TG S KVALITETSSYSTEM

Transkript

1 Tårnby Gymnasium & HF September 2014 TG S KVALITETSSYSTEM TG s kvalitetssystem angiver, hvorledes TG opfylder bekendtgørelsens krav 1 om kvalitetsudvikling og resultatvurdering af uddannelsen og undervisningen. Planen er en revideret og ajourført udgave af de tilsvarende planer for de tidligere år. Indholdsoversigt 1. Formål s Det faglige og pædagogiske ansvar s Selvevalueringsprocessen s Evalueringsstrategi s Procedurer vedr. undervisning og arbejdsformer s Bilag 1. Oversigt over evalueringer på TG s. 9 1 Jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 23 af (Bekendtgørelsen om kvalitetssikring ) samt vejledningen hertil. 1

2 1. Formål Kvalitetssystemet fastlægger retningslinjerne for TG s arbejde med at sikre, at undervisningen er i overensstemmelse med de fastsatte mål for gymnasie- og HF-uddannelserne. Systemet skal sikre, at der foregår en systematisk og kontinuerlig selvevaluering af skolens indsatsområder, nøgleområder og andre uddannelsesmæssige områder, samt at der følges op på disse evalueringer, således at kvaliteten af skolens arbejde løbende udvikles. Ved selvevaluering forstås en proces, der består i at indsamle information og iværksætte procedurer, der muliggør fortløbende, systematiske og kritiske diskussioner om uddannelsesmæssige, undervisningsmæssige samt arbejdspladsmæssige forhold i sammenhæng med TG s tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen. Arbejdet tager udgangspunkt i TG s mål og kræver et samarbejde på tværs af faggrupperne og mellem ledelse, lærere, elever og bestyrelse. 2. Det faglige og pædagogiske ansvar Ifølge kvalitetsbekendtgørelsen skal skolen informere om: Ledelsens organisering med henblik på varetagelsen af det faglige og pædagogiske ansvar. Rektor har ansvaret for skolens øverste pædagogiske og faglige ledelse. Rektor bistås i sit ledelsesarbejde af en række ledere med hver sit hovedansvarsområde. Organisation: Mette Ringsted Rektor Pædagogisk og administrativ og strategisk ledelse. Kontakt til bestyrelse Christian Hansen Anne Lehmann-Nielsen Sune de M. Nørgård Birthe Fode Svend Ravn Petersen Vicerektor Uddannelsesleder Uddannelsesleder Elevadministration. Økonomi Personaleledelse Personaleledelse Økonomi Elevadministration Budgetstyring Elevadministration Team, GRUS/MUS mv. Team, GRUS/MUS mv. Team, GRUS/MUS mv. Opgavefordeling Eksamen Eksamen Kvalitetssikring Internationalisering Kvalitetssikring Jura, ansættelser m.v. Udviklingsprojekter Mat.vejledning m.v. Lektieværksted m.v. Bygningsudvikling GL-samarbejde SRP, SSO, At m.v. SRP, SSO, At m.v. SRP, SSO, At m.v. Brobygning 2

3 3. Selvevalueringsprocessen Selvevalueringen sker efter følgende plan: Skolen evaluerer både de fastlagte mål i skolens årlige handlingsplan og ad hoc opståede initiativer, der sættes i gang og som ikke har kunnet forudses ved handlingsplanens tilblivelse. Dertil kommer eksterne evalueringer, som fastlægges i eksternt finansierede projekter, samt forskellige årlige rapporteringer herunder en analyse af udviklingen i nøgletallene vedrørende karakterer, frafald, løfteevne og overgang til videregående uddannelse jf. beskrivelsen neden for. 1. Skolens evaluerer løbende forskellige indsatsområder, som fremgår af de årlige Handlingsplaner, der efterfølgende evalueres i Status på handlingsplan med henblik på justering af igangværende initiativer eller evt. fastlæggelse af nye indsatsområder for det næste skoleår. Status på handlingsplan vil således indeholde en plan for opfølgningen på de foretagne evalueringer. I handlingsplanen indgår en overvågning og vurdering af udviklingen i nøgletallene vedrørende karakterer, frafald, løfteevne og overgang til videregående uddannelse. En oversigt over evalueringsprocessen kan ses i bilaget til handlingsplanen. Alle udvalg afgiver desuden ved skoleårets slutning en beretning, der forelægges PR. Den indgår tillige i ledelsens vurdering af behovet for fremtidige initiativer. Både Handlingsplan og Status på Handlingsplan udarbejdes af ledelsen på baggrund af såkaldte tværs-møder med deltagelse af ledelsen, TR, PR og repræsentanter for skolens udvalg og med input fra andre relevante udvalg. Den endelige Handlingsplan og Status på Handlingsplanen drøftes i SU og diskuteres i og vedtages af bestyrelsen. 2. Skolen evaluerer udvalgte nøgleområder. En oversigt over de undersøgte nøgleområder er vist i bilag 1. Nøgleområderne fastlægges af skolens ledelse på baggrund af den vedtagne Handlingsplan, de fremførte konklusioner på den sidste Status på Handlingsplan samt andre input fra udvalg, bestyrelse, undervisningsministerium m.fl. Tillige indgår undersøgelse af elevernes trivsel og arbejdsmiljø i nøgleområderne. Evalueringen af nøgleområderne forestås af et særligt evalueringsudvalg med deltagelse af repræsentanter for lærere og ledelse, der løbende udfører de evalueringsopgaver ledelsen stiller udvalget. Evalueringerne afsluttes med en sammenfattende rapport, der drøftes i ledelsen og i bestyrelsen samt andre relevante fora som eksempelvis Pædagogisk Udviklingsudvalg med henblik på en vurdering af i hvilket omfang det er ønskeligt at foretage justeringer af skolens praksis. Evt. kommende justeringer vil fremgå som et element i skolens årlige handlingsplan. Andre tiltag vil blive iværksat straks. En summarisk oversigt over evalueringskonsekvenserne fremgår af bilag 1. Rapporterne offentliggøres på O365, som er skolens intranet. 3. I visse tilfælde sker der også en ekstern evaluering af f.eks. eksternt finansierede projekter, skolens økonomi (revision og UVM) og visse undervisningstiltag (EVA). Evalueringerne tages op i ledelse og bestyrelse. 3

4 4. Skolens ledelse udarbejder årligt forskellige rapporter vedr. elevernes søgemønstre, sociale baggrund samt nøgletallene vedrørende karakterer, frafald, løfteevne og overgang til videregående uddannelse. På økonomiområdet foretages forskellige analyser herunder benchmarking. Centrale punkter i skolens økonomiske forvaltning vil endvidere blive kontrolleret af revisionen og resultatet vil fremgå af revisionsprotokollatet. Rapporterne behandles i bestyrelsen og indgår i ledelsens strategivalg og udmønter sig i initiativer, der fremgår af den årlige handlingsplan. (Se punkt 1). Plan over TG s organisering

5 4. Evalueringsstrategi De formelle rammer Stx-bekendtgørelse nr. 692 af kapitel 12 i uddrag: Intern evaluering Skolens evalueringsstrategi 131. Skolen udarbejder en evalueringsstrategi. Skolens leder beslutter efter drøftelse med lærere og elever, hvordan strategien omsættes til en evalueringsproces, der omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet for uddannelsen som helhed, og ud fra de mål og bedømmelseskriterier, der er opstillet for fagene m.v., jf. de pågældende læreplaner. Processen skal tilrettelægges, således at 1) eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i, og hvordan de fremadrettet kan forbedre sig, 2) den enkelte lærer er orienteret om klassens eller holdets elevers faglige standpunkt, og hvordan eleverne udvikler sig i lærerens og klassens andre fag og forløb, 3) undervisningen regelmæssigt evalueres med henblik på at vurdere valgte metoder og planlægge kommende forløb, og 4) skolens leder holder sig orienteret om resultatet af de gennemførte evalueringer... Evaluering af den enkelte elev 133. Alle større projekter, som eleverne deltager i udarbejdelsen af, skal evalueres særskilt, og resultatet forelægges skolens leder Den enkelte elevs faglige standpunkt evalueres ved brug af standpunktskarakterer, interne prøvekarakterer og eventuelle udtalelser. Undervisningsevaluering Ud over selvevalueringen foretages der også evalueringer af undervisningen. Målet med undervisningsevalueringen er at undervisningen udvikles, så den støtter elevernes læring bedst muligt. På TG vil vi levere en uddannelse, der er præget af faglighed, engagement og perspektiv, og dermed gøre alle elever godt rustede til livet og til en videre uddannelse. Derfor er der behov for, at vi løbende evaluerer og justerer vores arbejde. Undervisningsevalueringen skal først og fremmest bidrage til den løbende dialog mellem lærere og elever om elevernes standpunkt og undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse. Evalueringerne er som udgangspunkt til internt brug, men vil også blive adresseret i MUS-samtalerne. Det forventes, at en redegørelse for hovedtendenserne i evalueringerne, samt hvilke tiltag læreren evt. efterfølgende har taget, indgår i den enkelte lærers MUS-samtale, hvor også indtryk fra ledelsens skolevandring vil danne udgangspunkt for en fælles refleksion over evt. udviklingsmuligheder. Undervisningsevalueringen er formativ, dvs. problemer i undervisningens indhold og tilrettelæggelse afdækkes for at blive løst og ikke for bare at blive konstateret. Det gælder også den løbende evaluering af den enkelte elevs arbejde. Det er vigtigt, at eleven både får at vide, hvad der er rigtigt, og hvor der fremadrettet skal lægges en større indsats ligesom læreren kan få input til justering af undervisningen. 5

6 Alle større forløb i undervisningen skal evalueres, enten mundtligt eller skriftligt. Nogle gange føres en kort samtale i klassen, om hvad der var godt eller mindre godt i det netop afsluttede forløb, andre gange udfylder eleverne et spørgeskema. Derudover gennemfører læreren en skriftlig, generel og systematisk evaluering af undervisningen mindst 3 gange årligt på hvert hold. Læreren kan benytte en af de skabeloner, der ligger på Lectio, eller selv udarbejde et passende skema. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelserne drøftes efterfølgende af de involverede parter med henblik på fremtidig justering af undervisningen. Målet med evalueringerne er, at de kan danne afsæt for en dialog mellem eleverne og den enkelte lærer omkring den aktuelle undervisning, således at der bliver mulighed for at drøfte hensigtsmæssigheden i de anvendte undervisningsformer, præcisere forventninger til elever og lærer samt klargøre hvilke ændringer i den efterfølgende undervisning, der kan være behov for. Elevevaluering Måling og vejning af den enkelte elevs faglige standpunkt, den summative evaluering, sker på anden vis gennem standpunktskarakterer, interne prøver og eventuelle udtalelser. Eleverne bliver desuden løbende evalueret. Når de siger noget i en time, får de et svar fra læreren eller en anden elev. Svaret indeholder tit en evaluering: Var det rigtigt, hvad du sagde? Var det klart formuleret? Kunne det være mere præcist? De skriftlige afleveringer eller prøver kommer retur med kommentarer og evt. karakterer. Alt dette er løbende evaluering, dvs. en stadig tilkendegivelse af, hvordan eleven klarer de krav, der stilles i gymnasiet/på Hf, og hvordan eleven kan blive bedre. Herudover gør elever og lærere sammen status i karaktersamtaler og gennem termins- og årskarakterer. De enkelte klassers teams vil have fokus på både de enkelte elevers situation såvel som klassens trivsel og indsats som helhed. Endvidere kan eleverne altid bede om en samtale med lærere, studievejleder eller en pædagogisk leder om den faglige eller - mere bredt - den uddannelsesmæssige situation. 6

7 5. Procedurer vedrørende undervisning og arbejdsformer Ifølge kvalitetsbekendtgørelsen skal skolen informere om nedenstående punkter: a) Overgangen fra grundskole til gymnasium/hf Skolen har et tæt samarbejde med de omliggende folkeskoler. Interesserede 9./10. klases elever fra Tårnby og Dragør kan komme på besøg på TG, hvor de oplever dagligdagen på TG. Desuden har TG introduktionskurser og brobygningsforløb henholdsvis 8.- og 9./10. klasser. Her får eleverne på den ene side kendskab til gymnasiemiljøet, og på den anden side får lærerne kendskab til folkeskoleelevernes faglige forudsætninger og folkeskolens arbejdsformer. Erfaringerne herfra kan indgå i tilrettelæggelsen af undervisningen specielt i 1. semester. Skolen har gennem projektet Ny Nordisk Skole et særligt samarbejde med folkeskoler i Tårnby, Dragør og Kbh.S, med fokus på overgangen fra folkeskole til gymnasiet (den lange progression), hvor der udveksles erfaringer fra de to skoleformer. Samarbejdet på det naturvidenskabelig område styrkes bl.a. ved et særligt science-forløb. TG tilrettelægger særlige introduktionsforløb (herunder læsescreening m.v.) for gymnasie- og HFeleverne. De har bl.a. til formål at introducere de gymnasiale arbejdsformer. Desuden er der en værkstedsundervisning på HF. b) Den faglige progression i undervisningen Skolen har udarbejdet et progressionspapir ( Studiekompetencer i Stx og Studiekompetencer i HF ), der angiver hvilke kompetencer eleverne/kursisterne skal erhverve sig i henholdsvis grundforløbet/ 1. semester og de efterfølgende semestre. I de overordnede aktivitetsplaner ( Studieplaner ) er angivet de ydre rammer for, hvorledes denne progression skal nås i de tværfaglige forløb. c) Gymnasie- og HF-uddannelsernes formål Formålet med uddannelsen er at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene. Formålet understøttes - ud over den måde den almindelige undervisning tilrettelægges og udføres på - bl.a. af særlige initiativer vedrørende demokratiforløb og særlige indsatsområder. Selve vejledningen i forbindelse md uddannelsesvalget forestår Studievalg København. d) Aktuelle behov og erfaringer i de videregående uddannelser Der er behov for en styrkelse af overgangen til videregående uddannelser. Dette vil bl.a. ske ved etablering af MasterClass, arbejdet med ATU, Uddannelseskaravanen, m.v. e) Faglig og pædagogisk ajourføring af lærernes kvalifikationer TG's efteruddannelsesvirksomhed giver mulighed for faglig, tværfaglig og pædagogisk ajourføring af lærernes kvalifikationer. Ønsker og behov fremført i forbindelse med MUS- og GRUS-samtaler indgår som en del planlægningen af efteruddannelsesaktiviteterne. Efteruddannelsen sker i form af såvel interne som eksterne kurser. Der er nedsat er særligt udvalg til at planlægge og tilrettelægge TG s efteruddannelse, TG-Akademi. 7

8 f) Elevers/kursisters vurdering af tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbet og hvordan vurderingen inddrages Eleverne inddrages såvel i form af den løbende evaluering af undervisningen som tværgående evalueringer af f.eks. nv, SRP, tværgående forløb og sociale aktiviteter. Desuden inddrages eleverne i forbindelse med undervisningsmiljøvurderinger og trivselsundersøgelser. Resultaterne drøftes i ledelsen og andre relevante fora, og det vurderes her hvilke tiltag, der skal iværksættes. g) Inddragelse af censorindberetninger og evt. eksterne evalueringer Karakterfordeling og eventuelle censorkommentarer systematiseres af ledelsen. Ledelsen vurderer hvilke overvejelser/ opfølgningsinitiativer, der evt. måtte være behov for. h) Inddragelse af erfaringer med overgang til de videregående uddannelser Inddragelse af erfaringer sker via samarbejdet med Studievalg København samt ved konkrete fagligt/pædagogiske samarbejder. 8

9 Bilag 1. Oversigt over evalueringer på TG Evalueringsarbejdet Oversigt over evalueringsudvalgets arbejde: 1. Deltagelse i EVA-evaluering I skoleårene og beslaglagde arbejdet med EVA s evaluering af henholdsvis den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejdet på hf en stor del af udvalgets arbejde. Arbejdet blev igangsat i efteråret 2006 og bestod bl.a. i besvarelse af et omfattende spørgsmålskatalog. Besvarelsen den såkaldte selvevalueringsrapport blev afleveret 1. november Med udgangspunkt i denne rapport fik repræsentanter fra EVA i december 2006 ved et besøg på TG mulighed for at stille yderligere spørgsmål vedrørende undersøgelsens emner. Herefter udsendte EVA et udkast til rapport, som blev kommenteret. Den endelige rapport med anbefalinger til de enkelte skoler forelå i april På baggrund heraf udarbejdede udvalget et høringssvar med oplysning om, hvorledes TG allerede havde imødekommet EVA s anbefalinger, eller hvorledes vi agtede at gøre det. I forbindelse med arbejdet med EVA-evalueringen blev der afholdt en række interne møder med de involverede faggruppers lærere, PR m.m. Arbejdet med EVA-evalueringen gav anledning til mange frustrationer. For det første forekom timingen uheldig, idet EVA ønskede at evaluere en proces, der ifølge sagens natur knap nok var startet. For det andet fordi EVA efter vores opfattelse stillede mange irrelevante spørgsmål, der lagde beslag på mange ressourcer sammenfaldende med opstarten på gymnasie- og HF-reformerne. Endelig fandt vi ikke, at de synspunkter, vi havde givet udtryk for, blev loyalt gengivet i rapporten. 2. Evaluering af tværgående forløb og særlige opgaver Evalueringsarbejdet har i skoleårene og haft fokus på de tværgående forløb, dvs. at-, nf- og nv-forløbene samt SRP-opgaven. Desuden er tutor-funktionen blevet evalueret. En oversigt over evalueringerne i er givet i bilag 1. Udvalget har brugt en del tid på at udforme spørgeskemaer m.v. mest hensigtsmæssigt og på at finde frem til den mest brugbare elektroniske platform. Evalueringerne er afsluttet med en række rapporter, der har været forelagt og drøftet i ledelsen og andre relevante fora. 3. Undervisningsmiljøvurdering Skolen er forpligtet til mindst hvert tredje år at udarbejde en undervisningsmiljørapport. Denne blev udarbejdet ved udgangen af 2008 og derefter fremlagt og diskuteret i ledelsen og PR. 9

10 4. Evalueringsstrategi og evaluering af egen undervisning. I forlængelse af skolens evalueringsstrategi, som blev endelig udarbejdet af udvalget 5. december 2007, er der i 2008 lagt en række elektroniske spørgeskemaskabeloner på Fronter, som kan anvendes til undervisningsevaluering. Evalueringsudvalgets rapporter Oversigt over evalueringsudvalgets rapporter Udvalgte nøgleområder Dato for Hovedpunkt(er) i anbefalingerne Konsekvenser rapport At-7 og at Forløb planlægges inden skolestart Fagene bør have naturlige berøringsflader Mulighed givet Tilstræbt i Henstilling Eleverne bør have materialet inden start nv Nyt forløb Nyt forløb tilrettelagt At-3 (2.g) Revision af At-forløb à PPU UMV Tidlig opmærksomhed på elever der overvejer at holde op Forholdet mellem elever og lærere Mindske elev-stress: Skubbe timer nedad 3. à 2. à 1.g Ny skemastruktur Udskiftning af stole og borde Brandøvelse Fokus på skader i idræt Henstilling Overvejes i ledelsen Iværksat Iværksat Sker fortløbende Henstilling nf Forslag om udvikling og gennemførelse af mindst et tværfagligt forløb Undervisning efter forsøgslæreplanen? Flere ekskursioner anbefales Henstilling Ikke iværksat Afprøvet Henstilling At-2 (1.g) Eleverne informeres bedre Henstilling SRP (3.g) Overordnet plan ok En del (formentlig 10-20%) elever har meget vanskeligt ved at gennemføre SRP-forløbet tilfredsstillende: Forstærket indsats for at ALLE elever vejledes Hvorledes kan elevernes kompetencer styrkes? At-3 (1.g) Ved elevfremlæggelse bør de involverede lærere inden for timerammen kunne være til stede samtidigt i op til tre lektioner pr. forløb. Materialeudvalg til forløbene i 1g. Implementeret gradvist Ny SRP-plan udarbejdet Effektueret Tilbudt ap Evalueres af BF og deltagende lærere Løbende justeringer Tutorordning Flertallet af elever finder ikke de har et rimeligt Afviklingen ændret udbytte 10

11 Nv Rammerne for afviklingen fastholdes Informationen til elever om krav og mål forbedres Udarbejdelse af en pixi -oversigt over at-processen fra nv-at til slut NV-holdene fordeles på flest mulige lærere. Studierejser Det faglige indhold bør styrkes Rejsereglerne bør yderligere begrundes over for eleverne Omfanget af privatudgifter ifm, rejsen bør overvejes Det bør overvejes om studieturen bør være en del af at. KS Rapporten peger på elevernes opfattelse af at eksamen i KS er vanskeligere end andre eksaminer. Lærernes opmærksomhed henledes på dette Er sket Henstilling Indgår i nv-at-vejledn. Er sket Henstilling. Generel konklusion: Studieturene en stor succes blandt eleverne. Henleder opmærksomhed. Generelt stor elevtilfredshed med KS. Evalueringsudvalgets rapporter Udvalgte nøgleområder Undervisningseval. Skabelon 4g PR-møder Nyansatte UMV Dato for rapport Hovedpunkt(er) i anbefalingerne Nyformulering af plan/strategi for undervisningsevaluering med understregning af behovet for regelmæssig evaluering af undervisningen Materiale til brug ved evaluering Ekstern undersøgelse med et meget lille ikkerepræsentativt udsnit af 4.g ere. Ingen klare konklusioner Tilfredshed med den gældende ordning, der derfor bør bevares April 2012 Sept Generelt udbredt tilfredshed med den gældende ordning der bør bevares. Fremsatte ønsker: Mere information om formelle procedurer Lav evt. opfølgningsmøde og tjekliste. Bedre information vedr. kommunikationsveje og struktur/ organisation. Mere gennemsigtighed i forhold til platforme fx Fronter. Det sociale svært med et stort lærerkollegium Undervisningsmiljøvurdering. Variation i undervisningen Bortset fra enkelte klasser er der generelt tilfredshed med variationen i undervisningen. Konsekvenser Punktet tages op ved ny UMV. Tages op i MUS/GRUS-samtaler Mødeformerne bibeholdes indtil videre. PR-møderne er bortset fra det obl. møde -senere erstattet af dialogmøder. Ordningen videreføres. Punkterne søges inddraget ved næste års modtagelse af nye lærere Ny teambeskrivelse 11

12 For at sikre en endnu mere udbredt tilfredshed, vil vi anbefale, at hver klasses team spørger ind til i hvilket omfang undervisningsformen varieres og evt. tilskynder til større variation. Undervisningsevaluering Lærerne skal i de fleste klasser i højere grad gøre brug af undervisningsevalueringer og måske samtidig klargøre for eleverne, når der er tale om egentlig undervisningsevaluering. I evalueringen bør indgå spørgsmål om variation i undervisningen. Ledelsen bør fortsat være opmærksom på at undervisningsevalueringerne vurderes i forbindelse med GRUS/MUS-samtalerne. IT Den nuværende IT-anvendelse vurderes som meget tilfredsstillende. Dog er ca. halvdelen af eleverne interesserede i yderligere inddragelse af IT 2. Det anbefales, at anvendelsen af IT forstærkes. Lektiehjælp Det anbefales, at lærerne - hvor det er muligt - i højere grad tilrettelægger elevernes forberedende arbejde (lektielæsning, opgaver) således, at eleverne motiveres til at arbejde sammen og støtte hinanden. Desuden anbefales en fortsættelse og udbygning af den institutionaliserede gensidige elevhjælp og lektiecafeerne. Forventningsafstemning De mange elevers manglende forberedelse og opgaveaflevering står i tilsyneladende modsætning til elevernes opfattelse af deres udbytte af undervisningen, hvor kun 7 % siger, at de ikke får noget særligt udbytte af undervisningen. En fjerdedel af eleverne synes ikke, at det er specielt krævende at gå i gymnasiet. Sammenholdes dette med elevernes eksamenskarakterer, tyder det på en manglende forståelse hos en stor del af eleverne af de krav om arbejdsindsats, som gymnasiet stiller. Derfor anbefales det, at det fortsat klargøres for eleverne, hvilke krav der stilles til deres forberedelse og at fokus på skriftligt fravær fastholdes. Opfølgning i MUS-samtaler ITU fortsætter arbejdet. Forsøg med MeeBook og O365 Udvidelse af hjælp til elever i form af lektiehjælp, vejledning ifm. større opgaver, matematikværksted og øget arbejde med skriftlighed Adresseres bl.a. på årgangsmøderne Nyt initiativ fra aug. 2014: Elevpar og faste pladser i 1. klasserne Forholdet mellem elever og lærere 2 Kun 5 % synes IT bruges for meget. Jf. Fig

13 SRP Besvarelsen af spørgsmål 4.4 tyder på, at der i nogle tilfælde kan være problemer i forholdet mellem elever og lærer, idet 20 % af eleverne mener, at det er hos lidt mindre end halvdelen eller hos de færreste af lærerne, at klassen retter sig efter, hvad læreren siger og er positive over for lærerens initiativer. Det anbefales, at der sættes yderligere fokus på klasserumskulturen. Frafald Ca. 10 % har overvejet at gå ud for at gå på et andet gymnasium. Blandt disse elever er der en signifikant overvægt af henviste elever. Gruppen er antalsmæssig lille, men viser dog, at TG skal være tilbageholdende med at optage for mange henviste elever Konklusion: Elevbesvarelserne Det fremgår af svarene, at eleverne i overvejende grad har forstået at udnytte den opdelte skriveperiode. Konklusionen er derfor på trods af de kritiske kommentarer at opdelingen bør bevares. Det bør f.eks. i PU overvejes, om der kan tages initiativer til at forbedre vejledningen af eleverne. Det kunne f.eks. overvejes at lægge en skemalagt vejleding mellem første og anden skriveperiode. Elevernes vurdering af deres arbejdsindsats står i nogen grad i modsætning til lærernes vurdering (se lærerspørgsmål 4.3 senere). Det bør overvejes, hvilke initiativer der kan tages for opnå en bedre elevforberedelse af bl.a. vejledningsmøderne. Konklusion: Lærerbesvarelserne Lærerne finder i overvejende grad at opdelingen af skriveperioden har fungeret godt. Mellem 25% og 30% af lærerne peger på elevernes manglende forberedelse og manglende udbytte af vejledningen. En tredjedel af lærerhenvendelserne til eleverne skyldes, at læreren ikke havde hørt fra eleven. På denne baggrund kunne PPU overveje om elever, der i særlig grad har problemer med fremmøde og/eller udbyttet af vejledningen med fordel kunne visiteres til et særligt opgaveværksted. Bl.a. fortsættelse af minipædagogisk kursus. Optaget begrænset til 10 Stx-klasser i 2014 Fordelingen af skriveperioder fortsætter som i 2013/14 Drøftes i PPU Drøftes i PPU Overvejes i PPU 13