Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.
|
|
- Pia Johannsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - at de studerende udvikler faglige og personlige kompetencer, der er relevante og efterspurgte på arbejdsmarkedet. Formålet med VIAs kvalitetssystem er at sikre udvikling af uddannelsernes kvalitet på et systematisk og faktabaseret grundlag. Kvalitetssystemet sætter rammer for dokumentation, ledelsesinformation og videnflow som grundlag for en udviklende dialog. Udviklende dialoger om uddannelseskvalitet er et kendetegn for VIAs kvalitetskultur, hvor alle bidrager til sikring, dokumentation og udvikling af det samlede kvalitetsniveau. Kvalitetssystemet sikrer, at aktører har et fælles dokumenteret grundlag for drøftelse af kvaliteten i såvel ledelsessystemet, den enkelte uddannelsesenhed 1 som i forhold til den organisatoriske læring mellem VIAs uddannelser. Kvalitetssystemet sikrer således et grundlag for benchmarking af processer og resultater samt understøtter læring på tværs af uddannelser og hovedområder. Kvalitetssystemet implementeres i organisationen gennem centralt formulerede standarder for obligatoriske processer. Graden af implementeringen af kvalitetssystemet og udviklingen af VIAs uddannelser monitoreres gennem VIAs kvalitetsrapporter. 1 Kvalitetssikring og -udvikling af uddannelser Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. Kvalitetsarbejdet gennemføres systematisk som illustreret i VIAs kvalitetshjul. Kvalitetsarbejdet følger en proces, hvor planer og mål for kvalitetsarbejdet monitoreres gennem konkrete undersøgelser og nøgletal. På baggrund af indsamlede informationer evalueres uddannelsernes kvalitet og kvalitetsarbejde i en årlig kvalitetsrapport. Evalueringen danner grundlag for opfølgning på og udvikling af kvalitet og kvalitetsarbejde. Denne systematik sikrer uddannelsesenhedens fortsatte udvikling. 1 Begrebet uddannelsesenhed referer for grunduddannelserne til udbudssted og for efter- og videreuddannelser til uddannelse 1/9
2 Figur 1. VIAs kvalitetssystem Kvalitetshjulet har følgende faser: Planlægning - planlægning af kvalitetsarbejdet i VIA er beskrevet i centralt formulerede kvalitetsstandarder og processtandarder, som udfoldes i lokale procedurer. De lokale procedurer er en konkretisering af, hvordan kvalitetsarbejdet udføres på hver uddannelsesenhed, hvor den konkrete tilrettelæggelse af kvalitetsarbejdet finder sted. Her besluttes forhold vedrørende inddragelse, hyppighed og ansvar for opfølgning. Udførelse - både centralt og lokalt gennemføres undersøgelser af og udarbejdes nøgletal og statistik vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans. Rapportering - der samles op på kvalitetsarbejdet, indsatser og resultater i en årlig kvalitetsrapport, som samtidig sikrer informationsflow i ledelsessystemet. Handling - der iværksættes initiativer med henblik på at forbedre hhv. kvaliteten og kvalitetssikringen. 1.1 Centrale standarder og lokale procedurer VIA har på centralt niveau formuleret standarder for kvalitet på tværs af uddannelserne. Kvalitetsstandarderne er kvantitative mål for indikatorer. VIAs direktion fastsætter kvalitetsstandarderne med udgangspunkt i akkrediteringskrav, udviklingskontrakt og VIAs strategi. 2/9
3 Der er fastsat kvalitetsstandarder 2 for følgende indikatorer 3 : studieintensitet gennemførelse gennemførelsestid studieglæde karakterer for afsluttende eksamener beskæftigelse. Kvalitetsstandarderne udtrykker, hvornår niveauet for den enkelte indikator er tilfredsstillende. Såfremt en uddannelse ikke opfylder kvalitetsstandarden iværksætter uddannelsen initiativer med henblik på forbedring. Der er formuleret processtandarder for: inddragelse af aftagere inddragelse af dimittender evaluering af undervisning analyse af frafald 4 opdatering og omsætning af videngrundlag. Processtandarderne er en fortolkning af krav til essentielle dele af kvalitetssikring af den enkelte uddannelse. VIAs Kvalitetsudvalg formulerer processtandarderne med udgangspunkt i akkrediteringskrav og internt identificerede udviklingsbehov. Direktionen drøfter og tiltræder processtandarderne. Processtandarderne sætter minimumskrav til det lokale arbejde med kvalitetsudvikling. For at sikre lokal tilpasning af kvalitetsarbejdet stiller processtandarderne desuden krav om, at den enkelte uddannelsesenhed udformer skriftlige procedurer for, hvorledes kvalitetssikringen gennemføres i praksis. Direktøren for hovedområdet beslutter, om procedurerne skal udarbejdes fælles for et hovedområde, fælles for uddannelsen eller lokalt på den enkelte uddannelsesenhed. 1.2 Undersøgelser og nøgletal Der genereres viden om uddannelsernes kvalitet og relevans både centralt og lokalt. Centralt initierede undersøgelser og centralt genererede nøgletal giver information om uddannelsernes kvalitet og relevans, som kan aggregeres og udveksles både vertikalt og horisontalt i organisationen. Nøgletallene behandles både centralt og lokalt med udgangspunkt i de fastsatte kvalitetsstandarder. Lokale undersøgelser og evalueringer supplerer den centralt genererede viden med information der går tættere på den enkelte uddannelses struktur, indhold og tilrettelæggelse. Viden fra lokale undersøgelser og evalueringer behandles primært lokalt i uddannelsesenheden. Nedenstående oversigt viser, hvilken viden der indsamles med henblik på udvikling af kvaliteten og relevansen af VIAs uddannelser. 2 De aktuelle kvalitetsstandarder fremgår af notatet VIAs kvalitetsstandarder 3 Efter- og videreuddannelsesområdet er ikke omfattet af kvalitetsstandard for studieintensitet, gennemførelse, gennemførelsestid, studieglæde og beskæftigelse - dog er specialuddannelsen til sundhedsplejerske omfattet. 4 Processtandard for analyse af frafald gælder ikke Efter-og Videreuddannelsesområdet, dog er specialuddannelsen til sundhedsplejerske omfattet 3/9
4 Aktivitet Viden Anvendelse Opfølgning og ansvar Aftagerinddragelse Dimittendinddragelse Studentertilfredshedsundersøgelse Undervisningsevaluering - teori - praktik - udlandsophold Kvartalsstatistik Aftagernes kompetencebehov sammenholdt med uddannelsens indhold. Aftagernes vurdering af dimittendernes faglige kvalifikationer og evne til at håndtere praksisudfordringer. Aftagernes behov for kompetenceudvikling af medarbejdere. Dimittenders vurdering af den samlede uddannelse, herunder uddannelsens overordnede læringsmål, indhold og tilrettelæggelse. Dimittenders opnåede kompetencer set i forhold til arbejdsmarkedets behov. Studerendes tilfredshed med uddannelsen på følgende forhold: organisering af uddannelsen undervisningen udstyr og materialer fysisk miljø socialt miljø uddannelsens relevans og brugbarhed praktik eksaminer og prøver. Studerendes vurdering af undervisningen af følgende spørgsmål: i hvilken grad undervisningsforløbet har levet op til læringsmålene beskrevet i studieordningen, i hvilken grad tilrettelæggelsen og den praktiske gennemførelse understøtter opnåelse af læringsmålene - herunder evaluering af anvendte aktivitetstyper, undervisnings- og arbejdsformer (for grunduddannelserne i overensstemmelse med studieaktivitetsmodellen). Nøgletal vedrørende: fastholdelse indskrevne studerende studerende på orlov Viden anvendes til udvikling og tilpasning af uddannelsens struktur og indhold for at vedligeholde uddannelsens relevans for arbejdsmarkedet. Viden anvendes til udvikling og tilpasning af uddannelsens indhold og tilrettelæggelse for at vedligeholde uddannelsens relevans for arbejdsmarkedet. Viden anvendes til udvikling af og prioritering af ressourcer vedrørende uddannelsens tilrettelæggelse og undervisningsmiljø. Viden anvendes til udvikling af tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningsforløbet (for grunduddannelserne skal dette ske under hensyn til sammenhæng og progression i uddannelsen). Viden anvendes til at monitorere og analysere studenterbestanden som grundlag for planlægning og beslutning på uddannelsesenheds- og uddannelsesniveau. Opfølgning foregår på uddannelsesniveau og initiativer implementeres på alle uddannelsesenheder. Uddannelsesudvalget eller andre bekendtgørelsesbelagte udvalg (for efter- og videreuddannelses området: EVU-rådet) involveres i drøftelse af behovet for tilpasning af uddannelsen. Opfølgning foregår på uddannelsesenheds niveau Uddannelsesudvalget eller andre bekendtgørelsesbelagte udvalg (EVU-rådet) involveres i drøftelse af behovet for tilpasning af uddannelsen. Opfølgning forgår primært på uddannelsesenheds niveau. Forhold vedrørende fælles faciliteter behandles på campusniveau sammen med relevante fællesfunktioner. Studenterrepræsentanter involveres i behandling af resultater og behov for initiativer og tiltag. Opfølgning foregår på uddannelsesenhedsniveau - ofte med udgangspunkt i underviserteams. Studenterrepræsentanter involveres i behandling af resultater. Uddannelsesudvalget eller andre bekendtgørelsesbelagte udvalg (EVU-rådet) involveres i drøftelse af behovet for tilpasning af uddannelsen. Der er ingen eksplicit opfølgning på kvartalsstatistikken. Opfølgningen er knyttet til de konkrete igangværende tiltag vedrørende fx fastholdelse, studieprogression og internationalisering/mobilitet. 4/9
5 Evaluering af egne uddannelser med inddragelse af eksterne eksperter Uddannelsen analyseres, benchmarkes og kvalitetssikres af eksterne eksperter med følgende fokusområder: en helhedsvurdering af uddannelsen på baggrund af Akkrediteringsbekendtgørelsens kriterier. gældende lovmæssige krav herunder uddannelsesbekendtgørelsen, eksamensbekendtgørelsen og adgangsbekendtgørelsen. Viden anvendes til at kvalitetssikre og udvikle uddannelsens videngrundlag, niveau og indhold samt relevans. Viden og erfaringer deles på uddannelsesenheds-, uddannelses- samt område- og institutionsniveau Opfølgning: Uddannelseschef, i EVU områdechef og uddannelsesledere drøfter og behandler rapporten og fastlægger møder for behandling af evalueringen i uddannelsesudvalg, i EVU EVU-råd/uddannelsens aftagerpanel samt relevante fora, hvor repræsentanter for undervisere, øvrige medarbejdere og de studerende deltager. Uddannelseschefen har ansvar for, at der udarbejdes en handlingsplan på baggrund af resultater og drøftelser samt at evalueringens resultater indgår i strategiudvikling og andet udviklingsarbejde på uddannelsen og de enkelte uddannelsesenheder. Handlingsplanen sendes til VIAs Kommunikationsafdeling, som derefter offentliggør den på uddannelsens hjemmeside/studienet. Opfølgning på uddannelsernes handlingsplaner behandles i hovedområdernes ledelsessystem og afrapporteres i den følgende kvalitetsrapport. 1.3 Kvalitetsrapport Kvalitetsrapporten er et ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten samler op på kvalitetsarbejde, kvalitetsstandarder og på implementering af processtandarder i VIA. Formålet med kvalitetsrapporten er således at dokumentere resultater og understøtte drøftelse af udvalgte aspekter af uddannelseskvaliteten på uddannelsesenheden, i hovedområderne og på institutionsniveau. Kvalitetsrapporten understøtter samtidig videnflowet mellem de forskellige organisatoriske niveauer i VIA, så ledelsen på alle niveauer kan tage det nødvendige ansvar for kvalitetssikringen af institutionens uddannelser. Der er tre overordnede temaer i kvalitetsrapporten som illustreret i figur 2 herunder. 5/9
6 Figur 2. Temaer i kvalitetsrapporten * procedurevurdering forholder sig til processtandarder * resultatvurdering forholder sig til kvalitetsstandarder Temaerne videngrundlag, niveau og indhold og relevans er valgt med udgangspunkt i kravene til institutionsakkreditering. For hvert af de tre temaer omfatter kvalitetsrapporten spørgsmål til henholdsvis procedurer, procesmodenhed og resultater. Der spørges til: procedurer på de områder, hvor VIA har udarbejdet processtandarder. Formålet er at sikre, at alle uddannelser har et lokalt kvalitetssystem, der omfatter helt obligatoriske processer. resultater, konklusioner og iværksatte tiltag på baggrund af de informationer, der indsamles i kvalitetssystemet. Formålet er at sikre, at proceduren fungerer i praksis dvs. at informationer indsamles systematisk og bidrager til udvikling og forbedring af uddannelserne. refleksioner over resultater på udvalgte kvantitative indikatorer. Formålet er at sikre, at der arbejdes systematisk med forbedringer, hvis resultaterne ikke opfylder VIAs kvalitetsstandarder. 1.4 Opfølgning og udvikling Dialogen om og opfølgningen på kvalitetsrapporten foregår i ledelsessystemet. Kvalitetsrapporten peger på opmærksomhedspunkter, hvorefter uddannelsens ledelse i samråd med direktøren drager konklusion om behovet for udviklingstiltag på baggrund af refleksion om årsagerne til opmærksomhedspunkterne. På baggrund af det informerede grundlag vælger og prioriterer uddannelsens ledelse og direktør indsatser og udviklingstiltag. Nedenstående figur illustrerer, hvordan opfølgning og udvikling på baggrund af kvalitetsrapporten forgår i VIAs uddannelser. 6/9
7 Figur 3. Opfølgning og udvikling på baggrund af kvalitetsrapport i uddannelser 2 Kvalitetssikring og -udvikling af fællesfunktioner VIA har en række fællesfunktioner, som har betydning for, om de studerende når det samlede læringsudbytte og får en god læringsoplevelse. Disse fællesfunktioner udarbejder en kvalitetsrapport med fokus på kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af afdelingens ydelser. Følgende fællesfunktioner udarbejder en årlig kvalitetsrapport: VIA Bygning og Service VIA International VIA Central Studieadministrativ Enhed VIA IT VIA Bibliotekerne VIA CFU Enhed for administration i VIA efter- og videreuddannelse. Fællesfunktionernes kvalitetsrapporter inddrager resultater fra studentertilfredshedsundersøgelsen og lokale målinger foretaget af den pågældende enhed. Rapporten fokuserer på følgende områder: Beskrivelse af afdelingens ydelser Beskrivelse af afdelingens vigtigste mål Organisation og snitflader til øvrige fællesfunktioner Kvalitetssikring af afdelingens ydelser Resultater fra evaluering af afdelingens ydelser Opfølgning og handleplaner på udviklingsområder. Processen for opfølgning på kvalitetsrapporterne for fællesfunktionerne er illustreret i figur 4 herunder. VIA Kvalitet indkalder fællesfunktionen til feedback-møde. Mødet tager afsæt i VIA Kvalitets vurdering af rapporter og fokuserer på prioritering af eventuelle handleplaner og for- 7/9
8 bedringsprojekter. Den enkelte fællesfunktion er selv ansvarlig for, at designe eventuelle projekter. Figur 4. Opfølgning og udvikling på baggrund af kvalitetsrapport i fællesfunktioner 3 Årshjul for kvalitetsarbejdet i VIA Årshjulet er et generisk billede af de primære elementer og processer i VIAs kvalitetsarbejde. Årshjulet illustrerer den faste cyklus for arbejdet med udviklingskontrakt, kvalitetsrapport, kvartalsstatistik, centrale processtandarder samt lokale procedurer og planer. Figur 5. Årshjul for kvalitetsarbejdet i VIA 8/9
9 Udviklingskontrakten udarbejdes hvert tredje år med udgangspunkt i de af ministeriet udmeldte politiske målsætninger og VIAs strategi. Udviklingskontrakten afrapporteres årligt på de målepunkter, som indgår i kontrakten. Kvalitetsrapporter udarbejdes årligt af uddannelser og fællesfunktioner. Rapporterne behandles lokalt i uddannelserne, i hovedområdernes ledelser, i fællesfunktionernes ledelser og i direktionen. Kvalitetsrapportens spørgeramme revideres årligt, så det sikres, at spørgerammen afspejler fokus i aktuelle politiske målsætninger og VIAs strategi. Kvartalsstatistik udarbejdes hvert kvartal og suppleres af en rapport til ledelsen med fokus på studenterprofil, fastholdelse, gennemførelse og frafald fordelt på køn alder og årsager. Rapportens indhold er tilpasset studieåret som vist i årshjulet. De centrale processtandarder og lokale procedurer og planer evalueres og revideres i en tre-årig cyklus for at sikre at standarder og procedurer fungerer hensigtsmæssigt. 9/9
Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.
VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og
Læs mereNOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA
Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten
Læs merePolitik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser
VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har
Læs mereNOKUT Kvalitetssikringssystem og kvalitetsarbeid ved fusjonerte institusjoner
Gør tanke til handling VIA University College NOKUT Kvalitetssikringssystem og kvalitetsarbeid ved fusjonerte institusjoner 21. juni 2018 1 Historik tilblivelsen af VIA VIA University College Monofaglige
Læs mereInstitutionsakkreditering
VIA University College U0027-4-3-16-15 Institutionsakkreditering Selvevalueringsrapport VIA University College INDHOLD 1 Indledning 4 2 VIAs kvalitetssystem og organisering 5 2.1 Politik for kvalitetssikring
Læs mereDELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING 2013-2015 IMAGINE VIA 2020
DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING DELSTRATEGI FOR K V A L I T E T S S I K R I N G 2013-2015 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 IMAGINE VIA 2020 3 DET VIL VI MED EN DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING
Læs mereKvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC
Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre
Læs mereEt fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:
1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle
Læs mereProcedurebeskrivelse. Inddragelse af dimittender. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: Den 26.
Procedurebeskrivelse Inddragelse af dimittender Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Dato: Den 26. august 2014 Journalnr.: U0231-1-05-1-14 Ref.: TRHJ og LIFP Procedure for kontakt til og inddragelse af dimittender
Læs mereRammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter
Orientering til: Dokumentdato: 13. februar 2014 godkendt på styregruppemøde den 10. oktober 2014 Dokumentansvarlig: Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: KAM/LEL Rammebeskrivelse for evaluering
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereI henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:
Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets
Læs mere1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
Læs mereEvaluering af Software Engineering & Global Business Engineering
Evaluering af Software Engineering & Global Business Engineering Uddannelsesevaluering med eksterne eksperter 4. december 2018 RESUMÉ INDHOLD 1 Indledning 3 1.1 Formål 3 1.2 Panelet og panelets opgave
Læs mereProcedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering:
Procedurebeskrivelse Evaluering af undervisning VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus Seneste opdatering: 11.12.14 Journalnr.: U0231-1-05-2-13 Ref.: TRHJ / LIFP Procedure for evaluering af undervisning Nærværende
Læs mereProcedurebeskrivelse. Analyse af frafald. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: Den 26. august 2014
Procedurebeskrivelse Analyse af frafald Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Dato: Den 26. august 2014 Journalnr.: U0231-1-05-4-14 Ref.: TRHJ og LIFP Procedure for analyse af frafald Nærværende procedurebeskrivelse
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk September 2013 (revideret juni/dec.2014, april/sep.2015, dec. 2016, okt. 2018) Sagsnr.: 2018-412-01052 Procedure for selvevaluering
Læs mereKVALITETSSIKRINGSPOLITIK
KVALITETSSIKRINGSPOLITIK 27-05-05 27-05 ssikringspolitik.docx Indhold 1. Introduktion... 3 smålsætning... 3 Principper for kvalitetsarbejdet... 3 Status og udviklingsplaner... 4 sarbejde på tre organisatoriske
Læs mereDokument dato: Senest revideret d.: Dokumentansvarlig: lel Dokumentnummer:
Rammebeskrivelse Dokument dato: 05-11-2012 Senest revideret d.: Dokumentansvarlig: lel Dokumentnummer: 5.2.01.01 1. Formål Formålet med et fælles aftagerkoncept for UCN er at understøtte en mere systematisk
Læs mereFælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering
Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet udgør det fælles værdigrundlag
Læs mereI henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:
Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. Justeret december 2017 1. Formål Som det
Læs mereNOTAT. Opsummering af slutevaluering. Resumé. Plan for evaluering af undervisning. VIA University College
VIA University College Opsummering af slutevaluering Tilhører: Pædagoguddannelsen i Aarhus Vedr.: Årlig opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af undervisningen Resumé Nedenfor følger en
Læs mereKoncept for aftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser
Koncept for aftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser Kolofon Dato 24. oktober 2016 Udarbejdet af Ditte Schlüntz University College Sjælland Kvalitet Slagelsevej 7 4180 Sorø Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereKvalitet 8. december Kvalitetssystem gældende for UCC's uddannelser
Kvalitet 8. december 2016 Kvalitetssystem gældende for UCC's uddannelser 3. udgave Godkendt af UCC s direktion d. 13.1. 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...3 Kvalitetsområder og elementer i kvalitetssystemet...3
Læs mereKVALITETSPOLITIK OG KVALITETSSYSTEM PÅ ARKITEKTSKOLEN AARHUS
KVALITETSPOLITIK OG KVALITETSSYSTEM PÅ ARKITEKTSKOLEN AARHUS Side 1 af 5 Kvalitetspolitik Arkitektskolen Aarhus har formuleret en række ambitioner for kvalitetsarbejdet på skolen. Den første ambition handler
Læs mereRammer for lokal evalueringspraksis:
Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Rammer for lokal evalueringspraksis: Rammen for lokal evalueringspraksis for sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg er Det fæles kvalitetssystem for UCL : Professionshøjskolen
Læs mereHelhedsvurdering. Retningslinje for opfølgning på evaluering af hele uddannelser. i grund- og videreuddannelser
2.5.2017 Helhedsvurdering Retningslinje for opfølgning på evaluering af hele uddannelser i grund- og videreuddannelser Indhold 1. Regelgrundlag... 2 2. Introduktion... 3 2.1 Formål... 3 2.2 Forår og efterår...
Læs merePrincipper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering
Notat Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering Principper og rammerne for henholdsvis årlig status på kvalitetsarbejdet og uddannelsesevaluering
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag
Læs mereModel for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social
Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social Sciences Indledning Nedenstående model tager udgangspunkt i den overordnede model for uddannelsesevaluering på Aarhus Universitet og baserer
Læs mereUCSJ Kvalitet. Januar 2015
Januar 2015 Koncept for UCSJ s uddannelsesgennemgange... 1 1. INTRODUKTION... 1 2 HOVEDELEMENTER I KONCEPTET... 2 3 GENNEMFØRELSE AF EVALUERINGEN... 3 1. Forberedelse... 3 2. Program for uddannelsens evalueringsdag...
Læs mere345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9
Kvalitetssystem for Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler har formuleret et kvalitetssystem bestående af lokal kvalitetspolitik og
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...
Læs mereKvalitetsplan og. kvalitetssystem til selvevaluering. Vejen Business College
Kvalitetsplan og kvalitetssystem til selvevaluering Vejen Business College Senest revideret: Juni 2015 Indledning Denne plan skal ses som et element i det krævede kvalitetsarbejde på Vejen Business Colleges
Læs mereIntroduktion Kvalitetspolitik Kvalitetsarbejdet Målsætning for kvalitetsarbejdet Kvalitetssystemet... 3
Indhold Introduktion... 1 Kvalitetspolitik... 1 Kvalitetsarbejdet... 2 Målsætning for kvalitetsarbejdet... 2 Kvalitetssystemet... 3 Målsætning for kvalitetssystemet... 3 Involvering af interessenter...
Læs mereProcedure for interne kvalitetsaudits
Dokumentdato: 21. september 2015 Dokumentansvarlig: KAM Sagsnr.: Procedure for interne kvalitetsaudits 1. Formål For at fremme kvalitetsarbejdet og herunder kvalitetssystemets virke på alle niveauer i
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater
1.juli 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Læs merePOLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET
POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole
Læs mereHandleplan for 2018 i tilknytning til Absalons strategiske rammekontrakt
Handleplan for 2018 i tilknytning til Absalons strategiske rammekontrakt På de følgende sider er beskrevet de indsatser, som Absalon vil gennemføre i 2018 under den strategiske rammekontrakts fire strategiske
Læs mereVejledning til institutionsakkreditering
Vejledning til institutionsakkreditering Udkast af 25. april 2013 25. april 2013 Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted www.acedenmark.dk
Læs mereAbsalons koncept for uddannelsesaudits
Kvalitet, januar 2018 Absalons koncept for uddannelsesaudits Indhold Absalons koncept for uddannelsesaudits... 1 Introduktion... 2 Hovedelementer i en uddannelsesaudit... 2 Principper for uddannelsesaudits...
Læs mereOrganisering og forankring af VIAs kvalitetsarbejde
VIA University Cllege Dat: 6. juli 2015 Jurnalnummer: U0027-4-5-15 Ref.: JRJ Organisering g frankring af VIAs kvalitetsarbejde VIAs kvalitetsarbejde tager udgangspunkt i, at arbejdet med kvalitetssikring
Læs mereHandlingsplan for studentertilfredshedsundersøgelsen og undervisningsmiljøvurdering Pædagoguddannelsen i Randers
Find vejen frem VIA University College Dato: 30. april 2015 Journalnr.: U0124-4-04-1-14 Handlingsplan for n og undervisningsmiljøvurdering 2014 - Pædagoguddannelsen i Randers Resultaterne af Studentertilfredshedsundersøgelsen
Læs mereVejledning om institutionsakkreditering
Vejledning om institutionsakkreditering 1. juli 2013 Side 1/31 Indhold DEL1. RAMME OG FORMÅL 1. Hvorfor institutionsakkreditering?... 3 2. Om denne vejledning... 4 DEL 2. SELVEVALUERINGSRAPPORT 3. Selvevalueringsrapporten...
Læs mereUCN Kvalitetspolitik og -strategi
Styringsdokument UCN Kvalitetspolitik og -strategi UCN Kvalitetspolitik og -strategi 1/13 Dokumentdato: 01-04-2014 Revision: 24-08-2017 1. Indledning... 2 2. Fra kvalitetspolitik og -strategi til handling...
Læs mereSIDST RETTET Retningslinje til intern audit Grunduddannelsernes kvalitetsarbejde
SIDST RETTET 31.5 2018 Retningslinje til intern audit Grunduddannelsernes kvalitetsarbejde Indhold Introduktion... 3 Formål 3 Opfølgning... 3 Processen og tidsplan... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Læs mereKvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.
Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.
Læs mereKVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING
KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...
Læs mereOrganisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2018 Sagsnr.: 2018-412-01052 Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet Indledning Organisering
Læs mereKvalitetssystemet. Syddansk Erhvervsskole. Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning
information og vejledning Læs mere på sde.dk/kvalitet Kvalitetssystemet Syddansk Erhvervsskole Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning...HVIS DU VIL BRUGE
Læs mereAftagerpanelundersøgelser på. Læreruddannelsen UCC BAGGRUNDSNOTAT
BAGGRUNDSNOTAT Aftagerpanelundersøgelser på Læreruddannelsen UCC AFTAGERPANELUNDERSØGELSERNES FORMÅL Aftagerpanelundersøgelserne giver på systematisk vis uddannelserne viden om aftageres vurderinger af
Læs mereModel for uddannelsesevaluering på Arts
Notat Model for uddannelsesevaluering på Arts Som en del af kvalitetssikringsarbejdet gennemføres såvel uddannelsesevalueringer som årlige statusser. Formålet med uddannelsesevalueringen er at identificere
Læs mereDet er et redskab til at opbygge en kultur, hvor skolen løbende og systematisk forbedrer skolens løsning af opgaver på alle niveauer
Business College Syd 2007 Kvalitetssystem på Business College Syd Mommark Handelskostskole Sønderborg Handelsskole 1. Overordnede mål og rammer Skolens overordnede formål er at formidle uddannelse og kompetencer
Læs mere02. JUNI Censorrapporter. Retningslinjer for behandling af censorrapporter
02. JUNI 2017 Censorrapporter Retningslinjer for behandling af censorrapporter Indhold 1. Formål... 3 1.1 Rapporter... 3 2. Regelgrundlag... 3 3. Mål... 3 4. Fælles procedure for løbende rapporter... 4
Læs mereResultatlønskontrakt. efter bemyndigelse fra VIAs bestyrelse. Aftaleperiode: Før tanken ud i livet VIA University College 1/9
Før tanken ud i livet VIA University College Dato: 8. januar 2015 Journalnr.: U0003-7-03-19-14 Resultatlønskontrakt Kontraktholder: Rektor Harald E. Mikkelsen Aftalepart: Formand Peter Sørensen efter bemyndigelse
Læs mereTG S KVALITETSSYSTEM
November 2018 TG S KVALITETSSYSTEM TG s kvalitetssystem angiver, hvorledes TG opfylder 2017 bekendtgørelsens krav om fastlæggelse og anvendelse af et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering
Læs mereKvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium
Kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium Systemet til kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium er udviklet på baggrund af bekendtgørelse
Læs merePolitik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Læs mereProcessen. 1. Vurdering af uddannelsesporteføljen. Skrevet marts 2017
For at sikre udviklingen og kvaliteten af EASV s uddannelsesportefølje er følgende delpolitik lavet. Der er her fokus på: Vurdering af uddannelsesporteføljen Nye udbud Udvikling af nye uddannelser Kvalitetssikring
Læs mereVejledning om institutionsakkreditering
Vejledning om institutionsakkreditering for videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet 1. april 2014 Side 1/32 Indhold DEL1. RAMME OG FORMÅL 1. Hvorfor institutionsakkreditering?...
Læs mereKvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord
Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal
Læs mereKVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING
KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...
Læs mereProcedure for Uddannelsesevalueringer
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Procedure for Uddannelsesevalueringer Procedureansvarlig sektion Formål Resume af proceduren Orientering
Læs mereKvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve
Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssikring og evaluering for KUU Køge-Roskilde-Greve Formålet med kvalitetssikringssystemet for KUU Køge-Roskilde-Greve er at sikre, at uddannelsen i vores
Læs mereHøringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner
ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner
Læs mereFysioterapeutuddannelsens Evalueringspraksis
University College Lillebælt UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Fysioterapeutuddannelsens Evalueringspraksis Godkendt af Søren Pedersen, vicedirektør, 14.09.16 Justeret 10.09.16 Evalueringspraksis i Fysioterapeutuddannelsen
Læs mereINDKALDELSE/ REFERAT. Uddannelsesudvalget for Fysioterapeutuddannelsen. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min)
Gør tanke til handling VIA University College Uddannelsesudvalget for Fysioterapeutuddannelsen Sted: Campus Viborg Prinsens Allé 2 8800 Viborg Lokale B331 Mødedato: Den 4. marts 2015 kl. 11.00-17.00 GODKENDT
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sikring
Læs merePlan for gennemførelse Informationsmateriale
1 UCL, Læreruddannelsen. Kvalitetsarbejde. Kvalitetspraksis for Stud Puls. Oktober 2013 Kvalitetspraksis for Stud Puls på læreruddannelsen i UCL, oktober 2013 Generelt om gennemførelse af Stud Puls Beskrivelse
Læs mere1. Ledelsesinformation i det fælles kvalitetssystem Fra uddannelserne til direktion og bestyrelse
Notat Afdeling/enhed Ledelsessekretariatet Oprettelsesdato 23-okt-2013 Udarbejdet af OLSJ Journalnummer Dokumentnavn 316643.Ledelsesinformation i det fælles kvalitetssystem.docx Dokumentnummer 1. Ledelsesinformation
Læs mereKvalitetssikring og udvikling er en organisatorisk refleksionsproces hvor 3 centrale begreber går igen:
Vejledning i kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - marts 2010 Kvalitetsudvikling i UCSJ En vidensinstitutioner som UCSJ har til opgave at udvikle et kvalitetsudviklings- og kvalitetssikringssystem,
Læs mereHelhedsvurdering. Vejledning til opfølgning på evaluering af hele uddannelser. i grund- og videreuddannelser
20.03.2018 Helhedsvurdering Vejledning til opfølgning på evaluering af hele uddannelser i grund- og videreuddannelser Indhold 1. Regelgrundlag... 2 2. Introduktion... 3 2.1 Formål... 3 2.2 Forår og efterår...
Læs mereInstitutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål
Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret
Læs mereUddannelsesevaluering på Arts
Notat Uddannelsesevaluering på Arts Som en del af kvalitetssikringsarbejdet gennemføres såvel uddannelsesevalueringer som årlige statusser. Formålet med uddannelsesevalueringen er at identificere indsatsområder
Læs mereModel for uddannelsesevaluering på Arts
Notat Model for uddannelsesevaluering på Arts Som en del af kvalitetssikringsarbejdet gennemføres såvel uddannelsesevalueringer som årlige statusser. Formålet med uddannelsesevalueringen er at identificere
Læs mereKriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering.
UKF 26.02.2013 Pkt. 3 - bilag 2-12-0237 - ERSC - 18.02.2013 Kontakt: Erik Schmidt - ersc@ftf.dk - Tlf: 3336 8814 r ved institutionsakkreditering og prækvalificering. Notatet lægger op til en drøftelse
Læs mereKoncept for Metropols aftagerundersøgelse
Koncept for Metropols aftagerundersøgelse 17. november 2015 Kolofon Dato 17. november 2015 Konsulent Pil Esbech, ledelsessekretariatet Indhold Indledning 4 Undersøgelsens formål 4 Kort om aftagerundersøgelsen
Læs mereKvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF. [Dokumentets undertitel]
Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF [Dokumentets undertitel] TG S KVALITETSSYSTEM På TG ønsker vi med vores kvalitetssystem at forbedre kvaliteten gennem systematiske evalueringer. De løbende evalueringer
Læs mereElevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau
System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering for Næstved Gymnasium og HF-kursus efter UVM's gymnasieog hf-bekendtgørelser ( 107-118/56-62) og bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 1 Indledning
Læs mereRetningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2018 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer minimum
Læs mereKvalitetssikring på DJM version 2019
Kvalitetssikring på DJM version 2019 Institutionsakkreditering og kvalitetssikring Ved lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner er det bekendtgjort, at Det Jyske Musikkonservatorium,
Læs mereErhvervsakademiernes udviklingskontrakter
10-0201 - BORA - 22.10.2010 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 2010-2012 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter,
Læs mereSkov- og naturtekniker Beskrivelse af kvalitetsarbejdet
S K O V S K O L E N K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Skov- og naturtekniker Beskrivelse af kvalitetsarbejdet Formål med kvalitetsarbejdet Formålet med Skovskolens systematiske arbejde med kvalitet
Læs mereBeslutning Metropols reviderede kvalitetssikringspolitik og -strategi
Bilag 4.1 20150618 Ledelsessekretariatet Tagensvej 18 2200 København N Tlf. nr. 72 48 75 00 info@phmetropol.dk www.phmetropol.dk CVR. 3089 1732 Dato 27. maj 2015. Initialer Sabo Beslutning Metropols reviderede
Læs mereProcedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter 31. MARTS 2009 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Fælles procedure for
Læs mereRetningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2017 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer minimum
Læs mereNotat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer
Notat Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Det oprindelige notat blev udarbejdet på baggrund af Akkrediteringsrådets drøftelser på møderne 9. april 2014 og 20. juni
Læs mereRetningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health
Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets
Læs mereRetningslinje til intern audit Grunduddannelsernes kvalitetsarbejde
Retningslinje til intern audit Grunduddannelsernes kvalitetsarbejde 2017 2. september 2017 Indhold Introduktion... 3 Formål 3 Opfølgning... 3 Processen og tidsplan... 3 Skema til dokumentation af uddannelsernes
Læs mereMålene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål.
MODTAGET f 7 MRS, 2015 u r. ri Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Ejnar Hobolth Studieleder Periode: 1. januar 2015 til 31. december 2015 Beløbsramme: Kr. 90.000,- (niveau marts 2012) Som opfølgning
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereKvalitetsplan. EUC Syd
Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering
Læs merePolitik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Oprettet: 140917 Senest rev.: 160614/160912 af MeO for Uddannelsesrådet J.nr.: 16/00020 Kvalitetssikring på DJM Ref: MA/MeO Behandlet / godkendt af: Rektoratet 160127 Uddannelsesrådet 160413 Politik for
Læs mereNedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.
Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af eksterne eksperter finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets fælles principper
Læs mereNotat om SDU s indikatorer for uddannelseskvalitet på deltidsuddannelser
SDU Uddannelseskvalitet Notat om SDU s indikatorer for uddannelseskvalitet på deltidsuddannelser Sidst revideret, juni 2018 sdu.dk/uddannelseskvalitet Kolofon Dokumentets status: Gældende Godkendt pr.:
Læs mereVejledning i kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - marts 2011
Vejledning i kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - marts 2011 Kvalitetsudvikling i UCSJ En videninstitution som UCSJ har til opgave at udvikle et kvalitetsudviklings- og kvalitetssikringssystem, der
Læs mereREFERAT. Uddannelsesudvalget for Socialrådgiveruddannelsen. VIA University College
VIA University College Uddannelsesudvalget for Socialrådgiveruddannelsen Sted: VIA University College, Skejbyvej 1, 8240 Risskov, Mødelokale 2 Mødedato: 18. maj 2015 Mødetidspunkt: 13.00 16.00 Deltagere
Læs mereINDKALDELSE/ REFERAT. Uddannelsesudvalget for Psykomotorikuddannelsen GODKENDT. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) VIA University College
VIA University College Uddannelsesudvalget for Psykomotorikuddannelsen GODKENDT Sted: VIA University College Hedeager 2, lokale 21.13 8200 Aarhus N Mødedato: Den 6. oktober 2014 kl. 14.00-16.30 Deltagere
Læs mereEvaluering af hele uddannelser
4. UDGAVE 26.5.2017 Evaluering af hele uddannelser Retningslinje for redegørelse og proces Indhold 1. Baggrund... 3 2. Evaluering af hele uddannelser... 3 2.1 Evalueringens genstandsfelt... 3 2.2 Eksternt
Læs mere