Kvalitetssystem for folkeskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetssystem for folkeskolen"

Transkript

1 Kvalitetssystem for folkeskolen et arbejdspapir en procesguide Danmarks Lærerforening

2 Indhold Indledning 4 Formål 4 Opbygning 6 Proceduren en oversigt Systemets anvendelsesområde 8 Kompetencefordeling mellem stat, kommune og skole 8 Fælles Mål 8 Kommunale mål og tilsyn 9 Lærerne og de øvrige personalegrupper Kvalitet et fælles ansvar 11 Dialog mellem kommune og skole en forudsætning for udvikling Skolens udvælgelse af fokuspunkter 13 Dialog om mål 13 Faglige kategorier 14 Processen med udvælgelse af fokuspunkter Fastlæggelse af mål og metode 16 Opstilling af mål 16 Dokumentation og metode 17 Processen med opstilling af mål og konkretisering af dokumentation og metode Arbejdet med fokuspunkterne 20 Opgave- og ansvarsfordeling 20 Sparring med ledelsen 21 Fremskaffelse af dokumentation for fokuspunkter Dialog mellem kommunalbestyrelse og skole 23 Dialogens omdrejningspunkter 23 Undervisningens rammer 24 Skolens målopfyldelse 24 Opfølgning 25 Processen for dialog om målopfyldelse og opfølgning Bilag A Årets gang Bilag B Dialogskema 1 Bilag C Dialogskema 2 3

3 Indledning Formål Det kvalitetssystem, som her præsenteres, er udviklet for at støtte skoler og kommuner i udarbejdelsen af grundlaget for en kommunal kvalitetsrapport. Systemet bygger på, at lederne i samarbejde med lærerne tager ansvaret for at konkretisere de målsætninger, der er sat for skolen. Systemet er en ramme, som må tilpasses lokale vilkår. Det vil således være hensigtsmæssigt, at den enkelte kommune og lærernes lokale repræsentanter forud for systemets indførelse drøfter rammerne for dets implementering. Formålet med kvalitetssystemet er at understøtte lærernes faglige engagement og dialog, samt skabe synlighed omkring skolernes daglige arbejde, gennem et systematisk arbejde med målsætninger og evaluering. Kvalitetssystemet skal give kommunalbestyrelsen et veldokumenteret grundlag for at gå i dialog med skolen om dens virksomhed og om sammenhængen mellem målene for skolen og de midler, der stilles til rådighed. Systemet giver grundlag for, at den enkelte skole i dialog med kommunen systematisk kan konkretisere og evaluere de mål, der i det enkelte år skal særligt fokus på. Et fokus, der kan skabe synlighed og forankring af målene i kommunen, men som også kan give lærerne en støtte i deres faglige dialog med ledelse og kollegaer og en systematik, der samtidig kan understøtte arbejdet med de fastlagte mål, der ikke er særskilt fokus på. Systemets samspil mellem lærernes faglige engagement og dialogen med kommunen skal understøtte, at skolen anvender evaluering og den indsamlede dokumentation til at åbne sig for videre kvalitetsudvikling i stedet for at lukke sig i et forsvar for egne resultater. Opbygning Systemet består af denne grundtekst samt bilagene A - C. Grundteksten indeholder to dele. Første del, som består af side 4-12, er en beskrivelse af baggrund og idégrundlag for systemet. Anden del af materialet, som består af side 13-26, er en gennemgang af processen og systemets enkelte faser med forslag til, hvordan proceduren konkret kan gribes an. 4

4 Bilag A Årets gang er en grafisk oversigt over, hvordan systemets faser griber ind i hinanden. Bilag B og C er det konkrete grundlag for dialogen mellem skole og kommune om skolens rammer og resultater. 5

5 Proceduren en oversigt Skoleår 1 Skolen udvælger fokuspunkter Skolen konkretiserer mål mv. Kommunen godkender mål mv. Skoleår 2 Skolen indsamler dokumentation mv. Kommunen og skolen drøfter resultaterne Hvert skoleår skal det fastlægges: hvilke af skolens mål, der skal rettes en særlig opmærksomhed mod det kommende år ved, - at det sættes på dagsorden på møder i (fag)team og i lærernes øvrige samarbejde, - at referater for møderne drøftes i pædagogisk råd, - at skoleledelsen træffer beslutning på baggrund af drøftelse med lærerne, sine egne observationer og sit overblik over de seneste års fokuspunkter. hvordan disse mål kan konkretiseres og operationaliseres på skolen ved, - at der nedsættes mindre arbejdsgrupper bestående af de lærere, der hovedsageligt forestår undervisningen på de områder, som de enkelte fokuspunkter berører, - at hver arbejdsgruppe konkretiserer mål, opstiller indikatorer og udarbejder forslag til ansvarsfordeling og tidsplan for arbejdet med fokuspunktet herunder, hvordan og i hvilket omfang skoleledelsen mv. skal understøtte arbejdet, - at skoleledelsen godkender de enkelte arbejdsgruppers plan. hvordan skolens resultater for det kommende års fokuspunkter skal dokumenteres ved, 6

6 - at de enkelte arbejdsgrupper drøfter hensigtsmæssige evalueringsformer for fokuspunktet, - at hver arbejdsgruppe præciserer, hvordan resultater fra de valgte evalueringsformer kan omsættes til pålidelig dokumentation - at skoleledelsen godkender arbejdsgruppernes evaluerings- og dokumentationsforslag. Hvert skoleår skal der ligeledes: følges op på de beslutninger, der blev taget det foregående år ved, - at skoleledelsen drøfter den kommunale tilbagemelding med pædagogisk råd, - at skoleledelsen på baggrund af den kommunale tilbagemelding og drøftelserne i pædagogisk råd iværksætter de fornødne tiltag - at lærerne inddrager erfaringerne fra fokuspunktet i deres planlægning. udarbejdes den aftalte dokumentation for de igangværende fokuspunkter ved, - at de berørte lærere foretager den aftalte evaluering og omsætter resultaterne til dokumentation, - at ledelsen undervejs drøfter arbejdet med lærerne. foretages drøftelser mellem kommune og skoler om resultater og nødvendig opfølgning ved, - at ledelsen præsenterer skolens resultater og forslag til opfølgning for kommunen, - at kommune og ledelse drøfter skolens resultater og forslag til opfølgning samt skolens rammer og aktuelle situation, - at kommunen godkender skolens forslag til opfølgning. Opfølgning af det ene års resultater glider ind i det kommende års arbejde med at synliggøre skolens indsats. Arbejdet med at drøfte, dokumentere og følge op glider ind i hinanden i en kontinuerlig proces, og kan derfor angives som et hjul. Bilag A illustrerer, hvordan skole og kommune løbende samarbejder om at synliggøre kvaliteten i den enkelte skoles arbejde. 7

7 Systemets anvendelsesområde Kompetencefordeling mellem stat, kommune og skole Kvalitetssystemet knytter sig til den kompetencefordeling mellem stat, kommune og skole, der er angivet i folkeskolelovens 2. Bestemmelsen beskriver, hvordan folkeskolens styring bygger på, at kommunalbestyrelsen inden for folkeskolelovens bestemmelser fastsætter de overordnede rammer for skolernes virksomhed, mens udfyldningen af disse rammer og detailkompetencen ligger hos den enkelte skole. Fælles Mål Den enkelte skole må i sit arbejde med målsætninger tage afsæt i folkeskolens formål, Fælles Mål og eventuelt lokalt besluttede mål. Dette materiale er sin struktur tilpasset den inddeling af fagområder, som findes i Fælles Mål (se I sin anvendelse af materialet må skolen vurdere, om der er lokale målsætninger, som ikke knytter sig til Fælles Mål og indarbejde disse mål. Fælles Mål relaterer sig til elevernes udbytte af undervisningen. Skolens kvalitet bliver imidlertid også oplevet i forhold til samarbejdet med hjemmene, andre institutioner og de øvrige omgivelser. I systemet er der derfor en særskilt kategori til dette område. Fælles Mål med trin- og slutmål er pejlemærker for lærerne i deres planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Det er dog hverken muligt eller hensigtsmæssigt, at skolen på samme tid udarbejder dokumentation for sine resultater i forhold til samtlige trinmål (alene i dansk er der over 150 trinmål). Kommunale mål og tilsyn Hvis det fra central eller kommunal side er besluttet, at der i et bestemt år skal samles oplysninger om udvalgte fag/emner, eller at der skal rettes særlig opmærksomhed på integration e.l., er den enkelte skole i sin udvælgelse af fokuspunkter og målfastsættelse bundet heraf. Det er den enkelte skole, som har ansvaret for, at de fornødne oplysninger tilvejebringes. En række kommuner har haft indsatsområder om fx team- og holddannelse og andre forhold, der omhandler undervisningens organisering. I dette system er der lagt vægt på, at dialogen mellem skole og kommune i videst muligt omfang tager afsæt i skolens opgaveløsning i forhold til 8

8 fastlagte mål for skolen. Skolens valg af organisering mv. er pædagogiske midler til at nå målene. Det er relevant for den enkelte skole at arbejde med dette, men det er målene og ikke midlerne, der er i fokus i dette system. Drøftelser mellem kommune og skole om midler vil i dette system primært finde sted i forbindelse med opfølgning på et fokuspunkt. Hvis skolen fx i sit forslag til opfølgning på nogle givne resultater er mere ambitiøse, end kommunen finder, at de lokale forhold tillader, må skole og kommune drøfte, hvordan målene og indsatsen kan justeres i forhold til hinanden. Kvalitetssystemet er kendetegnet ved, at hver enkelt skole over for kommunalbestyrelsen: - Konkretiserer de mål, der skal fokuseres på i perioden. - Fastlægger opgaver og ansvarsfordeling. - Skaber synlighed og forankring i forhold til målene. - Anvender metoder og procedurer, der kan tilvejebringe et dækkende og pålideligt dokumentationsgrundlag. - Sikrer opfølgning på baggrund af dialog med kommunalbestyrelsen om resultaterne. Kvalitetssystemet skal kunne belyse følgende: - Skolens faglige og pædagogiske ansvar. - Skolens arbejde med de valgte fokuspunkter. - Resultaterne af arbejdet med pågældende fokuspunkter. - Skolens opfølgning på arbejdet/problemstillingen. Kvalitetssystemet skal derfor være: - Løbende, dvs. der skal hele tiden være flere fokuspunkter. - Systematisk, dvs. led i en overordnet plan for skolen. - Resultatvurderende, hvilket bl.a. indebærer evaluerbare mål. - Udviklingsskabende. - Synligt, dvs. et anliggende for hele skolen. Lærerne og de øvrige personalegrupper Lærerne er den eneste personalegruppe, der er nævnt eksplicit i dette materiale. Lærerne og børnehaveklasselederne har ansvaret for undervisningen. De fleste steder, hvor begrebet lærer er anvendt, burde der derfor formelt stå lærer og børnehaveklasseleder. Det er udelukkende af hensyn til læsbarheden, at dette er undladt. 9

9 Den enkelte skole må i sin anvendelse af materialet vurdere, i hvilket omfang andre personalegrupper skal inddrages. Ønsker skolen fx at arbejde med målsætninger for SFO, er det personalet her, som må konkretisere mål mv. Skolens pædagogiske indsats koordineres i pædagogisk råd, som omfatter hele det pædagogiske personale. 10

10 Kvalitet et fælles ansvar Dialog mellem kommune og skole en forudsætning for udvikling Kommunerne har ifølge folkeskoleloven det overordnede ansvar for skolernes kvalitet. Hensigten med kvalitetssystemet er at skabe grundlag for den forståelse og dialog, som må være mellem skole og kommune om skolens udvikling. Den systematiske opsamling giver et grundlag for at drøfte, hvordan skolens og de enkelte læreres mulighed for at skabe god undervisning kan forbedres. Kvalitetssystemet skal også sikre en sammenhæng mellem mål og midler. En dialog om opfyldelsen af de fastlagte målsætninger forudsætter en afklaring af, om skolen kan overholde de centralt og kommunalt fastsatte bestemmelser for undervisningen. Forudsætningen for denne dialog er, at kommunen har indsigt i skolens arbejde. Det får kommunen dels via en række konkrete data, sammenholdt med skolelederens vurdering af en række faktorer, der har betydning for undervisningen; dels gennem en dialog om skolens og undervisningens kvalitet i henhold til de fastlagte mål. Fremtidens uddannelsessystemer skal være vidensrige Oplyst forskrift Oplyst og faglig vurdering Central forskrift Professionel og faglig vurdering på skolerne Uoplyst forskrift, lærerne implementerer læseplaner Uoplyst faglig vurdering Tradition for at uddannelsessystemer er vidensfattige Jo flere beslutninger den enkelte skole og den enkelte lærer selv kan foretage omkring undervisningen, jo større bliver ansvarligheden, fleksibiliteten og kreativiteten, og dermed elevernes resultater. Derfor skal det være den enkelte skole og skolens professionelle lærere, der beslut- 11

11 ter, hvordan de givne rammer skal udfyldes hvordan målene nås, og undervisningen tilrettelægges. Det illustrerer OECD med ovenstående model 1. At en skole er vidensrig betyder bl.a., at den har nogle veluddannede lærere, der er fagligt og didaktisk kompetente. Men det betyder også, at skolen har viden om elevernes læring, hvilket udbytte de enkelte elever har af undervisningen, og i hvilket omfang opstillede mål indfris. En systematisk evaluering er således en grundlæggende forudsætning for, at skolen og den enkelte lærer kan træffe selvstændige beslutninger på et kvalificeret grundlag. Skolen er imidlertid ikke en isoleret ø. Dens rammer fastlægges på kommunalt niveau. En forudsætning for, at kommunen har et sagligt fundament til at fastlægge disse rammer, er, at skolen er villig til at dele sin store viden om undervisningen, eleverne og skolen med kommunen. Dette kvalitetssystem bygger på, at skole og kommune har en fælles interesse i at understøtte en åben og vidensrig dialog om skolens forudsætninger og resultater. 1 OECD fremhæver, at vidensmængden på den enkelte skole og hos den enkelte lærer, sammen med lærernes mulighed for at træffe egne beslutninger og tage professionelt ansvar, spiller en afgørende rolle for elevernes udbytte af undervisningen. Lærerne skal være fagligt oplyste, og skolen skal kunne foretage en selvstændig faglig vurdering af undervisningen. 12

12 Skolens udvælgelse af fokuspunkter Dialog om mål Forud for selve opstillingen af fokuspunkter skal der foregå en grundig debat blandt skolens medarbejdere om såvel fokuspunkter som mål. Det sker gennem diskussioner i team og på møder i pædagogisk råd. Fokuspunkterne skal relatere sig til de mål, der allerede er opstillet for skolen. Fokuspunkterne vælges med udgangspunkt i de områder, hvor skolen oplever et behov for at se på undervisningen og dens resultater, samt hvor man ønsker synlighed om arbejdet eller fornyet dokumentation for resultaterne. I rammen, der afslutter dette afsnit, er det skitseret, hvordan den enkelte skole kan gribe proceduren an med afsæt i drøftelser i skolens (fag)team, men den enkelte skole må drøfte, hvordan arbejdet skal konkretiseres. Det afgørende er, at alle skolens lærere deltager i den indledende diskussion, da arbejdet med fokuspunkterne er et fælles anliggende for hele skolen. Faglige kategorier Faghæfterne med Fælles Mål er inddelt i kategorierne humanistiske fag, naturfag, praktisk-musiske fag og andre områder. Kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer er alt sammen en del af fagligheden. Fagligheden er en forudsætning for en personlig alsidig udvikling, hvor eleverne kan tage stilling og handle. Derfor er elevernes personlige alsidige udvikling en væsentlig del af hvert enkelt fag og må indgå i drøftelserne af udvælgelse af fokuspunkter i de enkelte fagområder, ligesom dette aspekt må medtænkes i den konkrete målsætning og det videre arbejde med fokuspunkterne. I forbindelse med lovjusteringen fra august 2002 blev kommunerne forpligtet til at beskrive undervisningens fremme af elevernes alsidige personlige udvikling. Hensigten var at få sat ord på denne del af den enkelte skoles virksomhed. Hvad angår kategorien, der omhandler skolens samarbejde med hjemmene og omgivelserne, er det ikke muligt at udlede nogle centralt fastlagte områder. De beskrevne områder er eksempler, som den enkelte skole må supplere i forhold til egne behov. Mens der er opstillet mål for fagene, vil fokuspunkterne inden for dette område relatere sig til en oplevet kvalitet af eksempelvis skole-hjem-samarbejdet. 13

13 En del af folkeskolens opgave er arbejdet med elevernes arbejdsmiljø. Kategorien øvrige emner er derfor i skemaet suppleret med emnerne mobning og trivsel. Det kan suppleres med lokale problemstillinger. Som beskrevet er det hverken muligt eller hensigtsmæssigt at udarbejde dokumentation for de utallige mål, der er angivet. Hvert år sætter skolen derfor fokus på et område inden for hver af følgende kategorier. Humanistiske fag Dansk Kristendom Historie Samfundsfag Fremmedsprog Naturfag Matematik Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/kemi Praktiskmusiske fag Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Øvrige områder Bh.klassen Modersmålsuv. Færdselslære Uddannelsesorient. Sundhed & seksualundervisning Mobning Trivsel Skole, hjem og omgivelser Skole/hjem-samarb. Børnehave skole Skole ungdomsudd. Skole fritid Skolen i lokalsamf. Skolen bør over en årrække udvælge fokuspunkter, så alle områder inden for de enkelte kategorier bliver dækket. Tidligere års fokuspunkter indgår som en naturlig del af skolens arbejde. Når fokuspunkterne er valgt, følger arbejdet med at konkretisere mål og strategier for arbejdet. Derudover skal der være klare rammer for ansvarsfordeling, tidsperspektiv, metode og opfølgning. Udvælgelsen af de fem fokuspunkter skal involvere alle lærere på skolen, så skolen som helhed føler medejerskab til arbejdet. Den mere detaljerede beskrivelse af arbejdet udarbejdes af en mindre gruppe, bestående af såvel ledelsen som et par af skolens lærere. Denne gruppe fungerer som tovholdere i arbejdet med fokuspunkterne og er ansvarlig for processen. Processen med udvælgelse af fokuspunkter kan fx foregå således: 1. Skoleledelsen udsender i august en oversigt til lærerne over fokuspunkter, der har været valgt inden for de enkelte kategorier i de seneste fem år. 2. Skoleledelsen tolker skole- og kommunalbestyrelsens forventninger og opfølgning på sidste års fokuspunkter til konkrete mål for skolen. 14

14 3. De enkelte team har på deres møde i september udvælgelse af fokuspunkter på dagsordenen. Teamet vurderer, hvor de inden for deres fagområde ser et aktuelt behov for en fælles systematisk viden eller et behov for særlig synlighed. 4. Pædagogisk råd udvælger i oktober på baggrund af referater fra teamene forslag til fokuspunkter inden for hver af de fem kategorier. 5. Ledelsen træffer beslutning om skolens valg af næste års fokuspunkter på baggrund af drøftelserne i pædagogisk råd, egne observationer og oplevelse af behov samt sit overblik over de områder, der er blevet dækket gennem de seneste års valgte fokuspunkter. 6. Ledelsen nedsætter for hvert af de fem fokuspunkter en mindre arbejdsgruppe bestående af en repræsentant fra ledelsen og lærere, hvis undervisning knytter sig til punktet. Arbejdsgruppen har til opgave at konkretisere mål for punktet og opstille en handleplan for arbejdet. 7. Ledelsen kommunikerer tydeligt ud blandt lærerne, hvordan ansvar og beføjelser for arbejdet med fokuspunkter er fordelt. 15

15 Fastlæggelse af mål og metode Opstilling af mål For hvert fokuspunkt skal der konkretiseres mål, der er så præcise, at det er muligt at evaluere dem senere. Folkeskolens trin- og slutmål er søgt formuleret, så de giver et klart og tydeligt billede af målet med undervisningen på de enkelte fagområder. I forhold til opstillingen af mål må man allerede i formuleringen af målene kunne forestille sig, hvordan man kan se, at målene er nået. Det betyder, at opstillingen af mål er tæt knyttet til valg af indikatorer og evalueringsmetode. Indikatorer eller tegn viser, hvordan det går undervejs i processen, og sikrer, at man holder kursen frem mod de mål, der er sat. Indikatorerne skal derfor relatere sig til målene. Indikatorerne er ét af lærernes vigtigste arbejdsredskaber. Lærerne ser hele tiden efter indikatorer på, at eleverne eksempelvis har forstået opgaven og har greb om metoden. I kvalitetssystemet bruges iagttagelsen af indikatorer som en bevidst strategi. Indikatorer skal både være kvantitative og kvalitative, der skal altså både være indikatorer, der går på resultatet og på processen i arbejdet. Indikatorerne skal i perioden, hvor der arbejdes med fokuspunktet, give afsæt til, at lærerne og ledelsen kan drøfte, om de valgte metoder og strategier vil føre frem mod målet. Dokumentation og metode Kvalitetssystemet skal kunne dokumentere, at skolen lever op til de centralt fastsatte krav og mål inden for de rammer, der er sat. Dokumentation har både et eksternt og et internt sigte. Det eksterne retter sig imod kommunalbestyrelsen. Kvalitetssystemet skal her bidrage med dokumentation for skolens kvalitet. Internt skal dokumentationen synliggøre, hvordan skolen arbejder med at udvikle sin praksis. Kvalitetssystemet har således også et læringsperspektiv, ikke mindst i den kollegiale refleksion. Resultaterne kan desuden anvendes i dialogen med elever og forældre. Arbejdet med kvalitetssystemet tager udgangspunkt i de eksisterende erfaringer med dokumentation og metode, man har på skolen. Men skolen bør over en årrække benytte forskellige metoder til at dokumentere resultaterne af indsatsen. 16

16 Det skal være klart på skolen, hvordan den indsamlede dokumentation bruges, så der ikke senere opstår usikkerhed om, hvad der skal ske med materialet. Der er mange måder at indsamle dokumentation på. Nogle værktøjer anvendes til målinger og registreringer, mens andre har et langt bredere sigte. Ligesom skolen over for kommunen konkretiserer de mål, der skal sættes fokus på, skal skolen også klargøre, hvilke evalueringsredskaber og metoder der tænkes valgt i forhold til de enkelte fokuspunkter. Det er ikke et værdifrit valg at vælge evalueringsredskaber- og metoder. Ingen evaluering er i stand til at indfange hele virkeligheden på én gang. I sit valg af metode må skolen derfor vurdere, hvilke der bedst honorerer formålet med evalueringen. Evalueringsfagligt skelnes der mellem summativ og formativ evaluering. Summative evalueringsformer er fx test, prøver og spørgeark, mens formative fx er logbog, diagnostiske test og samtaler. Den summative har fokus på resultater, mens den formative har et lærings- og udviklingssigte. Den summative ser eleven som objekt for undervisningens mål mens den formative i højere grad lægger op til refleksion med eleven om, hvordan undervisningen bedst kan understøtte dennes behov. I praksis vil man dog ofte benytte begge former for evalueringer sammen eller hver for sig. Det centrale i evalueringen af fokuspunkterne er, at den tilvejebringer et dækkende og pålideligt dokumentationsgrundlag for skolen og lærerne til brug for undervisningen samt for dialogen med kommunen. Processen med opstilling af mål og konkretisering af dokumentation og metode kan fx foregå således: 1. Arbejdsgrupperne konkretiserer i oktober-november deres fokuspunkt for det kommende skoleår til konkrete læringsmål for de respektive elevgrupper. 2. Arbejdsgrupperne laver i november-december en tidsplan for arbejdet med fokuspunktet i det kommende år. Tidsplanen beskriver, hvornår i perioden der er særligt behov for ledelsens sparring mv. Tidsplanen indeholder endvidere indikatorer for arbejdet som fx processen er på rette spor, når, eller når eleverne handler på følgende måde, er det tegn på 17

17 3. Arbejdsgrupperne drøfter i december de konkretiserede mål, indikatorer m.m. med alle lærere, der forventes at være involveret i undervisning, der berører de valgte fokuspunkter i det kommende skoleår. Evalueringsmetoder mv. drøftes. 4. Arbejdsgrupperne udarbejder i januar, på baggrund af drøftelser i pædagogisk råd, forslag til evalueringsmetoder for de enkelte fokuspunkter og beskriver, hvordan resultater fra de valgte evalueringsformer kan omsættes til pålidelig dokumentation. 5. Ledelsen vurderer, om der er de nødvendige evalueringsfaglige kompetencer blandt lærere og ledelse til de foreslåede evalueringsformer og om de valgte evalueringsformer for de enkelte fokuspunkter vil kunne bidrage med den nødvendige dokumentation. 6. Ledelsen træffer beslutning om evalueringsmetoder mv. og udfylder på denne baggrund de fire øverster felter i dialogskema 2 for hvert af de valgte fokuspunkter. 7. Skolebestyrelsen drøfter skolens valg af fokuspunkter og målsætninger. Bestyrelserne tager stilling til, om målene er operationelle og realistiske og om fokuspunkterne afspejler de centrale og lokale målsætninger. 8. Ledelsen regulerer dialogskema 2 efter de beslutninger, der er truffet i skolebestyrelsen. 9. Kommunalbestyrelsen drøfter og godkender målene efter en vurdering om: a. områderne er dækkende for skolens aktiviteter b. de foreslåede metoder og procedurer kan tilvejebringe et dækkende og pålideligt dokumentationsgrundlag c. fokuspunkter og målsætninger er realistiske d. indsatsen kræver særlig resursetilførelse e.l. 10. Skoleledelsen regulerer i dialog med de ansvarlige arbejdsgrupper de konkrete mål og handlinger for arbejdet med fokuspunkterne efter de beslutninger, der er truffet i skole- og kommunalbestyrelsen. 11. Arbejdsgrupperne konkretiserer deres arbejde med fokuspunkterne i forhold til de nødvendige reguleringer. 18

18 Det ligger uden for dette materiales rammer at beskrive og konkretisere mulige evalueringsformer. Skolerne kan med fordel søge inspiration i fx: Lars Peter Bech Kjeldsen m.fl.: Teamets arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af undervisningen. Kroghs Forlag, Kirsten Rasmussen og Hanne Joensen: Fælles Mål i børnehøjde. Alinea, Michael Andersen: Intern evaluering af undervisningen. Gyldendal, Claus Madsen: Portefoliopædagogik. Dafolo, Kristine Fooken Jensen m.fl.: Målcirkler - kopimappe m/cd. Dafolo, Signe Holm-Larsen m.fl.: Hverdagsevaluering. Krogh Forlag, Danmarks Evalueringsinstitut: Nøgler til forandring. EVA, Kvalitet Inspiration Faglighed. 19

19 Arbejdet med fokuspunkterne Opgave- og ansvarsfordeling Når skolens fokuspunkter er behandlet i skole- og kommunalbestyrelse i marts, fastlægger skolen sin endelige ansvarsfordeling for arbejdet med fokuspunkterne. Dette sker som en del af den øvrige opgave- og fagfordeling. Undervisningen i de områder, som det pågældende år er udvalgt som fokuspunkter, adskiller sig ikke i form og indhold fra skolens øvrige undervisning. Områderne er valgt som fokuspunkter, fordi det er vurderet, at der er behov for en særlig belysning af undervisningen og dens resultater på området. Hensigten med fokuspunkterne er at belyse skolens arbejde på området ikke at præstere en særlig løsrevet indsats det pågældende år. De områder, der er valgt som fokuspunkter, skal ikke tildeles særlige resurser e.l. Ledelsen og de enkelte lærere må være opmærksomme på, at arbejdet med de valgte fokuspunkter ikke sker på bekostning af arbejdet med skolens øvrige områder. Lærerne forbereder, gennemfører, evaluerer og følger op på al deres undervisning. Lidt firkantet kan man måske sige, at eleverne ikke i deres daglige undervisning bør kunne skelne mellem den undervisning, der knytter sig til et af årets fokuspunkter og den, som ikke knytter sig til et fokuspunkt. Forskellen fra skolens øvrige undervisning ligger hovedsageligt i, at lærerne inden for de områder må tilpasse undervisningen til tidsplanen og bruge de valgte indikatorer og evalueringsformer, som den besluttede systematik på området forudsætter. Sparring med ledelsen Ledelsen følger arbejdet med fokuspunkterne og drøfter undervejs med lærerne, hvordan målene indfris. Ledelsen har fokus på disse områder ikke mindst i forhold til, at den aftalte dokumentation til kommunen bliver tilvejebragt. 20

20 Arbejdet med de valgte fokuspunkter sker efter den besluttede systematik, men ledelsens sparring mv. i forhold til skolens øvrige undervisning kan ikke nedtones pga. arbejdet med fokuspunkterne. Fremskaffelse af dokumentation for fokuspunkterne kan fx foregå således: 1. Lærerne tager i deres planlægning af årets arbejde i juni - august afsæt i den tidsplan mv., der er opstillet for fokuspunkterne. 2. Skoleledelsen sikrer i forbindelse med tilrettelæggelsen af det kommende års arbejde, at der er de resurser og informationer, der er nødvendige for lærernes arbejde og overvågning af de enkelte fokuspunkter. 3. Lærerne koordinerer deres arbejde og benytter de besluttede evalueringsformer i undervisningen. 4. Skoleledelsen er i dialog med de ansvarlige lærere om fremdrift og resultater i arbejdet. Minimum to gange i forløbet gøres status over, hvordan undervisningen forløber i relation til de besluttede indikatorer. 5. Skoleledelsen iværksætter om nødvendigt handlinger for at indsamle de planlagte data til dokumentationen og til løbende forbedringer af processen. 6. Lærerne udarbejder på baggrund af deres evalueringsdata den aftalte dokumentation. 7. Lærerne analyserer deres resultater og fremlægger dem sammen med forslag til opfølgning for pædagogisk råd, der foretager en drøftelse af resultater og opfølgning. 8. Skoleledelsen sikrer, at den udarbejdede dokumentation illustrerer skolens resultater med de enkelte fokuspunkter i forhold til lokalt og centralt fastsatte mål. 9. Skoleledelsen systematiserer dokumentationen for de enkelte fokuspunkter til præsentation for skole- og kommunalbestyrelse. På denne baggrund udfyldes de respektive felter i dialogskema 2. (De øverste fire felter blev udfyldt i forbindelse med planlægningen det foregående år). 10. Skoleledelsen systematiserer anden dokumentation fra skolen, som det lokalt eller centralt er besluttet, skal indgå i den kommunale kvalitetsrapport. 21

21 11. Skoleledelsen fastlægger skolens forslag til opfølgning på fokuspunkterne. 12. Skoleledelsen præciserer, i hvilket omfang forslaget til opfølgning kan effektueres inden for skolens eget budget og kompetenceområde. 13. Skoleledelsen udarbejder data om undervisningens rammebetingelser, jf. centrale og kommunale bestemmelser dialogskema 1. 22

22 Dialog mellem kommunalbestyrelse og skole Dialogens omdrejningspunkter Dialogen mellem kommunalbestyrelse og skole er i dette system fastlagt til at finde sted hvert år i marts måned. Dialogen har tre omdrejningspunkter: Opfølgning af indberettede data om undervisningens rammebetingelser (tilsynsoplysninger jf. bilag B). Evaluering af målopfyldelse i den foregående periode og påtænkt opfølgning (spalte 5-6 på dialogskema 2 samt eventuelt anden dokumentation, der skal indgå i den kommunale kvalitetsrapport). Godkendelse af skolens fokus og konkretiserede målsætninger for det kommende år (spalte 1-4 på et nyt dialogskema 2). I forbindelse med den lokale implementering af systemet kan det overvejes om mødet mellem kommunalbestyrelse og skole kan deles i to. Det vil kunne kvalificere dialogen, at drøftelserne om evaluering og opfølgning af det ene års fokuspunkter adskilles fra godkendelsen af det følgende års, men det kan være praktisk vanskeligt for kommunalbestyrelsen at afholde to møder med alle skoler i løbet af det tidlige forår. Forud for dialogen med kommunalbestyrelsen er skemaerne behandlet og påtegnet i skolebestyrelsen. Skolens leder er ansvarlig for den enkelte skoles virksomhed og leder derfor skolens delegation. Det kan dog være hensigtsmæssigt, at formanden for skolebestyrelsen også deltager i mødet mellem skole og kommune, ligesom det kan overvejes, at lærerrepræsentanter fra de grupper, der har været ansvarlige for de enkelte fokuspunkter, deltager. Undervisningens rammer Skolelederen gennemgår dialogskema 1 med de fastlagte rammebetingelser for skolens undervisning. Områder, hvor skolen har konstateret, at den har problemer med at overholde rammebetingelserne, fremhæves. Skolelederen fremlægger forslag til tiltag, der kan modvirke en fremtidig overskridelse. Ligeledes fremhæver skoleledelsen områder, hvor skolen oplever rammerne som gode. Kommunalbestyrelse og skole drøfter tiltagene og vurderer, hvilke tiltag der umiddelbart kan iværksættes, og hvilke, der kræver en nærmere analyse og fornyet politisk beslutning. I det omfang kommunalbestyrelsen 23

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Udtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning

Udtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning December, 2006 Indhold 3 Indledning 3 Baggrund 4 Planlægning af undervisningen i idræt 4 Evaluering 5 Udtalelser 6 Eksempler på udtalelser

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Struer Statsgymnasium Aug 15

Struer Statsgymnasium Aug 15 1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love 23. januar 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Forenkling af

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens egne undervisningsmål.

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

Hvad er... Det gode skolelederliv. Introduktion til selvevaluering

Hvad er... Det gode skolelederliv. Introduktion til selvevaluering Hvad er... Det gode skolelederliv Introduktion til selvevaluering Det gode skolelederliv Skoleledere møder mange og store forventninger fra politikere, forvaltninger, forældre, elever og medarbejdere.

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering Manual Danmarks Privatskoleforening Selvevaluering Skolens profil Kapitel 1 2 Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel 1.b Skolens

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Resultatkontrakt for Bækholmskolen

Resultatkontrakt for Bækholmskolen Resultatkontrakt 2010-11 for Bækholmskolen Odense Kommune Børn- og Ungeforvaltningen 1. december 2009 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Bækholmskolen er indgået mellem Jørgen

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Bekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitets skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitets skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 6 af 03/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 28. februar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 16/12556 Senere ændringer

Læs mere

Styringsredskaber for Dagtilbud til børn til understøttelse af kvalitetsudviklingen i dagtilbuddene

Styringsredskaber for Dagtilbud til børn til understøttelse af kvalitetsudviklingen i dagtilbuddene Bilag 8.7.2010 Styringsredskaber for Dagtilbud til børn til understøttelse af kvalitetsudviklingen i dagtilbuddene 1. Indledning Dagtilbuddene på 0 til 5 års området har gennem de senere år oplevet et

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Ejnar Mikkelsenila Aluarpia. fax: 99 11 32 Telefon: 36 78 60 pemo@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse.

Ejnar Mikkelsenila Aluarpia. fax: 99 11 32 Telefon: 36 78 60 pemo@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse. Ejnar Mikkelsenila Aluarpia Atuarfiup aqqa /skolens navn fax: 99 11 32 Telefon: 36 78 60 pemo@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse Postboks 504 Atuarfiup/skolens postadresse

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Formålet med kapitlet er at få indblik i den kontekst skolens selvevaluering indgår i samt at kvalitetsevaluere skolens profil. Kapitlet falder i tre dele: 1. Præsentation

Læs mere

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Dagtilbudsloven er vedtaget den 24. maj 2007. Loven samler for første gang reglerne om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i en

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

Udvikling af folkeskolen via ledelsesbeslutninger, der bygger på dialog og samarbejde

Udvikling af folkeskolen via ledelsesbeslutninger, der bygger på dialog og samarbejde Udvikling af folkeskolen via ledelsesbeslutninger, der bygger på dialog og samarbejde Fakta og opmærksomhedsfelter i anvendelsen af det kommunale MED system som ramme om dialog og samarbejde i omstillingen

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,

Læs mere

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til

Læs mere

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner Selvevaluering - kapitel 3 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Giro 828-2218 Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Stil skarpt på tilsyn. Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud

Stil skarpt på tilsyn. Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud Stil skarpt på tilsyn Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud Pædagogisk tilsyn Ifølge dagtilbudsloven skal kommunerne føre pædagogisk tilsyn med dagtilbuddene. Tilsynet indgår

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Bilag 1: Aftalebeskrivelse

Bilag 1: Aftalebeskrivelse Bilag 1: Aftalebeskrivelse Undersøgelse af læreres og forældres forståelse af Nye Fælles Mål Baggrund og formål Folkeskolens Fælles Mål er blevet justeret med den hensigt, at præcisere og forenkle dem,

Læs mere

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue

Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue Faaborg-Midtfyn Kommune skal ifølge lovgivningen føre tilsyn i kommunens dagtilbud og dagpleje. Tilsynsforpligtelsen retter sig både mod det indholdsmæssige

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017 2015/2016 2016/2017 ØREBROSKOLEN 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Sammenfattende helhedsvurdering 3 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.0 6 Indsatsområder

Læs mere

Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS)

Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS) Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS) I denne vejledning er proceduren for LUS i UCL beskrevet. Vejledningen suppleres af en brugervejledning til systemet Medarbejderplan 1, samt et afsnit i IT-politikken

Læs mere

Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen

Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen Rammebetingelser for teamsamarbejde Skolen udarbejder egne rammer for teamsamarbejde, som skal være v klart defineret og anerkendt. Rammerne skal indeholde: Etiske

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater 1.juli 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Udviklingsplan for Virum Skole 2005-2007

Udviklingsplan for Virum Skole 2005-2007 Udviklingsplan for Virum Skole 2005-2007 Plan for målsætning og evaluering IKT-udvikling de fysiske rammer Udvikling af en målsætnings- og evalueringskultur Børne- og Fritidsudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Titel. Formål - Hvilke processer/opgaver skal redskabet understøtte? Målgruppe - Hvem skal anvende redskabet? Kvalitetssikring - Enhed/kontaktperson

Titel. Formål - Hvilke processer/opgaver skal redskabet understøtte? Målgruppe - Hvem skal anvende redskabet? Kvalitetssikring - Enhed/kontaktperson Titel Formål - Hvilke processer/opgaver skal redskabet understøtte? Målgruppe - Hvem skal anvende redskabet? Ansvarlig - Enhed/kontaktperson Kvalitetssikring - Enhed/kontaktperson Opdatering - Seneste

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 1 Nærum Skoles Udviklingsplan 2011-2015 tager sit afsæt i Skoleområdets Udviklingsplan 2011-2015 for Rudersdal Skolevæsen. Udviklingsplanen er det overordnede

Læs mere

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder

Læs mere

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere