KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret 2013-2014"

Transkript

1 KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT Skoleåret

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Skolebestyrelsens arbejde i skoleåret 2013 & KAG generelt og skolebestyrelsens fremtidige FAGLIGHED PÅ KAG værdireglen At skolen arbejder med et højt fagligt sigte Status og indsatser i forhold til skolens faglighed Skolebestyrelsens arbejde i forhold til skolens faglighed SOCIAL TRIVSEL PÅ KAG værdireglen At skolen styrker vores børns sociale kompetencer Status og tiltag i forhold til social trivsel på skolen Skolens arbejde for social trivsel Forældres arbejde for social trivsel Skolebestyrelsens arbejde i forhold til social trivsel på skolen SKOLENS FYSISKE RAMMER værdireglen At skolen har gode fysiske rammer Status og indsatser i forhold til skolens fysiske rammer Skolebestyrelsens arbejde i forhold til de fysiske rammer INKLUSIONSKLASSERNE PÅ KAG Status og tiltag i forhold til inklusionsklasserne Skolebestyrelsens arbejde i forhold til inklusionsklasserne

3 1. Indledning 1.1 Skolebestyrelsens arbejde i skoleåret Skolebestyrelsen består af: Syv forældre: Anja Hard Ougaard (4.A), Claus Sonne Linnedal (6.B & 8.A), Rene Holm (8.A & 2.A), Lone Bøge Jensen (4.B), Ida Gudmundsson, Jeannette Gustafson (9.E) og Martin Nielsen (6.A & 8,A). To lærererepræsentanter: Henrik Thomsen og Pia Dan Randrup Én fra kommunalbestyrelsen: Allan Andersen afløst af Camilla Schwalbe efter kommunlabestyrelsesvalg i november 2013 Skoleledelsen: Anne-Mette Binder og Jørgen Fischer afløst af Christian Bruun fra 1. marts Elevrådet er ligeledes repræsenteret. Alle fra skolebestyrelsen kan kontaktes via intra. Skolebestyrelsens vigtigste funktion er at være forældrenes stemme på skolen. Når forældre til børn på skolen henvender sig med spørgsmål eller emner, de ønsker at skolens ledelse skal forholde sig til, tager skolebestyrelsen det op på et møde. Skolebestyrelsen kerneopgaver er at føre tilsyn med skolen, påvirke ledelsens og lærernes arbejde gennem udformning af principper for skolen og udtale sig i forhold til kommunens arbejde på skoleområdet. I løbet af skoleåret har skolebestyrelsen blandt andet beskæftiget sig med: Været aktiv i ansættelsen af en ny viceskoleleder. Skolebestyrelsen har været med til at ansætte vores nye viceskoleleder: Christian Bruun. Det var en spændende proces. Trafiksituationen omkring KAG. Bestyrelsen har igen kontaktet kommunen vedr. skolens trafikproblemer omkring skolen. Bestyrelsen er kommet med flere forslag, men alle afvist. Der arbejdes videre, og vi afventer et udspil fra kommunen, som efter besøg fra medarbejder i teknisk forvaltning, blev ønsker om trafiksikkerhedsforanstaltninger imødekommet. Der afventes konkrete iværksættelser Inklusion Skolereform Stadig fokus på skolens principper. I Årsrapporten 2013/14 har vi taget udgangspunkt i Værdiregelsæt for Kastrupgårdsskolens målsætninger om: At skolen arbejder med et højt fagligt sigte At skolen styrker vores børns sociale kompetencer At børnenes indflydelse og ansvarlighed styrkes At skolen har gode fysiske rammer 3

4 1.2 KAG generelt og skolebestyrelsens fremtidige arbejde. Det er generelt skolebestyrelsens opfattelse, at KAG er veldrevet, og at skolen har en engageret og kompetent lærerstab. Skolen har fået ny viceskoleleder, og vi må konstatere, at selv med 2 nye ledere inden for relativ kort tid, har ledelsen og lærerne bevaret den gode ånd på Kastrupgårdsskolen. Skolereformen. Det er det emne, der fylder mest hos os alle sammen, både hos vores børn, blandt forældre og lærere, og ikke mindst skoleledelsen er påvirket og spændt på, hvordan vores nye skole bliver. Intensioner og ideer er der mange af, men lige nu savner vi alle en afklaring og nogle klare udmeldinger omkring det praktiske. Hvordan kan og skal vi løse denne opgave? Behovet for et godt skole/hjem-samarbejde bliver ikke mindre. Inklusion er til stadighed en stor udfordring for den danske folkeskole. Vi har og vil forsat bruge en del tid i skolebestyrelsen omkring inklusion. Skolebestyrelsen vil bestræbe sig på at hjælpe skolen, der hvor vi kan, så vi sammen kan skabe de bedste muligheder for, at inklusion bliver en god oplevelse for alle. Skolebestyrelsens bekymring er forsat, hvorvidt de økonomiske rammer følger med. Skolebestyrelsen fortsætter med at gennemgå skolens principper for at sikre, at de er tidssvarende. Vi vil samtidig vurdere om, der er behov for nye principper, som kan understøtte skolens værdiregelsæt. Alle principper kan ses på skolens hjemmeside Skole-hjem-samarbejde og forældreengagement, er noget af det skolebestyrelsen til stadighed vil arbejde for at forbedre. Kontaktforældre Stafet-mappe. Kontaktforældrene kan på skolens hjemmeside finde mappen og holde sig orienteret om eventuelle nye tilføjelser. Skolens SFO, Valhalla har sit eget punkt på skolebestyrelsens møder, og vi vil til stadig arbejde på at udbygge og videreudvikle samarbejdet mellem skolen og SFO/klub. Martin Nielsen som er daglig leder på Valhalla og med den nye struktur omkring fritidsdelen i Tårnby Kommune områdeleder for både Valhalla og Frøen samt leder af indskolingen på KAG, deltager på Skolebestyrelsens møder. En god og sund start på livet for vores børn er vores fælles ansvar. Skolebestyrelsen arbejder for at sikre, at vores børn tilbydes muligheder på skolen og i fritidsordningen, som understøtter et godt og trygt skoleliv. Brug 10 minutter på at læse denne årsrapport, og støt aktivt op, der hvor du har mulighed. Dit barn har brug for dig og din deltagelse i deres hverdag, for at vores fælles skoleprojekt skal give værdi. Som forældre er det vores ansvar, at vores børn møder undervisningsparate. Dette sikrer, at skolens lærere, har mulighed for at gøre vores børn uddannelsesparate. 4

5 2. FAGLIGHED PÅ KAG værdireglen At skolen arbejder med et højt fagligt sigte 2.1. Status og indsatser i forhold til skolens faglighed Børns faglige niveau kan være en svær størrelse at måle på, og vi gør os i skolebestyrelsen ingen forhåbninger om at kunne fremstille alsidigheden og bredden af det faglige niveau på KAG. Men vi mener, at karaktergivning ved folkeskolens afgangsprøve og de nationale test tilsammen giver, et retvisende indtryk af udviklingen i det faglige niveau på skolen. Når dette er sagt, skal det understreges at tallene dækker over store forskelle. Nogle gennemsnit udregnes på elevtest af hold på kun 4 elever, hvilket giver et statistisk ustabilt beregningsgrundlag, og så er tallene ikke renset for rummelighed og undervisningsparathed. Tabellen nedenfor beskriver udsving i karaktergivningen ved folkeskolens afgangsprøve i et fem-årigt perspektiv. KAG 2009 (7- skala) KAG 2010 (7- skala) KAG 2011 (7- skala) KAG 2012 (7- skala) KAG 2013 (7- skala) Folkeskolen Gennemsnit Tårnby 2013 En karakter med rødt viser at den ligger over eller på linje med landsgennemsnittet det givne år. Kilde: (1)Kvalitetsrapporten for folkeskolen i Tårnby kommune 2010, (2) Grundskolekarakterer UNI-C. Med tabellen konstaterer vi: At KAG ligger rigtig pænt i forhold til gennemsnittet for Tårnby kommune. At KAG ligger over landsgennemsnittet i alle fag på nær Fysik/kemi. At i forhold til sidste år, er der sket en karakter-stigning. At den gennemsnitlige karakter svinger år for år, hvilket sandsynligvis afhænger af afgangsklassernes sammensætning af elever. Folkeskolen Gennemsnit På landsbasis 2013 Dansk Læsning 5,2 6,1 6,0 6,4 7,4 6,2 6,5 Dansk mundtlig 6,9 6,2 8,3 8,0 7,6 7,5 7,5 Dansk orden 5,2 5,6 6,6 5,8 Dansk retskrivning 6,0 5,9 6,5 6,9 6,6 6,3 6,4 Dansk skriftligt 6,5 6,1 6,0 5,6 6,3 6,2 6,3 Matematisk 7,7 5,7 8,9 6,3 6,7 5,8 6,1 problemløsning Matematiske 7,7 7,4 5,1 6,3 7,6 6,6 7,1 færdigheder Fysik / Kemi 6,4 5,9 6,4 5,5 5,8 6,0 6,4 Engelsk mundtligt 7,3 6,2 7,1 8,0 7,6 7,6 7,5 I de nationale test, opnår Tårnby Kommune resultater, der er på eller over landsgennemsnittet i alle fag, undtaget matematik i 6. klasse og engelsk i 7. klasse. Skolens ledelse analyserer sammen med kommunens rådgivning hvert år karaktergivningen for afgangsklasserne, og de særlige forhold som gælder for de enkelte klasser. På KAG har man en række tiltag, som skal sikre at børn fagligt kommer godt fra start. Det er lykkedes for skolen at bevare en høj dækning med to-lærer-timer, især for indskolingen. 5

6 Derudover sættes der ind med en tidlig læsehjælp, som starter allerede i 0. og 1. klasse. Familieklasse er et andet tilbud, som hjælper barnet og forældrene til at forstå "hvordan man går i skole". Alle disse tiltag samt skolens specialundervisning er alt sammen målrettet for at skabe bedre faglige muligheder Skolebestyrelsens arbejde i forhold til skolens faglighed Skolebestyrelsen følger skolens mange forskellige tilbud som styrker børnenes faglige udbytte, og er i løbende dialog med skolens ledelse omkring de årlige resultater af nationale og kommunale test samt afgangsprøverne. Skolebestyrelsen vurderer løbende sammen med skolens ledelse og lærerrepræsentanter, hvad inklusion betyder, og kommer til at betyde for den faglige indlæring. Skolebestyrelsen gennemgår løbende skolens principper om planlægning af skoledagen, fagfordelingen, lærernes timetildeling og håndtering af lærerfravær. En ny faktor omkring faglighed hedder skolereform. Meningen med skolereformen er blandt andet at hæve det faglige niveau. Vores børn får flere undervisningstimer, efteruddannelse af lærerne etc. Vi er alle spændt på at se den positive udvikling i vores børns skolegang. 3. SOCIAL TRIVSEL PÅ KAG værdireglen At skolen styrker vores børns sociale kompetencer 3.1. Status og tiltag i forhold til social trivsel på skolen Skolens arbejde for social trivsel For at styrke børnenes sociale kompetencer på KAG indgår emner som demokrati, ansvarlighed, rettigheder, pligter, moral og etik i undervisningen. I de yngste klasser er der et særligt fokus på, hvordan man samarbejder og håndterer konflikter. Forældrene kan også inddrages i tiltag (for eksempel Familieklassen), som skaber bedre trivsel for det enkelte barn. I 0.-klasse arbejdes der med udsat klassedannelse, der efterfølgende giver mulighed for at skabe homogene klasser. I slutningen af 2013 blev der gennemført en trivselsundersøgelse på KAG, som viste at trivsel blandt eleverne ligger relativt højt. Som opfølgning på undersøgelsen blev den diskuteret i elevrådet og i det pædagogiske råd. Der gennemføres interviews i udvalgte klasser med henblik på at få en bedre forståelse af, hvad der skaber trivsel blandt eleverne, og hvad skolen kan gøre for at bibeholde og videreudvikle den gode trivsel. Arbejdet med trivsel skal i sommeren 2014 munde ud i et Idékatalog med forslag til hvilke trivselselementer, skolen skal værne om og udbygge. Som en udløber af trivselsundersøgelsen er det blevet besluttet at opdatere skolens mobbepolitik, hvilket en lille gruppe lærer pt. arbejder med. I forbindelse med skolernes inklusionsdagsorden er samarbejdet mellem AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) blevet intensiveret. I det målrettede, forebyggende arbejde med det enkelte barn tilbyder skolen AKT-timer i form af vejledning/supervision/samtale-forløb mellem elev, lærer eller klasse 6

7 og på tværs af SFO og klub. Netværksmøder om det enkelte barn er blevet en fast bestanddel af det forebyggende arbejde på skolen. Det forbyggende samarbejde mellem SSP (Skole, Socialvæsen, Politi), som skal forhindre, at eleverne havner i en kriminel løbebane, er koncentreret omkring skolen, da det er her, eleverne har deres hverdag. Hvis du vil vide mere om SSP på KAG, kan du kontakte kontoret. Siden 1. januar 2014 har Kastrupgårdsskolen som et pilotprojekt i Tårnby Kommune haft tilknyttet en Forebyggende Rådgiver fra Familieafdelingen. Socialrådgiveren er til på skolen hver tirsdag i tidsrummet og tilbyder forebyggende samtaler med såvel elever som forældre, lærere og pædagoger. Forhåbentligt bliver ordningen i forlængelse af projektperioden permanent Forældres arbejde for social trivsel Som forældre til elever på KAG kan I selv være med til at styrke klassens sociale trivsel og kompetencer. Alle klasser skal vælge et antal kontaktforældre. Mange klasser opretter legegrupper, som er med til at sikre trivsel i de mindre klasser. Forskningen viser, at trivsel i klassen er bedst i de klasser, hvor forældrene er med til at støtte klassens sociale udvikling (udflugter, fællesspisning, m.m) og arbejder aktivt for, at alle elever inkluderes i klasse. Det er klassens forældre som bør være drivkraften bag dette arbejde, mens klasselæreren vil kunne støtte og vejlede evt. med erfaringer fra andre klassers forældresamarbejde Skolebestyrelsens arbejde i forhold til social trivsel på skolen Et vigtigt element i at sikre elevernes trivsel er, at skolen har et velfungerende skolehjemsamarbejde, hvor forældrene inddrages og kan bidrage til skolens virke. Skolebestyrelsen afhold i marts 2014 et velbesøgt aftenarrangement for skolens forældre, som handlede om Forældrerollen i det nye årtusinde v. Lola Jensen. Skolebestyrelsen har udarbejdet et idé-katalog, som ligger på Skoleporten under kontaktforældre. Idékataloget er et levende dokument, hvor alle forældre opfordres til at bidrage med beskrivelse af et vellykket arrangement, som kan inspirerer andre grupper af aktive forældre. Elevrådet er fast medlem af Skolebestyrelsen og som et nyt initiativ i 2014 deltager også SFOensledelse. I lyset af den nye skolereform er målet at intensivere samarbejdet mellem skole, SFO og klubben. 4. SKOLENS FYSISKE RAMMER værdireglen At skolen har gode fysiske rammer 4.1 Status og indsatser i forhold til skolens fysiske rammer Skolens bygninger er i god stand. Taget, der tidligere har voldt problemer, er gennem de sidste år blevet repareret, så vi ikke længere har behov for spande og baljer på gangene til opsamling af indtrængende regnvand, som det tidligere kunne være tilfældet. Igen i år er skolens indeklima blevet testet for råd og skimmelsvamp, og med et godt resultat. Der er ikke fugt eller skimmelsvamp på 7

8 skolen. Derudover er skolens fuger blevet testet for PCB, og heller ikke her er der fundet grund til yderligere undersøgelser. De fysiske rammer udnyttes til det yderste. Det er efterhånden fast, at de nye børnehaveklasser har 3 spor. Endvidere er der en række undervisningsaktiviteter samt inklusion, som er med til at forøge behovet for yderligere plads. Vi forsøger at være kreative og blandt andet udnytte de udendørs områder mest muligt, men vi står overfor en udfordring fra næste skoleår. Skolens IT problemer, her tænkes mest på den trådløse netværk, synes at være løst. Der arbejdes intensivt på at alle undervisningslokaler får interactive whiteboards samt projectorer Skolebestyrelsens arbejde i forhold til de fysiske rammer Skolens fysiske rammer er et af Skolebestyrelsen fokusområder, og vi arbejder for at KAG er en god skole at opholde sig på. Uanset om man er elev, ansat, forældre eller gæst. Skolens tekniske personel arbejder ud fra et system, der sikrer, at skolen kontinuerligt gennemgås fra kælder til kvist, og at alle lokaler på skift males og moderniseres. I sommerferien vil der være hektisk aktivitet på KAG. I forbindelse med den nye skolereform er der opstået konkret behov for nye fysiske arbejdspladser til lærerne og sammenlægning af den kommunale tandpleje har frigivet plads på skolen. De ansatte på skolen har bidraget med løsningsforslag til, hvordan nye krav og muligheder giver bedst mulige resultat. Skolebestyrelsen bakker denne proces op og glæder sig til at kunne byde alle velkommen i de nye rammer efter sommerferien. Skolegårdene er slidte. Skolebestyrelsen har set på flere muligheder for at renovere og modernisere skolegårdene, så de kan motivere og understøtte de nye krav om daglig bevægelse på skoleskemaet. Der er endvidere indhentet konkret tilbud fra leverandør, som er videresendt til relevante forvaltninger. Dette arbejde har desværre ikke kastet frugt af sig endnu. Ros til elevrådet, der har etableret 2 sanserum, der kan bruges i undervisningen og til leg, i de gamle cykelrum. Og ros til sløjdlærere og elever, der selv har bygget ramper til løbehjuls-aktiviteter i skolegårdene. Skolebestyrelsen støtter generelt op om initiativer, der kan øge brugsværdien og fleksibiliteten på KAG. Du kan gøre din indflydelse gældende ved at fremsende forslag til forbedringer til Skolebestyrelsen og ved at deltage i Skolebestyrelsens arrangementer. 8

9 5. Inklusionsklasser på KAG 5.1 Status og tiltag i forhold til inklusionsklasserne Formål og rammer for inklusionsklasserne. I 2013 har der været 11 inklusionsklasser. Disse har bestået af: 0.E, 1.E, 2.E, 4.E, 7.EFG, 8.G, 9.EF samt 10.E. I 2013 har tendensen været, at flere børn er blevet inkluderet i udvalgte fag hvor eleverne har haft brug for faglige og/eller sociale udfordringer ud fra deres kompetencer. Eleverne er på den måde delvist inkluderet både i en almen klasse samt i deres inklusionsklasse. I enkelte tilfælde er elever blevet fuldt integreret i en almen klasse. Alt dette sker naturligvis i tæt samarbejde med forældrene. I de sidste par år har indskolingen i inklusionsklasserne deltaget i almen børnehaveklassernes læringsmiljøer i det omfang eleverne magtede de store børnegrupper. På samme måde kunne børnene i de almene børnehaveklasser få mulighed for at deltage i en mindre gruppe i en inklusionsklasse. I 2013 har der for klasserne været udbudt 3-6 ugers brobygningsforløb på relevante ungdomsuddannelsesinstitutioner. Eleverne har også haft mulighed for at komme i selvvalgte praktikker i minimum en uge. I tilfælde hvor elever har mange udfordringer udarbejdes der særlige 2-3 dages praktikforløb pr. uge. Brobygningsforløbene evalueres af lærere og UU vejleder inden sommerferien og eventuelt nye tiltag til kommende skoleår drøftes. Som noget nyt er der indført de såkaldte koordineringsmøder som afholdes ca. hver 14. dag. Her drøfter skolelederen, den pædagogiske afdelingsleder for inklusionsklasserne, leder af SFO og klub samt RoF (rådgivning og forebyggelse) særligt udsatte elevers trivsel og udvikling fra både almen og inklusionsmiljøet. Her besluttes hvilke tiltag der skal til for at hjælpe eleverne. Samarbejdsaftalen mellem UU-Tårnby og KAG s inklusionsklasser evalueres ligeledes med jævne mellemrum. Alle specialklasselærerne mødes minimum en gang om måneden til SKU- (specialklasselærerudvalget) møder. De sidste gange er der kommet forslag til hvordan en anderledes skoleuge med fokus på bevægelse og holddannelse på tværs mellem årgangene kan se ud, og samarbejde med andre institutioner i Tårnby Kommune er drøftet. Fokus er i høj grad på elevernes læringsmål i forhold til en ny og anderledes skoleuge. På SKU møderne bobler og syder det også i forhold til nytænkning og kreativitet i inklusionsklasserne. Mulighederne for at tilgodese det enkelte barn fagligt såvel som socialt er nu realiseret via det inkluderende miljø på KAG, og vi er i højere grad opmærksom på den enkeltes læringspotentialer i forhold til tidligere. 9

10 Der er ansat ny pædagogisk afdelingsleder for specialområdet: Sussi Norske. 5.2 Skolebestyrelsens arbejde i forhold til inklusionsklasserne Inklusionsklasserne (specialklasserækken) er et fast punkt på skolebestyrelsens dagsorden. Skolebestyrelsen følger udviklingen i forhold til inklusionsklasserne tæt og har fokus på, at inklusionsklasserækken har brug for særlige undervisningstilbud. Samtidig mener skolebestyrelsen, at det er vigtigt, at KAG fungerer som en samlet skole og ikke med en kløft mellem almenmiljøet og inklusionsmiljøet. Mulighederne for vidensdeling mellem lærerne af inklusions- og almenundervisningen er et område, som skolebestyrelsen også gerne vil udvikle, idet vi mener, at der er gode muligheder for faglig sparring i dette. Dette vil derfor blive drøftet på fremtidige møder. 10

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole for kalenderåret 2014. Den er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside,

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 Folkeskolens udskoling v/ Skoleleder Lene Hasling Peder Syv Skolen PEDER SYV SKOLEN UDSKOLINGENS ORGANISERING Hvad er meningen? Lars Goldschmidt, DI Vi lever af at skabe

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Principper for forældresamarbejde: Skole og forældre samarbejder i overensstemmelse med skolens værdier for Det gode skole hjemsamarbejde, regler i henhold til Folkeskoleloven

Læs mere

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras Jens Pietras, Møllebakken 3 4300 Holbæk Tlf.: 59-435954, mobil: 51240330 E-mail: jens@clioonline.dk eller jepi@ucc.dk Holbæk 30. april 2013 Tilsynserklæring vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 I praktik på Børnenes Friskole 2013-14 Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 Kære studerende Velkommen på Børnenes Friskole. Vi håber, I får nogle ind- holdsrige, udviklende og

Læs mere

Fraværende: Gro Kjær og Lone Pedersen, Trine Mette Petersen, Tobias Karlsen7D, Camilla Kansberg,

Fraværende: Gro Kjær og Lone Pedersen, Trine Mette Petersen, Tobias Karlsen7D, Camilla Kansberg, Skolebestyrelsesmøde mandag den 9.03.2015 kl. 19.00 21.30 Mødested: Ørstedskolen lokale 4.0.34 Referat: Deltagere: Solveig Stürup, Heidi Kaae Meyer, Jan Steendorph Petersen, John Petersen, Søren Sørensen,

Læs mere

Fakta Skolens værdigrundlag

Fakta Skolens værdigrundlag Job- og personprofilen Job- og personprofilen er udarbejdet på grundlag af samtaler mellem en række nøglepersoner blandt personalet og bestyrelsen samt tidligere udarbejdet materiale. Job- og personprofilen

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Tiden går hurtigt, og at vi allerede skal holde juleferie, kan vi næsten ikke forstå. Der er sket meget i løbet af det først halve skoleår, fra børnene mødte

Læs mere

Tirsdag d. 15. maj 2012 19 22.

Tirsdag d. 15. maj 2012 19 22. Dagsorden til skolebestyrelses møde på Trørødskolen Sted: Deltagere Tirsdag d. 15. maj 2012 19 22. Lærerværelset Per Carøe, PC Flemming Dahl Weile FDW afbud Charlotte Koch Hess, CKH Lotte Bruun Oslev Jensen,

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART ALDERSBLANDEDE GRUPPER. START JANUAR 2005 (2. udgave 010206)

FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART ALDERSBLANDEDE GRUPPER. START JANUAR 2005 (2. udgave 010206) FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART OG ALDERSBLANDEDE GRUPPER START JANUAR 2005 (2. udgave 010206) 1 Indledning Udvidet skoledag med rullende skolestart har været på Christinelystskolens dagsorden gennem længere

Læs mere

Praktiske forhold. 1 Skolebestyrelse og skoleledelse

Praktiske forhold. 1 Skolebestyrelse og skoleledelse Praktiske forhold 1. Skolebestyrelse og skoleledelse 2. Klasseforældreråd 3. Sundhedspleje 4. Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) 5. Familiehus Nord 6. Specialundervisning og inklusion 7. Skolerejser

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Rosenlundskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11

Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11 Skolebestyrelsen Den 2. maj 2011 Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11 Skolebestyrelsen aflægger hvert år en årsberetning. Beretningen beskriver, hvad vi har arbejdet med i løbet af det sidste år. På

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Tirsdag den 16. september 2014 Kl. 18.30. Dagsorden for skolebestyrelsens møde

Tirsdag den 16. september 2014 Kl. 18.30. Dagsorden for skolebestyrelsens møde Dagsorden for skolebestyrelsens møde Afbud fra Lars Thestrup og Ditte L. Buchwald 1. suppleant Susanne H. Hansen og 2. suppleant Zania K. Pedersen er indkaldt Tirsdag den 16. september 2014 Kl. 18.30 84-14

Læs mere

Holmebækskolen. Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013

Holmebækskolen. Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013 Holmebækskolen Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013 INDHOLD Forord 3 Virksomhedens rammer 4 Opgaver 4 Organisation 4 Personale (budget 2013) 4 Sygefravær 4 Økonomi 5 elever i tal 5 Specialskoleafdelingen

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Høringssvar modtaget 23-09-13. Område 005 Skole- og Børneudvalget Skoler. Institution Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000

Høringssvar modtaget 23-09-13. Område 005 Skole- og Børneudvalget Skoler. Institution Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Høringssvar modtaget 23-09-13 Område 005 Skole- og Børneudvalget Skoler Institution 4000 Kontaktperson Flemming Jørgensen 4000 Afgivet høringssvar som Bruger (bestyrelsesmedlem eller medlem af interesseorganisation)

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen... 3... 4 Ledelsesopgaven... 5 Arbejdsopgaver... 5 Lederprofil...

Læs mere

Stensnæsskolen. Juli 2015. Skoleåret 2015-16. Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7. Kære forældre

Stensnæsskolen. Juli 2015. Skoleåret 2015-16. Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7. Kære forældre Stensnæsskolen Skoleåret 2015-16 Juli 2015 Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7 I dette nummer: Skoleåret 2015-16 1 Rullende indskoling 2 Personale 2 Møde-/bustider 3 1. skoledag 4 Hjemmeside mm. 4 Kontaktlærerordning

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Skolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre

Skolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre Skolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre onsdag d. 07. marts 2012-02-28 Årsberetning: Jeg vil gerne starte med at byde jer alle sammen velkommen til vores årlige møde med jer forældre. En aften

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Bankagerskolen...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...5... Budget 2008...5... Personaletal...5 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere