TG S KVALITETSSYSTEM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TG S KVALITETSSYSTEM"

Transkript

1 Tårnby Gymnasium & HF September 2014 TG S KVALITETSSYSTEM TG s kvalitetssystem angiver, hvorledes TG opfylder bekendtgørelsens krav 1 om kvalitetsudvikling og resultatvurdering af uddannelsen og undervisningen. Planen er en revideret og ajourført udgave af de tilsvarende planer for de tidligere år. Indholdsoversigt 1. Formål s Det faglige og pædagogiske ansvar s Selvevalueringsprocessen s Evalueringsstrategi s Procedurer vedr. undervisning og arbejdsformer s Bilag 1. Oversigt over evalueringer på TG s. 9 1 Jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 23 af (Bekendtgørelsen om kvalitetssikring ) samt vejledningen hertil. 1

2 1. Formål Kvalitetssystemet fastlægger retningslinjerne for TG s arbejde med at sikre, at undervisningen er i overensstemmelse med de fastsatte mål for gymnasie- og HF-uddannelserne. Systemet skal sikre, at der foregår en systematisk og kontinuerlig selvevaluering af skolens indsatsområder, nøgleområder og andre uddannelsesmæssige områder, samt at der følges op på disse evalueringer, således at kvaliteten af skolens arbejde løbende udvikles. Ved selvevaluering forstås en proces, der består i at indsamle information og iværksætte procedurer, der muliggør fortløbende, systematiske og kritiske diskussioner om uddannelsesmæssige, undervisningsmæssige samt arbejdspladsmæssige forhold i sammenhæng med TG s tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen. Arbejdet tager udgangspunkt i TG s mål og kræver et samarbejde på tværs af faggrupperne og mellem ledelse, lærere, elever og bestyrelse. 2. Det faglige og pædagogiske ansvar Ifølge kvalitetsbekendtgørelsen skal skolen informere om: Ledelsens organisering med henblik på varetagelsen af det faglige og pædagogiske ansvar. Rektor har ansvaret for skolens øverste pædagogiske og faglige ledelse. Rektor bistås i sit ledelsesarbejde af en række ledere med hver sit hovedansvarsområde. Organisation: Mette Ringsted Rektor Pædagogisk og administrativ og strategisk ledelse. Kontakt til bestyrelse Christian Hansen Anne Lehmann-Nielsen Sune de M. Nørgård Birthe Fode Svend Ravn Petersen Vicerektor Uddannelsesleder Uddannelsesleder Elevadministration. Økonomi Personaleledelse Personaleledelse Økonomi Elevadministration Budgetstyring Elevadministration Team, GRUS/MUS mv. Team, GRUS/MUS mv. Team, GRUS/MUS mv. Opgavefordeling Eksamen Eksamen Kvalitetssikring Internationalisering Kvalitetssikring Jura, ansættelser m.v. Udviklingsprojekter Mat.vejledning m.v. Lektieværksted m.v. Bygningsudvikling GL-samarbejde SRP, SSO, At m.v. SRP, SSO, At m.v. SRP, SSO, At m.v. Brobygning 2

3 3. Selvevalueringsprocessen Selvevalueringen sker efter følgende plan: Skolen evaluerer både de fastlagte mål i skolens årlige handlingsplan og ad hoc opståede initiativer, der sættes i gang og som ikke har kunnet forudses ved handlingsplanens tilblivelse. Dertil kommer eksterne evalueringer, som fastlægges i eksternt finansierede projekter, samt forskellige årlige rapporteringer herunder en analyse af udviklingen i nøgletallene vedrørende karakterer, frafald, løfteevne og overgang til videregående uddannelse jf. beskrivelsen neden for. 1. Skolens evaluerer løbende forskellige indsatsområder, som fremgår af de årlige Handlingsplaner, der efterfølgende evalueres i Status på handlingsplan med henblik på justering af igangværende initiativer eller evt. fastlæggelse af nye indsatsområder for det næste skoleår. Status på handlingsplan vil således indeholde en plan for opfølgningen på de foretagne evalueringer. I handlingsplanen indgår en overvågning og vurdering af udviklingen i nøgletallene vedrørende karakterer, frafald, løfteevne og overgang til videregående uddannelse. En oversigt over evalueringsprocessen kan ses i bilaget til handlingsplanen. Alle udvalg afgiver desuden ved skoleårets slutning en beretning, der forelægges PR. Den indgår tillige i ledelsens vurdering af behovet for fremtidige initiativer. Både Handlingsplan og Status på Handlingsplan udarbejdes af ledelsen på baggrund af såkaldte tværs-møder med deltagelse af ledelsen, TR, PR og repræsentanter for skolens udvalg og med input fra andre relevante udvalg. Den endelige Handlingsplan og Status på Handlingsplanen drøftes i SU og diskuteres i og vedtages af bestyrelsen. 2. Skolen evaluerer udvalgte nøgleområder. En oversigt over de undersøgte nøgleområder er vist i bilag 1. Nøgleområderne fastlægges af skolens ledelse på baggrund af den vedtagne Handlingsplan, de fremførte konklusioner på den sidste Status på Handlingsplan samt andre input fra udvalg, bestyrelse, undervisningsministerium m.fl. Tillige indgår undersøgelse af elevernes trivsel og arbejdsmiljø i nøgleområderne. Evalueringen af nøgleområderne forestås af et særligt evalueringsudvalg med deltagelse af repræsentanter for lærere og ledelse, der løbende udfører de evalueringsopgaver ledelsen stiller udvalget. Evalueringerne afsluttes med en sammenfattende rapport, der drøftes i ledelsen og i bestyrelsen samt andre relevante fora som eksempelvis Pædagogisk Udviklingsudvalg med henblik på en vurdering af i hvilket omfang det er ønskeligt at foretage justeringer af skolens praksis. Evt. kommende justeringer vil fremgå som et element i skolens årlige handlingsplan. Andre tiltag vil blive iværksat straks. En summarisk oversigt over evalueringskonsekvenserne fremgår af bilag 1. Rapporterne offentliggøres på O365, som er skolens intranet. 3. I visse tilfælde sker der også en ekstern evaluering af f.eks. eksternt finansierede projekter, skolens økonomi (revision og UVM) og visse undervisningstiltag (EVA). Evalueringerne tages op i ledelse og bestyrelse. 3

4 4. Skolens ledelse udarbejder årligt forskellige rapporter vedr. elevernes søgemønstre, sociale baggrund samt nøgletallene vedrørende karakterer, frafald, løfteevne og overgang til videregående uddannelse. På økonomiområdet foretages forskellige analyser herunder benchmarking. Centrale punkter i skolens økonomiske forvaltning vil endvidere blive kontrolleret af revisionen og resultatet vil fremgå af revisionsprotokollatet. Rapporterne behandles i bestyrelsen og indgår i ledelsens strategivalg og udmønter sig i initiativer, der fremgår af den årlige handlingsplan. (Se punkt 1). Plan over TG s organisering

5 4. Evalueringsstrategi De formelle rammer Stx-bekendtgørelse nr. 692 af kapitel 12 i uddrag: Intern evaluering Skolens evalueringsstrategi 131. Skolen udarbejder en evalueringsstrategi. Skolens leder beslutter efter drøftelse med lærere og elever, hvordan strategien omsættes til en evalueringsproces, der omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet for uddannelsen som helhed, og ud fra de mål og bedømmelseskriterier, der er opstillet for fagene m.v., jf. de pågældende læreplaner. Processen skal tilrettelægges, således at 1) eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i, og hvordan de fremadrettet kan forbedre sig, 2) den enkelte lærer er orienteret om klassens eller holdets elevers faglige standpunkt, og hvordan eleverne udvikler sig i lærerens og klassens andre fag og forløb, 3) undervisningen regelmæssigt evalueres med henblik på at vurdere valgte metoder og planlægge kommende forløb, og 4) skolens leder holder sig orienteret om resultatet af de gennemførte evalueringer... Evaluering af den enkelte elev 133. Alle større projekter, som eleverne deltager i udarbejdelsen af, skal evalueres særskilt, og resultatet forelægges skolens leder Den enkelte elevs faglige standpunkt evalueres ved brug af standpunktskarakterer, interne prøvekarakterer og eventuelle udtalelser. Undervisningsevaluering Ud over selvevalueringen foretages der også evalueringer af undervisningen. Målet med undervisningsevalueringen er at undervisningen udvikles, så den støtter elevernes læring bedst muligt. På TG vil vi levere en uddannelse, der er præget af faglighed, engagement og perspektiv, og dermed gøre alle elever godt rustede til livet og til en videre uddannelse. Derfor er der behov for, at vi løbende evaluerer og justerer vores arbejde. Undervisningsevalueringen skal først og fremmest bidrage til den løbende dialog mellem lærere og elever om elevernes standpunkt og undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse. Evalueringerne er som udgangspunkt til internt brug, men vil også blive adresseret i MUS-samtalerne. Det forventes, at en redegørelse for hovedtendenserne i evalueringerne, samt hvilke tiltag læreren evt. efterfølgende har taget, indgår i den enkelte lærers MUS-samtale, hvor også indtryk fra ledelsens skolevandring vil danne udgangspunkt for en fælles refleksion over evt. udviklingsmuligheder. Undervisningsevalueringen er formativ, dvs. problemer i undervisningens indhold og tilrettelæggelse afdækkes for at blive løst og ikke for bare at blive konstateret. Det gælder også den løbende evaluering af den enkelte elevs arbejde. Det er vigtigt, at eleven både får at vide, hvad der er rigtigt, og hvor der fremadrettet skal lægges en større indsats ligesom læreren kan få input til justering af undervisningen. 5

6 Alle større forløb i undervisningen skal evalueres, enten mundtligt eller skriftligt. Nogle gange føres en kort samtale i klassen, om hvad der var godt eller mindre godt i det netop afsluttede forløb, andre gange udfylder eleverne et spørgeskema. Derudover gennemfører læreren en skriftlig, generel og systematisk evaluering af undervisningen mindst 3 gange årligt på hvert hold. Læreren kan benytte en af de skabeloner, der ligger på Lectio, eller selv udarbejde et passende skema. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelserne drøftes efterfølgende af de involverede parter med henblik på fremtidig justering af undervisningen. Målet med evalueringerne er, at de kan danne afsæt for en dialog mellem eleverne og den enkelte lærer omkring den aktuelle undervisning, således at der bliver mulighed for at drøfte hensigtsmæssigheden i de anvendte undervisningsformer, præcisere forventninger til elever og lærer samt klargøre hvilke ændringer i den efterfølgende undervisning, der kan være behov for. Elevevaluering Måling og vejning af den enkelte elevs faglige standpunkt, den summative evaluering, sker på anden vis gennem standpunktskarakterer, interne prøver og eventuelle udtalelser. Eleverne bliver desuden løbende evalueret. Når de siger noget i en time, får de et svar fra læreren eller en anden elev. Svaret indeholder tit en evaluering: Var det rigtigt, hvad du sagde? Var det klart formuleret? Kunne det være mere præcist? De skriftlige afleveringer eller prøver kommer retur med kommentarer og evt. karakterer. Alt dette er løbende evaluering, dvs. en stadig tilkendegivelse af, hvordan eleven klarer de krav, der stilles i gymnasiet/på Hf, og hvordan eleven kan blive bedre. Herudover gør elever og lærere sammen status i karaktersamtaler og gennem termins- og årskarakterer. De enkelte klassers teams vil have fokus på både de enkelte elevers situation såvel som klassens trivsel og indsats som helhed. Endvidere kan eleverne altid bede om en samtale med lærere, studievejleder eller en pædagogisk leder om den faglige eller - mere bredt - den uddannelsesmæssige situation. 6

7 5. Procedurer vedrørende undervisning og arbejdsformer Ifølge kvalitetsbekendtgørelsen skal skolen informere om nedenstående punkter: a) Overgangen fra grundskole til gymnasium/hf Skolen har et tæt samarbejde med de omliggende folkeskoler. Interesserede 9./10. klases elever fra Tårnby og Dragør kan komme på besøg på TG, hvor de oplever dagligdagen på TG. Desuden har TG introduktionskurser og brobygningsforløb henholdsvis 8.- og 9./10. klasser. Her får eleverne på den ene side kendskab til gymnasiemiljøet, og på den anden side får lærerne kendskab til folkeskoleelevernes faglige forudsætninger og folkeskolens arbejdsformer. Erfaringerne herfra kan indgå i tilrettelæggelsen af undervisningen specielt i 1. semester. Skolen har gennem projektet Ny Nordisk Skole et særligt samarbejde med folkeskoler i Tårnby, Dragør og Kbh.S, med fokus på overgangen fra folkeskole til gymnasiet (den lange progression), hvor der udveksles erfaringer fra de to skoleformer. Samarbejdet på det naturvidenskabelig område styrkes bl.a. ved et særligt science-forløb. TG tilrettelægger særlige introduktionsforløb (herunder læsescreening m.v.) for gymnasie- og HFeleverne. De har bl.a. til formål at introducere de gymnasiale arbejdsformer. Desuden er der en værkstedsundervisning på HF. b) Den faglige progression i undervisningen Skolen har udarbejdet et progressionspapir ( Studiekompetencer i Stx og Studiekompetencer i HF ), der angiver hvilke kompetencer eleverne/kursisterne skal erhverve sig i henholdsvis grundforløbet/ 1. semester og de efterfølgende semestre. I de overordnede aktivitetsplaner ( Studieplaner ) er angivet de ydre rammer for, hvorledes denne progression skal nås i de tværfaglige forløb. c) Gymnasie- og HF-uddannelsernes formål Formålet med uddannelsen er at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene. Formålet understøttes - ud over den måde den almindelige undervisning tilrettelægges og udføres på - bl.a. af særlige initiativer vedrørende demokratiforløb og særlige indsatsområder. Selve vejledningen i forbindelse md uddannelsesvalget forestår Studievalg København. d) Aktuelle behov og erfaringer i de videregående uddannelser Der er behov for en styrkelse af overgangen til videregående uddannelser. Dette vil bl.a. ske ved etablering af MasterClass, arbejdet med ATU, Uddannelseskaravanen, m.v. e) Faglig og pædagogisk ajourføring af lærernes kvalifikationer TG's efteruddannelsesvirksomhed giver mulighed for faglig, tværfaglig og pædagogisk ajourføring af lærernes kvalifikationer. Ønsker og behov fremført i forbindelse med MUS- og GRUS-samtaler indgår som en del planlægningen af efteruddannelsesaktiviteterne. Efteruddannelsen sker i form af såvel interne som eksterne kurser. Der er nedsat er særligt udvalg til at planlægge og tilrettelægge TG s efteruddannelse, TG-Akademi. 7

8 f) Elevers/kursisters vurdering af tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbet og hvordan vurderingen inddrages Eleverne inddrages såvel i form af den løbende evaluering af undervisningen som tværgående evalueringer af f.eks. nv, SRP, tværgående forløb og sociale aktiviteter. Desuden inddrages eleverne i forbindelse med undervisningsmiljøvurderinger og trivselsundersøgelser. Resultaterne drøftes i ledelsen og andre relevante fora, og det vurderes her hvilke tiltag, der skal iværksættes. g) Inddragelse af censorindberetninger og evt. eksterne evalueringer Karakterfordeling og eventuelle censorkommentarer systematiseres af ledelsen. Ledelsen vurderer hvilke overvejelser/ opfølgningsinitiativer, der evt. måtte være behov for. h) Inddragelse af erfaringer med overgang til de videregående uddannelser Inddragelse af erfaringer sker via samarbejdet med Studievalg København samt ved konkrete fagligt/pædagogiske samarbejder. 8

9 Bilag 1. Oversigt over evalueringer på TG Evalueringsarbejdet Oversigt over evalueringsudvalgets arbejde: 1. Deltagelse i EVA-evaluering I skoleårene og beslaglagde arbejdet med EVA s evaluering af henholdsvis den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejdet på hf en stor del af udvalgets arbejde. Arbejdet blev igangsat i efteråret 2006 og bestod bl.a. i besvarelse af et omfattende spørgsmålskatalog. Besvarelsen den såkaldte selvevalueringsrapport blev afleveret 1. november Med udgangspunkt i denne rapport fik repræsentanter fra EVA i december 2006 ved et besøg på TG mulighed for at stille yderligere spørgsmål vedrørende undersøgelsens emner. Herefter udsendte EVA et udkast til rapport, som blev kommenteret. Den endelige rapport med anbefalinger til de enkelte skoler forelå i april På baggrund heraf udarbejdede udvalget et høringssvar med oplysning om, hvorledes TG allerede havde imødekommet EVA s anbefalinger, eller hvorledes vi agtede at gøre det. I forbindelse med arbejdet med EVA-evalueringen blev der afholdt en række interne møder med de involverede faggruppers lærere, PR m.m. Arbejdet med EVA-evalueringen gav anledning til mange frustrationer. For det første forekom timingen uheldig, idet EVA ønskede at evaluere en proces, der ifølge sagens natur knap nok var startet. For det andet fordi EVA efter vores opfattelse stillede mange irrelevante spørgsmål, der lagde beslag på mange ressourcer sammenfaldende med opstarten på gymnasie- og HF-reformerne. Endelig fandt vi ikke, at de synspunkter, vi havde givet udtryk for, blev loyalt gengivet i rapporten. 2. Evaluering af tværgående forløb og særlige opgaver Evalueringsarbejdet har i skoleårene og haft fokus på de tværgående forløb, dvs. at-, nf- og nv-forløbene samt SRP-opgaven. Desuden er tutor-funktionen blevet evalueret. En oversigt over evalueringerne i er givet i bilag 1. Udvalget har brugt en del tid på at udforme spørgeskemaer m.v. mest hensigtsmæssigt og på at finde frem til den mest brugbare elektroniske platform. Evalueringerne er afsluttet med en række rapporter, der har været forelagt og drøftet i ledelsen og andre relevante fora. 3. Undervisningsmiljøvurdering Skolen er forpligtet til mindst hvert tredje år at udarbejde en undervisningsmiljørapport. Denne blev udarbejdet ved udgangen af 2008 og derefter fremlagt og diskuteret i ledelsen og PR. 9

10 4. Evalueringsstrategi og evaluering af egen undervisning. I forlængelse af skolens evalueringsstrategi, som blev endelig udarbejdet af udvalget 5. december 2007, er der i 2008 lagt en række elektroniske spørgeskemaskabeloner på Fronter, som kan anvendes til undervisningsevaluering. Evalueringsudvalgets rapporter Oversigt over evalueringsudvalgets rapporter Udvalgte nøgleområder Dato for Hovedpunkt(er) i anbefalingerne Konsekvenser rapport At-7 og at Forløb planlægges inden skolestart Fagene bør have naturlige berøringsflader Mulighed givet Tilstræbt i Henstilling Eleverne bør have materialet inden start nv Nyt forløb Nyt forløb tilrettelagt At-3 (2.g) Revision af At-forløb à PPU UMV Tidlig opmærksomhed på elever der overvejer at holde op Forholdet mellem elever og lærere Mindske elev-stress: Skubbe timer nedad 3. à 2. à 1.g Ny skemastruktur Udskiftning af stole og borde Brandøvelse Fokus på skader i idræt Henstilling Overvejes i ledelsen Iværksat Iværksat Sker fortløbende Henstilling nf Forslag om udvikling og gennemførelse af mindst et tværfagligt forløb Undervisning efter forsøgslæreplanen? Flere ekskursioner anbefales Henstilling Ikke iværksat Afprøvet Henstilling At-2 (1.g) Eleverne informeres bedre Henstilling SRP (3.g) Overordnet plan ok En del (formentlig 10-20%) elever har meget vanskeligt ved at gennemføre SRP-forløbet tilfredsstillende: Forstærket indsats for at ALLE elever vejledes Hvorledes kan elevernes kompetencer styrkes? At-3 (1.g) Ved elevfremlæggelse bør de involverede lærere inden for timerammen kunne være til stede samtidigt i op til tre lektioner pr. forløb. Materialeudvalg til forløbene i 1g. Implementeret gradvist Ny SRP-plan udarbejdet Effektueret Tilbudt ap Evalueres af BF og deltagende lærere Løbende justeringer Tutorordning Flertallet af elever finder ikke de har et rimeligt Afviklingen ændret udbytte 10

11 Nv Rammerne for afviklingen fastholdes Informationen til elever om krav og mål forbedres Udarbejdelse af en pixi -oversigt over at-processen fra nv-at til slut NV-holdene fordeles på flest mulige lærere. Studierejser Det faglige indhold bør styrkes Rejsereglerne bør yderligere begrundes over for eleverne Omfanget af privatudgifter ifm, rejsen bør overvejes Det bør overvejes om studieturen bør være en del af at. KS Rapporten peger på elevernes opfattelse af at eksamen i KS er vanskeligere end andre eksaminer. Lærernes opmærksomhed henledes på dette Er sket Henstilling Indgår i nv-at-vejledn. Er sket Henstilling. Generel konklusion: Studieturene en stor succes blandt eleverne. Henleder opmærksomhed. Generelt stor elevtilfredshed med KS. Evalueringsudvalgets rapporter Udvalgte nøgleområder Undervisningseval. Skabelon 4g PR-møder Nyansatte UMV Dato for rapport Hovedpunkt(er) i anbefalingerne Nyformulering af plan/strategi for undervisningsevaluering med understregning af behovet for regelmæssig evaluering af undervisningen Materiale til brug ved evaluering Ekstern undersøgelse med et meget lille ikkerepræsentativt udsnit af 4.g ere. Ingen klare konklusioner Tilfredshed med den gældende ordning, der derfor bør bevares April 2012 Sept Generelt udbredt tilfredshed med den gældende ordning der bør bevares. Fremsatte ønsker: Mere information om formelle procedurer Lav evt. opfølgningsmøde og tjekliste. Bedre information vedr. kommunikationsveje og struktur/ organisation. Mere gennemsigtighed i forhold til platforme fx Fronter. Det sociale svært med et stort lærerkollegium Undervisningsmiljøvurdering. Variation i undervisningen Bortset fra enkelte klasser er der generelt tilfredshed med variationen i undervisningen. Konsekvenser Punktet tages op ved ny UMV. Tages op i MUS/GRUS-samtaler Mødeformerne bibeholdes indtil videre. PR-møderne er bortset fra det obl. møde -senere erstattet af dialogmøder. Ordningen videreføres. Punkterne søges inddraget ved næste års modtagelse af nye lærere Ny teambeskrivelse 11

12 For at sikre en endnu mere udbredt tilfredshed, vil vi anbefale, at hver klasses team spørger ind til i hvilket omfang undervisningsformen varieres og evt. tilskynder til større variation. Undervisningsevaluering Lærerne skal i de fleste klasser i højere grad gøre brug af undervisningsevalueringer og måske samtidig klargøre for eleverne, når der er tale om egentlig undervisningsevaluering. I evalueringen bør indgå spørgsmål om variation i undervisningen. Ledelsen bør fortsat være opmærksom på at undervisningsevalueringerne vurderes i forbindelse med GRUS/MUS-samtalerne. IT Den nuværende IT-anvendelse vurderes som meget tilfredsstillende. Dog er ca. halvdelen af eleverne interesserede i yderligere inddragelse af IT 2. Det anbefales, at anvendelsen af IT forstærkes. Lektiehjælp Det anbefales, at lærerne - hvor det er muligt - i højere grad tilrettelægger elevernes forberedende arbejde (lektielæsning, opgaver) således, at eleverne motiveres til at arbejde sammen og støtte hinanden. Desuden anbefales en fortsættelse og udbygning af den institutionaliserede gensidige elevhjælp og lektiecafeerne. Forventningsafstemning De mange elevers manglende forberedelse og opgaveaflevering står i tilsyneladende modsætning til elevernes opfattelse af deres udbytte af undervisningen, hvor kun 7 % siger, at de ikke får noget særligt udbytte af undervisningen. En fjerdedel af eleverne synes ikke, at det er specielt krævende at gå i gymnasiet. Sammenholdes dette med elevernes eksamenskarakterer, tyder det på en manglende forståelse hos en stor del af eleverne af de krav om arbejdsindsats, som gymnasiet stiller. Derfor anbefales det, at det fortsat klargøres for eleverne, hvilke krav der stilles til deres forberedelse og at fokus på skriftligt fravær fastholdes. Opfølgning i MUS-samtaler ITU fortsætter arbejdet. Forsøg med MeeBook og O365 Udvidelse af hjælp til elever i form af lektiehjælp, vejledning ifm. større opgaver, matematikværksted og øget arbejde med skriftlighed Adresseres bl.a. på årgangsmøderne Nyt initiativ fra aug. 2014: Elevpar og faste pladser i 1. klasserne Forholdet mellem elever og lærere 2 Kun 5 % synes IT bruges for meget. Jf. Fig

13 SRP Besvarelsen af spørgsmål 4.4 tyder på, at der i nogle tilfælde kan være problemer i forholdet mellem elever og lærer, idet 20 % af eleverne mener, at det er hos lidt mindre end halvdelen eller hos de færreste af lærerne, at klassen retter sig efter, hvad læreren siger og er positive over for lærerens initiativer. Det anbefales, at der sættes yderligere fokus på klasserumskulturen. Frafald Ca. 10 % har overvejet at gå ud for at gå på et andet gymnasium. Blandt disse elever er der en signifikant overvægt af henviste elever. Gruppen er antalsmæssig lille, men viser dog, at TG skal være tilbageholdende med at optage for mange henviste elever Konklusion: Elevbesvarelserne Det fremgår af svarene, at eleverne i overvejende grad har forstået at udnytte den opdelte skriveperiode. Konklusionen er derfor på trods af de kritiske kommentarer at opdelingen bør bevares. Det bør f.eks. i PU overvejes, om der kan tages initiativer til at forbedre vejledningen af eleverne. Det kunne f.eks. overvejes at lægge en skemalagt vejleding mellem første og anden skriveperiode. Elevernes vurdering af deres arbejdsindsats står i nogen grad i modsætning til lærernes vurdering (se lærerspørgsmål 4.3 senere). Det bør overvejes, hvilke initiativer der kan tages for opnå en bedre elevforberedelse af bl.a. vejledningsmøderne. Konklusion: Lærerbesvarelserne Lærerne finder i overvejende grad at opdelingen af skriveperioden har fungeret godt. Mellem 25% og 30% af lærerne peger på elevernes manglende forberedelse og manglende udbytte af vejledningen. En tredjedel af lærerhenvendelserne til eleverne skyldes, at læreren ikke havde hørt fra eleven. På denne baggrund kunne PPU overveje om elever, der i særlig grad har problemer med fremmøde og/eller udbyttet af vejledningen med fordel kunne visiteres til et særligt opgaveværksted. Bl.a. fortsættelse af minipædagogisk kursus. Optaget begrænset til 10 Stx-klasser i 2014 Fordelingen af skriveperioder fortsætter som i 2013/14 Drøftes i PPU Drøftes i PPU Overvejes i PPU 13

TG S KVALITETSSYSTEM Evaluering af nøgleområder og procedurer

TG S KVALITETSSYSTEM Evaluering af nøgleområder og procedurer Tårnby Gymnasium & HF Sidst redigeret: 29-10-12 TG S KVALITETSSYSTEM Evaluering af nøgleområder og procedurer TG s kvalitetssystem angiver, hvorledes TG opfylder bekendtgørelsens krav 1 om kvalitetsudvikling

Læs mere

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering for Næstved Gymnasium og HF-kursus efter UVM's gymnasieog hf-bekendtgørelser ( 107-118/56-62) og bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 1 Indledning

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Evalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i

Evalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i Evalueringsplan AGs evalueringsplan forholder sig til STX-bekendtgørelsens 131-139. Den omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet

Læs mere

Evalueringsstrategi

Evalueringsstrategi Evalueringsstrategi 2016-2017 Evalueringsudvalget Introduktion til evalueringsstrategien Vi vil levere den bedste undervisning og give eleverne de bedste læringsbetingelser. Vi arbejder løbende med at

Læs mere

Struer Statsgymnasium Aug 15

Struer Statsgymnasium Aug 15 1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium

Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium Horsens Gymnasiums system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering omfatter systematiske og regelmæssige selvevalueringer,

Læs mere

Bilag til handlingsplan 2014-15

Bilag til handlingsplan 2014-15 Bilag til handlingsplan 2014-15 Oversigt over evalueringen af handlingsplanens indsatsområder samt visse nøgletal. For en detaljeret beskrivelse af mål og indsatser henvises til Handlingsplan 2014-15.

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling

Evaluering og kvalitetsudvikling Evaluering og kvalitetsudvikling I henhold til gymnasie og HF bekendtgørelsen skal alle gymnasier have et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Vi benytter følgende evalueringssystem. Indhold

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2012-13 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2015-16 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår. Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange

Læs mere

Kvalitet. Aabenraa Statsskole

Kvalitet. Aabenraa Statsskole Kvalitet på Aabenraa Statsskole 5.8.2013 1 Kvalitet på Aabenraa Statsskole På Aabenraa Statsskole udvikler og tilpasser medarbejdere og ledelse løbende STX og HFuddannelserne til gavn for elever og kursister.

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2011-2012 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

Kvalitetssikring. Indledning

Kvalitetssikring. Indledning 9-9-2015 Kvalitetssikring Indledning Kvalitetssystemet skal sikre og løfte kvaliteten af undervisning og dannelse på på Grenaa Gymnasium. Systemet indeholder de metoder og procedurer, som Grenaa Gymnasium

Læs mere

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...

Læs mere

Evalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM

Evalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Evalueringsstrategi Indhold 1. Evalueringer generelt... 1 2. Procesevaluering... 1 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 4 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...

Læs mere

Resultatmål 2014-15. Fokus Elever: fravær, frafald, karakterer og studieparathed

Resultatmål 2014-15. Fokus Elever: fravær, frafald, karakterer og studieparathed Resultatmål 2014-15 Fokus Elever: fravær, frafald, karakterer og studieparathed Mindre fravær indsats i forhold elever/studerende et er opretholdelse af den bedring i fraværet, som er sket de seneste tre

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM

EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Indhold 1. Evalueringer generelt... 2 2. Procesevaluering... 2 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 6 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...

Læs mere

Evaluering på Vestfyns Gymnasium

Evaluering på Vestfyns Gymnasium Evaluering på Vestfyns Gymnasium Udkast til kvalitetssikringssystem og evalueringsplan (revideret version) Præsentation af systemet Sammenhæng mellem Kvalitetssikringssystemet og evalueringsplanen Den

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken

Læs mere

Resultatmål 2011-12Tårnby Gymnasium & HF. I. Gennemgående obligatoriske indsatsområder:

Resultatmål 2011-12Tårnby Gymnasium & HF. I. Gennemgående obligatoriske indsatsområder: Resultatmål 2011-12Tårnby Gymnasium & HF I. Gennemgående obligatoriske indsatsområder: Mere fleksibel anvendelse af lærerressourcer inden for gældende overenskomster med henblik på kompetenceudvikling

Læs mere

Oversigtsskema. De 4 niveauer i evalueringssystemet.

Oversigtsskema. De 4 niveauer i evalueringssystemet. Oversigtsskema. De 4 niveauer i evalueringssystemet. 1. niveau: Elevernes udbytte mål hvilken Elevernes faglige standpunkt (summativt) Centralt stillede mål for Lærerne Ved opgaver, tests, prøver, karaktergivning,

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2014-15

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2014-15 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2014-15 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Tårnby Gymnasium & HF Bestyrelsesmøde 17. september 2013.

Tårnby Gymnasium & HF Bestyrelsesmøde 17. september 2013. Resultatmål 2013-14 Tårnby Gymnasium & HF Målene afspejler en helhedsorienteret indsats i forhold til elever, personale og udviklingsaktiviteter. Der vil derfor kunne være overlappende temaer. Ekstraramme

Læs mere

Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF pr. aug. 2014. a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse. Lærerteams MUS.

Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF pr. aug. 2014. a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse. Lærerteams MUS. Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF pr. aug. 2014 På de følgende sider viser vi en oversigt over den måde, vi har valgt at organisere vores ledelse og vores udvalg. Udvalgsstruktur og arbejdsfordeling

Læs mere

Evalueringsstrategi for stx på Frederikssund Gymnasium

Evalueringsstrategi for stx på Frederikssund Gymnasium Evalueringsstrategi for stx på Frederikssund Gymnasium På Frederikssund Gymnasium har vi en strategi for evaluering, der går ud på at sikre at eleverne løbende er opdateret om, hvordan de klarer sig fagligt

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

System for kvalitetssikring og resultatvurdering N. Zahles Gymnasieskole

System for kvalitetssikring og resultatvurdering N. Zahles Gymnasieskole Indhold 1. Overordnet beskrivelse... 2 Kvalitetssystemet... 2 Gymnasiets organisering... 2 Sammenhæng mellem skolens værdigrundlag og den valgte strategi for selvevaluering... 2 Strategi for selvevaluering

Læs mere

Esbjerg Gymnasium og HF-kursus: System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. kvalitetssystem[1].doc 1. 1, stk. 4

Esbjerg Gymnasium og HF-kursus: System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. kvalitetssystem[1].doc 1. 1, stk. 4 kvalitetssystem[1].doc 1 Esbjerg Gymnasium og HF-kursus: System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering Kvalitetsbekendtgørelsen 1, En institution, der udbyder en eller flere gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit på stx 2015 Baggrund: Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF har efter drøftelser med to af Undervisningsministeriets læringskonsulenter gennemført

Læs mere

Kvalitets- og evalueringsplan for Herlev Gymnasium og HF 2007-2010

Kvalitets- og evalueringsplan for Herlev Gymnasium og HF 2007-2010 Kvalitets- og evalueringsplan for Herlev Gymnasium og HF 2007-2010 Organisation (obligatoriske områder) Værdier, skole- og ledelsesorganisering Skolens værdigrundlag (og sammenhængen med selvevalueringen)

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus pr. sept. 2011. . a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse lærerteams.

Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus pr. sept. 2011. . a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse lærerteams. Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus pr. sept. 2011 På de følgende sider viser vi en oversigt over den måde vi har valgt at organisere vores ledelse og vores udvalg. Udvalgsstruktur

Læs mere

Alssundgymnasiets system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering

Alssundgymnasiets system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering Indholdsfortegnelse Kvalitetssystemet og evalueringsplanen... 2 AGS Værdigrundlag/vision... 2 Ledelsens organisering og samarbejde med lærere, elever og administrativt personale... 3 Evalueringsplanen/regelmæssige

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2011 2012. Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2011 2012. Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2011 2012 Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær Nøgleområde 2/11 12: Klasseteam og faggrupper Nøgleområde 3/11 12: Bygninger

Læs mere

Guide til v-team og klasselærer

Guide til v-team og klasselærer Guide til v-team og klasselærer 2015-16 - et moderne gymnasium med stolte traditioner 1 Vision for v-team V-team sikrer fortsat udvikling af studieretninger. V-team skaber tættere relation mellem medarbejdere

Læs mere

Resultatlønskontrakt for rektor på Fredericia Gymnasium 2016/17

Resultatlønskontrakt for rektor på Fredericia Gymnasium 2016/17 Resultatlønskontrakt for rektor på Fredericia Gymnasium 2016/17 Formål Resultatlønskontrakt for rektor er et af bestyrelsens styringsredskaber. Den understøtter dialogen mellem bestyrelsen og ledelsen

Læs mere

Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011

Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011 Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011 Indstilling I henhold til Undervisningsministeriets brev af 10. juni 2010 (bilag 3.3.1) bemyndiges bestyrelsen til at indgå en resultatlønskontrakt

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team Mål- og arbejdsbeskrivelse for team På FG arbejder vi med 4 typer af lærerteam Team Stor-team Øvrige team Faggruppe Team Struktur og honorering 1g: Teamet består i 1g af 2 af klassens lærere udpeget således,

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Fredericia Gymnasium

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Fredericia Gymnasium Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Fredericia Gymnasium Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Fredericia Gymnasium 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe

Læs mere

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssikring og evaluering for KUU Køge-Roskilde-Greve Formålet med kvalitetssikringssystemet for KUU Køge-Roskilde-Greve er at sikre, at uddannelsen i vores

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering Mulernes Legatskole februar 2011 handleplan godkendt i SU den 24.3.2011

Undervisningsmiljøvurdering Mulernes Legatskole februar 2011 handleplan godkendt i SU den 24.3.2011 Undervisningsmiljøvurdering Mulernes Legatskole februar 2011 handleplan godkendt i SU den 24.3.2011 Handleplanen er udarbejdet på baggrund af UMV-undersøgelse gennemført i november 2010 for både stx- og

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse nr. 23. af 11. januar 2005 om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser

Vejledning til bekendtgørelse nr. 23. af 11. januar 2005 om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser Januar 2006 Vejledning til bekendtgørelse nr. 23. af 11. januar 2005 om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

Christianshavns Gymnasiums kvalitetssystem

Christianshavns Gymnasiums kvalitetssystem Christianshavns Gymnasiums kvalitetssystem Plan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering og de dertilhørende procedurer og evalueringer Christianshavns Gymnasium 2007 Side 1 af 22 Præsentation af kvalitetsplanen

Læs mere

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14 Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 3g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/ 2013 Elevhæfte for årgang 2011-2014 3g erne vises dette hæfte (august 2013) Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb

Læs mere

Indhold: Proces: Formål: Visioner og værdier: Opfølgning Holdbarhed:

Indhold: Proces: Formål: Visioner og værdier: Opfølgning Holdbarhed: Indhold: Kommunikationsstrategien er et overblik over allerede igangsatte og kommende indsatsområder i perioden 2009-2012. Følgende områder indgår i kommunikationsstrategien: - Elektronisk kommunikation

Læs mere

Resultatlønskontrakt 2013 2014

Resultatlønskontrakt 2013 2014 Resultatlønskontrakt 2013 2014 Formålet med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen

Læs mere

It. Strategi og handlingsplan 2008-10

It. Strategi og handlingsplan 2008-10 Fredericia Gymnasium 2008-10 Side 1/5 It. Strategi og handlingsplan 2008-10 1. Indledning 2. Elevernes it-kompetencer og it-færdigheder 3. Kommunikationssystemer mv. 4. Netværk, hardware, software - investeringsplan

Læs mere

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium

Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Det er målet for denne evalueringsplan at beskrive Langkaer Gymnasiums evalueringspraksis. På Langkaer Gymnasium tænker vi evaluering i et udviklingsperspektiv,

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Kvalitetsplan 2010 Høng Gymnasium og HF

Kvalitetsplan 2010 Høng Gymnasium og HF Kvalitetsplan 2010 Høng Gymnasium og HF Denne kvalitetsplan er udarbejdet i foråret 2010 og træder i kraft pr. 1. august 2010. Indsatsområder: At udvikle kvaliteten af skolens arbejde er selvfølgelig vigtigt

Læs mere

Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på

Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på toårigt hf Side 1 Det nedsatte hf-udvalg arbejder med følgende temaer: Justeret struktur med mulighed for spor mod akademisk bachelor, erhvervsakademi-

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Manual for team og klasseforum

Manual for team og klasseforum Manual for team og klasseforum Målsætning, sammensætning, opgaver og kvalitet Roskilde Katedralskole 1. Målsætning for samarbejdet i team og klasseforum Overordnet mål: Vi vil sikre vores elever den bedst

Læs mere

Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus pr. sept. 2011. . a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse lærerteams.

Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus pr. sept. 2011. . a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse lærerteams. Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus pr. sept. 2011 På de følgende sider viser vi en oversigt over den måde vi har valgt at organisere vores ledelse og vores udvalg. Udvalgsstruktur

Læs mere

Side 1 af 6. Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret

Side 1 af 6. Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret 2015-2016 Denne resultatlønskontrakt følger Undervisningsministeriets retningslinjer (bemyndigelsesskrivelse) for anvendelse af resultatløn

Læs mere

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit på toårigt hf

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit på toårigt hf Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit på toårigt hf 2015 Baggrund: Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF har efter drøftelser med to af Undervisningsministeriets læringskonsulenter

Læs mere

Selvevaluering - VID Gymnasier

Selvevaluering - VID Gymnasier Selvevaluering - VID Gymnasier Handelsgymnasium Grenaa, Handelsgymnasium Rønde og Teknisk Gymnasium Grenaa Medarbejdere og ledere på VID Gymnasier har for skoleåret 2015/16 valgt at arbejde med en række

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling

Læs mere

System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Frem til 2020

System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Frem til 2020 System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering Frem til 2020 1 Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Sammenhæng mellem værdigrundlaget og den valgte strategi for selvevaluering... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Indsatsområder 2014/15. Vedtaget på bestyrelsesmøde den 3. juni 2014

Indsatsområder 2014/15. Vedtaget på bestyrelsesmøde den 3. juni 2014 Indsatsområder 2014/15 Vedtaget på bestyrelsesmøde den 3. juni 2014 Formålet med indsatsområderne er at - styrke elevernes udbytte af undervisningen - og derigennem blandt andet at sikre høj gennemførelse

Læs mere

Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC

Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC Grundlag Det formelle, lovmæssige grundlag for skolens kvalitetssikringssystem findes her: 1) Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de

Læs mere

Guide til v-team og klasselærer

Guide til v-team og klasselærer Guide til v-team og klasselærer 2016-17 1 - et moderne gymnasium med stolte traditioner Vision for v-team V-team sikrer fortsat udvikling af studieretninger. V-team skaber tættere relation mellem medarbejdere

Læs mere

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk

Læs mere

Odder Gymnasiums system til kvalitetsudvikling

Odder Gymnasiums system til kvalitetsudvikling 1 Odder Gymnasiums system til kvalitetsudvikling April 2006 2 Indholdsfortegnelse I Præsentation af systemet Skolens udgangspunkt for kvalitetsudvikling side 1 1.a Kvalitetssystemet skema 1 side 2 Bemærkninger

Læs mere

Handlingsplan 2012 - HHX

Handlingsplan 2012 - HHX Handlingsplan 2012 - HHX Nedenstående plan er en oversigt over de indsatsområder der er foreslået for 2012 handlingsplanen bygger på strategiplanen 2010 2013, elevtrivselsundersøgelsen 2011, medarbejdertrivselsundersøgelsen

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse Opfølgningsplan hhx Frafald Overgang til videregående uddannelse 2015 Opfølgningsplan Analyse Frafald Skolen har konstateret, at der har været et stort frafald for de seneste 3 årgange af HHX-elever. Der

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. I april/maj 2008 gennemførte skolen for femte gang en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3).

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3). Kvalitetskoncept Juni 2015 På ZBC arbejder vi med kvalitet og udvikling for at lære og for at blive endnu bedre. Vi følger løbende op på skolens resultater og gennemfører systematisk evalueringer med henblik

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på handelsgymnasiet. Roskilde Handelsskole

Kvalitetsarbejdet på handelsgymnasiet. Roskilde Handelsskole Kvalitetsarbejdet på handelsgymnasiet (hhx) Roskilde Handelsskole 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Kapitel. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Kvalitetsarbejdet i relation til RHS

Læs mere

Benchlearning når kvalitet og udvikling sættes på dagsordenen

Benchlearning når kvalitet og udvikling sættes på dagsordenen Benchlearning når kvalitet og udvikling sættes på dagsordenen Randers Tekniske Skoles kvalitetsrejse Tankegodset Opstart og proces, succeser og snublesten undervejs ESB-netværket HTX-vejen Kvalitetskonference

Læs mere

Psykiatrisk Afdeling, Middelfart Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen.

Psykiatrisk Afdeling, Middelfart Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. 1. Baggrund og ramme for etablering af lokal evalueringspraksis: CVSU - Fyn igangsatte i 2003 et tværfagligt evalueringsprojekt

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Resultatlønskontrakt: Mål- og indsatsområder 2013-2014 samt grad af målopfyldelse. Basisrammen

Resultatlønskontrakt: Mål- og indsatsområder 2013-2014 samt grad af målopfyldelse. Basisrammen Resultatlønskontrakt: - og indsatsområder 2013-2014 samt grad af målopfyldelse 1. Undervisning 1.1 Lektieintegreret HF Basisrammen Formålet med udviklingsarbejdet er at styrke læringen i HF-uddannelsen

Læs mere

Evaluering af undervisning på FARMA

Evaluering af undervisning på FARMA Didaktisk enhed 19/1 2010 Evaluering af undervisning på FARMA om formålene med evaluering og fremtidige procedurer for undervisningsevaluering, herunder offentliggørelse af evalueringsrapporter. Baggrund:

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

o I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke

o I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke UMV 2014 Undervisningsmiljøvurdering med tilhørende elevtrivselsundersøgelse er udarbejdet af elevrådet i samarbejde med ledelsen. Undersøgelsespunkterne tager dels afsæt i de tidligere undersøgelser,

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Evalueringsoversigt på Randers Social- og Sundhedsskole

Evalueringsoversigt på Randers Social- og Sundhedsskole Evalueringsoversigt på Randers Social- og Sundhedsskole Hvorfor Hvordan og ETU Elevtilfredshed sundersøgelse UMV Undervisnings miljøvurdering Lovpligtig Lovpligtig Medarbejdere MTU (medarbejdert ilfredshedsund

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen

Læs mere