Kvalitetssystem for folkeskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetssystem for folkeskolen"

Transkript

1 Kvalitetssystem for folkeskolen et arbejdspapir en procesguide Danmarks Lærerforening

2 Indhold Indledning 4 Formål 4 Opbygning 6 Proceduren en oversigt Systemets anvendelsesområde 8 Kompetencefordeling mellem stat, kommune og skole 8 Fælles Mål 8 Kommunale mål og tilsyn 9 Lærerne og de øvrige personalegrupper Kvalitet et fælles ansvar 11 Dialog mellem kommune og skole en forudsætning for udvikling Skolens udvælgelse af fokuspunkter 13 Dialog om mål 13 Faglige kategorier 14 Processen med udvælgelse af fokuspunkter Fastlæggelse af mål og metode 16 Opstilling af mål 16 Dokumentation og metode 17 Processen med opstilling af mål og konkretisering af dokumentation og metode Arbejdet med fokuspunkterne 20 Opgave- og ansvarsfordeling 20 Sparring med ledelsen 21 Fremskaffelse af dokumentation for fokuspunkter Dialog mellem kommunalbestyrelse og skole 23 Dialogens omdrejningspunkter 23 Undervisningens rammer 24 Skolens målopfyldelse 24 Opfølgning 25 Processen for dialog om målopfyldelse og opfølgning Bilag A Årets gang Bilag B Dialogskema 1 Bilag C Dialogskema 2 3

3 Indledning Formål Det kvalitetssystem, som her præsenteres, er udviklet for at støtte skoler og kommuner i udarbejdelsen af grundlaget for en kommunal kvalitetsrapport. Systemet bygger på, at lederne i samarbejde med lærerne tager ansvaret for at konkretisere de målsætninger, der er sat for skolen. Systemet er en ramme, som må tilpasses lokale vilkår. Det vil således være hensigtsmæssigt, at den enkelte kommune og lærernes lokale repræsentanter forud for systemets indførelse drøfter rammerne for dets implementering. Formålet med kvalitetssystemet er at understøtte lærernes faglige engagement og dialog, samt skabe synlighed omkring skolernes daglige arbejde, gennem et systematisk arbejde med målsætninger og evaluering. Kvalitetssystemet skal give kommunalbestyrelsen et veldokumenteret grundlag for at gå i dialog med skolen om dens virksomhed og om sammenhængen mellem målene for skolen og de midler, der stilles til rådighed. Systemet giver grundlag for, at den enkelte skole i dialog med kommunen systematisk kan konkretisere og evaluere de mål, der i det enkelte år skal særligt fokus på. Et fokus, der kan skabe synlighed og forankring af målene i kommunen, men som også kan give lærerne en støtte i deres faglige dialog med ledelse og kollegaer og en systematik, der samtidig kan understøtte arbejdet med de fastlagte mål, der ikke er særskilt fokus på. Systemets samspil mellem lærernes faglige engagement og dialogen med kommunen skal understøtte, at skolen anvender evaluering og den indsamlede dokumentation til at åbne sig for videre kvalitetsudvikling i stedet for at lukke sig i et forsvar for egne resultater. Opbygning Systemet består af denne grundtekst samt bilagene A - C. Grundteksten indeholder to dele. Første del, som består af side 4-12, er en beskrivelse af baggrund og idégrundlag for systemet. Anden del af materialet, som består af side 13-26, er en gennemgang af processen og systemets enkelte faser med forslag til, hvordan proceduren konkret kan gribes an. 4

4 Bilag A Årets gang er en grafisk oversigt over, hvordan systemets faser griber ind i hinanden. Bilag B og C er det konkrete grundlag for dialogen mellem skole og kommune om skolens rammer og resultater. 5

5 Proceduren en oversigt Skoleår 1 Skolen udvælger fokuspunkter Skolen konkretiserer mål mv. Kommunen godkender mål mv. Skoleår 2 Skolen indsamler dokumentation mv. Kommunen og skolen drøfter resultaterne Hvert skoleår skal det fastlægges: hvilke af skolens mål, der skal rettes en særlig opmærksomhed mod det kommende år ved, - at det sættes på dagsorden på møder i (fag)team og i lærernes øvrige samarbejde, - at referater for møderne drøftes i pædagogisk råd, - at skoleledelsen træffer beslutning på baggrund af drøftelse med lærerne, sine egne observationer og sit overblik over de seneste års fokuspunkter. hvordan disse mål kan konkretiseres og operationaliseres på skolen ved, - at der nedsættes mindre arbejdsgrupper bestående af de lærere, der hovedsageligt forestår undervisningen på de områder, som de enkelte fokuspunkter berører, - at hver arbejdsgruppe konkretiserer mål, opstiller indikatorer og udarbejder forslag til ansvarsfordeling og tidsplan for arbejdet med fokuspunktet herunder, hvordan og i hvilket omfang skoleledelsen mv. skal understøtte arbejdet, - at skoleledelsen godkender de enkelte arbejdsgruppers plan. hvordan skolens resultater for det kommende års fokuspunkter skal dokumenteres ved, 6

6 - at de enkelte arbejdsgrupper drøfter hensigtsmæssige evalueringsformer for fokuspunktet, - at hver arbejdsgruppe præciserer, hvordan resultater fra de valgte evalueringsformer kan omsættes til pålidelig dokumentation - at skoleledelsen godkender arbejdsgruppernes evaluerings- og dokumentationsforslag. Hvert skoleår skal der ligeledes: følges op på de beslutninger, der blev taget det foregående år ved, - at skoleledelsen drøfter den kommunale tilbagemelding med pædagogisk råd, - at skoleledelsen på baggrund af den kommunale tilbagemelding og drøftelserne i pædagogisk råd iværksætter de fornødne tiltag - at lærerne inddrager erfaringerne fra fokuspunktet i deres planlægning. udarbejdes den aftalte dokumentation for de igangværende fokuspunkter ved, - at de berørte lærere foretager den aftalte evaluering og omsætter resultaterne til dokumentation, - at ledelsen undervejs drøfter arbejdet med lærerne. foretages drøftelser mellem kommune og skoler om resultater og nødvendig opfølgning ved, - at ledelsen præsenterer skolens resultater og forslag til opfølgning for kommunen, - at kommune og ledelse drøfter skolens resultater og forslag til opfølgning samt skolens rammer og aktuelle situation, - at kommunen godkender skolens forslag til opfølgning. Opfølgning af det ene års resultater glider ind i det kommende års arbejde med at synliggøre skolens indsats. Arbejdet med at drøfte, dokumentere og følge op glider ind i hinanden i en kontinuerlig proces, og kan derfor angives som et hjul. Bilag A illustrerer, hvordan skole og kommune løbende samarbejder om at synliggøre kvaliteten i den enkelte skoles arbejde. 7

7 Systemets anvendelsesområde Kompetencefordeling mellem stat, kommune og skole Kvalitetssystemet knytter sig til den kompetencefordeling mellem stat, kommune og skole, der er angivet i folkeskolelovens 2. Bestemmelsen beskriver, hvordan folkeskolens styring bygger på, at kommunalbestyrelsen inden for folkeskolelovens bestemmelser fastsætter de overordnede rammer for skolernes virksomhed, mens udfyldningen af disse rammer og detailkompetencen ligger hos den enkelte skole. Fælles Mål Den enkelte skole må i sit arbejde med målsætninger tage afsæt i folkeskolens formål, Fælles Mål og eventuelt lokalt besluttede mål. Dette materiale er sin struktur tilpasset den inddeling af fagområder, som findes i Fælles Mål (se I sin anvendelse af materialet må skolen vurdere, om der er lokale målsætninger, som ikke knytter sig til Fælles Mål og indarbejde disse mål. Fælles Mål relaterer sig til elevernes udbytte af undervisningen. Skolens kvalitet bliver imidlertid også oplevet i forhold til samarbejdet med hjemmene, andre institutioner og de øvrige omgivelser. I systemet er der derfor en særskilt kategori til dette område. Fælles Mål med trin- og slutmål er pejlemærker for lærerne i deres planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Det er dog hverken muligt eller hensigtsmæssigt, at skolen på samme tid udarbejder dokumentation for sine resultater i forhold til samtlige trinmål (alene i dansk er der over 150 trinmål). Kommunale mål og tilsyn Hvis det fra central eller kommunal side er besluttet, at der i et bestemt år skal samles oplysninger om udvalgte fag/emner, eller at der skal rettes særlig opmærksomhed på integration e.l., er den enkelte skole i sin udvælgelse af fokuspunkter og målfastsættelse bundet heraf. Det er den enkelte skole, som har ansvaret for, at de fornødne oplysninger tilvejebringes. En række kommuner har haft indsatsområder om fx team- og holddannelse og andre forhold, der omhandler undervisningens organisering. I dette system er der lagt vægt på, at dialogen mellem skole og kommune i videst muligt omfang tager afsæt i skolens opgaveløsning i forhold til 8

8 fastlagte mål for skolen. Skolens valg af organisering mv. er pædagogiske midler til at nå målene. Det er relevant for den enkelte skole at arbejde med dette, men det er målene og ikke midlerne, der er i fokus i dette system. Drøftelser mellem kommune og skole om midler vil i dette system primært finde sted i forbindelse med opfølgning på et fokuspunkt. Hvis skolen fx i sit forslag til opfølgning på nogle givne resultater er mere ambitiøse, end kommunen finder, at de lokale forhold tillader, må skole og kommune drøfte, hvordan målene og indsatsen kan justeres i forhold til hinanden. Kvalitetssystemet er kendetegnet ved, at hver enkelt skole over for kommunalbestyrelsen: - Konkretiserer de mål, der skal fokuseres på i perioden. - Fastlægger opgaver og ansvarsfordeling. - Skaber synlighed og forankring i forhold til målene. - Anvender metoder og procedurer, der kan tilvejebringe et dækkende og pålideligt dokumentationsgrundlag. - Sikrer opfølgning på baggrund af dialog med kommunalbestyrelsen om resultaterne. Kvalitetssystemet skal kunne belyse følgende: - Skolens faglige og pædagogiske ansvar. - Skolens arbejde med de valgte fokuspunkter. - Resultaterne af arbejdet med pågældende fokuspunkter. - Skolens opfølgning på arbejdet/problemstillingen. Kvalitetssystemet skal derfor være: - Løbende, dvs. der skal hele tiden være flere fokuspunkter. - Systematisk, dvs. led i en overordnet plan for skolen. - Resultatvurderende, hvilket bl.a. indebærer evaluerbare mål. - Udviklingsskabende. - Synligt, dvs. et anliggende for hele skolen. Lærerne og de øvrige personalegrupper Lærerne er den eneste personalegruppe, der er nævnt eksplicit i dette materiale. Lærerne og børnehaveklasselederne har ansvaret for undervisningen. De fleste steder, hvor begrebet lærer er anvendt, burde der derfor formelt stå lærer og børnehaveklasseleder. Det er udelukkende af hensyn til læsbarheden, at dette er undladt. 9

9 Den enkelte skole må i sin anvendelse af materialet vurdere, i hvilket omfang andre personalegrupper skal inddrages. Ønsker skolen fx at arbejde med målsætninger for SFO, er det personalet her, som må konkretisere mål mv. Skolens pædagogiske indsats koordineres i pædagogisk råd, som omfatter hele det pædagogiske personale. 10

10 Kvalitet et fælles ansvar Dialog mellem kommune og skole en forudsætning for udvikling Kommunerne har ifølge folkeskoleloven det overordnede ansvar for skolernes kvalitet. Hensigten med kvalitetssystemet er at skabe grundlag for den forståelse og dialog, som må være mellem skole og kommune om skolens udvikling. Den systematiske opsamling giver et grundlag for at drøfte, hvordan skolens og de enkelte læreres mulighed for at skabe god undervisning kan forbedres. Kvalitetssystemet skal også sikre en sammenhæng mellem mål og midler. En dialog om opfyldelsen af de fastlagte målsætninger forudsætter en afklaring af, om skolen kan overholde de centralt og kommunalt fastsatte bestemmelser for undervisningen. Forudsætningen for denne dialog er, at kommunen har indsigt i skolens arbejde. Det får kommunen dels via en række konkrete data, sammenholdt med skolelederens vurdering af en række faktorer, der har betydning for undervisningen; dels gennem en dialog om skolens og undervisningens kvalitet i henhold til de fastlagte mål. Fremtidens uddannelsessystemer skal være vidensrige Oplyst forskrift Oplyst og faglig vurdering Central forskrift Professionel og faglig vurdering på skolerne Uoplyst forskrift, lærerne implementerer læseplaner Uoplyst faglig vurdering Tradition for at uddannelsessystemer er vidensfattige Jo flere beslutninger den enkelte skole og den enkelte lærer selv kan foretage omkring undervisningen, jo større bliver ansvarligheden, fleksibiliteten og kreativiteten, og dermed elevernes resultater. Derfor skal det være den enkelte skole og skolens professionelle lærere, der beslut- 11

11 ter, hvordan de givne rammer skal udfyldes hvordan målene nås, og undervisningen tilrettelægges. Det illustrerer OECD med ovenstående model 1. At en skole er vidensrig betyder bl.a., at den har nogle veluddannede lærere, der er fagligt og didaktisk kompetente. Men det betyder også, at skolen har viden om elevernes læring, hvilket udbytte de enkelte elever har af undervisningen, og i hvilket omfang opstillede mål indfris. En systematisk evaluering er således en grundlæggende forudsætning for, at skolen og den enkelte lærer kan træffe selvstændige beslutninger på et kvalificeret grundlag. Skolen er imidlertid ikke en isoleret ø. Dens rammer fastlægges på kommunalt niveau. En forudsætning for, at kommunen har et sagligt fundament til at fastlægge disse rammer, er, at skolen er villig til at dele sin store viden om undervisningen, eleverne og skolen med kommunen. Dette kvalitetssystem bygger på, at skole og kommune har en fælles interesse i at understøtte en åben og vidensrig dialog om skolens forudsætninger og resultater. 1 OECD fremhæver, at vidensmængden på den enkelte skole og hos den enkelte lærer, sammen med lærernes mulighed for at træffe egne beslutninger og tage professionelt ansvar, spiller en afgørende rolle for elevernes udbytte af undervisningen. Lærerne skal være fagligt oplyste, og skolen skal kunne foretage en selvstændig faglig vurdering af undervisningen. 12

12 Skolens udvælgelse af fokuspunkter Dialog om mål Forud for selve opstillingen af fokuspunkter skal der foregå en grundig debat blandt skolens medarbejdere om såvel fokuspunkter som mål. Det sker gennem diskussioner i team og på møder i pædagogisk råd. Fokuspunkterne skal relatere sig til de mål, der allerede er opstillet for skolen. Fokuspunkterne vælges med udgangspunkt i de områder, hvor skolen oplever et behov for at se på undervisningen og dens resultater, samt hvor man ønsker synlighed om arbejdet eller fornyet dokumentation for resultaterne. I rammen, der afslutter dette afsnit, er det skitseret, hvordan den enkelte skole kan gribe proceduren an med afsæt i drøftelser i skolens (fag)team, men den enkelte skole må drøfte, hvordan arbejdet skal konkretiseres. Det afgørende er, at alle skolens lærere deltager i den indledende diskussion, da arbejdet med fokuspunkterne er et fælles anliggende for hele skolen. Faglige kategorier Faghæfterne med Fælles Mål er inddelt i kategorierne humanistiske fag, naturfag, praktisk-musiske fag og andre områder. Kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer er alt sammen en del af fagligheden. Fagligheden er en forudsætning for en personlig alsidig udvikling, hvor eleverne kan tage stilling og handle. Derfor er elevernes personlige alsidige udvikling en væsentlig del af hvert enkelt fag og må indgå i drøftelserne af udvælgelse af fokuspunkter i de enkelte fagområder, ligesom dette aspekt må medtænkes i den konkrete målsætning og det videre arbejde med fokuspunkterne. I forbindelse med lovjusteringen fra august 2002 blev kommunerne forpligtet til at beskrive undervisningens fremme af elevernes alsidige personlige udvikling. Hensigten var at få sat ord på denne del af den enkelte skoles virksomhed. Hvad angår kategorien, der omhandler skolens samarbejde med hjemmene og omgivelserne, er det ikke muligt at udlede nogle centralt fastlagte områder. De beskrevne områder er eksempler, som den enkelte skole må supplere i forhold til egne behov. Mens der er opstillet mål for fagene, vil fokuspunkterne inden for dette område relatere sig til en oplevet kvalitet af eksempelvis skole-hjem-samarbejdet. 13

13 En del af folkeskolens opgave er arbejdet med elevernes arbejdsmiljø. Kategorien øvrige emner er derfor i skemaet suppleret med emnerne mobning og trivsel. Det kan suppleres med lokale problemstillinger. Som beskrevet er det hverken muligt eller hensigtsmæssigt at udarbejde dokumentation for de utallige mål, der er angivet. Hvert år sætter skolen derfor fokus på et område inden for hver af følgende kategorier. Humanistiske fag Dansk Kristendom Historie Samfundsfag Fremmedsprog Naturfag Matematik Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/kemi Praktiskmusiske fag Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Øvrige områder Bh.klassen Modersmålsuv. Færdselslære Uddannelsesorient. Sundhed & seksualundervisning Mobning Trivsel Skole, hjem og omgivelser Skole/hjem-samarb. Børnehave skole Skole ungdomsudd. Skole fritid Skolen i lokalsamf. Skolen bør over en årrække udvælge fokuspunkter, så alle områder inden for de enkelte kategorier bliver dækket. Tidligere års fokuspunkter indgår som en naturlig del af skolens arbejde. Når fokuspunkterne er valgt, følger arbejdet med at konkretisere mål og strategier for arbejdet. Derudover skal der være klare rammer for ansvarsfordeling, tidsperspektiv, metode og opfølgning. Udvælgelsen af de fem fokuspunkter skal involvere alle lærere på skolen, så skolen som helhed føler medejerskab til arbejdet. Den mere detaljerede beskrivelse af arbejdet udarbejdes af en mindre gruppe, bestående af såvel ledelsen som et par af skolens lærere. Denne gruppe fungerer som tovholdere i arbejdet med fokuspunkterne og er ansvarlig for processen. Processen med udvælgelse af fokuspunkter kan fx foregå således: 1. Skoleledelsen udsender i august en oversigt til lærerne over fokuspunkter, der har været valgt inden for de enkelte kategorier i de seneste fem år. 2. Skoleledelsen tolker skole- og kommunalbestyrelsens forventninger og opfølgning på sidste års fokuspunkter til konkrete mål for skolen. 14

14 3. De enkelte team har på deres møde i september udvælgelse af fokuspunkter på dagsordenen. Teamet vurderer, hvor de inden for deres fagområde ser et aktuelt behov for en fælles systematisk viden eller et behov for særlig synlighed. 4. Pædagogisk råd udvælger i oktober på baggrund af referater fra teamene forslag til fokuspunkter inden for hver af de fem kategorier. 5. Ledelsen træffer beslutning om skolens valg af næste års fokuspunkter på baggrund af drøftelserne i pædagogisk råd, egne observationer og oplevelse af behov samt sit overblik over de områder, der er blevet dækket gennem de seneste års valgte fokuspunkter. 6. Ledelsen nedsætter for hvert af de fem fokuspunkter en mindre arbejdsgruppe bestående af en repræsentant fra ledelsen og lærere, hvis undervisning knytter sig til punktet. Arbejdsgruppen har til opgave at konkretisere mål for punktet og opstille en handleplan for arbejdet. 7. Ledelsen kommunikerer tydeligt ud blandt lærerne, hvordan ansvar og beføjelser for arbejdet med fokuspunkter er fordelt. 15

15 Fastlæggelse af mål og metode Opstilling af mål For hvert fokuspunkt skal der konkretiseres mål, der er så præcise, at det er muligt at evaluere dem senere. Folkeskolens trin- og slutmål er søgt formuleret, så de giver et klart og tydeligt billede af målet med undervisningen på de enkelte fagområder. I forhold til opstillingen af mål må man allerede i formuleringen af målene kunne forestille sig, hvordan man kan se, at målene er nået. Det betyder, at opstillingen af mål er tæt knyttet til valg af indikatorer og evalueringsmetode. Indikatorer eller tegn viser, hvordan det går undervejs i processen, og sikrer, at man holder kursen frem mod de mål, der er sat. Indikatorerne skal derfor relatere sig til målene. Indikatorerne er ét af lærernes vigtigste arbejdsredskaber. Lærerne ser hele tiden efter indikatorer på, at eleverne eksempelvis har forstået opgaven og har greb om metoden. I kvalitetssystemet bruges iagttagelsen af indikatorer som en bevidst strategi. Indikatorer skal både være kvantitative og kvalitative, der skal altså både være indikatorer, der går på resultatet og på processen i arbejdet. Indikatorerne skal i perioden, hvor der arbejdes med fokuspunktet, give afsæt til, at lærerne og ledelsen kan drøfte, om de valgte metoder og strategier vil føre frem mod målet. Dokumentation og metode Kvalitetssystemet skal kunne dokumentere, at skolen lever op til de centralt fastsatte krav og mål inden for de rammer, der er sat. Dokumentation har både et eksternt og et internt sigte. Det eksterne retter sig imod kommunalbestyrelsen. Kvalitetssystemet skal her bidrage med dokumentation for skolens kvalitet. Internt skal dokumentationen synliggøre, hvordan skolen arbejder med at udvikle sin praksis. Kvalitetssystemet har således også et læringsperspektiv, ikke mindst i den kollegiale refleksion. Resultaterne kan desuden anvendes i dialogen med elever og forældre. Arbejdet med kvalitetssystemet tager udgangspunkt i de eksisterende erfaringer med dokumentation og metode, man har på skolen. Men skolen bør over en årrække benytte forskellige metoder til at dokumentere resultaterne af indsatsen. 16

16 Det skal være klart på skolen, hvordan den indsamlede dokumentation bruges, så der ikke senere opstår usikkerhed om, hvad der skal ske med materialet. Der er mange måder at indsamle dokumentation på. Nogle værktøjer anvendes til målinger og registreringer, mens andre har et langt bredere sigte. Ligesom skolen over for kommunen konkretiserer de mål, der skal sættes fokus på, skal skolen også klargøre, hvilke evalueringsredskaber og metoder der tænkes valgt i forhold til de enkelte fokuspunkter. Det er ikke et værdifrit valg at vælge evalueringsredskaber- og metoder. Ingen evaluering er i stand til at indfange hele virkeligheden på én gang. I sit valg af metode må skolen derfor vurdere, hvilke der bedst honorerer formålet med evalueringen. Evalueringsfagligt skelnes der mellem summativ og formativ evaluering. Summative evalueringsformer er fx test, prøver og spørgeark, mens formative fx er logbog, diagnostiske test og samtaler. Den summative har fokus på resultater, mens den formative har et lærings- og udviklingssigte. Den summative ser eleven som objekt for undervisningens mål mens den formative i højere grad lægger op til refleksion med eleven om, hvordan undervisningen bedst kan understøtte dennes behov. I praksis vil man dog ofte benytte begge former for evalueringer sammen eller hver for sig. Det centrale i evalueringen af fokuspunkterne er, at den tilvejebringer et dækkende og pålideligt dokumentationsgrundlag for skolen og lærerne til brug for undervisningen samt for dialogen med kommunen. Processen med opstilling af mål og konkretisering af dokumentation og metode kan fx foregå således: 1. Arbejdsgrupperne konkretiserer i oktober-november deres fokuspunkt for det kommende skoleår til konkrete læringsmål for de respektive elevgrupper. 2. Arbejdsgrupperne laver i november-december en tidsplan for arbejdet med fokuspunktet i det kommende år. Tidsplanen beskriver, hvornår i perioden der er særligt behov for ledelsens sparring mv. Tidsplanen indeholder endvidere indikatorer for arbejdet som fx processen er på rette spor, når, eller når eleverne handler på følgende måde, er det tegn på 17

17 3. Arbejdsgrupperne drøfter i december de konkretiserede mål, indikatorer m.m. med alle lærere, der forventes at være involveret i undervisning, der berører de valgte fokuspunkter i det kommende skoleår. Evalueringsmetoder mv. drøftes. 4. Arbejdsgrupperne udarbejder i januar, på baggrund af drøftelser i pædagogisk råd, forslag til evalueringsmetoder for de enkelte fokuspunkter og beskriver, hvordan resultater fra de valgte evalueringsformer kan omsættes til pålidelig dokumentation. 5. Ledelsen vurderer, om der er de nødvendige evalueringsfaglige kompetencer blandt lærere og ledelse til de foreslåede evalueringsformer og om de valgte evalueringsformer for de enkelte fokuspunkter vil kunne bidrage med den nødvendige dokumentation. 6. Ledelsen træffer beslutning om evalueringsmetoder mv. og udfylder på denne baggrund de fire øverster felter i dialogskema 2 for hvert af de valgte fokuspunkter. 7. Skolebestyrelsen drøfter skolens valg af fokuspunkter og målsætninger. Bestyrelserne tager stilling til, om målene er operationelle og realistiske og om fokuspunkterne afspejler de centrale og lokale målsætninger. 8. Ledelsen regulerer dialogskema 2 efter de beslutninger, der er truffet i skolebestyrelsen. 9. Kommunalbestyrelsen drøfter og godkender målene efter en vurdering om: a. områderne er dækkende for skolens aktiviteter b. de foreslåede metoder og procedurer kan tilvejebringe et dækkende og pålideligt dokumentationsgrundlag c. fokuspunkter og målsætninger er realistiske d. indsatsen kræver særlig resursetilførelse e.l. 10. Skoleledelsen regulerer i dialog med de ansvarlige arbejdsgrupper de konkrete mål og handlinger for arbejdet med fokuspunkterne efter de beslutninger, der er truffet i skole- og kommunalbestyrelsen. 11. Arbejdsgrupperne konkretiserer deres arbejde med fokuspunkterne i forhold til de nødvendige reguleringer. 18

18 Det ligger uden for dette materiales rammer at beskrive og konkretisere mulige evalueringsformer. Skolerne kan med fordel søge inspiration i fx: Lars Peter Bech Kjeldsen m.fl.: Teamets arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af undervisningen. Kroghs Forlag, Kirsten Rasmussen og Hanne Joensen: Fælles Mål i børnehøjde. Alinea, Michael Andersen: Intern evaluering af undervisningen. Gyldendal, Claus Madsen: Portefoliopædagogik. Dafolo, Kristine Fooken Jensen m.fl.: Målcirkler - kopimappe m/cd. Dafolo, Signe Holm-Larsen m.fl.: Hverdagsevaluering. Krogh Forlag, Danmarks Evalueringsinstitut: Nøgler til forandring. EVA, Kvalitet Inspiration Faglighed. 19

19 Arbejdet med fokuspunkterne Opgave- og ansvarsfordeling Når skolens fokuspunkter er behandlet i skole- og kommunalbestyrelse i marts, fastlægger skolen sin endelige ansvarsfordeling for arbejdet med fokuspunkterne. Dette sker som en del af den øvrige opgave- og fagfordeling. Undervisningen i de områder, som det pågældende år er udvalgt som fokuspunkter, adskiller sig ikke i form og indhold fra skolens øvrige undervisning. Områderne er valgt som fokuspunkter, fordi det er vurderet, at der er behov for en særlig belysning af undervisningen og dens resultater på området. Hensigten med fokuspunkterne er at belyse skolens arbejde på området ikke at præstere en særlig løsrevet indsats det pågældende år. De områder, der er valgt som fokuspunkter, skal ikke tildeles særlige resurser e.l. Ledelsen og de enkelte lærere må være opmærksomme på, at arbejdet med de valgte fokuspunkter ikke sker på bekostning af arbejdet med skolens øvrige områder. Lærerne forbereder, gennemfører, evaluerer og følger op på al deres undervisning. Lidt firkantet kan man måske sige, at eleverne ikke i deres daglige undervisning bør kunne skelne mellem den undervisning, der knytter sig til et af årets fokuspunkter og den, som ikke knytter sig til et fokuspunkt. Forskellen fra skolens øvrige undervisning ligger hovedsageligt i, at lærerne inden for de områder må tilpasse undervisningen til tidsplanen og bruge de valgte indikatorer og evalueringsformer, som den besluttede systematik på området forudsætter. Sparring med ledelsen Ledelsen følger arbejdet med fokuspunkterne og drøfter undervejs med lærerne, hvordan målene indfris. Ledelsen har fokus på disse områder ikke mindst i forhold til, at den aftalte dokumentation til kommunen bliver tilvejebragt. 20

20 Arbejdet med de valgte fokuspunkter sker efter den besluttede systematik, men ledelsens sparring mv. i forhold til skolens øvrige undervisning kan ikke nedtones pga. arbejdet med fokuspunkterne. Fremskaffelse af dokumentation for fokuspunkterne kan fx foregå således: 1. Lærerne tager i deres planlægning af årets arbejde i juni - august afsæt i den tidsplan mv., der er opstillet for fokuspunkterne. 2. Skoleledelsen sikrer i forbindelse med tilrettelæggelsen af det kommende års arbejde, at der er de resurser og informationer, der er nødvendige for lærernes arbejde og overvågning af de enkelte fokuspunkter. 3. Lærerne koordinerer deres arbejde og benytter de besluttede evalueringsformer i undervisningen. 4. Skoleledelsen er i dialog med de ansvarlige lærere om fremdrift og resultater i arbejdet. Minimum to gange i forløbet gøres status over, hvordan undervisningen forløber i relation til de besluttede indikatorer. 5. Skoleledelsen iværksætter om nødvendigt handlinger for at indsamle de planlagte data til dokumentationen og til løbende forbedringer af processen. 6. Lærerne udarbejder på baggrund af deres evalueringsdata den aftalte dokumentation. 7. Lærerne analyserer deres resultater og fremlægger dem sammen med forslag til opfølgning for pædagogisk råd, der foretager en drøftelse af resultater og opfølgning. 8. Skoleledelsen sikrer, at den udarbejdede dokumentation illustrerer skolens resultater med de enkelte fokuspunkter i forhold til lokalt og centralt fastsatte mål. 9. Skoleledelsen systematiserer dokumentationen for de enkelte fokuspunkter til præsentation for skole- og kommunalbestyrelse. På denne baggrund udfyldes de respektive felter i dialogskema 2. (De øverste fire felter blev udfyldt i forbindelse med planlægningen det foregående år). 10. Skoleledelsen systematiserer anden dokumentation fra skolen, som det lokalt eller centralt er besluttet, skal indgå i den kommunale kvalitetsrapport. 21

21 11. Skoleledelsen fastlægger skolens forslag til opfølgning på fokuspunkterne. 12. Skoleledelsen præciserer, i hvilket omfang forslaget til opfølgning kan effektueres inden for skolens eget budget og kompetenceområde. 13. Skoleledelsen udarbejder data om undervisningens rammebetingelser, jf. centrale og kommunale bestemmelser dialogskema 1. 22

22 Dialog mellem kommunalbestyrelse og skole Dialogens omdrejningspunkter Dialogen mellem kommunalbestyrelse og skole er i dette system fastlagt til at finde sted hvert år i marts måned. Dialogen har tre omdrejningspunkter: Opfølgning af indberettede data om undervisningens rammebetingelser (tilsynsoplysninger jf. bilag B). Evaluering af målopfyldelse i den foregående periode og påtænkt opfølgning (spalte 5-6 på dialogskema 2 samt eventuelt anden dokumentation, der skal indgå i den kommunale kvalitetsrapport). Godkendelse af skolens fokus og konkretiserede målsætninger for det kommende år (spalte 1-4 på et nyt dialogskema 2). I forbindelse med den lokale implementering af systemet kan det overvejes om mødet mellem kommunalbestyrelse og skole kan deles i to. Det vil kunne kvalificere dialogen, at drøftelserne om evaluering og opfølgning af det ene års fokuspunkter adskilles fra godkendelsen af det følgende års, men det kan være praktisk vanskeligt for kommunalbestyrelsen at afholde to møder med alle skoler i løbet af det tidlige forår. Forud for dialogen med kommunalbestyrelsen er skemaerne behandlet og påtegnet i skolebestyrelsen. Skolens leder er ansvarlig for den enkelte skoles virksomhed og leder derfor skolens delegation. Det kan dog være hensigtsmæssigt, at formanden for skolebestyrelsen også deltager i mødet mellem skole og kommune, ligesom det kan overvejes, at lærerrepræsentanter fra de grupper, der har været ansvarlige for de enkelte fokuspunkter, deltager. Undervisningens rammer Skolelederen gennemgår dialogskema 1 med de fastlagte rammebetingelser for skolens undervisning. Områder, hvor skolen har konstateret, at den har problemer med at overholde rammebetingelserne, fremhæves. Skolelederen fremlægger forslag til tiltag, der kan modvirke en fremtidig overskridelse. Ligeledes fremhæver skoleledelsen områder, hvor skolen oplever rammerne som gode. Kommunalbestyrelse og skole drøfter tiltagene og vurderer, hvilke tiltag der umiddelbart kan iværksættes, og hvilke, der kræver en nærmere analyse og fornyet politisk beslutning. I det omfang kommunalbestyrelsen 23

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner Selvevaluering - kapitel 3 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Giro 828-2218 Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår. Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj.

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Undersøgelsesværktøj. r. Kapitel 2.a Undersøgelsesværktøj til opgørelse

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

ÅDALSKOLEN DAGSORDEN: SKOLEBESTYRELSEN TORSDAG DEN 2. APRIL 2009 KL. 19.00 PÅ LÆRERVÆRELSET. 1. Godkendelse og underskrift af referat fra sidste møde.

ÅDALSKOLEN DAGSORDEN: SKOLEBESTYRELSEN TORSDAG DEN 2. APRIL 2009 KL. 19.00 PÅ LÆRERVÆRELSET. 1. Godkendelse og underskrift af referat fra sidste møde. ÅDALSKOLEN SKOLEBESTYRELSEN TORSDAG DEN 2. APRIL 2009 KL. 19.00 PÅ LÆRERVÆRELSET DAGSORDEN: 1. Godkendelse og underskrift af referat fra sidste møde. 2. Nyt fra elevrådet. 3. Opfølgning 4. TEMA: Centerklassen

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Principper for forældresamarbejde: Skole og forældre samarbejder i overensstemmelse med skolens værdier for Det gode skole hjemsamarbejde, regler i henhold til Folkeskoleloven

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Om undersøgelsen Den 3. juni 2010 Danmarks Lærerforening har foretaget en undersøgelse, der skal sætte fokus på naturfagene i folkeskolen herunder, hvordan

Læs mere

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole som uddannelsessted Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole er firesporet og rummer ud over almenklasser også kommunens specialklasserække

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 R A P P O R T Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Dagtilbud og Undervisning, januar 2013 F a g l i g e k v a l i t e t s o p l y s n i n g e r 2 0 1 2 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS)

Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS) Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS) I denne vejledning er proceduren for LUS i UCL beskrevet. Vejledningen suppleres af en brugervejledning til systemet Medarbejderplan 1, samt et afsnit i IT-politikken

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013 Folkeskolereform Kick-off Lolland Kommune august 2013 1 Kort velkomst v/ Bjarne Voigt Hansen De kommunalpolitiske forventninger v/ Hans-Erik Lund Rasmussen Rammesætning for arbejdet i arbejdsgrupperne

Læs mere

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras Jens Pietras, Møllebakken 3 4300 Holbæk Tlf.: 59-435954, mobil: 51240330 E-mail: jens@clioonline.dk eller jepi@ucc.dk Holbæk 30. april 2013 Tilsynserklæring vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180

Læs mere

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener FLF om LØN Lærerarbejdet er lige værdigt og ligeværdigt. Det skal lønnen afspejle. Lønprofilen for medlemmer

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 27. juni 2013 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 1. Statusbillede... 4 2. Visions- og pejlemærker... 5 3. Handlingsplan...

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

KIS. Kvalitet I Skolerne. En guide til arbejdet med evaluering og kvalitetsudvikling på skoleområdet i Odense Kommune

KIS. Kvalitet I Skolerne. En guide til arbejdet med evaluering og kvalitetsudvikling på skoleområdet i Odense Kommune KIS Kvalitet I Skolerne En guide til arbejdet med evaluering og kvalitetsudvikling på skoleområdet i Odense Kommune 1 1. INDLEDNING...3 1.1 BAGGRUND...3 2. KVALITETSSYSTEMET KIS...4 2.1 FORMÅLET...4 2.2

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet Velfærd, Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Pædagogisk tilsyn 1. Loven og tilsynet Ifølge Dagtilbudsloven 1

Læs mere

EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK

EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK En oversigt over EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK Center for Undervisningsmidler Læreruddannelsen i Odense Denne lille folder giver en oversigt over de fleste test- og evalueringsmaterialer

Læs mere

HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER

HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER Mere end 700 skoler i Danmark bruger allerede Klassetrivsel.dk i deres daglige arbejde med trivsel, og flere og flere kommuner anvender Klassetrivsel.dk

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Kultur og særkende for Østervangsskolen Historie og organisation Østervangsskolen er bygget i 1956 og ombygget

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere