Forebyggelsespakke om indeklima i skoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forebyggelsespakke om indeklima i skoler"

Transkript

1 Forebyggelsespakke om indeklima i skoler Indholdsfortegnelse Fakta Grundlæggende viden om indeklima Indeklimaets effekt på sundheden Forekomst Tal på sundhed i kommunen Lovgivning på området Evidens og vidensgrundlag Kommunernes erfaringer og muligheder for en styrket indsats Anbefalinger Rammer Information og undervisning Tidlig opsporing Implementering og opfølgning Kompetencer Samarbejde og partnerskaber Monitorering og indikatorer Litteratur og henvisninger 1

2 Fakta Formålet med denne forebyggelsespakke er at understøtte kommunernes indsats for at forbedre kvaliteten af indeklimaet i skolerne. Det handler først og fremmest om at sikre gode dagligdags rutiner og optimal ventilation i klasseværelserne samt gennemførelse og opfølgning af de lovpligtige undervisningsmiljøvurderinger. Indeklima Indeklima omfatter elementerne luft, lyd, lys og temperatur. Væsentlige forhold der har betydning for indeklimaet er udformningen af bygninger, herunder ventilations- og akustiske forhold. Indeklimaet afhænger også af antallet af brugere ift. rummets størrelse samt af daglige rutiner for bl.a. oprydning, rengøring og støjniveau. Skolen er et vigtigt opholdssted, der huser den daglige undervisning af over en halv million børn og unge og også fungerer som arbejdsplads for ca lærere m.fl. Denne forebyggelsespakke koncentrerer sig om indeklima i kommunernes skoler med særligt fokus på eleverne. Hovedvægten er lagt på luftkvalitet, som er et af de mest betydende elementer for indeklimaet og med veldokumenteret forbedringspotentiale. Særlig påvirkning af indeklimaet kan forekomme i skolens faglokaler, men denne forebyggelsespakke omhandler udelukkende indeklimaet i lokaler, hvor der ikke håndteres fx kemikalier i forbindelse med undervisningen. Indeklimaet har stor betydning for børns sundhed samt trivsel og indlæring i skolerne. Et dårligt indeklima kan hermed få væsentlig betydning for børnenes videre uddannelsesmuligheder og sundhed. Ofte er indeklimaet i de danske skoler dårligt, og der ligger derfor et stort potentiale i at sikre et godt indeklima i skolerne, herunder at overholde lovgivningen på området. 2

3 FAKTA Grundlæggende viden om indeklima En lang række faktorer påvirker luften i indeklimaet: CO 2 som stammer fra udåndingsluften fra de personer, der opholder sig i rummet. CO2 indholdet i luften er en god indikator på luftkvaliteten i et rum, og hvor godt et lokale er ventileret (1,2). Støv og partikler, som hvirvles op. De tilføres bl.a. via personer, afhænger af aktiviteter i rummet og af rengøringsstandarden. Her skal man også være opmærksom på, at et dårligt vedligeholdt mekanisk ventilationsanlæg kan tilføre luften støv og partikler, herunder skimmelsvampesporer og allergener (3). Dyrehår m.v. som overføres fra børn, som har kæledyr i hjemmet. Stærke dufte samt dårlig lugt fra de personer, der opholder sig i rummet (bioeffluenter) og fx skraldespande. Luftbårne smittestoffer (bakterier, vira m.v.) som spredes ved udånding, host og nys (4,5). Fugt som primært tilføres rummet fra de personer, der opholder sig der hhv. fra udånding og fordampning fra huden. Fugt kan give problemer hvis den ikke transporteres væk. Skimmelsvampesporer i fugtskadede bygninger. Fugt er en forudsætning for skimmelvækst, men skimmelsvampesporer kan også sidde på tørre overflader, der før har været våde. Afgivelse af andre gasser og partikler fra byggematerialer og møbler. Dette gælder især ved nyanskaffelser, men også i eksisterende materialer, fx det giftige PCB i gamle vinduesfuger, som kan have bredt sig til andre af bygningens materialer (6). Udendørs luftforurening er en kilde til partikelforurening i indemiljøet som følge af udvekslingen mellem indeluft og udeluft (3). Andre faktorer af betydning for indeklimaet omfatter: Temperatur og træk. Både luftens og overfladernes temperaturer, ujævn temperaturfordeling og træk har betydning for den oplevede temperatur. I klasseværelset stiger temperaturen ofte i løbet af timen. Solindfald øger også temperaturen (7). Lyden i et lokale, bestemt af støjkilder og de akustiske forhold. Dårlig akustik, herunder lang efterklangstid, kan forstærke støjen. Støjen hænger udover de fysiske rammer også sammen med brugen af lokalet, herunder antal elever i klassen, undervisningsform og adfærd (3,8). Lysets kvalitet og styrke. Betydende herfor er både dagslysets adgang til rummet, solindfald, den elektriske belysning, lysets fordeling i rummet, rummets farver og genskin fra overflader, mulighed for afskærmning etc. (3,9). Personbelastningen pr. areal, dvs. hvor mange personer der opholder sig ad gangen i et rum, har stor betydning for kvaliteten af indeklimaet, både selvoplevet og målt (9,10). Alle indeklimapåvirkninger varierer over tid, fx stiger CO 2 -koncentrationen og temperaturen i et lokale ofte markant i løbet af en undervisningstime, tid på døgnet og årstid (9). De forskellige faktorer kan være indbyrdes afhængige, fx stiger den relative luftfugtighed, når temperaturen sænkes, og lyskilder i et rum kan påvirke temperaturen. 3

4 Indeklimaets effekt på sundheden Et dårligt indeklima påvirker både den fysiske og psykiske sundhed inkl. selvoplevet trivsel i negativ retning. Et længerevarende dårligt indeklima kan påvirke præstation og indlæring i skolen og være medvirkende årsag til ringere uddannelsesforløb og afledte udgifter på længere sigt (26). Børn kan påvirkes mere end voksne af dårligt indeklima, da deres immunsystem og luftveje er under udvikling og er mere følsomme end voksnes. Samtidig klager børnene mindre over indeklimasymptomer end voksne og er også senere til at justere fx beklædning, hvis de har det for varmt. Nedenfor nævnes de hyppigste fysiske, mentale og kognitive symptomer på dårligt indeklima. Fysiske symptomer på dårligt indeklima omfatter slimhindeirritation i øjne, næse og svælg, hoste og træthed, tunghedsfornemmelse i hovedet, hovedpine, sanseubehag i form af lugtgener, lysgener og temperaturmæssigt ubehag, fx kolde hænder/fødder, varmefølelse, træk i nakken (1,2,3,9,12,14,15,16) Mentale og kognitive symptomer på dårligt indeklima omfatter koncentrationsbesvær, nedsat motivation og udholdenhed samt dårligere indlæringsevne (13,19,20) Sygdomme og symptomer kan forværres af dårligt indeklima, således kan det give forværrede astma-allergi- og høfebersymptomer samt øget hyppighed af luftvejsinfektioner. Børn med følsomme luftveje få forværring af bestående luftvejssygdom (17,18) Særligt følsomme børn: Børn, der i forvejen har indlærings- eller koncentrationsproblemer kan rammes hårdere end deres klassekammerater af den negative effekt, som et dårligt indeklima har på indlæring. Dette kan bidrage til at øge social ulighed i sundhed (13,26). Børn med astma og allergi samt andre kroniske luftvejslidelser vil være særligt følsomme overfor kvaliteten af indeklimaet, idet deres luftveje i forvejen er generede. De vil få symptomer fra deres luftveje længe før andre børn reagerer og symptomerne kan være mere udtalte. Læs mere om denne særligt følsomme gruppe på hjemmesiden Børn der har eller lige har overstået en luftvejsinfektion er mere følsomme overfor et dårligt indeklima (4). Børn med hørehandicap og børn der ikke undervises på deres modersmål er særligt sårbare overfor de negative effekter af støj (8). En bedring af indeklimaet vil gavne alle, men kan forebygge yderligere barrierer for indlæring og sundhed hos særligt følsomme børn. 4

5 Forekomst Danske skoler har store problemer med for høj CO 2 -koncentration (1,2,37) Over halvdelen (56%) af skoler undersøgt i 2010 havde gennemsnitlige koncentrationer væsentligt over det anbefalede maksimale CO 2 niveau på 1000 ppm (2). Langt flere danske end norske og svenske skoler har forhøjet CO2 niveau. En væsentlig årsag menes at være, at man i vore nabolande i højere grad anvender mekanisk ventilation af klasseværelser (2). Danske skoleelever rapporterer i stort omfang utilfredshed med indeklimaet på deres skole og symptomer som følge heraf, fx ubehag og koncentrationsbesvær. Det er især varme, træk og dårlig luft, der generer børnene. Eleverne vil gerne inddrages i forbedringer (13,19). 49% rapporterer at der er for varmt i klassen hver dag eller et par gange om ugen. Heraf oplever knapt halvdelen (42%), at de har svært ved at koncentrere sig, hvis lokalet er for varmt eller koldt. Selv små udsving i temperaturen opfattes som ubehageligt (13). 77% af børnene oplever meget larm i klasselokalet mindst et par gange om ugen. Cirka 33% oplever at der er meget larm hver dag. Af disse har 83% tit eller engang imellem svært ved at koncentrere sig på grund af larmen (19). Evnen til at løse koncentrationskrævende opgaver hos børn forringes med op til 15%, når de opholder sig i lokaler med dårligt indeklima (22,23). En indendørs stigning i CO 2 koncentrationen på 1000 ppm i forhold til udeluftens niveau hang sammen med en stigning i sygefravær hos eleverne fra 10 % til 20 % (24). Tal på sundhed i kommunen I en gennemsnitskommune med indbyggere, vil der være i alderen år. Beregninger fra Sundhedsstyrelsens seneste opgørelse over de åriges oplevelse af indeklimaet (25) viser: 1640 (53%) af eleverne angav ofte eller meget ofte for meget støj i timerne. Der var ingen signifikant forskel mellem alderstrinene. Kun 10% angav aldrig eller stort set aldrig at være generet af støj elever (42%) angav ofte eller meget ofte for høj eller for lav temperatur i klasseværelset. Det var mest udtalt blandt de ældste elever og flere piger (60%) end drenge (43%) var generede elever angav ofte eller meget ofte dårlig luft i klasseværelset. Det var mest udtalt blandt de ældste elever, og flere piger (57%) end drenge (43%) var generede. 5

6 Lovgivning på området De regelsæt, der konkret har betydning for indeklimaet i skoler, er skrevet ind i andre lovgivninger og standarder. De kan deles op i lovgivning, der omhandler det byggetekniske, og lovgivning, der giver brugerne visse rettigheder. Det drejer sig om følgende love og standarder m.v.: 1. Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø - også kaldet Undervisningsmiljøloven. LBK nr. 166 af 14/03/ Bygningsreglementet 2010, BR Arbejdstilsynets vejledning, A.1. Ventilation på faste arbejdspladser. 2.udgave, august Dansk Standard om Frivillig klassificering af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer, DS 3033, 1.udgave 2011 Boks: Undervisningsmiljøloven Undervisningsmiljøloven (33) omhandler elevers ret til et sundt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt og fremme udvikling og læring. Uddannelsesstedets ledelse skal sørge for, at der mindst hvert 3. år udarbejdes en skriftlig undervisningsmiljøvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene samt af forholdene vedrørende det psykiske og æstetiske miljø på uddannelsesstedet. Boks: Bygningsreglementet Bygningsreglementet (10) gælder for nybyggeri og bygninger, der gennemgår gennemgribende ombygning/renovering. Her sættes krav til materialer, pladsforhold, støj, termiske forhold, ventilation og luftkvalitet, herunder maksimal tilladelig CO 2 -koncentration i klasselokaler. Der er bl.a. også regler for lyd, efterklangstid, rummets størrelse og daglysets adgang til rummet (men ikke temperatur). Boks: Arbejdstilsynets vejledning om indeklima Arbejdstilsynets vejledning om indeklima (34), som gælder lærernes arbejdsmiljø, fastlægger blandt andet, at temperaturen under normale klima- og arbejdsforhold bør holdes på C ved stillesiddende arbejde. Det tilladelige interval er 18 til 25 C, og temperaturen bør være jævn. Boks: Vejledende standard om indeklima Dansk Standards Frivillig klassificering af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer (9), er en frivillig klassificering til at bestemme indeklimaets kvalitet. Klassificeringen omfatter i alt ni indeklimaparametre og på baggrund heraf inddeler standarden 6

7 indeklimaet i 5 kvalitetsklasser, hvoraf den midterste svarer til Bygningsreglementets krav. Man har tilstræbt at klassificeringen skal være let at anvende og omkostningseffektiv. Evidens og vidensgrundlag Der er megen erfaring med effektive metoder til at forbedre indeklimaet. Overvejende er der i denne forebyggelsespakke taget afsæt i danske studier, men der er også medtaget erfaringer fra nordiske lande, da de er længere fremme på området end Danmark. De anbefalede indsatser i forebyggelsespakken er baseret på forskellige typer af evidens, som spænder fra systematiske litteraturgennemgange, interventionsstudier, erfaringsopsamlinger til talmateriale baseret på elevers vurdering af det oplevede indeklima i skolerne. Der indgår også anbefalinger, hvor der fortsat er behov for udvikling og mere dokumentation, men hvor der vurderes at være et stort potentiale. Mekanisk ventilation har i praksis vist at kunne sænke CO 2 niveauet mere effektivt end naturlig ventilation. Udover at tilføre frisk luft og nedbringe CO 2 niveauet, kan en korrekt ventilation nedbringe en række andre faktorer som fx støv, lugt, mindre partikler, fugt, gasser, temperatur etc. Ventilationen er et af de mest betydningsfulde indsatsområder for bedring af indeklimaet (2,3,38,39). Dette har størst betydning for skoler af ældre dato, idet der i Bygningsreglementet siden 1995 har været stillet krav om mekanisk ventilation i nybyggeri. Ved reduktion af støj i skolelokaler mindskes fysiske og psykiske symptomer bl.a. ondt i maven hos børn (8). En forbedring af indeklimaet i klasseværelset gennem øget tilførsel af udeluft kan forbedre elevernes præstation. En fordobling af ventilationsraten fra et lavt udgangspunkt medførte en præstationsforbedring på op til 14 %. Ved en matematiktest øgedes andelen af beståede elever med 2,9 % for hver liter per sekund per elev tilførsel af udeluft blev øget. I en læsetest var andelen 2,7 %. Det er især hastigheden hvormed opgaverne løses, der bedres markant (1,22). Regulering af temperaturen har stor effekt: For hver grad temperaturen sænkes fra 25 ned til 18 grader øges andelen af beståede elever med 2-4% i forhold til koncentrationskrævende opgaver. Hvis temperaturen holdes på de optimale grader for stillesiddende arbejde, kan der opnås op til 20 % højere udbytte, mens højere temperaturer betyder, at eleverne bliver mindre oplagte og langsommere til at løse koncentrationskrævende opgaver (12,22,24). Kommunernes erfaringer og muligheder for en styrket indsats I de senere år har der været stigende fokus på indeklima, undervisningsmiljø og hygiejne i kommunerne og på muligheder for forbedringer. Det er dog kun cirka en tredjedel af landets kommunale skoler, der har foretaget de lovpligtige undervisningsmiljøvurderinger, som ifølge Undervisningsmiljøloven skal udarbejdes mindst hvert 3. år (33). Det vil sige at der ligger et stort potentiale i at afdække status og forbedringsmuligheder for indeklimaet på de danske skoler. Nogle kommuner har gode erfaringer med undervisningsmiljøvurderinger både klassificering af indeklimaets kvalitet og vurderinger af det oplevede indeklima. Der er ikke krav om, at man skal anvende bestemte metoder, værktøjer eller systemer til at udarbejde 7

8 undervisningsmiljøvurderingen. Nogle kommuner har haft særligt indeklimakyndige konsulenter til at gennemgå indeklimaet i skolerne. Flere kommuner har erfaringer med større renoveringer af skoler pga. konstateret dårligt indeklima herunder med fugt, skimmelsvamp og PCB. Deres erfaringer kan komme andre kommuner til gavn. Mange kommuner er opmærksomme på luftkvaliteten i klasselokalerne og at naturlig ventilation uden automatisk styring ikke er optimal. I FOA s hæfte om Indeklima i skoler Status og konsekvenser, gives et overblik over indeklimaforhold og forbedringspotentialer i danske skoler. Til inspiration findes eksempler på skolepolitikker med udgangspunkt i astma- /allergiområdet på Her er der også link til Vesterkærets Skole i Aalborg, hvor der arbejdes målrettet med at indrette skolen for alle også dem med astma eller allergi. Byggeteknisk er skolen på alle niveauer opført og indrettet med henblik på et godt indeklima. Energirenovering kan forbedre indeklimaet, hvis der tages højde for det i renoveringsprocessen. Energirenovering med samtidig forbedring af indeklimaet vil kunne give besparelser på sigt i form af et mindre energiforbrug samt mere sundhed og bedre indlæring hos eleverne (3,28,29,31). Energirenoveringer kan gennemføres som ESCO-projekter (Energy Service Company). Ved denne metode tilbagebetales de udgifter, der har været til investeringer via energibesparelserne. Tilbagebetalingen sker over en aftalt årrække, fx 10 år. Herefter vil gevinsten fra energibesparelsen overgå til skolen (32). Energioptimering af kommunale bygninger, som betaler sig selv - eksempel på ESCOprojekt i Kalundborg Kommune. Otte kommunale ejendomme inkl. to skoler i Kalundborg Kommune er gennem den sidste tid blevet energioptimeret. Energiforbedringerne er sket som resultat af et partnerskab mellem kommunen og "ESCO" (Energy Service Company). Energiforbedringerne har krævet en investering på 20 millioner kroner. Forbedringerne forventes at reducere bygningernes energiforbrug med 21 %, svarende til 1,5 mio. kr. årligt. Det særlige ved aftalen er, at der garanteres en energireduktion på 21 %. Det betyder, at kommunen med sikkerhed ved, at investeringen er tilbagebetalt på ca. 13 år. Hvis besparelserne ikke opnås, betaler virksomheden differencen til Kalundborg Kommune. Medfører forbedringerne derimod en højere besparelse end garanteret, deles overskuddet ligeligt mellem kommunen og firmaet, og investeringen tilbagebetales dermed endnu hurtigere. De konkrete forbedringer er udformet således at de, udover energibesparelser, medfører et bedre indeklima. Se mere på Kalundborgs kommunes hjemmeside: 8

9 ANBEFALINGER Det anbefales, at kommunen iværksætter indsatser om godt indeklima, der involverer følgende tre indsatsområder: A) Rammer, B) Information og undervisning, C) Tidlig opsporing. De anbefalede indsatser er beskrevet i et grundniveau (G) og et udviklingsniveau (U). Grundniveauet indeholder basale indsatser baseret på den aktuelt bedste viden, og udviklingsniveauet anviser indsatser, der typisk bygger videre på indsatser i grundniveauet, og som i højere grad forudsætter mere opsøgende arbejde samt udvikling af ny viden og kompetencer. Anbefalingerne for hhv. grund- og udviklingsniveau er så vidt muligt placeret i sammenhæng. Det skal tydeliggøre, hvilke indsatser i udviklingsniveauet der er en videreudvikling af indsatserne i grundniveauet. Læs mere om idéen bag opbygningen af anbefalingerne i publikationen Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. De anbefalede indsatser vinder ved, at der er den nødvendige politiske og ledelsesmæssige opbakning på de respektive forvaltningsområder. Rammer (G) Undervisningsmiljøvurderinger Skolernes indeklima kortlægges ud fra de lovpligtige undervisningsmiljøvurderinger, der skal gennemføres mindst hver 3. år på skolerne og der følges op på resultaterne af disse undervisningsmiljøvurderinger. Arbejdspladsvurderinger og skolesundhedstjenestens rapporter vedrørende skolens indeklima kan støtte arbejdet. Inspiration til handling: Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) rådgiver i undervisningsmiljøspørgsmål, se spørgeskema, vejledning m.m. på og på Teknologisk Instituts hjemmeside, hvor der findes et skema til en hurtigt indledende vurdering af indeklimaet (49). (G) Overholdelse af Bygningsreglementet Bygningsreglementets krav til indeklima overholdes i de skolelokaler, hvor der undervises (U) Udbredelse og styrkelse af indeklimaindsatsen Der stiles mod at opnå en bedre kvalitet end hvad bygningsreglementet kræver. Derudover kan flere lokaler end selve klasselokalerne undersøges m.h.t. indeklimaparametre, og udendørsarealer indtænkes for at motivere eleverne til at gå ud i frikvarterer. Indsatsen udbredes systematisk til alle skoler og uddannelsesinstitutioner i kommunen. Inspiration til handling: se de fem klasser i Indeklimastandarden (9). Vedr. undendørsarealer se Forebyggelsespakke om fysisk aktivitet, Sundhedsstyrelsen (G) Kommunal politik Der indarbejdes et indeklimafokus i kommunens sundhedspolitik og skolepolitik. Politikken kan hensigtsmæssigt omfatte: mål for standard og kvalitet af indeklimaet i kommunens skoler med fokus på undervisningslokaler plan for hvordan der følges op på undervisningsmiljøvurderingerne plan for sikring af gode dagligdags rutiner i skolerne med præcisering af læreres og elevers ansvar 9

10 en klar ansvarsfordeling blandt skoleaktører: skoleledelse, skoleforvaltningen, skolebestyrelse, undervisningsmiljørepræsentanter, lærere, elevråd, elever, herunder ved håndtering af akutte indeklimaproblemer oversigt over kontaktpersoner ved indeklimaproblemer på de enkelte skoler plan for hvordan politikken formidles, følges op og revideres regelmæssigt Inspiration til handling: og DCUM s hjemmeside hvor der findes en klasserumsberegner til beregning af om lokalet passer til det antal personer det anvendes til. (G) Handleplaner på kommunale skoler Der udarbejdes handleplaner på hver enkelt skole for at udmønte den kommunale politik vedr. indeklima, herunder at sikre optimal ventilation, gode dagligdags rutiner og efterlevelse og opfølgning af de lovbundne undervisningsmiljøvurderinger. Inspiration til handling: på anvisning fra Statens Byggeforskningsinstitut, SBi-212, Energieffektive skoler. Ventilation, lys og akustik (3). Arbejdstilsynets Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger (39). Skolelederforeningen og FOA: Bedre fysisk undervisningsmiljø en vejledning. (38). (G) Overholdelse af simple daglige rutiner Gode indeklima rutiner indføres og vedligeholdes på kommunens skoler. Inspiration til handling: Se boxen neden for (G) Rådgivning og koordination Skolerne tilbydes løbende rådgivning om indeklima. Det kan være gavnligt at have en koordinerende funktion i fx skoleforvaltningen. Funktionen sikrer, at der skabes et overblik over organisation, kompetencer, udfordringer og indsats på området. Indsamling af oplysninger og erfaringer fra kommunens skoler og formidling af gode eksempler kan indgå i dette arbejde, ligesom kommunerne på tværs kan drage nytte af hinandens viden og erfaringer. (G) Tilsyn med indeklima i skolen Den kommunale sundhedstjeneste tilbyder rådgivning om indeklima og fører tilsyn sammen med relevante parter, fx teknisk forvaltning. Inspiration til handling: Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge (36). Enkle daglige rutiner til fremme af et godt indeklima Gode dagligdags rutiner sættes i system, så det efterleves at: Klasselokalet forlades og eleverne får frisk udeluft i pauser og frikvarter Daglig udluftning foretages som minimum efter hver time (à 45min) i lokaler uden mekanisk ventilation Overtøj hænges udenfor Vinduer afskærmes ved solindfald Mad spises et andet sted end hvor der undervises, herunder arbejdes der med mulighed for at spise frokost udendørs Tømning af skraldespande efter spisepausen Elevrengøring foretages med fiberklud, som bedre opsamler støvet end kost. 10

11 Generelle praktiske tiltag til vedligeholdelse af et godt indeklima i skolen Luft, ventilationsbehov Ventilationsbehov i forhold til persontæthed i de konkrete klasselokaler fastsættes. Tilførsel af frisk luft gennem vinduer er ofte ikke tilstrækkelig. Mekanisk ventilation giver generelt lavere CO 2 niveauer. Som minimum anbefales filtrering af den kontinuerlige luftudveksling (9,12,34). Luft, drift af ventilation Eksisterende mekanisk ventilationssystem kontrolleres med passende mellemrum for, om driften er i orden. Det renses og justeres og filtre skiftes ved behov (3). Luft, fugt og skimmelsvamp Undersøgelse for fugt og skimmelsvamp foretages ved tegn på disse eller ved høj risiko. Ved bekræftet mistanke om fugt og evt. skimmelsvamp, undersøges nærmere evt. med hjælp fra professionelle. Kommunallægen inddrages altid mhp. en sundhedsfaglig vurdering. Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikationer på området: Vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind overfor fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum og Personers ophold i bygninger med fugt og skimmelsvamp - anbefalinger for sundhedsfaglig rådgivning (36,41,42). Termiske forhold Temperaturen indstilles efter behov. En særlig opmærksomhed rettes mod de systemer, der automatisk op- og nedreguleres: nogle virker med en sådan forsinkelse, at der opleves gener i store dele af skoledagen. Radiatorventiler kontrolleres jævnligt og det tjekkes, at termostaten registrerer rummets temperatur optimalt (9,23,43). Lydforhold Der skal i hht. Bygningsreglementet anvendes de rette materialer til både rumadskillelse og isolation. Støj i det enkelte klasseværelse nedbringes ved mulige enkle foranstaltninger, fx dupper på stole, ved elevinddragelse og pædagogiske metoder og ved bevidst indretning af lokalet og valg af inventar mht. lydrefleksion osv. (3,8,14,21,44). Lysforhold Lysforhold sikres m.h.t. bl.a. godt samspil mellem kunstigt lys og dagslys, valg af passende kunstig belysningstype, mulighed for solafskærmning og passende indretning ved brug af interaktive tavler og andet elektronisk udstyr (3,14,45). Rengøring Lokaler gennemgås ift. rengøringsvenlighed. Rengøringsbehov fastsættes ud fra type og mængde af aktiviteter i klasselokalerne. Rengøringsrutiner gennemgås jævnligt og opdateres efter behov. Støvophobning på hylder, lamper mv. begrænses, evt. i form af lukkede skabe. Overtøj hænges på gangen på gangen. Hvis der er gardiner eller persienner, rengøres disse med jævne mellemrum. Foreløbig rengøring ved elever med kost, som kan hvirvle støv op, erstattes af fx brug af fiberklud. Evt. regler om tømning af skraldespande i klassen ved elever ved slutningen af skoledagen sættes i system og efterleves (4,46,47,48). Gulvtæpper, som er vanskelige at rengøre effektivt, fjernes. Emissioner fra f.eks. printere og kopimaskiner fjernes ved udsugning. Der vælges rengøringsmidler, som giver så få gener i indeklimaet som muligt, fx uden parfume. 11

12 Information og undervisning (G) Undervisning af elever Betydningen af godt indeklima indgår i sundhedsundervisningen i skolen. Inspiration til handling: Hæfte 21. Fælles mål, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. (G) Inddragelse af elever, forældre og lærere Elever, lærere og andre brugere af skolen sikres information om betydning af godt indeklima, skolens handleplan og hvordan de selv kan medvirke til at forbedre indeklimaet ved at anvende gode daglige rutiner i hverdagen, se boks side X. Skolen informerer forældre om indeklimainitiativer, fx på hjemmeside, ved forældremøder og i elevråd. Tidlig opsporing (G) Håndtering af nye indeklimaproblemer Der foreligger retningslinjer for håndtering af indeklimaproblemer og mistanke herom både i den kommunale sundhedspolitik og på de enkelte skoler (i deres handleplaner). Det sikres herunder, at alle daglige brugere ved, hvordan de kan give deres observationer videre, så indeklimaet kan blive undersøgt både akut og systematisk. (G) Skærpet opmærksomhed fra skolesundhedstjenesten og skoletandlægen Skolesundhedstjenesten og skoletandlægen er opmærksomme på mulige indeklimasymptomer og informerer skoleledelsen ved mistanke herom. Kommunallægen inddrages efter behov. Er der mistanke om alvorlige indeklimaproblemer, om miljøfremmede stoffer eller symptomer som følge heraf, skal kommunallægen altid inddrages. (U) Fremme af tidlig opsporing Lærere og sundhedsprofessionelle sikres viden der kan medvirke til tidlig opsporing af indeklimaproblemer på kommunens skoler. (G)Samarbejde med almen praksis om indeklimasymptomer Som led i samarbejdet med almen praksis, fx med praksiskonsulenter, sættes fokus på tidlig opsporing af symptomer på indeklima. Der orienteres gensidigt om konkrete indeklimaproblemer på skoler samt ved mistanke om ophobning af symptomer herpå. IMPLEMENTERING OG OPFØLGNING Kompetencer Skoleledelser, tekniske serviceledere, skolesundhedstjenesten og arbejdsmiljørepræsentanter på skolerne kender betydning af indeklimaets kvalitet for helbred og indlæring og har viden om indsatser for bedre indeklima. Kommunen kan med fordel have adgang til ekspertviden om indeklima i skoler, som fx kan screene de kommunale skoler for indeklimaproblemer og angive handlemuligheder for forbedringer. Skoleledere, lærere og elever kan hensigtsmæssigt have viden om betydning af indeklimaets kvalitet for helbred og indlæring og om mulige indsatser for bedre indeklima i skolerne, herunder gode dagligdags rutiner. 12

13 Samarbejde og partnerskaber Følgende aktører kan hensigtsmæssigt inddrages i samarbejdet om et godt indeklima: undervisningsmiljørepræsentanter og lærere på kommunens skoler, skoleledelserne, skolernes tekniske serviceledere, arbejdsmiljørepræsentanter på skolerne, forældre til eleverne samt den kommunale sundhedstjeneste. Den kommunale sundhedstjeneste rådgiver og vejleder om børns sundhed og trivsel relateret til indeklima og ydre miljøforhold. Derfor anbefales sundhedstjenesten også inddraget i udarbejdelsen af sundhedspolitikker, i planlægningen af nybyggeri og ved ombygninger/renovering af skoler og dagtilbud (36). Kommunallægen og evt. teknisk forvaltning tilkaldes ved mistanke om miljøfremmede stoffer og ved indeklimasymptomer for nærmere vurdering af helbredsrisiko. Kommunallægen vurderer behovet for at indhente rådgivning hos Arbejdstilsynet og embedslæge. Det kan også blive aktuelt at samarbejde med praktiserende læge, børneafdeling, arbejds- og miljømedicinsk afdeling og Arbejdstilsynet for at komme videre med kortlægning og udredning af ophobning af indeklimarelaterede symptomer. Endelig anbefales det, at en særligt teknisk indeklimakyndig person samarbejder med skoleledelsen om tilsyn med skoler ved akutte problemer. Supplerende kan det være relevant at indgå partnerskab med følgende aktører: universitetso.a. videnscentre (fx DTU Indeklima, SBi og DCUM), arkitekter, rådgivende ingeniørfirmaer med speciale i indeklima, Astma-Allergi Danmark. Ved fortsatte problemer anbefales det at indhente ekstern rådgivning fra Arbejdsmiljøcentret. 13

14 Monitorering og indikatorer På de enkelte skoler kan indeklimaet monitoreres ved at benytte eksisterende (elektroniske) spørgeskemaer til at undersøge brugernes oplevelse af indeklimaet: fx DCUMs Termometer (19) og DS, Frivillig klassificering af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer (9). Når børn bliver bedt om at vurdere indeklimaet, skal man være opmærksom på at egentlige symptomer på udsættelse for lugtstoffer, ofte først ses efter længere tids eksponering når selve lugten ikke længere generer (12,13). Symptomer på dårligt indeklima kan tiltage i løbet af den tid, man opholder sig i rummet og kan forsvinde, når man igen forlader det. Disse variationer skal der være opmærksomhed på, når børn spørges til symptomer på dårligt indeklima. Det anbefales, at simple instrumenter til måling af temperatur, CO 2, støj og evt. luftfugtighed anskaffes af kommunen og på skift udlånes til kommunens skoler til kontrol af disse parametre. Måleinstrumenter vil også kunne anvendes i relevante dele af elevernes undervisning, fx i naturfag, natur og teknik eller biologi. Det kan være en fordel at monitorere indeklimaområdet ved hjælp af kommunale indikatorer, der er både målbare, ambitiøse og realistiske. Følgende indikatorer kan overvejes: antal skoler der bruger spørgeskemaet DCUMs Termometer og Dansk Standards Frivillig Klassifikation andel af skoler i kommunen, der udfører de lovpligtige undervisningsmiljøvurderinger, brugertilfredshed med uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø elev og lærerfravær (som også påvirkes af indeklima) elevernes præstationsniveau (som også påvirkes af indeklima) Monitorering er nyttig som led i kommunens egen kvalitetsudvikling samtidig med, at den kan bidrage til at gøre evidensen for effektive indsatser på indeklimaområdet mere solid. På indsatsområder, hvor der er brug for mere viden og som kan bidrage til udvikling af specifikke grænseværdier for børn, vil det være gunstigt at effektevaluere i form af fx indlæringstests, fraværsstatistikker og spørgeskemaundersøgelser. Spørgeskemaer om emnet målrettet lærere og elever kan findes fx på Arbejdstilsynets hjemmeside Effektevaluering kan fx ske i partnerskab med andre kommuner, regioner og forskningsinstitutioner. 14

15 Litteratur og henvisninger 1. Toftum J., Wargocki P., Clausen G. Indeklima i skoler Status og konsekvenser. København: FOA; Russing Menå H., Larsen E. Indoor Environment in Schools. Master s Thesis, Kgs. Lyngby: DTU Byg; February Statens Byggeforskningsinstitut. Energieffektive skoler. Ventilation, lys og akustik (SBianvisning 212, 1.udgave). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut; Sundhedsstyrelsen. Hygiejne I daginstitutioner. Anbefalinger om Forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø og sikkerhed. København: Sundhedsstyrelsen; Sundhedsstyrelsen. Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. København: Sundhedsstyrelsen, PCB-guiden. En guide fra Miljøstyrelsen, Arbejdstilsynet, Sundhedsstyrelsen, Energistyrelsen, Socialministeriet, Slots- og Ejendomsstyrelsen som led i handlingsplan mod PCB i bygninger. Findes på: 7. Arbejdstilsynet. Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger: At-Vejledning A.1.2, Januar København: Arbejdstilsynet; Göteborgs universitet, Enheten för Arbets- och miljömedicin, Avdelningen för Samhällsmedicin och Folkhälsa. God ljudmiljö i förskola og skola krav på rum, byggoch indredningsprodukter för minskat buller (Rapport nr.4, 2011). Sverige: Göteborgs universitet; Dansk Standard. Frivillig klassificering af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer (DS 3033, 1.udgave). Charlottenlund: Dansk Standard; Energistyrelsen. Bygningsreglementet (BR10). København: Energistyrelsen; Haverinen-Shaughnessy U., Moschandreas D. J., Shaughnessy R.J. Association between substandard classroom ventilation rates and students academic achievement. Indoor Air 2011;21: Wargocki P., Wyon D. The effects of moderately raised classroom temperatures and classroom ventilation rate on the performance of schoolwork by children. American Society of Heating, Refrigerating and Air-Conditioning Engineers. HVAC&R Research March 2007;13(2): Børnerådet. Indeklima i klasseværelset, Panelrapport nr.1/maj København: Børnerådets Børne- og Ungepanel; Statens Byggeforskningsinstitut, By og Byg. Sunde skoler, Indeklimaforhold i undervisningsrum og institutioner for børn (By og Byg Resultater 015). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut; Csobod E., Rudnai P., Vaskovi E. School Environment and Respiratory Health of Children (Search ). International research project report within the programme Indoor 15

16 air quality in European schools: Preventing and reducing respiratory diseases. Regional Environment Center for Central and Eastern Europe; Simoni M, Annesi-Maesano I, Sigsgaard T, Norback D, Wieslander G, Nystad W, Canciani M, Sestini P, Viegi G. School air quality related to dry cough, rhinitis and nasal patency in children. The European Respiratory Journal Apr;35(4): Miljøstyrelsen. Status og perspektiver på indeklimaområdet. København: Miljøstyrelsen; juni Meyer HW. Skoleundersøgelsen i København, Et Indeklimastudie. Ph.d. afhandling. København: Hovedstadens Sygehusfælleskab; December Dansk Center for Undervisningsmiljø. Elevers syn på undervisningsmiljøet i grundskolen, Termometertal fra skoleåret Randers: DCUM; Statens Institut for Folkesundhed. Health effects of noise on children and perception of the risk of noise, København: Syddansk Universitet, SDU; Videncenter om Arbejdsmiljø. Om natten er der stille, men om dagen (Branchevejledning om støj i daginstitutioner), 1.udgave. København: Branchemiljørådet (BAR) Social & Sundhed; Wargocki P., Wyon D. Research Report on Effects of HVAC On Student Performance. American Society of Heating, Refrigerating and Air-Conditioning Engineers. ASHRAE Jr Oct.;48: Mendell, M.J. and Heath, G.A. Do indoor pollutants and thermal conditions in schools influence student performance?, A critical review of the Literature. Indoor Air Journal. 2005;15: Shendell, C.G. et al. Associations between classroom CO2 concentrations and student attendance in Washington and Idaho. Indoor Air. 2004;14: Sundhedsstyrelsen. Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner København: Sundhedsstyrelsen; Sundhedsstyrelsen. Ulighed i Sundhed årsager og indsatser. København: Sundhedsstyrelsen; Energiforum Danmark. Energimærkning, En guldgrube af information. Glostrup: Energiforum Danmark i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut(Hørsholm); Indeklimaportalen, se 30. FOA, BUPL, Danmarks Lærerforening, Gate21. Bedre indeklima i danske folkeskoler og daginstitutioner, Et nationalt startskud. København: FOA; Sundhedsstyrelsen. Tænk sundhed ind i miljøet Et prioriteringsværktøj og inspiration til kommuners forebyggende indsats. København: Sundhedsstyrelsen; September

17 32. Energistyrelsen. Fremme af energitjenester og brug af ESCO s, NOTAT fra Energistyrelsen. København: Energistyrelsen; 10.januar Undervisningsministeriet. Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, LOV nr.166 af 14/03/2001. København: Undervisningsministeriet; Arbejdstilsynet. Ventilation på faste arbejdssteder: At-vejledning A.1.1., 2.udgave. Maj København: Arbejdstilsynet; August Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge: BEK nr.1344 af 03/12/2010. København: Indenrigs- og Sundhedsministeriet; Sundhedsstyrelsen. Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. København: Sundhedsstyrelsen; Wargocki P., Wyon D. The effects of outdoor air supply rate and supply air filter condition in classrooms on the performance of schoolwork by children. American Society of Heating, Refrigerating and Air-Conditioning Engineers. HVAC&R Research March 2007;13(2): Skolelederforeningen og FOA. Bedre fysisk undervisningsmiljø en vejledning. København: Skolelederforeningen og FOA; September Arbejdstilsynet. Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger: At-vejledning A.1.2., 2.udgave, Januar København: Arbejdstilsynet; Hjemmeside om astma og allergi i skolen, se 41. Indenrigs- og Socialministeriet i samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen. Vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind overfor fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum: Vejledning nr.47 af 27/06/2008. København: Indenrigs- og Socialministeriet i samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen; Sundhedsstyrelsen. Personers ophold i bygninger med fugt og skimmelsvamp anbefalinger for Sundhedsstyrelsens faglige rådgivning. København: Sundhedsstyrelsen; Arbejdstilsynet. Temperaturer i rum på faste arbejdssteder. Arbejdstilsynet: Atvejledning A.1.12., Marts København: Arbejdstilsynet; Branchemiljørådet. Støj i skolen, BAR tema støj 2006, opdateret København: Branchemiljørådet (BAR); Arbejdstilsynet. Kunstig belysning på faste arbejdssteder: At-vejledning A.1.5., Februar København: Arbejdstilsynet; Arbejdstilsynet. Rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder: At-vejledning A.1.4., December København: Arbejdstilsynet;

18 47. Arbejdsmiljøinstituttet. Kvalitetskrav for rengøring i kontorer, skoler og daginstitutioner, AMI s dokumentationsrapport nr. 5. September København: Arbejdsmiljøinstituttet (AMI); Per Vagn-Hansen. Sundhed, miljø og hygiejne i pædagogisk arbejde. København: Forlaget Munksgaard Danmark; Teknologisk Institut, 18

FOREBYGGELSESPAKKE. indeklima i skoler

FOREBYGGELSESPAKKE. indeklima i skoler FOREBYGGELSESPAKKE indeklima i skoler Forebyggelsespakke indeklima i skoler Sundhedsstyrelsen, 2012. Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE. indeklima i skoler

FOREBYGGELSESPAKKE. indeklima i skoler FOREBYGGELSESPAKKE indeklima i skoler Forebyggelsespakke indeklima i skoler Sundhedsstyrelsen, 2012. Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300

Læs mere

Sundt indeklima skaber trivsel

Sundt indeklima skaber trivsel Sundt indeklima skaber trivsel Danmark er et videnssamfund og dagsinstitutioner eller grundskolen er i dag for de fleste børn startskuddet til et langt uddannelsesliv. En forbedring af indeklimaet i undervisningslokalerne

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

CISBO: Indeklima og sundhed i boliger 2013 - Hvordan arbejder myndighederne?

CISBO: Indeklima og sundhed i boliger 2013 - Hvordan arbejder myndighederne? CISBO: Indeklima og sundhed i boliger 2013 - Hvordan arbejder myndighederne? Lis Keiding og Jette Blands Enhed for Forebyggelse og Borgernære sundhedstilbud Indhold 1. Landskabet 2. Eksempler på områder

Læs mere

Interventionsstudier:

Interventionsstudier: Interventionsstudier: Hvordan kan indeklimateknologi hjælpe beboerne til at opretholde et godt indeklima Hvordan kan vi skabe et bedre samspil mellem beboerne og teknologien? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut Hvad skal man være opmærksom på, når man skal vælge bolig og gerne vil have et godt indeklima? Hvilke løsninger kan forbedre indeklimaet i et eksisterende enfamiliehus?. Debatindlæg fra professor Geo Clausen,

Læs mere

Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse

Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud Projektskitse 3. maj 2012 Landets skoler og daginstitutioner har arbejdsmiljøproblemer Mindst 50 procent af klasseværelserne og

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø.

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. - vejen til et bedre indeklima Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. Med et inklimeter tilgodeser I den nye skolereform og sætter fokus

Læs mere

Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider

Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider Hvad er pcb? Pcb er en gruppe af svært nedbrydelige organiske stoffer. I alt findes pcb i 209 forskellige varianter. Pcb kan i et vist omfang afdampe

Læs mere

HELBRED OG INDEKLIMA. Du kan reducere sygefraværet og forbedre indeklimaet hos dine medarbejdere med den rette luftfugtighed

HELBRED OG INDEKLIMA. Du kan reducere sygefraværet og forbedre indeklimaet hos dine medarbejdere med den rette luftfugtighed HELBRED OG INDEKLIMA Du kan reducere sygefraværet og forbedre indeklimaet hos dine medarbejdere med den rette luftfugtighed Helbred, indeklima og luftkvalitet Godt indeklima betaler sig Produktiviteten

Læs mere

GOD LYD OG MINDRE STØJ

GOD LYD OG MINDRE STØJ GOD LYD OG MINDRE STØJ DCUM anbefaler fokus på gode lydforhold, da lyd og støjniveau har stor indflydelse på elevernes koncentration og læring. Skolens fysiske rammer og indeklima har stor betydning for

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2012 ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN I DEN SKOLEPLIGTIGE ALDER INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Indstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Indstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 27. maj 2011 Aarhus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen

Læs mere

Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse

Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud Projektskitse 2. maj 2012 Landets skoler og daginstitutioner har arbejdsmiljøproblemer Mindst 50 procent af klasseværelserne og

Læs mere

Tjekliste for Forebyggelsespakke vedr. Tobak G: Grundniveau U: Udviklingsniveau

Tjekliste for Forebyggelsespakke vedr. Tobak G: Grundniveau U: Udviklingsniveau Tjekliste for Forebyggelsespakke vedr. Tobak G: Grundniveau U: Udviklingsniveau Anbefaling U Røgfri matrikel Alle kommunens ejendomme gøres røgfri indendørs og udendørs. ØPU 1 Tjekliste for Forebyggelsespakke

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

Farmakonomskolen har valgt at udarbejde undervisningsmiljøvurdering hvert år.

Farmakonomskolen har valgt at udarbejde undervisningsmiljøvurdering hvert år. 1 UndervisningsMiljøVurdering UMV- Farmakonomskolen 2014 Loven om elevers og studerendes undervisningsmiljø kræver, at alle uddannelsessteder udarbejder en skriftlig undervisningsmiljøvurdering (UMV) mindst

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF BEDRE LUFTKVALITET I GRUNDSKOLEN

SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF BEDRE LUFTKVALITET I GRUNDSKOLEN SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF BEDRE LUFTKVALITET I GRUNDSKOLEN SLOTSHOLM A/S RÅDHUSSTRÆDE 6 1466 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK I SAMARBEJDE MED CENTER FOR INDEKLIMA OG ENERGI VED DANMARKS TEKNISKE

Læs mere

ELEVERNES UNDERVISNINGSMILJØ

ELEVERNES UNDERVISNINGSMILJØ ELEVERNES ARBEJDSMILJØ PÅ DALGASSKOLEN. ELEVERNES UNDERVISNINGSMILJØ DALGASSKOLEN 2006-2007 Indhold: Side: Redegørelse for anvendelse af "Termometeret" 2 Overordnet sammendrag af undersøgelsen 3 Mødeplan

Læs mere

Menneskers behov i indeklimaet

Menneskers behov i indeklimaet Tiltrædelsesforelæsning 19. maj 2011 Menneskers behov i indeklimaet - Et godt indeklima er vejen til sundhed og rigdom Lars Gunnarsen, professor mso Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN I DEN SKOLEPLIGTIGE ALDER INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet

Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet Cisbo netværksmøde 25. august 2015 Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet Fremtidens huse bygges på fortidens erfaringer.

Læs mere

Den grønne skole. kom godt i gang med energirenovering

Den grønne skole. kom godt i gang med energirenovering Den grønne skole kom godt i gang med energirenovering Lad skolen køre længere på literen og giv indeklimaet et løft Antallet af folkeskoler falder fortsat som følge af lukninger og sammenlægninger*. Det

Læs mere

Indeklima og fagligt udbytte. En analyse af sammenhængen mellem elevernes oplevelse af indeklima og fagligt udbytte i grundskolen

Indeklima og fagligt udbytte. En analyse af sammenhængen mellem elevernes oplevelse af indeklima og fagligt udbytte i grundskolen Indeklima og fagligt udbytte En analyse af sammenhængen mellem elevernes oplevelse af indeklima og fagligt udbytte i grundskolen Indeklima og fagligt udbytte En analyse af sammenhængen mellem elevernes

Læs mere

God rengøring. - godt indeklima. EN BRANCHEVEJLEDNING om at sikre en god rengøringsstandard og dermed et godt indeklima

God rengøring. - godt indeklima. EN BRANCHEVEJLEDNING om at sikre en god rengøringsstandard og dermed et godt indeklima God rengøring - godt indeklima EN BRANCHEVEJLEDNING om at sikre en god rengøringsstandard og dermed et godt indeklima Især til sikkerhedsgrupper og rengøringsledere i social- og sundhedssektoren, uddannelsessektoren,

Læs mere

Indledende reflektioner. Find Jacob! Reflektioner. Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed

Indledende reflektioner. Find Jacob! Reflektioner. Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed Indledende reflektioner. Hvordan sikres et godt indeklima på trods af EU s skærpede energikrav? Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed Geo Clausen

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelsen danner grundlaget for undervisningsmiljørepræsentanternes arbejde med skolens undervisningsmiljø.

Undervisningsmiljøundersøgelsen danner grundlaget for undervisningsmiljørepræsentanternes arbejde med skolens undervisningsmiljø. Undervisningsmiljøundersøgelse 2016 Skolen har i foråret 2016 gennemført den Nationale trivselsundersøgelse med tillægs spørgsmål omkring de fysiske- og æstetiske omgivelser. Trivselsundersøgelsen plus

Læs mere

Indemiljøet et i skoler en hindring for indlærning!

Indemiljøet et i skoler en hindring for indlærning! Indemiljøet et i skoler en hindring for indlærning! Pawel Wargocki Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet www.ie.dtu.dk Indeklima i skoler er lige så vigtigt som undervisningsmetoder!!!

Læs mere

Energi besparelser Det er legende let!

Energi besparelser Det er legende let! + Energi besparelser! Søren Sloth Eriksen Trend Control Systems Indhold Vi har de partnere, du har brug for! Hvorfor er vi her i dag? Fortæl om dine resultater Hvad er et CTS-anl anlæg? Bevar dine besparelser

Læs mere

mitindeklima.dk Hjemmeside hvor man selv kan måle kvaliteten af sit indeklima Pernille Tranberg, Tænk Lars Gunnarsen, SBi (Jan Bo Felland, Bolius)

mitindeklima.dk Hjemmeside hvor man selv kan måle kvaliteten af sit indeklima Pernille Tranberg, Tænk Lars Gunnarsen, SBi (Jan Bo Felland, Bolius) mitindeklima.dk Hjemmeside hvor man selv kan måle kvaliteten af sit indeklima Pernille Tranberg, Tænk Lars Gunnarsen, SBi (Jan Bo Felland, Bolius) Formål Det overordnede formål er at forbedre danskernes

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale

Læs mere

Tænk grønt det betaler sig

Tænk grønt det betaler sig Tænk grønt det betaler sig I årtier er bygninger blevet opvarmet og ventileret uden hensyntagen til energiforbrug og CO2-udledning. I dag står verden over for klimaudfordringer, som gør, at måden, hvorpå

Læs mere

Bestil et sundt indeklima én gang for alle

Bestil et sundt indeklima én gang for alle Bestil et sundt indeklima én gang for alle Lad os installere et sundt og behageligt indeklima i dit hus Og så skal du aldrig tænke mere over det Nu kan du komme alle indeklimaproblemer til livs én gang

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Indeklima i skoler Status og konsekvenser

Indeklima i skoler Status og konsekvenser Indeklima i skoler Status og konsekvenser Jørn Toftum, Pawel Wargocki and Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet 29 september 2011 Find Jacob 1 Find Jacob igen! Børnene

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Christiansfeld Skole, klassetrin Kolding Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Christiansfeld Skole, klassetrin Kolding Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Kolding Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Temaer om trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Vedbæk Skole, klassetrin Rudersdal Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Vedbæk Skole, klassetrin Rudersdal Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Rudersdal Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Temaer om trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold

Læs mere

Indeklimaet har betydning for læring og trivsel

Indeklimaet har betydning for læring og trivsel % Indeklimaet har betydning for læring og trivsel I institutioner og på uddannelsessteder opholder vi os indendørs det meste af tiden. Derfor er et godt indeklima en vigtig faktor for vores generelle velbefindende

Læs mere

Vejledning vedrørende arbejdsmiljø for Lexmark

Vejledning vedrørende arbejdsmiljø for Lexmark Vejledning vedrørende arbejdsmiljø for Lexmark Teknologisk Institut har udarbejdet en vejledning for Lexmark C772n på baggrund af Instituttets standardiserede emissionsprøvning på printeren. Model Lexmark

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Konferencen Den gode skole, 14. marts i Århus Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut Et par tal om skoler 1700 folkeskoler

Læs mere

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08 Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 7-8.-3. klasse Generel tilfredshed Hvordan har du det med dine klassekammerater? Er du glad for at gå i skole? 8 7 4 6 3 2 1 godt

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 20. februar 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål

Læs mere

EVALUERING EFTERSKOLEN 2015/16 KLASSERAPPORT. 10 Broby Fri- og Efterskole, Faaborg-Midtfyn Kommune

EVALUERING EFTERSKOLEN 2015/16 KLASSERAPPORT. 10 Broby Fri- og Efterskole, Faaborg-Midtfyn Kommune EVALUERING EFTERSKOLEN 2015/16 KLASSERAPPORT 10 Broby Fri- og Efterskole, Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske

Læs mere

EVALUERING EFTERSKOLEN 2015/16 KLASSERAPPORT. 9 Broby Fri- og Efterskole, Faaborg-Midtfyn Kommune

EVALUERING EFTERSKOLEN 2015/16 KLASSERAPPORT. 9 Broby Fri- og Efterskole, Faaborg-Midtfyn Kommune EVALUERING EFTERSKOLEN 2015/16 KLASSERAPPORT 9 Broby Fri- og Efterskole, Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9 ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE Side 1 af 9 Forord I november 2010 gennemførte vi på SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) blandt alle institutionens medarbejdere.

Læs mere

Vejledning vedrørende arbejdsmiljø

Vejledning vedrørende arbejdsmiljø Vejledning vedrørende arbejdsmiljø hp color LaserJet 4600dtn Vejledningen er udarbejdet af Teknologisk Institut, Miljø for Hewlett Packard, på baggrund af Instituttets standardiserede emissionstest, DANAK

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Ved besøgene blev følgende konstateret og oplyst: (rumstørrelser er opmålt/oplyst af teknisk serviceleder).

Ved besøgene blev følgende konstateret og oplyst: (rumstørrelser er opmålt/oplyst af teknisk serviceleder). Bilag 3: Påbud om at sikre et tilfredsstillende indeklima mht luftkvalitet og temperatur i undervisningslokaler samt påbud om at bruge autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at bistå med at efterkomme påbuddet

Læs mere

Vejledning vedrørende arbejdsmiljø

Vejledning vedrørende arbejdsmiljø Vejledning vedrørende arbejdsmiljø IBM Infoprint 12 Vejledningen er udarbejdet af Teknologisk Institut, Miljø for IBM på baggrund af Instituttets standardiserede emissionstest, DANAK akkrediteret prøvningsrapport

Læs mere

Forebyggelsespakke Overvægt

Forebyggelsespakke Overvægt Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard thv@sst.dk Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?

Læs mere

Kan vi ventilere os til et bedre helbred? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København

Kan vi ventilere os til et bedre helbred? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København Kan vi ventilere os til et bedre helbred? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København Dilution is not the solution to air pollution - Source control Hvis jeg tisser i

Læs mere

ELEVERNES UNDERVISNINGSMILJØ

ELEVERNES UNDERVISNINGSMILJØ Page 1 of 5 Redegørelse for Dalumskolens handleplan i forbindelse med undervisningsmiljøvurdering. ELEVERNES UNDERVISNINGSMILJØ Lovtekst: Kapitel 4 - Undervisningsmiljøvurdering 6. Uddannelsesstedets ledelse

Læs mere

NeothermVentilation. Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY BROCHURE

NeothermVentilation. Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY BROCHURE NeothermVentilation Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY 2 Hvorfor er ventilation nødvendig? Moderne huse er velisolerede og helt

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke om Hygiejne

Tjekliste for forebyggelsespakke om Hygiejne Tjekliste for forebyggelsespakke om Hygiejne : rundniveau U: Udviklingsniveau Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder, at

Læs mere

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes?

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Velkommen til temadagen Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Formål Viden og inspiration Erfaringsudveksling - til det videre arbejde med implementering

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 11. februar 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Timerne og

Læs mere

Sådan rengøres skydebaner

Sådan rengøres skydebaner Sådan rengøres skydebaner De Danske Skytteforeninger Vingstedvej 27 7182 Bredsten 1 Fokus på rengøring i ny pjece De Danske Skytteforeninger udgiver med denne skrivelse en pjece om, hvordan man rengør

Læs mere

Aktivitet og videre utvikling, slik DTU ser det. Jørn Toftum Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet

Aktivitet og videre utvikling, slik DTU ser det. Jørn Toftum Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Aktivitet og videre utvikling, slik DTU ser det Jørn Toftum Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Center for Indeklima og Energi Centrets mål er at beskrive indeklimaets betydning

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Skoleventilation Fokus på godt indeklima

Skoleventilation Fokus på godt indeklima Skoleventilation Fokus på godt indeklima Indeklimaet i skolen er lige så vigtigt som undervisningsmetoden. Forbedring af indeklimaet i skolen skal derfor opprioriteres. Det vil give klare fordele mht.

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Indeklima og medbestemmelse

Indeklima og medbestemmelse Børnepanelrapport nr. 2 / 2011 Indeklima og medbestemmelse BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser I Børnerådet har vi valgt at have ekstra fokus på skolemiljø, og her er indeklimaet en vigtig del.

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2012 ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012 udgivet 9 forebyggelsespakker

Læs mere

Indeklima i klasseværelset

Indeklima i klasseværelset BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Panelrapport nr. 1 / maj 2012 Indeklima i klasseværelset BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Indeklima i klasseværelset 1 BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Indeklima i klasseværelset

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE Udviklingen fra 2013-2015 i Fanø Kommune 1 Indhold Mad og Måltider Slides 4-8 Fysisk aktivitet Slides 9-13 Hygiejne Slides 14-18 Solbeskyttelse

Læs mere

Tema: UMV undervisningsmiljø

Tema: UMV undervisningsmiljø Tema: UMV undervisningsmiljø Klassetrin: 5. og 6. klasse 1. Med erfaringerne fra gæstelærerens besøg og undervisning kan eleverne arbejde over en længere periode, hvor de indsamler registreringer af problemer

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Frisører og anden personlig pleje

Frisører og anden personlig pleje Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Frisører og anden personlig pleje Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Aktuelle udfordringer på indeklimaområdet: Et overblik

Aktuelle udfordringer på indeklimaområdet: Et overblik Aktuelle udfordringer på indeklimaområdet: Et overblik Temadagen Lys og luft! arrangeret af Aalborg Universitet og Danvak den 10. juni 2010 Seniorforsker Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner

Frokostordninger i daginstitutioner Frokostordninger i daginstitutioner - Hvordan spiller de ind i kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse Konference. Børnehaven som læringsrum for sundhed & maddannelse - fra evidens til forandring.

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

AHI INTERNATIONAL SCHOOL

AHI INTERNATIONAL SCHOOL Undervisningsmiljø vurdering for Ahi Internationale Skole.(December 09) Ahi Internationale Skoles miljø vurdering er foretaget i overensstemmelse med undervisningsmiljøloven af 14-3, 2001. Målet er, at

Læs mere

BYGNINGSRELATEREDE GENER

BYGNINGSRELATEREDE GENER BYGNINGSRELATEREDE GENER Hvad ved vi om indeklima, svampe og bygningsrelaterede gener RISIKOFAKTORER TEMPERATUR 20-22 o Støv tobaksrøg, jord, husstøvmider oa. Mikroorganismer skimmelsvampe Fugt Flygtige

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Indeklima i kontorer. Indeklimaets temadag 27. September Søren Draborg

Indeklima i kontorer. Indeklimaets temadag 27. September Søren Draborg Indeklima i kontorer Indeklimaets temadag 27. September 2016 Søren Draborg Center for energieffektivisering og ventilation Teknologisk institut, Energi & Klima sdg@teknologisk.dk Agenda Udfordringerne

Læs mere

EDB -lokaler APV Fase 1 Skema 5 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,

EDB -lokaler APV Fase 1 Skema 5 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold, Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Program Er der styr på hygiejnen? Odense den 25.2.2014 Forebyggelsespakken om 10:00 Velkomst og introduktion til dagen og morgenkaffe

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

afindeluftindeluften Måling af PCB Måling af PCB i indeluft på Tommerup skole Supplerende målinger Stadionvænget 7, 5690 Tommerup

afindeluftindeluften Måling af PCB Måling af PCB i indeluft på Tommerup skole Supplerende målinger Stadionvænget 7, 5690 Tommerup Måling af PCB afindeluftindeluften Udarbejdet af: OBH Rådg. Ingeniører A/S Agerhatten 25 5220 Odense SØ Sagsbehandler Jytte V. Jensen Mobil: 2726 4584 Mail: jvj@obh-gruppen.dk Godkendt af Mads Peacock

Læs mere

HVORDAN BLIVER INDEKLIMAET OPLEVET EFTER (ENERGI)RENOVERINGEN? HENRIK N. KNUDSEN

HVORDAN BLIVER INDEKLIMAET OPLEVET EFTER (ENERGI)RENOVERINGEN? HENRIK N. KNUDSEN HVORDAN BLIVER INDEKLIMAET OPLEVET EFTER (ENERGI)RENOVERINGEN? HENRIK N. KNUDSEN Stort behov for renovering Nedslidning Utidssvarende Højt energiforbrug Dårligt indeklima Indeklima - komfort og sundhed

Læs mere

Vandskade i bygninger

Vandskade i bygninger Vandskade i bygninger Fugt og skimmel - information til personalet om sundhedsrisici Informationspjece Juli 2016 Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø Baggrund Denne informationspjece er udarbejdet efter ønske

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

Notat. Evaluering af DCUM: resume

Notat. Evaluering af DCUM: resume Notat Til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Evaluering af DCUM: resume Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) fejrede i april 2012 10-års jubilæum. DCUM

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Børne og Uddannelsesudvalg

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Børne og Uddannelsesudvalg Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Børne og Uddannelsesudvalg Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne Indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Når lyd bliver til støj

Når lyd bliver til støj Når lyd bliver til støj En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne 1 Når lyd bliver til støj NY_Når lyd bliver til støj_layout.indd 1 2014-10-24 10:30:40 Indhold 3 Vent ikke til skaden er sket 5

Læs mere