfaringer og muligheder for en styrket indsats Anbefalinger Rammer Information og undervisning Tidlig opsporing Implementering og opfølgning Kompetencer Samarbejde og partnerskaber Monitorering og indikatorer Litteratur og henvisninger 1

2 Fakta Formålet med denne forebyggelsespakke er at understøtte kommunernes indsats for at forbedre kvaliteten af indeklimaet i skolerne. Det handler først og fremmest om at sikre gode dagligdags rutiner og optimal ventilation i klasseværelserne samt gennemførelse og opfølgning af de lovpligtige undervisningsmiljøvurderinger. Indeklima Indeklima omfatter elementerne luft, lyd, lys og temperatur. Væsentlige forhold der har betydning for indeklimaet er udformningen af bygninger, herunder ventilations- og akustiske forhold. Indeklimaet afhænger også af antallet af brugere ift. rummets størrelse samt af daglige rutiner for bl.a. oprydning, rengøring og støjniveau. Skolen er et vigtigt opholdssted, der huser den daglige undervisning af over en halv million børn og unge og også fungerer som arbejdsplads for ca lærere m.fl. Denne forebyggelsespakke koncentrerer sig om indeklima i kommunernes skoler med særligt fokus på eleverne. Hovedvægten er lagt på luftkvalitet, som er et af de mest betydende elementer for indeklimaet og med veldokumenteret forbedringspotentiale. Særlig påvirkning af indeklimaet kan forekomme i skolens faglokaler, men denne forebyggelsespakke omhandler udelukkende indeklimaet i lokaler, hvor der ikke håndteres fx kemikalier i forbindelse med undervisningen. Indeklimaet har stor betydning for børns sundhed samt trivsel og indlæring i skolerne. Et dårligt indeklima kan hermed få væsentlig betydning for børnenes videre uddannelsesmuligheder og sundhed. Ofte er indeklimaet i de danske skoler dårligt, og der ligger derfor et stort potentiale i at sikre et godt indeklima i skolerne, herunder at overholde lovgivningen på området. 2

3 FAKTA Grundlæggende viden om indeklima En lang række faktorer påvirker luften i indeklimaet: CO 2 som stammer fra udåndingsluften fra de personer, der opholder sig i rummet. CO2 indholdet i luften er en god indikator på luftkvaliteten i et rum, og hvor godt et lokale er ventileret (1,2). Støv og partikler, som hvirvles op. De tilføres bl.a. via personer, afhænger af aktiviteter i rummet og af rengøringsstandarden. Her skal man også være opmærksom på, at et dårligt vedligeholdt mekanisk ventilationsanlæg kan tilføre luften støv og partikler, herunder skimmelsvampesporer og allergener (3). Dyrehår m.v. som overføres fra børn, som har kæledyr i hjemmet. Stærke dufte samt dårlig lugt fra de personer, der opholder sig i rummet (bioeffluenter) og fx skraldespande. Luftbårne smittestoffer (bakterier, vira m.v.) som spredes ved udånding, host og nys (4,5). Fugt som primært tilføres rummet fra de personer, der opholder sig der hhv. fra udånding og fordampning fra huden. Fugt kan give problemer hvis den ikke transporteres væk. Skimmelsvampesporer i fugtskadede bygninger. Fugt er en forudsætning for skimmelvækst, men skimmelsvampesporer kan også sidde på tørre overflader, der før har været våde. Afgivelse af andre gasser og partikler fra byggematerialer og møbler. Dette gælder især ved nyanskaffelser, men også i eksisterende materialer, fx det giftige PCB i gamle vinduesfuger, som kan have bredt sig til andre af bygningens materialer (6). Udendørs luftforurening er en kilde til partikelforurening i indemiljøet som følge af udvekslingen mellem indeluft og udeluft (3). Andre faktorer af betydning for indeklimaet omfatter: Temperatur og træk. Både luftens og overfladernes temperaturer, ujævn temperaturfordeling og træk har betydning for den oplevede temperatur. I klasseværelset stiger temperaturen ofte i løbet af timen. Solindfald øger også temperaturen (7). Lyden i et lokale, bestemt af støjkilder og de akustiske forhold. Dårlig akustik, herunder lang efterklangstid, kan forstærke støjen. Støjen hænger udover de fysiske rammer også sammen med brugen af lokalet, herunder antal elever i klassen, undervisningsform og adfærd (3,8). Lysets kvalitet og styrke. Betydende herfor er både dagslysets adgang til rummet, solindfald, den elektriske belysning, lysets fordeling i rummet, rummets farver og genskin fra overflader, mulighed for afskærmning etc. (3,9). Personbelastningen pr. areal, dvs. hvor mange personer der opholder sig ad gangen i et rum, har stor betydning for kvaliteten af indeklimaet, både selvoplevet og målt (9,10). Alle indeklimapåvirkninger varierer over tid, fx stiger CO 2 -koncentrationen og temperaturen i et lokale ofte markant i løbet af en undervisningstime, tid på døgnet og årstid (9). De forskellige faktorer kan være indbyrdes afhængige, fx stiger den relative luftfugtighed, når temperaturen sænkes, og lyskilder i et rum kan påvirke temperaturen. 3

4 Indeklimaets effekt på sundheden Et dårligt indeklima påvirker både den fysiske og psykiske sundhed inkl. selvoplevet trivsel i negativ retning. Et længerevarende dårligt indeklima kan påvirke præstation og indlæring i skolen og være medvirkende årsag til ringere uddannelsesforløb og afledte udgifter på længere sigt (26). Børn kan påvirkes mere end voksne af dårligt indeklima, da deres immunsystem og luftveje er under udvikling og er mere følsomme end voksnes. Samtidig klager børnene mindre over indeklimasymptomer end voksne og er også senere til at justere fx beklædning, hvis de har det for varmt. Nedenfor nævnes de hyppigste fysiske, mentale og kognitive symptomer på dårligt indeklima. Fysiske symptomer på dårligt indeklima omfatter slimhindeirritation i øjne, næse og svælg, hoste og træthed, tunghedsfornemmelse i hovedet, hovedpine, sanseubehag i form af lugtgener, lysgener og temperaturmæssigt ubehag, fx kolde hænder/fødder, varmefølelse, træk i nakken (1,2,3,9,12,14,15,16) Mentale og kognitive symptomer på dårligt indeklima omfatter koncentrationsbesvær, nedsat motivation og udholdenhed samt dårligere indlæringsevne (13,19,20) Sygdomme og symptomer kan forværres af dårligt indeklima, således kan det give forværrede astma-allergi- og høfebersymptomer samt øget hyppighed af luftvejsinfektioner. Børn med følsomme luftveje få forværring af bestående luftvejssygdom (17,18) Særligt følsomme børn: Børn, der i forvejen har indlærings- eller koncentrationsproblemer kan rammes hårdere end deres klassekammerater af den negative effekt, som et dårligt indeklima har på indlæring. Dette kan bidrage til at øge social ulighed i sundhed (13,26). Børn med astma og allergi samt andre kroniske luftvejslidelser vil være særligt følsomme overfor kvaliteten af indeklimaet, idet deres luftveje i forvejen er generede. De vil få symptomer fra deres luftveje længe før andre børn reagerer og symptomerne kan være mere udtalte. Læs mere om denne særligt følsomme gruppe på hjemmesiden Børn der har eller lige har overstået en luftvejsinfektion er mere følsomme overfor et dårligt indeklima (4). Børn med hørehandicap og børn der ikke undervises på deres modersmål er særligt sårbare overfor de negative effekter af støj (8). En bedring af indeklimaet vil gavne alle, men kan forebygge yderligere barrierer for indlæring og sundhed hos særligt følsomme børn. 4

5 Forekomst Danske skoler har store problemer med for høj CO 2 -koncentration (1,2,37) Over halvdelen (56%) af skoler undersøgt i 2010 havde gennemsnitlige koncentrationer væsentligt over det anbefalede maksimale CO 2 niveau på 1000 ppm (2). Langt flere danske end norske og svenske skoler har forhøjet CO2 niveau. En væsentlig årsag menes at være, at man i vore nabolande i højere grad anvender mekanisk ventilation af klasseværelser (2). Danske skoleelever rapporterer i stort omfang utilfredshed med indeklimaet på deres skole og symptomer som følge heraf, fx ubehag og koncentrationsbesvær. Det er især varme, træk og dårlig luft, der generer børnene. Eleverne vil gerne inddrages i forbedringer (13,19). 49% rapporterer at der er for varmt i klassen hver dag eller et par gange om ugen. Heraf oplever knapt halvdelen (42%), at de har svært ved at koncentrere sig, hvis lokalet er for varmt eller koldt. Selv små udsving i temperaturen opfattes som ubehageligt (13). 77% af børnene oplever meget larm i klasselokalet mindst et par gange om ugen. Cirka 33% oplever at der er meget larm hver dag. Af disse har 83% tit eller engang imellem svært ved at koncentrere sig på grund af larmen (19). Evnen til at løse koncentrationskrævende opgaver hos børn forringes med op til 15%, når de opholder sig i lokaler med dårligt indeklima (22,23). En indendørs stigning i CO 2 koncentrationen på 1000 ppm i forhold til udeluftens niveau hang sammen med en stigning i sygefravær hos eleverne fra 10 % til 20 % (24). Tal på sundhed i kommunen I en gennemsnitskommune med indbyggere, vil der være i alderen år. Beregninger fra Sundhedsstyrelsens seneste opgørelse over de åriges oplevelse af indeklimaet (25) viser: 1640 (53%) af eleverne angav ofte eller meget ofte for meget støj i timerne. Der var ingen signifikant forskel mellem alderstrinene. Kun 10% angav aldrig eller stort set aldrig at være generet af støj elever (42%) angav ofte eller meget ofte for høj eller for lav temperatur i klasseværelset. Det var mest udtalt blandt de ældste elever og flere piger (60%) end drenge (43%) var generede elever angav ofte eller meget ofte dårlig luft i klasseværelset. Det var mest udtalt blandt de ældste elever, og flere piger (57%) end drenge (43%) var generede. 5

6 Lovgivning på området De regelsæt, der konkret har betydning for indeklimaet i skoler, er skrevet ind i andre lovgivninger og standarder. De kan deles op i lovgivning, der omhandler det byggetekniske, og lovgivning, der giver brugerne visse rettigheder. Det drejer sig om følgende love og standarder m.v.: 1. Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø - også kaldet Undervisningsmiljøloven. LBK nr. 166 af 14/03/ Bygningsreglementet 2010, BR Arbejdstilsynets vejledning, A.1. Ventilation på faste arbejdspladser. 2.udgave, august Dansk Standard om Frivillig klassificering af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer, DS 3033, 1.udgave 2011 Boks: Undervisningsmiljøloven Undervisningsmiljøloven (33) omhandler elevers ret til et sundt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt og fremme udvikling og læring. Uddannelsesstedets ledelse skal sørge for, at der mindst hvert 3. år udarbejdes en skriftlig undervisningsmiljøvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene samt af forholdene vedrørende det psykiske og æstetiske miljø på uddannelsesstedet. Boks: Bygningsreglementet Bygningsreglementet (10) gælder for nybyggeri og bygninger, der gennemgår gennemgribende ombygning/renovering. Her sættes krav til materialer, pladsforhold, støj, termiske forhold, ventilation og luftkvalitet, herunder maksimal tilladelig CO 2 -koncentration i klasselokaler. Der er bl.a. også regler for lyd, efterklangstid, rummets størrelse og daglysets adgang til rummet (men ikke temperatur). Boks: Arbejdstilsynets vejledning om indeklima Arbejdstilsynets vejledning om indeklima (34), som gælder lærernes arbejdsmiljø, fastlægger blandt andet, at temperaturen under normale klima- og arbejdsforhold bør holdes på C ved stillesiddende arbejde. Det tilladelige interval er 18 til 25 C, og temperaturen bør være jævn. Boks: Vejledende standard om indeklima Dansk Standards Frivillig klassificering af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer (9), er en frivillig klassificering til at bestemme indeklimaets kvalitet. Klassificeringen omfatter i alt ni indeklimaparametre og på baggrund heraf inddeler standarden 6

7 indeklimaet i 5 kvalitetsklasser, hvoraf den midterste svarer til Bygningsreglementets krav. Man har tilstræbt at klassificeringen skal være let at anvende og omkostningseffektiv. Evidens og vidensgrundlag Der er megen erfaring med effektive metoder til at forbedre indeklimaet. Overvejende er der i denne forebyggelsespakke taget afsæt i danske studier, men der er også medtaget erfaringer fra nordiske lande, da de er længere fremme på området end Danmark. De anbefalede indsatser i forebyggelsespakken er baseret på forskellige typer af evidens, som spænder fra systematiske litteraturgennemgange, interventionsstudier, erfaringsopsamlinger til talmateriale baseret på elevers vurdering af det oplevede indeklima i skolerne. Der indgår også anbefalinger, hvor der fortsat er behov for udvikling og mere dokumentation, men hvor der vurderes at være et stort potentiale. Mekanisk ventilation har i praksis vist at kunne sænke CO 2 niveauet mere effektivt end naturlig ventilation. Udover at tilføre frisk luft og nedbringe CO 2 niveauet, kan en korrekt ventilation nedbringe en række andre faktorer som fx støv, lugt, mindre partikler, fugt, gasser, temperatur etc. Ventilationen er et af de mest betydningsfulde indsatsområder for bedring af indeklimaet (2,3,38,39). Dette har størst betydning for skoler af ældre dato, idet der i Bygningsreglementet siden 1995 har været stillet krav om mekanisk ventilation i nybyggeri. Ved reduktion af støj i skolelokaler mindskes fysiske og psykiske symptomer bl.a. ondt i maven hos børn (8). En forbedring af indeklimaet i klasseværelset gennem øget tilførsel af udeluft kan forbedre elevernes præstation. En fordobling af ventilationsraten fra et lavt udgangspunkt medførte en præstationsforbedring på op til 14 %. Ved en matematiktest øgedes andelen af beståede elever med 2,9 % for hver liter per sekund per elev tilførsel af udeluft blev øget. I en læsetest var andelen 2,7 %. Det er især hastigheden hvormed opgaverne løses, der bedres markant (1,22). Regulering af temperaturen har stor effekt: For hver grad temperaturen sænkes fra 25 ned til 18 grader øges andelen af beståede elever med 2-4% i forhold til koncentrationskrævende opgaver. Hvis temperaturen holdes på de optimale grader for stillesiddende arbejde, kan der opnås op til 20 % højere udbytte, mens højere temperaturer betyder, at eleverne bliver mindre oplagte og langsommere til at løse koncentrationskrævende opgaver (12,22,24). Kommunernes erfaringer og muligheder for en styrket indsats I de senere år har der været stigende fokus på indeklima, undervisningsmiljø og hygiejne i kommunerne og på muligheder for forbedringer. Det er dog kun cirka en tredjedel af landets kommunale skoler, der har foretaget de lovpligtige undervisningsmiljøvurderinger, som ifølge Undervisningsmiljøloven skal udarbejdes mindst hvert 3. år (33). Det vil sige at der ligger et stort potentiale i at afdække status og forbedringsmuligheder for indeklimaet på de danske skoler. Nogle kommuner har gode erfaringer med undervisningsmiljøvurderinger både klassificering af indeklimaets kvalitet og vurderinger af det oplevede indeklima. Der er ikke krav om, at man skal anvende bestemte metoder, værktøjer eller systemer til at udarbejde 7

8 undervisningsmiljøvurderingen. Nogle kommuner har haft særligt indeklimakyndige konsulenter til at gennemgå indeklimaet i skolerne. Flere kommuner har erfaringer med større renoveringer af skoler pga. konstateret dårligt indeklima herunder med fugt, skimmelsvamp og PCB. Deres erfaringer kan komme andre kommuner til gavn. Mange kommuner er opmærksomme på luftkvaliteten i klasselokalerne og at naturlig ventilation uden automatisk styring ikke er optimal. I FOA s hæfte om Indeklima i skoler Status og konsekvenser, gives et overblik over indeklimaforhold og forbedringspotentialer i danske skoler. Til inspiration findes eksempler på skolepolitikker med udgangspunkt i astma- /allergiområdet på Her er der også link til Vesterkærets Skole i Aalborg, hvor der arbejdes målrettet med at indrette skolen for alle også dem med astma eller allergi. Byggeteknisk er skolen på alle niveauer opført og indrettet med henblik på et godt indeklima. Energirenovering kan forbedre indeklimaet, hvis der tages højde for det i renoveringsprocessen. Energirenovering med samtidig forbedring af indeklimaet vil kunne give besparelser på sigt i form af et mindre energiforbrug samt mere sundhed og bedre indlæring hos eleverne (3,28,29,31). Energirenoveringer kan gennemføres som ESCO-projekter (Energy Service Company). Ved denne metode tilbagebetales de udgifter, der har været til investeringer via energibesparelserne. Tilbagebetalingen sker over en aftalt årrække, fx 10 år. Herefter vil gevinsten fra energibesparelsen overgå til skolen (32). Energioptimering af kommunale bygninger, som betaler sig selv - eksempel på ESCOprojekt i Kalundborg Kommune. Otte kommunale ejendomme inkl. to skoler i Kalundborg Kommune er gennem den sidste tid blevet energioptimeret. Energiforbedringerne er sket som resultat af et partnerskab mellem kommunen og "ESCO" (Energy Service Company). Energiforbedringerne har krævet en investering på 20 millioner kroner. Forbedringerne forventes at reducere bygningernes energiforbrug med 21 %, svarende til 1,5 mio. kr. årligt. Det særlige ved aftalen er, at der garanteres en energireduktion på 21 %. Det betyder, at kommunen med sikkerhed ved, at investeringen er tilbagebetalt på ca. 13 år. Hvis besparelserne ikke opnås, betaler virksomheden differencen til Kalundborg Kommune. Medfører forbedringerne derimod en højere besparelse end garanteret, deles overskuddet ligeligt mellem kommunen og firmaet, og investeringen tilbagebetales dermed endnu hurtigere. De konkrete forbedringer er udformet således at de, udover energibesparelser, medfører et bedre indeklima. Se mere på Kalundborgs kommunes hjemmeside: 8

9 ANBEFALINGER Det anbefales, at kommunen iværksætter indsatser om godt indeklima, der involverer følgende tre indsatsområder: A) Rammer, B) Information og undervisning, C) Tidlig opsporing. De anbefalede indsatser er beskrevet i et grundniveau (G) og et udviklingsniveau (U). Grundniveauet indeholder basale indsatser baseret på den aktuelt bedste viden, og udviklingsniveauet anviser indsatser, der typisk bygger videre på indsatser i grundniveauet, og som i højere grad forudsætter mere opsøgende arbejde samt udvikling af ny viden og kompetencer. Anbefalingerne for hhv. grund- og udviklingsniveau er så vidt muligt placeret i sammenhæng. Det skal tydeliggøre, hvilke indsatser i udviklingsniveauet der er en videreudvikling af indsatserne i grundniveauet. Læs mere om idéen bag opbygningen af anbefalingerne i publikationen Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. De anbefalede indsatser vinder ved, at der er den nødvendige politiske og ledelsesmæssige opbakning på de respektive forvaltningsområder. Rammer (G) Undervisningsmiljøvurderinger Skolernes indeklima kortlægges ud fra de lovpligtige undervisningsmiljøvurderinger, der skal gennemføres mindst hver 3. år på skolerne og der følges op på resultaterne af disse undervisningsmiljøvurderinger. Arbejdspladsvurderinger og skolesundhedstjenestens rapporter vedrørende skolens indeklima kan støtte arbejdet. Inspiration til handling: Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) rådgiver i undervisningsmiljøspørgsmål, se spørgeskema, vejledning m.m. på og på Teknologisk Instituts hjemmeside, hvor der findes et skema til en hurtigt indledende vurdering af indeklimaet (49). (G) Overholdelse af Bygningsreglementet Bygningsreglementets krav til indeklima overholdes i de skolelokaler, hvor der undervises (U) Udbredelse og styrkelse af indeklimaindsatsen Der stiles mod at opnå en bedre kvalitet end hvad bygningsreglementet kræver. Derudover kan flere lokaler end selve klasselokalerne undersøges m.h.t. indeklimaparametre, og udendørsarealer indtænkes for at motivere eleverne til at gå ud i frikvarterer. Indsatsen udbredes systematisk til alle skoler og uddannelsesinstitutioner i kommunen. Inspiration til handling: se de fem klasser i Indeklimastandarden (9). Vedr. undendørsarealer se Forebyggelsespakke om fysisk aktivitet, Sundhedsstyrelsen (G) Kommunal politik Der indarbejdes et indeklimafokus i kommunens sundhedspolitik og skolepolitik. Politikken kan hensigtsmæssigt omfatte: mål for standard og kvalitet af indeklimaet i kommunens skoler med fokus på undervisningslokaler plan for hvordan der følges op på undervisningsmiljøvurderingerne plan for sikring af gode dagligdags rutiner i skolerne med præcisering af læreres og elevers ansvar 9

10 en klar ansvarsfordeling blandt skoleaktører: skoleledelse, skoleforvaltningen, skolebestyrelse, undervisningsmiljørepræsentanter, lærere, elevråd, elever, herunder ved håndtering af akutte indeklimaproblemer oversigt over kontaktpersoner ved indeklimaproblemer på de enkelte skoler plan for hvordan politikken formidles, følges op og revideres regelmæssigt Inspiration til handling: og DCUM s hjemmeside hvor der findes en klasserumsberegner til beregning af om lokalet passer til det antal personer det anvendes til. (G) Handleplaner på kommunale skoler Der udarbejdes handleplaner på hver enkelt skole for at udmønte den kommunale politik vedr. indeklima, herunder at sikre optimal ventilation, gode dagligdags rutiner og efterlevelse og opfølgning af de lovbundne undervisningsmiljøvurderinger. Inspiration til handling: på anvisning fra Statens Byggeforskningsinstitut, SBi-212, Energieffektive skoler. Ventilation, lys og akustik (3). Arbejdstilsynets Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger (39). Skolelederforeningen og FOA: Bedre fysisk undervisningsmiljø en vejledning. (38). (G) Overholdelse af simple daglige rutiner Gode indeklima rutiner indføres og vedligeholdes på kommunens skoler. Inspiration til handling: Se boxen neden for (G) Rådgivning og koordination Skolerne tilbydes løbende rådgivning om indeklima. Det kan være gavnligt at have en koordinerende funktion i fx skoleforvaltningen. Funktionen sikrer, at der skabes et overblik over organisation, kompetencer, udfordringer og indsats på området. Indsamling af oplysninger og erfaringer fra kommunens skoler og formidling af gode eksempler kan indgå i dette arbejde, ligesom kommunerne på tværs kan drage nytte af hinandens viden og erfaringer. (G) Tilsyn med indeklima i skolen Den kommunale sundhedstjeneste tilbyder rådgivning om indeklima og fører tilsyn sammen med relevante parter, fx teknisk forvaltning. Inspiration til handling: Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge (36). Enkle daglige rutiner til fremme af et godt indeklima Gode dagligdags rutiner sættes i system, så det efterleves at: Klasselokalet forlades og eleverne får frisk udeluft i pauser og frikvarter Daglig udluftning foretages som minimum efter hver time (à 45min) i lokaler uden mekanisk ventilation Overtøj hænges udenfor Vinduer afskærmes ved solindfald Mad spises et andet sted end hvor der undervises, herunder arbejdes der med mulighed for at spise frokost udendørs Tømning af skraldespande efter spisepausen Elevrengøring foretages med fiberklud, som bedre opsamler støvet end kost. 10

11 Generelle praktiske tiltag til vedligeholdelse af et godt indeklima i skolen Luft, ventilationsbehov Ventilationsbehov i forhold til persontæthed i de konkrete klasselokaler fastsættes. Tilførsel af frisk luft gennem vinduer er ofte ikke tilstrækkelig. Mekanisk ventilation giver generelt lavere CO 2 niveauer. Som minimum anbefales filtrering af den kontinuerlige luftudveksling (9,12,34). Luft, drift af ventilation Eksisterende mekanisk ventilationssystem kontrolleres med passende mellemrum for, om driften er i orden. Det renses og justeres og filtre skiftes ved behov (3). Luft, fugt og skimmelsvamp Undersøgelse for fugt og skimmelsvamp foretages ved tegn på disse eller ved høj risiko. Ved bekræftet mistanke om fugt og evt. skimmelsvamp, undersøges nærmere evt. med hjælp fra professionelle. Kommunallægen inddrages altid mhp. en sundhedsfaglig vurdering. Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikationer på området: Vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind overfor fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum og Personers ophold i bygninger med fugt og skimmelsvamp - anbefalinger for sundhedsfaglig rådgivning (36,41,42). Termiske forhold Temperaturen indstilles efter behov. En særlig opmærksomhed rettes mod de systemer, der automatisk op- og nedreguleres: nogle virker med en sådan forsinkelse, at der opleves gener i store dele af skoledagen. Radiatorventiler kontrolleres jævnligt og det tjekkes, at termostaten registrerer rummets temperatur optimalt (9,23,43). Lydforhold Der skal i hht. Bygningsreglementet anvendes de rette materialer til både rumadskillelse og isolation. Støj i det enkelte klasseværelse nedbringes ved mulige enkle foranstaltninger, fx dupper på stole, ved elevinddragelse og pædagogiske metoder og ved bevidst indretning af lokalet og valg af inventar mht. lydrefleksion osv. (3,8,14,21,44). Lysforhold Lysforhold sikres m.h.t. bl.a. godt samspil mellem kunstigt lys og dagslys, valg af passende kunstig belysningstype, mulighed for solafskærmning og passende indretning ved brug af interaktive tavler og andet elektronisk udstyr (3,14,45). Rengøring Lokaler gennemgås ift. rengøringsvenlighed. Rengøringsbehov fastsættes ud fra type og mængde af aktiviteter i klasselokalerne. Rengøringsrutiner gennemgås jævnligt og opdateres efter behov. Støvophobning på hylder, lamper mv. begrænses, evt. i form af lukkede skabe. Overtøj hænges på gangen på gangen. Hvis der er gardiner eller persienner, rengøres disse med jævne mellemrum. Foreløbig rengøring ved elever med kost, som kan hvirvle støv op, erstattes af fx brug af fiberklud. Evt. regler om tømning af skraldespande i klassen ved elever ved slutningen af skoledagen sættes i system og efterleves (4,46,47,48). Gulvtæpper, som er vanskelige at rengøre effektivt, fjernes. Emissioner fra f.eks. printere og kopimaskiner fjernes ved udsugning. Der vælges rengøringsmidler, som giver så få gener i indeklimaet som muligt, fx uden parfume. 11

12 Information og undervisning (G) Undervisning af elever Betydningen af godt indeklima indgår i sundhedsundervisningen i skolen. Inspiration til handling: Hæfte 21. Fælles mål, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. (G) Inddragelse af elever, forældre og lærere Elever, lærere og andre brugere af skolen sikres information om betydning af godt indeklima, skolens handleplan og hvordan de selv kan medvirke til at forbedre indeklimaet ved at anvende gode daglige rutiner i hverdagen, se boks side X. Skolen informerer forældre om indeklimainitiativer, fx på hjemmeside, ved forældremøder og i elevråd. Tidlig opsporing (G) Håndtering af nye indeklimaproblemer Der foreligger retningslinjer for håndtering af indeklimaproblemer og mistanke herom både i den kommunale sundhedspolitik og på de enkelte skoler (i deres handleplaner). Det sikres herunder, at alle daglige brugere ved, hvordan de kan give deres observationer videre, så indeklimaet kan blive undersøgt både akut og systematisk. (G) Skærpet opmærksomhed fra skolesundhedstjenesten og skoletandlægen Skolesundhedstjenesten og skoletandlægen er opmærksomme på mulige indeklimasymptomer og informerer skoleledelsen ved mistanke herom. Kommunallægen inddrages efter behov. Er der mistanke om alvorlige indeklimaproblemer, om miljøfremmede stoffer eller symptomer som følge heraf, skal kommunallægen altid inddrages. (U) Fremme af tidlig opsporing Lærere og sundhedsprofessionelle sikres viden der kan medvirke til tidlig opsporing af indeklimaproblemer på kommunens skoler. (G)Samarbejde med almen praksis om indeklimasymptomer Som led i samarbejdet med almen praksis, fx med praksiskonsulenter, sættes fokus på tidlig opsporing af symptomer på indeklima. Der orienteres gensidigt om konkrete indeklimaproblemer på skoler samt ved mistanke om ophobning af symptomer herpå. IMPLEMENTERING OG OPFØLGNING Kompetencer Skoleledelser, tekniske serviceledere, skolesundhedstjenesten og arbejdsmiljørepræsentanter på skolerne kender betydning af indeklimaets kvalitet for helbred og indlæring og har viden om indsatser for bedre indeklima. Kommunen kan med fordel have adgang til ekspertviden om indeklima i skoler, som fx kan screene de kommunale skoler for indeklimaproblemer og angive handlemuligheder for forbedringer. Skoleledere, lærere og elever kan hensigtsmæssigt have viden om betydning af indeklimaets kvalitet for helbred og indlæring og om mulige indsatser for bedre indeklima i skolerne, herunder gode dagligdags rutiner. 12

13 Samarbejde og partnerskaber Følgende aktører kan hensigtsmæssigt inddrages i samarbejdet om et godt indeklima: undervisningsmiljørepræsentanter og lærere på kommunens skoler, skoleledelserne, skolernes tekniske serviceledere, arbejdsmiljørepræsentanter på skolerne, forældre til eleverne samt den kommunale sundhedstjeneste. Den kommunale sundhedstjeneste rådgiver og vejleder om børns sundhed og trivsel relateret til indeklima og ydre miljøforhold. Derfor anbefales sundhedstjenesten også inddraget i udarbejdelsen af sundhedspolitikker, i planlægningen af nybyggeri og ved ombygninger/renovering af skoler og dagtilbud (36). Kommunallægen og evt. teknisk forvaltning tilkaldes ved mistanke om miljøfremmede stoffer og ved indeklimasymptomer for nærmere vurdering af helbredsrisiko. Kommunallægen vurderer behovet for at indhente rådgivning hos Arbejdstilsynet og embedslæge. Det kan også blive aktuelt at samarbejde med praktiserende læge, børneafdeling, arbejds- og miljømedicinsk afdeling og Arbejdstilsynet for at komme videre med kortlægning og udredning af ophobning af indeklimarelaterede symptomer. Endelig anbefales det, at en særligt teknisk indeklimakyndig person samarbejder med skoleledelsen om tilsyn med skoler ved akutte problemer. Supplerende kan det være relevant at indgå partnerskab med følgende aktører: universitetso.a. videnscentre (fx DTU Indeklima, SBi og DCUM), arkitekter, rådgivende ingeniørfirmaer med speciale i indeklima, Astma-Allergi Danmark. Ved fortsatte problemer anbefales det at indhente ekstern rådgivning fra Arbejdsmiljøcentret. 13

14 Monitorering og indikatorer På de enkelte skoler kan indeklimaet monitoreres ved at benytte eksisterende (elektroniske) spørgeskemaer til at undersøge brugernes oplevelse af indeklimaet: fx DCUMs Termometer (19) og DS, Frivillig klassificering af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer (9). Når børn bliver bedt om at vurdere indeklimaet, skal man være opmærksom på at egentlige symptomer på udsættelse for lugtstoffer, ofte først ses efter længere tids eksponering når selve lugten ikke længere generer (12,13). Symptomer på dårligt indeklima kan tiltage i løbet af den tid, man opholder sig i rummet og kan forsvinde, når man igen forlader det. Disse variationer skal der være opmærksomhed på, når børn spørges til symptomer på dårligt indeklima. Det anbefales, at simple instrumenter til måling af temperatur, CO 2, støj og evt. luftfugtighed anskaffes af kommunen og på skift udlånes til kommunens skoler til kontrol af disse parametre. Måleinstrumenter vil også kunne anvendes i relevante dele af elevernes undervisning, fx i naturfag, natur og teknik eller biologi. Det kan være en fordel at monitorere indeklimaområdet ved hjælp af kommunale indikatorer, der er både målbare, ambitiøse og realistiske. Følgende indikatorer kan overvejes: antal skoler der bruger spørgeskemaet DCUMs Termometer og Dansk Standards Frivillig Klassifikation andel af skoler i kommunen, der udfører de lovpligtige undervisningsmiljøvurderinger, brugertilfredshed med uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø elev og lærerfravær (som også påvirkes af indeklima) elevernes præstationsniveau (som også påvirkes af indeklima) Monitorering er nyttig som led i kommunens egen kvalitetsudvikling samtidig med, at den kan bidrage til at gøre evidensen for effektive indsatser på indeklimaområdet mere solid. På indsatsområder, hvor der er brug for mere viden og som kan bidrage til udvikling af specifikke grænseværdier for børn, vil det være gunstigt at effektevaluere i form af fx indlæringstests, fraværsstatistikker og spørgeskemaundersøgelser. Spørgeskemaer om emnet målrettet lærere og elever kan findes fx på Arbejdstilsynets hjemmeside Effektevaluering kan fx ske i partnerskab med andre kommuner, regioner og forskningsinstitutioner. 14

15 Litteratur og henvisninger 1. Toftum J., Wargocki P., Clausen G. Indeklima i skoler Status og konsekvenser. København: FOA; Russing Menå H., Larsen E. Indoor Environment in Schools. Master s Thesis, Kgs. Lyngby: DTU Byg; February Statens Byggeforskningsinstitut. Energieffektive skoler. Ventilation, lys og akustik (SBianvisning 212, 1.udgave). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut; Sundhedsstyrelsen. Hygiejne I daginstitutioner. Anbefalinger om Forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø og sikkerhed. København: Sundhedsstyrelsen; Sundhedsstyrelsen. Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. København: Sundhedsstyrelsen, PCB-guiden. En guide fra Miljøstyrelsen, Arbejdstilsynet, Sundhedsstyrelsen, Energistyrelsen, Socialministeriet, Slots- og Ejendomsstyrelsen som led i handlingsplan mod PCB i bygninger. Findes på: 7. Arbejdstilsynet. Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger: At-Vejledning A.1.2, Januar København: Arbejdstilsynet; Göteborgs universitet, Enheten för Arbets- och miljömedicin, Avdelningen för Samhällsmedicin och Folkhälsa. God ljudmiljö i förskola og skola krav på rum, byggoch indredningsprodukter för minskat buller (Rapport nr.4, 2011). Sverige: Göteborgs universitet; Dansk Standard. Frivillig klassificering af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer (DS 3033, 1.udgave). Charlottenlund: Dansk Standard; Energistyrelsen. Bygningsreglementet (BR10). København: Energistyrelsen; Haverinen-Shaughnessy U., Moschandreas D. J., Shaughnessy R.J. Association between substandard classroom ventilation rates and students academic achievement. Indoor Air 2011;21: Wargocki P., Wyon D. The effects of moderately raised classroom temperatures and classroom ventilation rate on the performance of schoolwork by children. American Society of Heating, Refrigerating and Air-Conditioning Engineers. HVAC&R Research March 2007;13(2): Børnerådet. Indeklima i klasseværelset, Panelrapport nr.1/maj København: Børnerådets Børne- og Ungepanel; Statens Byggeforskningsinstitut, By og Byg. Sunde skoler, Indeklimaforhold i undervisningsrum og institutioner for børn (By og Byg Resultater 015). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut; Csobod E., Rudnai P., Vaskovi E. School Environment and Respiratory Health of Children (Search ). International research project report within the programme Indoor 15

16 air quality in European schools: Preventing and reducing respiratory diseases. Regional Environment Center for Central and Eastern Europe; Simoni M, Annesi-Maesano I, Sigsgaard T, Norback D, Wieslander G, Nystad W, Canciani M, Sestini P, Viegi G. School air quality related to dry cough, rhinitis and nasal patency in children. The European Respiratory Journal Apr;35(4): Miljøstyrelsen. Status og perspektiver på indeklimaområdet. København: Miljøstyrelsen; juni Meyer HW. Skoleundersøgelsen i København, Et Indeklimastudie. Ph.d. afhandling. København: Hovedstadens Sygehusfælleskab; December Dansk Center for Undervisningsmiljø. Elevers syn på undervisningsmiljøet i grundskolen, Termometertal fra skoleåret Randers: DCUM; Statens Institut for Folkesundhed. Health effects of noise on children and perception of the risk of noise, København: Syddansk Universitet, SDU; Videncenter om Arbejdsmiljø. Om natten er der stille, men om dagen (Branchevejledning om støj i daginstitutioner), 1.udgave. København: Branchemiljørådet (BAR) Social & Sundhed; Wargocki P., Wyon D. Research Report on Effects of HVAC On Student Performance. American Society of Heating, Refrigerating and Air-Conditioning Engineers. ASHRAE Jr Oct.;48: Mendell, M.J. and Heath, G.A. Do indoor pollutants and thermal conditions in schools influence student performance?, A critical review of the Literature. Indoor Air Journal. 2005;15: Shendell, C.G. et al. Associations between classroom CO2 concentrations and student attendance in Washington and Idaho. Indoor Air. 2004;14: Sundhedsstyrelsen. Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner København: Sundhedsstyrelsen; Sundhedsstyrelsen. Ulighed i Sundhed årsager og indsatser. København: Sundhedsstyrelsen; Energiforum Danmark. Energimærkning, En guldgrube af information. Glostrup: Energiforum Danmark i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut(Hørsholm); Indeklimaportalen, se 30. FOA, BUPL, Danmarks Lærerforening, Gate21. Bedre indeklima i danske folkeskoler og daginstitutioner, Et nationalt startskud. København: FOA; Sundhedsstyrelsen. Tænk sundhed ind i miljøet Et prioriteringsværktøj og inspiration til kommuners forebyggende indsats. København: Sundhedsstyrelsen; September

17 32. Energistyrelsen. Fremme af energitjenester og brug af ESCO s, NOTAT fra Energistyrelsen. København: Energistyrelsen; 10.januar Undervisningsministeriet. Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, LOV nr.166 af 14/03/2001. København: Undervisningsministeriet; Arbejdstilsynet. Ventilation på faste arbejdssteder: At-vejledning A.1.1., 2.udgave. Maj København: Arbejdstilsynet; August Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge: BEK nr.1344 af 03/12/2010. København: Indenrigs- og Sundhedsministeriet; Sundhedsstyrelsen. Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. København: Sundhedsstyrelsen; Wargocki P., Wyon D. The effects of outdoor air supply rate and supply air filter condition in classrooms on the performance of schoolwork by children. American Society of Heating, Refrigerating and Air-Conditioning Engineers. HVAC&R Research March 2007;13(2): Skolelederforeningen og FOA. Bedre fysisk undervisningsmiljø en vejledning. København: Skolelederforeningen og FOA; September Arbejdstilsynet. Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger: At-vejledning A.1.2., 2.udgave, Januar København: Arbejdstilsynet; Hjemmeside om astma og allergi i skolen, se 41. Indenrigs- og Socialministeriet i samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen. Vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind overfor fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum: Vejledning nr.47 af 27/06/2008. København: Indenrigs- og Socialministeriet i samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen; Sundhedsstyrelsen. Personers ophold i bygninger med fugt og skimmelsvamp anbefalinger for Sundhedsstyrelsens faglige rådgivning. København: Sundhedsstyrelsen; Arbejdstilsynet. Temperaturer i rum på faste arbejdssteder. Arbejdstilsynet: Atvejledning A.1.12., Marts København: Arbejdstilsynet; Branchemiljørådet. Støj i skolen, BAR tema støj 2006, opdateret København: Branchemiljørådet (BAR); Arbejdstilsynet. Kunstig belysning på faste arbejdssteder: At-vejledning A.1.5., Februar København: Arbejdstilsynet; Arbejdstilsynet. Rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder: At-vejledning A.1.4., December København: Arbejdstilsynet;

18 47. Arbejdsmiljøinstituttet. Kvalitetskrav for rengøring i kontorer, skoler og daginstitutioner, AMI s dokumentationsrapport nr. 5. September København: Arbejdsmiljøinstituttet (AMI); Per Vagn-Hansen. Sundhed, miljø og hygiejne i pædagogisk arbejde. København: Forlaget Munksgaard Danmark; Teknologisk Institut, 18

FOREBYGGELSESPAKKE. indeklima i skoler

FOREBYGGELSESPAKKE. indeklima i skoler FOREBYGGELSESPAKKE indeklima i skoler Forebyggelsespakke indeklima i skoler Sundhedsstyrelsen, 2012. Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE. indeklima i skoler

FOREBYGGELSESPAKKE. indeklima i skoler FOREBYGGELSESPAKKE indeklima i skoler Forebyggelsespakke indeklima i skoler Sundhedsstyrelsen, 2012. Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut Hvad skal man være opmærksom på, når man skal vælge bolig og gerne vil have et godt indeklima? Hvilke løsninger kan forbedre indeklimaet i et eksisterende enfamiliehus?. Debatindlæg fra professor Geo Clausen,

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse

Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud Projektskitse 3. maj 2012 Landets skoler og daginstitutioner har arbejdsmiljøproblemer Mindst 50 procent af klasseværelserne og

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF BEDRE LUFTKVALITET I GRUNDSKOLEN

SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF BEDRE LUFTKVALITET I GRUNDSKOLEN SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF BEDRE LUFTKVALITET I GRUNDSKOLEN SLOTSHOLM A/S RÅDHUSSTRÆDE 6 1466 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK I SAMARBEJDE MED CENTER FOR INDEKLIMA OG ENERGI VED DANMARKS TEKNISKE

Læs mere

Indeklima og fagligt udbytte. En analyse af sammenhængen mellem elevernes oplevelse af indeklima og fagligt udbytte i grundskolen

Indeklima og fagligt udbytte. En analyse af sammenhængen mellem elevernes oplevelse af indeklima og fagligt udbytte i grundskolen Indeklima og fagligt udbytte En analyse af sammenhængen mellem elevernes oplevelse af indeklima og fagligt udbytte i grundskolen Indeklima og fagligt udbytte En analyse af sammenhængen mellem elevernes

Læs mere

Den grønne skole. kom godt i gang med energirenovering

Den grønne skole. kom godt i gang med energirenovering Den grønne skole kom godt i gang med energirenovering Lad skolen køre længere på literen og giv indeklimaet et løft Antallet af folkeskoler falder fortsat som følge af lukninger og sammenlægninger*. Det

Læs mere

Tjekliste for Forebyggelsespakke vedr. Tobak G: Grundniveau U: Udviklingsniveau

Tjekliste for Forebyggelsespakke vedr. Tobak G: Grundniveau U: Udviklingsniveau Tjekliste for Forebyggelsespakke vedr. Tobak G: Grundniveau U: Udviklingsniveau Anbefaling U Røgfri matrikel Alle kommunens ejendomme gøres røgfri indendørs og udendørs. ØPU 1 Tjekliste for Forebyggelsespakke

Læs mere

God rengøring. - godt indeklima. EN BRANCHEVEJLEDNING om at sikre en god rengøringsstandard og dermed et godt indeklima

God rengøring. - godt indeklima. EN BRANCHEVEJLEDNING om at sikre en god rengøringsstandard og dermed et godt indeklima God rengøring - godt indeklima EN BRANCHEVEJLEDNING om at sikre en god rengøringsstandard og dermed et godt indeklima Især til sikkerhedsgrupper og rengøringsledere i social- og sundhedssektoren, uddannelsessektoren,

Læs mere

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø.

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. - vejen til et bedre indeklima Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. Med et inklimeter tilgodeser I den nye skolereform og sætter fokus

Læs mere

Menneskers behov i indeklimaet

Menneskers behov i indeklimaet Tiltrædelsesforelæsning 19. maj 2011 Menneskers behov i indeklimaet - Et godt indeklima er vejen til sundhed og rigdom Lars Gunnarsen, professor mso Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2012 ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN I DEN SKOLEPLIGTIGE ALDER INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

Bestil et sundt indeklima én gang for alle

Bestil et sundt indeklima én gang for alle Bestil et sundt indeklima én gang for alle Lad os installere et sundt og behageligt indeklima i dit hus Og så skal du aldrig tænke mere over det Nu kan du komme alle indeklimaproblemer til livs én gang

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Indstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Indstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 27. maj 2011 Aarhus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Indeklima i klasseværelset

Indeklima i klasseværelset BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Panelrapport nr. 1 / maj 2012 Indeklima i klasseværelset BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Indeklima i klasseværelset 1 BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Indeklima i klasseværelset

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Vejledning vedrørende arbejdsmiljø

Vejledning vedrørende arbejdsmiljø Vejledning vedrørende arbejdsmiljø hp color LaserJet 4600dtn Vejledningen er udarbejdet af Teknologisk Institut, Miljø for Hewlett Packard, på baggrund af Instituttets standardiserede emissionstest, DANAK

Læs mere

Løsningen ligger i luften...

Løsningen ligger i luften... Løsningen ligger i luften... Verdensmestre i at bygge for tætte huse Overlæge dr. med. Jens Korsgaard Op gennem 60 erne og især efter oliekrisen i 1973 blev Danmark verdens dygtigste nation til at bygge

Læs mere

Vejledning vedrørende arbejdsmiljø

Vejledning vedrørende arbejdsmiljø Vejledning vedrørende arbejdsmiljø IBM Infoprint 12 Vejledningen er udarbejdet af Teknologisk Institut, Miljø for IBM på baggrund af Instituttets standardiserede emissionstest, DANAK akkrediteret prøvningsrapport

Læs mere

Branchevejledning om INDEKLIMA. på kontorarbejdspladser. Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration

Branchevejledning om INDEKLIMA. på kontorarbejdspladser. Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration Branchevejledning om INDEKLIMA på kontorarbejdspladser Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration FORORD Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning er der oprettet 11 branchearbejdsmiljøråd

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Lærerarbejdspladser et praktisk værktøj

Lærerarbejdspladser et praktisk værktøj August 2014 Okt/nov 2014 Tilpasning til de nye forhold - hvad kan kredsen og arbejdsmiljørepræsentanten gøre hvornår? Arbejd for at få en retningslinje jf. MEDaftalen om, at Arbejdstilsynets vejledninger

Læs mere

Indeklima og medbestemmelse

Indeklima og medbestemmelse Børnepanelrapport nr. 2 / 2011 Indeklima og medbestemmelse BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser I Børnerådet har vi valgt at have ekstra fokus på skolemiljø, og her er indeklimaet en vigtig del.

Læs mere

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk

Læs mere

INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE

INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE Notat INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE Rev. 25. februar 2015 Sags id: 13/26507 Kontaktperson: Holger Sørensen E-mail: hosoe@assens.dk Dir. tlf.: 64747204 BYG, BEREDSKAB

Læs mere

Friskolen i Starreklinte

Friskolen i Starreklinte FRISKOLEN I STARREKLINTE Starreklinte, marts 2013 UMV Undervisningsmiljøvurdering på Friskolen i Starreklinte Indholdsfortegnelse: 1. Indledning, baggrund og struktur for Undervisningsmiljøvurderingen

Læs mere

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering:

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Udarbejdet foråret 2013 Ifølge lov om elevers undervisningsmiljø skal uddannelsesstedets ledelse sørge for, at der udarbejdes en skriftlig vurdering af det

Læs mere

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen.

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Indeklima Temperaturer 1 og træk 1 Er temperaturerne i lokalerne ved let fysisk aktivitet

Læs mere

Spørgeskema. vedrørende indeklima

Spørgeskema. vedrørende indeklima Navn eller initialer. Spørgeskema vedrørende indeklima Virksomhed Dato år Sådan udfyldes skemaet Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved at sætte

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Indeklima i skoler Status og konsekvenser

Indeklima i skoler Status og konsekvenser F O A F A G O G A R B E J D E Indeklima i skoler Status og konsekvenser Udarbejdet af: Jørn Toftum, Pawel Wargocki og Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Institut for Byggeri og Anlæg Danmarks Tekniske

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9 ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE Side 1 af 9 Forord I november 2010 gennemførte vi på SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) blandt alle institutionens medarbejdere.

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Indeklima Grundlæggende begreber

Indeklima Grundlæggende begreber Indeklima Grundlæggende begreber 5000 Z ZZ 2000 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 350 CO2 - niveau (ppm) Indeklima Vi mennesker befinder sig i dag langt den største del af tiden indendørs. Det er ikke

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM LUFTKVALITET I GRUNDSKOLER OG ELEVERS INDLÆRING

SAMMENHÆNG MELLEM LUFTKVALITET I GRUNDSKOLER OG ELEVERS INDLÆRING SAMMENHÆNG MELLEM LUFTKVALITET I GRUNDSKOLER OG ELEVERS INDLÆRING UDARBEJDET AF: Birthe Uldahl Kjeldsen, Jørn Toftum, Pawel Wargocki og Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Institut for Byggeri og

Læs mere

Hverken tilfredsstillende eller. Mindre Utilfredsstillende. Ja Nej. Ja Nej Ved ikke. Ikke så tit Nej, slet ikke

Hverken tilfredsstillende eller. Mindre Utilfredsstillende. Ja Nej. Ja Nej Ved ikke. Ikke så tit Nej, slet ikke Termometeret uge 25/26 2015 -Ta temperaturen på dit undervisningsmiljø! Værksteds navn Brønderslev Baggrund Dronninglund Er du: Hunkøn Hankøn Hvor gammel er du? Under16 år 16 17 år 18 19 år 20 24 år 25

Læs mere

2014 Undervisningsmiljøvurdering

2014 Undervisningsmiljøvurdering 2014 Undervisningsmiljøvurdering For erhvervsuddannelserne Tradium Svarprocent: 67% (1023 besvarelser ud af 1529 mulige) Vurdering af det sociale, fysiske og æstetiske miljø (hvis valgt i undersøgelsen)

Læs mere

Tema: UMV undervisningsmiljø

Tema: UMV undervisningsmiljø Tema: UMV undervisningsmiljø Klassetrin: 5. og 6. klasse 1. Med erfaringerne fra gæstelærerens besøg og undervisning kan eleverne arbejde over en længere periode, hvor de indsamler registreringer af problemer

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Hummeltofteskolen Dato: 22. juni 2012. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til 2015.

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Hummeltofteskolen Dato: 22. juni 2012. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til 2015. UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Hummeltofteskolen Dato: 22. juni 2012 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til 2015. UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006 SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik 1. udgave, 2006 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik Kirsten Engelund Thomsen Kjeld Johnsen Lars Gunnarsen Claus Reinhold

Læs mere

Arbejdspladsvurdering 2014 på Nordsjællands Efterskole - sammenstilling af indsamlede data

Arbejdspladsvurdering 2014 på Nordsjællands Efterskole - sammenstilling af indsamlede data Arbejdspladsvurdering 204 på Nordsjællands Efterskole - sammenstilling af indsamlede data Fysiske forhold A. Skolens rum Lokalitet / aktivitet Ikke A Pladsforhold 5 2 A2 Gulve/vægge/loft 0 A3 Indretning

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima Indhold Kvalitet Sundhed Trivsel 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er der at være bekymret over i et dårligt

Læs mere

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima?

Læs mere

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD Rapporten er lavet d.02-03-205 Svarfordelingsrapport: UMV - 205 - FULD 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Trivsel Kortlægning: UMV - Elever - 205 Denne rapport: Elever Periode

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima. 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima. 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30 ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30 Indhold 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er

Læs mere

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå Vuggestuen Himmelblå Udarbejdet april 2010 Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar understreges af, at der ved børnemiljøvurderingsarbejdet

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

Sunde og Aktive Børn på Søndersøskolen

Sunde og Aktive Børn på Søndersøskolen Sunde og Aktive Børn på Søndersøskolen 1. Motion, leg & bevægelse Der skal være fokus på, at motion, leg og bevægelse både er noget der foregår i og mellem timerne, hvilket nedenstående områder og forslag

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet

Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Eksponeringsundersøgelser: Hvilke sammenhænge er der mellem beboernes adfærd og boligens indeklima, og hvilke forhold er vigtigst at holde øje med for at opnå et godt indeklima? Geo Clausen Center for

Læs mere

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA HVORFOR HAVE ET GODT INDEKLIMA? FORDI VI MENNESKER OPHOLDER OS INDENDØRE 90 % AF TIDEN, OG INDEKLIMAET HAR DERFOR STOR BETYD- NING FOR VORES SUNDHED, KOMFORT

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Arbejdspladsvurdering for Friskolen Thy

Arbejdspladsvurdering for Friskolen Thy APV Friskolen Thy Side 1 Arbejdspladsvurdering for Friskolen Thy Indledning Arbejdspladsvurderingen for Friskolen Thy bygger på et statistisk materiale med to skemaer, der er delt ud til 10 medarbejdere.

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN Hygiejnestrategien er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken opsat seks overordnede

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne 1. Emne: Klassekvotient Fakta: Vi ved, at en høj klassekvotient giver mere uro i klassen, mindre lærerkontakt, mindre tid til samtale, dårligere indeklima og undervisningsmiljø og flere konflikter - men

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Farstrup skole. Aalborg kommune

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Farstrup skole. Aalborg kommune UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Farstrup skole Aalborg kommune Dato:6-2-2014 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: februar 2017 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen

Læs mere

MasseEksperiment 2014. Indeklima i klasselokaler - resultater

MasseEksperiment 2014. Indeklima i klasselokaler - resultater MasseEksperiment 2014 Indeklima i klasselokaler - resultater 1 Kolofon Denne rapport er udarbejdet af Danmarks Tekniske Universitet og Danish Science Factory ved: Geo Clausen, DTU Byg, Institut for Byggeri

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima

Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima Denne undersøgelse bygger på resultater fra spørgeskemaundersøgelser der omhandler indeklima før- og efter luftrensningsanlæg blev installeret. Tidsrummet

Læs mere

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter Om lavtryksventilation Resultater Tekniske løsninger Elever laver færre fejl Kontakter 56 % af de danske skoler har et dårligt indeklima på grund af alt for højt CO 2 -indhold i luften. Det skyldes ingen

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole Dato: 25. juni 2011 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen

Læs mere

Vejledning til indeklimaundersøgelser

Vejledning til indeklimaundersøgelser Vejledning til indeklimaundersøgelser Udarbejdet af Charlotte Brauer 1. reservelæge Arbejdsmedicinsk Klinik Amtssygehuset i Glostrup Peder Skov Afdelingslæge Arbejdsmedicinsk Afdeling Roskilde Amts Sygehus

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Side 1 af 6. APV Vorrevangskolen 2006/07. Status for APV for lærer, pædagoger og administrativt personale

Side 1 af 6. APV Vorrevangskolen 2006/07. Status for APV for lærer, pædagoger og administrativt personale APV Vorrevangskolen 2006/07 Status for APV for lærer, pædagoger og administrativt personale Er temperaturforholdende tilfredsstillende? ja 1 1 9 3 14 ja/nej 2 2 nej 7 7 14 Der er koldt på gangene, der

Læs mere

Indeklima standard og perspektiver for indeklimaområdet

Indeklima standard og perspektiver for indeklimaområdet ATV vintermøde Indeklima Vingstedcentret 7. marts 2011 Indeklima standard og perspektiver for indeklimaområdet Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut Definitioner WHO har defineret sundhed således:

Læs mere

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering 1 i Brønderslev Kommunes dagtilbud Ansvar og tidsplan for udarbejdelse af børnemiljøvurdering. Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar

Læs mere

Arbejdsmiljømæssig korrekt placering af Hewlett Packard printer:

Arbejdsmiljømæssig korrekt placering af Hewlett Packard printer: Vejledning Arbejdsmiljømæssig korrekt placering af Hewlett Packard printer: HP Color LaserJet 8500 DN Udarbejdet af Teknologisk Institut, Miljø for Hewlett Packard på baggrund af Teknologisk Instituts

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Sunde børn lærer bedre

Sunde børn lærer bedre Sunde børn lærer bedre Hvordan sundhed kan bidrage til, at alle børn trives og bliver så dygtige, som de kan Øget samarbejde for at fremme elevernes læring, sundhed og trivsel Marts 2015 2 Sunde børn lærer

Læs mere

BEDRE INDEKLIMA I ÅBNE KONTORMILJØER

BEDRE INDEKLIMA I ÅBNE KONTORMILJØER Guide Dit indeklima er også mit Udfordringen for indeklimaet i åbne kontorer er, at mange medarbejderes forskellige behov skal tilfredsstilles samtidig. Løser vi fx én gruppes problem, risikerer vi at

Læs mere

Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital. Sygefravær

Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital. Sygefravær Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital Sygefravær Arbejdspladsvurdering - beskrivelse af processen I det følgende er en enkel og lettilgængelig metode for udarbejdelse af APV beskrevet. Metoden bygger på

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Arbejdsrum på faste arbejdssteder

Arbejdsrum på faste arbejdssteder Arbejdsrum på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.11 Juni 2007 Erstatter august 2004 Denne vejledning om Arbejdsrum på faste arbejdssteder oplyser om krav til arbejdsrum, hvori der beskæftiges ansatte.

Læs mere

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Få en sund og energivenlig bolig med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Kære beboer Denne guide giver dig en god forudsætning for en sund og energivenlig bolig og mulighed for at spare penge. Du kan

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING Angiv dit navn her: ARBEJDSPLADSVURDERING 4. Opfølgning på handlingsplanen 1. Kortlægning og identifikation 3. Prioritering og handlingsplan 2. Beskrivelse og vurdering Marts 2011 Kære ansatte på Herlufsholm

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

Indeklimaklassificering

Indeklimaklassificering Indeklimaklassificering Firkanten I 1, 2630 Taastrup Konsulent Lasse Michaelsen / BK Consult / 19.09.2011 1 af 14 Beskrivelse af ejendommen Gadenavn Firkanten I 1 Postnr. og by 2630 Taastrup Kommune Høje

Læs mere