KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret 2013-2014"

Transkript

1 KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT Skoleåret

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Skolebestyrelsens arbejde i skoleåret 2013 & KAG generelt og skolebestyrelsens fremtidige FAGLIGHED PÅ KAG værdireglen At skolen arbejder med et højt fagligt sigte Status og indsatser i forhold til skolens faglighed Skolebestyrelsens arbejde i forhold til skolens faglighed SOCIAL TRIVSEL PÅ KAG værdireglen At skolen styrker vores børns sociale kompetencer Status og tiltag i forhold til social trivsel på skolen Skolens arbejde for social trivsel Forældres arbejde for social trivsel Skolebestyrelsens arbejde i forhold til social trivsel på skolen SKOLENS FYSISKE RAMMER værdireglen At skolen har gode fysiske rammer Status og indsatser i forhold til skolens fysiske rammer Skolebestyrelsens arbejde i forhold til de fysiske rammer INKLUSIONSKLASSERNE PÅ KAG Status og tiltag i forhold til inklusionsklasserne Skolebestyrelsens arbejde i forhold til inklusionsklasserne

3 1. Indledning 1.1 Skolebestyrelsens arbejde i skoleåret Skolebestyrelsen består af: Syv forældre: Anja Hard Ougaard (4.A), Claus Sonne Linnedal (6.B & 8.A), Rene Holm (8.A & 2.A), Lone Bøge Jensen (4.B), Ida Gudmundsson, Jeannette Gustafson (9.E) og Martin Nielsen (6.A & 8,A). To lærererepræsentanter: Henrik Thomsen og Pia Dan Randrup Én fra kommunalbestyrelsen: Allan Andersen afløst af Camilla Schwalbe efter kommunlabestyrelsesvalg i november 2013 Skoleledelsen: Anne-Mette Binder og Jørgen Fischer afløst af Christian Bruun fra 1. marts Elevrådet er ligeledes repræsenteret. Alle fra skolebestyrelsen kan kontaktes via intra. Skolebestyrelsens vigtigste funktion er at være forældrenes stemme på skolen. Når forældre til børn på skolen henvender sig med spørgsmål eller emner, de ønsker at skolens ledelse skal forholde sig til, tager skolebestyrelsen det op på et møde. Skolebestyrelsen kerneopgaver er at føre tilsyn med skolen, påvirke ledelsens og lærernes arbejde gennem udformning af principper for skolen og udtale sig i forhold til kommunens arbejde på skoleområdet. I løbet af skoleåret har skolebestyrelsen blandt andet beskæftiget sig med: Været aktiv i ansættelsen af en ny viceskoleleder. Skolebestyrelsen har været med til at ansætte vores nye viceskoleleder: Christian Bruun. Det var en spændende proces. Trafiksituationen omkring KAG. Bestyrelsen har igen kontaktet kommunen vedr. skolens trafikproblemer omkring skolen. Bestyrelsen er kommet med flere forslag, men alle afvist. Der arbejdes videre, og vi afventer et udspil fra kommunen, som efter besøg fra medarbejder i teknisk forvaltning, blev ønsker om trafiksikkerhedsforanstaltninger imødekommet. Der afventes konkrete iværksættelser Inklusion Skolereform Stadig fokus på skolens principper. I Årsrapporten 2013/14 har vi taget udgangspunkt i Værdiregelsæt for Kastrupgårdsskolens målsætninger om: At skolen arbejder med et højt fagligt sigte At skolen styrker vores børns sociale kompetencer At børnenes indflydelse og ansvarlighed styrkes At skolen har gode fysiske rammer 3

4 1.2 KAG generelt og skolebestyrelsens fremtidige arbejde. Det er generelt skolebestyrelsens opfattelse, at KAG er veldrevet, og at skolen har en engageret og kompetent lærerstab. Skolen har fået ny viceskoleleder, og vi må konstatere, at selv med 2 nye ledere inden for relativ kort tid, har ledelsen og lærerne bevaret den gode ånd på Kastrupgårdsskolen. Skolereformen. Det er det emne, der fylder mest hos os alle sammen, både hos vores børn, blandt forældre og lærere, og ikke mindst skoleledelsen er påvirket og spændt på, hvordan vores nye skole bliver. Intensioner og ideer er der mange af, men lige nu savner vi alle en afklaring og nogle klare udmeldinger omkring det praktiske. Hvordan kan og skal vi løse denne opgave? Behovet for et godt skole/hjem-samarbejde bliver ikke mindre. Inklusion er til stadighed en stor udfordring for den danske folkeskole. Vi har og vil forsat bruge en del tid i skolebestyrelsen omkring inklusion. Skolebestyrelsen vil bestræbe sig på at hjælpe skolen, der hvor vi kan, så vi sammen kan skabe de bedste muligheder for, at inklusion bliver en god oplevelse for alle. Skolebestyrelsens bekymring er forsat, hvorvidt de økonomiske rammer følger med. Skolebestyrelsen fortsætter med at gennemgå skolens principper for at sikre, at de er tidssvarende. Vi vil samtidig vurdere om, der er behov for nye principper, som kan understøtte skolens værdiregelsæt. Alle principper kan ses på skolens hjemmeside Skole-hjem-samarbejde og forældreengagement, er noget af det skolebestyrelsen til stadighed vil arbejde for at forbedre. Kontaktforældre Stafet-mappe. Kontaktforældrene kan på skolens hjemmeside finde mappen og holde sig orienteret om eventuelle nye tilføjelser. Skolens SFO, Valhalla har sit eget punkt på skolebestyrelsens møder, og vi vil til stadig arbejde på at udbygge og videreudvikle samarbejdet mellem skolen og SFO/klub. Martin Nielsen som er daglig leder på Valhalla og med den nye struktur omkring fritidsdelen i Tårnby Kommune områdeleder for både Valhalla og Frøen samt leder af indskolingen på KAG, deltager på Skolebestyrelsens møder. En god og sund start på livet for vores børn er vores fælles ansvar. Skolebestyrelsen arbejder for at sikre, at vores børn tilbydes muligheder på skolen og i fritidsordningen, som understøtter et godt og trygt skoleliv. Brug 10 minutter på at læse denne årsrapport, og støt aktivt op, der hvor du har mulighed. Dit barn har brug for dig og din deltagelse i deres hverdag, for at vores fælles skoleprojekt skal give værdi. Som forældre er det vores ansvar, at vores børn møder undervisningsparate. Dette sikrer, at skolens lærere, har mulighed for at gøre vores børn uddannelsesparate. 4

5 2. FAGLIGHED PÅ KAG værdireglen At skolen arbejder med et højt fagligt sigte 2.1. Status og indsatser i forhold til skolens faglighed Børns faglige niveau kan være en svær størrelse at måle på, og vi gør os i skolebestyrelsen ingen forhåbninger om at kunne fremstille alsidigheden og bredden af det faglige niveau på KAG. Men vi mener, at karaktergivning ved folkeskolens afgangsprøve og de nationale test tilsammen giver, et retvisende indtryk af udviklingen i det faglige niveau på skolen. Når dette er sagt, skal det understreges at tallene dækker over store forskelle. Nogle gennemsnit udregnes på elevtest af hold på kun 4 elever, hvilket giver et statistisk ustabilt beregningsgrundlag, og så er tallene ikke renset for rummelighed og undervisningsparathed. Tabellen nedenfor beskriver udsving i karaktergivningen ved folkeskolens afgangsprøve i et fem-årigt perspektiv. KAG 2009 (7- skala) KAG 2010 (7- skala) KAG 2011 (7- skala) KAG 2012 (7- skala) KAG 2013 (7- skala) Folkeskolen Gennemsnit Tårnby 2013 En karakter med rødt viser at den ligger over eller på linje med landsgennemsnittet det givne år. Kilde: (1)Kvalitetsrapporten for folkeskolen i Tårnby kommune 2010, (2) Grundskolekarakterer UNI-C. Med tabellen konstaterer vi: At KAG ligger rigtig pænt i forhold til gennemsnittet for Tårnby kommune. At KAG ligger over landsgennemsnittet i alle fag på nær Fysik/kemi. At i forhold til sidste år, er der sket en karakter-stigning. At den gennemsnitlige karakter svinger år for år, hvilket sandsynligvis afhænger af afgangsklassernes sammensætning af elever. Folkeskolen Gennemsnit På landsbasis 2013 Dansk Læsning 5,2 6,1 6,0 6,4 7,4 6,2 6,5 Dansk mundtlig 6,9 6,2 8,3 8,0 7,6 7,5 7,5 Dansk orden 5,2 5,6 6,6 5,8 Dansk retskrivning 6,0 5,9 6,5 6,9 6,6 6,3 6,4 Dansk skriftligt 6,5 6,1 6,0 5,6 6,3 6,2 6,3 Matematisk 7,7 5,7 8,9 6,3 6,7 5,8 6,1 problemløsning Matematiske 7,7 7,4 5,1 6,3 7,6 6,6 7,1 færdigheder Fysik / Kemi 6,4 5,9 6,4 5,5 5,8 6,0 6,4 Engelsk mundtligt 7,3 6,2 7,1 8,0 7,6 7,6 7,5 I de nationale test, opnår Tårnby Kommune resultater, der er på eller over landsgennemsnittet i alle fag, undtaget matematik i 6. klasse og engelsk i 7. klasse. Skolens ledelse analyserer sammen med kommunens rådgivning hvert år karaktergivningen for afgangsklasserne, og de særlige forhold som gælder for de enkelte klasser. På KAG har man en række tiltag, som skal sikre at børn fagligt kommer godt fra start. Det er lykkedes for skolen at bevare en høj dækning med to-lærer-timer, især for indskolingen. 5

6 Derudover sættes der ind med en tidlig læsehjælp, som starter allerede i 0. og 1. klasse. Familieklasse er et andet tilbud, som hjælper barnet og forældrene til at forstå "hvordan man går i skole". Alle disse tiltag samt skolens specialundervisning er alt sammen målrettet for at skabe bedre faglige muligheder Skolebestyrelsens arbejde i forhold til skolens faglighed Skolebestyrelsen følger skolens mange forskellige tilbud som styrker børnenes faglige udbytte, og er i løbende dialog med skolens ledelse omkring de årlige resultater af nationale og kommunale test samt afgangsprøverne. Skolebestyrelsen vurderer løbende sammen med skolens ledelse og lærerrepræsentanter, hvad inklusion betyder, og kommer til at betyde for den faglige indlæring. Skolebestyrelsen gennemgår løbende skolens principper om planlægning af skoledagen, fagfordelingen, lærernes timetildeling og håndtering af lærerfravær. En ny faktor omkring faglighed hedder skolereform. Meningen med skolereformen er blandt andet at hæve det faglige niveau. Vores børn får flere undervisningstimer, efteruddannelse af lærerne etc. Vi er alle spændt på at se den positive udvikling i vores børns skolegang. 3. SOCIAL TRIVSEL PÅ KAG værdireglen At skolen styrker vores børns sociale kompetencer 3.1. Status og tiltag i forhold til social trivsel på skolen Skolens arbejde for social trivsel For at styrke børnenes sociale kompetencer på KAG indgår emner som demokrati, ansvarlighed, rettigheder, pligter, moral og etik i undervisningen. I de yngste klasser er der et særligt fokus på, hvordan man samarbejder og håndterer konflikter. Forældrene kan også inddrages i tiltag (for eksempel Familieklassen), som skaber bedre trivsel for det enkelte barn. I 0.-klasse arbejdes der med udsat klassedannelse, der efterfølgende giver mulighed for at skabe homogene klasser. I slutningen af 2013 blev der gennemført en trivselsundersøgelse på KAG, som viste at trivsel blandt eleverne ligger relativt højt. Som opfølgning på undersøgelsen blev den diskuteret i elevrådet og i det pædagogiske råd. Der gennemføres interviews i udvalgte klasser med henblik på at få en bedre forståelse af, hvad der skaber trivsel blandt eleverne, og hvad skolen kan gøre for at bibeholde og videreudvikle den gode trivsel. Arbejdet med trivsel skal i sommeren 2014 munde ud i et Idékatalog med forslag til hvilke trivselselementer, skolen skal værne om og udbygge. Som en udløber af trivselsundersøgelsen er det blevet besluttet at opdatere skolens mobbepolitik, hvilket en lille gruppe lærer pt. arbejder med. I forbindelse med skolernes inklusionsdagsorden er samarbejdet mellem AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) blevet intensiveret. I det målrettede, forebyggende arbejde med det enkelte barn tilbyder skolen AKT-timer i form af vejledning/supervision/samtale-forløb mellem elev, lærer eller klasse 6

7 og på tværs af SFO og klub. Netværksmøder om det enkelte barn er blevet en fast bestanddel af det forebyggende arbejde på skolen. Det forbyggende samarbejde mellem SSP (Skole, Socialvæsen, Politi), som skal forhindre, at eleverne havner i en kriminel løbebane, er koncentreret omkring skolen, da det er her, eleverne har deres hverdag. Hvis du vil vide mere om SSP på KAG, kan du kontakte kontoret. Siden 1. januar 2014 har Kastrupgårdsskolen som et pilotprojekt i Tårnby Kommune haft tilknyttet en Forebyggende Rådgiver fra Familieafdelingen. Socialrådgiveren er til på skolen hver tirsdag i tidsrummet og tilbyder forebyggende samtaler med såvel elever som forældre, lærere og pædagoger. Forhåbentligt bliver ordningen i forlængelse af projektperioden permanent Forældres arbejde for social trivsel Som forældre til elever på KAG kan I selv være med til at styrke klassens sociale trivsel og kompetencer. Alle klasser skal vælge et antal kontaktforældre. Mange klasser opretter legegrupper, som er med til at sikre trivsel i de mindre klasser. Forskningen viser, at trivsel i klassen er bedst i de klasser, hvor forældrene er med til at støtte klassens sociale udvikling (udflugter, fællesspisning, m.m) og arbejder aktivt for, at alle elever inkluderes i klasse. Det er klassens forældre som bør være drivkraften bag dette arbejde, mens klasselæreren vil kunne støtte og vejlede evt. med erfaringer fra andre klassers forældresamarbejde Skolebestyrelsens arbejde i forhold til social trivsel på skolen Et vigtigt element i at sikre elevernes trivsel er, at skolen har et velfungerende skolehjemsamarbejde, hvor forældrene inddrages og kan bidrage til skolens virke. Skolebestyrelsen afhold i marts 2014 et velbesøgt aftenarrangement for skolens forældre, som handlede om Forældrerollen i det nye årtusinde v. Lola Jensen. Skolebestyrelsen har udarbejdet et idé-katalog, som ligger på Skoleporten under kontaktforældre. Idékataloget er et levende dokument, hvor alle forældre opfordres til at bidrage med beskrivelse af et vellykket arrangement, som kan inspirerer andre grupper af aktive forældre. Elevrådet er fast medlem af Skolebestyrelsen og som et nyt initiativ i 2014 deltager også SFOensledelse. I lyset af den nye skolereform er målet at intensivere samarbejdet mellem skole, SFO og klubben. 4. SKOLENS FYSISKE RAMMER værdireglen At skolen har gode fysiske rammer 4.1 Status og indsatser i forhold til skolens fysiske rammer Skolens bygninger er i god stand. Taget, der tidligere har voldt problemer, er gennem de sidste år blevet repareret, så vi ikke længere har behov for spande og baljer på gangene til opsamling af indtrængende regnvand, som det tidligere kunne være tilfældet. Igen i år er skolens indeklima blevet testet for råd og skimmelsvamp, og med et godt resultat. Der er ikke fugt eller skimmelsvamp på 7

8 skolen. Derudover er skolens fuger blevet testet for PCB, og heller ikke her er der fundet grund til yderligere undersøgelser. De fysiske rammer udnyttes til det yderste. Det er efterhånden fast, at de nye børnehaveklasser har 3 spor. Endvidere er der en række undervisningsaktiviteter samt inklusion, som er med til at forøge behovet for yderligere plads. Vi forsøger at være kreative og blandt andet udnytte de udendørs områder mest muligt, men vi står overfor en udfordring fra næste skoleår. Skolens IT problemer, her tænkes mest på den trådløse netværk, synes at være løst. Der arbejdes intensivt på at alle undervisningslokaler får interactive whiteboards samt projectorer Skolebestyrelsens arbejde i forhold til de fysiske rammer Skolens fysiske rammer er et af Skolebestyrelsen fokusområder, og vi arbejder for at KAG er en god skole at opholde sig på. Uanset om man er elev, ansat, forældre eller gæst. Skolens tekniske personel arbejder ud fra et system, der sikrer, at skolen kontinuerligt gennemgås fra kælder til kvist, og at alle lokaler på skift males og moderniseres. I sommerferien vil der være hektisk aktivitet på KAG. I forbindelse med den nye skolereform er der opstået konkret behov for nye fysiske arbejdspladser til lærerne og sammenlægning af den kommunale tandpleje har frigivet plads på skolen. De ansatte på skolen har bidraget med løsningsforslag til, hvordan nye krav og muligheder giver bedst mulige resultat. Skolebestyrelsen bakker denne proces op og glæder sig til at kunne byde alle velkommen i de nye rammer efter sommerferien. Skolegårdene er slidte. Skolebestyrelsen har set på flere muligheder for at renovere og modernisere skolegårdene, så de kan motivere og understøtte de nye krav om daglig bevægelse på skoleskemaet. Der er endvidere indhentet konkret tilbud fra leverandør, som er videresendt til relevante forvaltninger. Dette arbejde har desværre ikke kastet frugt af sig endnu. Ros til elevrådet, der har etableret 2 sanserum, der kan bruges i undervisningen og til leg, i de gamle cykelrum. Og ros til sløjdlærere og elever, der selv har bygget ramper til løbehjuls-aktiviteter i skolegårdene. Skolebestyrelsen støtter generelt op om initiativer, der kan øge brugsværdien og fleksibiliteten på KAG. Du kan gøre din indflydelse gældende ved at fremsende forslag til forbedringer til Skolebestyrelsen og ved at deltage i Skolebestyrelsens arrangementer. 8

9 5. Inklusionsklasser på KAG 5.1 Status og tiltag i forhold til inklusionsklasserne Formål og rammer for inklusionsklasserne. I 2013 har der været 11 inklusionsklasser. Disse har bestået af: 0.E, 1.E, 2.E, 4.E, 7.EFG, 8.G, 9.EF samt 10.E. I 2013 har tendensen været, at flere børn er blevet inkluderet i udvalgte fag hvor eleverne har haft brug for faglige og/eller sociale udfordringer ud fra deres kompetencer. Eleverne er på den måde delvist inkluderet både i en almen klasse samt i deres inklusionsklasse. I enkelte tilfælde er elever blevet fuldt integreret i en almen klasse. Alt dette sker naturligvis i tæt samarbejde med forældrene. I de sidste par år har indskolingen i inklusionsklasserne deltaget i almen børnehaveklassernes læringsmiljøer i det omfang eleverne magtede de store børnegrupper. På samme måde kunne børnene i de almene børnehaveklasser få mulighed for at deltage i en mindre gruppe i en inklusionsklasse. I 2013 har der for klasserne været udbudt 3-6 ugers brobygningsforløb på relevante ungdomsuddannelsesinstitutioner. Eleverne har også haft mulighed for at komme i selvvalgte praktikker i minimum en uge. I tilfælde hvor elever har mange udfordringer udarbejdes der særlige 2-3 dages praktikforløb pr. uge. Brobygningsforløbene evalueres af lærere og UU vejleder inden sommerferien og eventuelt nye tiltag til kommende skoleår drøftes. Som noget nyt er der indført de såkaldte koordineringsmøder som afholdes ca. hver 14. dag. Her drøfter skolelederen, den pædagogiske afdelingsleder for inklusionsklasserne, leder af SFO og klub samt RoF (rådgivning og forebyggelse) særligt udsatte elevers trivsel og udvikling fra både almen og inklusionsmiljøet. Her besluttes hvilke tiltag der skal til for at hjælpe eleverne. Samarbejdsaftalen mellem UU-Tårnby og KAG s inklusionsklasser evalueres ligeledes med jævne mellemrum. Alle specialklasselærerne mødes minimum en gang om måneden til SKU- (specialklasselærerudvalget) møder. De sidste gange er der kommet forslag til hvordan en anderledes skoleuge med fokus på bevægelse og holddannelse på tværs mellem årgangene kan se ud, og samarbejde med andre institutioner i Tårnby Kommune er drøftet. Fokus er i høj grad på elevernes læringsmål i forhold til en ny og anderledes skoleuge. På SKU møderne bobler og syder det også i forhold til nytænkning og kreativitet i inklusionsklasserne. Mulighederne for at tilgodese det enkelte barn fagligt såvel som socialt er nu realiseret via det inkluderende miljø på KAG, og vi er i højere grad opmærksom på den enkeltes læringspotentialer i forhold til tidligere. 9

10 Der er ansat ny pædagogisk afdelingsleder for specialområdet: Sussi Norske. 5.2 Skolebestyrelsens arbejde i forhold til inklusionsklasserne Inklusionsklasserne (specialklasserækken) er et fast punkt på skolebestyrelsens dagsorden. Skolebestyrelsen følger udviklingen i forhold til inklusionsklasserne tæt og har fokus på, at inklusionsklasserækken har brug for særlige undervisningstilbud. Samtidig mener skolebestyrelsen, at det er vigtigt, at KAG fungerer som en samlet skole og ikke med en kløft mellem almenmiljøet og inklusionsmiljøet. Mulighederne for vidensdeling mellem lærerne af inklusions- og almenundervisningen er et område, som skolebestyrelsen også gerne vil udvikle, idet vi mener, at der er gode muligheder for faglig sparring i dette. Dette vil derfor blive drøftet på fremtidige møder. 10

KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret 2012-2013

KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret 2012-2013 KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT Skoleåret 2012-2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.1. Skolebestyrelsens arbejde i skoleåret 2012 & 2013... 3 1.2. generelt og skolebestyrelsens

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009. Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME... 1 BAGGRUND... 1 ANTAL ELEVER I SÆRLIGE TILBUD... 2 ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU... 2 TRIVSEL OG TILFREDSHED...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Så er vi ved at være i mål..!

Så er vi ved at være i mål..! Så er vi ved at være i mål..! Vi er nu på den anden side af en vinter, hvor tanker og ambitioner for at leve op til intensionerne bag skolereformen, er gået over i et forår med hektisk aktivitet for at

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Mobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil

Mobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil GRUNDSKOLER Trivselserklæring for: Campusskolen Udarbejdet (dato): November 2014 Hvad forstår vi ved trivsel? Ved trivsel forstår vi, at: Man er tryg og har det godt med andre elever såvel som ansatte.

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Skolereform. Bolderslev Skole

Skolereform. Bolderslev Skole Skolereform Bolderslev Skole Folkets skole anno 2014 Der blæser nye vinde over den danske folkeskole. I december 2013 vedtog Folketinget en ny skolereform, som på alle måder er og bliver mulighedernes

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole for kalenderåret 2014. Den er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside,

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning

Skolebestyrelsens årsberetning Skolebestyrelsens årsberetning skoleåret 2012-2013 Sølystskolen. Årsberetningen beskriver de aktiviteter, som skolebestyrelsen har beskæftigede os med i skoleåret 2012-2013. Samtidig håber vi også på at

Læs mere

S A M M ENLIGNET MED 200 7

S A M M ENLIGNET MED 200 7 S TATUSANALYSEN 2009 S A M M ENLIGNET MED 200 7 R E SULTATER OG TENDENSER 1. Om statusanalysen i Partnerskab om Folkeskolen... 2 2. Mere glæde og tryghed... 3 3. Bedre læsekompetencer... 4 4. Udfordrende

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende Princip omkring trivselsgrupper og kontaktforældre på Stensballeskolen. Skolebestyrelsen har som konsekvens af konklusionerne på trivselsgruppe-undersøgelsen i 2013, truffet beslutning om at ændre på princippet

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Evaluering af kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Pædagogisk udvalg bestående af tre lærere: Hanni Zimmer, Tamra Meyer og Camilla Lindbjerg samt pædagogisk afdelingsleder

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Kære forældre på Spurvelundskolen

Kære forældre på Spurvelundskolen Kære forældre på Spurvelundskolen Så er Spurvelundskolen klar til Den Sammenhængende Skoledag pr. 1. august 2013. Derfor har vi sammensat denne skrivelse, hvori vi vil fortælle jer, hvordan jeres barns

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kornmarkskolen årshjul 2013/2014

Kornmarkskolen årshjul 2013/2014 Kornmarkskolen årshjul 2013/2014 Juli August September Oktober November December Orientering om SAFEteam Opfølgning på Høringssvar Høringssvar skolereform inviteres med på indskolingscase/fælles Kvalitetsrapport

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Værdiregelsæt på Holmebækskolen

Værdiregelsæt på Holmebækskolen Værdiregelsæt på Holmebækskolen Formål med værdiregelsæt Formelt set stilles der krav om, at alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt jf. Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge

Læs mere

10. maj 2007 Skolebestyrelsesmøde Tirsdag d. 15/5 2007 kl. 18.30 på lærerværelset

10. maj 2007 Skolebestyrelsesmøde Tirsdag d. 15/5 2007 kl. 18.30 på lærerværelset ALHOLM SKOLEN 10. maj 2007 Skolebestyrelsesmøde Tirsdag d. 15/5 2007 kl. 18.30 på lærerværelset Til stede: Mona,, Lise, Susanne C., Flemming, Kim, Pernille, Kasper, Viktor, Vagn, Lena, Vibeke og Sheila

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Handleplan i forhold til forældretilfredshedsundersøgelsen på Avedøre Skole og SFO

Handleplan i forhold til forældretilfredshedsundersøgelsen på Avedøre Skole og SFO Handleplan i forhold til forældretilfredshedsundersøgelsen på Avedøre Skole og SFO Hovedområde Beskrevet problematik fra kommentarerne Handleplan Tilfredshed med undervisningen Undervisningens kvalitet

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning 2011/12

Skolebestyrelsens årsberetning 2011/12 Skolebestyrelsen Den 29. maj 2012 Skolebestyrelsens årsberetning 2011/12 Som skolebestyrelse aflægger vi hvert år en beretning. Beretningen beskriver, hvad vi har arbejdet med i løbet af det sidste år.

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS BERETNING FOR SKOLEÅRET 2014/2015.

SKOLEBESTYRELSENS BERETNING FOR SKOLEÅRET 2014/2015. SKOLEBESTYRELSENS BERETNING FOR SKOLEÅRET 2014/2015. En gang om året skal skolebestyrelsen redegøre for, hvad den har beskæftiget sig med i årets løb. Referater fra de enkelte møder findes på skolens intranet

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Silkeborg Kommunes skolevæsen pr. 1. august Indhold

Styrelsesvedtægt for Silkeborg Kommunes skolevæsen pr. 1. august Indhold De røde markeringer er rettelser i forhold til den gældende styrelsesvedtægt. Links virker ikke i denne udgave, og sidetallene 2-7 er ikke korrekte pga. rette-indstillingen. Styrelsesvedtægt for Silkeborg

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig

Læs mere

Undervisningsudvalget. Høringssvar vedr. kvalitetsrapport Skolebestyrelsen har behandlet punktet på sit bestyrelsesmøde den

Undervisningsudvalget. Høringssvar vedr. kvalitetsrapport Skolebestyrelsen har behandlet punktet på sit bestyrelsesmøde den Undervisningsudvalget Høringssvar vedr. kvalitetsrapport 2015 28. maj 2015 Skolebestyrelsen har behandlet punktet på sit bestyrelsesmøde den 24.2.15. Bestyrelsen har følgende kommentarer til rapporten:

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2014-15 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! Indhold 10. KLASSE DIT VALG! Introforløb 3 Tværsuger og skolerejse 3 Dit præg på arbejdsmiljøet 3 Brobygning 4

Læs mere

Skolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1%

Skolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1% DET STATISTISKE DATAGRUNDLAG Figur 1: Svarprocent Figur 2: Besvarelser fordelt på skolerne Skoleleder Administrativleder, pædagogiskleder eller lignende Lærer Pædagog eller pædagogmedhjæl per I alt Skolen

Læs mere

Referat. Udvalget for familie og institutioner (FI) Udvalgsmøde FI Mandag den 28. september 2015 Kl. 14:00 Konferencerummet Ebeltoft.

Referat. Udvalget for familie og institutioner (FI) Udvalgsmøde FI Mandag den 28. september 2015 Kl. 14:00 Konferencerummet Ebeltoft. 1 of 8 Referat Udvalget for familie og institutioner (FI) Udvalgsmøde FI Mandag den 28. september 2015 Kl. 14:00 Konferencerummet Ebeltoft Medlemmer Per Zeidler (I) Jesper Yde Knudsen (Ø) Jørgen Brøgger

Læs mere

A. Fokuspunkter for evalueringen. Fagligt udbytte af undervisning Elevernes trivsel. B. Evalueringsformer der benyttes på skolen

A. Fokuspunkter for evalueringen. Fagligt udbytte af undervisning Elevernes trivsel. B. Evalueringsformer der benyttes på skolen Indhold: A. Fokuspunkter for evalueringen B. Evalueringsformer der benyttes på skolen C. Evaluering af den samlede undervisning skoleåret 2013/14 D. Plan for opfølgning på evalueringen E. Næste evaluering

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere